Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.
|
|
- Karina Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet beskriver gennem eksempler, hvordan råvarerne produceres, før de bearbejdes til de fødevarer, der glider hen over båndet ved kassedisken i supermarkedet eller langes over disken hos slagteren. Eksemplerne belyses gennem fagtekster om etologi, forædling, masseproduktion, og hvordan råvarerne bliver produceret, og produktionen påvirker af miljøet. Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Færdigheds- og vidensmålene indenfor naturfaglige undersøgelser, naturfaglig modellering og perspektivering i naturfag samt kompetenceområdet kommunikation går på tværs af alle emner i faget og indgår således også i dette forløb. Baggrundsviden og progression: Det er forventet, at eleverne har en vis indsigt i, hvor fødevarerne produceres, og hvordan de almindeligste forarbejdes. Progressionen i forhold til dette ligger i, at eleverne nu også skal forholde sig til interessemodsætninger og etiske spørgsmål i forbindelse med fødevareproduktionen. Didaktiske og pædagogiske overvejelser I et par af de første aktivitetsforslag skal eleverne på jagt i de hjemlige køkkener og køleskabe samt i en periode føre statistik over, hvor meget kød familien spiser. Vær opmærksom på, at dette måske af nogle familier opleves som grænseoverskridende, at skolen går for tæt på privatsfæren. Information til hjemmene i god tid kan formentlig afværge problemer, både for den enkelte elev og for skolen. Under manuskriptets tilblivelse har forfatterne fundet en række videoer, der viser grisens vej fra fødsel til køledisken i supermarkedet. Disse videoer er ikke taget med i fagteksterne, fordi de måske kan give anledning til forældreindsigelser mod, at eleverne skal se dyrene blive slagtet. Det er derfor op til den enkelte lærer at afgøre, om man vil lade eleverne se disse videoer i undervisningssammenhæng. 1
2 Især omkring dyrehold og masseproduktion kan der være etiske problemstillinger, som eleverne bliver bedt om at tage stilling til. Det er i den forbindelse ikke uvigtigt, at eleverne kan begrunde deres stillingtagen ud fra saglige argumenter. IT Temaet her har mange statistiske oplysninger. Den slags information bliver ofte hurtigt forældet. Derfor kan det svare sig af og til at tjekke de seneste tal. Danmarks Statistik er en righoldig kilde til information. Det samme er tilfældet med Landbrug og Fødevarer, hvor tilgangen til statistikkerne nok er nemmere og mere overskuelig end hos Danmarks statistik. På hjemmesiden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervsstyrelsen findes ligeledes mange relevante statistikker. Se linksamlingen. Naturfaglige metoder og arbejdsformer De naturfaglige metoder og arbejdsformer er knyttet til nogle forholdsvis enkle vækstforsøg. Der er også en iagttagelsesøvelse, hvor eleverne skal iagttage adfærd i en gruppe høns. Evaluering I opgave 4 om dyrevelfærd får eleverne lejlighed til at demonstrere, at de dels har læst stoffet og forstået det, men især at de også kan anvende den erhvervede vide til at begrunde deres stillingtagen og valg. Det samme gælder refleksionsopgaven, hvor eleverne især skal demonstrerer indsigt i interessemodsætninger, der knytter sig til produktionen af fødevarer. Tip en tolver kan, som i de fleste forløb, også anvendes i evalueringsøjemed. Fagteksterne: 1. Din mad Det kan kun vække eftertanke, at selv om der findes spiselige plantearter på Jorden, dækker kun 3 arter (ris, majs og hvede) over halvdelen af kalorie- og proteinindtaget for hele verdens befolkning. Forbrugsmønstret sættes i både et tidsperspektiv og et globalt perspektiv. Hvor ofte og hvor meget kød var der på bedsteforældrenes spisebord? Og hvor længe skal en dansker arbejde for at have tjent til en burger sammenlignet med, hvor længe en inder må arbejde for at have tjent nok til at købe sig en burger. Eksemplet med ændringerne i forbrugsmønstret vedr. mælkeprodukter er tænkt som et eksempel på, at producenten, her mælkebonde og mejerier, som oftest indretter produktionen efter forbrugernes ønsker. 2
