Skatter og afgifter DANMARKS STATISTIK. Oversigt Taxes and duties 1986

Transkript

1 Skatter og afgifter Oversigt Taxes and duties DANMARKS STATISTIK Kobenhavn

2 ISBN 0 0 ISSN 00 Pris: 0,00 kr. inkl. % moms J. H. SCHULTZ A/S Udsendt i september 0 SEP. DAN giglr STATISTIK IpEKÉT

3 Forord Formalet med denne publikation er at skabe et samlet overblik over de mange statistikker, der belyser storrelsen af og udviklingen i beskatningen. I princippet dækker publikationen samtlige Danmarks Statistiks offentliggorelser pá omrádet bortset fra de helt kortperiodiske. Publikationen bringer desuden en række opgarelser, der ikke offentliggores andre steder. For at fremstá sá aktuelt som muligt er der ikke udarbejdet beskrivende kommentarer til opgorelserne, men hver tabelserie er ledsaget af et tekstafsnit, der redegar for definitioner, opgorelsesmetoder og periodisering og desuden for de vigtigste lovregler samt i et vist omfang for administrationen af det pág eldende skatte eller afgiftsomráde. I Statistiske Efterretninger bliver fortsat offentliggjort kommenterede opgorelser vedrarende de enkelte skatter og afgifter samt kortperiodiske opgorelser, herunder mánedlige opgarelser over de samlede indbetalinger samt over bogforte told og forbrugsafgifter. Den generelle opgorelse af den samlede beskatning offentliggores i de lobende efterretningsartikler vedrorende den offentlige Sektors finanser. Nærværende publikation er udarbejdet i Danmarks Statistiks. og. kontor under ledelse af fuldmægtig, cand.polit. Tom Elkær Hansen samt fuldmægtig, cand.polit. Therkild Therkildsen (indkomst og formuestatistik), sekretær, cand.polit. Torben Moller Pedersen (generel og specifik skattestatistik), sekretær, cand.polit. Peter Vilson (specifik skattestatistik) og stud.polit. Lars Kirkegaard (specifik skattestatistik). Redaktionen er afsluttet i maj. Danmarks Statistik N. V. Skak Nielsen / Leo Meyer

4

5 Indhold I. Definitioner, afgrænsninger og opgerelsesmetoder a. Definition af obligatoriske ydelser b. Afgrænsning og opdeling af den offentlige sektor. Principiel afgrænsning. Principiel opdeling. Praktisk afgransning og opdeling. Sammenfatning. Henfering af skatterne og afgifterne til delsektorerne c. Definition af specielt modsvarende ydelser d. Talmassig sammenfatning e. Periodisering. Tilsvarstidspunktet. Optjeningstidspunktet. Bogferingstidspunktet. Indbetalingstidspunktet. Den samlede beskatning a. Registreringsprincipper. Henferingstidspunktet. Bruttoprincippet b. Den statistiske enhed. Selvstandige skatter. Sammenkoblede skatter. Sammensatte skatter. Delte skatter. Sammenfatning c. Fordeling af skatter og afgifter efter skatteform d. Fordeling af skatter og afgifter efter provenumodtagende offentlige delsektor e. Fordeling af skatter og afgifter efter skatteart. Indkomstskatter. Obligatoriske gebyrer og beder m.v.. Arbejdsmarkedsbidrag og kontingenter. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Andre arbejdsmarkedsbidrag. Skat af formue, ejendom og besiddelse. Afgifter af varer og tjenester. Andre produktionsskatter f. Fordeling af skatter og afgifter pá nationalregnskabsgrupper. Den nationalregnskabsmæssige baggrund. Indirekte skatter. Direkte skatter. Kapitalskatter. Grænsetilfælde. De mvrige skattegrupper i nationalregnskabet og deres afgrænsning g. Beskatningsniveauet h. Databanken for den samlede beskatning. Indbetalinger af skatter og afgifter a. Indbetalingerne og deres fordeling pá skattearter. Askat. Semandsskat. Bskat. Restskat. Overskydende skat. Frivillige indbetalinger. beleb. Udbytteskat. Refunderet udbytteskat 0. Sadie indkomstskat. fövrige kildeskatteindbetalinger. Selskabsskat. Kapitalvindingsskat. Realrenteafgift af pensionskapitaler. Kulbrinteskat. Beder m.v.. ATPbidrag. Arbejdsgivernes invalidepensionsbidrag. Arbejdsgivernes fertidspensionsbidrag 0. Arbejdsleshedsforsikringsbidraget fra arbejdsgivere Side Page Contents 0. Definitions, concepts and compilation methods 0 a. Definition of compulsory transfers 0 b. Delimitation and division by levels of general government 0. Fundamental delimitation. Fundamental division. De facto delimitation and division. Summary. Sub sectoral classification of taxes and duties c. Definition of requited transfers d. Summary in figures e. Reference periods. Period of taxable event. Accrual period. Registration period. Period of payment. Total taxation a. Registration principles. Reference dates. The gross principle b. Statistical units. Independent taxes. Grouped taxes. Combined taxes. Shared taxes. Summary c. Taxes and duties by forms of taxation d. Taxes and duties by receiving sub sectors e. Taxes and duties by types of tax 0 I. Income taxes 0. Compulstory fees, fines and penalties 0. Labour market contributions 0. Compulsory contributions to social security schemes. Other labour market contributions. Taxes on wealth, property, etc.. Taxes on goods and services. Other taxes on production f. Taxes and duties by national accounts groups. Structure of national accounts. Indirect taxes. Direct taxes. Capital taxes. Borderline cases. Other tax groups in the national accounts and their delimi tation g. Tax level h. The data bank for total taxation. Payments of taxes and duties a. The payments and their distribution by types of tax. A tax. Seaman tax. B tax. Balance due to tax underpayment. Balance due to tax overpayment. Voluntary payments. Section refunds. Dividend tax. Dividend tax re funds 0. Special income tax. Other witholding tax payments. Corporation tax. Capital gains taxes. Tax on yields of certain pension scheme assets. Tax on hydrocarbon. Fines, etc.. Labour market supplementary pension scheme contributions. Disablement insurance contributions from employers. Employers' contributions to early retirement pension 0. Unemployment insurance contributions from employers

6 Side Page. Bidrag til Lenmodtagernes Garantifond. Contributions to employees' wage guarantee fund. AUDbidrag. Contributions to labour market trainingfund. AERbidrag. Contributions to scheme for refunding trainee costs. Arve og gaveafgift. Inheritance and gift tax. Stempelafgift. Stamp duty. Kapitaltilferselsafgift. Duty on capital flow. Afgift af vaddeleb. Gambling tax on racing. Afgift af tipning. Tax on football pools. Afgift af hestevaddeleb (vspil). Tax on win horserace betting 0. Afgift af lotteri m.v 0. Tax on lotteries b. Statens afregning med kommunerne b. Negative income tax and settlement of accounts with local governments. Skatterestancer. Overdue tax. Personbeskatningen. Personal taxation a. Skattearter og skatteskalaer a. Types and rates of taxation. Statsskat. Central government income tax. Folkepensionsbidrag. Old age pension fund contributions. Pensionsfondsbidrag. Socialpension fund contributions. Dagpengefondsbidrag. Sickness benefit fund contributions. Kommuneskat. Municipal income tax. Amtskommunalskat. County income tax. Kirkeskat. Church tax. Sarlig indkomstskat. Special income tax. Formueskat. Tax on wealth 0. Reguleringsordninger 0. Regulation schemes b. Slutligningen, indkomster, fradrag og skatter b. Final assessment, incomes, deductions, reliefs and taxes. Skattepligten. Tax liability. Bruttoindkomsten. Gross income. Ligningsmæssige fradrag. Income deductions. Beregningsfradrag. Income tax reliefs. Ægtefallers beskatning. Taxation of spouses. Formueansattelse. Wealth assessment. Skattelofter. Tax ceilings. Forskudsskat slutskat. Provisional tax final tax. Sarlig indkomstskat 0. Special income tax 0. Skat af ophævede pensionsordninger 0 0. Tax on cancelled pension schemes. Negativ indkomstskat for landmand samt kompensation for. Negative income tax of farmers and compensation for the forhejelsen af personfradraget for pensionister i... 0 increased personal reliefs of pensioners in. Det statistiske grundmateriale 0. The primary data used for the statistics c. Forskudsregistreringen 0 c. Advance assessment. Personkredsen 0. Taxable population. Principperne for forskudsansættelsen 0. Principles for advance assessment. Beregning af trækprocent og fradrag 0. Calculation of withholding tax percentage and deductions. Indkomstbegreber. Income concepts. Selskabsbeskatningen. Taxation of corporations a. Det lovgivningsmæssige grundlag a. Legal basis b. Selskabsskatteadministrationen b. Corporation tax administration c. Tabellerne c. Tables. Ejendomsbeskatningen. Taxation of real property a. Grundlaget for ejendomsbeskatningen a. Valuation of real property b. Primarkommunerne b. Municipalities. Grundskyld. Land tax. Ejendomsskyld. Fixed tax on properties. Dakningsafgift. Reimbursement duty c. Amtskommunerne c. Counties. Grundskyld. Land tax. Dakningsafgift. Reimbursement duty d. Staten d. The State (central government). Ejendomsskyld. Fixed tax on properties e. Lan til betaling af ejendomsskatter e. Loans to finance real property taxes f. Tabellerne f. Tables. Told og forbrugsafgifter. Customs and excise duties a. Bogferte told og forbrugsafgifter a. Customs and excise duties levied b. Afgiftsændringer m.v. i (og primo ) b. Changes in duty rates in. Pristalsregulering. Cost of living adjustments. Satsændringer i evrigt. Other adjustments. /Endringer i afgiftspligtens omfang nye afgifter. Changes in the list of products liable to duty new duties c. Oversigt over afgiftssatser c. Summary of rates of duties I. Told. Customs duty. Merværdiafgift (moms). Value added tax (VAT)

7 0.. Side Page. Afgifter af motorkeretejer. Energiafgifter. Afgift af spiritus, vin og el. Afgift af ikkealkoholiske drikke. Afgift af chokolade og sukkervarer m.v. Tobaksafgifter. Afgift af radio, TVmodtagere o.lign. 0. Afgifter i evrigt. EFordninger. Internationale sammenligninger a. Beskatningens absolutte omfang b. Beskatningsniveauet c. Skattestrukturen d. Skatternes fordeling pá modtagende delsektorer 0. Resumé pá engelsk.. Motor vehicle duties. Duty on energy products 0. Duty on spirits, wine and beer 0. Duties on non alcoholic beverages. Duties on chocolate, sugar confectionery, etc.. Tobacco duties. Duty on radio and television receivers, etc. Other duties. European Community schemes. International comparisons a. Tax revenues b. Tax levels c. Tpx structure d. Distribution of taxes by receiving sub sectors 0. Summary in English SIGNATURFORKLARING SYMBOLS Gentagelse Nul Mindre end '/ af sidste ciffer Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Oplysning foreligger ikke Forelebige eller ansláede tal Databrud 0 0,0 I Repetition Nil Less than half of unit employed Category not applicable Data not available Provisional or estimated figures Break in a series 0 0,0 s NOTE Som felge af afrunding kan summen af de enkelte tal i visse tabeller afvige fra totalerne. NOTE Due to rounding, the figures given for component items do not necessarily add up to the corresponding totals shown.

8 Tabeller og figurer (Figurer anfort med kursiv) Side. Den olfentlige sektors og dennes delsektorers direkte indtægter, disses interne omfordeling og endelige anvendelse. Nationalregnskabsopgerelse.. Den sandede beskatning fordelt efter modtagende delsektor.. Den samlede beskatning fordelt efter skatteart.. Den samlede beskatning fordelt pd nationalregnskabsgrupper.. Skattetrykket fordelt pd nationalregnskabsgrupper... Forskellige skattetryksmál.. Definition af de forskellige former for skat.. Den samlede beskatning fordelt efter skatteform.. Den samlede beskatning fordelt efter modtagende delsektor 0.. De enkelte skatter og afgifter til EF's institutioner 0.. Den samlede beskatning fordelt efter skatteart.. Den samlede beskatning fordelt pá nationalregnskabsgrupper.. Skattetrykket fordelt pá nationalregnskabsgrupper.. Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor og skatteart Indbetalinger af skatter og afgifter. Hovedoversigt 0.. Oversigt over afregningen af personlig indkomstskat m.v. mellem stat og kommuner... Restancer vedr. personlig indkomstskat ultimo december.. Restancer vedr. selskabsskat ultimo december.. Indkornstskatter i procent af den samlede skattepligtige indkomst... Beregnet indkomstskattetryk for forskellige indkomstniveauer... Gennemsnitligt indkomstskattetryk... Oversigt over de vigtigste træk ved personbeskatningen... Den primarkommunale personbeskatning samt kirkeskatten i og 0.. Den amtskommunale personbeskatning. og.. Fordeling af primærkommunerne (ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg) efter sterrelsen af den primarkommunale udskrivningsprocent. og.. Fordeling af primarkommunerne (inkl. Kobenhavn og Frederiksberg) efter andringen af den primarkommunale udskrivningsprocent fra til.. Oversigt over visse belebsgrænser m.v. i relation til indkomstansættelse og skatteberegning m.v... Skatteydernes indkomster og skatter for indkomstárene. Hovedoversigt.0. Skatteyderne fordelt efter sterrelsen af deres overskydende skat m.v. Indkomstáret.. Skatteyderne fordelt efter sterrelsen af deres restskat m.v. Indkomstáret.. Indkomster, fradrag og skatter. Indkomstárene.... Indkomster, fradrag og skatter fordelt efter bruttoindkomstens sterrelse. Indkomstáret.. Indkomster, fradrag og skatter fordelt pá socioekonomiske grupper. Indkomstáret.. Indkomster, fradrag og skatter fordelt efter skatteberegningstype og ken. Indkomstáret.. Enlige og ægtepar fordelt efter formuens og den skattepligtige indkomsts sterrelse.. Slutskatter. Fordeling pá primarkommuner (slutligningskommuner).. Ordinær forskudsregistrering for indkomstárene og. Hovedoversigt Side.. Antal skattepligtige personer ved den ordinære forskudsregistrering for indkomstárene og.0. De beregnede forskudsskatters fordeling pá skatteyderkategorier for indkomstárene 0.. Indkomster og skatter ved forskudsregistreringen for indkomstáret 0.. Forskudsregistrerede indkomster, fradrag og skatter efter sambeskatningsforhold. Indkomstáret.. Askatteyderne fordelt efter sterrelsen af trækprocenten... De skattepligtige fordelt efter den skattepligtige indkomsts sterrelse... Fordeling af personer, indkomster og statslig indkomstskat pá skalatrin ved forskudsregistreringen for.. Supplerende og aendrede forskudsansættelser for indkomstáret '.. Antal selskaber m.v. efter ansat indkomst. og..... Samlede selskabsskatter... Skatteydende selskaber m.v. og.. loot tcrìngsfondshonlaggelser for selskaber m.v. Skatteárene og.. Selskaber med negativ ansat indkomst. og.. Selskaber m.v. fordelt efter sterrelsen af den pálignede skat... Pálignet selskabsskat fordelt pá erhvervshovedgrupper. og.. Antal selskaber m.v. fordelt efter branche og sterrelsen af den pálignede selskabsskat.. Selskabsskat fordelt efter branche og sterrelsen af den pálignede selskabsskat.0. Kommunernes selskabsskatteprovenu... Oversigt over de forskellige ejendomsskatter i skatteáret (og ).. Ejendomsvurderinger og beskatning. Hele landet. og.. Den samlede ejendomsbeskatning fordelt pa skattearter... Grundlaget for ejendomsbeskatningen i skatteáret.. Udskrivningspromiller. Ejendomsbeskatningen og 0.. Fordeling af primarkommunerne (ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg) efter de ordinare grundskyldpromiller Fordeling af primarkommunerne (inkl. Kobenhavn og Frederiksberg) efter ændringen af den ordinære grundskyldpromille fra til 0.. Udskrevne ejendomsskatter i skatteáret 0.. Amtskommunal grundskyld. og.0. Primarkommunal grundskyld. og.. Kortfattet oversigt over indberetnings og indbetalingsfrister i forbindelse med told og forbrugsafgifter.. Bogferte told og forbrugsafgifter... Samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande,, og (skim).... Samlede skatter og afgifter i forskellige lande... Definition af skatteartsgrupperne ved den internationale sammenligning.. Samlede skatter og afgifter pr. indbygger i forskellige lande... Samlede skatter og afgifter i pct. af bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande... Samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart og angivet i pct. af bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande. og 0.. Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter skatteart i forskellige lande. og 0.. Samlede skatter og afgifter relativt fordelt eher modtagende delsektor i forskellige lande. og

9 Tables and charts (Charts indicated in italics) Page Page. The receipts form outside, their internal reallocation and the.0. Advance assessed taxes by taxpayer category, for income years final disbursements of general government and its sub sectors 0. National accounts specification.. General advance assessment of incomes and taxes for the income.. Total taxes and duties, by receiving sub sector year 0.. Total taxes and duties, by type of tax.. Advance assessed incomes, deductions and taxes, by separate/.. Total taxes and duties, by national accounts groups. joint taxation, for the income year.. Tax level, by national accounts groups.. A taxpayers by size of withholding tax rate... Tax level measures.. Taxable persons by size of taxable income... Definitions of the various forms of taxes.. Taxable persons, incomes and central government income tax.. Total taxation, by form of tax analysed by tax scale levels, according to advance assessment.. Total taxation, by receiving sub sector 0 results for.. The various taxes and duties to the European Communities.. Supplementary and changed advance assessment for 0.. Corporations, etc., by size of assessed income. and.. Total taxation, by type of tax.. Corporation taxes.. Total taxation, by national accounts groups.. Taxpaying corporations, etc. and.. The incidence of taxation in, by national accounts.. Provisions for renewals, etc. and groups.. Corporations with negative assessed income. and... Total taxation. Distribution by individual taxes and.. Corporations, etc., by size of tax levied. duties and by receiving sub sector and type of tax.. Corporation tax levied, by main groups of industries. and.. Payments of taxes and duties. Summary 0.. Settlement of accounts for personal income tax, etc., between.. Number of corporations, etc., by groups of industries and size central government and local governments. of tax levied.. Overdue personal income tax at end of December.. Corporation tax, by main groups of industries and size of tax.. Overdue corporation tax at end of December... levied.. Income taxes as percentage of total taxable income...0. Corporation tax revenues of municipalities... The income tax incidence at selected income levels.. The different types of taxes on real property in the fiscal year.. Average income tax incidence. (and ).. Basic features of personal taxation... Valuation and taxation of real property. Denmark, total, and.. Local government personal taxation and church tax and 0.. Total taxation of real property, by type of tax.. County tax on personal incomes. and.. The basis for taxation of real property in the fiscal year.. Municipalities (excl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed.. Tax rates (per 000) for taxation of real property. and 0 by size of municipal tax rate. and.. Municipalities (excl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed.. Municipalities (incl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of ordinary land tax rate. 0 by size of change in municipal tax rate from to.... Municipalities (incl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed.. Summary of basic amounts, limits, etc., concerning income and by size of change in ordinary land tax rate from to 0 tax assessment, etc... Taxes levied on real property in the fiscal year 0.. Taxpayers, incomes and taxes. Summary.. County land tax. and.0. Taxpayers analysed by size of tax overpayment (incl. interest.0. Municipal land tax. and added). Income year.. Periods allowed for the reporting and settlement of customs and.. Taxpayers analysed by size of tax underpayment (incl. interest excise duties added). Income year.. Customs and excise duties levied.. Incomes, deductions and taxes for.. Total taxes and duties as percentage of gross domestic product at.. Incomes, deductions and taxes, by size of gross income. Income market prices in various countries, and (estimates) year.. Total taxes and duties in various countries.. Incomes, deductions and taxes, by socio economic groups. In.. Definition of the tax type groups in the international comparicome year sons.. Incomes, deductions and taxes, by type of tax assessment and.. Total taxes and duties per capita in various countries sex. Income year.. Total taxes and duties as percentage of gross domestic product.. Single persons and married couples by size of wealth and taxable at market prices in various countries income,.. Tax type revenues as percentage of gross domestic product at.. Final taxes, by municipalities market prices in various countries and 0.. General advance assessment of income for and. Sum.. Tax type revenues as percentage of total taxes and duties in mary various countries and 0.. Taxable population according to the general advance assess.. Percentage distribution of total taxes and duties by receiving ments'of income for and sub sector in various countries and

10 0. Definitioner, afgrænsninger og opgorelsesmetoder I denne publikation, hvis formal er at belyse det samlede skatte og afgiftsomrade, er dette defineret som bestaende af: (a) obligatoriske ydelser, (b) sons udskrives til den offentlige sektor, (c) uden at define til gengceld er egger Wogen specie!! dertil svarende modydelse d.v.s. et specifikt,,quid pro quart. Denne generelle definition, der er den traditionelt benyttede, er lagt til grund uden indskrænkninger. Dette gor tabelværkets dækning noget bredere og samtidig mere konsistent end den, der kendes fra en række andre fx internationale skattestatistikker, hvor visse ydelser til den offentlige sektor udtrykkeligt undtages fra at indga under skatte og afgiftsomradet, selv om de umiddelbart falder ind under ovenstaende definition jf. kapitel nedenfor. Definitionen er uddybet i det felgende. Skattebegrebet tager primært sigte pa ydelser fra den private sektor til den offentlige. Dog indgar visse skatter betalt of det offentlige selv. Det drejer sig om skatter, der optræder pa produktionssiden ved kontoopstillingen i nationalregnskabet for den offentlige sektor og som indtægt pa indkomstsiden sml. afsnit.f. nedenfor. Disse medtages for ikke at gore produktionsyserdiopgerelserne i og uden for den offentlige sektor mere forskellige, end de i forvejen er. Eksempler pa sadanne skatter og afgifter, der udredes af det offentlige selv, er bidrag til sociale ordninger, ejendomsskatter og vægtafgifter. Derimod vil en skatteagtig betaling, der optræder som bade udgift og indtægt pa det offentliges indkomstkonti, ikke indga under skatte og afgiftsomradet. Eksempelvis deleres den del of den i indforte realrenteafgift, som staten (Den sociale Pensionsfond) betaler til sig selv, helt of opgerelsen, mens den del, der betales of ATP og Lenmodtagernes Dyrtidsfond, betragtes som en intern offentlig indkomstoverfersel, der bortkonsolideres ved opstillingen af Statistikken for den samlede offentlige sektor, og som derfor ikke kan henferes til skatte og afgiftsomradet, fordi dette jf. afsnit.b.. nedenfor skal være entydigt defineret..a. Definition af obligatoriske ydelser Ydelserne erlægges normalt ved betaling i penge, men den generelic definition indebærer, at eventuelle natura /ieskatter ogsa vil indga under skatteomradet. Dog er det pr. tradition ikke opfattet som beskatning, at borgerne palægges at præstere visse arbejdsydelser til fordel for det offentlige som fx aftjening of værnepligt. Obligatoriske ydelser er sadanne, der ensidigt er polagt of det offentlige. Ensidigheden i skattepalægningen afgrænser skatte og afgiftsom Cadet over for kontraktligt Date oiler hell frivillige overforsler til den offentlige sektor. Som eksempler pa sadanne overforsler kan nævnes renter, udbytter o. lign. formueindtægter sasom indtægter of ford og rettigheder, endvidere risikopræmier i forbindelse med eksportgarantiordninger, bidrag fra arbejdsgivere, der har frigjort sig fra at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, bidrag til den frivillige sygedagpengeordning for selvstændige m.v., erstatninger samt ary og gaver til det offentlige. Ved skatte/ ilgningen bestemmes kredsen of skattepligtige og skattens indretning. lndretninren omfatter fastsættelsen af udskrivningsgrundlaget eller beskatningskriteriet d.v.s. den sterrelse, skatten udskrives i relation til, samt udskrivningsreglerne d.v.s. de satser, med hvilke skatten udskrives, samt de terminer m.v., der gælder for dens betaling. Skattcrne kan være indrettet som tmerdiskatter eller objektskatter. For dc ferste er udskrivningsgrundlaget en i kr. opgjort sterrelse, mens det for objcktskatternes vedkommende er fastsat i andre enheder. I den normale situation mcd en pengeskat angiver udskrivningssatsoftie i de to tilfelde henholdsvis de procenter, promiller el. lign. of udskrivningsgrundlaget og de kronebelob pr. enhed, der skai svarcs i skat. Udskrivningsgrundlaget kan være en stromstorrelse fx en indkomst, vare og tjeneste eller transaktionsstrom i lobet af en periode eller en beholdningssterrelse som fx samlet formue eller besiddelsen af fast ejendom eller andre specielle formuegoder pa et bestemt tidspunkt. Der sondres undertiden mellem variable udskrivningsgrundlag, som skatteyderne har en objektiv mulighed for at pavirke sterrelsen af, og ikke variable udskrivningsgrundlag, hvor dette ikke er tilfldet. De fleste skatter er variable. Eksempler pa ikkevariable skatter er hartkorns og kopskatter m.v., der er objektskatter, og værdi eller værdistigningsskatter pa jord. Skattepligten kan pahvile save) fysiske som juridiske personer sasom dodsboer, selskaber, foreninger o. lign. Som hovedregel bestemmes kredsen af skattepligtige samtidigt med fastsættelsen af udskrivningsgrundlaget, saledes at alle, hos hvem dette kan fore komme, i princippet bliver skattepligtige. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at der ved skattepalægningen eksplicit foretages en række starre eller mindre indskrænkninger i Torhold til dette princip. Som eksempel nævnes ofte kirkeskatten, hvis udskrivningsgrundlag er den personlige indkomst, men hvor skattepligten kun omfatter personer, der er medlemmer af folkekirken. Ifolge grundloven er den skattepálæggende offentlige myndighed i Danmark Folketinget. Det sker dog hyppigt, at visse dele af skattepalægningen fx den nærmere indretning af skatten uddelegeres til andre offentlige myndigheder. Eksempelvis bestemmer amts og prim erkommunerne i princippet frit deres udskrivningssatser i forbindelse med indkomstskatten. Et er saledes, hvem der har den formelle skattepalæggende magt, noget andet er, hvem der reell bestemmer beskatningens sterrelse..b. Afgra:nsning og opdeling af den offentlige sektor I. h.. Principiel afgrænsning Udtrykket»den offentlige Sektor«anvendes i fiere forskellige betydninger. Den her benyttede definition feiger nationalregnskabets institutionelle opdeling af samfundet i sektorer og er relevant i forbindelse med indkomsterhvervelsen og dermed ogsa indkomsternes omfordeling, der bl. a. sker gennem beskatningen. Den offentlige sektor afgrænses efter denne definition til for der forste at omfatte myndigheder, organer og institutioner m.v., hvis hovedfunktion er at producere ikke markedsbestemte varer og tjenester, som primært er beregnet pa offentligt konsum, samt at gennemfere de indkomstomfordelinger, der deis er nodvendige herfor, deis er ensket som led i den almindelige ekonomiske politik. Produktionen i denne del of den offentlige sektor svarer til det, der i nationalregnskabets funktionelle opdeling of samfundets produktion kaldes produktion af offentlige ydelser. For det andet omfattes offentlige driftsvirksomheder, der optræder som hjcelpeyirksomheder ved produktionen of offentlige ydelser d.v.s. virksomheder som producerer markedsbestemte varer og tjenester, som imidlertid ferst og fremmest sælges til det offentlige selv til lohende anvendelse i forbindelse med en ikke markedsbestemt offentlig produktion. Det offentliges produktion of vorige investeringsgoder til eget brug, hvilket ferst og fremmest vil sige bygge og anlægs produktìon, indgar derimod ikke, med mindre der er tale om aktiviteter of helt underordnet betydning. Sadanne entreprenorvirksomheder m.e klassificeres som offentlige quasi selskaber jf. nedenfor. Endeiig er for det tredie offentlige driftsvirksomheder, som primært sælger til private, ogsa omfattet, hvis der er tale om biyirksomheder til en produktion of offentlige ydelser med en i torhold herd begrænset aktivitet. Sammenfattende er hovedkriteriet for, at en enhed henferes til den offentlige sektor, at den producerer ikke ntarkedslxstetnte Vent

11 /ige ydelser; dog indgár ogsá en rækkc hjæipevirksomheder med en markcdsbcstemt produktion, fordi dc cr Ieveranderer af rá og hjælpestoffer til produktionen af offentlige ydelser, samt visse markedsproducerende bivirksomheder de sidste af mere praktiske grunde. De i den offentlige sektor inkluderede hjælpe og bivirksomheder betegnes under et departementale virksomheder. Derimod er stare markedsproducerende offentlige driftsvirksomheder ikke omfattet af den offentlige sektor, som her defineret. Disse ikkeinkluderede offentlige driftsvirksomheder kan være organiseret som selastcendige selskaber el. lign. som fx Danmarks Radio, elektricitiets og varmeværkerne, DONG, Datacentralen og Kommunedata, forbrændingsanstalterne og Kommunekemi. De kan imidlertid ogsá være ikkeselvskendige, men regnskabsmæssigt integrerede (d.v.s. som indgár pá stats eller amts og primrkommuneregnskaberne) driftsvirksomheder, som blot rent statistisk er klassificeret som selskabslignende virksomheder eller quasiselskaber. Dette er tilfældet med fx DSB, HT og andre offentlige transportselskaber, Post og Telegrafvæsenet og Den kongelige grenlandske Handel samt offentlig forsyningsvirksomhed vedrerende el, gas, vand og varme og det offentliges entreprenervirksomhed og anden betydende investeringsgodeproduktion jf. nedenfor. De offentlige selskaber og quasiselskaber henferes statistisk til selskabssektoren og ikke til den offentlige sektor i nationalregnskabsmæssig forstand. Den offentlige sektor plus den offentlige del af selskabssektoren betegnes det offentlige omrade..b.. Principiel opdeling I Danmark opdeles den offentlige sektor normalt i felgende fire delsektorer:. Den statslige sektor. De sociale kasser og fonde. Den amtskommunale sektor. Den primærkommunale sektor } Den kommunale sektor Disse opdeles igen i undersektorer fx den integrerede kommunale sektor, der omfatter enheder, som indgir pu kommuneregnskaberne, over for den ikke integrerede, der altsá omfatter kommunale enheder med selvstændige regnskaber. I forbindelse med fx. de sociale kasser og fonde eller den amts og primærkommunale sektor tales der endvidere om sektorenheder i betydningen de enkelte kasser og fonde eller de enkelte amts og primærkommuner. Ovenstáende opdeling er den danske variant af den traditionelle og internationalt benyttede niveaudeling af den offentlige sektor, hvor der opereres med tre niveauer: det centrale niveau (den statslige sektor), de sociale kasser og fonde samt det lokale niveau (den kommunale sektor). Principperne for opdelingen pi disse tre niveauer er felgende: De sociale kasser og fonde udder en særgruppe af offentlige enheder, der alene afgr anses ved hjælp af enhedernes formal og finansiering jf nedenfor. De kan operere bade pu det centale og lokale niveau, men der foretages Ingen opdeling efter dette kriterium. De evrige grupper af offentlige enheder fordeles derimod pu disse to niveauer i princippet uden hensyntagen til deres formal. Fordelingskriteriet er den geografiske kompetente. Er denne for en organisatorisk sammenhængende gruppe af offentlige' enheder udstrakt til hele landet henferes disse til det centrale niveau; er kompetenten geografisk begrænset henferes der til det lokale niveau. Siledes henferes folkekirkesektoren til det centrale niveau, fordi sektoren ud over lokale enheder omfatter en række regionale og centrale..b.. Praktisk afgrænsning og opdeling Den praktiske udnyttelse af de gennemgáede afgrensnings og opdelingsprincipper gennemferes med udgangspunkt i regnskaberne for staten, amts og primærkommunerne samt de sociale kasser og fonde. For de tre ferstnævnte fár afgrænsningsprincippet felgende konsekvenser: For det forste udelades de i regnskaberne inkluderede integrerede offentlige driftsvirksomheder, hvis produktion er markedsbestemt, og som hovedsageligt sælges til den private sektor og fremstilles i stor skala. Endvidere udskilles al offentlig investeringsproduktion af betydning, uanset hvor de págældende goder anvendes. Disse enheder henferes som omtalt statistisk til selskabssektoren som selskabslignende offentlige virksomheder. Som eksempler pu s'adanne virksomheder er ovenfor nævnt Post og Telegrafvæsenet, Den kongelige grenlandske Handel, el, gas og vandværker samt offentlige transportselskaber og entreprenervirksomheder. Eventuelle obligatoriske ydelser, der betales direkte til offentlige virksomheder af denne type, bliver siledes ikke skatter eller afgifter, uanset om der foreligger en speciel modsvarende ydelse eller ej. De behandles pi samme made som obligatoriske ydelser til egentlige selskaber offentlige eller private. Sidanne ydelser indgir ikke under skatte og afgiftsomridet, selv om de er palagt af offentlige myndigheder, som det fx er tilfældet med afgifterne under diverse landbrugsordninger eller afgifterne i forbindelse med lagringspligten for benzin m.v. Skulle det offentlige imidlertid udnytte en eventuel monopolsituation typisk et legalt monopol for et af sine selskaber eller quasiselskaber til at hjemtage en ekstraordiner stor avance eller en kontrolafgift, foreligger der dog en skattesituation. I det ferste tilfælde ville forskellen mellem den normale profitmargen og den faktisk opniede blive betragtet som en beskatning af den pigældende produktion. Kravet om, at ydelsen skal være obligatorisk, anses nemlig for opfyldt gennem det offentliges monopol. I det andet tilfælde matte kontrolmonopolet opfattes som en offentlig ordning, der skulle udskilles af selskabet og inkluderes i den offentlige sektor. Hermed ville afgiften i forbindelse med den regulerende kontrol blive klassificeret som en skat jf. nedenfor. Som eksempel pu driftsvirksomheder, der efter definitionen ikke udskilles d.v.s. departementale virksomheder kan nævnes hjælpevirksornheder sisom trykkerier, edbafdelinger, værkstedsafdelinger, vaskerier o. lign. tekniske afdelinger, der hovedsagelig leverer ydelser til det offentlige selv, samt bivirksomheder som fx kantiner og marketenderier m.v., kiosker o. lign. udsalg, publikations og servicevirksomheder, der leverer til private. Hermed fremkommer tre snævert definerede offentlige undersektorer: statslige, amtskommunale og primærkommunale organer og institutioner m.v. bortset fra selskabslignede virksomheder, men inklusive departementale virksomheder som indgir med samtlige deres transaktioner i stats, amtskommune eller primærkommuneregnskaberne. De págældende organer, institutioner og virksomheder m.v. betegnes integrerede offentlige enheder og de sektorer, de indgir i, integrerede offentlige sektorer jf. ovenfor. For fuldstændighedens skyld ber det nævnes, at offentlige aktiviteter pá Færeerne og Grenland ikke er omfattet. Dette beror pá, at afgrænsningen som omtalt ovenfor er nationalregnskabsorienteret; og i nationalregnskabet betragtes Færeerne og Grenland som udland. For Færeerne og Grenland udarbejdes der selvstændige skattestatistikker. De tre nævnte snævre undersektorer anvendes imidlertid ikke isoleret, idet der for det andet medtages en række ikkeintegrerede enhederd.v.s. institutioner m.v. med selvstændige regnskaber. En del af disse er formelt eller definitorisk offentlige. Det gælder fx de offentlige arbejdsformidlingskontorer, de sociale kasser og fonde jf. nedenfor og folkekirkens institutioner. Som nævnt betragtes de sidste i de felgende opgerelser som en del af staten, selv om kirkens specielle status kunne gore det naturligt at udskille den som en selvstændig offentlig delsektor. Kirkeskatten, der finansierer langt den sterste del af folkekirkens udgifter, bliver dermed at klassificere som en statsskat. Kirkeskatten bestir af to dele: I.andskirkeskatten. der pálægges centralt af kirkeministeriet d.v.s. staten, og de lokale kirkelige skatter, der pálægges lokalt af provstiudvalgene efter indstilling fra menighedsrudene. De pi denne made plagte kirkeskat

12 ter er bestemt som ligningsbelob. De dertil svarende udskrivningsprocenter fastsattes af primærkommunerne, der ogsá modtager kirkeskatteprovenuet og viderebetaler lige agsbelabene til de kirkelige myndigheder. Den samlede kirkeskat opkræves som kildeskat d.v.s. of staten sammen med de ovrige personlige indkomstskatter. De ikke integrerede enheder i den offentlige sektor kan endvidere være format private. Det karakteristiske for disse er, at de leverer ikke markedsbestemte ydelser af samme type som staten og kommunerne, og at de for hovedpartens vedkommende er finansieret ved hjælp af tilskud over stats, amts eller primærkommuneregnskaberne, samt at de gennem forordninger og tilsyn m.v. kontrolleres of offentlige myndigheder. Eksempler pá private institutioner, der som quasi offentlige medtages ved denne udvidelse af den offentlige sektor, er privatskoler af forskellig art, private plejehjem og daginstitutioner samt private hospitaler, sanatorier o. lign. Institutionerne henfores til og behandles sammen med enten staten, amts eller primærkommunerne afhaengigt af, hvorfra de modtager de sturste tilskud. Formelt private institutioner, der er klassificeret som quasi offentlige kan principielt oppebære skatter og afgifter. Hermed fremkommer tre of delsektorerne i Statistikken: den statslige, den amtskommunale og den primarkommunale sektor. Den fjerde offentlige delsektorer de sociale kasser og fonde under hvilken betegnelse der, jf. det ovenfor nævnte, er samlet en række selvstændigt organiserede institutioner med separate regnskaber. Deres opgavereller formál er at forvalte offentlige sociale ordninger. Herved forstás ordninger, der er obligatoriske i den forstand, at de er udformet og reguleret of offentlige myndigheder. Deres virksomhed skai endvidere drives uden individuel»aktuarmæssig«hensyntagen. Delsektoren omfatter arbejdsloshedskasserne, ATP fonden, Lonmodtagernes Garantifond og Lenmodtagernes Dyrtidsfond samt»fællesopkrævningen«(fok) for disse o.a. institutioner. Arsagen til, at disse behandles som en selvstændig delsektor, og ikke som de ovenfor omtalte institutioner medtages enten sammen med staten, amts eller primærkommunerne, er for det ferste, at deres selystcendige finaruiering via medlems og arbejdsgiverbidrag, der fondes, kan gore det vanskeligt ftnansielt at henfore dem til en af de ovrige delsektorer. For det andet gor ogsá kassernes og fondenes styring og formal en henforing vanskelig. Men hensyn til kontrol og regulering er de nærmest knyttet tit statssektoren. Forinads?ncessigt kan kassernes og fondenes aktivitet bedst sammenlignes med de sociale opgaver i den kommunale sektor..b.. Samnrerf ming Sammenfattende arbejdes der herefter med felgende delsektorer og undersektorer inden for den offentlige sektor:. Den statslige sektor.. Institutioner m.v. pa statsregnskabet bortset fra selskabslignende driftsvirksomheder... Statslige institutioner med selvstændige regnskaber... Quasistatslige institutioner.. De sociale kasser og fonde. Den amtskommunale sektor.. Institutioner m.v. pá amtskommuneregnskaberne bortset fra selskabslignende driftsvirksomheder... Amtskommunale institutioner med selvstændige regnskaber... Quasi amtskommunale institutioner.. Den primmrkommuuale sektor.. Institutioner m.v. pá primærkommuneregnskaberne bortset fra selskabslignende driftsvirksomheder... Primarkommunale institutioner med selvstændige regnskaber... Quasi primarkommunale institutioner..h.. Henforing of skatterne og afgifterne til delsektorerne En skat eller en afgift placeres hos den offentlige delsektor, der modtager den specifikt i relation tit beskatningen d.v.s. som en indtægt med de indledningsvist nævnte skattemæssige kendetegn og med et eller fiere of de skattetekniske karakteristika, der er omtalt nedenfor i afsnit.b. Grænsetilffldene opstár i forbindelse med overtone skatteprovenuer d.v.s. i situationer, hvor en skat eller afgift opkræves of en offentlig delsektor, som herefter overforer provenuet eller mere hyppigt en del heraf tit en anden delsektor. Sádanne overtone provenuer betragtes kun som skattemsssig indtægt hos modtageren, hvis denne automatisk og uden betingelser i medfor af den págældende skattelovgivning oppeb erer provenuet eller en bestemt, fast andel heraf, sáledes at den opkrævende myndighed blot fungerer som»mellemmand«, der forbigás rent statistisk. Eksempelvis bliver den statslige, i skattelovgivningen bestemte, andel af den amtskommunale grundskyld betragtet som en statsskat. Den anvendte henforingsregel udelukker skatteprovenuer, som deles efter andre kriterier end de rent skattetekniske og overfores mellem delsektorerne, fra at kunne betragtes som skattemæssige indtægter hos modtagerne. Den samlede skat placeres statistisk hos den opkrævende delsektor, der sá viderefordeler provenuet tit de endelige modtagere i form af interne offentlige overfersler. Afgrænsningen mellem disse pá den ene side og skatterne og afgifterne pá den anden er vigtig, fordi de forstnævnte for at undga dobbeltregninger og unodig oppustning udgár ved den konsoliderede opgerelse for den samlede offentlige sektor, mens skattebegrebet skal være entydigt d.v.s. bl.a. resistent over for, om der er tale om en konsolideret opgerelse eller ej. Refusioner og tilskud m.v. inden for den offentlige sektor er hermed udelukket fra at indgá under skatte og afgiftsomrádet, uanset at de kan være nok sá obligatoriske og ensidige. I modsaetning tit i en række andre specielt internationale opgorelser, men i overensstemmelse med det danske nationalregnskab, er EF ikke vist som en selvstændig»supranational«del al det offentlige i ovenstáende oversigt. Den forrnelle baggrund er, at skattepalægningen jf. ovenfor kun kan foretages of Folketinget. Skatter og afgifter tit EF er derfor i de efterfolgende tabelafsnit vist som indtægter for staten. De betragtes med andre ord som opkrævet of statslige myndigheder og derefter overfort tit fællesskaberne. Dette er faktisk ogsá den praktiske procedure for langt de Oeste EF skatters og afgifters vedkommende. Kun en enkelt afgift, nemlig afgiften tit Det europæiske Kul og Stálfællesskab, betales direkte fra de skattepligtige virksomheder tit EF. Pá trods heraf er denne for at gennemfore en ensartet behandling ogsá placeret som en afgift tit staten. Da EF beskatningen i Danmark imidlertid kan have en selvstændig interesse, er der foretaget en speciel opgorelse heraf. Denne er vist som tabel.. og omtalt i det folgende kapitels afsnit.d..c. Definition of specielt modsvarende ydelser Leyeres der tit gengæld for en ydelse til den offentlige sektor en modydelse herfra, der dels er specielt knyttet tit ydelsen, deis starer værdimæssigt tit denne, d.v.s. et ækvivalent og sammenfaldende»quid pro quo«, hindres den págældende ydelse fra at indgâ under skatte og afgiftsomrádet, rely om den er obligatorisk. Den specielle tilknytning viser sig i, at ydelse og modydelse folder eller t'arierer sammen. I helt bred forstand kan alle ydelser tit det offentlige d.v.s. ogsa skatterne og afgifterne nemlig hævdes at have en modydelse, idet de i sidste ende medgitr tit finansieringen af det offentlige konsum, de offentlige investeringer og transfereringernc fra den offentlige sektor til den private m.v. For skatternes og afgifternes vedkommende er der imidlertid alene tale om den gene relle finansielle eller regnskabsmæssige sammenhæng; der er mute, specielt sammenfald. Herved er skatterne fiskale. Medlemsbidragenc til de sociale kasser og fonde trækkes ofte frem som et grsnsetilfældc

13 i denne forbindelse. Disse er obligatoriske for kredsen af medlemmer. Pá dette punkt falder de ind under skatteomradet, men de kan siges at adskille sig pa et andet, idet de har en modydelse i den forstand, at de er en forudsatning for adgangen til at opna kassernes og fondenes sikringsydelser. Da omfanget af de sikringsydelser, der kan opnas, imidlertid ikke er afhangigt af hvor store bidrag, der er betalt, al den stund kasserne og fondene som navnt i forudgaende afsnit er karakteriseret ved, at de drives pa et ikke aktuarmassigt«grundlag, er der ikke tale om nogen speciel samvarians mellem ydelse og modydelse, og bidragene bliver derfor at klassificere som skatter. Hvis der er en speciel sammenhang mellem ydelse og modydelse afgeres placeringen uden for eller inden for skatte og afgiftsomradet af, om modydelsen kan anses for svarende til ydelsen eller ej. Hvis værdien af modydelsen klart dakker eller mere end dßkker ydelsen, klassificeres denne altid som andet end skat. Det fiskale element er ikke tilstede. Hvis der er trio/ om dcekningen, hvad der ganske ofte vil vare, eller tale om en klar underdkning, kan en placering inden for skatte og afgiftsomradet blive aktuel, men vil afhange af modydelsens type. Modydelsen kan for det ferste være varer og tjenester ud af produktionen inden for den offentlige sektor. Hvis produktionen er rnarkedsbestemt d.v.s. stammende fra en af de ovenfor navnte departementale virksomheder, skal en række betingelser vare opfyldt, for at der kan blive tale om en skattemassig placering af indtagten. For det ferste skal den pagældende departementale virksomhed være i en nunwpolsituation, saledes at keberne ikke kan ga andre steder hen, hvis de har behov for at erhverve virksomhedens varer eller tjenester. Herved far betalingen et vist obligatorisk præg. For det andet skai det offentlige udnytte monopolsituationen til at hjemtage en sa stor ekstraordincer avance d.v.s. forskel mellem salgspris og fremstillingsomkostninger, at modydelsen bliver klart underdcekkende. Behandlingen ses at were parallel til den, der omtaltes i afsnit I.b. vedrerende de offentlige selskaber og quasi selskaber. Er produktionen den ikke markedsbestemte, der som hovedformal er beregnet pa offentligt konsum, oppebares salgsindtagterne nor malt i form af gebyrer o. lign., som offentlige myndigheder og institutioner opkraver i forbindelse med leveringen af deres ydelser. Disse gebyrer m.v. er som regel fastsat som ikkeomkostningsbestemte takster, hvorfor dakningsspergsmalet kan vare vanskeligt af afgere. Det ma pa forhand antages, at modydelsen hyppigst er overdakkende i kraft af tilknytningen til det offentlige konsum, der i princippet er vederlagsfrit. Er der trial, og optrader der samtidigt omstandigheder, hvorunder erhvervelsen of modydelsen bliver helt uomgcengelig d.v.s. obligatorisk, henferes den pagældende ydelse til skatte og afgiftsomradet, hvis modydelsens hovedformal er at tjene som et instrument far del offentliges regulering of samfundet. Eksempler pa sadanne indtagter til det offentlige, hvortil der pa den ene side er knyttet en speciel modydelse, der pa den anden side kun er nominel samt obligatorisk i de specielle situationer, hvor der er behov for modydelsen, og som of sidstnavnte grunde er klassificere[ som skatter eller afgifter, er gebyrer for pas, visum og kerekort, jagttegnsafgift og jagtprevegebyr samt diverse tilsyns, afprevningsog kontrolafgifter i forbindelse med produktion. For det andet kan modydelsen vare forinuegoder: reale eller finansidle, eller udnyttelsesretten til samme. Eksempler er henholdvis salg af bygninger, jord og rettigheder samt offentlig lantagning og le bende indtagter of jord og rettigheder samt renter og udbytter m.v. til den offentlige sektor. Normalt vil der i disse tilfælde vare tale om almindelige ikke obligatoriske handler eller transaktioner eller om kontraktligt fastlagte forhold jf. afsnit l.a. ovenfor og de falder dermed uden for skatte og afgiftsomradet. En række gransetilfalde forekommer imidlertid. Dette galder eksempelvis i forbindelse med rettighederne. Er disse skabt of del offentlige selv, far de deys et obligatorisk præg, deis bliver deres indhold enten ikke reell, eller of regulerende karakter, hvorved modydelserne bliver henholdvis underdækkende eller et instrument for del offentlige. Dette er baggrunden for, at en række bevillings, autorisations og koncessionsafgifter indgar under skatte og afgiftsomradet. Et andet gransetilfalde er tvangslan til den offentlige sektor. Disse opfylder som obligatoriske alle betingelser for at kunne betragtes som skatter bortset fra, at de har en modydelse i form af en finansiel fordring pa det offentlige. Som regel vil værdien heraf imidlertid vare underdcekkende, i hvert tilfælde hvis sammenligningsgrundlaget er en frivillig anbringelse. Deis Jigger der i det obligatoriske element et dispositionstab for kreditorerne, deis vil der i forbindelse med tvangslan normalt blive ydet ringere vilkdr fx lavere eller ingen rente, ubestemt lebetid og uomsattelighed end pa det fri marked. Tvangslan bliver derfor som oftest at klassificere som skatter, specielt hvis de anvendes som substitutter for egentlig skat, hvilket normalt vil vise sig ved, at de udskrives over en arrakke..d. Talmaessig sammenfatning Den ovenfor gennemgaede definition og afgransning af skatte og afgiftsomradet er talmassigt belyst i omstaende tabel.. Oversigten viser den offentlige sektors og dennes delsektorers (I) direkte indtagter, der principielt og for den overvejende deis vedkommende er indtægter udefra d.v.s. fra selskabs og husholdningssektoren samt i mindre omfang fra udlandet. Det fremgar, at skatterne og afgifterne er langt den dominerende indtagtskilde for det offentlige i forhold til de to evrige, kontraktlige og frivillige overforsler og salgsindtcegter. Som omtalt ovenfor i indledningsafsnittet kan visse skatter og afgifter hidrere fra det offentlige selv. Det samme kan men belebsmassigt af underordnet betydning gore sig galdende for visse af de kontraktligt fastsatte overferselsindtagter og for salgsindtagterne. Sadanne indtagter vil vare modsvaret af tilsvarende udgifter under III, endeiige udgifter, nedenfor. Oversigten viser endvidere hvordan indt egterne omfordeles inden for den offentlige sektor i form af (II) interne offentlige refusioner og tilskud. Det ses, at staten, der modtager sterstedelen of de direkte indtagter til det offentlige specielt sterstedelen af skatterne og afgifterne videregiver disse (netto), saledes at den indtagt, der er til disposition for staten, er mindre end den, der er til radighed for den evrige offentlige sektor. Isar modtager primærkommunerne store tilskud og refusioner fra staten. Heri er imidlertid inkluderet statens finansiering af en række sociale ordninger som fx folke og fertidspension, der administreres af primærkommunerne. Til slut skitserer oversigten, hvorledes det offentlige gennem forskellige typer of (III) endeiige udgifter d.v.s. udgifter til husholdninger m.v., selskaber o.lign. og udlandet samt i et vist beskedent omfang til det offentlige selv, jf. ovenfor anvender den disponible indkomst.