Skatter og afgifter. Oversigt 1993 STAT I ST I K 00. J,,. r c, Taxes and duties 1993 DAN MARKS .,;..

Transkript

1 Skatter og afgifter Oversigt 1993 Taxes and duties 1993 DAN MARKS STAT I ST I K 00 J,,. r c,.,;..

2 Skatter og afgifter Oversigt 1993 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober árgang ISBN ISSN Pris: 253,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: 950 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn DAN"AApYs STATISTIK 1 3 0KT tUUi "tket Signaturforklaring Symbols Danmarks Statistik 1993» Gentagelse - Nul 0 Mindre end 1/z af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelebige eller ansláede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret Reviderede tal Som felge af afrundinger kan summen af fallen i tabellerne afvige fra totalen. n - 0 0,0.. Repetition Nil Less than half the final digit shown Not applicable Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggerelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges of formálet.

3 Forord Formálet med publikationen er at skabe et samlet overblik over udvildingen i beskatningen. Hver tabelserie er ledsaget af et tekstafsnit, der redegor for definitioner, opgorelsesmetoder og periodiseringer. Desuden redegares for de vigtigste lovregler samt i et vist omfang for administrationen af det págældende skatte- eller afgiftsomráde. Ud over demie publikation offentliggeres statistikken over skatter og afgifter lobende i Statistiske Efterretninger. Det drejer sig om kommenterede opgorelser vedrorende de enkelte skatter og afgifter og mánedlige opgorelser over de samlede indbetalinger samt over de bogforte told og forbrugsafgifter. Herudover offentliggeres en generel artikel om den offentlige sektors finanser. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 5. kontor af fuldmægtig, cand.polit. Preben Etwil og overassistent Per Svensson. s.3- Danmarks Statistik, august Hans E. Zeuthen / Soren Brodersen

4 Preface The purpose of this publication is to provide an overwiew of the tax revenues and developments in Danish taxes and duties. For each series of tables an explanatory text is found, in the form of definitions, compilation methods, periodisation and, to some extent, information about the administration and legal provisions relating to the subjects reviewed. This publication was prepared by Danmarks Statistik's 5th division and edited by Mr. Preben Etwil and Mr. Per Svensson. In English a list of contents appear on pages 9-12 and a summary appear on pages

5 5 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner, afgrænsninger og opgerelsesmetoder Tekstafsnit 1.1. Definition af obligatoriske ydelser Afgrænsning og opdeling af den offentlige sektor Definition of specielt modsvarende ydelser Talmæssig sammenfatning Periodisering 20 Tabelafsnit 1.1. Den offentlige sektors direkte indtægter, interne omfordeling og endelige anvendelse Nationalregnskabsopgerelse Den samlede beskatning Tekstafsnit 2.1. Registreringsprincipper Den statistiske enhed Fordeling af skatter og afgifter efter provenumodtagende offentlig delsektor Fordeling af skatter og afgifter efter skatteart Fordeling af skatter og afgifter pá nationalregnskabsgrupper Beskatningniveauet Databanken for den samlede beskatning 36 Tabelafsnit 2.1. EF's egne indtægter Den samlede beskatning fordelt efter modtagende delsektor Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Den samlede beskatning fordelt pá nationalregnskabsgrupper Skattetrykket fordelt pá nationalregnskabsgrupper Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor og skatteart Indbetalinger af skatter og afgifter Tekstafsnit 3.1. Indbetalingerne og deres fordeling pá skattearter Statens afregning med kommuneme 59 Tabelafsnit 3.1.A. Indbetalinger af skatter og afgifter. Hovedoversigt B. Indbetalinger af skatter og afgifter. Hovedoversigt Oversigt over afregningen af personlig indkomstskat mv. mellem stat og kommuner 1991 og Skatterestancer Tekstafsnit 4. Skatterestancer 65 Tabelafsnit 4.1. Restancer vedr. personlig indkomstskat ultimo december Restancer vedr. selskabsskat ultimo december Personbeskatningen Tekstafsnit 5.1. Skattegrundlag Skatteberegningen 72

6 Skatteskalaer og udskrivningsprocenter Forskudsskat - slutskat Forskudsregistreringen Personbeskatningen fordelt pá persongrupper Ophorte skattearter 85 Tabelafsnit 5.1. Beregnet indkomstskattetryk for forskellige indkomstniveauer Indkomstskatter i procent af den samlede skattepligtige indkomst Oversigt over de vigtigste tamis ved personbeskatningen Den kommunale personbeskatning samt kirkeskatten i 1992 og Den amtskommunale personbeskatning i 1992 og Oversigt over visse belobsgrænser mv. i relation til indkomstansættelse og skatteberegning mv Skatteydernes indkomster og skatter for indkomstárene Hovedoversigt Skatteydeme fordelt efter storrelsen af deres overskydende skat mv. i indkomstáret Skatteyderne fordelt efter storrelsen af deres restskat mv. i indkomstáret Indkomster, fradrag og skatter i indkomstárene Indkomster, fradrag og skatter fordelt efter den personlige indkomsts storrelse i indkomstáret Indkomster, fradrag og skatter fordelt pá sociookonomiske grupper i indkomstáret Slutskatter 1991 fordelt pá. kommuner (slutligningskommuner) Ordinar forskudsregistrering for indkomstárene 1992 og Hovedoversigt Antal skattepligtige personer ved den ordinare forskudsregistrering for indkomstárene 1992 og De beregnede forskudsskatters fordeling pa skatteyderkategorier for indkomstárene Indkomster og skatter ved forskudsregistreringen for indkomstáret Forskudsregistrerede indkomster, fradrag og skatter efter sambeskatningsforhold i indkomstáret A-skatteydere fordelt efter storrelse af trakprocenten De skattepligtige fordelt efter den skattepligtige indkomsts storrelse Selskabsbeskatningen Tekstafsnit 6.1. Det lovgivningsmæssige grundlag Selskabsskatteadministrationen Tabelleme 126 Tabelafsnit 6.1. Antal selskaber mv. efter ansat indkomst 1991 og Selskaber med negativ ansat indkomst 1991 og Skatteydende selskaber mv og Selskaber mv. fordelt efter storrelsen af den beregnede skat Pálignet selskabsskat fordelt pá, erhvervshovedgrupper 1991 og Antal selskaber mv. fordelt efter branche og storrelsen af den pálignede selskabsskat Selskabsskat fordelt efter branche og storrelsen af den pálignede selskabsskat

7 Kommunemes selskabsskatteprovenu Ejendomsbeskatningen Tekstafsnit 7.1. Grundlaget for ejendomsbeskatningen Den kommunale beskatning Den amtskommunale beskatning Den statslige beskatning Lan til betaling af ejendomsskatter Tabellerne 141 Tabelafsnit 7.1. Oversigt over de forskellige ejendomsskatter i skatteárene 1992 og Ejendomsvurderinger og -beskatning. Hele landet 1991 og Den samlede ejendomsbeskatning fordelt pá skattearter Grundlaget for ejendomsbeskatningen i skatteáret Udskrivningspromiller for ejendomsbeskatningen 1992 og Udskrevne ejendomsskatter i skatteáret Amtskommunal grundskyld Kommunal grundskyld Told og forbrugsafgifter Tekstafsnit 8.1. Bogforte told og forbrugsafgifter Afgiftsændringer mv. i 1992 og starten af Oversigt over afgiftssatser Told Merværdiafgift (moms) Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) Lensumsafgift Afgifter of motorkoretejer Energiafgifter Afgift of spiritus, vin og el Afgift af ikke- alkoholiske drikke Afgift of chokolade og sukkervarer mv Tobaksafgifter Afgift of radio -, TV- modtager o Afgifter i ovrigt EF- afregninger 179 Tabelafsnit 8.1. Bogforte told og forbrugsafgifter Internationale sammenligninger Tekstafsnit 9.1. Beskatningens absolutte omfang Beskatningsniveauet Skattestrukturen Skattemes fordeling pá modtagende delsektor 187 Tabelafsnit 9.1. Samlede skatter og afgifter i forskellige lande Samlede skatter og afgifter pr. indbygger i forskellige lande Samlede skatter og afgifter i pct. af bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande

8 Samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart og angivet i pct. af bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande 1985 og Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter skatteart i forskellige lande 1985 og Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter modtagende delsektor i forskellige lande 1980 og Figurer 2.1. Den samlede beskatning fordelt efter modtagende delsektor Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Den samlede beskatning fordelt pá nationalregnskabsgrupper Skattetrykket fordelt pá nationalregnskabsgrupper Forskellige skattetryksmál Indkomstskatter i procent af den samlede skattepligtige indkomst Samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande 1982 og Bilag Summary in English 199 Danmarks Statistik Danmarks Statistik informerer 209 Priser pá Danmarks Statistiks publikationer 210

9 9 Contens 1. Definitions, concepts and compilation methods Text 1.1. Definition of compulsory transfers Delimitation and division by levels of general government Definition of requited transfers Summary in figures Reference periods 20 Tables 1.1. The receipts from outside, their internal reallocation and the final disbursements of general government National accounts specification Total taxation Text 2.1. Registration principles Statistical units Taxes and duties by receiving sub -sector Taxes and duties by types of tax Taxes and duties by national accounts groups Tax level The data bank for total taxation 36 Tables 2.1. Own receipts of the EEC Total taxation , by receiving sub -sector Total taxation , by type of tax Total taxation , by national accounts groups The incidence of taxation in , by national accounts Total taxation , by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax Payments of taxes and duties Text 3.1. The payments and their distribution by types of tax Negative income tax and settlement of accounts with local government 59 Tables 3.1.A. Payments of taxes and duties. Summary B. Payments of taxes and duties. Summary Settlement of accounts for personal income tax, etc. between central government and local governments 1991 and Overdue tax Text 4. Overdue tax 65 Tables 4.1. Overdue personal income tax at end of December Overdue corporation tax at end of December Personal taxation Text 5.1. Basis of taxation Tax assessment Types and rates of taxation Provisional tax - final tax 79

10 Advance assessment Pesonal taxation analysed by person groups Cancelled taxes 85 Tables 5.1. The income tax incidence at selected income levels Income taxes as percentage of total taxable income Basic features of personal taxation Local government personal taxation and church tax 1992 and County tax on personal incomes 1992 and Summary of basic amounts, limits, etc., concerning income and tax assessment, etc Taxpayers, incomes and taxes Summary Taxpayers analysed by size of tax overpayment (incl. interest added) Taxpayers analysed by size of tax underpayment (incl. interest added) Incomes, deductions and taxes for Incomes, deductions and taxes, by size of personal income in the income year Incomes, deductions and taxes, by socio- economic groups in the income year Final taxes 1991, by municipalities General advance assessment of income for 1992 and Summary Taxable population according to the general advance assessments of income for 1992 and Advance assessed taxes by taxpayer category, for income years General advance assessment of income and taxes for the income year Advance assessed incomes, deductions and taxes, by separate /joint taxation, for the income year A- taxpayers by size of witholding -tax rate Taxable persons by size of taxable income Taxation of corporations Text 6.1. Legal basis Corporation tax administration Tables 126 Tables 6.1. Corporations, etc., by size of assessed income 1991 and Corporations with negative assessed income 1991 and Taxpaying corporations, etc and Corporations etc., by size of tax levied Corporation tax levied, by main groups of industries 1991 and Number of corporations, etc., by main groups of industries and size of tax levies Corporation tax, by main groups of industries and size of tax levied Corporation tax revenues of municipalities Taxation of real property Text 7.1. Valuation of real property Municipal taxation 138

11 County taxation The State taxation (central government) Loans to finance real property taxes Tables 141 Tables 7.1. The different types of taxes on real property in the fiscal year 1992 and Valuation and taxation of real property. Denmark, total, 1991 and Total taxation of real property, by type of tax The basis for taxation of real property in the fiscal year Tax rates (per 1000) for taxation of real property 1992 and Taxes levied on real property in the fiscal year County land tax Municipal land tax Customs and excise duties Text 8.1. Customs and excise duties levied Change in duty rates i 1992 and the beginning of Summary of rates of duties Customs and import duties Value added tax (VAT) Labour market contributions Wage and salery costs duty Motor vehicle duties Duty on energy products Duty on spirits, wine and beer Duties on non -alcoholic beverages Duties on chocolate, sugar confectionery, etc Tobacco duties Duty on radio and television receivers, etc Other duties European Community schemes 179 Tables 8.1. Customs and excise duties levied International comparisons Text 9.1. Tax revenues Tax levels Tax structure Distribution of taxes by receiving sub -sectors 187 Tables 9.1. Total taxes and duties in various countries Total taxes and duties per capita in various countries Total taxes and duties as percentage of gross domestic products at market prices in various countries Tax type revenues as percentage of gross domestic products at market prices in various countries 1985 and Tax type revenues as percentage of total taxes and duties in various countries 1985 and Percentage distribution of total taxes and duties by receiving sub -sector in various countries 1980 and Charts 2.1. Total taxes and duties , by receiving sub -sector 27

12 Total taxes and duties , by type of tax Total taxes and duties , by national accounts groups Tax level , by national accounts groups Tax level measures Income taxes as percentage of total taxable income Total taxes and duties as percentage of gross domestic products at market prices in various countries 1982 and Annex Summary in English 199 Danmarks Statistik Danmarks Statistik informerer 209 Priser pá Danmarks Statistiks publikationer 210

13 13 1. Definitioner, afgrænsninger og opgorelsesmetoder Definition af skatter og afgifter Publikationen formal er at belyse det samlede skatte- og afgiftsomráde, som bestir af: 1.1. Obligatoriske ydelser, 1.2. som udskrives til den offentlige sektor, 1.3. uden at denne til gengceld giver nogen specielt dertil svarende modydelse. Denne generelle definition er anvendt uden indskrankninger. Dette gor tabelvarkets chiming bredere og mere sammenhangende end den, der kendes fra en rakke internationale skattestatistikker, hvor visse ydelser til den offentlige sektor udtrykkeligt undtages fra at indga under skatte- og afgiftsomradet, seiv om de umiddelbart falder ind under ovenstaende definition - se kapitel 9. Definitionen er uddybet i det folgende. Skatter defineres normalt som ydelser fra den private sektor til den offentlige. Alligevel indgar visse skatter, som betales af det offentlige, fx moms af det offentliges varekob, bidrag til sociale ordninger, ejendomsskatter og vagtafgifter. Dette sker af hensyn til nationalregnskabsopgerelsen for den offentlige sektor Definition af obligatoriske ydelser Ydelserne betales normalt i penge, men naturalieskatter indgar ogsa under skatteomradet. Obligatoriske ydelser Obligatoriske ydelser er ensidigt pálagt afdet offentlige gennem lovgivning. Ensidigheden i skattepálagningen afgranser skatte- og afgiftsomradet over for kontraktligt aftalte eller belt frivillige overforsler til den offentlige sektor. Som eksempler ph kontraktlige aftalte eller frivillige overforsler kan navnes: renter, udbytter o.1., formueindtagter som indtagter af jord og rettigheder, risikopramier i forbindelse med eksportgarantiordninger, bidrag fra arbejdsgivere, der har frigjort sig fra at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, bidrag til den frivillige sygedagpengeordning for selvstaendige mv., erstatninger samt arv og gaver til det offentlige. Ved skattepálægningen bestemmes kredsen af skattepligtige og skattens indretning. Udskrivningsgrundlaget Indretningen omfatter fastsattelsen af udskrivningsgrundlaget dvs. den storrelse, skatten udskrives i forhold til, udskrivningsreglerne dvs. de satser, skatten udskrives efter, og de terminer mv., der galder for betaling. Skatterne kan vare vicerdiskatter eller objektskatter. Udskrivningsgrundlaget for vardiskatter er en i kr. opgjort storrelse, mens det for objektskatternes er fastsat i andre enheder. I den normale situation med en pengeskat angiver udskrivningssatserne i de to tilfalde henholdsvis de procenter, promiller e.l. af udskrivningsgrundlaget og de kronebelob pr. enhed, der skal svares i skat. Udskrivningsgrundlaget kan vare en stromstorrelse fx en indkomst -, vare- og tjeneste- eller transaktionsstrom i lobet af en periode eller en beholdningsstorrelse som fx samlet formue eller besiddelsen af fast ejendom eller andre specielle formuegoder pa et bestemt tidspunkt. Der kan sondres mellem variable udskrivningsgrundlag, som skatteyderne

14 14 - Definitioner, afgrænsninger mv. har en objektiv mulighed for at pavirke storrelsen af, og ikke- variable udskrivningsgrundlag. De fleste skatter er variable. Skattepligten Skattemyndighed Skattepligten kan pahvile bade fysiske og juridiske personer som dodsboer, selskaber, foreninger o.l. Kredsen af skattepligtige bestemmes samtidig med, at udskrivningsgrundlaget fastsættes. Dette sker for at sikre, at alle med samme udskrivningsgrundlag bliver skattepligtige. Det er dog ikke ualmindeligt, at der ved skattepalægningen foretages en række modifikationer i forhold til dette princip. Som eksempel kan nævnes kirkeskatten, hvis udskrivningsgrundlag er den personlige indkomst, men hvor skattepligten kun omfatter personer, der er medlemmer af folkekirken. Ifolge den danske grundlov er den skattepálæggende offentlige myndighed Folketinget. Dele af skattepalægningen fx den nærmere indretning af skatten kan uddelegeres til andre offentlige myndigheder. Kommuner og amtskommuner bestemmer i princippet frit derer udskrivningssatser i forbindelse med indkomstskatten. Et er, hvem der har den formelle skattepalæggende magt, noget andet, hvem der reelt bestemmer beskatningens storrelse Afgrænsning og opdeling af den offentlige sektor Afgrænsning af den offentlige sektor Ikke-markedsmæssige ydelser Udtrykket»den offentlige Sektor«anvendes i fiere forskellige betydninger. Den her benyttede definition folger nationalregnskabets institutionelle opdeling af samfundet i sektorer. Hovedkriteriet for, at en enhed i nationalregnskabet henfores til den offentlige sektor er, at den producerer ikke-markedsbestemte offentlige ydelser. En række bi- og hjælpevirksomheder med en markedsbestemt produktion indgar ogsa i den offentlige sektor, fordi de er leverandorer af ra- og hjælpestoffer til produktionen af offentlige ydelser. I praksis betyder det, at ét af nedenstaende to kriterier skai være opfyldt, for at en enhed kan henfores til den offentlige sektor. For det forste omfatter den offentlige sektor myndigheder, organer og institutioner mv., hvis hovedfunktion er at producere ikke-markedsbestemte tjenester primært beregnet pa offentligt konsum, samt at gennemfrrre de indkomstomfordelinger, der er nedvendige for det offentliges produktion eller onsket som led i den almindelige okonomiske politik. Produktionen i denne del af den offentlige sektor svarer til det, der i nationalregnskabets funktionelle opdeling af samfundets produktion kaldes produktion af offentlige ydelser. Departementale virksomheder Integrerede offentlige institutioner For det andet omfatter den offentlige sektor en række offentlige driftsvirksomheder, der optræder som hjælpevirksomheder eller bivirksomheder til produktionen af offentlige ydelser. Virksomhederne producerer offe markedsmæssige varer og tjenester, men disse goder leyeres primært til det offentlige. Disse virksomheder kaldes departementale virksomheder. Hovedparten af de myndigheder og institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt ogsa offentlige, dvs. de er integrerede (indarbejdede) i de statslige, amtslige og kommunale regnskaber. Man kalder dem derfor integrerede offentlige institutioner.

