KIRKEBLADET. En god indgang til kirken. Jagten på en præst Side 10. Farvel fra en præst Side 8-9. Læs om kirkekorene på side 4-7. Bromme - Pedersborg

Transkript

1 Bromme - Pedersborg KIRKEBLADET Årgang 56 nr. 3 September - oktober - november 2015 Jagten på en præst Side 10 Farvel fra en præst Side 8-9 En god indgang til kirken Læs om kirkekorene på side 4-7

2 Danske klange Sensommerkoncert med Cantemus-koret, søndag d. 20. september kl i Bromme Kirke Hitlisten og Carl Nielsen Sangcafé i Pedersborg Kirke torsdag formiddag kl : Tonerne dybe i gry og kvæld - røre selv hjertet så hårdt som fjeld ( N. F. S. Grundtvig) Fællessangen trives rigtig godt mange steder! Det vidner de mange sangcaféer, som er skudt frem i de sidste 10 år, om. Der er flere lag i det at synge sammen. Et individuelt og et fællesskabsbaseret. Man er med i et fællesskab, men samtidig er man helt sig selv. Den enkelte har sine egne tanker og minder knyttet til sangene. Man bliver rørt og rører hinandens hjerter, thi hjertesproget er vers og sang, som Kai Hoffman skrev i Sangcaféen indledes med morgensang og formiddagskaffe, som der betales 20 kr. for. 3. september: Sommersange samt intro af Danske sange top 15/Hitlisten. 1. oktober: Hitlisten. 5. november Carl Nielsen 150 år. Årets sensommerkoncert bliver med koret Cantemus fra Næstved. Cantemus hentyder til det folkelige latinske ord Kantémus, der betyder Lad os synge, og det har koret gjort i 30 år. De sidste 8 år har Torben Bech Schnedler, organist ved Sct. Mikkkels Kirke i Slagelse, stået i spidsen for koret. Ved koncerten synger koret fortrinsvis danske sange af blandt andre P. E. Lange-Mülller og Carl Nielsen. Aftenen indledes med en kort musikgudstjeneste ved Lars Poulsen. Efter koncerten byder Bromme menighedsråd på en lille forfriskning. Afrikansk dynamik Koncert med vokalgruppen Papaya, torsdag d. 5. november kl i Pedersborg Kirke Papaya bringer den smukke afrikanske kortradition til vesten. Den kraftfulde, melodiske og intense vokalmusik har været Papayas varemærke siden Papaya tager sit publikum med på en vidunderlig rejse, hvor sange bliver til fortællinger om liv og kærlighed og om at finde styrke i det, der er større end det enkelte menneske. Koret ledes af Astrid Vang-Pedersen. 2 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 3

3 En samtale om kor med en korsanger og en korleder Et kor er en god indgang til kirken Sangglæde og sammenhold det er, hvad der kendetegner Pedersborg ungdomskor. Vores kor bygger meget på gensidig respekt, siger en af korsangerne, Sofie Wagner Holm, som forklaring på det gode sammenhold. Hun er en af de ca. 50 piger, der synger i et af Pedersborgs tre kor: Børnekoret, pigekoret og ungdomskoret, som organist Solveig Bjergkvist står for. Mange i ungdomskoret har sunget i pigekoret og tidligere endnu i børnekoret. Men der er også plads til nye og mere uprøvede stemmer, fortælle Sofie. De gange, det er sket, at der er kommet nogle nye, som har været stride over for de andre, har resten af koret vist dem, at det ikke er acceptabelt. Og der er ingen, der griner af nye korsangere, som endnu ikke er så gode. Solveig skælder aldrig ud. Men de små i børnekoret må hele tiden holdes i gang, så der ikke er nogen, der keder sig eller selv finder på noget helt andet. Tit kommer nogle af de store piger meget tidligt og synger med til stor glæde for alle, fordi de små ser op til de store. Børnekoret er en slags musikalsk legestue med leg og dans. Børnene lærer sangene udenad og synger kanon. I klasse, helst 5., kommer børnene i pigekoret. Der vil de gerne synge engelsk, og de begynder så småt at synge flerstemmigt, fortæller Solveig. Der er piger i ungdomskoret, og de kan synge svære ting og trestemmigt. Sofie har altid gået og sunget, fra hun var helt lille. Da hun gik i 3. klasse, var der nogle piger fra børnekoret, som tog hende med til kor: Og så er jeg bare blevet her. Jeg har også selv taget nogle med, bl.a. min kusine. På den måde får vi også nogle nye ind, og vi formår at give noget af det, vi får her, videre til vores venner og til bekendte. Koret synger sang og musik med kirkelige og verdslige tekster. De store piger kan f.eks. også synge sange fra musicals, oplyser Solveig Bjergkvist. En af korets favoritter lige for tiden er den britiske komponist, dirigent og sanger Bob...vi får et mere afslappet forhold til at gå i kirke. Det bliver ikke så strengt og rituelt, som man måske ellers får et billede af, og som måske godt kan afskrække mange andre unge. 4 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 5

4 Sofie og Solveig ved klaveret i Sognegården - kirkekorenes faste øvested. Chilcott (som har sunget i King s College Choir i Cambridge og været med i King s Singers). Hans korsange er ofte rytmiske og ligger godt for pigernes stemmer. Pigernes stemmer er sopranstemmer, som ligger ret højt, men vi arbejder med stemmernes spændvidde. De skal dyrke at synge både høje og dybe toner, fortæller Solveig. Hun ser det også som sin opgave at sikre en vis kvalitet. Når der er rigtig gode salmer og sange, lærer pigerne efterhånden, hvad der er godt, ligesom de langsomt får et indblik i kirkens liv, mener hun, og det er Sofie enig i: Dørhåndtag til kirken Vi kommer her på grund af musikken, men får også et indblik i og en indgang til at lære mere om den kristne kirke og kristendommen og folkekirken. På den måde får vi mulighed for at forholde os til det lidt mere stille og roligt, end når man går til præst. Det er ikke så koncentreret. Der er ikke et pensum, vi skal nå. Det er noget, der bare kommer med, siger Sofie. Koret er som et dørhåndtag til kirken, siger Solveig Bjergkvist. Der er en musikalsk og en kulturel og kirkelig opdragelse i at synge i et kirkekor. Det giver også en god kvalitetssans at synge i kor. Det er ikke noget, vi diskuterer, siger Sofie, men vi får et mere afslappet forhold til at gå i kirke. Det bliver ikke så strengt og rituelt, som man måske ellers får et billede af, og som måske godt kan afskrække mange andre unge. De har måske ikke lige så meget en indgang til det, så de kan se, at det ikke er sådan. Vi har en mulighed for at se noget helt andet af det og kan gå ind til det med et åbent sind og måske tage imod mere, fordi vi ikke føler os presset til på nogen måde at tænke eller føle noget bestemt. Solveig understreger, at vi må forlange loyalitet. Jeg spørger heller ikke om noget, men selvfølgelig må man kræve, at korets medlemmer er loyale over for det, der foregår. En af hendes store udfordringer er at fastholde pigerne i korene, især i ungdomskoret, så der hele tiden er en stor overvægt af veltrænede korsangere. De allerfleste steder får korene løn, men ikke i Pedersborg. Men menighedsrådet støtter, at nogle fra korene kan deltage i stævner eller kurser. Her får de unge individuel undervisning i hørelære og sangteknik, og de synger sammen med andre unge fra hele landet. Det er meget lærerrigt, både for de unge og for mig. Det gælder jo om at lokke det bedste frem i folk, siger Solveig om sin rolle som dirigent. Hun håber, at kurserne samtidig giver pigerne lyst til at blive i koret. Fastholder tradition Kirkekorene er med til at fastholde en tradition og holde liv i den danske sangskat. Hvis ikke kirkerne havde alle de kor, stod det ikke godt til, og det ved musikverdenen, fortæller Solveig. Sofie er enig: Vi kan jo også mærke det i skolen. Til morgensang bliver jeg nogle gange forskrækket over, at de andre ikke kender en eller anden sang. Hvad? Kender I ikke den? Det er en klassiker! Og det er ikke, fordi jeg kommer fra en specielt musikalsk familie overhovedet. Hele mit indblik i musik har jeg fået her. En gang imellem tager koret på udflugt. Senest har Søsterlogen i Sorø gjort det muligt for ungdomskoret at tage i Tivoli. Sådan nogle ture, hvor det ikke nødvendigvis handler om musik, men hvor det handler om fællesskabet i koret, gør, at man har lyst til at blive der, fordi alle har det godt med alle, og vi har alle lyst til at snakke sammen, siger Sofie. Børnekoret vil ikke kunne bære en koncert alene, men de kan supplere de andre kor ved fælles koncerter. De små vil også gerne synge solo, men i takt med, at de bliver ældre, bliver de mere kritiske over for sig selv. Pigekorets medlemmer er i den alder, hvor de putter sig lidt, og nogle gange er de helt tilbageholdende. Men når alle optræder sammen, går det fint, fordi de store på en måde trækker de yngre med, forklarer Solveig. Ungdomskoret har en aftale med Klosterkirken om at vikariere en gang om måneden for drengekoret og det er lønnet. Men den helt store gevinst i Solveigs øjne er, at koret har stor glæde af at blive dirigeret af to så forskellige dirigenter som Klosterkirkens organist Merethe Køhl Hansen og hende selv. På den måde kan koret udnytte vores forskelligheder, mener hun. Og koret nyder at synge sammen med de øvrige korsangere til jul og konfirmation, ligesom de får endnu større fortrolighed med salmerne. Den største drivkraft for dem alle er dog kærligheden til musikken, som også kommer til udtryk i den hjælp, som de store giver de yngre kormedlemmer. Derfor er det også vigtigt for Solveig som korleder at komme på kurser, ligesom det er vigtigt for hende, at ungdomskoret kommer til Folkekirkens Ungdomskor, FUK s undervisning. Det er kærligheden til musikken og vores fælles arbejde, der driver hele værket, siger Solveig, og det er også det, der giver mig energi. Og det er din entusiasme og energi, der giver os lyst til at blive her, for vi kan jo også mærke, at du har den her begejstring, svarer Sofie. Jette Hvidtfeldt 6 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 7

5 Kirkebladet feb Hvor kommer du fra, hvor går du hen......og hvad laver du her? Det kalder vor nyindsatte præst Anders Bo Jørgensen tre af livets store spørgsmål i dette præsentationsinterview. En præst siger farvel som en slags fødselshjælper - en jordmoder, der ligesom Sokrates formår at Jeg tror, at de fleste tror, at kirken vil måske sure, og så lukker de måske vil dem noget godt og noget relevant. ske spørgsmål, for så bliver politikerne stille folk nogle spørgsmål, så de selv dem noget godt, men at den er irrelevant for dem. Og derfor skal man - Jeg tror, at kirken er ved at finde sit kassen i. kan finde deres svar. - Det kræver naturligvis nogen oplæring så folk forstår, at de arbejder inden noget at spille ind med. det. derud, hvor de er, og vise, at man har fodfæste som en stemnme i samfun- for visse rammer. Samtidig med, at medierne taler om de Kan man sige, at den definerer sig selv Hver søndag står præsten i kirken og - Et andet paradigmeskift ligger i, at tomme kirker, beskæftiger de sig meget med kirken, når det gælder asyl, - Ja, det vil jeg da håbe, at den gør. som menneskenes tillidsmand? udlægger teksten. Nogle af gangene præsten ikke nødvendigvis har hele hedder han Anders Bo Jørgensen, og sandheden og har brug for resten af miljøringning og tavshedspligt. Er det Det ville være dejligt, hvis den kunne hans budskab er, siger han, de tanker, menighedens bud på, hvordan Gud ikke et paradoks? få den rolle. Jeg tror faktisk, at den han har gjort sig i enrum om teksten. ser ud, og hvordan han handler i ens - Jeg tror, det hænger sammen. Kirken har spillet en stor rolle, og når den både er dem, der ønsker, at den skal allerede lidt har den rolle, selvom der - Det bliver så mine tanker om en given tekst. Og så kan jeg arbejde på at ikke gør det mere, skal den definere passe sig selv, og dem, der vil have liv. kende menigheden så godt, at jeg kan sig selv: Hvad er det, kirken kan? Og den mere aktiv. ramme noget, der taler til dens hverdag, siger Anders Bo Jørgensen. dikes en teologi, som folk kan finde sig - Kirken har længe været ret tavs, - På den aktive fløj. Men det skal gø- - Hvis der fra prædikestolen skal præ- hvad skal den kunne? Hvor står du selv? - Menigheden kan derefter prøve at selv i, så må man vide, hvad der rører især når det er politisk. Der er jo ingen, res i kærlighed. Ellers bliver alt tabt på tage mod mine ord, der er skrevet i en sig i folks liv. Og det er selvfølgelig en der kan udtale sig på Folkekirkens gulvet. helt anden sammenhæng, og tage det fordel ved små sogne som Pedersborg vegne, og man skal passe på de politi- Lars Rugaard ud, der siger dem noget. og Bromme, at man kender sin menighed forholdsvist godt. - Men man kunne gøre noget helt andet og prøve at lave prædiken i fællesskab. Man kunne mødes i ugen op præst, lærte Anders Bo Jørgensen den Før han blev ordineret og indsat som til prædiken og tale om teksten, og så del af sin menighed, han skal betjene kunne prædiken tage udgangspunkt i som ungdomspræst, at kende. Det det skete i aften- og nattetimerne, hvor - På den måde kunne menigheden han - som han siger - bragte kirken ud se, at den havde indflydselse, og den til de unge i form af den ombyggede kunne finde noget af sig selv i selve bogbus - Café intro. teksten. Det grundlæggende er at fortælle Det ville vel være en revolution i forhold til den gamle definition af præsten elsker dem. dem, at der findes en Gud, og at han som den, der står for kulten og for oplæringen? menneskenes liv er: Hvor kommer du - Jeg tror, at tre store spørgsmål i - Der vil være nogle paradigmeskift i, fra? Hvor er du vej hen? Og hvad laver hvem præsten er og hans eller hendes du her? status. På grundlag af en lang uddannelse har præsterne en stor baggrund- har et bud på. Nemlig at Gud har skabt - Det finder jeg, at kristendommen viden, som de skal bruge til at holde os, og ønsker at være sammen med op mod det input, menigheden kommer med. giver livet et ophav, et mål og en me- os nu og altid, fordi han elsker os. Det Anders Bo Jørgensen - Man kan sige, at vi bliver en slags ning, og det er en fantastisk ballast at afsluttede sin præsteuddannelse i december teologiske konsulenter... have med sig - ikke mindst som ung, Han blev ordineret som præst i begyndelsen af februar i år og indsat som Eller måske censorer? hvor alt kan virke meget flydende. sognepræst i Pedersborg-Bromme Pastorat og ungdomspræst i Sorø Kommunes sogne den 7. februar. - Jeg synes censorer står for noget - Hvis man vil se de unge i kirken, så negativt, og jeg vil hellere se en præst må man overbevise dem om, at kirken 6 7 De små sogne Hvor gik han hen, den unge præst vi sagde velkommen til i februar 2010? Anders Bo Engrob Jørgensen er nu sognepræst Levring-Hørup pastorat i Kjellerup. Han sagde farvel ved en reception i august, men syntes også, at han ville udfylde spørgeskemaet til højre. Hvis det kniber med at tyde hans uddybende kommentar, lyder den: TAK at jeg måtte få lov til at være jeres (ungdoms)præst! Det har været en fantastisk tid, som jeg altid vil se tilbage med stor glæde og med varme om hjertet (hjerte-tegn)- jeg kunne ikke forestille mig et bedre sted at begynde mit virke som præst. Tine og jeg ønsker jer alle Guds fred - og håber vi ses igen (smiley) Kærlig hilsen Anders 8 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 9

6 ? Jagten på en ny præst er gået ind Menighedsrådene i Pedersborg og Bromme er gået i gang med at finde en præst, der kan forene jobbet som sognepræst i de to sogne og stillingen som ungdomspræst i Sorø kommune. Der er enighed om, at erfaringerne fra den periode, hvor Anders Bo har passet de to stillinger, har været så gode, at der ikke er brug for en anden konstruktion. Stillingen er slået op den 1. september, hvorefter interesserede kan orientere sig om jobbet. Derefter skal ansøgningerne gennemgås, og så vil særligt interessante ansøgenre blive bedt om at komme til prøveprædiken og samtale med menighedsrådene. Hvornår en ny præst kan tiltræde, er det ikke til at sige, men håbet er, at det kan nås sidst på efteråret. I september og oktober vikarierer Rasmus H.C. Dreyer i Pedersborg og Bromme. Bedre hygiejne for pigerne i Kherwara Er der noget, som kan få de fleste danskere til at rynke på næsen af væmmelse, så er det uhumske bad- og toiletforhold! Den reaktion har Anne-Birthe oplevet mange gange, når hun har holdt foredrag om pigehjemmet i Kherwara og har vist billeder af de indiske pigers bade- og toiletrum. Det er ikke et kønt syn! Ikke en gang vand kunne der komme ud ad vandhanen, for vandrørene var dimensioneret helt forkert. Det har derfor været et stort ønske at kunne renovere disse kummerlige forhold til gavn og glæde for pigerne ikke mindst pga. hygiejnen. Arun, lederen af pigehjemmet, ville helst renovere toiletterne, mens pigerne alligevel var på sommerferie hos deres forældre i landsbyerne, så selvom der endnu ikke var samlet nok penge ind særskilt til dette projekt, fik han grønt lys, da vi håber, at pengene vil blive doneret efterfølgende. Tak til de mange af jer, der støtter udviklingen af pigehjemmet igennem engagement, forbøn og økonomisk bistand. Man kan yde økonomisk støtte ved at indbetale et beløb via bankoverførsel (reg.nr kontonr ) eller ved regelmæssige indsamlinger i vore to kirker. Anders Bo Billederne: Øverst: Gangen med baderum. Tv: Håndvask på pigehjemmet. Th: Dukkerne pusles og holdes rene. 10 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 11

7 Teenklubben i Pedersborg - et godt sted at være! Hvad får en god håndfuld teenagere og næsten lige som mange ledere til igen og igen at bruge en hverdagsaften af deres ellers så sparsomme fritid? Er det de mange sjove, spændende og udfordrende aktiviteter? Er det mon det varme og åbne fællesskab og nye potentielle venskaber på tværs af klasse- og skoleskel? Er det ledernes ihærdighed og begejstring for at tilbyde de unge et alternativ til andre former for fællesskaber og et fællesskab i det hele taget? Svaret er nok et ja til alle disse udsagn. Og alligevel rummer de ikke hele sandheden om, hvorfor Teenklubben er et godt sted at være. For noget af det, som kendetegner fællesskabet er netop, at teenklubben har noget, som andre klubber ikke nødvendigvis har: Plads til fordybelse, til undren, til samtale om tro, tvivl og alle andre små og store ting i livet. Et forum hvor de unge kan høre og vokse i budskabet om Guds kærlighed for dem. Derfor fortsætter Teenklubben efter sommerferien med at være et godt sted for unge at være. Klubben er for alle unge i klasse. Er man ældre, er man velkommen til at være leder. Find programmet på Facebook Teenklubben i Pedersborg eller få yderligere info hos Tue Ernø Nielsen på tlf Anders Bo Billederne: Øverst: I Teenklubben elsker vi at lege! Th: Laura slukker sin tørst efter at have fået lagt en lækker ansigtsmaske til wellnessaften. Tv: Emma, Laura og Birka på vandring på Teenklubbens sheltertur. 12 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 13

8 Pedersborg sogn Graver John Truelsen Menighedsrådsformand Morten Hansen Rustkammervej Sorø Træffes bedst Mail til menighedsrådet: Bromme sogn Graver Niels Larsen Træffes alle hverdage 8-17 Kirkeværge Torben Funck Maglesøvej 6, 4190 Munke Bjergby Menighedsrådsformand Povl Erik Olsen Slagelsevej 57B 4180 Sorø T Mail: Der er flere informationer på Bromme og Pedersborg sognes side på Kirkebladet udgives af menighedsrådene i Pedersborg og Bromme Redaktion: Anker Lundgaard, Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen og Lars Rugaard (ansv.). Tryk: Narayana Press Pedersborg-Bromme Pastorat Sognepræst, provst Lars Poulsen Kirkevænget Sorø Fax Træffes bedst tir.-fre Mail: LPO@km.dk Kirkebil til begge kirker Aktiviteter Organist Solveig Bjergkvist Mail: solveig@bjergkvist.dk Kordegn Helle Holm-Christensen Træffes telefonisk man.-fre Træffes i præsteboligen fre Mail: HHO@km.dk Menighedsrådene kan ses på eller Bogsalg i sognegården Henriette Hansen, , mail: HBHansen@dlgtele.dk. Børnebibler - uddeling på 4 års dåbsdag. Else Janum, Børneprogram - under gudstjenester i Pedersborg. Anette Pind, , mail: AnettePind@stofanet.dk. Folkekirken på gadeplan Teenklubben- et godt sted at være for unge.. Tue Ernø Nielsen, Café intro - Absalonsgade 9, café for alle, med diakonale tilbud. Caféen direkte, Annie Bech Poulsen, , mail: keramiker@anniebechpoulsen.dk Kherwara - pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme. Anne-Birthe Ottsen, Kirkebakkebil i Pedersborg - transport af gangbesværede op til kirken. Oldermand: Henning Dejbjerg. Bestilling gennem præsterne. Pedersborg kirkes børnekor - korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester. Korleder: Solveig Bjergkvist, Sangcafé - fællessang i sognegården. Solveig Bjergkvist, Gudstjenester 9.00 LP Pedersborg Bromme September 5. Dåbsgudstjeneste RD søndag efter trinitatis LP Velkomst af nye konfirmander søndag efter trinitatis LP Børnenes høstgudstjeneste LP Høstgudstjeneste søndag efter trinitatis LP LP Efterårskoncert søndag efter trinitatis LP Høstgudstjeneste 9.00 LP Oktober søndag efter trinitatis RD 9.00 RD søndag efter trinitatis LP 9.00 LP søndag efter trinitatis LP 9.00 LP søndag efter trinitatis RD 9.00 RD 31. Dåbsgudstjeneste LP November 1. Allehelgen Landsforeningen Spædbarnsdød LP Allehelgengudstjeneste søndag efter trinitatis LP 9.00 LP søndag efter trinitatis LP 9.00 LP 22. Sidste søndag i kirkeåret LP 9.00 LP søndag i advent LP 9.00 LP Prædikanter: Lars Poulsen (LP) og Rasmus H.C. Dreyer (RD) Flere informationer på hjemmesiderne eller Brug evt. scan-koden til højre i din smartphone/tablet til at finde hjemmesiderne. Nyt varmeanlæg Bromme kirke skal have nyt varmelæg, forhåbentlig senere på året, og det vil betyde, at kirken ikke kan fungere, mens der arbejdes på anlægget. Hvornår det bliver, er uklart, da stiftsmyndigheden for tiden overvejer sin endelige stillingtagen. Hvis menighedsrådets forslag følges, vil der blive tale om et elvarmeanlæg, der vil give langt bedre økonomi og driftssikkerhed end det nuværende LP Allehelgengudstjeneste 14 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 15

9 Takkegudstjenester Høsten er et tidspunkt, hvor der gøres status. Her viser det sig, hvad der er kommet ud af et års arbejde, og derfor har det gennem tiderne også været tid for at være taknemmelig for gaverne fra Guds natur. Takkegudstjenesterne er en mere end tusindårig tradition, både her og i den kristne verden som helhed. Det er en tradition vi i Pedersborg og Bromme holder fast ved. I år er der høstgudstjenester i høstudsmykkede kirker søndag den 13. september kl i Bromme kirke og søndag den 27. september kl i Pedersborg kirke. Børnene har deres egen høstgudstjeneste søndag den 13. september kl i Pedersborg kirke. Mindegudstjenester Allehelgens søndag den 1. november er mindernes dag, men den er også en lysets dag. Den dag er der særlig mange lys tændt i vore to kirker - og nogle af dem kan vi selv tænde. Gudstjenesten er præget afminderne. Der er oplæsning af navnene på de beboere i sognene, der er døde i det forløbne år. Kirkegængerne kan tænde lys for de døde, de mindes. Ude på kirkegården står lys på gravsteder som et synligt tegn på efterladtes minder. Der er allehelgensgudstjeneste kl i Bromme kirke og kl i Pedersborg kirke. Kl er der en gudstjeneste i Pedersborg kirke, specielt koncentreret om døde børn. Den afvikles i samarbejde med Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdød.