Skatter og afgifter. Oversigt 1984 DANMARKS STATISTIK. Taxes and duties X, Kobenhavn 1984

Transkript

1 Skatter og afgifter Oversigt 98 Taxes and duties 98 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn X,

2 JULI 98 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN ISSN Pris:,00 kr. inkl. % moms J. H. SCHULTZ A/S Udsendt i Juni 98

3 DANMARKS STATISTIK, 5.kontor Sejrogade Postboks Kobenhavn 0 Tif. (0) Telex 6 6 Datering Juli 98. Rettelsesblade. A / Hoslagt folger rettelsesbl.ade til Skatter og afgifter Oversigt 98 side 7 og 7. Danmarks Statistik 0 JULI 98 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET

4

5 Pct. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Total taxes and duties 70, 7,0 69, 69,0 69,6 70, 69,5 68, 68, 67, 66,8,8,,,,,,,,,,7 To central government To social security funds 7,0 6,6 7,5 7,7 7,7 7,5 7,5 7,7 7,8 8,0 8, To counties, 0,,,,5,0,7,5,5,, To municipalities * 9 98* 0 98* Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Total taxation 97-98, by type of tax millioner I I I I I I I 0 -(I) Skatter og afgifter i alt 0 Total taxes and duties -III) Indkomstskatter samt obligatoriske gebyrer og beder m.v. Figur _ - Kilde: Tabel.5. Income taxes plus compulsory fees, fines and penalties (III) Afgifter af varer og tjenester samt andre produktionsskatter Taxes on goods and services plus other taxes on production (IV) Skat af formue, ejendom og besiddelse Taxes on wealth, property, etc. (V) Obligatoriske bidrag tit sociale ordninger Social security contributions.- i ,. -. -' ' ooe ' ice'. (I) i -(III) (V) NEEL / / (II)-..(IV) 98 98'

6

7 delsektor' og skatteart * 9 98* 0 98* mill. kr. 0,9 60,5 5, 9,,7 5,5 Central government tax fines and back payments,7,,,,,0 County tax fines and back payments 6,5 9, 7,,0 8, 8,0 Municipal tax fines and back payments 9,0 9,0 9,6 9, 0,9 0,9 Parking fines 89, 9,7 7,7 8,6 8,6,7 Court fees 8, 9,7,,6 5,6 6, Other fines, 5,0 5, 5,9 7,0 6,0 Municipal fees on distresses 6, 9,,6, 6, 6,7 Confiscations, etc. 798,9,7 08,0 955,7 5 80,5 9 6,0 Social security contributions, total 78,5 60, 659,5 0, 6,5 8, To central government 60, 08,6 58,5 65,6 568,0 6 8,8 To social security funds 08, 58,5 789,0 09,6 0,6 80, From employees, etc., 0,6 0,8 0,7 0,8,5 To central government 079,9 57,9 788, 08,9 00,8 88,6 To social security funds 80,0 60, 58, 78,9 7,9,5 Unemployment insurance contributions..... Sickness benefit fund contributions 9,9 57,6 60,0 55,0 69,9 697, Labour market supplementary pension scheme contributions.... Ordinary contributions.... Special contributions, 0,6 0,8 0,7 0,8,5 Contributions to merchant marine's welfare board 77,8 85, 9,0 96, 798,9,9 From employers 77, 59,5 658,7 0, 6,7 8,7 To central government 50,5 565,7 570, 6,7 57, 500, To social security funds, 07,5 598, 07,5 9,5 79,5 Unemployment insurance contributions,5 50, 58, 9,9 66,8,7 Disablement insurance contributions.... Sickness benefit fund contributions 99,8 55, 59,9 50, 85,7 9, Labour market supplementary pension scheme contributions 0,7 50, 50, 0,6 5,5 06, Contributions to employees' wage guarantee fund, 0,7 0,8 0,7 0,8,5 Contributions to merchant marine's welfare board,,,,,6,0 Shipowners' contributions to sickness assistance etc. for seamen in foreign trade 8 7,6 9, 0 65, 0 06, , 698,6 Taxes on wealth, real property, etc. 07,, 86,9 97,,0 7 96,6 To central government 05,7 76, 89,7 98,7 7,8 087,0 To counties 5,8 700, 0,5, 6,5 5,0 To municipalities 78,9 79,8 96, 8,7 78, 699, Tax on wealth 77, 7, 9,8 87,9 709,0 900,0 Wealth tax on persons,8 8,6 9,6,8 9, 9, Wealth tax on deceased persons' estates ,05 Temporary tax on pension scheme assets 6,9 65,0 78, 8,5 860,0 900,0 Estate duty and gift tax 6,9. 555,0 69,7 7, 765, 79,0 Inheritance duty 98,0 88,6 89, 9,6 08,0 Gift duty 8,6 9,0 887,7 8,5 80, 89, Motor vehicle weight duty 8,6 86, 87,9 88,0 86,6 876,8 From households 00,0 058,9 0,8 99,5 99,6 05,6 From producers 56, 5 087, 5 675,7 5 50, 5 559,9 5 07,0 Taxes on real property 0,7 0,6 7,5 0, 5,6 5,0 To central government 05,7 76, 89,7 98,7 7,8 087,0 To counties 5,8 700, 0,5, 6,5 5,0 To municipalities. 6,0.. Central government tax on land 988,5 06, 5,,0 5, 00,0 County tax on land 85,5 0, 57, 7,7 88,7 0,0 Municipal tax on land 0,7 0,6 0,5 0, 5,6 5,0 Central government fixed tax on real property 89,7 89,9 90,6 90,7 5, 9,0 Municipal fixed tax on real property County reimbursement duty on land value of public 8,7,5,,7, 0,0 properties County reimbursement duty on buildings value of public 5,5 8,6 5,5 5,0 58, 6,0 properties Municipal reimbursement duty on land value of public 66,8 7, 0, 0, 0,9,0 properties Municipal reimbursement duty on buildings value of public 56, 6, 9,6 0,5 8,7 6,0 properties

8

9 Forord Form&let med denne publikation er at skabe et samlet overblik over de mange statistikker, der belyser storrelsen af og udviklingen i skatter og afgifter. I princippet dækker publikationen samtlige Danmarks Statistiks offentliggorelser p& omrádet bortset fra de helt kortperiodiske. Publikationen bringer desuden en række opgorelser, der ikke offentliggores andre steder. For at fremstá sá aktuelt som muligt er der ikke udarbejdet beskrivende kommentarer til opgorelserne, men hver tabelserie er ledsaget af et tekstafsnit, der redegar for definitioner, opgorelsesmetoder og periodisering og desuden for de vigtigste lovregler samt i et vist omfang for administrationen af det p&gældende skatte- eller afgiftsomráde. I forhold til tidligere er der i denne udgave af tabelværket foretaget folgende storm ændringer og udvidelser: Kapitel er opdelt i afsnit, hvor det nye afsnit.b omhandler den negative indkomstskat samt afregningen mellem stat og kommuner. Denne afregning er yderligere belyst i en ny tabel.. I kapitel 5.a. er tilfojet et tekstafsnit om den nye reguleringsmekanisme for skattelovgivningens forskellige belobsgrænser m.v., og tabel 5.. er udvidet med en oversigt over det nye reguleringstal og - til sammenligning - to pristalsserier. Disse pristalsserier vil ogs& kunne anvendes ved vurderingen af publikationens ovrige oplysninger. I kapitel 5.b. er der bl.a. sket en udvidelse af omtalen af skattepligten og af bruttoindkomstbegrebet; især af de problemer, der findes i forbindelse med de selvstændige erhvervsdrivendes indkomstopgorelse. I kapitel 5.c. er der sket en omarbejdning af tabellerne, sáledes at forskudsregistreringsstatistikkens indkomst- og fradragsbegreber nu helt svarer til de, der anvendes i Danmarks Statistiks indkomststatistiske opgorelser. Desuden bringes en ny tabel (5..) hvor de skattepligtige er opdelt pá indkomstintervaller. I kapitel 7 bringes fra og med dette ars publikation kun oplysninger om ejendomsværdier m.v. pá kontantbasis. Appendiks I--III er en nyskabelse i denne árspublikation. I appendiksform vil i publikationen blive offentliggjort resultater af særlige undersogelser m.v. I &rets udgave indeholder appendiks I sáledes hovedresultaterne af tilbageforingen til 97 af statistikken over den samlede beskatning, som afsluttedes i 98. Appendiksets tabeller omhandler perioden 97-97, idet de tilsvarende opgorelser i kapitel dækker perioden I appendiks II redegores for resultaterne af en for 98 gennemfort undersogelse af beskatningen i forbindelse med dodsfald, og appendiks III redegar for den gennemforte gaveafgiftsundersogelse 98. I Statistiske Efterretninger bliver fortsat offentliggjort kommenterede opgorelser vedrorende de enkelte skatter og afgifter samt kortperiodiske opgorelser, herunder mánedlige opgorelser over de samlede indbetalinger samt over bogforte told- og forbrugsafgifter. Nationalregnskabsopgorelsen af den samlede beskatning offentliggores i de lobende efterretningsartikler vedrorende den offentlige sektors udgifter og indtægter. Nærværende publikation er udarbejdet i 5. kontor under ledelse af fuldmægtig, cand.polit. Tom Elkær-Hansen (kapitel,, 9 og delvis 0 samt appendiks I) og fuldmægtig, cand.polit. Bo Moller (kapitel -8 og delvis 0 samt appendiks II og III). Redaktionen er sluttet den. marts 98. Danmarks Statistik 98 N. V. Skak -Nielsen / Torben Kirstein

10 Indhold I. Definitioner, afgrænsninger og opgerelsesmetoder a. Definition af obligatoriske ydelser b. Alga og opdeling af den offentlige sektor c. Definition af specielt modsvarende ydelser d. Talmæssig sammenfatning e. Periodisering. Den samlede beskatning a. Henferingstidspunktet b. Den statistiske enhed c. Fordeling af skatter og afgifter efter skatteform d. Fordeling af skatter og afgifter efter provenumodtagende offentlige delsektor e. Fordeling af skatter og afgifter efter skatteart f. Fordeling af skatter og afgifter pá nationalregnskabsgrupper g. Beskatningsniveauet h. Databanken for den samlede beskatning. Indbetalinger af skatter og afgifter a. Indbetalingerne og deres fordeling pá skattearter b. Negativ indkomstskat og afregning med kommunerne. Skatterestancer 5. Personbeskatningen a. Skattearter og skatteskalaer b. Slutligningen, indkomster, fradrag og skatter c. Forskudsregistreringen 6. Selskabsbeskatningen a. Det lovmæssige grundlag b. Selskabsskatteadministrationen c. Tabellerne 7. Ejendomsbeskatningen a. Grundlaget for ejendomsbeskatningen b. Primærkommunerne c. Amtskommunerne d. Staten e. Lin til betaling af ejendomsskatter f. Tabellerne 8. Told og forbrugsafgifter a. Bogferte told og forbrugsafgifter b. Afgiftsændringer m.v. i 98 (og primo 98) c. Oversigt over afgiftssatser Internationale sammenligninger a. Beskatningens absolutte omfang b. Beskatningsniveauet c. Skattestrukturen d. Skatternes fordeling pá modtagende delsektor 0. Resumé pá engelsk Appendiks I. Den samlede beskàtning Appendiks II. Beskatningen i forbindelse med desdfald. Arveafgiftsstatistikken 98 Appendiks III. Gaveafgiftsstatistik 98 Side Page Contents 7. Definitions, concepts and compilation methods 7 a. Definition of compulsory transfers 7 b. Delimitation and division by levels of general government 9 c. Definition of requited transfers 0 d. Summary in figures 0 e. Reference periods. Total taxation a. Reference periods b. Statistical units. c. Taxes and duties by forms of taxation d. Taxes and duties by receiving sub -sectors e. Taxes and duties by types of tax 0 f. Taxes and duties by national accounts groups g. Tax level h. The data bank for total taxation. Payments of taxes and duties a. The payments and their distribution by types of tax 6 b. Negative income tax and settlement of accounts with local governments 7. Overdue tax 8 5. Personal taxation 8 a. Types and rates of taxation 50 b. Final assessment. Incomes, deductions, reliefs and taxes 66 c. Advance assessment 7 6. Taxation of corporations 7 a. Legal basis 7 b. Corporation tax administration 75 c. Tables 8 7. Taxation of real property 8 a. Valuation of real property 8 b. Municipalities 8 c. Counties 8 d. The State (central government) 8 e. Loans to finance real property taxes 8 f. Tables Customs and excise duties 06 a. Customs and excise duties levied 06 b. Changes in duty rates in c. Summary of rates of duties International comparisons 6 a. Tax revenues 7 b. Tax levels 7 c. Tax structure 7 d. Distribution of taxes by receiving sub -sectors 0. Summary in English 5 Appendix I. Total taxation Appendix II. Taxation in connection with death. Inheritance duty sta- tistics for 98 6 Appendix III. Gift duty statistics for 98 SIGNATURFORKLARING SYMBOLS Gentagelse Nul Mindre end / af sidste ciffer Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Oplysning foreligger ikke Forelebige eller ansláede tal Databrud ( ll a 0 0,0. Repetition Nil Less than half of unit employed Category not applicable Data not available Provisional or estimated figures Break in a series l 0 0,0 J NOTE Som felge af afrunding kan summen af de enkelte tal visse tabeller afvige fra totalerne. NOTE Due to rounding, the figures given for component items do not necessarily add up to the corresponding totals shown.

11 Tabeller og figurer (Figurer (nffnl't tired bush') Side. Den oltentlige sektors og dennes dclsektorcrs direkte indtægter, 5.. Supplerende og andre. forskudsansættelser for indkomstáret disses interne omfordcling og endclige anvendelse 98. Nati- 98' 7 onab'cgnskabsopgerelsc Il (ì.l. Antal selskaber m.v. efter ansat indkomst. 98 og I. Den sanllede Ix'skatning /97-98 /brdelt ejter,,,()(ltagende del- 6.. Samlede selskabsskatter sektor Skatteydende selskaber m.v. 98 og Den sa(elede beskatning `or(lelt titer skatte(a't Investeringsfondshenla ggelser for selskaber m.v. 98 og Den Samlede br'skatnil(g filydelt pi( nationalregnskabs Selskaber med negativ ansat indkomst. 98 og grupper 6.6. Selskaber m.v. fordelt efter sterrelsen af den pálignede skat... Skattetlykket paten p8 nationalregnskabsgrupper Ibrskellige s'kattebyksnlid Pálignet selskabsskat fordelt pá erhvervshovedgrupper. 98 og.. Definition af de forskellige former for skat Den samlede beskatning fordelt efter skatteform Kommunernes selskabsskatteprovenu Den samlede beskatning fordelt efter modtagende 7.. Oversigt over de forskellige ejendomsskatter i skatteáret 98 delsektor 6 (og 98) 8.. De enkelte skatter og afgifter til EF Ejendomsvurderinger og -beskatning. Hele landet. 98 og.5. Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Den samlede beskatning fordelt pá nationalregn- 7.. Den samlede ejendomsbeskatning fordelt pá skattearter. skabsgrupper 8 975/ Skattetrykket fordelt pá nationalregnskabsgrupper 7.. Grundlaget for ejendomsbeskatningen i skatteáret Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter 7.5. Udskrivningspromiller. Ejendomsbeskatningen 98 og 98 9 og afgifter samt efter modtagende delsektor og skatteart Fordeling af primærkommunerne (ekskl. Kobenhavn og Frede-.. Indbetalinger af skatter og afgifter. Hovedoversigt riksberg) efter de ordinare grundskyldpromiller Oversigt over afregningen af personlig indkomstskat m.v. mel Fordeling af primærkommunerne (inkl. Kobenhavn og Fredelem stat og kommuner riksberg) efter andringen af den ordinare grundskyldpromille.. Restancer vedr. personlig indkomstskat ultimo december 979- fra 98 til Udskrevne ejendomsskatter i skatteáret Restancer vedr. selskabsskat ultimo december Amtskommunal grundskyld. 98 og Indkomstskatter i procent af den samlede skattepligtige indkomst Primarkommunal grundskyld. 98 og Kommunale lán til pensionister til betaling af ejendomsskatter. 5.. Beregnet indkomstskattetryk for forskellige indkomstniveauer Kortfattet oversigt over indberetnings- og indbetalingsfrister i 5.. Gennemsnitligt indkomstskattetryk forbindelse med told og forbrugsafgifter 5.. Oversigt over de vigtigste 8.. Meek ved personbeskatningen. 97- Bogferte told- og forbrugsafgifter Samlede skatter og afgifter i procent of bruttonationalproduktet i 5.. Den primarkommunale personbeskatning samt kirkeskatten markedspriser i forskellige lande, 97, 98 og 98 (slam).. i 98 og Samlede skatter og afgifter i forskellige lande Den amtskommunale personbeskatning. 98 og Definition af skatteartsgrupperne ved den internationale sam Fordeling af primærkommunerne menligning (ekskl. Kobenhavn 6 og Frederiksberg) efter storrelsen af den primarkommunale udskriv- 9.. Samlede skatter og afgifter pr. indbygger i forskellige lande. ningsprocent. 98 og Fordeling af primærkommunerne (inkl. Kobenhavn og Frede- 9.. Samlede skatter og afgifter i pct. af bruttonationalproduktet i riksberg) efter andringen af den primarkommunale udskriv- markedspriser i forskellige lande ningsprocent fra 98 til Samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart og angivet i pct Oversigt over visse belebsgrænser m.v. i relation til indkomstaf bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande. ansættelse og skatteberegning m.v og Skatteydernes indkomster og skatter for indkomstárene Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter skatteart i for- 98. Hovedoversigt 56 skellige lande. 97 og Skatteyderne fordelt 9.7. efter storrelsen af deres overskydende skat Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter modtagende m.v. Indkomstáret delsektor i forskellige lande. 97 og I.. Skatteyderne fordelt efter storrelsen af deres restskat Den samlede beskatning m.v. Ind fordelt efter modtagende delkomstáret 98 sektor Indkomster, fradrag.. og skatter. Indkomstárene Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Indkomster,.. fradrag og skatter fordelt Den samlede beskatning efter bruttoindkomstens fordelt pd nationalregnskabsstorrelse. Indkomstáret grupper Indkomster, fradrag Skattetrykket og skatter fordelt fordelt pá sociookonomiske gruppd nationalregnskabsgrupper 0 per. Indkomstáret L5. Forskellige skattetryksmi( Slutskatter 98. Fordeling pá primarkommuner (slutlignings- I.. Den samlede beskatning fordelt efter modtagende kommuner) 6 delsektor Ordinar forskudsregistrering for indkomstárene 98 og 98. Den samlede beskatning fordelt efter skatteart 6 Hovedoversigt 69.. Den samlede beskatning fordelt pá nationalregn Antal skattepligtige personer ved den ordinare forskudsregiskabsgrupper 8 strering for indkomstárene 98 og I.. Skattetrykket fordelt pá nationalregnskabsgrupper De beregnede forskudsskatters fordeling pá skatteyderkatego- II.. Oversigt over afgiftsberegningen for skifteafgifterne rier for indkomstárene 98, 98 og Oversigt over skattesatserne for dedsboskatterne Indkomster og skatter ved forskudsregistreringen for indkomst- I.. Oversigt over afgiftsklasserne for arveafgifterne. 98 áret 98 7 II.. Beskatningen i forbindelse med dodsfald. 98. Hovedoversigt 5.0. Forskudsregistrerede indkomster, fradrag og skatter efter sam-.5. Arveafgiftsstatistikken 970/7, 976 og 98. Oversigt beskatningsforhold. Indkomstáret 98 7 II.6. Arvinger fordelt efter afgiftsklasse og aryens sterrelse A-skatteyderne fordelt efter storrelsen af trækprocenten II.7. Dodsboer hvor der efterlades en ægtefælle De skattepligtige fordelt efter den skattepligtige indkomsts ster- III.. Oversigt over gaveafgiftsklasserne relse I.. Gaveafgiften fordelt efter gavemodtagere Fordeling af personer, indkomster og statslig indkomstskat pá.. Gavemodtagerne fordelt efter slagtskabsforhold og gavens stet-- skalatrin ved forskudsregistreringen for 98 7 relse Side

12 Tables and charts (Charts indicated in italics) The receipts form outside, their internal reallocation and the final disbursements of general government and its sub -sectors 98. National accounts specification Total taxes and duties 99-98, by receiving sub -sector Total taxes and duties 97-98, by type of tax Total taxes and duties 97-98, by national accounts groups Tax level 97-98, by national accounts groups Tax level concepts Definitions of the various forms of taxes Total taxation 97-98, by form of tax Total taxation 97-98, by receiving sub -sector The various taxes and duties to the EEC Total taxation 97-98, by type of tax Total taxation 97-98, by national accounts groups The incidence of taxation in 97-98, by national accounts groups Total taxation Distribution by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax Payments of taxes and duties. Summary Settlement of accounts for personal income tax, etc., between central government and local governments. 98 Overdue personal income tax at end of December Overdue corporation taxes at end of December Income taxes as percentage of total taxable income The income tax incidence at selected income levels Average income tax incidence Basic features of personal taxation Local government personal taxation and church tax 98 and 98 County tax on personal incomes. 98 and 98 Municipalities (excl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of municipal tax rate. 98 and 98 Municipalities (incl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of change in municipal tax rate from 98 to 98 Summary of basic amounts, limits, etc., concerning income and tax assessment, etc Taxpayers, incomes and taxes Summary Taxpayers analysed by size of tax overpayment (incl. interest added). Income year 98 Taxpayers analysed by size of tax underpayment (incl. interest added). Income year 98 Incomes, deductions and taxes for Incomes, deductions and taxes, by size of gross income. Income year 98 Incomes, deductions and taxes, by socio- economic groups. Income year 98 Final taxes 98, by municipalities General advance assessment of income for 98 and 98. Summary... Taxable population according to the general advance assessments of income for 98 and 98 Advance assessed taxes by taxpayer category, for income years 98, 98 and 98 General advance assessment of incomes and taxes for the income year 98 Advance assessed incomes, deductions and taxes, by separate/ joint taxation, for the income year 98 A- taxpayers by size of withholding -tax rate. 98 Taxable persons by size of taxable income. 98 Taxable persons, incomes and central government income tax analysed by tax scale levels, according to advance assessment results for 98 Supplementary and changed advance assessment for 98 Corporations, etc., by, size of assessed income. 98 and 98 Corporation taxes Page I.. I.. I.... II.. II.. II.. II.. II.5. II.6. ]I.. III.. III.. III.. Taxpaying corporations, etc. 98 and 98 Provisions for renewals, etc. 98 and 98 Corporations with negative assessed income. 98 and 98 Corporations, etc., by size of tax levied. 98 Corporation tax levied, by main groups of industries. 98 and 98 Corporation tax revenues of municipalities The different types of taxes on real property in the fiscal year 98 (and 98) Valuation and taxation of real property. Denmark, total, 98 and 98 Total taxation of real property, by type of tax 975/76-98 The basis for taxation of real property in the fiscal year 98 Tax rates (per 000) for taxation of real property. 98 and 98 Municipalities (excl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of ordinary land tax rate Municipalities (incl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of change in ordinary land tax rate from 98 to 98 Taxes levied on real property in the fiscal year 98 County land tax. 98 and 98 Municipal land tax. 98 and 98 Mortgage loans granted by municipalities to finance real property taxes Periods allowed for the reporting and settlement of customs and excise duties Customs and excise duties levied Total taxes and duties as percentage of gross domestic product at market prices in various countries 97, 98 and 98 (estimates) Total taxes and duties in various countries Definition of the tax type groups in the international comparisons Total taxes and duties per capita in various countries Total taxes and duties as percentage of gross domestic product at market prices in various countries Tax type revenues as percentage of gross domestic product at market prices in various countries 97 and 98 Tax type revenues as percentage of total taxes and duties in various countries 97 and 98 Percentage distribution of total taxes and duties by receiving sub - sector in various countries 97 and 98 Total taxation 97-98, by receiving sub -sectors Total taxation 97-98, by types of tax Total taxation 97-98, by national accounts groups Tax level 97-98, by national accounts groups Tax level concepts Total taxation 97-97, by receiving sub -sectors Total taxation 97-97, by types of tax Total taxation 97-97, by national accounts groups The incidence of taxation 97-97, by national accounts groups Statutory fees for administration of deceased persons' estates. 98 Rates of taxation of deceased persons' estates. 98 Rates of inheritance duties, etc. 98 Taxation in connection with death. 98. Summary Inheritance duty statistics for 970/7, 976 and 98. Sum - mary Heirs analysed by inheritance duty bracket and by size of inheritance. 98 Estates of married deceased persons. 98 Gift duty brackets. 98 Gift duties by family relationship of beneficiaries. 98 Gift beneficiaries by family relationship and by size of gift. 98 Page

13 . Definitioner, afgraensninger og opgerrelsesmetoder 7 I nærvarende publikation, hvis formal er at belyse det samlede skatte- og afgiftsomrade, er dette defineret som bestaende af: (a) obligatoriske ydelser, (b) som udskrives til den offentlige sektor, (c) uden at denne til gengæld erlcegger Wogen specielt dertil svarende modydelse d.v.s. et specifikt.quid pro quo «. Denne generelle definition, der er den traditionelt benyttede, er lagt til grund uden indskrænkninger. Dette ger tabelværkets dakning noget bredere, men samtidig ogsa mere konsistent end den, der kendes fra en række andre fx internationale skattestatistikker, hvor visse ydelser til den offentlige sektor udtrykkeligt undtages fra at indga under skatte- og afgiftsomradet, selv om de umiddelbart falder ind under ovenstaende definition - jf. kapitel 9 nedenfor. Definitionen er uddybet i det folgende. Skattebegrebet tager primært sigte pa ydelser fra den private sektor til den offentlige. Dog indgar visse skatter betalt of det offentlige selv. Det drejer sig om skatter, der optrader pa produktionssiden ved kontoopstillingen i nationalregnskabet for den offentlige sektor og som indtægt pa indkomstsiden - sml. afsnit.f. nedenfor. Disse medtages for ikke at gore produktionsvardiopgerelserne i og uden for den offentlige sektor mere forskellige, end de i forvejen er. Eksempler pa sadanne skatter og afgifter, der udredes af det offentlige selv, er bidrag til sociale ordninger, ejendomsskatter og afgifter i forbindelse med produktion som fx det offentliges moms af egne ydelser. Derimod vil en skatteagtig betaling, der optrader som bade udgift og indtægt pa det offentliges indkomstkonti, ikke indga under skatte- og afgiftsomradet. Eksempelvis deleres den del af den i 98 indferte beskatning af pensionskapitaler, som Staten (Den sociale Pensionsfond) betaler til sig selv, helt af opgerelsen, mens den del, der betales af ATP og Lenmodtagernes Dyrtidsfond, betragtes som en intern offentlig indkomstoverfersel, der bortkonsolideres ved opstillingen af statistikken for den samlede offentlige sektor, og som derfor ikke kan blive at betragte som tilherende skatte- og afgiftsomradet..a. Definition af obligatoriske ydelser Ydelserne erlagges normalt ved betaling i penge, men den gene - relle definition indebærer, at eventuelle naturalieskatter ogsa vil indga under skatteomradet. Dog er det pr. tradition ikke opfattet som beskatning, at borgerne palægges at praestere visse arbejdsydelser til fordel for det offentlige som fx aftjening af værnepligt. Obligatoriske ydelser er sadanne, der ensidigt er polagt af det offentlige. Ensidigheden i skattepalægningen afgrænser skatte- og afgiftsomradet over for kontraktligt aftalte eller helt frivillige overfersler til den offentlige sektor. Som eksempler pa sadanne overfersler kan nævnes renter, udbytter o. lign. formueindtagter sasom indtagter of ford og rettigheder, endvidere risikopramier i forbindelse med eksportgarantiordninger, bidrag fra arbejdsgivere, der har frigjort sig fra at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, bidrag til den frivillige sygedagpengeordning for selvstændige m.v., erstatninger samt ary og gaver til det offentlige. Ved skattepálcegningen bestemmes kredsen of skattepligtige og skattens indretning. Indretningen omfatter fastsættelsen af udskrivningsgrundlaget eller beskatningskriteriet d.v.s. den sterrelse, skatten udskrives i relation til, samt udskrivningsreglerne d.v.s. de satser, med hvilke skatten udskrives, samt de terminer m. v., der galder for dens betaling. Skatterne kan vare indrettet som vicerdiskatter eller objektskatter. For de forste er udskrivningsgrundlaget en i kr. opgjort sterrelse, mens det for objektskatternes vedkommende er fastsat i andre enheder. I den normale situation med en pengeskat angiver udskrivningssatseme i de to tilfalde henholdsvis de procenter, promiller el. lign. af udskrivningsgrundlaget og de kronebeleb pr. enhed, der skal svares i skat. Udskrivningsgrundlaget kan vare en stremsterrelse fx en indkomst -, vare- og tjeneste- eller transaktionsstrem i lobet af en periode eller en beholdningssterrelse som fx samlet formue eller besiddelsen af fast ejendom eller andre specielle formuegoder pa et bestemt tidspunkt. Der sondres undertiden mellem variable udskrivningsgrundlag, som skatteyderne har en objektiv mulighed for at pavirke sterrelsen af, og ikke- variable udskrivningsgrundlag, hvor dette ikke er tilfældet. De fleste skatter er variable. Eksempler ph ikke- variable skatter er hartkorns- og kopskatter m.v., der er objektskatter, og værdi- eller vardistigningsskatter pa jord. Skattepligten kan pahvile savel fysiske som juridiske personer sasom dedsboer, selskaber, foreninger o. lign. Som hovedregel bestemmes kredsen af skattepligtige samtidigt med fastsættelsen af udskrivningsgrundlaget, saledes at alle, hos hvem dette kan fore - komme, i princippet bliver skattepligtige. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at der ved skattepalægningen eksplicit foretages en række starre eller mindre indskrænkninger i forhold til dette princip. Som eksempel nævnes ofte kirkeskatten, hvis udskrivningsgrundlag er den personlige indkomst, men hvor skattepligten kun omfatter personer, der er medlemmer af folkekirken. Ifelge grundloven er den skattepolggende offentlige myndighed i Danmark Folketinget. Det sker dog hyppigt, at visse dele af skattepalægningen fx den nærmere indretning af skatten uddelegeres til andre offentlige myndigheder. Eksempelvis bestemmer amts- og primærkommunerne i princippet frit deres udskrivningssatser i for - bindelse med indkomstskatten. Et er saledes, hvem der har den formelle skattepalaggende magt, noget andet er, hvem der reelt bestemmer beskatningens sterrelse..b. Afgraensning og opdeling af den offentlige sektor.b.. Principiel afgrænsning Udtrykket»den offentlige sektor«anvendes i fiere forskellige betydninger. Den her benyttede definition felger nationalregnskabets institutionelle opdeling af samfundet i sektorer og er relevant i forbindelse med indkomsterhvervelsen og dermed ogsa indkomsternes omfordeling, der bl. a. sker gennem beskatningen. Den offentlige sektor afgrænses efter denne definition til for det ferste at omfatte myndigheder, organer og institutioner m.v., hvis hovedformal er at producere ikke-markedsbestemte varer og tjenester, som primært er beregnet pa offentligt konsum, samt at gennemfore de indkomstomfordelinger, der dels er nedvendige herfor, dels er ensket som led i den almindelige ekonomiske politik. Produktionen i denne del af den offentlige sektor svarer til det, der i nationalregnskabets funktionelle opdeling af samfundets produktion kaldes produktion af offentlige ydelser. For det andet omfattes offentlige driftsvirksomheder, der optrader som hjælpevirksomheder ved produktionen af offentlige ydelser - d.v.s. virksomheder som producerer markedsbestemte varer og tjenester, som imidlertid ferst og fremmest sælges til det offentlige selv til lebende anvendelse i forbindelse med en ikke-markedsbestemt offentlig produktion. Det offentliges produktion af varige investeringsgoder til eget brug, hvilket ferst og fremmest vil sige bygge- og anlægsproduktion, indgar derimod ikke, med mindre der er tale om aktiviteter af helt underordnet betydning. Sadanne entreprenervirksomheder m.v. klassificeres som offentlige quasi-selskaber - jf. nedenfor. Endelig er for det tredie offentlige driftsvirksomheder, som primart sælger til private, ogsa omfattet, hvis der er tale om bivirksomheder til en produktion af offentlige ydelser med en i forhold hertil begrænset aktivitet. Sammenfattende er hovedkriteriet for, at en enhed henferes til den offentlige sektor, at den producerer ikke-markedsbestemte offentlige ydelser; dog indgar ogsa en rakke hjælpevirksomheder med en

14 8 markedsbestemt produktion, fordi de er leveranderer af rá- og hjmlpestoffer til Produktionen af offentlige ydelser, samt visse mar - kedsproducerende bivirksomheder - de sidste af mere praktiske grunde. De i den offentlige sektor inkluderede hjalpe- og bivirksomheder betegnes under et departementale virksomheder. Derimod er stone markedsproducerende offentlige driftsvirksomheder ikke omfattet af den offentlige sektor, som her defineret. Disse ikke- inkluderede offentlige driftsvirksomheder kan vare organiseret som selysteendige selskaber el. lign. som fx Danmarks Radio, elektricitiets- og varmevarkerne, DONG, Datacentralen og Kommunedata, forbrandingsanstalterne og Kommunekemi. De kan imidlertid ogsa vare ikke- selvstcendige, men regnskabsmcessigt integrerede (d.v.s. som indgar pa stats- eller amts- og primaerkom regnskaberne) driftsvirksomheder, som blot rent statistisk er klassificeret som selskabslignende virksomheder eller quasi -selskaber. Dette er tilfaldet med fx DSB, HT og andre offentlige transportselskaber, Post- og Telegrafvasenet og Den kongelige grenlandske Handel samt offentlig forsyningsvirksomhed vedrerende el, gas, vand og varme og det offentliges entre - prenervirksomhed og anden betydende investeringsgodeproduk - tion - jf. nedenfor. De offentlige selskaber og quasi -selskaber henferes statistisk til selskabssektoren. Den offentlige sektor plus den offentlige del af selskabssektoren betegnes det offentlige omreide..b.. Principiel opdeling I Danmark opdeles den offentlige sektor normalt i felgende fire delsektorer:. Den statslige sektor. De sociale kasser og fonde. Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor. Den primarkommunale sektor j I forbindelse med de sociale kasser og fonde, den amtskommunale og den primarkommunale delsektor tales der undertiden om undersektorer i betydningen de enkelte kasser og fonde samt de enkelte amts- og primarkommuner. Ovenstaende opdeling er den danske variant af den traditionelle - og internationalt benyttede - niveaudeling af den offentlige sektor, hvor der opereres med tre niveauer: det centrale niveau (den statslige sektor), de sociale kasser og fonde samt det lokale niveau (den kommunale sektor). Principperne for opdelingen pa disse tre niveauer er felgende: De sociale kasser og fonde udger en sargruppe af offentlige enheder, der alene afgranses ved hjalp af enhedernes formal og finansiering -jf. nedenfor. De kan operere bade pa det centale og lokale niveau, men der foretages ingen opdeling efter dette kriterium. De evige grupper af offentlige enheder fordeles derimod pa disse to niveauer - i princippet uden hensyntagen til deres formal. Fordelingskriteriet er den geografiske kompetente. Er denne for en organisatorisk sammenhangende gruppe af offentlige enheder udstrakt til hele landet henferes disse til det centrale niveau; er kompetencen geografisk begranset henferes der til det lokale niveau..b.. Praktisk afgrænsning og opdeling Den praktiske udnyttelse af de gennemgaede afgrmnsnings- og opdelingsprincipper gennemferes med udgangspunkt i regnska- berne for staten, amts- og primarkommunerne samt de sociale kasser og fonde. For de tre ferstnavnte far afgransningsprincippet felgende konsekvenser: For det ferste udelades de i regnskaberne inkluderede - integrerede - offentlige driftsvirksomheder, hvis produktion er markedsbestemt, og som hovedsageligt sedges til den private sektor og fremstilles i stor skala. Endvidere udskilles al offentlig investeringsproduktion af betydning, uanset hvor de pagaldende goder anvendes. Disse enheder henferes - som omtalt - statistisk til selskabssektoren som selskabslignende offentlige virksomheder. Som eksempler pa sadanne virksomheder er ovenfor navnt Post- og Telegrafvasenet, Den kongelige grenlandske Handel, el -, gas- og vandvarker samt offentlige transportselskaber og entreprenervirksomheder. Eventuelle obligatoriske ydelser, der betales direkte til offentlige virksomheder af denne type, bliver saledes ikke skatter eller afgifter, uanset om der foreligger en speciel modsvarende ydelse eller ej. De behandles pa samme made som obligatoriske ydelser til egentlige selskaber - offentlige eller private. Sadanne ydelser indgar ikke under skatte- og afgiftsomradet, sely om de er palagt af offentlige myndigheder, som det fx er tilfaldet med afgifterne under diverse landbrugsordninger eller afgifterne i forbindelse med lagringspligten for benzin m.v. Skulle det offentlige imidlertid udnytte en eventuel monopolsituation - typisk et legalt monopol - for et af sine selskaber eller quasi -selskaber til at hjemtage en ekstraordincer stor avance, ville forskellen mellem den normale profitmargen og den faktisk opnaede blive betragtet som en beskatning af den pagaldende produktion. Kravet om, at ydelsen skal vmre obligatorisk, anses for opfyldt gennem det offentliges monopol. Som eksempel pa driftsvirksomheder, der efter definitionen ikke udskilles - d.v.s. departementale virksomheder- kan navnes hjeelpevirksomheder sasom trykkerier, edb- afdelinger, varkstedsafdelinger, vaskerier o. lign. tekniske afdelinger, der hovedsagelig leverer ydelser til det offentlige sely, samt bivirksomheder som fx kantiner og marketenderier m.v., kiosker o. lign. udsalg, publikations- og servicevirksomheder, der leverer til private. Hermed fremkommer tre snared definerede offentlige delsektorer: statslige, amtskommunale og primarkommunale organer og institutioner m.v. - bortset fra selskabslignede virksomheder, men inklusive departementale virksomheder - som indgar med samtlige deres transaktioner i stats-, amtskommune- eller primarkommuneregnskaberne. De pagaldende organer, institutioner og virksomheder m.v. betegnes integrerede offentlige enheder. For fuldstandighedens skyld ber det navnes, at offentlige aktiviteter pa Fsreerne og Grenland ikke er omfattet. Dette beror pa, at afgransningen - som omtalt ovenfor - er nationalregnskabsorienteret; og i nationalregnskabet betragtes Fsreerne og Grenland som udland. For Fsreerne og Grenland udarbejdes der selvstandige skattestatistikker. De tre navnte snavre delsektorer anvendes imidlertid ikke isoleret, idet der - for det andet - medtages en rakke ikke -integrerede enhederd.v.s. institutioner m.v. med selvstandige regnskaber. En del af disse er formelt - eller definitorisk - offentlige. Det gilder fx de offentlige arbejdsformidlingskontorer, de sociale kasser og fonde - jf. nedenfor - og folkekirkens institutioner. De sidste betragtes i de felgende opgerelser som en del af staten, seiv om kirkens specielle status kunne gore det naturligt at udskille den som en selvstandig offentlig delsektor. Kirkeskatten, der finansierer langt den sterste del af folkekirkens udgifter, bliver dermed at klassificere som en statsskat. Kirkeskatten bestir af to dele: Landskirkeskatten, der palagges centrait af kirkeministeriet d.v.s. staten, og de lokale kirkelige skatter, der palagges lokalt af provstiudvalgene efter indstilling fra menighedsradene. De pa denne made palagte kirkeskatter er besternt som ligningsbeleb. De dertil svarende udskrivningsprocenter fastsattes af primarkommunerne, der ogsa modtager kirkeskatteprovenuet og viderebetaler ligningsbelebene til de kirkelige myndigheder. Den samlede kirkeskat opkraves som kildeskat - d.v.s. af staten - sammen med de evrige personlige indkomstskatter. De ikke -integrerede enheder i den offentlige sektor kan endvidere vare formelt private. Det karakteristiske for disse er, at de leverer ikke -markedsbestemte ydelser af samme type som staten og kommunerne, og at de for hovedpartens vedkommende er finansieret ved hjalp af tilskud over stats-, amts- eller primarkommune - regnskaberne, samt at de gennem forordninger og tilsyn m.v. kontrolleres af offentlige myndigheder. Eksempler pa private institutioner, der som quasi -offentlige medtages ved denne udvidelse af den offentlige sektor, er privatskoler af forskellig art, private plejehjem og daginstitutioner samt private hospitaler, sanatorier o. lign. Institutionerne henferes til og behandles sammen med enten staten.

15 amts- eller primærkommunerne afhængigt af, hvorfra de modtager de sterste tilskud. Formelt private institutioner, der er klassificeret som quasi -offentlige kan principielt oppebære skatter og afgifter. Hermed fremkommer tre of de i statistikken anvendte udvidede delsektorer: den statslige, den amtskommunale og den primærkommunale sektor. Den fjerde offentlige delsektorer de sociale kasser og fonde - under hvilken betegnelse der, jf. det ovenfor nævnte, er samlet en række selvstændigt organiserede institutioner med separate regnskaber. Deres opgaver eller formaler at forvalte offentlige sociale ordninger. Herved forstás ordninger, der er obligatoriske i den forstand, at de er udformet og reguleret af offentlige myndigheder. Deres virksomhed skai endvidere drives uden individuel»aktuarmæssig«hensyntagen. Delsektoren omfatter arbejdsleshedskasserne, ATP -fonden, Lonmodtagernes Garantifond og Lonmodtagernes Dyrtidsfond samt tidligere sygekasserne og den gamie dagpengefond. Arsagen til, at disse behandles som en selvstændig delsektor og ikke som de ovenfor omtalte institutioner medtages enten sammen med staten, amts- eller primærkommunerne, er for det ferste, at deres selvstændige finansiering via medlems- og arbejdsgiverbidrag, der fondes, kan gore det vanskeligt finansielt at henfore dem til en af de ovrige delsektorer. For det andet gor ogsá kassernes og fondenes styring og formdl en henforing vanskelig. Men hensyn til kontrol og regulering er de nærmest knyttet til statssektoren. Formalsmæssigt kan kassernes og fondenes aktivitet bedst sammenlignes med de sociale opgaver i den kommunale sektor..b.. Sammenfatning Sammenfattende arbejdes der herefter med folgende delsektorer inden for den offentlige sektor:. Den statslige sektor.. Institutioner m.v. pá statsregnskabet bortset fra selskabslignende driftsvirksomheder... Statslige institutioner med selvstændige regnskaber... Quasi-statslige institutioner.. De sociale kasser og fonde. Den amtskommunale sektor.. Institutioner m.v. pá amtskommuneregnskaberne bortset fra selskabslignende driftsvirksomheder... Amtskommunale institutioner med selvstændige regnskaber... Quasi -amtskommunale institutioner.. Den primrkommunale sektor.. Institutioner m.v. pá primærkommuneregnskaberne bortset fra selskabslignende driftsvirksomheder... Primærkommunale institutioner med selvstændige regnskaber... Quasi- primærkommunale institutioner..b.5. Henforing of skatterne og afgifterne ta delsektorerne En skat eller en afgift placeres hos den offentlige delsektor, der modtager den specifikt i relation til beskatningen - d.v.s. som en indtægt med de indledningsvist nævnte skattemæssige kendetegn og med et eller fiere af de skattetekniske karakteristika, der er omtalt nedenfor i afsnit.b. Grænsetilfældene opstár i forbindelse med overforte skatteprovenuer d.v.s. i situationer, hvor en skat eller afgift opkræves af en offentlig delsektor, som herefter overforer provenuet eller - mere hyppigt - en del heraf til en anden delsektor. Sádanne overforte provenuer betragtes kun som skattemæssig indtægt hos modtageren, hvis denne automatisk og uden betingelser - i medlar af den págældende skattelovgivning - oppebærer provenuet eller en bestemt, fast andel heraf, sáledes at den opkrævende myndighed blot fungerer som»mellemmand«, der forbigás rent statistisk. Eksempelvis burde den statslige, i skattelovgivningen bestemte andel af den amtskommunale grundskyld betragtes som en statsskat. Nár den p.t. ikke bliver dette, men indgár i statistikken som en overforsel fra den amtskommunale til den statslige sektor, er det alene af tekniske og historiske grunde. Eksemplet er undtagelsen, der bekræfter reglen. Denne udelukker skatteprovenuer, som deles efter andre kriterier end de rent skattetekniske og overferes mellem delsektorerne, fra at kunne betragtes som skattemæssige indtægter hos modtagerne. Den samlede skat placeres statistisk hos den opkrævende delsektor, der sá viderefordeler provenuet til de endeiige modtagere i form af interne offentlige overforsler. Afgrænsningen mellem disse pá den ene side og skatterne og afgifterne pá den anden er vigtig, fordi de forstnævnte - for at undgá dobbeltregninger og unodig oppustning - udgár ved den konsoliderede opgorelse for den samlede offentlige sektor, mens skattebegrebet skai være entydigt d.v.s. bl.a. resistent over for, om der er tale om en konsolideret opgerelse eller ej. Refusioner og tilskud m.v. inden for den offentlige sektor er hermed udelukket fra at indgá under skatte- og afgiftsomrádet, uanset at de kan være nok sá obligatoriske og ensidige. I modsætning til i en række andre - specielt internationale - opgorelser, men i overensstemmelse med det danske nationalregnskab, er EF ikke vist som en selvstændig -»supranational«- del af det offentlige i ovenstáende oversigt. Den formelle baggrund er, at skattepálægningen jf. ovenfor kun kan foretages of Folketinget. Skat - ter og afgifter til EF er derfor i de efterfolgende tabelafsnit vist som indtægter for staten. De betragtes med andre ord som opkrævet af statslige myndigheder og derefter overfort til fællesskaberne. Dette er faktisk ogsá den praktiske procedure for langt de fleste EF- skatters og -afgifters vedkommende. Kun en enkelt afgift, afgiften til Det europæiske Kul- og Stálfællesskab, betales direkte fra de skattepligtige virksomheder til EF. Pá trods heraf er denne - for at gennemfore en ensartet behandling - ogsá placeret som en afgift til staten. Da EF- beskatningen i Danmark imidlertid kan have en selvstændig interesse, er der foretaget en speciel opgerelse heraf. Denne er vist som tabel.., omtalt i det folgende kapitels afsnit.d..c. Definition af specielt modsvarende ydelser Leyeres der til gengæld for en ydelse til den offentlige sektor en modydelse herfra, der deis er specielt knyttet til ydelsen, deis soarer - værdimæssigt - til denne, d.v.s. et ækvivalent og sammenfaldende»quid pro quo., hindres den págældende ydelse fra at indgá under skatte- og afgiftsomrádet, sell om den er obligatorisk. Den specielle tilknytning viser sig i, at ydelse og modydelse falder eller varierer sammen. I heft bred forstand kan alle ydelser til det offentlige d.v.s. ogsá skatterne og afgifterne hævdes at have en modydelse, idet de i sidste ende medgár til finansieringen af det offentlige konsum, de offentlige investeringer og transfereringerne fra den offentlige sektor til den private m.v. For skatternes og afgifternes vedkommende er der imidlertid alene tale om den gene - relle finansielle eller regnskabsmæssige sammenhæng; der er inlet specielt sammenfald. Herved er skatterne fiskale. Medlemsbidragene til de sociale kasser og fonde trækkes ofte frem som et grænsetilfælde i denne forbindelse. Disse er obligatoriske for kredsen af medlemmer. Pá dette punkt falder de ind under skatteomrádet, men de kan siges at adskille sig pá et andet, idet de har en modydelse i den forstand, at de er en forudsætning for adgangen til at opná kassernes og fondenes sikringsydelser. Da omfanget af de sikringsydelser, der kan opnás, imidlertid ikke er afhængigt af hvor store bidrag, der er betalt, al den stund kasserne og fondene - som nævnt i forudgáende afsnit - er karakteriseret ved, at de drives pá et»ikke -akma - sigt. grundlag, er der ikke tale om nogen speciel samvarians mellem ydelse og modydelse, og bidragene bliver derfor at klassificere som skatter. Hvis der er en speciel sammenhæng mellem ydelse og modydelse afgores placeringen uden for eller inden for skatte- og afgiftsomrádet af, om modydelsen kan anses for svarende til ydelsen eller ej. Hvis værdien af modydelsen klart dkker eller mere end dcekker ydelsen, klassificeres denne altid som andet end skat. Det fiskale 9

16 0 element er ikke tilstede. Hvis der er tvivl am dkningen, hvad der ganske ofte vil ware, eller tale om en klar underdkning, kan en placering inden for skatte- og afgiftsomrádet blive aktuel, men vil afhange af modydelsens type. Modydelsen kan for det ferste verre varer og tjenester ud af produktionen inden for den offentlige sektor. Hvis produktionen er rnarkedsbestemt d.v.s. stammende fra en af de ovenfor navnte departementale virksomheder, skai en rakke betingelser verre opfyldt, for at der kan blive tale om en skattemassig placering af indtaegten. For det ferste skai den págaldende departementale virksomhed were i en monopolsituation, saledes at keberne ikke kan gá andre steder hen, hvis de har behov for at erhverve virksomhedens varer eller tjenester. Herved far betalingen et vist obligatorisk prag. For det andet skai det offentlige udnytte monopolsituationen til at hjemtage en sa stor ekstraordincer avance d.v.s. forskel mellem salgspris og fremstillingsomkostninger, at modydelsen bliver klart underdcekkende. Behandlingen ses at verre parallel til den, der omtaltes i afsnit.b. vedrerende de offentlige selskaber og quasi -selskaber. Er produktionen den ikke- markedsbestemte, der som hovedformál er beregnet pá offentligt konsum, oppebares salgsindtagterne nor - malt i form af gebyrer o. lign., som offentlige myndigheder og institutioner opkraver i forbindelse med leveringen af deres ydelser. Disse gebyrer m.v. er som regel fastsat som ikke- omkostningsbestemte takster, hvorfor dakningsspergsmálet kan vare vanskeligt af afgere. Det má pá forhind antages, at modydelsen hyppigst er overdakkende i kraft of tilknytningen til det offentlige konsum, der i princippet er vederlagsfrit. Er der tvivl, og optrader der samtidigt omstandigheder, hvorunder erhvervelsen of modydelsen bliver helt uomgcengelig d.v.s. obligatorisk, henferes den págaeldende ydelse til skatte- og afgiftsomrádet, hvis modydelsens hovedformál er at tjene som et instrument for det offentliges regulering of samfundet. Eksempler pi sidanne indtægter til det offentlige, hvortil der pá den ene side er knyttet en speciel modydelse, der pá den anden side kun er nominel samt obligatorisk i de specielle situationer, hvor der er behov for modydelsen, og som of sidstnavnte grunde er klassificeret som skatter eller afgifter, er gebyrer for pas, visum og kerekort, jagttegnsafgift og jagtprevegebyr samt diverse tilsyns -, afprevningsog kontrolafgifter i forbindelse med produktionen. For det andetkan modydelsen vare formuegoder: reale eller finansielle, eller udnyttelsesretten til samme. Eksempler er henholdvis salg af bygninger, jord og rettigheder samt offentlig lintagning og labende indtægter of ford og rettigheder samt renter og udbytter m.v. til den offentlige sektor. Normalt vil der i disse tilfalde verre tale om almindelige - ikke -obligatoriske - handler eller transaktioner eller om kontraktligt fastlagte forhold - jf. afsnit l.a. ovenfor - og de falder dermed uden for skatte- og afgiftsomrádet. En rakke gransetilfalde forekommer imidlertid. Dette galder eksempelvis i forbindelse med rettighederne. Er disse skabt af det offentlige sels, far de dels et obligatorisk prag, dels buyer deres indhold enten ikke reelt, eller of regulerende karakter, hvorved modydelserne bliver henholdvis underdcekkende eller et instrument for det offentlige. Dette er baggrunden for, at en rakke bevillings -, autorisations- og koncessionsafgifter indgir under skatte- og afgiftsomrádet. Et andet gran - setilfalde er tvangslán til den offentlige sektor. Disse opfylder som obligatoriske alle betingelser for at kunne betragtes som skatter bortset fra, at de har en modydelse i form af en finansiel, normalt rentebarende fordring pi det offentlige. Som regel vil vardien heraf imidlertid vare underdcekkende, i hvert tilfalde hvis sammenligningsgrundlaget er en frivillig anbringelse. Deis ligger der i det obligatoriske element et dispositionstab for kreditorerne, deis vil der i forbindelse med tvangslin normalt blive ydet ringere vilkdr -fx lavere rente, ubestemt lebetid og uomsattelighed - end pá det fri marked. Tvangslin bliver derfor som oftest at klassificere som skatter..d. Talmaessig sammenfatning Den ovenfor gennemgáede definition og afgransning af skatteog afgiftsomrádet er talmassigt belyst i omstáende tabel.. Over - sigten viser den offentlige sektors og dennes delsektorers (I) direkte indtægter, der principielt og for den overvejende dels vedkommende er indtægter udefra d.v.s. fra selskabs- og husholdningssektoren samt - i mindre omfang - fra udlandet. Det fremgár, at skatterne og afgifterne er langt den dominerende indtagtskilde for det offentlige i forhold til de to evrige, kontraktlige og frivillige overfersler og salgsindtægter. Som omtalt ovenfor i indledningsafsnittet kan visse skatter og afgifter hidrere fra det offentlige sels. Det samme kan - men belebsmassigt af underordnet betydning - gore sig galdende for visse af de kontraktligt fastsatte overferselsindtagter og for salgsindtagterne. Sádanne indtægter vil verre modsvaret af tilsvarende udgifter under III, endelige udgifter, nedenfor. Oversigten viser endvidere hvordan indt egterne omfordeles inden for den offentlige sektor i form af (II) interne offentlige refusioner og tilskud. Det ses, at staten, der modtager sterstedelen of de direkte indtægter til det offentlige - specielt sterstedelen af skatterne og afgifterne - videregiver disse (netto), sáledes at den indtagt, der er til disposition for staten, er mindre end den, der er til rádighed for den evrige offentlige sektor. Isar modtager primarkommunerne store tilskud og refusioner fra staten. Heri er imidlertid inkluderet statens finansiering af en rakke sociale ordninger som fx folke -, enke- og invalidepension, der administreres af primarkommunerne. Til slut skit - serer oversigten, hvorledes det offentlige gennem forskellige typer af (III) endelige udgifter - d.v.s. udgifter til husholdninger m.v., selskaber o.lign. og udlandet samt i et vist beskedent omfang til det offentlige sels, jf. ovenfor - anvender den disponible indkomst..e. Periodisering Den tidsmassige henfering af skatterne og afgifterne er et selystandigt problem. I tabel.. er denne, som resten af tabellen foretaget efter nationalregnskabets retningslinjer - jf. nedenfor - d.v.s pi optjeningsbasis. Dette er imidlertid kun En blandt mange muligheder. Beskatningsprocedurens tidsmassige udstrakning muligger fiere forskellige periodiseringer. Principielt melder der sig fire naturlige tidspunkter at henfere skatterne og afgifterne til:. Tilsvarstidspunktet. Optjeningstidspunktet. Bogferingstidspunktet. Indbetalingstidspunktet.e.. Tilsvarstidspunktet Det tidspunkt - eller den periode - som en skat eller afgift vedrerer, betegnes tilsvarstidspunktet eller -perioden. Undertiden tales der om indkomst- eller afgiftsperioden. Periodisering pi tilsvarsbasis er den hyppigst benyttede i narvarende publikation. Sáledes er de personlige indkomstskatter i kapitel 5, afsnit b henfert til erhvervelsesáret for de indkomster pá grundlag af hvilke, de er udskrevet; og i kapitel 7 henferes ejendomsskatterne til det ár, hvis primovurdering er basis for skatteudskrivningen. Der er hermed tale om en henfering, som er uafhangig af, hvornir den págaldende skat eller afgift forfalder eller rent faktisk betales. Det vil fremgá af det ovenstáende, at en sammenlagning af tilsvarsoplysninger for forskellige skatter og afgifter ikke vil give nogen rimelig ekonomisk mening.

17 Tabel.. Den offentlige sektors og dennes delsektorers direkte indtaegter, disses interne omfordeling og endelige anvendelse 98. Nationalregnskabsopgerelse The receipts from outside, their internal reallocation and the final disbursements of general government and its sub -sectors 98. National accounts specification Den siatslige sektor Central government De sociale kasser og fonde Social security Den kommunale sektor i alt' Local government Den offentlige sektor i alt General government mill. kr. I. Direkte indtagter I. Receipts from outside. Skatter og afgifter Taxes and duties. Kontraktlige og frivillige overfersler' Contractual or voluntary transfers. Salgsindtagter Sales. I aft ( -) Total ( + + ) II. Interne offentlige refusioner og tilskud II. Transfers inside general government 5. Fra andre offentlige delsektorer From other levels of government 6. Indtaegter i alt ( + 5) _ 6. Total receipts ( + 5) = udgifter i alt (7 + ) total disbursements (7 + ) 7. Til andre offentlige delsektorer To other levels of government 8. Indtagter til disposition i alt (6 _ 7) Disposable receipts (6-7) III. Endelige udgifter III. Final disbursements 9. Lenninger ogoarbejdsgiverbidrag Compensation of employees 0. Forbrug af ra- og hjalpestoffer samt 0. Intermediate consumption and con - realkapitals sumption of fixed capital. Overfersler til selskaber o. lign., husholdninger m.v. og udlands Transfers to corporate and quasicorporate enterprises, households etc, and to the rest of the world. Kapitalakkumulation, netto Non -financial capital accumulation, net. Fordringserhvervelse, nettó =0 5. Net lending. I alt (9 -) Total (9 through ) D.v.s. den amts- og den primarkommunale sektor under ét. Omfatter ikke-ensidige overfarsler sisom renter, udbytter og hjemtagne overskud fra offentlige selskaber og quasi -selskaber, frivillige og imputerede bidrag til sociale ordninger samt lebende indtagter af jord og rettigheder og eruidige overfarsler som fx ary og gaver. Endvidere indgir restindkomst. Omfatter salg af varer og tjenester. Omfatter direkte lenninger, faktiske pensionsbidrag bide fra arbejdsgiver og arbejdstager samt imputerede pensionsbidrag, der dekker verdien af den erhvervede tjenestemandspensionsret. s Inkl. forsikringspræmier samt indirekte skatter og afgifter. s Omfatter sivel lebende overfersler som kapitaloverfarsler, bide ensidige og ikke- ensidige. 7 Omfatter faste nyinvesteringer og lagerforegelse, samt 'nob af jord og bygninger. s Nettostigning i finansielle aktiver (nettolingivning) - nettostigning i finansielle passiver (nettolintagning). Kilde:»Nationalregnskab, offentlige finanser, betalingsbalance «, 98:..e.. Optjeningstidspunktet Med optjeningstidspunktet forstas det tidspunkt, hvor skatten eller afgiften kan betragtes som erhvervet set fra det offentliges side. M.h.t. afgifter, der er knyttet direkte til en vare- eher tjenestestrem, vil optjeningstidspunktet vare det tidspunkt i produktions- eller salgsprocessen, hvor afgiften palignes. For disse afgifter er der saledes sammenfald mellem tilsvars- og optjeningstidspunkt. For de evrige skatters og afgifters vedkommende er der en mindre klar sammenhang til nogen malelig strem, nar der skai periodiseres efter erhvervelsen. De personlige indkomstskatter fx kan ikke med rimelighed - hvis det lebende ars skattebelastning skal belyses - periodiseres efter den indkomststrem, pi grundlag af hvilken de pálignes, idet det nuvarende system med restskat, overskydende skat og frivillige indbetalinger medferer, at en sedan henfering ikke ville angive tidspunktet for det offentliges erhvervelse af indkomstskatten. For de skatter og afgifter, der ikke er knyttet direkte til en vare- eller tjenestestrem, anvendes som optjeningstidspunkt derfor det tidspunkt, hvor de er forfaldne til betaling uden penale tillag d.v.s. morarenter, bolder o. lign. I den generelle opgerelse af den samlede beskatning - jf. kapitel - periodiseres disse efter optjeningstidspunkt. Skatte- og afgiftsoplysninger periodiseret efter optjeningstidspunktet kan umiddelbart sammenlagges. Imidlertid findes kun fa oplysninger opgjort pa denne basis. De heraf felgende problemer er diskuteret i afsnit.a. nedenfor..e.. Bogferingstidspunktet Det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager skatten eller afgiften til indtagt i deres regnskab eller opgerelser, betegnes bogfolringstidspunktet. I praksis er bogferings- tidspunktet ofte kilden, nar der skal periodiseres efter optjeningstidspunkt. Selvstandigt anvendes det imidlertid sjaldent i statistiske opgerelser, idet det kun fortaller lidt om den samfundsekonomiske virkning af skatterne og afgifterne, da dets tidsmassige placering kan vare relativ tilfaldig. I hervarende tabelvark er en henfering efter bogferingstidspunktet eksempelvis anvendt i kapitel 8. Lige sa lidt som tilsvarstidspunktet egner bogferingstidspunktet sig som en periodiseringsbasis pa grundlag af hvilken, der kan foretages en ekonomisk meningsfuld sammenlagning af oplysninger for forskellige skatter og afgifter..e.. Indbetalingstidspunktet I tabelvarkets kapitel er oplysningerne periodiseret efter indbetalingstidspunktet - d.v.s. det tidspunkt, hvor de offentlige kasser pavirkes. En henfnring efter dette muligger hurtige og kortperiodiske statistiske opgerelser, mens en statistik, hvor der henferes efter optjeningstidspunktet, ferst vil kunne udarbejdes med en vis forsinkelse. Sidstnavnte vil bedst vare egnet til at belyse udviklingen pá langere sigt. Principielt angiver en skatte- og afgiftsstatistik pa indbetalingsbasis det offentliges pivirkning af samfundets likviditet, mens en statistik pa optjeningsbasis angiver pavirkningen af indkomsterne. Indbetalingsoplysninger er selvsagt umiddelbart sammenlaggelige, og stort set hele skatte- og afgiftsomradet er dakket af sadanne oplysninger - jf. kapitel nedenfor.

18 . Den samlede beskatning Som antydet ovenfor i afsnit.e kan der foretages en ekonomisk meningsfuld opgerelse for det samlede skatte- og afgiftsomrade enten pa indbetalingsbasis eller pa optjeningsbasis. Mens indbetalingsstatistikken, jf. kapitel nedenfor, kun kan give forholdsvis aggregerede oplysninger p.g.a. kildematerialets indretning, udmarker optjeningsstatistikken sig ved at vare generel i den forstand, at den forener totalitet og detalje. Optjeningsstatistikken er en del af det generelle statistiksystem for de offentlige finanser, der giver et helhedsbillede of den offentlige sektors ekonomi, og som derfor bl.a. kan levere oplysninger til nationalregnskabet. Den generelle statistik for den samlede beskatning adskiller sig fra de traditionelle, specifikke skattestatistikker derved, at de sidstnevnte kun beskaftiger sig med begransede dele af skatte- og afgiftsomradet fx enkelte skattearter eller indtagterne af skatter og afgifter hos bestemte modtagere. Tabellerne i dette afsnit hidrerer fra den generelle skattestatistik. De dakker perioden 97-98, hvor oplysningerne vedrerende de 0 ferste ar bygger pa endelige opgerelser, mens 98- opgoreisen er forelebig. Tidsserierne er fort tilbage til 97 - for 966 dog kun pa et mere summarisk grundlag - jf. afsnit.h. nedenfor. Hovedresultaterne af tilbageforingen er vist i nerverende publikations appendiks I. De mere specificerede tidsserier fra 97 og frem vil blive offentliggjort i serien Statistiske Undersogelser..a. Henferingstidspunktet For at gore statistikken bade total og detaljeret har det valet nedvendigt at anvende oplysninger fra en lang rakke kilder, deis de eksisterende detailstatistikker, deis og ikke mindst specialopgorelserne fra de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer og endelig de offentlige regnskaber d.v.s. regnskaberne for staten, amtsog primarkommunerne, de sociale kasser og fonde samt visse offentlige eller quasi-offentlige, selvstandig[ regnskabsferende enkeltinstitutioner. Disse mange og detaljerede oplysninger er i vidt omfang opgjort efter forskelligartede principper specielt med hensyn til periodiseringen. Skal de samarbejdes til en opgerelse omfattende hele skatte- og afgiftsomradet, ma der derfor gennemferes en harmonisering af oplysningerne i form af en omperiodiseringtil en fanes basis. Denne er - som caver ovenfor i afsnit.e. - for den generelle skattestatistiks og dermed ogsa nationalregnskabets vedkommende optjeningstidspunktet - d.v.s. det tidspunkt, hvor retten til skatten eller afgiften er erhvervet af det offentlige. Da hovedparten af de foreliggende skatte- og afgiftsoplysninger enten er baseret pa tilsvarstidspunktet, bgg`eringstidspunktet eller indbetalingstidspunktet, jf. kapitel, afsnit e - har det i de Hesse tilfalde veret nedvendigt at foretage sadanne omperiodiseringer for at kunne opstille de efterfelgende generelle opgerelser for det samlede skatte- og afgiftsomrade. I den ovenfor omtalte, kommende Statistiske Undersegelse vil der blive redegjort for de retningslinjer, efter hvilke denne omperiodisering er foretaget for de enkelte skatter og afgifter..b. Den statistiske enhed Det egentlige formal med en samlet opgerelse af skatte- og afgiftsomradet er at tilvejebringe et materiale, som muligger total - analyser af skattesystemet og dettes rolle i samfundsekonomien. Udgangspunktet for sadanne analyser er en klassifikation af mate - rialet. Da der imidlertid er fiere forskellige typer af analyser med forskelligt sigte og forskellig teoretisk baggrund og dermed med forskellige klassifikationsbehov, kan statistikken ikke bareres pa en enkelt overordnet klassifikation, men ma fremlagges i en form, der tillader omgrupperinger. Dette betyder i praksis, at statistikken ma operere med helt specifikke enheder. Med dette som baggrund er udgangspunktet for de felgende opgerelser taget i den enkelte skat eller afgift, som i kraft af:. et specifikt opkrevningssystem og/eller. et specifikt udskrivningsgrundlag' og/eller. et specifikt set af udskrivningsregler og/eller. en specifik henfering af skatteprovenuet til modtagende myndighed kan adskilles fra de eurige skatter og afgifter. Som det vil fremga, er det afgerende kriterium for, at en skat eller afgift indgar i statistikken som en selvstendig enhed, at modtagelsen af skatteprovenuet sker specifikt i relation til beskatningen. Herved adskiller skatterne sig fra de interne overfersler mellem offentlige delsektorer, hvor andre forhold end provenuets beskatningsmassige baggrund er afgorende for dets fordeling - jf. afsnit.b.5 ovenfor og afsnit.b. nedenfor vedrerende delte skatter. Alt efter om skatten eller afgiften er specifik pa fiere eller ferre af de ovrige navnte punkter, fremkommer felgende fire former for skatter:. Selvstandige skatter. Sammenkoblede skatter. Sammensatte skatter. Delte skatter.b.. Selvstcendige skatter En selvstendig skat er en skat eller afgift, der opkraves ved hjelp af et separat opkrcevningssystem d.v.s. uafhengigt af andre skatter og afgifter. Den har sit eget udskrivningsgrundlag og egne udskrivningsregler. Provenuet af skatten eller afgiften tilfalder i sin helhed en bestemt modtager. Praktisk taget alle afgifter pa indenlandsk producerede varer og tjenester eller afgifter knyttet til produktionen i ovrigt er selvstandige skatter. I forbindelse med en selvstendig skat, vil de tre funktioner: fastsattelse af udskrivningsgrundlag og udskrivningsregler samt skatteopkrevningen, normalt verre sammenfaldende og placeret hos den provenumodtagende myndighed; men for selve definitionen af den statistiske enhed er det underordnet, om dette er tilfaldet eller ej. Omvendt vil der for de sammenkoblede, sammensatte og delte skatter altid vere tale om en vis adskillelse af funktionerne. Disse tre skatteformer er nemlig karakteriseret ved, at de ikke opkreeves separat, men sammen med andre skatter og afgifter gennem et Janes opkrcevningssystem - normalt placeret hos en af de provenumodtagende myndigheder. Fra denne sker der herefter en viderefordeling af provenuet til de endelige modtagere. En sedan fremgangsmade er der tradition for inden for det dan - ske beskatningssystem i de tilfalde, hvor fiere forskellige offentlige d.v.s. den sterrelse, i relation til hvilken skatten eller afgiften udskrives. d.v.s. de procenter, promiller eller beleb, med hvilke skatten eller afgiften udskrives, samt de rater i hvilke den forfalder til betaling. Bestemmelsen of udskrivningsgrundlaget og udskrivningsreglerne betegnes sammen med afgrænsningen af kredsen af skattepligtige for skattepolagningen i modsoetning til skatteligning, hvorved forstás kontrol og godkendelse af udskrivningsgrundlaget og den administative anvendelse af udskrivningsreglerne for den enkelte skatteyder.

19 myndigheder modtager provenu af skatter eller afgifter af samme art d.v.s. udskrevet pá samme grundlag, uanset om den præcise beregning af udskrivningsgrundlaget og de anvendte udskrivningsregler er ens eller ej. Sáledes opkrævedes tidligere sável de statslige som de kommunale ejendomsskatter og almindelige personlige indkomstskatter af primærkommunerne, der i evrigt ogsá opkrævede den rent statslige formueskat, som traditionelt har enact sammenkoblet med indkomstskattesystemet. Modsat blev semandsskatten, den særlige indkomstskat og selskabsskatten, hvis provenu fordeles mellem staten og kommunerne, opkrævet af statslige organer. Efter kildeskattesystemets indforelse i 970 er opkrævningen af samtlige de nævnte indkomstskatter - samt af formueskatten - i det store og hele overgáet til kildeskatteadministrationen, der henherer under statssektoren. I kommunalt regie opkræves herefter kun ejendomsskatterne til stat og kommune..6.. Sammenkoblede skatter Ved en sammenkoblet skat forstás en skat eller afgift med eget udskrivningsgrundlag og egne udskrivningsregler. I modsætning til den selvstændige skat opkræves den ikke selvstcendigt, idet den sammen med andre beslægtede skatter er underlagt et fælles opkra?vningssystem. Provenuet skal fordeles specifikt. Dvs. de enkelte delsektores provenuandele skai bestemmes ud fra deres individuelle udskrivningsgrundlag og -regler. Eksempler pá sádanne skatter er formueskatten, de almindelige personlige indkomstskatter frem til og med 97, hvor de enkelte primærkommuner havde en vis, begrænset adgang til at variere deres udskrivningsgrundlag i forhold til statens, samt ejendomsskylden for dennes fiksering, hvor kommunerne individuelt kunne give nedslag og fradrag i den ejendomsværdi, hvorpá skatten lignedes. For alle de nævnte skatter var der selvstændigt fastsatte udskrivningsregler..b.. Sammensatte skatter I forhold til en sammenkoblet skat er en sammensat skat mindre selvstændig, idet den sammen med andre skatter af samme art udskrives til fiere myndigheder pá et fcelles udskrivningsgrundlag, men stadig efter egne udskrivningsregler. Den opkræves samlet, og provenuet fordeles derefter specifikt mellem modtagerne i overensstemmelse med den enkelte delsektors eller undersektors individuelt fastsatte udskrivningsregler. Som eksempler pá sammensatte skatter kan nævnes den nuværende personlige indkomstskat til staten, amts- og primærkommunerne samt de ikke -fikserede ejendomsskatter..b.: Delte skatter Endnu mindre selvstændig er en delt skat, der opkrßves samlet pá et fcelles udskrivningsgrundlag og med fa'lles udskrivningsregler. Provenuet skai fordeles mellem delsektorer efter et i den págældende skattelovgivning bestemt fast forhold. Dette betyder, at overtone skatte- og afgiftsprovenuer, som udgor en varierende andel af et samlet provenu, og hvis storrelse bestemmes ensidigt, ikke kan opfattes som en delt skat men má klassificeres som en intern offentlig overfersel. En sádan deling af skat mellem delsektorer i et variabelt forhold eksisterede under den tidligere ordning for den amtskommunale finansiering, der ophævedes i 97, hvor forskellen mellem de budgetterede udgifter og amtskommunernes direkte skatteindtægter pálignedes primarkommunerne. Endvidere skal fordelingen af provenuet mellem undersektorer inden for en delsektor -fx mellem primærkommunerne - foregá i forhold til de individuelle andele af det samlede udskrivningsgrundlag. Hermed udelukkes indtægter i form af refusioner, hvor fordelingen mellem undersektorer folger sterrelsen af besternte udgiftskategorier, og tilskud efter andre pá forhánd fastlagte kriterier, fra at kunne betragtes som delte skatter - sely om det belob, der fordeles, er provenuet af en bestemt skat, som det fx var tilfældet under tidligere kommunale udligningsordninger. I sádanne tilfælde bliver den statistiske enhed med andre ord den samlede skat eller afgift hos den opkrævende myndighed. Viderefordelingen af provenuet til de endelige modtagere behandles som interne offentlige overfersler. Semandsskatten, den særlige indkomstskat og selskabsskatten er eksempler pá skatter, hvor de ovenfor gennemgáede fordelingsregler er opfyldt, og som derfor er medtaget som delte skatter i de folgende opgerelser..b.5. Sammenfatning Definitionerne for de fire forskellige skatteformer er sammenfattet i tabel.. Hermed er ogsá givet definitionen pá de i nationalregnskabsopgorelsen af skatter og afgifter anvendte statistiske enheder. Tabel.. Definition af de forskellige former for skat Definitions of the various forms of taxes. Specifikt opkræv- Specifikt udskriv- Specifikke udskriv- Specifik henfering ningssystem ningsgrundlag ningsregler til provenumodtageren Specific collection Specific Specific levy Specific assignment to system tax base rules receiving sub -sector. Selvstændige skatter Independent taxes. Sammenkoblede skatter Grouped taxes. Sammensatte skatter + + Combined taxes. Delte skatter + Shared taxes Arvm.: I 98 opkrævedes felgende skatter og afgifter som delle skatter, (de i parentes anferte numre henviser til skatteartsgrupperingen i tabel.8): (..) semandsskat, (..9) skat af pensionsordninger samt renteforsikringsafgift m.v., (..0) sarlig indkomstskat, (..) afgift af ophævede pensionsordninger, (..) dodsboskat, (..) afgift af frigivne huslejeforhojelsesbeleb, (..5) afgift af udbetalinger fra Lenmodtagernes Dyrtidsfond, (.) selskabsskat og (.) kapitalvindingsskatter. Felgende skatter og afgifter opkrævedes som sammensatte skatter: (..) statslig (ordinær, personlig) indkomstskat, (..) amtskommunal indkomstskat, (..) primarkommunal indkomstskat, (..5) folkepensionsbidrag, (..7) dagpengefondsbidrag og (..8) kirkeskat. Som sammenkoblede skatter opkrævedes (.) formueskat, som opkræves sammen med de personlige indkomstskatter, - og arbejdsgiverbidrag til (..) arbejdsleshedsforsikring, (..) invalideforsikring, (..) ATP og (..5) Lenmodtagernes Garantifond, som opkræves via den i 98 etableret fællesopkrævning hos ATP, samt (.) ejendomsskatter. De resterende skatter og afgifter opkrævedes som selvstændige skatter.

20 Tabel.. Den samlede beskatning fordelt efter skatteform Total taxation 97-98, by form of tax * 9 98* 0 98* mill. kr. Skatter og afgifter i alt. 78,7 858,5 896, , 7 98, 5 0,6 5 95,5 70 8, , 07 08,0 8 59,. Selvstændige skattcr. 90, 05, 9,5 057,5 877, , 6596, 7089, , ,7 9 58,5. Sammenkoblede skatter. 970, 58, 90,9 07,8, 5, 588,5 669, 6 8,9 6 88,,6. Sammensatte skatter , 8,0 899,0 596,7 59,8 6758,0 760,0 8586,6 9 7, , 80,7. Delte skatter 6, 970,0 778,5 59, 5066, 608,0 68,7 767, 7555, 76, 85, Aron: Om definitionen og indholdet af dc forskelligc grupper Sc teksten i afsnit.) og tabcl.. Kilde: Tabel.8. I de efterfelgende tabeller og figurer er disse statistiske enheder fremlagt grupperet efter fire kriterier:. Skatteform. Provenumodtagende offentlige delsektorer. Skatteart. Placering i nationalregnskabet..c. Fordeling af skatter og afgifter efter skatte - form I tabel.. er der foretaget en fordeling af skatterne og afgifterne efter typen af den statistiske enhed, der er tale om i de forskellige tilfalde - d.v.s. pi de fire former for skat: () selvstcendige skatter, () Sammenkoblede skatter, () sammensatte skatter og () delte skatter. Denne fordeling refererer med andre ord til forspalten i oven - stiende tabel.. vedrerende definitionen af de forskellige skatte - former. Fordelingen er kun vist for skatter og afgifter under ét, men kan specificeres ud pi hver af delsektorerne..d. Fordeling af skatter og afgifter efter provenumodtagende offentlig delsektor I tabel.8. er skatterne og afgifterne klassificeret efter den offentlige delsektor, der endeligt modtager skatteprovenuet - jf tabellens ferste sejle indeholdende sektornumre. De delsektorer, der arbejdes med, er de samme, som diskuteredes i afsnit i forbindelse med spergsmilet om afgransningen og opdelingen af den offentlige sektor - d.v.s.: () den statslige sektor, () de sociale kasser og fonde, () den amtskommunale sektor samt () den primcerkommunale sektor, hvor de tre sidste som omtalt hver isar bestir af en rakke undersektorer: de enkelte kasser og fonde samt de enkelte amts- og primarkommuner. Den endelige modtager er den sektor, der modtager provenuet af skatten og afgiften som sidan - d.v.s. i en form, der for det ferste er i overensstemmelse med den i kapitel gennemgiede generelle definition of skatte- og afgiftsomridet, og som for det andet opfylder reglerne i narvarende kapitels afsnit b for at indgi som en statistikenhed. Henferingen sker med andre ord til den offentlige myndighed, der modtager provenuet som et specifikt led i beskatningen - og ikke som en intern offentlig overfersel - d.v.s. til den myndighed, der er refereret til i ovenstiende tabel..'s sidste sejle. Den of denne klassifikation resulterende fordeling er sammenfattet i tabel.. og figur.. I principopdelingen ovenfor i kapitel, afsnit b af den offentlige sektor i delsektorer opereredes der med tre niveauer: det centale niveau, de sociale kasser og fonde samt det lokale niveau, der opdeltes pá den amts- og den primarkommunale sektor. Undertiden arbejdes der - specielt i international sammenhang - herud- over med det supranationale niveau, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige EF. Skatter og afgifter til EF er skilt ud i tabel.. I narvarende afsnits evrige tabeller indgir de under den statslige sektor..e. Fordeling af skatter og afgifter efter skatteart Endvidere er der i nedenstiende opgerelser foretaget en gruppering af skatterne og afgifterne efter skatteart. Udgangspunktet for denne fordeling er igen de enkelte skatte- og afgiftsenheder som defineret ovenfor - jf. tabel.8. Disse er klassificeret og grupperet efter derer udckrioning grundlag, uanset om dette er specifikt for den pigaldende skatteenhed eller ej - jf. tabel..'s anden sejle. Der opdeles pi felgende hovedgrupper af skattearter - jf. tabel.5. og.8. samt figur..:. Indkomstskatter. Obligatoriske gebyrer og beder m.v.. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Skatter pi antal ansatte eller lensum 5. Skat af formue, ejendom og besiddelse 6. Afgifter af varer og tjenester 7. Andre produktionsskatter..e.. Indkomstskatter Gruppen indeholder skatter fra personer, selskaber o. lign., der mammas pi grundlag af disses faktiske eller forventede indkomst. Ved indkomst forstis bide tjente indkomster og overferselsindkomster - de sidste fortolket videst muligt. Hermed inkluderes sivel len-, erhvervs- og formueindkomster, pensioner, understettelser o. lign. som kapitalgevinster og gevinster ved lotterispil, tipning og veddeleb m.v. Beskatningen kan vedrere den samlede indkomst uanset kilde eller enkelte indkomsttyper. I det ferste tilfalde opereres der altid med en eller anden form for nettoindkomst, i det sidste kan bruttoindkomsten undertiden vare lagt til grund. M.h.t. det konkret anvendte indkomstbegreb i forbindelse med de forskellige indkomstskatter mi der henvises til de galdende lovbestemmelser - jf. de respektive afsnit nedenfor..e.. Obligatoriske gebyrer og beder m.v. Denne gruppe omfatter indtagter fra husholdningerne i forbindelse med offentlige ydelser, hvis hovedformil er at tjene som et instrument for det offentliges regulering af samfundet, og som derfor er obligatoriske i de specielle situationer, hvor der er behov for dem. Endvidere indgir beder o. lign., uanset om de er betalt af husholdninger eller virksomheder. Dog kan visse penale tiling til skatter og afgifter i stedet for at indgi her vare inkluderet under de respektive skatte- og afgiftsarter.

21 I I Pct, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Total taxes and duties 9,6 5, 6,7 8,7,,9,6,,, 9, Independent Taxes,0,,,9,8,9,8,9,,0 5,6 Grouped taxes 5,7 56, 5,7 5,5 50,7 9,7 9, 50, 5, 5,0 5,6 Combined taxes,7,6,,9,,5,,5,,6,6 Shared taxes 980 e 98* 9 98* 0 98* Figur.. Den samlede beskatning fordelt after modtagende delsektor Total taxation 97-98, by receiving sub -sector millioner 0 - I I (I) Skatter og afgifter i alt 0 Total taxes and duties o - (II) --- Til den statslige sektor To central government - (Ill) Til den primaerkommunale sektor To municipalities (IV) Til den amtskommunale sektor To counties (V) Til de sociale kasser og fonde _ To social secur'ty funds -- / - / -/ (III) (I) r / -7-(II) ,... (IV) acne (V) ' Kilde: Tabel..

22 6 Tabel.. Den samlede beskatning fordelt efter modtagende delsektor Total taxation 97-98, by receiving sub -sector e * 9 98* 0 98* Skatter og afgifter i alt.. 78,7 858,5 896,9 0686, 7 98, mill. kr. 5 0,6 595,5 70 8, , 07 08,0 8 59,. Til den statslige sektor. 5 99,5 6 80, ,9 7,9 8 67, 95 8, , l!655, 6 66,8 9,7 59 9,6. Til sociale kasser og fonde,0 95,9 0,,8 0, 60, 08,6 58,5 65,6 568,0 68,8. Til den amtskommunale sektor 57,8 569,0 6766,6 806, 90,8 075,9 67,9 8,9 88, 655,9 967,0. Til den primærkommunale sektor 587, 779,6 9865, 68, 55,0 85,0 577,8 8,9 69,8 676, 56,7 Kilde: Tabel.8..e.. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Gruppen dækker direkte bidrag til obligatoriske sociale ordninger i offentligt regie. At bidragene skai være direkte, udelukker de andele af den personlige indkomstskat, som alene af navn eller formell er»eremærket«sociale formal, d.v.s. folkepensionsbidragene og de tidligere pensionsfondsbidrag samt dagpengefondsbidragene, fra at indga. Disse klassificeres i tabellerne som, det de er, nemlig personlige indkomstskatter, men de kan udskilves - jf. tabel.8.»0remærkningen«anses i praksis kun for effektiv, hvis bidragene indgar i en selvstændig fondsdannelse. Endvidere skal bidragene være obligatoriske, hvilket medferer, at kontraktligt fastsatte bidrag som fx bidragene til den frivillige sygedagpengeordning ikke er omfattet. At ordningerne skal være offentlige, betyder, at visse af det offentlige pabudte - d.v.s. obligatoriske - bidrag, fx til den lovpligtige ulykkesforsikring for arbejdsgivere, ikke indgar, fordi selve administrationen af ordningen foregar rent privat. Endeiig skal der være tale om sociale ordninger, hvilket afgrænser nærværende gruppe over for den felgende. Bidragene kan opkræves hos de forsikrede sels eller hos disses arbejdsgivere, og er normalt fastsat enten som et bestemt beleb pr. person eller som en funktion af lennen..e.. Skatter pd antal ansatte eller lensum Denne artsgruppe har ikke hidtil været aktiv for Danmarks vedkommende. M.h.t. kriterium ligner de skatter og afgifter, som gruppen er beregnet pa, de ovenfor omtalte obligatoriske bidrag til sociale ordninger, idet de udskrives som et fast belob pr. ansat person eller som en funktion af disses lensum. Forskellen er, at provenuet ikke er»eremærket«til sociale formal. Betales skatter eller afgifter af denne type af arbejdsgivere, er der tale om en skat pa produktionsfaktorer d.v.s. om en - ikke -varetilknyttet - indirekte skat; betales de of arbejdstagere, bliver de at klassificere som direkte, da lenmodtagere m.v. pr. definition ikke kan betale indirekte skatter. De i 98 introducerede obligatoriske bidrag til den nyoprettede arbejdsmarkedsuddannelsesfond vil komme til at indga under denne gruppe, hvis fondens virksomhed i evrigt tilsiger, at den klassificeres som offentlig..e.5. Skat af forme, ejendom og besiddelse Mens de evrige skatter og afgifter i princippet er knyttet til stremme fx indkomststremme eller vare- og tjenestestremme i lebet af en bestemt periode, vedrerer skatterne og afgifterne i denne gruppe beholdninger pa et bestemt tidspunkt. Beskatningen kan foretages pa grundlag af en samlet beholdningssterrelse uden hensyn til dennes sammensætning fx nettoformuen, eller den kan være knyttet til specielle beholdninger fx af jord og bygninger eller motorkeretejer..e.6. Afgifter af varer og tjenester Denne gruppe omfatter de skatter og afgifter i forbindelse med produktion og salg, som direkte er knyttet til en vare- eller tjenestestrem, d.v.s. som provenumessigt er en funktion heraf. Afgifterne kan opkræves i forskellige led i produktions- og salgsprocessen. De kan endvidere enten være palagt generelt, d.v.s. vedrerende - i Tabel.. De enkelte skatter og afgifter til EF 97-98' The various taxes and duties to the EEC 97-98' * 9 98* 0 98* Skatter og afgifter til EF i alt. 70,9 67,6 9, 78,7 00, mill. kr. 960, 0,5 6, 7,0 65,7 809, Total taxes and duties to the EEC. Told (5..),6 6,6 6,6 679,9 768, 69,9 80, 97, 98,0 09,,7 Customs duties. Midlertidig importafgift (5..),8.... Temporary import duties. Landbrugsimportafgifter og Levies on agricultural -eksportafgifter (5..) 7,0 8,, 70,9 9, 59,9 5,6 7,8 8, 58,0 5, goods. Udligningsafgift af lager - omkostninger for sukker (5..) 6,, 6,6 9, 7, 60,7 58, 70,6 0,8,0 7,5 Sugar contributions 5. Afgift til Det europæiske Kul- og Stalfællesskab (5..),,,9,6,,5,,9,7,,5 ECSC levy 6. Produktionsafgift af sukker Duty on the production (5..6). 8,9 87, 6, 7,,0 6, 70, of sugar 7. Medansvarsafgift af Milk co- responsibility indvejet melk (5..). 5, 57,0,7 98, 7, 0,8, levy Ansi. Opgerelsen svarer til tabel.8., hvor belebene er inkluderet i de tilsvarende poster for den statslige sektor. Hertil henviser de i parantes angivne cifre. Belebene er opgjort efter fradrag af de opkrævningsgebyrer pa 0 pct. af skatten, der ydes i forbindelse med EF- skatterne bortset fra EKSF -afgiften (5..) og med ansvarsafgiften af indvejet mælk (5..), og som tilfalder statskassen. Kilde: Tabel.8.

23 I * 9 98* 0 98* Pct. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Total taxes and duties 9,6 5, 6,7 8,7,,9,6,,, 9, Independent Taxes,0,,,9,8,9,8,9,,0 5,6 Grouped taxes 5,7 56, 5,7 5,5 50,7 9,7 9, 50, 5, 5,0 5,6 Combined taxes,7,6,,9,,5,,5,,6,6 Shared taxes Figur millioner Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Total taxation 97-98, by type of tax o -(I) I I Skatter og afgifter i alt Total taxes and duties -() Indkomstskatter samt obligatoriske gebyrer og beder m.v. Income taxes p /us compulsory fees, fines and penalties - (I) Afgifter af varer og tjenester samt andre produktionsskatter _ Taxes on goods and services plus other taxes on production (IV) -- Skat af formue, ejendom og besiddelse Taxes on wealth, property, etc. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Social security contributions - (V) -- - Kilde: Tabel.5. -' I..'- 0 O.. -- NO -.. r _ -.- (IV) -mot - / ' I - - I I... o.'.'.''...i". i ), /b * - (I) (II)-... (V)

24 8 Tabel.5. Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Total taxation 97-98, by type of tax * 9 98* 0 98* mill. kr. Skatter og afgifter i alt 7 8,7 85 8,5 89 6, , 7 98, 5 0,6 5 95,5 70 8, , 07 08,0 8 59, Indkomstskatter i alt,7 5 00, , ,0 6 87,7 7 55,6 8 9, 9 50,8 0 57,7 5 9,8 0 60,8. Personlige indkomstskatter 8 985,7 9 66, 9 98, , , , , , 97 78, 09 80, 9,8. Selskabsskat,8 779,6 79, 009,6 66,,9 757,9 5 8,0 5 09,6 5 6, ,0. Kapitalvindingsskatter, 5,6 77, 95,8 05,9 0,9 0, 5, 8,7 5,0 6,0 Obligatoriske gebyrer og beder m.v. i alt 86,5 6,8 5,0 5, 50,6 6, 9,7 9,0 7,6 56,7 566,5. Gebyrer, betalt af husholdninger. 5,8,8,9 5,0 59,0 6,8 5, 56,5 65, 66,6 8,. Bader o.l. samt konfiskationer 60,7 8,0 08, 0, 9,6 98, 0, 7,5 09, 50, 85, Bidrag til sociale ordninger i alt. 0,5 090,6 86,9 7,8 606,5 798,9,7 08,0 955,7 5 80,5 9 6,0. Sociale bidrag, betalt af medlemmer 800, 50, 556, 77, 899,9 08, 58,5 789,0 09,6 0,6 80,. Sociale bidrag, betalt af arbejdsgivere 60, 60, 60,6 66,6 706,6 77,8 85, 9,0 96, 798,9,9 Skat af formue, ejendom og besiddelse i alt 7,5 5 5, 5 956,7 6 59, , 8 7,6 9, 0 65, 0 06, , 698,6. Formueskat 6,6 56,,0 8,5 70, 78,9 79,8 96, 8,7 78, 699,. Afgift of ary og gave 7, 9,6 6, 7, 5,5 6,9 65,0 78, 8,5 860,0 900,0. Vzegtafgifter 7,, 67,7 08,8 700,7 8,6 9,0 887,7 8,5 80, 89,. Ejendomsskatter 66,5 0, 5,6 6, 7,9 56, 5 087, 5 675,7 5 50, 5 559,9 5 07,0 5 Afgifter af varer og tjenester i alt 5 877, ,7 9 05,6 6 06,7 89, , , 6 79, 68 5, , , 5. Generelle omsætningsafgifter 7, 77,7 5 6,9 8 58,6 0, 8 80,6 8,5 7 77, 9, 6 5, 50 50,0 5. Told og importafgifter 99,5 90,5 869,8 6, 0,7 865,7 995,,8,5 80, 8,7 5. Afgifter af specielle varer 0, ,9 879, 79,9 6 80,8 8 58, 0 59, 0 65,0 70,8 0,7 9 76, 5. Afgifter af specielle transaktioner,7 097,5 960,5 6, 8,6 59,6 689, 5, 050, 097,6 7, 5.5 Afgifter af specielle tjenester 85,7 79,9 7,7 5,8 57,9 67,0 79, 77, 77, 85, 895, 5.6 Diverse afgifter 8,7,,6,9 69, 7,6,8 86,0 5,9 78,6 8,0 6 Andre produktionsskatter i alt 6,0,5 7,7 7, 08, 8, 5, 7, 08,6 78,9 5,9 6. Afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn m.v 76,,6 0, 50,5 67,9 79,7 0,,0 9,8 7,6 9,0 6. Afgifter i forbindelse med bevillinger m.v. 6, 8, 87,8 90, 0, 09,6 0,,5 0, 65,6 8, 6. Andre obligatoriske afgifter og gebyrer, betalt af virksomheder...,,7 9,7,5 8,0 9,, 5,8 8,7,7,5 Kilde: Tabel.8. Tabel.6. Den samlede beskatning fordelt ph nationalregnskabsgrupper Total taxation 97-98, by national accounts groups * 9 98* 0 98* mill. kr. Skatter og afgifter i alt... 78,7 858,5 89 6, , 7 98, ,68576,0708,0859,. Indirekte skatter 9,7 08,9 56,9 0677, 7870,6 5669, ,0 6959, 75095,8 806, 9 79,8..Vareskatter 5877,5 6857,7 905,6 606,7 89,7 5077,9 5957, 679, 685,5 7509,8 8975,.. Ikke -varetilknyttede indirekte skatter 7, 97, 56, 65,7 975,9 585,6 6500,6 6797,8 69, 70,5 67,5. Direkte skatter,7 579,6 598,7 686, 6698,9 7607, 85805, 96, 05 08, , 00,8. Kapitalskatter 7, 9,6 6, 7, 5,5 6,9 65,0 00, 8,5 860,0 680,0. Obligatoriske gebyrer og bader m.v 86,5 6,8 5,0 5, 50,6 6, 9,7 9,0 7,6 56,7 566,5 5. Bidrag til sociale ordninger 0,5 090,6 86,9 7,8 606,5 798,9,7 08,0 955,7 5 80,5 9 6,0 Kilde: Tabel.8.

25 ( 8 98* 9 98* 0 98* Pct. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Total taxes and duties 56, 60,7 58,9 57, 55,0 5, 5,7 5,9 55, 55,6 5,8 Income taxes, total 5, 57, 55,7 5,5 5,8 5, 50,5 5,7 5, 5,0 5,8 Personal income taxes,,,,8,,,,,8,6,0 Corporation tax 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 Capital gains taxes 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Compulsory fees, fines and penalties, total 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fees paid by households 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Confiscations, fines, etc.,0,,,,,,5,8,,9,9 Social security contributions, total, 0,5 0,6 0,7 0,8 0,8,0,,,5,0 Social security contributions from employees, etc. 0,9 0,8 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,7,0,,9 Social security contributions from employers 6,0 6, 6,6 6, 6,5 6, 6,0 6,0 5,,9 5, Taxes on wealth, real property, etc. 0,5 0, 0,5 0, 0,6 0,5 0,5 0,6 0,5 0,,5 Tax on wealth 0, 0, 0, 0, 0, 0,5 0, 0, 0, 0, 0, Estate duty and gift tax,6,7,8,9,,,8,7,5,,,6,8,9,5,,,,,0,7, Motor vehicle weight duty Taxes on real property 5,,,6,5 6,5 7,5 8, 6,8 6,8 6, 5,6 Taxes on goods and services, total 8,0 7, 6,9 7,6 9,,,,,9,, General sales taxes,,0,0,,0 0,6 0,6 0,7 0,6 0,6 0,6 Customs and import duties,0,5,,,,5,,,7,8, Taxes on specific goods,7,,,,6,7,7,,,0, Taxes on specific transactions 0,0 0, 0, 0, 0, 0,5 0,5 0,5 0, 0, 0, Taxes on specific services 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Other duties 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Other production taxes, total 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Duties in connection with control, supervision, etc. 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Duties in connection with licences, authorizations, etc. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Other obligatory fees paid by producers * 9 98* 0 98* Pct. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Total taxes and duties 9,6 5,9 7, 8,9 0,8,8, 0,8 0,5 9,6 8,5 Indirect taxes 5,,,6,5 6,6 7,5 8, 6,8 6,8 6, 5,7 Taxes on products Other taxes linked to,,6,8,,,,,0,7,,8 production 57,8 6, 60,6 59, 57, 56, 55, 56,5 56,7 56,9 55,8 Direct taxes 0, 0, 0, 0, 0, 0,5 0, 0,6 0, 0,,6 Capital taxes Compulsory fees, fines and 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, penalties l,0,,,,,,5,8,,8,9 Social security contributions

26 0 princippet - samtlige varer og tjenester (moms), eller specie![, d.v.s. individuelt knyttet til enkelte vare- eller tjenestegrupper (punktafgifter) eller til varer og tjenester med en særlig oprindelse (told o. lign.)..e.7. Andre produktionsskatter Ligesom afgifter af varer og tjenester vedrerer disse skatter Produktion og salg. Forskellen er, at der for skatterne og afgifterne i hervzerende gruppe Ingen direkte tilknytning er til vare- eller tjenestestremmene. Gruppen omfatter ferst og fremmest gebyrer og afgifter, hvor der foreligger en regulerende modydelse fra det offentliges side - i dette tilfxde regulerende m.h.t. produktions- og salgsprocessen - jf. kapitel, afsnit c. Skatter og afgifter pa produktionsfaktorer indgár ikke i nærværende gruppe, men under»obligatoriske bidrag til sociale ordninger«eller»skatter pa antal ansatte eller lensum «, hvis der er tale om produktionsfaktoren arbejdskraft, ellers under»skat af formue, ejendom og besiddelse«for skatter og afgifter pa beholdningen af realkapital og under»afgifter af varer og tjenester«for beskatning i forbindelse med erhvervelsen af samme..f. Fordelingen af skatter og afgifter ph nationalregnskabsgrupper Ved grupperingen af skatterne og afgifterne efter art er der som nævnt alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundlag. Dette er et entydigt, men ikke særligt nuanceret kriterium. Eventuelle forskelle m.h.t. de enkelte skatters og afgifters pávirkning af samfundsekonomien, ud over den der fremgár af udskrivningsgrundlaget, er sáledes ikke taget i betragtning. Imidlertid Abner tabel.8., hvor de enkelte skatter og afgifter er gennemgáet, som nævnt i nærværende kapitels afsnit b mulighed for ændringer i grupperingen. Den hyppigst anvendte alternative gruppering er nationalregnskabets opdeling af skatterne og afgifterne. Ogsá denne klassifikation tager sit udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget, men dette er ikke som ovenfor i forbindelse med artsfordelingen hovedkriteriet med hensyn til selve grupperingen. Det afgerende hensyn er indplaceringen pá de forskellige dele af nationalregnskabet - d.v.s. pa dettes forskellige konti; hvilket igen er et forseg pa at afspejle de enkelte skatters og afgifters forskelligartede pávirkning af samfundsekonomien. Nationalregnskabsgrupperingen af skatteomradet er vist i tabel.6. - se ogsá figur...f.. Den nationalregnskabsmæssige baggrund Nationalregnskabet kan opdeles i tre hovedafsnit, der hver især bestir af en række konti:. Den reale side, der angiver tilgangen d.v.s. produktionen og Importen af varer og tjenester og anvendelsen af disse enten som rá- og hja;lpestoffer eller til konsum, faste investeringer og lager - investeringer eller til eksport.. Indkomstsiden, der omhandler indkomsterhvervelsen, det være sig i form af indkomster tjent direkte i forbindelse med produktionen eller i form af overferselsindkomster, og indkomstens anvendelse til keb af konsumgoder eller til opsparing.. Kapitalsiden, der viser, hvordan den gennem opsparingen i lebet of en periode skabte formue modsvares af ændringer i beholdningen af reale aktiver, af kapitaloverfersler og af ændringer i gald og tilgodehavender. Nationalregnskabsgrupperingen af skatterne og afgifterne er bestemt af denne opdeling, idet henferingskriteriet er, hvilke af de ovenfor nævnte sterrelser der danner det direkte grundlag for be- skatningen. Det er m.a.o. udskrivningsgrundlagets eller skattekriteriets nationalregnskabsmæssige tilknytning, - og ikke selve arten af det - der er afgerende for grupperingen, idet skatteudgiften i nationalregnskabet i princippet placeres pa den konto, som dens udskrivningsgrundlag vedrerer. Tredelingen ovenfor afspejler sig sáledes i, at der i nationalregnskabet opereres med felgende tre hovedgrupper af skatter og afgifter:. Indirekte skatter. Direkte skatter. Kapitalskatter, hvis indhold i det felgende er defineret ud fra skatteartsgrupperingen ovenfor i afsnit.e. Konkret er der (i parantes) henvist til artsnumrene i tabel.8's, anden sejle..f. Indirekte skatter Denne gruppe omfatter skatter og afgifter, der pávirker nationalregnskabets reale side. I gruppen kommer hermed til at indga:.. Vægtafgifter pá motorkeretejer anvendt i produktionen (gruppe..).. Ejendomsskatter (gruppe. bortset fra..).. Afgifter af varer og tjenester (gruppe 5).. Andre produktionsskatter (gruppe 6) De indirekte skatter underopdeles i vareskatter og ikke-varetilknyttede indirekte skatter. Vareskatterne er skatter, der er baseret pa konkrete vare- og tjenestestremme. Hermed kommer denne gruppe til at omfatte afgifter af varer og tjenester d.v.s. punkt. i oversigten ovenfor. De evrige indirekte skatter i oversigten er baseret pa andre forhold i forbindelse med produktionen. De klassificeres derfor som ikke-varetilknyttede indirekte skatter..f. Direkte skatter I denne gruppe indgár skatter og afgifter, som pávirker nationalregnskabets indkomstside. Gruppen kommer hermed til at omfatte:.. Indkomstskatter (gruppe ).. Formueskat (gruppe. bortset fra..).. Vægtafgifter pa motorkeretejer anvendt af husholdningerne (gruppe..).f.. Kapitalskatter Gruppen da:kker ikke -lobende - set fra skatteyderens side - skatter og afgifter pá formue og ejendom, som derfor hverken pavirker nationalregnskabets produktions- eller indkomstside, men formuesiden. Hermed kommer gruppen til at omfatte:.. Afgift af ary og gave (gruppe.).. Statslig eengangsgrundskyld af landbrugsejendomme (gruppe..)... Midlertidig formueafgift af pensionskapitaler (gruppe..).f.5. Grcensetilfcelde Skent nationalregnskabsoplægget til grupperingen ovenfor er forholdsvist entydigt, opstár der dog enkelte afgrænsningsproblemer grupperne imellem. SAledes kan det diskuteres, om ejendomsskatterne er skatter pa produktionen of jordens og bygningernes ydelser - d.v.s. indirekte skatter - eller substitutter for en indkomstskat - d.v.s. en direkte skat, hvor formálet har været at belaste skatteydernes indkomst af fast ejendom pa samme made, som en direkte indkomstskat ville

27 I have gjort det, men hvor skatten af tekniske grunde er pálagt selve værdien of den faste ejendom. Fer i tiden anvendtes besiddelsen af fast ejendom - og formue ievrigt - i sammenhæng med den konstaterbare indkomst ved vurderingen af skatteevnen. Den kommunale indkomstbeskatning lignedes sáledes helt frem til 959 efter»formue og Iejlighed «. Ejendomsskatterne og de direkte indkomstskatter benyttedes da ogsi i udstrakt grad pi kommunalt niveau som sideordnede skattepolitiske instrumenter. Der var sáledes bide en reel og operationel sammenhæng mellem ejendoms- og indkomstbeskatningen. I en sidan situation var det naturligt at betragte ejendomsskatterne som substitutter for den direkte beskatning af indkomst. I dag, hvor indkomstskatten pálægges efter helt faste og alene indkomstbaserede kriterier, og hvor de operationelle muligheder for substitution de to skattearter imellem tilmed er begre nsede, idet ejendomsskatterne for flertallets vedkommende enten er regulerede eller helt fikserede, er det imidlertid naturligt at betragte dem direkte i relation til deres udskrivningsgrundlag: produktionsfaktorerne jord og bygninger m.v., d.v.s. som produktionsskatter. Med hensyn til sondringen mellem de direkte skatter - specielt formueskatterne - og kapitalskatterne er det praktiske kriterium, at de direkte skatter er lebende - eller regelma:ssige - skatter pi indkomst og formue, mens kapitalskatterne pálægges med uregelma ssige mellemrum pa skatteydernes formue eller faste ejendom. De periodiske formueskatter opfattes sáledes som substitutionsskatter for direkte indkomstskatter. Det er med andre ord formuens afkast d.v.s. en indkomst, som det er beskatningens hensigt at belaste. Af ikke-periodiske formueskatter findes der i Danmark kun afgiften af arv og gave, der er en beskatning af selve formuen, nár Den samlede beskatning fordelt pá nationalregnskabsgrupper Total - taxation 97-98, by national accounts groups 000 millioner I I 0 (I) Skatter og afgifter i alt _ Figur , -() -(III) (IV) -- - Kilde: Tabel.6. Total taxes and duties Direkte skatter Direct taxes -- Indirekte skatter Indirect taxes Andre skatter Other taxes - i -. (I) -f ()- -(nl) ' o.' i ce e (IV)

28 Tabel.7. Skattetrykket fordelt ph nationalregnskabsgrupper The incidence of taxation in 97-98, by national accounts groups * 9 98* 0 98* Skatter og afgifter i alt' Pct.,5,,,7,0,5,7 5,6 5,, 6, Total taxes and duties. Indirekte skatter 6,8 5,9 5,5 6, 7, 8, 9,0 8,6 8, 7,5 7,8 Indirect taxes. Direkte skatter,5 7,6 5,,6,0,,7 5,8 5,7 5, 5,9 Direct taxes. Kapitalskatter 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,7 Capital taxes. Obligatoriske gebyrer og beder Compulsory fees, fines and m.v. 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, penalties 5. Bidrag til sociale ordninger... 0,8 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,8,0,,7 Social security contributions Korrigeret skattetryk,,,7,8,,7 5,5 6,8 7,0 6, 8, Adjusted tax level Modificeret skattetryk 0,8, 8,0 8,5 7,7 8,5 8, 8, 5,8,5,5 Modified tax level Kilde: Tabel.8. samt oplysninger fra nationalregnskabet. Traditionell skattetryk jf. teksten. denne overdrages, samt den i 98 udskrevne formueafgift af pensionskapitaler. 6. De evrige skattegrupper i nationalregnskabet og deres afgrænsning Udover ovenstáende tredeling af skatterne og afgifterne udskilles der i nationalregnskabet yderligere to skatte- og afgiftsgrupper:. Obligatoriske gebyrer og beder m. v., der direkte pávirker nationalregnskabets indkomstside (gruppe ) 5. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger, der direkte pávirker nationalregnskabets indkomstside (gruppe ) Baggrunden for, at de obligatoriske gebyrer og beder m.v. optrader som en selvstandig gruppe og ikke sammen med de direkte skatter, sels om de indgár pa samme del af nationalregnskabet, er, at de nok pávirker indkomstsiden, men ikke er indkomstafhaengige. De direkte skatter varierer med sterrelsen af deres udskrivningsgrundlag, jf. ovenfor, mens gebyrerne og baderne m.v. fastsattes som absolutte beleb. Ogsá i forbindelse med denne gruppe opstár der afgransningsproblemer. Som allerede navnt i afsnit.e. kan skattebeder o. lign. enten optraede selvstandigt under gruppen beder m.v. eller sammen med den skat eller afgift, som de vedrerer. Den praktiske regel, der er fulgt ved narvarende afgransning, er, at den skatteopkravende myndigheds fremgangsmáde - d.v.s. om baden bogferes og opkraves sammen med selve skatten eller behandles som en isoleret post - Banner udgangspunkt for henferingen. Som hovedregel er bidragene til sociale ordninger i Danmark ogsá indkomstuafhangige. De fastsattes normalt som et bestemt beleb pr. person - d.v.s. medlem af en social ordning - hvorved de far karakter af kopskatter. Den afgerende begrundelse for deres udskillelse i en separat gruppe i nationalregnskabet er imidlertid, at de adskiller Sig fra den evrige beskatning ved, at der med dem direkte felger en veldefineret ret eller adgang til senere ydelser. Disse skatter er pá denne made effektivt»eremarket«sociale formal. Der er med andre ord tale om en slags opsparing set fra de tilgodesetes side - omend indirekte og kollektiv - d.v.s. en anvendelse af indkomst. En skat pá lenmassen betalt af virksomhederne eller en skat pá anal ansatte, der ikke indebar en sádan ret, ville derimod i nationalregnskabet blive klassificeret som en skat pá produktionsfaktorer d.v.s. som en indirekte skat. En kopskat betalt af personer uden social»eremarkning«af belebet ville blive klassificeret som en direkte skat..g. Beskatningsniveauet I tabel.7. og figur.. er de samlede skatter og afgifter og deres fordeling pá nationalregnskabsgrupper sat i forhold til bruttonationalproduktet i markedspriser for at belyse strukturen og udviklingen i skattetrykket. Udtrykket: (I) Skatter og afgifter x 00 Bruttonationalprodukt i markedspriser der er det traditionelt benyttede skattetryksmál pa makroniveau ogsá internationalt, er ikke udpraget konsistent. Mere rimeligt ville det vara at operere med et korrigeret skattetryk, beregnet som: (II) Skatter og afgifter x 00 Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser der viser, hvor stor en del af samfundets disponible indkomst det offentlige beslaglagger gennem beskatningen, eller et modificeret skattetryk: Disponibel offentlig bruttoindkomst (III) x 00, Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser hvor der er taget hejde for, at det offentlige modsvarende de indirekte skatter pa produktionen subsidierer denne gennem pristilskud m.v., og for, at der modsat de direkte skatter labende transfereres betydelige beleb - ferst og fremmest i form af sociale overfersler - fra den offentlige Sektor til den private, men ikke for kapitaltransfereringerne herimellem og for den»overfersel «, der ligger i offentlig lántagning eller lángivning. De alternative skattetryksmál er anfert nederst i tabel.7. jf. ogsá figur.5..h. Databanken for den samlede beskatning Den generelle skatte- og afgiftsstatistik er organiseret i en databank. Banken indeholder oplysninger for perioden fra 97 til - p.t Tallene vedrerende árene er noget mere sum - marisk opgjort end for de efterfelgende ár. For perioden foreligger der oplysninger om de enkelte skatter og afgifter - jf. fremstillingen i tabel.8. Fra og med 978 indeholder databanken a Procenterne i tabel.7. er lids hejere end de tilsvarende procenter i kapitel 9 for Danmark. Forskellen beror pá, at OECD's skattebegreb er noget snævrere, end det ovenfor anvendte. Sáledes indgár beder og visse gebyrer ikke under skatteomrádet hos OECD.

29 herudover - for dc endeligt opgjorte tats vedkommende - oplysninger om dc input- scrier pá baggrund af hvilke, den generelle statistik cr opgjort. Fra samme ár foreligger oplysningerne om vare- og tjenesteskatterne - d.v.s. for sterstedelen af den indirekte beskatnings vedkommende - endvidere som kvartalstal. Skatte- og afgiftsdatabanken revideres lebende. Nationalregnskabet, hvori bankens oplysninger indgár, revideres derimod kun med visse mellemrum. Tabellerne i nærværende kapitel er i over- ensstemmelse med den nuværende nationalregnskabsopgerelse for de endelige tats vedkommende. Dette er baggrunden for, at der kan optræde databrud i tabel.8; og dermed ogsá i de tabeller, der er afledt of tabel.8: Oplysningerne for de gamie Ai- er ikke revideret, mens 98 -, 98- og 98- oplysningerne er sii ajourferte som muligt. Danmarks Statistik kan efter nærmere aftale - som serviceopgave - levere specielle udtræk af materialet fra skatte- og afgiftsbanken. Figur.. Pct. Skattetrykket' fordelt pa nationalregnskabsgrupper Tax level 97-98, by national accounts groups Figur.5. Forskellige skattetryksmßl Tax level concepts Pct (I) (II) - Skatter og afgifter i alt Total taxes and duties Direkte skatter Direct taxes (III) Indirekte skatter Indirect taxes (IV) -- Andre skatter Other taxes (I) (I) (II) (III) - I r i i I Traditionelt skattetryk Traditional tax level Korrigeret skattetryk Adjusted tax level Modificeret skattetryk Modified tax level I i I, I(I)... ` /\\'"...""*".."""NN/ r (II) % (II). -. % it ft."_ ice /,`- (III) i i..,../00" - N (IV) ' ' Traditionelt skattetryk jf. teksten. Kilde: Tabel (III) ANM: Om opgorelsesmetode se teksten i afsnit.g. Kilde: Tabel

30 Tabel.8. Den samlede beskatning fordelt pi de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende Total taxation Distribution by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax Sektor nr. Art nr mill. kr. Skatter og afgifter i alt 7 8,7 85 8,5 89 6, , 7 98, Til den statslige sektor 5 99,5 6 80, ,9 7,9 8 67, Til sociale kasser og fonde,0 95,9 0,,8 0, Til den amtskommunale sektor 5 7,8 5 69, ,6 8 06, 9 0,8 Til den primærkommunale sektor 5 87, 7 79, , 68, 5 5,0 ' Indkomstskatter i alt,7 5 00, , ,0 6 87,7 Til den statslige sektor 07,9 99, 9 79,0 607,7 060,9 Til den amtskommunale sektor 7, 99, 5 67,0 6 5, 7,6 Til den primarkommunale sektor 75,5 5 50, 7 88,0 0, 05,. Personlige indkomstskatter 8 985,7 9 66, 9 98, , ,5 Til den statslige sektor, 0 07,6 7 0, 9 00, ,7 Til den amtskommunale sektor 56,7 7,9 5 8, 6 05, 7 58,7 Til den primærkommunale sektor 87, ,8 7 69,6 0 7,7 7,.. Statslig indkomstskat 7 99,0 88,8 79,6 88,7 905,8.. Amtskommunal indkomstskat 56,7 7,9 5 8, 6 05, 7 58,7.. Primarkommunal indkomstskat 0,8 68, 7 0, 9 980,9 9,.. Semandsskat 6,6,,, 00,7 Den statslige sektors andel 50, 7, 68,0 8, 9,7 sektors andel 6, 60,0 8,0..5 Den primarkommunale Folkepensionsbidrag 76, 80,9 0, 990,9 0,5, 56,..6 Pensionsfondsbidrag 77,0 857, 0, 6, 0,..9 Skat af pensionsordninger samt renteforsikringsafgift m.v 96,5 0, 09,7,,..8 50, 579,6 085,6 665,6 96, 87, 0,9 907,8..7 Dagpengefondsbidrag 6,6 990,9 Kirkeskat Den statslige sektors andel 6, 69,6 69,8 8,5 9,9 Den primærkommunale sektors andel,,8 9,9 0,7 7,..0 Særlig indkomstskat 68,8 6,,8 66, 500,5 Den statslige sektors andel 56,5 8, 88,5,7,..,, 7,9 0,7 Den primærkommunale sektors andel Skat af ophaevede pensionsordninger 8,,0, 66,8, 8,0 Den statslige sektors andel, 7,6,9,8 8,7 Den primarkommunale sektors andel,0,8 6,0 6,9 9,.. Afgifter af gevinster ved lotteri og tipning m.v. 8,0 0,0, 5,,8.. Dadsboskat, 5,5 9,, 7, Den statslige sektors andel 8,7 5,7 9,5 9, 8,8 Den primærkommunale sektors andel, 7,8 9,8,7,.. Afgift af frigivne huslejeforhajelsesbelob,, 5,9 5, 5, Den statslige sektors andel,6,,9,,5 Den primærkommunale sektors andel 0,8,0,0,7,7..5 Afgift af udbetalinger fra Lenmodtagernes Dyrtidsfond... Den statslige sektors andel... Den primarkommunale sektors andel.... Selskabsskat m.v,8 779,6 79, 009,6 66, Til den statslige sektor 966,8 6,6 7,6 07,0 08, Til den primærkommunale sektor 8,0 8,0 9,8 60,6 55,.. Selskabskat,7 778, 790, 008, 65,0 Den statslige sektors andel 966,8 6,6 7,6 07,0 08, Den primarkommunale sektors andel 6,9 6,9 8,5 60, 5,8.. Kommunal indkomstskat af visse statsvirksomheder,,,,,. Frigerelses- og afstáelsesafgift, 5,6 77, 95,8 05,9 Til den statslige sektor..... Til den amtskommunale sektor 6,6 7, 8,6 7,9 5,9 Til den primarkommunale sektor 6,6 7, 8,6 7,9 5,0 Obligatoriske gebyrer og bader m.v. i alt 86,5 6,8 5,0 5, 50,6 Til den statslige sektor 7,8 0,7,8 9, 9,8 Til den amtskommunale sektor 0, 0,,,0,5 Til den primærkommunale sektor,5,7 5,,0 8,. Gebyrer fra husholdningerne 5,8,8,9 5,0 59,0 Til den statslige sektor 5,8,8,9 5,0 59,0.. Gebyrer for pas, visum og kerekort 8,,,7 8,7 6,.. Jagtprevegebyr 0, 0, 0,5 0,5 0,5.. Jagttegnsafgift 7, 8, 0,7,8,. Bader og lign. 56,5 79, 0,8 97,7 85, I Til den statslige sektor,8 65, 86,6 7,7 6,5 Til den amtskommunale sektor 0, 0,,,0,5 Til den primarkommunale sektor,5,7 5,,0 8, Jf. tabellens fente sejle Sektor nr.: l = Den statslige sektor. = De sociale kasser og fonde. = Den amtskommunale sektor. = Den primærkommunale sektor. s Jf tabellens anden sejle Art nr. (Artsnumrene er ikke nedvendigvis fortlebende, idet opherte skatter tager deres nummer med ud). Kilde: Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsbank

31 delsektor' og skatteart * 9 98* 0 98* mill. kr. 5 0,6 5 95,5 70 8, , 07 08,0 8 59, Total taxes and duties 95 8, , 6 55, 6 66,8 9,7 59 9,6 To central government 60, 08,6 58,5 65,6 568,0 6 8,8 To social security funds 0 75,9 67,9 8,9 88, 6 55,9 9 67,0 8 5,0 577,8 8,9 69,8 6 76, 5 6,7 To counties To municipalities 7 55,6 8 9, 9 50,8 0 57,7 5 9,8 0 60,8 Income taxes, total 9 5,0 0, 7 5, 5 895, 57 87,0 6 7, To central government 8 9,5 9 7, 0 790,0 088,, ,0 To counties 5 88, 0 75,5 5 9,6 8 7,,8 9 88,7 To municipalities 69 07, , , 97 78, 09 80, 9,8 Personal income taxes 5 88,7 9 6,7 86, 7 59,6 5 8, 57 09,7 To central government 8 09,0 9 7, 0 7, 088,, ,0 To counties 5 7, 9 97,, ,6 97, 8 799, To municipalities 7 80,7 0 86,7 966, ,9 0,6 55,0 Central government income tax 8 09,0 9 7, 0 7, 088,, ,0 County income tax 56,8 9 76, 577, 6 69, 67, ,0 Municipality income tax 7,,0 56,5 50, 58, 65,0 Seaman's income tax 6,5 88,,9 5,0 Of which to central government 9,8 97,6 6,0 96,0 0,0,8 69, 80,0 Of which to municipalities 75,9 9,6 6,6 68,7 7 80, 8 0,0 Old -age pension fund contributions 77,5 09, 8,6 6,9. Social pension fund contributions 6,6 6,5 80, 975,0,0 75,0 Sickness benefit fund contributions 995,6 09,5 7,7 7,5 55,0 770,0 Church tax 8,9 7, 5,8 0, 55,9 67,7 Taxes on pension schemes and annuity insurance, etc.,6 58, 6,5 68, 69,9,8 Of which to central government 6, 79, 8,,0 85,0 5,9 Of which to municipalities 95,0 7,9 05,5 90, 69,6 69,0 Special income tax 60,0 75,9 70, 60,,0,7 Of which to central government 05,0 76,0 5, 0, 06,6 6, Of which to municipalities 6,,9 7,8 0,,9 60,0 Tax on cancelled pension schemes, 9,9 9, 57,0 8,5 06,7 Of which to central government, 5,0,6 6, 9, 5, Of which to municipalities,5 7,0 9, 56,8 6,8 66,5 Tax on winnings from lotteries, horse -racing, pools, etc. 9,7 8, 85,,6 06,0 8,7 Tax on income of deceased persons 6, 5, 56,9 89, 70,7 55,8 Of which to central government,6 7, 8,5,5 5, 7,9 Of which to municipalities 5,0 5,0 5,5 5, 6, 6, Duty on released rent increases,,,7,,, Of which to central government,7,8,8,7,0, Of which to municipalities... 7, 68,0 85,7 Duty on releases from fund for employees' index -regulated pay increases.. 8,6 5, 57, Of which to central government... 90,8,7 8,6 Of which to municipalities,9 757,9 5 8,0 5 09,6 5 6, ,0 Corporation tax etc. 605, 0,7 659,9, 5, 6 00, To central government 67,6 75, 8, 77,5 85, 060,6 To municipalities,5 756, 5 8, 5 09,7 5 5,8 7 06,0 Corporation tax 605, 0,7 659,9, 5, 6 00, Of which to central government 66, 7, 8, 770,6 8, 059,6 Of which to municipalities,,8,8 0,9 0,7,0 Municipality income tax from certain public (state) enterprises 0,9 0, 5, 8,7 5,0 6,0 Property release duty..,,5,0 Of which to central government 70,5 65, 57,7 Of which to counties 70, 65,0 57,7,,5,0 Of which to municipalities 6, 9,7 9,0 7,6 56,7 566,5 Compulsory fees, fines and penalties, total 6,8 66, 0, 55, 99,5 550,5 To central government,7,,,,,0 To counties 0,7,,7 7,9 5,,0 To municipalities 6,8 5, 56,5 65, 66,6 8, Fees paid by households 6,8 5, 56,5 65, 66,6 8, To central government 9, 7, 9, 7,9 6, 6, Passport, visa and driving licence fees 0,5 0,5 0, 0,6 0,6 0,5 Hunting test fee,0 6,6 6,7 6,9 9,7 9,8 Hunting licence duty 9,0, 59,9 95,8,0 68, Fines, etc. 67,6 0,9,0 76,6 6,8 5, To central government,7,,,,,0 To counties 0,7,,7 7,9 5,,0 To municipalities Bidraget til den sociale pensionsfond opkrævedes til og med 98. Herefter bortfaldt bidraget, men samtidig hævcdes folkepensionsbidraget.

32 6 Tabel.8. (fortsat) Den samlede beskatning fordelt pi de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende Total taxation Distribution by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax (continued) Sektor n r. Art nr mill. kr... Statslige skattebeder og efterbetalinger,7,, 7, 50,.. Amtskommunale skattebeder og efterbetalinger 0, 0,,,0,5.. Primærkommunale skattebeder og efterbetalinger 6,9 8, 9,6 7,0,9.. Parkeringskontrolafgifter 0,,0,7,8 7,6..5 Retsafgifter 7,6 56,5 6, 75, 8,..6 Diverse beder' 6, 7,6 90, 09,,..7 Udpantningsgebyrer,6 5, 5,5 6,0 5,. Konfiskationer og lign.,,6 5, 5,5 6, Obligatoriske bidrag til sociale ordninger i alt 0,5 090,6 86,9 7,8 606,5 Til den statslige sektor 6,5 5,7,7,0 0, Til sociale kasser og fonde,0 95,9 0,,8 0,. Fra medlemmer 800, 50, 556, 77, 899,9 Til den statslige sektor 0,6 0,5 0, 0,5 0,6 Til sociale kasser og fonde 799,8 9,7 555,9 76,7 899,.. Arbejdsleshedsforsikringsbidrag 8, 9, 0, 5, 665,9.. Dagpengefondsbidrag 8, ATP bidrag 8, 0,6 5,8 5,,.. Ordinært sygekassebidrag 68,8..5 Kontrolafgift til sygekasserne,....6 Bidrag til handelsfládens velfærdsrád 0,6 0,5 0, 0,5 0,6. Fra arbejdsgivere 60, 60, 60,6 66,6 706,6 Til den statslige sektor 5,9 5,,,5 0,8 Til sociale kasser og fonde 5, 505, 88, 95, 50,8.. 90,5 95,7 00,0 0,8 6,8 Arbe'dsleshedsforsikringsbidrag.. Invaideforsikringsbidrag, 7,8 0, 5,8 5,0.. Dagpengefondsbidrag 56, ATP bidragg 6,7,,6 50,7 66,9..5 Bidrag til lenmodtagernes garantifond, 6, 56,7, 7,9..6 Bidrag til handelsfládens velfærdsr$d 0,6 0,5 0, 0,5 0,6..7 Rederibidrag vedr. sygesikring m.v. for sefolk i udenrigsfart 0,,,5,, Skat af formue, ejendom og besiddelse i alt 7,5 5 5, 5 956,7 6 59, , Til den statslige sektor 8, 0,8 8,7 90,0 9,7 Til den amtskommunale sektor 95,6 8, 598, 608, 67,7 Til den primærkommunale sektor 6,7 775,5 99,8 00,9 09,0. Formueskat 6,6 56,,0 8,5 70,.. Formueskat af personer 5,7,0 07, 8, 687,5.. Formueskat af dedsboer 9,9, 6,7 0, 6,8.. Midlertidig formueafgift af pensionskapitaler.... Afgift af ary og gave 7, 9,6 6, 7, 5,5.. Arveafgift.. Gaveafgift 7, 9,6 6, 7, 5,5. }. Vægtafgifter 7,, 67,7 08,8 700,7.. Vægtafgifter pá motorkeretejer anvendt af husholdningerne 76, 9,9 097,7,9 756,9.. Vægtafgifter pá motorkeretejer anvendt i produktionen 57,7 5, 575,0 696,9 9,8. Ejendomsskatter 66,5 0, 5,6 6, 7,9 Til den statslige sektor 0, 6,8 5,6 5, 5, Til den amtskommunale sektor 95,6 8, 598, 608, 67,7 Til den primærkommunale sektor 6,7 775,5 99,8 00,9 09,0.. Statslig engangsgrundskyld af landbrugsejendomme Amtskommunal grundskyld 9, 07,8 550,8 557, 56,5.. Primærkommunal grundskyld6 06,6 07,0, 99,9 5,9.. Statslig ejendomsskyld 0, 6,8 5,6 5, 5,..6 Primærkommunal ejendomsskyld,,8 5,9 7,5 9,..7 Amtskommunal dækningsafgift af grundværdi for off ejendomme 0,8 5,6 6,5 6,6 8,..8 Amtskommunal dækningsafgift af forskelsværdi for off ejendomme 8,6,7 0,9, 5,..9 Primærkommunal dækningsafgift af grundværdi for off. ejendomme 9,, 6, 8,5 50,..0 Primærkommunal dækningsafgift af forskelsværdi for off. ejendomme 70,5 89, 00,,8, Omfatter heeler til forskellige statslige myndigheder felts. justitsministeriet, toldvmsenet og statsskattedirektoratet. Omfatter den midlertidige formueafgift, der er betalt af pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og private pensionskasser og -fonde m.v., men ikke den afgift pi 80 mill. kr., der er betalt af ATP og Lenmodtagernes Dyrtidsfond, samt de 05 mill. kr., som Staten (Den sociale Pensionsfond) betaler til Sig selv. 6 Inkl. tillægsgrundskyld. '

33 delsektor' og skatteart * 9 98* 0 98* mill. kr. 0,9 60,5 5, 9,,7 5,5 Central government tax fines and back payments,7,,,,,0 County tax fines and back payments 6,5 9, 7,,0 8, 8,0 Municipal tax fines and back payments 9,0 9,0 9,6 9, 0,9 0,9 Parking fines 89, 9,7 7,7 8,6 8,6,7 Court fees 8, 9,7,,6 5,6 6, Other fines, 5,0 5, 5,9 7,0 6,0 Municipal fees on distresses 6, 9,,6, 6, 6,7 Confiscations, etc. 798,9,7 08,0 955,7 5 80,5 9 6,0 Social security contributions, total 78,5 60, 659,5 0, 6,5 8, To central government 60, 08,6 58,5 65,6 568,0 6 8,8 To social security funds 08, 58,5 789,0 09,6 0,6 80, From employees, etc., 0,6 0,8 0,7 0,8,5 To central government 079,9 57,9 788, 08,9 00,8 88,6 To social security funds 80,0 60, 58, 78,9 7,9,5 Unemployment insurance contributions..... Sickness benefit fund contributions 9,9 57,6 60,0 55,0 69,9 697, Labour market supplementary pension scheme contributions.... Ordinary contributions Special contributions, 0,6 0,8 0,7 0,8,5 Contributions to merchant marine's welfare board 77,8 85, 9,0 96, 798,9,9 From employers 77, 59,5 658,7 0, 6,7 8,7 To central government 50,5 565,7 570, 6,7 57, 500, To social security funds, 07,5 598, 07,5 9,5 79,5 Unemployment insurance contributions,5 50, 58, 9,9 66,8,7 Disablement insurance contributions Sickness benefit fund contributions 99,8 55, 59,9 50, 85,7 9, Labour market supplementary pension scheme contributions 0,7 50, 50, 0,6 5,5 06, Contributions to employees' wage guarantee fund, 0,7 0,8 0,7 0,8,5 Contributions to merchant marine's welfare board,,,,,6,0 Shipowners' contributions to sickness assistance etc. for seamen in foreign trade 8 7,6 9, 0 65, 0 06, , 698,6 Taxes on wealth, real property, etc. 07,, 86,9 97,,0 7 96,6 To central government 05,7 76, 89,7 98,7 7,8 087,0 To counties 5,8 700, 0,5, 6,5 5,0 To municipalities 78,9 79,8 96, 8,7 78, 699, Tax on wealth 77, 7, 9,8 87,9 709,0 900,0 Wealth tax on persons,8 8,6 9,6,8 9, 9, Wealth tax on deceased persons' estates ,05 Temporary tax on pension scheme assets 6,9 65,0 78, 8,5 860,0 900,0 Estate duty and gift tax 555,0 69,7 7, 765, 79,0 Inheritance duty 6,9 98,0 88,6 89, 9,6 08,0 Gift duty f 8,6 9,0 887,7 8,5 80, 89, Motor vehicle weight duty 8,6 86, 87,9 88,0 86,6 876,8 From households 00,0 058,9 0,8 99,5 99,6 05,6 From producers 56, 5 087, 5 675,7 5 50, 5 559,9 5 07,0 Taxes on real property 0,7 0,6 7,5 0, 5,6 5,0 To central government 05,7 76, 89,7 98,7 7,8 087,0 To counties 5,8 700, 0,5, 6,5 5,0 To municipalities 988,5 06, 5,,0 5, 00,0 County tax on land 85,5 0, 57, 7,7 88,7 0,0 Municipal tax on land 0,7 0,6 0,5 0, 5,6 5,0 Central government fixed tax on real property.... County fixed tax on real property 89,7 89,9 90,6 90,7 5, 9,0 Municipal fixed tax on real property County reimbursement duty on land value of public 8,7,5,,7, 0,0 properties County reimbursement duty on buildings value of public 5,5 8,6 5,5 5,0 58, 6,0 properties Municipal reimbursement duty on land value of public 66,8 7, 0, 0, 0,9,0 properties Municipal reimbursement duty on buildings value of public 56, 6, 9,6 0,5 8,7 6,0 properties

34 8 Tabel.8. (fortsat) Den samlede beskatning fordelt pá de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende Total taxation Distribution by individual taxes and duties and by receiving sub -sector and type of tax (continued) Scktor nr. Art nr mill. kr... Primarkommunal dakningsafgift of forskelsv erdi for forrctningsejendomme 85,, 5,, 55, 5 Afgifter af varer og tjenester i alt 5 877, ,7 9 05,6 6 06,7 89,7 Til den statslige sektor 5 89,8 6 8,6 9 56, 6 0,6 85, Til den amtskommunale sektor,7, 0,. Til den primarkommunale sektor 6,0,8 9, 8,,6 5. Generelle omsaetningsafgifter 7, 77,7 5 6,9 8 58,6 0, 5.. Moms 7, 77,7 5 6,9 8 58,6 0, 5. Told og importafgifter m.v. 99,5 90,5 869,8 6, 0,7 5.. Told 78, 88, 85, 09, 988, 5.. Midlertidig importafgift 7, Landbrugsimportafgifter og -eksportafgifter 9,5 8, 8, 96,9, 5. Afgifter af specielle varer 0, ,9 879, 79,9 6 80,8 Til den statslige sektor 0 97,6 9 88, 80,0 69, , Til den primarkommunale sektor 6,0,8 9, 8,,6 5.. Benzinafgift 76,5 70,6 887, 5, 790,6 5.. Registreringsafgift af motorkeretojer 8,9 586,0 570,8 08,7 087,9 5.. Registreringsafgift af fly m.v.,9,,0, 5, Afgift af cigaretter og regtobak 9, 500,0 7,5,5 66, Afgift of cigarer, cerutter m.v,6,5 5,,7 0, 5..7 Indtagt ved salg af banderoler,,7,,, 5..8 Omsatningsafgift af chokolade og sukkervarer m.v. 79,6 7, 77,6 06,0 07, Rástofafgift af chokolade og sukkervarer m.v. 0, 9,0,5,6, 5..0 Dakningsafgift af chokolade og sukkervarer m.v.,,5,6,6,8 5.. Udligningsafgift af lageromkostninger for sukker 0,0 6, 6,9 0, 55, 5.. Afgift af konsumis 5, 8,7 5,6 55,9 56,9 5.. Afgift af kaffe m.v. 8, 76,9 87, 6,5,8 5.. Afgift af mineralvand 0,0 8, Produktionsafgift af sukker.,6.. 86,7. 98,,9..,8,7,,5 0,9 m.m.,. 5,0 8,7 9, Afgift af el 86, 8, 6,9 77,6 87, Afgift af vin og frugtvin 7, 90,9 6,0 8, 59, 5..7 Afgift af spiritus 85,0 9,0 09,6 90,0 8, 5..9 Afgift af radiomodtagere 7, Afgift af fjernsynsmodtagere 6,8 9, 7,,, 5.. af m.v Afgift af hárde hvidevarer m.v f ( 0,8 5.. Afgift af grammofonplader 0,5 5,0 5.. Afgift af spillekort,5,,7,0, Afgift af tandstikker,6,8,8,, 5..6 Afgift af cigar- og cigarettandere,9,,6 6,9 8, Afgift af gledelamper og elektriske sikringer m.v 6, 55, 57,7 65,6 66, Afgift af parfumer og toiletartikler,7,0 70, 78, Lakseafgift 0, 0, 0, 0, 0, 5.. Afgift til Det europiske Kul- og Stálfallesskab,,,9,6, 5.. Indtagter ved salg af nummerplader,0 8,9,0, 8,5 5.. Afgift af bygningsattester 6,0,8 9, 8,, Afgift af sukker. 7, 5..7 Afgift af the.. 5,, Afgift af elektricitet... 97, 5..9 Afgift af visse olieprodukter.. 9, Afgift af visse detailsalgspakninger 5.. Medansvarsafgift af indvejet malk.. 8, 5.. Afgift af gas Afgift af rástofindvinding og import. 5.. Afgift af engangsservice Afgift af bekampelsesmidler Afgift af videokasettebánd Afgift af stenkul og brunkul m.v Almanakafgift 5. Afgifter af specielle transaktioner,7 097,5 960,5 6, 8,6 5.. Stempelafggifter7 8, 09,8 89, 07,9 7,8 5.. Kapitaltilferselsafgift 5,8,, 0,9 7,8 5.. Udstykningsafgift til matrikeldirektoratet 0, 8,9 5,5 9, 7, 5.. Afgifter til aktieselskabs- og foreningsregisteret, 6, 7,7,,7 5.5 Afgifter af specielle tjenester 85,7 79,9 7,7 5,8 57,9 Til den statslige sektor 8,0 78,6 7, 5,8 57,9 Til den amtskommunale sektor,7, 0, Omsatningsafgift af spil ved vaddeleb,6 6,5 6,5 7,, Den statslige sektors andel 9,9 5, 6, 7,, Den amtskommunale sektors andel,7, 0,. 7 Inkl. afgift ved ferstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder og siden 98 tinglysningsafgift.

35 delsektor' og skatteart * 9 98* 0 98* mill kr. Municipal reimbursement duty on buildings value of business 0,5 0,8 65,7 77,8 5,8 9,0 properties 50 77, , 6 79, 68 5, , , Taxes on goods and services, total 50 76,7 59 6, ,8 68 7, ,5 8 95, To central government... To counties 7, 0,8 7,6 5,0 9, 0,0 To municipalities 8 80,6 8,5 7 77, 9, 6 5, 50 50,0 General sales taxes 8 80,6 8,5 7 77, 9, 6 5, 50 50,0 VAT 865,7 995,,8,5 80, 8,7 Customs and import duties, etc. 800, 9,7 0,9 09, 6,0 69,7 Customs duties.... Temporary import surcharge 65, 60,7 80,9 5, 6, 59,0 Import an export duties on agricultural produce 8 58, 0 59, 0 65,0 70,8 0,7 9 76, Taxes on specific goods 8, 0 98,6 0 6, 705,8 7, 9 6, To central government 7, 0,8 7,6 5,0 9, 0,0 To municipalities 07, 86, 7, 58,0 8,7,7 Duty on petrol, 765, 988,8 0,6 50, 6 766, Motor vehicle registration duty 5,6 6,9 7, 7,6 0, 9,8 Aircraft registration duty, etc. 807,6 59,0 7,7 666,8 5 65,7 5 76, Cigarette and tobacco duty,5 7,7 0, 0, 9, 85, Duty on cigars, cheroots and cigarillos,,,,5, 8,7 Income from sale af revenue labels 0,8 7,5 0,9, 7,6 569,0 Sales duties on chocolate and sugar confectionery, etc.,7,8, 5,0 5, 0,6 Raw material duty on chocolate and sugar confectionery, etc.,0,6,0,9,0,7 Special tax on chocolate and sugar confectionery, etc. 67,5 6,9 8,9, 5,5 0,6 Sugar storing duty 60, 6,6 57,7 59,5 78,5 95, Duty on ice -cream 50,6, 8,5 56,0 6,, Duty on coffee etc. 0, 99, 95, 90,8 0,0 0, Duty on mineral water 896, 957, 98, 00, 07, 57,9 Duty on beer 56, 599, 60,8 689,8 80,8 09, Duty on wine 6, 5,7,8 575, 75,7 90,7 Duty on spirits 77,0 7,8 67, 65,5 7, 86, Duty on wireless sets etc. 09,9 99, 9,7 89,0 95,6 0, Duty on television sets 7,,5 7, 56,9 8, 9,0 Duty on video recorders etc. 0,0,5 98,9 08,5 6,8 7,7 Duty on major household appliances, etc. 7, 5, 5,5 9,0 55,5 59,7 Duty on gramophone records,,,9,9,0,0 Duty on playing cards,6,0,,9,6,5 Duty on matches 7, 0, 8, 0,9,0 5,5 Duty on lighters 70,6 7,0 67,0 70,6 99, 0, Duty on electric bulbs and fuses etc. 89, 07,9,8,0 0,,6 Duty on perfumery and toilet articles.... Duty on almanacs 0,5 0,5, 0,5 0, 0, Duty on salmon,5,,9,7,,5 Duty paid to European Coal and Steel Community 8,5 5,8, 5,0 65, 80,0 Income from sale af number plates 7, 0,8 7,6 5,0 9, 0,0 Duty on building certificates 8,8 86,8 7,0 8,6 8,7 9,0 Duty on sugar 96,9 68, 8,, 0, 89, Duty on the production of sugar 0,0,,8,,7, Duty on tea 5,8 678,5,7 5,9 55, 88,7 Duty on electricity 9,7 008, 78,9 7,0 7,0 55, Duty on certain oil products 60, 97,5 99,9,5,0 6,6 Duty on certain retail containers 6, 8,6 09, 7, 0,8, Milk co- responsibility levy.,0 55,8 69,9 0,8 76,7 Duty on gas 7,8 5,6,9 0,0 9,5 Duty on extraction and import of raw materials.. 9,9, Duty on disposable tableware..,7 0,9 Duty on insecticides, herbicides, etc.. 9, 5,9 Duty on video tapes.. 66, 66,8 Duty on coal, etc. 59,6 689, 5, 050, 097,6 7, Taxes on specific transactions 0, 555,6,0 95,8 980,9 607,6 Stamp duties 5, 5,6,,7 7,7 66, Duty on issue of shares 9, 5,0 7, 9,9,9,5 Land development duty 5,0 6,9,8 9,7 6, 6,0 Duties to the register of companies and associations 67,0 79, 77, 77, 85, 895, Taxes on specific services 67,0 79, 77, 77, 85, 895, To central government.... To counties 7,0 7,5 7,9 9,6 9,5 7,9 Gambling tax on racing 7,0 7,5 7,9 9,6 9,5 7,9 Of which to central government.... Of which to counties

36 0 Tabel.8. (fortsat) Den samlede beskatning fordelt ph de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende Total taxation Distribution by individual taxes and duties and by receiving sub - sector and type of tax (continued) Sektor nr. Art nr mill. kr Omstningsafgift af tipning 55,9 58, 77, 8, 07, 5.5. Afgift af biografbilletter 8, 5,, Afgift af ansvarsforsikringer for motorkeretajer.,9 6 0, Afgift af lystfarta,]'sforsikring.. 0,,, Afgift af charterflyvning. 6, 5.6 Diverse afgifter af varer og tjenesters 8,7,,6,9 69, 6 Andre produktionsskatter i alt 6,0,5 7,7 7, 08, Ti! den statslige sektor 9, 77,0 9,5 0, 50, Til den primærkommunale sektor,7 5,5 5, 5,0 57,9 6. Afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn m.v. 76,,6 0, 50,5 67,9 Ti! den statslige sektor 68,9 0,8 6,0 9,5 59,5 6.. Til den primærkommunale sektor Kontrolafgift i forbindelse med udfersel af ked m.v. 7,5 0,8,8 0,9, 8,0,0 50,6 8, 5, 6.. Tilsynsafgift m.v. i forbindelse med ind- og udfersel af levende husdyr 0,5 0,6 0, 0, 0, 6.. Afgifter til statskontrollen med mejeriprodukter og æg,9 7,9 0,0 0,9 0, 6.. Afgifter til certifikatudvalget for korn og fro 0,6 0,8,,0, Afgifter til statens plantetilsyn 0,8 0,8 0,9 0,9, 6..6 Afgifter til statens foderstofkontrol,5,0,,8,9 6..7»En route«afgift 0,5,0,0 6,0 5, 6..8 Afgifter i henhold til stærkstremsloven m.v. 0,7,0 5, 7,7 8, Afgift af banker og sparekasser,,9,6 5, 5, Afgift af livs- og skadesforsikringsselskaber,0,8 5, 6, 6,7 6.. Afgifter til statens kontrol med ædle metaller 0,7 0,7 0,9,0, 6.. Afgifter til statens skibstilsyn og mmnstringsvæsnet,7,5,9,9, 6.. Betaling for tilsyn med váben m.v. 0, 0, 0, 0, 0, 6.. Afgift for censurering af film 0, 0, 0, 0, 0, 6..5 Afgift i forbindelse med typegodkendelse af motorkmretejer 0,6 0,6 0,8 0,9, 6..6 Afgifter fra fabrikanter, importerer og forhandlere af bekæmpelsesmidler,7,,,7, Afgifter i forbindelse med ked- og levnedsmiddelkontrol. 7,5,8,,0 8, 6..8 Afgifter i forbindelse med registrering af lægemidler og logemiddelvirksomheder..,, Afgifter i forbindelse med dampkedler, beholdere, elevatorer m.v,,6,9,, 6..0 Afgift af kontrol med mælk..., 5, 6.. Andre kontrolafgifter,9,0,5,, 6. Afgifter i forbindelse med bevillinger, autorisationer og koncessioner 6, 8, 87,8 90, 0, Til den statslige sektor 7,0 50,5 8,8 7, 5,8 Til den primærkommunale sektor 6,,7 9,0,0 9,5 6.. Autorisationsafgifter under fiskeriministeriets industritilsyn 0,5 0,6 0,6 0,5 0,5 6.. Autorisationsafgifter af sundhedspersonale 0, 0, 0,5 0, 0, 6.. Apotekerafgift m.v 8,, 9, 8,7, 6.. Ulykkesforsikringsafgift 7,9 8, 8,9 9,6 0, Gebyrer for keresedler,,9,,8, 6..6 Gebyrer for næringsbreve,8,5, 0,5 0, 6..7 Beværterbevillingsafgift, forlystelsesafgift og andre kommunale koncessionsafgifter 6,,7 9,0,0 9, Gebyrer for kgl. bevillinger, legatkonfirmationer og advokatbeskikkelser 0, 0, 0, 0, 0, 6..9 Biografbevillingsafggift 0,5 0, Koncertbevillingsafgift,8,0,,7,8 6.. Afgifter for mesterprever m.v. 0,9 0,9,,,7 6.. Koncessionsafgift fra A/S De danske Spritfabrikker,,, 0, Koncessionsafgift under teknologistyrelsen og statens tekni- ske prravenævn 6.. Afgift af private trafikhavne 0,. 0,. 0,. 0,. 0,. 6. Andre obligatoriske afgifter og gebyrer fra virksomheder.,,7 9,7,5 8,0 6.. Gebyrer under direktoratet for patent- og varemærkevæsenet 5,6 6, 0,9,9 7,6 6.. Gebyrer under justervæsenet 5, 5,7 6, 6,9 7,7 6.. Afgift til driften af skoleskibet»danmark«,,,,, 6.. Afgifter til statens istjeneste,,5,,5, " Omfatter ophævede afgifter og toldrapporter m.v.

37 delsektor' og skatteart * 9 98* 0 98* mill. kr., 7,9 5,7 70, 08,5 09,0 Sales tax on football pools.... Duty on cinema tickets 5, 78, 69,6 8, 5, 50,8 Duty on motor vehicle third -party liability insurance,9,6,,7 9,7 5,0 Duty on insurance on pleasure boats 8,5 7, 08,6,6 5,5,5 Duty on charter flights 7,6,8 86,0 5,9 78,6 8,0 Other duties on goods and services 8, 5, 7, 08,6 78,9 5,9 Other production taxes, total 70, 9,,8 7, 08, 6,9 To central government 58, 6,0 59,5 6, 70,7 75,0 To municipalities 79,7 0,,0 9,8 7,6 9,0 Duties in connection with control and supervision, etc. 7, 0,, 0,5 6, 8,0 To central government 7,6 9,0 8,7 9, 9, 0,0 To municipalities 57,5 66,8 7,8 7,6 77, 8, Control duty on export of meat, etc. 0, 0, 0, 0, 0, 0, Supervision fee, etc. on import and export of live animals 8,9 8, 9, 9, 9,5 0, Duty on state control of dairy products and eggs,5,,,,5, Duty to committee on quality control of grain and seeds,0,.,,,, Duty to central government plant control agency,6 5,8 6,5 8, 9,0 9,6 Duty to central government feeding -stuffs control agency 8,7 9, 7,5 5,8 5,9,»En route«duty 9,7 8,6 0,7 6,0 0,5 5,0 Duty in accordance with law on power current etc. 6, 6, 7, 8,6 9,9 0,8 Duty on commercial banks and savings banks 6,9 9,0 7, 8,,0,0 Duty on life and accident insurance companies,,,5,7,8,0 Duty for central government control of precious metals,,0,,6,7, Duty for central government supervision of shipping and seamen's employment bureau 0, 0, 0, 0, 0, 0, Payment for supervision of weapons 0, 0, 0, 0, 0, 0, Duty to film censor,6,5,,,,5 Duty in connection with approval of vehicle types Duty from producers, importers and dealers on,, 5,5,5 9,, fungicides, herbicides etc. 7,6 9,0 8,7 9, 9, 0,0 Duty for municipal meat and foodstuffs control,9 5, 5, 5, 7, 7,8 Fees on registration of pharmaceutical products and producers,8,5,8,,8,7 Testing fees on steam boilers, tanks, lifts etc. 5,,,,6,0,0 Duty on control of milk 5,6 0,9,9,,, Other control duties Duties in connection with licences, authorizations 09,6 0,,5 0, 65,6 8, and concessions, etc. 59,0 9, 6,7 78,0 0, 8, To central government 50,6 5,0 50,8 5, 6, 65,0 To municipalities 0,5 0,5 0,5 0,6,, Authorization fees paid to the Ministry of Fisheries' Industrial Inspectorate 0, 0, 0, 0, 0, 0,9 Authorization fees paid by medical personnel 8, 7,9 7,,7 6,0 69,9 Pharmacy fees, etc., 0,8 5,5 8,9, 6,9 Accident insurance fees, etc.,6,6, 5,,9 6, Fees on driving tickets 0, 0, 0, 0,5 0,6 0,5 Fees on trading licences Fees on publican's licence, entertainments taxes and other 50,6 5,0 50,8 5, 6, 65,0 municipal concession fees Fees on royal licences, scholarship administration and legal 0, 0, 0, 0,0 0,0 0, appointments.. Fees on cinema licences,,,,7,,5 Fees on concert licences,8,8,8,9,9 5,7 Fees on craftsmen's master -tests, etc... Licence fee paid by the Danish Distillery Ltd. Licence fee paid to technology board and government 0, 0, 0, 0, 0,6, test committee. 0, 0, 0,6,5 0, Duty on private traffic harbours 9,, 5,8 8,7,7,5 Other obligatory fees paid by producers 8,8 0,8,9,7 6,5 0, Fees to directorate for patents and trade marks 7,7 9, 0,5 0,5,0 0,0 Fees to Standards Department (weights and measures),,,6,6,5, Fees submitted for operation of training ship»danmark«,,9,8,9,7,0 Fees to government icebreaker service

38 . Indbetalinger af skatter og afgifter. a. Indbetalingerne og deres fordeling p$ skattearter. De her viste opgerelser bygger pa kasseprincippet, efter hvilket indbetalinger registreres. Oversigten i tabel.. dækker mere end 98 pct. of de samlede skatter og afgifter, saledes som disse er defineret i kapitel I. Ikke medtaget i opgerelserne i dette kapitel er medlemmernes bidrag til arbejdsleshedsforsikringsordningen samt en række skatte- og afgiftsarter, der er af provenumæssig ringe betydning. Dette gælder saledes visse gebyrer og Wilder samt afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn og med bevillinger m.v. For ejendomsskatterne foreligger der ikke egentlige oplysninger om de manedlige indbetalinger, men da restancerne erfaringsmæssigt er meget sma, er de i tabellen anferte beleb anslaede ud fra oplysninger om de pcdignede ejendomsskatter fordelt pa de enkelte maneder efter sidste rettidige indbetalingsdag. Som hovedregel er opgerelserne foretaget netto, d.v.s. at eventuelle udbetalinger, refusioner m.v. er modregnet. Til de enkelte poster i tabel.. kan bemærkes: A -skat er den forelebige skat, som opkræves og indbetales af de indeholdelsespligtige (arbejdsgivere m. fl.) ved tilbageholdelse i de ansattes A- indkomst, der hovedsagelig bestir af lenninger, pensioner m.v. I 98 indbetaltes den indeholdte A -skat sammen med arbejdsgivernes invalidepensionsbidrag og arbejdsleshedsforsikringsbidrag. Opdelingen of de samlede indbetalinger er for dette fir rent bogholderimæssig. I den bragte opgarelse antages, at arbejdsgiverbidragene dækkes fuldt ud, saledes at eventuelle restancer kun vedrerer A- skatten. I opgerelsen indgar under A -skat ogsa 68 -beleb. Det er beleb, som den skattepligtige seiv skai indbetale til det offentlige, hvis der i A- indkomst ikke er sket indeholdelse of A -skat, eller indeholdelsen er sket med et for lavt beleb. Om disse og de evrige kildeskattebegreber henvises i avrigt til den nærmere omtale i kapitel 5.b. Semandsskat, jf. lovbek. nr. 560 af 9. oktober 98 med senere ndringer, svares af semænd, der gar tjeneste ombord pa danske skibe. Skatten er endeiig, og opkræves af skibsfereren ved den manedlige udbetaling af hyre m.v. I indtægten indremmes forskellige fradrag, og skatten beregnes dernæst efter en reguleret skala. Felgende skala er gældende for lenningsaret 98: Af de ferste 0 80 kr. svares pct. Af de næste kr. svares 6 pct. Af resten svares 68 pct. For semænd, der ikke er fuldt skattepligtige til den danske stat eller er hjemmeherende pa Færeerne, i Grenland eller i et af de nordiske lande, svares samandsskatten efter en skala, der pa hvert indkomsttrin er procentpoint lavere end det anferte. Det saledes beregnede skattebeleb nedsættes herefter med skatteværdien af det særlige personfradrag for semænd. Det almindelige personfradrag udgar i kr. manedligt. For semandsbeskattede pensionister udgar det manedlige personfradrag 0 kr. og 60 kr. for henholdsvis enlige og sambeskattede. Af den tilbageholdte samandsskat afgives 60 pct. af den del af den Adige skat, der Jigger under kr., og 5 pct. of resten til samandens skattekommune, der viderefordeler en del heraf til kirken. De fleste of de her nævnte belabsgrænser reguleres fremover efter det særlige reguleringstal, jf. lov nr. 500 of 8. oktober 98 og omtalen i kapitel 5. a. Af den del af en remands indkomst, der er erhvervet ved arbejde i land, svares almindelig indkomstskat. B -skat er forelebig skat af B- indkomst og formue. B- indkomst bestir hovedsagelig af indtægter ved selvstændig virksomhed og renter. Den i forbindelse med forskudsregistreringen palignede B- skat opkræves i lebet af indkomstaret i 0 rater. Restskat opstar, hvis det ved arsopgerelsen konstateres, at for - skudsskatten har været mindre end slutskatten. For indkomstaret 979 opkrævedes restskatter m.v. under 000 kr. i forbindelse med forskudsskatten for 98, mens restskatter m.v. over 000 kr. opkr evedes særskilt i. kvartal 98. Restskatter for senere ar opkræves pa tilsvarende made, idet belabsgrænsen dog er hvvet til kr. Sammen med restskatten opkræves et tillæg pa 8 pct. samt eventuelle morarenter. De i tabellen anferte restskattebeleb er kun de restskattebeleb m.v., der er opkrævet direkte. Overskydende skat opstar, hvis det ved arsopgerelsen konstateres, at forskudsskatten har været starre end slutskatten. Overskydende skat for et indkomstar udbetales i oktober og november Aret efter. Forinden udbetalingen gives en godtgarelse pa 5 pct. og eventuelle morarenter modregnes. Frivillige indbetalinger er skatteindbetalinger, som skatteyderne foretager af egen drift, normalt for at slippe for at betale restskat og dermed det tillæg pa 8 pct., som de ville blive palignet, hvis de afventede den ordinære opkrævning af restskat i forbindelse med arsopgerelsen. En forudsætning for at undga procenttilægget er, at den frivillige indbetaling er foretaget senest den 5. marts i Aret efter indkomstaret. Fra og med indkomstaret 98 er fristen udskudt til den. Juni. Som noget nyt er samtidig indfert den regel, at sambeskattede egtefæller kan give tilladelse til, at den enes eventuelle overskydende skat kan modregnes i den anden ægtefælles eventuelle restskat. Denne ordning medferer, at kun hvis ægteparret tilsammen har restskat, bliver der tale om beregning af procenttillægget pa 8 pct., jfr. lov nr. 69 af 8. februar beleb er overskydende skat, der udbetales inden den ordinære udbetaling i forbindelse med arsopgerelsen. SAdanne à- contoudbetalinger kan pa den skattepligtiges anmodning foretages, hvis det kan konstateres, at den betalte forelebige skat væsentlig vil overstige slutskatten. I forbindelse med udbetalinger efter 55 gives ingen procentgodtgarelse. Udbytteskat er en forskudsskat af aktieudbytter. Forskudsskatten udgar 0 pct., og skal af det udloddende selskab indbetales til skattemyndighederne. For den enkelte skattepligtige person eller selskab m.v. godskrives udbytteskatten herefter som forskudsskat, henholdsvis modregnes ved betalingen af selskabsskatten. For begrænset skattepligtige selskaber og personer er udbytteskatten der - imod en endelig skat. Refunderet udbytteskat udbetales til personer eller selskaber, der ikke er skattepligtige, men som er opkrævet den forskudsvise udbytteskat. I belobet er endvidere inkluderet skattegodtgerelsen af aktieudbytter. Særlig indkomstskat er ikke en kildeskat, men den behandles EDB- mæssigt sammen med B -skat og restskat. Skatten, der palignes visse uregelmæssige engangsindtægter, opgeres i forbindelse med arsopgerelsen, og forfalder til betaling i manederne september, oktober og november i Aret efter indkomstaret. Ovrige kildeskatteindbetalinger omfatter forskellige mindre skattearter, herunder dadsboskatterne, afgiften of pensionsordninger og tillægsskat, afgiften af udbetalinger fra Lenmodtagernes Dyrtidsfond, afgiften af frigivne huslejeforhajelsesbelab (ligningslovens C), samt den endelige skat pa 0 pct., der opkræves efter kulbrinteskatteloven af lanindtægter erhvervet i forbindelse med kulbrinteindvinding m.v., der ikke falder ind under kildeskattelovens almindelige regier om fuld eller begrenset skattepligt til Danmark. Omfattet af denne skat er isar udenlandske lanmodtagere, der har arbejde pa danske boreplatforme m.v. Endvidere omfatter posten overskydende indbetalinger, d.v.s. indbetalinger af skat, der endnu ikke er forfalden. Endelig omfatter posten korrektionsbelab, idet specifikationen af B -skat, restskat m.v. og særlig indkomstskat bygger pa regnskabsmateriale, hvor manedsopgerelserne slutter og begynder omkring den 5. i maneden. Specifikationen of disse skattearter stemmer saledes ikke overens med opgerelsen pa basis af kalendermaneden, og differencerne indgar under evrige kildeskatteindbetalinger.

39 Sel.skabsskatten forfaldcr pa en gang mcd sidstc rcttidigc indbcta- Iingsdag den 0. november. Yderligcre oplysningcr om sclskabsskattcn gives i kapitcl 6. Kapitalvindingsskalterne opkræves efter lov om frigerelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf lovbek. nr. 50 af 6. august 98. Pligt til at svare frigerelsesa/i;ift indtræder bl. a. nar ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, fra landzone inddrages under en byzone eller et sommerhusomrade, jf. lov om by- og landzoner og lov om kommuneplanlagning. Der kan ydes henstand med betalingen i op til Ar, idet afgiften dog forfalder til betaling ved ejerskifte eller ved ejendommens óvergang til anden anvendelse. Afstáelsesafgift palignedes ved den forste afstaelse af en ejendom efter at der var indtradt pligt til at svare frigerelsesafgift. Reglerne om afstaelsesafgift er ophævet med virkning fra den. juli 98, idet en eventuel beskatning fremover sker som særlig indkomstskat, jf. lov nr. 7 af 9. juni 98 om beskatning af fortjeneste ved afstaelse af fast ejendom. Provenuet af frigerelses- og afstaelsesafgiften tilfalder fra og med 98 den pagældende primærkommune og statskassen med halvdelen til hver. Bader m.v. omfatter savel beder efter skattelovgivningen som visse balder efter anden lovgivning. Posten omfatter endvidere visse efterbetalinger. ATP-bidrag opkræves med det formal at udbetale lenmodtagere m. fl. tillægspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovbek. nr. 5. af 6. oktober 98. Bidragspligtige er lrenmodtagere mellem 6 og 66 Ar samt disses arbejdsgivere. Af det samlede bidrag, hvis starrelse fastsættes af bestyrelsen for ATP, betaler lerimodtageren / og arbejdsgiveren /. Det samlede bidrag pr. uge pr. heltidsansat lenmodtager udger fra og med 98,0 kr. Det pahviler arbejdsgiveren at tilbageholde lenmodtagerens bidrag ved lenudbetalingen og indbetale dette sammen med arbejdsgiverens eget bidrag til ATP senest dage efter udlebet af den pagæidende opkrævningsperiode (normalt et kvartal). Fra og med april 98 er der indfert et system med fællesopkrævning af de forskellige bidrag til sociale ordninger m.v. Opkrævningssystemet omfatter foruden ATP arbejdsgivernes bidrag til invalidepension, arbejdsleshedsforsikring og Lenmodtagernes Garantifond. Herudover omfattes bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), der dog af Danmarks Statistik anses for at falde udenfor skatte- og afgiftsomradet. Det fra og med april 98 opkrævne bidrag fra lenmodtagere og arbejdsgivere til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden indgar endvidere i fællesopkrævningen. Arbejdsgivernes invalidepensionsbidrag opkræves efter lov om invalidepension, jf. lovbek. nr. 8 af. juli 98. Bidraget udger 50 kr. arligt pr. beskæftiget helarsarbejder. I 98 og 98 opkrævedes invalidepensionsbidraget samt arbejdsgivernes arbejdsleshedsforsikringsbidrag som nævnt ovenfor i manedlige rater sammen med den af arbejdsgiverne indeholdte A-skat. Fra og med april 98 sker opkrævningen via fællesopkrævningssystemet. Arbejdsleshedsforsikringsbidraget fra arbejdsgiverne opkrævedes som nævnt ovenfor i 98 og 98 sammen med invalidepensionsbidraget og den indeholdte A-skat. Bidraget udgjorde Arligt et belob svarende til gange den maksimale dagpengesats pr. helarsansat bortset fra én. Fra og med. april 98 ændredes reglerne, saledes at arbejdsgiverbidraget nu udgjorde,5 gange den maksimale dagpengesats pr.. oktober det forudgaende Ar. Fra og med 98 forhejedes bidraget yderligere til nu at udgere,5 gange den maksimale dagpengesats pr.. oktober Aret fer, jf. lovbek. nr. 58 af 5. juli 98. Opkrævningen sker nu over fäellesopkrævningssystemet. Bidrag til Lenmodtagernes Garantifond. Dette bidrag opkræves fra og med april 98 via fællesopkrævningssystemet. Bidraget indgar ferst i Danmarks Statistiks opgerelser over indbetalingen af skatter og afgifter fra dette tidspunkt, men det kan oplyses, at det samlede indbetalte bidrag i 98 udgjorde 50 mill. kr. Bidraget betales af arbejdsgiverne. Det Arlige bidrag udger i kr. for hver beregnet helarsansat lenmodtager. Lenmodtagernes Garantifond sikrer lenmodtagernes krav pa km m.v. i forbindelse med arbejdsgiverens konkurs, virksomhedens lukning m.v., jf. lovbek. nr. 56 af 9. oktober 98. Arve- og gaveafgift, jf. lovbek. nr. 0 of. Juni 98, svares af de enkelte arve- eller gavemodtagere med en procent af arve- eller gavelodden, der afhænger af dels loddens starrelse og dels af mod - tagerens slægtsskabsforhold til arvelader /gavegiver. Yderligere oplysninger er givet i appendiks II og III. Ejendo7nsskatterne er nærmere omtalt i kapitel 7. Yægtafgiften er nærmere omtalt i kapitel 8. Formueafgiften of visse pensionskapitaler, lov nr. 696 of. december 98, opkrævedes i 98 med,5 pct. af kapitaler tilherende livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde, den sociale Pensionsfond, ATP -fonden, Lenmodtagernes Dyrtidsfond m.v., samt individuelle pensionsopsparingskonti og indekskonti. Af det samlede provenu pa 68 mill. kr. har ATP -fonden, den sociale Pensionsfond og Lenmodtagernes Dyrtidsfond, der nationalregnskabsmæssigt hewer ind under den offentlige sektor, bidraget med 87 mill. kr. Formueafgiften afleses i 98 af en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., lov nr. af. juni 98. Afgifter af varer og tjenester er nærmere omtalt i kapitel 8. Stempelafgift opkræves af staten efter reglerne i lov om stempelafgift, jf. lovbek. nr. 75 of 8. Juli 98 med senere ændringer, samt retsafgiftsloven, lovbek. nr. 7 af. maj 98 med senere ændringer. Stempelafgift svares af dokumenter om en lang raekke retsforhold, og afgiftens starrelse er afhaengig af retsforholdets karakter. Som eksempler pa stempelafgiftspligtige dokumenter kan nævnes dokumenter om overdragelse af fast ejendom, hvor afgiften udger, pct. af kebesummen. For lejekontrakter udger afgiften pct. af den Arlige leje. Pantebreve med pant i fast ejendom skal stemples med,5 pct. af det pantsikrede beleb. Andre former for gældsbeviser er ligeledes stempepligtige, og endvidere kan nævnes forsikringspolicer, dokumenter om overdragelse of patenter og ophaysrettigheder, ægtepagter og testamenter. Afgiften for disse dokumenter beregnes enten som en vis procent of den beregnede vaerdi, retsforholdet vedrerer, eller som et fast beleb. Som noget nyt er fra og med den 5. december 98 indfart en tinglysningsafgift pa 00 kr., der betales ved stempling. Stempelafgiften berigtiges ved enten at indsende dokumentet til stempling hos stempelmyndigheden, eller ved at forsyne dokumentet med stempelmaerker, der bl. a. kan kebes hos visse boghandlere og pa visse posthuse. Det pahviler parterne under bedeansvar inden uger efter dokumentets oprettelse at serge for dets stempling. I den bragte opgerelse indgar endvidere bersstempelafgiften, jf. lov nr. of 0. december 95 som ændret ved lov nr. 5 af 0. marts 96. Bersstempelafgiften svares ved overdragelse af aktier m.v. med / pct. af værdien. Kapitaltilforselsafgift svares i forbindelse med stiftelse of aktieselskaber, anpartsselskaber m.v., samt ved kapitaludvidelser i sadanne selskaber, jf. lovbek. nr. 60 af 0. december 975 med senere ændringer. Afgiften svares med pct. af den tilferte kapital. Afgift of veeddeleb opkræves efter lov om totalisatorspil, jf. lovbek. nr. 79 af. oktober 98. Afgiften beregnes som en vis procent af indskudssummen. Denne procent afhænger af spillets type, indskudssummens samlede starrelse m.v. Eventuelle gevinster ved væddeleb beskattes som almindelig indkomst hos vinderen. Afgift af tipning opkræves efter lov om tipning, jf. lovbek. nr. 66 of 5. februar 977 med senere ændring. Afgiften bestir of savel en afgift pa det samlede indskud pa 9 pct. som af en afgift pa 5 pct. af eventuelle gevinster, der overstiger 00 kr. Gevinstmodtageren skal ikke svare indkomstskat af gevinsten. Afgift of lotteri m.v. svares efter lov nr. 59 af 9. december 9, lov nr. of 7. Januar 956 og lov nr. 576 of 6. november 977. Afgiften svares med en vis procent af gevinsten, der for Klasselotteriet, Landbrugslotteriet, Varelotteriet samt statens præmieobligationer udger 5 pct., og for andre offentlige lotterier 7/ pct. Kun den del af gevinsten, der overstiger 00 kr., belægges med afgift. Afgiften fratrækkes inden gevinsten udbetales. Gevinster af disse lotterier er ikke skattepligtig indkomst.

40 Tabel. Indbetalinger af skatter og afgifter. Hovedoversigt Payments of taxes and duties. Summary Aret Jan. Feb. Marts 5 April e Maj Juni 7 8 Juli 9 Aug. 0 Sept. Okt. Nov. Dec. : mill. kr. I. Indkomst- og formueskatter A. Personlig indkomst- og formueskat A-skat inkl. 68-indbetalinger Samandsskat B-skat Restskat, pct.tillæg og morarenter Overskydende skat = Frivillige indbetalinger beleb = :9 : : + : Udbytteskat Refunderet udbytteskat =0 + : 0 : : Særlig indkomstskat vrige kildeskatteindbetalingger B. Selskabsskat C. Kapitalvindingsskatter Frigerelsesafgift Afstaelsesafgift II. Bader m.v III. Bidrag til sociale ordninger A. ATP-bidrag B. Invalidepensionsbidrag (arbejdsgiverne) C. Arbejdsleshedsforsikringsbidrag (arbejdsgiverne) D. Bidrag til Lenmodtagernes Garantifond IV. Skat of ejendom og besiddelse A. Afgift of ary og gave B. Ejendomsskatter C. Vmgtafgift of motorkeretejer D. Formueafgift af pensionskapitaler V. Afgifter of varer og tjenester A. Afgift af spiritus, vin og el B. Tobaksafgift C. Registreringsafgift af motorkeretejer D. Energiafgift E. Moms, indenlandsk F. Told, importmoms og andre for - brugsafgifter G. Afgift of ansvarsforsikring for motorkeretejer H. Afregning til EF af andel af told m v :99 : :07 I. Bidrag til EF efter Exiles moms - grundlag :5 :66 :6 : VI. Afgifter i vrigt A. Stempelafggift B. Kapitaltilffrselsafgift C. Afgift of væddeleb 9 7 D. Afgift of tipning E Afgift af lotteri I-VI. Skatter og afgifter i ah Negativ indkomstskat Kommunale forskuds- og forskelsbeleb m.v ANM. : Til og med marts 98 opkrævedes arbejdsgivernes invalidepensionsbidrag og arbejdsleshedsforsikringsbidrag sammen med den indeholdte A-skat. Da lovgivningen ikke foreskrev nogen dækningsrækkefelge, er opdelingen af de samlede arbejdsgiverindbetalinger rent bogholderimassig, idet det antages, at arbejdsgiverbidragene dakkes fuldt ud. Bidraget indgr fame i opgerelsen fra og med april 98, jl teksten.

41 Jan. 5 Feb. 8 Marts 7 April 8 Maj 9 Juni 0 Juli Aug. Sept. Okt. Nov. 5 Dec mill. kr Income and wealth taxes Personal income and wealth taxes A -tax, incl. section 68 payments Seaman tax B -tax Balance due to tax underpayment : : Balance due to tax overpayment Voluntary payments + =7 : 057 : 08 : +8 : Section 55 refunds Dividend tax : 58 : 6 : 06 + : Dividend tax refunds Special income tax Other withholding -tax payments Corporation tax 5 8 Capital gains taxes 6 0 Release duty Handing -over duty Fines, etc Social security contributions Labour market supplementary pension scheme contributions Disablement insurance contributions from employers Unemployment insurance contributions from employers Contributions to employees' wage guarantee fund Taxes on wealth, real property, etc Inheritance and gift tax Taxes on real property Motor vehicle weight duty Temporary tax on pension scheme assets Taxes on goods and services Duty on spirits, wine and beer Duty on tobacco Motor vehicle registration duty Duty on energy products VAT, domestic VAT on imports plus other excise duties and customs duties Duty on motor vehicle third -party liability insurance Payments to the EEC, customs duties, etc. : : 5 +7 : 55 : : 89 Payments to the EEC on common VAT basis Other taxes, etc Stamp duty Duty on capital flow Gambling tax on racing Tax on football pools Tax on lotteries Taxes and duties, total : Negative income tax Advance and equalisation payments to local governments

42 6. b. Negativ indkomstskat og afregning med kommunerne. Som tillæg til opgerelsen af indbetalinger af skatter og afgifter bringer endvidere oplysninger om den negative indkomstskat og om visse afregninger mellem statskassen og kommunerne. Den negative indkomstskat, tabel.., udbetales efter lov nr. 6 af 0. marts 98 om udbetalingen af den skattemæssige vmrdi af visse renteudgifter. Loven omfatter skattepligtige personer, der driver landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og er gældende for indkomstarene 98 og 98. For indkomstaret 98 er dog begrænset skattepligtige personer, herunder bl. a. udlændinge og visse udlandsdanskere, samt personer, der udelukkende driver landbrug m.v. i udlandet, undtaget fra loven, jf. ændringsloven, lov nr. 5 af 9. februar 98. Ordningen indebærer, at skattepligtige, der p.g.a. store renteudgifter og en line bruttoindkomst normalt ville opna en negativ skattepligtig indkomst, der ville kunne fradrages i de felgende Ars skattepligtige indkomst eller i ægtefællens eventuelle positive skattepligtige indkomst, i stedet efter ansegning umiddelbart af skattemyndighederne vil kunne fa udbetalt et belob svarende til skatteværdien af den del af rentefradraget, der ikke kan rummes i Arets indkomst. Er den skattepligtige indkomst nedbragt gennem investeringsfondshenlæggelser, foregede varelagernedskrivninger og store afskrivninger m.v. tages der dog hensyn hertil ved beregningen af det belob, der kan komme til udbetaling. Skat - tevrdien af det uudnyttede rentefradrag beregnes for den enkelte skattepligtige pa baggrund af de for harn gældende skatteudskrivningsprocenter. Til den enkelte kan der hejst udbetales kr. for hvert af de indkomstar. Af de samlede udbetalinger dækker staten omkring 8 pct., mens resten dækkes af de pagældende primærkommuner. Udbetalingerne foretages umiddelbart efter at de kommunale ligningsmyndigheder har godkendt ansegningen. Sidste frist for ansegning var for 98 den. juni 98 og er for indkomstaret 98 senest samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomstaret. Danmarks Statistik har valgt ikke at betragte denne ordning som en del af skattesystemet, men der - imod som et tilskud eller et erhvervssubsidie. I dette afsnit skal endvidere omtales afregningen med kommunerne af den kommunale og amtskommunale indkomstskat, kirkeskatten, den kommunale andel of den særlige indkomstskat, tillægsskatten, semandsskatten og dedsboskatten samt visse efterbetalinger og beder. Derimod omtales afregningen af selskabsskatten m.v. ikke. For de nævnte skattearter sker der fra borgernes side en samlet indbetaling til staten i forbindelse med kildeskattesystemet m.v. Der er derfor oprettet et afregningssystem mellem staten og kommunerne. I tabel.. er givet en samlet oversigt over denne afregning i 98. Det bemærkes, at der er indfert nye afregningsregler fra og med 98, jf. lov nr. 9 af 8. marts 98, men disse nye regler skal ikke omtales her. Hovedparten af afregningen sker i form of forskudsbelebene, der mánedligt of staten udbetales til kommuner og amtskommuner med en tolvtedel af de for indkomstaret budgetterede provenuer af den kommunale og amtskommunale indkomstskat, kirkeskatten og den kommunale andel af semandsskatten. For 98 blev det ved lov nr. af. september 98 bestemt, at der i mánederne oktoberdecember 98 skulle ske en ekstraordinær reduktion of forskudsbelebene med henholdsvis pct., pct. og 7 pct. for Kobenhavn og Frederiksberg, for de evrige primærkommuner og for amtskommunerne. Denne nedsættelse af forskudsbelebene skyldtes, at der pa baggrund af de gennemferte politiske og ekonomiske foranstaltninger matte forventes en lavere vækst i indkomsterne og dermed i de kommunale udskrivningsgrundlag i 98 end forudsat ved kommunernes budgettering i efteraret 98. Viser de kommunale forskudsbeleb rig ved slutskatteberegningen at have været mindre end de slutskatter, som kommunerne har krav pa, udbetaler staten dem forskellen i form af de sakaldte for - skelsbeleb. En del af forskelsbelebet udbetales direkte i november mined i Aret efter indkomstaret, mens den resterende del udbetales i 6 manedlige rater i de folgende Ar. Har kommunerne derimod modtaget for stort forskudsbeleb i indkomstaret, sker der en samlet modregning i november maned Aret efter. Forskelsbelebene vedrerende 98 - jf. tabellen - er resultatet af, at kommunerne i 98 i alt har fact udbetalt mill. kr. i forskudsbeleb, mens de pr. november 98 beregnede kommunale slutskatter m.v. for 98 udgjorde 57 8 mill. kr. Afregningen of de kommunale andele of dedsboskatten, den særlige indkomstskat m.v. fremgar direkte af tabel.. I november 98 har kommuner og amtskommuner herudover modtaget henholdsvis 6 mill. kr. og mill. kr. som en særlig kompensation for den ekstraordinære forhejelse af pensionisternes personfradrag for 98. Ud over pristalsreguleringen forhejedes personfradragene med 800 kr. og 600 kr. for henholdsvis gifte og enlige. Da kommunerne ved deres budgetlægning for 98 ikke havde mulighed for at tage hensyn hertil, er der fra statens side ydet kompensation for den enkelte kommunes provenutab. I Danmarks Statistiks skatteopgerelser og nationalregnskabsopgerelser betrag - tes denne kompensation ikke som en skatteindtægt for kommunerne, men som et statsligt tilskud. I de kommunale regnskaber - og dermed i Danmarks Statistiks opgerelser heraf - indga.r belebet derimod som en skatteindtægt. Tabel.. Oversigt over afregningen af personlig indkomstskat m.v. mellem stat og kommuner. 98 Settlement of accounts for personal income tax, etc., between central government and local governments. 98 Beleb i kommunernes favor Beleb i statens favor mill kr.. Forskudsbeleb vedr Reduktion af forskudsbeleb vedr Andel af dedsboskat 9. Andel af særlig indkomstskat og tillægsskat m.v delsrater vedrerende tidligere Ar` Ansættelsesændringer vedr. tidligore Aro 9 7. Forskelsbeleb vedr. 98' a. Forskelsbeleb, der afregnes i b. Forskelsbeleb der ikke afregnes (diplomater m v ) 9 8. I alt Nettoafregning til kommunerne, jf. tabel Afregningen er sket lebende gennem Aret. x Afregningen er sket i oktober -december 98. Afregningen er sket i oktober 98. ' Afregningen er sket i november 98. TRANSLATION - HEADING, Column : payable to local governments; : payable to central government. - FRONT COLUMN, : advance payments for 98; : reduction of advance payments for 98; : share of estate duty; : share of special income tax and supplementary tax, etc.; 5: instalments of 6ths concerning earlier years; 7: equalization payments; 8: total; 9: net amount payable to local governments, cf. table.. -

43 -. Skatterestancer 7 En skatterestance er et skattebeleb, der er opkrævet og forfaldent, men ikke indbetalt pa opgerelsestidspunktet. Skattebeleb der eftergives eller afskrives som uerholdelige indgar dog ikke i skattemyndighedernes restancebegreb. Restanceopgarelser vil derfor være meget felsomme overfor sável skattemyndighedernes praksis mht. eftergivelse og afskrivning som ændringer i opkrævnings- og forfaldstidspunkter, og da sádanne ændringer er hyppige, er sammenligninger over tiden ikke praktisk mulige. Hertil kommer, at de forskellige skatterestanceformer begrebsmæssigt er sá uensartede, at de ikke umiddelbart kan lægges sammen til et udtryk for den»samlede skatterestance«. For visse skattearter opgeres restancerne fordelt efter forfaldsár. For andre skattearter opgeres restancerne kun summarisk som bogfort tilsvar - bogferte indbetalinger. Disse restancer kan derfor indeholde sável beleb, der endnu ikke er forfaldne, som belob, der er indbetalt for meget. Der bringes i tabel..-.. opgerelser for visse udvalgte skattearter. Arbejdsgiverrestancerer tilbageholdt A-skat, som ikke er indbetalt til Statsskattedirektoratet til tiden (den 0. i máneden efter mineden, hvori A-indkomsten er udbetalt). Da A-skatteyderen i henhold til loven anses at have indbetalt sin A-skat rettidigt i og med arbejdsgiverens tilbageholdelse af A-skatten, er der ikke tale om en egentlig skatterestance. Som omtalt i kapitel opkrævedes arbejdsgìvernes bidrag ta invalidepension og arbejdsleshedsforsikring i 98 og 98 sammen med A-skatten. Det opgivne restancebelab omfatter derfor ogsa disse bidrag. B-skatterestance opstár, nár B-skatteydere undlader at indbetale de pa grundlag af forskudsregistreringen pálignede og forfaldne forskudsskatter. Opgerelserne er vanskelige at vurdere, idet forskudsregistreringen og mulighederne for at ændre denne i lobet af indkomstáret spiller en stor rolle. Restskatterestancer opstár, nár de ved slutligningen konstaterede restskatter ikke er indbetalt rettidigt. Indbetalingsterminerne for restskat har varieret noget fra Ar til Ar. For indkomstárene 97 og 97 opkrævedes restskatten i 6 rater i modsætning til tidligere i rater. For indkomstárene gik reglerne for opkrævning af restskatter ud pá, at skatteydere med en restskat mindre end 000 kr. fik deres restskat indarbejdet i forskudsskatten i det indkomstár, som fulgte efter slutopgerelsen. Der foreligger ikke nogen mulighed for at udskille disse restskatter af de lebende forskudsskatteindbetalinger, ligesom utilstrækkelige indbetalinger ikke vil give anledning til restskatterestancer. Fra og med indkomstáret 977 er grænsen forhajet fra 000 til 000 kr. og fra og med indkomstáret 980 yderligere til kr. Restskatter m.v. for indkomstáret 98, som er starre end kr. opkrævedes saledes særskilt i. kvartal 98, og de i 98 opgjorte restancebelab vedrerende 98 omfatter saledes udelukkende disse restskatter, som ved slutligningen udgjorde ca. mldr. kr. Restancer vedrerende særlig indkomstskat falder udenfor det egentlige kildeskattesystem. Særlig indkomstskat opkræves i rater i september, oktober og november i Aret efter indkomstáret. Selskabsskatten forfalder pa een gang med sidste rettidige indbetalingsdag den 0. november. Om antallet of restanter kan oplyses, at pr. / 98 var i alt 9 67 arbejdsgivere i restance m.h.t. indeholdt A-skat m.v. vedrerende indkomstárene Samme dato var i alt 67 7 skatteydere i restance m.h.t. forfalden personskat, d.v.s. B-skat, restskat, særlig indkomstskat m.v. Det samlede beleb for eftergivne personskatter vedrorende indkomstárene udgjorde ultimo 98 mill. kr., mens 907 mill. kr. af skattemyndighederne var afskrevet som uerholde- lige. Tabel.. Restancer vedr. personlig indkomstskat ultimo december Overdue personal income tax at end of December Arbejdsgiverrestancer i alt 65 heraf vedr. indkomstárene: 970 0g B-restancer i alt 86 heraf vedr. indkomstárene: , } Restancer vedrerende restskat, pct.tillæg, morarenter og tillægsskat i alt 6 heraf vedr. indkomstárene: Restancer vedr. særlig indkomstskat i alt 87 heraf vedr. indkomstárene: Ultimo december mill. kr f TRANSLATION. - FRONT COLUMN: employers' arrears of tax withheld (of which concerning the income years:); overdue -tax (of which...); overdue amounts of tax underpayment, incl. interest charged, etc. (of which...); overdue special income tax (of which...). Tabel.. Restancer vedr. selskabsskat ultimo december Overdue corporation taxes at end of December Restance mill. kr. Ult. december

44 8 5. Personbeskatningen 5.a. Skattearter og skatteskalaer Statsskat Statsskatten udskrives efter en progressiv rateskala, hvis grundbeleb fastsættes i udskrivningsloven, jf. for indkomstarene 98 og 98 lovbekendtgerelse nr. 0 af 0. juli 98 med senere ændringer. Belebsgrænserne i denne grundskala reguleres pi samme made som personfradragene, jf. nedenfor. For indkomstaret 98 forhojedes belebsgrænsen for skalaens ferste trin herudover med 000 kr. samtidig med at belebsgrænsen for skalaens andet trin nedsattes tilsvarende, jf. lov nr. 5 of 6. oktober 98. For indkomstaret 98 er pristalsreguleringen af belobsgrænserne sat ud af kraft, og i stedet er grænserne direkte fastsat ved lov, jf. lov nr. 55 af 9. oktober 98 om udskrivningsprocenten, skalatrin etc. for 98. For 98 er belebsgrænserne reguleret efter reguleringstallet, idet der dog er foretaget en yderligere forhojelse af det regulerede grænsebelob for skalaens. trin med.000 kr., samtidig med at grænsebelobet for. trin er nedsat tilsvarende. Udskrivningsprocenten, der angiver den procent af indkomstskattens grundbeleb, hvormed indkomstskatten udskrives, fastsættes normalt ved en særlig lov gældende for det enkelte indkomstar, for 98 saledes ved den nævnte lov nr. 5 af 6. oktober 98 om udskrivningsprocenten for kalenderaret 98 etc., for 98 ved fornævnte lov nr. 55 af 9. oktober 98 og for 98 ved lov nr. 500 af 8. oktober 98. Folkepensionsbidrag Folkepensionsbidrag opkræves i henhold til lov om folkepension, jf. lovbekendtgerelse nr. 6 af 9. september 98. Der er tale om en proportionalskat, som i evrigt felger reglerne for statsskat med hensyn til palfgning, opkrævning og indbetaling. Pensionsfondsbidrag Bidrag til den sociale pensionsfond opkrævedes til og med indkomstiret 98 i henhold til lov nr. 70 af. juni 970 med senere ændringer og fulgte regler, der svarede til de for folkepensionsbidrag gældende. Dog var personer, som inden indkomstaret var fyldt 67 Ar, fritaget for at betale pensionsfondsbidrag. Fra og med indkomstiret 98 ophævedes pensionsfondsbidraget pa pct. mens folkepensionsbidraget samtidig hævedes med, pct. til i alt,5 pct., jf. lov nr. 5 of 8. oktober 98 om den sociale pensionsfond samt den ovenfor nævnte lov nr. 5 af 6. oktober 98. Dagpengefondsbidrag Bidrag til dagpengefonden opkræves i henhold til lov nr. 6 af 7. juni 97 med senere ændringer. Dagpengefondsbidragene kan ligesom folkepensions- og pensionsfondsbidragene opfattes som en proportional statsskat. Bidraget er fra og med 98 hævet fra,0 pct. til,85 pct., jf. lov nr. 50 af 8. oktober 98. Kommuneskat Reglerne for indkomstskat til primærkommunerne findes i kommuneskatteloven, jf. lovbekendtgorelse nr. 70 af. august 979. Kommuneskatten er proportional, og udskrivningsprocenten fastsættes frit af kommunalbestyrelsen. De gennemsnitlige udskrivningsprocenter for amterne og for hele landet er i tabel 5.. og 5.. opgjort med de beregnede udskrivningsgrundlag (budgetterede skattebeleb divideret med udskrivningsprocenten) i de enkelte primærkommuner som vægte. Amtskommunal skat Amtskommunal indkomstskat blev indfort med virkning fra 97, jf. lovbekendtgerelse nr. 5 af 0. oktober 97 som ændret ved lov nr. 7 af 8. april 976. Udskrivningsgrundlaget til amtskom- munen er det samme som til staten og kommunen, idet skattepligtige i Kebenhavns og Frederiksberg kommune, der falder udenfor den amtskommunale inddeling, dog ikke betaler amtskommunal skat. Amtsskatten er proportional og udskrivningsprocenten fastsættes frit af amtsradet. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for samtlige amtskommuner er i tabel 5.. opgjort med de for amstskommunerne beregnede udskrivningsgrundlag som vægte. For summen of den primarkommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent i tabellens linje VIII er benyttet det beregnede primarkommunale udskrivningsgrundlag som vægt. Havde beregningen istedet benyttet det amtskommunale udskrivningsgrundlag + udskrivningsgrundlagene for Kobenhavn og Frederiksberg kommune som vgtgrundlag, havde den samlede kommunale udskrivningsprocent i 98 udgjort 7,7, idet det samlede beregnede amtskommunale udskrivningsgrundlag tillagt udskrivningsgrundlaget i Kobenhavn og Frederiksberg i 98 udgor mill. kr., mens det beregnede udskrivningsgrundlag i samtlige primarkommuner udgor 5.8 mill. kr. Om primærkommunernes eller amtskommunernes skein over udviklingen i udskrivningsgrundlag kommer til at svare bedst til den faktiske udvikling, kan ferst opgores i forbindelse med slut - ligningen for 98. Kirkeskat Kirkeskat er en proportionalskat, der opkræves i henhold til tre love, jf lovbekendtgorelse nr. 8 af 6. juni 970, nr. 8 af 5. august 980 og nr. 56 af 0. maj 97. Kirkeskatten bestir af to dele: landskirkeskatten, hvis provenu fastsættes af kirkeministeren, og den lokale kirkeskat, hvis provenu fastsættes af de lokale kirkelige myndigheder efter samrad med kommunalbestyrelsen. Af den samlede kirkeskat udgor landskirkeskatten omkring 5 pct., og anvendes hovedsagelig til lonninger og pensioner i det omfang, disse ikke udredes direkte af statskassen. De fleste andre kirkelige udgifter dækkes of den lokale kirkeskat. Personer, der stir uden for folkekirken, kan efter anmodning fritages for kirkeskattepligten. Omkring 9 pct. af samtlige skattepligtige er kirkeskattepligtige. Kirkeskattens beregning og opkrævning folger i ovrigt reglerne for kommunal indkomstskat, jf. herudover bemærkningerne i kapitel l.b. De i tabel 5.. anforte lands- og amtsgennemsnit af kirkeskatteprocenter er beregnet som vejede gennemsnit med de budgetterede kirkeskatter som vægte. De saledes beregnede gennemsnit udtrykker udskrivningsniveauet for kirkeskattepligtige, og vil ligge hojere end gennemsnittet for alle skatteydere, altsa ogsa ikke- kirkeskattepligtige. Gennemsnittet for alle skatteydere kan beregnes ved at sætte kirkeskatteprovenuet i forhold til udskrivningsgrundlaget for samtlige skatteydere, jf. tabel 5.. Scerlig indkomstskat Reglerne om særlig indkomstskat findes i lovbekendtgerelse nr. 55 af. juni 98, og kommer i anvendelse overfor visse uregelmæssige engangsindtægter - fortrinsvis kapitalgevinster. Fra og med indkomstaret 98 er beskatningen af fortjeneste ved salg af parcelhuse m.v. blevet lempet, idet den tidligere grundværdibetingelse for fritagelse for særlig indkomstskat er blevet ophvet, jf. lov nr. 06 af. maj 98. Fra og med den. Juli 98 er der endvidere sket en omlægning i beskatningen af fortjeneste ved salg af aktier m.v., jf. lov nr. 95 og 96 af 0. juni 98. Med virkning fra og med den. juli 98 er den tidligere gældende afstaelsesafgift i forbindelse med afstaelse af visse ejendomme blevet ophvet. En eventuel beskatning sker herefter som særlig indkomstskat, jf. lov nr. 7 af 9. juni 98 om beskatning af fortjeneste ved afstaelse af fast ejendom. Den særlige indkomst opgores og indberettes af den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen til ligningsmyndighederne,

45 9 der rcduccrcr indkomstbclebct mcd et bundfradrag pa kr. Fra og mcd I )B gives dette bundfradrag dog kun i forbindelse med særlig indkomst i form of godtgerelsc ved fratraden of stilling eller opgivclsc af agentur, jubilæumsgratialer fra arbejdsgivere, hadersgaver m.v., jf. lov nr. 596 af. december 98. Skatteprocenten er pá 50. Af den sarlige indkomstskat tilfalder '/i den skattepligtiges skattckommune og ` /;t staten. Formueskat Formueskat udskrives i henhold til udskrivningslovens 0. For - mueskatten udskrives pá grundlag af den ansatte skattepligtige net - toformue ved indkomstárets udgang, idet dog kun formuebeleb over en vis granse beskattes. Fra og med 98 sker der en arlig regulering af denne bundgranse. Skattelofter For at hindre, at beskatningen af den sidst tjente krone - marginal - skatten - bliver alt for hej, indeholder udskrivningsloven en række bestemmelser, der uanset de ovenfor refererede udskrivningsregler bestemmer, at indkomst og formueskatten i visse tilfalde udskrives med et lavere beleb. Disse skatteloftsregler er omtalt i afsnit 5.c. Regu le ri ngso rdn i nge r For statsskatteskalaens belebsgranser, for formueskattens bundgranse og for personfradragene samt en lang række evrige skattemæssige belebsgrænser m.v. sker der en Arlig regulering. Reglerne for disse reguleringer har skiftet en del gennem árene. Til og med 98 byggede reguleringen ph' prisudviklingen - i de seneste Ar opgjort som udviklingen i reguleringspristallet med januar 980 = 00. Denne pristalsregulering var dog ofte suppleret med yderligere belebsreguleringer, der var direkte fastsat i de $rlige udskrivningslove m.v. Fra og med 98 skal reguleringen af de fleste skattemassige belebssterrelser ske efter det sákaldte reguleringstal, hvis sterrelse Arligt fastsattes ved lov. Er reguleringstallet for et indkomstar ikke direkte fastsat of folketinget senest den. jolt i áret forud, fastsættes andringen i reguleringstallet til at vare af samme procentvise sterrelse som andringen mellem de forudgáende ár. I forbindelse med vedtagelsen olden nye reguleringsmekanisme, er der vedtaget nye grundbeleb for de forskellige skattemassige belebsgranser, idet de nye grundbeleb svarer til reguleringstallet = 00. Ud over reguleringen efter reguleringstallet er der dog for 98 vedtaget en række supplerende reguleringer af statsskatteskalaens belebsgranser m.v. Reglerne om den nye reguleringsmekanisme er optaget i udskrivningslovens, og Amer her de tidligere bestem - melser om pristalsregulering. De nye regier - herunder ogsá reguleringstallet for 98 og 98 - findes i lov nr. 500 af 8. oktober 98 om udskrivningsprocenten, reguleringstallet samt personfradrag for 98 og om andring af forskellige skattelove. Tabel 5.. er udvidet med en opgerelse af reguleringstallet, og til sammenligning bringes desuden pristalsserier. I samme tabel samt i tabel 5.8. er bragt en oversigt over de vigtigste af de regulerede belebssterrelser. Det bemarkes, at der stadig vil vare tale om en en egentlig pristalsregulering i forbindelse med afskrivningslovens opgerelse of afskrivningsgrundlaget samt for belebsgransen for straksafskrivninger, for etableringskontolovens belebsgranse og for reguleringen af anskaffelsessummen ved opgerelsen af fortjenesten efter lov om beskatning of fortjeneste ved afstáelse af fast ejendom. Oplysninger om disse belebsgrænser m.v. er ikke optaget i nærvarende publikation.

46 0 Figur 5.. Indkomstskatter i procent of den samlede skattepligtige - indkomst Income taxes as percentage of total taxable income Pct. I I (I) State tax 0 5 (I) (II) (III) (IV) (V) Statslig indkomstskat Primaerkommunal indkomstskat Municipal tax Amtskommunal indkomstskat County tax Folkepensions -, pensionsfonds- og dagpengefondsbidrag Social security taxes Kirkeskat Church tax 0 5 (II)' -., -_ _ (III) 5 (IV)'... 0 (V) Kilde: Tabel 5.9.

47 Tabel 5.. Beregnet indkomstskattetryk for forskellige indkomstniveauer The income tax incidence at selected income levels Skattepligtig indkomst A. Med personfradrag: 97 i kr.,0 9,6 9,9, kr. 8,8 7,6,7 9,0 5,,0,8, 8,8 5,8,8 0, kr.,,8 7,7 6,,,,, 0,6 8,7 6,8, kr.,9,,,, 0,6 0,5 0,8 0,8 9,0 8,7 6, kr. 5,9, 6,0,9,9,5,5,9,,6,7 0, kr. 9, 8, 0,5 9, 7, 6, 5,5 5,6 5,,8 5,5, kr. 5, 50,9,,6, 0, 9,9 9,8 8,9 7, 7,7 6, kr. 58,8 57,6 5,5 5, 5,0 5, 5,9 5,8 5, 50, 50,7 50, kr. 6,0 6,0 59,6 60, 59,9 59,5 60,0 60, 60,5 59,9 6, 6, kr. 6,7 6,0 6, 6,9 6,0 6,8 6,8 65,5 65,9 65,8 67,7 68,6 B. Med personfradrag: 000 kr., kr. 7, 5,5, kr.,9,6 5,8,5 6,7,7, 0, kr. 5,9,9 5,, 0,7 9,5 8,0 7,8 5,9,5 0,8 6, kr. 0,0 8, 0, 6,5,,,, 0,6 8,7 6,8, kr. 5,0,6 6,0,8 0,9 9, 7,8 7,5 6, 5,,, kr. 8,6 6,9 0,7 8, 5,9,8,7,,8 9,7 8,7 6, kr. 56,9 55,6 5,7 5,9. 50, 9, 8,8 8,6 7,9 6, 6, 5, kr. 6,0 60,0 58,7 59, 58,6 58, 58, 58,7 58,7 58,0 59, 59, kr. 6, 6,6 6,8 6,5 6,5 6, 6, 6,8 65, 65,0 66,8 67,6 ANM. Ved beregningen af de her viste skatteprocenter er anvendt den for det págaeldende Sr gennemsnitlige udskrivningsprocent til kommunen + amtet, gennemsnitlig kirkeskatteprocent for alle skatteydere - abut ogsá ikke -kirkeskattepligtige - og i evrigt de fastsatte pensionsbidrag. For 98 og 98, hvor de nye regler om mgtefmllebeskatning er trádt i kraft, gmlder beregningen kun for skattemmssige hovedpersoner, jf i evrigt afsnit 5.c. TRANSLATION - FRONT COLUMN: taxable income; A: with personal tax relief; B: with personal tax reliefs pct Tabel 5.. Gennemsnitligt indkomstskattetryk Average income tax incidence (income tax as percentage of total taxable income) e 9 0 Samlet indkomstskat i pct. af samlet skattepligtig indkomst 6,6 7,7,,,6,7,7 5,0 5,6 6, Heraf: Statslig indkomstskat 8, 9,5,6,8,,,,5,8,7 Kommunal og amtskommunal indkomstskat 5,7,8 5, 6,0 6,0 6, 7, 8,0 8, 8,5 ANM. Tabellen angiver slutskatterne ekskl. formueskat i procent af de samlede skattepligtige indkomster, jf. tabel 5.9. TRANSLATION - FRONT COLUMN: Total income tax as percentage of total taxable income; Of which: State tax; Municipal and county tax. pct.

48 Tabel 5.. Oversigt over de vigtigste teak ved personbeskatningen Basic features of personal taxation I. Personfradrag' pr. person a. Almindeligt personfradrag:. Statsskat, pensions - og dagpengebidrag kr.. Kommunal indkomstskat og kirkeskat kr b. Dobbelt personfradrag for enlige forsorgere af born under uddannelse:. Statsskat, pensions - og dagpengebidrag kr.. Kommunal indkomstskat og kirkeskat kr. J 600 c. Personfradrag for enlige pensionister kr. 600 d. Personfradrag for sambeskattede pensionister kr II. Statsskattens grundskala a. Af de ferste kr betales pct. 8 b. Af de naste kr. 000 betales pct. 0 c. Af de naste kr betales pct. 0 d. Af resten betales pct. 5 III. Udskrivningsprocent for statsskatten (af grundskalaen) pct. 9 IV. Statsskattens udskrivningsskala a. Af de ferste kr betales pct. 6,8 b. Af de næste kr betales pct. 7,0 c. Af de næste kr betales pct. 6,0 d. Af resten betales pct. 0,95 V. Udskrivningsprocent for pensions- og dagpengefondsbidrag VI. a. Folkepensionsbidrag pct. b. Pensionsfondsbidrag pct. c. Dagpengefondsbidrag pct. 0,75 Gennemsnitlig primmrkommunal udskrivningsprocent for: a. Kbh. og Frb. kommuner pct. 9,8 b. 0vrige primærkommuner pct.,9 c. Alle primærkommuner pct. 5,8 VII. Gennemsnitlig amtskommunal udskrivningprocent for: a. Hele landet ekskl. Kbh. og Frb. kommuner pct. 6,0 b. Hele landet pct.,9 VIII. Gnstl. kommunal udskrivningspct. (kommune - amtskomm.) pct. 0,7 IX. Gennemsnitlig kirkeskatteprocent pct. 0,6 X. Sarlig indkomstskat XI. a. Fradrags kr b. Beskatningsprocent pct. 50 Formueskat a. Fradrag kr b. Beskatningspromille Indtil mill. kr. pm. 9 Over mill. kr pm. XII. Skattelofter ,8,0,0,0, ,0 8,80 8,80 8,80 8, ,0.. 0,95 9,60 9,60 9,60 9,60 M skattepligtig indkomst,,,, 8,9 9,,9,,,8,6 5, 5,5 5,7,6 5,5 6,5 6,7 6,7 5,0 5,6 6, 6,6 6,,,7 5, 5,6 5,6 8,8 0,,9,, 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 Af smrlig indkomst Af skattepligtig formue Af skattepligtig indkomst a. Det»skrá«skatteloft pct. 68 5/J 69 / 69 / 69 / 69 / 69 / b. Det»vandrette«skatteloft pct. 7 / XIII. Reguleringstallet indeks..... XIV.'Forbrugerprisindeks, 97 = 00 00,0 5, 6, 7,7 5,0 68, XV.' Nettoprisindeks (m$nedsprisindeks), 97= 00 00,0 5,0 7,0 8,0 9,9 6, For indkomstárene var personfradraget et fradrag i indkomsten. Fra og med 975 er personfradraget et fradrag i skatten med»skattevaerdien«of de anferte betel). For indkomstárene kunne der ske en yderligere forhejelse af personfradragene for pensionister med smá og mindre indkomster. Ved forskudsregistreringen for 98 anvendes et almindeligt personfradrag pá 9 00 kr. og et dobbelt personfradrag pá 8 00 kr. ved beregningen af den forelebige skat til stat og kommune. De tilsvarende beleb for 98 er kr. og 800 kr. Kobenhavn og Frederiksberg kommuner, der falder udenfor den amtskommunale inddeling, er sat lig 0 pct. s Kirkeskatten i pct. af udskrivningsgrundlaget for samtlige skattepligtige. s Fra og med 98 gives fradraget kun ved visse former for smrlig indkomst. Til og med 979 fandtes der i udskrivningsloven en yderligere skatteloftsregel, hvor formueskatten blev nedsat, hvis den skattepligtige indkomst var smrlig lay i forhold til formuen. Det uskrá«skatteloft omfatter indkomstskatterne (inkl. samtlige pensionsbidrag m.v.) ekskl. kirkeskat. Det.vandrette«skatteloft omfatter endvidere formueskatten. En nmrmere omtale af de nugmldende regler lindes i afsnit 5c. Pristalsserierne indgár ikke i reguleringen af belebsgrmnserne m.v., men er medtaget i tabellen af sammenligningshensyn.

49 f l Personal reliefs per person Ordinary personal relief. State tax and pension fund contribution. Municipal, county and church tax Double personal relief of lone parent with dependent children receiving education. State tax and pension fund contribution. Municipal, county and church tax { Single pensioner's personal relief Married pensioner's personal relief Basic scale for State tax On the first kr is paid... per cent On the next kr.... is paid... per cent... I On the next kr is paid... per cent On the rest is paid... per cent Levy rate for State tax (percentage applied to basic scale) Applied scale for State tax On the first kr....,0,0,56,0,0,0 is paid... per cent On the next kr.... 8,80 8,80 9, 8,80 8,80 8,80 is paid... per cent.... On the next kr is paid... per cent 9,60 9,60 0,0 9,60 9,60 9,60 On the rest is paid... per cent Af skattepligtig indkomst Social security tax rates,,,,5,5.,5. Old -age pension fund contribution Social pension fund contribution,85 Sick -day benefit fund contribution Average municipal tax rates,8 5,7 5,8 6, 8, 8, Copenhagen and Frederiksberg municipalities 6,9 7, 7, 7, 8,5 8,6 Other municipalities 7,9 8,5 8,5 8,6 9,9 9,9 All municipalities Average county tax rates 6,5 6,9 7, 7, 8, 8,7 All Denmark, excl. Copenhagen and Frederiksberg municipalities 5,6 5,9 6, 6, 7, 7,5 All Denmark,5,,6,9 7, 7, Average local government tax rate (municipality + county) 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Average church tax rate Af sxrlig indkomst Special income tax Deduction (kr.) Tax rate (per cent) Af skattepligtig formue Wealth tax Deduction (kr.) Tax rates (per mille) 9 Up to million kr. Over million kr. Af skattepligtig indkomst Tax ceilings 69 / 69 / 69 / »Tilted«tax ceiling »Horisontal«tax ceiling indeks 9,, Regulation number 8,6 07,,6 55, 7,7... Consumer price index 7, 9,0,5 5,7 50,. Index of net retail prices

50 Tabes 5.. Den primaerkommunale personbeskatning samt kirkeskatten i 98 og 98 Local government personal taxation and church tax 98 and 98 Loben, Kommuncns nava Primerkommunal udskrivningsprocent Primerog amtskommunal udskrivningsprocent Iocent Kirkcskatteprocent Budgcttcrct primærkomntunal 'ndkomstska (inkl. andel i somandsskat) stigning pct. mill. kr. pct. - 9 Printerk )comunal grundskyldpromille promille Hele landet 9,9 9,9 7, 7, 0,8 0, ,7,9,69 Kobenhavn 8,8 8,9 (8,8) (8,9) 0,6 0, _,6 55,00 55,00 Frederiksberg 5,6 5,9 (5,6) (5,9) 0,5 0, ,0 6,00 6,00 Hele landet ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg 8,5 8,6 6,9 7, 0,8 0, ,6 0,5 0,68 Kobenhavn amt 8, 8,5 6, 7, 0,5 0, ,0,6,86. Albertslund 0, 0, 8,0 8,8 0,5 0,5 5 57,8,00,00. Ballerup 8,5 8,5 6, 7, 0,6 0, ,,00,00. Brondby 8,5 9, 6, 8, 0,7 0,7, 5,00 5,00. Dragon 8, 8,5 6, 7, 0,5 0,6 6 67,9 0,00 0,00 5. Gentofte 7, 7,0 5, 5,7 0,5 0, ,5,0,0 6. Gladsaxe 8,5 9,0 6, 7,7 0,7 0, ,,00,00 7. Glostrup 8,6 8,6 6,5 7, 0,5 0,5 8 0, 7,00 7,00 8. Herlev 8, 8, 6,0 6,9 0,6 0,5 9,7 0,00,00 9. Hvidovre 0,0 0, 7,9 8,9 0,5 0,5 60 6,8,0,0 0. Hoje Tástrup 9,5 0,, 9,0 0,6 0,6 99 5,5,00 7,50. Ishoj 9, 9, 7, 8, 0, 0, 6,0 7,0 6,90. Ledoje- Smerum 9,0 9,0 6,9 7,7 0,7 0, ,8 7,70 7,0. Lyngby- Tárbæk 6,6 6,9,5 5,6 0, 0, ,7 7,00 7,00. Redovre,7,7 9,6 0, 0,6 0, ,,0,0 5. Sollerod 5,9 6,,8,9 0,5 0,6 7 50,0,70,0 6. Tárnby 7,0 7,,9 5,9 0,5 0, , 5,00 7,00 7. Vallensbaek 6,8 7,5,7 6, 0, 0, 8,0,60,90 8. Verlose 7,8 7,8 5,7 6,5 0,7 0,7 5,,00,00 Frederiksborg amt 8,0 8, 6, 7,0 0,7 0,7 7 57,9,0,6. Allerod 8,5 8, 6,6 7, 0,6 0,6 7 5, 0,90 0,90. Birkerod 6, 6,, 5,0 0, 0, 5 6, 9,0 9,0. Farum 0,5, 8,6 0, 0,8 0,8 5,9 9,00 9,00. Fredensborg- Humlebæk 7, 7, 5, 6, 0,7 0,7 87 9, 7,50 8,50 5. Frederikssund 9,5 9,5 7,6 8, 0,9 0,9 7 7 =0,8 0,00 0,00 6. Frederiksværk 0,5 9,7 8,6 8,5 0,6 0, ,0,60,80 7. Græsted- Gilleleje 6,8 6,8,9 5,6 0,7 0,8 8,,0,50 8. Helsinge 6, 6,, 5, 0,8 0,8 6 7, 0,80 0,60 9. Helsingor 9, 0, 7,5 9,0 0,8 0, ,,0 6,0 0. Hillerod 7,9 7,9 6,0 6,7 0,5 0,6 5 7, 0,00 0,00. Hundested 8,0 8,0 6, 6,8 0,5 0, ,,00,00. Horsholm,5,5,6, 0,5 0,5 7,0,00,00. Jægerspris 7,5 7,5 5,6 6, 0,9 0,9 59 6,9 8,00 8,00. Karlebo 9,9 9,9 8,0 8,7 0,6 0,6 7,0 0,00 0,00 5. Skibby 9, 9, 7, 7,9 0,9 0,9 8 9,,00,00 6. Skævinge 8, 8, 6, 7, 0,9 0,9,8,00,00 7. Slangerup 0,0 0,0 8, 8,8,0, ,7,00, 8. Stenlose 7,0 7,0 5, 5,8 0,7 0,8 0 5,8 5,05 5, stykke 9,0 9,0 7, 7,8 0,5 0,5 7,7 5,70 5,60 Roskilde amt 7,7 8,0 5, 7,5 0,8 0, ,8 9,66 0,7. Oran,,,, 7,0 7,0,6 6,5,0 0, , 7,00 7,00. Greve 5,8 5,8, 5, 0,8 0,7 9 05,,0,0. (,linden 8, 8, 5,7 7,6 0,8 0,8 08, 0,00 0,00. Hvalso 8,8 8,8 6, 8, 0,8 0, ,9 0,00 0,00 5. Koge 8,8 9, 6, 8,9 0,9 0,9 55,9 0,00 0,00 6. Lejre,8,8,, 0,8 0,8 6 66,9 5,0 5,0 7. Rome 5,9 5,9,5 5, 0,7 0,7 6 69, Roskilde 9, 0,5 6,9 0,0 0,8 0, ,,00 6,00 9. Skovbo 7,5 7,0 5, 6,5 0,9 0, ,9,00,50 0. Solrod 7, 7, 5,0 6,6 0,7 0,7 6 68, 0,00 8,00. Valle 7,5 7,0 5, 6,5,0, ,8,00,00 Vestsjallands amt 8,5 8,5 8,7 8,6 0,9,0 06 5,,,9. Bjergsted 0,0,0 0,,,, 6 6 0,,00 5,00. Dianalund 5,9 5,9 6, 6,0 0,7 0,8 8 50, Dragsholm 9,9 9,9 0, 0,0 0,8 0, ,7 8,90 8,90 ') Kirkeskatten i pct. of udskrivningsgrundlaget for kirkeskattepligtige. `) Den amtskommunale grundskyldpromille var i 98 i alle amtskommuner og er i 98. ') Da der i Kobenhavn og Frederiksberg ikke betales amtskommunal skat, er forskellen mellem den gennemsnitlige primerkommunale udskrivningsprocent og den gennemsnitlige primer- og amtskommunale udskrivningsprocent mindre end den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent. TRANSLATION - HEADING, Columns -: municipal tax rate for personal taxation (excl. county tax); -: local government tax rate for personal taxation (municipal plus county tax); 5-6: church tax rate; 7-9: budgeted municipal income tax revenue (incl. share of seaman tax); 9: 'A increase; 0 -: municipal land tax rate. - FRONT COLUMN, Hele landet: all Denmark; amt: county.

51 Tabel 5.. Den primaerkommunale personbeskatning samt kirkeskatten i 98 og 98 (fortsat) Local government personal taxation and church tax 98 and 98 (continued) Lebenr. Primarkommunal Primar- Budgetteret Kirke- primarkommunal Primarkommunal udskrivningsprocent og amtskommunal udskrivnin s rocent skatteprocent ndkomstska grundskyldpromille Kommunens navn g P (inkl. andel i semandsskat) stigning I 9 0 pct. mill. kr. pct. promille. Fuglehjerg 6,6 6,6 6,8 6,7,,6,5 5. Gorlev 6, 6, 6,6 6,5,,,0 9,0 9,0 6. Hashej 9,8 9,5 0,0 9,6,7,5 8 50,6 7. Haslev 0, 0, 0,5 0, 0,9 0,9 5,0,00,00 8. Holbæk 9,9 9,9 0, 0,0 0,9, ,6,00,00 9. Hvidebæk 0, 9,6 0,6 9,7,, 0,7 6,00,00 0. Hong,8,8 5,0,9,, 5 55,0 7,00 6,80. Jernlose 9,7 9, 9,9 9,,,,5,50,0. Kalundborg 8,5 9, 8,7 9, 0,9 0, ,8,0,00. Korsar 8,7 8,7 8,9 8,8 0,8 0, ,5,00,00. Nykobing-Rorvig 9, 9, 9,6 9,5,0, , 9,60 9,60 5. Ringsted 7,5 7,5 7,7 7,6,0,0 0 8,5,00,00 6. Skælskor 7,5 7,5 7,7 7,6,0, ,,0,0 7. Slagelse 7, 7, 7, 7, 0,8 0, , 0,00 0,00 8. Sore 7,8 7,8 8,0 7,9 0,8 0,8,8 5,60 5,0 9. Stenlille 9,0 9,0 9, 9,,, 6,6,0,0 0. Svinninge 0,0 0,0 0, 0,,0 0,9 5 5, 7,0 7,0. Tornved,,7,5 0,8,, =, 6,00,00. Trundholm 7,0 7,0 7, 7,,0 0, ,,50,50. Tallese 8,7 8,9 8,9 9,0 0,8 0,9 70 7,6,00,0 Storstroms amt 8,8 8,9 8, 7,6,, 6 00,7,5,6. Fakse 9,8 9,5 9, 8,,,0 88 9,9,00,00. Fladsá 9,0 9,0 8, 5,7,, ,0,00,00. Holeby 7, 7,7 6,5 6,,, 7 8, 8,00 0,00. Holmegárd 9,8 9,8 9, 8,5 0,8 0, , 0,00 0,00 5. Hojreby 0,9 0,8 0, 9,5,,,,0,50 6. Langebæk 6,9 6,9 6, 5,6,0,0,6,0,0 7. Maribo 8,7 8,7 8,0 7,,, 96 97,,00,00 8. Mon 9,5 9,5 8,8 8,,, 90 9,8 6,7 6,58 9. Nakskov,, 0,5 9,9 0,8, ,8 8,00 8,00 0. Nykobing- Falster 9,7 9,8 9,0 8,5,0, 0, 8,00 0,00. Nysted 0,9 0,9 0, 9,6,, 6 9 7,0 7,50 6,50. Næstved 8,0 8,5 7, 7, 0,9,0 87 0,6 0,00 0,00. Narre Alslev 7, 7, 6,6 6,0,, 67 70,5 9,50 9,0. Præsto 9, 9, 8,7 8,,, ,6 6,00 6,00 5. Ravnsborg,6, 0,9 0,,, ,,90,00 6. Rudbjerg 8,9 8,6 8, 7,,8,6 5,9,60,00 7. Rodby,, 0, 8,8,, 7 7 =0,8,50,80 8. Ronnede 8,5 8,5 7,8 7,,, 7 7 0,,80,0 9. Sakskobing 6,7 6,7 6,0 5,,5, ,5 8,0 8,0 0. Stevns 7,6 7,6 6,9 6,,, ,0,0,0. Stubbekebing 8, 8, 7,6 7,0,5,6 5 5,5,00,00. Susá 9,9 9,8 9, 8,5,, 6 65,6 6,90 6,70. Sydfalster 5,8 5,6 5,, 0,8 0,8 9 50, 7,0 7,60. Vordingborg 7,5 7,5 6,8 6, 0,7 0, , 9,0 9,0 Bornholms amt 7,9 7,9 6, 6, 0,9 0,9 59,7 8,80 8,9. Allinge-Gudhjem 8,6 8,6 7, 7,,, 57 59,7 9,00 6,00. Hasle 9, 9, 7,8 7,8,0 0, , 7,0 7,0. Nekso 7,0 7,0 5,5 5,5 0,9 0, , 6,90 6,60. 'onne 7, 7, 8,8 6,0 0,7 0,7 7,5 9,00 9,00 5. Akirkeby 8,9 8,9 7, 7,,0 0, ,9,00,00 Fyns amt 8,6 8,7 6,9 7, 0,8 0, ,9 7,5 7,0. Assens 8,7 8,7 7,0 7,,, ,0,0 -. Bogense 8,0 8,5 6, 7,0,, 5 7,8 9,00 9,00. Broby 8, 8, 6,8 6,8,0, , Egebjerg 9,9 9,5 8, 8,0,, 6 6 5,6,00,00 5. Eiby 7, 7, 5, 5,6,, 65 66,0 7,00 6,00 6. Faborg 7,6 7,6 5,9 6,,0,0 9,,0,0 7. Glamsbjerg 7,7 7,7 6,0 6,,, 8 0 5, 8. Gudme 9,0 9,0 7, 7,5,,5,5,0,0 9. Hárby 6,0 6,0,,5,0,0,8,0,0 0. Kerteminde 6,5 6,5,8 5,0,0, ,5 6,00 5,80. Langeskov 8,9 8,9 7, 7, 0,7 0, ,,00 0,

52 6 Tabel 5.. Den primaerkommunale personbeskatning samt kirkeskatten i 98 og 98 (fortsat) Local government personal taxation and church tax 98 and 98 (continued) Lola:- nt. Kommuncns navn Primærkommunal udskrivningsproccnt Ptm;ei og amtskommunxl u skrivningsproccnt 98 Kirkeskattcproccnt ßudggcttcrct primærkommunal indkomstska (inkl. andcl - i semandsskaq 98 I 98 stigning 7 e 9 kr. pct. Primsrk)mntunal grundskyl lprontillcd I pct. mill. promillc ---. Marstal 7, 7, 5,5 5,7 0,7 0,7 7 8, Middelfart 6, 6,7,6 5, 0,7 0,7 8,8,00,00. Munkebo 9, 9, 7,5 7,7 0, 0, 5 55,,60,50 5. Nyborg, 9,0 9,0 7, 7,5,0,0 6 68, 0,00 0,00 6. Narre Aby 7,7 8, 6,0 6,7,0, 6 9 7,6,80,80 7. Odense 9,9 9,9 8, 8, 0,6 0, ,8,0,0 8. Otterup 8,6 8,6 6,9 7,,0, ,9 8,50 8,0 9. Ringe 7,6 8,8 5,9 7,,0, ,,00,00 0. Rudkabing 8, 8, 6,5 6,7,0,0 5 5,,00,50. Ryslinge 9, 8,7 7,5 7,,0 0,8 9 5, 0,00 5,00. Svendborg 6,5 6,9,8 5,0 0,8 0, ,0 6,00 5,00. Sydlangeland 6,0 6,0,,5,5,5, 0,00 0,00. Sendersa 8, 8, 6,5 6,7,0, ,8,00,90 5. Tommerup 6,9 6,9 5, 5, 0,7 0, , Tranekær 6,9 6,9 5, 5,,, 5 6 7,7 9,50 9,00 7. Ullerslev 9,0 9,0 7, 7,5 0,8 0,8 7 9, 0,00 0,00 8. Vissenbjerg 0, 0, 8,7 8,9 0,9 0, ,0 0,00 5,00 9. IEreskebing 6,5 6,5,8 5,0,, 8 8 =0, Qrbæk 9, 9, 7,6 7,8,, 8 50, Arslev 7, 7, 5,6 5,8 0,9 0, ,6,00,00. Arup 7,5 7,5 5,8 6,0,0, 7 7,6,00,00 Senderjyllands amt 7,9 7,9 5, 6,6 0,9, ,5,9 5,08. Augustenborg 5, 5,,8,0 0,9, 7 7 =,0,00,00. Bov 7,7 7,7 6, 6, 0,9 0,9 80 8,5,90,90. Bredebro 6,7 6,7 5, 5,,, 5 5,,00 -. Broager 6,5 6,5 5,0 5, 0,9 0,7 0 7,,0,0 5. Christiansfeld,7, 0, 0,,, 7 7, 7,50 0,00 6. Gram 8,5 8,5 7,0 7, 0,8 0,9 6 7,,, 7. Grasten 7,0 7,0 5,5 5,7,0,0 50 5,8,5,6 8. Haderslev 9, 9, 7,8 8,0,0,0 5 6,5 6,50 6,50 9. Hajer 8,5 8,5 7,0 7,,9,7 0 7,8 5,70 5,70 0. Lundtoft 7,5 7,5 6,0 6, 0,8 0,9 9 -,0,00,00. Legumkloster 6, 6,,9 5,,6, ,,50,50. Nordborg 5,0 5,,5,9 0,7 0,8 6 -,0 7,00 7,00. Narre Rangstrup 9, 9, 7,6 7,8,0,0 6 65,,60,60. Redding 9,0 9,0 7,5 7,7,, ,9,80,80 5. Redekro 7,5 7,0 6,0 5,7,0, ,6,70,70 6. Skaerbæk 5,5 5,5,0,,0,0 5,0,0,0 7. Sundeved 7,5 7,5 6,0 6,,, 7 8,8,0,0 8. Sydals 8,9 8,9 7, 7,6 0,8 0, _, 5,0 5,0 9. Sonderborg 7,5 7,5 6,0 6, 0,7 0,7 5 9,9 7,0 7,90 0. Tingley 9,9 9,5 8, 8,,5, ,0 0,00 0,00. Tender 7,9 7,9 6, 6,6,, 00 0,,60,60. yoj ens 8,8 8,8 7, 7,5 0,9 0,9 7,,00,00. Abenra 8, 8, 6,8 7,0 0,6 0, , 5,00 5,00 Ribe amt 8,6 8,6 6,7 6,9 0,9 0, , 7,98 8,0. Billund 6,8 6,8,9 5, 0,5 0, ,,00,00. Blabjerg 9,6 9,0 7,7 7,,,,8,00,00. Blavandshuk 7, 7, 5, 5,6,, 6 7 6,8 8,0 8,70. Bramming 8,0 7,5 6, 5,8,0 0,9 8 85, Brarup 9,8 9, 7,9 7,6,,,0 5,00 5,00 6. Esbjerg 8,9 8,9 7,0 7, 0,7 0, ,5 0,00 0,00 7. Fana 7,0 7,0 5, 5, 0,7 0,7 =0,8 0,00 0,00 8. Grindsted 8,9 8,9 7,0 7,,0,0 0,0,70,70 9. Helle 0,0 0,0 8, 8,,, 56 58,8,60,60 0. Hoisted 0,0 9,5 8, 7,8,, 5,7,00,00. Ribe 8,0 8,6 6, 6,9,, 5,8,60,60. Varde 9, 9, 7, 7,6,,0 9,5,00,00. Vejen 8, 8, 6, 6,7 0,9 0, , 6,00 6,00. Ogod 6, 6,,5,7,, ,7,00,00 Vejle amt 9, 9,0 7, 7, 0,9 0, ,8 6,77 6,7. Brædstrup 9,7 8,5 8,0 6,6,5, ,,60,60. Berkop 9, 9, 7,6 7,6 0,7 0,7 8 8,,60,60. Egtved 8,7 8,7 7,0 7,0,0, 0 0,,0,0. Fredericia 8,0 8,0 6, 6, 0,8 0, ,5 7,00 7,00 5. Gedved 8,5 8,5 6,8 6,8 0,9 0, ,9,00,00 6. Give 8,6 8, 6,9 6,7,, 8 85, Hedensted 6, 5,5,,8,0,0 8 88,6 5,0 5,0 8. Horsens 9,7 9,6 8,0 7,9 0,7 0,8 6 70,8 0,00 9,50 9. Jelling 9,5 9, 7,8 7,,,,8,0,0

53 7 Tabel 5.. Den primaerkommunale personbeskatning samt kirkeskatten i 98 og 98 (fortsat) Local government personal taxation and church tax 98 and 98 (continued) Labenr. Kommunens navn Primarkommunal udskrivningsprocent Primerog amtskommunal udskrivningsprocent g P Kirkeskatteprocent pct. mill. kr. - primarkommunal ndkomstska (inkl. andel i semandsskat) stigning 7 e 9 pct. Primarkommunal e grundskyldpromille promille 0. _Tuelsminde 6,0 6,0,,,, 9 95,5,0,0. Kolding 0,0 0,0 8, 8, 0,8 0, _ 5,6 0,0 0,00. Lunderskov,0, 0, 9,6 0,8,0 7 8,0,0,0. Narre Snede 8, 8, 6,5 6,5,0,0 6 8,8. Torring -Uldum 8,8 8,8 7, 7,,5, , Vamdrup 0,0 9,8 8, 8, 0,7 0,7 50 5,0,00,50 6. Vejle 9,9 9,9 8, 8,,, 58 7,0 0,00 0,00 Ringkebing amt 7,8 7,8 5,6 6,,0, ,0 6,5 6,. Aulum - Haderup 8,8 8,0 6,6 6,,,0,,50,00. Brande 9,0 9,0 6,8 7,,0,0 6 66, Egvad 8,9 8,9 6,7 7,,, 6 67, 6,00 6,00. Herning 8,0 8,0 5,8 6, 0,9 0,9 60 7,0 6,50 6,00 5. Holmsland,,8 0,, 0,7 0,8 7,,00,00 6. Holstebro 7,9 7,9 5,7 6,,, ,0 0,50 0,0 7. Ikast 7,9 7,9 5,7 6, 0,6 0,6 59 6, 5,00,50 8. Lemvig 8,8 8,8 6,6 7,,, 5,7,7,7 9. Ringkabing 5,9 5,9,7, 0,9 0,9 6,,50,50 0. Skjern 7,7 7,7 5,5 6,,, 8 86,,00,00. Struer 8, 8, 6,0 6,6,0,0 50 5,,60,0. Thyboran- Harboare 6, 6,0,, 0,7 0,8,9,00,00. Thyholm 7,5 7, 5, 5,7,5,5 0,9 5,00 5,00. Trehaje 8,9 8, 6,7 6,8,, , 5,00,00 5. Ulfborg -Vemb 6,7 6,7,5 5,,, 6 5, 8,00 8,00-6. Videbæk 8,9 8,9 6,7 7,,0, , ÿinderup 7,7 7,5 5,5 5,9,, 9 5 6,0 6,50 6,50 8. Askov 9,7 9, 7,5 7,6,, 6 5,6,50,50 Arhus amt 9,5 9, 8, 8,0 0,8 0, ,,5,7. Ebeltoft 6, 6,,8,8,, 79 8,,80,0. Galten 0,0 0,0 8,6 8,6,, 7 80,,00,80. Gjern 9,0 8,5 7,6 7,,0, 9 5, 8,00 0,00. GrenA 7,9 7,9 6,5 6,5 0,8 0,8 9,7 5,90 5,90 5. Hadsten 9,0 8,0 7,6 6,6,, ,8,0-6. Hammel 9,6 9, 8, 7,8,0, ,0 5,80 0,00 7. Hinnerup 9, 9, 8,0 8,0 0,6 0, , 0,00 0,00 8. Horning 9,5 9, 8, 8,0 0,8 0,9 6 6, 0,00 9,00 9. Langá 8,5 8,5 7, - 7, 0,9 0, , 0,00 0,00 0. Manager 8,5 8,0 7, 6,6,, 5 5,0,00 -. Midt-Djurs 7,5 8,0 6, 6,6,, ,5 8,0 6,0. Narhald 9, 9, 7,8 7,8,,6 6 6,,50,90. Narre Djurs 8,0 8,0 6,6 6,6,, 9 9,8 8,70 8,70. Odder 9,5 9,5 8, 8,,0, ,9 8,90 8,80 5. Purhus 8,8 8,8 7, 7,,, 6 6,,0,0 6. Randers 0,5 0,5 9, 9, 0,6 0, ,5 0,00 0,00 7. Rosenholm 0,5 0, 9, 8,8,0, 7 76,8 0,00 0,00 8. Rougsa 0,5 9,9 9, 8,5,, _ 0,9 6,50 6,50 9. Ry 8, 8, 7,0 7,0 0,8 0, ,7 5,0 5,70 0. Rande 9, 9,0 8,0 7,6 0,7 0, ,0 0,00 0,00. Samsa 7,0 7,0 5,6 5,6,6,6 0 0 =, 9,00 9,00. Silkeborg 7,0 7,0 5,6 5,6 0,8 0, ,9 7,00 7,00. Skanderborg 8,7 8,6 7, 7, 0,8 0, ,6 0,00 0,00. Sanderhald 0,0 9,8 8,6 8,,, 6 6,5 5,00,00 5. Them 7, 7, 5,9 5,9,0,0 0 0,8 6,00 6,00 6. Arhus 0, 0,,8 8,8 0,7 0, ,8 0,60 9,80 Viborg amt 8, 8,0 8,0 8,0,, 67 66,9 8,6 8,79. Bjerringbro 8,9 8,9 8,7 8,9 0,9,0 98 0, 0,00 0,00. Fends 8,5 8, 8, 8,,, 8 50,6 0,00 0,00. Hanstholm 8, 8, 8,0 8,,, 9 55, 0,00 0,00. Hvorslev 7,0 7,0 6,8 7,0,,,,90,70 5. Karup 6,5 6,5 6, 6,5 0,6 0,6 6 7,5 0,00 0,00 6. Kjellerup 7, 7, 7,0 7,,0, , Morse 9, 9,0 9,0 9,0,, 66 70,6 0,00 0,00 8. Maldrup 8, 8,0 8,0 8,0,, 7,7 0,00 7,00 9. Sallingsund 6, 5,9 6,0 5,9,, 0 0 0, 0,00 9,00 0. Skive 8,6 8,6 8, 8,6 0,9 0,9-0, 9,00 9,00. Spattrup 7,8 7,8 7,6 7,8,, 8 50,7,00,0. Sundsare 9,0 9,0 8,8 9,0,, 7 7,7,00,00. Sydthy,5 8,9, 8,9,8, , 5,60 0,00. fisted 9,5 9,0 9, 9,0,, 5, 0,00 0,00 5. T'ele 6, 6, 6, 6,,, 5 5,0,00,80 6. [borg 6,9 6,9 6,7 6,9,0, ,9 0,00 0,00 7. lestrup 8,0 8,0 7,8 8,0,, 7 8, 0,00 0,00

54 8 Tabel 5.. Den primaerkommunale personbeskatning samt kirkeskatten i 98 og 98 (fortsat) Local government personal taxation and church tax 98 and 98 (continued) Lobenr. Kommuncns navn Printarkonununal udskrivningsproccnt Primicro vnlsk nnmunal uc skrivni gsproccnt Kirke.- skaucproccul' líudggcltcrcl primaerkonununal 'ndkomstskat (inkl. andcl i semandsskat) 98 7 Primærk 'minutia] grundakyl Ipromillc' stigning pct. pct mill. kr. promille Nordjyllands amt 9, 9, 7, 7,,0, ,,,. Arden 9,9 9,9 7,9 8,,, ,9 0,00 0,00. Brovst,8 9,8 9,8 8,0,5, 6 6 =,0,00 -. Brenderslev 9,8 9,8 7,8 8,0,0,0 7 6 =0,7 0,00 0,00. Dronninglund,5,5 0,5 0,7,0, ,9 8,0 0,00 5. Farse,0 0,5 9,0 8,7,, 56 57,5 8,00 7,00 6. Fjerritslev 8,8 8,8 6,8 7,0,5,5 5 5,6 5,00 5,00 7. Frederikshavn 7,6 7,6 5,6 5,8 0,9 0,9 7 79,0,00,60 8. Hadsund 8, 7,9 6, 6,,, 68 70,,00,00 9. Hals 6, 6,,,6 0,9 0, ,,90,0 0. Hirtshals 7,6 8,0 5,6 6,,0,0 06, 6,00 7,0. Hjerring 7,7 7,9 5,7 6,,0,0 5 6,8 0,00 0,00. Hobro 9,6 9,6 7,6 7,8,, 09 0,,80,80. Læse 0,5 0,5 8,5 8,7,, 0 0 _, 8,00 8,00. Legster,0 0,8 9,0 9,0,, ,8 8,00 7,00 5. Lokken -Vrá 9,5 9,5 7,5 7,7,5,6 6 6,8 6,0 6,0 6. Nibe 9,6 9, 7,6 7,5,5, 55 5 _,9 7,50 5,60 7. Nerager 0,8 0,5 8,8 8,7,5, 5 9 0, 0,00 0,00 8. Pandrup 8,6 8,6 6,6 6,8,0, , 7,0 7,0 9. Sejlflod 0,8 0,8 8,8 9,0,, 6 65,,00 0,00 0. Sindal 7,0 7,0 5,0 5,,, , 5,00 5,00. Skagen 6,8 6,8,8 5,0 0,9 0,9 0,0 8,00 8,00. Skerping 9,5 9, 7,5 7,6,, , 6,00 5,00. Stevring,7,7 9,7 9,9 0,9 0, , 9,70 9,70. *aeby 8,0 8,0 6,0 6,,0,0 7 0,,50,00 5. Abybro 8, 8, 6, 6,5,0, ,9,00,00 6. Alborg 9,7 9,7 7,7 7,9,0,0 58,6 5,00 5,00 7. Ars 6,9 6,9,9 5, 0,9 0, =0,7,00,00

55 ... Tabel 5.5. Amtskommune Den amtskommunale personbeskatning. 98 og 98 County tax on personal incomes. 98 and 98 Amtskommunal udskrivningsproccnt pct. 7,9 8,7-98 mill. kr. Budgcttcret amtskommunal i ndkomstskat 98 Stigning Kabenhavns ,6 Frederiksborg 8, 8, ,9 Roskilde 7,6 9, ,7 Vestsjællands 0, 0, 7,0 Storstrems 9, 8, , Bornholms 8,5 8, ,8 Fyns 8, 8, ,5 Senderjyllands 8,5 8, ,6 Ribe 8, 8, , Vejle 8, 8, , t.ingkebing 7,8 8, 85 97, Arhus 8,6 8,6 09,5 Viborg 9,8 0, ,6 Nordjyllands 8,0 8, , Hele landet 8, 8, ,5 TRANSLATION - HEADING, Columns -: county tax rate (per cent); -5: budgeted county tax revenue; 5: " increase. - Front Column: counties. 5 pct. Tabel 5.7. Fordeling af primaerkommunerne (inkl. Kobenhavn og Frederiksberg) efter aendringen af den primaerkommunale udskrivningsprocent fra 98 til 98 Municipalities (incl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of change in municipal tax rate from 98 to 98 fendring af udskrivningsprocenten Absolut antal.5-.6 Kommuner 9 Relativ fordeling Uændret procent , -0, 0 0,-0, 8 0,5-0,6 8 0,7-0,8 5 0,9 -,0,-, I alt pct. 0 Tabel 5.6. Fordeling af primaerkommunerne (ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg) efter sterrelsen af den primaerkommunale udskrivningsprocent. 98 og 98 Municipalities (excl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of municipal tax rate. 98 and 98 TRANSLATION - HEADING, Columns l -: municipalities; : absolute number; : relative distribution. - Front Column: size of change in municipal tax rate (Uændret: unchanged). Udskrivningsprocent Antal Pct. Antal Pct.,0 -,9 pct. 0 0,0 -,9 pct. 0 0,0 -,9 pct. 5,0-5,9 pct ,0-6,9 pct. 7,0-7,9 pct ,0-8,9 pct ,0-9,9 pct ,0-0,9 pct ,0 -,9 pct. 0 0,0 -,9 pct. 0,0 -,9 pct I alt TRANSLATION - HEADING, Columns and : number of municipalities; and : percentage distribution. - Front Column: size of tax rate (per cent).

56 50 5.b. Slutligningen, indkomster, fradrag og skatter Skattepligten Ifelge kildeskatteloven páhviler skattepligten alle personer, der har bopæl her i landet. Endvidere omfattes bl.a. personer, der inden for de sidste ár har haft bopæl her i landet, og som ikke kan godtgere, at de er omfattet af en fremmed stats (herunder Færeernes eller Grenlands) indkomstbeskatning, samt udenlandske statsborgere, der tager ophold her i landet i mindst 6 máneder. Til denne gruppe of fuldt skattepligtige kommer gruppen af begrnset skattepligtige, der kun er skattepligtige af visse former for indkomst. Hertil hewer bl.a. modtagere af A- indkomst her fra landet, udovere af erhvery med fast driftssted i Danmark, ejere af fast ejendom og modtagere af aktieudbytter m.v. Undtaget fra skattepligt er kongehuset samt fremmede staters diplomatiske repræsentanter m.v. De i dette kapitel beskrevne regler om indkomstopgorelse m.v. omfatter kun fuldt skattepligtige personer. Af administrative grunde er born under 5 Ar holdt uden for ligningsarbejdet med mindre de har egen indkomst og /eller formue. Medens den danske befolkning i 98 omfattede 5, millioner personer, var, millioner under ligning. Ligeledes of administrative grunde foretoges til og med 98 ikke særskilt ansættelse for gifte kvinder uden egen indkomst. Grundlaget for udskrivningen af skatterne er de skattepligtiges indkomster og formuer ifolge den kommunale ligning samt skattelovgivningens skatteskalaer og udskrivningsprocenter. Lovgrundlaget for indkomst- og formueansættelserne er statsskatteloven af 0. april 9 med de ændringer, der longer bl. a. af senere Ars ligningslove, kildeskatteloven, lovene om kommunal og amtskommunal indkomstskat og lovene om sarlig indkomstskat og om beskatning af pensionsordninger. De satser, hvormed skatterne udskrives, fremgár of udskrivningslovene. Bruttoindkomsten Ifelge statsskattelovens skal til bruttoindkomsten medregnes den skattepligtiges samlede Arsindkomst, uanset om den hidrerer her fra landet eller ej, og uanset om indkomsten er i form af penge, naturalier eller formuegoder. Til bruttoindkomsten skal dog ikke regnes formueforogelse, der folger af, at de formuegoder, den skattepligtige ejer, stiger i verdi. Som skattepligtig indkomst betragtes heller ikke ary og gaver, der falder ind under loven om arve- og gaveafgifter, forsikringsudbetalinger, indtægter, der hidrerer fra kapitalforbrug eller láneoptagelse, samt de fleste former for kapitalgevinster, her - under kursgevinster pá værdipapirer. Kapitalgevinster kan dog eventuelt komme ind under loven om særlig indkomstskat. I loven om beskatning af pensionsordninger m.v., lovbek. nr. 0 af. august 98 med senere ændringer, er det endvidere besternt, at save' arbejdsgiverens som lonmodtagerens indbetaling til en række forskellige pensionsordninger - herunder ATP - er skattefri, og altsa ikke indgár i bruttoindkomsten. Der findes dog i lovens 6 et pristalsreguleret maksimumsbelob, jf. tabel 5.8., afsnit V. For det fra og med 98 opkrævede bidrag fra lonmodtagere og arbejdsgivere til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, lov nr. 6 af. december 98, gælder, at bidraget er fradragsberettiget for arbejdsgiveren og for lenmodtageren er skattefrit, og alts holdes udenfor bruttoindkomstopgerelsen. For indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. er det overskuddet opgjort eksklusive renteindtægter og -udgifter, der indgár i den skattemæssige bruttoindkomst. Overskuddet i indkomst- Aret svarer til de samlede bruttoindtægter plus varelageret ved rets udgang minus varelageret ved árets begyndelse minus de afholdte driftsudgifter, skattemssige afskrivninger og andre fradragsberettigede omkostninger m.v. Specielt om afskrivningerne kan nævnes, at de foretages efter bestemmelserne i afskrivningsloven, lovbek. nr. 9 af. september 98 med senere ændringer. For driftsmidler, skibe, bygninger m.v. anskaffet den. januar 98 eller senere er indfort en pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget. Ved lov om midlertidigt fradrag for visse erhvervsmæssige investeringer, lovbek. nr. 5 af. august 98, er der endvidere givet virksomheder og personer - bortset fra en række i loven opregnede brancher (herunder banker, forsikringsselskaber, forskellige servicevirksomheder m.v.) mulighed for at foretage et særligt investeringsfradrag i forbindelse med anskaffelsen of driftsmidler m.v. i Arene Investeringsfradraget udder for indkomstárene 98 og 98 5 pct. og for 98,5 pct. af beregningsgrundlaget, der svarer til anskaffelsessummen for de i Aret anskaffede driftsmidler fraregnet salgssummen for de i Aret solgte driftsmidler m.v. Erhvervsdrivende kan endvidere henlægge op til 5 pct. af over - skuddet i investeringsfonds, der kan foretages nedskrivninger pa varelagrene med 0 pct., og der kan foretages forskudsafskrivninger pa skibe og i visse tilfælde pa andre driftsmidler m.v. Ved aendring af afskrivningsloven er reglerne om forskudsafskrivninger i forbindelse med leasing strammet fra den 0. november 98,. jf. lov nr. 576 af 5. december 98. De her nævnte former for fradrag, foretages altsa inden virksomhedsoverskuddet indgár i den skattemæssige bruttoindkomst. Der - imod skal visse af belobene tillægges ved opgerelsen af socialindkomsten. Fradragene for investeringsfondshenlæggelser for personer udgjorde i 98 omkring,7 mldr. kr., de foregede varelagernedskrivninger fra 98 til 98 blev fratrukket med, mldr. kr., og forskudsafskrivningerne udgjorde 0, mldr. kr. I ligningslovens 8 er der fra og med indkomstáret 975 givet visse begs spinger i de erhvervsdrivendes mulighed for at fore - tage sádanne fradrag i virksomhedsoverskuddet. Hvis en skattepligtig saledes gennem afskrivninger (herunder forskudsafskrivninger), investeringsfondshenlæggelser og varelagernedskrivninger har nedbragt sin skattepligtige indkomst under det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug, forhojes den skattepligtige indkomst til det opgjorte privatforbrug. Opgerelsen af det ligningsmæssige privatforbrug sker pa baggrund of rets skattepligtige indkomst sammenholdt med árets formuebevægelser. En forudsætning for, at forhojelse af den skattepligtige indkomst efter denne regel kan foretages, er dog, at det ligningsmæssige privatforbrug overstiger en i loven fastsat og pristalsreguleret grænse. Dette grænsebelob fremgár af tabel 5.8., afsnit VI. Et eventuelt underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed opfattes af skattemyndighederne som et ligningsmæssigt fradrag i bruttoindkomsten, men indgár i Danmarks Statistiks opgorelser som en negativ bruttoindkomst. Ud over det her nævnte opregnes i ligningslovens 7 en række yderligere indkomstarter, der ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Her skal fremhæves folgende: invaliditetsbelob, bistands- og plejetillæg og personlige tillæg, der ydes efter lovene om invalide -, folke- og enkepension, understottelser m.v. efter bistandsloven, boligsikring og boligydelse, bornetilskud og ungdomsydelse. I forbindelse med indkomstopgorelsen er der endvidere grund til Specielt at fremhæve reglerne om lejeværdi af egen bolig, der pa baggrund af statsskatteloven er optaget i ligningslovene. Ifelge statsskatteloven skal saledes lejeværdien of egen bolig beregnes som indtægt for ejeren, uanset om ejeren har gjort brug of beboelsesretten eller ej. Den beregnede lejeværdi skal modsvare det belob, som ved udleje kunne opnás i leje of vedkommende ejendom. I tabel 5.8., afsnit I, er givet en skematisk oversigt over de almindelige lejeværdiregler fra og med 97. Inden lejeværdien indgár i bruttoindkomsten i form af overskud /underskud af egen bolig, kan ejeren af eneller tofamilieshuse, der bebos of ejeren, foretage et standardfradrag pá pct. af bereningsgrundlaget for lejeværdien, dog hojst 000 kr. Dette fradrag gives ikke til ejere af ejerlejligheder. Til og med indkomstáret 98 kunne herudover foretages fradrag for forfaldne ejendomsskatter. For ejerboliger nedtrappes dette fradrag til 75, 50 og 5 pct. i indkomstárene 98-8 og bortfalder herefter, jf lov nr 98 af 0. juni 98. I forbindelse med egen bolig kan herudover kun fradrages prioritetsrenteudgifterne. Disse renteudgifter fratrækkes sammen med ovrige renteudgifter som et ligningsmæssigt fradrag i den skattemæssigt opgjorte bruttoindkomst.

57 For ejere af fast ejendom, der udlejes eller pa anden made benyttes erhvervsmaessigt, opgares overskuddet som de samlede drifts - indtægter, herunder de faktiske lejeindtægter, minus de samlede driftsudgifter. Udgifter til vedligeholdelse, forfaldne ejendomsskatter m.v. kan derfor fratrækkes med deres fulde beleb. Et eventuelt underskud af fast ejendom indgar i Danmarks Statistiks opgerelser som en negativ bruttoindkomst, mens det af skattemyndighederne opfattes som et ligningsmaessigt fradrag. Ligningsyna'ssige fradrag Det er ikke hele indkomsten, der beskattes. Skatteyderen har ret til pi selvangivelsen at fratrække udgifter tal indkomstens erhvervelse og vedligeholdelse samt en række individuelle fradrag. Efter at bruttoindkomsten er reduceret med disse sakaldte ligningsmæssige fradrag, fremkommer den skattepligtige indkomst. Det belubsmæssigt langt vigtigste fradrag er fradraget for renteudgifter. Dette udgjorde i 98 i alt omkring 6 mldr. kr. af de samlede ligningsmæssige fradrag pi omkring 88 mldr. kr. Lunmodtagere kan anvende det faste lenmodtagerfradrag (lanmodtagerfradrag A), der fra og med indkomstaret 98 er sat op til 00 kr., jf. lov nr. 97 af 0. juni 98. Det faste lanmodtagerfradrags sturrelse i perioden fremgar af tabel 5.8., afsnit II. Hvis lenmodtageren kan godtgere, at de faktiske udgifter i forbindelse med arbejdets udferelse, herunder især udgifter tal faglige kontingenter og transport mellem hjem og arbejdsplads, overstiger det faste fradrag, kan dette starre belob fradrages. Der gælder dog særlige begrænsninger for fradraget for transportudgifter, idet kun udgiftsbelob over en vis grænse kan fradrages, og fradrag kan kun foretages, hvis fradragsbelobet herefter overstiger 00 kr. Udgiften ved brug af eget transportmiddel opgares efter kilometertakster, der fastsættes af ligningsradet. Hvor offentlig befordring kan anvendes, kan dog hajst fradrages et belob, der svarer tal billigste offentlige befordring. Af tabel 5.8., afsnit III og IV fremg$r starrelsen af transportfradragets bundgrænse samt 'kilometersatserne for transport i egen bil m.v. Lanmodtagerfradragene udgjorde i 98 i alt knap 5 mldr. kr. Endvidere kan fradrages bidrag til visse pensionsordninger, og inden for en vis grænse er præmier til livsforsikring med kapitaludbetaling, præmier til syge- og ulykkesforsikring, kontingent til fort - sættelsessygekasse samt indskud pa borneopsparingskonti fradragsberettigede. Til og med 98 kunne disse fradrag kun foretages af skattemæssige hovedpersoner (mænd og ugifte kvinder), og overgrænsen la pa 000 kr. Fra og med 98 kan ogsa gifte kvinder foretage sadanne fradrag. Overgrænsen udgor nu 000 kr. pr. skattepligtig. Uudnyttet fradrag hos den ene ægtefælle kan overfores til den anden. Disse fradrag udgjorde tilsammen omkring 5 mldr. kr. i 98. Der kan foretages fradrag for lobende ydelser, bl.a. i form af forsargelseskontrakter, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede. Fra og med indkomstaret 98 er der dog indfert en overgrænse for fradraget pa kr. arligt. Gaver til visse anerkendte almennyttige foreninger m.v. kan fradrages. Der gælder dog visse belobsmæssige begrænsninger. Til og med 98 kunne fradraget ikke foretages af sambeskattede hustruer, kun gavebelab over 00 kr. kunne fradrages, og det samlede fradrag kunne hajst udgere 000 kr. Fra og med 98 kan begge ægtefæller foretage fradraget, men samtidig er belubsgrænsen pa 00 kr. hævet til 00 kr., jf. lov nr. 7 af 6. maj 98. Endelig kan nævnes, at der kan foretages fradrag for underholdsbidrag, for skattemæssigt underskud fra de 5 forudgaende indkomstar samt for indskud pa etableringskonti. Beregningsfradrag Ud over de ligningsmæssige fradrag, som skatteyderen sels foretager, omfatter skattelovgivningen former for beregningsfradrag, der foretages af skattemyndighederne i forbindelse med skatteberegningen. Det vigtigste fradrag er personfradraget, der fra og med 975 er et fradrag i den beregnede skat, mens det tidligere var et fradrag i den skattepligtige indkomst. De pa grundlag af skatteskalaerne beregnede skatter skai herefter nedsættes med»skatteværdien«af personfradraget. Skatteværdien svarer til det belob, en person pa statsskatteskalaens nederste trin skal betale i skat af en indkomst af samme sturrelse som personfradraget. Nedsættelsen beregnes for hver enkelt skatteart. Der ydes et personfradrag til samtlige skatteydere. Der ydes hver særskilt ansat person et enkelt fradrag, saledes at ægtepar tilsammen har fradrag. Uudnyttede fradrag hos den ene ægtefælle kan overfares til den anden. Lovgivningen har fastsat forskellig sterrelse af personfradraget for forskellige skatteyderkategorier. Samtidig er der fastsat en arlig regulering af fradragenes sturrelse. Fra og med indkomstaret 98 sker reguleringen af personfradragene saledes Som noget nyt er der fra og med 98 fastsat ét personfradrag gældende for beregningen af statsskatten, folkepensionsbidraget og dagpengefondsbidraget, og ét personfradrag gældende for beregningen af den primer- og amtskommunale indkomstskat samt kirkeskatten. I forbindelse med forskudsregistreringen for 98 og 98 har det dog ikke været muligt at tage hensyn hertil, sa ved beregningen af de forelabige skattebelab for disse ar anvendes et fælles personfradrag, hvis sterrelse er opgjort ved en gennemsnitsberegning. Det dobbelte personfradrag til enlige forsargere af born under uddannelse ydes efter ansagning. Fradraget ydes kun, hvis barnet er fyldt 7 ar, og hvis det ikke af egen indtægt, formueforbrug, laneoptagelse m.v. har været istand til at afholde mindst 50 pct. af de samlede udgifter til»nadvendigt underhold«med eventuelt til-!æg af særlige uddannelsesudgifter. Ligningsradet fastsatter arligt det beleb, der skal anses for»nadvendigt underhold «. Dette belobs sterrelse fremgar af tabel 5.8., afsnit VII. Det særlige personfradrag for sambeskattede pensionister er fard indfart fra og med 98, men for indkomstaret 980 skete der en særlig forhojelse af det almindelige personfradrag for pensionister. Starrelsen af de enkelte former for personfradrag i perioden fremgar af tabel 5.., afsnit I. Har den skattepligtige i indkomstaret modtaget skattefri ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 0 (kontanthjæp), sker der en nedsættelse af personfradraget. Ved beregningen af nedsættelsen henferes ydelser til sambeskattede ægtefæller til manden (fra og med 98 til den ægtefælle, der har den starste skattepligtige indkomst), og nedsættelsen kan vedrare save! hans (hendes) personfradrag som eventuelt overfurt, uudnyttet personfradrag fra hustruen (den anden ægtefælle). Ydelser efter bistandlovens, uddannelses- og etableringshjælp, henferes dog altid til den, som ydelsen er tildelt. Nedsættelsen af personfradraget skai udgere si stor en del heraf, som svarer til forholdet mellem de modtagne ydelser og disse ydelser med tillæg af den skattepligtige indkomst. Nedsættelsen kan dog ikke udgere et starre belob end ydelserne. Til skattepligtige pa mindst 67 ar med stria eller mindre skattepligtige indkomster kan der endvidere i den skattepligtige indkomst ske et nedslag for renteindteögter, jf. lovbekendtgurelse nr. 5 af. september 98. Nedslaget kan hajst udgere 500 kr. Af tabel 5.8., afsnit VIII, fremgar de indkomstgrænser, der gælder for henholdsvis ydelse af fuldt nedslag og nedslagets bortfald. Endeiig foretages i den skattepligtige indkomst en afrunding nedad til nærmeste med 00 delelige kronebelab. Den skattepligtige indkomst fratrukket værdien of beregningsfradragene betegnes ofte som udskrivningsgrundlaget eller skalaindkomsten. Ægtefællers beskatning Reglerne for ægtefællers beskatning er ændret fra og med indkomstaret 98. De nye regier omtales i afsnit 5.c. De til og med 98 gældende regier var i hovedtrækkene folgende: 5

58 5 For ægtefæller, der havde været gift i hele indkomstaret, gjaldt særlige regler for hvilke indtægter og fradrag, manden skulle anfore pa sin selvangivelse og dermed beskattes efter, og hvilke, hustruen seiv beskattedes efter. Indtægter, der beskattedes særskilt hos hustruen, var især indtægt ved kvindens selvstændige erhvervsvirksomhed, lenindkomster, pensioner, arbejdsleshedsunderstettelse og sygedagpenge, uddannelsesstette samt underholdsbidrag og gaver m.v., der ikke udrededes af ægtefællen. Andre indtægter, f. eks. renteindtægter, aktieudbytte, overskud af fast ejendom m.v., skulle derimod altid beskattes hos manden. Ligeledes skulle hele ægteparrets formue beskattes hos manden. I det store hele tillagdes hustruen kun fradrag, der var knyttet til hendes særskilte indtægt, mens ægteparrets evrige fradrag tillagdes manden. For hustruer, der i væsentligt omfang deltog i driften af ægteparrets fælles erhvervsvirksomhed, har reglerne været felgende: Fra og med 975 kunne medhjælpende hustrueransættes særskilt af 5 pct. af overskuddet i den fælles virksomhed. Lovgivningen fastsatte et pristalsreguleret maksimum for den særskilte ansættelse. Fra og med indkomstaret 978 ændredes reglerne, saledes at nu 50 pct. af overskuddet kunne overferes til den anden ægtefælle. I tabel 5.8., afsnit IX, er givet en oversigt over sterrelsen af maksimumsbelebet i perioden At den medarbejdende ægtefælle (en formulering, der fra og med 98 afleste den tidligere:»medhjælpende ægtefælle«) ansættes særskilt indebærer, at den pagældendes indkomstandel anferes som ligningsmæssigt fradrag pa den anden ægtefælles selvangivelse med de deraf felgende konsekvenser for skatteberegningen. I Danmarks Statistiks opgerelser indgar dette fradrag dog som en negativ brut - toindkomst. Form nkettelse Formueskatten udskrives pa den skattepligtige nettoformue ved areas udgang reduceret med et bundfradrag. Om begrebet»skattepligtig formue«henvises til statsskatteloven og ligningsloven. Her skai blot nævnes felgende: Den formueskattepligtige værdi af fast ejendom er normalt værdien ved den seneste offentlige (nu arlige) vurdering. For indkomstaret 98 var værdien derfor den kontantværdi, der fulgte af 7. almindelige vurdering pr.. april 98. For 98 er værdien normalt ejendomsværdien ved den 7. almindelige vurdering arsreguleret og kontantomregnet pr.. aprii 98, jf. i evrigt kapitel 7.a. Bersnoterede værdipapirer ansættes ved formueopgerelsen til berskursen, mens andre værdipapirer kursansættes efter skattemyndighedernes sken. Maskiner, inventar, driftsmidler m.v., der anvendes erhvervsmæssigt, formueansættes normalt til anskaffelsessummen minus de skattemæssige afskrivninger, jf. bl. a. afskrivningsloven, se ovenfor. Fra og med indkomstaret 98 gives der for visse af sadanne erhvervsmæssige aktiver, herunder ogsa fast ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt, et formuenedslag pa 0 pct. (i 98 og 98 henholdsvis 0 og 5 pct.) of værdien efter afskrivninger, jf. lov nr. 00 af 0. juni 98. I bruttoformuen kan foretages forskellige fradrag, hvor fradraget for gæld er of sterst betydning. Til og med indkomstaret 980 kunne gælden fradrages med sit palydende beleb, men i forbindelse med indferingen af kontantvurderingerne indfertes i maj 98 en ændring i ligningsloven, saledes at gæld, hvor den modsvarende for - dring kan formueansættes til en kursværdi, ligeledes skai kursansættes, jf. lov nr. af 8. maj 98. Endeiig kan nævnes, at visse formuegoder ikke er formueskattepligtige. Dette gælder saledes bl. a. privat indbo, herunder ogsa private antikvitets- og kunstsamlinger m.v., i det omfang de ikke anvendes erhvervsmæssigt, samt f. eks. retten til en kommende pen - sionsudbetaling og retten til endnu ikke forfalde livsforsikringssummer. Den samlede skattepligtige formue er ved slutopgerelsen for 98 opgjort til omkring 80 mldr. kr., idet de samlede aktiver udger omkring 800 mldr. kr., mens de samlede passiver udger omkring 0 mldr. kr. Om disse belob skai dog bemærkes, at bl.a. formuebeleb for personer under den særlige erklæringsordning vedrerende indgivelse af selvangivelse ikke er tait med. Forskudsskat - slutskat Kildeskatten er en forelebig skat, som i princippet beregnes lebende og indbetales i takt med indkomsterhvervelsen. Efter indkomstarets udleb foretages den endelige indkomstopgerelse (slutligningen) og den eridelige skatteberegning (slutskatten). Resultatet af denne indkomst- og skatteberegning fremsendes normalt i oktober/november maned til de skattepligtige i form af drsopgerelsen (til og med indkomstaret 98 betegnet»slutopgerelsen«). Da skatteprocenten varierer med indkomsten, og fradragene afhanger af en række personlige forhold, forudsætter systemet, at den lebende skatteberegning for hver enkelt skatteyder sker pa grundlag af de for hele indkomstaret forventede indkomster og fradrag. De forventede indkomster og fradrag opgeres ved den sakaldte forskudsregistrering i september maned forud for indkomstaret. Ogsa formuen forskudsregistreres og eventuel formueskat opiumves forskudsvis sammen med indkomstskatten. Med udgangspunkt i forskudsregistreringen beregnes for hver enkelt skatteyder det skattebeleb, som lebende skal indbetales i indkomstaret. A-skatteyderne - fortrinsvis lenmodtagere og pensionister - far tilsendt et skattekort med angivelse af, hvor stort et fradrag indkomsten skal reduceres med, og med hvilken procent skatten derefter skai beregnes. Den pagældende skatteyders arbejdsgiver skai herefter i forbindelse med hver len/pensionsudbetaling tilbageholde det ud fra skattekortet beregnede skattebeleb og indsende det til Statsskattedirektoratet. B- skatteydere far tilsendt skatteopkrævninger direkte. Oplysningerne om forskudsskatterne for indkomstarene fremgar af tabel 5.9., afsnit C. A -skat er den skat, der tilbageholdes (indeholdes) af A- indkomsten. Er der af A- indkomst ikke indeholdt A -skat, eller er indeholdelsen sket med for lavt beleb, skal den skattepligtige sels foretage indbetaling af skat i form af en 68- indbetaling. B -skat er skat, der forelebigt er palignet de enkelte skatteydere ved skattebillet. Disse skatteydere indtjener kun eller overvejende B- indkomst, hovedsagelig indkomst af selvstændig erhvervsvirksomhed samt renteindtægter. Udbytteskat er en 0 pct.'s forskudsskat af aktieudbytter, der for - falder ved udbyttedeklareringen, og som indbetales af aktieselskabet. Frivillige indbetalinger er indbetalinger, som skatteyderen foretager af egen drift, jf. kildeskattelovens 59. Sker indbetalingen inden den 5. marts i det tir, der feiger efter indkomstaret, fritages man for at betale det pagældende beleb i restskat og dermed det tillæg pa 8 pct., der lægges oven i restskatten. Fra og med indkomstaret 98 er fristen udskudt til den. juni, jf. lov nr. 69 af 8. februar 98. Hovedparten af de frivillige indbetalinger har hidtil fundet sted lige inden fristens udleb. Tallene i tabel 5.9. viser ikke, hvad der er indbetalt i de respektive tir, men hvad der er indbetalt for dem. 55- udbetalinger er i princippet en à conto -tilbagebetaling af overskydende skat i medfer af kildeskattelovens 55, der bestem - mer, at hvis det kan antages, at den allerede indbetalte forskudsskat væsentligt vil overstige slutskatten, kan det overskydende beleb straks tilbagebetales skatteyderen, der saledes ikke behever at afvente det ordinære tidspunkt for tilbagebetaling af overskydende skat, dvs. 0 - màneder efter indkomstarets udleb. Tallene i tabel 5.9. viser ikke, hvad der er udbetalt i de respektive tir, men hvad

59 5 der er udbetalt for dem. Ved udbetaling efter 55 ydes ingen procentgodtgerelse. Overfert restskat, punkt D.. i tabel 5.9., er den restskat, der er opstáet i indkomstáret Ar tidligere, og som er opkrævet via for - skudssystemet sammen med de egentlige forskudsskatter. Skattegodtgerelse af aktieudbytte, punkt D.. i tabel 5.9., er den særlige godtgerelse, der efter selskabsskattelovens 7 A indremmes modtagere of aktieudbytte. Godtgerelsen medregnes i den skattepligtige indkomst og ved skatteberegningen, men den udredes of det offentlige og modregnes i slutskatten. Godtgerelsen udgjorde til og med pct. af det modtagne udbytte. Godtgerelsen er herefter sat op til 5 pct. Indkomster og skatter ved slutligningen fremgár af afsnit E og F i tabel 5.9. Viser det sig i forbindelse med slutligningen, at de beregnede slutskatter inklusive eventuel overfert restskat vedrerende et tidligere indkomstár overstiger de betalte forskudsskatter inklusive eventuel skattegodtgerelse of aktieudbytte opstár restskat. Hvis omvendt forskudsskatten m.v. overstiger slutskatten m.v. opstár over - skydende skat.. Inden den eventuelle overskydende skat kommer til udbetaling til skatteyderen ydes en procentgodtgerelse pa 5 pct. Endvidere sker der en modregning of eventuelle skyldige morarenter m.v. Overstiger det herved fremkomne beleb 5 kr., kommer det til udbetaling i oktober /november i Aret efter indkomstáret. Er der omvendt for skatteyderen beregnet en restskat, tillægges denne 8 pct. samt eventuelle skyldige morarenter. Reglerne for opkrævning of restskatten gar fra og indkomstáret 98 ud pa, at skatteydere med en restskat m.v. pa under kr. far denne indarbejdet i forskudsskatten for det indkomstár, der ligger to Ar efter det til restskatten svarende. Overstiger restskatten m.v kr. opkræves den i rater i januar, februar og marts mined ogsa Ar efter indkomstáret, jf. lov nr. 6 of 7. maj 98. Belebsgrænsen for indkomstarene 97-8 fremgár of tabel 5.8., afsnit X. Fra og med indkomstáret 98 er der for sambeskattede ægtefæller Abnet mulighed for, at disse ved at indgive en særlig erklæring kan give tilladelse til, at den ene ægtefælles eventuelle restskat kan modregnes i den anden ægtefælles eventuelle overskydende skat. Denne modregning sker inden rentetillæggene. Hermed kan altsa procenttillægget pa 8 undgás, samtidig med at godtgerelsen pa 5 pct. ogsa bortfalder. Denne nye ordning er indfert ved den fernaevnte lov nr. 69 fra 98. Særlig indkomstskat I forbindelse med slutopgerelsen opgeres ogsa den særlige indkomst og skattebilletter udskrives. Den særlige indkomstskat forfalder til betaling i mánederne september, oktober og november i Aret efter indkomstáret. I afsnit H i tabel 5.9., er givet oplysninger om paligningen af den særlige indkomstskat.»særlig indkomstskat til udbetaling«, linje H., dækker bl. a. over det tilfælde, hvor en skatteyder skal svare særlig indkomstskat of et udbytte i forbindelse med en likvidation. Overstiger i dette tilfælde den pi forhánd indeholdte udbytteskat den beregnede særlige indkomstskat, udbetales differencen. I afsnit 5.a er givet yderligere oplysninger om den lovgivningsmassige baggrund for den særlige indkomstskat. Skat af ophævede pensionsordninger Ved for tidlig ophaevele af visse skattebegunstige kapitalforsikringsordninger og pensionsopsparingsordninger indtræder skattepligt af det udbetalte beleb, jf. lov om beskatning of pensionsordninger, lovbekendtgerelse nr. 0 of 0. august 98. Skatten bestir of dele: en afgift samt tillægsskat. Ved udbetalingen skal págældende forsikringsselskab, Pensionskasse, pengeinstitut m.v. tilbageholde en afgift, der normalt udder 0 pct., og inden máneder indbetale belebet til statskassen. Den afgiftspligtige skal i forbindelse med indgivelen af den almindelige selvangivelse oplyse det tillægsskattepligtige beleb, hvoraf afgiften er beregnet. I forbindelse med den almindelige slutopgerelse beregner skattemyndighederne herefter, hvormeget den skattepligtiges indkomstskat til stat, amt og kommune ville have været sterre, hvis den tillægsskattepligtige indkomst blev tillagt den skattepligtige indkomst. I dette beregnede skattebeleb fradrages den indeholdte afgift. Differencen udger herefter tillcegsskatten, der opkræves i mánederne september, oktober og november i Aret efter indkomstáret. Af save! afgiften som tilla:gsskatten tilfalder '/s den págaeldendes skattekommune og /g staten. I tabel 5.9., afsnit I, er givet oplysninger om sterrelsen af sável den samlede skat af ophævede pensionsordninger som denne skats fordeling pa afgift og tillægsskat. Negativ indkomstskat for landmcend samt kompensation for forhejelsen af personfradraget for pensionister i 98 Danmarks Statistik betragter disse ordninger som henholdsvis et tilskud eller erhvervssubsidie til landmaendene og som et statsligt tilskud til den kommunale sektor. Ordningerne falder derfor udenfor skattebegrebet og indgár derfor ikke i dette kapitels opgerelser. Ordningerne er na:rmere omtalt i kapitel.b., ligesom udbetalingsbelebene fremgár af tabel.. og.. Det statistiske grundmateriale Tabellerne bygger pa opgerelser pa baggrund af Statsskattedirektoratets registre. Nogle skattesager afsluttes ferst fiere Ar efter indkomstárets afslutning, og der vil derfor hele tiden indlebe rettelser til opgerelserne. Disse rettelser indferes i de sákaldte»ændringskersler «. Opgerelserne vil derfor aldrig blive»endeiige«, men Danmarks Statistik har valgt ikke at ville foretage korrektioner af opgerelser, der er mere end Ar gamle. De i tabel 5.9. bragte oplysninger for indkomstarene bygger sáledes pa. ændringskarsel, der normalt er blevet gennemfert i januar mined Ar efter indkomstárets afslutning, og for indkomstarene 980 og 98 pa den ferste ændringskarsel i Aret tre Ar efter indkomstáret. For disse indkomstár kan opgerelserne betragtes som endelige. For indkomst- Aret 98 bygger de bragte oplysninger pa den ferste ændringskersel foretaget i Aret to ar efter indkomstáret - atsa p t en aendringskersel fra januar 98. For dette indkomstár vil der ved de fornyede opgerelser i det kommende Ar blive tale om visse yderst beskedne korrektioner. Tabel 5.0. og 5.. bygger pá kerslen fra januar 98, mens tabel 5.. bygger pa»hovedudskrivningen«svarende til. ændringskersel. Endelig bygger tabel pi. ændringskarsel. Tabel 5.. og 5.. omfatter kun skattepligtige personer, der har været fuldt skattepligtige hele Aret, men tabel 5.5. omfatter samtlige skattepligtige bortset fra dedsboer. PA grund af den forskellige dækningsgrad og de forskellige opgerelsestidspunkter vil der være en begrmnset uoverensstemmelse mellem tabellernes oplysninger. Om den kommunevise opgerelse af slutskatterne m.v. i tabel 5.5. skal i evrigt fremhaeves, at skatter m.v. er fordelt pa slutligningskommuner. Den kommunale og amtskommunale indkomstskat samt kirkeskatten for en skatteyder beregnes med de udskrivningsprocenter, der var ga:ldende i den pága:ldende skattekommune, der normalt er den kommune, hvor skatteyderen var bosiddende den 5. september forud for indkomstáret. Slutligningskommunen er normalt den kommune, hvor skatteyderen er registreret bosiddende i november i indkomstáret. For skatteydere, der i lebet af indkomst- Aret flytter mellem kommuner, sker der en efterfelgende fordeling af kommune- og kirkeskatteprovenuet mellem de enkelte kommuner. Derimod tilfalder amtsskatteprovenuet amtsskattekommunen udelt. Mellem de enkelte primærkommuner overfertes pa denne made knap, mldr. kr. vedrerende indkomstáret 98.

60 5 Tabel 5.8. Oversigt over visse belebsgraenser m.v. i relation til indkomstansaettelse og skatteberegning m.v Summary of basic amounts, limits, etc., concerning income and tax assessment, etc I. Lejevardi af bolig i egen ejendom med én selvstandig lejlighed:' a. Beregningsgrundlag 00 pct. 00 pct. 5 pct. 5 pct. 0 pct. 8 pct.6 af. alm. af. alm. af 5. alm. af 5. alm. af 5. alm. af 5. alm. vurdering vurdering vurdering vurdering vurdering vurdering II. III. IV. b.l. Lejeværdiberegning for ejendom bygget eller kabtfor 8/ 969: af de ferste kr kr kr kr. beregnes,00 pct.,00 pct.,00 pct.,00 pct.,00 pct.,00 pct. af resten beregnes,00 pct.,00 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. b.. Le,j'eværdiberegning for ejendom bygget eller kebt efter 8/ 969 samt ejerlejligheder: af de ferste kr kr kr kr kr kr. beregnes,00 pct.,00 pct.,75 pct.,75 pct.,75 pct.,75 pct. af resten beregnes 6,00 pct. 6,00 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. Det faste lenmodtagerfradrag Bundgranse for fradrag for transportudgifter for transport mellem hjem og arbejdsplads" Kilometersats for fradrag for kersel i egen bil mellem hjem og arbejdsplads V. Gransebeleb for arbejdsgivers bidrag til kapitalforsikring m.v. (pensionseskatningslovens 6, stk. ) VI. Gransebeleb vedrerende privatforbrug (ligningslovens 8, stk. ) VII.»Nedvendigt underholdr i henhold tul kildeskattelovens 7 B VIII. Gransebeleb vedrerende nedslag for renteindtagter: kr kr. pr. km 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,58 kr IX. a. fuldt nedslag, nár den skattepligtige indkomst er mindre end b. nedslag bortfalder, nár den skattepligtige indkomst overstiger Gransebeleb vedrerende overfersel af virksomhedsoverskud til medarbejdende hustru /aegtefalle'7... X. Gransebeleb for indregning af restskat m.v. i forskudsskat ANM. I afsnit 5.b. er der givet en tekstmæssig omtale af de enkelte belebsgrænser m.v. ) Oplysningerne om lejevardireglerne dækker kun de almindeligst forekommende situationer. Herudover er der i de págaldende Ars ligningslove optaget en række sarlige bestemmelser galdende for pensionister, for ejendomme, hvor der er foretaget forbedringer, for ejendomme, der delvis benyttes erhvervsmæssigt etc. ) For indkomstárene 980 og 98 var det ejendommens vurdering ultimo fret, der la til grund for beregningen. De evrige Ar bygger beregningsgrundlaget pa vurderingen primo fret. ) Er ejendommen ferste gang vurderet ved. almindelige vurdring, benyttes denne, og lejeværdien udger,00 pct. ) Er ejendommen ikke vurderet inden. almindelige vurdering, benyttes denne, og lejeværdien udger,00 pct. Er ejendommen ikke vurderet inden 5. almindelige vurdering, benyttes 50 pct. af denne, og lejeværdien udger,00 pct. For hure bygget eller kebt efter 8/ 969 samt ejerlejligheder benyttes dog. almindelige vurdering eller 70 pct. af 5. almindelige vurdering, hvis ejendommen ikke er vurderet tidligere. 5) I 975 gjaldt endvidere lov nr. 76 af 6. juni 975 om begrænsning af stigningen i lejeværdien af egen bolig fra 97 til 975. Lejeværdien kunne herefter normalt ikke stige mere end 5 kr. pr. kvadratmeter bruttoetageareal. l) Hvis ejendommen ferste gang er vurderet ved 6. almindelige vurdering, benyttes 80 pct. af denne. Ifelge den dagældende ligningslovs 5 F, stk. 5 (lov nr. 6 af. september 978) kunne lejeværdien dog normalt hejst stige med 000 kr. i forhold til 978. Denne begrænsning gjaldt dog bl. a. ikke for ejendomme med et beregningsgrundlag starre end kr. eller ejendomme, der ikke havde varet ejet og beboet af ejeren i begge Ar. a) Lejeværdien kunne dog normalt ikke overstige lejeværdien i 979 med mere end 500 kr. En af forudsætningerne var dog, at ejeren havde ejet og beboet ejendommen i hele perioden fra og med 979. ) Medferer denne beregning en stigning i lejeværdien pa mindst 0 pct. i forhold til det forudgáende Ar, nedsættes lejeværdien normalt i det omfang, stigningen overstiger 500 kr. En af forudsætningerne er dog, at ejendommen har varet ejet og beboet af ejeren i begge indkomstár (ligningsloven 5 G, stk. ). ) Til og med 98 kan fradraget dog hejst udgere 0 pct. af lenindkomsten - fra og med 98 hejst 5 pct. u) I 97 kunne fradraget hejst udgere 500 kr., og herefter afskaffedes overgransen. ) Fradraget for kersel pa cykel og knallert har i hele perioden udgjort 0 ere pr. km. - for cykel fandtes til og med 98 en overgrnse pa 80 kr. pr. Ar. ) For henholdsvis perioderne /t -0/6 og /7- /. ) For henholdsvis perioderne / -/5 og /6- /. 5) For henholdsvis perioderne / -0/6 og /7- /. IS) For henholdsvis perioderne / -/7 og /8- / kunne overferes 5 pct. af overskuddet - dog hejst grænsebelebet - 6 den medhjælpende hustru, fra og med pct. - dog hejst grænsebelebet - til den medhjælpende agtefalle. Fra og med 98 kan man vælge overfersel af et mindre beleb end 50 pct. Fra og med 98 benyttes udtrykket.medarbejdende agtefalle..

61 pct. af 6. alm. vurdering pct. af 6. alm. vurdering pct. af 6. alm. vurdering 977 kont.va:rd. v. 7. alm. vurdering kr kr kr kr k r.9,00 pct.,70 pct.,70 pct.,50 pct.,50 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. 7,50 pct. 7,50 pct. kont.va;rd. kont. værd. efter efter omvurd. og omvurd. og regulering regulering kr.9,50 pct. 7,50 pct kr kr kr kr k r kr.9,5 pct.,70 pct.,70 pct.,50 pct.,50 pct.,50 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. 5,00 pct. 7,50 pct. 7,50 pct. 7,50 pct. kr kr. pr. km 0,58/0,75 0,75/0,8" 0,86/0,95 0,96/,06,05 kr I. Assessed rental value for owner -occupied dwelling (one -dwelling properties only) a. Calculation basis (per cent of Xth general public assessment amount) II. III. IV. b.l. For properties built or purchased before 8th Dec. 969: of the first... the value is... of the rest, the value is... b.. For properties built or purchased after 8th Dec. 969 and for freehold flats: of the first... the value is... of the rest, the value is... Employee's standard allowance Lower limit for deducting expenses on transport between home and workplace Amount deductible per km for transport in own vehicle between home and workplace V. Upper limit for employer's contribution to endownment insurance etc. (acc. to pension taxation rules) VI. Upper limit for private consumption expenses (tax assessment rules) VII.»Necessaries«(according to withholding -tax legislation) VIII. Income limits for relief in respect of interest received: a. relief granted at full rate if taxable income is less than... b. relief not obtainable if taxable income exceeds... IX. X. Maximum amount of business profits transferable to assisting wife /spouse Upper limit for collecting underpaid tax together with provisional tax for a later year

62 56 Tabel 5.9. Skatteydernes indkomster og skatter for indkomst$rene Hovedoversigt Taxpayers, incomes and taxes Summary A. Den skattepligtige personkreds 000 personer. Danmarks befolkning ultimo Aret Heraf under ligning B. Indkomster ved den ordinare forskudsregistrering mill. kr.. Forskudsregistreret bruttoindkomst' A-indkomst Smmandsindkomst B-indkomst (inkl. udenlandsk indkomst og indkomst som medarbejdende ægtefælle)' Aktieudbytte (inkl. skattegodtgerelse) Forskudsregistrerede Iigningsmæssige fradrag') Forskudsregistreret skattepligtig indkomst (B=B) C. Forskudsskatter. Forskudsskat i alt A-skat inkl. 68 indbetalinger B-skat Udbytteskat Frivillige indbetalinger udbetalinger _ D. Overfert restskat og skattegodtg0relse af aktieudbytte. Overfert restskat Skattegodtgerelse af aktieudbytte.. E. Indkomster ved slutligningen. Skattepligtig indkomst Beregningsfradrag Skalaindkomst/udskrivningsgrundlag (El - E) F. Slutskatter. Slutskat i alt Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) Folkepensionsbidrag Pensionsfondsbidrag Dagpengefondsbidrag Kirkeskat Amtskommunal indkomstskat Primarkommunal indkomstskat L8 Formueskat G. Slutopgarelsen. Beregnet overskydende skat - restskat (C - Dl + D _ F) = 05 =7 =5 =. Beregnet overskydende skat Beregnet restskat Overskydende skat _ restskat (inkl. godtgerelse, tillæg og morarente) = 59 _ Overskydende skat m.v. til udbetaling Restskat m.v. til opkrævning Til opkrævning via forskudssystemet Til opkrævning via slutsystemet personer. Antal skatteydere med overskydende skat m.v Antal skatteydere med restskat m.v Antal skatteydere uden overskydende skat/restskat m.v H. Særlig indkomstskat mill. kr.. Særlig indkomstskat i alt Særlig indkomstskat til opkrævning Særlig indkomstskat til udbetaling I. Skat af ophævede pensionsordninger. Skat af ophævede pensionsordninger i alt Afgift indeholdt ved udbetalingen 0 5. Tillægsskat til opkrævning z Det begrebsmæssige indhold af B-indkomst og bruttoindkomst er ændret fra og med forskudsregistreringen for 976. Derimod er den ændrede definition af bruttoindkomst og ligningsmæssige fradrag, der er benyttet i kapitel 5.e., ikke anvendt i nærværende tabel. Omfatter personfradrag, nedslag for renteindtægter, afrunding, og til og med 97 hustrufradrag.

63 personer 000 Taxable population Population of Denmark, end of year Of whom subject to assessment mill. kr. Advance assessed incomes Total gross income A- income Seaman income B- income (incl. foreign income) Share dividend (incl. tax refunds) Income deductions Taxable income Provisional taxes Total A -tax (incl. section 68 payments) B -tax Dividend tax Voluntary payments Section 55 refunds Underpaid tax from previous years, dividend tax refunds Underpaid tax from previous years Dividend tax reliefs Finally assessed incomes Taxable income (gross) Income tax relief Net taxable income Final taxes Total Central government tax (State tax) Old -age pension fund contributions s Social pension fund contributions Sick -day benefit fund contributions Church tax County tax Municipal tax Wealth tax Results of final assessments + 7 Tax overpayment minus underpayment Tax overpayment underpayment _ _ 990 Tax overpayment minus underpayment (incl. interest etc.) Tax overpayment etc. for refunding Tax underpayment etc. for collection For collection with provisional tax For collection separately 000 personer Taxpayers with overpayment 98 Taxpayers with underpayment Taxpayers without over- or underpayment mill. kr. Special income tax Special income tax, total Special income tax, for collection Special income tax, for refunding Tax on cancelled pension contracts Total Duty withheld at payment Supplementary tax for collection

64 58 Tabel 5.0. Skatteyderne fordelt efter sterrelsen af dares overskydende skat m.v. Indkomstàret 98 Taxpayers analysed by size of tax overpayment (incl. interest added). Income year 98 Tabel 5.. Skatteyderne fordelt efter sterrelsen af dares restskat m.v. IndkomstAret 98 Taxpayers analysed by size of tax underpayment (incl. interest added). Income year 98 Belebsinterval kr. Antal 000 pers. Overskydendc skat m.v. mill. kr. Belebsinterval kr. Antal 000 pers. Restskat mill. kr Over Over I alt 9 I alt 6 9 TRANSLATION - HEADING, Column : number of persons (thousands), : overpayment (million kr.). - Front Column: size of overpayment; Total. TRANSLATION - HEADING, Column l: number of persons (thousands), : underpayment (million kr.). - Front Column: size of underpayment; Total. Tabel 5.. Indkomster, fradrag og skatter fordelt efter bruttoindkomstens sterrelse. Indkomstàret 98 Incomes, deductions and taxes, by size of gross income. Income year 98 Negativ- 0 kr. I kr kr kr kr kr kr. 7 Brutto kr. 000 personer A. Antal skattepligtige B. Gennemsnitlige indkomst- og fradragsbeleb kr.. Bruttoindkomst _ Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst = C. Gennemsnitlige skattebeleb. Statsskat Pensionsbidrag m.v.' Amts- og kommuneskat Kirkeskat Indkomstskat i alt Særlig indkomstskat Formueskat Personskat i alt D. Fradrag, skattepligtig indkomst og skatter i procent pct. af ruttoindkomst. Ligningsmaessige fradrag., 6. 0,,6,0 6,,7. Skattepligtig indkomst. 87,6 9,8 89,6 87, 87,0 8,7 78,. Indkomstskat i alt.,9 0, 9, 6, 9, 0,7 0,7. Personskat i alt.,0 0, 9, 6, 9, 0,8 0,8 E. Indkomstgruppens procentvise andel af:. Samtlige personer 5,,6, 0, 9, 9,8,9 0,7. Samlede bruttoindkomst.,0,9 5,6 7, 9,8 6, 6,. Samlede ligningsmaessige fradrag 0,5 0,6,,6, 5,7,7 5,7. Samlede skattepligtige indkomst., 5,9 6,5 8,,0 7, 6, 5. Samlede indkomstskatter, 0,,8,8 6,7 0, 7,5 7,6 6. Samlede personskatter 0,0 0,,8,8 6,6 0, 7, 7,5 ANN, l. Opgerelserne omfatter samtlige skatteydere, der har været fuldt skattepligtige hele Aret. ANN.. I bruttoindkomstbegrebet indgar underskud af fast ejendom og selvstændig virksomhed samt fradrag for indkomst som medarbejdende ægtefælle som negativ indkomst og ikke som ligningsmæssige fradrag. Overskud/underskud al egen bolig og selvstændig virksomhed er opgjort ekskl. renteudgifter, der er posteret som ligningsmæssige fradrag. Yderligere oplysninger om de her anvendte indkomst- og fradragsbegreber findes i publikationen,»indkomster og formuer i 98«. ANN.. For gruppen af skattepligtige med en bruttoindkomst, der er negativ eller 0, bliver de fleste procentberegninger ikke meningsfulde, hvorfor de er udeladt i tabellen. Gruppens indkomst- og fradragsbeleb indgár derimod fuldt ud i totalbelabene, hvilket - ud over afrundingsdifferencer - forklarer, at procentsummerne ikke overalt udger de anferte 00. Omfatter folkepensionsbidrag og dagpengefondsbidrag. 8

65 Tabel 5.. Indkomster, fradrag og skatter. Indkomstárene Incomes, deductions and taxes for Ændring fra 98 til 98 I. Bruttoindkomst,8,6 86,9,5 Gross income. A-indkomst 5,7 78,9 5,,0 A- income. B-indkomst 59, 6,8 67,7 9,7 B- income a. Nettooverskud af egen virksomhed'.... 0,5,9 5,6,5 Surplus on self -employment b. Nettooverskud af ejen bolig,8,5 5,,5 Surplus on owner- occupied dwelling c. Renteindtægter 8, 9,6 0,9 6,9 Interest received. Bankkonti m.v. 7, 7,6 7,9,9 Bank accounts, etc.. Obligationer,8 5, 6, 5, Bonds, etc.. Renteindtægter i mvrigt 6, 6,6 6,6 0,7 Other d. Anden B-indkomst 5,9 5,8 6, 5,9 Other B- income. Aktieudbytte inkl. godtgerelse 0,9,0,, Share dividends. Semandsindkomst,,,5 6,8 Seaman income 5. Udenlandsk indkomst 0,6 0,8, 75,9 Foreign income 6. Indkomst som medarbejdende æggtefælle..,9,8, 6,7 Income as assisting spouse 7. Fradrag for medarbejdende ægtefælle,9 _,8 -, 6,7 Deduction for assisting spouse II. Ligningsmæssige fradrag 7, 78,8 87, 0,8 Income deductions. Renteudgifter 5,7 58,0 6,9 0, Interest paid. Lenmodtagerfradrag 0,,6,,7 Employee allowance. Forsikringer m.v. med fuld fradragsret....,,,5 7,0 Insurance, fully deductible. Forsikringer m.v. med begrænset fradragsret,,5,6 6,8 Insurance, limited deductible 5. Underholdsbidrag,,5,5 0,9 Alimony, maintenance 6. Andre fradrag, herund. overf. underskud..,,9,5 9, Other deductions III. Skattepligtig indkomst (I II),7 65,0 99,6, Taxable income (I -II) mldr. kr. IV. Forskudsskatter i alt 85,8 9,8 07,6,5 Provisional taxes V. Slutskatter i alt 86, 95, 08,7, Final taxes VI. Antal skattepligtige personer ,7 Taxpayers Aoki.. Opgerelsen omfatter samtlige skattepligtige under ligning, og er foretaget pi et tidligere tidspunkt end de evrige opgerelser i tabelvarket. Arm.. Underskud af egen virksomhed og ejendom samt fradrag for medhjælpende ægtefælle indgár i opgerelsen som negativ indkomst og ikke som ligningsmæssige fradrag. Overskud/underskud of virksomhed og egen bolig er opgjort ekskl. renteudgifter, der er posteret under de ligningsmæssige fradrag. Inkl. udlejningsejendom. Stigningen skyldes hovedsagelig definitionsmaessige ændringer som felge af en ændring af ligningslovens A. pct.- 59 indkomst kr kr kr kr kr kr. mill. kr. og derover 000 personer Taxpayers kr. Average incomes and deductions Gross income Income deductions Taxable income Average taxes Central government tax (State tax) Pension fund contributions, etc County and municipal tax Church tax Income taxes, total Special income tax Wealth tax Personal taxes, total Deductions, income and taxes as pct. percentage of gross income 6,5 9,9, 5, 9,7 6,5 56,8,5 Income deductions 7,5 70, 67,7 6,8 60, 5,5, 77,5 Taxable income 0,0 9,9 0,5,,7,0 8,6 8, Income taxes, total 0, 0, 0,8,8,0 5,,5 8,6 Personal taxes, total The income group's percentage share of: 6,,,,, 0, 0, 00,0 All persons,0 7, 8,,0 5,,, 00,0 All gross incomes,9 9,,6 6, 9,6,8,5 00,0 All income deductions 0, 6, 7,,,,6 0,8 00,0 All taxable incomes,6 7, 8,7,5 6,,6, 00,0 All income taxes,6 7, 8,7,5 6,,8,6 00,0 All personal taxes 6 Alle 8

66 60 Tabel 5.. Indkomster, fradrag og skatter fordelt pá socioekonomiske grupper. Indkomstáret 98 Incomes, deductions and taxes, by socio- economic groups. Income year 98 landbrug S clvstændigc i frcrostillings- og bygge- og an ægsvirksomhed handelsog scrvicevirksomhed Socioekonomisk gruppc Sets,- sta^ndigc i alt (inkl. uoplyst erhverv) Mcdhjælpcnde ægtefæl Icr 5 Dircktercr 6 Ovcrordncdc funktionærcr personer A. Antal skattepligtige B. Gennemsnitlige indkomst- og fradragsbeleb kr.. Bruttoindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst C. Gennemsnitlige skattebeleb. Statsskat Pensionsbidrag m.v.' Amts- og kommuneskat Kirkeskat Indkomstskat i alt Særlig indkomstskat Formueskat Personskat i alt D. Fradrag, skattepligtig indkomst og skatter i procent af bruttoindkomst pct.. Ligningsmæssige fradrag 67, 50, 5,6 5,8,8 8,6 7,6. Skattepligtig indkomst,7 9,9 5, 6, 87, 7, 7,. Indkomstskat i alt,6,8,9 0,8,6 9,6,. Personskat i alt 5,6,8 6,,,6,7,8 E. Den socioekonomiske gruppes andel af: I. Samtlige personer,7,,0 7,0,6 0,,5. Samlede bruttoindkomst,,9 5,7,, 0,9 9,0. Samlede ligningsmæssige fradrag,,,6 8,8 0,6,,0. Samlede skattepligtige indkomst,8,,0 7,, 0,8 8, 5. Samlede indkomstskatter,,5 5,0 8,9 0,9, 0,9 6. Samlede personskatter,,5 5, 9, 0,9, 0,9 ANM. I. Se anmærkning og til tabel 5.. Anm.. De skattepligtiges indplacering i de socioekonomiske grupper er sket pá baggrund af Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul, som det forelá i efteráret 98. Ved den kommende opgerelse i publikationen»indkomster og formuer i 98«vil oplysningerne være forbedret. Isar vil det were muligt at fordele en del af gruppen»lenmodtagere uden nærmere angivelse«ud pá de evrige grupper. Omfatter folkepensionsbidrag og dagpengefondsbidrag.

67 6 Socioekonomisk gruppe Ledende Funktio- Faglmrte Ikkefunktio- nmrer i arbejdere faglmrte nmrer evrigt arbejdere Lonmodtagere uden nmrmere angivelse Pensionister 0vrige ude af erhverv Alle grupper personer kr Taxpayers Average incomes and deductions Gross income Income deductions Taxable income Average taxes Central government tax (State tax) Pension fund contributions, etc County and municipal tax Church tax Income taxes, total Special income tax Wealth tax Personal taxes, total pct.,5 7,,9 8, 77,5 8,6 75, 8,6,0,6 9, 0,,,7 9, 0, 8,0,9 7, 0,7 5, 5, 0,,,,8,5 0,9, 6, 0,,0 5, 7, 0,7, 5, 6,9 0,6, Deductions, income and taxes as percentage of gross income,8 6,8 0,,5 Income deductions 87, 9, 89,8 77,5 Taxable income 0,6 8,7 7, 8, Income taxes, total 0,7 9, 7,5 8,6 Personal taxes, total The socio- economic group's share of:,7 8,9 9, 00,0 All persons,0 0,6,9 00,0 All gross incomes 6,,, 00,0 All income deductions,,7, 00,0 All taxable incomes,9 7,0,8 00,0 All income taxes,8 7,,8 00,0 All personal taxes TRANSLATION - HEADING : socio- economic groups; -: self -employed persons; : in agriculture; : in manufacturing or construction; : in distributive or service trades; : total, incl. industry not stated; 5: assisting spouses; 6: managing directors; 7-9: salaried employees; 7: upper level; 8: intermediate level; 9: others; 0: skilled manual workers; : unskilled manual workers; : employees, not further specified; : pensioners; : other persons not economically active; 5: all groups.

68 6 Tabel 5.5. Lebenr. Slutskatter 98. Fordeling ph primaerkommuner (slutligningskommuner) Final taxes 98, by municipalities Kommunens nave Antal skattepligtige personer Skattepligtig indkomst Stauskat Pensionsbidra m.v.') Kirkeskat 5 Amts - kommuneskat 8 Kommuneskai 7 Formucskat 8 Blutskat i alt 9 Særlig indkomstskat 0 Hele landet` mill. kr ,7 05, 0 08, 550,8 089,9 9, 707, , 66,8 Kobenhavn , 0, 07,9,5 97,6 6 86, 9,9 05, 6, Frederiksberg , 098,, 9,6 0, 9,, 707,0 7, Hele landet (ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg) , , ,9 08,7 97, 859,6 65,0 9 6, 58, Kebenhavns amt ,8 7 50,8 659,6 6,7 6, 6 69,7 07, 8 65,5,9. Albertslund ,0 79,5 67,5 5, 07,0 07,6 0,8 767,6,. Ballerup ,7 9,0 7,5,7 87, 7,,7 8,,6. Brendby ,7 69, 89,0 8,8, 09,9, 99,0,. Dragar ,0 6, 5,,6 56,,8,7 0,7, 5. Gentofte ,5 86,6 8,7 8,5 76,0 89,9 5,9 99,6 57, 6. Gladsaxe , 67, 57, 8, 9, 65,0,8 75,7 5,9 7. Glostrup , 0,8 50, 5, 80, 89,5,9 57,9,6 8. Herlev 6 98,8 00,8 70,8 6,9,8 68,, 760,6, 9. Hvidovre 99 98, 50,,7, 9,0 505,,7 8,5,6 0. Heje Tástrup ,5 7, 0,7, 6, 0,,5 00,,5. Ishoj ,0 76,5,,6 69,5 9,, 87,7 0,9. Ledeje-Smerum , 85, 0,,7,7 78,6 0,8 0,6 0,7. Lyngby- Tárbæk 6 05,9 756,5 5,7, 7, 56, 5,7 757,,. Redovre 6 67,9 90,7 9,7, 8, 99,, 05,,5 5. Sollered 8 0 9,9 597,8 09,5 0,5 75,0 88, 8, 9, 5, 6. Tárnby 5 9,9 9,0 0, 0,6 6,8 8,, 090,6, 7. Vallensbak ,0 5,,,7 5, 8, 0,6 0,, 8. Verbose 87 70,8 9, 50, 6,6 80,5 0,,0 580,9,9 Frederiksborg amt , 0, 775,7 9,9, 0,8 7,9 8 5,7 66,0. Allerod ,7 8, 5, 5, 78,,,0 59,,5. Birkered , 0,6 6,9 6,0 9, 5, 6,0 69,9,9. Farum 65 99,0 00,,7 5, 6,0 78,,5 9,,0. Fredensborg- Humlebæk 68,0 88,,7 5, 6,9 66,0, 69,0 9, 5. Frederikssund ,8 8,,0 5, 50, 0,6,8 70,6,0 6. Frederiksværk , 9,5,6, 9,9 6,9, 5,, 7. Græsted- Gilleleje 9 890,6,7 0,,7,,9,6 6,,0 8. Helsinge , 5,5 50,9 6,0, 60,5,8 9. Helsingor ,7 556,6 9, 7,6 9,5 55,6, 5,9 6,8 0. Hillered 7 99,9,5 78,0 7,9 5,,7 5, 85,6,7. Hundested , 6, 5,5,6,9 57, 0,6 59,0,. Horsholm ,7 79,8 7,6 6,9 05,,9 5, 80,5,. Jægerspris ,6 56,5,,6 0,9 5,6, 7,9 0,7. Karlebo 565 9, 85,,9, 6, 89,0, 85,7,7 5. Skibby 9,6 9, 9,8,8,6 9,, 06, 0,9 6. Skvinge 990 7, 6,5 9,,9,8 7, 0,7 99,5 0, 7. Slangerup , 6,5 5,,0,6 6,0 0,5 65,0, 8. Stenlese ,, 8,7,0,5 09,6 0,8 07,9, 9. 0stykke ,, 7,5,8 0, 6, 0, 98, 0,5. Roskilde amt , 89, 6, 70,5 76,5 7,5,7 88,8,5. Bramsnæs 5 87,5 57,7,,,8 8,6,7 7, 0,5. Greve 00 7,,8 97, 5, 55, 8,0, 0,6,7. Gundso , 99,8,5, 7,7 90,8,9 57,0,9. Hvalso ,6 5,,,9,6 56, 0, 6,7, 5. Koge ,9 8,7 70,8,7, 89,8, 77,8,7 6. Lejre , 76, 8,,8 9,5 60,9, 88,9 0,8 7. Ramso ,0 69,9 7,6,5 8, 6, 0,8 8, 0,7 8. Roskilde 86, 8,.,9 8,0 8,6 88, 6,0 90,9,5 9. Skovbo , 9,,7, 8, 9,7,0 5,,0 0. Solred 9 05,6 5,5 7, 5, 59, 5,5,0 0,7,. Vallo , 65, 6,,0 6, 59,7, 7,, Vestsjallands amt , 95,0 98,9 88, 9, 86, 9, 5,9 0,. Bjergsted ,,,, 0,8, 0,7 0,9 0,7. Dianalund , 6,,,9, 6,5 0, 9,6 0,. Dragsholm ,0 7, 9,5,8 5,5 78,8 0,9,0 0,9. Fuglebjerg 5 7,0 8, 0,0,7 8, 5,0, 05, 0, 5. Gorlev 87 0,9 6,9 9,7,0 7,8,8 0,7 98,9 0, 6. Hashej 5 079,7 9, 0,,6 8,7 8, 0,7 09, 0,5 7. Haslev ,6 9,8,0,5,7 00,6, 68,9 0,5 TRANSLATION - HEADING, Column : number of taxable persons; : taxable income; : central government tax; : old -age pension fund contributions, etc.; 5: church tax; 6: county tax; 7: municipal tax; 8: wealth tax; 9: final tax, total; 0: special income tax. ') Omfatter folkepensionsbidrag og dagpengefondsbidrag. `) Inkl. 8 skattepligtige pá Christianse, der falder uden for den kommunale inddeling. Disse skattepligtiges Blutskat udger i alt mill. kr.

69 8,5 Tabel 5.5. (fortsat) Lebenr. Slutskatter 98. Fordeling ph primaerkommuner (slutligningskommuner) Final taxes 98, by municipalities (continued) Kommunens earn Antal skattepligtige personer Skattepligtig indkomst $tatsskat Pensionsbidrag m.v.) Kirkeskat 5 Amtskommuneskat 8 mill. kr. Kommuneskat 7 Formueskat 8 Slutskat i'alt 9 6 Særlig indkomstskat 8. Holbmk , 6,7 56,7 0, 0,6,6,9 6,9, 9. Hvideba k 69 69,, 8,7,8 6,0,5 0, 9,6 0, 0. Hong 6 5,9 5,0,6,8,8,5,8 8,5 0,..fernlose 79 75,,8 9,0,0 6,,9 0, 96, 0,. Kalundborg 6 08,9 5,6 7,9 6, 69, 0,5, 06,8,. Korsar , 8,9 8,6 5,8 7,0 5,, 0,8,9. Nykebing -Rorvig ,5 7,0,,5, 7,6 0,7, 0,7 5. Ringsted ,5,8 5, 8,9 97, 90,, 56,7, 6. Skaelskor , 78, 9,5,0 5,8 76,0, 5,,8 7. Slagelse , 5, 6, 9, 5,9,0,7 668,5 5, 8. Sore , 0,0 5,5,8 6,6 9,,0 70,0,0 9. Stenlille 95,9 9, 7,8,6, 9,6 0,5 8,8 0,5 0. Svinninge 90,8 8,9 0,,0 8,8, 0,6,8 0,. Tornved , 5,9,7,9 5,0 55,8 0,7 50,0 0,6. Trundholm 8 5 5,0 6,6 6,7, 0, 5, 0,8 67,6,5. Tallose , 59,0 5,,5 7,8 60,0,7 66, 0,5 Storstrems amt 7 9,7 80,9 6,8 97,7 755,7 75, 0,7 90,,0. Fakse , 75,9 9,5,0,7 77,, 09,,. Fladsâ ,8 5,5,6,6 9,0,,,5 0,. Holeby 86 5,0,7 8,,7,5 8,0 0,6 8,8 0, e Holmegard ,,,,9 8,8 5, 0,,7 0,. 5. Hejreby 0 50,9,6 8,,0,,5,0 89,5 0, 6. Langebæk 95, 8,8 0,,9 6,5,6 0,9 0,9 0, 7. Maribo ,7 80, 0,9 5,6, 8,,0,, 8. Mon ,8 7, 8,6,6 0, 75, 0,8 00,5 0,6 9. Nakskov 8 97,,, 5, 5,,7 0,7,, 0. Nykobing- Falster 67 9,0 9,5 8, 9,9 78,9 89,6,9 5,0,9. Nysted 5 06, 5,9 9,5,5 5,6 9,0 0,8 0, 0,. Næstved ,0 7,7 86,9 6,,5 8, 6,0 97,6 7,. Narre Alslev 8 7 5,9 6, 6,, 6,6 5,, 6,9 0,8. Praesto ,6,,, 8, 5,0,0, 0,5 5. Ravnsborg ,,,, 8,6 8,, 6,0 0,7 6. Rudbjerg 7,6 9, 7,,,8 8,5, 80, 0, 7. Redby ,8 5,,8,,5 55,,0 9, 0,5 8. Ronnede 9 5,5 0, 0,, 6,9 8, 0, 08, 0,8 9. Sakskobing 8 6 5,9 6, 6,, 6,8 5,5, 6,9,0 0. Stevns 8 5 5,0 66, 7,,8 7,9 60,5,5 77, 0,5. Stubbekobing ,5,,, 8,6 9,9,0 7, 0,. Susa ,9 50,9,,0,9 5,5 0,9,5,0. Sydfalster 5 6 7,8 5,7,9,0 9,5 0,9 0,9 0,9 0,. Vordingborg ,6 6,6 7, 5,5 60,9 7,,8 89,,5 Bornholms amt , 99, 77,, 0,8 9,,6 85,,7. Allinge -Gudhjem , 6,6,,7 0,7 7, 0, 9,9 0,6. Hasle ,0 8, 0,,9 7,6 0, 0, 08,8 0,. Nekse , 6,7 5,6,6 6,5 57, 0,6 65,,0. sienna 8 887,7,0 8,, 7,8 0,9, 97, 0,7 5. Akirkeby , 9,7 0,7,0 8,, 0,, 0, Fyns amt 8 5 5, 089,9 789,8 9,,0 08,8 5,8 8 6,,9. Assens ,9 67,7 7,8,5 9,6 70,8 0,9 9, 0,9. Bogense 5 6,7 6,9 9,6,0 6,0 7,5,0 0, 0,. Broby ,7 9, 0,5, 7, 9, 0,7 09, 0,. Egebjerg 7 9,5 50,,5,8, 5, 0,7 0,7 0,6 5. Ejby ,7 57, 5,,0 5,5 57, 0,9 59, 0, 6. Faborg , 07, 8,0 5, 6,6 07,5, 96,0,6 7. Glamsbjerg 885 8,5, 9,0,0,9,9 0, 9, 0, 8. Gudme ,7,8 9,, 5,,9 0,6 96, 0, 9. Harby 7. 9, 7,8,5,0 6,8 0, 78,7 0, 0. Kerteminde , 76, 8,9,8,5 67,7,6 99,8 0,7. Langeskov 76 09,9 9,9 0,,6 7, 0,0 0,5 09,6 0,. Marstal 5 0,5 9,0,9 0,7 8, 8,7 0, 5,5 0,7. Middelfart 9 007,7 7,9,9,9 5,6 9,5,5,,. Munkebo 690 0,5,8,,0 8,8 5,0 0,, 0, 5. Nyborg , 6,5,6 7, 57,6,8,9 7,6,6 6. Narre Aby 69,, 8,6,,, 0,7 89, 0,5 7. Odense ,6 80,7 9,7 0,0 5,7 7,7 7,6 6,5 8,8 8. Otterup ,5 66,7 7,7,8 9,5 69,, 88,0, 9. Ringe ,7 69,7 8,,7 0, 7,9, 97,9 0,9 0. Rudkobing ,0 7,7,0,5 9,9 5,, 8,5 0, 0

70 . 6 Tabel 5.5. (fortsat) Lebe nr. Slutskatter 98. Fordeling pá primaerkommuner (slutligningskommuner) Final taxes 98, by municipalities (continued) Kommuncns nave Antal skattcpligtigc personcr Skattepligtig indkomst Stauskat Pensionsbidrag m.v.') Kirkcskat 5 Amts - kommuneskat 5 Kommuneskai 7 Formucskat 8 Blutskat i ah 9 Særlig indkomstskat mill. kr.. Ryslinge ,8 0, 0,8,6 7,9 5, 0,6 6, 0,. Svendborg 8 90, 70, 68,0,,8,8 6,0 7,9 6,. Sydlangeland 6 9,0 7,9 7,5,, 5, 0, 75, 0,8. Senderse ,5 67, 7,8, 9,6 70,8 0,8 89, 0,8 5. Tommerup , 5,8,0,8 9,9,8 0,,6 0, 6. Tranekaer 59 0,7,6 6,,5 0,0,9 0,6 6,6 0,0 7. Ullerslev 06 50,6 0, 8,,,6, 0, 85,9 0,5 8. Vissenbjerg 697 9,9 6,0 9,5,6 5,8 8, 0, 0,5 0, 9. Areskebing 058,7 5,7 6,8,7,,6 0, 69,0 0, 0. rbæk ,0 8, 0,,5 7, 0,8 0,7 09,8 0,7. Arslev ,0 59, 5,,8 5, 58, 0,8 6,8 0,7. Arup 60 9, 9,7 7,9,7, 7,6 0, 80, 0,0 Senderjyllands amt 0 075,6 65,7 9,7 76, 697,8 58, 5, 56,9 7,5. Augustenborg ,7 8,7,, 0,7 0,0 0,,6 0,. Boy ,9 7,8 8,0, 9,9 7,8,5 00, 0,. Bredebro 77 95,,7 6,0, 0,0,7 0, 6,0 0,. Broager 80 0, 5,9 9,5, 5,8, 0, 96, 0, 5. Christiansfeld 7 570,6 5,9,0,6, 57,5, 5, 0,8 6. Gram 8 9,7 9,9 7,9,, 0,9 0, 8,6 0, 7. Grasten , 5,8,6, 9,,0 0,8,9 0,8 8. Haderslev ,, 5,8, 87,7 05,9,0 57,6,9 9. Hejer 69 5,7 7,,6, 7,7 7,6 0, 8,5 0, 0. Lundtoft ,,7 9,0,5 5,0 5, 0, 9,9 0,. Legumkloster 5 6,6 8, 0,0,8 6,6,7 0,5 00,7 0,5. Nordborg 7 865,7 9,5 9,, 9,0 89,, 9,7,. Narre Rangstrup , 50,,,6, 9,7 0,5 8,8 0,. Redding , 60,5 6,, 6,7 6,7 0,6 69,8 0, 5. Redekro ,7 58,6 5,7,6 6, 6, 0, 6,7 0,5 6. Skaerbæk ,0,8,, 9,0 7, 0,5, 0, 7. Sundeved 8 6,7,5 8,6,8,, 0, 89,8 0, 8. Sydals ,6 5,6,6,0 9,,6 0,, 0,5 9. Sonderborg 5 6, 6, 5,7 7,8 87,5 99,5, 567,0, 0. Tingley ,8 55,,7,0, 6,9 0,5 60,7 0,. Tender , 9,5,7 5,6 7,8 9,7,0 5,,. Yojens 75 87,6 08,5 8,5,9 7,5 06,9,0 97, 0,6. Abenrá ,9 ' 60,9 8,9 5,0 6,6 5,,5 7,,6 Ribe amt 7 8 7,9 59,7 67, 65,9 555, 65,0, 97,5,. Billund , 56,0,,5 0,0,5 7,7,0 0,. Blábjergg ,,5 9,0,5,6 5, 0, 9, 0,5. Blávandshuk 0 88,9,8 6,,5 9,,0 0, 6,9 0,. Bramming ,9 7, 9,0,7 8,8 76, 0,5 99,6 0,9 5. Brerup 85 87,, 9,,9,7,8 0, 9, 0, 6. Esbjerg , 6,0 55,0,9, 650,9 8, 7,0 9,9 7. Fane 69 76,5 0,0,9 0,7 7, 8, 0, 5,5 0, 8. Grindsted , 05,6 7,9,8, 0,9 0,9 86,,0 9. Helle ,5,0,8,5 7,8 7, 0,,8 0,7 0. Hoisted ,,9 9,,, 7,9 0,5 99,0 0,8. Ribe 76 9, 5,5 9,6 6,8,8 7,8, 5,7 0,9. Varde ,7 9, 0,7 6,5 6,,8, 6,0,. Vejen ,0 98,6 5,, 7,9 99,,7 66,9,5. Olgod , 6,8 6,5,9,9 5,5 0,9 6,5 0,6 Vejle amt ,8, 566,5 0,7 868,8 58,, 5 95,5,7. Brædstrup ,9 6,0,, 8,7 8, 0,7 9, 0,9. Berkop ,9 6, 7,,6 6, 68, 0, 78,9,0. Egtved ,0 80,,,,9 8, 0,8 0,6,. Fredericia , 55, 88,9,9 6, 7,,5 95,9,7 5. Gedved , 55,0,6,8, 55,0 0,7 50,5, 6. Give ,9 69,5 8,8,8 8,8 70,5 0,7 9, 0,5 7. Hedensted , 8,5,9,,6 78,9,6,6,0 8. Horsens 9 99, 80,5 96,, 7,6 99, 6, 0,0, 9. Jelling 05,8 7,9 7,,8, 9, 0, 77,9 0,5 0. Juelsminde 0 70,6 89,5,5,5 6, 8,0, 9,8 0,9. olding ,9 5,7 05,5 7,8 6,8 8,8 8,0 00,6 7,6. Lunderskov 776, 7,0 7,,,0 8,5 0, 75, 0,. Narre Snede ,6 8,9 0,,0 5,9 8,8 0, 06,5,. Tarring -Uldum ,9 6, 6,6,6 5,5 6,9 0,6 69,, 5. Vamdrup ,,0 0,8,6 6,6,7 0,6, 0,5 6. Vejle ,9 77,7 9,0 9,,0 6,0 6, 005,,7 Ringkabing amt 560,9 7,0,7 89,7 60,5 60,0 5,9 506,8 6,0. Aulum- Haderup ,6 6, 9,5,0,0 6,9 0,5 98,0 0,. Brande 6 709,6 50,7,,8 8,0 50,0,6 6,,0 0 -

71 Tabel 5.5. (fortsat) Lnbc nr. Slutskatter 98. Fordeling p primaerkommuner (slutligningskommuner) Final taxes 98, by municipalities (continued) Kommuncns nave Antal skattepligtigc personer Skattcpligtig indkomst Stauskat Pensionsbids m.v.i Kirkeskat 5 Amtskommune- Skat 8 mill. kr. Kommuneskat 7 Formueskat 8 Slutskat i alt 9 65 Særlig indkomstskat. Egvad ,8 5,,,6 9, 56,,0 7,6 0,6. Herning ,5 7, 0, 9,,6 8,0 7,6 07,5,6 5. Holmsland 6 0,5 7, 0,,6, 7,,0 0,8, 6. Holstebro ,7 68,7 67,6 5, 9,0 0,6,6 687,8,8 7. Ikast , 5,9 5,0,6 7,9,, 9,9, 8. Lemvig , 0,9 0,7 7,,7,8, 6,,6 9. Ringkobing ,6, 8, 5,0 8,7 9,,6 79,,0 0. Skjern , 7,9 8,9,9 5,7 69,5, 9,9 0,7. Struer ,7 7,,8 6,,7 8,6,8,6,. Thyboren- Harboere 7 0,9 9, 0,7,7,6 8,0 0,,,. Thyholm 6 86,0, 5,7,8 7,8, 0, 57,8 0,5. Trehoje , 6,7,6,9 7, 7,5 0,5 7, 0,7 5. Ulfborg -Vemb ,8,6 0,9,0,9 8,5 0,6 09,5 0,6 6. Videbæk 9 0 5,6 6, 7,,0, 65,9 0, 7,8 0,5 7. j/inderup ,,5,7,8 5,9, 0,5 7,8 0,8 8. Askov ,,9 9,,, 6, 0, 9, 0, Arhus amt ,0 5,8 08,5 70,8 78,9 5,6 6, 86,6 69,. Ebeltoft , 75, 9, 5,,5 70,5, 0,,. Galten ,7 57,8 5,, 6,0 68, 0, 7,8 0,. Gjern 5 6 0,5 8,8 0,,0 7,6,7 0,,9 0,. Grena , 8,8, 5,6 5,6 9,,9 5,5,5 5. Hadsten ,7 7, 8,, 0,8 7,,0 98, 0,6 6. Hammel ,7 6, 6,, 7, 66,5, 76,7 0,7 7. Hinnerup ,8 6,8 6,, 7, 68,7 0, 77,5 0, 8. Horning , 8,9,6,9, 50,9 0,6 6,,0 9. Langá 6 0,7 9,7,,5,0 9,7 0,8 7,8 0,5 0. Mariager ,5 6,,,8 0, 5,6 0,6 7,9,. Midt -Djurs ,,9,,8 8,9, 0,7 7,7 0,5. Norhald ,6 6,7,7,7, 8,6 0,, 0,7. Norre Djurs 6 5 5, 0, 0,8,5 8,,6 0,7,8 0,. Odder 56 9, 7,9 0, 6, 5,,, 9,, 5. Purhus 6 65, 50,,5,9,9 5,7 0,6,7 0, 6. Randers ,,5 0,, 85,7 6,9 6,,0 6,9 7. Rosenholm 7 7, 5,6,,7, 6,0 0,7 57,9 0,8 8. Rougso ,8,8,, 9,0,7 0,6 0,7, 9. Ry 7 0 5, 56,,6,,6 57,8 0,8 56, 0,9 0. Ronde 7 95, 7,5 9,6, 6, 9,6,0 05, 0,. Samso 075,0 6, 6,9,0,5 6, 0,5 7,5 0,. Silkeborg ,9,6 8,6,0 0,7 8, 6,0 857,0 9,8. Skanderborg , 9,8, 5,5 55,8 7,,5 6,,8. Sonderhald , 5,,9,7,7 50,7, 0,5 8, 5. Them 665 9,8 6, 9,5,0 5,9, 0,6 97,7 0, 6. Arhus 6,8 979, 88,0 69, 8, 8, 8, , 6,6 Viborg amt , 9,6 6,9 8,7 75, 6,6 7,9 9, 9,9. Bjerringbro , 80,5,,,7 8,7,,5,. Fends ,0 9, 0,9,8,, 0, 6,9 0,8. Hanstholm 6 98,0 8,7 9,7,5 9, 9,0 0, 09,,. Hvorslev ,6 5, 9,6,5 8,8, 0, 00,7 0,9 5. Karup 5 6 5,0,,6,5,7, 0,,7 0,5 6. Kjellerup ,8 77, 0,, 0,0 70,,, 0,6 7. Morso ,, 5,7 9, 70, 5,, 0,9 0,8 8. Moldrup ,5 8, 0,,6 0, 8, 0,6 09,9 0, 9. Sallingsund 5 9 0,8 7, 9,9, 9,,6 0,5 0, 0, 0. Skive 99 7,8 8,9 7, 9, 9,8 7,8,7 5,6,9. Spottrup 6 57,5 0,6,,8,9 9, 0, 5,9 0,. Sundsore , 5, 9,7,5 9, 7,0 0, 0,0 0,8. Sydthy 0 567, 6, 7, 5,5,8 70,6 0,8 9, 0,8. Thisted 87 69,8 78,7 6, 0,8 9, 80,9,5 50,7, 5. Tjele ,8 0,9,,6,9 8,9 0,5 6,0 0, 6. i/iborg 79 66,7 8,7 7,,9 0,,6,9 758,5, 7. Alestrup ,7 0,0 0,6,5 0,8 0, 0,8,9 0,7 Nordjyllands amt , 060, 79,0 6,0 79,8,5 6, 8 6,9 58,. Arden ,5,9,,7 6,9 5,8 0,7 9, 0,. Brovst ,9,9,9, 7,8 9,5 0, 6, 0,. Bronderslev 6 96,,9 0, 6,,9,5,,,. Dronninglund 77 79,8 8,0,,, 0,8, 7, 0,9 5. Farso ,6,,,9 6,6 5, 0,5 7,5 0,5 6. Fjerritslev ,,,, 7,0 5,6 0,7,0,7 7. Frederikshavn ,5 9,7 6,,7 9, 0,,9 65,8, 8. Hadsund ,0 58,8 5,7,, 55,8, 58,,7 9. Hals , 59,6 5,9,0,6 56,5 0,8 59,5, 0. Hirtshals , 9,0,0,7 5,8 9,, 50,8, 0

72 66 Tabel 5.5. (fortsat) Lobenr Slutskatter 98. Fordeling pit primaitrkommuner (slutligningskommuner) Final taxes 98, by municipalities (continued) Kommunens navn Herring Hobro Lase Legster Lokken -Vrá Nibe Nerager Pandrup Sejlflod Sindal Skagen Skerping Stevring $aby Abybro t lborg Ars Antal skattepligtige personer Skattepligtig indkomst 8 808, 70,6 8,5 89,6 0,8 5,,0 69,8 99,5 9,8 77,0 58, 550,8-89,9 5, 76,8 577,7 Statsskat 6,0 85,5 5,5 55,8 7,9 0,7 6,7 5,0 6,6 7, 0, 55, 68,0 99, 66, 8, 68, Pensionsbidrag m.v.'g 58,,,0,8,0 0,8 7,,5,7,9 5,5,5 7,7 6,5 7,7 86,6 8, Kirkeskat 5,,8 0,9,8,9,,0,0,0,7,9,9,0 5,,7 5,9,5 Amts - kommuneskat 8 mill. kr. 86,6,5 5,9, 9, 6,0 0,9,5 8,9 9, 7,9,6 6, 9,5 6, 6,6 7,0 Kommuneskat 7 9,0 86,5 7,6 6, 5,,, 55,5 5, 6, 89,8 56,5 70,7 97,6 7,9 66,8 68, Formueskat 8,8,0 0,0 0,5 0,6 0,5 0, 0, 0, 0,5,0 0,6 0,8, 0,6,0 0,8 Slutskat i alt 9 60,8,8,9 58, 5,9,5 78,5 8,0,7 8,6 60, 5,5 86,6 69, 86,5 086, 85,9 Særlig indkomstskat 0,,0 0,,, 0, 0, 0,,0 0,5,9 0,8 0,7,8 0,8,6 0,8 5.c. Forskudsregistreringen De her meddelte resultater af forskudsregistreringen for indkomst- Aret 98 bygger pá den ordinare forskudsregistrering, som for sterstedelen af skatteyderne er foretaget maskinelt af Statsskattedirektoratet i efteráret 98. Supplerende og andrede forskudsansattelser, som er kommet til efter den ordinare forskudsregistrering, indgár sáledes ikke i disse opgerelser. For at illustrere karakteren af de supplerende og andrede for - skudsansættelser er dog i tabel 5.. givet hovedtal for forskudsregistreringen for indkomstáret 98 fra sável den ordinare forskudsregistrering fra efteráret 98 som for de senere opgerelser, der inkluderer andringer m.v. foretaget af skattemyndighederne inden henholdsvis den. februar 98 og den. juli 98. I Statistiske Efterretninger 98, nr. 0 i serien Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance, er offentliggjort yderligere oplysninger om de supplerende forskudsansattelser for indkomstáret 98. De bragte opgerelser er udarbejdet af Statsskattedirektoratet og bygger pá et reprasentativt udsnit pá ca skatteydere svarende til,7 pct. af samtlige skatteydere. Personkredsen Af de godt, mill. skatteydere ved den ordinare forskudsregistre - ring for 98 blev, mill. forskudsansat maskinelt ifelge de generelle regler herfor, mens knap 0,9 mill. skatteydere blev forskudsansat sarskilt af de kommunale ligningsmyndigheder. Sidstnævnte gruppe omfatter bl. a. skatteydere, der pá egen foranledning i September 98 har indgivet forskudsskema for 98. Principperne for forskudsansttelsen Ved den maskinelle forskudsregistrering for 98 er bruttoindkomsterne i 98 forhejet med pct. For 98 og 98 var denne procent henholdsvis og 0. Derimod er der ikke foretaget nogen maskinel regulering af de ligningsmassige fradrag for disse Ar. For pensionister er der ikke sket nogen forhejelse af renteindtægter, aktieudbytte og overskud af fast ejendom. Hovedprincippet for forskudsregistreringen, der danner grundlag for forskudsskatternes opkrævning i 98, er i evrigt, at for - skudsgrundlaget skal fastsattes sáledes, at de forelebige skattebeleb sá vidt muligt kommer til at svare til slutskatten, som den endeligt opgeres ved slutligningen i efteráret 985. Forskudsgrundlaget for 98 skal derfor fastsattes i overensstemmelse med den forventede indkomst i 98 og den forventede formue pr.. december 98. Den anvendte beregningsmáde ved forskudsregistreringerne har de senere ár, bortset fra 980 og 98, medfert, at de forskudsre- gistrerede skattepligtige indkomster har varet undervurderet i for - hold til de slutlignede indkomster. Af tabel 5.9. foran fremgár sável hovedresultaterne af forskudsregistreringerne for indkomstárene 97-8 som de tilsvarende slutlignede indkomster. I tabel 5.. er der for indkomstárene 98 og 98 givet en yderligere specifikation af de forskellige indkomst- og fradragskomponenter ved slut - ligningen. I kildeskattelovens 5 (jf. lovbek. nr. 0 af 9. august 98) er der nærmere redegjort for de betingelser, der skal vare opfyldt, sáfremt der skal foretages ændringer i forskudsansattelsen for en skatteyder. Som hovedregel kan den skattepligtige begare grundlaget for den forelebige skatteansattelse andret, sáfremt hans indkomstforhold i indkomstáret eller formueforhold ved indkomstárets udgang afviger vasentligt fra, hvad der er lagt til grund ved den ordinare forskudsregistrering. Sáledes skal i almindelighed den forelebige skat, der skal opkraves pá grundlag af skatteyderens begaring, afvige mindst 0 pct. fra den forelebige skat, der skal opkraves pá grundlag af den ordinare forskudsregistrering. En begaring, der gar ud pá, at de forskudsregistrerede fradrag skai formindskes og /eller indkomsten forages, vil dog altid blive taget til felge. Ægtefællers beskatning Fra og med 98 er der, som nvnt i afsnit 5.b., gennemfert vasentlige andringer i reglerne for agtefallers beskatning, jf. lov nr. 7 af 6. maj 98 om ændring af forskellige skattelove ( skattemassig ligestilling af ægtefæller) samt lov nr. 68 af 8. juni 98. Disse nye regler medferer ikke, at sambeskatningen af ægtefæller ophaves, men i modsætning til de hidtil galdende regler er manden ikke mere automatisk den skattemassige hovedperson. Efter de nye regler bestemmes den skattemassige hovedperson normalt som den af parterne, der har den sterste arbejdsindkomst, idet der for hver of ægtefallerne skai ske en opdeling af den samlede indkomst og de samlede fradrag i henholdsvis formueindkomst og arbejdsindkomst (idet fradragene betragtes som negative indkomst - komponenter). Til formueindkomst henregnes: - rente- og udbytteindtægter, skattegodtgerelse og renteudgifter m.v., der ikke vedrerer selvstandig virksomhed, i hvis drift den skattepligtige tager aktiv del, - overskud og underskud af egen bolig m.v., - overskud og underskud af selvstandig virksomhed, i hvis drift den skattepligtige ikke tager aktiv del,

73 - fortjcncstc cller tab ved afstácisc af ikke- crhvervsmaessigc for - muegoder (i dct omfang beskatningen skai ske som almindelig indkomstskat), overfart underskud fra agtefallen eller fra tidligere ár, - overfart negativ sarlig indkomst, negativ arbejdsindkomst, - fradrag efter investeringsfondsloven vedrerende virksomhed, i hvis drift den skattepligtige ikke tager aktiv del, samt - fradrag for gaver. Til arbejdsindkomsten medregnes normalt alle avrige indkomster og fradrag, det vil isar sige: A- indkomst (Ion, pension m.v.), - overskud og underskud af selvstandig virksomhed, i hvis drift den skattepligtige tager aktiv del, - renter og udbytter vedrerende sádan selvstændig virksomhed m.v., - lenmodtagerfradrag, forsikringsfradrag (fuldt og begrænset fradrag), - underholdsbidrag og lebende ydelser, visse udlandsindkomster, - fradrag efter etableringskontoloven samt efter investeringsfondsloven i det omfang, der ikke skal ske fradrag i formueindkomsten. Efter de nye regler skai sável arbejdsindkomsten som formueindkomsten beskattes hos den af agtefallerne, indkomsten vedrerer. Indkomst af selvstandig virksomhed beskattes hos den, der driver virksomheden, idet der stadig galder regler om overfersel af over - skud af selvstandig virksomhed til den medarbejdende agtefalle, jf. afsnit 5.b. Formueindkomsten, herunder fradrag, der henregnes under formueindkomst, medregnes normalt af den aegtefaile, der efter a gteskabslovgivningen har rádighed over formuegodet (eller hafter for betalingen). Mens agtefallerne siledes beskattes selvstandigt af deres indkomster, beregnes skattebelabene under hensyntagen til den anden agtefalles indkomstforhold. For den agtefalle, der har den starste arbejdsindkomst (den skattemassige hovedperson), sker beregningen of skatten pá sadvanlig made ud fra hovedpersonens samlede skattepligtige indkomst (formueindkomst + arbejdsindkomst). For den skattemassige biperson udger den samlede skat summen af skatten af henholdsvis arbejdsindkomsten og formueindkomsten. Skatten af arbejdsindkomsten beregnes direkte ud fra skatteskalaerne, og hertil lagges skatten af formueindkomsten, der beregnes pi felgende mide: Bipersonens formueindkomst lagges til hovedpersonens samlede indkomst, og ud fra denne beregnede (regulerede) indkomst beregnes ved hjalp af skatteskalaerne et skattebeleb. Dette beleb fratrakkes hovedpersonens samlede skat, og differencen bliver herefter skatten af bipersonens formueindkomst. Er formueindkomsten negativ, f. ks. p.g.a. store renteudgifter, bliver ogsá skatten af formueindkomsten negativ og skal derfor fratrakkes i bipersonens skat of arbejdsindkomsten. Disse skatteberegninger sker for nedsattelsen.af skatten med skattevardien af personfradraget, der iavrigt sker pá sadvanlig made, jf. dog de i afsnit 5.b. omtalte regler for nedsattelsen af personfradraget i forbindelse med bistandslovsydelser. Det samlede hovedresultat af beregningsproceduren bliver her - efter, at bipersonens formueindkomst beskattes med hovedpersonens marginale skatteprocenter. De nye regler galder kun agtepar, der har verve samlevende i hele indkomstáret. Hvis bipersonens formueindkomst er pi hajst 000 kr. ( eller den negative formueindkomst ikke overstiger 000 kr.) beregnes bipersonens skat dog pi grundlag af den samlede indkomst. Ogsá formueskatten fordeles pi tilsvarende made mellem agtefallerne, idet parrets samlede formueskat dog beregnes ud fra den samlede formue. For langt de fleste agtepar vil de nye regler kun have meget begrænset virkning pi parrets samlede skat, men i visse tilfalde hvor kvinden har en starre lenindkomst m.v. end manden, og hvor parret tilsammen har en negativ formueindkomst (prioritetsrenter m.v.), vil der vare tale om en nettobesparelse for agteparret. Har parret derimod en positiv formueindkomst, vil den samlede skat beregnet efter de nye regler derimod blive starre end efter de hidtidige regler. Der er derfor for indkomstárene 98 og 98 indfert en overgangsregel: Overstiger parrets samlede formueindkomst kr. i 98 (i 98: kr.) henregnes det overskydende formueindkomstbeleb til mandens arbejdsindkomst (og beskattes derfor med hans - lavere - marginalskattesats). I sammenhang med indferelsen af disse nye regler er der indfert nye regler for fradrag for forsikringer og for gaver, jf. afsnit 5.b. Da forskudsregistreringen, som ovenfor navnt, for langt de fleste, skattepligtige foretages maskinelt ud fra slutligningsresultaterne for indkomstáret Ar tidligere, har det ikke for disse skattepligtige varet muligt ved forskudsregistreringerne for 98 og 98 at tage hajde for de nye regler om a gtefallebeskatning. Samtlige formue - indkomster, gald og formue for agtepar er derfor henfert til man - den. I forbindelse med den forelebige skattebetaling for 98 og 98 kommer reglerne sáledes kun til anvendelse overfor skattepligtige, der er forskudsregistreret manuelt. Beregning af trcekprocent og fradrag I det felgende skai kort illustreres beregningsproceduren for 98, idet der tages udgangspunkt i en skattemassig hovedperson med ét personfradrag og i evrigt felgende data: A-indkomst B-indkomst Ligningsmassige fradrag Skattepligtig indkomst Restskat fra 98 (inkl. rentetiilag) kr kr kr kr. 800 kr. Skattepligtig formue kr. Amtskommunal, primarkommunal og kirkelig udskrivningsprocent er henholdsvis 8,7, 8,6 og 0,8 (i alt 8, pct.) svarende til landsgennemsnittet. Den tilsvarende skat udger herefter 8, pct. af den skattepligtige indkomst, alts kr. Statsskatten beregnes sáledes: Af de forste kr. betales, pct. = Af de naste kr. betales 8,8 pct. = Af de sidste kr. betales 9,6 pct. = kr kr. 6 6 kr. Folkepensionsbidrag og dagpengefondsbidrag udger i alt 5,5 pct. eller 0 kr. Den samlede indkomstskat for nedsattelse med skattevardien af personfradraget udger herefter 07 5 kr. I forbindelse med forskudsskatternes beregning skai anvendes et personfradrag pi kr. ved nedsattelsen af save' dc statslige som de kommunale skatter. Skattevardien af dette personfradrag er 0 00 kr. svarende til 7,85 pct. (statsskatteskalaens nederste trin, de kommunale udskrivningsprocenter og pensionsbidragene) af kr. Formueskatten udger promille af den del al formuen, der overstiger kr., eller i alt 6 9 kr. Den samlede skat udger herefter 06 kr., der reduceret med skattevardien af personfradraget giver 0 05 kr., hvortil skai lagges restskatten fra 98 pi 800 kr. I 98 skal herefter i alt opkreves 0 85 kr. Trakprocenten beregnes som forholdet mellem indkomstskat for nedslag for personfradrag (07 5 kr.) og den skattepligtige indkomst ( kr.), d.v.s. 55, pct. For denne indkomstgruppe for - hejes procenten med et procentpoint til 56, hvorefter der afrundes til n aste hele procent, sáledes at den endelige trakprocent bliver 56. Skattekortfradraget beregnes som forskellen mellem pá den ene

74 68 side A- indkomsten og pa den anden side den samlede skat x 00 divideret med trækprocenten fer forhejelse og afrunding. I det benyttede eksempel fas: A-indkomst kr. samlet skat x 00 _ 0 85 x 00 = kr. trækpct. fer afrunding 55, = Skattekortfradrag pr. Ar kr. Skattekortfradrag pr. maned 8 kr. I det anferte eksempel vil der i lebet af 98 i forskudsskat i alt blive opkrævet folgende: Trækprocent X 0,56 x ( kr. _ kr.) = 0 65 kr. (A- indkomst - skattekortfradrag) _ Svarer den faktiske indkomst i 98 i det anferte eksempel netop til den forskudsregistrerede indkomst, vil der blive beregnet en slutskat pa kr. Forskellen mellem dette beleb og de ovenfor beregnede 0 85 kr. skyldes, at der ved slutskatteberegningen skal benyttes to forskellige personfradrag ved nedsættelsen af henholdsvis de statslige og de kommunale skatter, jf. omtalen i afsnit 5.b. I det anferte eksempel vil der herefter blive beregnet en restskat pa 5 kr. (0 850 kr kr.). Denne restskat bliver opkrævet sammen med et rentetillæg pa 8 pct. i lebet af 986. Af ovenstaende regneeksempel fremgar, at hvis A- indkomsten udger en for lille del af den samlede skattepligtige indkomst, eller hvis der skai betales et relativt stort beleb i formueskat eller overfert restskat, vil den samlede skat ikke kunne indeholdes i A- indkomsten med den beregnede trækprocent. I dette tilfælde sker der ingen forhejelse af trækprocenten. I stedet sættes skattekortfradraget til 0 kr., og den resterende skat opkræves som B -skat i 0 rater. Den anvendte metode medferer, at trækprocenten almindeligvis mindst vil udgere summen af udskrivningsprocenten for den primær- og amtskommunale indkomstskat, kirkeskatten, pensionsbi - dragene samt udskrivningsprocenten pa statsskatteskalaens forste trin. Denne samlede udskrivningsprocent varierer i 98 mellem,75 (i Holmsland) og 5,65 (i Tornved). De særlige regler for beregningen af trækprocenten for skattemassige bipersoner - ægtefællen med den mindste arbejdsindkomst - skal ikke refereres her, blot skal det nævnes, at trækprocenten aldrig sættes lavere end den i kommunen i evrigt anvendte laveste trækprocent. Skattelofter For at hindre at beskatningen af den sidst tjente krone - marginal - skatten - bliver alt for hej, indeholder udskrivningsloven en række bestemmelser, der uanset de almindeligt gældende udskrivningsprocenter bestemmer, at indkomstskatten eller formueskatten i visse tilfælde skal udskrives med en lavere procent. De for 98 gældende regler er felgende: a. Udskrivningslovens, stk. 5 (»det skra skatteloft «): Safremt en skatteyders indkomstskat til stat, amt og kommune, folkepensionsbidrag og dagpengefondsbidrag (men ikke kirkeskat) af»den sidste tjente krone«overstiger 7 pct., nedsættes statsindkomstskatten med det overskydende beleb. Beregningen foretages for nedsættelsen af skatterne med skatteværdien af personfradraget. Denne nedsættelsesregel kan komme til anvendelse i de 7 af landets kommuner, hvor den primarkommunale og amtskommunale udskrivningsprocent i alt overstiger 8,0, idet den statslige udskrivningsprocent pa det hejeste trin samt udskrivningsprocenten for folkepensionsbidraget og dagpengefondsbidraget i alt udger,95. I felge forskudsregistreringen for 98 far i alt knap skatteydere efter denne regel en samlet nedsættelse af statsskatten pa mill. kr. b. Udskrivningslovens 5 (»det vandrette skatteloft «): Safremt en skatteyders indkomst- og formueskat til stat, amt og kommune, folkepensionsbidrag og dagpengefondsbidrag (men ikke kirkeskat) tilsammen overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst, nedsættes ferst formueskatten og herefter indkomstskatten til staten med det overskydende beleb. For - mueskatten kan dog hejst nedsættes med 60 pct. Beregningen foretages efter nedsættelsen af skatten efter den ovennævnte skatteloftsregel og efter nedsættelsen med skatteværdien af personfradraget. Denne nedsættelsesregel kan komme til anvendelse i alle landets kommuner for skatteydere med stor formue i forhold til indkomsten. I felge forskudsregistreringen for 98 far i alt knap 000 skatteydere efter denne regel en samlet nedsættelse of formueskatten pa 58 mill. kr. Heraf far knap 00 skatteydere yderligere en samlet nedsættelse af statsindkomstskatten pa 55 mill. kr. Skattenedsættelsen skal for samlevende ægtefæller beregnes pa grundlag af den regulerede indkomst (hovedpersonens samlede skattepligtige indkomst tillagt bipersonens formueindkomst) og skatterne heraf samt ægteparrets samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og indkomstskatten fordeles herefter mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres formuer. Tabellerne Opgerelserne i nærværende publikation er ændret i forhold til opgerelserne i tidligere ar, idet der i forskudsstatistikken nu benyttes samme indkomst- og fradragsdefinitioner som i Danmarks Statistiks indkomststatistiske opgerelser. Dette indebærer, at underskud af egen virksomhed og bolig samt fradrag for medarbejdende ægtefælle indgar som negative bruttoindkomster, og ikke som tidligere som fradrag. Begrebet»skattepligtig indkomst«andres ikke herved. I noteform er i tabel 5.6. belyst betydningen af disse definitionsmassige ændringer. I tabe5.9. foran er derimod benyttet de hidtidige definitioner. I tabellerne forekommer folgende indkomstarter der tilsammen danner den samlede bruttoindkomst: -. A-indkomst Len, arbejdslesheds- og sygedagpenge, pensioner m.v., for hvilke arbejdsgiveren tilbageholder forskudsskat inden udbetalingen.. B-indkomst Overskud og underskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, overskud og underskud af ejendom, underholdsbidrag, legater og lignende, for hvilke der ikke sker en lebende tilbageholdelse af forskudsskat. Under selvstændig erhvervsvirksomhed indgar udlejningsejendomme.. Renteindtægter. Indkomst og fradrag som medarbejdende ægtefælle Herom henvises til afsnit 5.b. 5. Aktieudbytte Udbytte af aktier og andelsbeviser. For udbetalingen tilbageholdes 0 pct i forskudsskat. Under aktieudbyttet indgar skattegodtgerelsen pa 5 pct. 6. Udenlandsk indkomst Omfatter al udenlandsk indkomst, der skal indga i skatteberegningen her i landet. Stigningen i den udenlandske indkomst fra 98 til 98 skyldes hovedsagelig definitionsmassige ændringer som felge af en ændring af ligningslovens A. 7. Semandsindkomst Omfatter semænds indkomst ombord pa danske skibe. Det bemærkes, at overskud/underskud af egen virksomhed og bolig er opgjort eksklusive renteindtægter og udgifter, der er opfert som selvstændige indkomst- og fradragsarter. Om tabel 5.0. skal bemærkes felgende: De nye ægtefællebeskatningsregler er i forbindelse med forskudsregistreringen for 98 kun inddraget i de tilfælde, hvor forskudsregistreringen er foretaget manuelt. I de evrige tilfælde, hvor for-

75 skudsregistreringen bygger pa slutligningen for 98, er formue og formueindkomst overalt for ægtepars vedkommende tillagt manden. Vurderingen af fordelingen af de enkelte indkomst- og fradragskomponenter pa de sambeskattede ægtefæller ma derfor ske med stor forsigtighed. I forbindelse med de nye regler skai der som nævnt foretages en opdeling af den samlede skattepligtige indkomst pa arbejdsindkomst og formueindkomst. Ved forskudsregistreringen for 98 er pa denne made den samlede arbejdsindkomst opgjort til 76 mldr. kr., mens den samlede formueindkomst er opgjort til _ mldr. For at na frem til begreberne arbejds- og formueindkomst har det endvidere været nedvendigt at opdele overskud/underskud af virksomhed samt rente- og udbytteindtgter m.v. i grupper. Har den skattepligtige deltaget aktivt i den pagældende virksomhed, henregnes overskud/underskud samt renter og udbytter i forbindelse med virksomheden til arbejdsindkom- sten. Har den skattepligtiges deltagelse derimod kun været passiv (hertil regnes normalt indkomster m.v. i forbindelse med udlejningsejendomme samt deltagelse i kommanditselskaber, interessentskaber m.v.) henregnes indkomster og fradrag til formueindkomsten. Pá denne made er ved forskudsregistreringen for 98 af det samlede nettooverskud ved egen virksomhed m.v. pa 9 mldr. kr. de,5 mldr. kr. betragtet som overskud ved passiv virksomhed, der derfor er henregnet til formueindkomsten. Om personantallene i tabellen gælder i evrigt, at da den samme person kan have fiere forskellige indkomst- og fradragsarter, vil summen af sejlernes per - sontal være starre end det samlede antat forskudsregistrerede per - soner. Hvor den opgivne indkomst- eller fradragspost indeholder fiere indkomst- eller fradragskomponenter, svarer det opgivne per - sonantal til personantallet for den enkeltkomponent, der har det sterste personantal. 69 Tabel 5.6. Ordinaer forskudsregistrering for indkomstárene 98 og 98. Hovedoversigt General advance assessment of income for 98 and 98. Summary Fo rskuds regi strering Procentvis stigning Antal forskudsregistrerede Heraf maskinelt forskudsregistrerede. A-indkomst. B-indkomst i alt a. Nettooverskud af egen virksomhed og udlejningsejendom b. Nettooverskud af egen bolig c. Renteindtægter i alt d. Anden B-indkomst. Aktieudbytte inkl. godtgerelse. Semandsindkomst 5. Udenlandsk indkomst' 6. Indkomst som medarbejdende ægtefælle 7. Fradrag for medarbejdende ægtefælle -7. Bruttoindkomst 8. Ligningsmæssige fradrag i alt a. Renteudgifter i alt b. Andre fradrag (inkl. overferte underskud m.v ) 9. Skattepligtig indkomst 0. Forskudsskatter i alt a. Statsskat b. Pensionsbidrag m.v. c. Kommune-, amt- og kirkeskat d. Formueskat e. Overfert restskat m.v. Forskudsskatter i pct. af bruttoindkomst. Forskudsskatter i pct. af skattepligtig indkomst 000 personer pct. 69, Advance assessed persons 5 9,0 Of whom mechanically assessed mldr. kr.,7 5,6 5 A- income 68,9 7,0 6 B- income Net surplus on self -employment and real 6,0 9,0 8 property renting 6, 6,7 7 Net surplus on own dwelling 0, 0,9 Interest received 6, 6, Other B- income,0,7 65 Share dividends,5,7 0 Seaman income,,5 7 Foreign income,,5 6 Income as assisting spouse, =,5 6 Deduction for assisting spouse 06, 9, 6 Gross income 76, 8,8 Income deductions 56,5 6,9 Interest paid 9,8,8 0 Other deductions (incl. deficit from previous years) 9,9,7 Taxable income 6,, 5 Provisional taxes 5, 6, For central government,0, Pension fund contributions etc. 67,9 70,7 For local government or church 0,6 0,5-9 Wealth tax,,5 5 Underpaid tax from previous years, pct. 0,8 Provisional taxes as percentage of gross income 8, 8, Provisional taxes as percentage of taxable income Arm. Opgjort efter den tidligere anvendte metode, hvor underskud af virksomhed og bolig samt fradrag for medarbejdende ægtefælle betragtedes som ligningsmæssige fradrag og ikke som negative bruttoindkomstelementer, udger henholdsvis bruttoindkomsten og de ligningsmæssige fradrag i 98, mldr. kr. og 8,5 mldr. kr., og i 98,6 mldr. kr. og 89,9 mldr. kr. Underskud af henholdsvis egen virksomhed og bolig udger i 98 9 mill. kr. og 68 mill. kr. Stigningen fra 98 til 98 skyldes Isar definitionsmæssige ændringer som felge af en mndring af ligningslovens A. Stigningen fra 98 til 98 skyldes hovedsagelig forhejelsen af bidraget til dagpengefonden fra,0 til,85 pct. TRANSLATION - HEADING, Columns -: advance assessment results; : percentage increase.

76 70 Tabel 5.7. Antal skattepligtige personer ved den ordinare forskudsregistrering for indkomstrene 98 og 98 Taxable population according to the general advance assessments of income for 98 og personer pct. Procentvis ændring. A-skatteydere 09 7,9 a. Med hoved- og bikort _ 0, b. Med frikort , c. Med bruttotrækkort 5 -,7. B-skatteydere =0,. Bide A- og B-skatteydere _,. Andre skatteydere 8 5, 5. Skattepligtige med 0-ansættelse 98 06,7 6. Skattepligtige med negativ ansættelse 0 0 _ 65,5-6. Antal skattepligtige i alt 69, ANM. Pkt. - er eksklusive skattepligtige med negativ eller o- ansattelse. TRANSLATION HEADING, Column : percentage change. Front Column, : A -taxpayers (by type of withholding -tax card); a: tax rate applied after deductions; b: rate zero up to a specified limit; c: rate applied to gross amount; : B- taxpayers; : taxpayers paying both A -tax and B -tax; : other taxpayers; 5: taxpayers with zero assessments; 6: taxpayers with negative assessments; -6: taxpayers, total. Tabel 5.8. De beregnede forskudsskatters fordeling pä skatteyderkategorier for indkomstárene 98, 98 og 98 Advance assessed taxes by taxpayer category, for income years 98, 98 and 98 Antal Beregnet A -skat Palignet B-skat Samlet A- og B-skat A-indkomst 5 B-indkomst mill. kr ' Rene A-skatteydere Rene B-skatteydere A- og B-skatteydere Tilsammen ANM.. Tabellen omfatter ikke udbytteskat, hvis andel of det samlede skatteprovenu dog kun udger 0, pct. ANM.. Ved rene A- skatteydere forstas skatteydere med enten bruttotrækkort eller almindeligt hoved- og bikort med fradrag og trmkprocent, men ikke frikort og ikke B -skattebilletter. Ved rene B- skatteydere fonds skatteydere med kun B- skattebilletter. Ved A- og B- skatteydere forstas skatteydere med bade skattekort (dog ikke frikort) og B -skattebilletter. ANM.. Tabellen omfatter kun personer, som er palignet forskudsskat. TRANSLATION.- HEADING, Column : number; : assessed A -tax; : levied B -tax; : total A- and B -tax; 5: A- income; 6: B- income. FRONT COLUMN. l : A- taxpayers; : B- taxpayers; : taxpayers paying both A -tax and B -tax; : total.

77 7 Tabel 5.9. Indkomster og skatter ved forskudsregistreringen for indkomst$ret 98 General advance assessment of incomes and taxes for the income year 98 Hovedog bikort A skatteydere med Frikort Bruttotrækkort B-skatteydere A- og B- skatteydere Andre skatteydere Tilsammen Bruttoindkomst a. A-indkomst (inkl. semandsindkomst) b. B-indkomst (inkl. udenlandsk indkomst, aktieudbytte og godtgerelse) c. Indkomst som medarbejdende æggtefælle d. Fradrag for medarbejdende ægtefælle. Ligningsmæssige fradrag. Skattepligtig indkomst. Forskudsskatter a. Statsskat b. Pensionsbidrag m.v. c. Kommuneskat d. Amtskommuneskat e. Kirkeskat f. Formueskat g. Restskat mill. kr _ _ TRANSLATION - HEADING, Columns -: A- taxpayers by type of tax card; I: withholding -tax rate applied after deduction; : rate zero up to specified limit; : rate applied to gross amount; : B- taxpayers; 5: mixed A- and B- taxpayers; 6: other taxpayers; 7: total - FRONT COLUMN. I : gross income; a: A- income (incl. seaman income); b: B- income (incl. foreign income and share dividends); c: income as assisting spouse; : income deductions; : taxable income; : provisional taxes; a: State tax; b: pension fund contributions; c: municipal tax; d: county tax; e: church tax; f: wealth tax; g: tax underpayment. Tabel 5.0. Forskudsregistrerede indkomster, fradrag og skatter after sambeskatningsforhold. Indkomstàret 98 Advance assessed incomes, deductions and taxes, by separate /joint taxation, for the income years 98 Sambeskattede mend Sambeskattede kvinder Ikke sambeskattede Hovedpersoner Bipersoner Hovedpersoner Bipersoner Mend Kvinder I alt A. Beleb. A-indkomst (inkl. semandsindkomst) B-indkomst (inkl. udenlandsk indkomst, aktieudbytte og godtgerelse) Heraf nettooverskud af egen virksomhed Indkomst som medarbejdende ægtefælle Fradrag for medarbejdende ægtefælle =78 =06 =6 =7. = Bruttoindkomst Ligningsmæssige fradrag Heraf renteudgifter Skattepligtig indkomst Ansat formue Forskudsskat (inkl. restskat) B. Antal skattepligtige 000 personer. A-indkomst (inkl. semandsindkomst) ' B-indkomst (inkl. udenlandsk indkomst, aktieudbytte og godtgerelse) Heraf nettooverskud af egen virksomhed Indkomst som medarbejdende ægtefælle , 68. Fradrag for medarbejdende ægtefælle e Bruttoindkomst Ligningsmæssige fradrag Heraf renteudgifter Skattepligtig indkomst Ansat formue Forskudsskat (inkl. restskat) mill. kr. ANM. Om tabellens personantal - se teksten. ANM. Nettooverskud of egen virksomhed inkluderer udlejningsejendomme og omfatter indkomst ved sivel aktiv som passiv medvirken. AnM. Kun skattepligtige formuebeleb over kr. indgár i opgerelsen. TRANSLATION - HEADING, Column : jointly taxed married men; : jointly taxed married women; : single men and women; : total; 5-6: jointly taxed men; 7-8: jointly taxed women; 5 and 7 : principal taxable persons; 6 and 8 : non -principal taxable persons; 9-0: separately taxed; 9: men; 0: women; : total. - Front Column, A: amounts; B: number of taxable persons; : A- income; : B- income; : income as assisting spouse; l -: gross income; : income deductions; 5: taxable income; 6: assessed wealth; 7: provisional tax (incl. tax underpayment)

78 7 Tabel 5.. Trækprocent A- skatteyderne fordelt efter sterrelsen of tra:kprocenten. 98 A- taxpayers by size of withholding -tax rate. 98 Ordinær forskudsregistrering A-skatteydere med Bruttotrækkort Frikort Hovedog bikort Bruttotrækprocent og B-skat 000 personer og dero I alt Omfatter A- skatteydere med almindeligt skattekort uden fradrag og for hvem for - mueskat eller B- indkomst er storm end nul. TRANSLATION - HEADING, Columns -: A- taxpayers with tax cards of the following types; : withholding -tax rate applied to gross amount (i.e. no prior deductions); : rate zero up to a specified limit; : rate applied after deductions; : rate applied to gross amount, B -tax being also collected; 5: total - FRONT COLUMN: withholding -tax rates. I alt 5 I alt 6 Tabel 5.. De skattepligtige fordelt efter den skattepligtige indkomsts sterrelse. 98 Taxable persons by size of taxable income. 98 Skattepligtig indkomst Antal personer Disse personers skattepligtige indkomst 000 personer Negativ indkomst 0- indkomst 0 06 mill. kr kr kr kr kr kr kr over kr I alt 8 ANM. De skattepligtige indkomster er opgjort efter nedslag for renteindtagter. Dette nedslag udgor i alt 87 mill. kr. fordelt pi skattepligtige. TRANSLATION - HEADING, Column : number of persons; : their aggregate taxable income. - FRONT COLUMN: size groups of taxable income.

79 Tabel 5.. Fordeling af personer, indkomster og statslig indkomstskat pi skalatrin ved forskudsregistreringen for 98 Taxable persons, incomes and central government income tax analysed by tax scale levels, according to advance assessment results for skalatrin kr. (udskrivningsprocent:,). skalatrin kr. (udskrivningsprocent: 8,8). skalatrin over kr. (udskrivningsprocent: 9,6) I alt A. Fordeling of personer, indkomst og statsindkomstskat efter hejeste skalatrin:. Antal skattepligtige med samlet skattepligtig indkomst indenfor intervallet (tusinder) Disse skattepligtiges samlede skattepligtige indkomst (mill. kr.) Disse skattepligtiges samlede statsindkomstskat (mill. kr.) B. Fordeling of personer, indkomst og statsindkomstskat i alt pá de skalatrin:. Antal skattepligtige, beskattet med udskrivningsprocenten pá pagældende skalatrin (tusinder) Samlet indkomst, der beskattes med udskrivningsprocenten pá págældende skalatrin (mill. kr.) Samlet statsindkomstskat pá págældende skalatrin (mill. kr.) ANM.. Beregningerne er foretaget for nedswttelse af statskatten med skatteværdien af personfradraget og for eventuelle skatteloftsnedslag. Den samlede skattevxrdi af personfradraget for statsindkomstskatten udger 07 mill. kr. ANm.. Kun skattepligtige med positiv skattepligtig indkomst er medregnet. TRANSLATION - HEADING, Columns -: tax scale levels (income ranges and the corresponding tax rates); : total. - Front Column, A: analysis with reference to highest tax scale level; : taxable persons whose taxable income total falls in the range (thousands); : these persons' total taxable incomes (millions of kr.); : these persons' total income tax to central t government (millions of kr.); B: analysis with reference to all tax scale levels; : persons taxed at the tax rate of the scale level (thousands); : total incomes taxed at the tax rate of the scale level (millions of kr.); : total income tax to central government from the tax scale level (millions of kr.). Tabel 5.. Supplerende og aendrede forskudsansaettelser for indkomst$ret 98 Supplementary and changed advance assessments for 98 Ordinwr forskuds- Supplerende for- Supplerende for - registrering efter- skudsregistrering skudsregistrering Aret 98. februar 98. julii 98 mldr. kr.., A-indkomst,7,, A- income. B-indkomst i alt 68,9 68, 67, B- income a. Nettooverskud af egen virksomhed 6,0 6, 5,7 Surplus on self -employment b. Anden B-indkomst,9,8,7 Other B- income. Indkomst som medarbejdende æggtefælle,,9,9 Income as assisting spouse. Fradrag for medarbejdende ægtefxlle, -,9,9 Deduction for assisting spouse 5. Aktieudbytte inkl. godtgerelse,0,0,0 Share dividends (incl. tax refunds) 6. Udenlandsk indkomst, 0,9,0 Foreign income 7. Semandsindkomst,5,7,7 Seaman income 8. Bruttoindkomst (-7) 06,, 5, Gross income, total 9. Ligningsma:ssige fradrag 76, 8,6 86, Income deductions 0. Skattepligtig indkomst 8 ± 9) 9,9 9,5 9,0 Taxable income Forskudsskatter (inkl. formueskat og restskat) 6, 5,7 5, Provisional taxes I 000 personer. Antal forskudsregistrerede skattepligtige i alt Advance assessed persons a. Heraf maskinelt forskudsregistrerede Of whom mechanically assessed ANM. Skattepligtige med negativ eller 0- indkomst er ikke talt med i pkt. -0. TRANSLATION - HEADING, Column : general advance assessment, autumn 98; : supplementary advance assessment, I st February 98; : supplementary advance assessment, st July 98.

80 7 6. Selskabsbeskatningen Der er ikke pá selskabsbeskatningens omráde indfert kildeskat, og skatteáret 98 (98/8) svarer nogenlunde til indkomstáret 98, idet reglen er, at selskaber m.v. i det enkelte skatteár, der lober fra den. april i et ár til den. marts i det felgende ár, sattes i skat af deres indkomst i det regnskabsár, der udleb i elder faldt sammen med det foregáende skatteár. En del selskaber - herunder ogsá helt store - benytter et regnskabsár, der afviger fra kalenderáret (for - skudt regnskabsár). Selskabsskatten udskrives pi grundlag af selskabernes skattepligtige indkomst, som opgeres pá forskellig mide alt efter selskabsformen. Ligningsarbejdet forestás of de kommunale ligningsmyndigheder, medens beregning og opkravning foretages of Statsskattedirek - toratet. 6.a. Det Iovgivningsmaessige grundlag Reglerne om beskatning af aktieselskaber m.v. findes i lovbekendtgerelse nr. 5 af. oktober 98. Skattepligten páhviler her i landet hjemmeherende. aktieselskaber. anpartsselskaber. sparekasser. brugsforeninger 5. indkebsforeninger 6. produktions- og salgsforeninger 7. gensidige forsikringsforeninger 8. andre foreninger og institutioner, for sá vidt angar indtagt ved erhvervsmassig virksomhed, samt 9. selskaber m.v. hjemmeharende i udlandet, og som enten a. driver erhvervsvirksomhed her i landet, eller b. har indtagt af fast ejendom her i landet, eller c. har udbytteindtagter, selskabsskattelovens if og. Undtaget fra skattepligten er bl. a. statslige og kommunale institutioner, anerkendte trossamfund, offentlige havne og varker, selyejende institutioner under offentligt tilsyn sásom skoler, hospitaler, bernehjem, biblioteker o. lign., realkreditinstitutter, visse finansieringsinstitutter, Boligselskabernes Garantifond, Landsbyggefonden, almennyttige boligselskaber, Nationalbanken, Vardipapircentralen, Lenmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillagspension, pensionskasser og saneringsselskaber. Andre foreninger, fonde, stiftelser, legater, selvejende institutioner m.v., hvis vedtagtsmassige formal er almenvelgarende eller almennyttigt, kan efter ansegning fritages for skattepligt, jf. lovens. Nystiftede selskaber m.v. medtages ferste gang ved skatteansattelsen for det skatteár, som falger umiddelbart efter udlebet af ferste regnskabsperiode og indkomstansattelsen vedrarer hele denne regnskabsperiode uanset dens langde. Oplases selskabet, vedbliver skattepligten til udlebet af det skatteár, i hvilket oplesningen har fundet sted ( og 5). Indkomstopgerelsen afhanger som navnt af selskabsformen, jf. selskabsskattelovens 8-6: Den skattepligtige indkomst opgeres efter skattelovgivningens almindelige regler dog med undtagelse af, at sarlig indkomst medregnes i den almindelige indkomst. Dividende i brugsforeninger kan fratrakkes i den skattepligtige indkomst, hvis den er fastsat senest et halvt ir efter regnskabsárets begyndelse. For produktions-, indkebs- og salgsforeninger opgeres indkomsten pá felgende made: det beregnes hvor stor en del af omsatningen, der har fundet sted med medlemmer, henholdsvis ikke-medlemmer. Formuen fordeles herefter i samme forhold, som omsatningen er fordelt mellem medlemmer og ikke-medlemmer. Indkomsten beregnes nu som pct. af den del af formuen, der svarer til omsatningen med medlemmer, plus 6 pct. af den del af formuen, der svarer til omsatningen med ikke -medlemmer. For andre foreninger og stiftelser m.v. opgeres den skattepligtige indkomst som for aktieselskabers vedkommende. Med henblik pá at undgá dobbeltbeskatning er der i selskabsskattelovens og 7, ligningslovens samt i forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster fastlagt en rakke bestemmelser. Der gadder siledes den regel, at et moderselskab, der ejer mindst 5 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, ikke skai medregne udbytte fra dette andet selskab til den skattepligtige indkomst. Reglen gadder kun for sá vidt datterselskabet er hjemmeharende her i landet. Sáfremt et moderselskab modtager udbytte fra datterselskaber hjemmeharende i udlandet, kan der efter ansegning eftergives den del af moderselskabets indkomstskat, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Har moderselskabet ikke andre indtægtskilder end udbyttet, kan skatten helt eftergives. For skattepligtige selskaber og foreninger - bortset fra produktions- og salgsforeninger - gadder ligesom for skattepligtige perso- ner, at hvis den skattepligtige indkomst for et skatteár udviser underskud, kan dette underskud fratrakkes i den skattepligtige indkomst for de normest felgende fern skatteár. Inden for denne periode kan underskuddet dog kun overferes til et senere indkomstár, sáfremt det ikke kan rummes i et tidligere árs skattepligtige indkomst. Selskaber, foreninger, institutioner m.v., der driver selstandig erhvervsvirksomhed, men ikke fx produktions -, indkebs- og salgsforninger, er berettiget til at foretage henlaggelser til investeringsfonds med den virkning, at det henlagte beleb, der fra og med 975 hajst kan udgere 5 pct. of virksomhedens overskud og mindst 500 kr., kan fradrages ved opgarelsen af den skattepligtige indkomst, jf. investeringsfondsloven, lovbekendtgerelse nr. 0 af 9. august 98. Fra og med indkomstáret 98 kan banker, sparekasser, finansierings- og investeringsvirksomheder m.v. samt forsikringsselskaber ikke mere foretage investeringsfondshenlaggelser, jf. lov nr. 95 af 8. maj 98. Ved lov nr. 88 og nr. 0 fra 98 er der endvidere gennemfart forskellige andringer i reglerne om frigivelse af hen - lagte investeringsfondshenlaggelser. En narmere omtale heraf falder udenfor narvarende publikations rammer. Skatteberegningen er enkel, idet selskabsskatten er en proportional indkomstskat uden bundfradrag. Skattesatsen er fra og med skatteáret 980 sat op fra 7 til 0 pct. For produktions -, indkabsog salgsforeninger udgar skattesatsen dog fra og med skatteáret pct. mod tidligere 5 pct. Ifalge selskabsskattelovens 8 forhajes den beregnede skat med op til 5000 kr., hvis beharig selvangivelse ikke foreligger rettidigt. Hermed kan ogsá selskaber med negativ edler 0- indkomst blive pálignet selskabsskat. Selskabsskatteprovenuet fordeles med 85 pct. til staten og 5 pct. til den eller de kommuner, hvori selskabet edler foreningen har virksomhed. 6.b. Selskabsskatteadministrationen Statsskattedirektoratets edb- register over skattepligtige selskaber m.v. (selskabsskatteregistret - SSR) danner grundlag for administrationen af selskabsskatten. SSR ajourferes lebende med registreringer af nye selskaber, oplaste selskaber, adresseandringer, forkerte indberetninger osv. Der udarbejdes árligt pr. 5. Januar en mandtalsliste, som tilsendes de kommunale ligningsmyndigheder, der pá dette grundlag udsender selvangivelser. De indkomne selvangivelser - indsendelsesfristen er 0. april - revideres af de kommunale ligningsmyndigheder, som senest den 0. september indberetter ligningsresultater-

81 ne til Statsskattedirektoratet, som forestar den maskinelle skatteberegning. Inden. november udsender Statsskattedirektoratet skattebilletterne og indbetalingskort til selskaberne. Selskabsskatten forfalder pa én gang den. november med sidste rettidige indbetalingsdag den 0. november. For selskaber m.v., der har modtaget udbytter fra andre selskaber, hvori der er indeholdt udbytteskat, modregnes den indeholdte udbytteskat ved selskabsskattebetalingen. Ligesom personer er ogsa fuldt skattepligtige, udbyttemodtagende selskaber berettiget til skattegodtgerelsen af aktieudbytter pa 5 pct. Godtgerelsen medregnes i det udbyttemodtagende selskabs skattepligtige indkomst, men betales of staten nor - malt ved modregning ved betalingen af selskabsskatten. 6.c. Tabellerne De her viste tabeller er udarbejdet pa grundlag af opgerelser foretaget af Statsskattedirektoratet. Disse opgerelser er optællinger af antat og beleb i de enkelte felter i SSR. Antallet af selskaber fremgar ikke direkte af opgerelserne, men er i de her viste opgerelser frem- kommet som summen af selskaber, som i SSR er registreret med en indkomst, hvad enten denne er positiv, negativ eller nul. Knap 900 selskaber m.v. - hovedsagelig anpartsselskaber med nul eller negativ skattepligtig indkomst indgar i opgerelserne over skatteydende selskaber, hvilket skyldes, at de i henhold til selskabsskattelovens 8 har (Set forhejet deres indkomstskat. Oplysningerne i tabel bygger pa optællinger fra november maned i de pagældende ar, jf dog noten til tabel 6.7. Der foretages lobende ændringer i indkomst- og skatteansaettelser m.v., men disse ændringer pavirker som regel kun totaltallene i begrænset omfang. Den kommunevise opgerelse i tabel 6.8. bygger pa de kommunale regnskaber. Pa grund af restancer, henstand o. lign. afviger disse regnskabsoplysninger fra ligningsopgerelserne i de evrige tabeller. Det anferte skatteprovenu er for den enkelte kommune nettoprovenuet - altsa efter afregningen med andre kommuner. 75 Tabel 6.. Antal selskaber m.v. efter ansat indkomst. 98 og 98 Corporations, etc., by size of assessed income. 98 and 98 Negativ indkomst 0-indkomst (0-99 kr.) Positiv indkomst (over 99 kr.) Selskaber m.v. i alt 98. Aktieselskaber (A/S) Anpartsselskaber (ApS) A/S og ApS under stiftelse Sparekasser Brugsforeninger Produktions- og salgsforeninger Indkebsforeninger vrige selskaber m.v Alle selskaber m.v Aktieselskaber (A/S) Anpartsselskaber (ApS) A/S og ApS under stiftelse Sparekasser Brugsforeninger Produktions- og salgsforeninger Indkebsforeninger vrige selskaber m.v Alle selskaber m.v Ta bel 6. Samlede selskabsskatter Corporation taxes Staten Kommunernel I alt mill. kr P.g.a. restancer, henstand o.lign. afviger disse ligningsopgerelser noget fra regnskabsopgerelserne i tabel 6.8. TRANSLATION - HEADING, Column : central government; : municipalities; : total. TRANSLATION - HEADING, Column : income negative; : income nil (0-99 kr.); : income positive (over 99 kr.); : corporations, etc, total. - FRONT COLUMN: : ordinary joint -stock companies; : private (closed) joint -stock companies; : new ordinary and private companies in the founding process; : savings banks; 5: consumers' co- operative societies; 6: co- operative production or marketing societies; 7: wholesale and similar co- operative buying societies; 8: other societies; -8: all corporations, etc.

82 76 Tabel 6.. Skatteydende selskaber' m.v. 98 og 98 Taxpaying corporations, etc. 98 and Skattcáret 98 I. Aktieselskaber: Antal selskaber Skattepligtig indkomst (mill. kr.) Selskabsskat (mill. kr.) Anpartsselskaber: Antal selskaber Skattepligtig indkomst (mill. kr.) Selskabsskat (mill. kr.) Sparekasser: Antal sparekasser 0 5 Skattepligtig indkomst (mill. kr.) Selskabsskat (mill. kr.) 7 8. Brugsforeninger: Antal brugsforeninger 7 5 Skattepligtig indkomst (mill. kr.) 0 Selskabsskat (mill. kr.) 6 5. Produktions-, salgs- og indkobsforeninger: Antal foreninger Skattepligtig indkomst (mill. kr.) 7 Selskabsskat (mill. kr.) 0 6. Andre foreninger m.v.: Antal foreninger m.v 6 0 Skattepligtig indkomst (mill. kr.) 0 5 Selskabsskat (mill. kr.) Alle selskaber og foreninger: Antal selskaber og foreninger Skattepligtig indkomst (mill. kr.) Selskabsskat (mill. kr.) Selskaber, som efter evt. 8- tillæg og nedslag for udenlandsk indkomst er pálignet et positivt skattebeleb. For selskaber med ansat indkomst over 99 kr. TRANSLATION - FRONT COLUMN, I : ordinary joint -stock companies; : private (closed) joint -stock companies; : savings banks; e : consumers' co- operative societies; 5: co -operative production, marketing or buying societies; 6: other societies, etc.; 7: all corporations, etc.; antal: number; skattepligtig indkomst: taxable income; Selskabsskat: corporation tax. Tabel 6. Investeringsfondshenla : ggelser for selskaber m.v. Skatteárene 98 og 98 Provisions for renewals, etc. 98 and 98 Henlæggclscr i pct. of skattepligtig Antal Henlaeggclser indkomst i selskaber i alt selskaber med positiv ansat indkomst mill. kr , ,7 TRANSLATION - HEADING, Column I : number of corporations making such provisions; : provisions for the year in respect of renewals or replacement, total (million kr.); : provisions as percentage of taxable income of corporations with positive taxable income. Tabel Selskaber med negativ ansat indkomst. 98 og 98 Corporations with negative assessed income. 98 and 98 Antal selskaber pct. Gennemsnitlig ansat indkomst 000 kr.. Aktieselskaber 0-8. Anpartsselskaber vrige selskaber m.v Selskaber m.v. i alt Aktieselskaber Anpartsselskaber vrige selskaber m.v Selskaber m.v. i alt TRANSLATION - HEADING, Column : number of corporations; : average assessed income. - FRONT COLUMN, I : ordinary joint -stock companies; : private (closed) joint - stock companies; : other corporations, etc.; : corporations, etc., total.

83 77 Tabel 6.6 Selskaber m.v. fordelt efter storrelsen of den pilignede skat'. 98 Corporations, etc., by size of tax levied kr kr kr kr. Beregnet selskabsskat kr kr kr. 7 Over kr. 8 I alt Gennemsnitlig selskabsskat antat selskaber 000 kr. -. Aktieselskaber ,. Anpartsselskaber ,5. Aktieselskaber og anpartsselskaber under stiftelse ,8. Sparekasser ,5 5. Brugsforeninger , 6. Produktions- og salgsforeninger ,5 7. Indkabsforeninger ,6 8. Andre foreninger ,0 9. Udenlandske selskaber /foreninger ,7 0. Alle selskaber og foreninger , mill. kr.. Pálignet selskabsskat Efter evt. nedslag for udenlandsk virksomhed og 8- tillæg,j teksten. TRANSLATION - HEADING: size of tax levied; last column: average corporation tax. - FRONT COLUMN, : ordinary joint -stock companies; : private (closed) joint -stock companies; : new ordinary and private companies in the founding process; : savings banks; 5: consumers' co- operative societies; 6: co- operative production or marketing societies; 7: wholesale and similar co- operative buying societies; 8: other societies; 9: foreign -owned corporations or societies; 0: all corporations and societies; : tax levied. 9 0

84 78 Tabel 6.7. Phlignet selskabsskat fordelt ph erhvervshovedgrupper. 98 og 98 Corporation tax levied, by main groups of industries, 98 and 98 ISICn r. 0 Uoplyst erhverv Landbrug, fiskeri m v Rástofudvinding Branche Fremstillingsvirksomhedhed 0 Uoplyst vareomráde Narings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, bekladnings- og laderindustri Tra- og mebelindustri Papir- og grafisk industri 5 Kemisk industri m. m. 6 Sten-, er- og glasindustri 7 Jern- og metalvarker og steberier 8 Jern- og metalindustri 9 Anden fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning 5 Bygge- og anlagsvirksomhed 6 Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 6 Engroshandel 6 Detailhandel 6 Restaurations- og hotelvirksomhed 7 Transportvirksomhed m. m 8 Bank- og forsikringsvirksomhed m. m 8 Bank- og finansieringsvirksomhed, heraf 0 Forretningsbanker 0 Sparekasser 8 Forsikringsvirksomhed 8 Ejendomsadministration og -handel m.v. 9 Tjenesteydelser m.v 0-9 I alt Antal sclskabcr Ansat indkomst 976,,7 06, 8, 7,9 8, 5,7 9,9,7,9,9 76,7 57, 7, 68, 9, 96, 6,,6 570, 8, 98,,5 9,0,8 6,9 9,7 98, 060, 98` 98 Palignct' selskabsskat mill. kr. 7,7 8,,5 50, 0,7,, 5,0 50,7 97,0 9,7 7,7 99,5 85,6,, 96, 978, 9,6, 8, 890, 95,5 70,8 8,7 86,6 508,0 79, Inv. fonds henlæggclscr, 6,5 0,8 9,5 0, 79, 99, 5,6 95,7 7,9 6,0 5,0 78, 6,9-98, 697,5 58,0 6,,0 79,9 780,0 60,0 5, 8,9 5,6 7, 7, 5 77,0 6,7 Antal sclskabcr Ansat indkomst 5 96,5 5,0 80, 96, 77,7 8, 099,6 98,6 8,0 56,0 8,9 0, 8, 8, 67, 6,9 8, 906,0 8,8 9,5 0,5 6 06, 6,0 6,6 706, 89, 59,9 7, 8 75, Palignct' Inv. fonds selskabsskat - henlaggclscr mill. kr. 8,0,0 55,, 008,0,0 5,6 8, 70,9 77,7 09,7 70,8 5,7 576,, 6,9, 87,7 8,5 9,,8 6,0 0,6 75, 99, 8,6 7, 66,, 7 06, 0,8,5 8,9,6,8 97,7 56,6 0, 9,,, 6,7 7,6-0,8 989,9 805, 67, 7,7 9,5 86, 9,7 67,7,0,5 0,9,6 689, ANM. Opgarelsen omfatter kun selskaber med ansat indkomst over 00 kr. Inkl. nedslag for udenlandsk virksomhed men ekskl. 8- tillaeg. Denne tabels opgetrelse vedrerende 98 bygger pa optællinger fra slutningen af oktober 98, mens opgarelserne i tabel bygger pi optællinger fra slutningen af november 98. Dette medferer en begraenset uoverensstemmelse mellem tabellernes oplysninger. TRANSLATION - HEADING, Column : number of corporations; : taxable income; : corporation tax; : provisions for the year in respect of renewals or replacements. - Front Column: 0: unknown; : agriculture, fishing, etc.; : mining and quarrying; : manufacturing; : electricity, gas and water; 5: construction; 6: wholesale and retail trade, restaurants and hotels; 7: transport, storage and communication; 8: financing, insurance, etc.; 9: services; 0-9: total. Tabel 6.8. Kommunernes selskabsskatteprovenu Corporation tax revenues of municipalities Lb.- nr. Kommunens navn Lb.- nr. Kommunens navn kr. 000 kr. Hele landet Hvidovre Heje Tástrup Kobenhavn Ishoj Frederiksberg Ledeje- Smerum Lyngby- Tárbak Kebenhavns amt Redovre Albertslund Sellered Ballerup T$rnby Brendby Vallensbak Dragar Varlose Gentofte Gladsaxe Frederiksborg amt Glostrup Allered Herlev Bickered ANM. Pa grund af restancer, henstand o.lign. afviger disse regnskabsoplysninger noget fra ligningstallene i de evrige tabeller. 98

85 . 79 Tabel 6.8. Kommunernes selskabsskatteprovenu (fortsat) Corporation tax revenues of municipalities (continued) Lb: nr. Kommunens navn Lb.- nr. Kommunens navn kr. 000 kr.. Farum Rudbjerg Fredensborg-Humleba;k Redby Frederikssund Rannede Frederiksvmrk Sakskebing Grassed- Gilleleje Stevns Helsinge Stubbekebing Helsingor Susa 6 0. Hillerod Sydfalster Hundested Vordingborg Horsholm Jmgerspris 6 7 Bornholms amt Karlebo Allinge-Gudhjem Skibby Hasle Skmvinge Nekse Slangerup l:tanne Stenlese Akirkeby Olstykke Fyns amt Roskilde amt Assens Bramsnms 88. Bogense Greve Broby Gundso Egebjerg Hvalso Ejby Kage Faborg Lejre Glamsbjerg Ramie Gudme Roskilde Herby Skovbo Kerteminde Solved Langeskov Valle Marstal Middelfart Vestsjmllands amt Munkebo 7 5. Bjergsted Nyborg Dianalund Narre Aby Dragsholm Odense Fuglebjerg Otterup Gorlev Haney Ringe Hashoj Ryslinge g Haslev Ryslinge Holbmk Svendborg Hvidebmk Sydlangeland Hong Sonderso Jernlose Tommerup Kalundborg Tranekmr Korsar Ullerslev Nykobing- Rorvig Vissenbjerg Ringsted Æreskebing Skmiskar 5 0. Qrbmk Slagelse AArslev Sore Arup Stenlille Svinninge 00 0 Sonderjyllands amt Tornved Augustenborg 5 0. Trundholm Boy Tallose Bredebro Broager Storstrems amt Christiansfeld Fakse Gram Fladsa Grasten Holeby Haderslev Holmegard Hojer Hajreby Lundtoft Langebmk Lagumkloster Maribo Nordborg Man Narre Rangstrup Nakskov Redding Nykebing- Falster Radekro Nysted Skmrbmk Nmstved Sundeved Narre Alslev Sydals Prmsta Sonderborg Ravnsborg Tingley

86 80 Tabel 6.8. Kommunernes selskabsskatteprovenu (fortsat) Corporation tax revenues of municipalities (continued) Lb.- n r. Kommuncns navn Lb.- n r. Kommuncns navn kr. 000 kr.. Tender Langá Vojens Mariager Abenrá Midt -Djurs 9 8. Narhald 5 7 Ribe amt Narre Djurs Billund Odder Blábjerg Purhus BlAvandshuk Randers Bramming Rosenholm Brarup Rougse Esbjerg Ry Fane Rende Grindsted Samse Helle Silkeborg Hoisted Skanderborg Ribe Sanderhald Varde Them Vejen Arhus Olgod Viborg amt Vejle amt Bjerringbro Brædstrup Fjends Berkop Hanstholm Egtved Hvorslev Fredericia Karup Gedved Kjellerup Give Morse Hedensted Maldrup Horsens Sallingsund Jelling Skive Juelsminde Spottrup Kolding Sundsere 8 7. Lunderskov Sydthy Narre Snede Thisted Torring -Uldum Tjele Vamdrup Viborg Vejle Alestrup Ringkebing amt Nordjyllands amt Aulum -Haderup Arden Brande Brovst Egvad Branderslev Horning Dronninglund Holmsland Farce Holstebro Fjerritslev Ikast Frederikshavn Lemvig Hadsund Ringkebing Hals Skjern Hirtshals Struer Hjerring Thyboren- Harboare Hobro Thyholm lain Treheje Legster Ulfborg -Vemb Lokken -Vrá Videbæk Nibe Vinderup Nerager Askov Pandrup Sejlflod Arhus amt Sindal Ebeltoft Skagen Galten Skerping Gjern Stovring Grená Sæby Hadsten Abybro Hammel Alborg Hinnerup Ars Horning

87 7. Ejendomsbeskatningen 8 7.a. Grundlaget for ejendomsbeskatningen Grundlaget for ejendomsbeskatningen er den senest foretagne offentlige vurdering inden skatteárets begyndelse. Bestemmelserne om vurdering findes i lov om vurdering of landets faste ejendomme, lovbek. nr. 5 of. juni 98. Almindelige vurderinger gennemfores hvert. ár. I tiden herimellem gennemferes árlige omvurderinger of ejendomme, hvor der er foretaget om- og nybygninger, hvor ejendomme er blevet opdelt eller sláet sammen osv. Herudover kan ejeren af en ejendom under visse forudsatninger forlange ejendommen vurderet udenfor de almindelige vurderingsterminer. Ud over de almindelige vurderinger hvert. ár samt ársomvurderingerne m.v. foretages der fra og med 98 en ársregulering for alle ejendomme. Disse árlige reguleringer skal bl.a. hindre de hid - tidige store spring ved de almindelige vurderinger. Reguleringen foretages af Statsskattedirektoratet maskinelt ved hjælp af reguleringssatser fastsat af Ligningsrádet. Satserne er fastsat særskilt for forskellige ejendomsstorrelser og -typer og for forskellige geografiske omráder og skal afspejle andringen i prisforholdene for faste ejendomme siden seneste almindelige vurdering. Reguleringssatserne pr.. april 98 lá for ejendomsvardierne i intervallet 0,80-,00 og for grundværdierne pá 0,90 for samtlige ejendomstyper bortset fra særskilt vurderede skove og plantager. Pr.. april 98 ligger reguleringssatserne generelt lavere end i 98. Reguleringssatserne for ejendomsværdierne ligger alle i intervallet 0,70 -,00, mens reguleringssatserne for grundværdierne typisk ligger pá 0,80 eller 0,75. Reguleringen foretages pá baggrund af de prioriterede verdier og resultatet omregnes herefter til kontantværdi. Princippet bygger pá, at en ejendoms værdi i prioriteret stand kan.opfattes som en kontantvardi plus et kurstab. Pá basis af salgsoplysninger og kursniveau omregnes det prioriterede vurderingsresultat maskinelt. Omregningen foretages af Statsskattedirektoratet under anvendelse af omregningsfaktorer, der er fastsat af Ligningsrádet. Der er fastsat forskellige omregningsfaktorer for ejendomme af forskellig art og geografisk beliggenhed, men for den enkelte ejendom skal der benyttes samme omregningsfaktor for grundværdi, bygningsvardi m. m. Nár der ses bort fra offentlige ejendomme lá omregningsfaktorerne pr.. april 98 alle i intervallet 0,65-0,79, mens faktorerne pr.. april 98 generelt ligger h jere, nemlig i intervallet 0,78-0,90 (bortset fra visse offentlige ejendomme, hvor faktoren i begge ár er 0,97). Ifelge vurderingsloven skal alle ejendomme undtagen visse i loven nærmere opregnede ejendomstyper (kirker og kirkegárde, gader og veje, befæstningsanlag, jernbane -, havne- og lufthavnsanlæg m.v.) vurderes. En del vurderede ejendomme er dog fritaget for den almindelige ejendomsbeskatning. Dette gælder sáledes bl. a. kongelige slotte, fremmede staters ambassader og konsulater, fredede ejendomme m.v. Endvidere er statens og kommunernes ejendomme fritaget for grundskyld - men kan eventuelt pálignes dækningsafgift. Disse ejendomsskattefritagelser efter den kommunale ejendomsskattelovs 7 kan kommuner og amtskommuner supplere ved efter lovens 8 at fritage bl. a. skoler, hospitaler og institutioner, idratsanlag, el -, gas -, vand- og varmeværker m.v. for kommunal grundskyld. Ved vurderingerne ansættes ejendomsværdien, der er værdien af den faste ejendom i sin helhed. Herudover ansættes grundværdien forstáet som værdien of grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyntagen til beliggenhed og beskaffenhed og til en i okonomisk henseende god anvendelse. Forskellen mellem ejendomsværdi og grundværdi benavnes forskelsværdi, og indeholder derfor isar bygningsværdien. Herudover ansættes ved vurderingen et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. Fradraget kan gives i det omfang, forbedringerne má antages at virke værdiforo- gende pá grundværdien, men má ikke overstige ejerens udgifter ved forbedringernes foretagelse. Fradraget kan gives i op til 0 ár efter at forbedringerne er foretaget, for skove dog 60 ár. 7.b. Primaerkommunerne Bestemmelserne om udskrivning of ejendomsskatter til primærkommunerne findes i den kommunale ejendomsskattelov, lovbek. nr. 88 af 8. august 979 med senere andringer. Grundskyld Efter disse bestemmelser kan der i alle primarkommuner udskrives grundskyld of ejendommenes grundværdier efter fradrag for forbedringer og fritagelser. Der eksisterer ikke nogen grano for de primarkommunale grundskyldpromillers sterrelse bortset fra en bestemmelse om, at promillen ikke kan fastsattes lavere end 0 i kommuner, der ved beregningen af den kommunale indkomstskat anvender en sá hej udskrivningsprocent, at mindst én skatteyder i kommunen ved den senest foretagne beregning af slutskat har opnáet nedsættelse af statsindkomstskatten efter octet skr skatteloft«pá 7 pct. i udskrivningslovens, stk., jf. kapitel 5.c. Denne regel galder dog ikke, hvis udskrivningsprocenten for det kalenderár, hvori ejendomsskatteáret begynder, er fastsat til en sádan sterrelse, at ingen skatteyder vil kunne komme end under skatteloftsregelen for det págaldende indkomstár. For 98, hvor de statslige udskrivningsprocenter pá skalaens sidste trin udger i alt,95, kan denne regel derfor trade i funktion i de kommuner, hvor summen af den primarkommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent udger mindst 8,, hvis kommunen samtidig er blandt de 8 kommuner, der náede skatteloftet i 98. I alt kommuner er herefter for 98 tvunget til at fastsatte den primarkommunale grundskyldpromille til mindst 0. Fra og med skatteáret 98 er der foretaget visse lempelser i den kommunale ejendomsskattelov, jf. lov nr. 8 af 0. juni 98. For det ferste er der tale om en lempelse for parcel- og rakkehusejendomme tilherende almennyttige boligselskaber eller andelsboligforeninger, idet grundskylden for disse ejendomme i skatteárene 98, 98 og 98 kun skal svares med henholdsvis 55 pct., 70 pct. og 85 pct. af den i kommunen gældende grundskyldpromille (lovens 8 A). Herudover indforer lovens nye 8 B for beboelsesejendomme med et grundareal ikke over 800 m et loft over den eventuelle stigning i den primer- og amtskommunale grundskyld i skatteárene 98-85, idet den eventuelle árlige stigning begranses til hejst kr. pr. m (i Kobenhavn og Frederiksberg hejst kr.). Der ydes dog kun nedsættelse af grundskylden med det beleb, hvormed den Adige stigning overstiger 00 kr. (i Kobenhavn og Frederikberg 800 kr.). Denne nedsættelse ydes dog ikke til de ovenfor nævnte parcel- og rakkehuse. Nedsattelsesregelen skal ses i sammenhæng med indferelsen af»byggeretsvardiprincippet«ved den 7. almindelige vurdering, idet dette princip har betydet en stor stigning i grundværdier for en del mindre ejendomme. Ejendomsskyld Ejndomsskylden til primarkommunerne er fikseret og under aftrapning. Den svares i 98 og 98 med /7 af den for 960/6 galdende ejendomsskyldpromille af ejendommens fikseringsværdi, der er den værdi, af hvilken der beregnedes ejendomsskyld i skatteáret 960/ 6, og som byggede pa ejendommenes forskelsvardi. Aftrapningen indledtes i 965/66 med en nedsættelse af promillerne med '/7 og er fortsat i 970/7, 97/75, 978 og 98 med yderligere nedsættelser pá hver /7 (af den oprindelige ejendomsskyldpromille). Aftrapningen skal efter loven fortsætte med /7 efter

88 8 hver almindelige ejendomsvurdering og vare tilendebragt efter 9. almindelige vurdering. Dækningsafgift a. Offentlige ejendomme. I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skai udskrives dækningsafgift af offentlige ejendomme, der efter vurderingslovens 7 er fritaget for at svare kommunal grundskyld. Dækningsafgiften af grundvardien svares med halvdelen af den kommunale grundskyldpromille, dog hejst 0 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien fastsattes frit af kommunalbestyrelsen, dog hejst til 5 promille. b. Forretningsjendomme. Primarkommunerne har endvidere adgang til at udskrive dakningsafgift af forretningsejendomme m.v. Dækningsafgiften svares kun af forskelsværdien. Promillen fastsattes frit af kommunalbestyrelsen, dog hejst til 0. Fra og med 98 svares dakningsafgiften kun af den del af forskelsværdien, der overstiger kr. 7.c. Amtskommunerne Bestemmelserne om udskrivningen af amtskommunale ejendomsskatter i skatteáret 98 findes dels i lovbek. nr. 88 af 8. august 979 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og dels i lovbekendtgerelse nr. 5 af 0. oktober 97 om udskrivning af skat til amtskommunen. Grundskyld Den generelle regel om udskrivning af amtskommunal grundskyld er, at amtskommunerne efter fradrag af eventuel dækningsafgift af offentlige ejendomme og en forlods udskrivning af grundskyld pa promille skal udskrive halvdelen af skattebehovet som grundskyld og halvdelen som indkomstskat, idet grundskyldpromillen dog ikke m& overstige 0. Fra og med skatteáret 978 har den amtskommunale grundskyldpromille imidlertid varet reguleret gennem en sarlig lovgivning. Promillen var diodes for skatte &rene fastsat til 5, og ved lov nr. 8 af 0. juni 98 om udskrivning af amtskommunal grundskyld for skatte &rene er det bestemt, at grundskyldpromillen i disse Ar skal udgere henholdsvis,, og 0. De ovenfor under afsnit b. navnte lempelser efter ejendomsskattelovens 8 A og 8 B galder ogs& for den amtskommunale grundskyld. Af den amtskommunale grundskyld skal et beleb svarende til, (til og med 98,5) promille af grundvardien for landbrugsejendomme, gartnerier, planteskoler og frugtplantager overferes til statskassen. Hermed overferes omkring 0 mill. kr. Arligt, der anvendes til forskellige erhvervsekonomiske foranstaltninger indenfor landbrugserhvervet m.v. Dækningsafgift Ligesom primarkommunerne kan amtskommunerne udskrive dækningsafgift af grundvardien og forskelsværdien af offentlige ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld. Dækningsafgiften af grundvardien svares med halvdelen af den amtskommunale grundskyldpromille, dog hejst 0 promille. Promillen af forskelsværdien fastsattes frit af amtsrádet, dog hejst til,75. I de senere Ar har samtlige amtskommuner valgt at udskrive dakningsafgiften med de maksimale satser. Kebenhavns og Frederiksberg kommuner, der falder udenfor den amtskommunale inddeling, kan hejst udskrive dakningsafgiften af grundvardien med 0 promille plus halvdelen af den amtskommunale grundskyldpromille, mens dakningsafgiften af forskelsværdien hejst ma udgere 8,75 promille. Amtskommunerne kan ikke udskrive dækningsafgift af forretningsejendomme. 7.d. Staten Ejendomsskyld Bestemmelserne herom findes i lovbekendtgerelse nr. 8 af 0. april 970 om ejendomsskyld.til staten. Ligesom til kommuerne er ejendomsskylden fikseret og under aftrapning, og reglerne for kommuner og stat er identiske, bortset fra at fikseringstidspunktet for statsejendomsskylden er 956/57. 7.e. Lin til betaling af ejendomsskatter Ifelge den til og med 98 galdende lov om lin til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rakkehuse, lovbek. nr. 9 af. august 978, kunne kommunalbestyrelsen i primærkommunerne yde personer, der var fyldt 65 ár og hvis ekonomiske forhold m.v. efter kommunalbestyrelsens skein talte herfor, lan til betaling af ejendomsskatterne. Lánebelebene forrentedes med en &rlig rente, der lá pct. over Nationalbankens diskonto, og renter blev tilskrevet I &nebelebet ved &rets udgang. Fra og med 98 andredes reglerne, sáledes at alle 65 -&rige - uanset ekonomiske forhold - nu har ret til lanene. Samtidig kan ogsa folke -, enke- og invalidepensionister samt modtagere af invaliditetsydelse IA disse lan - ogsa rely om de ikke er fyldt 65 Ar. Mens lanene hidtil kun kunne ydes til ejere af parcel- og rakkehuse, kan der nu gives lan ogsa til ejerlejligheder, sommerhuse m.v. LAnebelebene, ravel nye som tidligere ydede, forrentes fra og med 98 med 8 pct. Arligt. Mens primærkommunerne efter de hidtil gal - dende regler ydede det samlede lin og ud af &neprovenuet umiddelbart dakkede ogsa de amtskommunale og de statslige ejendomsskatter, yder ogsa amtskommunerne - gennem primærkommunerne - efter de nye regler deres del af det samlede lan. Nu, som tidligere, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at laneordningen udvides til ogsa at omfatte vej- og kloakudgifter m.v. Reglerne findes i lov nr. 0 af 8. maj f. Tabellerne Opgerelserne for 98 bygger pa kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik om de udskrevne ejendomsskatter m.v., mens opgerelserne for 98 bygger pa kommunernes indberetninger til Kommunernes Landsforening efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efter&ret 98. Om enkelte af tabellerne skai i evrigt bemarkes felgende: I Label 7.. udgeres forskellen mellem pa den ene side de afgiftspligtige grundvardier, og p& den anden side ejendomsvardi + forskelsvardi, af fradragene for forbedringer, fritagelser m.v. De amtsvise gennemsnit samt landsgennemsnittet of grundskyld - promillerne i Label 7.5. er for skatteáret 98 beregnet pa grundlag af de samlede afgiftspligtige grundvardier eksklusive grundvardien for ejendomme omfattet af lovens 8 A (tat -lavt socialt byggeri) og den tilsvarende grundskyld for nedslag efter 8 B. For 98 er gennemsnittene beregnet som den samlede budgetterede grundskyld efter lempelser og nedslag divideret med den samlede beregnede afgiftspligtige grundvardi, idet den beregnede afgiftspligtige grundvardi, jf. tabel 7.0., svarer til den samlede budgetterede grundskyld divideret med den almindelige grundskyldpromille. Denne lidt forskellige beregningsmetode for de Ar har dog kun en yderst begranset betydning for de beregnede gennemsnitstal. I tabel 7.8. er den samlede grundskyld til henholdsvis primarog amtskommuner opgjort efter lempelser og nedslag. Inkluderet i den amtskommunale grundskyld er grundskyldsbelebet vedrerende landbrugsejendomme, der overferes til statskassen, jf. kolonne. I tabel 7.9. er de amtskommunale grundskyldsprovenuer opgjort efter nedslag og lempelser og efter overfersel of beleb til statskassen vedrerende landbrugsejendomme. Tallene for 98 er det budget - terede grundskyldsprovenu.

89 I label 7.0. er den opgjorte afgiftspligtige grundværdi i 98 den afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme, mens tallet for 98 er beregnet ved at dividere det budgetterede grundskyldsprovenu med grundskyldpromillen. Da grundskylden for visse ejendomme er reduceret, medfarer denne beregningsmetode et lidt andet resultat end den for 98 benyttede. Forskellen er dog yderst begraenset. De afvigende opgarelsesmetoder, der er benyttet for 98 i tabel 7.5. og 7.0., skyldes praktiske omstændigheder i for - bindelse med kommunernes indberetning af budgetoplysninger m.v. 8 Tabel 7.. Oversigt over de forskellige ejendomsskatter i skatteiret 98 (og 98) The different types of taxes on real property in the fiscal year 98 (and 98) Ejendomsskatter til Prima-rkommunerne Amtskommunerne Staten A. Ejendomsværdi B. Forskelsværdi (A=C) a. Fikseret ejendomsskyld, /7 af 960/6-niveauet b. Dækningsafgift af off. ejendomme - maks. 5 promille' c. Dækningsafgift af forretningsejendomme (bundgra nse pi kr.) - maks. 0 promille b. Dækningsafgift af off. ejendomme - maks.,75 promille. C. Grundværdi.. a. Fikseret ejendomsskyld, /7 af 956/57-niveauet.. D. Grundforbedringer m.v.... E. Fritagelser efter 7 d. Dækningsafgift af off. ejendommes grundværdi - maks. 0 promille d. Dækningsafgift af off. ejendommes grundværdi - maks. 6 promille F. Fritagelser efter 8... G. Afgiftspliggtigrundværdi (C-D-E Heraf: Grundværdi af tæt-lavt almennyttigt byggeri Grundværdi af evrige ejendomme Heraf: Landbrugsejendomme m.m. Kobenhavn og Frederiksberg: 8,75 promille Kobenhavn og Frederiksberg: 6 promille (i 98: 5 promille) e. 70 pct. af grundskyldpromillen f. almindelig grundskyld. e. 70 pct. of grundskyldpromillen ( = 8, promille) f. almindelig grundskyld - promille Heraf: g., promille af grundværdien overferes til statskassen g. andel af den amtskommunale grundskyld svarende til, promille af grundværdien 98: 85 pct. ` 98: promille. TRANSLATION - HEADING, Columns -: taxes on real property payable to; : municipalities; : counties; : central government. - Fawn- COLUMN, A: property value; B: buildings value; C: land value; D: land improvements; E: 7 exemptions; F: 8 exemptions; G: taxable land value (of which: land value of low, densely built non -profit housing properties; land value of other properties; of which farms etc.). - Other: a: fixed tax on property, /7 of the 960 /6 tax level; b: reimbursement duty on public properties; c: reimbursement duty on business properties; d: reimbursement duty on land value of public properties; e: 70 per cent of land tax rate; f: ordinary land tax; g: share of county tax transferred to central government....

90 8 Tabel 7.. Ejendomsvurderinger og -beskatning. Hele landet 98 og 98 Valuation and taxation of real property. Denmark, total, 98 and 98 Kobenhavn og Frederiksberg Primmrkommuner Ovrige 98 Amtskommuner I. Antal ejendomme II. Grundlag for ejendomsbeskatningen' A. Ejendomsværdi B. Forskelsværdi (A=C) C. Grundværdi D. Grundforbedringer m v E. Fritagelser efter F. Fritagelser efter G. Afgiftspligtig grundværdi (C _ D - E - F) Heraf:. Grundværdi af tæt-lavt almennyttigt boligbyggeri Grundværdi vedrrarende landbrugsejendomme m.m mill. kr. Staten I alt III. Ejendomsbeskatning a. Ejendomsskyld 6 58 b. Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi c. Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi d. Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi e. Grundskyld i alt Heraf:. Grundskyld af tæt-lavt almennyttigt boligbyggeri Nedsaettelser efter 8 B = ±. Grundskyldsbeleb af landbrugsejendomme m.m. (overferes til statskassen). 8 8 a -e. Ejendomsskatter i alt Kontantværdier. Den afgiftspligtige grundværdi for Kobenhavn og Frederiksberg samt amtskommunerne. TRANSLATION - HEADING: 98; 98; percentage increase from 98 to 98; : Kobenhavn and Frederiksberg; : other municipalities; : counties; : central government; 5: total. - FRONT COLUMN: I: number of properties; II: valuation (public assessment); A: property value; B: buildings value; C: land value; D: land improvements, etc.; E: exemptions under section 7; F: exemptions under section 8; G: taxable land value; of which: : land value of low, densely built non -profit housing properties; : land value of farms, etc.; III: taxation; a: fixed tax on properties; b: reimbursement duty on public properties (buildings, only); c: reimbursement duty on business properties (buildings only); d: reimbursement duty on public properties (land only); e: land tax total; of which: : land tax on low, densely built non -profit housing properties; : "section 8 B reductions "; : share of land tax on farms etc., transferred to central government; a -e: real property taxes, total.... Tabel 7.. Den samlede ejendomsbeskatning fordelt ph skattearter 975/76-98 Total taxation of real property, by type of tax 975/ /76 976' 977 mill. kr. Hele landet Fordelt pá skattearter:. Grundskyld a. primærkommunerne b. amtskommunerne Ejendomsskyld a. primaerkommunerne b. staten Dækningsafgift af off. ejendom a. primærkommunerne b. amtskommunerne Dækningsafgift af forr. ejendom (kun primærkommunerne) ANM. For 98 budgetterede beleb, de evrige ár udskrevne skatter. For perioden. april 976 til. december 976. s Heraf statsgrundskyld af landbrugsejendomme 6 mill. kr. " Inklusive grundskyldsbeleb vedrerende landsbrugsejendomme m.m., der overferes til statskassen. TRANSLATION - FRONT COLUMN, Hele landet: Danmark, total; Fordelt, etc.: broken down by type of tax; : land tax; : fixed tax on property; : reimbursement duty on public properties; : reimbursement duty on business properties (municipalities only); primærkommunerne: municipalities; amtskommunerne: counties; staten: central government

91 - 85 Kobenhavn og Frederiksberg Primærkommuner 0vrige 98 Procentvis ændring Amtskommuner Staten mill. kr. I alt 5 Primærkommuner Kobenhavn og Frederiksberg 0vrige Amtskommuner Staten I alt Pct. 0, 0,9 0,9 0, ,7,,. =, ,5,0,0. =, ,9 7,6 7,6. _7, ,7,0,0., , 9,9 9,9. = 9,5 9 6,9 9,9 +, , 7,9 +7,9. +8, , 0,0 0,0 7, , ,9 6, 7, 5, ,8 7,8 7,7 5, , 6,5. 8, ,, +6,7 9, ,8 0, +,6. 7, , 6,7,6, , 6, ,7 0, i-, +7, + 6,

92 . 86 Tabel 7.. Grundlaget for ejendomsbeskatningen i skatteiret 98 The basis for taxation of real property in the fiscal year 98 Laber. Kommunens navn Antal ejendomme Ejendomsvmrdi Forskelsværdi mill kr. Afgiftspligtig grundværdi til Kommunen Amtskommunen Hele landet Kobenhavn Frederiksberg Hele landet ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg Kobenhavn amt Albertslund Ballerup Brendby Drager Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Hoje Tástrup Ishoj Ledoje-Smerum Lyngby-Tárbmk Rodovre Sollerod Tárnby Vallensbmk Vmrlose Frederiksborg amt Allerod Birkerod Farum Fredensborg- Humlebmk Frederikssund Frederiksvmrk Grassed- Gilleleje Helsinge Helsingor Hillerod Hundested Hersholm Jmgerspris Karlebo Skibby Skmvinge Slangerup Stenlese lstykke Roskilde amt Bramsnms Greve Gundso Hvalse Koge Lejre Ramse Roskilde Skovbo Solrod Valle Vestsjællands amt Bjergsted Dianalund Dragsholm Fuglebjerg Gorlev Hashej Haslev Holbmk Hvidebmk TRANSLATION - HEADING, Column : number of properties; : property value; : buildings value; -5: taxable land value for; : municipality; 5: county. - FRONT COLUMN, Hele landet: Denmark, total; amt: county.

93 - 87 Tabel 7.. Grundlaget for ejendomsbeskatningen i skattehret 98 (fortsat) The basis for taxation of real property in the fiscal year 98 (continued) Lobenr. Kommuncns navn Antal ejendomme Ejendomsvardi Forskelsvardi mill. kr. Afgiftspligtig grundværdi til Kommunen Amtskommunen 0. Hong Jernlose Kalundborg Korsar Nykebing -Rervig Ringsted Skarlsker Slagelse Sore Stenlille Svinninge Tornved Trundholm Tallose Storstrams amt 7 08 ' Fakse Fladsi; Holeby Holmegird Hejreby Langeba:k Maribo Men Nakskov Nykebing-Falster Nysted Naestved Narre Alslev Presto Ravnsborg Rudbjerg Redby Rennede Sakskebing Stevns Stubbekebing Susa Sydfalster Vordingborg Bornholms amt Allinge -Gudhjem Hasle Nekso Bonne Akirkeby Fyns amt Assens Bogense Broby Egebjerg E'by F &borg Glamsbjerg Gudme Harby Kerteminde Langeskov Marstal Middelfart Munkebo Nyborg Narre Aby Odense Otterup Ringe Rudkebing Ryslinge Svendborg Sydlangeland Senderse

94 88 Tabel 7.. Grundlaget for ejendomsbeskatningen i skatteàret 98 (fortsat) The basis for taxation of real property in the fiscal year 98 (continued) Lebenr. Kommunens navn Antal ejendomme Ejendomsværdi Forskelsværdi mill. kr. Afgiftspligtig grundværdi til Kommunen Amtskommunen 5 5. Tommerup Tranekær Ullerslev Vissenbjerg feraskabing Vrbæk AArslev Arup Senderjyllands amt Augustenborg Bov Bredebro Broager Christiansfeld Gram Grasten Haderslev Hejer Lundtoft Legumkloster Nordborg Narre Rangstrup Redding Radekro Skærba k Sundeved Sydals Sonderborg Tingley Tender yojens Abenra Ribe amt Billund Blabjerg Blavandshuk Bramming Brerup Esbjerg Fana Grindsted Helle Hoisted Ribe Varde Vejen lgod Vejle amt Brædstrup Berkop Egtved Fredericia Gedved Give Hedensted Horsens Jelling Tuelsminde olding Lunderskov Narre Snede Tarring -Uldum Vamdrup Vejle Ringkebing amt Aulum Brande Egvad Horning Holmsland Holstebro

95 Tabel 7.. Grundlaget for ejendomsbeskatningen i skatteàret 98 (fortsat) The basis for taxation of real property in the fiscal year 98 (continued) Lebenr. Kommunens navn Antal ejendomme Ejendomsværdi Forskelsværdi mill kr. Afgiftspligtig grundværdi til Kommunen Amtskommunen 7. Ikast Lemvig Ringkobing Skjern Struer Thyboren-Harboere Thyholm Treheje Ulfborg-Vemb Videba:k yinderup Askov Arhus amt Ebeltoft Galten Gjern Grena Hadsten Hammel Hinnerup Horning Langa Mariager Midt -Djurs Norhald Narre Djurs Odder Purhus Randers Rosenholm Rougso Ry Ronde Samse Silkeborg Skanderborg Sonderhald Them Arhus Viborg amt Bjerringbro Fends Fjends I-Ianstholm Hvorslev Karup Kjellerup MOTS Meldrup Sallingsund Skive Spettrup Sundsere Sydthy Misted T'ele Viborg l estrup Nordjyllands amt Arden Brovst Brenderslev Dronninglund Farce F'erritslev Frederikshavn Hadsund Hals Hirtshals Hjerring Hobro Laese Logstur S 89

96 90 Tabel 7.. Grundlaget for ejendomsbeskatningen i skatteiret 98 (fortsat) The basis for taxation of real property in the fiscal year 98 (continued) Labenr. Kommunens navn Antal ejendomme Lokken-Vri Nibe Narager Pandrup SejlElod Sindal Skagen Slumping Stavring $888 aeby bybro lborg rs Ejendomsvserdi Forskelsvmrdi mill. kr. Afgiftspligtig grundværdi til Kommunen Amtskommunen

97 9 Tabel 7.5. Udskrivningspromiller.' Ejendomsbeskatningen 98 og 98 Tax rates (per 000) for taxation of real property. 98 and 98 Lobenr. Kommunens navn 98 Ejendomsskatter til primaerkommunerne. Grundskyld Dakningsafgifter af offentlige ejendomme Da kningsafgift af forretningsejendomme 98 Hele landet gennemsnitligt,,69 of grundvaxdi af forskelsvaerdi 98 5 promille Samlede ejendomsskatter i Qromille af ejemdomsvaerdien ,8 Kobenhavn 55,00 55,00 6,00 5,50 8,75 8,75 0,00 0,00 5,9 Frederiksberg 6,00 6,00 6,00 5,50 8,75 8,75 0,00 0,00 9, Hele landet ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg 0,5 0, , ' Kebenhavns amt 9,8, ,5. Albertslund,00,00 0,00 0,00 5,00 5,00 0,00 0,00,8. Ballerup,00,00 6,50 6,50 5,00 5,00 0,00 0,00 8,9. Brondby 5,00 5,00 7,50 7,50 5,00 5,00 0,00 0,00 9,8. Dragor 0,00 0,00-5,00-5,00 0,00 0,00 5, 5. Gentofte,0,0,60,60 5,00 5, ,6 6. Gladsaxe,00,00 6,00 6,00 5,00 5,00 0,00 0,00 9,0 7. Glostrup 7,00 7,00 8,50 8,50 5,00 5,00 0,00 0,00 0,0 8. Herlev 0,00,00 5,00 7,00 5,00 5,00 0,00 0,00 7,5 9. Hvidovre,0,0 6,70 6,70 5,00 5,00 0,00 0,00 0,0 0. Hoje Tástrup,00 7,50 6,00 8,75 5,00 5,00 0,00 0,00 6,8. Ishaj 7,0 6,90 8,60 8,5 5,00 5,00 0,00 0,00 8,0. Ledaje-Smarum 7,70 7,0,80 0,00 5,00 5,00 0,00 0,00 5,. Lyngby-Tárbaek 7,00 7,00,50,50 5,00 5,00 0,00 0,00 8,8. Rodovre,0,0 6,70 6,70 5,00 5,00 0,00 0,00 9,8 5. Sallerad,70,0 6,85 6,70 5,00 5,00 5,00 5,00 0, 6. Tirnby 5,00 7,00,50,50 5,00 5,00 0,00 0,00 6, 7. Vallensbæk,60,90 7,0 6,95 5,00 5,00 0,00 0,00 7,8 8. Va rlase,00,00 6,00 6,00 5,00 5,00 0,00 0,00 8,5 Frederiksborg amt,0, ,0. Allerod 0,90 0,90 5',. 5,5 5,5 5,00 5,00 7',5. 7,50 7,50 9,. Birkerod 9,0 9,0,65,70 5,00 5,00 0,00 0,00 9,7. Farum 9,00 9,00 9,50 0,00 5,00 5,00 6,00 6,00 0,. Fredensborg-Humlebæk 7,50 8,50,75,5 5,00 5, , 5. Frederikssund 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 0,00 0,00 7,0 6. Frederiksværk,60,80 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00,8 7. Græsted-Gilleleje,0,50 6,0 6,5 5,00 5,00 0,8 8. Helsinge 0,80 0,60 5,0 5,0,60, ,0 9. Helsingor,0 6,0 6,55 8,5 5,00 5,00 0,00 0,00 9, 0. Hillerad 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 0,00 0,00 8,. Hundested,00,00 7,00 7,00 5,00 5,00 5,00 5,00 0,. Harsholm,00,00 6,00 6,00 5,00 5,00 0,00 0,00 9,7. Jægerspris 8,00 8,00 9,00 9,00-5,00 0,00 0,00,0. Karlebo 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 0,00 0,00 6,6 5. Skibby,00,00 6,50 6,50 5,00 5,00-8, 6. Ska:vinge,00,00,00,00 5,00 5,00,00,8 7. Slangerup,00, 0,00 0,67,75,75,9 8. Stenlose 5,05 5,00,5,50 5,00 5,00 5,6 9. 0lstykke 5,70 5, ,8 Roskilde amt 9,67 0, ,. Bramsna:s 7,00 7, ,6. Greve,0,00 6,60 6,60 5,00 5, ,. Gundsa 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5, ,8. Hvalsa 0,00 0,00 5,00,50,50,50,50,50 6,0 5. Kage 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00-0,00 5,9 6. Lejre 5,0 5,0,55,50 5,00 5,00 - -,8 7. Ramsa , 8. Roskilde,00 6,00 6,00 8,00 5,00 5,00 0,00 0,00 7, 9. Skovbo,00,50,50 0,75 5,00 5,00 - -,8 0. Solrad 0,00 8, ,. Vallo,00,00,00-5, , For samtlige amtskommuner udgjorde grundskyldpromille, dækningsafgiftspromille al offentlige ejendommes grundva^rdi og drekningsafgiftspromille af offentlige ejendommes forskelsværdi i 98 henholdsvis,0, 6,0 og,75. De tilsvarende promiller for 98 er for samtlige amtskommuner henholdsvis,0, 5,5 og,75. TRANSLATION - HEADING, Columns -8: municipal tax rates; -: land tax; -6: reimbursement duty on public properties; -: on land value; 5-6: on buildings value; 7-8: reimbursement duty on business properties; 9: total real property taxes in per mille of total real property value. Note. For real property taxes levied by counties, the tax rates (per mille) in all counties for laud tax, for reimbursement duty on land value of public properties and for reimbursement duty on buildings value of public properties were respectively,0 and 6,0 and,75 for 98. The corresponding tax rates for 98 are,0 and 5,5 and,75.

98 9 Tabel 7.5. Udskrivningspromiller.' Ejendomsbeskatningen 98 og 98 (fortsat) Tax rates (per 000) for taxation of real property. 98 and 98 (continued) Lebe- Grundskyld Y Ejendomsskatter til primærkommunerne Dæknin saf ifter af offentlige ejendomme g g g Dækningsafgift af forretningslendomme Samlcdc ejendomsskattcr i promille af ejemdomsværdien Kommunens navn nr. al grundværdi af forskelsværdi Vestsjællands amt,6, ,0. Bjergsted,00 5,00 6,. Dianalund ,. Dragsholm 8,90 8,90 9,5 9,5 5,00 5,00 0,. Fuglebjerg ,9 5. Gorlev 9,0 9,0 9,55 9,50 5,00 5,00 8,00 8,00 0,8 6. Hashoj ,7 7. Haslev,00,00 5,50 5,50 5,00 5,00 - -,6 8. Holbæk,00,00 5,50 5,50 5,00 5,00 5,00 5,00 7,0 9. Hvidebæk 6,00, ,0,0 6, 0. Hong 7,00 6,80,50,0 5,00 5,00,9. Jernlose,50,0 5,75 5,65 5,00 5, ,. Kalundborg,0,00 0,00 0,00 5,00 5,00 0,00 0,00 0,0. Korsar,00,00 6,00 6,00 5,00 5,00 0,00 0,00 5,. Nykobing -Rorvig 9,60 9,60 0,00 0,00 5,00 5, , 5. Ringsted,00,00,00,00,00,00,70,70,8 6. Skælskor,0,0,0,0 5,00 5,00 5,00 5,00,5 7. Slagelse 0,00 0,00 5,00 5,00,50, , 8. Sorer 5,60 5,0,80,65 5,00 5,00,0,00,6 9. Stenlille,0, , 0. Svinninge 7,0 7,0 8, ,50 9,60 6,7. Tornved 6,00,00 8,00 7,00 5,00 5,00 6,. Trundholm,50,50 0,00 0,00 5,00 5,00 5,. Tallose,00, , - - Storstrams amt,50, ,7. Fakse,00,00 6,50 6,50 5,00 5,00,00,00 5,8. Fladsá,00,00,50 5,50,50,75 - -,5. Holeby 8,00 0,00-7,5. Holmegárd 0,00 0, , 5. Hajreby,0, , 6. Langebæk,0,0 6,70 6,0 5,00 5,00 5,8 7. Maribo,00,00 0,00 0,00 5,00 5, ,9 8. Men 6,7 6,58,7,9,75,97,75,97 5,0 9. Nakskov 8,00 8,00 9,00 9,00 5,00 5,00,9 0. Nykobing- Falster 8,00 0,00 9,00 0,00 5,00 5,00 5,6. Nysted 7,50 6,50 8,75 8,0 5,00 5,00 7,. Na stved 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,. Narre Alslev 9,50 9, ,7. Præsta 6,00 6,00,00,00,00,00, 5. Ravnsborg,90,00 6,6 6. Rudbjerg,60, , 7. Radby,50,80 0,00 0,00 5,00 5,00 8,0 8. Ronnede,80,0 - -,7 9. Sakskobing 8,0 8,0 9,0 9,0 5,00 5,00 6, 0. Stevns,0,0,05,65 5,00 5,00,8. Stubbekabing,00,00 6,00 6,00 5,00 5, ,0. Susá 6,90 6,70,5,5 5,00 5,00,. Sydfalster 7,0 7,60 8,65 8,80 5,00 5,00 0,. Vordingborg 9,0 9,0,55,65 5,00 5, ,0 Bornholms amt 8,8 8, ,. Allinge-Gudhjem 9,00 6,00,50,00 5,00 5,00,5. Hasle 7,0 7,0,60,60 5,00 5,00 - -,9. Nekse 6,90 6,60,50,0 5,00 5,00,. )tonne 9,00 9,00,50,50 5,00 5,00, 5. Akirkeby,00,00 6,00 6,00 5,00 5,00 - -, Fyns amt 7, 7, ,8. Assens, ,8. Bogense 9,00 9,00,50,50 5,00 5,00 5,00 5,00 5,0. Broby ,6. Egebjerg,00,00 - -, 5. Eiby 7,00 6, ,9 6. Faborg,0,0,0,0,0,0,0,0,5 7. Glamsbjerg - -,8 8. Gudme,0,0 - -, 9. Hárby,0, , 0. Kerteminde 6,00 5,80,00,90 5,00 5,00 8,50 8,50 5,0. Langeskov,00 0, ,6 promille - -

99 Tabel 7.5. Udskrivningspromiller.' Ejendomsbeskatningen 98 og 98 format) Tax rates (per 000) for taxation of real property. 98 and 98 (continued) Labe nr. Kommunens navn 98 Ejendomsskatter til primmrkommunerne Grundskyld Dmkningsa gifter af offentlige ejendomme Dmkningsafgift af forretningselendomme 98 af grundvmrdi af forskelsvmrdi Samlede ejendomsskatter i promille af ejemdomsvmrdien. Marstal ,6. Middelfart,00,00,00,00,00 -,50,50,8. Munkebo,60,50 5,80 5,75 5,00 5,00 0,00 0,00 5, 5. Nyborg 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00,9 6. Nerre Aby,80, , 7. Odense,0,0 5,60 5,60,0,0 9,00 9,00 6, 8. Otterup 8,50 8,0,5,0 5,00 5,00,9 9. Ringe,00,00,50,50 5,00 5,00, 0. Rudkebing,00,50 6,50 6,5 5,00 5,00,9. Ryslinge 0,00 5, ,5. Svendborg 5,00 5,00,50,50 5,00 5,00,8. Sydlangeland 0,00 0, ,7. Senders,00,90,5,50, 5. Tommerup - -,6 6. Tranekaer 9,50 9,00 5,6 7. Ullerslev 0,00 0,00 - -, 8. Vissenbjerg 0,00 5,00,50 -,50, 9. zereskebing 5,00 5,00, 0. girbaek ,0. AArslev,00,00,00,00 5,00 5,00,7. Arup,00, ,5 Senderjyllands amt,9 5,08,9. Augustenborg,00,00,50,50 5,00 5,00 - -,5. Bov,90,90,5,5,0,0 - -,. Bredebro, ,9. Broager,0,0,70,60,70,60 - -,0 5. Christiansfeld 7,50 0,00,75 5,00 5,00 5,00-5,00 5,0 6. Gram,,,, 5,00 5,00 - -, 7. Grásten,5,6,67,68 5,00 5,00 - -,9 8. Haderslev 6,50 6,50,5,5 5,00 5,00 - -,9 9. Hejer 5,70 5,70,85,85 5, ,0 0. Lundtoft,00,00,50,50 5,00 5,00 - -,. Legumkloster,50,50,75,75,75,75 - -,9. Nordborg 7,00 7,00,50 5,00 5,00,00 0,00 0,00 5,. Narre Rangstrup,60,60,80,80,80,80 - -,. Redding,80,80,0,0,0,0 - -, 5. Redekro,70, ,0 6. Skaerbæk,0,0,0,0 5,00 5,00 - -,8 7. Sundeved,0, ,0 8. Sydals 5,0 5,0,70,70 5,00 5,00 - -,5 9. Sonderborg 7,0 7,90,65,95 5,00 5,00 - -, 0. Tingley 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 - -,. Tender,60,60,0,0 5,00 5,00 - -,. Vojens,00,00,00,00 5,00 5,00 - -,0. AAbenrá 5,00 5,00,50,50,90 5,00,0,50, Ribe amt 7,9 8, ,5. Billund,00, ,. Blábjergg,00,00 6,50 6,50 5,00 5,00 5,00 5,00 6,8. Blávandshuk 8,0 8,70 9,5 9,5 5,00 5,00 -,. Bramming , 5. Brerup 5,00 5,00,50,50 5,00 5,00, 6. Esbjerg 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,0 7. Fana 0,00 0,00 0,00 0,00 5,00 5,00,8 8. Grindsted,70,70,5,5 5,00 5,00,9 9. Helle,60, , 0. Hoisted,00,00,00,00 5,00 5,00,. Ribe,60,60,0,0 5,00 5,00,. Varde,00,00,50,50,00,00 - -,6. Vejen 6,00 6,00,00,00 5,00 5,00,00,00,. 0god,00, ,5 Vejle amt 6,78 6, ,6. Braedstrup,60,60,80,80,50,00 - -,. Berkop,60,60,0,0 5,00 5,00,00,00,6. Egtved,0,0,70,70 5,00 5,00 - -,. Fredericia 7,00 7,00,50,50 5,00 5,00 0,00 0,00 5,9 5. Gedved,00,00,00,00 5,00 5,00 - -,7 6. Give - - 5,00 5,00 - -, - - promille 98 9

100 . 8,50 9 Tabei 7.5. Udskrivningspromiller.' Ejendomsbeskatningen 98 og 98 (fortsat) Tax rates (per 000) for taxation of real property. 98 and 98 (continued) Grundsk Y Id Ejendomsskatter til primærkommunerne Daknin saf iller of offentli c ejendomme g g g Lebe- Kommunens navn nr. of grundværdi of forskelsværdi Dækningsafgift af forretningsejendomme Samlcdc cjcndomsskattcr i promillc of ejemdomsværdien Hedensted 5,0 5, ,0 8. Horsens 0,00 9,50 5,00,75 5,00 5,00,00,00 5,5 9. Jelling,0,0,05,05 5,00 5,00,7 0. Juelsminde,0,0,55,55 5,00 5,00 - -,7. Kolding 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00,00,00 5,. Lunderskov,0,0,0-5,00 5,00 0,00 0,00,. Narre Snede - - 5,00 5,00,. Torring -Uldum - -, 5. Vamdrup,00,50,00,75 5,00 5,00 - -,0 6. Vejle 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00,00,00 5, Ringkebing amt 6,7 6,......,6. Aulum -Haderup,50,00,00 5,00,8. Brande ,. Egvad 6,00 6,00,00,00 5,00 5,00,. Herning 6,50 6,00,5,00 5,00 5,00,6 5. Holmsland,00,00 6,00 6,50 5,00 5,00 7,6 6. Holstebro 0,50 0,0 5,5 5,5 5,00 5,00, 7. Ikast 5,00,50,50,75 5,00 5,00,9 8. Lemvig,7,7,7,7 5,00 5,00,8 9. Ringkobing,50,50,70,75 5,00 5,00 - -, 0. Skjern,00,00,00,00 5,00 5,00,. Struer,60,0 5,80 5,60 5,00 5,00,0. Thyboron- Harboore,00,00 6,00 6,00 5,00 5,00,0. Thyholm 5,00 5, ,6. Trehaje 5,00,00,50,50 5,00 5,00, 5. Ulfborg -Vemb 8,00 8,00,00,00 5,00 5,00,9 6. Videbaek , 7. Vinderup 6,50 6,50,5-5,00 5,00, 8. Askov,50,50,5,5 5,00 5,00 - -,9 Arhus amt,5,7 6,5. Ebeltoft,80,0 6,0 6,55 5,00 5,00 8,5. Galten,00,80 5,6. Gjern 8,00 0, ,. Grená 5,90 5,90,95 5,00 5,00,0,0,0 5. Hadsten,0 -,5-5,00 5,00,7 6. Hammel 5,80 0,00,90 5,00,75 -, 7. Hinnerup 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5, 8. Horning 0,00 9,00,7 9. Lang$ 0,00 0, ,0 0. Mariager,00 -,00-5,00 5,00,. Midt -Djurs 8,0 6,0,0,5 5,00 5,00,9. Nerhald,50, ,7. Narre Djurs 8,70 8,70,5,5 5,00 5,00 6,. Odder 8,90 8,80 5,8 5. Purhus,0, ,0 6. Randers 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5, 7. Rosenholm 0,00 0, , 8. Rougse 6,50 6,50,5,5 5,00 5,00,5 9. Ry 5,0 5,70,8 0. Ronde 0,00 0, ,9. Samso 9,00 9,00,50,50,50,50 5,. Silkeborg 7,00 7,00. 8,50 5,00 5,00 7,. Skanderborg 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,5. Sonderhald 5,00, ,7 5. Them 6,00 6,00,00,00 5,00 5,00 - -, 6. Arhus 0,60 9,80 0,00 0,00 5,00 5,00 0,00 0,00 8, Viborg amt 8,6 8, ,. Bjerringbro 0,00 0, ,0. Fiends 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00,7. Hanstholm 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00,. Hvorslev,90, , 5. Karup 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00, 6. Kjellerup ,00 5,00, 7. Morse 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00,6 8. Meldrup 0,00 7, ,9 9. Sallingsund 0,00 9,00 5,00,50 5,00 5,00, 0. Skive 9,00 9,00,50,50 5,00 5,00 - -,8 promille

101 Tabel 7.5. Udskrivningspromiller.t Ejendomsbeskatningen 98 og 98 (fortsat) Tax rates (per 000) for taxation of real property. 98 and 98 (continued) Lebenr. Kommunens navn 98 Ejendomsskatter til primærkommunerne Grundskyld Dækningsafgifter af offentlige ejendomme Dækningsafgift af forretningseendomme 98 of grundværdi af forskelsværdi 98 5 promille 98 e Samlede ejendomsskatter i promille af ejemdomsværdien. Spettrup,0,0 5,60 5,50 5,00 5,00,9. Sundsere,00,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,. Sydthy 5,60 0,00,80 5,00 5,00 5,00,8. Misted 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00, 5. Tele,00,80,0-5,00,0 6. borg 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00,6 7. Allestrup 0,00 0, ,7 Nordjyllands amt,5, ,. Arden 0,00 0,00 -,0. Brovst,00 -,00 5,00 5,00,. Brenderslev 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00,. Dronninglund 8,0 0,00,0 5,00 5,00 5,00,9 5. Farse. 8,00 7,00,00,50 5,00 5,00,6 6. Fjerritslev 5,00 5,00,50,50 5,00 5,00 -,6 7. Frederikshavn,00,60 6,00 5,80 5,00 5,00 5,0 8. Hadsund,00,00 6,00 6,00 5,00 5, ,9 9. Hals,90,0 6,90 7,00 5,00 5,00 0,00 8,00 6, 0. Hirtshals 6,00 7,0 8,00 8,60 5,00 5,00 5,6. Herring 0,00 0,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,. Hobro,80,80,0,0 5,00 5,00,. Laese 8,00 8,00 0,00 0,00 5,00 5,00 0,7. Legator 8,00 7,00,00,50 5,00 5,00, 5. Lekken -Vrß 6,0 6,0 6,0 6. Nibe 7,50 5,60,75,80 5,00 5,60 -,6 7. Nerager 0,00 0,00, 8. Pandrup 7,0 7,0 8,60 8,60 5,00 5,00 9,0 9. Sejlflod,00, ,5 0. Sindal 5,00 5,00,50,50 5,00 5,00 -,7. Skagen 8,00 8,00,00,00 5,00 5,00,. Skerping 6,00 5,00,00,50,75 - -,7. Stevring 9,70 9, ,0. aeby,50,00,5,50,5,5 -, 5. Abybro,00, ,5 6. Iborg 5,00 5,00 7,50 7,50 5,00 5,00 0,00 0,00 7,0 7. Ars,00,00,50,50,00,00 - -, Tabel 7.6. Grundskyldpromille Fordeling af primarkommunerne (ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg) efter de ordinaere grundskyldpromiller Municipalities (excl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of ordinary land tax rate Antal Pct. Antal 0,0 pm ,-,9 pm 0,0-,9 pm ,0-7,9 pm ,0-0,9 pm 66 6,0-,9 pm 5 6,0-6,9 pm 8 7,0-9,9 pm ,0-,9 pm 7,0-5,9 pm 6,0-9,9 pm,0 pm 0 0 I alt TRANSLATION - HEADING, Column : number; : percentage. - FRONT COLUMN: land tax rate (in per mille of land value); I alt: total. Pct. Tabel 7.7. Fordeling af primaerkommunerne (inkl. Kobenhavn og Frederiksberg) efter aendringen af den ordinare grundskyldpromille fra 98 til 98 Municipalities (incl. Copenhagen and Frederiksberg) analysed by size of change in ordinary land tax rate from 98 to 98 "Endring af grundskyldpromille Absolut antal Pct. =,-=6,0 =,-=,0 =,-=,0 9 =,-=,0 5 = 0,-=,0 56 Uændret promille ,-,0,-,0,-,0 0,-,0,-5,0 5,-6,0 0 Tilsammen TRANSLATION - HEADING, Column : number; : percentage distribution. - FRONT COLUMN: change in land tax rate (in per mille of land value); Uændret: unchanged; Tilsammen: total.

102 Tabel 7.8. Udskrevne ejendomsskatter i skatteàret 98 Taxes levied on real property in the fiscal year 98 Lebenr.!Commoner's noun Kommunen Grundskyld til Amtskornmunen Ejcndomsskyld til Kornmunen Staten llækninggsafgift af forretningscjcndommc (kun kommunen) 5 Dækningsafgift af grundværddi for o cjcndommc til Kornmunen kr. Amtskornmunen 7 Dækningsafgift af forskclsværd for off. cjcndommc til Kornmunen 8 Amtskornmunen 8 Udskrcvnc ejendomsskattcr alt 98 0 Grund - skyldsbclebvcdr. landbrugsejendomm< m.m. Hele landet Kobenhavn Frederiksberg Hele landet ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg Kobenhavns amt Albertslund Ballerup Brondby Drager Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Heje Tástrup Ishoj Ledoje-Smorum Lyngby-Tárbæk Redovre Sollerod T$rnby Vallensbæk Varies, Frederiksborg amt Altered Birkered Farum Fredensborg-Humlebæk Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingor Hillered Hundested Horsholm Jægerspris Karlebo Skibby Skævinge Slangerup Stenlese lstykke Roskilde amt Brain ees Greve Gundso Hvalse Koge Lejre Ramso Roskilde Skovbo Solved Valle Vestsjælands amt Bjergsted Dianalund Dragsholm Fuglebjerg Gorky Hashej TRANSLATION - HEADING, Columns l -; land tax for; : municipality; : county; -: fixed tax on property for; : municipality; : central government; 5: reimbursement duty on business properties (for municipality only); 6-7: reimbursement duty on land value of public properties for; 6: municipality; 7: county; 8-9: reimbursement duty on buildings value of public properties for; 8: municipality; 9: county; 0: total taxes levied on real property in 98; I l : share of county tax on farms etc. transferred to central government. -

103 Tabel 7.8. Udskrevne ejendomsskatter i skatteáret 98 (fortsat) Taxes levied on real property in the fiscal year 98 (continued) Lebenr. Kommunens navn Kornmunen Grundskyld til Amtskornmunen Ejendomsskyld til Kornmunen Staten Dækningsafgift af forretningse endomme ( ^un kommunen) 5 Dækningsafgift af grundværddi for ot. ejendomme til Kommunen kr. Amtskornmunen 7 Dækningsafgift af forskelsværdi for off. ejendomme til Kommunen 8 Amtskornmunen 9 Udskrevne ejendomsskatter i alt Grundskyldsbeleb - vedr. landbrugsejendomme m.m. 7. Haslev Holbæk Hvidebæk Hong Jernlase Kalundborg Korser Nykebing-Rervig Ringsted Skælskar Slagelse Sore Stenlille Svinninge Tornved Trundholm Tallese Storstrams amt Fakse Fladsá Holeby Holmegárd Hajreby Langebæk Maribo Men Nakskov Nykebing-Falster Nysted 5 9, Næstved ' Narre Alslev Præsta Ravnsborg Rudbjerg Radby Rannede Sakskebing Stevns Stubbekebing Sus Sydfalster Vordingborg Bornholms amt Allinge-Gudhjem Hasle Neksa Banne Akirkeby Fyns amt Assens Bogense Broby , Egebjerg Elby Faborg Glamsbjerg Gudme Hárby Kerteminde Langeskov Marstal Middelfart Munkebo Nyborg Narre Aby Odense

104 98 Tabel 7.8. Udskrevne ejendomsskatter i skatteiret 98 (fortsat) Taxes levied on real property in the fiscal year 98 (continued) Lebenc Kommunens navn Kommunen Grundskyld til Amtskornmunen Ejendomsskyld ti Kommunen Staten Dækningsafgift af forretningsejendomme (kun kommunen ) 5 Dækningsafgift af ggrundværddi for off. ejendomme til Kornmunen kr. Amtskornmunen 7 Dækningsafgift af forskelsværdi for off. ejendomme til Kornmunen 8 Amtskornmunen 9 Udskrevne ejendoms- i alt 98 0 Grund - skyldsbelebvedr. landbrugsejendomme m.m. 8. Otterup Ringe Rudkebing Ryslinge Svendborg Sydlangeland Senderse Tommerup Tranekar Ullerslev Vissenbjerg Æreskebing rbæk Arslev Arup Senderjyllands amt Augustenborg Bov Bredebro Broager Christiansfeld Gram Grasten Haderslev Hejer Lundtoft Legumkloster Nordborg Narre Rangstrup Redding Redekro Skærbæk Sundeved Sydals Sonderborg Tingley Tender yojens Abenri Ribe amt Billund Blabjerg Blávandshuk Bramming Brerup Esbjerg Fane Grindsted Helle Hoisted Ribe Varde Vejen Olgod Vejle amt Brædstrup Berkop Egtved Fredericia Gedved Give Hedensted Horsens Jelling I Juelsminde Kolding Lunderskov

105 99 Tabel 7.8. Udskrevne ejendomsskatter i skatteiret 98 (fortsat) Taxes levied on real property in the fiscal year 98 (continued) Lebenr. Kommunens navn Grundskyld Ejendomsskyld Dæknings- Dækningsafgift al Dækningsafgift af Grund - til til afgift af grundværdd''i for forskelsværdi for Udskrevne skyldsforretnings- ott. ejendomme til off. ejendomme til ejendoms- beleb - skatter e endomme vedr. i alt landbru s Korn- Amtskorn- Korn- Kom- Statenmu Amtskorn- Korn- Amtskorn- 98 ejendomme munen munen munen en) munen munen munen munen m.m. 5 B Narre Snede Tarring -Uldum Vamdrup Vejle Ringkebing amt Aulum -Haderup Brande Egvad Herning Holmsland Holstebro Ikast Lemvig Ringkebing Skjern Struer Thyboren- Harboare Thyholm Treheje Ullborg -Vemb Videbæk yinderup Askov Arhus amt Ebeltoft Galten Gjern Grand Hadsten Hammel Hinnerup Horning Langa Mariager Midt -Djurs Nerhald Narre Djurs Odder Purhus Randers Rosenholm Rougse Ry Ronde Samse Silkeborg Skanderborg Senderhald Them Arhus Viborg amt Bjerringbro Fjends Hanstholm Hvorslev Karup Kjellerup Morse Meldrup Sallingsund Skive Spettrup Sundsere Sydthy Thisted Tjele yiborg Alestrup kr.

106 00 Tabel 7.8. Udskrevne ejendomsskatter i skatteäret 98 (fortsat) Taxes levied on real property in the fiscal year 98 (continued) Lebenr. Kommunens navn Kornmunen Grundskyld til y Amtskommunen E'endomssk Id y til Kornmunen Staten Dækningsafgift af forretnin s- ejendomme munen) 5 Dækningsafgift af grundværd for off ejendomme til Kornmunen kr. Amtskommunen 7 Dækningsafggift af forskelsværdi for off. ejendomme til Kornmunen 8 Amtskommunen 9 Udskrevne ejendomsskatter i alt 98 0 Grundskyldsbeleb - vedr. landbru s ejendomme m.m. Nordjyllands amt Arden Brovst Brenderslev Dronninglund Farse Fjerritslev Frederikshavn Hadsund Hals Hirtshals Hjerring Hobro Lese Legster Lokken -Vrá Nibe Nerager Pandrup Sejlflod Sindal Skagen Skimping Stevring Sæby Abybro Alborg Ars Tabel 7.9. Amtskommunal grundskyld. 98 og 98' County land tax. 98 and 98 Amtskommune 98 Grundskyldsprovenu' mil. kr. 98 Ændring Kabenhavns 8, 65,0 = Frederiksborg 68,6 5,0 =6 Roskilde 5, 0,7 = Vestsjællands,9 9,0 = Storstrems 96, 90,5 =6 Bornholms,, =8 Fyns 8, 8,9 =6 Sanderjyllands 75,9 70,8 =7 Ribe 67,9 6, =0 Vejle 97,5 90,6 =7,ingkabing 70,8 65,0 =8 Arhus 0,9 9,6 =6 Viborg 60, 50, =7 Nordjyllands 5, 5,5 = Hele landet 88,7 76, =6 Den amtskommunale grundskyldpromille er for alle amtskommuner ved lov fastsat til i 98 og i 98 ` For 98 den udskrevne grundskyld og for 98 budgetterede beleb;tallene er eksklusive grundskyldsbelebet vedrerende landbrugsejendomme, der overferes til statskassen, jf. teksten. TRANSLATION - HEADING, Columns -: land tax; : % change. - Front Column; counties. - NOTE : The county land tax rate was for all counties per mille in 98 and is for all counties per mille in 98. o/u

107 Tabel 7.0. Primaerkommunal grundskyld. 98 og 98 Municipal land tax. 98 and 98 Afgiftspligtig grundvaerdi Grundsky dpromille Grundskyldsprovenu Lobe- Kommuncns navn r' Stigning mill. kr. "Ao mill. kr. I% Hele landet ,, ,5 Kobenhavn ,00 55, , Frederiksberg ,00 6, , Hele landet ekskl. Kobenhavn og Frederiksberg ,57 0, , Kobenhavns amt 55 55,0, ,. Albertslund 0 98,00,00,. Ballerup 5,00, ,5. Brondby ,00 5,00 5,9. Dragar ,00 0, , 5. Gentofte ,0,0 5 6, 6. Gladsaxe 80,00,00 7 8,5 7. Glostrup ,00 7, ,7 8. Herlev ,00,00 7,6 9. Hvidovre 5 6,0,0 0 7,0 0. Hoje Tástrup 8 90,00 7,50 5,7. Ishoj ,0 6,90,6. Ledoje- Smorum 0 7,70 7,0 0,0. Lyngby- Tárbæk ,00 7,00 5,. Rodovre ,0,0 8, 5. Sollerod 89 87,70, , 6. Tárnby ,00 7,00 0 6,6 7. Vallensbek ,60, , 8. Værlose 59 77,00,00,9 Frederiksborg amt 90 99,0,6 7 8,. Allerod 90 0,90 0,90 5 5,9. Birkerod ,0 9,0 6 7,. Farum ,00 9,00 7 8,. Fredensborg- Humlebek 0 0 7,50 8,50 8 9, 5. Frederikssund ,00 0,00 7 8, 6. Frederiksverk ,60,80 7-7, 7. Grassed- Gilleleje 90 90,0,50-0,5 8. Helsinge ,80 0, , 9. Helsingor 79 9,0 6,0 55 6, 0. Hillerod ,00 0,00 9 9,8. Hundested ,00, ,. Horsholm ,00,00,5. Jægerspris ,00 8,00 ± 0,5. Karlebo ,00 0,00 9 9, 5. Skibby 8 8,00, ± 0, 6. Skaevinge 6 69,00,00, 7. Slangerup 56 58,00, _,,8 8. Stenlose ,05 5,00, 9. Olstykke ,70 5,60-0, Roskilde amt ,66 0, ,. Bramsnes ,00 7,00 5,8. Greve 75 07,0,0 0 7,0. Gundso ,00 0,00 7 7,8. Hvalso ,00 0,00 6,7 5. Koge ,00 0,00,6 6. Lejre 0 5 5,0 5,0,5 7. Ramso Roskilde 98 08,00 6,00, 9. Skovbo 59 5,00,50 8,6 0. Solved ,00 8,00 9 -,8. Vallo ,00,00 6,0 Vestsjallands amt 9 6,6,9 7 79,. Bjergsted 96 09,00 5,00 6 0,9. Dianalund Dragsholm ,90 8,90 8 9,8. Fuglebjerg Gm- ley ,0 9,0 9 9,6 6. Hashoj Haslev 0 5,00,00 5 5, ANM. De afgiftspligtige grundvxrdier er for 98 direkte opgjort og for 98 beregnede, jf. teksten i afsnit 7.. Grundskyldsprovenuet er for 98 den udskrevne grundskyld og for 98 det budgetterede. Grundskylden er opgjort efter lempelser og nedslag. TRANSLATION - HEADING, Columns -: taxable land value; -: land tax rate; 5-6: land tax; 7: /I increase. - FRONT COLUMN, Hele landet: all Denmark; amt: county. 0

108 0 Tabel 7.0. Primaerkommunal grundskyld. 98 og 98 (fortsat) Municipal land tax. 98 and 98 (continued) Lebenr. Kommunens navn Afgiftspligtig grundvardi Grundsky dpromille Grundskyldsprovenu Stigning mill. kr. Woo mill. kr. 8. Holbaek 75 5,00, ,8 9. Hvidebæk ,00,00 ±,8 0. Hong 6 7 7,00 6,80,. _lernlose 86 89,50,0 0,0. Kalundborg 80 80,0, ,8. Korsor ,00, ,6. Nykobing ,60 9,60 5 6,7 5. Ringsted 8 80,00,00, 6. Ska:lskor 6 7,0,0,5 7. Slagelse ,00 0,00 0, 8. Soro 0 6 5,60 5,0 -,8 9. Stenlille 69 69,0,0 0,0 0. Svinninge 05 7,0 7,0,7. Tornved ,00,00-8,. Trundholm ,50,50 5 6,6. Tollose 90 80,00,0 + 9,9 Storstrems amt ,50,6 5 7,. Fakse 0 56,00,00 6 6,8. Fladsá 6 65,00,00,9. Holeby ,00 0,00,7. Holmegárd ,00 0,00 -,6 5. Hejreby 8 8,0,50 ± 6, 6. Langebaek 9 8,0,0-5, 7. Maribo 57,00,00 8 8,8 8. Mon ,7 6,58 0, 9. Nakskov 6 6 8,00 8, , 0. Nykobing-Falster ,00 0,00 0 5,5. Nysted 8 7,50 6,50 -,6. Næstved ,00 0,00 5 5,. Narre Alslev 8 9,50 9,0-0,. Praesto ,00 6,00 5,5 5. Ravnsborg 9 97,90,00 -, 6. Rudbjerg 8 86,60, ,0 7. Redby 5,50, ,0 8. Rennede 8,80,0 _ 0,0 9. Sakskobing 9 0 8,0 8,0 5 6, 0. Stevns 0 5,0,0-6,8. Stubbekobing 8 8,00,00,. Sine ,90 6,70 ±,. Sydfalster ,0 7,60,. Vordingborg ,0 9, , Bornholms amt ,8 8,9 0 9,8. Allinge-Gudhjem ,00 6,00-0,5. Hasle 6 7,0 7,0,. Nekso 5 6 6,90 6,60,0. )tonne 5 9,00 9,00 7,6 5. Akirkeby 89 97,00,00,7 Fyns amt , 7, ,6. Assens 06, Bogense ,00 9,00 -,. Broby Egebjerg 70 6,00,00 -,0 5. Eiby 5 6 7,00 6,00 _, 6. More 7 77,0,0,7 7. Glamsbjerg Gudme 5 7,0,0 0, 9. Hárby 86 8,0, ,7 0. Kerteminde 6 0 6,00 5,80 -,9. Langeskov 9 7,00 0,00 ± 0,. Marstal Middelfart 67 69,00,00,5. Munkebo 7 7,60,50 0, 5. Nyborg 6 7 0,00 0,00 5 5,5 6. Narre Aby 95 95,80,80 0,5 7. Odense ' 6 787,0, ,0 8. Otterup 8,50 8,0 -,0 9. Ringe 7 5,00,00 8, 0. Rudkobing 76 8,00,50 0,9. Ryslinge ,00 5,00 _ 50,0. Svendborg ,00 5,00 5 5,8. Sydlangeland 0 0,00 0,00,7. Sonderso 8,00,90 -,8 a

109 0 Tabel 7.0. Primaerkommunal grundskyld. 98 og 98 (fortsat) Municipal land tax. 98 and 98 (continued) l.ebc- r' Kommunens navn Afgiftspligtig grundvardi Grundsky dpromille Grundskyldsprovenu Stigning INNI mill. kr. mill. kr. 'A 5. Tommerup Tranekær ,50 9,00,6 7. Ullerslev 5 5 0,00 0,00 0, 8. Vissenbjerg 0 0 0,00 5,00-50,0 9. fereskebing Qrbæk Arslev 5 5,00,00 0,. Arup 5 57,00,00 o 0 _ 0,6 Senderjyllands amt ,9 5,08 5 7,8. Augustenborg 7 69,00,00-0,6. Boy 0 0,90,90,. Bredebro 5 5, Broager 69 9,0,0,9 5. Christiansfeld ,50 0,00,0 6. Gram 5 5,, 0 0 0,9 7. Grásten 8 8,5,6,5 8. Haderslev ,50 6,50 6 6,0 9. Hejer 9 9 5,70 5,70-0, 0. Lundtoft 7 9,00,00,7. Legumkloster 59 59,50,50 0,. Nordborg 5 7,00 7,00,. Nerve Rangstrup 8 8,60,60 0,0. Redding 6 9,80,80 -,8 5. Redekro 0 5,70,70,7 6. Skorbæk,0,0,6 7. Sundeved 5,0,0, 8. Sydals ,0 5,0 0,9 9. Sonderborg ,0 7,90 5 5,6 0. Tingley 5 5 0,00 0,00-0,. Tender 0 00,60,60 0,8. yojens,00,00 0,0. Abenrá 6 6 5,00 5,00 ',7 Ribe amt ,9 8,0 9 50,9. Billund 60 65,00,00 0 0,. Blábjergg 7 6,00, ,. Blávandshuk ,0 8, ,6. Bramming Brerup 5,00 5,00 0, 6. Esbjerg ,00 0,00,8 7. Fang, 8 5 0,00 0,00 7 7, 8. Grindsted 0 00,70,70 0, 9. Helle 58 55,60,60 ±,0 0. Hoisted 9 9,00,00,0. Ribe 9,60,60 0,0. Varde ,00,00,7. Vejen ,00 6,00,. 0god 6 6,00,00-0, Vejle amt ,78 6, ,. Brxdstrup,60,60-0,. Berkop 50 58,60,60,. Egtved 8 89,0,0,5. Fredericia 50 7,00 7,00 9 9,9 5. Gedved 5 57,00,00, 6. Give Hedensted 0 5,0 5,0 7, 8. Horsens ,00 9,50 -,6 9. Jelling,0, ,0 0. Juelsminde ,0,0 0,0. olding ,00 0, ,5. Lunderskov 5,0,0 0,0. Nerve Snede Torring -Uldum Vamdrup 88 87,00,50 ±, 6. Vejle ,00 0,00,0 Ringkebing amt ,7 6, -,8. Aulum -Haderup 70 8,50,00 0-9,. Brande Egvad 09 6,00 6,00 0,9. Herning ,50 6, ,9 5. Holmsland 8 57,00, , 6. Holstebro ,50 0, ,0

110 0 Tabel 7.0. Primaerkommunal grundskyld. 98 og 98 (fortsat) Municipal land tax. 98 and 98 (continued) Lebenr. Kommunens navn Afgiftspligtig grundværdi Grundsky dpromille Grundskyldsprovenu Stigning mill. kr. %o mill. kr. 7. Ikast ,00,50 _,0 8. Lemvig 55 9,7,7-5,8 9. Ringkobing 5 5,50,50 0, 0. Skjern,00,00 0,. Struer 0,60, ,6. Thyboron-Harboere 86 86,00,00 0,. Thyholm 5,00 5,00 0,. Treheje ,00,00 _ 0,8 5. Ulfborg-Vemb ,00 8,00,6 6. Videbæk j/inderup 6,50 6,50 8,5 8. Askov 69 69,50, ,5 Arhus amt ,5,7 8,9. Ebeltoft 009 0,80,0,9. Galten,00,80 -,. Gjern 8,00 0,00,8. Grena ,90 5,90, 5. Hadsten 9 00, Hammel ,80 0,00 77, 7. Hinnerup ,00 0,00 5 8, 8. Horning ,00 9,00 -, 9. Lang& ,00 0,00 -, 0. Mariager 70 7, Midt -Djurs 9 8,0 6,0 -,5. Nerhald 97 99,50,90,. Narre Djurs ,70 8,70,6. Odder ,90 8,80 8 8, 5. Purhus 8 7,0,0 -,7 6. Randers ,00 0,00 6 6,9 7. Rosenholm ,00 0,00, 8. Rougse 0 0 6,50 6,50 0, 9. Ry ,0 5,70 0, 0. Ronde ,00 0,00-0,7. Samse 0 5 9,00 9,00 5,0. Silkeborg ,00 7,00 5 6,0. Skanderborg ,00 0,00 6 6,7. Sonderhald ,00,00-8, 5. Them 0 0 6,00 6,00, 6. Arhus ,00 9,80 5 7, Viborg amt ,6 8, ,. Bjerringbro 9 6 0,00 0,00,. Fends ,00 0,00-0,. Hanstholm 6 5 0,00 0,00-5,. Hvorslev 86 88,90,70 -, 5. Karup 0,00 0,00, 6. Kjellerup Morse ,00 0, ,8 8. Meldrup ,00 7,00 0, 9. Sallingsund 6 6 0,00 9,00-9,6 0. Skive ,00 9,00 5 5,8. Spettrup 60 60,0,0 0,0. Sundsere 5 5,00,00 0,0. Sydthy ,60 0,00 77,0. 'Misted ,00 0,00 7 7,6 5. Tele 5 6,00,80-6, 6. iborg ,00 0,00 9 9, 7. lestrup ,00 0,00 6,5 Nordjyllands amt 7 005,5, ,8. Arden ,00 0,00 -,5. Brovst 0 05, Brenderslev ,00 0,00 5 5,. Dronninglund 06 8,0 0,00,0 5. Farse 7 7 8,00 7,00 -, 6. Fjerritslev 9 5,00 5,00 -,9 7. Frederikshavn ,00,60 0, 8. Hadsund 97 07,00,00 5 5,6 9. Hals 7,90,0 6 6, 0. Hirtshals ,00 7, ,9. Hjerring 60 0,00 0,00,0. Hobro 5 0,80,80,5. Læso 09 8,00 8,00,7. Logstar ,00 7,00 -,

111 Tabel 7.0. Primaerkommunal grundskyld. 98 og 98 (fortsat) Municipal land tax. 98 and 98 (continued) Lobenr. Kommunens navn Afgiftspligtig grundvaerdi Grundsky dpromille Grundskyldsprovenu Stigning mill kr. %o mill. kr. 5. Lokken -Vrá 6 8 6,0 6, , 6. Nibe ,50 5,60-8,7 7. Nerager ,00 0,00 ± 0, 8. Pandrup ,0 7,0-0,0 9. Sejlflod 8 85,00 0,00 -, 0. Sindal ,00 5,00 0,8. Skagen 7 5 8,00 8,00 9,6. Skerping ,00 5,00 _ 0,. Steering ,70 9,70,. æby 57 56,50,00 -,9 5. bybro 5 50,00,00 0 _ 50,6 6. Alborg ,00 5, , 7. Ars 7 75,00,00,7 05 Tabel 7.. Kommunale Ian til pensionister til betaling af ejendomsskatter.' Samlet antal ejendomme og samlet Iànebelob primo Bret Mortgage loans granted by municipalities to finance real property taxes; number of mortgaged properties and aggregate loan amounts at the beginning of the year Antal ejendomme Beleb 000 kr. Antal ejendomme Beleb 000 kr. Antal ejendomme 5 Beleb 000 kr. 6 Antal ejendomme 7 Beleb 000 kr. 8 Hele landet Kobenhavn Frederiksberg Kobenhavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjæands amt Storstroms amt Bornholms amt Fyns amt Sonderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Aingkebing amt rhus amt Viborg amt Nordjyllands amt Lán ydet Otter lov om lán til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og reekkehuse, jf. afsnit 7.e. TRANSLATION - HEADING, Column : number of properties; : amounts. - FRONT COLUMN: all Denmark and counties.

112 06 8. Told og forbrugsafgifter 8.a. Bogferte told og forbrugsafgifter I modsætning til de i kapitel meddelte oplysninger om indbetalingen af told og forbrugsafgifter bygger dette kapitels oplysninger pi indtegten, sáledes som den bogfares af Direktoratet for toldvæsenet samt Centralregistret for motorkaretajer. Den afgiftspligtige omsætning, der ligger til grund for dette kapitels afgiftstal, ligger tidsmmssigt fer indtægten, der atter ligger fer indbetalingen. Sivel indberetningsfristen som indbetalingsfristen varierer stærkt fra afgiftsomráde til afgiftsomráde. Der kan i denne forbindelse sondres mellem 5 hovedgrupper af afgifter, og i nedenstáende tabel 8.. er tidsforskydningerne mellem omsætning, indtægtsfering og indbetaling angivet. Statens momsindtægter fra byerhvervene i ét kvartal hidrarer sáledes stort set fra omsætningen i det forudgiende kvartal. Landbrugets og fiskeriets moms indtzegtsferes ferst et halvt ár efter omsætningen, og der gar yderligere -6 mineder, for indbetalingen finder sted. Told samt moms og punktafgifter af importerede varer registreres ved indfarslen, og indbetalingen skal ske i den felgende mined. Endelig varierer reglerne for indberetning og indbetaling af de forskellige punktafgifter pá indenlandsk producerede varer. 8.b. Afgiftsaendringer m.v. i 98 (og primo 98) Der er i labet af 98 gennemfert en række afgiftsændringer m.v.: I. Pristalsregulering: For folgende afgiftsarter, er satserne pristalsreguleret i labet af Aret: - Registreringsafgiften. Regulering er sket pr.. januar og. juli. - Elektricitetsafgiften. Regulering er sket pr.. januar. - Afgifterne af spiritus, vin og el. Satserne er reguleret pr.. oktober. - Tobaksafgiften. Afgiften pi cigaretter er reguleret pr.. april. For samtlige afgiftsarter gælder, at der ikke pi nuværende tidspunkt er truffet bestemmelse om yderligere pristalsreguleringer. II. Satsændringer i eyrie: - Gasafgiften. Satsen for anden flaskegas end autogas er pr.. juli nedsat fra 58 are til 7 ere pr. kg. - Moms. Pr.. januar 98 er afgiften for udenlandske turistbusser m.v. hævet fra til 5 ere pr. kort personkilometer. Bidraget til EF efter files momsgrundlag. Bidragssatsen er hævet fra 0,9 i 98 til 0,99 i 98. III. Ændringer i afgiftspligtens omfang - nye afgifter: - Registreringsafgiften. Pr.. januar 98 gives afgiftsfritagelse til mindre el-drevne motorkaretajer. Denne fritagelse gælder for registreringer foretaget inden udgangen af 986. Herudover er der foretaget visse andre justeringer af fritagelsesreglerne. - Gasafgiften. Pr.. juli 98 er afgiften pi bygas ophævet. - Afgift af mineralvand, visse safter samt læskedrikskoncentrater m.v. Denne nye afgift, jf. lov nr. 577 af 5. december 98, afleser pr.. januar 98 de tidligere bestemmelser om afgift pi mineralvand m.v. i lov om forskellige forbrugsafgifter. Mens den tidligere afgift ikke omfattede saft, most o.lign., er sidanne drikke nu blevet afgiftspligtige, hvis de er tilsat kulsyre, eller hvis de ved tilsætning af sukker eller andet sedestof er gjort anvendelige til efter fortynding at anvendes som læskedrik eller til fremstilling af frugtvin. Afgiftspligten omfatter fremover endvidere nektar fremstillet af frugtsaft og cider med et alkoholindhold pi hajst,5 pct. vol. Endelig er ogsi pulvere, koncentrater m.v., der efter fortynding og eventuel tilsættelse af sukker m.v., kan anvendes til fremstilling af læskedrikke m.v., blevet afgifts- belagt. Afgiftssatsen udger,60 kr. pr. liter for mineralvand, limonade m.v., mens den til og med 98 geldende mineral - vandsafgift var pi 0,80 kr. pr. liter. For pulvere, koncentrater m.v. udger afgiften 0 ere pr. liter frdig læskedrik eller frugtvin, der kan fremstilles af de págældende produkter, idet loven fastsætter nærmere regler for, hvorledes denne mængde skal opgares. Der svares ikke afgift af varer, der afsttes til virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller frugtvin, spiritus, chokolade og sukkervarer, el eller konsum -is, der er afgiftspligtige efter de págældende afgiftslove. Registrerede virksomheder skai senest den 5. i den felgende mined indberette mánedens afsætning til toldvæsenet. Indbetalingen for en mineds afsætning skal ske senest ved udgangen af den felgende mined. IV. Andre afgiftsendringer: Pr.. januar 98 er der sket en omlægning af benzinafgiften. Afgiften beregnes herefter of den mængde benzin, der udleveres fra virksomhederne, mens den tidligere beregnedes efter den mængde, der tilfertes. Svind m.v. bliver herefter ikke beskattet, hvorfor afgiftssatsen samtidig er forhejet med,5 ere. Pr.. januar 98 er gruppen of varer, for hvilke der ydes delvis refusion of merværdiafgiften, blevet indskrænket. Sáledes omfattes bl.a. flade ikke mere af ordningen. Samtidig er refusionsbelabet for margarine blevet nedsat. Pr. 5. marts 98 er der gennemfart yderligere begrænsninger i momsrefusionen, idet tilskuddet til sadmælk pi 7 ere og til kærnemælk pi 59 are pr. kg er blevet ophævet, samtidig med at refusionsbelebet for letmælk er nedsat fra 6 are til 7 are pr. kg, jf. bek. nr. 70 af 8. februar 98. Pr.. januar 98 er gennemfart en række ændringer i loven om elafgift. Afgiftsfritagelsen for elektricitet fremstillet pá anlæg, der udnytter vedvarende energi, er blevet udvidet. Endvidere er der gennemfart visse ændringer i reglerne om tilbagebetaling af afgiften til momsregistrerede virksomheder. Endelig er reg - lerne om pristalsregulering of afgiften formelt ophævet. Det var dog i forvejen bestemt, at pristalsreguleringen kun skulle ske pr.. januar c. Oversigt over afgiftssatser De afgiftssatser, der redegares for i dette afsnit, er de satser, der direkte fremgár af de enkelte afgiftslove m.v. Punktafgifterne indgir normalt i den merværdiafgiftspligtige omsætning, siledes at der ogsá er moms pi afgiften. En forhajelse af en punktafgiftssats vil derfor normalt medfare en starre forhajelse af detailprisen. Dette gælder dog ikke for registreringsafgiften, vægtafgiften, afgifterne af forsikringer for motorkaretajer og lystbide samt afgiften pi charter - flyvning, idet der i disse tilfælde ikke er tale om nogen momspligtig omsætning. For energiafgifterne (bortset fra benzinafgiften) skal nævnes, at momsregistrerede virksomheder normalt kan fá refusion for afgiften af den energi, der er forbrugt i virksomheden.. Told Tilpasningerne of de danske toldsatser til EFs toldtarif er afsluttet pr.. januar 978, og fra denne dato er tolden fuldstændig afviklet overfor de andre medlemsstater. Samtidig overferes hele toldindtægten (fraregnet 0 pct. i opkrævningsgebyr) til EF, jf... Merværdiafgift (moms). a. indenlandsk moms. Fra. juli 967 blev den almindelige omstningsafgift ændret fra den hidtidige engrosledsafgift til en merværdiafgift. Afgiften beregnes som en procentdel af den afgiftspligtige omsætning, herí ikke indbefattet afgiften.

113 07 Periode Afgiftssats pct. Lovgrundlag ,00 Loy nr. af. juni Loy nr. 6 af 6. sept Loy nr. 6 af 6. sept Loy nr. 9 af 6. sept ,5 Loy nr. af. sept Loy nr. 9 of. juni 980 Som et led i harmoniseringen af momsbestemmelserne i EF- landene udvidedes momspligten pr.. oktober 978 til generelt ogsá at omfatte alle tjenesteydelser bortset fra visse i loven opregnede (lov nr. 0 af 0. maj 978). b. importmoms. Fra og med den. maj 970 opkreves momsen of importen med samme satser som den indenlandske moms. c. byggemomsgodtgerelse m.v. Pr.. juli 97 overfertes udgiften byggemomsgodtgerelse i alt vesentligt fra Tolddepartementet til Boligministeriet. Fra. april 97 udgiftsferes ogsá byggemomsgodtgerelse for byggeri pábegyndt for. juli 97 og byggetilskud for byggeri pábegyndt i perioden. juli 97 til 8. marts 97 af Boligministeriet. d. momsrefusion for melk og mejeriprodukter. Pr. 6. november 97 indfertes et tilskud til nedsettelse af forbrugerpriserne pá melk og mejeriprodukter, sáledes at disse varer friholdtes for moms (lov nr. 565 af 7. november 97). Fra og med. maj 975 endredes tilskudsordningen for melk og mejeriprodukter, sáledes at ordningen herefter alene omfatter konsummelksprodukter bortset fra piskeflede og creme fraiche (lov nr. 5 af 8. april 975).. oktober 977 udvidedes ordningen til ogsá at omfatte margarine. Fra og med. januar 98 ophevedes tilskuddet til flede, kakaommlk, citronmelk og youghurtmelk. Fra samme dato nedsettes refusionsbelebene for margarine (bek. nr. 668 og 669 af 6. december 98). Fra og med 5. marts 98 ophevedes tilskuddet til sedmelk og kernemelk, samtidig med at tilskuddet til letmelk blev nedsat (bek. nr. 70 af 8. februar 98).. Afgifter af motorkeretejer. a. vegtafgift af motorkeretejer og udligningsafgift. Vegtafgift svares af de ifelge ferdselsloven registreringspligtige motorkeretejer m.v., og af afgiftspligtige keretejer, som ikke anvender benzin som drivkraft, svares tillige en udligningsafgift. De fastsatte afgiftssatser afhenger af motorkeretejets art og egenvegt. Vwgtafgiftssatserne er forhajet pr. I. august 97 (Loy nr. 9 af 6. maj 97).. september 976 (Loy nr. 09 of 0. august 976). I. oktober 977 forhejedes vegtafgiften for campingvogne (lov nr. 6 of 6. september 977) b. registreringsafgift af motorkeretejer m.v. Registreringsafgiften svares of motorkeretejer, som skal registreres efter ferdselsloven, i forbindelse med et keretejs ferste registrering. For perioden forhejedes registreringsafgiften midlertidigt (lov nr. 8 af 6. maj 97).. august 976 forhejedes registreringsafgiften af varevogne (lov nr. 0 af 0. august 976).. august 977 forhejedes registreringsafgiften af alle motorkeretejer m.v. (lov nr. 6 af 6. september 977). Den. juli 98 nedsattes afgiften for personbiler til at udgere 05 pct. af de ferste 8 00 kr. og 80 pct. af den afgiftspligtige verdi herover. Belebsgrensen pristalsregule- res den. januar og den. Juli 98. Pr.. Juli 98 udger belebsgrensen derfor kr. For mindre varevogne nedsattes afgiften pr.. juli 98 fra at udgere 00 pct. til at udgere 95 pct. af den afgiftspligtige verdi. (lov nr. 67 af 9. juni 98). c. afgift af ansvarsforsikring for motorkeretejer. juli 975 trádte en afgift of ansvarsforsikringer for motorkeretejer i kraft (lov nr. 7 af 7. maj 975). Afgiften udger (bortset fra last- og varemotorkeretejer) 50 pct. af premien for ansvarsforsikringen, afgiften ikke indbefattet. For knallerter er afgiften 0 kr. árlig (lov nr. af 0. august 976).. Energiafgifter. a. benzinafgift. Benzinafgift svares som en afgift pr. liter af den afgiftspligtige mengde. Periode Afgiftssats kr. pr.. Lovgrundlag Lov nr. 5 of 5. sept ,8688 Lov nr. 5 af 5. oktober , Lov nr. 08 of 0. august , Loy nr. 5 af 6. sept ,8 Lov nr. 90 af 9. juni ,9 Loy nr. of. juni ,5 Loy nr. 60 of 9. juni ,65 Loy nr. 68 of 8. december 98 (andringen skyldes en teknisk omla-gning af opgerelsesmetoden, og betyder ingen reel rendring af afgiftshejden). b. afgift af visse olieprodukter. Der svares afgift af gas- og dieselolie samt fuelolie. Afgifterne trádte i kraft. oktober 977 og udgjorde for gas- og diesel - olie 7 ere pr. liter og for fuelolie 8 ere pr. kg. Pr.. juli 979 forhejedes satserne til henholdsvis 0 ere pr. liter og ere pr. kg (lov nr. 89 af 9. juni 979). Pr.. oktober 980 forhejedes afgiften til henholdsvis 6 ere pr. liter og ere pr. kg (lov nr. af. juni 980). c. afgift af elektricitet. Pr.. april 977 indfertes en afgift pr. forbrugt kilowatt -time. Periode Afgiftssats ere pr. kwt. Lovgrundlag ,0 Loy nr. 89 of 9. marts ,0 Lov nr. 9 af 9. juni ,5 Lov nr. af. juni , Loy nr. 6 af 9. juni ,5 Pristalsregulering efter samme lov d. afgift af gas. Afgiften trádte i kraft. august 979 og var for bygas med en givre brendverdi pá under MJ 0 ere pr. m og for anden bygas ere pr. m. For flaskegas var afgiften 57 ere pr. kg (lov nr. 9 af 9. juni 979). Den 0. juni 980 nedsattes afgiftssatserne. De udgjorde herefter for bygas henholdsvis 6 ere og 6 ere pr. m. For flaskegas udgjorde afgiften for autogas ere pr. liter og for anden flaskegas 5 ere pr. kg (lov nr. 5 af. juni 980). Pr. 5. juni 98 forhejedes afgiften for autogas til 8 ere pr. liter og for anden flaskegas til 58 ere pr. kg (lov nr. 6 af 9. juni 98). Pr.. juli 98 nedsattes afgiften pá anden flaskegas end autogas til 57 ere pr. kg., og samtidig ophevedes afgiften pá bygas. e. afgift af stenkul, brunkul m.v. Pr.. juli 98 indfertes en afgift pá kul m.v. Afgiftssatsen udger for stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og

114 08 koksgrus 7 kr. pr. ton og for brunkul og brunkulsbriketter Afgiften of el i skatteklasse II har sides I. august 96 9 kr. pr. ton (lov nr. 65 af 9. juni 98). udgjort 9,50 kr. pr. hl, mens Wadi og skibsel er afgiftsfri. 5. Afgifter of spiritus, vin og el a. afgift af spiritus m.m. Afgifterne af spiritus ændredes fra. maj 969 til en afgift, der beregnedes pá grundlag af liter 00 pct. ethanolstyrke. Periode Akvavit og snaps Afgiftssats Anden spiritus kr. pr. I. á 00 pct. Lovgrundlag ,80 7,00 Lov nr. af 5. sept ,60 5,80 Lov nr. 7 af 0. aprii ,0 85,75 Lov nr. af 0. aug ,50 57,5 Lov nr. 7 af 6. sept. 977 Den. juni 980 ændredes afgiften fra at vare en ren mængdeafgift til at vare en kombineret maned, og værdiafgift, ligesom den tidligere skelnen mellem akvavit og snaps pá den ene side og anden spiritus pá den anden blev ophavet. Afgiften udger herefter: Periode Afgiftssats pr. liter of den á 00 pct. afgiftspligtige verdi kr. pr.. pct. Lovgrundlag ,00 7,5 Lov nr. 5 af 6. maj ,00 7,5 Lov nr. 50 af 9. juni ,60 7,5 Pristalsregulering efter samme lov ,55 7,5 Pristalsregulering efter samme Ion b. afgift af vin Afgiften of vin afhænger of vinarten og beregnes som en afgift pr. liter. Periode Afgiftssats (druevin) Bordvin Hedvin og mouss. vin kr. pr. I Lovgrundlag ,00 8,70 Lov nr. 58 of. dec ,50 0,95 Lov nr. 7 of 6. maj ,50,95 Lov nr. af 0. aug ,5 7,00 Lov nr. 5 of 9. juni ,05 8,67 Pristalsregulering efter samme lov ,75 9,9 Pristalsregulering efter samme loy Afgiften of frugtvin udger pr.. oktober 98 6,9 kr. pr. liter for vin med et ethanolindhold pá hejst rumfangsprocent og,0 kr. pr. liter for starkere varer. c. afgift af al. Afgiften af el varierer efter alkoholstyrke og efter det ekstraktionsindhold, ellet er indbrygget pá. Afgiften beregnes som en afgift pr. hektoliter brygget el. Periode Afgiftssats Skatte- Luksusel klasse Klasse Klasse I A B kr. pr. hl. Lovgrundlag ,5 7,0,85 Lov nr. 6 af 8. jan ,0 97,60 5,85 Loy nr. 5 af 5. okt ,70,0 9,55 Lov nr. 7 af 6. maj ,55 86,75 58,80 Lov nr. af 0. aug ,5 5,0 55,0 Lov nr. 5 af. juni ,70 8,5 57,65 Pri stalsreguleringeftersamme lov Til hvert bryggeri ydes árligt en afgiftslettelse, der afhænger af den samlede udlevering af el fra bryggeriet (moderationen er sterst for de mindste bryggerier). 6. Afgift af ikke-alkoholiske drikke. a. kaffeafgift. b. c. Periode Afgiftssats Rá kafte Brandt kafte,5,5,5 kr pr kg Lovgrundlag,70 Lov nr. 58 of. dec. 97 5,0 Lov nr. of 0. aug ,0 Loy nr. 9 of 8. maj 98 teafgift.. august 976 indfertes en afgift pá te pá 5 kr. pr. kg (lov nr. of 0. august 976). mineralvandsafgift. 6. oktober 97 forhejedes afgiften of mineralvand m.v. til 0,80 kr. pr. liter (lov nr. 5 af 5. oktober 97). Pr.. januar 98 er afgiftspligten udvidet til ogsá at omfatte saft, most, læskedrikskoncentrater m.v. Afgiftssatsen for mineralvand er forhejet til,60 kr. pr. liter, mens satsen for koncentrater m.v. udger 0 ere pr. liter færdig drik, der kan fremstilles (lov nr. 577 af 5. december 98). 7. Afgift af chokolade og sukkervarer m.v. a. chokolade- og sukkervareafgift. Omsætningsafgiften af chokolade- og sukkervarer andredes fra. februar 969 til en ren vægtbeskatning. Afgiften er fra den. juli 98 havet fra 6 kr. til 0 kr. pr. kg (lov nr. 5 af 9. juni 98). b. rástofafgift. Af visse varer (madder og mandler) svares i forbindelse med indfersel en rástofafgift. Afgiften er hævet fra den. juli 98, jf. ovennavnte lov. c. dakningsafgift. Af visse varer, der ikke i sig sely er afgiftspligtige efter ovennævnte lovs bestemmelser, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, svares i forbindelse med indfersel en drekningsafgift. Afgiften er hævet fra den. juli 98, jf. ovennævnte lov. d. sukkerafgift.. oktober 976 indfertes en afgift af sukker. Afgiften er pr. 5. juni 98 hævet fra kr. til kr. pr. kg (lov nr. 56 áf 9. juni 98). e. afgift af konsum-is. Af konsum-is svares en afgift der pr. 5. juni 98 er hævet fra,5 kr. til,0 kr. pr. liter (lov nr. 55 af 9. juni 98). 8. Tobaksafgiften a. afgifter af cigaretter, regtobak m.m. Afgiften af cigaretter svares som en kombineret styk- og detailprisafgift. Afgiftssatserne er forhejet pr. 8. september 97 (Lov nr. af 5. sept. 97). 6. oktober 97 (Lov nr. 56 af 5. okt. 97).. september 976 (Lov nr. of 0. aug. 976). 9. september 977 (Lov nr. af 6. sept. 977).. juli 979 (Lov nr. 9 af 9. juni 979). 5. december 98 (Lov nr. 5 af 9. juni 98).. april 98 (Pristalsregulering efter ovennavnte lov). Afgiften af cigaretter udger herefter pr.. aprii 98 50,6 ere pr. stk. plus,68 pct of detailhandelsprisen inkl. afgiften og moms. Afgiften af cigaretpapir udger ere pr. stk.

115 Afgiften af regtobak hævedes pr. 5. december 98 fra 7 kr. til 0 kr. pr. kg, og hævedes yderligere til 09,50 kr. pr. kg den. april 98. Afgiften af cigarettobak (til hjemmerulning) hævedes den 5. december 98 fra 50 kr. til 0 kr. pr. kg, og hævedes den. april 98 yderligere til 5,05 kr. pr. kg. Afgiften of kardusskra og snus udger 9 pct. of detailprisen ekskl. moms, og pa anden skra pct. b. afgiften af cigarer, cerutter og cigarillos. Afgiften er en kombineret styk- og detailprisafgift, der udger 9,8 ere pr. stk. plus 0 pct. af detailprisen inkl. afgift og moms, jf. lovbek. nr. 7 af. juli Afgift of radio -, TV- modtagere align. a. afgift af radiomodtagere, grammofoner, bandoptagere og hejttalere. Omsætningsafgiften af radiomodtagere m.v. svares som en procentdel af den afgiftspligtige værdi, hvorved forstas det vederlag, som modtageren (grossisten) skai betale for varen indbefattet denne afgift, men ikke moms. Afgiften af radioer m.v. nedsattes til ' / af den afgiftspligtige værdi fra 5. december 97. I forbindelse med indfersel nedsattes afgiften til 0 pct. af indfarselsværdien tillagt tolden og 0 pct. of det herved fremkomne beleb (lov nr. 58 af. december 97). Lovbestemmelserne findes i dag i lovbek. nr. 78 af. juli 98. b. afgift af TV- modtagere. Omsætningsafgiften af TV- modtagere svaredes som en procentdel of den afgiftspligtige værdi, der opgjordes pa samme made som for radiomodtagere m.v. Afgiften af fjernsynsmodtagere nedsattes til 6/ pct. af den afgiftspligtige værdi fra. juli 967. Ved indfersel fastsattes afgiften til 0 pct. af indfarselsværdien tillagt tolden og 0 pct. af det herved fremkomne beleb (lovbek. nr. 7 af 6. september 967). Afgiften af fjernsynsmodtagere ændredes fra. juli 977 til en stykafgift (lov nr. 8 af 8. juni 977). Afgiften udger for farvefjernsynsmodtagere med en billedskærm pa over " 700 kr. og for andre farvefjernsynsmodtagere 600 kr. For andre fjernsynsmodtagere udger afgiften 0 kr. pr. stk. Lovbestemmelserne findes i dag i lovbek. nr. 79 af. Juli 98. c., afgift af videobandoptagere og -gengivere. Afgiften ændredes den 5. juni 98 fra at udgere /6 af den afgiftspligtige værdi til at udgere 500 kr. pr. styk, lov nr. 57 af 9. juni 98. d. afgift af harde hvidevarer m.m. Omsætningsafgiften af harde hvidevarer (vaskemaskiner, opvaskemaskiner, keleskabe m.v.) samt af hartarrere, barbermaskiner o. lign. svares som en procentdel af den afgiftspligtige værdi, der opgeres som for radiomodtagere. Afgiften tradte i kraft 8. maj 97 (lov nr. 6 af 6. maj 97). Afgiften udger /6 af den afgiftspligtige værdi. Ved indfersel udger afgiften 0 pct. af indfarselsværdien tillagt tolden og 0 pct. af det herved fremkomne beleb. Lovbestemmelserne findes i dag i lovbek. nr. 78 af. juli 98. e. afgift af gledelamper, elektriske sikringer m.v. Af elektriske gledelamper med en bredde pa over 9 mm eller en længde pa over 5 mm svares en afgift pa kr. pr. stk. og for andre gledelamper 0 ere pr. stk. Af lysstoflamper og neonrar svares en afgift pa 8 kr. pr. stk. Afgiften af sikringer til stærkstramsanlæg udger 0 ere pr. stk. Disse afgiftssatser, der er gældende fra den 5. juni 98, er en fordobling af de tidligere gældende (lov nr. 57 af 9. juni 98). 09 f. afgift af grammofonplader. Omsætningsafgiften for grammofonplader udger / af den afgiftspligtige værdi, der opgeres som for radiomodtagere, jf. lovbek. nr. 78 af. juli 98. Ved indfersel udger afgiften 0 pct. af indferselsværdien tillagt tolden og 0 pct. af det derved fremkomne beleb. g. afgift af videoband. Den 5. juni 98 indfertes en afgift pa 0 kr. pr. videokassetteband (lov nr. 57 af 9. juni 98). 0. Afgifter i evrigt. a. afgift af parfume. Afgiften af parfume og toiletmidler m.v. svares som en afgift of varens salgspris. Afgiftssatserne nedsattes fra 9. juni 970 (lov nr. af. juni 970). Afgiftssatserne ændredes fra. oktober 977 (lov nr. of 6. september 977), og udger herefter pct. of detailprisen inkl. denne afgift men ekskl. moms, jf lovbek. nr. 80 af. juli 98. b. afgift af tændstikker. Afgiften of tændstikker svares som en afgift pr. detailpakning (lovbek. nr. 9 of. marts 978). Afgiftens sterrelse afhænger of antallet of tændstikker pr. pakning. Indeholder pakningen mellem 6 og 55 stk. udger afgiften ere, jf. lovbek. nr. 79 af. juli 98. c. afgift af cigar- og cigarettændere. Afgiften af cigar- og cigarettændere svares med en afgift pa kr. pr. stk., jf. lovbek. nr. 79 af. juli 98. d. afgift af spillekort. Afgiften af spillekort svares med en afgift pa kr. for hvert spil, jf. lovbek. nr. 79 af. juli 98. e. afgift af lystfartejsforsikring. Fra og med. december 976 indfertes en afgift of forsikringer af lystfartejer af enhver art. Afgiften udgjorde indtil 0. juni pct. of forsikringspræmien, afgiften ikke indbefattet. Afgiften er herefter omlagt til at udgere pct. arligt af forsikringssummen (lov nr. 68 af 9. juni 98). f. afgift af visse detailsalgspakninger. Afgiften of visse detailsalgspakninger svares som en afgift pr. stk. af pakninger til bl. a. Spiritus, vin, of mineralvand og lignende alkoholfrie læskedrikke. Afgiften tradte i kraft. februar 978. Afgiften forhejedes pr. 5. juni 98 med varierende afgiftsbeleb for de forskellige beholdertyper og -sterrelser. Eksempelvis forhejedes afgiften af en almindelig el- eller soda - vandsflaske fra 0 til 0 ere og afgiften af en almindelig vinflaske fra 65 til 97 ere pr. stk. (lov nr. 58 of 9. juni 98). g. afgift af engangsservice. Den 5. juni 98 indfertes en omsætningsafgift pa /6 of den afgiftspligtige værdi (lov nr. 59 af 9. juni 98). h. afgift af charterflyvning. Afgiften af charterflyvning svares som en afgift pr. passager, der pabegynder charterflyvningen i en dansk lufthavn. Afgiften indfertes. oktober 977 og udgjorde 50 kr. Pr.. juli 979 forhejedes afgiften til 5 kr., og pr.. august 980 forhejedes den yderligere til 80 kr. (lov nr. 6 af. juni 980). i. afgift af bekæmpelsesmidler. Den 5. juni 98 indfertes en omsætningsafgift pa /6 of den afgiftspligtige værdi for kemiske stoffer og produkter til bekæmpelse af skadedyr, plantesygdomme m.v., der omsættes i emballager indeholdende mindre end kg eller liter i flydende form (lov nr. 59 af 9. juni 98).

116 0 j. andre afgifter. Under denne gruppe henferes bl. a. virsomheders efterbetaling of afgiftsbeleb, uanset afgiftens art, og ikendte beder for overtra delse af told- og afgiftslovgivningen.. EF- ordninger. a. Import- og eksportafgifter. Herunder hewer landbrugsimport - og eksportafgifterne, pro - duktionsafgiften af sukker samt udligningsafgiften af lager - omkostninger for sukker. Afgifterne opkræves i medfer af EF- regler af medlemsstaterne, herunder Danmark. b. afregning til EF. Fra og med 978 overferes de samlede toldindtægter samt import- og eksportafgifterne m.v. fraregnet et dansk opkrævningsgebyr pá 0 pct. til EF. c. bidrag efter flies momsgrundlag. Fra og med 979 overferes en vis procentdel af de harmoniserede momsgrundlag til EF. For érene overferes sáledes - opgjort med decimaler - henholdsvis 0,7, 0,7, 0,89, 0,9 og 0,99 pct. af momsgrundlaget. Denne procentdel fastsa ttes i EFs budget.

117 Tabel 8.. Kortfattet oversigt over indberetnings- og indbetalingsfrister i forbindelse med told og forbrugsafgifter Periods allowed for the reporting and settlement of customs and excise duties Indberetningsfrist Indbetalingsfrist. Indenlandsk moms, byerhvervene. Indenlandsk moms, landbrug m.v Moms og punktafgifter af importvarer Told Punktafgifter af indenlandsk producerede varer mined + 0 dage efter et kvartals udleb maneder + 0 dage efter et halvirs udleb registreres lebende af toldvæsenet, som foretager manedlige opgerelser varierer som hovedregel fra 8 til 5 dage efter regnskabsmanedens udleb. (En række undtagelser) maned + 0 dage efter et kvartals udleb halvdelen: mdr. efter indberetningsfristen halvdelen: 6 mdr. efter indberetningsfristen udgangen af mineden efter indferselsmaneden den 5. i mineden efter indferselsmineden som hovedregel ved udgangen af mineden efter regnskabsmaneden AnM. Visse virksomheder kan a tilladelse til at anvende en kortere eller langere afgiftsperiode, ligesom der i forbindelse med andringer i afgiftssatser mv. ofte fastsattes sarlige regler for angivelse og indbetaling for perioderne for og efter andringsdatoen. TRANSLATION - HEADING, : period allowed for reporting; : period allowed for settlement of account. - FRONT COLUMN, : VAT on domestic sales by non -agricultural enterprises ( and : month + 0 days after the end of the quarter); : VAT on domestic sales by agricultural enterprises (: months + 0 days after the end of the half -year; up : half payable after months and half payable after 6 months); : VAT and excise duties on imports (: registered automatically by the customs authorities, who draw up monthly statements of account; : to the end of the month following the month of importation); : customs duty (: see ; : to the 5th day of the month following the month of importation); 5: excise duties on domestic products (: varies from 8 to 5 days after the end of the accounting month (but with many exceptions); : generally to the end of the month following the accounting month).

118 - Tabel 8.. Bogferte told- og forbrugsafgifter Customs and excise duties levied I. Told. Moms, i alt a. indenlandsk moms b. importmoms c. byggemomsgodtgerelse m.v. d. momsrefusion for milk og mejeriprodukter , 07, , ,5 +8, ,0 755,0 5 0, ,8 7 69,6 +, -,7 976 mill. kr ,6 90,0 7 08,5 0,7 7 6,5 9 06,5 0 9,,7-0, _ 50, - 66,7 -, ,5 7 07, 5,8 5 05, -,0-79,9. Afgift af motorkeretejer 06,0 6,9 6 7,0 7,6 7 65,6 a. vægtafgift af motorkeretejer og udligningsafgift, 67,7 08,8 700,7 8,7 b. registreringsafgift af motorkeretejer m.v. 69,7 70,8 067,, 96, c. afgift af ansvarsforsikring for motorkeretejer,,0 0,8,5. Afgift af energiprodukter 680,9 85, 78,0 055, 85,9 a. benzinafgift 680,9 85, 78,0 756, 0, b. afgift af visse olieprodukter.. 0,0 6, c. afgift af elektricitet. 79,0 55, d. afgift af gas.. e. afgift af stenkul, brunkul m.v Afgift af spiritus, vin og el 679,8 009,8 6, 895,8 77, a. afgift af spiritus 90, 056, 70,9 505,6, b. afgift af vin 8,7 5,7 9, 58,7 55, c. afgift af el 85,7 600,0 76, 87,5 90,7 6. Afgift af ikke- alkoholiske drikke 59, 80,9 0,9 7,5 58, a. kaffeafgift 79, 89,6, 6,5, b. teafgift,, 9,5 C. mineralvandsafgift 80,0 9, 0,7 97,8 0,6 7. Afgift af chokolade- og sukkervarer m.v.,9,8 88,8 50, 570,6 a. chokolade- og sukkervareafgift 75,8 7,9 05, 08,9,6 b. rástofafgift 8,5,,5,8,0 c. dækningsafgift,5,7,6,9,7 d. sukkerafgift, 0,8 8,6 e. afgift af komsum -is 8, 55,0 56, 56,9 59,7 8. Tobaksafgift 7, 96, 75, 868, 0, a. afgift af cigaretter, regtobak m.m. 500,0 7,5,5 66,7 807,6 b. afgift af cigarer, cerutter og cigarillos,,7,6,7 5,6 9. Afgift af radio -, TV- modtagere o. lign. 96,5 0,5 55, 5,7 500, a. afgift af radiomodtagere 7,6 76,6 b. afgift af TV- modtagere 6,9 5,9 5, 6,9 f 09,0 c. afgift af videooptagere og -gengivere 5,9 d. afgift of harde hvidevarer m.v. 0, 0, e. afgift af gledelamper, elektriske sikringer m.v. 5,7 57, 6,8 66,9 69,8 f. afgift af grammofonplader,9 7,,,0 7,5 g. afgift af videobánd Afgifter i evrigt 8, 8, 8,5 8, 88, a. afgift af parfume m.v., 65,8 80,5 85, 89,6 b. afgift af tændstikker,7,8,,,7 c. afgift af cigar- og cigarettændere,8,5 6,8 8, 7,7 d. afgift af spillekort,,8,0,8, e. afgift af lystfartejsforsikring..,7,9 f. afgift af visse detailsalgspakninger.. 5, g. afgift af engangsservice... h. afgift af charterflyvning.., 7,8 i. afgift af bekæmpelsesmidler... j. andre afgifter,0,5,9 69,0 7, Told og forbrugsafgifter i alt 6 67,9 9, 5 09,0 85,7 9 06,0. EF- ordninger _, _ +9,7 _ 655,5 + 78,7 _ +678, a. import- og eksportafgifter,7 8,5,0 0,6 6, b. afregning til EF af andel af told, landbrugsafgifter m.v. _ 5,9-88, - 777,5 _ 969, - 90, c. bidrag til EF efter fælles momsgrundlag Told og forbrugsafgifter inkl. EF- ordninger 5 85,7 8 77,6 8,5 07,0 8 7,9

119 9-979 lì 97, 85,8 58, 77,9, 85, ,7 6 6,5 6,7 96,0 + 0,7-8, mill. kr. 09,0 0 8,6 077,0 6 9, - 0,7-55, ,9 80, 5 00,5 0 0,0-0,8-6, ,5 9 50, 7, 80, ,. Customs duties. Value added tax a. VAT on domestic sales, etc. b. VAT on imports c. VAT refunds on new housing d. VAT refunds on dairy products 8 8, 6, 6 7, 7 59, ,. Motor vehicle duties 9,0 887,7 8,5 80, 89,5 a. Weight duty 788,7 08,6 0,6, 6 68, b. Registration duty 7,6 75,8 5, 50, 96, c. Duty on motor vehicle third -party liability insurance 5 068, ,6 6 60,7 6 98,6 7 56,. Duty on energy products 5, 689,7 59,0 80, 8,8 a. Petrol 06,8 59,0 55,9 5, 6,8 b. Certain petroleum products 665,9,7 5,7 66,5 789,5 c. Electricity, 6, 7, 00,8 9, d. Gas...,7 58,7 e. Coal 0,0 989, 5, 69,5 5 6,9 5. Duties on spirits, wine and beer 9,6 7, 56,8 770,8 90, a. Spirits 596, 60, 687, 8,9 0, b. Wine 966, 958, 00, 099,7 0, c. Beer 60,9 5, 65,0 5,8 56,5 6. Duties on non -alcoholic beverages 9, 5,0 6,6,, a. Coffee,,8 0,9,8,9 b. Tea 00, 9, 9,5 00,7 0, c. Mineral water 590, 579, 60,0 70,8 9,7 7. Duties on chocolate, sugar confectionery, etc. 8, 9,,7, 56, a. Chocolate, etc.,9,0,8,,8 b. Raw materials,7,,0,,9 c. Other special products 85,0 75,9 8,8,7 0,7 d. Sugar 6, 57,9 59,7 77, 95, e. Ice -cream 87, 69, 87,7 5 60, 5 9,9 8. Tobacco duties 59,0 7, 666,6 5 65,7 5 76, a. Cigarettes, smoking tobacco, etc. 8, 0, 05, 9, 85,7 b. Cigars, cheroots and cigarillos 55, 9,9 56, 60, 76,9 9. Duties on radio and television receivers, etc. 7,5 67,8 66, 70, 86,5 a. Radio receivers 0,5 9, 87, 9,9 00, b. Television receivers 0,8 6, 6,9 88,0 87,5 c. Video recorders, etc. 0,0 0,6 05, 5, 66,5 d. Major electrical household appliances 7,9 66,6 7, 9, 7,8 e. Electric bulbs, fuses, etc., 5, 8,5 5, 60,0 f. Gramophone records.. 5,5 6, g. Videotapes 5,7 60,9 67,9 85,0 9,7 0. Other duties 07,, 0, 00,0 0, a. Perfumery,9,,8,7,6 b. Matches 9,6 8,8, 0, 5, c. Lighters,,0,9,9,9 d. Playing cards,7,,8 9, 5,0 e. Pleasure boats 98,0 00, 7, 6, 5,8 f. Certain retail containers.. 8,, g. Disposable tableware 68, 08,8,9 5,8, h. Charter flights..,,0 i. Insecticides, herbicides, etc.,0 8, 6,8 57,,7 j. Other duties 57 65, , ,9 7 8, 8 6, Customs and excise duties, total 5, _ 88,6 _ 68,0 _ 909,9 _ 5,9. European Communities 00,8 -, = 7, 0,0 _ 8,7 = 50,5-89, 6, 8,8 8, 79,5 a. Import and export levies 80,8 +I 57, b. Contribution to EC budget 87, -., c. Contribution to EC on common VAT basis 55 90, 58 59, 6 580,9 70 7, 79 99,. -. Customs and excise duties, incl. Eur. Comm.

120 ]IWID I I I I I I I I I III W IIllIlIIIIIII IiIIIII I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I I I I I II I I I I I I I l I IIIIIIIIIIIIIIIIIIIiIIIWIDWIllllIIlIIIfIIlIItIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIiIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIilllllllllllE WIIIIIIII Il Il II I II IIIIIIIIIIIIIIIIIIII I I I I I I I I I I I I II I I I I I i l ll lll I 9. Internationale sammenligninger I nedenstáende tabeller er beskatningen i Danmark sammenlignet med forholdene i en række andre lande. De udvalgte lande i sammenligningstabellerne er de OECD -medlemslande, der regelmoessigt indberetter oplysninger til OECD's árlige skattestatistik - dvs, for en stor deis vedkommende lande, som Danmark normalt sammenlignes med. OECD -statistikken repræsenterer pá mange udder det tuest velegnede grundlag for internationale sammenligninger og er derfor foretrukket som hovedkilde for nærværende kapitels opgerelser. Sammenligning af beskatningsforholdene i forskellige lande kan kun vanskeligt foretages ud fra nationale kilder pá grund af definitions- og opgerelsesmæssige forskelle. Hovedformálet med de nationale statistikker er normalt ikke at imedekomme en international sammenligning, men at tilgodese landenes individuelle informationsbehov og -tradition. Derfor har en række internationale organisationer udarbejdet - efterhánden indbyrdes harmoniserede - klassifikationssystemer, hvorefter der indsamles og publiceres ensartede skatteoplysninger. De organisationer, der specielt er involveret i et Figur 9.. Pct. Samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande 97, 98, 98 (sken) Total taxes and duties as percentage of gross domestic product at market prices in various countries 97, 98, 98 (estimates) (skein) r E C co Fir -o a) a) C cc) á) co Ó ` c Z > tl (n m nuunmmnm mnm Iluimimunr co r ( c d o O o Y = E a) «x J Vesttyskland > nnnnmmnmmmmnnnumne -0 C CO II I I II II III I I I II II I I I III IllIWIWIIIIIIIlIlIIIIDfIIIIIIIIIIIIIIII II I I I IIIII uuwunnnmmnnnnnl I7 N co 7 co C co U r- Q vi C co a co 7ImllunnnnnIIImmmmmmRllll Australien IllllltlQIIIIIIIIIImIIIIIIIIIIIIImm: New Zealand

121 . 5 Tabel 9.. Samlede skatter og afgifter i forskellige lande Total taxes and duties in various countries I. Skatter og afgifter i alt angivet i nationale mentenheder I * a 9 0 mldr. nationale mentenheder Danmark 6,6 7, 85,6 89, 0, 7,0 5, 5, 70,0 8,9 Finland 9,, 9,7 6,8 5,9 50, 5,0 56,5 65,7 78, Norge, 50,6 58,0 66,7 78,8 90, 99, 09,0, 59, Sverige 86, 9, 09,5,8 6,7 86,5 09,6 8,8 58,8 9, Belgien 57,5 666,8 800,9 99,8 089,6 9,0 5,0 5,0 5,6 60, Frankrig 6, 97, 6, 5,7 660,5 7,8 85,8 00, 77,6 9,0 Holland 6, 7,5 8,5 95,9 09, 0,9,, 5,9 59, Italien,,6, 6, 7, 58,7 69,5 8,7,5, Luxembourg,7 6,8,8 7,5,5 9, 5,8 55,0 60, 65, Vesttyskland 86,,9 58,8 69,, 5,7 8,9 5,8 559, 576, Irland 0,7 0,8 0,9,,6,9,,5,,0 U.K,5, 9, 7,6, 50,6 55,6 6,5 8, 9,5 Grækenland 9,9, 5, 65,6 5,0 65,9, 96, 89,7 597, Portugal 5, 6,9 76, 9, 5,9 7, 08, 58,8 60, 55,9 Spanien 60,7 785,8 90,7 79,6 8,8 977,5 569, 078,0 660,8 5,7 Schweiz 7,9, 8,5,5, 6, 7,9 9, 5, 56, 0strig 76, 0, 5,5 5, 78,9,5 9, 78,,5 50, Canada 5. 0,9 5, 57, 6,9 69, 76,6 87, 00,8, U.S.A. 7, ,9 6, 7,0 556,0 6, 698,8 77,9 880,6 Japan 997,0 67,0 8,0 98,0 7,0,0 5008,0 550,0 65,0 6898,0 Australien 0,7,6 7,6,,7 6,8 9,,9 0, 6,6 New Zealand..,,6,,5, 5,0 5, 6,5 7,6 9,5 Total taxes and duties measured in billions of national currency units 07,0 Denmark 86, 7,, Finland Norway Sweden 770,0 Belgium 55, France 67, Netherlands. Italy 7, Luxembourg 59,9 Germany, Fed. Rep. 5,0 Ireland 08, U.K. 8,9 57,8 70, 60, 68,7 Greece Portugal Spain Switzerland Austria,0 Canada... U.SA.... Japan Australia 0,8 New Zealand. Skatter og afgifter i alt omregnet til danske kroner mldr. nationale mentenheder Danmark 6,6 7, 85,6 89, 0, 7,0 5, 5, 70,0 8,9 Finland,5 8, 8,0 57,5 7,9 7,8 68, 76, 99, 8,8 Norge 6,5 5, 6,8 6,9 87,5 0,9 0,, 5,0 97,7 Sverige 6, 0,6 50, 8, 7, 9,8 55,8 80,7,8,0 Belgien 90, 0,5 5, 8, 70,6 0, 5,6 60,5 95,6 07,8 Frankrig 77, 59,7 588,5 78,8 85, 907,5 0,6 0,7 570,5 7,9 Holland 5,0 59, 9,5, 9,5 95,7 7,5 7,6 6, 55,0 Italien 55,,7 9;9 9,8, 99,5 5,5 57,0 7,5 8,7 Luxembourg,, 5, 5,9 6,8 8, 9,6 9,9,6,5 Vesttyskland 6,8 75, 85, 86,9 987, 75,, 97,7 7,8 86,0 Irland,0,5,5 5, 7,7 9,9,5 6,5 6,9 5,7 U.K 7,8, 6,9 77,6 80, 59,6 587,6 78, 06,7,5 Grækenland.,5,9 7,5 9,5 7,, 8,7 56, 6,8 76,8 Portugal, 5, 8,,0 5, 6,9 6, 7,8 0,6 5,8 Spanien 68, 8,6 98, 8, 8, 56, 8,8, 87,7,5 Schweiz 50,8 65, 78,8 9, 07,5 5, 7,7 55,9 76, 0,8 0strig 5,0 6, 76,8 8,6 9,0,,7 8,8 79, 0, Canada 6,5 7,7 5,,0 97,7 9,9 70, 9,0 86, 7,0 U.S.A. 75, 0,7 86, 507, 859, 7,5 6,9 676, 56, 67,7 Japan 57,8 58,7 66, 67,9 760,8 98,9,5,5 55, 05,9 Australien.. 88,7 7,0 5, 59, 8, 78, 8, 99,6 57, 8, New Zealand.. 7,, 6,,8 5,0 9,0 0,9,8,7 58, Total taxes and duties converted to biffions of Danish kroner 07,0 Denmark 50,, 6,5 Finland Norway Sweden,8 Belgium 970, France 5,8 Netherlands. Italy, Luxembourg 06,7 Germany, Fed. Rep. 7, Ireland 575,9 U.K. 0, 60,7 6,0 8, 9, Greece Portugal Spain Switzerland Austria 89,9 Canada... U.S.A.... Japan Australia 68,0 New Zealand ANM. Angivelserne i nationale mentenheder er omregnet til danske kroner ved hja Ip aide of OECD's statistiske kontor benyttede valutakurser, der bygger pá de lebende noteringer. Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 965-8, Paris 98.

122 6 sadant arbejde, er FN, IMF, OECD og EF. IMF's skattestatistik', som er et led i et starre internationalt statistikprogram vedrarende den offentlige Sektors samlede finanser, er indholdsmæssigt stort set identisk med OECD's men dens dwkning er bredere i kraft af IMF's starre medlemskreds. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere kvaliteten og specielt sammenligneligheden of oplysninger fra de IMF - medlemslande, der ligger uden for OECD- omradet. FN's offentliggjorte oplysninger er for indevaerende mindre specificerede og systematiske end OECD's og EF's. EF's skattestatistiks anvendelighed begrænses til gengæld af det forholdsvis beskedne antal lande, der er omfattet - nemlig medlemslandene. Tilbage star OECD's statistik som den, der for ajeblikket kan imedekomme flest sammenligningsbehov. Den ensartethed, der opnas ved at indordne de enkelte landes skatteoplysninger under et fazlles klassifikationssystem, má imidlertid ikke overvurderes. Bag den samme betegnelse kan skjule Sig hejst varierende angivelser fra land til land - dels med hensyn til den præcise afgrcensning af den pagældende gruppe, dels med hen - syn til oplysningernes periodisering og kvalitet. Saledes nadvendiggar landenes forskellige institutionelle forhold, at de internationale statistikker ofte ma operere med forelabige, beregnede eller skennede starrelser. Sammenligneligheden of de efterfalgende oplysninger er derfor ikke absolut. 9.a. Beskatningens absolutte omfang Starrelsen af de samlede skatter og afgifter i de forskellige betragtede lande er vist i tabel dels angivet i nationale mentenheder, dels omregnet til danske kroner. Publiceres i,,imf; Government Finance Statistical Yearbook.. Publiceres i United Nations Statistical Yearbook.. ' Publiceres árligt i 'De europæiske Fmllesskabers statistiske kontor; General Government Accounts and Statistics.. ' Publiceres árligt i ',Revenue Statistics of OECD Member Countries.. Tabel 9.. Definition af skatteartsgrupperne ved den internationale sammenligning Definition of the tax type groups in the international comparisons Artsnumre Type numbers Personlige indkomstskatter. Personal income taxes. Andre indkomstskatter. +. Other income taxes. Bidrag til sociale ordninger Social security contributions. Skat af formue, ejendom og besiddelse Taxes on wealth, real property, etc. 5. Generelle omszetningsafgifter 5. General sales taxes 6. Told m.v. 5. Customs duties, etc. 7. Afgifter af specielle varer og tjenester, samt obliga toriske gebyrer m.v Taxes on specific goods and services, compulsory fees, etc. ANM. Grupperne er ikke de samme som i OECD's gruppering, idet der i forhold hertil er foretaget en omgruppering, sáledes at en starre lighed med tabel.8 opts.. Artsnumrene henviser til numrene i tabel.8. Henferingstidspunktet Som hovedregel er tabellens oplysninger periodiseret efter indbetalingstidspunktet, idet de fleste landes skatteoplysninger er mest fuldkomne pi denne basis. I visse lande -fx de nordiske - er tilsvarstidspunktet eller bogferingstidspunktet eller det normalt ud fra et af disse to afledte optjeningstidspunkt imidlertid mere anvendeligt som periodiseringsgrundlag. Tabellens oplysninger vedrarende Danmark er da ogsi angivet pi optjeningsbasis, dvs. pa samme made som i nationalregnskabet. Tabel 9.. Samlede skatter og afgifter pr. indbygger i forskellige lande Total taxes and duties per capita in various countries danske kroner Danmark,0,6 7,0 7,7 0,6,0 6,5 0,, 6, 0, Denmark Finland 7,0 8, 0,, 5, 5,8, 6,0 0,8 6,9, Finland Norge,8, 6,0 8,,7 5, 5,7 7, 7,5 8, 5,7 Norway Sverige 5,5 6, 8,, 7,6 0, 0,9,8,5 9, 50,0 Sweden 977 Belgien 9, 0,6,8 5, 7, 0,8,0 6,5 0,0,,9 Belgium Frankrig 9, 0,,,8 5,8 7, 9,, 9,, 6,5 France Holland 0,,8, 6,0 8,,, 6,5 0,8,9 6,7 Netherlands Italien,7,5 5, 5,7 6, 7, 8,0 9,,9,7. Italy Luxembourg 9,9,9,9 6, 8,9,8 6,5 7,,9, 6,7 Luxembourg Vesttyskland 0,,,6,9 6,0 9,,7, 8, 9,,0 Germany, Fed. Rep. Irland,0,,,8 5,5 6, 6,8 7,9 0,8,,8 Ireland U.K. 6,7 6, 7, 8,5 8,6 9,5 0,5,8 9,0,6 8, U.K. Grækenland,,6,,,,7 5, 5,9 6,7 7,9 0,5 Greece Portugal,5,7,0,,6,8,7,8, 5, 6, Portugal Spanien,0,,8,,6, 5,0 6,5 7,7 8,9 9,6 Spain Schweiz 8,0 0,,, 6,9 8,,,6 7,7,9 8,8 Switzerland Ostrig 7, 8, 0,,,5 5, 7,7 9,8,9 6,8 0,5 Austria Canada,,,5, 7, 6,8 5,8 6,5 0, 9,8 6,9 Canada U.S.A. 0,8 0,,6,6, 5, 5, 6, 9, 7,... U.S.A. Japan, 5, 6,0 5,5 6,8 8,,,, 8,8... Japan Australien 6,7 8,7,,5,0,6,8,8 7,5 5,5.. Australia New Zealand 6,0 7, 8,7 7,7 8,0 9, 9,9,, 8,6,6 New Zealand ANm. Vedrarende omregningen til danske kroner se anmærkningen til tabel 9.. Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 965-8, Paris 98. e e *

123 Tabel 9.. Samlede skatter og afgifter i pct. of bruttonationalproduktet i markedspriser i forskellige lande Total taxes and duties as percentage of gross domestic product at market prices in various countries s 977 pct. Danmark,9,,,,6,0,,8 5, 5,,5 Denmark Finland,8,5,7 6, 0,0 9,5 6,,9 5, 6,8 6,8 Finland Norge,8 5,,7,8 6, 7, 6,5 5,7 7, 8,5 7,8 Norway Sverige,6,7,9,0 8, 50,8 5, 9,9 9,6 5, 50, Sweden Belgien 7,0 8,0 8,9,8,,8 5, 5,6,9 5, 5,5 Belgium Frankrig 5, 5,7 6, 7, 9, 9, 9,5,,7,0,7 France Holland,5,7, 5,8 5,,0,6 5,0 5,8 5,5 5, Netherlands Italien 8,5 6, 8, 9,0 0, 0,9, 0,,9,7.. Italy Luxembourg,0,5, 6,7 6, 8,8 9,5 5, 6,,, Luxembourg Vesttyskland,8 6, 6, 6,0, 8,0 7,7 7,5 7,8 7, 7,0 Germany, Fed. Rep. Irland,0,,7, 5,6,6,, 6,5 8, 0,5 Ireland U.K.,0,9 5, 6,0 5,6 5, 9,, 6,0 7, 0,0 U.K. Grækenland,6,,0,7 7, 7,6 7,9 7,7 8,6 9,,7 Greece Portugal,5,0,5,8 6,9 7, 6,5 6, 9,,, Portugal Spanien 8, 9,0 8, 9,6 9,6,5,9,, 5,,8 Spain Schweiz,9 6, 7, 9,6,,6,6, 0,8 0,,0 Switzerland 0strig 6,8 7,0 8, 8,6 8,5 9,,5,,,5,0 Austria Canada,8,,9,9,5,8,5,,7,7 5,9 Canada U.S.A. 9,6 9,7 0, 0, 9, 0, 0,, 0,6,... U.SA. Japan 0,7,5,0,0,9,5,,8 5,9 6,9.. Japan Australien,9 6,5 8,5 9, 9,6 9,6 8,6 9,7 0,7,6. Australia New Zealand 6,6 8, 0,8 0, 0,,7 0,8 0,9,5,8,0 New Zealand Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 965-8, Paris * 7 Afgra'nsningen Den i tabel og de felgende tabeller - tilgrundlagte definition of det samlede skatte- og afgiftsomráde er stort set sammenfaldende med den i kapitel og gennemgaede. Kun med hensyn til mindre, marginale skattegrupper er der tale om afvigelser. Fx indgar beder o. lign. kun i OECD's statistik, nar de optræder som direkte tillreg til skatter og afgifter, mens alle typer beder er.medtaget i den danske opgerelse. Dette er baggrunden for at totalerne for Danmarks vedkommende i naerværende kapitel afviger fra totalerne i kapitel. I tabel 9.. er skattegrupperne ved den internationale sammenligning sat i forhold til den gruppering, der er anvendt i kapitel ovenfor. 9.b. Beskatningsniveauet Beskatningens relative betydning i de forskellige lande og udviklingen heri er belyst i tabel 9.. og mest markant formentligt i den sidste, der viser hvor stor en del af den skabte indkomst, der beslaglægges til offentlige formal - dvs. finansiering af det offentliges ydelser, direkte og indirekte indkomstomfordelinger samt den almindelige ekonomiske politik. I figur 9.. er indholdet of tabel 9.. illustreret grafisk for tre firs vedkommende - 97, 98 samt skennet for 98. For 98 kan det skennes, at beskatningsniveauet for Danmarks vedkommende (udregnet pa samme made som i tabel 9..) vil were omkring 6 / pct. I tabel 9.5. er det samlede beskatningsniveau som angivet i tabel 9.. specificeret ud pa skattearter. De artsgrupper, der opereres med i tabel 9.5., er - ligesom ved kapitel 's skatteartsgruppering - defineret i relation til skatternes udskrivningsgrundlag, jf. tabel 9.. For Danmarks vedkommende er gruppernes indhold illustreret ved reference til de i tabel.8. benyttede artsnumre. 9.c. Skattestrukturen Fordelingen af de samlede skatter og afgifter efter skatteart vil allerede kunne aflæses af tabel 9.5. Mere tydeligt fremgfir skattestrukturen i de forskellige lande imidlertid af tabel 9.6., der direkte viser de enkelte skatteartsgrupper, jf. tabel 9.., i pct. of den samlede beskatning. Udviklingen over den betragtede periode er belyst ved angivelse af procentfordelingerne i dennes yderpunkter, 97 og 98. Det er sfiledes kun udviklingstendenser pa lidt lwngere sigt, der kan sammenholdes, idet korttidsændringerne normalt er uden interesse og betydning ved sádanne internationale sammenligninger. 9.d. Skatternes fordeling pá modtagende delsektorer For 97 og 98 er der i tabel 9.7. foretaget en fordeling af de samlede skatter og afgifter pfi de offentlige delsektorer, der endeligt modtager skatteprovenuet som sadant - dvs. i en form, der ikke strider mod definitionen af skatte- og afgiftsomradet i kapitel. Tabellens fordeling tager med andre ord ikke hensyn til overferte skatteprovenuer i form af interne offentlige refusioner og tilskud. Specielt denne internationale sammenligning, hvor beskatningen fordeles pa modtagerne, ma tages med et betydeligt forbehold. De institutionelle forskelle landene imellem er helt afgerende, nar de offentlige enheder - dvs. myndigheder, organer og institutioner m.v. - skal fordeles pa niveauer. Uensartetheden i landenes opbygning af deres offentlige administration betyder, at en forholdsvis enkel opdeling, som den der er foretaget i tabel 9.7., ikke præcist kan komme til at drekke de samme administrative niveauer og specielt funktioner i de forskellige lande. Tabel 9.7. opererer ligesom kilderne til tabellen med en firedeling af den offentlige sektor i:. Det supranationale niveau.. Det centrale niveau.. De sociale kasser og fonde.. Det lokale niveau. Den principielle sondring mellem de tre nationale niveauer er felgende: De sociale kasser og fonde afgraenses ved hjaelp af deres formal, styringog finansiering. De evrige offentlige enheder fordeles pi det centrale og det lokale offentlige niveau efter deres geografiske kompetente. Er denne udstrakt til et lands hele territorium, henferes den pága ldende enhed til den centrale sektor; er den geografisk begrænset henferes der til den lokale sektor. I overensstemmelse hermed omfatter det centrale niveau statslige og federale myndigheder m.v. Ud over de kommunale myndigheder omfatter det lokale niveau i federale lande disses lokalregeringer fx USA's»states «, Canadas»provinces «, Vesttysklands»Milder«og Schweiz'»cantons«. Med hensyn til beskatning er den eneste relevante supranationale myndighed EF.

124 8 Tabel 9.5. Samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart og angivet i pct. of bruttonationalproduktet i Tax type revenues as percentage of gross domestic product at market prices in various countries 97 and 98 Personlige Andre indkomstskatter Bidrag til Skat af formue, indkomstskatter Other income and sociale ordninger ejendom og besiddelse Personal income taxes profit taxes, etc. Social security contributions Taxes on wealth, real property, etc Danmark,0,7 7,0, pct af BNP,7,0,7,6 Finland,7 6,9,5,7,,0 0, 0, Norge 6,0,8, 7,8 8, 0,,5, Sverige 9,8 0,5,7,5 6,8 5,,0 0,9 Belgien 9,8 5,8,7,5,7,0,, Frankrig, 5,7,,, 8,,0, Holland,0,,8,,8 8,,7, Italien,6 9,0,,0,,, 0, Luxembourg 8,5 9,5, 5, 9, 9,9,8,6 Vesttyskland 0, 0,8,7,9 0,7,,5, Irland 7,0,,7,9,8 5,,7,5 U.K. 0,7,0,5,5 5, 6,0 5, 5, Grækenland,,,, 6,8 0,,5, Portugal - -,7 7,0 6, 9, 0,9 0,5 Spanien, 5,,5, 7,8, 0, 0, Schweiz 8,0 0,8,9,8 5,6 9,,0, 0strig 8, 0,,5, 9,,,, Canada 0,8,7,8,0,9,0,9 5, U.S.A 0,0,8,,7 6, 8, 5,,7 Japan 5, 6,6,6,,7 8,,7, Australien 9,5,,7,5,,7 New Zealand,8 0,,8,5 - -,8,6 Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries Paris 98. Tabel 9.6. Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter skatteart i forskellige lande 97 og 98 Tax type revenues as percentage of total taxes and duties in various countries 97 and 98 Personlige Andre indkomstskatter Bidrag til Skat af formue, indkomstskatter Other income and sociale ordninger ejendom og besiddelse Personal income taxes profit taxes, etc. Social security contributions Taxes on wealth, real property, etc pct. Danmark 5,0 5,,,9,5, 5,5 5,7 Finland,5 5,9,,6 9,5 8,, 0,8 Norge 5,8 6,,5 6, 8,5 0,8,,7 Sverige 6,5 9,9,0,9 6,0 9,6,,8 Belgien 6,5,8 7, 5,5,6 0,9,0,6 Frankrig,6, 6,0 5, 7,,8,8, Holland 8,,6 6,6 7,0,8 0,0,0,9 Italien,6 6,7 7, 8,9 8,9 5,9,9 0,9 Luxembourg 6,6 7,9,8 5,5 9,0 9,0 5,6,7 Vesttyskland 9, 9,0,9 5, 0,8 5,6,, Irland,6,5 5,5,9 9,0, 5,,9 U.K.,5 9, 7, 9, 5,6 6,0 5,9,6 Grækenland 8,5,0,5,8 7,6,6 6,,5 Portugal 0,9,5 8, 9,,0,6 Spanien, 0, 8,,8, 8,0,6,6 Schweiz, 5,7 7,9 5,9,,0 8, 6,9 0strig,5,8,, 5,,5,, Canada,0,7,9,5 9,,5 5, 5,6 U.S.A.,8 7,8, 8,6 0,6 6,5 7,,8 Japan,7,5 7, 6,0,7 0, 8, 8, Australien 8, 5,6,8,,9 8,6 New Zealand 8, 6,, 7,6 0,5 7,9 Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries Paris

125 9 markedspriser i forskellige lande 97 og 98 Generelle omsætningsafgiftcr General sales taxes Told m.v. Customs duties, etc. Afgifter pâ specielle varer og tlenester, samt obligatoriske geb rer m.v. Duties on specific goods and services, cor tpulsory fees, etc. Ialt Total pct. of 7,8 0,, 0, BNP ,5 6, 8,9 5, Denmark 6,9 7, 0,9 0,5 6, 7,,8 6,8 Finland 9,9 8,5 0,6 0, 7, 7,7,8 8,5 Norway 6, 6,9, 0,5 6, 5,8,6 5, Sweden 7,0 8,0 0,9 0,7,8, 7,0 5, Belgium 9, 9, 0, 0, 5,5 6,0 5,,0 France 6,7 7, 0,9 0,6,6,0,5 5,5 Netherlands, 5,0 0,5 0, 6,9, 8,5,7 Italy,0,0 - -,0,8,0, Luxembourg 5,7 6, 0,5 0,,5,,8 7, Germany, Fed. Rep.,5 6,0 5, 0,6 5, 0,9,0 8, Ireland,,7 0,6 0,5 7, 6,6,0 7, U.K., 6,9,8-7,0 5,,6 9, Greece, 5,0,,6 5,0 7,9,5, Portugal,,6 0,9 0,6,6, 8, 5, Spain,,8, 0,5,,9,9 0, Switzerland 7, 8,6,6 0,5 7,8 7, 6,8,5 Austria,9,8,,,,5,8,7 Canada,8,0 0, 0,,0,6 9,6, U.SA ,5 0, 5, 5, 0,7 6,9 Japan,8,0,,5 5,5 7,5,9,6 Australia,,7,,,9,7 6,6,8 New Zealand 6 Generelle omsætningsafgifter General sales taxes Told m.v. Customs duties, etc Afgifter pâ specielle varer og tjenester, samt obligatoriske geb er m.v. Duties on specific goods and services, compulsory fees, etc. 97 pct. 6,0,7,5 0,7,,5 00,0 00,0 Denmark 0, 9,8,7, 8, 9, 00,0 00,0 Finland, 7,5, 0,6 6,5 5,9 00,0 00,0 Norway,,5,6,0,, 00,0 00,0 Sweden 8,9 7,6,,6 0, 7,0 00,0 00,0 Belgium 5,8, 0,8 0,5 5,6,0 00,0 00,0 France 5,8 5,6,, 8,5 6,6 00,0 00,0 Netherlands,,8,8 0,,,5 00,0 00,0 Italy,5,7 - -,5, 00,0 00,0 Luxembourg 6, 6,9,,,9 9, 00,0 00,0 Germany, Fed. Rep.,5 5,6 6,8,6 6, 8, 00,0 00,0 Ireland 6,,6,8,, 7,7 00,0 00,0 U.K. 7,5,6 7, - 8,5 8,5 00,0 00,0 Greece 9,8 6,,7 5,, 5, 00,0 00,0 Portugal 7, 0,,9,,,7 00,0 00,0 Spain 8,9 9, 5,0,7,0 9,6 00,0 00,0 Switzerland 9, 0,,,, 6,7 00,0 00,0 Austria 5,,0,5,7 0,7,0 00,0 00,0 Canada 6, 6,,0 0,6 0, 8, 00,0 00,0 U.S.A. - -,,,6 0, 00,0 00,0 Japan 7, 6,,8,7,,7 00,0 00,0 Australia 8,,,,7,7 8, 00,0 00,0 New Zealand Ialt Total 98 6

126 9, j 0 Tabel 9.7. Samlede skatter og afgifter relativt fordelt after modtagende delsektor i forskellige lande 97 og 98 Percentage distribution of total taxes and duties by receiving sub -sector in various countries 97 and 98 Det supranationale Det centrale De sociale kasser Det lokale niveau niveau og fonde niveau Supranational government Central government Social security funds Local government , pc. Danmark 0, 0,7 69,7 67,6,8,5 8, 0, Denmark Finland 6,5 6,, 6,5, 6,5 Finland Norge , 58,7 7,,9,6 8,5 Norway Sverige ,0 8,5 9,7. 9,, Sweden Belgien,,6 6,6 6,5 0, 9,,8,5 Belgium Frankrig 0,6 0,6 5,5 9,7 7,,6 8, 7, France Holland,, 60, 56, 6,8 0,0,7, Netherlands Italien, 0, 5,6 6,, 5,9, 0,7 Italy Luxembourg 0,5,9 59, 57, 7, 9,,8,7 Luxembourg Vesttyskland,0, 5,,,6 5,5,,0 Germany, Fed. Rep. Irland 0,7,8 8,6 80, 9,0, 8,7,7 Ireland U.K. 0,8, 7,6 7,8 5,7, 0,9, U.K Grækenland Greece Portugal 68,9 6,6 0,9,5 0, 6,9 Portugal Spanien ,6 5,8, 7,, 7, Spain Schweiz ,7 8,7 7,6 0,9,7 0,5 Switzerland Ostrig... 5,0 50,,8 8,5,, Austria Canada ,,9 9,0,5,9,6 Canada U.S.A.,8 5,7,9 6,5, 7,8 U.S.A. Japan ,6,6,7 0,0,8 5, Japan Australien 79,9 8,6 0, 85, Australia New Zealand 9,0 9, 7,0 6,9 New Zealand Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 965-8, Paris

127 0. Summary in English The purpose of this publication is to present an annual review of existing statistics of Danish taxes and duties, covering largely all relevant material from Danmarks Statistik's other publications (except short -term data) in addition to a number of tabulations not found elsewhere. In order to limit the production time of this publication, no comments are given on the results of the individual tables, and only in connection with a whole series of tables dealing with the same general subject is explanatory text to be found, for instance in the form of definitions, descriptions of compilation methods, and information about coverage and to some extent about the administration and legal provisions relating to the subjects reviewed. For this year's edition some of the tables have been changed somewhat, and an extension has been made in the form of appendices featuring results of special surveys or studies. This year there are three appendices, covering total taxation 97-97, taxation in 98 in connection with death, and gift duty statistics for 98. Danmarks Statistik's publication Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance (National accounts, public finance and balance of payments) in the series Statistiske Efterretninger contains commented statistics of the various types of taxes and duties, as well as short -term statistics such as monthly figures for total payments of taxes and duties and for levied customs and excise duties. In an annual article concerning the government sector's revenues and expenditures, the same publication presents the statistics of total taxation as compiled according to national accounts methodology. Lists of contents, tables and charts in Taxes and duties appear in English on some of the first pages of this book. The subjects and concepts dealt with in the individual chapters can be outlined as follows: Chapter. Definitions, concepts and compilation methods Throughout this publication, Danish taxes and duties are defined as (a) compulsory transfers (b) to the general government sector (c) without any specific "quid pro quo': This traditional definition is used without exception, which gives the publication a somewhat wider scope, but at the same time a higher degree of consistency, compared with other tax statistics, e.g. those published by the OECD and the IMF. (a) Compulsory transfers are amounts levied by public authorities. (b) The general government sector is delimited according to the principles adopted for the national accounts statistics and comprises the following institutional units: ) Institutions and similar units (except public quasi- corporations) integrated in central or local government accounts. ) Government institutions having their own independent accounts. ) Quasi -governmental institutions. The following sub -sectors of general government are distinguished: ) Central government. ) Social security funds. ) Counties ) Municipalities. Local government. As a main rule, taxes to "supranational government ", such as the European Economic Communities, are included in central government taxation. A transfer to the general government sector is not regarded as a tax or duty payment if it generates a (c) concurrent and equivalent counterpart. Aggregate figures for the receipts and disbursements of the general government sector are given in table.., which is based on the accrual principle, in analogy with the national accounts presentations of taxes and duties in Chapter. Otherwise, the periodisation in this publication relates either to the period when the taxable event occurs (Chapters 5 and 7), the registration period (Chapter 8) or to the period of payment (Chapter ). Chapter. National accounts presentation of taxes and duties The national accounts presentation of Danish taxation comprises all taxes and duties, just as chapter in principle, whereas the subsequent chapters through 8 deal with specific groups of taxes and duties. In contrast to chapter, where the figures are shown on a cash basis, the periodisation in chapter is based on the accrual principle. For taxes related to flows of goods or services, the periods refer to the dates in the production or turnover process when the tax is levied. For other tax types the periods refer to the dates when taxes become due for payment without penal charges for late payment. In Chapter the statistical units employed are as specific as practicable, thus enabling alternative groupings and analyses. The units are defined in table.., and the relative importance of the units or forms of tax is indicated by the figures of table.. A detailed specification of total Danish taxation is given in table.8., where the various taxes and duties are analysed by type (in terms of tax base) and by receiving sub -sector. Code numbers are written for sub -sectors in the first column and for tax types in the second column of the table. The distribution by receiving sub -sector is summarized in table.. and chart.. Table.. indicates the various taxes and duties to the European Economic Communities. Otherwise these taxes and duties are included in the central government sector. The distribution by tax type is summarized in table.5. and chart.. In table.6. and chart.., the taxes and duties are analysed by national accounts groups, i.e. () indirect taxes, () direct taxes, () capital taxes, and the tax -like groups of () compulsory fees, fines and penalties and (5) obligatory social security contributions. These five groups and their total are expressed as percentages of GDP at market prices in table.7. and chart.., for the purpose of indicating the level of taxation in Denmark. Chapter spans the years from 97 to 98, the results for the latest year being provisional. However, data are available for all years back to 97, and time series for 97 onwards are to be published in Danmarks Statistik's publication "Statistiske Undersegelser" (Statistical Inquiries). Chapter. Payments of taxes and duties.a. The payments and their distribution by types of tax The figures in this chapter are based on the cash principle, which means that they refer to payments registered as received by public authorities. Table.. covers 98 per cent of the total proceeds of taxes and duties, as defined in chapter. Members' contributions to unemployment insurance schemes as well as certain fees, fines and penalties are excluded, and the figures for payments of taxes

128 on real property have been estimated on the basis of information concerning taxes levied. The figures show net results, i.e. receipts after deduction of any disbursements. The following brief description of tax types is confined to those covered by the Danish withholding -tax system. A -tax is the provisional tax on wages, salaries, pensions, etc. which is withheld (and remitted to the State Tax Directorate) by employers. Seaman tax is a final tax withheld out of the wages etc. paid to seamen on board Danish ships. B -tax is the provisional tax on income from self -employment and property (profits and interest, etc.). Balance due to tax underpayment is any excess of final tax over provisional tax, as ascertained in connection with the final assessment. For 98 balances under kr are collected together with the provisional tax for 98, and balances exceeding that amount were collected separately during the first quarter of 98. Similar rules apply to balances for earlier years, except that the distinguishing limit was kr. 000 for and kr. 000 for Balance due to tax overpayment is any excess of provisional tax over final tax, as ascertained in connection with the final assessment. Balances for 98 were refunded in October and November 98. Voluntary payments are made by taxpayers of their own accord in order to avoid tax underpayment and the 8 per cent addition charged on tax balances in connection with the final assessment and collection of balances. If it can be proved before the ordinary final settlement that payments of provisional tax considerably exceed the final tax payable for the year, the difference may be claimed at once as a so- called section 55 refund Dividend tax is levied provisionally at the rate of 0 per cent on dividends paid on shares in limited companies. Dividend tax refunds are repayments to persons and corporations not liable to pay tax. Special income tax (tax on capital gains, bonus etc.) does not fall within the withholding -tax provisions, but is treated together with B -tax and tax underpayment for the purpose of automatic data processing. It is levied on certain non -recurring items of income, and is payable in September, October and November of the year following the income year. Other payments comprise various minor items, including excess payments, which are normally taxes paid but not yet due..b. Negative income tax and settlement of accounts with local governments Under a temporary scheme for 98 and 98 negative income tax is payable to certain farmers. Chapter.b. contains some information about these payments, which should not be regarded as part of the Danish system of taxation. Moreover, table.. outlines the central government's settlement of accounts with local governments, concerning revenues of personal income tax, etc. Chapter. Overdue tax Overdue tax means tax which remains unpaid after the due date. Because changes have often been made in the rules governing collection dates and due dates, and because of conceptual differences between the various types of overdue tax, it is in practice impossible to compile a figure for "total overdue tax ". The figures exclude amounts written off as bad debts and debt remissions by the tax authorities. This chapter therefore only deals with selected tax types. Employers' arrears of tax withheld consist of provisional tax on employee income (A -tax) which has been withheld by employers but not in due time paid over to the State Tax Directorate. In 98 and 98 this includes certain social security contributions payable by employers. As A- taxpayers are deemed to have paid their A -tax once it has been withheld by their employers, these arrears cannot properly be regarded as overdue tax. Overdue B -tax is the result of B- taxpayers' failure to pay the B -tax which is levied on them in 0 instalments over the year. Overdue amounts of tax underpayment, etc., concern those balances of tax underpayment (in respect of an income year two calendar years earlier) which are collected in three instalments in January, February and March. Overdue special income tax is the result of failure to pay special income tax, which is collected in three instalments in September, October and November of the year following the income year. Corporation tax is payable once a year on the 0th November. Chapter 5. Personal taxation 5.a. Types and rates of taxation of personal incomes and wealth Central government tax (State tax) is a graduated tax with fixed basic rates for a number of income ranges (tax scale ranges) whose upper and lower limits are adjusted each year. The basic rates should only be regarded as potential rates, because each year the Danish parliament decides to what extent the basic rates shall be utilized by adopting a levy rate (»udskrivningsprocent«), which is a percentage applied to the basic rates before tax computation. Old -age pension fund contribution is a single -rate tax levied on the levy base (»udskrivningsgrundlag«, i.e. gross income minus income deductions minus certain income tax reliefs). Social pension fund contribution was payable by persons who were under 67 years of age at the beginning of the income year. From and including 98, the social pension fund contribution has been abolished. Sick -day benefit fund contribution was introduced in 97. The money received by the fund is paid to employees, and to a certain extent to self -employed, in the form of sickness benefit. County tax was introduced with effect from 97. It is a single - rate tax levied on the levy base, and each county council decides the size of the county tax rate for its own county. Municipal tax is also a single -rate tax, and each municipality decides the size of its own tax rate. Church tax is levied on members of the National Church of Denmark, i.e. about 9 per cent of all taxpayers. The church tax rate, which is applied to the municipal tax scale income, is fixed by the local church authorities. The national and county averages of church tax rates given 'in table 5.. are calculated as weighted averages, the weights being the budgeted church tax revenues. The results are averages for church tax -payers. Somewhat lower averages for all taxpayers (including those who are not liable to church tax) are obtained by expressing church tax revenues as a percentage of the levy base for all taxpayers, cf. table 5.. Wealth tax is levied on taxable net assets (assets minus liabilities) reduced by a basic deduction. Special income tax is levied on certain types of aperiodic income - primarily capital gains. 5.b. Assessment of incomes, deductions, reliefs and taxes All persons resident in Denmark are liable to pay tax on personal income and wealth. However, persons under 5 years old and married persons are not subject to assessment if they have no separate income. Married women are taxed separately on their own earned income and are granted income deductions in respect of their work -related expenses. Prior to 98, other income, such as interest and dividends, was treated as the husband's income, and

129 other deductions were also treated as the husband's. Moreover, wealth tax was always levied on the husband. From and including 98, the rules governing the taxation of married persons have been changed, so that the husband is no longer automatically regarded as the principal taxable person (»hovedperson «) of a married couple. Gross income The basis of taxation is the taxable person's gross annual income, excluding certain capital gains, social security benefits, etc. Income deductions Income deduction (»ligningsmæssige fradrag «) are amounts that the taxpayers themselves deduct from their gross incomes when writing their income tax returns. The income deductions mainly consist of work -related expenses and interest payments. Taxable income The difference between gross income and income deductions is called the total taxable income (»skattepligtig indkomst «). Up to the income year 975 this (gross) concept of taxable income was further reduced by the tax authorities, who deducted certain amounts known as income tax reliefs (»beregningsfradrag «); and this resulted in a net concept of taxable income which was referred to as the tax scale income (»skalaindkomst «) because that was the amount to which the tax (scale) rates were actually applied. However, starting with the income year 975, personal reliefs (the most important income tax reliefs) are no longer deducted from personal incomes before the tax rates are applied, but instead they are deducted from the taxes levied. The new concept of net taxable income is often called the levy base (»udskrivningsgrundlaget «). All taxpayers get what is called personal relief. Each separately assessed person gets one personal relief, so that a married couple gets two. If a relief is not utilized by one spouse it may be added to that of the other spouse. Increased personal relief is granted to pensioners and to single persons with dependent children if the children are at least 7 years old and are receiving education or training. For the size of the personal relief, which is regulated each year, see table 5.. Taxpayers with a relatively low income who are at least 67 years old may be granted another kind of relief: a reduction in that part of their assessed income which is derived from interest payments. Provisional and final taxes Under the Danish withholding -tax system, the collection of provisional tax is geared to the earning of income. After the end of an income year, the final income and tax amounts are calculated (the final assessment), and any difference between provisional and final tax (i.e. tax underpayment or tax overpayment) is settled subsequently. As tax rates vary with the size of income, and as the deductions and reliefs depend on a number of individual circumstances, the tax collection system builds on estimated figures for incomes, deductions, wealth, etc., according to the advance assessment in September prior to the income year. For types of provisional and final taxes, see Chapter above (Payments of taxes and duties). 5.c. The advance general assessment for the income year 98 For most Danish taxpayers, the advance assessment for 98, which is used for the collection of provisional taxes during that year, is based on the final assessment for the income year 98, whose results are adjusted automatically, incomes being raised per cent and deductions remaining unchanged. A minority of 0.9 million taxpayers, however, have themselves estimated their incomes and deductions for 98 on an advance assessment form, which is then used by the tax authorities as the basis for their advance assessment. If a taxpayer's income or deduction situation is changed substantially during the income year the taxpayer may apply for an immediate alteration of the advance assessment. The results of the advance assessment are used for printing out the A- taxpayers' withholding -tax cards, which state i.a. the monthly tax -free amount and the withholding -tax percentage to be applied by the employer to the rest of the employee's monthly wages or salary. For B- taxpayers the results of the advance assessment are used for printing out B -tax collection forms. Chapter 6. Taxation of corporations Corporation tax is levied on resident corporations such as joint - stock companies and co- operatives, and on foreign corporations earning profits, property income or dividends in Denmark. Central and local governmental institutions and private non -profit institutions are exempt of tax. The tax base is the corporate profits as defined in the general provisions of the tax legislation, apart from the fact that special income is included in ordinary income. For production, marketing and purchasing co- operatives, however, the taxable profits are calculated with reference to the size of their net assets. The corporation tax rate is 0 per cent, except that for production, marketing and purchasing co- operatives it is only 6 per cent, of taxable profits for the financial year ending in the previous tax year. Corporation tax is payable as a lump sum each 0th November. The tax revenue is divided between the central government (85 per cent) and the municipalities (5 per cent). Chapter 7. Taxation of real property The values used for the calculation of real property taxes are obtained by general public assessments of real property, which are conducted every four years. In inter -assessment years the latest assessment values are adjusted automatically by means of information about price trends, etc. By far the largest part of the tax revenues consist of land tax (»grundskyld «) levied by local governments. Of these, the municipalities are free to fix their own land tax rates individually, whereas in recent years the counties have been tied to land tax rates fixed centrally by legislation - for 98 the rate was per mille and for 98 it is per mille. In addition to land tax, the local governments levy reimbursement duty (»da:kningsafgift «) on land and buildings values of public properties and on buildings values of business properties. Another property tax called»ejendomsskyld «, which is levied by the central government and by municipalities, is being phased out. The real property taxes are collected by the municipalities in a varying number of instalments over the year. Chapter 8. Customs and excise duties This chapter indicates the levied amounts when recorded by the Department of Customs and Excise. The time reference is somewhere between the time of turnover and the time of duty payment, as the turnover dates precede the dates of levied duty recording, which in turn precede the dates of duty payment. The rules concerning reporting and duty payment differ substantially among the various kinds of duty. The most important duty is the value added tax. Denmark has a single -rate VAT. Since 0th June 980, the VAT rate is per cent. Besides, selective excise duties are levied on a large number of products. The chapter includes payments to the European Communities of various levies and duties collected.