Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 4 2009"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Forbedring af Stirlingmotor til kraftvarme

2 Nogle gange skal man langt ned for at skrue varmen op Dybt nede i jorden er der varmt vand det bruger vi som CO 2 -frit tilskud til fjernvarme Vi er medejere af to velfungerende geotermiske anlæg, der leverer et CO 2 frit tilskud til fjernvarmen til flere tusinde husstande i Thisted og på Amager. Nu planlægger vi i samarbejde med Sønderborg Fjernvarme at bygge et nyt anlæg, som skal forsyne en tredjedel af Sønderborg med fjernvarme indenfor få år. Flere steder i Danmarks undergrund har vi vand, der er så varmt at det kan bruges som et CO 2 frit tilskud til fjernvarmen fra kraftvarmeværkerne. Udover at der er tale om vedvarende energi, har geotermisk varme den fordel, at man kan forudsige en stabil energipris mange år ud i fremtiden. Geotermisk varme kan ikke fortrænge den fjernvarme vi kender i dag, men den kan være et godt (og varmt) supplement. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af medarbejdere er flere end For yderligere information, se dongenergy.com.

3 I n d h o l d L e d e r Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Gasteknik nr. 4 september årgang HNG og Midt-Nord foran fusion Stort prisfald på naturgas Innovative gasprojekter i Holland Forbedring af Stirlingmotor til kraftvarme Opgradering af biogas til naturgaskvalitet Markedsintegration og det danske gasmarked Grøn vækst vil kræve biogas i naturgasnettet Det nye F-gasreglement B-5 Tina holder styr på gasrørene Turen går til Brussels til møde i Marcogaz Sølvbryllup med dansk naturgas den 1. oktober Gas-undervisere på skolebænken Stor international interesse for Dansk Mikrokraftvarme Ny gasrørledning til 60 mia. kr. Klar TIL 24. Verdens Gas Kongres (WGC) Ja tak til ny viden DGF er det danske medlem af den Internationale Gas Union (IGU) (www.igu.org). Det er ikke så tit, vi har lejlighed til at trække dette forhold frem, men netop nu er et passende tidspunkt, hvor vi står over for IGU s flagskibsarrangement: Verdensgaskonferencen (WGC2009) i Buenos Aires, oktober (www. wgc2009.com). Og det sætter yderligere nogle tanker i gang om vigtigheden af international videndeling. Generelt gælder det, at kun ca. 1 pct. af den globale teknologiske viden skabes i Danmark. Og hvis vi fokuserer på vores eget område, gassen, må vi nok erkende, at dette tal er væsentlig lavere. Den danske gassektor er således i meget høj grad funderet på importeret teknologisk viden, og netop derfor er det vigtigt at vedligeholde et solidt dansk brohoved for overførsel af opdateret international viden. Dansk aktiv deltagelse i IGU er en vigtig byggesten i et sådant brohoved. IGU s tekniske komitéer arbejder detaljeret med hele gaskæden fra udvinding til slutanvendelse. Totalt har mere end 700 teknikere fra 100 IGU-medlemmer repræsenterende 71 lande i hele verden været engageret i arbejdet op til WGC2009. Det er godt for den danske gassektor, at vi - via DGF s medlemskab af IGU - har adgang til dette store globale gastekniske netværk. Og det er heldigvis en adgang gassektoren forstår at udnytte. I den forgangne periode op til WGC2009 har Danmark været repræsenteret med i alt 13 personer i 6 komitéer. Deltagelse i IGU-arbejdet er frivilligt og betales af de virksomheder, hvor deltagerne er ansat. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke for den faglige indsats i perioden og for virksomhedernes velvillige finansiering. Om kort tid tager IGU hul på en ny tre-årig arbejdsperiode, og jeg håber, vi kan fastholde et bredt dansk engagement. IGU s kommende Malaysiske formandskab har lagt op til et ambitiøst teknisk arbejdsprogram for de kommende tre år - man kan finde programmet og de forskellige IGU komitéer på dk. Det gennemgående tema vil være: Gas: Sustaining Future Global Growth. DGF s bestyrelse er ved at afslutte en succesfuld rekruttering af deltagere til denne kommende IGU-periode. Netop i krisetider er det rart at konstatere, at der stadig tænkes langsigtet, og at vi selvfølgelig siger ja tak til ny viden. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Stirlingmotor fra Stirling DK Foto: Christian Arp-Hansen Gasteknik nr

4 K o r t n y t DONG Energy tjente mindre De lavere energipriser betød et fald i resultatet for DONG Energy i 1. halvår I forhold til 1. halvår 2008 steg omsætningen ganske vist med 959 mio. kr. til mio. kr. som følge af højere gasproduktion fra Ormen Lange feltet. Men det blev delvist modsvaret af væsentlig lavere olie- og gaspriser samt lavere danske elpriser. Derfor faldt driftsresultatet (EBITDA) med mio. kr. til mio. kr. Resultat efter skat blev mio. kr. mod mio. kr. i 1. halvår Der blev investeret for 8,5 mia. kr. i nye aktiviteter og eksisterende anlæg, herunder i gasfyrede kraftværksprojekter i Wales og Holland. Vi forventer en stigning i vores gasproduktion på 70% i 2009, og i løbet af de kommende måneder sætter vi fem nye vindmølleparker i drift. Selv om den økonomiske krise har bidt sig stærkere fast med faldende energipriser og energiforbrug, fastholder vi vores tidligere udmelding for 2009, siger koncernchef Anders Eldrup. Fynske gaskunder betalte overpris Fynske Statoil Gazelle Forsyning A/S har fået besked fra Energitilsynet om at sænke sine naturgaspriser med 1 krone pr. kubikmeter, fordi selskabet har solgt for dyr naturgas til sine kunder. Statoil Gazelle Forsyning leverer naturgas til de fynske naturgasforbrugere, der ikke benytter det frie gasmarked. Et forsyningspligtselskab skal ifølge reglerne forsøge at skaffe så billig gas som muligt til sine kunder. Statoil Gazelle Forsyning A/S køber sin naturgas af Statoil Gazelle. Begge ejes af Naturgas Fyn og Statoil. Tilsynet har også kritiseret, at Statoil Gazelle Forsyning helt gratis har givet handelsselskabet Statoil Gazelle navne, adresser og forbrugsoplysninger på kunderne, så Statoil Gazelle kunne skrive direkte ud til dem og reklamere med billigere naturgas. Det betød, at Forsyningspligtselskabet mistede 2/3 af sine cirka kunder på to år til handelsselskabt Statoil Gazelle. Og at gassen blev dyrere for de tilbageblevne kunder, fordi de nu skulle dele de faste omkostninger. Statoil Gazelle Forsyning har ifølge Ingeniøren valgt at anke afgørelsen til Energiankenævnet. HNG og Midt-Nord foran fusion Af Jens Utoft Efter flere års tilløb og tæt samarbejde er der nu lagt op til en egentlig fusion mellem de to kommunalt ejede gasselskaber, HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S med virkning fra 1. januar De to bestyrelser har på hver deres møde henholdsvis mandag den 24. august og fredag den 28. august enstemmigt indstillet forslaget om fusion til godkendelse i de to selskabers repræsentantskaber i starten af november. Fusionen gennemføres ifølge forslaget gennem etablering af et helt nyt selskab, der indtil videre har fået navnet HMN Naturgas I/S. Det nye selskab får hjemsted i Gladsaxe, men bevarer afdelingen i Viborg. Ingen medarbejdere skal flyttes som følge af aftalen. Politisk fusion Ifølge Midt-Nords adm. direktør Peter Vadstrup bliver der først og fremmest tale om en politisk fusion, hvor alle kommuner bag det nye selskab fremover bliver ligeværdige partnere med et fælles repræsentantskab og en fælles bestyrelse. Aftalen er en konsekvens af, at de to selskaber gennem flere år har arbejdet tæt sammen om driften og har været fælles om tre datterselskaber. Den nye bestyrelsen bliver i første omgang på 13 medlemmer, men skal senere reduceres til 9. Ifølge Naturgas Midt-Nords næstformand Bent Kornbæk er det aftalt, at de jyske kommuner besætter formandsposten i det nye selskab, mens hovedstadskommunerne vælger næstformanden. Det omvendte bliver tilfældet i de tre datterselskaber, HNG Midt-Nord Salg A/S, HNG Midt-Nord Erhverv A/S og gældsafviklingsselskabet HMN I/S, der alle får hjemsted i Viborg. Indskud tilbagebetales Et led i aftalen om at ligestille ejerkommunerne er, at de ved fusionen får tilbagebetalt deres garanti-indskud i de to oprindelige selskaber med renter og renters rente. Samlet er der tale om et beløb noget over 100 mio. kroner. Det udgør dog ikke noget økonomisk problem, idet begge selskaber ifølge Peter Vadstrup har en sund økonomi og i 2014 forventes at være gældfri. Midt-Nord I/S havde med udgangen af af 2008 en egenkapital på 170 mio. kroner efter en nettoomsætning på 347 mio. kroner og et driftsresultat på 66 mio. kroner. Med et overskud på 56 mio. kroner fra associerede virksomheder og en udgift til finansielle poster på netto 68 mio. kr. blev selskabets nettoresultat 54 mio. kroner. Egenkapitalen i HNG var opgjort til 474 mio. kroner efter en nettoomsætning på 615 mio. kr. Driftsresultatet lød på 81 mio. kr, men nettoudgiften til finansielle poster barberede årets nettoresultat ned til 4 mio. kr. Energinet.dk søger EU-støtte til transmission Energinet.dk har i juli sendt ansøgninger om at få del i EU s økonomiske genopretningsplan, bl.a. til at forstærke gastransmissionsnettet i Østersøregionen, oplyser selskabet. I planen er der afsat 3,98 mia. Euro (29,6 mia. kr.) til at udbygge infrastrukturen til el og gas, havmølleparker og CO 2 -lagring. På gassiden skal Danmark og Sydsverige have et alternativ til ressourcerne i Nordsøen, som er ved at klinge af. For at fastholde en høj forsyningssikkerhed skal vi sikre, at vi kan få gas fra forskellige kilder, siger international koordinator Pia Løvengreen Alessi. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Stort prisfald på naturgas Næsten 25% er prisen på naturgas for villakunder (op til m 3 ) faldet siden august sidste år, hvor prisen var på sit hidtil højeste. Det viser en opgørelse over udviklingen i naturgaspriser måned for måned, som HNG har offentliggjort på sin hjemmeside. I august 2008 var prisen 9673 kr. for 1000 m 3, inklusive alle afgifter. I august 2009 var prisen faldet til 7308 kr. Det hidtil laveste niveau blev nået i april 2009, hvor prisen var 6764 kr., mens den hidtil højeste pris i år blev opnået i juli måned med 7406 kr. for 1000 m 3. Dermed har tusindvis af kunder hos både DONG- Energy, HNG og Midt-Nord gjort en yderst god forretning, da de først benyttede sig af tilbuddet om at låse prisen på naturgas fast, da priserne var lavest. De heldigste fik aftalt en pris på 6,80 kr. pr. m 3. For en standardkunde med et årsforbrug på 1800 m 3 svarer det til en årlig besparelse på godt 1200 kr. i forhold til den aktuelle pris. Det er i øjeblikket muligt at prissikre leverancen et år frem til en pris på 7,482 kr. pr. m 3 og to år frem for 7,608 kr. pr. m 3. Måske dansk naturgas i 25 år mere Ifølge Energistyrelsen ligger der mere end 100 mia. kubikmeter naturgas i Svanefeltet i den danske del af Nordsøen, hvor DONG Energy gennemførte en efterforskning tilbage i Men det bliver både dyrt og besværligt at hente gassen op, for den ligger 5,5 km nede, så DONG ved ikke, om det kan betale sig. Efterforskningsboringen er den dybeste, som er gennemført i Nordsøen nogensinde, men boredata har været fortrolige indtil Derfor kan Energistyrelsen først nu fortælle om fundet. Det er Danmarks største naturgasfelt og kan vende op og ned på prognoserne for den danske selvforsyning med naturgas. Ifølge Energistyrelsen kan det nye Svanefelt alene dække forbruget i Danmark i år. DONG investerer i LNG-terminal Ifølge DONG Energy kan der allerede i 2012 blive behov for at supplere den danske naturgas fra Nordsøen til forsyning af Danmark og Sverige. Derfor har selskabet indgået en aftale om at investere i en ny LNG-gasterminal i Rotterdam Havn til ca. 6 mia. kroner, der skal stå færdig i Den Hvis Dong Energy ikke vil hive gassen op, skal feltet leveres tilbage til staten. DONG Energy s efterforskningschef Arne Rosen krands oplyser til Ingeniøren, at selskabet først i løbet af året vil beslutte, om man vil gå videre og bore en såkaldt vurderingsboring, der vil koste ca. en halv milliard kr. En boring kan tidligst foretages i 2011, og først herefter vil man vurdere, om man vil gå videre med feltet. Ud over dybden er en udnyttelse af fundet yderligere kompliceret af, at gassen ligger i et sandstenslag, som gassen har svært ved at strømme igennem. Ifølge Energistyrelsens seneste prognose har Danmark i forvejen naturgas nok til ti år mere i de kendte reserver. vil kunne rumme m 3 flydende naturgas, som DONG i fremtiden vil importere med skib fra lande som Qatar, Nigeria og Malaysia. I forvejen har DONG en 10% andel i det norske Ormen Lange felt og desuden aftaler med russiske Gazprom om leverancer fra den kommende Nordstream-rørledning fra Europæisk miljørapport om naturgas Marcogaz og Eurogas har i samarbejde gennemført en ny vugge-til-grav -analyse af den europæiske naturgasforsyning. Formålet har været at bestemme miljøpåvirkningen fra hele naturgasforsyningskæden fra udvinding til slutanvendelse. Studiet, omfatter både rørledningstransport og transport med LNG-skibe (flydende gas). På slutanvendelsesområdet undersøges elproduktion, opvarmning og kraftvarmeproduktion. Undersøgelsen afliver bl.a. myten om, at lækager i det russiske gastransmissionssystem spiller en rolle i den samlede udledning af drivhusgasser. Rapporten, der har titlen Life Cycle Assessment of the European Natural Gas Chain, kan hentes på DGCs hjemmeside, Markant fald i naturgasproduktion Den danske produktion af naturgas faldt i 1. kvartal 2009 med hele 21,1% i forhold til samme periode sidste år, viser en opgørelse fra Energistyrelsen. Faldet skyldes primært et markant fald i eksporten af naturgas, men også en omlægning af elproduktionen på kraftværkerne fra naturgas til kul. Forbruget af kul steg således hele 27,9%, mens det samlede naturgasforbrug faldt 4,8% Det faktiske energiforbrug var 2,9% højere i 1. kvartal 2009 end i 1. kvartal Stigningen skyldes en stigning i nettoeksporten af elektricitet og et betydeligt koldere vejr i årets første kvartal sammenlignet med sidste år. Graddagetallet var således 15% højere. Mærsk satser på LNG-transport Fremtidens marked for transport af flydende gas (LNG) kan blive et stort forretningsområde for A. P. Møller-Mærsk, skriver dagbladet Børsen. Det bliver et betydeligt marked. Gasinfrastrukturen ligger i Europa, så i takt med at vi løber tør for europæisk gas, er det relativt nemt at sejle det ind fra andre lande, siger koncernchef Nils Smedegaard Andersen til Børsen. A. P. Møller-Mærsk har en del LNGskibe, der kan sejle med gas i flydende form, og flere er på vej. Desuden er der brug for investeringer i terminaler i havnene ud over de foreløbigt 12 større anlæg, der allerede er etableret. Gasteknik nr. nr

6 M i k r o k r a f t v a r m e Af Jan de Wit og Mikael Näslund, DGC Innovative gasprojekter i Holland Forfatterne har medio juni været på en lille studietur i Holland og set en række innovative gasprojekter, herunder mikrokraftvarme. Projekterne og aktiviteterne beskrives i denne artikel. Det hollandske transmissionsselskab GasTerra har et Natural Gas Transition Program for bæredygtig gasanvendelse. Mange af de undersøgte teknikker indgår i dette program. Holland er et af de første europæiske lande, hvor mikrokraftvarme (MKV) introduceres og forventes at få stor udbredelse. Målet er i 2014 at have omkring enheder installeret. De kaldes ikke mikrokraftvarme, men elproducerende højeffektive kedler. Besøg hos Remeha Første punkt på studieturen var et besøg hos kedelfabrikanten Remeha i Apeldoorn. Her produceres kedler fra villastørrelse op til nogle hundrede kw. Der er hverken et stort indeller slutlager; produktionen er nærmest efter just in timeprincippet baseret på indgåede ordrer. Vi besøgte produktionslinjerne, hvor en linje nu var klar til produktion af Remehas Stirlingmotorbaserede mikrokraftvarmeenhed, der forventes på markedet i ultimo 2009/primo Indledningsvis fortalte Remeha om de mange analyser og overvejelser, der lå til grund for at gå ind på mikrokraftvarmemarkedet. Kondenserende kedler kan efter 25 år på markedet ikke udvikles yderligere mht. energiudnyttelse. Derfor vender man sig nu mod, hvad man her opfatter som næste generations-kedler, dvs. mikrokraftvarme. Man satser på at lave enhederne i samme størrelse og i vidt omfang med samme udseende som kendte kedler. Man forventer at nå langt ned i produktionspris og forventer, at kunderne driftsmæssigt vil spare ca Euro årligt med de produkter, der først kommer på markedet. Besøg hos Kiwa Gastec Studieturens deltagere besøgte også Kiwa Gastec i Apeldoorn. Her blev der orienteret om aktuelle og relevante aktiviteter, særligt inden for mikrokraftvarmeområdet. Der var besøg i laboratoriet, hvor en række projekter var gennemført, blandt andet et forsøg med test af 48 Stirling-motorbaserede enheder i drift samtidigt, hvor man simulerede omfattende anvendelse af mikrokraftvarme i et begrænset geografisk område. Projektet var gennemført med særligt fokus på elkvalitet og muligheder omkring intelligent drift og styring i relation til elnet. Projektet bærer titlen The Meadow Test. Energimærkningsordning Mikrokraftvarme-enheder er som nævnt på vej ud på markedet i Holland. En energimærkningsordning har haft høj prioritet for på samme vis som for kedler at kunne vise produkternes energieffektivitet. En sådan mærkningsordning er iværksat gang under ledelse af det uafhængige EPK. Dette kaldes HRe og angiver en virkningsgrad for varmeproduktionen, hvor man tager hensyn til, at elproduktion flyttes fra et centralt kraftværk til et mikrokraftvarmeanlæg med højere brændselsudnyttelse. To mikrokraftvarmeenheder har i dag denne mærkning; disse produkter er fra henholdsvis Remeha og Baxi. Det hollandske energimærkningssystem for mikrokraftvarme er et supplement til den hollandske HE-mærkning for kondenserende gaskedler. Producenter i samarbejde Man opfatter i Holland som nævnt mikrokraftvarme som næste udviklingstrin og kedlernes arvtager inden for boligopvarmning. Fabrikanterne er gået sammen i SmartPowerFoundation for derved at styrke introduktionen af mikrokraftvarme i den indledende fase også over for mulige konkurrerende teknologier (varmpumper mv.). Der findes i dag tre aktuelle leverandører af Stirling-motorer. Whispergens Stirling-motor produceres nu i Spanien af Mondragon, og et gulvplaceret mikrokraftvarmeanlæg markedsføres under navnet Efficient Home Energy. Microgens Stirling-motor anvendes af Remeha, Baxi, Vaillant og Viessmann i deres væghængte mikrokraftvarmeanlæg. Enatecs Stirling-motor anvendes af Ariston. 6 Gasteknik nr

7 M i k r o k r a f t v a r m e Demo-mikrokraftvarme-unit (Remeha) illustrativt opsat i færgeterminal på Ameland Ariston mikrokraftvarme demo-unit med varmtvandsbeholder. Produktionen igangsat Efficient Home Systems startede produktion i juni. Den totale maksimale produktionskapacitet er ca enheder om året. Alle motorerne kan producere 1 kw el. Varmeeffekten er omkring 6-7 kw, og med en supplerende kedel eller brænder på 5-20 kw dækkes opvarmnings- og varmtvandsbehovet. Kiwa Gastec orienterede også om de indledende forsøg og aktiviteter, der foregår omkring brændselsceller til mikrokraftvarme. Fabrikanten Daalderop, der anvender det såkaldte Organic Rankine Cycle (ORC), havde også et kort indlæg. Dette produkt er dog p.t. ikke tæt på markedsintroduktion. Field test af mikrokraftvarme I Holland er gennemført en række field test af mikrokraftvarmeunits, væsentligst Stirlingmotorbaserede units. Der er de senere år testet og demonstreret produkter fra såvel Ariston og Remeha. Studieturens deltagere fik set et par sådanne demonstrations- og testinstallationer på øen Ameland. Duurzaame Ameland er navnet på et projekt, der skal føre energianvendelse og energiforsyning i en mere bæredygtig retning på øen. I dag findes der et halvt dusin mikrokraftvarmeenheder, og totalt projekterer man med 100 installationer. Den ene installation var i et fælleshus for en klyngeinstallation af enfamilieshuse. Den anden demo-unit var meget spektakulært placeret i færgecentralen for den eneste færge til fastlandet; her passerer mange tusinde gående passagerer årligt og har formentlig lige tid til at notere sig installationen (se øverst tv.). Andre planlagte aktiviteter drejer sig om solenergi, gasdrevne busser og biogas. Gasdrevne køle- og varmepumper I et helt nyt oplevelsescenter for dyreliv, geografi, historie og livet på øerne i marsken (på øen Ameland) var der både opsat solcel- Figur 4 Varmecentralen og energiudnyttelsen på centret indgik som en væsentlig del af udstillingerne. > > > Gasteknik nr

8 M i k r o k r a f t v a r m e De gasdrevne varmepumper (fabrikat Aisin) Innovative gasprojekter i Holland... lepaneler og etableret gasdrevne køle-/varmepumpeenheder. De japanske køle-/varmepumpeenheder var opsat udendørs, dog bevidst tydeligt synlige fra vinduerne. Og umiddelbart indenfor i centret var så varmecentralen lavet med glasvæg og beskrivelse af de forskellige komponenter. I centret kan der i perioder godt være behov for såvel køling af visse områder som opvarmning af andre. Dette betyder en meget høj virkningsgrad for køle-/varmepumperne. Brint i naturgassen På øen Ameland gennemføres p.t. forsøg med iblanding af brint i naturgassen. Forsøget gennemføres hos 14 almindelige opvarmnings- og komfurkunder med almindelige kedel- og komfurprodukter. Der var tale om en klyngebebyggelse, hvor også et fælleshus indgik. Gasapparaterne har indledningsvis været forbi laboratoriet hos Kiwa Gastec til test. Der anvendes op til 20% brint i naturgassen. Gasapparaterne har vist sig at kunne klare op til 30% ved test. Det er forløbet helt uden problemer, og uden at beboerne har bemærket ændringer eller andet. Brinten produceres i en elektrolyzer, baseret på udnyttelse af solenergi (solceller) til brintproduktionen. Der er ikke noget brintlager, og elektrolyzeren fordrer et vist flow, før den indleder produktionen. Dette vil sige, at man i situationer med eksempelvis lavt gasforbrug godt kan have en forsyning, der består af 100 % naturgas. Konklusion Studieturen gav en demonstration af en række af næste generations gasteknik, mikrokraftvarme og gasvarmepumper til opvarmning af små og mellemstore huse. Mikrokraftvarme med Stirlingmotorer er som første teknologi klar, og nu forbereder flere af de store producenter serieproduktion og markedsintroduktion ultimo 2009/primo Det forlyder, at også det japanske mikrokraftvarmeprodukt HONDA/ ECOWILL, baseret på en mere traditionel motor, er på vej til det europæiske marked; der kører mere end af disse 1 kw e enheder i Japan. Yderligere oplysninger Brint i naturgas: Mikrokraftvarme: Markedsintroduktion i Holland: Efficient Home Energy: Cogen Europe Elektrolyzer samt brintinjektion foregår i disse grønne containere. Som det ses, er der opsat planche med information om projektet. 8 Gasteknik nr

9 Når den danske naturgas ebber ud... Foto: Øyvind Hagen / StatoilHydro Kom og bliv klogere på dette superaktuelle emne på årsmødet i Dansk Gas Forening 19. og 20. november 2009 på Hotel Nyborg Strand Hvornår sker det og hvad så? I løbet af sensommeren har vi fået en række forskellige svar på dette vigtige spørgsmål fra aktører i gassektoren. Både blandt fagfolk og gaskunder går snakken allerede om svindende danske gasreserver og visionen om helt at afvikle de fossile brændsler i Danmark. DGF har til årsmødet samlet en række prominente foredragsholdere fra energisektoren, der hver især vil gøre os klogere på naturgassens fremtidsperspektiver. Kom og hør bl.a.: Anne Grete Holmsgaard Medlem af Folketinget, SF Torben Nørgaard Director, Commercial Gas, Mærsk Olie og Gas AS Povl Asserhøj International Advisor, DONG Energy Thor Otto Lohne Direktør, Gassco (Norge) Torben Brabo Gasmarkedsdirektør, Energinet.dk Steen Kallestrup Senior Manager, DONG Energy Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas Helge Holm-Larsen Director, Business Development, Topsoe Fuel Cell Se det komplette program på Husk at reservere 19. og 20. november i din kalender allerede nu!

10 K r a f t v a r m e Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center a/s, og Thomas Wagner Sødring, Babcock & Wilcox Vølund Forbedring af Stirling-motor til kraftvarme PSO-projekt omfatter bl.a. optimering af brændkammer med CFD og viser højere effektivitet med naturgas end forgasningsgas. Dansk Gasteknisk Center a/s har på foranledning af gasselskabernes Teknisk Chef Gruppe gennemført et projekt, hvor der er foretaget en undersøgelse af forbrændingsforholdene i brændkammeret til en Stirling-motor. Efterfølgende er brændkammeret beregningsmæssigt optimeret for at opnå fuld udbrænding og lave emissioner. Denne artikel er et resultat af dette arbejde. Det er en del af et større PSO projekt, som endnu ikke er afsluttet hos Stirling Danmark ApS. PSO-projektets formål er at kombinere de danske erfaringer med Stirling-motoren, modstrøms-forgasseren og FLObrænder teknologien (Flame Less Oxidation) til udvikling og demonstration af et fleksibelt biomasse- eller naturgasbaseret mini-kraftvarme anlæg med 75 kw el-effekt, høj virkningsgrad og lave emissioner. Under PSO projektet bliver forskellige muligheder for forbedring af Stirling-motoren undersøgt med henblik på at opnå bedre ydelse, øge pålideligheden samt reducere behovet for service under drift ved bl.a. en simplificering af konstruktionen. For at opnå lave emissioner og samtidig en simplere og billigere varmeveksler til overførsel af varme fra forbrændingen af forgasningsgas til Stirling-motoren er det hensigten at udvikle en højhastighedsbrænder, der fungerer efter det såkaldte FLO-princip (Flame Less Oxidation). Ved FLO-forbrænding er der ikke en egentlig flamme, men forbrændingsreaktionerne foregår i hele brændkammeret, hvor varmeveksleren samtidig køler gassen. Dermed reduceres maksimumtemperaturen, hvilket fører til lave NO x -emissioner. En forudsætning for FLO forbrænding er, at forbrændingsluften forvarmes til en høj temperatur, hvilket netop er en fordel for Stirling-motorer, fordi der dermed samtidig opnås en højere anlægsvirkningsgrad. Anvendelse af forvarmet luft fører også til lave emissioner af kulbrinter og CO. Figur 1 viser en Stirlingmotor uden brændkammeret monteret. Design af brænder, brændkammer og højtemperatur-varmeveksler er baseret på CFD-beregninger (Computational Fluid Dynamics), hvilket DGC tidligere har arbejdet med i forbindelse med FLO-forbrænding af naturgas. Modellering af brændkammer Ved CFD modelleringen af brænd kammeret til Stirling- Flame Less Oxidation I en Stirling-motor er der ikke forbrænding direkte i motoren. Forbrændingen foregår uden for motoren, og varmen overføres til motoren via hedeflader. Varmevekslingen i hedefladerne skal derfor være så effektiv som muligt. Figur 1: 35 kw SD3-Stirling- motor fra Stirling Danmark Aps. Hedefladerne ses til venstre, og brændkammeret bygges uden om disse. 10 Gasteknik nr

11 K r a f t v a r m e Naturgas Forgasningsgas Figur 2: NO-plot i kg NO/kg røggas for naturgas og forgasningsgas med samme indfyringseffekt. en god virkningsgrad og lave emissioner. Resultaterne af beregningerne med henholdsvis forgasningsgas og naturgas viser både fællestræk og forskelle. Fælles for beregningerne er, at et langt brændkammer forbedrer varmevekslingen i hedefladerne og dermed effektiviteten. Begge eksempler viser også en fuldstændig udbrænding af de brændbare gasser, dvs. ingen emissioner af uforbrændt gas. Strømningsbilledet i brændkammeret er det samme i de to tilfælde. For den samme indfyrede effekt opnås imidlertid et væsentligt højere temperaturniveau med naturgas end med forgasningsgas. Dette betyder over 30% højere effektivitet af hedefladerne med naturgas i forhold til forgasningsgas. Det betyder imidlertid også en væsentlig højere emission af NO x fra naturgassen, dvs. ca. 5 gange højere fra naturgas end fra forgasningsgas. Denne forskel vil dog mindskes, hvis man sammenligner for samme afsatte effekt i hedefladerne. Begge eksempler giver beregnede emissioner langt under grænseværdierne. Figur 2 viser NO-værdier i brændkammeret beregnet med CFD. motoren er det valgt, at den indfyrede effekt er på 220 kw ved et luftoverskudstal på 1,1. Det samlede varmetab fra brændkammerets vægge til omgivelserne er på 10 kw, og det forventede effektoptag ved hedefladerne er ca. 110 kw. Optimeringen af Stirlingmotorens brændkammer er vigtig af hensyn til maksimering af virkningsgraden og minimering af emissionerne i røggassen. For at få en forståelse af, hvordan strømningsforholdene er i brændkammeret, foretages en parameterundersøgelse af strømningsforholdene i forskellige brændkammergeometrier med forskellig rotation i brænderindløb. Dimensioneringer Med denne viden er en røggasfordeler dimensioneret for at optimere strømningsforholdene ind i hedefladerne. Efterfølgende er der udført beregninger med forbrænding for at vurdere, hvilken længde af brændkammer, der er mest hensigtsmæssig for at opnå Konklusion Modellering af Stirling-motorens brændkammer med CFD er udviklet til et stadie, hvor det er muligt at forudsige temperaturer og gaskomponent-koncentrationer i brændkammeret samt effektoptaget i hedefladerne, hvilket var formålet med denne del af PSO projektet. For naturgas og forgasningsgas opnås der sammenlignelige strømningsforhold med en central rotation inde i brændkammeret, og der er en høj variation i temperaturen, hvor forbrændingen foregår - primært i centrum af brændkammeret. Beregningerne viser, at forbrændingsprocessen er stabil og emissionerne i røggassen af uforbrændte gasser er reduceret til mindre end 1 ppm ved udløb. Et langt brændkammer forøger effektiviteten af hedefladerne. For NO x er temperaturen i brændkammeret tilstrækkelig lav ved afbrænding af forgasningsgas og naturgas, så emissionsgrænserne ikke overskrides. Referencer Sødring, Thomas W., Stirlingmotor til kraftvarme, Optimering af fyrrum med CFD, Projekrapport, DGC, Marts Gasteknik nr

12 B i o n a t u r g a s Af Torben K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center a/s Opgradering af biogas til naturgaskvalitet Grøn Vækst kan medføre mere biogas, end der kan bruges i lokale kraftvarmeværker. Det kan sælges via naturgasnettet, hvis man fjerner CO 2. Energistyrelsen skønnede med udgangspunkt i Energiaftalen fra 2008, at produktionen af biogas skal øges fra det nuværende niveau på 4 PJ per år til 12 PJ per år i perioden frem til år Dette, i forvejen ambitiøse mål, er blevet endnu mere ambitiøst med vedtagelsen af regeringens Grøn Vækst. Her er målet, at andelen af husdyrgødningen, der anvendes til energiproduktion skal hæves fra de nuværende ca. 5% til 50% i I dag anvendes biogas næsten udelukkende lokalt til kraftvarme-produktion, men en markant øget biogasproduktion vil betyde, at der kan blive behov for anden afsætning af biogassen, idet anvendelse til kraftvarme naturligvis kræver et tilstrækkeligt lokalt varmebehov. Afsætning og transport af biogas i naturgasnettet kan være med til at løse problemet med afsætning af biogas i områder, hvor der ikke er et tilstrækkeligt stort varmegrundlag. Teknologien er udviklet og anvendes i fx Sverige og Tyskland. Opgradering nødvendig Tekniske og økonomiske kriterier skal opfyldes før biogas kan afsættes og transporteres i naturgasnettet i Danmark. Gassens kvalitet (sammensætning) skal overholde visse krav for at sikre korrekt funktion af gasapparater. Det er derfor nødvendigt at opgradere biogassen (fjerne CO 2 ). I dag gives der indirekte tilskud til biogasproduktion via tilskud og afgiftsfritagelse til KV-produktion. Med offentliggørelsen af Grøn Vækst planen har regeringen tilkendegivet, at den ønsker tilskudsmæssig ligestilling mellem afsætning af biogas til naturgasnettet og anvendelse af biogas til kraftvarme. Opgraderingsomkostninger I det følgende er omkostninger for de to mest udbredte teknologier til opgradering af biogas, PSA (Pressure Swing Adsorption) og trykvandsvask beskrevet. Begge teknologier kan anvendes i Danmark. Det er forsøgt, men det har endnu ikke været muligt at få tilsvarende detaljerede prisoplysninger om den sidste af tre konventionelle opgraderingsteknologier, MEA vask. Desuden redegøres kort for energiforbrug og metanemissioner i forbindelse med opgradering af biogas. I forbindelse med ForskNG projektet Biogas til nettet er prisen for opgradering af en biogasproduktion på 5,6 mio. m 3 biogas pr. år og en biogas, bestående af 65% metan, blevet vurderet ud fra leverandøroplysninger [1]. Med en driftstid på 8300 timer pr. år svarer det til 675 m 3 /h. Med et PSA anlæg fra Carbo- Tech bliver nettoprisen 1,13 kr. pr. m 3 opgraderet metan og for et vandskrubberanlæg fra Malmberg Water bliver prisen 1,09 kr. pr. m 3 opgraderet metan. Begge priser er inklusive propantilsætning, sådan at gassen får brændværdi som dansk naturgas. Det er ikke nødvendigt at tilsætte propan for at opgraderet biogas lever op til kravene til naturgas, som beskrevet i Gasreglementet [2]. Hvis den opgraderede biogas afsættes uden propantilsætning, er omkostningerne til opgradering 0,88 og 0,85 kr./m 3 metan ved anvendelse af hhv. et PSA anlæg fra CarboTech og et vandskrubberanlæg fra Malmberg Water. For begge anlæg gælder det, at der i prisen er inkluderet omkostninger til en enhed til reduktion af metanemission. PSA Vandvask Kr. / m 3 CH 4 CarboTech Malmberg Water Kapitalomkostninger 0,40 0,51 Heraf propantilsætning 0,03 0,03 Driftsomkostninger (eksl. Propantilsætning) 0,51 0,36 Propan (nettoudgift 1 ) 0,22 0,22 Samlet inkl. propan 1,13 1,09 Samlet eksl. propan 0,88 0,85 Tabel 1. Opgraderingsomkostninger ved en biogasproduktion på 5,6 mio. m 3 pr. år. Baseret på leverandøroplysninger. 1 ) Her er taget hensyn til det øgede gassalg, som propantilsætning giver anledning til. 12 Gasteknik nr

13 B i o n a t u r g a s Specifik opgraderingspris for forskellige anlægsstørrelser, jvf. [5]. De samlede priser er vist i Tabel 1 sammen med kapitalomkostningerne. Effekt af anlægsstørrelse De ovenfor beskrevne priser gælder for én anlægsstørrelse. For at vurdere anlægsstørrelsens betydning for den specifikke opgraderingspris er de af DGC fundne opgraderingspriser sammenlignet med en ny tysk undersøgelse [5], se Figur 1. Søjlerne i Figur 1 indikerer prisen for opgradering af en biogas med et metanindhold på 53%. Det viste er eksklusive eventuel propantilsætning. Den røde prik indikerer opgraderingspriserne fundet i projektet Biogas til nettet, uden propantilsætning, når disse konverteres sådan at de gælder for biogas med et metanindhold på 53 %. Der er god overensstemmelse mellem værdierne fra Biogas til nettet og værdierne fra [5]. Transportomkostninger Omkostningerne til distribution af opgraderet biogas er de samme som distributionsomkostninger for naturgas. De samlede distributionsomkostninger inkl. omkostninger gaslagre mv. er ca. 0,50 kr/m 3 naturgas. Hvorvidt denne omkostning skal inkluderes, når prisen for opgraderet biogas sammenlignes med prisen for naturgas, afhænger af hvorvidt distributionsomkostningerne er inkluderet i prisen for den naturgas, der sammenlignes med. Under forudsætning af at det samlede gasforbrug i Danmark ikke påvirkes af at der distribueres opgraderet biogas i naturgasnettet, påvirkes hverken samfundsøkonomien eller driftsøkonomien for gaskunderne af distributionsomkostningerne. Energiforbrug og metanemission Energiforbruget til opgradering er vist i Tabel 2 sammen for de tre mest anvendte opgraderingsteknologier. Elforbruget angivet i Tabel 2 til opgradering vha. PSAog vandskrubberanlæg svarer til knap 4% af energien i den rå biogas. Varmeforbruget til opgradering vha. et MEA-anlæg svarer til godt 7% af energien i den rå biogas. Elforbruget svarer til omkring 0,5% af energiforbruget i den rå biogas. CarboTech oplyser, at ca. 40% af elforbruget kan genindvindes og anvendes til procesvarme til biogasproduktionen (ved T= 85 C / 50 C). Noget lignende må forventes for trykvandsanlæg. Metanslippet fra PSA-anlæg og vandskrubberanlæg er betydeligt højere end for aminvaskeanlæg, hvor metantabet er negligibelt. Det er muligt at eliminere metanemissionen ved en oxidationsproces. Varmen fra oxidationsprocessen kan erstatte en del af den varme, der er krævet til biogasproduktion. Dvs. metantabet fra selve opgraderingsprocessen kan nyttiggøres som procesvarme, hvis opgraderingen og biogasproduktionen foregår samme sted. Varmebehov [4] [kwh/m 3 biogas] El forbrug [kwh/m 3 biogas] PSA Vandskrubber MEA vask C 0,25 [5] 0,25 [5] 0,031 [4] Tryk ca. 7 bar Ca. 7 bar Ikke tryksat Regulerbarhed [5] +/- 15 % % % Metantab [5] 1-3% 1-2% 1 <0,1% Metanslip <0,2 % 2 <0,2% 2 0,5% 3 <0,1% Tabel 2. Forskellige egenskaber for forskellige opgraderingsteknologier 1 Malmberg Water garanterer mindre end 2% metantab. 2 Med katalystisk oxidation af metan 3 Malmberg Water har ioniseringsenhed til reduktion af H 2 S emission. Denne reducerer metanslippet med omkring 50%. Referencer 1. Priser på opgradering af biogas fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. ForskNG DGC Gasreglementets afsnit A. Bilag 1A Bestemmelser om Gaskvalitet. 3. Gennemgang af rammebetingelser for biogas på naturgasnettet. Baggrundsnotat vedrørende opgraderingsteknologi. Dansk Gasteknisk Center juni Heinen, Jörg et al. Systemvergleich dezentrale Biogasnutzung versus Biogaseinspeisung. Gas Erdgas Nr Urban, Wolfgang et al. Technologien und Kosten der Biogasaufbereitung und Einspeisung in das Erdgasnetz. Ergebnisse der Markterhebung Gasteknik nr

14 G a s f o r s y n i n g Af Senior Manager Peter Biltoft-Jensen og Commercial Analyst Jesper Buhl, DONG Energy A/S Markedsintegration og det danske gasmarked Snarligt behov for import af naturgas gør en bedre sammenhæng med markederne syd for grænsen tvingende nødvendig. Der er rigeligt med gas til de danske forbrugere. Desværre må vi indstille os på, at den danske gas ikke dækker behovet i Danmark og Sverige, og at gassen kommer længere og længere væk fra. Forudsætningen for, at den anderledes forsyningssituation ikke medfører markante ændringer i Danmark, er styrkelse af transmissionsystemet til Danmark og en yderligere integration med vores nærmeste markeder. Integration af det danske marked med det nordvesteuropæiske vil sikre, at Danmark bliver en del af et større velfungerende marked med den øgede forsyningssikkerhed, der ligger heri. Forsyningssituationen i Europa Gas er der nok af i vores del af verden. Op mod 70 procent af de allerede fundne gasreserver ligger, ifølge Foreningen for olie og gas producenter indenfor en økonomisk transportabel rækkevidde - og de kendte reserver kan dække efterspørgslen i 60 år. Norge sidder stadig på store mængder gas, mens undergrunden i Rusland og andre af de tidligere Sovjetstater som Azerbaijan og Turkmenistan rummer enorme mængder af konventionel gas. Herudover er der væsentlige mængder af det, som man kalder ikke konventionel gas, hvilket f.eks. er naturgas, der er gemt som gaslommer i skiferlag. Nordvesteuropa forsynes i dag med gas fra især Norge, Danmark og Holland. Herudover kommer der en stadig større mængder gas ind fra russiske gasfelter i Sibirien og andre fjernt liggende områder. Mere gas fra Rusland Dette scenarie vil ændre sig. Danske og hollandske forsyninger vil ikke i samme grad forsyne andre markeder end deres hjemlige marked, og det indskrænker forsyningskilderne i det nordvestlige hjørne af Europa. Norge vil stadig producere og transportere flere milliarder kubikmeter gas til markedet, men den russiske andel af gasmarkedet vil være støt stigende. Den nye russisk-europæiske Nord Stream rørledning - som kommer til at krydse hele Østersøen og forbindes onshore i Tyskland med NELledningen til Hamborg-området og OPAL-ledningen sydpå - giver i fremtiden de russiske gasproducenter mulighed for direkte og uden transit at nå det nordvesteuropæiske marked. (fig. 1) Mere flydende gas (LNG) Samtidigt er markedet for flydende gas - LNG - i eksplosiv vækst, og der bygges modtageterminaler i en lang række lande. Gasmarkedet vil derfor bevæge sig fra at være ganske lokalt til i højere grad at være et regionalt marked. Med en stigende efterspørgsel efter LNG kan den del af gasmarkedet endda siges at være global. En frygt for, at der ikke er gas nok til forbrugere i Nordeuropa, inklusive Danmark og Sverige, er derfor ubegrundet. Men det danske gassystem skal allerede nu forberede sig på ændrede forhold i fremtiden, for markederne omkring os er i forandring, og det kræver nye foranstaltninger. Den danske forsyningssituation Som det fremgår af Energistyrelsen seneste prognose (fig. 2), står vi foran et fald i gasproduktionen fra de danske felter - den såkaldte decline-fase. Erfaringerne viser, at produktionen i decline fasen typisk er mere ustabil og mere uforudseelig. Forsyningsprognosen viser, at mens vi er selvforsynet i Danmark i nogle år endnu, kan vi allerede fra omkring 2013/2014 få behov for import af gas til det danske og det svenske marked, som forsynes via Danmark. Hvis man hertil lægger en usikkerhedsmargin for, hvor hurtigt gasproduktionen falder - eller om den danske efterspørgsel falder med mindre end de forudsete 20% over de næste 5 år - når vi frem til, at vi potentielt allerede fra 2012 kan få behov for at importere væsentlige gasmængder fra Tyskland. Hertil kommer, at vi i perioden inden 2012 kan få behov for import i kortere eller længere tid, hvis vi f.eks. får en periode med meget koldt vejr. Markedsintegrationen Den ændrede forsyningssituation for gas til Danmark, gør en bedre sammenhæng med markederne 14 Gasteknik nr

15 G a s f o r s y n i n g Figur 1. Eksisterende og ny gasinfrastruktur i Nordvesteuropa. syd for grænsen tvingende nødvendig. Dette kræver, at vigtige beslutninger tages nu af såvel markedsaktører som myndighederne. Gasstrømmen skal vendes Gasstrømmen i det danske system har i mange år gået fra nord til syd, og hele infrastrukturen fra Danmark til Tyskland er etableret med henblik på dette. Gas er således blevet pumpet op af de danske gasfelter i Nordsøen og transporteret gennem danske gasledninger hele vejen ned til det nordlige Tyskland. Der blandes den danske gas med gas af andre kvaliteter fra diverse forsyningskilder, som mødes i Tyskland. Med faldet i den danske produktion skal strømmen af gas vendes. En vending af gasstrømmen indebærer en fysisk udbygning af infrastrukturen til Danmark (og i Danmark), tilpasning af regler og procedurer mellem Danmark og de tilstødende systemer, samt sikring af, at det danske system kan håndtere gas fra flere forskellige kilder. Den fysiske infrastruktur For at sikre, at gassen fysisk kan transporteres fra Tyskland til Danmark og Sverige i passende mængder, er det nødvendigt, at etablere større ny infrastruktur som f.eks. kompressorer og/eller yderligere ledningskapacitet. Eftersom det erfaringsmæssigt tager minimum knap 3 år at implementere ny væsentlig infrastruktur fra beslutning til idriftsættelse, skal disse beslutninger træffes allerede i år, såfremt vi skal være klar fra oktober Vi forventer, at man allerede til næste år vil være i stand til fysisk at vende gasstrømmen, når der er tale om mindre mængder. Udvidelsesprocessen er i gang, og som følge af de foreløbige resultater for Energinet.dk s open season, er al fokus nu rettet på netop dette indgangspunkt til det danske system. Regulatoriske og operationelle rammer Desværre kan en fysisk udvidelse ikke stå alene. En større sammenhæng mellem de regulatoriske og operationelle systemer på tværs af grænserne er essentiel for, at markedsintegration kan blive en succes og gas mere enkelt kan flyde over grænsen. Disse forskelle, som eksisterer på flere niveauer, drejer sig f.eks. Fig. 2. Forventet udvikling i dansk produktion og forbrug af naturgas, ifølge Energistyrelsens prognose. om markedsmodeller, kapacitetsallokering eller den måde, man opgør den regulatoriske omkostningsbase for transmissionsselskaber. Det betyder, at der også er en del arbejde på myndighedsplan, der skal koordineres før danske markedsdeltagere kan agere optimalt på et integreret regionalt marked i Nordvesteuropa. Samlet står vi overfor en spændende periode i forsyningen af gas til Danmark, hvor vi skal tilpasse os fra en situation med stabile, ensartede leverancer og med Danmark som transitland for gas sydpå og til Sverige, til en situation med import af leverancer af varierende gaskvalitet. Dette vil stille krav til såvel investeringer som tilpasninger af hele det operationelle og regulatoriske set-up mellem markeder, men vil også sikre, at det danske gasmarked bliver en del af et større og mere velfungerende nordeuropæisk gasmarked med øget forsyningssikkerhed til følge. Gasteknik nr

16 B i o g a s Af Jens Utoft, Gasteknik Grøn vækst vil kræve biogas i naturgasnettet Biogas kan dække 20% af det nuværende naturgasforbrug, men langtfra det hele kan bruges i lokale kraftvarmeværker, fremgik det af biogasseminar. Biogas kan erstatte op 20% af det nuværende forbrug af naturgas i Danmark. Allerede i 2020 skal halvdelen den danske husdyrgødning ifølge regeringens plan om Grøn Vækst bruges til produktion af grøn energi. Derfor står biogassen over en massiv udbygning i de kommende år. Det fremgik af Energinet.dk s seminar om biogas på Hotel Trinity i Snoghøj 19. august, som samlede 140 deltagere. Den konkrete anledning var, at det seneste halve års udredningsarbejde om muligheder for øget anvendelse af biogas i Danmark i samarbejde mellem Energistyrelsen, DONG Energy, Naturgas Midt-Nord, Dansk Gasteknisk Center og Energinet.dk, nu gået ind i sin sidste fase. Derfor er der behov for at komme i dialog med hele biogassektoren, der står overfor store udfordringer: - Den største udfordring er, at der er behov for at bygge rigtig mange, meget store biogasanlæg i løbet af en kort årrække, som fortrinsvis skal basere sig på gylle, og hvis det skal lykkes, skal vi i gang nu, siger Preben Birr-Pedersen, Energinet.dk, der var initiativtager til arrangementet. 50% af husdyrgødning til gas Kontorchef Flemming G. Nielsen fra Energistyrelsen redegjorde på mødet for indholdet i Grøn Vækst-pakken, som er vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti. Pakken indebærer, at hele 50% af husdyrgødningen i 2020 skal anvendes til energiproduktion. I betragtning af, at der de senere år er bygget meget få biogasanlæg, er der de næste 3 år afsat 85 mio. kr. til anlægstilskud (20%) til fælles biogasanlæg og yderligere 15 mio. til økologiske biogasanlæg. Ligeledes bliver der i de tre år skattefradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder. Desuden får kommunerne mulighed for at stille lånegaranti for 60% af anlægsudgiften. Kommunerne får samtidigt pålæg om at inddrage placering af biogasanlæg i kommuneplanerne, ligsom der oprettes et statsligt biogas-rejsehold til at bistå kommunerne med placeringen. Drejebog for indpasningen Selv er Energistyrelsen i gang med at udarbejde en drejebog for indpasning af biogas i energiforsyningen, ligesom der skal laves en koordineringsplan for biogas og gødningsformidling. En tilskudsmæssig ligestilling af biogas til henholdsvis kraftvarmeværker og til naturgasnettet har hidtil været hindret af, at tilskuddet til kraftvarme har været finansieret af PSO-midler fra elforbrugerne. Om der bliver tale om en ny PSO-ordning for biogas til nettet eller direkte statstilskud er endnu ikke afgjort. Desuden er Energistyrelsen i gang med en analyse af varmeforsyningsloven med henblik på at ligestille biogas og naturgas, så det bliver muligt for leverandører af biogas at tjene penge på salget. Principielt er der også muligheder for at udnytte husdyrgødning til energi ved forgasning og forbrænding, men Energistyrelsen tror mest på biogas. Den skal erstatte naturgas og sikre forsyningssikkerhed. Biogas skal primært bruges i kraftvarmeværker, men da de største mængder husdyrgødning findes i Vestjylland er det fint, at der også er mulighed for afsætning til naturgasnettet. Biogasnet i Vestjylland? Bioenergikoordinator Lars Byberg fra Ringkøbing-Skjern Kommune præsenterede kommunens ambitiøse plan for biogas, der har som mål at udnytte 80% af husdyrgødningen til biogasproduktion. og desuden tilplante 1500 hektar landbrugsjord med energipil. Vi har en meget høj husdyrproduktion og store miljøfølsomme naturområder, men desværre også mange ledige hænder, fortalte Lars Byberg om baggrunden for planen. Den er udarbejdet i samarbejdet med lokale landmænd og omfatter desuden afgasning af husholdningsaffald og slam fra spildevand. På sigt kan der også blive tale om at udnytte biomasse fra vandområder, herunder Ringkøbing FJord. Målet er, at biogas skal dække 20% af kommunens energibehov, svarende til det nuværende forbrug af naturgas. Derfor skal gyllen suppleres med bioafgrøder (50%) for at udligne årsvaria- 16 Gasteknik nr

17 B i o g a s En kartoffel- og gulerodsavler på Munklindevej syd for Karup i Midtjylland har netop taget dette nye biogasanlæg til 12 mio. kroner i brug for at kunne producere økologisk gødning af af bl.a. planteaffald. Biogassen bruges alene til el-produktion med en 12 cyl. MAN gasmotor, der kan levere 360 kw. Endnu er der ingen afsætning for varmen. (Foto: Jens Utoft) tioner. Det vil kræve 5% af det samlede langbrugsareal. Lokalt omfatter planen et særligt biogasnet på 130 km til at forbinde biogasanlæggene på de store gårde og på fællesanlæg med lokale kraftvarmeværker. Men det vil også være oplagt at opgradere noget af biogassen for at afsætte den i naturgasnettet. Samlet forventes ca. 250 decentrale biogasanlæg, som ejes af de enkelte landmænd. Biogassen kan 10-dobles Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas gjorde opmærksom på, at biomasse i dag dækker 2/3 af den danske VE-produktion. Det kan 3-4 dobles uden at gå ud over fødevareproduktionen. Biogas fra husdyrgødning kan 20-dobles og samlet kan biogasproduktionen 10-dobles, svarende til 5% af det samlede energiforbrug og 25% af naturgasforbruget. Biogas + forbrænding af fraktion giver 4 gange større CO 2 - reduktion, end hvis man kun afbrænder biomassen. Desuden giver biogasproduktion en bedre gødning, en bedre fordeling af næringsstoffer, en beskyttelse af vandmiljøet og mindre lugtgener. De store ressourcer findes i Jylland, og derfor skal biogas indpasses i det samlede energisystem gennem udnyttelse i både lokale kraftvarmeværker, i naturgasnettet og til transport. Investorer til store anlæg Chefkonsulent Jesper Koch fra Dansk Energi slog fast at energisektoren gerne vil aftage biogas til den rigtige pris og på de rigtige rammevilkår. Men det er afgørende at få biogassen ind på naturgasnettet. Vi har en vis viden om el og energifremstilling og en pengepung af en vis størrelse. Jeg tror derfor også, at vi vil være interesseret i at være med til at bygge storskala-biogasanlæg, som vil være nødvendige, hvis det skal batte noget. Jesper Koch fandt det dog helt afgørende at biogas tages ud af varmeforsyningsloven, hvor investorerne maksimalt kan få forrentet deres investering med 6-8%. Det er for lidt i forhold til risikoen for tab. Fiberfraktion fra biogasproduktion kan også bruges i kraftværkerne, men det er afgørende, at det ikke som hidtil afgiftsmæssigt regnes som affald. Naturgasselskaber interesseret Funktionschef Per Jensen, HNG/ Midt-Nord har deltaget i det fælles udredningsarbejde om bedst mulig udnyttelse af biogassen. Naturgasselskaberne har et forsyningsnet, som vi gerne vil udnytte, og har derfor vist stor interesse for biogas - også som en del af at sikre den fremtidige forsyningssikkerhed. Vi ved, at hvis biogaspotentialet skal udnyttes, kræver det fleksible afsætningsmuligheder og en samlet energiplanlægning. Ud fra forbruget i 2008 ved vi, at kraftvarmeværkerne kun kan udnytte ca. 50% af biogaspotentialet. I DONG Energys forsyningsområde i Syd- og Sønderjylland er 69 mio. m 3 biogas, der ikke kan udnyttes af værkerne og i Midt-Nords område er 68 mio. m 3. Men vi kan også konstatere, at kraftvarmeværkernes forbrug af naturgas i år er faldet ca. 40% - det afhænger nemlig helt af, hvordan vinden blæser. En anden konsekvens af at binde kraftvarmeværkerne til biogas kan være, at man afskærer værkerne fra at anvende solvarme, geotermi og overskudsvarme. Stort energitab skal undgås Knud Boesgaard, Energinet.dk gennemgik samfundsøkonomien og forbrugeralternativer for biogas. Små anlæg giver lav udnyttelse på grund af manglende afsætning af varme om sommeren. I 2007 var det gennemsnitlige energitab for alle anlæg 25%, mens energitab ved opgradering til naturgasnettet vil være ca. 5%. Vi skal undgå el-produktion med biogas, når der er meget vindkraft. Det kan ske ved at udnytte den lagringsmulighed, der er i naturgasnettet, sagde han. Chr. M. Andersen, Energinet. dk orienterede om igangværende overvejelser om certificering som grundlag for at handle med biogas via certifikater i stil med den ordning, de gælder for el-markedet. Gasteknik nr

18 F - g a s Af Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/s Det nye F-gasreglement B-5 Det nye reglement, der trådte i kraft 1. juni, gør det meget nemmere at finde de specifikke F-gasregler, som også er gjort tydeligere. Så er der kommet et specielt gasreglement B-5, som omhandler F-gasinstallationer. Tidligere var reglerne for F-gasinstallationer udelukkende beskrevet i GR-A og GR-B-4, og det er de generelt stadigvæk. Det nye reglement er et supplement til de nævnte reglementer og giver en præcisering af reglerne. Forskrifterne i B-5 omfatter tekniske bestemmelser for udførelse, kontrol og service af F-gasinstallationer i bolig- og fritidssektoren, midlertidige F-gasinstallationer til festivaler og lignende, mindre erhverv samt F-gasinstallationer til undervisningsbrug. Det nye reglement gør det meget nemmere at finde de specifikke F-gasregler, som er noget spredt i de to andre reglementer og derfor kan være lidt vanskelige at finde frem til. I kraft fra 1. juni F-gasreglementet B-5 er trådt i kraft den 1. juni 2009 og kan frit hentes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: Professionelle/Gas-og-vvs/Loveog-regler-paa-gas-og-vvs/Gasreglementet. Reglementet omfatter hele F-gasinstallationen, inklusive gasforbrugende apparater samt ventilations- og aftrækssystemer. Eneste undtagelse herfra er selve flasken eller tanken, hvor der henvises til Beredskabsstyrelsens forskrifter. Vedrørende placering af 11 kg flasker er der i reglementet alligevel beskrevet afstandskrav til gasforbrugende apparater samt placering i og ved bygninger. Gasreglementet beskriver specifikt kravene til en lang række gasforbrugende F-gasapparater, og som noget nyt er kravene til midlertidige gasinstallationer til festivaler m.m. også medtaget. Kravene til F-gasinstallationer i skoler, der tidligere var en separat vejledning (kunne findes på SIK s hjemmeside), er blevet tydeliggjort, tilrettet til moderne skoleinstallationer og medtaget i det nye F-gasreglement. Der er endvidere i reglementet tydeliggjort og præciseret kravene til autorisationsforhold på området, anmeldelsespligt, service og vedligehold samt F-gasselskabernes rolle. Undtagelser Der er også beskrevet undtagelser fra reglementets krav som fx ejerens (brugerens) almindelige betjening og vedligeholdelse af gasmateriel/apparater i henhold til fabrikantens anvisninger, hvortil der ikke kræves brug af værktøj til gasførende samlinger eller dele. Det skal bemærkes, at gasgrill og patioheatere til udendørs brug, som brugerne normalt køber i byggemarkeder o.l., stadig skal monteres af en autoriseret installatør. Konsekvensen af dette er, at byggemarkeder kun bør sælge apparater, hvor gasslange og trykregulator er præmonteret. Man kan dog på sigt forvente, at dette bliver ændret, så reglerne vil leve op til de aktuelle forhold. Forhåndsanmeldelse Som man kender det fra GR-A og GR-B4 skal en række installationer forhåndsanmeldes og nogle færdigmeldes. Følgende installationer skal forhåndsanmeldes: 1) Installationer i undervisningslokaler 2) Storkøkkeninstallationer 3) Erhvervsinstallationer 4) Specialinstallationer såsom keramiske værksteder og lignende Anmeldelse skal ske til gasleverandøren, og der skal anvendes en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt blanket. Gasleverandørens forretningsgang skal følges. Krav om færdigmelding Senest 5 arbejdsdage efter afslutning af et installationsarbejde skal installatøren fremsende færdigmelding til gasleverandøren. Kravet om færdigmelding gælder såvel for gasinstallationer tilsluttet ledningsførte gasforsyningsanlæg som for installationer tilsluttet gasflasker. Ved færdigmelding af installationer der indeholder apparattyper, der i henhold Gasreglementets afsnit A skal indreguleres af personer med A-certifikat, skal færdigmeldingen indeholde oplysninger om navn og A-certifikatnummer på denne person. Simple installationer, tilsluttet gasflaske på maksimalt 11 kg, der ikke er ledningsført (fast installa- 18 Gasteknik nr

19 F - g a s Eksempel på mærkeskilt, komfur. Reglementet giver en tydelig beskrivelse af de krav, der stilles til denne type installationer Eksempel på komfurinstallation og flaskeplacering (indendørs). tion), er undtaget færdigmelding. Spillereglerne tydeliggjort Generelt beskriver det nye F- gasreglement de spilleregler for F-gasinstallationer, der i princippet hele tiden har eksisteret, men som ikke altid har været lige tydelige for de involverede parter. Herunder også godkendelser i henhold til Gasapparatdirektivet (CE-godkendte apparater) og nationale godkendelser (DG-godkendt udstyr). Uden at gennemgå hele det nye reglement vil jeg kort vise et par eksempler fra reglementet. Kravene til installation af følgende apparater er specifikt beskrevet i reglementet: Komfur/Indbygningskogebord/Kogeapparater/Storkøkkenudstyr Transportable varmeovne Gaspejse Gasgrill Terrassevarmere (Strålevarmere) Vaskemaskiner/Tørretumblere Varmekanoner Strålevarmeanlæg Lamper og fakler Gasradiatorer/Varmeovne (fastmonterede) Køleskabe Udstyr beregnet til brug med engangsdåser Kedler og vandvarmere Tydelige skitser og eksempler På ovenstående figurer kan man se eksempler på, hvor detaljeret reglementet omtaler den enkelte installation samt viser, hvordan mærkepladen skal se ud, hvis apparatet skal være lovligt. Ud over tydelige skitser er der for de enkelte punkter beskrevet en række krav til aftræk, ventilation, afstandskrav, vedligehold m.m. i reglementet. Reglementet indeholder en tilsvarende detaljeringsgrad for andre komponenter som indgår i en F-gasinstallation som fx slanger, trykregulatorer o.l. Undervisningslokaler Bestemmelserne omfatter gasinstallationer, der anvendes i bl.a. biologi-, fysik- og kemilokaler samt hjemkundskab, metalsløjd, tekniske skoler/laboratorier og lignende faciliteter. Installation, reparation, indregulering og service af gasinstallationer må kun udføres af autoriserede vvs-installatører. Midlertidige F-gasinstallationer Midlertidige F-gasinstallationer i forbindelse med musikfestivaler, dyrskuer, byfester, festpladser, havnefestivaler, markeder, udstillinger, omrejsende forlystelser og lignende skal udføres i henhold til F-gasreglementet. Anvendelse kan ske både indendørs og udendørs. Ved indendørs brug skal alle apparater være forsynet med flammeovervågning og enten CE- eller DG-mærket. Reglementet beskriver også, hvordan man kan bruge længere slanger end normalt tilladt ved andre gasinstallationer, samt hvordan disse slanger skal dimensioneres og placeres. Konklusion F-gasreglementet B-5 har længe været ønsket i branchen, der har haft vanskeligt ved at finde præcise regler i de eksisterende reglementer. Det skal derfor hilses meget velkomment. Hvis man vil have en grundig gennemgang af reglementet, tilbyder DGC en række halvdagskurser over hele landet. Yderligere oplysninger kan fås på DGC s hjemmeside www. dgc.dk/kurser eller ved at kontakte Jette Due Gudmandsen på telefon , eller Bjarne Spiegelhauer. Gasteknik nr

20 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik Tina holder styr på gasrørene GIS-operatørerne i HNG har i foråret fået et nyt system til at udarbejde digitale kort, som bl.a. skal forhindre kostbare graveskader. Finanskrisen har sat sine spor i nybyggeriet. Derfor er det i øjeblikket begrænset, hvor mange nye kunder, der skal sluttes til naturgasnettet. Alligevel har den 54-årige GISoperatør Tina Sjøgren og hendes seks kolleger i TAPS - HNGs Teknisk Afdeling, Projektering, Søborg - rigeligt at se til. Især fordi de siden 1. april har været i gang med at indkøre et nyt system som led i udskiftning af alle informationssystemer i HNG og Naturgas Midt-Nord. Formålet med udskiftningen er, at GIS-systemet, kundebogholderi og afregning skal kunne fungere på en fælles platform. Dertil kommer, at der hele tiden er mange rettelser, der skal opdateres i systemet. Oplysninger sendes til kunden Når Tina og hendes kolleger har registreret eller foretaget ændringer af kortmaterialet hos en kunde, bliver resultatet sendt til kunden for at undgå, at nogen efterfølgende graver hul i ledningen. Graveskader er nemlig dyre, og der er desværre mange af dem. TAPS er også med i projekteringsfasen, hvor Tina og hendes kolleger lægger projekt-data ind i systemet, så kontrolcentret (vagtcentralen) kan se, hvad der foregår. Registreringerne opdateres løbende, og vi følger op med at tjekke, at de er korrekt registreret, fortæller Tina. Hun og kollegerne laver også rettelser til eksisterende installationer, hvor det har vist sig, at registreringen ikke har været korrekt. Vi har overtaget meget materiale fra det gamle Strandvejsgasværket, som i mange tilfælde har vist sig ikke at være helt korrekt, og vi mangler stadig at få ca stik fra det gamle arkiv lagt ind. Vi er kommet lidt bagud i forbindelse med indkøring af det nye system, erkender Tina Sjøgren. Også de mange adresseændringer som følge kommunalrefor- Fremtidssikret INDUSTRI- VARME der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING VEST ØST Det var der ikke meget tid til sidste år, hvor der kom hele 6000 nye kunder, som skulle registreres og indlæses i systemet. Registreres på digitale kort Tina Sjøgren har en baggrund som teknisk tegner og har som GIS-operatør til opgave at registrere data, som afleveres fra entreprenører, fra landinspektører og fra HNGs egne folk i marken om nøjagtig beliggenhed og dybdeposition af stik- og gadeledninger. Gasteknik Vi registrerer også oplysninger på private grunde, mens det kun er ledninger på offentlige veje og private fællesveje, der indberettes til Ledningsejerregistret (LER), fortæller Tina Sjøgren. Oplysningerne indtegnes på digitale kort, der er baseret på materiale fra kommunerne. Gadeledninger bliver altid målt op af landmålere, men i nogle tilfælde gælder det også stikledninger, hvis de er lidt specielle. Registreringerne omfatter både nye anlæg og ved renovering eller flytning af de eksisterende ledninger - fx hvis folk skal have bygget en carport. Hvad mange desværre ikke er klar over, så tillader gasselskaberne nemlig ikke, at der bliver bygget ovenpå gasrørene. Når det bliver opdaget - fx gennem opdatering af grundkort fra kommunerne, baseret på luftfotos - så får kunderne besked om at flytte gasledningen. Det skal ske for egen regning, selv om de har fået tilladelse fra kommunen til at bygge, uden at kommunen har gjort opmærksom på dette krav. Men det er måske heller ikke deres opgave, erkender Tina Sjøgren. 20 Gasteknik nr L

Når den danske naturgas ebber ud...

Når den danske naturgas ebber ud... Når den danske naturgas ebber ud... Årsmøde i Dansk Gas Forening 19.-20. november 2009 Hotel Nyborg Strand Hvad gør vi, når det er slut med naturgassen fra de danske felter i Nordsøen? Og hvad er egentlig

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

RAPPORT. Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark. Rammebetingelser og tekniske forudsætninger. Projektrapport Maj 2009

RAPPORT. Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark. Rammebetingelser og tekniske forudsætninger. Projektrapport Maj 2009 Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark Rammebetingelser og tekniske forudsætninger Projektrapport Maj 2009 Deltagere: - Energistyrelsen - Energinet.dk - Naturgas Midt-Nord/HNG - DONG Energy

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Ringkøbing den 21. maj 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Biogas Taskforce Formål med dagen

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Hvorfor vil naturgassen ændre sig?

Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Torben Brabo Energinet.dk DGF Gastekniske Dage 2008 Energinet.dk Torben Brabo 1 Agenda for min præsentation Energinet.dk og Naturgas (fokus i organisationen) Naturgas

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Generalforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up

Generalforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up Generalforsamling April 2010 Generalforsamling Temaer som back-up Årsregnskab 2009 DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere