1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
|
|
- Martin Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man skal tro den seneste tids debat. For eksempel sagde Anders Fogh i et interview til Berlinske Tidende søndag den 14. januar, at ".. vi har fået et samfund, hvor hver dansker afleverer 70 øre af hver tjent kroner i skatter og afgifter". Men selvom man både lægger indkomstskat, moms og afgifter sammen, kommer man ikke i nærheden af 70 øre per krone. En gennemsnitsdansker betaler 40,6 procent i skat af sin indkomst. Hvis hun bruger alle pengene, der er tilbage efter indkomstskatten, betaler hun i gennemsnit 21 procent i moms og afgifter af resten. Det giver en samlet betaling af skatter og afgifter på 52,9 procent i forhold til hendes indkomst - hvilket er betydeligt mindre end de 70 procent, Anders Fogh præsenterer. Dansk Industri har i deres pjece "Skattetrykket i Danmark" beregnet, at skattetrykket ikke er cirka 50 procent, men snarere 60 procent. Danmarks Statistik benytter officielt fire forskellige definitioner af skattetrykket - hvoraf det største er 61,9 procent, mens det laveste er 31,2 procent. DI mener - måske ikke så overraskende - at det største også er det mest rigtige. Der er dog ingen af definitionerne, der er mere rigtige end andre. De har alle sammen fordele og ulemper. Og ulempen ved faktorskattetrykket - som er DI's favorit - er, at de samlede skatter og afgifter også indeholder beskatningen af overførselsindkomster. Men overførselsindkomsterne er ikke regnet med i det indkomstbegreb, som skatter og afgifter måles i forhold til. Hvis man gjorde overførselsindkomsterne skattefri og samtidig sænkede dem tilsvarende, ville skattetrykket falde, uden at nogen kunne mærke forskel. Regner man overførselsindkomsterne med i indkomstbegrebet (altså blandt skulderne der bærer skattebyrden), ligger skattetrykket på cirka 50 procent. Det er i orden at mene, at skatten i Danmark er for høj, men man kunne godt ønske sig, at debatten foregik på et lidt mere sagligt niveau.
2 2 VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER At skatten i Danmark er for høj, og at for stor en del af en lønmodtagers indkomst går i det offentliges lommer, har man lov til at mene. Det er sundt og hensigtsmæssigt at diskutere størrelsen og fordelingen af vores skatter, men man kunne godt ønske sig, at debatten foregik på et lidt mere sagligt niveau. I dette papir vil vi forsøge, at adskille fup og fakta fra hinanden. Hver dansker betaler i gennemsnit 40 procent i skat af indkomsten I Berlinske Tidende søndag den 14. januar siger Anders Fogh i et interview at ".. vi har fået et samfund, hvor hver dansker afleverer 70 øre af hver tjent kroner i skatter og afgifter". Ingen mennesker i Danmark betaler 70 øre i skatter og afgifter af hver tjent krone. En gennemsnitlig skatteyder havde sidste år en indkomst på cirka kroner og betalte cirka kroner i arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat. I gennemsnit betalte hun altså 40,6 procent i skat af sin indkomst. På grund af vores progressive skattesystem betaler folk, der har større indkomst, mere i indkomstskat. I tabel 1 kan man se den gennemsnitlige skat på indkomst for forskellige grupper i samfundet. Tabel 1. Gennemsnitlige skat på indkomst i procent (skat af hver tjent krone) Befolkningsgruppe Gennemsnitlig skat på indkomst i procent I alt 40,6 Topledere 56,0 Lønmodtagere på grundniveau 39,7 Pensionister 31,8 Kilde: Danmarks Statistik " ", personbeskatningen (2000) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd...og 12 procent af indkomsten i afgifter på varer Hvis man bruger hver en krone af den indkomst, man har efter skat, betaler man igen flere penge i skatter og afgifter. Ifølge Dansk Industris pjece "Skattetrykket i Danmark" forsvinder der 29 øre til skatter og afgifter på varer, hver gang man bruger en krone. Det er heller ikke sandt.
3 3 Trykket fra de indirekte skatter på privatforbruget er på knap 21 procent og ikke på 29 procent. Det er forklaret nærmere i boks 1. Boks 1: Trykket af indirekte skatter på privatforbruget Når vi bruger penge til privatforbrug, betaler vi moms og afgifter sammen med varen. Det er f.eks. punktafgifter på tobak og spiritus eller registreringsafgift, når vi køber en bil. Beregner man den gennemsnitlige beskatning på varer og tjenester på forbruget i forhold privatforbrugets størrelse, finder man, at knap 21 procent af pengene går til forskellige indirekte skatter og afgifter. Indirekte skatter på privatforbruget = 21 procent Privatforbruget I forhold til den samlede indkomst svarer det til 12,4 procent. Anm.: (1) DI får sandsynligvis 29 procent, fordi de beregner de samlede indirekte skatter i f.t. privatforbruget i stedet for de indirekte skatter på privatforbruget i f.t. privatforbruget. (2) I de indirekte skatter er medregnet ejendomsskatter på beboelse og vægtafgifter på private biler. Kilde: ADAM-banken og egne beregninger Resultatet, man kommer frem til, når man beregner skattetrykket på privatforbrug udfra makroøkonomiske tal, passer godt med den seneste forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik. Ifølge den går 23,8 procent af privatforbruget til indirekte skatter og afgifter. I forbrugsundersøgelsen er der dog ikke taget hensyn til, at nogle af priserne på f.eks. medicin og offentlig transport er lavere på grund af subsidier. Trækkes det fra, kommer man altså til et skattetræk, der ligger lavere. Danskernes betaling af skatter og afgifter Hvis gennemsnitsdanskeren, der betaler 40,6 procent i skat af sin indkomst, bruger hver en krone af resten af pengene, betaler hun altså ekstra 12 procent i skat i forhold til sin indkomst. Det betyder, at hun samlet har betalt kroner i skatter og afgifter, hvilket svarer til 52,9 procent af hendes indkomst. Regnestykket ser således ud: Indkomst kroner Indkomstskat m.v. (40,6 %) kroner Tilbage til forbrug kroner Indirekte skat på forbrug (12,4 %) kroner Tilbage kroner i f.t. indkomsten: 52,9 procent
4 4 Hvis Venstre skulle udtale sig på en sandfærdig måde, skulle Anders Fogh altså rette udsagnet ".. vi har fået et samfund, hvor hver dansker afleverer 70 øre af hver tjent krone i skatter og afgifter" til at ".. vi har fået et samfund, hvor hver dansker afleverer godt 50 øre af hver tjent og brugt krone i skatter og afgifter". Men det lyder selvfølgelig ikke helt så smart. Boks 2. Skatten af den sidst tjente krone Hvor meget, man betaler i skat af den sidst tjente krone, afhænger af, hvor meget man tjener. I tabellen er vist indkomstskatten af den sidst tjente krone for forskellige grupper. Hvis man lægger skatten på forbruget oveni marginalskatten, finder man, at en gennemsnitsdansker betaler knap 57 øre i skat af den sidst tjente krone (under forudsætning af, at hun bruger alle pengene). Af eksemplerne i tabellen ses det, at kun toplederen har en marginalskat over 70 procent. Marginal skat på indkomst og forbrug i procent (skat af sidst tjente krone), 2000 Befolkningsgruppe Marginalskat på indkomst i procent Marginalskat på indkomst og skat på forbrug I alt 45,2 56,7 Topledere 63,3 71,0 Lønmodtagere på grundniveau 50,7 61,0 Pensionister 45,2 56,7 Anm.: Skatten på forbruget er beregnet som 21 procent af de penge, der er tilbage efter at marginalskatten er betalt. Kilde: Danmarks Statistik " ", personbeskatningen (2000), Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Skattetrykket i Danmark er hvad som helst DI har for nylig udgivet en pjece, hvori de argumenter for, at skattetrykket i Danmark ikke er 50 procent, men derimod 60 procent. Skattetrykket kan beregnes på et utal af måder, hvoraf alle har fordele og ulemper - og DI's forslag til beregning er derfor hverken værre eller bedre end alle mulige andre. Dog har DI's forslag til skattetryk det kendetegn, at det er det største "på markedet". Skattetrykket er et makroøkonomisk begreb, hvor man i stedet for at beregne, hvor meget den enkelte betaler i skatter og afgifter, beregner hvor meget der betales i skat i samfundet som helhed. Den mest almindelige måde at beregne skattetrykket på er i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Denne metode bruges i de fleste internationale sammenligninger - herunder af OECD. Fordelen er, at
5 5 den bygger på let tilgængelige oplysninger, samt at bruttonationalproduktet er det gængse tal for et lands indkomst og velstand. Danmarks Statistik bruger flere definitioner af skattetrykket, og i tabel 2 kan man se størrelsen af de forskellige skattetryk. DI har i deres pjece valgt at foretrække faktorskattetrykket (som er størst). Dem, der vil bruge et lille tal, når de skal behandle skattetrykket, vil foretrække det modificerede skattetryk. Ingen af de viste skattetryk er dog mere rigtig end et andet. De udtrykker blot forskellige ting. Tabel 2. Skattetrykket i forskellige definitioner, Definition Navn Størrelse i procent BNP Traditionelt skattetryk 50,7 Disp. BNI (i markedspriser) Disp. offentlig bruttoindkomst Disp. BNI (i markedspriser) Disp. BNI (i faktor priser) Korrigeret skattetryk 52,4 Modificeret skattetryk 31,2 Faktorskattetryk 61,9 Kilde: Danmarks Statistik Det traditionelle skattetryk har den fordel, at den oftest bruges i internationale sammenligninger. Det skyldes, at den bygger på det mest gængse og lettest tilgængelige indkomst- og velstandsmål. Ulempen ved det traditionelle skattetryk er dog, at en del af indtjeningen ved dansk produktion (BNP) går til udlandet og således ikke beskattes i Danmark. Det tages der højde for i de andre skattetryk. Desuden er BNP inklusiv indirekte skatter og afgifter, så hvis momsen f.eks. hæves, øges BNP også. Det betyder, at skattetrykket vil påvirkes forskelligt afhængigt af, om man opkræver en ekstra milliard kroner i skat via momsen eller via indkomstskatterne. Det korrigerede skattetryk tager højde for nogle af ulemperne ved det traditionelle skattetryk. Det tager højde for, at noget af indtjeningen ved dansk produktion ikke beskattes i Danmark. Denne del regnes simpelthen ikke med, når man bruger disponibel BNI i stedet for BNP.
6 6 Til gengæld har det korrigerede skattetryk sammen med det traditionelle og faktorskattetrykket den ulempe, at de samlede skatter og afgifter også indeholder beskatningen af overførselsindkomster. I Danmark beskattes man af flere typer overførselsindkomster, hvilket øger disse skattetryk. Hvis man i stedet mindskede overførselsindkomster og til gengæld ikke beskattede modtagerne, ville skattetrykket falde, uden at nogen kunne mærke det på pengepungen. Denne ulempe tager det modificerede skattetryk hensyn til, idet det kun måler den del af skatter og afgifter, der ikke føres tilbage til den private sektor. Desuden tager den højde for, at noget af indtjeningen ved dansk produktion ikke beskattes i Danmark. Det modificerede skattetryk har dog som det korrigerede skattetryk den ulempe, at disponibel BNI i markedspriser også er inklusiv indirekte skatter og afgifter, så alle skatter vil ikke have samme effekt på skattetrykket. Faktorskattetrykket tager bl.a. højde for, at skattetryk målt i markedspriser ikke måler alle typer skatter ens. Alle indirekte skatter er simpelthen fjernet fra indkomstudtrykket, som derfor er i faktorpriser i stedet for markedspriser. Det har dog den ulempe, at de samlede skatter og afgifter ikke kan ses isoleret overfor de penge, som det offentlige fører tilbage til befolkningen. Man medregner altså alle de skatter og afgifter, som betales af alle dem, der modtager overførselsindkomster. Men disse indkomster, som der altså betales skatter og afgifter af, er ikke med i indkomstudtrykket i nævneren. En mellemform imellem de to yderpunkter - nemlig faktorskattetrykket og det modificerede skattetryk - kunne være at justere faktorskattetrykket således, at overførselsindkomsterne også medregnes i indkomstbegrebet. Så vil skattetrykket se således ud: Disp. BNI + overførselsindkomster = 50,9 At dette udtryk ligger meget tæt på det traditionelle skattetryk er tilfældigt. Men det er ikke tilfældigt, at det er af nogenlunde samme størrelsesorden som de knap 53 procent, som en gennemsnitsdansker betaler i indkomstskat og afgifter på varer. Disse to mål er nemlig konstrueret udfra samme principper, selvom det ovenstående udtryk er "bredere". Det inkluderer bl.a. også skatter og afgifter på erhvervslivet og måler samfundet samlede indkomster - herunder også erhvervslivets.
af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ
i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i
Læs mereDet danske skattetryk
NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereSociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?
Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereFEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER
i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereSkatter og skattetryk
5 Skatter og skattetryk Af Carsten Petersen og Bjarne G. Johansson 1. Indledning Skatterne betyder meget for privatøkonomien Skattetryk på 48,6 pct. i 2001 Figur 1 Skatten indgår som en central del i vores
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereSKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET
Organisation for erhvervslivet 17. november 2008 SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Den høje danske
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereFINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET
i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ
i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereSALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT
14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereFem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereREGIONAL ULIGHED OVERVURDERES
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereVELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223
i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereLedigheden stiger fortsat
Formandssekretariatet Den HSI/AV/ (lok. 20 456) 3F s ledighed, oktober 2009 Ledigheden stiger fortsat 3F s ledighed steg med 300 personer i oktober måned, svarende til 0,1 procentpoint. I oktober var 3F
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereAfgifter på danske dagligvarer
Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereHøjtuddannede flytter fra skatten
Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mere