BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

Transkript

1 DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA

3 BILAG A KAPITEL 14: INDIREKTE MÅLTE FINANSIELLE FORMIDLINGSTJENESTER (FISIM) I. FISIM-BEGREBET OG EFFEKTEN PÅ HOVEDAGGREGATERNE AF FORDELINGEN AF FISIM PÅ BRUGERNE En af de måder, hvorpå der traditionelt ydes tjenester, er ved finansiel formidling. Herved forstås, at en finansiel institution som f.eks. en bank modtager indskud fra enheder, der ønsker at modtage renter af midler, og låner dem ud til enheder, der ikke har tilstrækkelige midler til at dække deres behov. Banken skaber således forudsætninger for, at den første enhed låner penge til den anden enhed. Den enhed, der udlåner midlerne, accepterer en lavere rente end den, der betales af låntageren. "Referencerenten" er den rentesats, som både långiver og låntager ville finde fuldt tilfredsstillende. Forskellen mellem referencerenten og den rente, der reelt betales til indskyderne og skal betales af låntagerne, er en indirekte målt finansiel formidlingstjeneste (FISIM). FISIM i alt er summen af de to implicitte gebyrer, der betales af låntageren og långiveren Det er imidlertid sjældent, at den institutions udlånte midler nøjagtigt svarer til de midler, den får som indskud. Nogle midler kan være modtaget som indskud, men endnu ikke blevet udlånt; nogle lån kan være finansieret af bankens egenkapital og ikke af lånte midler. En indskyder modtager imidlertid samme rente og formidlingstjeneste, uanset om den pågældendes midler udlånes eller ej, og låntageren betaler samme rente og modtager samme formidlingstjeneste, uanset om dennes midler finansieres af lånte midler eller af bankens egenkapital. FISIM opgøres derfor for alle den institutions lån og indskud, uanset hvor midlerne kommer fra. De rentebeløb, der skal registreres, beregnes som referencerenten ganget med de pågældende udlånte eller indskudte beløb. Forskellen mellem disse beløb og de beløb, der reelt modtages af eller betales til den institution, registreres som et indirekte administrationsgebyr, der betales af låntageren eller indskyderen til den institution. De beløb, der registreres i systemet som renter, kaldes "ENS-renter", og de samlede beløb, den institution reelt modtager eller betaler, kaldes "bankrenter". Det samlede implicitte administrationsgebyr er summen af bankrenterne for lån minus ENSrenterne for de samme lån plus ENS-renterne for indskud minus bankrenterne for de samme indskud Der beregnes kun FISIM for lån/indskud, der ydes/modtages af institutioner. De institutioner behøver ikke være residente; det samme gælder for den institutions kunder. Der forekommer både import og eksport af FISIM. Den institution skal ikke nødvendigvis tilbyde både indskud og lån. Detailhandleres datterselskaber er eksempler på institutioner, der tilbyder lån uden at modtage indskud. En udlåner, der har tilstrækkelig detaljerede regnskaber til at blive betragtet som et selskab eller et kvasiselskab, kan modtage FISIM For at kunne vurdere effekten på BNP og nationalindkomsten af, at der foretages en fordeling af FISIM, sammenlignet med, at FISIM ikke fordeles, skal der tages hensyn til fem forskellige tilfælde: DA 2 DA

4 a) Residente yder lån og modtager indskud med henblik på forbrug i produktionen hos markedsproducenter (herunder husholdninger som ejere af personlige foretagender og boliger): De s produktion af FISIM opvejes af markedsproducenternes forbrug i produktionen. Der er derfor ingen effekt på BNP og nationalindkomsten. b) Residente yder lån og modtager indskud med henblik på ikkemarkedsproducenters forbrug i produktionen og husholdningers forbrug: Når ikke-markedsproducenter forbruger FISIM i produktionen, øges disse producenters produktion med samme beløb, da forbrug i produktionen indgår i summen af deres omkostninger, og den modsvarende strøm er en stigning i udgifterne til forbrug. BNP og nationalindkomsten øges derfor med det fordelte FISIM-beløb. Når FISIM forbruges af husholdningerne i deres egenskab af forbrugere, øges BNP og nationalindkomsten ligeledes med det fordelte FISIM-beløb. c) Residente yder lån til og modtager indskud fra ikke-residenter, som ikke er (eksport af FISIM): Eksport af FISIM registreres, hvorved BNP stiger. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst opvejes denne stigning dog af et fald i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM trækkes fra de renter, der er modtaget på lån, og lægges til de renter, der er betalt på indskud). Eksport af FISIM påvirker derfor ikke nationalindkomsten. d) Ikke-residente yder lån og modtager indskud med henblik på forbrug i produktionen hos markedsproducenter, herunder husholdninger som ejere af personlige foretagender og boliger (import af FISIM): BNP falder med et beløb svarende til denne kategori af importeret FISIM, da den modsvarende strøm er forbrug i produktionen. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst opvejes dette fald dog af en stigning i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM lægges til de renter, der er modtaget på indskud, og trækkes fra til de renter, der er betalt på lån). Denne kategori af import påvirker derfor ikke nationalindkomsten. e) Ikke-residente yder lån og modtager indskud med henblik på ikkemarkedsproducenters forbrug i produktionen og husholdningers forbrug (import af FISIM): Ikke-markedsproducenters import af FISIM svarer til forbrug i produktionen. Disse producenters produktion øges med samme beløb, da forbrug i produktionen indgår i summen af deres omkostninger, og den modsvarende strøm er en stigning i udgifterne til forbrug. Når BNP opgøres fra produktionssiden, modsvares stigningen i forbrug i produktionen af stigningen i produktionen, mens værditilvæksten forbliver uændret. Når BNP opgøres fra anvendelsessiden, udlignes stigningen i udgifter til forbrug af stigningen i import af tjenester. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst sker der dog en stigning i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM lægges til de renter, der er modtaget på indskud, og trækkes fra de renter, der er betalt på lån). Nationalindkomsten stiger derfor med et beløb svarende til denne kategori af importeret FISIM. DA 3 DA

5 Når husholdningerne i deres egenskab af forbrugere importerer FISIM, påvirker det ikke BNP, men nationalindkomsten stiger, da der sker en stigning i modtagne minus betalte renter i forhold til udlandet. Der beregnes pr. konvention ikke FISIM for interbanklån og -indskud mellem residente og heller ikke mellem residente og ikke-residente. Dog anvendes interbanklån og -indskud til at beregne referencerenter Ud fra de ovenfor beskrevne fem tilfælde (se 14.04) kan virkningerne af fordelingen af FISIM for BNP og nationalindkomst sammenfattes som følger: a) BNP stiger med det FISIM-beløb, der produceres af residente og fordeles på sektor S.13 (offentlig forvaltning og service), S.14 (husholdninger som forbrugere), S.15 (NPISH'er) og S.2 (udlandet). b) BNP falder med et beløb svarende til den importeret FISIM, der fordeles på S.11 (ikke selskaber), S.12 bortset fra S.121, S.122 og S.125 ( selskaber bortset fra centralbanken, pengeinstitutter og andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) og S.14 (husholdninger som ejere af boliger og personlige foretagender). c) Nationalindkomsten stiger med det FISIM-beløb (produceret af residente eller importeret), der fordeles på sektor S.13 (offentlig forvaltning og service), S.14 (husholdninger som forbrugere) og S.15 (NPISH'er). II. BEREGNING AF PRODUKTIONEN AF FISIM FOR SEKTOR S.122 OG S FISIM produceres af følgende : centralbanken (S.121), pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) og andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) FISIM-beregningerne vedrører fortrinsvis delsektor S.122 og S.125; der beregnes pr. konvention ikke FISIM for centralbanken (se del VI). DA 4 DA

6 a) Databehov For hver af delsektorerne S.122 og S.125 er der behov for data i form af en tabel over beholdninger af lån og indskud opdelt på brugersektorer og gennemsnitligt fordelt over en periode på fire kvartaler med de tilsvarende påløbne renter. Renterne beregnes efter fordelingen af rentetilskud på modtagerne. b) Referencerenter På statuskontiene for de, som tilhører S.122 og S.125, deles låne- og indskudspositioner med residente enheder op, således at man kan sondre mellem: lån og indskud som led i interbanktransaktioner (dvs. mellem de FISIM-ydende institutionelle enheder i sektor S.122 og S.125) lån og indskud mellem de og de institutionelle brugersektorer (S.11 andre delsektorer af S.12 S.13 S.14 S.15) (undtagen centralbanker). Lån og indskud med udlandet (S.2) deles ligeledes op i lån og indskud med ikke-residente og lån og indskud med andre ikke-residenter Intern referencerente Til opgørelse af de residente s produktion af FISIM efter resident institutionel brugersektor beregnes den "interne" referencerente som forholdet mellem modtagne renter af lån inden for og mellem S.122 og S.125 og beholdninger af lån inden for og mellem S.122 og S.125 som følger: modtagne renter af lån inden for og mellem S.122 og S.125 beholdninger af lån inden for og mellem S.122 og S.125. I teorien er den interne referencerente den samme, uanset om den baseres på data for indskud eller for lån. På grund af manglende datakonsistens vil en beregning baseret på indskud dog give et andet resultat end en beregning baseret på lån. Hvis dataene for indskud er mere pålidelige, bør den interne referencerente for interbankindskud beregnes som forholdet mellem: betalte renter af indskud inden for og mellem S.122 og S.125 beholdninger af indskud inden for og mellem S.122 og S.125. Hvis dataene for lån og indskud er lige pålidelige, bør den interne referencerente for interbanklån og -indskud beregnes som forholdet mellem modtagne renter af lån plus betalte renter af indskud mellem og beholdninger af lån plus beholdninger af indskud, som har modtaget fra andre. I tilfælde, hvor residente yder lån til og modtager indskud fra deres residente kunder i udenlandsk valuta, skal der beregnes en række "interne" referencerenter for de forskellige valutaer eller valutagrupper, hvis dette forbedrer estimaterne betydeligt. I givet DA 5 DA

7 fald skal både beregningen af de "interne" referencerenter og de residente s lån til og indskud fra de enkelte brugersektorer opdeles i valutaer eller valutagrupper Eksterne referencerenter Til beregning af import og eksport af FISIM anvendes som referencerente den gennemsnitlige interbankrente vægtet med positionerne på de s statuskonto "lån mellem residente på den ene side og ikke-residente på den anden side" og "indskud mellem residente på den ene side og ikkeresidente på den anden side". Den eksterne referencerente beregnes således som forholdet mellem renter af lån plus renter af indskud mellem residente og ikkeresidente på den ene side og beholdninger af lån plus beholdninger af indskud mellem residente og ikke-residente på den anden side. Der skal beregnes en række eksterne referencerenter for forskellige valutaer eller valutagrupper, hvis der foreligger data for de enkelte valutaer/valutagrupper for følgende kategorier, og hvis det forbedrer estimaterne betydeligt: a) lån og indskud mellem ikke-residente og de enkelte brugersektorer b) lån og indskud mellem residente og ikke-residente brugere. c) Detaljeret underopdeling af FISIM efter institutionelle sektorer Der beregnes pr. konvention ikke interbank-fisim mellem residente og heller ikke mellem residente og ikke-residente. Der beregnes kun FISIM for institutionelle brugersektorer, som ikke er banker. For hver institutionel sektor, som ikke er en finansiel formidler, skal der opstilles følgende tabel over lån ydet af og indskud hos residente : Beholdning Renter modtaget af residente Beholdning Renter betalt af residente Lån ydet af residente (S.122 og S.125) Indskud hos residente (S.122 og S.125) FISIM i alt efter institutionelle sektorer beregnes som summen af FISIM for lån, der ydes til den institutionelle sektor, og FISIM for den institutionelle sektors indskud. FISIM for lån ydet til den institutionelle sektor beregnes som modtagne renter på lån minus (lånebeholdning ganget med den interne referencerente). DA 6 DA

8 FISIM for den institutionelle sektors indskud beregnes som (beholdning af indskud ganget med den interne referencerente) minus betalte renter på indskud. En del af produktionen eksporteres; af statuskontoen for kan man aflæse følgende: Renter modtaget af residente Beholdning Beholdning Renter betalt af residente Lån til ikkeresidenter, bortset fra banker Indskud hos ikkeresidenter, bortset fra banker Eksport af FISIM for lån ydet til ikke-residenter (bortset fra ) beregnes ved hjælp af den eksterne interbankreferencerente som modtagne renter minus (lånebeholdning ganget med den eksterne referencerente). Eksport af FISIM for ikke-residenters (bortset fra s) indskud beregnes som (indskudsbeholdning ganget med den eksterne referencerente) minus betalte renter. Hvis der anvendes en række referencerenter for forskellige valutaer eller valutagrupper, opdeles lån og indskud efter både institutionelle brugersektorer og de pågældende valutaer (eller valutagrupper). d) Underopdeling af FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug FISIM henført til husholdninger opdeles i følgende kategorier: a) husholdningers forbrug i produktionen i deres egenskab af boligejere b) husholdningers forbrug i produktionen i deres egenskab af ejere af personlige foretagender c) husholdningers forbrug. Beregningsmetoden medfører en opdeling af lån til husholdninger (beholdninger og renter) på følgende kategorier: d) boliglån e) lån til husholdninger i deres egenskab af ejere af personlige foretagender f) andre lån til husholdninger. DA 7 DA

9 Lån til husholdninger i deres egenskab af personlige foretagender og boliglån anføres almindeligvis særskilt i de forskellige opdelinger af lån i finans- og valutastatistikker. Andre lån til husholdninger er den residualpost, der fremkommer ved at trække de to ovenfor nævnte kategorier af lån fra de samlede lån. FISIM for lån til husholdninger fordeles på de tre kategorier på grundlag af oplysninger om beholdninger og renter for hver af de tre grupper. Boliglån er ikke det samme som realkreditlån, da realkreditlån kan have andre formål. Husholdningers indskud opdeles i: g) husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender h) husholdningers indskud som forbrugere. Hvis der ikke foreligger statistiske oplysninger om husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender, beregnes beholdninger af indskud ved hjælp af én af følgende metoder: Metode 1 Beholdningerne af indskud beregnes ud fra den antagelse, at forholdet mellem beholdninger af indskud og observeret værditilvækst for de mindste selskaber også gælder for personlige foretagender. Metode 2 Beholdningerne af indskud beregnes ud fra den antagelse, at forholdet mellem beholdninger af indskud og observeret omsætning for de mindste selskaber også gælder for personlige foretagender. FISIM for husholdningers indskud fordeles mellem FISIM for husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender og FISIM for husholdningers indskud i deres egenskab af forbrugere på grundlag af de gennemsnitlige beholdninger i disse to kategorier, for hvilke der - på grund af manglende oplysninger - kan anvendes samme rentesats. Alternativt, når der ikke foreligger detaljerede oplysninger om husholdningernes lån og indskud, fordeles FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug således, at alle lån henføres til husholdninger i deres egenskab af producenter eller boligejere, og alle indskud henføres til husholdninger i deres egenskab af forbrugere. III. BEREGNING AF IMPORTERET FISIM Ikke-residente yder lån til residenter og modtager indskud fra residenter. For hver institutionel sektor opstilles følgende tabel. Beholdning Renter modtaget af ikkeresidente Beholdning Renter betalt af ikkeresidente DA 8 DA

10 Lån ydet af ikke-residente og betalt af residente brugere Indskud hos ikkeresidente og modtaget af residente brugere Import af FISIM beregnes for hver institutionel sektor som følger: Import af FISIM for lån beregnes som renter modtaget af ikke-residente minus (lånebeholdning ganget med den eksterne referencerente) Import af FISIM for indskud beregnes som (indskudsbeholdning ganget med den eksterne referencerente) minus renter betalt af ikke-residente. Det anbefales, at man anvender en række eksterne referencerenter for de forskellige valutaer eller valutagrupper (se ). IV. MÆNGDEMÅL FOR FISIM Et mængdemål for FISIM beregnes ud fra beholdninger af lån og indskud deflateret til basisperiodens priser med et generelt prisindeks som f.eks. den implicitte prisdeflator for den endelige indenlandske efterspørgsel. Prisen på FISIM består af to elementer, hvoraf det første er forskellen mellem bankrenten og referencerenten (eller omvendt for indskud), der udgør den margen, som den formidler indtjener, og det andet er det prisindeks, der anvendes til at deflatere beholdninger af lån og indskud til basisperiodens priser. Et mængdemål for FISIM beregnes som følger: FISIM i mængde for lån til den institutionelle sektor FISIM for lån til den institutionelle sektor = prisindeks margen i basisperioden x effektiv margen FISIM for indskud fra DA 9 DA

11 FISIM i mængde for indskud fra den institutionelle sektor den institutionelle sektor = prisindeks margen i basisperioden x effektiv margen Margen i basisperioden for lån er lig med effektiv udlånsrente minus referencerente. Margen i basisperioden for indskud er lig med referencerente minus effektiv indskudsrente. Nominelt er den effektive margen lig med forholdet FISIM/beholdning, således, at hvis man erstatter den effektive margen med dette forhold i de to ovenstående formler, opnår man følgende: FISIM i mængde for lån til den institutionelle sektor Beholdninger af lån til den institutionelle sektor = prisindeks x margen i basisperioden FISIM i mængde for indskud fra den institutionelle sektor Beholdninger af indskud fra den institutionelle sektor = prisindeks x margen i basisperioden V. BEREGNING AF FISIM EFTER BRANCHE Fordelingen af FISIM på brugerbrancher er baseret på de enkelte branchers beholdninger af lån og indskud, og, hvis disse oplysninger ikke er pålidelige, på produktionen i hver enkelt branche. VI. CENTRALBANKENS PRODUKTION Centralbankens produktion opgøres pr. konvention som summen af dens omkostninger, dvs. forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital og andre produktionsskatter minus produktionssubsidier. Der skal ikke beregnes FISIM for centralbanken. Provisioner og gebyrer for direkte målte tjenester, som centralbanken fakturerer både residente og ikke-residente enheder, bør henføres til disse enheder. Kun den del af centralbankens samlede produktion (summen af omkostninger minus provisioner og gebyrer), der ikke sælges, skal pr. konvention henføres til andre s forbrug i produktionen: delsektor S.122 (pengeinstitutter, undtagen centralbanken) DA 10 DA

12 og S.125 (andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) i forhold til hver af disse delsektorers respektive værditilvækst. For at få kontiene i delsektor S.122 og S.125 til at balancere skal deres respektive forbrug i produktionen af centralbankens tjenester opvejes af en løbende overførsel på samme beløb (klassificeret under D andre diverse løbende overførsler ) modtaget fra centralbanken. DA 11 DA