Referat fra møde i det Grønne Partnerskab Restaurering af øvre Øle Å og nærliggende landskaber.

Transkript

1 I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G ( I G N ) Referat fra møde i det Grønne Partnerskab Restaurering af øvre Øle Å og nærliggende landskaber. M Ø D E R E F E R A T 20. JANUAR 2016 Møde afholdt: 9. december 2013 SKOV, NATUR OG BIOMASSE Sted: Referent: NaturBornholm Jonas Morsing ROLIGHEDSVEJ FREDERIKSBERG C TLF Til stede: Svend Kramp, Foreningen Bornholm Erik Thorsen, Vandløbspleje Bornholm Jens Kruse, Vandløbspleje Bornholm Per Eklund, Vandløbspleje Bornholm Johnny Mertz, Vandløbspleje Bornholm Peter Holm Jensen, DOF Bornholm David Nestved, DOF Bornholm Jens Christensen, DOF Bornholm Ole Holm Pedersen, Bornholms Regionskommune Kurt Jensen, Friluftsrådet Mogens Kofod, Dansk Vandrelaug Thor Kure, gårdejer, Mønstergård Jørgen Steenstrup Butzbach, DN Bornholm Marianne Kleist, Svampenes Venner René Larsen, NaturBornholm Hanne Piorska, NaturBornholm Kenneth Nielsen, NaturBornholm Lars Wilhjelm, Skovejer Karsten Raulund-Rasmussen, Københavns Universitet Lars Båstrup-Spohr, Københavns Universitet Jonas Morsing, Københavns Universitet DIR jmt@ign.ku.dk REF: JMT

2 Dagsorden og referat: 1) Velkomst ved Lars Wilhjelm SIDE 2 AF 6 2) Status på forskningsprogrammet ved Lars Båstrup-Spohr Lars holdt et mindre oplæg med udgangspunkt i tre temaer (vandføring, iltindhold i vandet og fiskebestanden) hvor grundlæggende teori blev knyttet sammen med resultater indhentet i Vandføringen måles ved tre målestationer i Øle Å (i indløbet, midt på og ved udløbet af projektområdet) samt én i Nydamsåen. En konstant vandføringen er essentiel for vandløbsdyrene, og samtidigt er vandføringen et vigtigt parameter at kende når der skal regnes på ændringer i økosystemet generelt. Det forventes at fældningen på kort sigt vil ændre fordampningen fra de vandløbsnære områder, og dermed give mere vand i åen. De foreløbige målinger viser at vandføringen i Øle Å svinger lidt mere i udløbet end ved indløbet, men også at der over hele åen opleves perioder med kritisk lav vandstand i de tørre dele af året. Iltindholdet i vandet måles ved de samme 4 målestationer som vandføringen. Iltindholdet afhænger af de metabolistiske processer i vandløbet (respiration og fotosyntese) samt i hvilken grad vandet genluftes, altså blandes med atmosfærisk luft, når det bruser over et stryg. Ved restaureringen af Øle Å forventes iltindholdet at stige hvis der kommer flere vandløbsplanter, men samtidigt vil forbruget formentligt også stige om natten som følge af planternes og dyrenes respiration. Dermed kan man forvente at vi i fremtiden samlet set vil se større udsving i iltindholdet. Målingerne fra 2013 viser store variationer ved indløbet, med perioder hvor der stort set ikke er ilt tilbage i vandet, hvilket hænger sammen med perioder med lav vandføring. Ved udløbet ses derimod generelt et konstant og højt iltindhold hen over året, men med store døgn-udsving. Fiskebestanden er blevet undersøgt én gang i 2013, og vil fremover også blive undersøgt årligt. Bestanden blev undersøgt ved elektrofiskeri på 15 stræk i Øle Å og et stræk i Nydamsåen, i samarbejde med Vandpleje Bornholm. Det forventes at der efter restaureringen vil være bedre forhold for vandløbsfisk, især ørreder, og at vi derfor fremover vil se en større fiskebestand. Årets resultat viser at der udelukkende findes ørreder i den nederste halvdel af projektområdet, hvilket formentligt hænger sammen med sommerudtørringer længere oppe. Samtidigt synes det at ynglesæsonen 2013 har været dårlig, da der blev fanget lige så mange ældre som helt unge fisk, hvilket ikke stemmer med den normale aldersfordeling.

3 En efterfølgende debat handlede om spærringer af vandløbet. Sven Kramp spurgte til placeringen af de spærringer Lars Båstrup-Spohr havde nævnt. Det drejer sig bl.a. om Slusegården og en betonkonstruktion ved Vibebakke. Lars Wilhjelm og Per Eklund spurgte begge til funktionen af den ved Vibebakke, hvilket drejer sig om målinger som er en del af et landsdækkende måleprogram som varetages af Naturstyrelsen. SIDE 3 AF 6 Svend Kramp foreslog en ørredtrappe ved Vibebakke, hvorefter der var generel enighed om at spærringen måske helt kan fjernes. Det blev dog også bemærket fra bl.a. Ole Holm Pedersen at man ikke skal gøre det mens det nuværende projekt kører, hvilket Københavns Universitet er enige i. En fjernelse samtidigt med fældningen ville gøre det vanskeligt at tolke effekten af hvert af de to indgreb, og dermed mindske brugbarheden af forskningsprogrammet. Ole Holm Pedersen refererede til et projekt ved Frostegård Savværk hvor Kommunen lægger op til at man leder hovedstrømmen uden om opstemningen, men samtidigt bibeholder et strøm til at opretholde kulturminderne. Svend Kramp udtrykte skepsis om mulighederne for ændringer i det fredede område. Marianne Kleist opfordrede til at undersøge om der findes noget brugbart data fra Projekt Blå Å. 3) Forslag til fældning, ved Jonas Morsing Thomasen Der er taget udgangspunkt i at bevillingen fra Villum Fonden er tiltænkt 20 meter på hver side af åen, hvor der er nåletræer. Det er dog ikke hensigtsmæssigt med en så fast bredde, så nogle steder fældes mere og andre steder mindre. Der er ligeledes et kortere stræk ned mod Vibebakke, hvor det foreslås slet ikke at fælde. Herved kan der indhentes status quo data til forskningsprogrammet, og risikoen for fladefald, ifb. en evt storm, mindskes. Samtidigt kan skovgæster stadig få en oplevelse af at gå langs åen sådan som turen opleves i dag. Et kort over fældningsforslaget kan rekvireres ved henvendelse til Jonas. Det er planen at fælde efter sommeren 2014 hvor jorden er forholdsvis tør (formentligt i september), for på den måde at undgå jordskader. Fældningen kommer til at ske som en almindelig skovning, og tømmeret fjernes altså fra stedet. Dog vil nogle enkeltstående træer som står langt fra kørespor eller i våde områder blot blive ringet eller på anden måde slået ihjel, og derefter overladt til naturligt forfald.

4 Der fældes flader i egentlige rødgran-bevoksninger, og samtidigt fjerne de enkeltstående rødgraner som i fremtiden vil udgøre en trussel som frøkilde. Derfor er det også planen at vende tilbage efter et par år og fjerne opvæksten af rødgran i de fældede områder. SIDE 4 AF 6 4) Debat Jens Christensen spurgte ind til en tidligere eng lige opstrøms Grønnevad, og hvorvidt denne vil blive genoprettet som en del af projektet. Det er ikke tilfældet, da projektet fokuserer på at sætte en naturlig udvikling i gang, og en eng i den forbindelse betragtes som en kulturbetinget naturtype. David Nestved påpegede at enkelte perleuglekasser vil blive berørt af fældningen, og en debat med konkrete forslag til om-placering fulgte. I den forbindelse skal tages hensyn til perleuglens krav, men også til den risiko for stormfald som opstår efter fældningen. Det bliver først aktuelt at flytte kasserne efter ynglesæsonen Jens Christensen spurgte til om der også vil blive fældet elletræer, hvilket ikke er tilfældet. Der fældes kun nåletræer af ikke-hjemmehørende arter. Per Eklund spurgte til placeringen af de omtalte spærringer i vandløbet på de viste kort. Herefter fulgte en kort debat om opstemningen ved Vibebakke, med opfordring til at finde ud af på hvilken matrikkel den står, og at undersøge muligheden for at fjerne den senere i projektet. Lars Wilhjelm udtrykte at han gerne vil være med til at fjerne den, hvis den står på hans ejendom, og hvis det ikke går ud over de målinger som skal laves på stedet. Fra Ølene og indtil projektområdets start, løber Øle Å i to løb. Dels i sit naturlige løb og dels i en dyb grøft. Lars Wilhjelm udtrykte at de oprindelige visionspapirer lægger op til at kigge på hvorvidt man på sigt kan få al vandføringen tilbage i det naturlige løb og lukke grøften. Ole Holm Pedersen tilsluttede sig tanken, men mindede om at problemet er at der er modvilje mod en vandstandsstigning i Ølene. Thor Kure svarede at formålet med grøften formentligt har været at muliggøre tørvegravning, og at grøften derfor nok har en drænende effekt. Ole Holm Pedersen opfordrede til gå videre med at undersøge om man kan få alt vandet tilbage i det naturlige løb og samtidigt bevare samme vandstand i Ølene. Svend Kramp spurgte til om projektet indebærer en oprydning af væltede træer og pilekrat. Det blev afklaret at projektet ikke indebære en æstetisk oprydning, men netop handler om at se hvordan et å løb med omgivende landskaber udvikler sig uden indgreb, hvor væltede træer og grene kan være

5 vigtige fødekilder og gemmesteder i en å. Dog vil de fældede rødgran træer blive fjernet. Jens Christensen kommenterede at lokal tilbageholdelse af vand er godt for både biodiversitet og i forhold til forventede klimaforandringer. Ole Holm Pedersen kommenterede at det tilsvarende er Kommunens politik at lade alle væltede træer ligge, og at dette normalt ikke er et problem for fiskeopgangen. SIDE 5 AF 6 Karsten Raulund-Rasmussen spurgte til lokalt kendskab til kalk i undergrunden, eftersom det er observeret at ph i vandet stiger ned igennem projektområdet. Ole Holm Pedersen foreslog at det kan komme fra tilløb eller små kilder langs åen, og foreslog at snakke med Klavs Nielsen. Jørgen Steenstrup Butzbach foreslog at det ligger opblandet i morænejorden. Derudover ved vi at der findes kalk i Ølene sagde Karsten Raulund- Rasmussen, muligvis som kildekalk fra mergelgrave vest for Ølene som hos Thor Kuhre. Svend Kramp mener at have set kalk i jordbunden, og René Larsen understregede at det må kunne ses på floraen, hvilket Lars Båstrup- Spohr konfirmerede. Thor Kure spurgte til samarbejde med Campus Bornholm, og René Larsen foreslog at indgå samarbejde med NaturBornholm om formidlingen. Marianne Kleist henviste igen til Projekt Blå Å. Der var enighed om at dele data og måske lave fælles aktiviteter. Per Eklund opfordrede til også at inddrage effekten af spærringer i formidlingen, og det blev på den baggrund slået fast at man af hensyn til forskningsprogrammet omkring træfældningen ikke kan fjerne spærringen ved Vibebakke indenfor de næste 3 til 4 år. Det blev dog foreslået fra flere sider at spærringen evt. kunne fjernes som afslutningen på projektet, såfremt lodsejeren og Naturstyrelsen kan gå med til det. Jens Kruse spurgte til om der er foretaget tilsvarende projekter andre steder i landet, som man kan sammenligne data med. Det er der ikke. Jørgen Steenstrup Butzbach understregede derfor vigtigheden af at moniterer før og efter at man laver træfældningen, for at få præcise data, og Svend Kramp tilsluttede sig ved at støtte at projektet af den grund skal køre på sine egne præmisser uden at blande flere ting sammen. Ole Holm Pedersen spurgte til om ikke forsøget svækkes af at fældningen er en relativt lille del af oplandet, hvor der fortsat vil komme tilløbende vand fra nåledominerede plantager via grøfterne. Det er håbet med forsøget at dette indgreb vil have en dokumenteret effekt, som kan bruges som eksempel fremadrettet, hvilket understreget vigtigheden af præcise målinger

6 både før og efter træfældningen. I den forbindelse indsamles også data til at belyse den kemiske sammensætning i tilløbene. SIDE 6 AF 6