Når ENDEN er god. Lærervejledning. Foreløbig udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når ENDEN er god. Lærervejledning. Foreløbig udgave"

Transkript

1 Når ENDEN er god Lærervejledning Foreløbig udgave 1. Indledning 2. Samarbejdende organisationer 2.1. FDB Skolekontakt 2.2. Grønt Flag Grøn Skole 2.3. Økologisk Landsforening 3. Formålet med Når enden er god 4. Økologi en kort introduktion 4.1. Økologi og naturvidenskab 4.2. Landbrugsproduktion i udvikling 4.3. Problemer i vandmiljøet 4.4. Biodiversitet og naturkvalitet 4.5. Argumenter for økologisk produktion 4.6. Bedre miljø 4.7. Øget dyrevelfærd 4.8. Sundere produkter 5. Fælles mål som styringsredskab 5.1. Natur/teknik 5.2. Hjemkundskab 5.3. Biologi 5.4. Geografi 6. Ideer til undervisningsforløb 6.1. Elevernes for-forståelse 6.2. Naturfaglige undersøgelser 6.3. Undersøgelser af produktionsformer 6.4. Samfundsfaglige undersøgelser, herunder undersøgelser af holdninger 6.5. Ud af skolen 6.6. Gør en indsats 6.7. Fortæl det til andre påvirk andre 6.8. The økoman, videoen 7. Miljømærker 8. Links Side 1

2 1. Indledning Elevhæftet Når enden er god er et undervisningsmateriale om økologisk produktion hovedsagelig til klassetrin. Men hæftet kan også bruges som et spændende oplæg til undervisningen i klassetrin. Formålet med denne lærervejledning er, at give dig baggrund for og inspiration til at undervise om økologisk produktion. I lærervejledningen finder du en kort faglig introduktion til økologi, ideer til undervisningsforløb, undersøgelser og praktisk arbejde, pædagogisk baggrund, samt ideer til besøg på landbrug m.m. Elevhæftet og lærervejledningen er blevet til i et samarbejde mellem FDB Skolekontakt, Grønt Flag Grøn Skole samt Økologisk Landsforening. 2. De samarbejdende organisationer 2.1 FDB FDB Skolekontakten laver undervisningsmaterialer om emnerne forbrug, sundhed og miljø til brug i grundskolen. Materialerne er præget af FDB s holdninger til miljø, etik, forbrugeroplysning og forbrugertryghed. Skolekontakten udspringer af FDB s forpligtelse til at oplyse børn og unge om forbrug med udgangspunkt i foreningens nøgleværdier om indflydelse, omtanke, ærlighed og nytænkning. Skolekontakten har mere end 25 års erfaring med produktion af skolematerialer og har i dag et landsdækkende netværk af kontaktlærere der formidler om og benytter skolekontaktens materialer. 2.2 Grønt Flag - Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for danske grundskoler. I starten af 2005 deltager 210 danske skoler i netværket, og de sidste år er 60 skoler årligt blevet belønnet med det grønne flag for deres miljøundervisningsarbejde. Grønt Flag Grøn Skole er den danske udgave af det internationale miljøundervisningsprogram Eco-Schools. I alt deltager ca skoler i 31 lande. Eleverne arbejder aktivt med lokale og virkelige miljøspørgsmål, og de lærer, hvordan de enkeltvis eller sammen med andre kan bidrage til løsning af miljøspørgsmål. Grønt Flag Grøn Skole tilbyder en spændende ramme for miljøundervisningen, der gør det lettere at leve op til kravene om en god miljøundervisning. Skolen nedsætter et miljøråd med deltagelse af elever. Miljørådet udarbejder en handleplan for det kommende skoleår. Skolerne kan vælge mellem 4 grundlæggende temaer - Vand, Energi, Natur, Affald. De mere erfarne grønne skoler arbejder med temaet Miljømærkning. I dette tema har skolen mulighed for selv at sammensætte sit miljøundervisningsprogram. Bl.a. kan skolen inddrage temaet Økologisk produktion. Når undervisningsforløbet er afsluttet, indsender skolen en rapport, som skal dokumenterer, at skolen har levet op til kravene. Skolen arrangerer herefter en flag- Side 2

3 hejsningsceremoni med deltagelse af borgmesteren. Det næste år vajer det grønne flag over skolen som et synligt symbol for, at skolen har opprioriteret miljøspørgsmål i skolens hverdag. Alle skoler kan deltage. Se hvordan på eller kontakt sekretariatet på eller 2.3 Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening er et fællesskab for landmænd, virksomheder og forbrugere, der arbejder for udbredelse og udvikling af økologisk produktion. Målsætningen for Økologisk Landsforening er bl.a., at Bevare og øge dyrkningsjordens frugtbarhed Arbejde for at alle levende organismer som landmanden arbejder med bliver forbundsfæller At give alle husdyr forhold der tilgodeser deres naturlige adfærd og behov At udvikle en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til natur og miljø at fremme en mangfoldig produktion, forarbejdning og distribution som er både socialt retfærdig og økologisk ansvarlig at producere og bruge biologisk nedbrydelige og komposterbare produkter og emballager at undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra dyrkningsmæssig praksis Økologisk Landsforening udgiver bl.a. en magasinerne SPIR og Økologisk Jordbrug. Desuden har Økologisk landsforening udarbejdet websiden Side 3

4 3. Formålet med Når enden er god Der er mange dilemmaer at tage stilling til, når man som ung eller voksen skal træffe hverdagens valg ved køledisken. Og der er mange dilemmaer, når vi som samfund skal tage stilling til, hvordan produktionen af fødevarer skal foregå, når vi både vil tage hensyn til miljø, dyrevelfærd, ønsket om sunde og billige produkter samt en god økonomi for producenten. Med dette materiale vil vi gerne være med til at give børn og unge en mulighed for i en tidlig alder at forholde sig til, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi enkeltvis og sammen vælger. Når enden er god giver eleverne mulighed for på en sjov og spændende måde at undersøge og forholde sig til nogle af de mange centrale spørgsmål i forhold til fødevareproduktion. For at forstå de mange problemstillinger skal eleverne bruge naturfaglig viden, viden om samfundet og inddrage værdier om fx dyrevelfærd. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde undersøgende og udforskende. Det er også vigtigt, at eleverne oplever, de arbejder med virkelige problemstillinger. Eleverne skal besøge landbrug og supermarkeder, interviewe landmænd og forbrugere osv. Elevernes engagement stiger, når de oplever, at de arbejder med virkelige problemstillinger og får mulighed for at møde andre mennesker, der har deres egen mening om spørgsmål om natur og miljø. På denne måde opstår der en naturlig sammenhæng mellem skolens undervisning, elevernes hverdag og det omgivende samfund. Side 4

5 4. Økologi en kort introduktion 4.1 Økologi og naturvidenskab Begrebet økologi kan både være en naturvidenskabelig disciplin og en dyrkningsog produktionsform i landbrug og skovbrug. I naturvidenskaben er økologi en videnskab, der frit oversat beskæftiger sig med naturens husholdning eller mere korrekt undersøger og beskriver samspillet mellem de levende organismer og deres ikke-levende omgivelser. Økologi er som naturvidenskabeligt begreb en objektiv beskrivelse, der ikke kan tillægges forskellige værdier. Man kan således ikke i naturvidenskabelig forstand tale om at noget er mere økologisk end andet. En ren klarvandet sø er lige så økologisk som en sø, der er stærkt belastet af næringsstoffer. Økologi er også en produktionsform inden for landbrug og skovbrug, hvor produktionen foregår efter nogle bestemte retningslinier defineret af mennesker. Retningslinierne er defineret på baggrund af nogle værdier og holdninger om forholdet mellem produktion, natur, miljø og mennesker. Man kan tale om, at en produktionsform er økologisk og anden ikke. Fx taler man om økologisk og konventionelt landbrug. Det vi i dag ved om økologisk produktion, og den måde man driver produktionen på, er bestemt ikke den endegyldige sandhed om den rigtige produktionsform. Hele tiden bliver der tilføjet ny viden omkring afgrøder, sædskifte, hønsehold osv. Disse erfaringer bliver så implementeret i den økologiske produktion, hvor nye erfaringer så igen ændrer arbejdsgangene. Økologisk produktion er i fortsat udvikling mod produktionsformer, der er endnu bedre for natur og miljø, endnu bedre for dyrene i produktionen samt giver endnu sundere produkter af højere kvalitet. 4.2 Landbrugsproduktion i udvikling Generelt kan man udtrykke det på den måde, at frem til årene lige efter 2. verdenskrig var landbruget økologisk. Der blev i landbruget anvendt en stor arbejdsstyrke, der lavede al arbejdet med at så, holde ukrudt væk, høste og bearbejde landbrugsafgrøderne og der blev ikke anvendt kunstgødning og sprøjtegifte. Den teknologiske udvikling i løbet af det 20. århundrede lagde grunden til, at samfundets krav om en stabil fødevareforsyning, billige produkter i tilstrækkelige mængder kunne opfyldes. Øget mekanisering større og mere effektive maskiner, brugen af sprøjtemidler og handelsgødning, udvikling af ensartede og højtydende husdyrracer, forædling af kulturplanter samt øget specialisering er grundlaget for fremgangen i landbrugsproduktionen. Fx er antallet af køer gennem de seneste mange årtier mindsket uden, at produktionen af kød og mælk er faldet. Den øgede specialisering har også koncentreret dyreproduktionen til meget færre gårde. Forædlingen af korn har givet os planter, som under gunstige vilkår kan give et stort udbytte. De gunstige vilkår opretholdes bl.a. gennem at tilføre planterne mere kvælstof og andre næringsstoffer end tidligere, samt sprøjte markerne mod insekter og sygdomme. Side 5

6 Den teknologiske udvikling i landbruget specielt efter 2. verdenskrig har samtidig medført en lang række uheldige sideeffekter for miljøet. Fx udvaskning af næringsstoffer fra markerne, sprøjtemidler i grundvand, vandløb og afgrøder, færre vilde planter og dyr i landbrugsområderne, samt produktionsformer, hvor der er sat store spørgsmålstegn ved dyrevelfærden. 4.3 Problemer i vandmiljøet Udvaskning af næringsstoffer frem for alt kvælstof fra de dyrkede områder er den væsentligste årsag til kvælstofforurening i vores grundvand, søer og fjorde, hvor det medfører dårlige iltforhold. Høje koncentrationer af nitrat gør grundvandet uanvendeligt som drikkevand. 500 mindre vandværksboringer er af den grund lukket inden for de seneste 10 år. Pesticiderne kan blive tilført vores vandmiljø gennem vind, eller transporteres med strømmende vand ud i vandløb, eller vasket ned i grundvandet gennem revner og sprækker i jorden. Pestcider er fundet i alle dele af vandkredsløbet, hvor der er lavet undersøgelser: regnvand, jordvand, drænvand, vandløb, vandhuller, søer og grundvand. Der er fundet pesticider i 23 % af undersøgte vandværksboringer, og i 9 % var grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter overskredet. Af sikkerhedsmæssige grunde er grænseværdierne sat, så pesticider i disse koncentrationer er formentlig ikke giftige over for mennesker. Pesticidernes virkning overfor dyr og planter i vandmiljøet er meget lidt undersøgt i Danmark. 4.4 Biodiversitet og naturkvalitet I de sidste 30 år er antallet af ukrudtsfrø i landbrugsjorden reduceret fra til m2 på grund af bekæmpelse med sprøjtemidler. Harer og flere fuglearter som viber, agerhøns, sanglærke og kornværlingen er i de sidste årtier gået tilbage. Anvendelsen af kunstgødning og forskellige bekæmpelsesmidler er blandt årsagerne. 4.5 Argumenter for økologisk produktion. Problemerne i forbindelse med landbrugets produktion skaber et stigende ønske om andre produktionsformer. Økologiske produktionsformer er et af svarene. Samlet set er økologisk landbrug mere skånsomt mod miljøet end konventionelt landbrug. Man skal dog være opmærksom på, at konventionelt landbrug ikke er nogen entydig størrelse. Der findes i det konventionelle landbrug dyrkningsformer, der ligner de økologiske bortset fra anvendelsen af pesticider. Det drejer sig om kvægbedrifter med varieret sædskifte og tilførsel af store mængder husdyrgødning. Længst fra de økologiske landbrug er konventionelt landbrug med ensidig korndyrkning og med lav tilførsel af organisk stof og stort forbrug af kunstgødning. Der er tre hovedargumenter for økologisk produktion: Bedre natur og miljø. Bedre miljø betyder, at økologisk produktion mindsker belastningen af næringsstoffer som fx nitrat og fosfat i miljøet grundvand, åer og havet, samt at miljøet ikke bliver belastet af sprøjtegifte. Anvendelsen af husdyrgødning sammen med fraværet af sprøjtegifte øger antallet af dyr og planter i produk- Side 6

7 Side 7 tionsjorden og i hegnene langs markerne. Alt i alt giver den økologiske produktionsform en større biodiversitet. Øget dyrevelfærd. Økologisk produktion giver dyrene større mulighed for at tilgodese deres naturlige adfærd og behov. Sundere produkter. Produktionen giver mindre risiko for medicinrester og sprøjtegifte i produkterne. Undersøgelser peger endvidere på, at der er flere vitaminer og andre sekundærstoffer i fødevarerne og i fx økologisk mælk sundere fedtsyrer. Som et fjerde argument nævnes ofte også, at der i økologisk produktion ikke må anvendes gensplejsede organismer. Dette spørgsmål er ikke behandlet i dette hæfte. 4.6 Bedre Miljø Økologisk Landsforening har udarbejdet nogle principper for økologisk landbrug. Disse kan opsummeres i 5 hovedpunkter: 1) Arbejde så meget som muligt med lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer. 2) Bevare jordens naturlige frugtbarhed, ved ikke at udpine jorden, men at føre de næringsstoffer tilbage, som man fjerner med afgrøden. Ved at bevare en god og funktionsdygtig landbrugsjord forhindrer man også jorderosion, og sørger for en naturlig frigivelse af plantenæringsstoffer kan ske ved forvitring. 3) Undgå alle former for forurening, som kommer fra landbrugsmæssig praksis, det vil sige ikke at bruge pesticider til ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse. Herunder hører også, at der ikke tillades brug af genmodificerede afgrøder. 4) Arbejde hen i mod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i landbruget. 5) Gøre alt hvad der er muligt for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som landbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller. Det betyder bl.a. at landmanden ikke må anvende sprøjtemidler og kunstgødning, men landmanden derimod skal fremme frugtbarheden gennem sædskifte organiske gødninger og jordbearbejdning. Der findes kun få regler for hvilke maskiner, der må anvendes i økologisk produktion. Det betyder, at de økologiske landmænd anvender stort set de samme redskaber og jordbearbejdningsmetoder som deres konventionelle kolleger. Anvendelsen af husdyrgødning forbedrer jordkvaliteten og en følge heraf er en mindre udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og flere jordbundsdyr. Jordbundens levende organismer trives, hvis de får mulighed for rigelig med næring og fred og ro. Det første kan økologisk landbrug levere. Husdyrgødningen giver populært sagt jordbundsdyrene mere mad. Det sidste er sværere i økologisk landbrug pga. hyppig anvendelse af mekanisk jordbearbejdning. Sædskifte med flerårige kløvergræsmarker bidrager til gode forhold for jordbundsdyrene og de dyr, der lever på markerne: hare, vibe, sanglærke og korn-

8 værling( Bomlærke). På flerårige græsmarker indvandrer ofte mus, der kan danne grundlag for rovfugle som tårnfalk, musvåge og ugler samt rovdyr som ræv og lækat. Græsmarker er også glimrende for harer og hjortevildt. At en lang række af agerlandets fugle klarer sig bedre på økologiske bedrifter kan skyldes et bedre fødeudbud på marker, men også at der i mark- og læhegn er mulighed for en større mangfoldighed af dyr og planter. En undersøgelse har fx vist, at der i hegn langs økologiske marker kan findes 38 arter planter pr. 100 meter mod 29 i hegn langs konventionelle landbrug. Fraværet af pesticider giver udover et bedre vandmiljø umiddelbart bedre levevilkår for de organismer, der ellers sprøjtes imod. Det betyder, at man fx på økologiske kornmarker kan se valmuer, kornblomster og kamille. 4.7 Øget dyrevelfærd Konventionelt husdyrhold har vist flere uheldige sider, fx stressede dyr, mange sygdomme samt stort forbrug af medicin. I økologisk husdyrhold skal dyrene produceres, således at der bliver taget hensyn til dyrenes naturlige adfærd og behov. Dyrene skal også have adgang til frisk luft og der er krav om, at dyrene får et fiberholdigt grovfoder. For grisene betyder det fiberholdige grovfoder, at de bruger meget længere tid på at spise. Der er flere måder at producere høns på i konventionelt hønsebrug burhøns, skrabehøns, fritgående høns. I økologisk hønseproduktion er der ensartede og stramme krav, der skal sikre hønsenes velfærd, fx krav om at komme ud, mere plads til hønsene, ingen næbtrimning og krav til dagslys i hønsehuset. Næbtrimningen har til formål at forhindre hønsene i at hakke og pille hinandens fjer. Næbtrimningen er et smertefuldt indgreb for kyllingerne. Økologerne forsøger at imødegå problemerne ved nye hønseracer med roligt temperament, aktivere hønsene med grovfoder og bedre indretning af hønsehusene. For køer og svin gælder en lang række krav om bl.a. adgang til det fri, plads til svin, forbud mod fiksering af søer, krav om rodemateriale og strøelse samt maksimalt 8 timers transport til slagteri. Der kan læses meget mere om kravene til husdyrhold på 4.8 Sundhed I økologisk produktion er forsigtighedsprincippet af stor betydning. Princippet er, at når et stof er skadeligt i større mængder, så er det heller ikke sikkert at tilsætte det i små mængder. I en rapport fra Forskningscenter for ernæring, Landbohøjskolen fortælles det, i omkring 1/3 af alle konventionelle planteprodukter kan der spores rester af et eller flere pesticider i koncentrationer under de fastlagte grænseværdier, og i 1-2 % af de konventionelle vegetabilske fødevarer overskrides fastlagte grænseværdier. I økologisk produktion af fødevarer må der ikke bruges sprøjtemidler. I forarbejdninger er det kun lovligt at bruge 38 ud af 350 tilsætningsstoffer, der er tilladt i andre fødevarer. Der må ikke bruges hverken kunstige eller naturlige stoffer med henblik på at farve fødevarer. Der er kun ganske få E-numre i økologiske fødeva- Side 8

9 rer. Fx må der tilsættes pektin til økologisk jordbærmarmelade og ascorbinsyre til mel. En række forskningsresultater peger på, at der er endnu flere sundhedsmæssige fordele ved økologisk produktion. Men forskningen på området er endnu begrænset og mangelfuld, således kan der ikke konkluderes noget med sikkerhed. Af mulige fordele kan nævnes sundere fedtsyrer i økologisk mælk flere vitaminer, mineraler og kostfibre i økologisk frugt og grønt samt flere sekundærstoffer i økologisk frugt og grønt Sekundære stoffer er stoffer, der findes i små mængder i planter og dyr. I planterne er det fx vitaminer, fare-, smags- og duftstoffer og antioxidanter. Disse stoffer udvikles i økologisk frugt og grønt formentlig som en del af planternes immunforsvar. Indholdet af de enkelte stoffer er også forholdsvis højere i økologisk frugt og grønt, da planterne ofte vokser langsommere. Desuden indeholder konventionelt dyrket frugt og grønt større mængder vand end økologisk frugt og grønt. Et stof er dog problematisk i forhold til økologisk produktion. Det er dioxin. Der er fundet højere koncentrationer af dioxin i økologiske æg end i konventionelle. Det skyldes baggrundsforureningen fra industrien. Dioxinen optages af hønsene, når de går ude. Her er altså et klart dilemma mellem ønsket om at tilgodese dyrenes naturlige behov ved at gå ude, og belastningen af samfundets forurening af dioxin. Side 9

10 5. Fælles mål som styringsredskab Når enden er god er først og fremmest beregnet på undervisningen i klassetrin. Men hæftet kan også bruges som en igangsættende tekst om økologisk produktion i skolens ældste klasser. Emnet et tværfagligt, men tager sit udgangspunkt i naturfagene: natur/teknik, biologi og geografi, men også i faget hjemkundskab. Mange andre fag kan helt naturligt inddrages, fx dansk, matematik og kristendomskundskab, og i folkeskolens ældste klasser samfundsfag. Med de seneste revisioner af folkeskoleloven har et bredt politisk flertal ønsket at styrke fagligheden i undervisningen. Når enden er god er et godt eksempel på, at også tværfaglige undervisningsforløb naturligvis kan være på et højt fagligt niveau. Når enden er god lever op til en lang række af fagenes slutmål og trinmål. Her er nogle eksempler på centrale mål i forhold til temaet. Læs mere i faghæfterne eller på Der kan naturligvis hentes meget mere inspiration i faghæfternes læseplaner og undervisningsvejledninger. 5.1 Natur/teknik I natur/teknik står elevernes egne iagttagelser og undersøgelser centralt. Eleverne skal udvikle forståelse af forholdet menneske/natur samt ansvarlighed over for miljøet. Fra slutmålene kan især fremhæves, at eleverne skal kunne beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt. Slutmålene er hovedsagelig hentet fra afsnittet Menneskets samspil med naturen. Men det er også værd at fremhæve, at målene fra afsnittet Arbejdsmåder og tankegange er helt centrale. Se også de tilhørende trinmål efter 6. klasse. 5.2 Hjemkundskab Faget hjemkundskab er helt centralt i forhold til temaet økologisk produktion. Eleverne skal i faget bl.a. have mulighed for at forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer for miljø, sundhed og livskvalitet, samt have mulighed for at forholde sig kritisk og udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge og problemstillinger i hverdagslivet. Side 10

11 Blandt de centrale slutmål kan nævnes undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord vurdere en vare ud fra en varedeklaration finde frem til relevante forbrugerinformationer forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser tage kritisk stilling som forbruger 5.3 Biologi I biologi står det helt central, at elevernes ansvar for natur og miljø skal videreudvikles og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Fra fagets slutmål kan nævnes kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen Ligesom i natur/teknik er målene i afsnittet Arbejdsmåder og tankegange helt centralt. 5.4 Geografi Undervisningen i geografi skal bl.a. give eleverne mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Flere mål fra geografi kan inddrages, men et slutmål er helt centralt 1. vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundets udnyttelse af naturgrundlaget De tilhørende trinmål uddyber dette. Fx efter 9. klassetrin: 2. forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundets forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget Side 11

12 6. Ideer til undersøgelser 6.1 Elevernes for-forståelse Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem elevernes for-forståelse og den undervisning man sætter i gang. Indsigt i for-forståelsen sikrer for det første en progression i elevernes læring, og giver læreren et godt billede af, hvor undervisningsforløbet skal starte, hvilke elementer skal der særligt lægges vægt på, hvilke begreber kender eleverne osv. Der er naturligvis mange måder at gøre det på. Her er nogle eksempler: lad eleverne beskrive kyllingens vej fra producent til forbruger lad eleverne tegne en kyllingefarm eller en svineproduktion fortæl om, hvordan en gulerod produceres. lad eleverne beskrive, hvordan en spegepølse bliver til og hvad indholdet er i spegepølsen Undersøg, hvor mange elever, der ved, hvad ø-mærket står for En anden metode er at lade eleverne arbejde med begrebskort. Eleverne introduceres først til begrebskortet. Derefter uddeles en række kort med begreber på, der skal kædes sammen. Begreberne kan være: jord, næringsstoffer, sol, gulerod, blade, sprøjtemiddel, gødning, vand, regnorm, økologisk, landmand Når undervisningsforløbet er slut stilles den samme opgave. Begrebskortet kan på denne måde også bruges til at evaluere undervisningsforløbet. 6.2 Naturfaglige undersøgelser Eksempler på naturfaglige undersøgelser kan være Undersøgelser af næringsstoffer og deres betydning for planter, dyr og miljø herunder grundvandet Undersøgelse af flora og fauna o i levende hegn, der støder op til dyrkede områder o på dyrkede og udyrkede arealer Hvor er der næringsstoffer? Mål næringsstoffer med sticks i postevand, regnvand, søvand og åvand. Prøv at lave forskellige opløsninger af en flydende plantegødning i vand. Eleverne bliver fortrolige med at måle med nitrat- og fosfatsticks. Hvad gør næringsstoffer? (1) Lav tre opstillinger med spirende planter. Når planterne er kommet over kimplantestadiet vandes planterne med henholdsvis rent vand, en svag opløsning af næringsstoffer og en stærkere opløsning af næringsstoffer. Undersøg evt. med forskellige typer gødning. Lad eleverne selv designe forsøget. Følg planterne over et stykke tid. Mål planternes størrelse. Hvad gør næringsstoffer? (2) Udvælg to ens stykker græs (fx 1 m 2 ) i nærheden af hinanden. Det ene græs vandes med vand. Det andet stykke græs med en opløsning af flydende plantenæringsstoffer. Følg væksten over et stykke tid. Opgør resultatet enten som Side 12

13 vækst i cm eller antal gram høstet på området. Lav evt. det samme forsøg med plænegødning. Overgødskning En urtepotte med cm høje planter af byg eller hvede vandes godt og overhældes med Substral eller Lotus plantegødning. I løbet af nogle dage visner planterne fordi saltkoncentartionen i jorden er blevet for stort. Kan næringsstofferne udvaskes til grundvandet? Lav et landskab i et terrarium med sand. Vand landskabet igennem, således, at der er dannet lidt grundvand i sandet i bunden af terrariet. Vand landskabet godt igennem med en stærk opløsning af flydende plantegødning. Gør det gentagende gange med rigeligt med plantegødningsopløsning. Lav en brønd af et lille plastikrør og lad grundvandet løbe til bunden. Mål med en nitratstick og en fosfatstick om der er kommet næringsstoffer i grundvandet. Er der forskel på næringsstoffernes vej gennem muldjord og sandjord? Kan overskydende næringsstoffer sive igennem jorden? Og er der forskel på muldjord og sandjord? 4 pvc-rør fyldes med hhv. muldjord og sand/sandholdig jord. Den ene ende lukkes med gazebind, så vand men ikke jord kan trænge igennem. To af rørene vandes godt igennem med rent vand indtil vandet løber ud forneden. Vandet samles op og nitrat og fosfat måles. Gennemfør den samme procedure med de to sidste rør med en gødningsopløsning. Hvad betyder en øget mængde næringsstoffer for vandmiljøet? Lav to ens akvarier med samme mængde søvand. I det ene akvarium hældes med jævne mellemrum et glas rent vand i. I det andet hældes med jævne mellemrum en opløsning med flydende plantenæringsstoffer. Iagttag udviklingen. Undersøgelse af dyrelivet i jorden. Hvilke dyr findes der i jorden? Hvis det er muligt så lav sammenligninger mellem økologisk og konventionelt dyrkede marker, men ellers mellem marker med forskellig dyrkningsintensitet fx kornmark og udyrket græsareal. Undersøg, hvordan markerne har været behandlet. Eksempler på undersøgelsesmetoder: Uddrivning af jordbundsorganismer, regnorme m.m. Undersøgelser af markernes flora og fauna Som ovenfor, men her undersøges planter og dyr, herunder fugle og pattedyr på og over jorden. Lav sammenligner se ovenfor. Eksempler på undersøgelsesmetoder: Faldfæller, netfangst, iagttagelser med kikkerter. Skadedyr Lav en oversigt over nogle forskellige skadedyr. Undersøg deres livscyclus, fjender, hvordan de bekæmpes m.m. Side 13

14 6.3 Undersøgelser af produktionsformer Lav sammenligninger Lav sammenligninger på, hvordan der produceres fx korn, gulerødder, brød og mel, mælk, kvæg, æg, kyllinger og svin samt produkter heraf med henblik på miljø, dyrevelfærd og sundhed. I de sammenlignende undersøgelser vil det være en stor fordel at bruge internettet, fx Herfra kan downloades en række faktaark, der på en let måde giver et overblik over forskellene mellem økologisk og konventionel produktion. Visualiseringer Visualiser hvor meget plads en burhøne, skrabehøne, en fritgående høne og en økologisk høne har. Lav en figur af en høne/udstoppet høne/levende høne og lav et bur på 0,65 m 2. Visualiser produktionsbetingelserne for forskellige former for hønseproduktion. Lån evt. nogle levende høns. Hos æglæggende burhøns må der være 16 høns pr. m 2, fritgående høns og skrabehøns må være 9 pr. m2 til økologiske høns 6 m2, men de har også adgang til udeareal. I klassen danner nogle borde i et hjørne klasselokalet et bur. Lad eleverne udregne et forholdstal mellem størrelsen på en høne og et menneske. Lad os fx sige at et barn på hug fylder 5 gange så meget som en høne. Så skal buret være 5 m 2. I buret sættes først 6 økologiske høns. Derefter 9 skrabehøns/fritgående høns. Til sidst 16 konventionelle høns på de 5 m 2. Det bliver let en klaustrofobisk oplevelse! Lav en model af en moderne og en økologisk svineproduktion. Du har en lade på 2000 m 2. Indret den til konventionel produktion og økologisk produktion. Hvordan skal den se ud? Hvor mange dyr kan du have? Andre forslag til undersøgelser Fx Undersøg hvordan sprøjtegifte kommer fra mad og medicin ind i grisen og videre til mennesker? Undersøg udviklingen af den samlede mælkeproduktion i Danmark og produktion pr. ko. Hvordan ser der ud i en stald, når hønsene er 3 dage gamle og når de er 40 dage gamle? Hvad er reglerne for produkter produceret i udlandet? Hvordan er kontrollen? Side 14

15 Lav en smagstest hvilken gulerod smager bedst? Er der andre forskelle udseende, vægt, pris, lugt 6.4 Samfundsfaglige undersøgelser Undersøgelse hjemme 1. Køber I økologiske varer hjemme? 2. Hvilke økologiske varer har I stående derhjemme? 3. Lav en undersøgelse af to måltiders pris? 4. Hvis forældrene har have, hvordan dyrkes haven? Bruges der fx giftstoffer og kunstgødning? Undersøgelse på skolen 1. Hvilke økologiske varer findes på skolen? I hjemkundskab? 2. Har skolen en indkøbspolitik? 3. Hvordan bekæmpes ukrudt på skolens udeområder? Undersøgelse i kommunen 1. Hvad er kommunens indkøbspolitik? Undersøgelser i supermarkeder 1. Undersøg hvilke produkter supermarkederne har på hylderne, og hvordan reklamerer de for økologiske varer? 2. Find ud af hvorfor de har hvilke typer af varer og hvorfor ikke andre? 3. Hvilke varer kan sælges og hvilke ikke? Undersøgelser hos producenter 1. Du har en lade på 2000 m2. Hvor mange høns kan du have ved forskellige produktionsformer og hvor meget kan du tjene? Variable er bl.a. antal dyr pr. m 2, hvor lang tid de vokser, prisen på foder samt afsætningsprisen. 2. Diskuter økonomien for producenten. Inddrag interessemodsætninger 1. Hvem har interesse i en konventionel produktion, hvor der bruges sprøjte midler, kunstgødning osv. 2. Hvilke modstridende interesser findes der hos os selv (fx vi bør købe, men det er for dyrt) Undersøgelse af holdninger Nedenstående er der 2 undersøgelser om økologi. Den første tager udgangspunkt i 9. klasser og deres syn, kendskab og forbrug. Her er der god mulighed for at diskutere tallene, at lade eleverne lave spørgeskema til andre klasser, eller folk på gaden. Det samme resultat gør sig gældende med den anden undersøgelse fra Økologisk Landsforening. I foråret 2002 gennemførte Danmarks Aktive Forbrugere en undersøgelse af unges kendskab og holdninger til økologi. I undersøgelsen deltog knap 400 elever i 9. klasser spredt ud over Danmark Undersøgelsen viser, de unge generelt har et godt kendskab til økologi: Hele 95% vidste, hvad Ø-mærket står for. Side 15

16 80% angiver, at der i økologisk landbrug bruges færre sprøjtemidler end i det almindelige landbrug. 75% mener, at økologisk landbrug fører til mindre forurening af grundvand, søer og vandløb. Knap 66% svarer, at der anvendes mindre kunstgødning i økologisk landbrug i forhold til almindeligt landbrug, og at økologisk produktion giver bedre dyrevelfærd. 70% mener, at økologiske varer er sundere end almindelige varer. Det er lidt interessant, idet det aldrig er blevet videnskabeligt bevist, at økologiske produkter er sundere. Størstedelen af eleverne angiver, at de får deres viden og information om miljø og økologi fra fjernsyn og radio. Dernæst kommer informationen hovedsageligt fra skolen og elevernes forældre. Mange af eleverne svarer, at de som regel eller nogle gange køber bestemte varer økologisk. Det drejer sig især om mælk, frugt og grønt. Derimod er der næsten ingen, der køber økologisk slik, chips, sodavand, tøj, shampoo o.l. De elever, der slet ikke eller sjældent køber økologiske varer er blevet spurgt om hvorfor. I tabellen her under kan du læse, hvilke årsager, eleverne har angivet: Årsagerne til, at eleverne ikke køber økologisk Procent jasvar Har ikke sat mig ind i, hvilke varer der er økologiske eller miljømærkede 46% Økologiske/miljømærkede varer er for dyre 45% Det interesserer mig ikke 37% De varer, jeg normalt køber, findes sjældent økologiske eller miljømærkede 30% Der er ikke information nok om økologiske eller miljømærkede varer 25% Økologiske varer smager ikke så godt 14% Økologiske/miljømærkede varer er ikke smarte og moderne 6% Jeg køber det samme som mine kammerater 4% Andet 15% Økologisk Landsforening gennemførte en undersøgelse i 2003 om hvorfor forbrugere købte økologiske produkter: Side 16

17 Af tabellen ses det ligeledes, at flere forbrugere køber økologisk af flere årsager. Købsmotiverne er således ofte sammensat af flere dimensioner, der relaterer sig til miljø, dyrevelfærd, sundhed og smag. Lave lokale undersøgelser Med udgangspunkt i de ovenstående resultater af spørgeundersøgelserne kan eleverne producere et lille spørgeskema, som kan afprøves på skolen, hjemme i familien eller ved den lokale brugs. Overvej om eleverne skal lave kvalitative eller kvantitative undersøgelser. De kvalitative er sjove, her spørger eleverne fx 3-4 personer ud om, hvad de mener, tror og tænker. Selv om eleverne gerne vil spørge om meget i undersøgelsen, skal der lægges loft på, da eleverne ellers drukner i tal og en mængde forskellige udsagn, som de ikke kan rubricere og hele den pædagogiske ide med opgaven ender på gulvet. Så hjælp med at lave lukkede spørgsmål, med evt. tre svarmuligheder. Den kvantitative undersøgelse, hvor eleverne fx beder 50 mennesker at svare på et spørgeskema, giver en masse tal til behandling og som ovenstående kan eleverne nemt drukne i tal og talbehandling og det kan nemt tage flere lektioner. Ting der kunne være interessante at undersøge kunne være: Hvor mange kender de forskellige miljømærker, her kunne sættes alder og køn på spørgeskemaet, da det sandsynligvis vil vise forskelle og så er diskussionen der allerede, for hvorfor denne forskel? Undersøg prisforskelle mellem økologiske og konventionelle produkter, der er store svingninger og igen hvorfor det.? Undersøge hvem, der køber økologiske fødevarer, om de køber øko-æg og ellers konventionelle produkter osv. Det er sikkert, at mange siger og skriver en ting i spørgeskemaer og undersøgelser og gør noget ganske andet i virkeligheden. Denne ganske menneskelige adfærd, kan nemt illustreres for eleverne ved at spørge fx 10 kunder før de går ind i butikken, om de køber økologiske produkter, og derefter spørge de samme 10 kunder, når de kommer ud, om de så købte noget økologisk (eller evt. spørge om de må se deres indkøbsvogn, kurv, bærerpose) Der vil nok optræde en del forskelle mellem det sagte og gjorte, som er brændstof til en snak om både troværdigheden af undersøgelser og om det, at folk vil det rigtige/gode/det der forventes, men gør noget andet. Side 17

18 6.5 Ud af skolen Der er rig mulighed for at besøge et økologisk landbrug eller et konventionelt landbrug, en frugtplantage, en fødevareproducent eller en dagligvareforretning. Helt perfekt ville det være, både at se fx en konventionel svineproduktion og et økologisk svinebrug. En sådan modstilling vil virkelig give eleverne brændstof til at diskutere dyrevelfærd og pris kontra etik. Hvis I vil besøge en økologisk gård kan man finde en gård nær ved skolen og kontaktadresser/telefon på internetadressen Hvis klassen skal besøge en konventionel landmand finder I adressen på klik på tilbud til skoler, klik derefter på Landbrugets kontaktnet. I kan også besøge en mælkeproducent eller et mejeri. Arla har sådanne tilbud klik på forbrugerservice, dernæst på besøg. Der findes en række små mejerier rundt om i landet, hvor der er mulighed for besøg. Det er en god ide at følge et produkt fra jord til bord, og her vil mælken være et udmærket eksempel. Dels fordi der både er til at finde et mejeri og en mælkeproducent inden for en dagsrejse og dels da tidsfaktoren fra ko til kop er lille og pædagogisk taknemmelig at arbejde med. Besøg en landmand og undersøg, hvor mange forskellige sprøjtemidler han bruger? Hvad hedder de og hvad bruges de mod? Hjælp en økologisk landmand med at rense ukrudt i marken 6.6 Gør en indsats Når man har dannet sig en mening, er det vigtigt at få erfaringer med at handle aktivt. At få erfaringer med at alene og sammen kan vi gøre en forskel. Start en økologisk demonstrationsproduktion på din skole. Undersøg hvilke regler, der gælder for økologisk grøntsagsdyrkning. Etabler en økologisk grøntsagsproduktion. Produkterne kan anvendes af klassen, i skoleboden eller i hjemkundskab. Eleverne vil få praktiske erfaringer med begreber som skadedyr, ukrudt, sædskifte osv. Lav et økologisk sortiment i skoleboden. Brug det evt. til undersøgelser om de andre elevers viden og holdning. Lav et forslag til en økologisk indkøbspolitik på skolen og/eller kommunen. Mange kommuner har en indkøbspolitik, der også omfatter indkøb af økologiske varer. Men mange steder følger kommunen ikke op på om politikken følges i kommunens institutioner. Lav en kampagne for at få kommunens institutioner til at følge kommunens økologiske kostpolitik. Mange kommuner har en kostpolitik, hvor en del af indkøbene skal være økologiske. Men mange steder bliver denne kostpolitik ikke fulgt op. 6.7 Fortæl det til andre påvirk andre Formidling og diskussion er en vigtig del af undervisningen. Eleverne får mulighed for at sætte ord på deres forståelser af teorier og begreber samt holdninger. Inviter evt. pressen til arbejdet, når skolen/klassen arbejder. Side 18

19 Lav en diskuterende udstilling i det lokale indkøbscenter fx i samarbejde med supermarkedet, så der også bliver mulighed for at smage forskel på økologiske og ikke-økologiske varer. Prøv om I kan låne nogle levende dyr, lav interview af folk, der kommer forbi osv. Lav en høstfest, hvor skolen informerer, laver smagsprøver, udstiller osv. Lav en artikel til den lokale avis. Artiklen kan indeholde en fiktiv historie om Molly Mås eller andre dyr i landbrugsproduktionen. Lav en infomerende webside Lav en oplysende folder, der deles ud til forældrene og andre Klassen sender deres resultater, og holdninger til fødevareministeren. Udsend klassens visioner (ønsker) for, hvordan de gerne vil have, at dyr og planter skal produceres fx som en pressemeddelelse. 6.8 The økoman, videoen Filmen handler om den næsten helt almindelige dreng Orla og hans klassekammerater, som finder ud af, at de får meget større overskud og energi af at spise økologiske fødevarer. Men idyllen bliver brudt, da et par farlige karle snyder med økomærket og leverer fødevarer af en meget tvivlsom karakter. Børnene mister al energi, men er heldigvis stadig åndsnærværende nok til at indse, at der må gøres noget. Orla forvandles derfor til superhelten Økoman og tager kampen op med banditterne... Filmens målgruppe er klasse, men kan sikkert bruges på andre klassetrin. The økoman er groft karikerende og meget humoristisk En god introduktion til emnet økologi, da eleverne naturligt vil stille spørgsmål til sandhedsværdien af postulaterne. Dette er et rigtigt godt udgangspunkt for at få en snak i gang og derefter lede efter facts i Når enden er god. The økoman har været vist ca. 6 gange på DR over de sidste par år, så måske kender enkelte af eleverne den. Da filmen blev udgivet, gav den stort postyr, blandt visse politikere og repræsentanter fra landbruget. De så den som et angreb på det konventionelle landbrug. Man kunne måske i klassen tage problematikken op, om hvordan man formidler viden på forskellige måder: Tørt, faktuelt, fortællende, Ironisk, sarkastisk eller humoristisk. Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige kommunikationsformer? 7. Miljømærker Alle varer påvirker miljøet i større eller mindre grad. Når de bliver produceret, når de bruges, og når de ender som affald. Miljømærkerne viser hvilke varer, der er blandt de mest skånsomme over for miljøet. Nedenstående er der eksempler på miljømærker. Dog er her medtaget Max Havelaar mærket, der ikke er et miljømærke. Men det Max Havelaar står for kan give klassen en god snak. For hvordan sikrer man sig at både natur, dyr og men- Side 19

20 nesker har det godt under produktionen? Her kan der måske sammenlignes mellem danske arbejdsforhold og arbejdsforhold i den 3. verden? Man kan konkret prøve at vise, hvad det koster at tænke i helheder, hvor man nemt kan købe en pose Max Havelaar kaffe, der også er økologisk, sammenlign prisen med en pakke alm. øko kaffe og en billig kaffe, så fremtræder der sikkert tre forskellige priser. For eksempel koster d. 1/ en pose Max Havelaar økokaffe 24 kr. for 250 g, en økokaffe 34 kroner for 500 g, og en alm. kaffe alt mellem kr. for 500 g. Spørgsmål man kan bruge til undervisningen kunne være Kender i varemærkerne? Hvorfra? Hvad er forskellen på varemærker og mærkevarer? Vil I betale ekstra for varen for at pleje jeres gode samvittighed? Ø-mærket viser, at varen er økologisk. Der er en række bestemmelser som skal overholdes, når mærket bruges - fx skal varen være fremstillet uden brug af sprøjtemidler og kunstige tilsætningsstoffer. EU s økologimærke. Fødevaren skal være økologisk og under hele produktions- og tilberedningsprocessen have været undergivet en kontrolordning som i økologiforordningen. Blomsten er EU`s miljømærke. Mærket viser at produktet på et eller flere områder er mindre belastende for miljøet end andre produkter inden for samme produktgruppe for eksempel vaskepulver. For at en vare kan blive mærket med Blomsten, skal den opfylde nogle kriterier for miljøbelastning, kvalitet, funktion m.m. Side 20

21 Svanen er det nordiske miljømærke som Danmark tilsluttede sig i 1997, Produkterne skal - ligesom produkter med EU-blomsten - opfylde kriterier for miljøbelastning, kvalitet, funktion m.m. Max Havelaar-mærket er en gara nti for, at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en retfærdig pris for deres produkter, Max Havelaar-mærket findes på kaffe, bananer, chokolade, kakao, ris, rørsukker og appelsinjuice. Ud fra et sæt overordnede retningslinier udarbejder hvert enkelt land sine egne retningslinier for skovbrug efter FSC. Retningslinierne betyder, at skove skal vedblive at være skov, og at der ved driften skal tages vidtgående hensyn til natur og miljø. Der er meget skrap kontrol knyttet til ordningen, så FSC-mærket er forbrugerens garanti for, at man ikke er med til at ødelægge natur og miljø ved at købe produktet. Nedenstående adresse er en pdf-fil med yderlige informationer omkring miljømærkerne 8. Links 1. Her finder du som siden siger, alt om økologi. Der er både informationer om dyrehold, en masse gode fakta ark, adresser på besøgsgårde osv. 2. Økologisk Landsforening. Masser af aktuel information. Tilmeld dig evt. nyhedsmail. 3. Portal for Økologisk Landsforening. Masser af aktuel information. Side 21

22 4. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Nyheder, økologi i tal, strategier og mål, links. 5. Hjemmeside ved foreningen Danmarks Aktive Forbrugere. Informationer om priser, produktion, økologimærker, produkter m.m. 6. Oversigt over miljømærker. 7. Max Havelaar Fondens hjemmeside. Max Havelaargarantimærkede produkter tager ikke kun hensyn til at dyrene og naturen har det godt, men sikrer også anstændige forhold for mennesker. Hjemmesiden indeholder de seneste nyheder fra Fonden, artikler fra Max Havelaar Bladet og pressemeddelelser. 8. Hjemmeside med rådgivning om miljø og forbrug. Miljø og Sundhed er et informationscenter om miljø og forbrug finansieret af Miljøministeriet. Centrets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed samt at fremme en bred dialog om de risici, der knytter sig til forbrug. 9. Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender informerer om økologiske fødevarer, lovgivning, storkøkkener, virksomheder m.m På siden finder du henvisninger adresser/tlf. numre på mælkeproducenter og mejerier som kan besøges klik på forbrugerservice, dernæst på besøg 11. I foråret 2000 åbnede Landbrugsraadet i samarbejde med Friluftsrådet de første Kig Ind Gårde i Danmark. Der åbnes løbende nye gårde rundt omkring i landet. Besøgsgårdene er produktionslandbrug, hvor landbruget er det primære erhverv Miljørejsen er en hjemmeside om globale miljøproblemer og Danmarks internationale miljøindsats til brug i klasse i fagene dansk, natur/teknik, geografi og biologi. Udviklet af Geografforlaget og Skolemedia Her findes bl.a. en række artikler specielt skrevet til elever om økologi. Hjemmesiden indeholder billeder til fri afbenyttelse, en digital logbog, en skoletaske over 100 artikler, perfekt til fx projektopgaven Provokerende computerspil for flere spillere med en strategidel og fire delspil, hvor man kæmper om landområder. Spillet lægger op til diskussion om forvaltning af Jordens ressourcer. Spillerne får afløb for deres mest forbudte lyster til at udnytte alt og alle: man presser børnearbejdere i Asien til at arbejde præcis så hårdt, at de ikke dør af det, udrydder regnskoven kun på vagt over for mediernes onde øje, og får forbrugere i Vesten til at eksplodere i forbrugsekstase Mest en ordbog til læreren, hvor der kan hentes en definition eller lign. Side 22

23 16. Her kan du finde FDB skolekontakts materialer om forbrug, sundhed og miljø 17. Grønt Flag Grøn Skole tilbyder en ramme - et koncept, der gør det lettere for danske skoler, at leve op til kravene om miljøundervisning i den danske folkeskolelov. Grønt Flag Grøn Skole tilbyder et undervisningsmateriale til en række temaer, der gør det lettere for at gennemføre miljøundervisningsprojekter 18. Vildfred er Danmarks Naturfredningsforenings skoletjenestes hjemmeside, hvor der er mange gode aktiviteter og ideer til undervisningen Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside, hvor der er masser af læsestof om miljø, mennesker og forbrug. Her er også undervisningsforløb og ideer samt gode muligheder for at låne materialer via ms-biblioteket 20. Baggrund og reklame, tv- og radiospots m.m. fra Øøøø kampagnen der kørte 2003, ganske underholdende og evt. brugbar direkte i undervisningen Læs mere om bl.a., at i perioden fra 1987 til 1998 har de almene vandværker lukket 478 vandboringer på grund af menneskeskabt forurening, det vil sige pesticider, andre miljøfremmede stoffer og nitrat 22. Læs her om, at intensivt landbrug forringer naturens mangfoldighed i store dele af Danmark, og landbruget belaster miljøet med næringsstoffer og pesticider. Side 23

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Lærervejledninng. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Lærervejledninng. Når ENDEN er god... En historie om økologi Når ENDEN er god... En historie om økologi 1 Indledning Elevhæftet Når enden er god er et undervisningsmateriale om økologisk produktion, målrettet 5.-7. klassetrin. Formålet med lærervejledning er at

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv.

Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv. Elev 2002 - Forord Dagens 9. klasseelever er morgendagens forbrugere. Det er derfor interessant at undersøge deres holdninger til økologi og miljø sat i relation til deres forbrug og indkøb. De er en lidt

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse Læseplan for valgfaget jordbrug 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Konventionel produktion 5 Økologisk produktion 6 Natur og miljø 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning Faget

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Lærervejledning & Af Søren Breiting & Dorte Ruge

Lærervejledning & Af Søren Breiting & Dorte Ruge Lærervejledning en vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Forord Denne vejledning giver dig baggrund

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 Find eksempler på andre stimulanser, udover koffein, der findes i naturen og undersøg via internettet, hvordan de virker på kroppen. Lav en spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Hensyn til sundhed Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på det, der

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere