Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser. 1. Resume. 2. Baggrund NOTAT. Kemikalier J.nr Ref. fje Den 23.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser. 1. Resume. 2. Baggrund NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. fje Den 23."

Transkript

1 NOTAT Kemikalier J.nr Ref. fje Den 23. maj 2014 Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser 1. Resume Kviksølv er et kendt og berygtet stof pga. dets giftighed og mulighed for at optages i fødekæden samt den globale spredning. Kviksølv er også et af de mest velundersøgte og regulerede stoffer både i Danmark (hvor der er et generelt forbud mod anvendelsen i produkter), i EU og også globalt, når Minamatakonventionen om kviksølv forhåbentlig inden for få år træder i kraft. Der er ikke mange områder, hvor yderligere tiltag derfor er påkrævet. Kortlægningsrapporten har peget på en mulig forbedring af affaldshåndteringen og datagrundlaget (herunder især kviksølvs cirkulation i samfundet inkl. forbedrede emissionsdata fra forbrændingsanlæg): Her er der allerede yderligere tiltag på vej i forbindelse med Ressourcestrategien fra 2013, Danmark uden affald, hvor der bl.a. vil være fokus på initiativer til at øge indsamlingen af bl.a. småt elektronik. Der forventes ikke at være et behov for igangsætning af yderligere initiativer for så vidt angår knapcellebatterier, idet der ved nyligt vedtagne EUregler er blevet indført forbud mod anvendelse af kviksølv i knapcellebatterier fra slutningen af 2015, og der desuden forventes igangsat et nationalt initiativ under ressourcestrategien, der skal øge indsamling af batterier generelt. Kviksølv opfylder kriterierne for optagelse på kandidatlisten under REACH, men for at sikre, at der ikke kommer modstridende tiltag foreslås det at afvente resultatet af Kommissionens arbejde vedr. nødvendige reguleringer i f.m. implementeringen af Minamatakonventionen. Anvendelsen af kviksølv i sparepærer er den største tilsigtede anvendelse. Der er dog efterhånden ved at være økonomisk og teknisk konkurrencedygtige alternativer som LED pærer, og det foreslås derfor, at fremme brugen af alternativer til de traditionelle sparepærer. En anden betydende tilsigtet anvendelse er brugen af kviksølv i dentalt amalgam 2. Baggrund Kviksølv er på Listen over Uønskede Stoffer (LOUS-listen) pga den særlige opmærksomhed, der er på stoffet i hele dets livscyklus, da det er et meget giftigt

2 stof, der i ganske lave koncentrationer har store konsekvenser, bl.a. fordi det er meget bioakkumulerbart. Udover metallisk kviksølv, er kviksølv en bestanddel af et stort antal kemiske forbindelser, som her samlet vil blive betegnet kviksølvforbindelser. Forbindelserne er inddelt i to grupper, uorganiske kviksølvforbindelser og organiske kviksølvforbindelser, som hver har sine karakteristika. Kviksølvforbindelsernes form påvirker en række egenskaber som for eksempel optagelse i levende celler, adsorption til organisk og uorganisk materiale (biotilgængelighed), atmosfæriske transportafstande efter udledning samt hvor effektivt forbindelserne tilbageholdes af røggasfiltre. Uanset hvilken form kviksølv er i, kan det i sidste ende blive omdannet til metallisk kviksølv i naturen, hvilket i sig selv er giftigt for mennesker og miljø. De kritiske eksponeringsveje for alle kviksølvforbindelser er via deres nedbrydning og efterfølgende naturlig dannelse af methylkviksølv (MeHg ) i vandmiljøet. Den primære risiko for den almindelige befolkning er således eksponering for methylkviksølv via indtagelse af fede fisk og visse andre akvatiske fødevarer. På grund af dets egenskaber er kviksølv i stand til at bevæge sig over lange afstande med atmosfæren og havstrømmene og det udgør dermed et globalt miljøproblem. Elemental kviksølv plus 202 kviksølvforbindelser blev præ-registreret af industrien under REACH-forordningen, men per juni 2013 er kun metallisk kviksølv blevet registreret. Dette kan indikere, at antallet af kviksølvforbindelser i brug i EU i fremtiden vil blive reduceret, men dette kan dog fortsat ikke siges med sikkerhed, da industrien stadig kan registrere eksisterende kviksølvforbindelser, der ikke er klassificeret som mutagene eller reproduktionstoksiske, og som anvendes i mængder under 100 tons/år, indtil Kortlægningsdata 3.1. Anvendelser Hverken kviksølv eller kviksølvforbindelser produceres i Danmark. Fremstilling af metallisk kviksølv i EU er nu begrænset til genanvendelse af kviksølv, idet alle andre EU- forsyningskilder er blevet forbudt. Det danske forbrug af kviksølv faldt med 90% allerede i perioden som følge af en prioriteret strategi fra Danmarks side. Begrænsninger i brugen af kviksølv til visse anvendelser blev indført før det første generelle forbud mod kviksølv i Samtidig skete en ændring i teknologien fra manuelt betjente kviksølvholdige instrumenter til kviksølv-fri digitale løsninger med flere funktioner, som også bidrog til at reducere forbruget. En søgning på kviksølv og kviksølvforbindelser i det danske Produktregister, der registrerer blandinger, som anvendes professionelt i Danmark, viste et registreret forbrug af metallisk kviksølv samt 4 kviksølvforbindelser og i mængder af størrelsesordenen et par kilo om året. Tilsvarende gav en søgning i den nordiske kemikaliedatabase SPIN kun få hits. Dette er i overensstemmelse med fraværet af kviksølvforbindelser registreret under REACH for EU. Ingen nyere omfattende undersøgelser af forbruget af kviksølv i Danmark er til rådighed. De seneste detaljerede forbrugsdata fremgår af en massestrømanalyse 2

3 baseret på data fra Tabellen nedenfor viser forbruget af kviksølv i 2001 i Danmark sammen med nye data for dentalt amalgam. For andre kviksølvkilder er angivet groft anslåede mængder baseret på oplysninger om den aktuelle status for regulering af de pågældende kviksølvkilder, såvel som på anden baggrundsviden. Det skal bemærkes, at nogle kviksølvanvendelser, som for eksempel laboratorieformål, forventes at have ganske effektive ordninger til indsamling. Tabel 1 Forbrug af kviksølv i Danmark i 2001 samt groft anslået forbrug for 2013 Application 2000/01 forbrug kg Hg/år Tilsigtede anvendelser af kviksølv Bemærkninger om forbrug/situation i 2013 Dental amalgam Bruges, men i lavere mængder Lysstofrør, sparepærer og speciallamper med Hg Stigende pga. klimakampagner; alternativet (LED pærer, som er fri for kviksølv) får stadig større udbredelse Kontakter og relæer 0-20 Er omfattet af RoHS reguleringen 0 Febertermometre 1 Reguleret 0 Andre termometre Reguleret 0 Andet måle- og kontroludstyr Reguleret med meget få undtagelser Klor-alkali produktion - Ikke til stede i DK 0 Andre anvendelser af metallisk kviksølv Kviksølvforbindelser (bevidste anvendelser) Laboratoriebrug; porosimetri udgør et ikke ubetydeligt forbrug (sandsynligvis estimeret for lavt i 2000/01) Kviksølvoxid batterier 0,5-0,6 Anvendes ikke i DK, reguleret 0 Andre batterier Anvendes i visse knapceller (EU forbud på vej); alternativer er på markedet. Anvendes ikke i andre batterier; regulerede og substituerede Laboratorie kemikalier Medicinske anvendelser Andre anvendelser af kemikalier Groft anslået forbrug i 2013 *1, kg Hg/år Begrænset anvendelse Begrænset anvendelse Begrænset anvendelse, (sandsynligvis estimeret for højt, forbruget forventes stoppet, når forbud træder i kraft) 3

4 Application 2000/01 forbrug kg Hg/år Sum, bevidste anvendelser Kviksølv som følgestof Bemærkninger om forbrug/situation i 2013 Groft anslået forbrug i 2013 *1, kg Hg/år Kul Til stede Ingen aggregerede oplysninger (IAO)** Olieprodukter 2-30 Til stede IAO Naturgas 0,4-3 Til stede IAO Bio-brændsler Til stede IAO Cement Til stede IAO Landbrugskalk, kunstgødning og foder Til stede IAO Fødevarer Til stede IAO Andre varer og materialer Til stede IAO, men viden om anvendelser er mindre end i 2000/01, så et kvalificeret skøn vil være, at det er betragteligt lavere Sum, følgestof jf. tabel 2 Sum (afrundet) *1: Baseret på meget begrænsede oplysninger. **: Se tabel Eksisterende regulering Kviksølv har været et prioriteret stof i Danmark i flere årtier. På grund af dets veldokumenterede miljøeffekter er kviksølv og dets forbindelser blandt de mest regulerede farlige stoffer både nationalt i Danmark, i EU og globalt (den kommende Minamata konvention). Dette afspejles også af det faktum, at kviksølv er blandt de få stoffer, som er reguleret globalt. Danmark og øvrige nordiske lande har været blandt de vigtigste aktører bag dannelsen af en stærk regulering af kviksølv og dets forbindelser i EU og globalt. Danmarks forbud mod markedsføring, import og eksport af kviksølv dækker de fleste kviksølvanvendelser. Der er dog undtagelser for en række anvendelser som fx sådanne, hvor alternativerne ikke er fuldt markedsmodnede (f.x. lysstofrør og energisparepærer). I EU-sammenhæng er kviksølv imidlertid også stærkt begrænset og med den dedikerede fokus i EU s kviksølvsstrategi kan resterende tilsigtede kviksølvanvendelser meget vel blive yderligere begrænset i takt med, at kviksølv-frie alternativer bliver bredt accepteret. 4

5 Kilder til kviksølvudledninger er også reguleret i varierende omfang. Forbrænding af affald er reguleret med en grænseværdi for udledninger til atmosfæren i Direktivet om industrielle emissioner, mens de øvrige er reguleret via anlægsspecifikke miljøtilladelser, som også kan målrettes udledninger til andre miljøer. Kviksølvudledninger til atmosfæren fra kulforbrænding er kun behandlet indirekte i dansk regulering i form af Luftvejledningen, som giver generelle retningslinjer for anlægs -specifikke miljøtilladelser. Baseret på tilgængelige emissionsopgørelser vurderes atmosfæriske udledninger fra disse store kilder at være reduceret væsentligt i de seneste årtier. Der findes dog kviksølv-specifikke røggasfiltre, som kan reducere luftudledningerne yderligere; disse anvendes på mange (men ikke alle) af de danske affaldsforbrændingsanlæg, men ikke på nogen af de danske kulfyrede kraftværker. Ny regulering af europæiske kraftværker, herunder også de kulfyrede er under forhandling, forventes afsluttet i 2014 og forventes ligeledes at ville indeholde krav til udledning af kviksølv. Forhandlingerne om en global aftale om kviksølv blev afsluttet i januar 2013, og resulterede i Minamatakonventionen. Aftalen blev åbnet for underskrivelse i efteråret 2013, hvor Danmark og 93 andre stater underskrev konventionen. Den træder i kraft, når mindst 50 stater har ratificeret den, dvs. indarbejdet den i national lovgivning. Kviksølv er også omfattet af flere eksisterende internationale aftaler om atmosfæriske emissioner (CLRTAP), havmiljøet (OSPAR, HELCOM), affald (Basel-konventionen) samt eksport af kemikalier (Rotterdamkonventionen). 3.3 Miljø-/sundhedsrisici Miljømæssige effekter og eksponering Kviksølv og kviksølvforbindelser er ifølge CLP-forordningen klassificeret som meget giftige for vandlevende organismer ved såvel akut som langvarig eksponering (Aquatic Acute 1 og Aquatic Chronic 1). Kviksølv er et grundstof og er derfor ikke nedbrydeligt, og nogle kviksølvforbindelser, ikke mindst methylkviksølv, har et højt potentiale for bioakkumulering. Kviksølv og kviksølvforbindelser, navnlig organiske kviksølvforbindelser og frem for alt methylkviksølv, er meget giftige for vandlevende organismer, ofte med effekter ved kortvarig eksponering ved lave koncentrationer og kroniske NOEC værdier under 1 mg/l. Biokoncentreringsfaktorer i fisk på flere tusinde er blevet rapporteret. Mange kviksølvforbindelser er også kendt for at være giftige for bakterier og andre mikroorganismer, og nogle har været aktivt brugt til at hindre uønsket mikrobiel vækst. Fokus er især på rovdyr øverst i fødekæden i vandmiljøet som rovfisk, havpattedyr, herunder isbjørne, og visse rovfugle. Kviksølvniveauet i disse dyr synes ikke at være faldende på trods af de seneste årtiers bestræbelser på at reducere brugen af kviksølv og kviksølv-niveauerne i spiselige arter kan i visse tilfælde overstige de relevante grænseværdier for fødevarer. Rovdyr øverst i fødekæden i det terrestriske miljø synes at være mindre udsat for kviksølvforbindelser via fødekæden end de akvatiske arter. Opdaterede opgørelser over kviksølvudledninger til alle miljøer er ikke tilgængelige. Den seneste samlede opgørelse er en massestrømanalyse for året Den årlige opgørelse af atmosfæriske kviksølv-udledninger i 2010 er vist 5

6 nedenfor i tabel 2. Bemærk at affaldsforbrænding er rapporteret som en del af "energiproduktion". Størstedelen af udledningen under kategorien "affald" er fra krematorier. Table 2 atmosfæriske udledninger af kviksølv fra de væsentligste kildetyper i Danmark i 2010 Sektor Energiproduktion (herunder affaldsforbrænding) 240 Produktion og anlægsvirksomhed 56 Transport 32 Ikke-industriel forbrænding 48 Industrielle processer 15 Affald 48 Sum 440 Emissioner i 2010, kg Hg/år Sundhedseffekter og eksponering Kviksølv har en række sundhedsmæssige effekter. For methylkviksølv er de effekter, der forekommer på de laveste eksponeringsniveauer, neurotoksiske effekter (tab af IQ; svækkelse af indlæringsevne) hos ufødte og små børn. Ifølge ECHA-RAC (udvalget for risikovurdering under REACH), ser denne effekt ikke ud til at have en laveste tærskel. Andre toksiske effekter inkluderer ændring af følefunktioner, motorik, hukommelse og opmærksomhed. En sammenhæng mellem indtaget af methylkviksølv og hjerte/kar sygdomme er rapporteret. Ifølge EFSA (EU s videnskabelige komite vedr. fødevarer) er nyrerne det kritiske målorgan for toksicitet af uorganisk kviksølv. Andre effekter omfatter skader på leveren, nervesystemet, immunsystemet, reproduktive og udviklingsmæssige funktioner. EFSA konkluderede i sin 2012 vurdering, at en væsentlig del af befolkningen i EU kan blive udsat for methylkviksølv via fisk og andre akvatiske fødevarer i mængder, der anses for at være over det sikre niveau. I Danmark viste en vurdering færdiggjort af DTU Fødevareinstituttet i 2013, at eksponeringen af den generelle danske befolkning via fødevarer med methylkviksølv (fra akvatiske fødevarer) og uorganiske kviksølv (andre fødevarer) er inden for de niveauer, der anses for at være sikre. Den arktiske befolkning, herunder befolkningerne i Grønland og på Færøerne, er udsat for højere niveauer af kviksølveksponering på grund af deres afhængighed af og præference for akvatiske fødevarer, set i sammenhæng med den høje regionale kviksølv deposition (fra fjerntliggende kilder) og opkoncentrering i de mange led i den arktiske marine fødekæde. 3.4 Affald I Danmark og EU er affaldsfraktioner, der indeholder kviksølv, kategoriseret som farligt affald, og der er krav om særlig behandling og indsamling. Indtil for nylig 6

7 har genanvendelse været den foretrukne løsning for kviksølvholdigt affald, men da efterspørgslen efter kviksølv til anvendelser er faldet i i-landene i de seneste årtier, sigtes der i højere grad mod, at affald med høje kviksølvkoncentrationer slutdeponeres. Frembringelse af kviksølvholdigt affald er i Danmark sandsynligvis domineret af restprodukter fra kraftværker, der hovedsagelig genanvendes til produktion af gipsplader (afsvovlingsprodukt) og cement (flyveaske), samt direkte til anlægsarbejder (slagge og flyveaske). Blandt tilsigtede anvendelser af kviksølv anses de vigtigste kilder til frembringelse af kviksølvholdigt affald at være: Dentalt amalgam; Lysstofrør herunder sparepærer og nogle specialiserede udladningslamper; Knapcelle batterier; Visse typer polyuretan elastomer produkter (lille kviksølvmængde); Traditionelle U-rørs blodtryksmålere fra professionelle anvendelser (hospitaler, klinikker osv.); Porosimetri (metode til at måle et materiales porevolumen m.m.). Mens nogle sektorer har strenge procedurer for særlig indsamling af farligt affald, har det vist sig, at private forbrugere har svært ved, eller mangler motivation for, affaldssortering, og det har været vanskeligt at opnå tilstrækkelig høje indsamlingsprocenter. Derfor forventes en væsentlig del af det kviksølvholdige affald fra private stadig at blive bortskaffet til forbrændingsanlæg for husholdningsaffald. Mange kviksølvholdige produkter har en betydelig levetid, og desuden er nogle af dem tekniske produkter, som private brugere har en tendens til at gemme længe inden bortskaffelse. Det er således tidligere blevet observeret, at visse varetyper stadig findes i affaldsstrømmen mere end 10 år efter ophør af deres anvendelse. Særlige indsamlingsordninger for affald samt filtre, der tilbageholder kviksølv i røggas fra affaldsforbrændingsanlæg, vil således stadig være nødvendige et par årtier efter et potentielt ophør af tilsigtet anvendelse af kviksølv. 3.5 Alternativer I dag er der kommercielt tilgængelige alternativer til næsten alle anvendelser af kviksølv. Dette har muliggjort en næsten total udfasning af brugen af kviksølv i nogle lande, herunder i Danmark. Substituering af kviksølv har været en prioritet i både de nordiske lande, i Europa som helhed, og i Nordamerika i flere årtier. I Danmark har elimineringen af kviksølv i artikler og materialer betydet, at der er blevet bedre muligheder for en optimal udnyttelse af affald til energiproduktion uden at øge kviksølvemissionerne fra forbrændingen. Samtidig er elektroniske løsninger med forbedrede egenskaber blevet indført i de seneste årtier, som har erstattet mange af de kviksølvholdige instrumenter. En fuldstændig udfasning af kviksølv kan tage længere tid for nedenstående kviksølvanvendelser: Dental amalgam Kviksølv-frie kompositfyldninger (og compomerfyldninger) er tilgængelige på markedet og er i dag dominerende i nogle lande. De kunne i princippet helt erstatte kviksølv, men for komplekse fyldninger ville dette resultere i reduceret levetid og øget pris. Billigere og lettere anvendte glasiomer-fyldninger anses af 7

8 nogle for at være et bedre alternativ til amalgam i de udviklingslande, hvor pris og tilgængelighed af teknisk udstyr er de afgørende faktorer (på trods af lavere styrke i dette fyldmateriale). Brugen af amalgam er begrænset i Danmark og den danske Sundhedsstyrelse har udstedt retningslinjer for deres anvendelse, således at tandlægerne kun formodes at anvende kviksølvholdigt amalgam i 4 beskrevne tilfælde. Lysstofrør og sparepærer I løbet af det sidste årti er lavenergi LED lamper med lang levetid slået igennem på det globale marked og inden for de sidste få år har de nået en lyskvalitet velegnet til indendørsbelysning, dog indtil videre til væsentligt højere priser end almindelige kviksølvholdige sparepærer. Sparepærer (inkl. lysstofrør) kan nu produceres med lavere kviksølvkoncentrationer end tidligere, men deres anvendelse er steget på grund af klimakampagner og forbud mod en stor del af de konventionelle glødepærer, hvilket indebærer en stigning i forbrug af kviksølv til denne anvendelse i Danmark og globalt. Diverse laboratorie- og forskningsanvendelser Laboratorieanalyser styres af analyse-standarder, som det tager lang tid at ændre på grund af inerti og omkostninger ved paradigme ændringer. I Danmark er det især anvendelsen af porosimetri, som har stor udbredelse. Laboratorie- og forskningsanvendelse er udelukkende erhvervsmæssig og foregår i systemer, der anses for at være relativt lukkede med strenge krav til indsamling og behandling som farligt affald. 4. Udfordringer, tiltag og effektmål Kviksølv er et af de mest velundersøgte og regulerede stoffer både i Danmark, i EU og også globalt, når Minamatakonventionen forventeligt inden for få år træder i kraft. Der er ikke mange områder, hvor yderligere tiltag derfor er påkrævet. Kortlægningsrapporten har peget på en mulig forbedring af affaldshåndteringen og datagrundlaget (herunder især kviksølvs cirkulation i samfundet inkl. forbedrede emissionsdata fra forbrændingsanlæg). Det er desuden vurderet at andre tiltag så som eventuel optagelse på kandidatlisten, implementering af Minamatakonventionen i EU og Danmark, samt eksisterende anvendelser som især sparepærer også bør overvejes. Udfordring 1 Implementering af Minamatakonventionen. En fremtidig udfordring vedrørende kviksølv kan være implementeringen af Minamatakonventionen i Danmark. Konventionen dækker generelt alle anvendelser og udslip af kviksølv, lige fra minedrift til slutbehandlingen. De fleste bestemmelser i konventionen er sandsynligvis allerede dækket i dansk og EU lovgivning, men der kan dog være områder, hvor nogle justeringer og tilføjelser vil være nødvendige. Kommissionen forventes at komme med en vurdering i foråret 2014 af hvilke initiativer, der er nødvendige at tage i EU for at implementere Minamatakonventionens bestemmelser. 8

9 a. Danmark vil være yderst opmærksomme på at fastholde presset på Kommissionen for at implementere konventionen så hurtigt som muligt for også på globalt plan at fastholde presset for at udfase brugen af kviksølv i alle de anvendelser, hvor der er brugbare alternativer. Udfordring 2 Optagelse på Kandidatlisten (REACH) Kviksølv opfylder betingelserne for at blive optaget på kandidatlisten under REACH. En eventuel optagelse på kandidatlisten og efterfølgende optagelse på godkendelsesordningen skal overvejes set i lyset af implementeringen af Minamatakonventionen. a. For at sikre, at der ikke vil blive igangsat modstridende tiltag, vil det være mest hensigtsmæssigt at afvente de forslag, som Kommissionen vil fremlægge i foråret 2014, før det vurderes, om kandidatlisten med henblik på optagelse på godkendelsesordningen er den bedste reguleringsform. Udfordring 3 Udfasning af eksisterende anvendelser herunder sparepærer Der findes generelt alternativer til langt de fleste anvendelser af kviksølv, hvilket også den danske regulering tydeliggør. Dog sker der en stigende anvendelse af kviksølvholdige energisparepærer pga. begrænsningerne i anvendelsen af de gammeldags glødepærer. Brugen af kviksølv i sparepærer hører nu til blandt de største i Danmark. Der findes alternativer fx i form al LED pærer. Det vil være hensigtsmæssigt at fremme brugen af alternativer for de anvendelser, hvor kviksølv stadig anvendes. Specielt sparepærer vil være i fokus, da der eksisterer alternativer som LED pærer. a. Miljøstyrelsen arbejder allerede nu i regi af miljømærkerne og grønne offentlige indkøb for at fremme kviksølvfri belysning i IT udstyr. I flere kriterier for miljømærkerne og offentlige grønne indkøb (GPP, Green Public Procurement) udelukkes kviksølv allerede i IT udstyr til baggrundsbelysning i skærme. Også den almene belysning er et fokuspunkt. b. Miljøstyrelsen vil tilrettelægge en målrettet informationsindsats vedr. oplysning om sparepærers indhold af kviksølv, herunder affaldshåndtering og mulige alternativer (som fx LED pærer), da mange stadig ikke er klar over, at sparepærer (inkl. lysstofrør) indeholder kviksølv. Dette vil ske løbende som en del af Miljøstyrelsens opfølgning på en tidligere kampagne. Det kan overvejes, om der skal ske en mere målrettet opfølgning på den tidligere kampagne og i givet fald med et lidt andet fokus, end hvad man gør, hvis sparepæren går i stykker. Effektmål 9

10 Effekten vil være, at indsamlingsraten af sparepærer forbedres, og andelen af andre typer sparepærer end de kviksølvholdige typer vil blive øget. Det er dog vanskeligt at opsætte konkrete mål på nuværende tidspunkt. Udfordring 4 Datagrundlag Kviksølvs miljø- og sundhedseffekter er som beskrevet ovenfor veldokumenterede. Datagrundlaget for forbrug og emissioner i Danmark er imidlertid af ældre dato, og det skal overvejes, om der er behov for en opdatering. Omkostningerne ved en sådan total opdatering skal imidlertid opvejes mod, hvad den indhentede information kan anvendes til i fm. yderligere tiltag. Med hensyn til datagrundlaget er det i LOUS kortlægningsrapporten vurderet, at de største mangler vil kunne klares med følgende tiltag: Opdatering af udvalgte aspekter af kviksølvs cirkulation i det danske samfund og miljø, som der ikke findes nylige data for. Eksempelvis kviksølvs skæbne i restprodukter fra kulkraftværker, der anvendes til gipspladeproduktion og cementproduktion. a. Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart planer om at foretage en opdatering af indholdet af kviksølv i restprodukter fra kraftværkerne, da dette ikke forventes at give nye oplysninger i forhold til, hvad der allerede kendes. Udfordring 5 Affaldshåndtering Vurdering af indsamlingseffektiviteten ved separat indsamling af kviksølvholdigt affald i Danmark (især artikler), herunder en vurdering af hvor lang tid det tager, før udtjente kviksølvholdige artikler er ude af cirkulationen i samfundet. Et element i en sådan undersøgelse kunne være analyse af de nyligt indførte kontinuerlige kviksølvmålinger i nogle affaldsbrændingsanlæg, som kan detektere kortvarige udslips-hændelser forårsaget af kviksølvholdige artikler. For knapcellebatterier forventes der ikke behov for igangsætning af yderligere initiativer, idet der ved EU-direktiv (2013/56/EU) indføres forbud mod anvendelse af kviksølv i knapceller i slutningen af 2015, og der desuden forventes igangsat et nationalt initiativ under ressourcestrategien, der skal øge indsamling af batterier generelt, således at indsamlingsprocenten i 2018 kommer op på 55 % mod EU krav om 45 % i 2016 (2006/66/EF). For andre typer artikler vurderes det, at yderligere information ikke vil bidrage yderligere. a. Med hensyn til konkrete initiativer, som kunne sættes i værk for så vidt angår affaldshåndteringen vurderes det, at dette vil kunne indgå i drøftelserne vedr. et partnerskab om indsamling af småt elektronik, der bl.a. forventes at se på, hvilke fraktioner og produktgrupper en øget indsamling og kortlægning skal fokusere på og komme med forslag til initiativer til at øge indsamlingen, som det fremgår af Ressourcestrategien fra 2013, Danmark uden affald. 10

11 Udfordring 6 Gravide og børns indtag af kviksølv Nylige resultater fra undersøgelser af kviksølv hos mødre og deres børn i DEMOCOPHES projektet og foreløbige resultater fra andre projekter viser, at indholdet er for højt ved en stor procentdel af danske fødsler. En væsentlig årsag til høje eksponeringer kan være, at gravide spiser for meget af de mest kviksølvholdige typer fisk. Der er derfor fortsat behov for fokus også på information til gravide om valget af fisketyper for at mindske risikoen for udsættelse af fostre for neurotoksiske eksponeringer for kviksølv. Fødevarestyrelsen har siden 2005 haft et kostråd for fisk, som har været baseret på et helhedssyn på fisk, som opvejer indhold af kemiske forureninger mod ernæringsmæssige fordele ved indtag af fisk. Kostrådet siger, at indtag af fisk bør være gram om ugen - varieret mellem fed og mager fisk. Dette er suppleret med information om, at kvinder der er gravide eller ammer og børn under 14 år højst bør spise 100 gram rovfisk om ugen og børn under 3 år højst 25 gram af ugen for at begrænse indtaget af kviksølv. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Kvinder, der planlægger at blive gravide, er gravide eller ammer, bør højst spise én portion østersølaks (ca. 125 gram) om måneden på grund af dioxin. Af hensyn til forbrugergrupper, som ønsker at spise mere fisk end de 300 gram om ugen blev der i 2011 udarbejdet en liste over fiskearter, som har lavt indhold af både kviksølv og dioxin. Denne liste består af: Rødspætte Rødtunge Skrubbe Torsk (ikke torskelever) Kuller Kulmule Sej (lys- og mørksej) Fiskerogn Opdrættede ørred og laks a. Fødevarestyrelsen vil indarbejde disse fiskearter i kostrådet for fisk til gravide, ammende og børn under 14 år, for at gøre opmærksom på de fiskearter, som har et lavt indhold af kviksølv og dioxin. Sundhedsstyrelsen vil indarbejde samme råd i deres pjece til gravide ved næste genoptrykning samt på deres hjemmeside. 11

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat MILJØSTYRELSEN Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. fje/asc BIDRAG TIL SAMLENOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 001-06878 Ref. FJE/VJO Dep-kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af Methanol

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af Methanol Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. CHIHL Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af Methanol 1. Resume Anvendelsen af methanol er udbredt både globalt, i Europa og i Danmark. Det anslås, at der anvendes

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015 Strategi for risikohåndtering af Nikkel 1. Resume Nikkel (metal) er forbundet med problematiske egenskaber for sundheden, og er klassificeret

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015

Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015 Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015 1. Indledning Miljøstyrelsen gennemfører en kampagne, der bl.a. skal informere danskerne om kviksølv i sparepærer. Kampagnen skal tage

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af cadmium og cadmiumforbindelser

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af cadmium og cadmiumforbindelser NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. TRTAN/LOS Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af cadmium og cadmiumforbindelser 1. Resume Cadmium og cadmiumforbindelser er stærkt problematiske for

Læs mere

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 10. juni 2014 Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat 1. Resumé Trinatrium nitrilotriacetat (Na 3NTA) er registreret under REACH

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul)

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul) NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015 Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul) 1. Resume C.I. Pigment Yellow 34 (dansk: blysulfochromatgul) er et pigment,

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Miljøudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om plasticaffald Sammenfatning Kommissionen

Læs mere

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER INTRODUKTION TIL REACH REACH er navnet på EU s kemikalielovgivningspakke, der trådte i kraft i 2007. Alle kemikalier (fx maling

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed. FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 23. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673 MFVM 444./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 117 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Center for Dyresundhed, Dyrevelfærd og Omsætning/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00805

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid. 1. Resume

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid. 1. Resume NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015 Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid 1. Resume Benzylchlorid (CAS: 100-44-7) anvendes næsten udelukkende som et kemisk mellemprodukt,

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt 1 MILJØstyrelsen 28. maj 2010 Miljøteknologi J. nr. MST-147-00095 MST/san GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! Registration (registrering)! Evaluation (vurdering)!

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 Arbejdstilsynet, j.nr. 20140065277 Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 I medfør af 35, stk. 1, 49, stk.

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2002/0206(COD)

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2002/0206(COD) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 4. december 2002 FORELØBIG 2002/0206(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,

Læs mere

Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kobber(I)oxid, Kobber(II)sulfat og Kobber(I)chlorid

Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kobber(I)oxid, Kobber(II)sulfat og Kobber(I)chlorid NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 29. januar 2014 Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kobber(I)oxid, Kobber(II)sulfat og Kobber(I)chlorid 1. Resumé Strategien omhandler

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP)

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) 1. Resume TCPP anvendes primært som flammehæmmer i produktion

Læs mere

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 28467 Den 17. november 2014 FVM 340 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag IV

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser

Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser 1. Resume PFOS og PFOS-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af bly og blyforbindelser

Strategi for risikohåndtering af bly og blyforbindelser Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. TRTAN Den 2. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af bly og blyforbindelser 1. Resume Bly og blyforbindelser er giftige for både mennesker og miljø. De mest kritiske

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Samlet set er det vurderet, at molybdæntrioxid ikke udgør en uacceptabel risiko for hverken miljø eller sundhed.

Samlet set er det vurderet, at molybdæntrioxid ikke udgør en uacceptabel risiko for hverken miljø eller sundhed. NOTAT Kemikalier J.nr. 620-00225 Ref. LOGLA Den 24. marts 2015 Strategi for risikohåndtering af molybdæntrioxid (MoO 3) 1. Resume Molybdæntrioxid er en uorganisk forbindelse, der markedsføres i to kvaliteter:

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. M 3034-0023 Den 10. december 2003 Miljøministeriet Departementet Højbro Plads 4 1200 København K Tlf. 33 92

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU) L 164/74 KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. maj 2014 om ændring af afgørelse 2011/263/EU, 2011/264/EU, 2011/382/EU, 2011/383/EU, 2012/720/EU og 2012/721/EU af hensyn til udviklingen i klassificeringen af stoffer

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU - Affaldsteknologiske innovations behov v/annette Mejia Braunstein, DAKOFA Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. affaldsteknologisk innovation 24. marts 2011

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere