Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation
|
|
- Birgitte Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation
2 Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse fra Miljøstyrelsen om organisk dagrenovation viser, at bioforgasning er teknisk muligt, og at tendensen er, at der er en mindre energimæssig fordel ved det i forhold til forbrænding. Men det vil indebære en samfundsøkonomisk omkostning i størrelsesordnen 250 mill. kr. pr. år at indføre genanvendelse af organisk dagrenovation på landsplan. Forudsætningen er, at omkring halvdelen af det organiske affald fra husstandene genanvendes, dvs tons pr. år. Imidlertid har lokale forhold stor betydning for de opstillede forudsætninger for beregningerne, og såvel bioforgasning som kompostering kan derfor være attraktive løsninger lokalt både miljømæssigt som økonomisk. 1.1 Baggrund og formål Kan bioforgasning og kompostering betale sig miljømæssigt og økonomisk? Organisk dagrenovation er organisk affald fra husholdninger, som havner i skraldespanden, dvs. madaffald, haveaffald (der placeres i dagrenovationen), aftørringspapir og andet snavset papir. Mængden af organisk dagrenovation i Danmark er stabil. Den seneste affaldsanalyse af husholdningernes skraldeposer viser, at der på landsplan indsamles ca tons pr. år. Denne mængde svarer til de hidtidige antagelser om, at danskerne smider ca tons organisk affald ud om året. Der er de seneste år gennemført en lang række detaljerede forsøg og undersøgelser, der belyser de tekniske, organisatoriske, miljømæssige og økonomiske aspekter af at genanvende den organiske dagrenovation, primært gennem bioforgasning. Miljøstyrelsens statusredegørelse om genanvendelse af organisk dagrenovation er udarbejdet i forlængelse af den tidligere regerings affaldsplan Affald 21 samt Statusredegørelsen om genanvendelse af organisk dagrenovation og slam fra år Formålet med statusredegørelsen er at få et overblik over organisk dagrenovation mht. de tekniske behandlingsmuligheder samt økonomi, energi og miljømæssige aspekter, så der kan udstikkes retningslinier for den fremtidige håndtering af dagrenovation i Danmark i den kommende affaldsplan Undersøgelsen Analyse af teknik, økonomi, energi og miljøeffekter Analysen har set på de tekniske, økonomiske og miljømæssige sider ved organisk dagrenovation. Mht. indsamling, forbehandling og sammensætning af kildesorteret organisk dagrenovation har man kørt fuld-/storskalaforsøg i seks områder (Grindsted, Hovedstadsområdet, Kolding, Vejle og Aalborg, samt Aarhus). Der er indsamlet affald fra husstande med et bredt spektrum af indsamlingssystemer, der har haft relativt ensartede sorteringsvejledninger, men informationsindsatsen har været forskellig.
3 Der er også lavet en spørgeskemaundersøgelse til de fleste af de kommuner og affaldsselskaber, der indsamlede kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning og kompostering i år Endelig er potentialet for de indsamlede mængder og sammensætningen heraf blevet undersøgt ved at sortere affaldet fra et stort antal husstande fordelt over hele landet. Hensigten med forsøgene har bl.a. været at bedømme, hvor meget energi der kan produceres ved biogasning, og om det afhænger af indsamlingssystem, kildesortering og forbehandling. Det er også dokumenteret, hvor meget næringsstof der potentielt kan genindvindes ved at anvende det afgassede produkt i jordbruget. Biogaspotentialet er vurderet ud fra tre metoder nemlig 1) en teoretisk beregning ud fra den kemiske sammensætning af affaldet man har dokumenteret, 2) målinger i laboratoriet samt 3) bestemmelse ved bioforgasning i pilot-biogasanlæg Miljøeffekterne ved en række forskellige scenarier for behandling af affaldet er undersøgt ved to forskellige modelberegninger. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har i deres modelberegning som udgangspunkt et tons kildesorteret organisk dagrenovation, som er forbehandlet på forskellig måde samt et scenarie, hvor det hele brændes. DTU har fokuseret på massestrømme, besparelser i energi, emission af drivhusgasser og næringsstofudbytte. Den anden model kaldes ORWARE-metoden og er en livscyklus baseret systemanalyse, der ved hjælp af en computer- baseret model vurderer miljøkonsekvenser for et materiale flow, som her er et affaldsbehandlingssystem. Der er opstillet fem scenarier for den fremtidige håndtering af de tons organisk dagrenovation, der findes i Danmark. Behandlingsmetoderne forbrænding, bioforgasning og kompostering kombineres i modellen med baggrund i Affald 21 s mål. Miljøkonsekvenserne udtrykkes som udledningen til luft, vand og jord samt energibalance. Endelig har Miljøstyrelsen udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse, som både omfatter en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse. Den velfærdsøkonomiske analyse fokuserer på konsekvenserne for hele samfundet. Der er regnet dels på de tre behandlingsalternativer forbrænding, bioforgasning og kompostering og dels på de samme fem scenarier, som indgår i miljøvurderingen. I analysen indgår de miljøeffekter, der kan prissættes, samt de supplerende mængder energi og næringsstoffer der skal til for, at samfundet får den samme produktion i de opstillede scenarier som i referencescenariet, der afspejler situationen i dag. 1.3 Hovedkonklusioner Billigst med forbrænding, men effekt afhænger af lokale forhold Forbrænding er den samfundsøkonomisk billigste løsning, men lokale forhold kan være afgørende både for økonomien og miljøet. Statusredegørelsen viser, at det vil koste samfundet ca. 250 mill. kr. pr. år at genanvende organisk dagrenovation i hele landet. Generelt kan man ikke pege på, at bioforgasning er bedre end forbrænding energi- og miljømæssigt, men der er en svag tendens til, at bioforgasning giver et større energiudbytte end forbrænding. Imidlertid kan lokale forhold influere kraftigt på de opstillede forudsætninger
4 for beregningerne. Såvel bioforgasning som kompostering kan derfor være attraktive løsninger lokalt såvel miljømæssigt som økonomisk. Det forudsætter dog, at den organiske del af affaldet kan indsamles væsentlig billigere end antaget i analysen. Samfundsøkonomisk er der ikke forskel på at kompostere og bioforgasse organisk affald, men kompostering giver ikke et energiudbytte, hvilket vejer tungt i negativ retning i miljøvurderingen. Redegørelsen viser også, at det er relativt omkostningskrævende at etablere et todelt indsamlingssystem, dvs. et system, hvor organisk affald og restaffaldet indsamles hver for sig. I den samfundsøkonomiske analyse er det væsentligt billigere at indsamle organisk dagrenovation sammen med restaffaldet til forbrænding i et traditionelt system. De gennemførte fuldskalaforsøg i Aalborg og Hovedstadsområdet samt erfaringerne fra Århus med et todelt system har dokumenteret, at de forskellige indsamlingsmetoder og forbehandlingsmetoder kan implementeres rent praktisk, og at disse kan fungere tilfredsstillende. De gennemførte undersøgelser viser at den billigste løsning er samlet indsamling i henholdsvis grønne og sorte poster, og efterfølgende sortering i et automatisk (optisk) sorteringsanlæg. Det forudsætter dog at der indgår et større antal husstande, for at et optisk sorteringsanlæg er rentabelt. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at det for enfamilieboliger er ca kr. dyrere pr. tons organisk dagrenovation at bioforgasse eller kompostere i forhold til forbrænding. Ser man på etageboliger, er forskellen kr. pr. tons organisk dagrenovation. 1.4 Projektresultater Muligt at indsamle kg kildesorteret organisk dagrenovation pr. person om året Sammensætningen af det organiske affald, der frasorteres i køkkenet, afviger ikke mellem forskellige geografiske områder, boligtype eller indsamlingsordning, viser redegørelsen, men variationerne i samme område fra prøvetagning til prøvetagning er stor. Selve indsamlingssystemet papirposer eller plastposer og sorteringskriterierne påvirker indholdet af plast og indholdet af uorganisk stof i det indsamlede affald. Sammensætningen af biomassen efter forbehandling varierer desuden afhængig af forbehandlingsmetoden specielt på tørstofindholdet. Man forventer, at det er muligt at indsamle mellem 60 og 90 kg kildesorteret organisk dagrenovation per person om året i gennemsnit. Mest i mindre kommuner, hvor der gøres en stor indsats for information og opfølgning.. Lokalt kan mængderne variere med op til en faktor 2 uden, at det kan forklares ved forskelle i boligtype eller indsamlingsordning. Det er heller ikke muligt at relatere de indsamlede mængder til sorteringsvejledning eller informationsindsatsen. Erfaringer fra Aalborg tyder dog på, at der hvor folk deltager frivilligt i indsamlingen, øges mængderne per husstand. Data for de gennemsnitligt indsamlede mængder i større områder tyder på, at der kan indsamles op mod 80 % af det potentiale, der er fundet i undersøgelserne. Forbehandlingsteknologien skal fortsat udvikles Ved behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg kræves en meget ren biomasse. Det kan opnås ved at indsamle affaldet i papirposer, som kan indgå
5 som en del af biomassen i modsætning til plastposer eller ved at etableret et forbehandlingsanlæg. Det kan dog være svært at opnå tilstrækkelig høj kvalitet ved alene at indsamle i papirposer og ikke forbehandle, viser undersøgelsen - det forudsætter en løbende informationsindsats overfor borgerne, så fejlsorteringen minimeres. Ser man på biogasanlæggene, er vurderingen, at de udviklede forbehandlingsteknologier kan leve op til kravet om en ren biomasse. Men forbehandlingen er dyr, og der frasorteres en meget stor andel af affaldet på forbehandlingsanlæggene (typisk omkring 35 procent). En stor del af det frasorterede affald er organisk affald, hvilket reducerer den mængde organisk affald der reelt genanvendes. Der er derfor behov for en fortsat udvikling på området. De nye undersøgelser har vist, at biogaspotentialet af den indsamlede organiske dagrenovation er lavere, end hvad tidligere undersøgelser har indikeret. Det skyldes dels, at mængden er lavere, da der frasorteres ca. 35 procent i forbehandlingsanlæggene (rejekt), dels at biogaspotentialet beregnet på basis af indholdet af organisk stof er mindre end tidligere rapporterede resultater. Per tons forbehandlet organisk dagrenovation fås mellem 100 og 150 Nm3 (normalkubikmeter) biogas. Det svarer til omkring Nm3 per tons indsamlet organisk dagrenovation. Forskel på energieffekt I den samlede energibalance for organisk dagrenovation bidrager forbrænding af rejektet dog med en væsentlig positiv brændværdi, da tørstofindholdet i rejektet er højere end i det indsamlede organiske dagrenovation. Der er også gennemført en analyse af brændværdien af organisk dagrenovation, som viser en stabil brændværdi på ca. 4,0 MJ/kg. Det er større end de hidtidige analyser, der har antaget, at den var på 3,5-3,7 MJ/kg. Der er ikke forskel i brændværdien af organisk dagrenovation fra forskellige geografiske områder eller boligtyper. De opstillede energibalancer for forskellig håndtering af organisk dagrenovation viser, at der ikke er stor forskel på det samlede energiudbytte mellem bioforgasning og forbrænding med en svag tendens til, at bioforgasning giver et større energiudbytte end forbrænding. I opstillingen af energibalancer for forskellig håndtering af organisk dagrenovation er de reviderede værdier for biogaspotentialet og brændværdien af afgørende betydning i forhold til tidligere opstillede energibalancer. Særligt ændringen af brændværdien af den organiske dagrenovation har betydning. De opstillede energibalancer forudsætter, at såvel el som varme kan udnyttes fuldt ud, hvilket specielt for varme kan være svært. Energiudnyttelse på nye anlæg er steget En anden væsentlig faktor for de ændrede energimæssige resultater i forhold til tidligere beregninger er de forbedringer i energiudnyttelsen, der er sket på forbrændingsanlæggene i de seneste 3-5 år. Affaldsforbrændingsanlæggene er dels i stor udstrækning ændret til at være såvel el- som varmeproducerende, og dels er elvirkningsgraden på nye forbrændingsanlæg steget væsentligt. Energimæssigt kan der således ikke generelt peges på, at bioforgasning er bedre end forbrænding eller omvendt. Lokale forhold som indsamlingssystem, indsamlede mængder, forbehandling m.m. vil have den afgørende indflydelse på, om det miljømæssigt er en god ide at indføre separat indsamling af organisk dagrenovation. Dog viser undersøgelserne ofte en svagt bedre energiudnyttelse
6 ved bioforgasning. I analysen er der ikke inddraget de positive miljøeffekter som f.eks. renere røggas på forbrændingsanlæggene som følge af en højere brændværdi ved forbrænding af rest affaldet, når der indføres kildesortering af organisk dagrenovation. Desuden vil fokus på nødvendigheden af udsortering af organisk affald medføre, at også problematiske fraktioner som elektronikskrot og batterier fjernes fra dagrenovationen, hvilket kan føre til forbedret kvalitet af slaggen, renere forbrænding m.m. Det har dog ikke været muligt at indsamle data, der kan dokumente størrelsen af disse effekter. Særligt tre faktorer er væsentlige for de opstillede konklusioner om miljøeffekter, og hvad der miljø og energimæssigt er mest fordelagtigt. For det første mængden af organisk affald, der kan indsamles pr. husstand pr. uge. For så vidt angår mængden, der kan indsamles pr. husstand, er der store variationer mellem forskellige indsamlingsordninger, uden at det har været muligt at identificere grunden til disse forskelle. For det andet en ændring af biogasudbyttet pr. tons forbehandlet organisk dagrenovation gennem procesomlægninger eller teknologiforbedringer. For det tredje at forbrændingsanlæggene faktisk kan afsætte den producerede varme og ikke er nødsaget til at bortkøle den producerede energi. På grund af den højere elvirkningsgrad på biogasanlæggene udgør varmedelen en mindre andel af den producerede varme- og el-energi end i forbrændingsanlæggene. Afsætningsproblemer med varmedelen kan derfor forrykke den samfundsøkonomiske effekt til fordel for biogasanlæg Ikke alle miljøeffekter kan opgøres og prissættes I opgørelsen af miljøeffekterne for de forskellige håndteringsscenarier suppleres der i alle scenarierne op, så man opnår samme udbytte af el og varme samt næringsstofferne N, P og K. For næringsstofferne er der suppleret med N, P og K fra handelsgødning og for energiudbyttet suppleres med varme og el produceret på kul. Miljøeffekterne opgøres som emissioner til luft, jord og vand af f.eks. CO2, NOx og dioxin. I komposteringsscenariet er værdien af emissionerne til det omgivende miljø mindst. Værdien af de samlede miljøkonsekvenser udgør maksimalt mellem 5 og 10 procent af de velfærdsøkonomiske nettoomkostninger på trods af, at stort set alle kvantificerede miljøeffekter er værdisat. Den altafgørende omkostning i den velfærdsøkonomiske analyse er indsamlingsomkostningerne, der udgør omkring 75% af de samlede velfærdsøkonomiske omkostninger. Merudgiften som følge af særskilt indsamling af den organiske dagrenovation overstiger langt den billigere behandling i biogas- og komposteringsanlæg. I vurderingen af de forskellige håndteringsscenariers miljøeffekter, er der en række positive effekter knyttet til at anvende kompost/bioforgasset affald, der ikke er taget højde for. Enten fordi det er vanskeligt at opgøre effekten i mængder, eller fordi den ikke umiddelbart kan prissættes. Det drejer sig bl.a. om forbedring af jordstrukturen, øget kapacitet til at tilbageholde vandet i jorden samt en formodning om, at specielt brug af kompost kan reducere behovet for anvendelse af pesticider. Dertil kommer en række sideeffekter, som det ikke har været muligt at inddrage. Det er bedre forbrænding af restaffaldet og en bedre slaggekvalitet, som
7 kan bidrage til at slagge fortsat kan genanvendes frem for at deponeres. Bioforgasning kan være med til at sikre at gyllen bioforgasses med større kvælstofudnyttelse til følge og forbedring af den generelle kildesortering. Følsomhedsanalyser viser, at resultaterne er robuste Den opstillede økonomiske analyse viser som sagt, at det er dyrt at indsamle dagrenovationen i et todelt system, og at denne merudgift overstiger den billigere behandling i biogas og komposteringsanlæg. Ændrer man antagelser om fx rejektmængder, indsamlede mængder og prisen på miljøkonsekvenser, har det ikke indflydelse på rangordningen mellem de forskellige behandlingsalternativer. Det er nødvendigt, at indsamlingsomkostningerne også gøres markant lavere for, at forbrænding ophører med at være den samfundsøkonomisk billigste løsning.
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Indhold 1 RESUMÉARTIKEL 5 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL 5 1.2 UNDERSØGELSEN 5 1.3 HOVEDKONKLUSIONER 6 1.4 PROJEKTRESULTATER
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereBioaffald. Arkiv nr
Arkiv nr. 5.2.8 Nomi4s i/s September 2017 1 Resume Nærværende rapport indeholder beskrivelse af indsamlingsmetode for bioaffald, materiel til indsamling ved borger og behandlingsmetode af bioaffald. Udover
Læs mereRessourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereAffaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereBioforgasning af organisk affald
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 1. december 2016 Bioforgasning af organisk affald Indledning Formålet med dette notat er at redegøre for en række betydende forhold ved anvendelse af organisk
Læs mere1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris 3. Grunde til at indsamle madaffald
Bilag 1: Genanvendelse, miljø og behandling af madaffald Dette bilag beskriver i detaljer: 1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris
Læs mereIndsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Læs mereIndsamling af organisk affald v. Louise Kreilgård, NIRAS
Indsamling af organisk affald - Kan det lade sig gøre? - Er det meget dyrt? - Og er det besværligt? Louise Kreilgård, NIRAS Disposition Kort om NIRAS Formål med projektet Metodebeskrivelse Beskrivelse
Læs mereOrganisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt
Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt - med fokus på madaffald fra husholdninger Disposition Hvilke affaldsstrømme kan potentielt øge biogaspotentialet i kommunerne Hvor sorteres
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs mereGodkendelse af container til restaffald og madaffald
Punkt 7. Godkendelse af container til restaffald og madaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets godkendelse, at de containere, der fra 2017 anvendes til
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 05-10-2010 Dato: 15-09-2010 Sag nr.: KB 218 Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereBaggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald.
Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af. Indledning Ifølge den nationale ressourcestrategi og som vedtaget i Affaldsplan 2013-2024 for Frederikssund Kommune skal der sikres en bedre udnyttelse
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereKilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mere20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT 20-01-2014 Sagsnr. 2014-0012071 Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald En af hovedindsatserne i Ressource- og
Læs meresortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt
/ Overvejelser vedrørende central sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt DAKOFA konference 20. januar 2015 / Hvem er vi? 9 ejerkommuner 400.000 indbyggere / 20.000 virksomheder Gadstrup
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereØkonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder
Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling
Læs mereFRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-
Læs mereWorkshop Bioaffald, plast & metal
Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune
Læs mereSkatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for
Læs mereSammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse
Miljøprojekt Nr. 767 2003 Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse Orla Jørgensen PlanEnergi Jes la Cour Jansen Lunds Tekniska Högskola Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,
Læs mereNOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S
DRAGØR KOMMUNE NOTAT OM BIOAFFALD NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076097-001 VERSION UDGIVELSESDATO
Læs mereOffentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret
Læs mereRegnskab for genanvendelse og affald
123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereANALYSERESULTATER, FEBRUAR BIOPULP
BOFA ANALYSERESULTATER, FEBRUAR BIOPULP ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076850 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE
Læs mereNOTAT TIL POLITISKE UDVALG
NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereNotat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi
Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereAFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan
2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen
Læs mereHerning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning
Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling
Læs mereAFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereEr det ikke sådan et Danmark
Er det ikke sådan et Danmark Affaldsplaner vi gerne vil have? for Danmark AFFALDSPLANER FOR DANMARK Affaldsplaner for Danmark VIBORG KOMMUNE Affaldschef Poul Møller Oktober 2013 Er det ikke sådan et Danmark
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereModel for beregning af genanvendelsesprocent
Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens
Læs mereBilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune
Bilag ll Miljøvurderi af affaldssystemet i Århus Kommune en præliminær opgørelse over energi og emission af drivhusgasser i forbindelse med håndterien af dagrenovation i Århus Udført af: Janus Torsten
Læs mere"Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg" 8. JUNI 2016 "KILDESORTERET ORGANISK DAGRENOVAITON TIL BIOGASFÆLLESANLÆG"
"Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg" 1 Dagsorden Baggrund for projektet Projektindhold Spørgsmål 2 Baggrund for projektet 3 Kildesortering af organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg
Læs mereHEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne
NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereOrganisk affald. Den 8. november
Organisk affald Den 8. november 2017 1 www.nomi4s.dk Nomi4s Harboøre Skive Kommune Kåstrup Lemvig Skive Lemvig Kommune Affaldscenter Rom Bækmarksbro Struer Kommune Holstebro Kommune Kjærgårdsmølle Holstebro
Læs mereAffaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)
Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereAnbefaling: Aalborg uden affald
Punkt 3. Anbefaling: Aalborg uden affald 2014-2025. 2011-41668. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode,
Læs mereHåndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Læs mereFra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereViborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé
Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereOrganisk affald. Den 15. november
Organisk affald Den 15. november 2016 1 Hvem er Nomi4s 2 Nomi4s Skive Kommune Harboøre Kåstrup Skive Lemvig Lemvig Kommune Affaldscenter Rom Kjærgårdsmølle Struer Kommune Bækmarksbro Holstebro Genbrugsplads
Læs mereN O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen
N O T A T 20.11. 2015 SIDE 1 AF 6 HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen I forbindelse med den, af Allerød, Fredensborg, Hørsholm
Læs mereSTATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4
KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs merePRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug
PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE
Læs mereRessourcestrategi og affaldsstrømme
Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der
Læs mereSkal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes?
Miljøprojekt Nr. 814 2003 Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes? Samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af organisk dagrenovation Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,
Læs mereDagrenovation i tal. DAKOFA konference 21. august 2012 Claus Petersen, Econet AS. Oplægget bygger på. Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning
Dagrenovation i tal DAKOFA konference Claus Petersen, Econet AS Oplægget bygger på Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning Enfamilieboliger 4 eksemplariske kommuner Madspild/madaffald, batterier
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereDette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015.
Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2159173 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat om ny affaldsordning til private husstande 7. august 2015 Dette
Læs mereAffaldsplan 2014-18 (2014-24)
Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og
Læs merePå Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.
NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering
Læs mereRessourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer
Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er
Læs mereRammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og trykimprægneret træ
Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og tryk Shredder og Elisabeth Paludan Cirkulær Økonomi & Affald Forbrænding af shredderaffald og Disposition: 1) Forbrænding af shredderaffald
Læs mere1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker.
Skatteudvalget SAU alm del - Bilag 329 Offentligt 10 juni 2009 hjo/jnr 0302060018-01 NOTAT Til: Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Det Energipolitiske udvalg Skatteudvalg Fra: affald danmark Samfundsøkonomisk
Læs mereProjekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald
Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. maj 2014 16. december 2014 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger...
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereØkonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD.
NOTAT Projekt Organisk affald Kunde Nordforbrænding Dato 19-11-2015 Til Nordforbrænding, Peter Storm Fra Rambøll/Tore Hulgaard Kommentarer til handleplan for Rudersdal Dato 19-11-2015 1. Indledning Rudersdal
Læs mereBehandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Læs mereRingsted Kommunes affaldsplan 2010-2020
Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2
Læs mereKommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Læs mereDatarapport om sammensætning og biogaspotentiale i organisk dagrenovation
Miljøprojekt Nr. 815 2003 Datarapport om sammensætning og biogaspotentiale i organisk dagrenovation Thomas Højlund Christensen Danmarks Tekniske Universitet Jens la Cour Jansen Lunds Tekniske Högskola
Læs mereSvendborg uden affald 2022
Svendborg uden affald 2022 Svendborg Kommune skal ændre på ordningerne for husholdningsaffald for at øge mængden af affald som genanvendes. Det nationale mål er, at der skal genanvendes minimum 50% af
Læs mereVurdering af Service, Økonomi og Miljø ved 4 scenarier for genanvendelse i Odense Kommune
Vurdering af Service, Økonomi og Miljø ved 4 scenarier for genanvendelse i Odense Kommune Februar 2016 1 INDHOLD 1. Baggrund og formål...3 2 Opsamling og konklusion...4 2.1 Genanvendelse...5 2.2 Samlet
Læs mereBilag 1. Forslag til indsamlingsordning for madaffald
Bilag 1 18. maj 2017 Sagsbeh.:ON J.nr.: 07.00.00-G01-11-16 Vej Park og Miljø Forslag til indsamlingsordning for madaffald Notatet beskriver forslag til indsamlingsordning for madaffald, herunder baggrund,
Læs mereGrindsted Renseanlæg
Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune (bb@billund.dk) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion
Læs mereBioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com
BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret
Læs mereNOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG
NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret
Læs mereRessourceplanen og Reno Djurs
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.
Læs mereIndledning Det er AFLDs opgave at modtage og behandle det affald, som de 6 ejerkommuner indsamler.
AFLD I/S Uldjydevej 2 DK-7400 Herning NOTAT telefon +45 97 37 33 77 e-mail afld@afld.dk www.afld.dk CVR-nr. 13 81 47 08 Dato 28. september 2018 sagsnr. 13070001 reference /pn Indsamling af genanvendeligt
Læs mereEvaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald
Rødovre Kommune Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rapport August 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Rødovre Kommune
Læs mereAffaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014
Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Tidsplan, husholdninger fejlsorterede materialer i dagrenovatationen Information om sortering
Læs mere