Restaureringsprojekt for Hovedgrøften

Transkript

1 Restaureringsprojekt for Hovedgrøften 1. Projektets formål I forbindelse med Aarhus Kommunes arbejde med at skabe passage og forbedre de fysiske forhold i vandløbene, herunder livsbetingelserne for vandløbenes smådyr og fisk, har Natur og Miljø udarbejdet et skitseprojekt til restaurering af en strækning i Hovedgrøften. Ved restaurering af vandløbet sikres en bedre faunapassage til opstrøms liggende vandløbsstrækninger. Under de nuværende forhold kan vandløbsfaunaen kun i begrænset omfang passere st. 3374, der ligger som et stenstryg med meget højt fald. Opstrøms og nedstrøms herfor forbedres de fysiske forhold ved bearbejdning af vandløbsprofilet og ved supplering med groft substrat i form af sten og grus. Det forventes, at projektområdet i fremtiden vil kunne udvikle sig til gyde- og opvækstområde for en selvreproducerende bestand af ørred. Endvidere vil levevilkårene for det øvrige dyre- og planteliv i og omkring vandløbet forbedres som følge af projektet. 2. Nuværende forhold 2.1 Lokalitetsbeskrivelse Hovedgrøften udspringer nord for Malling og løber herfra mod nord til Beder by, hvorfra det løber mod vest og nord gennem Engdalgårdsparken til udløbet i Giber Å. Projektområdet starter ved Kirkebakken i Beder og slutter ved udløbet i Giber Å. Figur 1- Oversigtskort over Hovedgrøften mellem Malling og Beder. 1

2 Figur 2- Oversigtskort over projektområdet 2.2 Vandløb Hovedgrøften er optaget som offentligt vandløb nr. 30 i Aarhus Kommune med dertil hørende regulativ. Vandløbet har en samlet længde på m og er et af de største tilløb til Giber Å. Vandløbets øvre del er kendetegnet ved beskedne faldforhold og dårlig fysisk variation, men på forløbet gennem Beder by og til udløbet i Giber Å har vandløbet et stort fald med mulighed for etablering af gode fysiske forhold. 2.3 Opland og karakteristiske afstrømninger Det samlede topografiske opland til Hovedgrøften ved udløbet i Giber Å er på ca. 6,4 km 2. Ved restaurering af vandløbet ændres oplandsstørrelsen ikke. Karakteristiske afstrømninger og vandføringer er angivet nedenfor i tabel 1. Tabel 1 Karakteristiske afstrømninger i Hovedgrøften Hovedgrøften Afstrømning (l/s/ km 2 ) Vandføring (l/sek.) Sommermiddel 1 6 Sommer medianmaksimum Vintermiddel 7 45 Vinter medianmaksimum årsmaksimum

3 2.4 Natur Størstedelen af projektområdet drives som bypark med græsarealer, hegn, enkeltstående større træer og et velfungerende stisystem. I projektområdet findes to vandhuller som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at naturtilstanden ikke må ændres uden en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet er ligeledes omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturområder fremgår af figur 3 nedenfor. Bilag VI arter I projektområdet er der ikke registreret forekomst af bilag VI arter. Figur 3- beskyttede vandhuller i projektområdet 2.5 Plangrundlag Hovedgrøftens øvre del er målsat som B3-vandløb (karpefiskevand) i henhold til Aarhus Amts vandkvalitetsplan Den nedre del, herunder projektområdet, er målsat som B0- vandløb (alsidigt dyre- og planteliv). Området er ikke registreret som okkerpotentielt (klasse 4-ingen risiko for okkerudledning). 3

4 2.6 Ejendomsforhold Projektområdet omfatter tre matrikler og to forskellige lodsejere. Lodsejerinformation fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabel 2 Ejendomsforhold i projektområdet Matrikel 6a 1b 3c Lodsejer Aarhus Kommune v. Natur og Miljø Frank Ludvigsen Frank Ludvigsen 2.7 Veje, ledninger og bygninger Veje Inden for projektområdet findes en asfaltvej, som krydser vandløbet ved station 3744 m. Diameter på røret er ø100 cm. Ledninger I forbindelse med projektet rettes henvendelse til en række ledningsejere med henblik på at få belyst, i hvilket omfang der findes ledningsanlæg, som vil kunne blive berørt af projektets gennemførelse. Der rettes henvendelse til AarhusVand A/S, Naturgas MidtNord, TDC, Telia og Stofa kabler, Viby elværk, Eltra, Midtjyske Net og NRGI. Det tilsigtes, at udløb fra eventuelle dræn kommer til at ligge min. 20cm over den fremtidige vandløbsbund. I området findes et større antal regnvandsledninger med direkte udledning til Hovedgrøften. Flertallet af disse er af ældre dato og ligger flere steder ude i vandløbet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Forlægningen af vandløbet vil tage højde for disse, således at ledningernes funktion og placering bibeholdes men under forudsætning af, at ledningerne ikke når ud i vandløbsprofilet. Bygninger Der findes ingen bygninger i projektområdet i byparken. På privatejet jord findes bygninger med kort afstand til vandløbet. 3. Projektforslag Etape 1 St m På strækningen etableres 4-5 gydebanker og der udlægges enkelte større sten for at øge den fysiske variation og give skjul for fisk. Eksisterende vandhul udvides i areal og vil fortsat have overløb til vandløbet. Fra station 3250 til station 3300 forlænges vandløbet ved forlægning mod vest, hvorved eksisterende vandhul nedlægges. Som erstatningsbiotop etableres nyt vandhul længere nede i projektområdet (se nedenfor). 4

5 Etape 2 St m Det kraftige fald i vandløbet reduceres ved at sno og derved forlænge vandløbet. Ved projektet bliver det på det øverste stræk nødvendigt at foretage terrænregulering i ådalen således, at det høje fald forskydes længere ned i ådalen, hvorved det kan fordeles over så lang en strækning som muligt. Ved projektet reduceres faldet fra til På det stejleste stræk udlægges større sten med henblik på at reducere vandhastigheden og dermed sikre en tilfredsstillende faunapassage. Etape 3 St m På strækningen forbedres den fysiske variation ved etablering af 2-3 slyngninger på vandløbet. Hermed reduceres vandhastigheden og der bliver mulighed for etablering af gydeog opvækstvand for ørred. Ved forløbet forbi den private ejendom nedlægges den eksisterende stenkiste, hvori vandløbet løber under de nuværende forhold. Stenkisten er af ældre dato og er delvist under nedbrydning. På strækningen forlægges vandløbet mod vest og der skabes naturlige fysiske forhold ved udlægning af grus og sten. På hele projektstrækningen udlægges gydegrus og større sten i det nye vandløbstracé. Gydebanker anlægges efter eksisterende vejledning fra DTU Aqua. Ved projektets udførelse forventes vandløbets samlede længde øget med ca. 400 meter. Den samlede projektstrækning med det nye forløb fremgår af figur 4 nedenfor. 5

6 Figur 4- Oversigt over projekterende ændringer med nyt vandløbsforløb (mørkeblå linier) og erstatningsbiotop. Vandløbets dimensioner Vandløbet dimensioneres fra station 3250 m til 3785 m så det i fremtiden forløber terrænnært og med en væsentlig og nogenlunde stabil vanddybde trods den varierende vandføring over året. For at imødekomme disse ønsker er det nye forløb af Hovedgrøften projekteret med et næsten spids-bundet profil med en bundbredde på 30 cm og et fladt anlæg. Den smalle bund og det flade anlæg sikrer, at der selv i perioder med lav vandføring er en vis dybde i vandløbet samtidig med, at store afstrømninger kun vil medføre en mindre vandspejlsstigning. Vandløbets bundforløb er projekteret således, at en vintermedian maksimums vandføring lige netop fylder vandløbet de fleste steder og enkelte steder på den nederste halvdel oversvømmer. Ved en sommermiddelvandføring er der 7-10 cm vanddybde i vandløbet. På figur 5 nedenfor ses nyt længdeprofil for de projekterede ændringer som beskrevet ovenfor. 6

7 Figur 4 Længdeprofil af restaureringsprojektet Erstatningsbiotop Som erstatning for det nedlagte vandhul i forbindelse med forlægningen af vandløbet ved station 3250 m etableres erstatningsbiotop længere nede i projektområdet. Vandhullet etableres som angivet på figur 4. Vandhullet vil blive udformet så det kan opretholde et naturligt plante- og dyresamfund. 7

8 4. Fremtidig tilstand og konsekvenser 4.1 Afstrømning og vandstand Af regulativet fremgår det, at der for Hovedgrøften på strækningen fra st og til udløbet i Giber Å ikke er fastsat dimensioner for vandløbet idet vandløbet anses at have den nødvendige vandføringsevne i sin nuværende skikkelse med de naturlige variationer der måtte forekomme. Den projekterede bundbredde på projektstrækningen vil ved kommende regulativrevision fastsættes som den regulativmæssige bundbredde. Vandløbet henlægges som et naturligt mæandrerende vandløb og vedligeholdes som den øvrige del af Hovedgrøften. Projektet vil ikke få betydning for vandføringsevnen i Hovedgrøften, idet denne fortsat vil løbe med et godt fald over strækningen gennem Engdalgårdsparken. Ved en vintermedian maksimum vandføring vil vandløbsprofilet således fyldes op og på enkelte steder længst nedstrøms løbe ud på terræn. Ved forlægningen vil der i ådalens nedre del fås en fugtigere tilstand end under de nuværende forhold. Vandløbet er på hele projektstrækningen offentligt vandløb og dets fremtidige vedligeholdelse vil fortsat blive varetaget af Aarhus Kommune efter gældende regulativ. 4.2 Natur Vandløbet Det forventes, at der i og omkring det fremtidige vandløb vil kunne opretholdes en flora og fauna, som er naturlig for mindre vandløb og at vandløbet samtidig vil indgå som et synligt element med rekreativ værdi for områdets beboere. Ved projektet forbedres faunapassagen i vandløbet markant, hvilket især vil have positiv effekt på vandrende arter. Vandhuller Ved etablering af erstatningsbiotop for nedlæggelse af eksisterende vandhul sikres det, at denne naturtype, samt de arter der er knyttet hertil, ikke påvirkes negativt af projektet. Natura 2000 Nærmeste natura 2000 område nr. 59 Kysing Fjord er beliggende ca. 4,7 km syd for projektområdet. Kysing Fjord er fuglebeskyttelsesområde og er udpeget for at beskytte sangsvanen. Området er desuden vildtreservat. På grund af afstanden samt projektets karakter kan en negativ påvirkning på natura 2000 områdets udpegningsgrundlag afvises. 5. Sagsforløb Annoncering af projekt og start af høringsperiode: 18. december 2013 Sendt til interessenter og berørte myndigheder: 18.december Frist: Høringsperiodens 8 uger udløber d. 12. februar

9 Endelig godkendelse annonceres d. X 2014, hvorefter der er 4 ugers klagefrist. Klagefristen udløber d.x Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i maj/juni Godkendelse 6.1 Vandløbsloven Godkendelsen meddeles i medfør af kapitel 8 i LBK nr af 30/09/2013 (lov om vandløb) samt i henhold til 9 og 17 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering mv. (bek.nr af 11. december 2007), idet vandløbsmyndigheden skønner, at projektet ikke vil have en væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige forhold eller negative miljømæssige konsekvenser. 6.2 Naturbeskyttelsesloven Aarhus Kommune, Natur og Miljø giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, til det ansøgte projekt. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i projektmaterialet. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb, se nærmere i afsnittet om klagevejledning. Hvis der bliver klaget betyder det, at dispensationen ikke kan udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Natur og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. 7. Vilkår for godkendelsen Aarhus Kommune fører som bygherre tilsyn med anlægsarbejdet. Nedlæggelse af eksisterende vandhul forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Dispensationsansøgningen behandles særskilt fra vandløbsgodkendelsen. Der må under anlægsarbejdet ikke forekomme skadelige opstuvninger opstrøms arbejdsstedet. Arbejdet skal i øvrigt tilrettelægges og udføres således, at de nedstrøms liggende vandløbsstrækninger påvirkes mindst muligt af anlægsarbejdet. Bygherren kan, hvis det skønnes formålstjenligt, lade udføre mindre tekniske ændringer under arbejdets udførelse. 8. Økonomi og tidsplan Samtlige omkostninger til restaurering på det kommunale areal afholdes af Natur og Miljø, Aarhus Kommune. Omkostninger på det private stræk af vandløbet afholdes af privat lodsejer. 9

10 Anlægsarbejderne påregnes udført forår/sommer Godkendelsen bortfalder, såfremt projektet ikke er gennemført inden 3 år fra godkendelsens dato. 9. Underretning om afgørelse og høring Følgende underrettes: - Aarhus Vand A/S, Bautavej 1, 8210 Århus V, Att.: Morten Østergaard Nielsen - Fiskeriinspektoratet, fca@naturerhverv.dk - Naturstyrelsen, nst@nst.dk - Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk - Miljøkoordinator Torben Ankjærø. ankjaeroe_torben@hotmail.com - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Dansk Ornitologisk Forening i Aarhus, aarhus@dof.dk - Dansk Botanisk Forening, dbf.oestjylland@gmail.com - Friluftsrådet, Kreds Aarhus Bugt v. kredsformand Flemming Nielsen, aarhus@friluftsraadet.dk - Dansk fritidsfiskerforbund, Arne Rusbjerg, teamstr@gmail.com - Frank Ludvigsen, Beder Landevej 5, 8330 Beder. - Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd 10. Klagevejledning 10.1 Høring Projektet sendes hermed i høring frem til den 12. februar 2014 og er fremlagt til gennemsyn ved Natur og Miljø, hvor det vil være muligt at komme med indsigelser eller bemærkninger til projektet. En eventuel indsigelse eller bemærkning skal være skriftlig og skal fremsendes til Århus Kommune, Natur og Miljø Grøndalsvej 1D, Postboks 4049, 8260 Viby J, tlf eller elektronisk til naturogmiljo@aarhus.dk Godkendelsen (meddeles først efter endt høringsperiode og med stillingtagen til evt. indkomne høringssvar) Dispensationen efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: ansøgeren lodsejer offentlige myndigheder lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål 10

11 En meddelelse om, hvorvidt arealer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ejeren af de berørte arealer. Godkendelsen efter vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: ansøgeren offentlige myndigheder enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et klagegebyr på kr. 500,- til Natur- og Miljøklagenævnet. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Aarhus Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Aarhus Kommune, Natur- og Miljø, Grøndalsvej 1D, Postboks 4049, 8260 Viby J. så vidt muligt elektronisk til vandmil- 11

12 Klagen skal være os i hænde senest den (dato) ved ekspeditionstidens ophør klokken Vi videresender klagen til klagemyndigheden. Afgørelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. De vil straks få besked, hvis der modtages klage. I tilfælde af klage må afgørelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af klagemyndigheden, med mindre denne bestemmer andet. Hvis afgørelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse. Søgsmålsfristens udløb er anført på forsiden. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse. 12