BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union"

Transkript

1 DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA

3 BILAG A KAPITEL 14: INDIREKTE MÅLTE FINANSIELLE FORMIDLINGSTJENESTER (FISIM) I. FISIM-BEGREBET OG EFFEKTEN PÅ HOVEDAGGREGATERNE AF FORDELINGEN AF FISIM PÅ BRUGERNE En af de måder, hvorpå der traditionelt ydes tjenester, er ved finansiel formidling. Herved forstås, at en finansiel institution som f.eks. en bank modtager indskud fra enheder, der ønsker at modtage renter af midler, og låner dem ud til enheder, der ikke har tilstrækkelige midler til at dække deres behov. Banken skaber således forudsætninger for, at den første enhed låner penge til den anden enhed. Den enhed, der udlåner midlerne, accepterer en lavere rente end den, der betales af låntageren. "Referencerenten" er den rentesats, som både långiver og låntager ville finde fuldt tilfredsstillende. Forskellen mellem referencerenten og den rente, der reelt betales til indskyderne og skal betales af låntagerne, er en indirekte målt finansiel formidlingstjeneste (FISIM). FISIM i alt er summen af de to implicitte gebyrer, der betales af låntageren og långiveren Det er imidlertid sjældent, at den institutions udlånte midler nøjagtigt svarer til de midler, den får som indskud. Nogle midler kan være modtaget som indskud, men endnu ikke blevet udlånt; nogle lån kan være finansieret af bankens egenkapital og ikke af lånte midler. En indskyder modtager imidlertid samme rente og formidlingstjeneste, uanset om den pågældendes midler udlånes eller ej, og låntageren betaler samme rente og modtager samme formidlingstjeneste, uanset om dennes midler finansieres af lånte midler eller af bankens egenkapital. FISIM opgøres derfor for alle den institutions lån og indskud, uanset hvor midlerne kommer fra. De rentebeløb, der skal registreres, beregnes som referencerenten ganget med de pågældende udlånte eller indskudte beløb. Forskellen mellem disse beløb og de beløb, der reelt modtages af eller betales til den institution, registreres som et indirekte administrationsgebyr, der betales af låntageren eller indskyderen til den institution. De beløb, der registreres i systemet som renter, kaldes "ENS-renter", og de samlede beløb, den institution reelt modtager eller betaler, kaldes "bankrenter". Det samlede implicitte administrationsgebyr er summen af bankrenterne for lån minus ENSrenterne for de samme lån plus ENS-renterne for indskud minus bankrenterne for de samme indskud Der beregnes kun FISIM for lån/indskud, der ydes/modtages af institutioner. De institutioner behøver ikke være residente; det samme gælder for den institutions kunder. Der forekommer både import og eksport af FISIM. Den institution skal ikke nødvendigvis tilbyde både indskud og lån. Detailhandleres datterselskaber er eksempler på institutioner, der tilbyder lån uden at modtage indskud. En udlåner, der har tilstrækkelig detaljerede regnskaber til at blive betragtet som et selskab eller et kvasiselskab, kan modtage FISIM For at kunne vurdere effekten på BNP og nationalindkomsten af, at der foretages en fordeling af FISIM, sammenlignet med, at FISIM ikke fordeles, skal der tages hensyn til fem forskellige tilfælde: DA 2 DA

4 a) Residente yder lån og modtager indskud med henblik på forbrug i produktionen hos markedsproducenter (herunder husholdninger som ejere af personlige foretagender og boliger): De s produktion af FISIM opvejes af markedsproducenternes forbrug i produktionen. Der er derfor ingen effekt på BNP og nationalindkomsten. b) Residente yder lån og modtager indskud med henblik på ikkemarkedsproducenters forbrug i produktionen og husholdningers forbrug: Når ikke-markedsproducenter forbruger FISIM i produktionen, øges disse producenters produktion med samme beløb, da forbrug i produktionen indgår i summen af deres omkostninger, og den modsvarende strøm er en stigning i udgifterne til forbrug. BNP og nationalindkomsten øges derfor med det fordelte FISIM-beløb. Når FISIM forbruges af husholdningerne i deres egenskab af forbrugere, øges BNP og nationalindkomsten ligeledes med det fordelte FISIM-beløb. c) Residente yder lån til og modtager indskud fra ikke-residenter, som ikke er (eksport af FISIM): Eksport af FISIM registreres, hvorved BNP stiger. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst opvejes denne stigning dog af et fald i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM trækkes fra de renter, der er modtaget på lån, og lægges til de renter, der er betalt på indskud). Eksport af FISIM påvirker derfor ikke nationalindkomsten. d) Ikke-residente yder lån og modtager indskud med henblik på forbrug i produktionen hos markedsproducenter, herunder husholdninger som ejere af personlige foretagender og boliger (import af FISIM): BNP falder med et beløb svarende til denne kategori af importeret FISIM, da den modsvarende strøm er forbrug i produktionen. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst opvejes dette fald dog af en stigning i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM lægges til de renter, der er modtaget på indskud, og trækkes fra til de renter, der er betalt på lån). Denne kategori af import påvirker derfor ikke nationalindkomsten. e) Ikke-residente yder lån og modtager indskud med henblik på ikkemarkedsproducenters forbrug i produktionen og husholdningers forbrug (import af FISIM): Ikke-markedsproducenters import af FISIM svarer til forbrug i produktionen. Disse producenters produktion øges med samme beløb, da forbrug i produktionen indgår i summen af deres omkostninger, og den modsvarende strøm er en stigning i udgifterne til forbrug. Når BNP opgøres fra produktionssiden, modsvares stigningen i forbrug i produktionen af stigningen i produktionen, mens værditilvæksten forbliver uændret. Når BNP opgøres fra anvendelsessiden, udlignes stigningen i udgifter til forbrug af stigningen i import af tjenester. Ved overgangen fra BNP til nationalindkomst sker der dog en stigning i modtagne renter minus betalte renter i forhold til udlandet (da FISIM lægges til de renter, der er modtaget på indskud, og trækkes fra de renter, der er betalt på lån). Nationalindkomsten stiger derfor med et beløb svarende til denne kategori af importeret FISIM. DA 3 DA

5 Når husholdningerne i deres egenskab af forbrugere importerer FISIM, påvirker det ikke BNP, men nationalindkomsten stiger, da der sker en stigning i modtagne minus betalte renter i forhold til udlandet. Der beregnes pr. konvention ikke FISIM for interbanklån og -indskud mellem residente og heller ikke mellem residente og ikke-residente. Dog anvendes interbanklån og -indskud til at beregne referencerenter Ud fra de ovenfor beskrevne fem tilfælde (se 14.04) kan virkningerne af fordelingen af FISIM for BNP og nationalindkomst sammenfattes som følger: a) BNP stiger med det FISIM-beløb, der produceres af residente og fordeles på sektor S.13 (offentlig forvaltning og service), S.14 (husholdninger som forbrugere), S.15 (NPISH'er) og S.2 (udlandet). b) BNP falder med et beløb svarende til den importeret FISIM, der fordeles på S.11 (ikke selskaber), S.12 bortset fra S.121, S.122 og S.125 ( selskaber bortset fra centralbanken, pengeinstitutter og andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) og S.14 (husholdninger som ejere af boliger og personlige foretagender). c) Nationalindkomsten stiger med det FISIM-beløb (produceret af residente eller importeret), der fordeles på sektor S.13 (offentlig forvaltning og service), S.14 (husholdninger som forbrugere) og S.15 (NPISH'er). II. BEREGNING AF PRODUKTIONEN AF FISIM FOR SEKTOR S.122 OG S FISIM produceres af følgende : centralbanken (S.121), pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) og andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) FISIM-beregningerne vedrører fortrinsvis delsektor S.122 og S.125; der beregnes pr. konvention ikke FISIM for centralbanken (se del VI). DA 4 DA

6 a) Databehov For hver af delsektorerne S.122 og S.125 er der behov for data i form af en tabel over beholdninger af lån og indskud opdelt på brugersektorer og gennemsnitligt fordelt over en periode på fire kvartaler med de tilsvarende påløbne renter. Renterne beregnes efter fordelingen af rentetilskud på modtagerne. b) Referencerenter På statuskontiene for de, som tilhører S.122 og S.125, deles låne- og indskudspositioner med residente enheder op, således at man kan sondre mellem: lån og indskud som led i interbanktransaktioner (dvs. mellem de FISIM-ydende institutionelle enheder i sektor S.122 og S.125) lån og indskud mellem de og de institutionelle brugersektorer (S.11 andre delsektorer af S.12 S.13 S.14 S.15) (undtagen centralbanker). Lån og indskud med udlandet (S.2) deles ligeledes op i lån og indskud med ikke-residente og lån og indskud med andre ikke-residenter Intern referencerente Til opgørelse af de residente s produktion af FISIM efter resident institutionel brugersektor beregnes den "interne" referencerente som forholdet mellem modtagne renter af lån inden for og mellem S.122 og S.125 og beholdninger af lån inden for og mellem S.122 og S.125 som følger: modtagne renter af lån inden for og mellem S.122 og S.125 beholdninger af lån inden for og mellem S.122 og S.125. I teorien er den interne referencerente den samme, uanset om den baseres på data for indskud eller for lån. På grund af manglende datakonsistens vil en beregning baseret på indskud dog give et andet resultat end en beregning baseret på lån. Hvis dataene for indskud er mere pålidelige, bør den interne referencerente for interbankindskud beregnes som forholdet mellem: betalte renter af indskud inden for og mellem S.122 og S.125 beholdninger af indskud inden for og mellem S.122 og S.125. Hvis dataene for lån og indskud er lige pålidelige, bør den interne referencerente for interbanklån og -indskud beregnes som forholdet mellem modtagne renter af lån plus betalte renter af indskud mellem og beholdninger af lån plus beholdninger af indskud, som har modtaget fra andre. I tilfælde, hvor residente yder lån til og modtager indskud fra deres residente kunder i udenlandsk valuta, skal der beregnes en række "interne" referencerenter for de forskellige valutaer eller valutagrupper, hvis dette forbedrer estimaterne betydeligt. I givet DA 5 DA

7 fald skal både beregningen af de "interne" referencerenter og de residente s lån til og indskud fra de enkelte brugersektorer opdeles i valutaer eller valutagrupper Eksterne referencerenter Til beregning af import og eksport af FISIM anvendes som referencerente den gennemsnitlige interbankrente vægtet med positionerne på de s statuskonto "lån mellem residente på den ene side og ikke-residente på den anden side" og "indskud mellem residente på den ene side og ikkeresidente på den anden side". Den eksterne referencerente beregnes således som forholdet mellem renter af lån plus renter af indskud mellem residente og ikkeresidente på den ene side og beholdninger af lån plus beholdninger af indskud mellem residente og ikke-residente på den anden side. Der skal beregnes en række eksterne referencerenter for forskellige valutaer eller valutagrupper, hvis der foreligger data for de enkelte valutaer/valutagrupper for følgende kategorier, og hvis det forbedrer estimaterne betydeligt: a) lån og indskud mellem ikke-residente og de enkelte brugersektorer b) lån og indskud mellem residente og ikke-residente brugere. c) Detaljeret underopdeling af FISIM efter institutionelle sektorer Der beregnes pr. konvention ikke interbank-fisim mellem residente og heller ikke mellem residente og ikke-residente. Der beregnes kun FISIM for institutionelle brugersektorer, som ikke er banker. For hver institutionel sektor, som ikke er en finansiel formidler, skal der opstilles følgende tabel over lån ydet af og indskud hos residente : Beholdning Renter modtaget af residente Beholdning Renter betalt af residente Lån ydet af residente (S.122 og S.125) Indskud hos residente (S.122 og S.125) FISIM i alt efter institutionelle sektorer beregnes som summen af FISIM for lån, der ydes til den institutionelle sektor, og FISIM for den institutionelle sektors indskud. FISIM for lån ydet til den institutionelle sektor beregnes som modtagne renter på lån minus (lånebeholdning ganget med den interne referencerente). DA 6 DA

8 FISIM for den institutionelle sektors indskud beregnes som (beholdning af indskud ganget med den interne referencerente) minus betalte renter på indskud. En del af produktionen eksporteres; af statuskontoen for kan man aflæse følgende: Renter modtaget af residente Beholdning Beholdning Renter betalt af residente Lån til ikkeresidenter, bortset fra banker Indskud hos ikkeresidenter, bortset fra banker Eksport af FISIM for lån ydet til ikke-residenter (bortset fra ) beregnes ved hjælp af den eksterne interbankreferencerente som modtagne renter minus (lånebeholdning ganget med den eksterne referencerente). Eksport af FISIM for ikke-residenters (bortset fra s) indskud beregnes som (indskudsbeholdning ganget med den eksterne referencerente) minus betalte renter. Hvis der anvendes en række referencerenter for forskellige valutaer eller valutagrupper, opdeles lån og indskud efter både institutionelle brugersektorer og de pågældende valutaer (eller valutagrupper). d) Underopdeling af FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug FISIM henført til husholdninger opdeles i følgende kategorier: a) husholdningers forbrug i produktionen i deres egenskab af boligejere b) husholdningers forbrug i produktionen i deres egenskab af ejere af personlige foretagender c) husholdningers forbrug. Beregningsmetoden medfører en opdeling af lån til husholdninger (beholdninger og renter) på følgende kategorier: d) boliglån e) lån til husholdninger i deres egenskab af ejere af personlige foretagender f) andre lån til husholdninger. DA 7 DA

9 Lån til husholdninger i deres egenskab af personlige foretagender og boliglån anføres almindeligvis særskilt i de forskellige opdelinger af lån i finans- og valutastatistikker. Andre lån til husholdninger er den residualpost, der fremkommer ved at trække de to ovenfor nævnte kategorier af lån fra de samlede lån. FISIM for lån til husholdninger fordeles på de tre kategorier på grundlag af oplysninger om beholdninger og renter for hver af de tre grupper. Boliglån er ikke det samme som realkreditlån, da realkreditlån kan have andre formål. Husholdningers indskud opdeles i: g) husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender h) husholdningers indskud som forbrugere. Hvis der ikke foreligger statistiske oplysninger om husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender, beregnes beholdninger af indskud ved hjælp af én af følgende metoder: Metode 1 Beholdningerne af indskud beregnes ud fra den antagelse, at forholdet mellem beholdninger af indskud og observeret værditilvækst for de mindste selskaber også gælder for personlige foretagender. Metode 2 Beholdningerne af indskud beregnes ud fra den antagelse, at forholdet mellem beholdninger af indskud og observeret omsætning for de mindste selskaber også gælder for personlige foretagender. FISIM for husholdningers indskud fordeles mellem FISIM for husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender og FISIM for husholdningers indskud i deres egenskab af forbrugere på grundlag af de gennemsnitlige beholdninger i disse to kategorier, for hvilke der - på grund af manglende oplysninger - kan anvendes samme rentesats. Alternativt, når der ikke foreligger detaljerede oplysninger om husholdningernes lån og indskud, fordeles FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug således, at alle lån henføres til husholdninger i deres egenskab af producenter eller boligejere, og alle indskud henføres til husholdninger i deres egenskab af forbrugere. III. BEREGNING AF IMPORTERET FISIM Ikke-residente yder lån til residenter og modtager indskud fra residenter. For hver institutionel sektor opstilles følgende tabel. Beholdning Renter modtaget af ikkeresidente Beholdning Renter betalt af ikkeresidente DA 8 DA

10 Lån ydet af ikke-residente og betalt af residente brugere Indskud hos ikkeresidente og modtaget af residente brugere Import af FISIM beregnes for hver institutionel sektor som følger: Import af FISIM for lån beregnes som renter modtaget af ikke-residente minus (lånebeholdning ganget med den eksterne referencerente) Import af FISIM for indskud beregnes som (indskudsbeholdning ganget med den eksterne referencerente) minus renter betalt af ikke-residente. Det anbefales, at man anvender en række eksterne referencerenter for de forskellige valutaer eller valutagrupper (se ). IV. MÆNGDEMÅL FOR FISIM Et mængdemål for FISIM beregnes ud fra beholdninger af lån og indskud deflateret til basisperiodens priser med et generelt prisindeks som f.eks. den implicitte prisdeflator for den endelige indenlandske efterspørgsel. Prisen på FISIM består af to elementer, hvoraf det første er forskellen mellem bankrenten og referencerenten (eller omvendt for indskud), der udgør den margen, som den formidler indtjener, og det andet er det prisindeks, der anvendes til at deflatere beholdninger af lån og indskud til basisperiodens priser. Et mængdemål for FISIM beregnes som følger: FISIM i mængde for lån til den institutionelle sektor FISIM for lån til den institutionelle sektor = prisindeks margen i basisperioden x effektiv margen FISIM for indskud fra DA 9 DA

11 FISIM i mængde for indskud fra den institutionelle sektor den institutionelle sektor = prisindeks margen i basisperioden x effektiv margen Margen i basisperioden for lån er lig med effektiv udlånsrente minus referencerente. Margen i basisperioden for indskud er lig med referencerente minus effektiv indskudsrente. Nominelt er den effektive margen lig med forholdet FISIM/beholdning, således, at hvis man erstatter den effektive margen med dette forhold i de to ovenstående formler, opnår man følgende: FISIM i mængde for lån til den institutionelle sektor Beholdninger af lån til den institutionelle sektor = prisindeks x margen i basisperioden FISIM i mængde for indskud fra den institutionelle sektor Beholdninger af indskud fra den institutionelle sektor = prisindeks x margen i basisperioden V. BEREGNING AF FISIM EFTER BRANCHE Fordelingen af FISIM på brugerbrancher er baseret på de enkelte branchers beholdninger af lån og indskud, og, hvis disse oplysninger ikke er pålidelige, på produktionen i hver enkelt branche. VI. CENTRALBANKENS PRODUKTION Centralbankens produktion opgøres pr. konvention som summen af dens omkostninger, dvs. forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital og andre produktionsskatter minus produktionssubsidier. Der skal ikke beregnes FISIM for centralbanken. Provisioner og gebyrer for direkte målte tjenester, som centralbanken fakturerer både residente og ikke-residente enheder, bør henføres til disse enheder. Kun den del af centralbankens samlede produktion (summen af omkostninger minus provisioner og gebyrer), der ikke sælges, skal pr. konvention henføres til andre s forbrug i produktionen: delsektor S.122 (pengeinstitutter, undtagen centralbanken) DA 10 DA

12 og S.125 (andre, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) i forhold til hver af disse delsektorers respektive værditilvækst. For at få kontiene i delsektor S.122 og S.125 til at balancere skal deres respektive forbrug i produktionen af centralbankens tjenester opvejes af en løbende overførsel på samme beløb (klassificeret under D andre diverse løbende overførsler ) modtaget fra centralbanken. DA 11 DA

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.6.2002 KOM(2002) 333 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 19 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM

Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM Danmarks Statistik, Offentlige finanser 8. november 2004 Finansgruppen BSC/- Akt.nr. 2032 Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM 1. Indledning Den finansielle selskabssektors skabes

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPAKOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 03 BILAG A til Forslag til EUROPAPARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national og regionalregnskabssystem

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union 2010

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union 2010 DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 02 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.10.2014 C(2014) 7117 final ANNEX 1 BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 15 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 276/32 Den Europæiske Unions Tidende 17.10.2008 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RETNINGSLINJER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0078/2003 2002/0109(COD) DA 12/03/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1.9.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 228/25 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 31. juli 2009 om statistik over de offentlige finanser (omarbejdning)

Læs mere

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Budget- og regnskabssystem for regioner 4.5 side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag LÅN 1q Begreber i forbindelse med lån En stor del af forbruget i det danske samfund finansieres ved hjælp af lån. Mange af os låner penge når vi skal købe større forbrugsgoder, såsom biler. Lån er imidlertid

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 21 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen Bekendtgørelse om serieregnskaber i realkreditinstitutter Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Generelle bestemmelser Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 16 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

L 211/8 Den Europæiske Unions Tidende 11.8.2007

L 211/8 Den Europæiske Unions Tidende 11.8.2007 L 211/8 Den Europæiske Unions Tidende 11.8.2007 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 958/2007 af 27. juli 2007 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (ECB/2007/8)

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2012

Status på udvalgte nøgletal oktober 2012 Status på udvalgte nøgletal oktober Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på dansk økonomi Dansk økonomi er fortsat under hårdt pres og seneste(reviderede) nationalregnskabstal viste BNP-fald

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

PRISER OG VILKÅR GENERELT

PRISER OG VILKÅR GENERELT INDHOLD Side DOKUMENTGEBYR OG BEVILLINGSPROVISION 2 Dokumentgebyr 2 Bevillingsprovision 2 HANDEL MED FINANSIELLE INSTRUMENTER 2 KLAGEVEJLEDNING 2 RENTE, LØBENDE PROVISION OG DEKORT 2 Renteberegning 2 Tillæg

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne DA DA DA MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Om revision af fastsættelse af referencesatserne 1. REFERENCESATS OG KALKULATIONSRENTE Inden for rammerne af Fællesskabets kontrol med statsstøtte anvender Kommissionen

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Konsolideret lovgivningsdokument 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 15. marts 2001 med henblik på vedtagelse

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 15. juli 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag.

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag. - 1 - Låntyper I bogens del 2 kan du læse om Procent og rente (s. 41-66). Vi vil i materialet her gå lidt videre til mere komplicerede renteberegninger ved forskellige låntyper. Stoffet er et muligt supplement

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer L 41/28 18.2.2016 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/231 af 26. november 2015 om ændring af retningslinje ECB/2011/23 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

Revisor certificeringsordningen

Revisor certificeringsordningen Revisor certificeringsordningen Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/14 1 Hovedkonklusioner Formålet med den nye revisor-certificeringsordning

Læs mere

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen?

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? November 2016 Udenrigsøkonomi Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? Eksport i udenrigshandelsstatistikken er hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, mens eksport i betalingsbalancen

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 18 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2011

Status på udvalgte nøgletal november 2011 Status på udvalgte nøgletal november 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Turbulensen i verdensøkonomien synes aftaget en smule den seneste måned, men usikkerheden

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0254 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0254 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0254 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.4.2013 COM(2013) 254 final FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 4 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER UDGIFTER

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

L 330/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 330/20 Den Europæiske Unions Tidende L 330/20 Den Europæiske Unions Tidende 15.12.2007 DEN ROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 1489/2007 af 29. november 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) om den konsoliderede

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2005O0005 DA 01.10.2008 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 17. februar 2005 om Den Europæiske

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal December 2013

Status på udvalgte nøgletal December 2013 Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

PRISER OG VILKÅR GENERELT

PRISER OG VILKÅR GENERELT INDHOLD Side DOKUMENTGEBYR OG BEVILLINGSPROVISION 2 Dokumentgebyr 2 Bevillingsprovision 2 FORDELSPROGRAM 2 Fordelsprogram 2 Stjernekunder oprettet før 01.10.2015 2 HANDEL MED FINANSIELLE INSTRUMENTER 2

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led, 17.12.2016 L 344/117 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/2299 af 2. november 2016 om ændring af retningslinje (EU) 2016/65 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier: Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen

Læs mere