Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation"

Transkript

1 Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation

2 Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse fra Miljøstyrelsen om organisk dagrenovation viser, at bioforgasning er teknisk muligt, og at tendensen er, at der er en mindre energimæssig fordel ved det i forhold til forbrænding. Men det vil indebære en samfundsøkonomisk omkostning i størrelsesordnen 250 mill. kr. pr. år at indføre genanvendelse af organisk dagrenovation på landsplan. Forudsætningen er, at omkring halvdelen af det organiske affald fra husstandene genanvendes, dvs tons pr. år. Imidlertid har lokale forhold stor betydning for de opstillede forudsætninger for beregningerne, og såvel bioforgasning som kompostering kan derfor være attraktive løsninger lokalt både miljømæssigt som økonomisk. 1.1 Baggrund og formål Kan bioforgasning og kompostering betale sig miljømæssigt og økonomisk? Organisk dagrenovation er organisk affald fra husholdninger, som havner i skraldespanden, dvs. madaffald, haveaffald (der placeres i dagrenovationen), aftørringspapir og andet snavset papir. Mængden af organisk dagrenovation i Danmark er stabil. Den seneste affaldsanalyse af husholdningernes skraldeposer viser, at der på landsplan indsamles ca tons pr. år. Denne mængde svarer til de hidtidige antagelser om, at danskerne smider ca tons organisk affald ud om året. Der er de seneste år gennemført en lang række detaljerede forsøg og undersøgelser, der belyser de tekniske, organisatoriske, miljømæssige og økonomiske aspekter af at genanvende den organiske dagrenovation, primært gennem bioforgasning. Miljøstyrelsens statusredegørelse om genanvendelse af organisk dagrenovation er udarbejdet i forlængelse af den tidligere regerings affaldsplan Affald 21 samt Statusredegørelsen om genanvendelse af organisk dagrenovation og slam fra år Formålet med statusredegørelsen er at få et overblik over organisk dagrenovation mht. de tekniske behandlingsmuligheder samt økonomi, energi og miljømæssige aspekter, så der kan udstikkes retningslinier for den fremtidige håndtering af dagrenovation i Danmark i den kommende affaldsplan Undersøgelsen Analyse af teknik, økonomi, energi og miljøeffekter Analysen har set på de tekniske, økonomiske og miljømæssige sider ved organisk dagrenovation. Mht. indsamling, forbehandling og sammensætning af kildesorteret organisk dagrenovation har man kørt fuld-/storskalaforsøg i seks områder (Grindsted, Hovedstadsområdet, Kolding, Vejle og Aalborg, samt Aarhus). Der er indsamlet affald fra husstande med et bredt spektrum af indsamlingssystemer, der har haft relativt ensartede sorteringsvejledninger, men informationsindsatsen har været forskellig.

3 Der er også lavet en spørgeskemaundersøgelse til de fleste af de kommuner og affaldsselskaber, der indsamlede kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning og kompostering i år Endelig er potentialet for de indsamlede mængder og sammensætningen heraf blevet undersøgt ved at sortere affaldet fra et stort antal husstande fordelt over hele landet. Hensigten med forsøgene har bl.a. været at bedømme, hvor meget energi der kan produceres ved biogasning, og om det afhænger af indsamlingssystem, kildesortering og forbehandling. Det er også dokumenteret, hvor meget næringsstof der potentielt kan genindvindes ved at anvende det afgassede produkt i jordbruget. Biogaspotentialet er vurderet ud fra tre metoder nemlig 1) en teoretisk beregning ud fra den kemiske sammensætning af affaldet man har dokumenteret, 2) målinger i laboratoriet samt 3) bestemmelse ved bioforgasning i pilot-biogasanlæg Miljøeffekterne ved en række forskellige scenarier for behandling af affaldet er undersøgt ved to forskellige modelberegninger. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har i deres modelberegning som udgangspunkt et tons kildesorteret organisk dagrenovation, som er forbehandlet på forskellig måde samt et scenarie, hvor det hele brændes. DTU har fokuseret på massestrømme, besparelser i energi, emission af drivhusgasser og næringsstofudbytte. Den anden model kaldes ORWARE-metoden og er en livscyklus baseret systemanalyse, der ved hjælp af en computer- baseret model vurderer miljøkonsekvenser for et materiale flow, som her er et affaldsbehandlingssystem. Der er opstillet fem scenarier for den fremtidige håndtering af de tons organisk dagrenovation, der findes i Danmark. Behandlingsmetoderne forbrænding, bioforgasning og kompostering kombineres i modellen med baggrund i Affald 21 s mål. Miljøkonsekvenserne udtrykkes som udledningen til luft, vand og jord samt energibalance. Endelig har Miljøstyrelsen udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse, som både omfatter en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse. Den velfærdsøkonomiske analyse fokuserer på konsekvenserne for hele samfundet. Der er regnet dels på de tre behandlingsalternativer forbrænding, bioforgasning og kompostering og dels på de samme fem scenarier, som indgår i miljøvurderingen. I analysen indgår de miljøeffekter, der kan prissættes, samt de supplerende mængder energi og næringsstoffer der skal til for, at samfundet får den samme produktion i de opstillede scenarier som i referencescenariet, der afspejler situationen i dag. 1.3 Hovedkonklusioner Billigst med forbrænding, men effekt afhænger af lokale forhold Forbrænding er den samfundsøkonomisk billigste løsning, men lokale forhold kan være afgørende både for økonomien og miljøet. Statusredegørelsen viser, at det vil koste samfundet ca. 250 mill. kr. pr. år at genanvende organisk dagrenovation i hele landet. Generelt kan man ikke pege på, at bioforgasning er bedre end forbrænding energi- og miljømæssigt, men der er en svag tendens til, at bioforgasning giver et større energiudbytte end forbrænding. Imidlertid kan lokale forhold influere kraftigt på de opstillede forudsætninger

4 for beregningerne. Såvel bioforgasning som kompostering kan derfor være attraktive løsninger lokalt såvel miljømæssigt som økonomisk. Det forudsætter dog, at den organiske del af affaldet kan indsamles væsentlig billigere end antaget i analysen. Samfundsøkonomisk er der ikke forskel på at kompostere og bioforgasse organisk affald, men kompostering giver ikke et energiudbytte, hvilket vejer tungt i negativ retning i miljøvurderingen. Redegørelsen viser også, at det er relativt omkostningskrævende at etablere et todelt indsamlingssystem, dvs. et system, hvor organisk affald og restaffaldet indsamles hver for sig. I den samfundsøkonomiske analyse er det væsentligt billigere at indsamle organisk dagrenovation sammen med restaffaldet til forbrænding i et traditionelt system. De gennemførte fuldskalaforsøg i Aalborg og Hovedstadsområdet samt erfaringerne fra Århus med et todelt system har dokumenteret, at de forskellige indsamlingsmetoder og forbehandlingsmetoder kan implementeres rent praktisk, og at disse kan fungere tilfredsstillende. De gennemførte undersøgelser viser at den billigste løsning er samlet indsamling i henholdsvis grønne og sorte poster, og efterfølgende sortering i et automatisk (optisk) sorteringsanlæg. Det forudsætter dog at der indgår et større antal husstande, for at et optisk sorteringsanlæg er rentabelt. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at det for enfamilieboliger er ca kr. dyrere pr. tons organisk dagrenovation at bioforgasse eller kompostere i forhold til forbrænding. Ser man på etageboliger, er forskellen kr. pr. tons organisk dagrenovation. 1.4 Projektresultater Muligt at indsamle kg kildesorteret organisk dagrenovation pr. person om året Sammensætningen af det organiske affald, der frasorteres i køkkenet, afviger ikke mellem forskellige geografiske områder, boligtype eller indsamlingsordning, viser redegørelsen, men variationerne i samme område fra prøvetagning til prøvetagning er stor. Selve indsamlingssystemet papirposer eller plastposer og sorteringskriterierne påvirker indholdet af plast og indholdet af uorganisk stof i det indsamlede affald. Sammensætningen af biomassen efter forbehandling varierer desuden afhængig af forbehandlingsmetoden specielt på tørstofindholdet. Man forventer, at det er muligt at indsamle mellem 60 og 90 kg kildesorteret organisk dagrenovation per person om året i gennemsnit. Mest i mindre kommuner, hvor der gøres en stor indsats for information og opfølgning.. Lokalt kan mængderne variere med op til en faktor 2 uden, at det kan forklares ved forskelle i boligtype eller indsamlingsordning. Det er heller ikke muligt at relatere de indsamlede mængder til sorteringsvejledning eller informationsindsatsen. Erfaringer fra Aalborg tyder dog på, at der hvor folk deltager frivilligt i indsamlingen, øges mængderne per husstand. Data for de gennemsnitligt indsamlede mængder i større områder tyder på, at der kan indsamles op mod 80 % af det potentiale, der er fundet i undersøgelserne. Forbehandlingsteknologien skal fortsat udvikles Ved behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg kræves en meget ren biomasse. Det kan opnås ved at indsamle affaldet i papirposer, som kan indgå

5 som en del af biomassen i modsætning til plastposer eller ved at etableret et forbehandlingsanlæg. Det kan dog være svært at opnå tilstrækkelig høj kvalitet ved alene at indsamle i papirposer og ikke forbehandle, viser undersøgelsen - det forudsætter en løbende informationsindsats overfor borgerne, så fejlsorteringen minimeres. Ser man på biogasanlæggene, er vurderingen, at de udviklede forbehandlingsteknologier kan leve op til kravet om en ren biomasse. Men forbehandlingen er dyr, og der frasorteres en meget stor andel af affaldet på forbehandlingsanlæggene (typisk omkring 35 procent). En stor del af det frasorterede affald er organisk affald, hvilket reducerer den mængde organisk affald der reelt genanvendes. Der er derfor behov for en fortsat udvikling på området. De nye undersøgelser har vist, at biogaspotentialet af den indsamlede organiske dagrenovation er lavere, end hvad tidligere undersøgelser har indikeret. Det skyldes dels, at mængden er lavere, da der frasorteres ca. 35 procent i forbehandlingsanlæggene (rejekt), dels at biogaspotentialet beregnet på basis af indholdet af organisk stof er mindre end tidligere rapporterede resultater. Per tons forbehandlet organisk dagrenovation fås mellem 100 og 150 Nm3 (normalkubikmeter) biogas. Det svarer til omkring Nm3 per tons indsamlet organisk dagrenovation. Forskel på energieffekt I den samlede energibalance for organisk dagrenovation bidrager forbrænding af rejektet dog med en væsentlig positiv brændværdi, da tørstofindholdet i rejektet er højere end i det indsamlede organiske dagrenovation. Der er også gennemført en analyse af brændværdien af organisk dagrenovation, som viser en stabil brændværdi på ca. 4,0 MJ/kg. Det er større end de hidtidige analyser, der har antaget, at den var på 3,5-3,7 MJ/kg. Der er ikke forskel i brændværdien af organisk dagrenovation fra forskellige geografiske områder eller boligtyper. De opstillede energibalancer for forskellig håndtering af organisk dagrenovation viser, at der ikke er stor forskel på det samlede energiudbytte mellem bioforgasning og forbrænding med en svag tendens til, at bioforgasning giver et større energiudbytte end forbrænding. I opstillingen af energibalancer for forskellig håndtering af organisk dagrenovation er de reviderede værdier for biogaspotentialet og brændværdien af afgørende betydning i forhold til tidligere opstillede energibalancer. Særligt ændringen af brændværdien af den organiske dagrenovation har betydning. De opstillede energibalancer forudsætter, at såvel el som varme kan udnyttes fuldt ud, hvilket specielt for varme kan være svært. Energiudnyttelse på nye anlæg er steget En anden væsentlig faktor for de ændrede energimæssige resultater i forhold til tidligere beregninger er de forbedringer i energiudnyttelsen, der er sket på forbrændingsanlæggene i de seneste 3-5 år. Affaldsforbrændingsanlæggene er dels i stor udstrækning ændret til at være såvel el- som varmeproducerende, og dels er elvirkningsgraden på nye forbrændingsanlæg steget væsentligt. Energimæssigt kan der således ikke generelt peges på, at bioforgasning er bedre end forbrænding eller omvendt. Lokale forhold som indsamlingssystem, indsamlede mængder, forbehandling m.m. vil have den afgørende indflydelse på, om det miljømæssigt er en god ide at indføre separat indsamling af organisk dagrenovation. Dog viser undersøgelserne ofte en svagt bedre energiudnyttelse

6 ved bioforgasning. I analysen er der ikke inddraget de positive miljøeffekter som f.eks. renere røggas på forbrændingsanlæggene som følge af en højere brændværdi ved forbrænding af rest affaldet, når der indføres kildesortering af organisk dagrenovation. Desuden vil fokus på nødvendigheden af udsortering af organisk affald medføre, at også problematiske fraktioner som elektronikskrot og batterier fjernes fra dagrenovationen, hvilket kan føre til forbedret kvalitet af slaggen, renere forbrænding m.m. Det har dog ikke været muligt at indsamle data, der kan dokumente størrelsen af disse effekter. Særligt tre faktorer er væsentlige for de opstillede konklusioner om miljøeffekter, og hvad der miljø og energimæssigt er mest fordelagtigt. For det første mængden af organisk affald, der kan indsamles pr. husstand pr. uge. For så vidt angår mængden, der kan indsamles pr. husstand, er der store variationer mellem forskellige indsamlingsordninger, uden at det har været muligt at identificere grunden til disse forskelle. For det andet en ændring af biogasudbyttet pr. tons forbehandlet organisk dagrenovation gennem procesomlægninger eller teknologiforbedringer. For det tredje at forbrændingsanlæggene faktisk kan afsætte den producerede varme og ikke er nødsaget til at bortkøle den producerede energi. På grund af den højere elvirkningsgrad på biogasanlæggene udgør varmedelen en mindre andel af den producerede varme- og el-energi end i forbrændingsanlæggene. Afsætningsproblemer med varmedelen kan derfor forrykke den samfundsøkonomiske effekt til fordel for biogasanlæg Ikke alle miljøeffekter kan opgøres og prissættes I opgørelsen af miljøeffekterne for de forskellige håndteringsscenarier suppleres der i alle scenarierne op, så man opnår samme udbytte af el og varme samt næringsstofferne N, P og K. For næringsstofferne er der suppleret med N, P og K fra handelsgødning og for energiudbyttet suppleres med varme og el produceret på kul. Miljøeffekterne opgøres som emissioner til luft, jord og vand af f.eks. CO2, NOx og dioxin. I komposteringsscenariet er værdien af emissionerne til det omgivende miljø mindst. Værdien af de samlede miljøkonsekvenser udgør maksimalt mellem 5 og 10 procent af de velfærdsøkonomiske nettoomkostninger på trods af, at stort set alle kvantificerede miljøeffekter er værdisat. Den altafgørende omkostning i den velfærdsøkonomiske analyse er indsamlingsomkostningerne, der udgør omkring 75% af de samlede velfærdsøkonomiske omkostninger. Merudgiften som følge af særskilt indsamling af den organiske dagrenovation overstiger langt den billigere behandling i biogas- og komposteringsanlæg. I vurderingen af de forskellige håndteringsscenariers miljøeffekter, er der en række positive effekter knyttet til at anvende kompost/bioforgasset affald, der ikke er taget højde for. Enten fordi det er vanskeligt at opgøre effekten i mængder, eller fordi den ikke umiddelbart kan prissættes. Det drejer sig bl.a. om forbedring af jordstrukturen, øget kapacitet til at tilbageholde vandet i jorden samt en formodning om, at specielt brug af kompost kan reducere behovet for anvendelse af pesticider. Dertil kommer en række sideeffekter, som det ikke har været muligt at inddrage. Det er bedre forbrænding af restaffaldet og en bedre slaggekvalitet, som

7 kan bidrage til at slagge fortsat kan genanvendes frem for at deponeres. Bioforgasning kan være med til at sikre at gyllen bioforgasses med større kvælstofudnyttelse til følge og forbedring af den generelle kildesortering. Følsomhedsanalyser viser, at resultaterne er robuste Den opstillede økonomiske analyse viser som sagt, at det er dyrt at indsamle dagrenovationen i et todelt system, og at denne merudgift overstiger den billigere behandling i biogas og komposteringsanlæg. Ændrer man antagelser om fx rejektmængder, indsamlede mængder og prisen på miljøkonsekvenser, har det ikke indflydelse på rangordningen mellem de forskellige behandlingsalternativer. Det er nødvendigt, at indsamlingsomkostningerne også gøres markant lavere for, at forbrænding ophører med at være den samfundsøkonomisk billigste løsning.

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Indhold 1 RESUMÉARTIKEL 5 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL 5 1.2 UNDERSØGELSEN 5 1.3 HOVEDKONKLUSIONER 6 1.4 PROJEKTRESULTATER

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Bioforgasning af organisk affald

Bioforgasning af organisk affald Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 1. december 2016 Bioforgasning af organisk affald Indledning Formålet med dette notat er at redegøre for en række betydende forhold ved anvendelse af organisk

Læs mere

Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt

Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt - med fokus på madaffald fra husholdninger Disposition Hvilke affaldsstrømme kan potentielt øge biogaspotentialet i kommunerne Hvor sorteres

Læs mere

Godkendelse af container til restaffald og madaffald

Godkendelse af container til restaffald og madaffald Punkt 7. Godkendelse af container til restaffald og madaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets godkendelse, at de containere, der fra 2017 anvendes til

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald.

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald. Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af. Indledning Ifølge den nationale ressourcestrategi og som vedtaget i Affaldsplan 2013-2024 for Frederikssund Kommune skal der sikres en bedre udnyttelse

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse

Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse Miljøprojekt Nr. 767 2003 Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse Orla Jørgensen PlanEnergi Jes la Cour Jansen Lunds Tekniska Högskola Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald

20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT 20-01-2014 Sagsnr. 2014-0012071 Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald En af hovedindsatserne i Ressource- og

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

"Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg" 8. JUNI 2016 "KILDESORTERET ORGANISK DAGRENOVAITON TIL BIOGASFÆLLESANLÆG"

Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg 8. JUNI 2016 KILDESORTERET ORGANISK DAGRENOVAITON TIL BIOGASFÆLLESANLÆG "Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg" 1 Dagsorden Baggrund for projektet Projektindhold Spørgsmål 2 Baggrund for projektet 3 Kildesortering af organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg

Læs mere

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune Bilag ll Miljøvurderi af affaldssystemet i Århus Kommune en præliminær opgørelse over energi og emission af drivhusgasser i forbindelse med håndterien af dagrenovation i Århus Udført af: Janus Torsten

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen

N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen N O T A T 20.11. 2015 SIDE 1 AF 6 HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen I forbindelse med den, af Allerød, Fredensborg, Hørsholm

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker.

1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker. Skatteudvalget SAU alm del - Bilag 329 Offentligt 10 juni 2009 hjo/jnr 0302060018-01 NOTAT Til: Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Det Energipolitiske udvalg Skatteudvalg Fra: affald danmark Samfundsøkonomisk

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD.

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD. NOTAT Projekt Organisk affald Kunde Nordforbrænding Dato 19-11-2015 Til Nordforbrænding, Peter Storm Fra Rambøll/Tore Hulgaard Kommentarer til handleplan for Rudersdal Dato 19-11-2015 1. Indledning Rudersdal

Læs mere

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015.

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015. Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2159173 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat om ny affaldsordning til private husstande 7. august 2015 Dette

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

Grindsted Renseanlæg

Grindsted Renseanlæg Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune (bb@billund.dk) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald

Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. maj 2014 16. december 2014 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger...

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14 Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer... 6 3.1.

Læs mere

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rødovre Kommune Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rapport August 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Rødovre Kommune

Læs mere

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016 / Nye affaldsordninger i Stevns kommune PTU den 20. september 2016 / Temamødets indhold 1. Hvorfor nye affaldsordninger? 2. Status for mængder og genanvendelse - I fællesskabet og for Stevns 3. Hvad kan

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Tidsplan, husholdninger fejlsorterede materialer i dagrenovatationen Information om sortering

Læs mere

Til Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr.

Til Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Ayfer Baykal, MB 15. september 2017 Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald Kære Ayfer Baykal Sagsnr. 2017-0307082 Dokumentnr.

Læs mere

Datarapport om sammensætning og biogaspotentiale i organisk dagrenovation

Datarapport om sammensætning og biogaspotentiale i organisk dagrenovation Miljøprojekt Nr. 815 2003 Datarapport om sammensætning og biogaspotentiale i organisk dagrenovation Thomas Højlund Christensen Danmarks Tekniske Universitet Jens la Cour Jansen Lunds Tekniske Högskola

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling Beskrivelse af forsøg med indsamling af bioaffald Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling af bioaffald. Bioaffald består af madaffald og grønt haveaffald.

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune

Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune Byrådet Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2208095 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune 28. oktober 2015 Dette notat er opdateret

Læs mere

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18

BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18 BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18 Indsatser Initiativer TEMA 1: MINDRE AFFALD Mere skal bruges igen Madspildet skal reduceres Indkøb skal være ressource-bevidste

Læs mere

KOMMUNIKATION, ADFÆRD OG UNDERVISNING

KOMMUNIKATION, ADFÆRD OG UNDERVISNING KOMMUNIKATION, ADFÆRD OG UNDERVISNING ERFARINGER Involvering af alle aktører giver det bedste resultat Øget opmærksomhed fra kommunen til borgerne giver mere genanvendelse Mange tror, de sorterer rigtigt,

Læs mere

Økonomien i sorteringsanlæg

Økonomien i sorteringsanlæg Økonomien i sorteringsanlæg Miljøstyrelsen 1 INDLEDNING 2 2 OVERORDNEDE RESULTATER 3 Forfatter: MB/LH Dato: 11-08-2017 Version: 8 3 AFFALDSTYPER OG MÆNGDER 5 3.1 Affaldstyper 5 3.2 Mængder 5 4 METODE 6

Læs mere

Forslaget blev følgende sendt i høring med høringsfrist 25. august 2014. Der er indkommet fire høringssvar:

Forslaget blev følgende sendt i høring med høringsfrist 25. august 2014. Der er indkommet fire høringssvar: Notat Dato: 8. september 2014 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Høring af forslag til affaldsplan Reno Djurs har i samarbejde med Norddjurs og Syddjurs kommuner udarbejdet forslag til affaldsplan

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Dit og Danmarks affald

Dit og Danmarks affald Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 15 Offentligt Danmark Fakta om Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder 1 bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT 09-08-2016 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2016-0066147 Dokumentnr. 2016-0066147-7 Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Statusrunde om affaldsplanen Efter en velkomst af netværkets formand gav deltagerne en status for, hvor langt deres affaldsplaner var i processen.

Statusrunde om affaldsplanen Efter en velkomst af netværkets formand gav deltagerne en status for, hvor langt deres affaldsplaner var i processen. 4. april 014 Opsamling fra møde i DAKOFA s kommunenetværk den 19. marts 014 Mødet foregik hos AffaldVarme Aarhus. Deltagere: Anette Sejersen Anne Birgitte Gehrt Henning Ettrup Henrik Wejdling Håkon Jentoft

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere