Region Midtjylland Kvalitet og Data. Referat

Transkript

1 Region Midtjylland Kvalitet og Da 16. marts 2015 /karaju Refer af møde i Lederforum for Kvalitet 27. februar 2015 kl. 12:00 i Lokale 15, OPA 15, Regionshuset Århus Olof Palmes Alle 15

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden og refer (kl min.) 1 2 En pientcase fra Regionshospitalet Randers (Kl min.) 1 3 Opsamling på heldagsseminaret 11. december 2014 (kl min.) 3 4 Forenkling - værdi for pienten (kl min.) 5 5 Implementering af Pientsikkert Sygehus (kl min.) 8 6 Klageteam i Pientkontoret (Kl min) 9 7 Orientering om regionernes nye kvalitetsprogram (kl min.) 11 8 Temagruppen for Kvalitet (kl min.) 12 9 Ny styring i et pientperspektiv - anden delevaluering (kl min.) Orientering om Rigsrevisionens forestående undersøgelse af utilsigtede hændelser (kl min.) Refleksioner over dagens møde (kl min.) Eventuelt (kl min.) 16

3 Godkendelse af dagsorden og refer (kl min.) dagsordenen godkendes. refer af mødet afholdt den 11. december 2014 godkendes. Ole Thomsen, Jens Friis Bak, Malene Gros Poulsen, Marianne Jensen, Vibeke Krøll, Mette Kjølby, Claus Lassen Graversen,, Hans Peder Graversen, Anne Gammelgaaard, Heidi Aagaard og Karungyi Ajule Buga Tanja Schmidt Vallareilli deltog ved punkt 6. Referet blev godkendt. Bilag Refer af møde i LfK 11. december En pientcase fra Regionshospitalet Randers (Kl min.) pientcasen bruges som afsæt til fælles refleksion og drøftelse af pientsikkerhed. Lederforum for Kvalitet besluttede den 21. august 2014, møderne indledes med en pientcase. Medlemmerne bidrager på skift med en case, og til dette møde er det Regionshospitalet Randers.

4 2 Case fra Regionshospitalet Randers 92-årig kvinde indlægges aktuelt efter være faldet og har slået venstre side. På Ortopædkirurgisk afdeling finder man ved røntgen af venstre hofte en collum femorisfraktur sin. Pienten opereres med hemialloplastik. I ventetiden til operion er pienten kravlet ud af sengen mellem sengehest og sengegavl og faldet på gulvet. Næste dag opereres pienten med hemialloplastik. Dagen efter operionen har pienten hængende mundvige til ve. Pt. vil ikke bruge ve. arm. Der tages kontakt til Med. bagvagt, som foreslår en akut CT af Cerebrum, som viser infarkt. Pienten overflyttes efter 4 dage Medicinsk sengeafsnit til videre behandling og genoptræning. Ved overflytningen har pienten venstresidig central facialisparese, paralyse af venstre arm og venstre ben, venstresidig sensibilitet og motorisk neglekt. Der er tilstødt pneumoni, som pienten er s i behandling for. Pienten udskrives efter 21 dage, hvor pienten har svært neds kraft i højre arm og ben, højresidig facialisparese og mobiliseres til kørestol ved hjælp af 1-2 personer. 11 dage efter udskrivelse genindlæggelse. Pt. er henvist fra e.l., da pt. ved egen læges besøg er set med forkortet og indadroteret hofteled og uden bevægelse. Pt. har et hjerneinfarct med seqv. og har ikke god gangfunktion. Da pt. ikke har lukseret hoften eller haft traume mod hoften og der ikke ses fraktur. på rtg., - afsluttes pienten fra skadestuen. Sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen præsenterede pientcasen. Dias fra oplægget er vedlagt referet. Pientcasen var blevet gennemgået via de gængse kanaler, og det var vurderingen, det ikke var nødvendigt med en kerneårsagsanalyse. En nærmere gennemgang af pientforløbet viste bl.a., der kan uddrages meget læring af de indberettede utilsigtede hændelser. Det viste sig, dokumentionen var mangelfuld for pientforløbet. Registreringen af ernæringen var sporadisk, der blev ikke givet supplerende væske, dokumenionen af smerte var ikke konsekvent og der var lange fasteperioder. Casen er også et eksempel på, hospitalsledelser kan få meget ud af gennemgå pientcases. Regionshospitalet Randers har iværks pakkeforløb for pienter med hoftenære frakturer i samarbejde med kommuner og praksissektoren. Derudover har der i 2014 været gennemført et udvidet pilotprojekt for alle indlagte pienter med hoftenære frakturer i en tre måneders periode. Det har vist lovende resulter, bl.a. blev den gennemsnitlige liggetid reduceret fra 6,2 til 3 døgn for de ukomplicerede pienter. Hospitalet vil afskaffe ernæringsscreening og i stedet rette fokus på sørge for, pienterne får noget spise.

5 3 Det blev drøftet, det er vigtigt huske, en del pienter ikke selv kan gøre opmærksom på deres behov, hvorfor der skal være mere opmærksomhed på den type pienter. Pientcasen fra Randers er en fin illustrion af dette. Vibeke Krøll orienterede om, Jyllands-Posten bringer en historie om en hjertepient, der har været indlagt på Aarhus Universitetshospital. Pienten synes hospitalet var gode det til tekniske, men glemte tage hensyn til "det hele menneske" og blev bl.a. sendt hjem med angst mm. Bilag Power point oplæg om pientcase fra Regionshospitalet Randers Opsamling på heldagsseminaret 11. december 2014 (kl min.) Resumé Der blev afholdt heldagsseminar den 11. december Kvalitetschefkredsen evaluerede seminaret på sit møde i januar 2015, og Kvalitet og Da har udarbejdet meriale som kan indgå i en værktøjskasse mhp. understøtte det videre arbejde med stregispor 1 og 2. Lederforum for Kvalitet samlet set evaluerer heldagsseminaret udkastene til idékaloger og øvrigt meriale drøftes det besluttes, hvordan idékalogerne kvalificeres og færdiggøres Lederforum for Kvalitet tilslutter sig, heldagsseminaret i december 2015 afsættes til en temadag til udmøntningen af stregispor 3 og 4 Den 11. december 2014 blev der afholdt et heldagsseminar med deltagelse af pientrepræsentanter, Lederforum for Kvalitet og Kvalitetschefkredsen. Til seminaret blev der s fokus på, hvordan vi i fællesskab kan give liv til Stregiplan for Kvalitet og Pientsikkerhed, så den tages i brug, og vi får endnu bedre pientforløb. Dagen var dedikeret stregispor 1 og 2.

6 4 På heldagsseminaret blev der udtrykt ønske om, Kvalitet og Da bidrager til konkretisere Stregiplanen. Der blev stillet forslag om udvikle et idékalog. Kvalitet og Da har derfor udarbejdet idékaloger til stregispor 1 og 2 på baggrund af Stregiplanen, driverdiagrammerne- og opsamlingen fra heldagsseminaret. Idékalogerne er en del af en værktøjskasse, der er under udarbejdelse. Kvalitetschefkredsen tilslutter sig værktøjskassen. Lægefaglig konsulent Heidi Aagaard, Kvalitet og Da vil til mødet præsentere tankerne bag værktøjskassen og idékalogerne: Værktøjskassen tænkes skulle indeholde nogle generelle værktøjer som: Kort beskrivelse af forbedringsmodellen (der foreligger brugbart meriale fra Dansk Selskab for Pientsikkerhed) "Godt du spør.." meriale (der foreligger brugbart meriale fra Dansk Selskab for Pientsikkerhed) Visualiseringsplaker, der kan bruges til visualisering af afdelingens arbejde med stregiens spor (vedhæftet) Slides til afdelings workshop: Hvordan kommer vi igang? (vedhæftet) Video med med budskaber fra koncernledelsen der kort fortæller om baggrunden for stregien Derudover vil værktøjskassen indeholde et idékalog til hvert spor i Stregiplanen. Udkast til spor 1 og 2 er vedhæftet. Det er en mulighed, idékalogerne kan bruges som udgangspunkt til opfølgning på spor 1 og spor 2 på dialogmøderne. Kvalitetschefkredsen evaluerede det afholdte heldagsseminar til mødet den 30. januar 2015, hvor de udtrykte stor tilfredshed med arrangementet, og anbefaler, der afholdes en lignende dag mhp. udmøntning af stregispor 3 og 4../. Idékalogerne blev rost. LfK blev opfordret til sende kommentarer til det vedlagte meriale til Heidi Aagard heidi.aagaard@stab.rm.dk Punktet udsættes til næste møde, som afholdes den 13. maj Bilag Idékalog til Pientsikkerhed Visualiseringsværktøjer Power point. Hvordan kommer vi igang.ptx Idékalog Stregispor

7 5 4. Forenkling - værdi for pienten (kl min.) Resumé Der er stort fokus på forenkling. Afdeling T, AUH; Afdeling P, psykirien og Region Sjælland har deltaget i et fællesregionalt projekt, som har mundet ud i de har identificeret konkrete forenklingsforslag. Kvalitet og Da har udvalgt en række af forenklingsforslag som forelægges LfK. Derudover har Kvalitetschefkredsen efter aftale med LfK gennemgået retningslinjerne i den regionale dokumentsamling mhp. identificere, om der stilles for høje krav i dokumenterne. Lederforum for Kvalitet drøfter og beslutter, hvilke af de præsenterede forenklingsforslag der velegner sig til bred implementering i regionen, og der derfor skal arbejdes videre med. Lederforum for Kvalitet tager de foreslåede kritier for oprydning i den regionale dokumentsamling til efterretning, og går videre med de forslag som fremgår af Kvalitetschefkredsens tilbagemelding. Som svar på den seneste tids tiltagende bekymring om, sundhedspersonalet anvender for meget og tiltagende meget tid på dokumention og registreringsopgaver, er der igangs flere initiiver. Fra sundhedspolitisk side ønskes afbureaukrisering og fra regionalt hold ønskes forenkling, idet der samtidig skabes mere plads til udfoldelse af et klinisk pientnært arbejde, hvor det individuelle faglige skøn vejer tungere i modsætning til en retningslinje- og instruksbestemt praksis. Forenkling handler om en større palet med mange anslag mod det bestående. Forenkling er en forandringsdagsorden. Der foreligger allerede en mængde forenklingstiltag, heriblandt forslag udarbejdet på AUH, afd. T (bilag vedlagt), Afd. P, psykirien og forslag udarbejdet i Region Sjælland (bilag vedlagt) i et tværregionalt samarbejde besluttet af Danske Regioners bestyrelse. Fra dette meriale kan adskillige forslag tages til efterretning og flere kan iværksættes. Forslagene fra afdeling T er inddelt i fem undergrupper: Udstillingsvindue, Projektledelse/regionale bestemmelser, Afdelingsledelsen, It-systemer/driftsstabilitet og Øvrige emner. Region Sjælland har udarbejdet 44 konkrete forslag, der er inddelt i kegorierne arbejdsgange, registreringer, IT-systemer og organisering. Kvalitet og Da har gennemgået forenklingsforslagene fra Afdeling T og Region Sælland og derudfra udvalgt de forslag, hvor det vurderes, der vil være et godt potentiale for forenkle bredt i regionen. De udvalgte forslag kan ses i de to vedlagte bilag. I det ene

8 6 af bilagene (de udvalgte forslag fra afdeling T) indgår også forslag, hvor der til mødet vil blive knyttet yderligere kommentarer, men hvor der ikke lægges op til, forslagene skal godkendes. Kvalitetschefkredsen (KCK) har over en periode drøftet de krav, der stilles i de regionale retningsgivende dokumenter mhp. identificere, om kravene til dokumention i de enkelte retningslinjer i den regionale dokumentsamling (e-dok) er s unødigt højt. LfK har fået forelagt problemstillingen og bakkede op om, KCK skulle identificere de dokumenter, der havde højere krav end stillet i DDKM, lovgivning og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen. Derfor har der været igangs et analysearbejde på hospitalerne med gennemgang af samtlige regionale DDKM-relerede dokumenter. Dette har mundet ud i, KCK foreslår fire kriterier for oprydning i den regionale dokumentsamling: Dokumenter må ikke have krav, der er højere end DDKM-standarden (og lovgivning) - med mindre det bevidst prioriteres. Et bevidst valg om have højere krav end DDKM kræver, der argumenteres for, hvorfor det er relevant, og argumentionen skal godkendes af LfK Monitorering skal kun nævnes i de retningsgivende dokumenter, hvis det er omtalt i DDKM-standarden. Der skal ikke være tvungen dokumention ud over det, DDKM og lovgivningen kræver. Analysearbejdet har også resulteret i, Kvalitetschefkredsen har udpeget, hvilke konkrete dokumenter fra den regionale dokumentsamling, det foreslås revidere. Listen er vedlagt og indeholder bl.a. begrundelser for, hvorfor der peges på de nævnte dokumenter. Derudover vedlægges mail med overvejelser i forbindelse med forenkling af nogle af de nævnte dokumenter. Ud over drøftelserne i KCK og LfK har Stregisk Sundhedsledelsesforum til sit møde den 27. november 2014 drøftet håndtering af kliniske retningslinjer fra Nionalt Clearinghouse for Sygepleje. Der blev neds en arbejdsgruppe, og gruppen konkluderer bl.a., det kun bør være kliniske retningslinjer med baggrund i faglig evidens, lovkrav og SFI er (ej DDKM), der skal være i e-dok. Når LfK skal finde sin rolle i forbindelse med forenklingstiltag, vil det navnlig være forandringsforslag af generel karakter og med tanke på bred skalering, LfK skal understøtte. En række forenklingsforslag er mest egnede til helt lokal iværksættelse og vil derfor ikke blive understøttet regionalt. I de foreliggende bilag kan gode eksempler på begge typer af tiltag findes. Ole Thomsen har mødtes med en gruppe yngre læger, som gjorde opmærksomp på, der foregår uhensigtsmæssig dobbeltregistrering. Der inviteres til et nyt møde med de læger, der snart er færdige som speciallæger mhp. drøfte forenkling og tværfaglig basisdokumention. Drøftelserne har en nær relion til arbejdet i Styregruppen for spareplanens tema 8 Arbejdsgange og forenkling. Kvalitetschefkredsens (KCK) forslag til kriterier for oprydning i den regionale dokumentsamling blev drøftet. Flere tilkendegav, der godt kan handles ud fra de foreslåede kriterier, eksempelvis monitorering fint kan fjernes fra retningslinjerne.

9 7 Det blev kommenteret, forslaget fra KCK er målt op imod Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), hvilket ikke er tilstrækkeligt. Det skal også sættes i forhold til om det giver værdi for pientens forløb. Derudover ønskes præcisering af målgruppe samt fjerne krav om screeninger, der ikke efterfølgende handles på. Det vil også medføre en mere omfangsrig oprydning. Der var enighed om, oprydningen og forenklingen af dokumenterne i e-dok skal gå på den faglige intention bag retningslinjerne og ikke have DDKM som målestok. Hans Peder Graversen orienterede om, Kvalitet og Da er i gang med rydde op i den regionale dokumentsamling (e-dok) i samarbejde med hhv. de fagligt- og kvalitetsansvarlige for dokumenterne. Det forventes, gennemgangen er gennemført i løbet af foråret LfK tilkendegav, det er en god start begynde arbejdet med oprydning og forenkling med de regionale retningsgivende dokumenter samt dem på hospitalsniveau. Flere gjorde endvidere opmærksom på, de fleste retningsgivende dokumenter er på afdelingsniveau, og der er også behov for rydde op i disse. Fordele og ulemper ved Clinical Governance, herunder muligheden for bruge lokale tilføjelser, blev drøftet. Vibeke Krøll oplyste, KORA til april 2015 udgiver en stor rapport om afbureaukrisering. Konklusion Det blev aftalt, Kvalitet og Da inden for halvanden måned fremlægger de første 15 retningsgivende dokumenter, der kan revideres. Det blev besluttet, Kvalitet og Da udarbejder en plan for oprydning i den regionale dokumentsamling og sender den i mailhøring til LfK. Udgangspunktet er, det kun er de retningsgivende dokumenter, som giver værdi for pienten, der skal bibeholdes. Det blev besluttet, Kvalitet og Da sender de udvalgte forenklingsforslag (fra afdeling T og Region Sjælland) til Styregruppen for spareplanens tema 8 Arbejdsgange og forenkling så det kan indgå i gruppens videre arbejde. Bilag Forenklingsforslag fra Afd T, AUH. Værdi for pienten. Not fra Direktionen. Udvalgte forenklingsforslag fra afdeling T, AUH. Udvalgte forenklingsforslag fra Region Sjælland. Liste med dokumenter fra Kvalitetschefkredsen mhp. revision. Oprydning i de regionale retningslinjer

10 8 5. Implementering af Pientsikkert Sygehus (kl min.) Lederforum for Kvalitet tilslutter sig forslaget om, alle pakker fra Pientsikkert Sygehus er s i gang på alle relevante afdelinger inden udgangen af I Stregiplan for Kvalitet og Pientsikkerhed er beskrevet 4 udvalgte indsser på Pientsikkerhedssporet. En af indsserne er Pientsikkert Sygehus (PSS), herunder erfaringerne fra Pientsikkert Sygehus vil blive implementeret løbende i stregiplanens periode. Lederforum for Kvalitet har derfor bedt Kvalitetschefkredsen redegøre for hvor langt hospitalerne er med implementeringen af de resterende ni pakker fra Pientsikkert Sygehus. Opgørelsen viser, der ikke er igangs yderligere pakker end de 3 regionale pakker: forebyggelse af tryksår, kirurgisk checkliste og forebyggelse og behandling af sepsis. Temagruppen for Kvalitet har bestilt Dansk Selskab for Pientsikkerhed til opdere evidensen på de 12 pakker, så der i slutningen af foråret 2015 ligger 12 opderede pakker klar på selskabets hjemmeside, lige til gå til. Pakkerne bygger alle på forbedringsmodellen med PDSA-cirklen. Projektsygehusene er blevet så begejstrede for forbedringsmodellen, de nu er begyndt udvikle nye pakker selv. Her kan nævnes Faldpakken fra Horsens og Mad-pakken fra Næstved. Hvordan kommer vi i gang? Når de reviderede pakker ligger klar, foreslås det hospitalerne gennemgår pakkerne og forholder sig til, hvor nær hospitalet er på opfyldelse af hver enkelt pakke. Relevante klinikere skal inddrages i dette arbejde, for derved få kendskab til pakkerne og deres indhold. Hospitalet kan derefter påbegynde fuld implementering af de pakker, hvor frugten hænger lavest, så man kan høste gode erfaringer. Da: Procesda: Lokale da indgår i alle pakker, men der vil ikke blive udviklet en regional damonitorering af den kliniske arbejdsproces til de sidste 9 pakker. Resultda: Derimod vil der foregå en evaluering af resulter opnået med pakkerne, eksempelvis i form af infektioner (HAIBA), pientskader (GTT og UTH), indlæggelse/genindlæggelse og eventuelt yderligere monitorering på resultsiden efter fremtidig aftale. Hvert hospital lægger en plan for hvordan og hvornår pakkerne skal implementeres. Der er frihed til proces. Man kan tage én pakke af gangen eller bundte flere pakker til samtidig implementering, hvilket kan være en fordel ved nogle af pakkerne.

11 9 Flere af pakkerne handler om infektioner, og ved implementering af disse, slår man to fluer med samme smæk, da man derved samtidig laver en indss for den fjerde af de udvalgt indsser, Hospitalserhvervede infektioner. Fra PSS projektet ved vi, det tager tid udvikle de gode indsser med forbedringsmodellen, det er derfor vigtigt udviklingen sker i løbet af , således intentionen er alle pakker er s i gang på alle relevante afdelinger inden udgangen af Der er brug for en stor og vedvarende ledelsesopbakning til implementering af pakkerne. Kvalitetschefkredsen (KCK) drøftede den foreslåede plan for implementering af PSS til sit møde den 30. januar 2015, og pointerede, det er vigtigt med ledelsesopbakning. Dertil foreslog de, flere personaler uddannes i forbedringsagentuddannelsen, så de rustes bedre til bruge lokale tidstro da. Det kan f.eks. gøres ved, flere hospitaler går sammen om arrangere en uddannelsesdag, hvor Dansk Selskab for Pientsikkerhed underviser personalet. På den anden side blev der i KCK også givet udtryk for, brug af håndholdte da er en udfordring, da det tager tid fra klinikerne. Punktet udsættes til næste møde Klageteam i Pientkontoret (Kl min) Resumé For styrke indssen i forbindelse med klager til Pientombuddet i Region Midtjylland og afbøde stigningen i antallet af klager, vil Pientkontoret gerne, i samarbejde med hospitalerne, være med til belyse, om der tegner sig en tendens i de klager, der afsluttes med dialog og hermed bidrage til både det regionale og tværregionale arbejde med dialogsamtalerne. Lederforum for Kvalitet drøfter, hvilke tiltag, der kan gøres regionalt for hæve antallet af klager, der afsluttes efter dialog.

12 10 Ved oprettelsen af klagesystemet i 2011 indførte man dialogordningen. Formålet med den lokale dialog var bl.a. afbøde stigningen i pientklager i Pientombuddet, idet klager efter dialogen kan vælge afslutte klagesagen. Dialogen afholdes mellem klager og den lokale region, når der klages over en behandling, der helt eller delvis betales af regionen. Antallet af dialogmøder er steget over årene til i 2014 udgøre 1400 dialogmøder fordelt på de 5 regioner. Heraf er det dog kun 40 procent, der resulterer i sagen afsluttes. Region Sjælland har derfor foreslået nedsætte en tværregional arbejdsgruppe med region Sjælland som tovholder, der ser på mulighederne for hæve antallet af klagesager, der afsluttes efter dialog. Arbejdsgruppen bør udbrede vidensdeling vedrørende dialoger, eksempelvis ved belyse hvilke faktorer, der karakteriserer de sager, der afsluttes efter dialog. Region Sjællands forslag er blevet behandlet skriftligt af sundhedsdirektørerne, jf. mail nr. 17/2014 (se vedlagte bilag). Region Sjælland har indkaldt til det første videomøde, som blev afholdt d. 18. februar På mødet blev regionernes erfaringer med dialogprocessen gennemgået og Region Sjælland vil opsummere og komme med nogle konkrete forslag til Sundhedsdirektørerne om, hvad regionerne kan gøre for hæve antallet af klagesager, der afsluttes efter dialog. Region Nordjylland har gode erfaringer med kontakte klager både før og efter dialogen. Ved kontakte klager før den sendes ud til hospitalet med henblik på afholde dialogen, oplever Region Nordjylland, flere af klagerne allerede frafaldes inden den sendes i dialog. Dette skyldes, flere af de pienter, der har klaget til Pientombuddet har misforstået klagesystemet og fejlagtigt tror, en klage til Pientombuddet enten kan føre til erstning, til en anden behandling eller måske til, de kan få en kortere ventetid. Disse pienter afslutter oftest deres klage, når de har talt med en pientvejleder, da de finder ud af, de ikke ved klage opnår det, de gerne vil. Region Nordjylland kontakter også klager efter dialogen for høre, hvordan klager har oplevet dialogen og hvorfor de enten har valgt fastholde eller frafalde klagen. Pientkontoret i Region Midtjylland vil gerne, i samarbejde med hospitalerne, bidrage til styrke indssen i forbindelse med klager til Pientombuddet og afbøde stigningen i antallet af pientklager, eksempelvis ved kontakte klager både før og efter afholdelse af dialog. Tanja Schmidt Vallarelli orienterede om, hensigten med det beskrevne tiltag er styrke indssen i forbindelse med klager til Pientombuddet. Pientkontoret vil gerne hjælpe pienterne når de klager, og være med til få genskabt pienternes tillid til hospitalet. Andre regioner har lignende tiltag, og det har bl.a. medført, en del klager er frafaldet idet en del af pienterne i virkeligheden ikke ønsker klage, men tror det er nødvendigt for eksempelvis kunne søge erstning. Det beskrevne tiltag rummer både et hensyn til pienten og en mulighed for bedre økonomien, hvis antallet af klager falder. Det blev nævnt, hospitalerne allerede har lokale tiltag mhp. forøge antallet af klager, der afsluttes efter dialog.

13 11 Det blev fremført, det er lokale tiltag og hurtig kontakt med pienten, der virker. Det er godt med opmærksomhed på området, men der ligger meget læring i have kontakten med pienterne, og den læring er det vigtigt have lokalt. Der blev s spørgsmålstegn ved om det entydigt kan siges, det nuværende niveau for klager der ikke frafaldes efter dialog, er for højt. Det er ikke nødvendigvis forkert, hvis pienterne efter en dialog forts har behov for klage, da det kan være godt, sagerne afklares af en ekstern part. Ole Thomsen konkluderede administrionen har behov for følge området og kunne få indsigt/viden om hvordan hospitalerne håndterer det samt hospitalerne skal være med til forpligte sig til få nedbragt antallet af klager. Hospitalerne bakkede op om dette. Det blev kritiseret, der i klageskemaet fra Pientombuddet spørges til om pienten ønsker dialog med regionen. Pienterne er interesserede i tale med nogle fra hospitalerne, hvor de blev behandlet, og det kan betyde, nogle muligvis fravælger tilbuddet om dialog på den baggrund. Regionerne har allerede fremført kritikken overfor Pientombuddet. Ole Thomsen orienterede om, problemikken med brevene fra Pientombuddet vil blive taget op i Temagruppen for Kvalitet. Klageskemaet fra Pientombuddet er blevet ændret, så der nu er tilføjet en indledende tekst samt nye formuleringer af svarmulighederne, se nedenfor: Bilag Sundhedsdirektørmail Orientering om regionernes nye kvalitetsprogram (kl min.) orienteringen tages til efterretning.

14 12 Der har været afholdt møder i Danske Regioner og ministeriet om regionernes nye kvalitetsprogram. Ole Thomsen orienterer om sagen. Ole Thomsen orienterede om det forestående arbejde med et nyt kvalitetsprogram, som blev drøftet og taget til orientering Temagruppen for Kvalitet (kl min.) orienteringen tages til efterretning. Der vil som aftalt blive orienteret fra Temagruppen for Kvalitets seneste møde, der blev afholdt den 23. januar Refer af mødet er vedlagt. Punktet blev ikke nået. Bilag Refer af møde i Temagruppen for Kvalitet Ny styring i et pientperspektiv - anden delevaluering (kl min.) Resumé

15 13 Planerne for anden delevaluering af Ny styring i et pientperspektiv præsenteres med henblik på godkendelse af Lederforum for Kvalitet. Dertil gives der en kort stus for projektet. Lederforum for Kvalitet godkender planerne for anden delevaluering af Ny styring i et pientperspektiv Lederforum for Kvalitet tager orienteringen om stus for Ny styring i et pientperspektiv til efterretning Anden delevaluering af Ny styring i et pientperspektiv Med anden delevaluering skal der gives en stus for arbejdet ude på afdelingerne. Der er overordnet set tale om et såkaldt "serviceeftersyn" af de valgte mål ud fra om målene er operionaliserede og målbare, om der er måltal på dem samt om der kan styres efter dem. Formålet med dette er afdække, hvorvidt afdelingerne kan se meningen med styre på denne måde, og om der tænkes og handles anderledes på baggrund af dette arbejde. Nedenfor beskrives henholdsvis planerne for den politiske fremstilling af anden delevaluering, samt hvad indholdskravet på møderne med afdelingerne bliver. Politisk fremstilling: Den 26. november 2014 blev første delevaluering af Ny styring i et pientperspektiv fremlagt politisk. I denne delevaluering var der fokus på give en stus for de valgte mål - samt fortælle den gode historie fra afdelingens arbejde med målene. I forlængelse af første delevaluering blev det tydeligt, opfølgningen ikke skulle være på afdelingsniveau. De mål, det giver mening styre efter på dette niveau, giver ikke mening på det politiske niveau. Der vil derfor blive gjort op med dette i den politiske fremstilling af anden delevaluering. Der arbejdes i stedet med give politikerne et indtryk af, hvordan det er anderledes styre efter de valgte mål. Dette vil komme til udtryk via eksempler fra afdelingerne ift. deres oplevelse med styre på denne måde. Formålet med dette er give politikerne et indtryk af, hvad de foreløbige resulter af projektet er ift. indføre en ny styringsmodel. Dertil vil der i den politiske fremstilling være en præsention af andelen af opfyldte mål inden for de kegorier, målene kan opdeles i. Eksempelvis proceskvalitet, resultmål, aktivitetsmål, servicemål osv. Slutteligt vil der være en præsention af antallet af unikke CPR-numre på afdelingerne samt udvikling i DRG-værdien. Møder med afdelingerne:

16 14 Der vil igen blive afholdt møder med de afdelinger, der indgår i projektet. Formålet er få en stus på de enkelte mål afdelingerne har valgt styre efter og en generel dialog om arbejdet med projektet. Møderne vil finde sted, så det er muligt have udarbejdet en tilbagemelding fra hver afdeling den 10. april Med den politiske fremstilling, der arbejdes frem imod, vil der på møderne blive foretaget en form for "serviceeftersyn", hvor målene gennemgås med henblik på om: Målene er operionaliserede og målbare Om der er s et måltal op for det enkelte mål. Begge disse elementer skal være opfyldt for kunne give regionsrådet et overblik over andelen af mål, der er opfyldt. Dermed vil der i 2. delevaluering blive behov for, der i samarbejde mellem hospitalerne og administrionen sorteres i visse af målene, såfremt de ikke opfylder ovenstående kriterier. Et andet og vigtigt spørgsmål er, hvorvidt der kan styres efter de valgte mål. Og hvis ja, hvordan det så opleves styre efter disse mål ift. den tidligere styring efter DRG-værdi. Der vil igen arbejdes ud fra udfylde et skema med de enkelte mål. Dette skema vil dog kun blive benyttet administrivt - bl.a. til præsention for Lederforum for Kvaltiet som stus på Ny styring i et pientperspepktiv. Skemaet vil dermed til forskel fra tidligere ikke blive præsenteret for politikerne. Stus: Den 21. januar 2015 blev der afholdt møde for en bred kreds af personer involveret i Ny styring i et pientperspektiv. Der var generelt god repræsention fra de afdelinger, der indgår i projektet. Formålet med mødet var dele viden på tværs af afdelingerne - og kunne hjælpes ad med løse de udfordringer de enkelte afdelinger står med. Derudover præsenterede CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling deres arbejde med følgeforskningen frem til nu. Der blev generelt udtryk tilfredshed med mødet og udbyttet heraf. Der er planer om holde et møde i denne kreds igen i efteråret Den 25. marts 2015 bliver regionsrådet bedt om forlænge projektet med et år. Argumenterne er, der er brug for 1 år mere til kvalificere en konklusion på baggrund af projektets formål; om der er fundet pientnære mål, der kan styres efter, og hvad konsekvenserne er for den aktivitetsafhængige finansiering. Dertil er der stor motivion hos afdelingerne, der gerne vil have et år mere til arbejde med de mål, de først nu er begyndt have målinger på. Ole Thomsen orienterede om, Regionsrådet vil blive bedt om forlænge projekt Ny Styring i et pientperspektiv med et år. Regionsrådet har tidligere givet udtryk for, målene var fragmenterede. Der er behov for operionalisere målene. LfK tog orienteringen til efterretning.

17 Orientering om Rigsrevisionens forestående undersøgelse af utilsigtede hændelser (kl min.) orienteringen tages til efterretning. Rigsrevisionen vil gennemføre en undersøgelsen af opfølgning på utilsigtede hændelser på hospitalerne. Undersøgelsen forventes afrapporteret i en beretning til Stsrevisorerne i 4. kvartal Formålet med rapportering af utilsigtede hændelser er som bekendt forbedre pientsikkerheden og understøtte en sikkerhedskultur i sundhedsvæsenet, hvor man lærer af de fejl, der begås. Der har været kritik af, indrapporteringen af utilsigtede hændelser ikke omsættes til læring og forbedringstiltag. Rigsrevisionen vil på den baggrund undersøge, hvordan informionerne fra Pientombuddet, som indsamler oplysningerne, bliver anvendt, så den forventede læring sker ude på hospitalerne. Det forventes, undersøgelsen vil have fokus på læring af informionerne fra Pientombuddet såvel som læring af lokale sager. Da der endnu er lidt tid, til undersøgelsen går i gang, vil Kvalitet og Da i den næste måneds tid sætte fokus på de rapporter, der er publiceret fra Pientombuddet, så der kan dannes et overblik over hvilke indsser der er iværks og gennemført og hvilken effekt, der er opånået på baggrund af rapporterne. Hans Peder Graversen orienterede om, regionerne har indsendt kommentarer til Danske Regioner, og oplyste, regionerne regner med få mulighed for deltage i møderne med Rigsrevisionen Refleksioner over dagens møde (kl min.)

18 16 Lederforum for Kvalitet reflekterer over mødets forløb (hvad var godt, skidt og hvad kan gøres bedre). Til mødet, der blev afholdt den 21. august 2014 blev det aftalt, der ved slutningen af møderne i Lederforum for Kvalitet afsættes tid til reflektere sammen over mødets forløb (hvad der var godt, skidt og hvad kan gøres bedre) mhp., vi sammen kan finde den rette balance for mødernes form. Punktet blev ikke nået Eventuelt (kl min.) Hans Peder Graversen oplyste, Jens Jørgen Madsen er under det faste punkt pientcase inviteret til holde oplæg på det kommende møde i LfK, om sine erfaringer som nær pårørende gennem 12 år.