Jan Guillou ONDSKABEN. Bearbejdet af Kirsten Kirch

Transkript

1 Jan Guillou ONDSKABEN Bearbejdet af Kirsten Kirch

2 Ondskaben Jan Guillou Bearbejdet af: Kiisten Kirch ISBN Lay-out af omslag: Torben Madsen Foto omslag: Fra filmen Ondskaben, venligst udlånt af Nordisk FilmVision Tryk: Tarm BogtrykA/S 1. oplag 1. udgave 2004 Denne læsepædagogisk bearbej dede og gendigtede udgave afondskaben udgives efter overenskomst med Jan Guillou og Piratfiirlaget, I. Ondskaben Det er en tidlig aften i efteråret Familien spiser aftensmad. Erik, hans mor, hans far og hans lillebror. Erikve4 farenvil slåham. Detgør farennæsten alti{ når de spiser aftensmad. Erik ve4 at han skal sidde stille. Hvis han bøjer hovedet bugo4 og faren rarnmer forkert, så bliver faren meget vred. Men Erik drejer hovedet lidt, og faren rammer Erik på kinden. Ikke på næsen, som han vil. "Hm, hm," siger faren. "I dag tager vi 25 slag med børsten." De 25 slag med børsten varer kun tyve sekunder. Erik kan nemt holde vejret i tyve sekunder. Og hvis han ikke trækker vejret, så kan han lade være med at græde. Nfu faren slår med birkegrene, varer det 35 sekunder. Så længe kan Erik også holde vejret. Men pisken er det værste. Når pisken laver det første hul i huden, er det svært at lade være med at græde. Måske allerede efter tolvtretten slag. Og hvis Erik bevæger sig, mens faren slår, så bliver faren wed og giver ti slag Special-pædagogisk forlag, Birk Centerpark Herning De 25 slag med børsten er ikke noget at være bange for. Men nu skal Erik passe på ikke at lave flere fejl ved bordet.

3 Passe på ikke at tabe salt, vælte sit glas, skrælle sine kartofler dårlig eller irritere sin lillebror. "Sikke nogle sorte negle!" siger faren. "Det bliver fem slag ekstra." Okay, 30 slag med børsten. Næsten ingenting. Erik kan let holde vejret i 30 sekunder. Det er midt i september, og der kommer en stribe sol ind gennem vinduet. Erik ser på solstriben og alt støvet i den. Han puster til støvet i solstriben. "Leg ikke ved bordet!" siger faren. "Fem slag ekstra." Nå, 35 slag. Ikke noget at være bange for. Solen skinner over på væggen, og Erik opdager en lys firkaot. Der hang et maleri i gar, men nu er det væk. Nå, så har moren og faren solgt et maleri mere. Eriks familie var rig engang. De boede i en stor villa uden for Stock*rolm. Faren havde sit eget firma. Men tidligt i 1950'erne lukkede firmaet, og faren tabte mange penge. Nu arbejder faren som chef på en restaurant i Stock*rolm. Og familien bor i en lejlighed. Når de mangler penge, sælger de et af de mange dyre malerier. Efter aftensmaden gfu Erik med faren ind i forældrenes soveværelse. Moren sættbr sig ved klaveret og begynder at spille høj musik. "Træk bukserne ned og buk dig," siger faren roligt og tager børsten. Erik trækker bukserne ned og bøjer sig frem. Han frækker vejret dybt, lukker øjnene og knytter hænderne. Faren slår. "Gode velmer igen?" siger faren, da han er færdig. "Gode venner igen," siger Erik, smiler og tager farens hånd. Ellers skal han have 35 slag mere. Erik går ind på sit værelse og lægger sig på sengen. Det har været en god dag. Kun 35 slag med børsten. Og faren skal arbejde på restawanten i aften. Så kan Erik gå i biografen. 2. En bande på skolen Erik er 15 år og går i 8. klasse på statsskolen. Han er leder af en bandeo selv om han ikke er den stærkeste. En dreng, som de kalder Fyrtårnet, er stærkere. Fyrtårnet er næsten tyve centimeter højere end de andre drenge i 8. klasse. Men han er ikke så hurtig i hovedet. Banden arbejder med at låne penge ud til de andre drenge på skolen. Renten er hundrede procent på to dage, og 6

4 Fyrtårnet samler pengene ind. Det er også Fyrtårnet, der tæver de drenge, der ikke betaler til tiden. Han slår stille og roligt, uden at være hidsig Men ikke alle i banden er tilfredse med, at Erik er lederen. Jørn vil gerne være leder af banden, men han har ikke lyst til at slås med Erik. Det har han prøvet 6n gang, og det vil han ilfte prøve igen. Jørn s)mes, at Fyrtårnet skal tæve Erik. Så kan Jørn blive den nye leder af banden, og Fyrtårnet kan blive hans hjælper. Erik ved, hvad der skal ske. Han er ikke bange for at få tæv. Det er han vant til hjemmefra. Men han er meget bange for at stå alene tilbage uden banden. Han er nødt til at vinde. Han ve4 at det tager lang tid for Fyrtårnet at blive hidsig. Derfor må Erik være hurtig og aggressiv, når dagen kommer. Men det vigtigste er ikke at blive bange for Fyrtårnets lange arme. 3. Erik og Fyrtårnet slås Så kommer dagen. Banden står i et hjørne af skolegården. Erik står og tæller pengene fra dagens forretninger. "Her," siger Erik og giver Fyrtårnet nogle penge. "Løblige hen til bageren og købbn kage for mig." "Nej;' siger Fyrtårnet. "Du kan selv købe dine kager." Og så smider han pengene foran Eriks fødder. Der bliver helt stille. Pengene ligger på jorden. Alle ved" hvad det betyder. Nu må Erik følge sin plan. "Du siger, du ikke gider løbe til bageren for mig," siger Erik og går smilende hen mod Fyrtårnet. "Ja, det siger jeg," svarer Fyrtårnet og løfter annene. Erik smiler og slår meget hurtigt med alle sine kræfter midt i Fyrtårnets mave. Fyrtårnet er ikke parat. Han knækker sammen og kan ikfte ffi luft. Erik slår ham hurtigt og hårdt på næsen. Han rammer ikke helt rigtigt, men slår hurtigt en ' g*g igen. Så kommer næseblodet. Og til sidst et slag mod Fyrtårnets højre øje. Fyrtårnet går ned i knæ. Nu er det vigtigt at fortsætte. Erik tager Fyrtårnet i håret og viser ham sin anden hånd, parat til et slag på venstre øje. "Giver du op?" spørger han. Fyrtøjet nikker. Han har problemer med at trække vejret. "Her," siger Erik og giver ham et lommetørklæde. "Tør det blod væk. Det ser ikke så godt ud." Erik tager pengene op, giver dem til Jørn og bestiller to kager. 9

5 Jørn henter kagerne, og Erik giver Fyrtårnet den ene. Erik ved, at Fyrtårnet aldrig mere vil slås med ham. Fyrtårnet er iljce hurtig nok i hovedet. Nu kan Erik beholde sin bande. Han skal ikke stå alene tilbage. 4. Erik hilser på Julius Drengene skal have tegning for første gang. Tegnelæreren viser dem sin pegepind. "Det her er min bedste ven på skolen," siger tegnelæreren og kigger kærligt på pegepinden. "Jeg kalder den Julius. De elever, der laver ballade, får lov til at hilse på Julius." Tegnelæreren slår hårdt i bordet med pegepinden. "Har I forstået, drenge?" spørger han. "Eller skal jeg vise, hvad Julius kan? Måske er der 6n, der vil melde sig frivilligt?" Erik kigger på pegepinden. Den ser ikke farlig ud. Et par slag kan han nemt klare. "Ja,ltr.lærerl'råber Erik og rejste sig. "Melder du dig frivilligt?" spørger læreren og kigger overrasket på Erik. "Ja, hr. lærer. Den pind ser ikke så farlig ud." Klassen holder vejret. Hvad vil læreren nu gøre? ' I ' 'Nå, men så kom herop," siger læreren usilkert. "Du skal stå her med ansigtet niod tavlen. Buk dig ned og tag fat med hænderne ved tavlen. Sådan, ja." Erik står parat og holder vejret. Læreren svinger pegepinden mod Eriks bagdel. Men han stopper lige før han rammer. Erik rører sig ikke. Så slår læreren. Erik tænker på sin far og står stille. "Nå, hvordan var det at hilse på Julius?" spørger læreren. "Har De allerede slået, hr. lærer?" spørger Erik og holder vejret igen. Han ved" at nu kommer der flere slag. Læreren slår seks hårde slag, men så stopper han sig selv. Han sveder og er rød i hovedet. Erik bliver stående, som om han ikke har mærket noget. *Ge hen på din plads! Frække unge!" råber læreren. Erik griner til klassen, mens han går hen på sin plads. Drengene kigger på ham med store øjne. De kender ikke Eriks far. 5. Farens humør Samme aften er faren i farligt humør. Erik er meget forsigtig. Sådan en aften kan let ende med hundepisken. Ved bordet kommer det første slag over næsen hurtigt. Erik sidder helt stille, og faren rafirmer ham præcis, som 10 11

6 han vil. Lidt senere bestemmer faren, at Erik skal have fie slag med børsten. hand og sagt "gode veruler igen". Men han har gjort det. Ellers ftr han ikke lov tlt at ga. Moren har lavet chokoladebudding til dessert. Det smager godt. Eriks lillebror stikfter sin ske ned i Eriks budding for at stjæle en mundfuld. Erik griber lillebrorens hånd, og der falder chokolade på den hvide dug. Faren fordobler de 20 slag til 40 slag. Erik er bange fo4 at han kommer til at græde til sidst. Og måske kan han ikke ligge stille. Så bliver faren mere hidsig og glemmer at tælle. Erik kan ikke spise sin budding. Hvordan skal jeg klare de 40 slag, tænker Erik. Jeg må lukfte øjnene og tænke mig væk. Helt væk. Jeg vil koncenhere mig om at hade far. Koncentrere mig så meget, at den lille blå flamme kommer frem inde bag øjnene. Den lille blå flamme af had. Moren 6ættsr sig ved klsveret og begynd r et spiu, mens Erik går med faren ind i sover.ær lset. Erik træl*er bukseme ned og bøjer sig Aem, luklcer verden ude og t æ1& r vejr t dybt. I nørket bag dc lukkede øjne "Io," siger lillebroren. Skal Erik give lillebroren uogle pengc? Nej, så vil lillelyser hadets blå flamme. Bagefter kan han ikke huske, hvordatr ban kom ud fra so- veværelset. I{ao kan il*e huske" at han har taget farels 6. Lillebrorens aforesning Om aftenen ligger han i sin seng og læser. Han ligger med en lommelygte under dynen. Faren vil ikfte have, at han læser i sengen. "Jeg vil have din lommelygte;" siger lillebroren i sengen overfor. Erik svarer ik&e. "Hvis jeg ikke får din lorqmelygte, så skriger jeg, og så siger jeg til far, at du slog ffiig," siger lillebroren. ' Erik tænker hurtigt. Skal han give lillebroren sin lommelygle? Nej, lillebroren vil hurtigt finde på noget nyt, som han vil have. "Jeg tæller til tre," sigcr lillebroren, "og så slcrigerjeg. Eo." Erik tænkcr. I dag er faren i dårt t hmør, og det kan blivc meget farligt brorcn have penge hver dag. "Tre. Nu skiger jeg," sig r lillebroren. 'Ven{' siger Erik. 'Ve.d du, hvadjeg g!t!, hvis du skriger. Jeg slår dig!" t2 13

7 o'dettør du ikke, for så slår far dig," siger lillebroren. "Ja, men det er jeg ligeglad me{" siger Erik. "Jeg lover dig, at hvis du skriger, så tæver jeg dig, når far er færdig med mig. Og jeg tæver dig igen i morgen, når jeg kommer hjem fra skole. For så er far på arbejde. Har du forstået det?" "Nu skriger jegl' siger lillebroren. "Jeg tæver dig," græder Erik. Lillebroren skriger. Faren kommer ind med børsten i hånden og tænder lyset. "Erik slog mig," siger lillebroren. 7. Pisken Da faren er færdig, ligger Erik et stykke tid under dynen og græder færdig. Så tænder han lyset og går over til lillebrorens seng. "Jeg lovede at slå dig," siger Erik og trækker dynen af 1i1- lebroren. "Så slår far dig igen," siger lillebroren. "Det ved jeg godt. Men jeg lovede at slå dig. Og jeg holder altid, hvad jeg lover," siger Erik. Hvor skal han slå broren? Han kan slå et par tænder ud. Men han vil ik&e skade broren så meget. Han vil bare stoppe brorens afrresning. Erik giver lillebroren to lussinger og et hårdt slag i maven. Så slukker han hurtigt lyset og lægger sig i sin seng. Faren kommer. Erik kan høre det, og hans blod fryser til is. For faren kommer ikke løbende. Han kommer langsomt. Med tunge skridt. Faren tænder lyset. Hans ansigt er stift, og han har pisken med. Faren bærer kærligt lillebroren ud. Så kommer han igen og låser døren. "Nej, kære far, det var ikfte meningen... kære far, det er ikke som du tror..." Erik græder. Han ve4 at det ikke hjælper. Faren kommer langsomt hen mod sengen. Han høter moren ved klaveret. Erik prøver at finde den lille flamme af had. Men det er for sent. "Kære far, pas på mit ansigt. Ikke slå mig i ansigtet, kære søde far..." græder Erik, mens han trykker ansigtet ned i puden. Det første slag rammer præcist lige på ryggen. Det næste slag rammer samme sted. Erik skriger. Han tænker ikke længere. Han skriger for hvert slag. Da han bløder på ryggen og lårene, begynder faren at slå på armene. Erik græder vildt. Han græder, fordi han ikke kan hade nu. Han kan kun føle smerten og afrnagten. Han græder, fordi han tror det aldrig vil holde op

8 Men på en eller anden måde stopper det. Pludselig er der stille. Han opdager, at han ik&e græder mere. Han kan trække vejret. Han føler med hånden på ryggen. Handen bliver våd af blod. Moren kommer stille ind og vasker hans sår med lunkent vand. Hun græder vist. Erik er il&e sikker. Feberen er begyndt i hans krop. 8. Bokseren Erik er stadig leder af banden. Men Erik slås illce så meget mere. Han gider ikfte slås for de penge, som nogle drenge skylder. Han sender Fyrtårnet eller Jørn. Hvis Erik skal slås, så skal det være noget vigtigt. Hvis nogen ikke har betalt efter en advarsel, for eksempel. Erik slår ikjce for at skade de drenge, der ikke betaler. Han giver bare et par lussinger eller etblåfi øje. Men det er klart, at tæv er nødvendigt, hvis banden skal overleve. Og banden skal overleve. De skal have penge til atkøbe kager og gå på grillbar. Erik ved, at det ikke er tævene, der er vigtige. Det er angsten for at fii tævene. Men de fleste mennesker forstår ikke den forskel. De kan ikke forsvare sig mod angstsn, selv om de er store og stærke. En dreng i en ældre klasse skylder banden penge. Alle kalder ham Bokseren, fårdi han bokser i en klub. Bokseren vil ikke betale, hvad han skylder. Altså skal han have tæv. Banden står i hjørnet afskolegården og diskuterer, hvad de skal gøre. Hvordan tæver man en bokser? En bokser har lært teknik, så han kan forsvare sig og slå hårdt og hurtigt. Men han kender kun sin teknik. Man kan for eksempel sparke ham, så han falder. Eller man kan vælte ham på andre måder. Så kan han ikke bruge sin teknik. "Okay, det passer fint til dig," siger Erik til Fyrtårnet. "Du vælter ham ned på jorden og tæver ham. Færdig!" "Hvorfor skal det være mig?" spørger Fyrtårnet. "Det er bedre, hvis vi er flere, der tager ham. Så tæver vi ham lidt ekstra, og så får vi ikke mere wøvl med ham." Erik kan se på Fyrtårnet, at han er bange. Hvis han er bange, så kan han aldrig klare Bokseren. Og hvis Bokseren tæver Fyrtårnet, så ffir banden store problemer. "Okay;' siger Erik. "Så tager jeg ham. Og det bliver nu. Kom!" t6 L7

9 9. Angsten er vigtig Erik tænker hurtigt, mens han går ud i skolegården. Han kan ikke vinde med bokseteknik Han skal finde angsten inde i Bokseren. Men han må ikke bruge grimme metoder, for så vil de andre ikfte respektere ham. Det vigtigste er at gøre Bokseren bange. Og så slå ham i ansigtet. Ikke bare give ham et blåt øje. Den slags er Bokseren vant til. Nej, han skal bræk*e næsen på ham. Erik beder Jørn om at hente Bokseren. Alle i skolegården ser det og forstar, at Bokseren skal slås med 6n fra banden. Der går et sus gerulem alle de drenge, der står i en kreds omkring dem. "Arh," siger Bokseren lidt usikkert. "Dig klarer jeg let med en højre-venstre." Han løfter armene mere og begynder at danse omkring Erik. Erik står med hænderne i lommen. "Jeg kan tæve dig gul og b1å," siger Erik. "Men jeg har ilfte lyst til at tæve en 8r, der ikke har en chance' Du får allersidste advarsel: Betaler du nu?" "Nej!" råber Bokseren og danser rundt. oodu snakker godt. Men kan du rarnme mig?" Bokseren kommer hen til banden saurmen med en gruppe fi'a sin Hasse...Du får to ftislag,. siger Erik. "Hej," siger Erik roligt. "Du skyldq os penge. Du ha! ' Boks ren standser. Haru arme falder ned. chancen for at bctale nu. Det vil du sikkert g rne:' 'Nej," siger Bokseren og løfter hændcme op foran bryst t. 'Nå?" siger Erik og lydcr overmsket. "Jame!, så er vi desværre Dødt til at tæve dig." "Skal I tæve mig?" spørger Bokseren. "Flere nod år? Feje hunde, da er hvad I er! Tøs r! Kom n ad gangen! Så flr I tæv!" "Da har du misforsdpt;' siger Erik roligt. 'Det r meget vælre: Jeg tager dig selv. Hvis du i}&e betaler nq så erjeg nødt til at give dig tæv, som du aldrig glenmer." Erik smiler. Bokseren daos r ftsm og tilbage. "J4 du må slå flig to gange," siger Erik. "Så har du en lille chance. Men husk nu, at jeg ha! ad ret dig, ikke?" Nu står Bokssr D helt stille og kigger med åben muod på Erik" Hatr er batrge, kan Erik se. Edk tågel langsomt bændeme op af lommeme. Han krq/tt r hænderne og salnler dem foran brystet, "Arb, kom nu i gang," siger Bokserqr usikkert.,nei, du har to ftislag," siger Erik..,Men du er måske ba4e?" 18 19

10 Drengene omkring dem råber og skriger. Bokserens øjne bliver mere usikre. Erik koncentrerer sig om at tænke på faren. Bokseren slår. Men han slår dårligt. Erik har ingen problemer med at tage imod slaget. Bokseren kigger forbavset på ham. "Det var 6t frislag," siger Erik. "Prøv igen." Nu er der sved på Bokserens pande. Han slår mod Eriks kæbe. Det synger i Eriks hovede, og han får fatpå hadets blå flamme. Bokseren ser forvirret ud. Nu skal Erik være hurtig. Erik smiler og lader som om han vil sparke mod Bokserens underliv. Bokseren tager armene ned for at beslcytte sit underliv. Så slår Erik hurtigt midt i Bokserens ansigt. Blodet springer frem. Bokseren tager armene op for at beskytte ansigtet. Erik sparker mod hans ene knæ. Bokseren falder. Han ligger på jorden. Blodet løber ud af hans næse. Erik har vundet. "Jeg vil ikke give dig flere tæv," siger Erik.,.Jeg synes, det er synd for dig. Men husk at betale i morgen. Så skal du ikke være bange mere." 10. Musiklæreren Det er en tåget dag i november Rektor holder tale om ondskaben i verden. Han taler om de onde kommunister i Ruslan4 som har besat Ungarn. "Husk, vi svenskere er et stærkt og modigt folk," siger re*tor. "stolte og stærke som vikinger! Her på statsskolen har vi 700 drenge. I har alle en chance for at få magt i samfundet, hvis I læser flittigt. Her på statsskolen vil vi ik&e have dovne drenge. På vores skole kæmper vi for en sund sjæl i en sund krop. Husk, vi er et frit folk. En fin race med stolte traditioner. Ikke som folk i Sovjet-Rusland. Der er menneskene som maskiner. Uden forskel på stærke og svage, kloge og dumme. Men I drenge," fortsætter rektor. "I skal uddanne jer! I skal arbejde hårdt hver dag, så I kan fit en god uddannelse. I skal beslgrtte Sverige mod kommunismen. Vi svenskere skal forsvare os mod russerne. Lad os alle bede," slutter rektor og folder sine hænder. Efter bønnen synger de 700 drenge en salme. En lærer går mellem rækkerne og kontrollerer, at alle elever har salmebogen i venstre hånd. Efter rektors tale skal Eriks klasse have musik. 20 2t

11 Musiklæreren står parat rned pegepinden. Den bruger han til at slå med. "Ja, som rektor sagde: Russerne er farlige. De kommer måske en dag for at tage vores dejlige Sverige fra os,', siger musiklæreren. "Lad os synge en salme. Vi synger 'Vor Gud Han er så Fast en Borg', på side 46." "Mener De, at vi skal synge russerne ihjel, hvis de kommer, hr. lærer?" siger Erik. Drengene i klassen griner. Musiklæreren går ned til Erik. Erik rejser sig hurtigt. Han står helt stille og kigger læreren ind i øjnene. Musiklæreren står med pegepinden løftet til slag. Men han slår ikke. Det er svært for ham at slå, fordi Erik står så stille og kigger på ham. "Hvis du slår nu, så f;lr duproblemerresten af året," siger Erik. Han ser choliftet i lærerens øjne, dahan siger 'du'og ikke 'De'. "Truer du mig?" spørger læreren. "Du elsker at slå," sagde Erik og tager fat i pegepinden. Han holder fast og kigger ind i lærerens øjne. "Du tor, du har mågt, fordi du kan slå os med den pin{, siger Erik. 'Men det har du ikke. Og forresten, så ligner du en ged. Fra i dag bliver dit navn 'Geden'.n' Erik sætter sig. Han beg;mder at klappe, mens han synger: "Sa-tans Ged, Sa-tans Ged, Sa-tans Ged." ' Et øjeblik efter synger hele klassen det samme. Læreren går. I 1. Samtale på rektors kontor Rektor sidder ved skrivebordet. Ved sidea af står musiklæreren, Geden. Erik siger høfligt goddag og stiller sig med hænderne på ryggen foran rektor. "Du har været meget fræk overfor din musiklæret," siger rektor. "Ja," siger Erik, "mgn jeg var nødt til det. Det beklager jeg, men det kunne desværre ikke være anderledes"' 'ohvor gammel er du?" spørger rek$or. "Jeg er femten," svarer Erik. "Javel," siger rektor og holder en pause. "Javel' Men du vil selvfølgelig sige undslcyld, fordi du har respekt for en lærer." \æ -8, hr. rektor, det har jeg ikke." siger Erik' "Hvad mener du?" spørger reklor "Jeg kan ikke sige, at jeg har respekt for 'en lærer'' For hvem er 'en lærer'?" siger Erik. "Er det alle lærere? Nej, spørgsmålet er, om jeg har respekt for min musiklærer' Og det har jeg ili&e. Han tror, han kan lære os musik ved at slå os med pegepinden. Han er en dårlig lærer'" 22 23

12 Rektor springer op fra sin stol og begynder at gå rundt i kontoret. Han råber meget højt. Lidt efter går han hen til musiklæreren og siger et eller andet. Musiklæreren går. Rektor sætter sig på sin stol. "Du fiir en meget dårlig karakter i opførsel," siger han. "Og hvis det sker en anden gmg, så kan du ik*e fortsætte her på statsskolen. Er det forstået?,, 'ojavel, hr. rektor," svarer Erik. "Så kan du gå, din bandit," siger rektor. "Tak og farvel, hr. relctor,,, siger Erik og vender sig for at gå. "Lige 6n ting mere, Erik," siger rektor. o.du er jo også en dygtig dreng. Det kan jeg se i din karakterbog. pas nu godt på, ikke?" 12. Erik synes det er svært Ja, Erik skal passe på. Men hvordan? Lærerne er så forskellige. Nogle er søde, som for eksempel Anna, deres engelsklærer. Hun er en lille dame med briller og handtaske. Alle 35 drenge i klassen erhøjerc end hende. Alligevel har de respekt for hende. Hun slår aldrig, men når hun skælder ud, så forstår de. Deres geografilærer slår heller aldrig, og drengene opfører sig pænt i hans timer. Men deres svensklærer, hun trækker drengene i håret, hvis de sætter et komma forkert. Erik kan ikke finde ud af det. Er det lærerne, der er problemet? Eller er det ham selv? Kommer problemerne måske, fordi nogle af lærerne ligner hans far? Lærerne kan heller ikke finde ud af det. De er uenige om Erik. Halvdelen af lærerne mener, at Erik er en dygtig og høflig dreng. Den anden halvdel mener, at han er næsten kriminel. Erik tænker og tænker. Han er fører for banden, og banden har magt. Den magt skal de bruge mod de dårlige lærere. Hvis ikjce Erik kan lede banden, hvordan skal eleverne så klare sig mod de dårlige lærere? Måske skal han bare sige farvel til banden? Men drengene i banden er hans eneste venner. Han har ikke lyst til at blive ensom. Måske er det ikke rigtigt, at drengene i banden er hans venner? Måske er de bare bange for ham? Og så er de jo ikke rigtige venner? Måske er Erik helt alene i verden, uden en eneste ven? 24 25

13 13. Det går galt Eriks bande har travlt. De låner penge ud til de andre drenge på skolen som før. Men de tjener også penge på andre måder. De har fundet ud af at det er nemt at stjæle grammofon-plader i forretningerne. En dreng fra banden går ind i forretningen og spørger efler en speciel klassisk plade. Ekspedienten begynder at lede efter pladen. På samme tid kommer to andre drenge fra banden ind og begynder at stjæle plader med popmusik. Banden sælger pop-musikken i skolegården, og de tjener mange penge. Det går godt i lang tid; men en dag går det galt. Fyrtårnet, Kenn og Jørn bliver taget af politiet. Alle bandens medlemmer kommer i forhør hos politiet. Derefter taler de med socialrådgiver og psykolog. Til sidst skal de til samtale på rektors kontor. Erik sidder og venter. Han er er den sidste, der skal ind til samtale med rektor. Alle de andre fra banden har talt med rektor. Erik ved ikke, hvad de har sagt, for de er gået ud ad en bagdør. Rektor sidder ved sit skrivebord. Han er rød i ansigtet. Erik stiller sig op foran rektors bord. 'ojavel,"siger rektor tungt. 'oher har vi så bagmanden. Du er leder af en bande trer t'å skolen. Du har tvunget de andre drenge til at lave kriminelle ting. Du har tvunget dem til at lyve, snyde og stjæle. Du er lederen, Erik. Og det hjælper ikke at lyve, for de har allesammen tilstået. De har fortalt, at du tvang dem til at gå ud og stjæle. Stakkels Jøtn græd da han fortalte, hvor bange han var. Skam dig, Erik! Har din far ikke lært dig respekt for voksne? De andre drenge, de er ikke så kloge som dig. De er bare bange for dig. Men du er intelligent. Det kan vi se af prøverne fra psykologen. Men du har ødelag! dine egne chancer her i livet. Du kan ikke blive her på skolen. Vi vil ikke have sådan ån som dig her på vores skole. Og jeg skriver til de andre skoler i Stockholm. Jeg vil sørge for, at du ikke kan komme ind på en eneste skole i hele Stockholm! Du er ond! Mennesker som dig har vi ikke brug for!" Erik bliver bleg. Rektors ord køret rundt i hans hovede. Rektor taler videre, men Erik hører ikke mere. Han hører kun ordene; Du er ond. Mennesker som dig har vi ikke brugfor! Erik vender sig og går. Skolegården er tom. De andre elever sidder i klasserne. Erik står lidt stille, tom i hovedet. Så går han op til klassen

14 Han åbner døren og gfu ind. Der bliver helt stille i klassen. Jørn og Fyrtårnet ser ikke på ham. Uden et ord går Erik hen til sin plads. Han tager sine bøge'r og lægger dem i tasken. Så går han, uden at vende sig om. Rektors ord kører igennem hans hovede igen og igen: Du er ond! Mennesker som dig har vi ikke brugfor! 14. Ikke en skoledreng mere Lidt efter sidder Erik på en bænk i parken. Han prøver at tænke. Han kan ik&e komme ind på en anden skole i Stockåolm. Og så kan han ikke komme i gymnasiet. Kan han fil en uddannelse? Nej. Kan han få arbejde på et skib og sejle langt væk? Nej. Han er nødt til at gå hjem. Han skal hjem og have tæv. Mange tæv. Har din far itcke lært dig respekt for voksne? Ha! Rektor forstår ingenting. Lærerne forstår ingenting. Heller ikke kammeraterne. De kammerater, som giver Erik al skylden. Erik er alene i verden, uden en eneste ven. Han rejser sig. Nu skal han hjem og have tæv. På vejen hjem stopper Erik pludselig. Nu er jeg ikke en skåledreng mere. Nu skal jeg ud og arbejde, tjene mine egne penge. Og så skal jeg flytte hjemmefra. Hvorfor skal jeg så lade far slå mig? Nej, jeg vil ikl<e have flere tæv nu! Men hvordan skal jeg fii far til at forstå, at det er slut? Han tror, jeg er som en hund. Men han har glemt, at hunden kan bide' Hvis jeg bider ham bare 6n EMg, så bliver han bange. Jeg skal give ham et chok. Han skal se sit eget blod. Han skal aldrig mere piske mig som en hund. Erik har besluttet sig. Han går hjem. Hans hand ryster, da han åbner døren. I 5. To år på kostskole Moren er hjemme. Hun står og taler med familiens advokat, Ekegren. "Goddag, Erik," siger Ekegren. "Jeg har lige haft en samtale med din mor. Jeg hjælper hende med at sælge et par malerier, så hun kan hjælpe dig. Det er ikke let at være ung, hvad. Hvis du får brug for mig, så ringer du bare. Her er mit kort." Ekegren går

15 "Sæt dig, Erik," siger moren. "Vi to skal tale sammen.,' Erik sætter sig. Moren tænder en cigaret. "Du ryger, ikke?" siger moren og byder Erik en cigaret. o'jeg ved det hele," siger hun. "Jeg mødte din engelsklærer for to dage siden. Hun er et dejligt menneske, og hun kan så godt lide dig. Jeg fortalte hende om dine... problemer med far, og..." Moren ryster. Hun har tårer i øjnene. "Der er så meget, jeg gerne vil trjælpe dig med, Erik," siger hun...men jeg kan ikfte. Jeg håber, du kan tilgive mig?" Erik nikl<er. "Men jeg kan hjælpe dig med de næste to ar, så du kan komme i gymnasiet bagefter," siger moren og rejser sig. "Jeg har solgt et par malerier. Jeg kan betale for to år på en god kostskole. Den hedder Solbakken. Kom." Erik går med moren ind på værelset. Der ligger nyttøj blåt jakke, hvid skjorte, sorte sko, blåt slips. Det tøj, han skal bruge på kostskolen. Moren har pakket hans kuffert. "Du skal med toget om to timer," siger moren.,.og nu får du det godt, Erik. Nu skal du ikke være ked af det mere." To timer senere sidder Erik i toget. Han sidder og kiggerpå sine hænder. Alle de små ar efter slåskampe, han har på hænderne. Han håber, drengene på Solbakken ikke ser alle de ar. De kender ham ikke, og han vil ikke fortælle om sin tid på statsskolen. Han vl atarig slås mere. Han går ud på toilettet og ser i spejlet. Han ser en helt almindelig dreng. Ingen ar i ansigtet, heldigvis. Hans næse er ikke bræklret. Hans tænder er ikke slået ud. Han smiler til sig selv. Han er glad for første gang i meget lang tid. 16. Velkommen til Solbakken Toget kommer til stationen. En taxa venter på ham og kører ham til kostskolen Solbakken uden for byen. Taxaen stopper i en stor park. Omkring parken er der skov " med høje træer og en lille sø. Fra parken er der mange stier og små veje ind i skoven. Midt i parken ligger skolens huse. Et stort hus med klasselokaler og festsal. Et hus med spisesal og køkken. Og tre elevhuse, hvor drengene bor. Et hus til underskolen, et hus til mellemskolen og et hus til gymnasiet Formanden for elewådet, Bernhard, kommer og hilser meget høfligt på Erik. Han viser Erik, hvor han skal bo i mellemskolehuset. Værelset er lille, to senge og et skrivebord, en stol og to skabe. 30 3I

16 "D;nker du sport?" spørger Bernhard. "Ia, jeg svømmer," svarer Erik. "Så bliver du glad for at være her," siger Bernhard. "Solbakken har meget fine sportspladser og en flot svømmehal." "Det lyder godt," siger Erik g1ad. "Du kan komme til mig, hvis du har problemer," siger Bernhard. "Jeg er formand for elewådet. Eleverne her på Solbakken opdrager hinanden. Det er ikke lærernes opgave. Det klarer vi selv, il&e?" Erik smiler. Her er dejligt. 17. Pierre Han går tilbage til sit værelse. Her sidder Pierre, den kammerat, Erik skal dele værelse med. Erik og Pierre hilser på hinanden. Pierre er en tyk dreng med briller. Han fortæller, at hans forældre bor i Genåve. "Sikke nogle fine sportspladser, I har her," siger Erik. 'Nå, er du vild med sport?" siger Pierre. "Jeg gider ikke sport. Jeg synes ikke, det er sjovt at Iøbe rundt efter en bold. Jeg vil hellere læse." "Det er i orden," siger Erik og smiler. "Men hvorfor er du kommet til det her satans sted?" spørger Pierre. "Var du for dum til at klare dig på en statsskole? Eller for rig og fin til at gå i en folkeskole?" "Nej, jeg havde bare lidt problemer med mine forældre," svarer Erik. "Men sig mig, hvordan er lærerne her? Slår de meget?" "Lærerne slår aldrig," siger Pierre. "Nå?" siger Erik. Han føler sig lykkelig. Men han forstår ikke, hvorfor han også har lyst til at græde. Pierre lægger en jazz-plade på grammofonen. "Kan du Iide jazz?" spørger han. 'ojeg kan bedre lide Elvis Presley," siger Erik. "Er du god i skolen?" spørger Pierre. 'olkjce til matematik," svarer Erik. "Jeg tror, jeg skal have ekstra undervisning i matematik." "Det kan jeg hjælpe dig me{' siger Pierre. "Til halv pris. Og hvis du ikke består eksamen, får du pengene tilbage." *Okayi smiler Erik. "Det er en aftale." Erik og Pierre går over til spisesalen for at spise aftensmad. Der er 20 lange borde i spisesalen. For enden af hvert bord sidder bordchefen, som er en elev fra 3.G. eller fra elewådet. Ved siden af bordchefen sidder gymnasieelever fra de fineste familier. Og på de almindelige pladser sidder almindelige elever fra mellemskolen og underskolen

17 Alle rejser sig og beder bordbøn sammen med rektor. Derefter kommer kølftenpigerne og sorverer maden. Det er unge piger fra Finland, der arbejder i køkftenet og serverer maden. En af de unge piger er meget smuk, synes Erik. 18. I svømmehallen Efter aftensmaden har mellemskolen to timer til sport eller lektier. Derefter skal de være på deres værelser. Erik går over i svømmehallen. Der står en lille gruppe drenge fra gymnasiet. "H.j," siger Erik. "Kan jeg tage et par omgange i bassinet?" "Er du ny her?" spørger en afde store drenge. 'oja, jeg kom i dag," siger Erik. "Okay, men du må lære vores regler," siger den store. "Om aftenen er svømmehallen kun for os fra 3.G. og for elewådet. Og selvfølgelig for skolens svømmehold. Så farvel med dig!" "Jamen, jeg troede...," siger Erik. De svarer ikke. Erik bliver stående. Lidt efter fiir de øje på ham. "Sagde vi ikke, at du skulle gå?" "Jo, men det gøt jeg ikke," siger Erik. De kigger på ham. Han kan ikke gå nu. "Hvor hurtigt skal man svømme 50 meter, hvis man skal på skolens svømmehold?" spøreer Erik. "skolens rekord et 29,6 sekunder," siger en af drengene. "Jeg gør det på 29 sekunder," siger Erik. "Jeg gik til svømning i Stockftolm." "Okay, jeg har et stopur," siger drengen. Erik står og svinger armene, før han hopper i vandet. Satans far, tænker han. Satans far! Han svømmet pl29,l sekunder. De store drenge hiver ham op af vandet. De giver hand og præsenterer sig. Nu er han med på skolens svømmehol4 og han må træne, nfu han vil. Bagefter svøinmer Erik frem og tilbage i bassinet, flere kilometer. Han er meget glad. Her på kostskolen slår lærerne ikke. Her venter far iklce derhjemme. Her kender de andre drenge ikke Erik fra Stockholms statsskole

18 19. En vindertype Næste dag er der konkurrencer i alle sportsgrene. Erik er en god løber. Han kan måske vinde en konkurrence i løb. Men han forstår ikke, at drengene fra mellemskolen skal kæmpe mod drengene fra gymnasiet. For så vinder gyrnnasiedrengene selvfølgelig. Erik løber og deltager i andre konkurrencer. Han bliver nummer to i længdespring, nummer to i kuglekast, nummer tre i diskos, nummer tre i 400-meterløb, nummer to i l00-meter-løb og nrunmer to i meter-løb. Gymnastiklærer Berg kommer hen til Erik og giver ham hånden. "Til ly*t<e med de fine resultater," siger Berg. 'otak," siger Erik. "Men det kunne være bedre. Jeg kom dårligt fra start i 100-meter." oodu kan ikke lide at tabe, vel?" siger Berg. "Nej, ikke hvis jeg ved, jeg kan gøre det bedre," svaxer Erik og smiler. "Er du god til fodbold?" spørger læreren. "Ieg gir aldrig fra en karnp uden at score," siger Erik. o'det er godt, Erik. Du passer fint her på vores skole. Du er en vindertype, og dem har vi brug for." Erik smiler, da han går over til sit værelse. Han hører rektors otd Du er ond! Mennesker som dig har vi ikke brugfor! Og han hører gymnastiklærer Bergs ord: Du er en vindertype, og dem har vi brugfor. 20. Ingen retfærdighed Pierre ligger på sin seng og læser. "Hvordan gik det?" spørger Pierre. "Godt nok," siger Erik. "Bare ikke i 100-meter. Men jeg kan ilfte forstå systemet. Hvorfor skal vi fra mellemskolen konkurrere med dem fra gymnasiet?" "Forstår du ikke det?" siger Pierre. 'odet er selvfølgelig, " fordi gymnasiet skal vinde!" o'jamen, det er ikke retfærdigt!" siger Erik. "En fyr fra gymnasiet er stærkere end 6n fra mellemskolen." 'Nej, der er ikfte noget retfærdigt her," siger Pierre. "Vi har et system, de kalder kammerat-opdragelse. Det betyder, at de stærke skal tæve de svage. Sådan er det. Både i sport og alt muligt andet." "Slås de meget her?" spørger Erik. "Ja, selvfølgelig," siger Pierre. "De elsker at slås. De elsker straf: Her er det ikke lærerne, der straffer eleverne. Her straffer eleverne hinanden." 36 37

19 "Får du mange tæv?" spørger Erik og kigger på pierre. "Jeg prøver at holde mig væk," siger pierre og retter på sine briller. oojeg er jo tyk. Og dygtig i skolen. De andre mener også, jeg er fej. Så de gider ikke give mig så mange tæv. Men du vinder i sport over dem fra gymnasiet, så du får nok mange nødder i fremtiden." "Hvad mener du med nøddet?" spørger Erik. "En nø4 det er når bordchefen slår dig med en kniv lige oven i hovedet," siger Pierre og ser træt ud. "Satans også!" råber Erik og sparker til skabet...satans også! Problemer igen! Jeg gider ikke slås mere!,' 2I. Farligt at stikke næsen frem Ved aftenbordet ser Erik for første gang en nød. En dreng fra mellemskolen sidder overfor Erik. Drengen rækker hen forbi en anden dreng, da han vil tage salt. Bordchefen ser det og kalder på drengen. Oppe hos bordchefen bøjer drengen hovedet. Bordchefen tager sin kniv og slfu med skaftet lige oven i drengens hovede. De andre drenge ved bordet griner. Erik kan ikke lide det. Selve nødden ser ikke farlig ud. Det kan han nemt klare Men han kan ikjce klare at bøje hovedet, og han kan ikke klare, at de andre griner. ' "Hvad sker der, hvis man siger nej til at modtage en nød! spørger han Pierre. "Så ffir man en lørdag-søndag," siger Pierre. "Så kan man ikke besøge sine forældre i weekenden. Man skal blive på skolen og læse lektier i arresten." "Kan man sige nej til en lørdag-søndag?" '1: "Nej, så bliver man smidt ud," svarer Pierre. "Og hvis man slår igen på et medlem af elewådet, så bliver man også smidt. ud." En lørdag-søndag på skolen, det er i orden, tænker Erik. Han har ikke lyst til at besøge forældrene. Erik og Pierre er på vej. fra spisesalen. En dreng fra underskolen kommer hen til dem. "Du skal komme over og børste grev Oxens sko," siger drengen. "Hvorfor det?" spørger Erik forbavset. "Er han i elewådet?" "Nej, men han går i 3.G," svarer drengen. "Nå, men så vil jeg ilfte børste hans sko," siger Erik. "Jamen," siger drengen, 'ohvis jeg fortæller ham, at du siger nej, så får jeg en lørdag-søndag." Drengen ser ulykkelig ud. "Okay, jeg kommer," siger Erik. Han synes, det er synd for den lille dreng. Selvfølgelig kan han børste et par sko' 38 39