15 Definitioner, afgrænsninger mv Ikke-integrerede offentlige institutioner De sociale kasser og fonde Quasi -offentlige institutioner En del offentlige institutioner er dog ikke integrerede i statens, amternes eller kommunernes regnskaber, men har selvstaendige regnskaber. Folkekirken, de sociale kasser og fonde er suedes ikke omfattet af statens eller kommunemes regnskaber. Disse institutioner kaldes ikke-integrerede offentlige institutioner. En sarlig kategori af offentlige institutioner er de sociale kasser og fonde. Arsagen til at de inddrages i den offentlige sektor er, at deres opgave og formal er at forvalte offentlige sociale ordninger. Det er ordninger der er obligatoriske, hvilket vil sige, at de er udformet og effektivt kontrolleret af det offentlige, samtidig med at ordningerne er drevet uden individuel forsikringsmassig hensyntagen. En del institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt private med seivstændige regnskaber. Kriteriet for, at de indgar i den offentlige sektor er, at de for den overvejende deis vedkommende er finansieret vha. offentlige midler, og at de kontrolleres af offentlige myndigheder. Privatskoler, privathospitaler o.l. er eksempler pa disse formelt private, men reelt offentlige institutioner. Disse institutioner kaldes i nationalregnskabsterminologien quasi -offentlige institutioner. Disse institutioner kan formelt oppebare skatter og afgifter. Den praktiske udnyttelse af afgransnings- og opdelingsprincipperne sker offe med udgangspunkt i regnskaberne for staten, kommuner og amtskommuner og de sociale kasser og fonde, men med visse indskrankninger: Markedsmassige ydelser I regnskabeme udelades de integrerede offentlige driftsvirksomheder, hvis produktion er markedsbestemt, fremstilles i stor skala og hovedsageligt salges til den private sektor uanset hvor goderne anvendes. Disse enheder henf,eres statistisk til selskabssektoren som selskabslignende offentlige virksomheder. Som eksempler kan navnes: Post- og Telegrafvasenet, el-, gas- og vandvarker, offentlige transportselskaber og entreprenorvirksomheder. Ikke alle obligatoriske Obligatoriske ydelser, der betales direkte til offentlige virksomheder, bliver ikke beydelser er skatter eller tragtet som skatter og afgifter, uanset om der foreligger en speciel modsvarende ydafgifter else. De behandles pa samme made som obligatoriske ydelser til egentlige selskaber - offentlige eller private. Ydelserne indgar ikke i skatte- og afgiftsstatistikkerne, sely om de er palagt af offentlige myndigheder. Dette er dog tilfaldet for afgifterne under diverse landbrugsordninger mv. Kontrolafgift mv. Færeerne og Grenland betragtes som udland Opdeling i delsektorer Skulle det offentlige imidlertid udnytte en monopolsituation, fx et legalt monopol, for et af sine selskaber eller quasi- selskaber til at hjemtage en ekstraordincer stor avance eller en kontrolafgift, er der tale om en beskatning - et sakaldt fiskalt mono - pol. I det forste tilfælde vil forskellen mellem den normale profitmargen og den faktisk opnáede blive betragtet som beskatning af págaldende produktion. Kravet om, at ydelsen skai yore obligatorisk, anses for opfyldt gennem det offentliges monopol. I det andet tilfælde ma kontrolmonopolet opfattes som en offentlig ordning, der skai udskilles af selskabet og inkluderes i den offentlige sektor. Hermed vil afgiften i forbindelse med den regulerende kontrol blive klassificeret som skat. Det bor navnes, at offentlige aktiviteter pa Faroerne og Gronland ikke er omfattet. Dette skyldes, at afgransningen er orienteret mod nationalregnskabet. I dette betragtes Faroerne og Gronland som udland. For Faroerne og Gronland udarbejdes selystændige skattestatistikker. Mr den offentlige sektor er afgranset, opdeles den i 4 delsektorer:

16 16 - Definitioner, afgrænsninger mv. 1. Den statslige sektor 2. De sociale kasser og fonde 3. Den amtskommunale sektor 4. Den kommunale sektor Delsektor 3 og 4 udgor den samlede kommunale sektor. Ovenstiende opdeling er den danske variant af den internationalt benyttede niveau - deling af den offentlige sektor, hvor der opereres med det centrale niveau, de sociale kasser og fonde og det lokale niveau. Fordelingskriteriet er i princippet udstrækningen af den offentlige institutions geografiske kompetance. Er institutionens kompetance udstrakt til hele landet, henfores den til det centrale niveau - dvs. den statslige sektor. Er institutionens kompetance derimod geografisk begrænset, henfores den til det lokale niveau - dvs. den kommunale eller amtskommunale sektor. De sociale kasser og fonde udgor en særgruppe af offentlige institutioner, der alene afgrænses ved hjælp af institutionemes formal og finansiering. De kan operere bide pi det centrale og lokale niveau. Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Henforing til delsektorer Den statslige sektor omfatter forst og fremmest de offentlige myndigheder og institutioner bortset fra selskabslignende driftsvirksomheder, der figurer i statsregnskabet. Herudover indgir folkekirkens institutioner, de offentlige arbejdsformidlingskontorer og andre ikke-integrerede statslige institutioner samt en række quasi-statslige institutioner. De sociale kasser og fonde udgores af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Lonmodtagernes Garantifond, Lonmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond (AUD) samt arbejdsl,ashedskasserne. Arsagen til at piacere denne gruppe af institutioner i en selvstændig delsektor, og ikke medtage dem i den statslige eller kommunale sektor, skyldes deres selvstændige finansiering via medlems- og arbejdsgiverbidrag. Ogsi kassernes og fondenes styring og formal gor en henforing vanskelig. Med hensyn til kontrol og regulering er de nærmest knyttet til statssektoren. Formalsmcessigt kan deres aktivitet bedst sammenlignes med de sociale opgaver, der udfores i kommunerne. Den amtskommunale sektor bestir hovedsagligt af offentlige institutioner mv. pi amtskommuneregnskabeme. Endvidere indgir Amtsridsforeningen og en række quasi- amtskommunale institutioner. Den kommunale sektor omfatter som det vigtigste offentlige institutioner mv. pi kommuneregnskaberne. Herudover indgir Kommunernes Landsforening samt en rarkke quasi -kommunale institutioner. Skatter og afgifter kan henfores til den offentlige delsektor, som modtager provenuet fra beskatningen. Grxnsetilf tilde opstir i forbindelse med overforte skatteprovenuer: En skat eller afgift opkræves af en offentlig delsektor, som derefter overforer pro - venuet eller en del af det til en anden delsektor. Overforte provenuer betragtes kun som skattemaessig indtaegt hos modtageren, hvis denne automatisk og uden betingelser - udfra skattelovgivningen - oppebærer provenuet eller en bestemt, fast andel af det, si den opkrævende myndighed blot fungerer som»mellemmand«. Fx bliver den statslige andel af den amtskommunale grundskyld betragtet som en statsskat. Den anvendte regel udelukker skatteprovenuer fra at kunne betragtes som skattemæssige indtægter hos modtagerne, hvis de deres efter andre kriterier end de rent skattetekniske og bliver overfort mellem delsektoreme. Den samlede skat placeres statistisk hos den opkrævende delsektor, der sá viderefordeler provenuet til de ende - lige modtagere i form af interne offentlige overforsler. Afgrænsning mellem interne

17 Definitioner, afgrænsninger mv offentlige overforsler og skatter og afgifter er vigtig, fordi man for at undga dobbeltregninger fjemer interne offentlige overforsler ved opgorelsen af den samlede offentlige sektor. Refusioner og tilskud inden for den offentlige sektor er hermed udelukket fra at indga under skatte- og afgiftsomradet, uanset om de er obligatoriske og ensidige. Special behandling af I modsatning til i en rakke internationale opgorelser, men i overensstemmelse med EF i den danske det danske nationalregnskab, er EF ikke vist som en selvstandig -»supranational«- skattestatistik del af den offentlige sektor. Den formelle baggrund er, at skattepalagningen kun kan foretages of Folketinget. Skatter og afgifter til EF er derfor i de efterfolgende tabelafsnit vist som indtagter for staten. De betragtes med andre ord som opkravet af statslige myndigheder og derefter overfort til fallesskaberne. Dette er ogsa den praktiske procedure for de fleste EF- skatters og -afgifters vedkommende. Kun en enkelt afgift, til Det europaiske Kul- og Stalfallesskab, betales direkte fra de skattepligtige virksomheder til EF. Derme er - for at gennemfore en ensartet behandling - ogsa placeret som en afgift til staten. Da EF- beskatningen i Danmark kan have en selvstandig interesse, er der foretaget en speciel opgorelse, som er vist som tabel Definition af specielt modsvarende ydelser Nedvendige betingelser for skattebegrebet For skatter er der ingen klar modydelse Begreberne salgsindtagter og skatter kan under tiden vare vanskelige at adskille. Skattebegrebet er derfor tat knyttet til antagelsen om forholdet mellem den ydelse borgeren betaler og den modydelse den offentlige sektor prasterer i form af offentlige varer og tjenester. Som hovedregel skal der, for at der er tale om skatter, fore - ligge en situation, hvor der ikke er en speciel tilknytning mellem det borgeren betaler til det offentlige (ydelsen), og det borgeren modtager fra det offentlige (modydelsen). Den specielle tilknytning viser Sig i, at ydelse og modydelse falder eller varierer sammen. I bred forstand kan alle ydelser til det offentlige dvs. ogsá skatterne og afgifterne nemlig havdes at have en modydelse, idet de i sidste ende gar til finansieringen af offentlige aktiviteter. For skatternes og afgifternes vedkommende er der imidlertid alene tale om en generel finansiel eller regnskabsmassig sammenhang; der er intet specielt sammenfald. Derfor er skatterne fiskale. Leyeres der til gengald for en ydelse til den offentlige sektor en modydelse, der bade er specielt knyttet til ydelsen og vardimassigt svarer til den, indgár ydelsen ikke under skatte- og afgiftsomradet, seiv om den er obligatorisk. Medlemsbidrag er et grænsetilfaelde Graensetilfælde mellem salg og skat Medlemsbidragene til de sociale kasser og fonde trakkes ofte frem som et gransetilfalde i derme forbindelse. Disse er obligatoriske for kredsen af medlemmer. Pá dette punkt falder de ind under skatteomradet, men de adskiller sig pa et andet, da de har en modydelse i den forstand, at de er en forudsatning for adgangen til at opna kassernes og fondenes sikringsydelser. Omfanget af de sikringsydelser, der kan opnas, er imidlertid ikke afhangigt af hvor store bidrag, der er betalt, da kasserne og fondene - som tidligere navnt - er karakteriseret ved, at de drives pa et»ikke- forsikringsmassigt«grundlag. Der er derfor ikke tale om nogen speciel sammenhang mellem ydelse og modydelse, og bidragene klassificieres som skatter. Hvis der er en speciel sammenhang mellem ydelse og modydelse stores placeringen uden for eller inden for skatte- og afgiftsomradet af, om modydelsen svarer til ydelsen eller ej. Hvis vardien af modydelsen klart dcekker eller mere end dcekker ydelsen, klassificeres den ikke som en skat. Det fiskale element er ikke tilstede. Hvis der er tvivl om dækningen, hvad der ofte vil vare, eller tale om en klar under-

18 18 - Definitioner, afgrænsninger mv. dækning, kan en placering inden for skatte- og afgiftsomrádet blive aktuel, men vil afhange af modydelsens type. Hvis produktionen er markedsbestemt dvs. stammer fra en af de ovenfor navnte departementale virksomheder, skai en rakke betingelser vare opfyldt, for at der kan blive tale om en placering af indtagten som en skat. For det forste skai den págaldende departementale virksomhed vare i en monopolsituation, og udnytte denne til at hjemtage en sá stor ekstraordinær avance, dvs. forskel mellem salgspris og fremstillingsomkostninger, at modydelsen bliver klart underdækkende. Er produktionen den ikke-markedsbestemte, der som hovedformál er beregnet pá offentligt konsum, oppebares salgsindtagterne normalt i form af gebyrer o.l., som offentlige myndigheder og institutioner opkraver i forbindelse med leveringen af deres ydelser. Disse gebyrer mv. er som regel fastsat som ikke-omkostningsbestemte takster, sá dakningssprargsmálet kan vare vanskeligt at afgore. Det má dog pá forhá.nd antages, at modydelsen hyppigst er overdakkende i kraft af tilknytningen til det offentlige konsum, der i princippet er vederlagsfrit. Er der tvivl, og optrader der samtidigt omstandigheder, hvor erhvervelsen af modydelsen bliver helt uundgerelig dvs. obligatorisk, henfores ydelsen til skatte- og afgiftsomrádet, hvis modydelsens hovedformál er at tjene som et instrument for det offentliges regulering af samfundet. Eksempler pá indtagter til det offentlige, hvor der er en modydelse, men hvor den er nominel og pákravet i de situationer, hvor der er behov for den, er: gebyrer for pas, visum, korekort og jagttegn mv. samt tilsyns-, afprovnings- og kontrolafgifter i forbindelse med produktion. De er klassificeret som skatter eller afgifter. Forskellige fortolkninger of modydelser Modydelsen kan vare formuegoder: reale eller fordringsmcessige. Eksempler er salg af bygninger, jord og rettigheder samt offentlig lantagning og lobende indtagter of ford og rettigheder samt renter og udbytter mv. til den offentlige sektor. Normalt vil der i disse tilfalde vare tale om aimindelige - ikke- obligatoriske - handler eller transaktioner eller om kontraktligt fastlagte forhold. De falder dermed uden for skatte- og afgiftsomrádet. En rakke gransetilfalde kan forekomme. Dette galder i forbindelse med rettighedeme. Er de skabt af det offentlige selv, far de dels et obligatorisk prag, deis bliver deres indhold enten ikke reelt eller af regulerende karakter, herved bliver modydelseme enten underdækkende eller et instrument for det offentlige. Dette er baggrunden for, at en rakke bevillings-, autorisations- og koncessionsafgifter indgár under skatte- og afgiftsomrádet. Et andet gransetilfalde er tvangslán til den offentlige sektor. Disse opfylder som obligatoriske alle betingelser for at kunne betragtes som skatter bortset fra, at de har en modydelse i form af en finansiel fordring pá det offentlige. Som regel vil vardien heraf vare underdækkende, i hvert tilfalde hvis sammenligningsgrundlaget er en frivillig anbringelse. Dels Jigger der i det obligatoriske element et dispositionstab for kreditorerne, deis vil der i forbindelse med tvangslán normalt blive ydet ringere vil - kâr - fx lavere eller ingen rente, ubestemt lobetid og uomsattelighed - end pá det fri marked. Tvangslán bliver derfor som oftest at klassificere som skatter, specielt hvis de anvendes som erstatning for egentlig skat, hvilket normalt vil vise sig ved, at de udskrives over en árrakke.

19 I / Principskitse vedrerende offentlige modydelser Definitioner, afgrænsninger mv Ydelse: Modydelse: Hovedregel: Modifikationer: er noget borgeren betaler er noget det offentlige udbyder i form af varer og tjenester m.m. til borgeren Speciel tilknytning og ydelse = modydelse (= salgsindtægt) Ikke-speciel tilknytning dvs. ydelse? modydelse (= skatteindtægt) Speciel tilknytning men ydelse> modydelse Ikke-markedsmæssig (offentlig) produktion Ofte af regulerende og ikke-frivillig karakter (= skat) Fiskal monopol (= skat) Markedsmæssig produktion \ Normal avance (= salgsindtægt, indgâr i overskud af egen virksomhed) Speciel tilknytning og frivillighed; men ydelse < modydelse Detaljer fmdes i teksten. Ikke-markedsmæssig Markedsmæssig produktion (offentlig) produktion (= salgsindtægt, indgar i (= salgsindtægt, indgar i subsidie til egne virksomheder) det offentlige konsum) 1.4. Talmassig sammenfatning Den gennemgáede definition og afgrænsning af skatte- og afgiftsomridet er talmassigt belyst i tabel 1.1. Oversigten viser den offentlige sektors (I) direkte indtcegter, der for den overvejende deis vedkommende er indtagter udefra dvs. fra sel - skabs- og husholdningssektoren samt - i mindre omfang - fra udlandet. Det fremgár, at skatterne og afgifterne er langt den dominerende indtægtskilde for det offentlige i forhold til de to ovrige, kontraktlige og frivillige overfersler og salgsindtægter. Som omtalt ovenfor kan visse skatter og afgifter komme fra det offentlige. Det samme kan (belobsmassigt af underordnet betydning) gore sig galdende for visse af de kontraktligt fastsatte overforselsindtagter og for salgsindtægterne. Sádanne indtagter vil være modsvaret af tilsvarende udgifter under III, endelige udgifter. Oversigten viser endvidere hvordan indtægterne omfordeles inden for den offentlige sektor i form af (II) interne offentlige refusioner og tilskud. Det ses, at staten, der modtager sterstedelen af de direkte indtagter til det offentlige - isar sterstedelen af skatterne og afgifterne - videregiver disse (netto), sá den indtagt, der er til disposition for staten, er mindre end den, der er til rádighed for den ovrige offentlige sektor. Isar modtager kommunerne store tilskud og refusioner fra staten. Heri er iniduderet statens finansiering af en rakke sociale ordninger som fx foike- og fortidspension, der administreres af kommunerne. Til slut skitserer oversigten, hvordan det offentlige gennem forskellige typer af (III) endelige udgifter anvender den disponible ind-

20 20 - Definitioner, afgrænsninger mv. komst. Det er udgifter til husholdninger mv., selskaber o.l. og udlandet samt i et vist beskedent omfang til det offentlige Periodisering Den tidsmæssige henforing af skatterne og afgifterne er et selvstændigt problem. I tabel 1.1. er denne, som resten af tabellen foretaget efter nationalregnskabets retningslinier, dvs. pá optjeningsbasis. Dette er kun én blandt mange muligheder. Beskatningsprocedurens tidsmæssige udstrækning muliggor fiere forskellige periodiseringer. Principielt melder der sig fire naturlige tidspunkter at henfore skatterne og afgifterne til: 1. Tilsvarstidspunktet 2. Optjeningstidspunktet 3. Bogforingstidspunktet 4. Indbetalingstidspunktet Tilsvarstidspunktet Optjeningstidspunktet Det tidspunkt - eller den periode - som en skats eller afgifts udskrivningsgrundlag e.l. vedrorer, betegnes tilsvarstidspunktet eller -perioden. Undertiden tales der om indkomst- eller afgiftsperioden. Periodiseringen pá tilsvarsbasis er den oftest benyttede i denne publikation. De personlige indkomstskatter i afsnit 5.4. er henfort til erhvervelsesáret for de indkomster, de er udskrevet pá grundlag af. Der er tale om en henforing, som er uafhængig af, hvornár den págældende skat eller afgift forfalder eller rent faktisk betales. Optjeningstidspunktet er det tidspunkt, hvor skatten eller afgiften er erhvervet set fra det offentliges side. For afgifter, der er knyttet direkte til en vare- eller tjenestestrom, vil optjeningstidspunktet were det tidspunkt i produktions- eller salgsprocessen, hvor afgiften pálignes. For disse afgifter er der sáledes sammenfald mellem tilsvars- og optjeningstidspunkt. For de ovrige skatters og afgifters vedkommende er der en mindre klar sammenhæng til nogen málelig strum, nár der skai periodiseres efter erhvervelsen. Hvis det lobende Ars skattebelastning skal belyses, kan de person - lige indkomstskatter ikke periodiseres efter den indkomststrom, de pálignes udfra. Det nuværende system med restskat, overskydende skat og frivillige indbetalinger medforer, at en sádan henforing ikke ville angive tidspunktet for det offentliges erhvervelse af indkomstskatten. For de skatter og afgifter, der ikke er knyttet direkte til en vare- eller tjenestestrom, anvendes som optjeningstidspunkt derfor det tidspunkt, hvor de er forfaldne til betaling uden morarenter, boder o.l. I den generelle opgorelse af den samlede beskatning - se kapitel 2 - periodiseres disse efter optjeningstidspunkt. Skatte- og afgiftsoplysninger periodiseret efter optjeningstidspunktet anvendes til det generelle statistiksystem for de offentlige finanser til brug for nationalregnskabet. Kun fi oplysninger er opgjort pá denne basis. Problemer hermed er diskuteret i afsnit 2.1. Bogforingstidspunktet Det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager skatten eller afgiften til indtægt i deres regnskab eller opg,erelser, betegnes bogforingstidspunktet. I praksis er bogforingstidspunktet ofte kilden, nár der skai periodiseres efter optjeningstidspunkt. Selvstændigt anvendes det sjældent i statistiske opgerelser. Det fortæller kun lidt om den samfundsokonomisl,e virkning af skatteme og afgifteme, da den tidsmæssige placering kan vire relativ tilfeldig. I denne publikation er en henforing efter bogforingstidspunktet anvendt i kapitel 8.

21 Definitioner, afgrænsninger mv Indbetalingstidspunktet I kapitel 3 er oplysningeme periodiseret efter indbetalingstidspunktet - dvs. det tidspunkt, hvor de offentlige kasser pávirkes. En henfering efter dette muliggor hurtige og kortperiodiske statistiske opgorelser, mens en statistik, hvor der henfores efter optjeningstidspunktet, forst vil kunne udarbejdes med en vis forsinkelse. Sidstnavnte vil bedst vare egnet til at belyse udviklingen pá langere sigt. Principielt angiver en skatte- og afgiftsstatistik pá indbetalingsbasis det offentliges pávirkning af samfundets likviditet, mens en statistik pá optjeningstidspunktet angiver pávirkningen af indkomsteme. Indbetalingsoplysningeme er umiddelbart sammenlaggelige, og stort set hele skatteog afgiftsomrádet er dakket af sádanne oplysninger - se kapitel 3.

22 22 - Definitioner, afgrænsninger mv. Tabel 1.1. Den offentlige sektors direkte indtaegter, interne omfordeling og endelige anvendelse Nationalregnskabsopgorelse The receipts from outside, their internal reallocation and the final disbursements of general government National accounts specification Den statslige sektor De sociale kasser og fonde mio. kr. Den kommunale sektor i alt' Den offentlige sektor i alt I. Direkte indtagter Receipts from outside 1. Skatter og afgifter Taxes and duties 2. Kontraktlige og frivillige overfersler Contractual or voluntary transfers 3. Salgsindtægter Sales 4. I alt (1-3) Total IL Interne offentlige refusioner og tilskud Transfers inside general government 5. Fra andre offentlige delsektorer From other levels of government 6. Indtegter i alt (4 +5)= udgifter i alt (7 +14) Total receipts =total disbursement 7. Til andre offentlige delsektorer To other levels of government 8. Indtægter til disposition i alt (6 +7) Disposable receipts III. Endelige udgifter Final disbursements 9. Lenninger og sociale arbejdsgiverbidrag Compensation of employees 10. Forbrug af rá- og hjælpestoffer samt Intermediate consumption and con - realkapital sumption of fixed capital Transfers to corporate and quasicorporate enterprices, households etc., and to the rest of the world 11. Overfersler til selskaber o.l., husholdninger mv. og udland Kapitalakkumulation, nette Fordringserhvervelse, nette Net lending 14. I alt (9-13) Total Non -financial capital accumulation, net Dvs. den kommunale og antskommunale sektor under ét. 2 Omfatter ikke -ensidige overfersler sasom renter, udbytter og hjemtagne overskud fra offentlige selskaber og quasi- selskaber, frivillige og imputerede bidrag til sociale ordninger samt lebende indtegter afjord og rettigheder og ensidige overfersler som fx ary og gaver. Endvidere indg$r restindkomst. 3 Omfatter salg of varer og tjenester. 4 Omfatter direkte lonninger, faktiske pensionsbidrag bide fra arbejdsgiver og arbejdstager samt imputerede pensionsbidrag, der dekker verdien of den erhvervede tjenestemandspensionsret. 5 Inkl. forsikringspremier samt indirekte skatter og afgifter. 6 Omfatter sável lebende overfersler som kapitaloverfersler, bide ensidige og ikke- ensidige. 7 Omfatter faste nyinvesteringer og lagerfortegnelse, samt keb afjord og bygninger. 8 Nettostigning i fmansielle aktiver (nettol$ngivning) = nettostigning i finansielle passiver (nettoliintagning). Kilde:»Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance«. TRANSLATION - Heading: central government; social security funds; local government; general government.

23 23 2. Den samlede beskatning Den samlede beskatning opgores ved hjmlp af optjeningsstatistikken. Optjeningsstatistikken er en del af det generelle statistiksystem for de offentlige finanser, der giver et helhedsbillede af den offentlige sektors okonomi, og som derfor bl.a. kan levere oplysninger til nationalregnskabet. Den generelle statistik for den samlede beskatning adskiller sig fra de traditionelle, specifikke skattestatistikker ved at beskmftige sig med det samlede skatte- og afgiftsomrade og ikke kun med begrmnsede dele, fx enkelte skattearter eher indtmgter af skatter og afgifter hos bestemte modtagere. Tabelleme i dette kapitel vedrorer den generelle skattestatistik. De dmkker perioden , hvor oplysningerne vedrorende de 8 forste ár bygger pi endeiige opgorelser, mens opgorelserne vedrorende er forelobige. Tidsserieme er fort tilbage til for 1966 dog kun pá et mere summarisk grundlag - se afsnit Registreringsprincipper Henforingstidspunktet Bruttoprincippet For at gore statistikken bide total og detaljeret har det vmret nodvendigt at anvende oplysninger fra en lang rmkke kilder: de eksisterende detailstatistikker, specialopgorelser fra forskellige skatte- og afgiftsadministrationer og de offentlige regnskaber, dvs. regnskabeme for staten, kommuneme og amtskommunerne, de sociale kasser og fonde samt visse offentlige eller quasi-offentlige, selvstmndige regnskabsforende enkeltinstitutioner. Disse mange og detaljerede oplysninger er opgjort efter forskellige principper specielt med hensyn til periodiseringen. Skal de samarbejdes til en opgorelse omfattende hele skatte- og afgiftsomridet, ma der derfor gennemfores en hannonisering af oplysningeme i form af en omperiodisering til en files basis. Deane er for den generelle skattestatistiks og dermed ogsa nationalregnskabets vedkommende optjeningstidspunktet - dvs. det tidspunkt, hvor retten til skatten eller afgiften er erhvervet af det offentlige. Da hovedparten af de foreliggende skatte- og afgiftsoplysninger enten er baseret pá tilsvarstidspunktet, bogforingstidspunktet eller indbetalingstidspunktet, har det i de fleste tilfmlde vmret nedvendigt at foretage omperiodiseringer for at kunne opstille de efterfolgende generelle opgorelser for det samlede skatte- og afgiftsomrade. I det generelle statistiksystem for de offentlige finanser adskilles udgifter og indtmgter over for omverdenen si vidt muligt efter bruttoregistreringsprincippet. Eksempelvis betragtes den negative indkomstskat for landmmnd, der var adgang til at fa vedrorende indkomstarene i 1981 og 1982, ikke som en negativ personlig indkomstskat, men som en indkomstoverforsel fra det offentlige til husholdningerne Den statistiske enhed Det egentlige formal med en samlet opgorelse af skatte- og afgiftsomradet er at tilvejebringe et materiale, som muliggor totalanalyser af skattesystemet og dettes rolle i samfundsokonomien. Udgangspunktet for sádanne analyser er en klassifikation af materialet. Da der er fiere forskellige typer af analyser med forskelligt sigte og forskellig teoretisk baggrund og derfor med forskellige klassifikationsbehov, kan statistikken ikke baseres pa en enkelt overordnet klassifikation, men ma fremlmgges i en form, der tillader omgrupperinger. Dette betyder i praksis, at statistikken ma. ope - rere med snmvert afgrmnsede enheder.

24 24 - Den samlede beskatning Udgangspunktet for de folgende opgorelser er taget i den enkelte skat eller afgift, som i kraft af: - sit eget opkrævningssystem - sit eget udskrivningsgrundlag - sit eget smt af udskrivningsregler - en selvstændig henforing of skatteprovenuet til modtagende myndighed kan adskilles fra de ovrige skatter og afgifter. Som det vil fremga, er det afgorende kriterium for, at en skat eller afgift indgar i statistikken som en enkeltstaende enhed, at modtagelsen af skatteprovenuet sker selvstmndigt i relation til beskatningen. Herved adskiller skatterne sig fra de interne overforsler mellem offentlige delsektorer, hvor andre forhold end provenuets beskatningsmmssige baggrund er afgorende for dets fordeling. Alt efter om skatten eller afgiften opfylder et eller fiere af de nmvnte punkter, fremkommer folgende fire former for skatter: 1. Selvstændige skatter 2. Sammenkoblede skatter 3. Sammensatte skatter 4. Delte skatter Selvstændige skatter En selvstændig skat er en skat eller afgift, der opkræves ved hjmlp af et separat opkrævningssystem uafhmngigt of andre skatter og afgifter. Den har sit eget udskrivningsgrundlag og egne udskrivningsregler. Provenuet of skatten eller afgiften tilfalder i sin helhed en besternt modtager. Praktisk taget alle afgifter pa indenlandsk producerede varer og tjenester eller afgifter knyttet til produktionen i ovrigt er selvstændige skatter. I forbindelse med en selvstændig skat, vil de tre funktioner: fastsmttelse af udskrivningsgrundlag, udskrivningsregler og skatteopkrmvningen, normalt were sammenfaldende og placeret hos den provenumodtagende myndighed. For selve definitionen af den statistiske enhed er det underordnet, om dette er tilfmldet eller ej. Omvendt vil der for de sammenkoblede, sammensatte og delte skatter altid viere tale om en vis adskillelse af funktionerne. Disse tre skatteformer er nemlig karakteriseret ved, at de ikke opkraves separat, men sammen med andre skatter og afgifter gennem et feelles opkrævningssystem placeret hos en af de provenumodtagende myndigheder. Fra denne sker der herefter en viderefordeling afprovenuet til de endelige modtagere. Denne fremgangsmade er der tradition for inden for det danske beskatningssystem i de tilfmlde, hvor fiere forskellige offentlige myndigheder modtager provenu of skatter eller afgifter udskrevet pa samme grundlag, uanset om den precise beregning of udskrivningsgrundlaget og de anvendte udskrivningsregler er ens. Tidligere opkrmvedes bade de statslige og de kommunale ejendomsskatter og almindelige personlige indkomstskatter of kommunerne, der ogsa opkrmvede den statslige formueskat, som traditionelt har vmret sammenkoblet med indkomstskattesystemet. Modsat blev somandsskatten, den smrlige indkomstskat og selskabsskatten, hvis provenu fordeles mellem staten og kommunerne, opkrmvet af statslige organer. Etter kildeskattesystemets indforelse i 1970 er opkrmvningen of samtlige de nmvnte indkomstskatter og of formueskatten i det store og hele overgaet til kildeskatteadministrationen, der henhorer under statssektoren. I komtnunalt regie opkræves kun ejendomsskatterne til stat og kommune.

25 Den samlede beskatning - 25 Sammenkoblede skatter Sammensatte skatter Delte skatter Ved en sammenkoblet skat forstás en skat eller afgift med eget udskrivningsgrundlag og egne udskrivningsregler. I modsætning til den selvstaendige skat opkræves den ikke selvstcendigt, da den sammen med andre beslægtede skatter er underlagt et fælles opkrævningssystem. Provenuet skal fordeles specifikt. De enkelte delsektores provenuandele skal bestemmes ud fra deres individuelle udskrivningsgrundlag og -regler. Eksempel pa sádanne skatter er formueskatten. I forhold til en sammenkoblet skat er en sammensat skat mindre selvstændig, da den sammen med andre skatter af samme art udskrives til fiere myndigheder pá et fælles udskrivningsgrundlag, men stadig efter egne udskrivningsregler. Den opkra>ves samlet, og provenuet fordeles derefter specifikt mellem modtageme i overensstemmelse med den enkelte delsektors eller undersektors individuelt fastsatte udskrivningsregler. Eksempler pa sammensatte skatter er den nuværende personlige indkomstskat til staten, kommuneme og amtskommuneme samt ejendomsskatterne. Endnu mindre selvstændig er en delt skat, der opkræves samlet pá et fælles udskrivningsgrundlag og med fælles udskrivningsregler. Provenues skai fordeles mellem delsektorer efter et i den págældende skattelovgivning bestemt fast forhold. Dette betyder, at overferte skatte- og afgiftsprovenuer, som udger en varierende andel af et samlet provenu, og hvis storrelse bestemmes ensidigt, ikke kan omfattes som en delt skat men ma klassificeres som en intern offentlig overforsel. En sádan deling af skat mellem delsektorer i et variabelt forhold eksisterede under den tidligere ordning for den amtskommunale finansiering, der ophævedes i 1972, hvor for - skellen mellem de budgetterede udgifter og amtskommunernes direkte skatteindtægter pálignedes kommuneme. Fordelingen of provenuet mellem sektorenhederne inden for en delsektor -ftc mellem de enkelte kommuner inden for den kommunale sektor - skal foregá i forhold til de individuelle andele af det samlede udskrivningsgrundlag. Hermed udelukkes indtægter i form af refusioner, hvor fordelingen mellem sektorenhedeme felger sterrelsen af bestemte udgiftskategorier, og tilskud efter andre pá. forhá.nd fastlagte kriterier, fra at kunne betragtes som delte skatter - sely om det beleb, der fordeles, er provenuet af en bestemt skat, som det fx var tilfældet under tidligere kommunale udligningsordninger. I sádanne tilfælde bliver den statistiske enhed med andre ord den samlede skat eller afgift hos den opkrævende myndighed. Viderefordelingen af provenuet til de endelige modtagere behandles som interne offentlige overfersler. Semandsskatten, den særlige indkomstskat og selskabsskatten er eksempler pa skatter, hvor de gennemgáede fordelingsregler er opfyldt, og som derfor er delte skatter. Sammenfatning Definitioneme for de fire forskellige skatteformer er sammenfattet i oversigtstabel 1. Hermed er ogsá givet definitionen pá de i nationalregnskabsopgerelsen af skatter og afgifter anvendte statistiske enheder.

26 26 - Den samlede beskatning Oversigtstabel 1. Definition af de forskellige former for skat Specifikt Specifikt Specifikke Specifik opkrævnings- udskrivnings- udskrivnings- henfering til system grundlag regler provenumodtageren 1. Selvstændige skatter Sammenkoblede skatter ± Sammensatte skatter ± Delte skatter I de folgende afsnit, tabeller og figurer er disse statistiske enheder fremlagt og grupperet efter tre kriterier: 2.3. Provenumodtagende offentlige delsektor 2.4. Skatteart 2.5. Placering i nationalregnskabet Fordeling af skatter og afgifter efter provenumodtagende offentlige delsektor I tabel 2.6. er skatterne og afgifterne klassificeret efter den offentlige delsektor, der endeligt modtager skatteprovenuet - se tabellens forste sojle indeholdende sektornumre. De delsektorer, der arbejdes med, er: 1) den statslige sektor, 2) de sociale kasser og fonde, 3) den amtskommuale sektor samt 4) den kommunale sektor, hvor de tre sidste som omtalt hver iseer bestir af en række undersektorer: de enkelte kasser og fonde samt de enkelte kommuner og amtskommuner. Den endelige modtager er den sektor, der modtager provenuet af skatten og afgiften som sedan - dvs. i en form, der er i overensstemmelse med den generelle definition af skatte- og afgiftsomridet, og opfylder reglerne for at indgfi som en statistikenhed. Henforingen sker med andre ord til den offentlige myndighed, der modtager pro - venuet som et specifikt led i beskatningen - og ikke som en intern offentlig overforsel - dvs. til den myndighed, der er referet til i oversigtstabel l's sidste sejle. Fordelingen er sammenfattet i tabel 2.2. og figur 2.1. I principopdelingen af den offentlige sektor i delsektorer opereredes der med tre niveauer: det centrale niveau, de sociale kasser og fonde samt det lokale niveau, der opdeltes pi den kommunale og amtskommunale sektor. Undertiden arbejdes der - specielt i international sammenhæng - herudover med det supranationale niveau, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige EF. I tabel 2.1. er lavet en s erlig opgerelse over EF's egne indtægter. EF's udgifter skal efter reglerne dækkes af»egne«indtægter. Reglerne for opgorelse af disse indtægter findes i Rádets afgorelse of 24. juni 1988, der er offentliggjort i EF- tidende nr. 185 of 15. juli Formálet med at præsentere denne særlige opstilling er at lette de internationale sammenligninger af danske skattedata. I mange internationale opstillinger bliver EF's egne indtægter betragtet som skatter eller andre direkte indtægter til EF. I det danske

27 Den samlede beskatning - 27 nationalregnskab og dermed ogsá i denne publikation, betragtes disse EF- indtægter ikke som skatter til EF, men som overforsler fra den danske stat til EF. Figur 2.1. Den samlede beskatning fordelt efter modtagende delsektor Total taxation , by receiving sub- sector IvLa 1Q Skitter cg afgifter i alt Til dm statslige sddcr Til de sociale kassa og rande Til dai kcnmmale seldcr Til den amtslmnmunale adder_ Kilde: Tabel Fordeling af skatter og afgifter efter skatteart I opgorelserne er foretaget en gruppering af skatterne og afgifterne efter skatteart. Udgangspunktet for denne fordeling er igen de enkelte skatte- og afgiftsenheder som defineret i tabel 2.6. De er klassificeret og grupperet efter deres udskrivningsgrundlag, uanset om dette er specifikt for den págældende skatteenhed eller ej - se oversigtstabel l's anden sojle. Der opdeles pá folgende hovedgrupper af skattearter - se tabel 2.3. og tabel 2.6. og figur 2.2.: 1. Indkomstskatter 2. Obligatoriske gebyrer og boder mv. 3. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger i alt 4. Andre arbejdsmarkedsbidrag 5. Skat af formue, ejendom og besiddelse 6. Afgifter of varer og tjenester 7. Andre produktionsskatter.

28 28 - Den samlede beskatning Figur 2.2. Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Total taxation , by type of tax Ma Ia Skater og afgifter i alt Indkomstskatter samt obligatoriske gebyrer cg boiler mv. Afgifter af wirer og tjarester samt andre praduldaonsskatter o Scat of famue, _ og besidddse ejardom Obligataiske bidrag til sociale ordninger cg andre bi z Kilde: Tabel 2.3. Indkomstskatter Obligatoriske gebyrer og boder mv. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Gruppen indeholder skatter fra personer, selskaber o.l., der opkreves pa grundlag af disses faktiske eller forventede indkomst. Ved indkomst forstas bade tjente indkomster og overforselsindkomster - de sidste fortolket videst muligt. Hermed inkluderes bade Ion -, erhvervs- og formueindkomster, pensioner, understottelser o.l. og kapitalgevinster og gevinster ved lotterispil og tipning mv. Beskatningen kan vedrore den samlede indkomst uanset kilde eller enkelte indkomsttyper. I det forste tilfaelde opereres der altid med en eller anden form for nettoindkomst, i det sidste kan brutto - indkomsten undertiden vere lagt til grund. Mht. det konkret anvendte indkomstbegreb i forbindelse med de forskellige indkomstskatter ma der henvises til de geldende lovbestemmelser - se de respektive kapitler. Deane gruppe omfatter indtegter fra husholdningerne i forbindelse med offentlige ydelser, hvis formal er at tjene som et instrument for det offentliges regulering af samfundet, og som derfor er obligatoriske i de specielle situationer, hvor der er behov for dem. Endvidere indgar boder o.l., uanset om de er betalt af husholdninger eller virksomheder. Dog kan visse strafrenter o.l. til skatter og afgifter i stedet for at indga her vere inkluderet under de respektive skatte- og afgiftsomrader. Gruppen dekker direkte bidrag til obligatoriske sociale ordninger i offentligt regie. Bidragene skai vere direkte, hvilket udelukker de andele af den personlige indkomstskat, som alene af navn eller formelt er»oremerket«sociale formal: folkepensionsbidragene, pensionsfondsbidrag og dagpengefondsbidragene. Disse klassificeres i tabellerne som personlige indkomstskatter, men de kan udskilles - se tabel 2.6.» Oremerkningen«anses kun for effektiv, hvis bidragene indgar i en selvstendig fondsdannelse. Endvidere skai bidragene vare obligatoriske, hvilket medforer, at kontraktligt fastsatte bidrag som fx bidragene til den frivillige sygedagpengeordning ikke er omfattet. At ordningerne skai vere'offentlige, betyder, at visse obligatoriske bidrag, fx til den lovpligtige ulykkesforsikring for arbejdsgivere, ikke indgar, fordi selve administrationen af ordningen foregar rent privat. Endeiig skai der vare tale om sociale ordninger, hvilket afgrenser denne gruppe over for andre arbejds-

29 Den samlede beskatning - 29 markedsbidrag. Bidragene kan opkraves hos de forsikrede seiv eller hos disses arbejdsgivere, og er normalt fastsat enten som et bestemt belob pr. person eller som en funktion af lonnen. Dette er den praktiske afgransning af de i afsnit 1.3. diskuterede skatteagtige ydelser eller bidrag, til hvilke der er knyttet en form for modydelse - nemlig retten eller adgangen til visse sikringsydelser. Denne retserhvervelse er ogsa baggrunden for, at de pagaldende sociale bidrag i nationalregnskabet, betragtes som en del af lonnen, uanset hvem der udreder dem. Dette adskiller dem principielt fra de ovrige arbejdsmarkedsbidrag, hvortil der ikke er knyttet nogen speciel ret. Andre arbejdsmarkedsbidrag Skat af formue, ejendom og besiddelse Afgifter og varer og tjenester Andre produktionsskatter De egentlige skatter pa antal ansatte eller lonsum udskrives i lighed med de obligatoriske bidrag til sociale ordninger med et fast belob pr. ansat person eller som en funktion af disses lonsum. Forskellen er, at proveuet ikke er»oremarket«til sociale formal. Betales skatter eller afgifter af denne type af arbejdsgivere, er der tale om en skat pa produktionsfaktorer, dvs. om en - ikke- varetilknyttet - indirekte skat. Betales de af arbejdstagere, bliver de klassificeret som direkte skatter, da lonmodtagere pr. definition ikke kan betale indirekte skatter. Mens de ovrige skatter og afgifter i princippet er knyttet til stremme fr indkomststromme eller vare- og tjenestestromme i lobet af en bestemt periode, vedrorer skatterne og afgifteme i denne gruppe beholdninger pa et bestemt tidspunkt. Beskatningen kan foretages pa grundlag af en samlet beholdningsstorrelse uden hensyn til deanes sammensatning fx nettoformuen, eller den kan vare knyttet til specielle beholdninger fx af jord og bygninger eller motorkoretojer. Denne gruppe omfatter de skatter og afgifter i forbindelse med produktion og salg, som direkte er knyttet til en vare- eller tjenestestrom, dvs. de er provenumassigt en funktion heraf. Afgifterne kan opkraves i forskellige led i produktions- og salgsprocessen. De kan endvidere enten vare palagt generelt, dvs. vedrorende samtlige varer og tjenester (moms), eller specielt, dvs. individuelt knyttet til enkelte vare- eller tjenestegrupper (punktafgifter) eller til varer og tjenester med en sarlig oprindelse (told o.l.). Ligesom afgifter af varer og tjenester vedrorer disse skatter produktion og salg. Forskellen er, at der for skatterne og afgifteme i donne gruppe ingen direkte tilknytning er til vare- eller tjenestestrommene. Gruppen omfatter forst og fremmest gebyrer og afgifter, hvor der foreligger en regulerende modydelse fra det offentliges side - i dette tilfalde regulerende mht. produktions- og salgsprocessen. Skatter og afgifter pa produktionsfaktorer indgar ikke i denne gruppe, men under»obligatoriske bidrag til sociale ordninger«eller»andre arbejdsmarkedsbidrag«, hvis der er tale om produktionsfaktoren arbejdskraft. Under»skat af formue, ejendom og besiddelse«for skatter og afgifter pa beholdningen af realkapital og under»afgifter af varer og tjenester«for beskatning i forbindelse med erhvervelsen of samme Fordelingen af skatter og afgifter pá nationalregnskabsgrupper Ved grupperingen af skatterne og afgifterne efter art er der som navnt alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundlag. Dette er et entydigt, men ikke sarligt nuanceret kriterium. Eventuelle forskelle mht. de enkelte skatters og afgifters pavirkning af samfundsokonomien, ud over den der fremgar af udskrivningsgrundlaget, er ikke

30 i 30 - Den samlede beskatning taget i betragtning. Imidlertid Abner tabel 2.6., hvor de enkelte skatter og afgifter er gennemgáet, som nævnt mulighed for ændringer i grupperingen. Den hyppigst anvendte alternative gruppering er nationalregnskabets opdeling af skatterne og afgifterne. OgsA demie klassifikation tager sin udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget, men dette er ikke som i forbindelse med artsfordelingen hovedkriteriet med hensyn til selve grupperingen. Det afgorende hensyn er indplaceringen pa de forskellige dele af nationalregnskabet, dvs. pa dettes forskellige konti. Dette er et forseg pa at afspejle de enkelte skatters og afgifters forskelligartede pávirkning af samfundsokonomien. Nationalregnskabsgrupperingen af skatteomrádet er vist i tabel se ogsa figur 2.3. Tabel 2.3. Den samlede beskatning fordelt pá nationalregnskabsgrupper Total taxation , by national accounts groups Ma la Skatter og afgifter i alt Direkte skatter Indirddc skatter Andre skatter r MIN Kilde: Tabel 2.4. Nedenstáende er vist en skematisk opstilling af skatter og afgifter i nationalregnskabet.

31 Den samlede beskatning - 31 Principskitse af inddelingen af skatter og afgifter i nationalregnskabet Direkte skatter - Pávirker NR's indkomstside Indkomstskatter Selskansskat Formueskat Vægtafgift anvendt i husholdningen Arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdstagere Indirekte skatter varetilknyttet Afgifter af varer og tjenester I Andre produktionsafgifter ikke- varetilknyttet Vaegtafgift anvendt i produktion Ejendomsskatter Arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdsgivere Pávirker NR's produktionsside Kapitalskatter Afgift of ary og gave Pávirker NR's kapitalside Obligatoriske gebyrer, bader mv. Bader Konfiskationer Pávirker NR's indkomstside - Bidrag til Sociale bidrag betalt af medlemmer sociale ordninger Sociale bidrag betalt af arbejdsgivere - Pávirker NR's indkomstside Den nationalregnskabs - massige baggrund Nationalregnskabet kan opdeles i tre hovedafsnit, der hver isar bestir af en rakke konti: 1. Den reale side, der angiver tilgangen dvs. produktionen og importen of varer og tjenester og anvendelsen af disse enten som rá- og hjalpestoffer eller til konsum, faste investeringer og lagerinvesteringer eller til eksport. 2.Indkomstsiden, der omhandler indkomsterhvervelsen, det vare sig i form af indkomster tjent direkte i forbindelse med produktionen eller i form of overforselsindkomster, og indkomstens anvendelse til loaf) af konsumgoder eller til opsparing. 3. Kapitalsiden, der viser, hvordan den gennem opsparingen i lobet af en periode skabte formue modsvares af andringer i beholdningen af reale aktiver, af kapitaloverforsler og of andringer i gald og tilgodehavende. Nationalregnskabsgrupperingen af skatteme og afgifteme er bestemt af der me opdeling, da henforingskriteriet er, hvilke af de navnte storrelser der danner det direkte grundlag for beskatningen. Det er med andre ord udskrivningsgnmdlagets eller skattekriteriets nationalregnskabsmassige tilknytning, - og ikke selve arten af det - der er afgorende for grupperingen, da skatteudgiften i nationalregnskabet i princippet placeres pá den konto, som dens udskrivningsgrundlag vedrorer. Tredelingen

32 32 - Den samlede beskatning afspejler sig sáledes i, at der i nationalregnskabet opereres med folgende tre hovedgrupper af skatter og afgifter: 1. Indirekte skatter 2. Direkte skatter 3. Kapitalskatter hvis indhold i det folgende er defineret ud fra skatteartsgrupperingen i afsnit 2.3. Konkret er der (i parentes) henvist til artsnumrene i tabel 2.6.'s anden sojle. Indirekte skatter Denne gruppe omfatter skatter og afgifter, der pávirker nationalregnskabets reale side. I gruppen kommer hermed til at indgá: 1.1. Vægtafgifter pá motorkoretojer anvendt i produktionen (gruppe ) 1.2. Ejendomsskatter (gruppe 5.4. bortset fra ) 1.3. Afgifter af varer og tjenester (gruppe 6) 1.4. Andre produktionsskatter (gruppe 7) 1.5. Andre arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdsgivere (gruppe 4.2.) De indirekte skatter underopdeles i vareskatter og ikke-varetilknyttede indirekte skatter. Vareskatteme er skatter, der er baseret pá konkrete vare-og tjenestestromme. Denne gruppe omfatter afgifter af varer og tjenester, punkt 1.3. i oversigten, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) vedrorende lonsum og den særlige lonsumsafgift, der er ikke-varetilknyttede indirekte skatter. De evrige indirekte skatter i oversigten er baseret pá andre forhold i forbindelse med produktionen. De klassificeres derfor som ikke-varetilknyttede indirekte skatter. Direkte skatter I define gruppe indgár skatter og afgifter, som pávirker nationalregnskabets indkomstside. Gruppen kommer hermed til at omfatte: 2.1. Indkomstskatter (gruppe 1) 2.2. Formueskat (gruppe 5.1.) 2.3. Vægtafgifter pá motorkoretojer anvendt af husholdningeme (gruppe ) 2.4. Andre arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdstagere (gruppe 4.1.) Kapitalskatter Gruppen dækker ikke-lobende - set fra skatteyderens side - skatter og afgifter pá formue og ejendom, som derfor hverken pávirker nationalregnskabets produktions- eller indkomstside, men formuesiden. Hermed kommer gruppen til at omfatte: 3.1. Afgift of ary og gave (gruppe 5.2.) 3.2. Statslig eengangsgrundskyld of landbrugsejendomme (gruppe ) Grænsetilfælde Sk,ont nationalregnskabsoplægget til grupperingen er forholdsvis entydigt, opstár der dog enkelte afgrænsningsproblemer grupperne imellem. Sáledes kan det diskuteres, om ejendomsskatteme er skatter pá produktionen af jordens og bygningemes ydelser - indirekte skatter - eller erstatninger for en indkomstskat - en direkte Skat, hvor formálet har været at belaste skatteydernes indkomst af fast ejendom pá samme macle, som en direkte indkomstskat ville have gjort det, men hvor skatten af tekniske grunde er pálagt selve værdien af den faste ejendom. For i tiden anvendtes besiddelsen af fast ejendom - og formue iovrigt - i sammenhæng med den konstaterbare indkomst ved vurderingen af skatteevnen. Den kommunale indkomstbeskatning lignedes helt frem til 1959 efter»formue og lejlighed«. Ejendomsskatteme og de direkte indkomstskatter benyttedes ogsá i udstrakt grad pá kommunalt niveau som sideordnede skattepolitiske instrumenter. Der var

33 Den samlede beskatning - 33 saledes bade en reel og operationel sammenhæng mellem ejendoms- og indkomstbeskatningen. I en sadan situation var det naturligt at betragte ejendomsskatterne som erstatning for den direkte beskatning af indkomst. I dag palægges indkomstskatten efter faste indkomstbaserede kriterier. Mulighedeme for substitution de to skattearter imellem er begrænsede, da ejendomsskatterne er reguleret eller fikseret. Det er derfor naturligt at betragte dem direkte i realtion til deres udskrivningsgrundlag: produktionsfaktorerne jord og bygninger mv., dvs. som produktionsskatter. Ved sondringen mellem de direkte skatter - is er formueskatterne - og kapital - skatterne er det praktiske kriterium, at de direkte skatter er lobende eller regel - mæssige skatter pa indkomst og formue, mens kapitalskatteme palægges med uregelmæssige mellemrum pa skatteydemes formue eller fast ejendom. De periodiske formueskatter opfattes saledes som erstatninger for direkte indkomstskatter. Det er med andre ord formuens afkast, dvs. en indkomst, som det er beskatningens hensigt at belaste. Af ikke- periodiske formueskatter findes der i Danmark kun afgiften af arv og gave, der er en beskatning af selve formuen, var denne overdrages, samt den i 1980 palagte eengangsgrundsyld af landbrugsejendomme. Den i 1983 udskrevne midlertidige formueafgift af pensionskapitaler er betragtet som en forlober for den blivende realrenteafgift og derfor ikke som en kapitalskat, sels om formueafgiften var en eengangsforetegelse. Ovrige skattegrupper i nationalregnskabet Udover den nævnte tredeling af skatteme og afgifterne udskilles der i nationalregnskabet yderligere to skatte- og afgiftsgrupper: 4. Obligatoriske gebyrer og boder mv., der direkte pavirker nationalregnskabets indkomstside (gruppe 2) 5. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger, der direkte pavirker nationalregnskabets indkomstside (gruppe 3) Obligatoriske gebyrer og boder Obligatoriske bidrag til sociale ordninger De obligatoriske gebyrer og boder mv. optræder som en selvstændig gruppe og ikke sammen med de direkte skatter, sely om de begge indgar pa indkomstsiden af nationalregnskabet, fordi de ikke er indkomstafhængige. De direkte skatter varierer med storrelsen af deres udskrivningsgrundlag, mens gebyreme og boderne mv. fastsættes som absolutte belob. I forbindelse med denne gruppe opstar der afgrænsningsproblemer. Som allerede nævnt i afsnit 2.4. kan skatteboder o.l. enten optræde selvstændigt under gruppen boder mv. eller sammen med den skat eller afgift, som de vedrorer. Den praktiske regel, der er fulgt ved denne afgrænsning, er, at den skatteopkrævende myndigheds fremgangsmade - dvs. om boden bogferes og opkræves sammen med selve skatten, eller behandles som en isoleret post - danner udgangspunkt for henforingen. Som hovedregel er bidragene til sociale ordninger i Danmark ogsa indkomstuafhængige. De fastsættes normalt som et bestemt belob pr. person - dvs. medlem af en social ordning - hvorved de far karakter af kopskatter. Den afgorende begrundelse for deres udskillelse i en seperat gruppe i nationalregnskabet er, at de adskiller sig fra den ovrige beskatning ved, at der med dem direkte folger en veldefineret ret eller adgang til senere ydelser. Disse skatter er pa denne made effektivt»oremærket«sociale formal. Der er tale om en slags indirekte og kollektiv opsparing set fra de tilgodesetes side dvs. en anvendelse af indkomst. En skat pa Tonmassen betalt af virksomhederne eller en skat pa antal ansatte, der ikke indebærer en sadan ret, klassificeres i nationalregnskabet som en skat pa produktionsfaktorer - som en indirekte skat. En kopskat betalt af personer uden social»oremærkning«af belobet klassificeres som en direkte skat.

34 34 - Den samlede beskatning Eksempler er bidragene til Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond og de bidrag til Arbejdsmarkedets Elevrefusion, der medgár til finansiering af den offentlige here- og praktikpladsordning Beskatningsniveauet I tabel 2.5. og figur 2.4. er vist alternative skattetryksberegninger. De samlede skatter og afgifter og deres fordeling pá nationalregnskabgrupper er sat i forhold til bruttonationalproduktet i markedspriser for at belyse strukturen og udviklingen i skattetrykket. Figur 2.4. Skattetrykket' fordelt pá nationalregnskabsgrupper Tax level , by national accounts groups Pd. 55 5o Slcatter og afgifter i alt Direlte skatta Indirekte skatter 10 5 Andre *after o ' Traditionelt skattetryk, jf. tauten Kilde: label 2.5. Traditionelt skattetryk Udtrykket: Skatter og afgifter Bruttonationalprodukt i markedspriser x 100 der er det traditionell benyttede skattetryksmál pá makroniveau ogsá internationalt, er imidlertid ikke belt konsistent. Mere rimeligt ville det vere at operere med et korrigeret skattetryk, beregnet som: Korrigeret skattetryk Skatter og afgifter Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser x 100 der viser, hvor stor en del af samfundets disponible indkomst det offentlige beslaglegger gennem beskatningen.

35 Udviklingen kunne ogsá belyses ved et modificeret skattetryk: Den samlede beskatning - 35 Modificeret Disponibel offentlig bruttoindkomst skattetryk x 100 Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser Det modificerede skattetryk viser den andel af samfundets disponible bruttoindkomst, den offentlige sektor disponerer over. Lidt populært sagt kan man lige, at den offentlige sektors disponible bruttoindkomst er en slags nettoskat, der viser hvor meget borgeme betaler til det offentlige forbrug og opsparing. Den disponible brut - toindkomst tager hejde for, at en væsentlig del af den offentlige sektors indta gter gár tilbage til borgeme i form af indkomstoverforsler til husholdningerne og subsidier til virksomhederne. Faktor - skattetryk Onskes derimod et skattetryk, der viser forholdet mellem skatteindtægteme og det bagvedliggende indtægtsgrundlag, dvs. de disponible faktorindkomster, boer folgende skattebrok anvendes: Skatter og afgifter Disponibel bruttonationalindkomst i faktorspriser x 100 Derme skattebrok er samtidig upávirket af sammensætninger af det samlede skatteprovenu i direkte og indirekte skatter, hvilket ikke er tilfældet nár markedspriser indgár i skattebroken. Figur 2.5. Forskellige skattetryksmál Tax level measures Pd Faktor skattetryk Komgaet skattetryk Traditionell skattetryk Modffiaeret skattetryk Anm. Om opgerelsesmedtode, se teksten i afsnit 2.6. Kilde: Tabel 2.5.

36 36 - Den samlede beskatning 2.7. Databanken for den samlede beskatning Den generelle skatte- og afgiftsstatistik er organiseret i en databank. Banken indeholder oplysninger for perioden fra 1947 til i dag. Historiske tal Tallen vedrerende arene er noget mere summarisk opgjort end tallene for de efterfelgende ár, men dog rimelig detaljerede. De historiske serier er offentliggjort i Appendiks I til 1984-udgaven af donne publikation, hvor oplysningerne er fordelt efter modtagende offentlige delsektorer, efter skatteart og pa nationalregnskabsgrupper - se tabel 2.2., 2.3. og 2.4. Endvidere indeholder nævnte appendiks samme skattetryksberegninger som i tabe12.5. For perioden foreligger der i databanken oplysninger om de enkelte skatter og afgifter pa samme detaljeringsniveau som i tabel 2.6. Fra og med 1978 indeholder databanken herudover - for de endelige opgjorte talc vedkommende - oplysninger om de input -serier ph. baggrund af hvilke, den generelle statistik er opgjort. Fra samme ar foreligger oplysningerne om vare- og tjenesteskatterne - dvs. for storstedelen af den indirekte beskatnings vedkommende - endvidere som kvartalstal. Skatte- og afgiftsdatabanken opdateres og revideres lobende. Nationalregnskabet, hvori bankens oplysninger indgar, revideres derimod kun med visse mellemrum. Nationalregnskabstallene for den offentlige sektor offentliggeres i en maj- og oktoberversion i Statistiske Efterretninger:»Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance«. Afvigelser i de reviderede tal Tabellerne i dette kapitel er baseret pa skatte- og afgiftsdatabankens opdaterede og reviderede tal, hvilket gadder for bade de endelige og de forelebige tal. Dette er baggrunden for, at der forekommer afvigelser mellem nationalregnskabstallene for den offentlige sektor og oplysninger i tabellerne i dette kapitel. Danmarks Statistik kan efter nærmere aftale - som serviceopgave - levere specielle udtræk af det detaljerede og reviderede materiale fra skatte- og afgiftsbanken.

37 Den samlede beskatning - 37 Tabel 2.1. EF's egne indta gter Own receipts of the EEC mio. kr. EF's egne indtægter Told (6.2.1) Landbrugsimportafgifter og -eksportafgifter (6.2.3) Udligningsafgift af lageromkostninger for sukker (6.3.11) Afgifter til Det europa:iske Kulog Stálfællesskab (6.3.31) Produktionsafgift af sukker (6.3.36) Medansvarsafgift af indvejet mælk (6.3.41) Medansvarsafgift af korn (6.3.49) Bidrag til EF efter fælles momsgrundlag Bidrag til EF efter BDII Anm. Opgerelsen ekskl. belles momsgrundlag og BNI-afgift svarer til tabel 2.6., hvor belebene er inkluderet i den statslige sektor. Hertil henviser de i parentes angivne cifre. Belebene til EF er opgjort for fradrag af de opkraevningsgebyrer pá 10 pct., der tilfalder den danke stat. Opgerelsen af belles momsgrundlag og BNI-afgiften svarer til tabel 8.1. Kilde: Tabel 2.6. og tabel 8.1. TRANSLATION - Front Column, Own receipts of the EEC; Customs duties: Levies on agricultural goods; Sugar contributions; ECSC levy; Duty on the production of sugar, Milk co-responsibility levy, Grain co- responsibility levy; Contributions to EEC on common VAT basis; Contributions to EEC by GNI.

38 38 - Den samlede beskatning Tabel 2.2. Den samlede beskatning fordelt efter modtagende selsektor Total taxation , by receiving sub -sector * 1992* mio. kr. Skatter og afgifter i alt Den statslige sektor Sociale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Kilde: Tabel 2.6. Tabel 2.3. Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Total taxation , by type of tax * 1992* mio. kr. Skatter og afgifter i alt Indkomstskatter i alt Personlige indkomstskatter Selskabsskatter Andre indkomstskatter Obligatoriske gebyrer og beder mv. i alt Gebyrer betalt af husholdninger Bodes o.l. og konfiskationer Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Betalt of medlemmer Betalt of arbejdsgivere Andre arbejdsmarkedsbidrag i alt Betalt of arbejdstagere Betalt of arbejdsgivere Skat of formue, ejendom og besiddelse i alt Formueskat 3 64d Afgift of ary og gave Vægtafgifter Ejendomsskatter Afgifter of varer og tjenester i alt Generelle omsætningsafgifter Told og importafgifter Afgifter of specielle varer Afgifter af specielle trans - aktioner Afgifter of specielle tjenester Diverse afgifter Andre produktionsskatter i alt Afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn mv Afgifter i forbindelse med bevillinger mv Andre obligatoriske afgifter og gebyrer, fra virksomheder ' Indeholder midlertidig formueafgift af pensionskapitaler. Kilde: Tabel 2.6.

39 Den samlede beskatning - 39 Tabel * 1992* pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total taxes and duties 66,8 68,2 69,2 70,4 68,9 67,5 67,2 66,2 66,3 65,8 Central government 2,7 2,5 2,5 2,3 2,4 2,6 2,7 3,1 3,0 3,1 Social security funds 8,3 8,0 7,7 7,4 8,0 8,4 8,4 8,7 8,6 8,7 Counties 22,3 21,4 20,6 19,8 20,7 21,6 21,6 22,1 22,0 22,4 Municipalities Tabel * 1992* pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total taxes and duties 54,9 56,2 56,8 56,2 56,4 58,2 59,0 58,2 59,0 59,7 Income taxes, total 51,9 49,7 50,2 47,9 49,2 51,1 51,6 52,5 53,2 53,9 Personal income taxes 2,9 5,3 4,8 6,2 4,3 4,1 4,1 3,2 3,3 3,3 Corporation tax 0,0 1,2 1,8 2,2 2,8 3,0 3,2 2,5 2,4 2,6 Capital gains taxes Compulsery fees, fines and 0,2 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 0,3 0,3 penalties, total 0,2 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Fees paid by households 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Confiscations, fines, etc. 3,9 3,9 3,7 3,0 3,7 2,6 2,7 3,1 3,0 Labour market contributions, 3,1 etc. 2,0 1,9 1,9 1,8 1,9 2,0 2,2 2,4 2,4 2,4 From employees, etc. 1,8 2,0 1,7 1,2 1,8 0,6 0,5 0,7 0,7 0,6 From employers Other labour market 0,5 0,7 0,5 0,7 0,3 0,6 0,6 0,6 0,5 contributions 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,6 0,6 0,5 0,5 From employees 0,3 0,4 0,3 0,4 0,0 0,1 From employers Tax on wealth, real 5,3 3,8 3,9 3,9 4,5 4,4 4,1 4,2 4,0 3,9 property, etc. 1,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,3 0,2 0,2 0,2 Tax on wealth 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 Estate duty and gift tax 1,2 1,1 1,1 1,0 1,0 1,0 0,9 1,1 1,1 1,0 Motor vehicle weight duty 2,2 1,9 1,9 1,9 2,4 2,4 2,3 2,3 2,2 2,1 Taxes on real property 35,5 35,1 34,4 35,7 34,2 33,9 33,0 33,2 32,7 Taxes on goods and services, 32,1 total 21,0 20,5 20,1 19,4 18,9 20,5 20,6 21,1 21,0 20,5 General sales taxes 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Customs and import duties 12,3 12,1 12,0 13,7 13,0 11,3 10,4 10,2 10,0 9,8 Taxes on specific goods 1,2 1,3 1,4 1,7 1,5 1,2 1,2 1,1 0,9 1,1 Taxes on specific transactions 0,4 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Taxes on specific services 0,1 0,1 0,0 0,0-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,2 Other duties 0,2 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 Other production taxes, total Duties in connection with 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 control, supervision, etc. Duties in connection with 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 licences, authorizations, etc. Other compulsery fees paid by 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 producers

40 40 - Den samlede beskatning Tabel 2.4. Den samlede beskatning fordelt pi nationalregnskabsgrupper Total taxation , by national accounts groups * 1992* mio. kr. Skatter og afgifter i alt Indirekte skatter Vareskatter Ikke-varetilknyttede skatter Direkte skatter Kapitalskatter Obligatoriske gebyrer og beder mv Bidrag til sociale ordninger Kilde: Tabel 2.6. Tabel 2.5. Skattetrykket fordelt p$ nationalregnskabsgrupper The incidence of taxation in , by national accounts groups * 1992* Skatter og afgifter i alt' 46,6 47,6 49,0 50,7 51,6 51,7 50,9 48,6 48,6 49,1 Total taxes and duties Indirekte skatter 17,9 18,1 18,3 19,6 19,4 19,1 18,3 17,6 17,3 17,2 Indirect taxes Direkte skatter 26,6 27,4 28,6 29,3 29,9 30,8 30,7 29,0 29,3 29,9 Direct taxes Kapitalskatter 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Capital taxes Obligatoriske gebyrer og beder Compulsery fees, fines and mv. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 penalties Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 1,8 1,8 1,8 1,5 1,9 1,3 1,4 1,5 1,5 1,5 Social security contributions Korrigeret skattetryk 48,8 50,0 51,6 53,5 54,1 54,1 53,4 51,0 51,0 51,4 Adjusted tax level Modificeret skattetryk 24,5 25,6 27,5 31,2 31,4 30,3 28,8 26,8 25,7 26,3 Modified tax level Faktorskattetryk 57,6 59,1 61,6 64,9 65,3 64,7 63,2 59,9 59,8 59,7 Factor tax level Anm. Procenteme i Label 2.5. er lids hejere end de tilsvarende procenter i kapi- ' Traditionelt skattetryk, jf teksten. tel 9 for Danmark. Forskellen beror pá, at OECD's skattebegreb er noget snw- Kilde: Tabel 2.6. rere, end det der anvendes i Danmark. Shades indgár boder og visse gebyrer ikke under skatteomrádet hos OECD. pct.

41 Den samlede beskatning - 41 Tabel * 1992* pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total taxes and duties 38,3 37,9 37,4 38,6 37,7 36,9 36,0 36,3 35,7 35,1 Indirect taxes 35,5 35,1 34,4 35,7 34,2 33,5 32,7 32,8 32,2 31,6 Taxes on products 2,8 2,8 3,0 2,9 3,5 3,4 3,3 3,5 3,5 3,5 Other taxes linked to production 57,2 57,5 58,2 57,6 57,7 59,6 60,4 59,8 60,4 61,0 Direct taxes 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 Capital taxes Compulsery fees, fines and 0,2 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 0,3 0,3 penalties 3,9 3,9 3,7 3,0 3,7 2,6 2,7 3,1 3,0 3,1 Social security contributions

42 42 - Den samlede beskatning Tabel 2.6. Sektor nr. Art nr. Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor' og skatteart2 Total taxation , by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax mio. kr. Skatter og afgifter i alt Til den statslige sektor Til sociale kasser og fonde Til den amtskommunale sektor Til den kommunale sektor Indkomstskatter i alt Til den statslige Sektor Til den amtskommunale sektor Til den kommunale Sektor Personlige indkomstskatter Til den statslige Sektor Til den amtskommunale sektor Til den kommunale Sektor Statslig indkomstskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Semandsskat Til den statslige sektor Til den kommunale Sektor Folkepensionsbidrag Dagpengefondsbidrag Kirkeskat Afgift af kapitalpensionsordninger Til den statslige sektor Til den kommunale Sektor Særlig indkomstskat Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Skat af ophævede pensionsordninger Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Afgifter af gevinster ved lottert og tipning mv Dedsboskat Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Afgift af frigivne huslejeforhejelsesbeleb Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Afgift of udbetalinger fra Lenmodtagemes Dyrtidsfond Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Forbrugsrenteafgift Selskabsskat mv Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Selskabsskat Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Kommunal indkomstskat af visse statsvirksomheder Kulbrinteskat Skat af fonde mv. 1 Til den statslige sektor - 4 Til den kommunale sektor Selskabsskat af kulbrintevirksomhed Til den statslige sektor Til den kommunale sektor ' Jf tabellens ferste sejle Sektor nr.: 1 =Den statslige sektor. 2 =De sociale kas- z Jf tabellens anden sejle Art nr. (Artsnumrene er ikke nedvendigvis fortlebser og fonde. 3 =Den amtskommunale sektor. 4 =Den kommunale sektor. ende, da opherte skatter tager deres nummer med ud). Kilde: Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsbank.

43 Den samlede beskatning - 43 Tabel * 1992* mio. kr Total taxes and duties To central government To social security funds To counties To municipalities Income taxes, total To central government To counties To municipalities Personal income taxes To central government To counties To municipalities Central government income tax County income tax Municipality income tax 432 Seaman's income tax 207 To central government 225 To municipalities Old -age pension fund contributions Sickness benefit fund contributions Church tax Taxes on pension schemes with lump sum disbursements To central government To municipalities Special income tax To central government To municipalities Taxes on cancelled pension schemes To central government To municipalities Tax on winnings from lotteries, horse -racing, pools, etc Tax on income of deceased persons To central government To municipalities Duty on released rent increases To central government To municipalities Duty on releases from fund for employeres' index -regulated pay increases To central government To municipalities Duty on interest on consumer loans Corporation tax, etc To central government To municipalities Corporation tax To central government To municipalities Municipality income tax from certain public (state) enterprises Duty on hydrocarbon Tax on funds and associations To central government To municipalities Corporation tax on hydrocarbon manufactoring To central government To municipalities

44 44 - Den samlede beskatning Tabel 2.6. (fortsat) Sektor nr. Art nr. 1.3 Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor' og skatteart2 Total taxation , by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax (continued) Andre indkomstskatter mio. kr Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Realrenteafgift Betalt of husholdninger Betalt af forsikringsselskaber, pensionskasser og fonde mv Kapitalvindingsskatter Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Obligatoriske gebyrer og boiler mv. i alt Til den statslige sektor Til den amtskommunale sektor Til den kommunale sektor Gebyrer fra husholdninger Gebyrer for pas, visum og korekort Jagtprovegebyr Jagttegnsafgift Gebyrer ved ombytning af korekort Gebyrer for navneskift Fiskerilicens Boiler o.l Til den statslige sektor Til den amtskommunale sektor Til den kommunale sektor Statslige skatteboder og efterbetalinger Amtskommunale skatteboder og efterbetalinger Kommunale skatteboder og efterbetalinger Parkeringskontrolafgift Retsafgifter Diverse beder' Udpantningsgebyr Gebyrer for skilsmissebevillinger Konfiskationer o.l Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Til den statslige sektor Til sociale kasser og fonde Sociale bidrag betalt af medlemmer Til den statslige sektor Til sociale kasser og fonde Arbejdsleshedsforsikringsbidrag ATP -bidrag I Bidrag til handelsfládens velfærdsrád Sociale bidrag betalt af arbejdsgivere I Til den statslige sektor Til sociale kasser og fonde Arbejdsloshedsforsikringsbidrag Fortidspensionsbidrag ATP -bidrag fra private arbejdsgivere Bidrag til lonmodtagemes garantifond Bidrag til handelsfládens velfærdsrád Rederibidrag vedr. sygeforsikring for sofolk i udenrigsfart ATP -bidrag fra offentlige arbejdsgivere Andre arbejdsmarkedsbidrag i alt Andre arbejdsmarkedsbidrag betalt af medlemmer Bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfond ' Omfatter bader til forskellige statslige myndigheder, fx Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen.

45 Den samlede beskatning - 45 Tabel * 1992* mio. kr Other income tax To central government To municipalities Tax on yields of certain pension scheme assets From households From insurance companies, private pensionsfonds etc Property release duty To central government To municipalities Compulsery fees, fines and penalties, total To central government To counties To municipalities Fees paid by households Passport, visa and driving licence fees Hunting test fee Hunting licence duty Fees paid for exchange of driving licence Fees paid for change of name Fishing licence duty Fines, etc To central government To counties To municipalities Central government tax fines and back payments County tax fines and back payments Municipal tax fines and back payments Parking fines Court fees Other fines Municipal fees on distresses Fees paid for divorce decrees Confiscations, etc Social security contributions, total To central government To social security funds From employees, etc To central government To social security funds Unemployment insurance contributions Labour market supplementary pension scheme contributions - Contributions to merchant marine's welfare board From employers To central government To social security funds Unemployment insurance contributions Early retirement contributions Labour market supplementary pension scheme contributions Contributions to employees' wage guarantee fund Contributions to merchant marines welfare board Shipowners' cont. to sickness assistance for seamen in foreign trade Labour market supplementary pension scheme contributions from employers in government sector Other labour market contributions total From employees, etc Contributions to labour market training fund

46 Bidrag 46 - Den samlede beskatning Tabel 2.6. (fortsat) Sektor nr. Art nr. Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektort og skatteart2 Total taxation , by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax (continued) mio. kr Andre arbejdsmarkedsbidrag betalt of arbejdsgivere til Arbejdsmarkedsuddannelsesfond Bidrag til Arb jdsgivemes Elevrefusion Bidrag til Arbejdsgivemes Elevrefusion 5 Skat af formue, ejendom og besiddelse i alt Til den statslige sektor Til den amtskommunale sektor Til den kommunale sektor I Formueskat Formueskat af personer Formueskat af dedsboer Midlertidig formueafgift af pensionskapitaler Afgift of ary og gave Arveafgift Vaegtafgifter af motorkeretejer Anvendt of husholdningeme Anvendt i produktionen Ejendomsskatter Til den statslige sektor Til den amtskommunale sektor Til den kommunale sektor Amtskommunal grundskyld Til den statslige sektor Til den amtskommunale sektor Kommunal grundskyld Statslig ejendomsskyld Kommunal ejendomsskyld Amtskommunal dækningsafgift of grundværdi for off ejendomme Amtskommunal dækningsafgift of forskelsværdi for off ejendomme Kommunal dækningsafgift af grundværdi for off. ejendomme Kommunal dækningsafgift af forskelsværdi for off. ejendomme Kommunal dækningsafgift of forskelsværdi for forretningsejendomme Afgifter of varer og tjenester Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Generelle omstmningsafgifter Moms Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) Vedrerende import Vedrorende mervaerdi Vedrerende lonsum Lensumsafgift 6.2. Told og imprtafgifter Told Landbrugsimportafgifter og -eksportafgifter Afgifter af specielle varer Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Benzinafgift Registreringsafgift of motorkeretejer Registreringsafgift of fly mv Omfatter den midlertidige formueafgift, der er betalt af pengeinstitutter, livs- afgift pi 820 mio. kr., der er betalt of ATP og LD, samt de mio. kr., forsikringsselskaber og private pensionskasser og - fonde mv., men ikke den som Staten (Den sociale Pensionsfond) betaler til sig seiv.

47 Den samlede beskatning - 47 Tabel * 1992* - - mio. kr From employers Contributions to labour market training fund Contributions to scheme for refunding trainee cost Contributions to scheme for refunding trainee cost Taxes on wealth, real property, etc To central government To counties To municipalities Tax on wealth Wealth tax on persons Wealth tax on deceased persons' estate Temporary tax on pension scheme assets Estate duty and gift tax Inheritance duty Motor vehicle weight duty From households From producers Taxes on real property To central government To counties To municipalities County tax on land To central government To counties Municipal tax on land Central government fixed tax on real property Municipal fixed tax on real property County reimbursement duty on land value of public properties County reimbursement duty on buildings value of public properties Municipal reimbursement duty on land value of public properties Municipal reimbursement duty on buildings value of public properties Municipal reimbursement duty on buildings value of business properties Taxes on goods and services, total To central government To municipalities General sales taxes VAT Labour market contributions Concerning imports Concerning value added Concerning wage and salery costs Duty on wage and salery costs Customs and import duties, etc Customs duties Import and export duties on agricultural produce Taxes on specific goods To central government To municipalities Duty on petrol Motor vehicle registration duty Aircraft registration duty, etc.

48 48 - Den samlede beskatning Tabel 2.6. (fortsat) Sektor nr. Art nr. Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektorr og skatteart2 Total taxation , by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax (continued) mio. kr Afgift af cigaretter og regtobak Afgift af cigarer, cerutter mv Indtaegt ved salg af banderoler Omsmtningsafgift of chokolade og sukkervarer mv Rastofafgift af chokolade og sukkervarer mv Dækningsafgift af chokolade og sukkervarer mv Udligningsafgift of lageromkostninger for snicker Afgift af konsumis Afgift of kaffe mv Afgift af mineralvand Afgift af of Afgift af vin og frugtvin Afgift of spiritus Afgift af radiomodtagere Afgift af fjernsynsmodtagere Afgift af videooptagere mv Afgift af harde hvidevarer mv Afgift of grammofonplader Afgift af spillekort Afgift of tændstikker Afgift af cigar- og cigarettændere Afgift af glodelamper og elektriske sikringer mv Afgift af parfumer og toiletartikler Lakseafgift Afgift til Det europæiske Kul- og Stalfællesskab Indtægter ved salg af nummerplader Afgift af bygningsattester Afgift af sukker mv Produktionsafgift af sukker Afgift of te Afgift af elektricitet Afgift af visse olieprodukter Afgift af visse detailsalgspakninger Medansvarsafgift of indvejet maelk Afgift of gas Afgift af rastofmdvinding og -import Afgift af engangsservice Afgift of bekeempelsesmidler Afgift of videokassetteband Afgift af stenkul og brunkul mv Afgift of mindre husholdningsapparater Medansvarsafgift of korn Registreringsafgift af stone lystfartejer Afgift vedrorende affald Afgift of CFC Afgift of CO Afgifter of specielle transaktioner Stempelafgifter Kapitaltilferselsafgift Udstykningsafgift til Matrikeldirektoratet Afgifter til aktieselskabs- og foreningsregistret Afgift ved overdragelse of aktier Afgifter af specielle tjenester Omsætningsafgift of spil ved vxddelob Omsætningsafgift of tipping I Afgift af ansvarsforsikringer for motorkeretejer I Afgift of lystfartojsforsikring Afgift of charterflyvning Omsmtningsafgift af V6-spil ' Afgift of spillekasinoer Passagerafgift Inkl. afgift ved ferstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder og siden 1983 tinglysningsafgift.

49 Den samlede beskatning - 49 Tabel * mio. kr Cigarette and tobacco duty Duty on cigars, cheroots and cigarillos Income from sale of revenue labels Sales duties on chocolate and sugar confectionery, etc Raw material duty on chocolate and sugar confectionery, etc Special tax on chocolate and sugar confectionery, etc Sugar storing duty Duty on ice -cream Duty on coffee, etc Duty on mineral water Duty on beer Duty on wine Duty on spirits Duty on wireless sets, etc Duty on television sets Duty on video recorders, etc Duty on major households appliances, etc Duty on grammophone records Duty on playing cards Duty on matches Duty on lighters Duty on electric bulbs and fuses, etc Duty on perfumery and toilet articles Duty on salmon Duty paid to European Coal and Steel Community Income from sale of number plates Duty on building certificates Duty on sugar Duty on the production of sugar Duty on tea Duty on electricity Duty on certain oil products Duty on certain retail containers Milk co-responsibility levy Duty on gas Duty on extraction and import of raw materials Duty on disposable tableware Duty on insecticides, herbicides, etc Duty on video tapes Duty on coal, etc Duty on minor households appliances, etc Grain co- responsibility levy Large yachts registration duty Duty on waste Duty on CFC Duty on CO Taxes on specific transactions Stamp duties Duty on issue of shares Land development duty Duties to the register of companies and associations Duty on transfers of shares Taxes on specific services Gambling tax on racing Sales tax on football pools Duty on motor vehicle third -party liability insurance Duty on insurance on pleasure boats Duty on charter flights - - Turnover tax on 6 -win horserace betting Duty on casinos Passenger duty

50 50 - Den samlede beskatning Tabel 2.6. (fortsat) Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor' og skatteart2 Total taxation , by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax (continued) Sektor nr. Art nr mio. kr Diverse afgifter af varer og tjenester Andre produktionsskatter i alt Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn mv Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Kontrolafgift i forbindel med udfersel af Iced mv Tilsynsafgift mv. i forbindelse med ind- og udfersel af levende husdyr Afgifter til Statskontrollen med mejeriprodukter og mg Afgifter til Certifikatudvalget for korn og fro Afgifter til Statens plantetilsyn Afgifter til Statens foderstoflcontrol »En route«afgift Afgifter i henhold til staerkstremsloven mv Afgifter af banker og sparekasser Afgift af livs- og skadesforsikringsselskaber Afgifter til Staten kontrol med ædle metaller Afgifter til Statens skibstilsyn og menstringstilsyn Betaling for tilsyn med vâben mv Afgift for censurering of film Afgift i forbindelse med typegodkendelse of motorkeretejer Afgifter fra fabrikanter, importerer og forhandlere af bekmmpelsesmidler Afgifter i forbindelse med Iced- og levnedsmiddelkontrol Afgifter i forbindelse med registrering af laegemidler og lægemiddelvirksomheder Afgifter i forbindelse med dampkedler, beholdere, elevatorer Afgift of kontrol med m vlk Andre kontrolafgifter Gebyrer vedrorende fonde Afgift of betalingskort Afgift til Arbejdsmiljefonden Afgift i forbindelse med godkendelse of TIR- motorkeretejer Afgifter i forbindelse med bevillinger, autorisationer og koncessioner Til den statslige sektor Til den kommunale sektor Autorisationsafgift under Fiskeriministeriets Industritilsyn Autorisationsafgifter of sundhedspersonale Apotekerafgift mv Ulykkesforsikringsafgift Gebyrer for keresedler Gebyrer for na;ringsbreve Beværterbevillingsafgift, forlystelsesafgift og andre kommunale koncessionsafgifter Gebyrer for kgl. bevillinger, legatkonfirmationer og advokatbeskikkelser Afgifter under den kulturelle fond Andre obligatoriske afgifter og gebyrer fra virksomheder Gebyrer under direktoratet for patent- og varemmrkevmsen Gebyrer under justemesenet Afgift til driften af skoldeskibet»danmark« Afgifter til statens istjeneste óomfatter ophævede afgifter og toldrapporter mv.

51 Den samlede beskatning - 51 Tabel * 1992* mio. kr Other duties on goods and services Other production taxes, total To central government To municipalities Duties in connection with control and supervision, etc To central government To municipalities Control duty on export of meat, etc Supervision fee, etc. on import and export of live animals Duty on state control of dairy products and eggs Duty to committee on quality control of grain and seeds Duty to central government plant control agency Duty to central government feeding -stuffs control agency »En route«duty Duty in accordance with law on power current etc Duty on commercial banks and savings banks Duty of life and accident insurance companies Duty for central government control of precious metals Duty for central government supervision of shipping and seamen's employment bureau Payment for supervision of weapons Duty for film censor Duty in connection with approval of vehicle types Duty from producers, importers and dealers on fungicides, herbi cides, etc Duty for municipal meat and foodstuff control and producers 41 Fees on registration of pharmaceutical products Testing fees on steam boilers, tanks, lifts etc Duty on control of milk control duties Fees regarding funds and associations Other Duty on credit cards Duties paid to the working environment fund Duty in connection with approval of T1R motor vehicles Duties in connection with licences, authorizations and concessions To central government To municipalities Authorization fees to the Ministry of Fisheries' Industrial Inspectorate Authorization fees paid by medical personnel Pharmacy fees, etc Accident insurance fees, etc Fees for driving tickets Fees on trading licences Fees on publican's licence, entertainments taxes and other municipal concession fees Fees on royal licences, scholarship administration, legal appointments Fees to Danish Cultural Foundation Accreditation and testing fees to Danisk Board for approval of gas equipment Accreditation and type approval fees to National Agency of Technology Duty on private traffic harbours Duty on oil pipeline Other compulsery fees paid by producers Fees to directorate for patents and trade marks Fees to standards department (weights and measures) Fees submitted for opeartion of training ship»danmark« Fees to government icebreaker service

52

53 53 3. Indbetalinger af skatter og afgifter 3.1.Indbetalingerne og deres fordeling pá skattearter De viste opgorelser bygger pi kasseprincippet, som indbetalingen registreres efter. Oversigten i tabel 3.1. dmkker mere end 95 pct. af de samlede skatter og afgifter, som de er defineret i kapitel 1. Ikke medtaget i opgorelseme i dette kapitel er medlemmemes bidrag til arbejdsloshedsforsikringsordningen samt en rmkke skatte- og afgiftsarter, der er af provenummssig ringe betydning. Dette gmlder siledes visse gebyrer og boder samt afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn og med bevillinger, autorisationer og koncessioner. For ejendomsskatteme foreligger der ikke egentlige oplysninger om de minedlige indbetalinger, men da restanceme erfaringsmæssigt er meget smi, er de i tabellen anforte belob ansliet ud fra oplysninger om de pálignede ejendomsskatter fordelt pi de enkelte mineder. Som hovedregel er opgorelseme foretaget netto, dvs. at eventuelle udbetalinger, refusioner mv. er modregnet. Til de enkelte poster i tabel 3.1. kan bemmrkes: A-skat Somandsskat A-skat er den forelobige skat, som opkrmves og indbetales af de indeholdelsespligtige (arbejdsgivere mfl.) ved tilbageholdelse i de ansattes A-indkomst. Deane bestir hovedsagelig af lonninger, pensioner mv. I opgorelsen indgir ogsi 68- beleb. Det er belob, som den skattepligtige sely skai indbetale til det offentlige, hvis der i A-indkomst ikke er sket indeholdelse af A-skat, eller indeholdelsen er sket med et for lavt beleb. Om disse og de ovrige kildeskattebegreber henvises til den nmrmere omtale i afsnit 5.3. og 5.4. Somandsskat svaredes til og med 1988 af sommnd, der gjorde tjeneste ombord pi danske skibe. Fra 1989 er somandsskatten erstattet af smrlige fradrag til sommnd under den almindelige indkomstbeskatning. Dette bestir af en grundbelob samt en procentdel af lonnen. Fra 1989 gælder folgende regler for fradragets storrelse: Grundbelob kr. 15 pct. of kr. 8 pct. af a. Dette gælder for sommnd i udenrigsfart, for sommnd i indenrigsfart nedsmttes grundbelobet til kr. B-skat Restskat B -skat er forelobig skat af B- indkomst og formue. B- indkomst bestir hovedsagelig af indtmgter ved selvstmndig virksomhed og renter. Den i forbindelse med forskudsregistreringen pilignede B -skat opkrmves i lobet af indkomstiret i 10 rater. Restskat opstir, hvis der ved irsopgorelsen konstateres, at forskudsskatten har vmret mindre end slutskatten. For indkomstiret 1979 opkrmvedes restskatter mv. under kr. i forbindelse med forskudsskatten for 1981, mens restskatter mv. over kr. opkrmvedes smrskilt i 1. kvartal Restskatter for senere it opkrmves i princippet pi tilsvarende mide, dog med visse justeringer. Fra indkomstiret 1980 hmvedes grmnsebelobet for indregning af restskat mv. i forskudsskatten til kr. For indkomstiret 1989 til kr., for 1990 til kr., for 1991 til

54 54 - Indbetalinger kr., for 1992 til kr. og for 1993 til kr. Endvidere er tidspunktet for àrsopgerelsens udsendelse til skatteyderne fremrykket til perioden maj-september med virkning fra indkomstàret 1984, hvorved restskatten opkraves i 3 rater i manederne september-november i àret efter indkomstàret. Sammen med restskatten opkraves et tillag pá. 7 pct. Hvis restskatten er under kr. i 1991 udgor tillægget dog 8 pct., og det samlede belob indregnes i forskudsskatten for næste hr. De i tabellen anforte restskattebelob er kun de restskattebeleb mv., der er opkravet direkte. Overskydende skat Frivillige indbetalinger Overskydende skat opstàr, hvis det ved àrsopgerelsen konstateres, at forskudsskatten har valet stone end slutskatten. Overskydende skat for et indkomstàr udbetales fra indkomstàret 1984 i perioden 1. maj -1. oktober og fra indkomstàret 1986 i perioden 1. marts -1. oktober àret efter indkomstàret. Forinden udbetalingen givet en skattefri godtgorelse pà 4 pct. (dog ikke for overskydende skat, der modsvares af frivillige indbetalinger indbetalt efter 59), og eventuelle morarenter modregnes. Frivillige indbetalinger er skatteindbetalinger, som skatteyderne foretager af egen drift, normalt for at slippe for at betale restskat og dermed det procenttillæg, som de ville blive pàlignet, hvis de afventede den ordinare opkrævning af restskat i for - bindelse med àrsopgerelsen. En forudsatning for at undgà procenttillægget har varet, at den frivillige indbetaling var foretaget senest den 15. marts i àret efter indkomstàret. Fra og med indkomstàret 1983 er fristen udskudt til den 1. juni og yderligere til 1. juli fra indkomstàret Dog kan der efter 1. februar i àrsopgorelsesàret ikke indbetales over kr. Endvidere er der fra indkomstàret indfort den regel, at sambeskatttede agtefaller kan give tilladelse til, at den enes eventuelle overskydende skat kan modregnes i den anden agtefalles eventuelle restskat. Ordningen medforer, at kun hvis agteparret tilsammen har restskat, bliver der tale om beregning af evt. procenttillæg, se lov nr. 628 af 14. december Denne ordning er ophavet igen fra indkomstàret beleb Udbytteskat Refunderet udbytteskat Særlig indkomstskat 55 -belob er overskydende skat, der udbetales inden den ordinare udbetaling i forbindelse med àrsopgorelsen. Sàdanne à conto -udbetalinger kan pà den skattepligtiges anmodning foretages, hvis det kan konstateres, at den betalte forelobige skat vasentlig vil overstige slutskatten. I forbindelse med udbetalinger efter 55 gives Ingen procentgodtgorelse. Fra og med indkomstàret 1984 skal begaring om tilbagebetaling for tiden fremsattes inden udgangen af det kalenderàr, hvori den forelobige skat opkr aves. Udbytteskat er en forskudsskat af aktieudbytter. Forskudsskatten udgor 30 pct., og skai af det udloddende selskab indbetales til skattemyndighederne. For den enkelte skattepligtige person eller selskab mv. godskrives udbytteskatten herefter som for - skudsskat, henholdsvis modregnes ved betalingen af selskabsskatten. For begranset skattepligtige selskaber og personer er udbytteskatten derimod en endelig skat. Refunderet udbytteskat udbetales til personer eller selskaber, der ikke er skattepligtige, men som er opkravet den forskudsvise udbytteskat. I belobet er endvidere inkluderet skattegodtgorelsen af aktieudbytter. Sarlig indkomstskat er ikke en kildeskat, men den behandles EDB- massigt sammen med B -skat og restskat. Skatten udgor 50 pct. af visse uregelmassige engangsindtagter, dog gives et fradrag pà kr. for visse former for sarlig indkomst, eksempelvis gratialer og fratradelsesgodtgerelse. Skatten opgores i forbindelse med

55 Indbetalinger - 55 ársopgorelsen og forfalder til betaling i mánederne september, oktober og november i áret efter indkomstáret. 0vrige kildeskatteindbetalinger Forbrugsrenteafgift Qjvrige kildeskatteindbetalinger omfatter forskellige mindre skattearter, herunder d,odsboskatteme, afgiften af pensionsordninger og tillægsskat, afgiften af udbetalinger fra Lonmodtagernes Dyrtidsfond og afgiften af frigivne huslejeforhojelsesbelob (ligningslovens 14C). Endvidere omfatter posten overskydende indbetalinger, dvs. indbetalinger af skat, der endnu ikke er forfalden. Endelig omfatter posten korrektionsbelob, da specifikationen af B-skat, restskat mv. og særlig indkomstskat bygger pá regnskabsmateriale, hvor mánedsopg,orelserne slutter og begynder omkring den 25. i máneden. Specifikationen af disse skattearter stemmer sáledes ikke overens med opgorelsen pá basis af kalendermáneden, og differencerne indgár under ovrige kildeskatteindbetalinger. Forbrugsrenteafgift (lov nr. 698 af 17. oktober 1986) er en afgift pá 20 pct. af nettorenter pá forbrugslán. Afgiften er gældende fra 1987, indbetalingsfristen er den 20. januar to ár efter nettorenteudgiften er erhvervet. Indbetalingsfristen er blevet mndret i forbindelse med en generel lempelse af afgiftsgrundlaget (lov nr. 492 af 19. august 1988). Den var oprindeligt 20. august áret efter erhvervelsen af nettorenteudgiften. Indbetalingsstatistikken er derfor pávirket allerede fra august Afgiften er ophævet med virkning fra afgiftsáret 1988 (lov nr. 833 af 19. december 1989). Posten optræder stadigvæk i tabellen, da der indbetales restancebelob. Selskabsskat Selskabsskatten forfalder pá én gang med sidste rettidige indbetalingsdag den 20. november. Yderligere oplysninger om selskabsskatten gives i kapitel 6. Kapitalvindingsskatter Realrenteafgift af pensionskapitaler Kapitalvindingsskatterne opkræves efter lov om frigorelsesafgift mv. af fast ejendom, se lovbek. nr. 441 af 26. september Pligt til at svare frigorelsesafgift indtræder bl.a. nár ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, fra landzone inddrage"s under en byzone eller et sommerhusomráde, se lov om by- og landzoner og lov om kommuneplanlægning. Der kan ydes henstand med betalingen i op til 12 ár, da afgiften dog forfalder til betaling ved ejerskifte eller ved ejendommens overgang til anden anvendelse. Realrenteafgiften afloste fra 1984 den i 1983 opkrævede, midlertidige formueafgift af pensionskapitaler. Afgiftgrundlaget er iflg. lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler, lov nr. 222 af 3. juni 1983 med senere ændringer, afkastet af obligationer, pantebreve og andre fordringer med visse begrænsninger samt overskud eller underskud ved drift of fast ejendom, stigning eller fald i værdien af fast ejendom og fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom. Sidstnævnte indgár dog kun med 20 pct. i afstáelsesáret og 20 pct. hvert af de folgende fire ár. Afgiften pálignes livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt pensionsopsparingskonti i pengeinstitutter. Afgiften opkræves kun af opsparing foretaget efter 1. januar 1983 og fastsættes sáledes, at der tillades en forrentning pá 3,5 pct. efter inflation og afgift. Inflationen beregnes som halvdelen af ændringen i nettoprisindekset for forste halvár áret for afgiftsáret i forhold til nettoprisindekset for forste halvár tre ár for afgiftsáret. Afkastprocenten beregnes som den gennemsnitlige forrentning to ár for afgiftsáret af beholdningen ultimo áret for afgiftsáret. Afkastprocenten udgor i ,69 pct., i ,10 pct., i ,85 pct., i ,57 pct. og i ,09 pct. Tilpasningen til markedsforholdene sker sáledes med to árs forsinkelse. Er for - rentningen under 3,5 pct. efter inflation betales ingen afgift og er realafkastet negativt (dvs. efter inflation men for afgiften) beregnes en negativ afgift, der kan modregnes i realrenteafgiften for de nærmeste fem folgende afgiftsár. Afgiftssatsen beregnes árligt, og er den samme for alle afgiftspligtige. For den enkelte afgiftspligtige kan det

56 56 - Indbetalinger disponible realaflcast godt afvige fra 3,5 pct. Afgiftssatsen blev i 1984 fastsat til 40,5, i 1985 til 40,6, i 1986 tit 44,1, i 1987 til 56,9, til 56,0, i 1990 til 44,0, i 1991 til 40,5, i 1992 til 44,9 pct. og i 1993 til 50,1 pct. Dvs., at der i 1993 skal betales 50,1 pct. i afgift af hele det nominelle afgiftspligtige aflcast, hvilket skulle resultere i en forrentning som helhed pi 3,5 pct. efter inflation og afgift. Opgorelsen og indbetaling foretages à conto senest 15. december i afgiftsiret med evt. efterregulering senest den 15. juli det folgende ir. Kulbrinteskat Der findes en særlig tillægsskat (kulbrinteskatten) for virksomhederne mv., der er engageret i udvinding af olie og naturgas. Disse virksomheder betaler for det forste almindelig selskabsskat, dog med 15 irs underskudsfremforsel, ligesom underskud fra anden aktivitet ikke kan modregnes i indkomsten. Derudover betales en kulbrinteskat pi 70 pct. af et særlig kulbrinteskattegrundlag. Denne indkomst opgores feltvis, og der gives et àrligt kulbrintefradrag pi 25 pct. af investeringerne i feltet i 10 in De positive feltindkomster summeres, og derfra tra kkes àrets efterforskningsudgifter og selskabsskat. Underskud kan fremfores i 15 àr. Det omtalte fradrag for efterforskningsudgifter i kulbrintegrundlaget skyldes, at man ikke onsker at hæmme en oget efterforskningsindsats og udnyttelse af sikaldte marginale felter. Kulbrinteskatten opkrmves i to rater. Forste rate udgor halvdelen af den samlede kulbrinteskat, som er beregnet pi grundlag af forskudsopgerelsen og forfalder til betaling den 1. oktober i indkomstàret. Anden rate beregnes pi grundlag af selvangivelsen og ugor forskellen mellem den samlede kulbrinteskat og 1. rate. Anden rate forfalder til betaling den 1. juni i àret efter indkomstàret. Opkrævningen sker efter kulbrinteskatteloven, lov nr. 175 af 28. april 1982 som ændret ved lov nr. 276 of 6. juni 1984 og lov nr. 926 af 19. december Den egentlige kulbrinteskat har kun givet provenu i perioden ( ), hvilket skyldes den lave ràoliepris. Skat af fonde mv. Dette er en indkomstskat af fonde og visse foreninger, fx realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter, arbejdsgiver- og fagforeninger (lov nr. 145 af 19. marts 1986). Loven er gældende fra indkomstàret Indkomstbeskatningen folger de gældende regler i selskabsskatteloven og omfatter al erhvervsmæssig indkomst, mens anden indkomst kun beskattes, hvis den overstiger kr. pr. Ar for fonde og kr. pr. Ar for foreninger. I lighed med selskabsskatten indbetales fondsbeskatningen i november àret efter indkomstàret. Bader mv. ATP -bidrag Denne post omfatter bide boder efter skattelovgivningen og visse boder efter anden lovgivning. Posten omfatter endvidere visse efterbetalinger. ATP -bidrag opkrmves med det formàl at udbetale lonmodtagere mfl. tillægspension, se lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension, lovbek. nr. 543 af 6. oktober Bidragspligtige er lonmodtagere mellem 16 og 66 ir samt disses arbejdsgivere. M det samlede bidrag, hvis storrelse fastsættes af bestyrelsen for ATP, betaler lenmodtageren 1/3 og arbejdsgiveren 2/3. Det pàhviler arbejdsgiveren at tilbageholde lenmodtagerens bidrag ved lenudbetalingen og indbetale dette sammen med arbejdsgiverens eget bidrag til ATP senest 14 dage efter udlobet af den pàgældende opkrævningsperiode ( normalt et kvartal). Fra og med april 1983 er der indfort et system med fællesopkrævning af de forskellige bidrag til sociale ordninger mv. Opkræv-

57 Indbetalinger - 57 ningssystemet omfatter foruden ATP arbejdsgivemes bidrag til invalidepension, arbejdsloshedsforsikring og Lenmodtagernes Garantifond, Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD). Ved omlægningen af arbejdsmarkedsbidragene den 1. januar 1988 til et generelt bidrag fra private arbejdsgivere (AMBI), blev ATP -ordningen ændret sáledes at private arbejdsgivere modtog en kompensation (et subsidie) for derer andel af indbetalingen. I perioden var kompensationen 100 pct., fra og med den 1. januar 1990, hvor ATP -bidraget blev hævet, har kompensationen været 75 pct. Fra den 1. januar 1992 blev arbejdsmarkedsbidragene erstattet af en momsforhejelse. AUD -bidrag AUD-bidrag opkrævedes fra og med aprii 1984 af lonmodtagere og arbejdsgivere, se lov nr. 614 af 21. december 1983 om Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden med forste indbetaling pr. 1. juli Bidraget udgjorde for lenmodtagere i ,98 kr. pr. uge for heltidsansatte, mens arbejdsgiverbidraget udgjorde 8,82 kr. pr. uge pr. heltidsansat. De tilsvarende satser for 1987 er hhv. 9,60 kr. pr. uge og 10,59 kr. pr. uge, og for 1988 hhv. 11,28 kr. pr. uge og 12,45 kr. pr. uge. Fra og med 1986 nedsattes det beregnede bidrag for arbejdsgiveren med et belob svarende til bidraget for én lonmodtager. Fastsættelsen af bidragets storrelse skete hvert ár i september for det folgende finansár. Indbetalingen foretoges kvartalsvis af arbejdsgiveren i forbindelse med fællesopkrævningen. Fra 1988 er sket en omlægning af AUD- bidraget i forbindelse med det nye arbejdsmarkedsbidrag. Kun lonmodtagere betaler herefter AUD- bidrag. For 1989 er bidragets storrelse fastsat til 23,55 kr. pr. uge, for 1990 til 26,61 kr. pr. uge, for 1991 til 22,59 kr. pr. uge, for ,19 kr. pr. uge og for 1993 ti125,82 kr. pr. uge. Arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidragene blev omlagt den 1. januar Der blev ved lov nr. 840 af 18. december 1987 indfort et nyt generelt arbejdsmarkedsbidrag pá. 2,5 pct. af private virksomheders momsgrundlag eller lonsum. Dette bidrag har for de private arbejdsgivere aflest en lang række ordninger pá arbejdsmarkedet: AER, fi rtidspensionsbidrag, arbejdsleshedsforsikring, Lenmodtagernes Garantifond samt arbejdsgivernes andel af ATP og AUD. Bidragene til disse ordninger udredes herefter af staten. Indbetalingsstatistikken pávirkedes fra aprii 1988 og arbejdsmarkedsbidragene omfatter herefter l,nmodtagemes bidrag til ATP og AUD, arbejdsmarkedsbidraget samt de offentlige arbejdsgiveres ATP -bidrag. Fra den 1. januar 1992 er det generelle arbejdsmarkedsbidrag ophævet. Lonsumsafgift Arve- og gaveafgift Der blev den 1. juli 1990 indfort en lonsumsafgift (lov nr. 830 af 19.december 1989). Det ligner lonsumsbidraget, som kendes fra lov om arbejdsmarkedsbidrag. Lov om lonsumsafgift er i forste omgang afgrænset til de virksomheder inden for den finansielle sektor, der er ambi- pligtige efter lonsumdsmetoden - altsá forsikringsvirksomheder, banker og sparekasser samt andre kredit- og finansieringsvirksomheder. Lensumsafgiften pávirker indbetalingsstatistikken fra januar Arve- og gaveafgift, se lovbek. nr. 310 af 23. juni 1983 som ændret ved lov nr. 339 af 4. juni 1986, svares af de enkelte arve- og gavemodtagere med en vis procent af arve- og gavelodden, der afhænger af deis loddens storrelse og deis af modtagerens slægtsskabsforhold til arvelader /gavegiver. Yderligere oplysninger om regler mv. kan findes i Statistiske Efterretninger 1984, nr. 8 i serien»nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance«samt i denne publikations udgave, appendiks II og III.

58 58 - Indbetalinger Ejendomsskatterne, vicegtafgiften samt afgifter af varer og tjenester omtales nærmere i hhv. kapitel 7 og 8. Stempel- og aktieafgift Disse opkræves af staten efter reglerne i lov om stempelafgift, se lovbek. nr. 694 af 15. oktober 1991, i borsstempelloven, se lov nr. 313 af 20. december 1915 ændret ved lov nr. 165 of 21. marts 1986 og ophævet ved lov nr. 228 of 22. april 1987 om afgift ved overdragelse af aktier, samt i retsafgiftsloven, lovbek. nr. 534 af 18. august Stempelafgift svares af dokumenter om en lang række retsforhold, og afgiftens storrelse er afhængig af retsforholdets karakter. Som eksempler pa stempelafgiftspligtige dokumenter kan nævnes dokumenter om overdragelse af fast ejendom, hvor afgiften udgor 0,6 pct. af kobesummen, dog mindst 1,2 pet. af den senest for dokumentets oprettelse ansatte kontantejendomsværdi. For lejekontrakter udgor afgiften 1 pct. af den arlige leje. Pantebreve med pant i fast ejendom skai stemples med 1,5 pct. af det pantsikrede belob. Andre former for gældsbeviser er ligeledes stempelpligtige, og endvidere kan nævnes forsikringspolicer, dokumenter om overdragelse af patenter og ophaysrettigheder, ægtepagter og testamenter. Afgiften for disse dokumenter beregnes enten som en vis procent af den beregnede værdi, retsforholdet vedrerer, eller som et fast belob. I 1983 indfortes en tinglysningsafgift, der betales ved stempling. Afgiften udgor fra kr. og fra kr. Den 17. oktober 1986 indfortes en stempelafgift pa 4 pct. pa dokumenter om ret til kontokeb, salg af rejser pa kredit samt langtidslejekontrakter (mere end 3 mdr.) angaende varige forbrugsgoder. Samtidig forhojedes stempelafgiften til 4 pct. pa pantebreve med pant i personbiler, motorcykler, campingvogne, lystfartojer og ejerboliger, undtagen realkreditpantebreve, pantebreve udstedt i henhold til lov nr. 689 of 17. oktober 1986 om realkreditlignende Fin og andelsboliglan mv., sælgerpantebreve samt pantebreve, hvor det dokumenteres, at der er tale om 1án til erhvervsvirksomhed. Borsstempelafgiften blev ved lov nr. 228 af 22. april 1987 afloat af lov om overdragelse af aktier mv. Afgiften udgor 1 pct. af kursværdien ved overdragelse of aktier, investeringsforeningsbeviser, omsættelige andelsbeviser samt af tegningsretter, aktieretter mv. Den 16. maj 1990 blev stempelloven ændret, der under visse forudsætninger indebærer stempelfrihed for dokumenter, sa det udfærdiges i forbindelse med overdragelse af ejerboliger til helarsbeboelse samt for dokumenter om lan, der optages til afværgelse af truende tvangsauktion efter særlige regier herom (se lov nr. 367 af 8. juni 1990). Deane ordning er blevet forlænget fiere gange. Stempelafgiften berigtiges ved enten at indsende dokumentet til stempling hos stem - pelmyndigheden, eller ved at forsyne dokumentet med stempelmærker, der bl.a. kan kobes hos visse boghandlere og pa visse posthuse. Der pahviler parterne under bedeansvar inden 4 uger efter dokumentets oprettelse at sorge for dets stempling. Kapitaltilforselsafgift Afgift of væddeleb Afgift of tipning Kapitaltilforselsafgift svares i forbindelse med stiftelse af aktieselskaber, anpartsselskaber, kommandit- aktieselskaber mv., samt ved kapitaludvidelser i sádanne selskaber, se lovbek. nr. 589 af 2. september Afgiften svares med 1 pct. af den tilforte kapital. Deane afgift opkræves efter lov om totalisatorspil, se lovbek. nr. 479 af 12. oktober Afgiften beregnes som en vis procent af indskudssummen. Deane procent afhænger af spillets type, indskudssummens samlede storrelse mv. Eventuelle gevinster ved væddeleb beskattes som almindelig indkomst hos vinderen. Afgift af tipning opkræves efter lov om tipning, se lovbek. nr. 66 af 25. februar 1977 som senest ændret ved lov nr. 613 af 9. december Afgiften bestir af bade en afgift pa det samlede indskud pa 17 pct. i 1989 og 13 pct. i og af

59 Indbetalinger - 59 en afgift pá 15 pct. af eventuelle gevinster, der overstiger 200 kr. Gevinstmodtageren skai ikke svare indkomstskat af gevinsten. Afgift af lotteri mv. Afgift af lotteri mv. svares bl.a. efter lov nr. 77 af 28. marts 1956, nr. 23 af 27. januar 1956 med senere a;ndringer samt lov nr. 236 of 4. juni Afgiften svares med en vis procent af gevinsten, der for Klasselotteriet, Landbrugslotteriet, Varelotteriet samt statens præmieobligationer udgor 15 pct., og for andre offentlige lotte - rier 17 1/2 pct. Kun den del af gevinsten, der overstiger 200 kr., belægges med afgift. Afgiften fratr ekkes inden gevinsten udbetales. Gevinster af disse lotterier er ikke skattepligtig indkomst. 3.2 Statens afregning med kommunerne Som tillæg til opgorelsen af indbetalinger af skatter og afgifter bringes oplysninger om visse afregninger mellem statskassen og kommuneme. I tabel 3.1. nederst vises statens afregning med kommunerne af den kommunale og amtskommunale indkomstskat, kirkeskatten, den kommunale andel af den særlige indkomstskat, tillægsskatten, somandsskatten og dodsboskatten samt visse efter - betalinger og bieder. Derimod omtales afregningen med selskabsskatten mv. ikke. For de nævnte skattearter sker der fra borgernes side en samlet indbetaling til staten i forbindelse med kildeskattesystemet mv. Der er derfor oprettet et afregningssystem mellem staten og kommunerne. I tabel 3.2. er givet en samlet oversigt over denne afregning i 1991 og Hovedparten af afregningen sker i form of forskudsbelebene, der mánedligt af staten udbetales til kommuner og amtskommuner med en tolvtedel af de for indkomstáret budgetterede provenuer af den kommunale og amtskommunale indkomstskat, kirkeskatten og den kommunale andel af somandsskatten. Viser de kommunale forskudsbelob sig ved slutskatteberegningen at have været mindre end de slutskatter, som kommunerne har krav pá, udbetaler staten dem forskellen i form af de sákaldte forskelsbelob. En del af forskelsbelobet udbetales direkte i november maned i fret efter indkomstáret, mens den resterende del udbetales i 36 minedlige rater i de 3 folgende ár. Har kommunerne derimod mod - taget for stort forskudsbelob i indkomstáret, sker der en samlet modregning i november mined fret efter (dvs. modregnes snarest muligt i de manedlige for - skudsbelob). Fra og med novemberafregningen 1985 skal de forskelsbelob, som kommunerne eventuelt skai betale til staten, og som overstiger 3 pct. of de udbetalte manedlige rater, forrentes med 2 gange diskontoen den 1. juli 2 ár forud for det ár, hvori slutskatten beregnes. Kommuneme kan dog undgá dette ved at indbetale det skonnede overskudsbelob senest 1. december forud for novemberafregningen. I tabel 3.2. er forskelsbelobene vedrorende 1991 et resultat af, at kommuneme i 1991 i alt fik udbetalt mio. kr. i forskudsbelob, mens de pr. november 1992 beregnede kommunale slutskatter mv. for 1991 udgjorde mio. kr. Afregningen af de kommunale andele af dodsboskatten og den særlige indkomstskat mv. fremgár direkte af tabel 3.2.

60 Indbetalinger Tabel 3.1.A. Indbetalinger af skatter og afgifter. Hovedoversigt 1991 Payments of taxes and duties. Summary 1991 Aret Jan. Feb. Marts April Maj mio. h. L Indkomst- og formueskatter Personlig indkomst- og formueskat A-skat inkl. 68-indbetalinger Semandsskat B-skat Restskat, pct.tillmg og morarenter Overskydende skat Frivillige indbetalinger belob Udbytteskat Refunderet udbytteskat Særlig indkomstskat (bvrige kildeskatteindbetalinger Forbrugsrenteafgift Selskábsskat Kapitalvindingsskatter Realrenteafgift Kulbrinteskat Skat af fonde mv II. Bader mv M. Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdstagere ATP AUD' IV. Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere Arbejdsmarkedsbidrag fra private arbejdsgivere Lensumsafgift ATP fra offentlige arbejdsgivere V. Skat af ejendom og besiddelse Afgift af arv og gave Ejendomsskatter Vaegtafgift af motorkeretejer VI. Afgifter af varer og tjenester Afgift af spiritus, vin og ol Tobaksafgift Registreringsafgift af motorkeretejer Energiafgift Moms, indenlandsk Told, importmoms og andre forbrugsafgifter Afgift af ansvarsforsikring for motorkeretojer Afregning til EF af andel af told mv Bidrag til EF efter helles momsgrundlag VII. Afgifter i evrigt Stempelafgift Aktieafgift Kapitaltilferselsafgift Afgift af væddeleb Afgift af tipning Afgift af lotteri VII. Skatter og afgifter i alt Kommunale forskuds- og forskelsbeleb ' Omfatter kun indbetalinger fra ansatte hos arbejdsgivere, som ikke er omfattet af det generelle arbejdsmarkedsbidrag.

61 Indbetalinger - 61 Tabel 3.1.A. Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. mio. kr Income and wealth taxes Personal income and wealth taxes A -tax, incl. section 68 payments Seaman tax B -tax Balance due to tax underpayment Balance due to tax overpayment Voluntary payments Section 55 refunds Dividend tax Dividend tax refunds Special income tax Other withholding -tax payments Duty on interest on consumer loans Corporation tax Capital gains taxes Tax on yields of certain pension scheme assets Tax on hydrocarbon Tax on funds and associations Fines, etc Labour market contributions from employees Labour market suppl. pension scheme contributions Contributions to labour market training fund Labour market contributions from employers Labour market cont. from employers in private sector Duty on wage and salery costs Labour market suppl. pension scheme contributions from employers in government Taxes on wealth, real property, etc Inheritance and gift tax Taxes on real property Motor vehicle weight duty Taxes on goods and services Duty on spirits, wine and beer Duty on tobacco Motor vehicle registration duty Duty on energy products VAT, domestic VAT on imports plus other excise and customs duties Duty on motor vehicle third -party liability insurance Payments to the EEC, customs duties, etc Payments to the EEC on common VAT basis Other duties, etc Stamp duty Duty on transfers of shares Duty on capital flow Gambling tax on racing Tax on football pools Tax on lotteries Taxes and duties, total Advance and equalisation payments to local government

62 62 - Indbetalinger Tabel 3.1.B. Indbetalinger af skatter og afgifter. Hovedoversigt 1992 Payments of taxes and duties. Summary 1992 Aret Jan. Feb. Marts April Maj mio. h. L Indkomst- og formueskatter Personlig indkomst- og formueskat A -skat inkl. 68- indbetalinger Semandsskat B -skat Restskat, pct.tillmg og morarenter Overskydende skat Frivillige indbetalinger belob Udbytteskat Refunderet udbytteskat Smrlig indkomstskat vrige kildeskatteindbetalinger Forbrugsrenteafgift Selskabsskat Kapitalvindingsskatter Realrenteafgift Kulbrinteskat Skat of fonde mv II. Bader mv III. Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdstagere ATP AUD' IV. Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere Arbejdsmarkedsbidrag fra private arbejdsgivere Lensumsafgift ATP fra offentlige arbejdsgivere V. Skat af ejendom og besiddelse Afgift of ary og gave Ejendomsskatter Vmgtafgift of motorkeretejer VI. Afgifter of varer og tjenester Afgift of spiritus, vin og el Tobaksafgift Registreringsafgift of motorkeretejer Energiafgift Moms, indenlandsk Told, importmoms og andre forbrugsafgifter Afgift of ansvarsforsikring for motorkeretejer Afregning til EF of andel of told mv Bidrag til EF efter fmlles momsgrundlag VII. Afgifter i evrigt Stempelafgift Aktieafgift Kapitaltilferselsafgift Afgift of vmddelob Afgift of tipning Afgift of lotteri I -VII. Skatter og afgifter i alt Kommunale forskuds- og forskelsbeleb ' Omfatter kun indbetalinger fra ansatte hos arbejdsgivere, som ikke er omfattet af det generelle arbejdsmarkedsbidrag.

63 Indbetalinger - 63 Tabel 3.1.B. Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. mio. kr Income and wealth taxes Personal income and wealth taxes A -tax, incl. section 68 payments Seaman tax B -tax Balance due to tax underpayment Balance due to tax overpayment Voluntary payments Section 55 refunds Dividend tax Dividend tax refunds Special income tax Other withholding -tax payments Duty on interest on consumer loans Corporation tax Capital gains taxes Tax on yields of certain pension scheme assets Tax on hydrocarbon Tax on funds and associations Fines, etc Labour market contributions from employees Labour market suppl. pension scheme contributions Contributions to labour market training fund Labour market contributions from employers Labour market cont. from employers in private sector Duty on wage and salery costs Labour market suppl. pension scheme contributions from employers in government Taxes on wealth, real property, etc Inheritance and gift tax Taxes on real property Motor vehicle weight duty Taxes on goods and services Duty on spirits, wine and beer Duty on tobacco Motor vehicle registration duty Duty on energy products VAT, domestic VAT on imports plus other excise and customs duties Duty on motor vehicle third -party liability insurance Payments to the EEC, customs duties, etc Payments to the EEC on common VAT basis Other duties, etc Stamp duty Duty on transfers of shares Duty on capital flow Gambling tax on racing Tax on football pools Tax on lotteries Taxes and duties, total Advance and equalisation payments to local government

64 64 - Indbetalinger Tabel 3.2. Oversigt over afregningen af personlig indkomstskat mv. mellem stat og kommuner 1991 og 1992 Settlement of accounts for personal income tax, etc., between central government and local governments 1991 og 1992 Belob i kommunernes fravær Belob i statens fravær mio. kr. Beleb i kommunernes fravær Belob i statens fravær 1. Forskudsbelob vedrorende beet' Andel af dedsboskat Andel af særlig indkomstskat og tillægsskat mv delsrater vedrorende tidligere âr Ansættelsesændringer vedrorende tidligere ár' Forskelsbelob vedrorende tidligere ár a. Forskelsbelob, der ikke afregnes (diplomater mv.) I alt Nettoafregning til kommunerne, jf. tabel ' Afregningen er sket lobende gennem Aret. z Afregningen er sket i oktober mined i Aret. ' Afregningen er sket i november mined i Aret.

65 65 4. Skatterestancer En skatterestance er et skattebelob, der er opkrævet og forfaldent, men ikke indbetalt p2. opgorelsestidspunktet. Skattebelob der eftergives eller afskrives som uerholdelige indgár dog ikke i skattemyndighedernes restancebegreb. Restanceopgerelser vil derfor være meget folsomme overfor báde skattemyndighedernes praksis mht. eftergivelse og afskrivning og ændringer i opkrævnings- og forfaldstidspunkter, og da sádanne ændringer er hyppige, er sammenligninger over tiden ikke praktisk mulige. Hertil kommer, at de forskellige skatterestanceformer begrebsmæssige er sá forskellige, at de ikke umiddelbart kan lægges sammen til et udtryk for den»samlede skatterestance«. For visse skattearter opgores restancerne fordelt efter forfaldsár. For andre skattearter opgores restancerne kun summarisk som bogfort tilsvar - bogferte indbetalinger. Disse restancer kan derfor indeholde báde belob, der endnu ikke er forfaldne og belob, der er indbetalt for meget. Der bringer i tabe14.1. og 4.2. opgerelser for visse udvalgte skattearter. Arbejdsgiverrestancer B-skatterestance Restskatterestancer Arbejdsgiverrestancer er tilbageholdt A-skat, som ikke er indbetalt til Told-og Skattestyrelsen ta tiden (den 10. i máneden efter máneden, hvori A-indkomsten er udbetalt). Da A-skatteyderen i henhold til loven anses at have indbetalt sin A-skat rettidigt i og med arbejdsgiverens tilbageholdelse af A-skatten, er der ikke tale om en egentlig skatterestance. B-skatterestance opstár, nár B-skatteydere undlader at indbetale de pá grundlag af forskudsregistreringen pálignede og forfaldne forskudsskatter. Opgerelserne er vanskelige at vurdere, da forskudsregistreringen og mulighederne for at ændre denn i lobet af indkomstáret spiller en stor rolle. Restskatterestancer opstár, nár de ved slutligningen konstaterede restskatter ikke er indbetalt rettidigt. Indbetalingsterminerne for restskat har varieret noget fra ár til ár. For indkomstárene 1972 og 1973 opkrævedes restskatten i 6 rater i modsætning til tidligere i 3 rater. For indkomstárene gik reglerne for opkrævning af restskatter ud pá, at skatteydere med en restskat mindre end kr. fik deres restskat indarbejdet i forskudsskatten i det indkomstar, som fulgte efter slutopgorelsen. Der foreligger ikke nogen mulighed for at udskille disse restskatter af de lobende forskudsskatteindbetalinger, ligesom utilstrækkelige indbetalinger ikke vil give anledning til restskatterestancer. Fra og med indkomstáret 1977 forhejedes grænsen fra til kr. og fra og med indkomstáret 1980 yderligere til kr. Restskatter mv. for indkomstáret 1982, som er stone end kr. opkrævedes sáledes særskilt i 1. kvartal 1984, og de i 1984 opgjorte restancebelob, der altsá vedrerer indkomstáret 1982, omfatter sáledes udelukkende disse restskatter, som ved slutligningen udgjorde ca. 4,7 mia. kr. Derimod vedrerer de i 1985 opgjorte restancer for restskat, procenttillæg og morarenter báde indkomstáret 1983 og 1984, da restskattebelob over kr. fra og med sidstnævnte indkomstar forfalder til betaling i Aret efter indkomstáret mod hidtil to ár efter det págældende indkomstar, se kapitel 5. Fra forfaldsáret 1986 vil restskatterestancer mv. sáledes alene vedrore indkomstáret for forfaldsáret. Tillægsskatterestancer vedrorer indkomstáret for forfaldsáret.

66 66 - Skatterestancer Særlig indkomstrestancer Restancer vedrorende særlig indkomstskat falder udenfor det egentlige kildeskattesystem. Særlig indkomstskat opkræves i 3 rater i september, oktober og november i áret efter indkomstáret. Selskabsskatten forfalder pá een gang med sidste rettidige indbetalingsdato den 20. november. Antal af restancer Om antallet af restanter kan oplyses, at pr. 31/ var i alt ca arbejdsgivere i restance mht. indeholdt A-skat mv. vedrorende forfaldsárene (hvilket for denne type restancer svarer til indkomstárene) Samme dato var i alt ca skatteydere i restance mht. forfalden personskat, dvs. B-skat, restskat, særlig indkomstskat mv. Eftergivelser og Det samlede belob for eftergivne personskatter vedrorende forfaldsárene uerholdelige udgjorde ultimo mio. kr., mens mio. kr. af skattemyndighederne var afskrevet som uerholdelige.

67 Skatterestancer - 67 Tabel 4.1. Restancer vedrorende personlig indkomstskat ultimo december Overdue personal income tax at end of December Ultimo december mio. kr. Arbejdsgiverrestancer i alt og B- restancer i alt } Restancer vedrerende restskat, pct.tillæg, morarenter og tillægsskat i alt } Restancer vedrorende særlig indkomstskat i alt I TRANSLATION - Front Column, employers' arrears of tax withheld (of which concerning the naturity years); overdue B -tax (of which...); overdue amounths of tax underpayment, incl. interest charged, etc. (of which...); overdue special income tax (of which..). I 1 Tabel 4.2. Restancer vedrorende selskabsskat ultimo december Overdue corporation tax at end of December Restance mio. kr. Ultimo december

68

69 69 5. Personbeskatningen 5.1. Skattegrundlag Ifolge skattelovene trades forskellige former for skattepligt. Fuldt skattepligt Begrænset skattepligt Undtaget fra skattepligt Bern Dobbeltbeskatning forsoges undgáet Ikke alle er under ligning Love mv. Indkomstbegreber Fuldt skattepligtige er personer med bopæl her i landet. Personer, der har haft bopæl her i landet inden for de sidste 4 ár, er ogsá skattepligtige, medmindre de godtgor at vase underkastet indkomstbeskatning til fremmed stat og at denne ikke er ábenbart lempeligere end dansk indkomstskat. Denne regel gælder ogsá for Grenland og Færoerne. Skattepligten omfatter ogsá personer, der opholder sig her i landet i mindst 6 máneder uden dog at have bopæl her. For kursister og studerende indtræder skattepligten forst efter 365 dages ophold inden for en 2 ársperiode. Endelig er danske statsborgere, som af staten er udsendt til tjeneste i udlandet, fuldt skattepligtige i Danmark. Begrænset skattepligt kan komme pá tale for personer uden bopæl her i landet. Den begrænsede skattepligt indebærer, at kun bestemte indkomster beskattes. Det drejer sig om Lon, honorarer, pensioner, herunder social pension, dagpenge o.l., overskud af erhvervsvirksomhed, indtægt af fast ejendom, renter, udbytter, royalty o.l. Hovedprincippet er, at alt sammen stammer fra aktiviteter eller kilder her i landet. Undtaget fra skattepligt er Dronningen og Det kongelige hus. Det samme gælder fremmede staters diplomatiske repræsentanter, disses familie og tjenestefolk, ansatte i EF, FN-organisationer o.l. Born er skattepligtige, men der sker ikke ansættelse, hvis barnet ingen indkomst har og er under 15 ár. Si lange born er under 18 ár beskattes afkast af formue, der stammer fra forældrene, hos forældrene. Skattepligtsbestemmelserne gor, at indkomst fra udlandet som ortest vil blive dobbeltbeskattet, bide i optjeningslandet og i bopælslandet. For at undgá dobbeltbeskatning, er der med en række lande indgáet dobbeltbeskatningsoverenskomster, der fast - lægger, hvorledes dobbeltbeskatningen skal lempes og hvilket land, der har beskatningsretten. Det sker hyppigst ved, at skat til fremmed stat kan fradrages i den danske skat, dog hojst et belob svarende til den forholdsmæssige andel af den danske skat der falder pá indkomst beskattet i udlandet. Er der ikke indgáet dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives der lempelse som anfort alligevel. Beskrivelserne af indkomstopgorelse mv. i dette kapitel omfatter kun fuldt skattepligtige personer. Mens den danske befolkning i 1991 omfattede 5,1 millioner personer, var 4,5 millioner under ligning. Lovgrundlaget for indkomst- og formueansættelserne er statsskatteloven af 10. april 1922 med de ændringer, der folger bl.a. af senere Ars ligningslove, kildeskatteloven, lovene om kommunal og amtskommunal indkomstskat, lovene om særlig indkomstskat og om beskatning af pensionsordninger og - fra personskatteloven og virksomhedsskatteloven (skattereformen). Ifolge statsskatteloven bestir den skattepligtige indkomst af bruttoindkomsten fratrukket de udgifter der er aflioldt for at erhverve denne. Dansk skattelovgivning bygger altsá pá et nettoindkomstprincip, hvor den skattepligtige indkomst omfatter de lobende faktorindkomster og transfereringer, men principielt ikke kapitalgevinster og

70 I I I 70 - Personbeskatningen -tab. Indkomst er skattepligtig uanset, om de fremtreder i kontant form eller som naturalier og uanset hvor indkomsten kommer fra - fx fra udlandet. Med vedtagelsen af personskatteloven (lov nr. 151 af 19. marts 1986) er skatten fra og med 1987 ikke udelukkende beregnet pá grundlag af den skattepligtige indkomst, men i forskellige kombinationer af den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst. Fra og med 1991 opgores aktieudbytte i en serlig udbytteindkomst, og ikke som tidligere i kapitalindkomsten. Udbytteindkomsten indgár ikke i den skattepligtige indkomst. I figuren er hovedindholdet af, og sammenhængen mellem, de forskellige indkomstbegreber presenteret: Indkomstbegreber Indkomster: Lon, honorarer, vederlag Naturalieindkomst Overskud af egen virksomhed Underholdsbidrag J Renteindtegt Overskud af ejendom Aktieudbytte og skattegodtgorelse (til og med 1990) Aktieudbytte (fra 1991) J Fradrag: Befordring A-kasse 3%-indkomstfradrag J D Herefter as: Personlig indkomst Kapitalindkomst Bidrag og premier til pensionsordninger Underskud af egen virksomhed Renteudgifter = I B I l J E E F F Udbytteindkomst Ligningsmessige fradrag = Skattepligtig indkomst = A l o D D E F

71 Personbeskatningen - 71 Personlig indkomst Denne post indeholder bl.a.: - Alle de indkomster, som indgár i den skattepligtige indkomst og, som ikke er kapitalindkomst - Udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selystændig erhvervsvirksomhed, dog bortset fra renteudgifter, kurstab, stiftelsesprovisioner, negativt kapitalafkast jf. virksomhedsskatteloven samt ensidigt pátagne lebende ydelser Virksomhedsordningen er omtalt senere. - Reklameudgifter mv., udgifter til forsog og forskning og tilslutningsafgifter - Ejendomsskatter vedr. erhverv - Bidrag til særlige fonde - Indkomst som medarbejdende ægtefælle - Bidrag og præmier til forsikringer og pensionsordninger med fuld fradragsret - Investeringsfondshenlæggelser - Forskelsbelob og nedskrivning pá husdyrsbesætninger - Varelagernedskrivninger. Kapitalindkomst Denne post omfatter bl.a.: - Renteindtægter og renteudgifter - Skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab - Kapitalafkast fra virksomhedsordningen - Aktieudbytte og skattegodtgerelse til og med Skattepligtig fortjeneste ved afstáelse af aktier - Over- eller underskud af en- eller to-familiehuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde o.l. - Stiftelsesprovisioner - Negativ kapitalafkast, jf. virksomhedsordningen - Nedslag for renteindtægter. - Indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, nár denn virksomhed er den skattepligtiges bierhverv - Fradragsberettigede omkostninger, der i árets lob er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst. Ligningsmæssige fradrag Udbytteindkomst (fra 1991) Denne post omfatter bl.a.: - Det særlige fradrag pá 3% af den personlige - Etableringskontoindskud - Betalte underholdsydelser og -bidrag - Kontingenter til erhvervs- og fagforeninger - Befordringsfradrag - Gaver til visse foreninger. Define post omfatter bl.a.: - Aktieudbytte - Udlodning fra investeringsforeninger. indkomst, dog max kr. i 1992 Virksomheds- Med vedtagelsen af virksomhedsskatteloven (lov nr. 144 af 19. marts 1986) er der skatteordningen fra skatteáret 1987 og frem givet selvstaendigt erhvervsdrivende adgang til at fore - tage en anden opgorelse af virksomhedens beskatningsgrundlag end efter de almindelige regler i personskatteloven. Ordningen er frivillig og stort set alle selvstændige kan anvende regleme. Indehavere af virksomheder kan for hvert indkomstár vælge, om de ensker at benytte virksomhedsordningen. Hvis virksomhedsordningen vælges,

72 72 - Personbeskatningen stilles der krav om adskillelse af virksomhedens okonomi og den private okonomi. Der skai foretages en særskilt opgorelse af virksomhedsindkomster, der fordeles pá personlig indkomst og kapitalindkomst efter særlige regler i virksomhedsskatteloven. Indtægter og udgifter i privatokonomien fordeles efter reglerne i personskatteloven. Anvendes virksomhedsordningen indgár alle virksomhedens skattepligtige indtægter og udgifter i virksomhedens indkomst. Dette gælder bide indkomst, der efter personskatteloven er personlig indkomst, og indkomst, der er kapitalindkomst. Hermed sikres den fulde skattemæssige værdi af erhvervsmæssige renteudgifter. Anvendes virksomhedsskatteordningen ikke, bliver hele virksomhedens overskud beskattet som personlig indkomst efter personskatteloven, mens renteudgifter henfores til kapitalindkomst. Virksomhedens overskud opdeles i et beregnet kapitalatkast og i et resterende overskud. Kapitalafkastet beregnes som virksomhedens egenkapital gange en gennemsnitlig effektiv obligationsrente. Her gælder særlige regler for opgorelse af egenkapital ved denne beregning. Udgangspunktet er den formueskattepligtige værdi af aktiver og geld. Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst efter personskatteloven. Det resterende overskud beskattes som personlig indkomst. Den skattepligtige kan imidlertid undlade at hæve en del af overskuddet og dermed vælge at lade overskudsdelen blive i virksomheden. I sá fald sker der en forelobig beskatning af overskuddet med 50 pct. (fra og med 1991 med 38 pct.). Forst nár den skattepligtige i et senere indkomstár hæver af det opsparede overskud, beskattes det endeligt som personlig indkomst. Nár den endelige beskatning sker, modregnes den forelobige virksomhedsskat pá 50 pct. i slutskatten. Har virksomheden derimod underskud, skai underskuddet forst modregnes i et eventuelt tidligere opsparet overskud. Er der intet opsparet overskud skal underskuddet fragá i den skattepligtige ovrige indkomst eller fremfores til modregning i senere indkomstár. Skematisk oversigt over virksomhedsskatteordningen Endelig beskattet kapitalatkast (ca. 52/58 pct.) forudsat positivt atkastgnuidlag (egenkapital) Virksomhedens overskud Endelig personlig indkomst (maks. 68 pct.) Resterende overskud Forelobig beskattet virksomhedsover skud (38 pct.)

73 Personbeskatningen Skatteberegningen En skematisk beregning af den samlede indkomstskat (ekskl. udbytteskat) til stat, kommune, amt og eventuelt kirke fremgár af felgende oversigt. Skatteberegningen i 1992 i en gennemsnitskommune 1) 52,1 pct. af skattepligtig indkomst (indkomstskat til kommunen, amtet, kirke og 22 pct. i statsskat) 2) 12 pct. of personlig indkomst ud over kr. til staten 3) 6 pct. af personlig indkomst + evt. positiv nettokapitalindkomst ud over kr. til staten 4) skatteverdi af personfradrag (ca kr.) Deane beregningsmetode giver folgende omtrentlige beskatningsprocenter: Beskatningsprocenter 1992, skematisk opstilling Enlige ca. 52% ca. 58% ca. 68% Personlig indkomst Ægtepar, en indkomst ca. 52% ca. 64% ca. 68% Positive ca. 52% ca. 58% Kapitalindkomst Negative Alle ca. 52% Ligningsmmssige fradrag Alle ca. 52% Personfradrag Almindeligt: Stat Kommune Unge under 18 $r Gifte pensionister Enlige pensionister Arsagen til at der ikke kan gives helt precise beskatningsprocenter er, at de kommunale og amtskommunale skatteprocenter er forskellige.

74 74 - Personbeskatningen Oversigtstabel 1. Storrelsen af den kommunale udskrivningsprocent 1992 og Udskrivningsprocent Antal Pct. Antal Pct. 13,0-13,9 pct ,0-14,9 pct ,0-15,9 pct ,0-16,9 pct ,0-17,9 pct ,0-18,9 pct ,0-19,9 pct ,0-20,9 pct ,0-21,9 pct ,0-22,9 pct I alt Anm. Ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg. Oversigtstabel 2. Ændring af den kommunale udskrivningsprocent fra 1992 til 1993 Ændring af Antal Pct. udskrivningsprocenten kommuner Lavere procent , , , , Ua;ndret procent Hejere procent ,1-0, ,4-0, ,7-0, ,0-1, ,3 1 0 I alt Anm. Inkl. Kobenhavn og Frederiksberg. For at lette forstáelsen af et kompliceret skattesystem er der præsenteret en skematisk selvangivelse for en gennemsnitskommune.

75 Skematisk selvangivelse (indkomstáret 1992) Opgorelse af indkomstbegreber Personbeskatningen - 75 kroner Lon Bidrag til pensionsordninger A. Personlig indkomst i alt Renteindtægter Renteudgifter Overskud af egen bolig B. Nettokapitalindkomst %-fradrag, maks kr Befordringsfradrag Faglige kontingenter Underholdsbidrag C. Ligningsmæssige fradrag D. Skattepligtig indkomst i alt (A+B=C) E. Udbytteindkomst Skatteberegning I. Almindelig indkomstskat til stat og kommune (52,1 pct. of punkt D) II. 12 pct.'s skat (12 pct. of punkt A udover kr.) III. 6 pct.'s skat (6 pct. of punkt A udover kr.) IV. 30 pct.'s udbytteskat (30 pct. of punkt E) V. Skat i alt for beregningsm essige fradrag (I-IV) VI. Nedslag efter skatteloftsreglen (1,3 pct. of punkt A udover kr.) 562 VII. Skattev erdien of personfradrag VIII. Statslige og kommunale indkomstskatter i alt (V =(VI +VII)) Skattearter og udskrivningsprocenter Statsskat Reglerne om personskatteberegningen findes i personskatteloven (lov nr. 151 af 19. marts 1986, ændret senest ved lovbek. nr. 582 af 7. august 1991). Skatteberegningen er baseret pá en opdeling af den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. afsnit 5.1. og 5.2. Den proportionale skala modificeres ved, at der af sável den personlige indkomst som af en eventuel positiv nettokapitalindkomst i visse tilfælde skai svares en tillægsskat. Den proportionale skat udgor 22 pct. af den skattepligtige indkomst. Herudover opkræves en 12 pct.sskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger kr. i Endelig beregnes en 6 pct.s -skat af summen af den personlige indkomst og den eventuelle positive nettokapitalindkomst i det omfang summen overstiger kr. i Her kan en uudnyttet del af bundfradraget overfores til egtefællen eller registreret partner. Herudover opkræves fra og med 1991 en skat af udbytteindkomst. Hvis udbytteindkomsten ikke overstiger kr. i 1992 beregnes en endelig skat pá 30 pct. Overstiger udbytteindkomsten kr. i 1992 beregnes en skat pá 45 pct. En uudnyttet del af belobsgrænsen kan overfores til ægtefællen eller registreret partner. Behobsgrænserne reguleres árligt med indkomstudviklingen i samfundet. Kommuneskat Reglerne for indkomstskat til kommuneme findes i kommuneskatteloven. Kommuneskatten er i princippet proportional, og udskrivningsprocenten fastsættes af kommunalbestyrelsen. De gennemsnitlige udskrivningsprocenter for amteme og for hele

76 76 - Personbeskatningen landet er i tabel 5.3. og 5.4. opgjort med de beregnede udskrivningsprocenter (budgetterede skattebelob divideret med udskrivningsgrundlaget) i de enkelte kommuner som vægte. Det kommunale udskrivningsgrundlag er fra og med 1983 ikke det samme som det statslige pga. forskellige personfradrag. Amtskommuneskat Amtskommunal indkomstskat blev indfort med virkning fra Udskrivningsgrundlaget til amtskommunen er det samme som til kommunen. Skattepligtige i Kobenhavn og Frederiksberg kommune, der falder udenfor den amtskommunale inddeling, betaler ikke amtskommunal Skat. Amtsskatten er ogsa i princippet proportional og udskrivningsprocenten fastsættes af amtsradet. Den amtskommunale udskrivningsprocent for samtlige amtskommuner er i tabel 5.3. opgjort med de for amtskommunerne beregnede udskrivningsgrundlag som vægte. For summen af den kommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent i tabellens linie X er benyttet det beregnede kommunale udskrivningsgrundlag som vægt. Kirkeskat Kirkeskat er en proportionalskat, der opkræves i henhold til lov om folkekirkens okonomi. Kirkeskatten bestir af to dele: landskirkeskatten, hvis provenu fastsættes af kirkeministeren, og den lokale kirkeskat, hvis provenu fastsættes af de lokale kirkemyndigheder efter samrad med kommunalbestyrelsen. Selve udskrivningsprocenten fastsættes af kommunen. Af den samlede kirkeskat udgor landskirkeskatten omkring 15 pct., og anvendes hovedsagelig til lonninger og til pensioner i det omfang, disse ikke udredes direkte af statskassen. De fleste andre kirkelige udgifter dækkes af den lokale kirkeskat. Personer, der star udenfor folkekirken, kan efter anmodning fritages for kirkeskattepligten. Omkring 90 pct. af samtlige skattepligtige er kirkeskattepligtige. Kirkeskattens beregning og opkrævning folger i ovrigt reglerne for kommunal indkomstskat. De i tabel 5.4. anforte lands- og amtsgennemsnit af kirkeskatteprocenter er beregnet som vejede gennemsnit med de kommunale udskrivningsgrundlag som vægte. De kirkelige og kommunale skatter betragtes ofte som proportionale, da de udskrives efter en proportional skatteskala. Dette er dog misvisende, da personfradraget yder et vist bidrag til progressionen. Dette gælder især for mid indkomster hvor personfradraget er relativt stort i forhold til indkomsten. Overgangsordninger Skatteomlægningen fra og med 1987 medforte, at skatteværdien af rentefradrag og andre ligningsmæssige fradrag reduceredes fra (indtil) 73 pct. til ca. 51 pct., ligesom skatten af positiv kapitalindkomst faldt tilsvarende. For at sikre personer med store fradrag eller kapitalindkomster etableredes overgangsordninger, si de ikke fik for store stigninger eller lettelser pa en gang. Princippet i overgangsordningerne er folgende: I 1990 kan negativ nettokapitalindkomst udover kr., men under kr., fradrages i personlig indkomst, hvis denne ikke overstiger visse grænser. Tilsvarende kan ligningsmæssige fradrag ud over kr. fradrages i personlig indkomst. De nmvnte belobsgrænser forhojes i 1991, og ordningerne ophorer fra Positiv nettokapitalindkomst ud over kr. beskattes som personlig indkomst, dvs. at sudan kapitalindkomst ogsa kan omfattes af 12 pct.-skat. Belobsgrænsen hæves med kr. pr. är, og ordningen er principielt evigtvarende. Særlig indkomstskat Reglerne om særlig indkomstskat kommer i anvendelse overfor visse engangsindtægter - fortrinsvis kapitalgevinster. Særlig indkomst opgores og indberettes af den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen til ligningsmyndighedeme og belobet be-