3 Landmanden driver ikke sin produktionsvirksomhed efter eget ønske, men efter aftagernes ønsker, efter hvad der kan sælges til den bedste pris. 2. Dyrehold Dyreadfærd er eksemplificeret ud fra høns, fordi deres adfærd er meget karakteristisk. Det er forholdsvis nemt at se forskellige adfærdstyper samt rangorden (hakkeorden). I diasserien sættes produktionsformer op overfor dyrenes naturlige adfærd dette eksemplificeret med burhøns og smågrise. Det sidste spørgsmål i diasserien er bevidst retorisk i håb om at fremprovokere refleksioner i klassen omkring husdyrhold. At holde husdyr behøver ikke at være dårligt for dyrene problemet er bare, at hensynet til rentabilitet og afkast går forud for hensynet til dyrenes naturlige adfærd. Og kunden i supermarkedet køber ikke altid den dyreste flæskesteg eller de dyreste æg. 3. Forædling Teksten om forædling medtager kun konventionelle metoder med og uden befrugtning. Moderne genteknologiske metoder kræver nogen indsigt i genetik, hvorfor dette stof er placeret i fagtekster, der decideret handler om genetik, hvor der er eksempler på udvikling af fx planter med nye og bedre egenskaber. 4. Masseproduktion Overskriften henviser til to karaktertræk ved moderne landbrugsproduktion, nemlig masseproduktion og specialisering. Svineproduktionen er ret udførligt behandlet, men kyllingeproduktion er også med som et eksempel på masseproduktion. Der findes flere udmærkede videoer, der på en sober måde fortæller historien om, hvordan slagtning af grise foregår. Da det af flere årsager måske kan være kontroversielt at vise disse videoer, overlades det til læreren at udvælge, hvilke videoer eleverne evt. anbefales at se. Der er helt klart forskel på at fortælle om slagtning og at vise det på video med lyd og farve. Set gennem klimabrillerne er akvakulturer langt mere miljøvenlige end både oksekøds-, svinekøds- og kyllingekødsproduktion. Derfor er akvakultur taget med som en forholdsvis ny og voksende produktionsgren. Og de gængse fiskearter i dambrug er præsenteret ganske kort. 3
4 5. Mad og miljøet Skadevoldere forringer høstudbyttet. Men bekæmpelsen af dem er en belastning for miljøet, især kemisk bekæmpelse med sprøjtegifte, der tillige fører til udvikling af resistens. Overgødskning, specielt med gylle, har været et problem, som det tilsyneladende er ved at lykkes at få styr på gennem vandmiljøplanerne. Det er et eksempel på, at uheldig menneskeskabt påvirkning af naturgrundlaget kan rettes op igen ved menneskets indgriben. Udviklingen i landbrugsproduktionen er illustreret ved en sammenligning af konventionelt og nutidigt landbrug og ved energistrømme gennem disse. Umiddelbart i tilknytning hertil omtales økologisk landbrug. Afslutningsvis problematiseres det, at elevens forbrugeradfærd hænger sammen med mulighederne for at opnå bæredygtighed, fordi det er forbrugerens adfærd og ønsker, der er bestemmende for produktionen. Supplerende tekster: 1. Køer med låg En tekst, der kort beskriver, hvordan forskerne bl.a. arbejder med at undersøge køers fordøjelse. 2. Jordkolloider og ionbytning Denne supplerende tekst er særlig relevant i forbindelse med de to aktiviteter om gødskning. Teksten handler om, hvordan planterne ved ionbytning får fat i næringsstofferne. Den vil, for nogle, være forholdsvis svær, og teksten egner sig til en øvelse i faglig læsning. 4
5 Overblik over forløbet: Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleverne skal have kendskab til hvor maden kommer fra, kostvaner gennem tiden og prisudvikling på fødevarer. Eleverne skal have forståelse for forskellige former for dyrehold og interessemodsætninger samt ydelsesmaksimering og kvalitetsforbedring. Eleverne skal have kendskab til landbrug, gartneri og dambrug samt specialisering. Bekæmpelse af skadevoldere. Gødskning. Eleverne skal have kendskab til ligheder og forskelle på industrielt landbrug/konventionelt landbrug og økologisk landbrug samt interessemodsætningerne heri og bæredygtighed. Råvareproduktion. Forbrugsmønstre. Etologi. Hakkeorden/rangorden. Instinkt/hormoner. Dyrevelfærd. Udvælgelse. Gener. Meristem. Kloning. Monokultur. Skadedyr og planter. Artsdiversitet. Inseminering. Resistens. Resistens. Bekæmpelsesmetoder. Mikromakronæringsstoffer. Eutrofiering. Sædskifte. 1. Forarbejdet eller ikke forarbejdet 2. Mælkeprodukter 3. Surmælksprodukter 4. Hvor kommer fødevarerne fra? 5. Hakkeorden 6. Dyrevelfærd 7. Monokultur 8. Mikro- og makronæringsstoffer 9. Din mad belaster miljøet 1. Hvor meget kød spiser en elev i gennemsnit? 2. Landejagt 3. Bladstiklinger 4. Topskudstiklinger 5. Gødning 6. Overgødskning 1. Eleverne kan fortælle om forskellige former for dyrehold. 2. Eleverne kan fortælle om forskellige former for dyrehold og forklare om interesse modsætninger i henhold hertil. 3. Eleverne kan fortælle om forskellige former for dyrehold og forklare om interesse modsætninger i henhold hertil. Desuden kan eleven inddrage etiske aspekter om emnet og tage stilling til egen holdning. 5
6 Eleverne skal have viden om gødskning og bekæmpelse af skadevoldere samt kendskab til energikredsløb. 6
7 7
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion
Læs mereBioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner
Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereLærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også
Læs mereMål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereSkolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereOpgaverne laves individuelt og de fleste af opgaverne er selvvaliderende.
Arbejde og erhverv Niveau: 9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Arbejde og erhverv er et kulturgeografisk forløb, der opfylder rigtig mange af færdigheds- og vidensmålene under Demografi
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs merePræsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution.
Evolution Niveau: 9. klasse Varighed: 7. lektioner Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution. Molekylærbiologen Sydney Brenner
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereÅrsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereUndervisningsplan med slut- og delmål for. biologi
Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Læs mereMål for forløb Skovhugger for en dag
Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 8. klasse
Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereMedarbejderen. Animal Science:
Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereOpfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.
- 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs meretil 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Læs mereVand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereGår borgerne op i, om søerne er løse?
Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereFrederikshavn, 24.-25. september, 2015
Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 15. Biologi
Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 12-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDanskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereTeknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær
Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mereHistorie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Læs mere3. Læringsmål og elevmål
Forløb Skønlitteratur Kompetencemål: fortolkning, 4. klasse med afsæt i læremidlet Fandango 1. Elevernes læringsforudsætninger Eleverne i 4.y har i 3.klasse arbejdet med skønlitterære tekster i lærebogssystemet
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereUVMs Læseplan for faget Natur og Teknik
UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereRingsted, 17.-18. september, 2015
Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereTeknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår er placeret i biologifokus.dk,
Læs mereÅrsplan for Sciencefagene i udskolingen
For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,
Læs mereForord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?
Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereKongelig Dansk Ambassade Madrid
Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K DINAMARCA Claudio Coello 91-4º E-28006 Madrid, Spanien Tlf: +34 91 431 84 45 Fax: +34
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mere