BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union"

Transkript

1 DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA

3 BILAG A KAPITEL 14: INDIREKTE MÅLTE FINANSIELLE FORMIDLINGSTJENESTER (FISIM) I. FISIM-BEGREBET OG EFFEKTEN PÅ HOVEDAGGREGATERNE AF FORDELINGEN AF FISIM PÅ BRUGERNE En af de måder, hvorpå der traditionelt ydes tjenester, er ved finansiel formidling. Herved forstås, at en finansiel institution som f.eks. en bank modtager indskud fra enheder, der ønsker at modtage renter af midler, og låner dem ud til enheder, der ikke har tilstrækkelige midler til at dække deres behov. Banken skaber således forudsætninger for, at den første enhed låner penge til den anden enhed. Den enhed, der udlåner midlerne, accepterer en lavere rente end den, der betales af låntageren. "Referencerenten" er den rentesats, som både långiver og låntager ville finde fuldt tilfredsstillende. Forskellen mellem referencerenten og den rente, der reelt betales til indskyderne og skal betales af låntagerne, er en indirekte målt finansiel formidlingstjeneste (FISIM). FISIM i alt er summen af de to implicitte gebyrer, der betales af låntageren og långiveren Det er imidlertid sjældent, at den institutions udlånte midler nøjagtigt svarer til de midler, den får som indskud. Nogle midler kan være modtaget som indskud, men endnu ikke blevet udlånt; nogle lån kan være finansieret af bankens egenkapital og ikke af lånte midler. En indskyder modtager imidlertid samme rente og formidlingstjeneste, uanset om den pågældendes midler udlånes eller ej, og låntageren betaler samme rente og modtager samme formidlingstjeneste, uanset om dennes midler finansieres af lånte midler eller af bankens egenkapital. FISIM opgøres derfor for alle den institutions lån og indskud, uanset hvor midlerne kommer fra. De rentebeløb, der skal registreres, beregnes som referencerenten ganget med de pågældende udlånte eller indskudte beløb. Forskellen mellem disse beløb og de beløb, der reelt modtages af eller betales til den institution, registreres som et indirekte administrationsgebyr, der betales af låntageren eller indskyderen til den institution. De beløb, der registreres i systemet som renter, kaldes "ENS-renter", og de samlede beløb, den institution reelt modtager eller betaler, kaldes "bankrenter". Det samlede implicitte administrationsgebyr er summen af bankrenterne for lån minus ENSrenterne for de samme lån plus ENS-renterne for indskud minus bankrenterne for de samme indskud Der beregnes kun FISIM for lån/indskud, der ydes/modtages af institutioner. De institutioner behøver ikke være residente; det samme gælder for den institutions kunder. Der forekommer både import og eksport af FISIM. Den institution skal ikke nødvendigvis tilbyde både indskud og lån. Detailhandleres datterselskaber er eksempler på institutioner, der tilbyder lån uden at modtage indskud. En udlåner, der har tilstrækkelig detaljerede regnskaber til at blive betragtet som et selskab eller et kvasiselskab, kan modtage FISIM For at kunne vurdere effekten på BNP og nationalindkomsten af, at der foretages en fordeling af FISIM, sammenlignet med, at FISIM ikke fordeles, skal der tages hensyn til fem forskellige tilfælde: DA 2 DA

4 a) Residente yder lån og modtager indskud med henblik på forbrug i produktionen hos markedsproducenter (herunder husholdninger som ejere af personlige foretagender og boliger): De s produktion af FISIM opvejes af markedsproducenternes forbrug i produktionen. Der er derfor ingen effekt på BNP og nationalindkomsten. b) Residente yder lån og modtager indskud med henblik på ikkemarkedsproducenters forbrug i produktionen og husholdningers forbrug: Når ikke-markedsproducenter forbruger FISIM i produktionen, øges disse producenters produktion med samme beløb, da forbrug i produktionen indgår i summen af deres omkostninger, og den modsvarende strøm er en stigning i udgifterne til forbrug. BNP og nationalindkomsten øges derfor med det fordelte FISIM-beløb. Når FISIM forbruges af husholdningerne i deres egenskab af forbrugere, øges BNP og nationalindkomsten ligeledes med det fordelte FISIM-beløb. c) Residente yder lån til og modtager indskud fra ikke-residenter, som ikke er (eksport af FISIM): Eksport af FISIM registreres, hvorved BNP stiger. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst opvejes denne stigning dog af et fald i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM trækkes fra de renter, der er modtaget på lån, og lægges til de renter, der er betalt på indskud). Eksport af FISIM påvirker derfor ikke nationalindkomsten. d) Ikke-residente yder lån og modtager indskud med henblik på forbrug i produktionen hos markedsproducenter, herunder husholdninger som ejere af personlige foretagender og boliger (import af FISIM): BNP falder med et beløb svarende til denne kategori af importeret FISIM, da den modsvarende strøm er forbrug i produktionen. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst opvejes dette fald dog af en stigning i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM lægges til de renter, der er modtaget på indskud, og trækkes fra til de renter, der er betalt på lån). Denne kategori af import påvirker derfor ikke nationalindkomsten. e) Ikke-residente yder lån og modtager indskud med henblik på ikkemarkedsproducenters forbrug i produktionen og husholdningers forbrug (import af FISIM): Ikke-markedsproducenters import af FISIM svarer til forbrug i produktionen. Disse producenters produktion øges med samme beløb, da forbrug i produktionen indgår i summen af deres omkostninger, og den modsvarende strøm er en stigning i udgifterne til forbrug. Når BNP opgøres fra produktionssiden, modsvares stigningen i forbrug i produktionen af stigningen i produktionen, mens værditilvæksten forbliver uændret. Når BNP opgøres fra anvendelsessiden, udlignes stigningen i udgifter til forbrug af stigningen i import af tjenester. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst sker der dog en stigning i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM lægges til de renter, der er modtaget på indskud, og trækkes fra de renter, der er betalt på lån). Nationalindkomsten stiger derfor med et beløb svarende til denne kategori af importeret FISIM. DA 3 DA

5 Når husholdningerne i deres egenskab af forbrugere importerer FISIM, påvirker det ikke BNP, men nationalindkomsten stiger, da der sker en stigning i modtagne minus betalte renter i forhold til udlandet. Der beregnes pr. konvention ikke FISIM for interbanklån og -indskud mellem residente og heller ikke mellem residente og ikke-residente. Dog anvendes interbanklån og -indskud til at beregne referencerenter Ud fra de ovenfor beskrevne fem tilfælde (se 14.04) kan virkningerne af fordelingen af FISIM for BNP og nationalindkomst sammenfattes som følger: a) BNP stiger med det FISIM-beløb, der produceres af residente og fordeles på sektor S.13 (offentlig forvaltning og service), S.14 (husholdninger som forbrugere), S.15 (NPISH'er) og S.2 (udlandet). b) BNP falder med et beløb svarende til den importeret FISIM, der fordeles på S.11 (ikke selskaber), S.12 bortset fra S.121, S.122 og S.125 ( selskaber bortset fra centralbanken, pengeinstitutter og andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) og S.14 (husholdninger som ejere af boliger og personlige foretagender). c) Nationalindkomsten stiger med det FISIM-beløb (produceret af residente eller importeret), der fordeles på sektor S.13 (offentlig forvaltning og service), S.14 (husholdninger som forbrugere) og S.15 (NPISH'er). II. BEREGNING AF PRODUKTIONEN AF FISIM FOR SEKTOR S.122 OG S FISIM produceres af følgende : centralbanken (S.121), pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) og andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) FISIM-beregningerne vedrører fortrinsvis delsektor S.122 og S.125; der beregnes pr. konvention ikke FISIM for centralbanken (se del VI). DA 4 DA

6 a) Databehov For hver af delsektorerne S.122 og S.125 er der behov for data i form af en tabel over beholdninger af lån og indskud opdelt på brugersektorer og gennemsnitligt fordelt over en periode på fire kvartaler med de tilsvarende påløbne renter. Renterne beregnes efter fordelingen af rentetilskud på modtagerne. b) Referencerenter På statuskontiene for de, som tilhører S.122 og S.125, deles låne- og indskudspositioner med residente enheder op, således at man kan sondre mellem: lån og indskud som led i interbanktransaktioner (dvs. mellem de FISIM-ydende institutionelle enheder i sektor S.122 og S.125) lån og indskud mellem de og de institutionelle brugersektorer (S.11 andre delsektorer af S.12 S.13 S.14 S.15) (undtagen centralbanker). Lån og indskud med udlandet (S.2) deles ligeledes op i lån og indskud med ikke-residente og lån og indskud med andre ikke-residenter Intern referencerente Til opgørelse af de residente s produktion af FISIM efter resident institutionel brugersektor beregnes den "interne" referencerente som forholdet mellem modtagne renter af lån inden for og mellem S.122 og S.125 og beholdninger af lån inden for og mellem S.122 og S.125 som følger: modtagne renter af lån inden for og mellem S.122 og S.125 beholdninger af lån inden for og mellem S.122 og S.125. I teorien er den interne referencerente den samme, uanset om den baseres på data for indskud eller for lån. På grund af manglende datakonsistens vil en beregning baseret på indskud dog give et andet resultat end en beregning baseret på lån. Hvis dataene for indskud er mere pålidelige, bør den interne referencerente for interbankindskud beregnes som forholdet mellem: betalte renter af indskud inden for og mellem S.122 og S.125 beholdninger af indskud inden for og mellem S.122 og S.125. Hvis dataene for lån og indskud er lige pålidelige, bør den interne referencerente for interbanklån og -indskud beregnes som forholdet mellem modtagne renter af lån plus betalte renter af indskud mellem og beholdninger af lån plus beholdninger af indskud, som har modtaget fra andre. I tilfælde, hvor residente yder lån til og modtager indskud fra deres residente kunder i udenlandsk valuta, skal der beregnes en række "interne" referencerenter for de forskellige valutaer eller valutagrupper, hvis dette forbedrer estimaterne betydeligt. I givet DA 5 DA

7 fald skal både beregningen af de "interne" referencerenter og de residente s lån til og indskud fra de enkelte brugersektorer opdeles i valutaer eller valutagrupper Eksterne referencerenter Til beregning af import og eksport af FISIM anvendes som referencerente den gennemsnitlige interbankrente vægtet med positionerne på de s statuskonto "lån mellem residente på den ene side og ikke-residente på den anden side" og "indskud mellem residente på den ene side og ikkeresidente på den anden side". Den eksterne referencerente beregnes således som forholdet mellem renter af lån plus renter af indskud mellem residente og ikkeresidente på den ene side og beholdninger af lån plus beholdninger af indskud mellem residente og ikke-residente på den anden side. Der skal beregnes en række eksterne referencerenter for forskellige valutaer eller valutagrupper, hvis der foreligger data for de enkelte valutaer/valutagrupper for følgende kategorier, og hvis det forbedrer estimaterne betydeligt: a) lån og indskud mellem ikke-residente og de enkelte brugersektorer b) lån og indskud mellem residente og ikke-residente brugere. c) Detaljeret underopdeling af FISIM efter institutionelle sektorer Der beregnes pr. konvention ikke interbank-fisim mellem residente og heller ikke mellem residente og ikke-residente. Der beregnes kun FISIM for institutionelle brugersektorer, som ikke er banker. For hver institutionel sektor, som ikke er en finansiel formidler, skal der opstilles følgende tabel over lån ydet af og indskud hos residente : Beholdning Renter modtaget af residente Beholdning Renter betalt af residente Lån ydet af residente (S.122 og S.125) Indskud hos residente (S.122 og S.125) FISIM i alt efter institutionelle sektorer beregnes som summen af FISIM for lån, der ydes til den institutionelle sektor, og FISIM for den institutionelle sektors indskud. FISIM for lån ydet til den institutionelle sektor beregnes som modtagne renter på lån minus (lånebeholdning ganget med den interne referencerente). DA 6 DA

8 FISIM for den institutionelle sektors indskud beregnes som (beholdning af indskud ganget med den interne referencerente) minus betalte renter på indskud. En del af produktionen eksporteres; af statuskontoen for kan man aflæse følgende: Renter modtaget af residente Beholdning Beholdning Renter betalt af residente Lån til ikkeresidenter, bortset fra banker Indskud hos ikkeresidenter, bortset fra banker Eksport af FISIM for lån ydet til ikke-residenter (bortset fra ) beregnes ved hjælp af den eksterne interbankreferencerente som modtagne renter minus (lånebeholdning ganget med den eksterne referencerente). Eksport af FISIM for ikke-residenters (bortset fra s) indskud beregnes som (indskudsbeholdning ganget med den eksterne referencerente) minus betalte renter. Hvis der anvendes en række referencerenter for forskellige valutaer eller valutagrupper, opdeles lån og indskud efter både institutionelle brugersektorer og de pågældende valutaer (eller valutagrupper). d) Underopdeling af FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug FISIM henført til husholdninger opdeles i følgende kategorier: a) husholdningers forbrug i produktionen i deres egenskab af boligejere b) husholdningers forbrug i produktionen i deres egenskab af ejere af personlige foretagender c) husholdningers forbrug. Beregningsmetoden medfører en opdeling af lån til husholdninger (beholdninger og renter) på følgende kategorier: d) boliglån e) lån til husholdninger i deres egenskab af ejere af personlige foretagender f) andre lån til husholdninger. DA 7 DA

9 Lån til husholdninger i deres egenskab af personlige foretagender og boliglån anføres almindeligvis særskilt i de forskellige opdelinger af lån i finans- og valutastatistikker. Andre lån til husholdninger er den residualpost, der fremkommer ved at trække de to ovenfor nævnte kategorier af lån fra de samlede lån. FISIM for lån til husholdninger fordeles på de tre kategorier på grundlag af oplysninger om beholdninger og renter for hver af de tre grupper. Boliglån er ikke det samme som realkreditlån, da realkreditlån kan have andre formål. Husholdningers indskud opdeles i: g) husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender h) husholdningers indskud som forbrugere. Hvis der ikke foreligger statistiske oplysninger om husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender, beregnes beholdninger af indskud ved hjælp af én af følgende metoder: Metode 1 Beholdningerne af indskud beregnes ud fra den antagelse, at forholdet mellem beholdninger af indskud og observeret værditilvækst for de mindste selskaber også gælder for personlige foretagender. Metode 2 Beholdningerne af indskud beregnes ud fra den antagelse, at forholdet mellem beholdninger af indskud og observeret omsætning for de mindste selskaber også gælder for personlige foretagender. FISIM for husholdningers indskud fordeles mellem FISIM for husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender og FISIM for husholdningers indskud i deres egenskab af forbrugere på grundlag af de gennemsnitlige beholdninger i disse to kategorier, for hvilke der - på grund af manglende oplysninger - kan anvendes samme rentesats. Alternativt, når der ikke foreligger detaljerede oplysninger om husholdningernes lån og indskud, fordeles FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug således, at alle lån henføres til husholdninger i deres egenskab af producenter eller boligejere, og alle indskud henføres til husholdninger i deres egenskab af forbrugere. III. BEREGNING AF IMPORTERET FISIM Ikke-residente yder lån til residenter og modtager indskud fra residenter. For hver institutionel sektor opstilles følgende tabel. Beholdning Renter modtaget af ikkeresidente Beholdning Renter betalt af ikkeresidente DA 8 DA

10 Lån ydet af ikke-residente og betalt af residente brugere Indskud hos ikkeresidente og modtaget af residente brugere Import af FISIM beregnes for hver institutionel sektor som følger: Import af FISIM for lån beregnes som renter modtaget af ikke-residente minus (lånebeholdning ganget med den eksterne referencerente) Import af FISIM for indskud beregnes som (indskudsbeholdning ganget med den eksterne referencerente) minus renter betalt af ikke-residente. Det anbefales, at man anvender en række eksterne referencerenter for de forskellige valutaer eller valutagrupper (se ). IV. MÆNGDEMÅL FOR FISIM Et mængdemål for FISIM beregnes ud fra beholdninger af lån og indskud deflateret til basisperiodens priser med et generelt prisindeks som f.eks. den implicitte prisdeflator for den endelige indenlandske efterspørgsel. Prisen på FISIM består af to elementer, hvoraf det første er forskellen mellem bankrenten og referencerenten (eller omvendt for indskud), der udgør den margen, som den formidler indtjener, og det andet er det prisindeks, der anvendes til at deflatere beholdninger af lån og indskud til basisperiodens priser. Et mængdemål for FISIM beregnes som følger: FISIM i mængde for lån til den institutionelle sektor FISIM for lån til den institutionelle sektor = prisindeks margen i basisperioden x effektiv margen FISIM for indskud fra DA 9 DA

11 FISIM i mængde for indskud fra den institutionelle sektor den institutionelle sektor = prisindeks margen i basisperioden x effektiv margen Margen i basisperioden for lån er lig med effektiv udlånsrente minus referencerente. Margen i basisperioden for indskud er lig med referencerente minus effektiv indskudsrente. Nominelt er den effektive margen lig med forholdet FISIM/beholdning, således, at hvis man erstatter den effektive margen med dette forhold i de to ovenstående formler, opnår man følgende: FISIM i mængde for lån til den institutionelle sektor Beholdninger af lån til den institutionelle sektor = prisindeks x margen i basisperioden FISIM i mængde for indskud fra den institutionelle sektor Beholdninger af indskud fra den institutionelle sektor = prisindeks x margen i basisperioden V. BEREGNING AF FISIM EFTER BRANCHE Fordelingen af FISIM på brugerbrancher er baseret på de enkelte branchers beholdninger af lån og indskud, og, hvis disse oplysninger ikke er pålidelige, på produktionen i hver enkelt branche. VI. CENTRALBANKENS PRODUKTION Centralbankens produktion opgøres pr. konvention som summen af dens omkostninger, dvs. forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital og andre produktionsskatter minus produktionssubsidier. Der skal ikke beregnes FISIM for centralbanken. Provisioner og gebyrer for direkte målte tjenester, som centralbanken fakturerer både residente og ikke-residente enheder, bør henføres til disse enheder. Kun den del af centralbankens samlede produktion (summen af omkostninger minus provisioner og gebyrer), der ikke sælges, skal pr. konvention henføres til andre s forbrug i produktionen: delsektor S.122 (pengeinstitutter, undtagen centralbanken) DA 10 DA

12 og S.125 (andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) i forhold til hver af disse delsektorers respektive værditilvækst. For at få kontiene i delsektor S.122 og S.125 til at balancere skal deres respektive forbrug i produktionen af centralbankens tjenester opvejes af en løbende overførsel på samme beløb (klassificeret under D andre diverse løbende overførsler ) modtaget fra centralbanken. DA 11 DA

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.6.2002 KOM(2002) 333 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 15 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union 2010

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union 2010 DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 02 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 21 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 16 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag LÅN 1q Begreber i forbindelse med lån En stor del af forbruget i det danske samfund finansieres ved hjælp af lån. Mange af os låner penge når vi skal købe større forbrugsgoder, såsom biler. Lån er imidlertid

Læs mere

PRISER OG VILKÅR GENERELT

PRISER OG VILKÅR GENERELT INDHOLD Side DOKUMENTGEBYR OG BEVILLINGSPROVISION 2 Dokumentgebyr 2 Bevillingsprovision 2 HANDEL MED FINANSIELLE INSTRUMENTER 2 KLAGEVEJLEDNING 2 RENTE, LØBENDE PROVISION OG DEKORT 2 Renteberegning 2 Tillæg

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag.

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag. - 1 - Låntyper I bogens del 2 kan du læse om Procent og rente (s. 41-66). Vi vil i materialet her gå lidt videre til mere komplicerede renteberegninger ved forskellige låntyper. Stoffet er et muligt supplement

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

(2014/192/EU) under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5 og 46.

(2014/192/EU) under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5 og 46. L 104/72 DA 8.4.2014 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 24. februar 2014 om Det Europæiske System af Centralbankers tilrettelæggelse af de forberedende foranstaltninger til indsamlingen af granulære

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Til Nasdaq Copenhagen. 5. februar 2015. Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni 2014

Til Nasdaq Copenhagen. 5. februar 2015. Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni 2014 Til Nasdaq Copenhagen 5. februar 2015 offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni offentliggør tillæg 3 til basisprospekt for udstedelse af særligt dækkede obligationer, realkreditobligationer,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) 8.4.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 94/75 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 290/2009 af 31. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK KAPITEL 1 1 THERKILD THERKILDSEN NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 THERKILD THERKILDSEN Nationalregnskab og økonomisk statistik Økonomisk velfærd som den belyses i officiel

Læs mere

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale ELPASO BERN WEISS CHAMBERS SKUESPIL BERN WEISS PÅ SAGEN, BARRISTER BERN WEISS, REF SAG FILEN / 998.23, Februar 26th, 2013. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale MENS undertegnede

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014 Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen Aktiviteter i tal 2014 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år også steget i 2014.

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter I medfør af 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

7.11.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 297/51

7.11.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 297/51 7.11.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 297/51 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1072/2013 af 24. september 2013 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1332/2013 af 13. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 25/2009. af 19. december 2008

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 25/2009. af 19. december 2008 L 15/14 DA Den Europæiske Unions Tidende 20.1.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Indberetning til Nationalbanken Oversigt over datakontroller for indberetningen af finansielle mellemværender

Indberetning til Nationalbanken Oversigt over datakontroller for indberetningen af finansielle mellemværender DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 28. juli 2014 Indberetning til Nationalbanken Oversigt over datakontroller for indberetningen af finansielle mellemværender 1. Indledning Oversigten beskriver

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Rente, lån og opsparing

Rente, lån og opsparing Rente, lån og opsparing Simpel rente og sammensat rente... 107 Nogle vigtige begreber omkring lån og opsparing... 109 Serielån... 110 Annuitetslån... 111 Opsparing... 115 Rente, lån og opsparing Side 106

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere