Den kosmiske strid over Guds karakter

Transkript

1 12 TIL SABBATTEN 21. DECEMBER 2013 Den kosmiske strid over Guds karakter Ugens vers Introduktion Og jeg hørte alteret sige: Ja, Herre, Gud, Almægtige, sande og retfærdige er dine domme (Åb 16,7). Adventister forstår virkeligheden gennem den bibelske ide om den store strid mellem Kristus og Satan. Det er metasproget, for at bruge et udtryk fra filosofien, den mægtige, omspændende historie, som er med til at forklare vores verden og de ting, som sker i den. Helligdommen står centralt i denne strid; for som vi har set, fremstiller den et gennemgående tema, som strækker sig fra begyndelsen til afslutningen af frelsens historie, nemlig genløsning af menneskene gennem Jesu død. Forstået på rette måde er helligdommens budskab også med til at beskrive Guds karakter, som Satan har angrebet, lige fra den store strid begyndte i himlen. I denne uge vil vi studere nogle af milepælene i den store strid mellem Kristus og Satan, som viser os Guds karakter og afslører Satans løgne. Ugens tekster Ez 28,12-17 Es 14,12-15 Job 1,6-12 Zak 3,1-5 1 Joh 4,10 2 Tim 4,8 Ez 36,

2 SØNDAG 15. DECEMBER 2013 Oprør i den himmelske helligdom Ez 28,12-17 Es 14,12-15 Til at tænke over Hvad fortæller disse vers om Lucifers fald? Ved første øjekast ser det ud til, at Ezekiel 28,12 taler om en jordisk hersker. Men der er flere ting, der antyder, at dette i virkeligheden beskriver Satan. Til at begynde med bliver dette væsen omtalt som en salvet kerub, som var gjort til en beskytter (eller en, som dækker ) (Ez 28,14). Dette minder os om det Allerhelligste i den jordiske helligdom, hvor to keruber dækkede arken og Guds tilstedeværelse (2 Mos 37,7-9). Dette himmelske væsen gik også blandt de funklende sten, dvs. gudebjerget (Ez 28,14) og i Eden, i gudshaven (Ez 28,13). Begge disse udtryk er hentet fra helligdommens billedsprog. De ædelsten, som beskrives i vers 13, svarer til ni af de sten, der også findes på ypperstepræstens brystplade (2 Mos 39,10-13), så selv der finder vi en henvisning til helligdommen. Efter at have beskrevet kerubens uovertrufne skønhed, går teksten videre til hans moralske fald. Hans herlighed gik ham til hovedet. Hans skønhed gjorde ham arrogant, hans pragt ødelagde hans visdom og hans handel, som sandsynligvis hentyder til hans bagtalelse af Guds karakter og hans opfordring til oprør, gjorde ham voldelig. Hovmodige jordiske magter forsøger også at bevæge sig fra jorden til himlen. I Es 14,12-15 går den strålende morgenstjerne (lucifere på latin, hvoraf vi får navnet Lucifer) i en anden retning. Han falder fra himlen til jorden. Dette indikerer, at han havde en overnaturlig snarere end en jordisk oprindelse. Andre udtryk som højt over Guds stjerner rejser jeg min trone, på bjerget, hvor guderne samles i det yderste nord, og den Højeste, forstærker indtrykket af, at dette er et himmelsk væsen. Mens vers 12 og 13 er i datid, skifter vers 15 pludselig til fremtid. Dette skift i tid angiver, at der først var et fald fra himlen til jorden (Es 14,12), og at der vil være endnu et fald en gang i fremtiden, fra jorden til dødsriget (Es 14,15). Dette henviser ikke til nogen babylonisk konge; det er i stedet en tydelig omtale af Lucifer. Et fuldkomment væsen synder, selvom han er skabt af en fuldkommen Gud? Hvad fortæller det om den moralske frihed, som hersker i Guds univers? Og hvad fortæller en sådan frihed om Guds karakter? 119

3 MANDAG 16. DECEMBER 2013 Anklagerne Efter Satans fald fra himlen, forsøgte han at forvrænge og bagvaske Guds karakter. Han gjorde det i Edens have (1 Mos 3,1-5), midt i den allerførste helligdom på jorden. Satan førte sit oprør, begyndt i den himmelske helligdom, ned til den jordiske helligdom i Eden. Efter at have opnået kontakt med Eva gennem slangen fremsatte han åbent den tanke, at Gud holdt noget godt tilbage fra dem, at han fratog noget fra dem, som de burde have. På denne snedige måde gav han en forkert fremstilling af Guds karakter. Adam og Evas fald placerede midlertidigt Satan på denne verdens trone. Adskillige tekster antyder, at Satan igen havde fået adgang til himlens tronsal, men nu som denne verdens fyrste (Joh 12,31), som en, der er i besiddelse af jorden, men ikke ejer den, ligesom en tyv. Job 1,6-12 Zak 3,1-5 Hvordan bliver den store strid åbenbaret i disse tekster? Disse tekster giver os et glimt af den himmelske side af den store strid. Satan fremstiller Jobs retfærdighed som en egoistisk holdning: hvis jeg er god, vil Gud velsigne mig. Anklagen går ud på, at Job ikke tjener Gud, fordi Gud er værdig, men fordi det er i Jobs egen interesse at gøre det. Når det først går op for ham, at det ikke bringer nogen velsignelse at tjene Gud, vil han opgive sin tro. Læg mærke til, at beretningen om ypperstepræsten Josva også illustrerer et motiv knyttet til helligdommen. I forbindelse med denne beretning (se Åb 12,10), siger Ellen White, at Satan anklager Guds børn og får deres sag til at se så håbløs ud som muligt. Han præsenterer alle deres onde gerninger og mangler for Gud. (Christ s Object Lessons, s. 167.) Men i begge tilfælde handler det i virkeligheden om Guds ret. Spørgsmålet bag alle anklagerne er, om Gud er retfærdig i sine handlinger. Det er Guds karakter, der bliver anklaget. Har Gud ret til at frelse syndere? Hvis han er retfærdig, skal han straffe de uretfærdige; hvis han er nådig, skal han tilgive dem. Hvordan kan Gud være begge dele? 120 Til at tænke over Hvordan ville vores skæbne være, hvis Gud kun var en retfærdig Gud, og hvorfor ville vi fortjene den?

4 TIRSDAG 17. DECEMBER 2013 Oprejsning på korset Lige fra begyndelsen gjorde Gud det klart, at han ville afkræfte Satans anklager og tilkendegive sin grundlæggende kærlighed og retfærdighed. Hans retfærdighed kræver, at der betales en straf for menneskehedens synd. Hans kærlighed bestræber sig på at genoprette menneskenes forhold til ham. Hvordan kan Gud udøve begge disse sider på samme tid? Joh 4,10 Rom 3,21-26 Hvordan har Gud vist både sin kærlighed og sin retfærdighed? Guds kærlighed og retfærdighed viste sig på allerstørste måde gennem Jesu død på korset. Gud elskede os og sendte sin søn som et sonoffer for vores synder (1 Joh 4,10; Joh 3,16). Ved selv at betale straffen for lovovertrædelsen viste Gud sin retfærdighed. Lovens krav skulle opfyldes, og det blev de på korset; men de blev det gennem Jesus. Gennem denne retshandling var Gud samtidigt i stand til at åbenbare sin nåde og kærlighed; for Jesu død var stedfortrædende. Han døde for os i vores sted, så vi ikke behøver at dø. Dette er evangeliets fantastiske budskab, at Gud selv ville tage den straf på sig, som hans retfærdighed krævede, og som med rette var vores. Rom 3,21-26 er en bibelsk juvel, når det gælder Guds retfærdighed og frelsen i Jesus Kristus. Jesu offerdød er en demonstration af Guds retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus (Rom 3,26). Igen skaber helligdommens billedsprog rammen om Kristi død. I tidligere uger har vi set, at hans død er et fuldkomment, stedfortrædende offer, og at Kristus er sonofferet (Rom 3,25). Begge testamenter viser altså, at Kristi opgave forbilledligt var forudsagt gennem den jordiske helligdomstjeneste. Til at tænke over Med intens interesse havde de verdener, som ikke var faldet i synd, betragtet Jehova for at se ham stå op og udrydde jordens indbyggere... Men i stedet for at ødelægge verden sendte Gud sin søn for at frelse den... Ved krisens højdepunkt, da Satans så ud til at vinde, kom Guds søn som ambassadør for guddommelig nåde. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 37.) Hvad fortæller dette citat dig om Guds karakter? 121

5 ONSDAG 18. DECEMBER 2013 Fra gnidninger til tilgivelse Som Skriften har vist os, er Guds dom gode nyheder for de af os, som tror på ham, stoler på ham og er loyale over for ham, selv om vi ikke kan modsige Satans anklager imod os. (Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bind, s. 472). Men dommen er ikke kun for os. Den har også til hensigt at give Gud oprejsning over for hele universet. Sl 96, Tim 4,8 Åb 16,5.7; 19,2 Fil 2,5-11 Hvordan beskrives Guds karakter i disse vers, som handler om dom? Guds karakter vil blive åbenbaret i dommen. Det, som Abraham allerede forstod, vil til sidst blive gjort klart for hele menneskeheden: Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret? (1 Mos 18,25). De forskellige faser i dommen, med deres undersøgelse af åbne bøger, vil sikre, at englene i dommen før Jesu genkomst og de retfærdige i dommen i de tusind år kan blive vist og forsikret om, at Gud er retfærdig i sin behandling af menneskeheden, og at han har været nådig i hvert eneste tilfælde. Hvilken fantastisk begivenhed beskrives i disse vers? Versene 9-11 forudsiger Kristi ophøjelse. De to hovedhandlinger udtrykker den samme tanke: Jesus er herre, og hele skabningen vil anerkende, at han er det. For det første skal hvert knæ bøje sig (vers 10). At bøje knæ er et almindeligt udtryk for anerkendelse af en persons autoritet. Her henviser det til at give hyldest til Kristus i anerkendelse af hans højeste suverænitet. Denne hyldest er universel. I himlen og på jorden og under jorden indbefatter alle levende skabninger, både de overnaturlige væsener i himlen, jordens beboere og de, som er opstået fra de døde. Det ser ikke ud til, at denne hyldest er begrænset til de frelste. Alle vil anerkende, at han er Herre, selv de fortabte. 122 Den anden handling, som omtales er, at alle skal bekende, at Jesus Kristus er Herre (vers 11). Til sidst vil alle erkende det retfærdige i, at Gud ophøjede Kristus som Herre. På denne måde vil hele skaberværket anerkende, at Guds karakter, som har været i centrum af den store strid, er retfærdig og trofast. Selv Satan, Kristi ærkefjende, vil anerkende Guds retfærdighed og bøje sig for Kristi overherredømme. (Se Ellen White, The Great Controversy, s ).

6 TORSDAG 19. DECEMBER 2013 Et kosmisk skuespil I sin bjergprædiken kommer Jesus med denne forbløffende udtalelse: Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene (Matt 5,16). Med disse ord åbenbarer han et princip, som ses i hele Bibelen, selv om det let bliver misforstået. Det fortæller, hvordan vi som Kristi disciple ved vores handlinger kan bringe Gud ære eller skam. Ez 26,23-27 Hvordan ville Gud retfærdiggøre sit navn i det gamle Israel? Disse vers udgør et af de klassiske afsnit om den nye pagt. Gud ønsker at foretage en dramatisk forvandling af sit folk. Han vil rense dem (vers 25) og give dem et nyt hjerte og en ny ånd (vers 26), så de bliver et helligt folk, som vil følge Guds love. Det, Gud ønsker at opnå, er at retfærdiggøre og helliggøre de troende. I deres liv vil de ære Gud for, hvad han er, og hvad han gør (vers 23). Det, som først og fremmest gav Guds karakter oprejsning over for hele universet, er korset. Satan så, at hans bedrag var afsløret. Hans væsen var nu blevet åbenbaret for de syndfri engle og hele det himmelske univers. Han havde afsløret sig selv som morder. Ved at udgyde Guds Søns blod havde han afskåret sig selv fra enhver form for sympati fra de himmelske magter. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 761.) Samtidig bliver Kristi efterfølgere i Det Nye Testamente kaldt et skuespil for verden, for både engle og mennesker (1 Kor 4,9). Det betyder, at vores handlinger ikke kun ses af andre mennesker, men også af himmelske intelligensvæsener. Hvilken slags vidner er vi? Ved vores liv kan vi sørge for, at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet (Ef 3,10). Eller vores liv kan bringe skam og kritik over den Guds navn, som vi hævder at tjene. Til at tænke over Hvad slags skuespil præsenterer dit liv til andre mennesker såvel som til englene? Bliver Gud æret derved, eller kan Satan fryde sig, især fordi du bekender dig til at være en af Jesu efterfølgere? 123

7 FREDAG 20. DECEMBER 2013 Til videre studium Ellen White: Patriarchs and Prophets, s , Why was Sin Permitted? Testimonies for the Church, 5. bind, s , The Character of God Revealed in Christ. Der var i verden én, som var en fuldkommen repræsentant for Faderen, en, hvis karakter og handlinger tilbageviste Satans fordrejning af Gud. Satan havde beskyldt Gud for at have de karakteregenskaber, som han selv havde. Nu så han Guds sande karakter åbenbaret i Kristus, en barmhjertig, nådig Far, som ikke ønsker, at nogen skal fortabes, men at alle skal omvende sig og komme til ham og få evigt liv. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 254.) Kristi gerning forstås ofte kun svagt og opfattes næsten ikke. Den kaldte ham fra Guds trone til korsets mysterium på Golgata. Den vil blive tydeligere og tydeligere åbenbaret for vores sind, og det vil blive klart, at vi i Kristi offer finder kilden til og princippet for alle andre kærlighedsgerninger. (Ellen White, In Heavenly Places, s. 319.) Spørgsmål til drøftelse 1. Dvæl ved den tanke, at når hele den store strid er slut, vil alle intelligensvæsener i hele universet, Satan og de fortabte indbefattet, anerkende, at den måde, hvorpå Gud behandlede synden og oprøret, var både retfærdig og fair. På trods af, at det er et meget vanskeligt emne for os at fatte, hvad fortæller det os ikke desto mindre om Guds karakter? Hvad lærer det os om, at vi virkelig har en fri vilje, og om, hvor ukrænkelig og grundlæggende frihed er i det univers, som Gud har skabt? 2. Mange kristne benægter Satans eksistens og opfatter ham kun som en gammel overtro blandt primitive folkeslag, som forsøgte at forklare det onde og verdens lidelse. Tænk over, hvor stort et bedrag dette synspunkt er. Det er svært at forestille sig en form for kristendom som vil benægte, at en magt, som så ofte omtales i Bibelen, specielt i Det Nye Testamente, findes. Hvad siger det om, hvor meget mange kirker er blevet influeret af modernismens og sekularismens indtog? Hvad sker der med hele temaet om den store strid uden en bogstavelig Satan? 124

8 DIALOG TIL SABBATTEN 21. DECEMBER 2013 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Hollywoods filmserier som Terminator og Star Wars gør i underholdningsindustrien brug af ideen om, at vi i virkeligheden er involveret i en kosmisk strid. - Kan du finde andre eksempler fra moderne kultur på en tilsvarende tanke, i film, litteratur etc.? - Hvad er nogle af de afgørende forskelle mellem det bibelske perspektiv og sådanne eksempler? Drøft som klasse, hvad der er de store hovedpunkter i den kristne tro? Hvad er væsentligt, og hvad har praktiske konsekvenser? Personligt kristenliv Satan optræder i Bibelen, men er ikke dens hovedperson. Hvordan kan du have en sund respekt for hans og det ondes virkelighed uden at kamme over i frygten for Satan og al hans djævelskab? Er Satan og hans engle årsager til, at du vælger noget, der er forkert? - Hvordan undgår vi at blive så optaget af Satan og hans onde engle, at vi giver dem skylden for de forkerte valg, der i virkeligheden er vores eget ansvar? I historiens lys Forstå det bedre Hvad vi som adventister ofte betegner som den store strid synes ofte at være et enestående perspektiv. Men i virkeligheden har det været væsentligt for troende kristne i flere perioder af den kristne kirkes historie. Kirkefædrene, betegnelsen for de kristne tænkere og skribenter i de første århundreder efter apostlene, anlagde alle det samme perspektiv. Vi er set med deres øjne en del af frelseshistoriens drama. For den store reformator Martin Luther var dette kosmiske drama mellem godt og ondt også af afgørende betydning for hans kristendomsforståelse. Det kan være vanskeligt at beskrive noget i kristentroen som vigtigt og andet som mindre vigtigt. Det afhænger helt af ens synsvinkel. Men i lyset af frelseshistorien kan vi tale om fire hovedpunkter: 1. Skabelse. Gud skabte en fuldkommen verden. 2. Syndefald. Mennesket vendte sig bort fra Gud, med alle de konsekvenser, som selviskhed og synd førte med sig. 125

9 NOTER TIL SABBATTEN 21. DECEMBER Korset. Gud blev menneske i Jesus Kristus for at forsone mennesket med sig selv. 4. Jesu genkomst. Jesus vender tilbage for at gennemføre alle følgerne af hans offer og præstetjeneste for menneskeheden. Som en del af den kosmiske strid beskriver disse fire punkter hovedelementerne i Bibelens historie om kampen mellem godt og ondt. Troslære og kristen livspraksis kan begge udledes af disse fire punkter. - Overvej og drøft evt., hvordan vores forskellige trospunkter kan begrundes ud fra disse fire hovedpunkter. Noter 126

10 MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION 21. DECEMBER 2013 INDBYDELSERNE Rasim havde gået i en bibelklub for børn i nogle måneder, da lederen inviterede ham med i kirke den følgende søndag. Han syntes godt om kirken og gik med hver uge, indtil hans far forbød ham at gå. Rasim adlød sin far, men savnede søndagsskolen. Nogle måneder senere begyndte han at komme i en mands hjem for at læse Biblen. Det var ikke nær så sjovt som søndagsskolen, men han blev ved med at komme pga. det slik, manden gav dem. Men så forbød hans far ham at gå derhen, og Rasim adlød. En dag kom hans onkel på besøg. Da han opdagede, at Rasim var interesseret i Gud, gav han ham nogle bøger. Jeg skal lære dig om Gud, sagde han til Rasim. Jesus er ikke Gud. Og han døde ikke på korset hverken for dig eller nogen anden! Rasim lyttede til sin onkel og læste bøgerne, men han var i tvivl om, hvad der stod i dem. Rasim viste, at hans nabo Bio var en kristen. Han besluttede sig for at tale med hende om Gud. Min onkel siger, at Jesus ikke døde på korset, sagde Rasim. Til sin overraskelse begyndte naboen ikke at diskutere. I stedet åbnede hun sin bibel og læste beretningen fra Matthæusevangeliet om korsfæstelsen. Okay, måske er det sandt, at Jesus døde, sagde Rasim, men Jesus er ikke Gud. Igen læste Bio nogle tekster fra Bibelen, som tydeligt fortalte, at Jesus er Gud. Rasim begyndte at studere Bibelen på egen hånd. Jo mere han læste, jo mere overbevist blev han om, at Jesus er Gud. En dag sagde han til sin onkel, at han var overbevist om, at det, der står i Bibelen er sandt og at Jesus er Gud og døde for vore synder. Han fortsatte med at studere Bibelen sammen med sin nabo, og en dag inviterede Bio ham med i Adventistkirken. Rasim gik med, og syntes godt om, det han hørte. Han gik hver uge; men en dag sagde hans far, at han ikke fik lov til at gå. Rasim begyndte at bede om, at Gud ville hjælpe hans far til at lade han gå i kirke. Han gik igen udenfor og fortalte sin far, at han var på vej til kirke. Gå, sagde hans far, og vinkede ham af sted uden at være vred. Rasim mødte mange vanskeligheder, men han blev ved med at læse sin bibel og gå i kirke. Han besluttede sig for at blive døbt. Han er godt klar over, at hans vanskeligheder ikke vil ophøre, men han har fundet et hjem og en familie i kirken, hvor medlemmerne opmuntrer ham og støtter ham i hans kristne vækst. MISSION I MAKEDONIEN Rasim mødte Kristus, da en nabo, delte sin tro med ham. Mange af kirkens medlemmer ønsker at lære nye måder, hvorved de kan dele deres tro med andre. En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil være med til at bygge et evangelisk center i byen Ohrid, som vil fungere både som kirke og uddannelsessted for lægfolk. 127