Repræsentation og Manipulation af Data

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Repræsentation og Manipulation af Data"

Transkript

1

2 Repræsentation og Manipulation af Data Claus B. Madsen AD:MT, Aalborg Universitet August 2012 Denne note beskriver nogle grundlæggende koncepter omkring repræsentation og manipulation af data med eksempler fra den teknologiske dagligdag. Noten er skrevet til brug i det gymnasiale forsøgsfag i informations-teknologi. Introduktion Der er data alle vegne, og data opsamles og bruges til alle mulige formål. Slår man ordet data op i en ordbog står der noget i stil med, at det er information i numerisk (tal) form. Det der på engelsk hedder computer science, altså den videnskab der har med programmering af computere at gøre, hedder på dansk datalogi, altså viden om data. I sig selv er data jo uinteressante. Data er kun interessante fordi de betyder noget, de er information om noget, og det er dette noget der er interessant. Man siger at data repræsenterer noget. Repræsentation er et ord der er lidt svært at forklare, men kan fortolkes som at en repræsentation træder i stedet for noget andet, repræsentationen er en eller anden form for koncentrat, som i en given sammenhæng kan bruges i stedet for den egentlige ting. Figuren på forsiden er en word cloud som grafisk udtaler sig om hvilke ord der er brugt oftest i denne note, og på den måde ultrakort repræsenterer indholdet i noten. Udenrigsministeren repræsenterer Danmark og taler på alle danskeres vegne. En mp3 lydfil eventuelt noget fedt musik når man afkoder og spiller filen, men tallene i filen er jo meningsløse i sig selv. Data, og deres repræsentationer, bliver tilmed rigtigt interessante, når man behandler data på en eller anden måde, for at fremhæve noget, for at udtrække noget, for at fjerne noget. Man kalder det manipulation. Selvom dette ord ind imellem misbruges til at mene noget negativt, så er det i denne sammenhæng brugt i den oprindelige form som betydende at håndtere, behandle, forme, ændre. Den samme information kan repræsenteres på rigtigt mange forskellige måder. Tit skifter man repræsentation, fordi en given repræsentation er bedre egnet til den manipulation der skal ske, end en anden repræsentation er, eller fordi kombinationen af alle disse repræsentations-skift og manipulationer, faktisk giver det slut-resultat man er interesseret i. Som eksempel, tag en guitarlyd i en Pink sang. Typisk vil denne lyd være resultatet af en meget lang kæde af skift og behandling. Guitaristen står i et studie og slår strengene an med et plekter, plekteret får strengene til at vibrere; dette er en mekanisk repræsentation af det som senere bliver til den endelig lyd. En pickup i guitaren konverterer denne mekaniske strengebevægelse til en svag strøm som løber ud gennem en ledning. Nu er det en elektrisk repræsentation. Denne svage strøm løber ind i en forvrænger-pedal som i princippet tilføjer støj til signalet og objektivt set

3 ødelægger det, men vi har lært at nyde denne form for forvrængning. Det er forsat et analogt elektrisk signal, som nu løber ind i en digital delay enhed, som digitaliserer det elektriske signal og laver det om til tal data, som delay enheden bruger til at tilføje lidt rumklang, og så laver delay enheden det om til et analogt elektrisk signal igen. Så ryger det ind i en forstærker som sætter en højttaler-membran i svingninger, som skaber variationer i lufttrykket foran højttaleren. Nu er guitar-lyden repræsenteret som lufttrykssvingninger. Disse svingninger bliver konverteret til et elektrisk signal igen af en mikrofon. Mikrofonsignalet digitaliseres i en mixer-pult, som reelt set er en computer, hvor det behandles og blandes med andre optagelser, ind til man har det færdige nummer. Nummeret bliver så kodet til en mp3 fil eller et andet tilsvarende format og solgt igennem itunes, TDC Play eller Spotify. Når man afspiller filen bliver det numeriske data konverteret i ipod en til et elektrisk signal, som driver den mikroskopiske højttaler i hovedtelefonerne, som sætter luften inde i øret i svingninger, som sætter følehårene i øret i svingninger, som registreres af nogle nerver, og så videre, og så videre. I dette meget lange eksempel er der mange repræsentationsskift, nogle af dem involverer en eller anden form for computer. Det er primært repræsentationer og manipulation på computer-enheder denne note handler om, men det er reelt set umuligt at adskille den fremstilling fra hvor data egentligt kommer fra, og hvor de skal og hvad de skal bruges til. Vi vil se på nogle få ekstremt almindelige former for data, nogle mulige repræsentationer af disse data, og nogle eksempler på manipulation. Hvis vi fokuserer på computer-baserede applikationer er nogle centrale begreber: Data: betegnelse for information i tal-form, målinger af et eller andet. Repræsentation: betegnelse for den måde data er organiseret på; det er ofte brugt at skelne mellem data og data-strukturer, og disse to ting tilsammen udgør en repræsentation af informationen. Manipulation: betegnelse for en proces man udfører på data og data-strukturer; computeren processerer data efter en opskrift (fremgangsmåde) som kaldes en algoritme. Helt ultra-kort: Data: information i tal-form Data-strukturer: organisation af data i computerens hukommelse Algoritme: en følge af operationer computeren skal udføre på data Kode/kildetekst/program (på engelsk: source code, eller bare code): en tekst-baseret beskrivelse af algoritmerne og data-strukturererne i et givet programmerings-sprog, f.eks. C# eller Java. Kildeteksten oversættes af computeren selv ved hjælp af det der hedder en compiler, til instruktioner som computeren kan eksekvere (udføre). Lyd-data (audio data) Lyd er som bekendt fluktuationer i luftryk. For at få lyd-data ind i computeren skal lyden digitaliseres. Hvis lydkilden er en akustisk guitar eller en sangstemme bruger man en mikrofon til at lave det akustiske signal om til et elektrisk signal, som så digitaliseres. Hvis det er en elektrisk guitar digitaliseres signalet direkte.

4 Digitaliseringen foregår i praksis ved hjælp af en A/D converter (analog-til-digital converter). En A/D converter måler signalets styrke med faste, meget små tids-skridt. Det vil sige, at A/D converteren hele tiden måler signalets øjeblikkelige nu-og-her styrke og gennem denne værdi som et tal, en såkaldt sample. Converteren genererer disse samples med en høj frekvens, den såkaldte sampling frekvens. For audio signaler anvender man oftest 44.1 khz (44100 samples per sekund). Figur 1: Et tids-afhængigt signal, S(t), samples af en A/D converter med faste tidsskridt, fastsat af converterens sampling frekvens, 1/T, hvor T er tids-rummet mellem hver sample. Hver sample repræsenterer signalets amplitude ( størrelse ), S i, til et givet tidspunkt. Hver sample repræsenteres som et tal, typisk som et 16 bit binært tal, altså værdier mellem 0 og For audio data, hvor signalerne er både positive og negative, bruger man normalt binære tal med fortegn, så rækkevidden af samples er fra til Samplede, digitale signaler kan rekonstrueres igen af en D/A converter (digital-til-analog converter), som genskaber det oprindelige analoge signal ud fra de samples D/A converteren genererede. Lidt forsimplet laver D/A converteren lineær interpolation mellem par af nabo samples. Data-strukturer til repræsentation af audio data i computeren er noget af det mest simple der findes, nemlig vektorer, eller det der i computer-lingo hedder et array. Arrays kan have mange dimensioner (det får vi brug for senere under billed-data), men da audio data er et en-dimensionelt signal, som bare afhænger af tiden, er et 1D array passende. Og det er faktisk bare de 16 bit samples placeret i en lang række, så computeren kan læse hver enkelt af dem efter behov.

5 Figur 2: Det første halve sekund af et stykke musik, åbnet som lyd-fil i det gratis program Audacity. Eksempler på behandling af audio-data Hvis man vil gøre lyden kraftigere skal der skrues op for signalet. Det gør man jo typisk med en forstærker, som er et elektronisk apparat, hvor man ved at ændre på en elektrisk modstand (man drejer på volumen-knappen) ændrer mængden af forstærkning. I det digitale domæne kan man gøre lyder kraftigere ved at gange hver sample med et tal. Er tallet mindre end 1, skruen man ned for lydstyrken, er tallet større end 1, skruer man op. Computeren skal altså bare løbe alle samples igennem en efter en, og gange dem hver især med det samme tal. Vil man gerne dæmpe diskanten, altså de høje frekvenser, er det faktisk også ret let. Det gøres ved at erstatte hver oprindelige sample værdi med et gennemsnit af dens nabo-værdier, f.eks.: S i = (S i 1 + S i + S i+1 )/3 Når computeren skal udføre denne algoritme er det nødvendig at oprette en ny vektor (et nyt array) som har samme længde/størrelse som den oprindelige, og så læse værdierne i den oprindelige (altså det på højre siden af udtrykket), og skrive resultatet (det på venstre side i udtrykket) i den nye. Hvis ikke man gør det på denne måde får man ikke det forventede resultat. Hvad er det der går galt, hvis man ikke gør det på denne måde? Denne data-behandling kaldes en lav-pas filtrering, fordi man har filtreret signalet på en måde som bedst slipper lave frekvenser igennem (lave frekvenser passerer). Graden af lav-pas filtrering afhænger af, hvor man samples man midler over, når man udregner gennemsnittet. I det viste eksempel er det 3 samples, men det kunne også være f.eks. 23. Jo længere et vindue (udsnit af samples) man midler over, jo lavere skal frekvenserne være for at slippe igennem.

6 Figur 3: Til venstre ser man et plot af frekvens-spektret for det signal der er vist i Figur 2. Frekvens-spektret viser indholdet i signalet af forskellige frekvenser. Man plejer at sige, at mennesker kan høre lyde i frekvensområdet fra 20 Hz til Hz. Til højre vises frekvens-spektret efter en lav-pas filtrering. Høj-pas filtrering, altså dæmpning af de lave frekvenser, foregår ved at differentiere signalet. Man anvender simpelthen en numerisk differentiering, altså en differens-kvotient, som det måske kendes fra matematiktimerne: S i = (S i+1 S i-1 )/2 Graden af høj-pas filtrering, altså hvor meget af de lave frekvenser der forsvinder, afhænger af hvor langt fra hinanden de samples ligger, som man trækker fra hinanden i differens-kvotienten. Forslag til opgave: installer det gratis program Audacity på din computer, og brug det til at optage og behandle nogle lyddata. Lyddata kan optages på mange måder, f.eks. med computerens mikrofon, eller du kan optage en lydfil med din iphone (eller lignende) og maile den til dig selv, og så åbne den med Audacity. I Audacity kan man behandle lyddata på alle tænkelige måder. GarageBand på iphone, ipad, og Mac er også et sjovt sted at lege med lyddata, med fokus på skabning af musik. Forslag til opgave: brug Google, Wikipedia etc. til at undersøge, hvorfor den typiske sample frekvens for audio data er 44.1 khz, herunder kan du forsøge at finde ud af hvad the Nyquist-Shannon sampling theorem er og går ud på. Forslag til opgave: find ud af hvad mp3 kodning går ud på. Hvorfor er det smart at kode f.eks. musik med mp3 kodning? Billed-data Der er billeder alle vegne. Alle mennesker har ubegrænset adgang til at tage billeder med digital-kameraer, enten et indbygget kamera i en smart-phone, eller et decideret kamera. Lyd-data optages som beskrevet med en mikrofon der omsætter lydens trykbølger til et elektrisk signal. Billeddata optages med et kamera,

7 som består af en linse, som opsamler lyset fra scenen (motivet), og fokuserer det på en billed-sensor, som sidder bagerst i et lille lystæt rum bag linsen. Billed-sensoren er i langt de fleste moderne kameraer en CCD chip, hvor CCD står for Charge-Coupled Device. CCD chippen er et rektangulært (samme dimension som det resulterende billede) område på størrelse med en fingernegl (dog ikke i et smart-phone kamera, hvor det kun er nogle få millimeter på hver led). Området er opdelt i nogle små celler placeret på rad og række, eller rettere rækker og søjler som en matrix. Hver celle genererer det signal, som bliver en pixel i det færdige billede. Ordet pixel er en sammentrækning af ordene picture element. Når et kamera siges at være et 16 Mega pixel kamera, betyder det altså, at der er 16 millioner pixels i billedet. Figur 4: Til venstre et eksempel på en CCD chip. I midten ses et tilfældigt digital-billede af notens forfatters favorit-bas. Til højre er der zoomet ind på et mindre område, hvor man måske kan ane de enkelte pixels. Når man trykker på kameraets udløser knap åbnes der i et kort øjeblik, typisk 1/60 sekund, for lys fra linsen til CCD chippen. I det korte tidsrum måler hvert element/celle på chippen hvor krafigt lys det pågældende element rammes af; det er faktisk antallet af modtagne fotoner der måles. Spørg fysiklæreren om fotoner, eller slå det op på Wikipedia det engelske ord er photon. Antallet af fotoner bliver omsat til en elektrisk ladning i chip elementet, heraf navnet Charge, som er det engelske ord for ladning. Når der er lukket for lyset igen efter det korte tidsum måler en A/D converter hvor meget ladning/strøm der er oplagret i hvert enkelt chip element, og denne måling lagres som et 8 bit tal. I modsætning til lyd er der ikke her brug for negative værdier, så et passende data-element for billed-pixels er det der i programmerings-sprog hedder en unsigned char, som er et 8 bit til uden fortegn. Denne kan lagre værdier fra 0 til 255. Farvebilleder består reelt set af 3 billeder, som alle har samme antal pixels. Der er et billede for den røde kanal, den grønne kanal og den blå kanal. Nogle lidt bedre kameraer er såkaldt 3CCD kameraer, hvilket betyder, at der er 3 CCD chips i dem, som hver især udelukkende er følsom for en farve-kanal.

8 Figur 5: Den røde, den grønne og den blå kanal i farvebilledet fra Figur 4 vist hver for sig. Husmuren har meget rødt i sig, og ikke ret meget blåt. Planter har nærmest intet blåt i sig. Et digitalt farvebillede er således faktisk 3 matricer med et antal rækker og søjler, og hvert element i disse matricer består af et 8 bit tal, som angiver mængden af lys i dette punkt i den givne farvekanal. En passende repræsentation i computeren af et farvebillede er altså 3 arrays, med f.eks rækker og 3888 søjler (det resulterende billede fra et 10 Mega-pixel Canon 400D spejl-refleks-kamera). Man siger at billedet har en opløsning på 3888 gange 2592 (rækkerne i en matrice er jo de vandrette), eller bare at billedet er 3888x2592. Denne repræsentation fylder altså (3888 x 2592) pixels gange 3 farvekanaler gange 1 byte per pixel per farvekanal = byte, svarende til ca. 30 Mbyte. Normalt er digital-billeder kodet/komprimeret, f.eks. jpeg formatet, for ikke at fylde så meget når de skal overføres, men i computeren, når billedet skal behandles fylder det 30 Mbyte. Når computeren skal behandle et billede skal den kunne accessere, altså tilgå eller få fat i, hver enkelt pixelværdi efter behov. Hvis det array de røde pixels ligger i hedder R, og den enkelte pixel-værdi betegnes som R i,j, så tilgås den midterste pixel i et 3888x2592 billede som R 1296,1944 (husk på at i angiver række-nummeret, og j angiver søjle-nummeret!). På samme måde kan vi kalde den grønne kanal for G, og den blå for B. Eksempler på behandling af billed-data I gamle dage kunne man ikke lave farvebilleder, kun sort/hvid, eller mere korrekt: grå-tone billeder. Vi har vænnet os til det æstetiske udtryk der er i gråtone billeder, selvom vi jo fra naturens hånd er skabt til at sanse verden i farver. Gråtone billeder er populære til portrætter, f.eks. Det er let at konvertere et farvebillede til gråtoner. Man udregner simpelthen et nyt billede, hvor hver pixel-værdi er et gennemsnit af værdierne fra hver farvekanal. Lad os kalde grå-tone billedet for S, da der ikke lige er nogle andre bogstaver der passer godt ind i notationen: S i,j = (R i,j + G i,j + B i,j )/3

9 Figur 6: Eksempel billedet fra før, konverteret til gråtone-billede. Hvis man gerne vil sløre detaljer i billedet, f.eks. ud-gnidre en lille bums på en fotomodels portræt foto, så skal man lavpas-filtrere billedet i lige i det område. Det er den slags billed-behandling programmet som Photoshop er skabt til. En lav-pas filtrering på billeder foregår lige som på lyd-data, nu har vi bare to dimensioner (rækker og søjler, vandret og lodret) i stedet for kun 1 (tid). Man oprettet et array på samme størrelse som det array der indeholder de røde pixel-værdier, og så tager man pixel-værdier fra det røde array, udregner gennemsnit over et område, og skriver resultatet i det nye, tomme array. Lad os kalde det tomme array for Mred (Mean for rød kanal): Mred i,j = ((R i-1,j-1 + R i,j-1 + R i+1,j-1 ) + (R i-1,j + R i,j + R i+1,j ) + (R i-1,j+1 + R i,j+1 + R i+1,j+1 ))/9 Det samme gør man så for alle tre farvekanaler. Graden af lavpas-filtrering (hvor mange detaljer der gnidres ud) afhænger af størrelsen på det område man midler over, på nøjagtig samme måde som med lyddata. Med billeder skal disse gennemsnit-operationer jo altså bare gøres separat for hver farvekanal, R, G, og B. Indenfor filtrering af forskellige signaler, bland andet billeder, bruger man meget at snakke om filter-kerner (på engelsk kernels). En filterkerne er en slags maske med tal, hvor tallene bestemmer hvad det er filteret gør. En mean-filterkerne, som udfører ovenstående operation beskrives som følger: Den underforståede algoritme bag brugen af sådan en filterkerne er, at man skal placere midten af filterkernen (matricen) over den pixel der skal udregnes en filtreret værdi for, og så skal computeren tage de værdier der ligger under hvert filterkerne-felt og gange med den filter-værdi (koefficient) der står i feltet, og alle disse, i dette tilfælde 9, produkter skal lægges sammen, og divideres med summen af koefficienterne, i dette tilfælde også 9.

10 Figur 7: Til venstre det oprindelige billede, og til højre et lavpas-filtreret billede. På fliser og andre steder kan man se at noget detalje er forsvundet. Lavpas filtrering fjerner detaljer og gnidrer ud. Hvad er højpas-filtrering på billeder, så? Det må jo være at fremhæve detaljer og dæmpe større områder med ens farve. Igen skal vi have fat i differentiering. Differentiering kan også fremstilles som en filterkerne, men fordi et billede er to-dimensionelt skal der bruges to kerner: en den differentierer vandret, og en der differentierer lodret (snak med matematiklæreren om fler-dimensionel differentiation). Disse simple differentations-kerner kaldes for et Sobel filter: Når man skal filtrere med to kerner er man nød til at gøre det i to tempi. Først udføres filtrering med det ene Sobel filter for at fremhæve de lodrette kanter og gemmer resultatet,; lad os kalde det V for vertical. Så kører man det andet filter på det oprindelige input billede for at fremhæve de vandrette kanter; lad os kalde resultatet H for horizontal. De to resultat-billeder kombineres så ved at udregne følgende kombinations-billede, kaldet E for edge image:, altså længden (magnituden) af den vektor der udgøres af resultatet fra de to filtreringer.

11 Figur 8: Højpas-filtreret billede med Sobel filter-kerner. Man kalder det også kant-detektion (edge detection). Forslag til opgave: download og installer det gratis PC program Gimp og brug det til forskellige former for behandling af billeder. Programmet Irfanview er også gratis, er meget nemmere at finde ud af, men kan heller ikke ligeså meget, dog nok til at man kan lege med farver, farve-justering, og forskellige former for filtrering. Forslag til opgave: prøv at tænke dig frem til en måde at finde områder med hudfarve i billeder; der er mange penge i automatiseret detektion af ansigter i billeder. 3D billeddata en smagsprøve på et lidt mere komplekst emne-område For komplethedens skyld vil vi lige tilføje et lille afsnit omkring billeddata i flere dimensioner. Der to meget almindelige applikationsområder, hvor man faktisk har 3D dimensioner i sine billeddata: billed-sekvenser og visse former for medicinske billeddata. Video er jo bare en lang sekvens af enkelt-billeder. Da et enkelt billede er i 2 dimensioner (vandret og lodret) og man så tilføjer tiden som dimension, ja så er der 3. Når man taler om sekvenser kalder man normalt det enkelte billede for en frame, ikke et billede. Figur 9: Video er reelt set bare en lang sekvens af enkelt-billeder.

12 I videosekvenser kan man selvfølgeligt behandle hver frame for sig, men ind imellem er det også praktisk at tage tids-dimensionen med. F.eks. kan man få videoen til at se mere flydende ud, hvis man mean filtrerer i tidsaksen, altså at en pixels værdi erstattes med gennemsnittet af følgende tre: den samme pixel position i den foregående frame, den i den nuværende frame, og den i den næste frame. En anden meget anvendt operation er højpas-filtrering i tidsdimensionen. Hvad fremhæves hvis man differentierer i tid, i stedet for vandret/lodret? Man fremhæver ændringer fra billede til billede. Hvad er ændringer? Ændringer er bevægelser. Hvornår kan det være vigtigt at detektere bevægelse? F.eks. i computer-baseret analyse af overvågningsvideo. Når man trækker den foregående frame fra den nuværende frame (den simplest mulige differenskvotient), altså tager en given pixelværdi og fra den trækker den værdi den samme pixel havde i den foregående frame, så bliver det resulterende billede helt sort, hvis der overhovedet ikke er noget der har ændret sig. Hvis noget har flyttet sig fremtræder det MEGET tydeligt, men mindre det der har flyttet sig har samme farve som det der er bagved. Figur 10: Til højre et billede fra et video-overvågningskamera. Til venstre resultatet af at trække to frames fra hinanden, som er tidsmæssigt naboer. Medicinske billeddata er ofte 3D data set, f.eks. CT (computed tomography) og MR (magnetic resonans) scanninger. Et MR data-sæt kan betragtes som et sæt af billeder, som hver især er et tyndt tværsnit igennem kroppen, f.eks. hovedet. Det enkelte MR billede er et gråtone-billede, hvor værdien af hver pixel er proportional med densiteten (massefylden) af det væv som den pågældende pixel repræsenterer. Ud fra at sæt MR billeder kan man f.eks. finde alle de pixels som har en vævs-densitet (massefylde) der er så høj som knogle. Denne proces kaldes thresholding, hvor man bladrer alle pixels igennem og undersøger om deres værdi ligger indenfor en tolerance-forskel af en reference-værdi (f.eks. en manuelt bestemt værdi af densiteten af knogle). På den måde kan markere alle knogle-pixels, og fordi det er et 3D dataset har man nu en rummelig model af kraniet. Hvert element i denne model kaldes en voxel (volume element) i stedet for pixel.

13 Figur 11: Kranium og rygsøjle rekonstrueret fra MR scanning. 3D modeller Et andet meget anvendt område indenfor informationsteknologi er 3D modellering og animation. F.eks. til store Hollywood produktioner, hvor det nærmest kun er skuespillerne der rent faktisk eksisterer, og alt scenografi og monstre er computer-animerede. Og der er jo også computerspil, som anvender 3D modellering. En 3D model til en animationsfilm eller et computerspil er flok af punkter i 3D, hvor hvert punkt altså har en x, y, og en z værdi. Man kalder et sådant punkt for en vertex. Der findes ikke noget dansk ord. Når en sådan vertex sky faktisk repræsenterer en sammenhængende overflade og ikke bare diskrete punkter plejer man at organisere de forskellige vertices (flertals-form af vertex) i polygoner. Den mest anvendte polygontype i Computer Grafik er trekanter, men da det skal lugte lidt fancy kalder man dem triangles, eller bare polygoner, underforstået trekanter. Hvis en model har et højt polygon-count (eller bare pol-count) er det en højt detaljeret model, f.eks. til brug for animationsfilm. Til computerspil, hvor computer grafikken skal genereres meget hurtigt (real-time) er det nødvendigt at anvende modeller med lidt lavere rummelig opløsning (lavere pol-count). Man bruger også tit order faces om disse trekanter. Hvor mange faces er der i den model der? Den ser lidt kantet ud kan du ikke øge pol-count lidt?. Der er rigtigt meget lingo indenfor denne branche En model repræsenteret ved et netværk af triangles kaldes et triangle mesh (eller et tri-mesh, eller bare et mesh). Farve-information kan være tilknyttet til denne overflade, således at overfladen kan have mønstre. Denne billed-information kaldes en texture. Texturer er med til at få en model med et lavt pol-count mere realistisk ud.

14 Figur 12: Til venstre et triangle mesh af en del af en søjle i en gammel slotskirke på Koldinghus Slot. Til højre det samme mesh, men vist med textures. Denne model indeholder triangles. Den mest almindelige måde at skabe sådanne 3D model meshes på er at modellere dem manuelt med et program som Autodesk 3ds Max, eller Autodesk Maya, som begge er industri-standard software, men også meget dyre. Blender er et fint gratis alternativ. En meget anvendt computer repræsentation for et textureret tri-mesh er et såkaldt indexed face set. Repræsentationen er sammensat af flere dele. 1. Først et array af 3D punkter, hvor vertex er beskrevet ved dens X, Y, Z koordinater. Hver vertex er unikt identificeret ved dens nummer (også kaldet dets index) i dette array af punkter. F.eks. kan vertex 42 et være beskrevet ved koordinaterne (0.45, 2.32, -0.98). 2. Dernæst et array af face/triangle specifikationer, hvor hver triangle er beskrevet som en vektor/et array af vertex indices (flertal af index). F.eks. kan triangle nummer 12 være specificeret som bestående af de tre vertices med index (2, 42, 107). 3. Derudover kan der være tilknyttet en textur til meshet. Hvis det er tilfældet vil der for hver vertex være beskrevet hvilken pixel i textur-billedet den enkelte vertex svarer til. Denne information er også repræsenteret i et array som er lige så langt som antallet af vertices, og for hver vertex er der så lagret to billedkoordinator som angiver den korrekte pixel i textur-billedet (de såkaldte uvkoordinater). Som beskrevet kan man anvende f.eks. Blender til at modellere og animere 3D modeller, men der er en stejl learning curve på den slags værktøjer, som det kan tage årevis at komme til at mestre. Heldigvis er der mange gode online tutorials. På det seneste er det blevet ekstremt let at lave 3D modeller ud fra billeder/fotos af virkelige objekter. Autodesk har lanceret et gratis program, 123DCatch, som kan generere meget detaljerede 3D modeller ud fra fotos. Man installerer programmet og får fat i et godt digital-kamera (smartphone kamera er ikke helt godt nok) men et hvilken som helt Canon, Sony eller andet er fint. Så tager man billeder fra forskellige vinkler af det man gerne vil have en model af, overfører billederne til computeren, starter 123DCatch, henter billederne ind og uploader dem til en server, som nogle minutter senere leverer en færdig 3D model med texturer. Modellen i Figur 12 er lavet med 123DCatch ud fra ca. 12 billeder af en søjle i slotskapellet på Koldinghus. 3D karakterer til computerspil eller film, som skal animeres, dvs. kunne bevæge sig, er normalt baseret på et indre skelet som beskriver hvordan karakteren kan bevæge sig.

15 Figur 13: 3D model mesh til en karakter i et computerspil, og det indre skelet, som bruges til at styre animationen. I billedet er modellen endnu ikke rigged og skinned det vil sige skelettet er endnu ikke placeret rigtigt og låst i forhold til meshet. Skelettet (på engelsk skeleton) er en hierarkisk struktur, som beskriver hvordan bevægelse af en del af kroppen evt. influerer på andre dele; f.eks. hvis man roterer skulder-leddet, så flytter alle de skelet-dele der er forbundet til skulderen, altså hele armen, automatisk med. Processen med at sætte skelettet op og forbinde det med modellens overflade kaldes rigging og skinning. Forslag til opgave: installer gratis programmet 123DCatch, gå ud i omverden og tag billeder af ting og lav 3D modeller ud af dem. Abstrakte data De eksempler vi har præsenteret ind til nu har alle baseret sig på en eller anden form array-baseret repræsentation, altså vektorer og/eller matricer i forskellige dimensioner. Noten ville dog ikke være komplet uden at komme ind på, at der i den moderne informationsverden findes mange andre, mere abstrakte typer af data. Disse typer data er typisk fokuseret på, at sammenhængen eller relationen mellem noget er væsentlig, ikke bare en lang række tal. Indenfor matematikken og computer science er en graf noget andet end et plot af en funktion i et koordinatsystem. I den her kontekst er en graf en datastruktur der bruges til at beskrive relationer mellem data-elementer. Et typisk eksempel på en graf er en struktur der beskriver et vejnet eller lignende, se Figur 14.

16 Figur 14: Kort over tog-forbindelser i Frankrig, hvor der er angivet afstand i kilometer langs hver forbindelse. Et sådant netværk af byer og afstande kan repræsenteres som en graf, som består af nogle nodes og nogle links, altså knuder og forbindelser. Hver knude er en by, og hver link er en togforbindelse. Grafen kaldes vægtet når der er tilknyttet information til links, og i dette tilfælde er der jo afstande tilknyttet hver link. Den mest almindelige algoritme til at finde vej fra en knude til en anden, er den der hedder dybde-først søgning. Den kan kort beskrives som følgende: 1. Gå til start-knuden. 2. Er den nuværende knude mål-knuden? a. Ja: afslut og rapporter den fundne vej b. Nej: gå til trin 3 3. Er der nogen ubrugt link væk fra knuden? a. Ja: følg den frem til dens endepunkt (den næste by) og gå til trin 2 b. Nej: gå tilbage til den sidste knude hvor der endnu var ubrugte links og fortsæt derfra med trin 3 Dybde-først søgning er den man skal bruge når man farer vild i en labyrint. Man skal bare huske at lægge et lille tegn på at man har været der, og hvilken vej man er gået, i alle de forgreningspunkter (knuder) man kommer til. Dybde-først finder med garanti en vej fra A til B, hvis der er en. Men der er ingen garanti for at det er det man kalder shortest path, dvs. den med lavets samlet vægt. Shortest path algoritmer bliver brugt i GPS er til biler, etc. De bliver også grundigt brugt til det man kalder AI (Artificial Intelligence) i computerspil. Den mest anerkendte shortest path algoritme hedder A* (udtales A stjerne, eller A star på engelsk).

17 Graf-baserede data-repræsentationer er meget fleksible og kraftige og er en meget væsentlig disciplin indenfor computer science og informations-teknologi. Man bruger dem også til at løse andre AI-agtige problemer såsom at spille spil, f.eks. skak, til at diagnosticere sygdomme ud symptomer, til at route data rundt på internettet, etc. etc.

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@mt.regionsyddanmark.dk Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier,

Læs mere

Digital fotografering CCD elementer

Digital fotografering CCD elementer CCD-element Det vil her være formålstjenligt at kigge lidt på hvilke hovedtyper af digitalkameraer, der anvendes idag. Kameraets lysfølsomme chip (ccd-chip) ser ikke farver. Hvert enkelt pixelelement på

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Brugermanual 3D Webcam

Brugermanual 3D Webcam Brugermanual 3D Webcam 2 Indholdsfortegnelse Kort introduktion... 4 Installation... 4 Hardware Installation... 4 Software Installation... 5 Forklaring til knapper... 6 Linse Focus... 6 3D Justering...

Læs mere

Sampling. Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6. Jan Bendtsen

Sampling. Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6. Jan Bendtsen Sampling Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6 Jan Bendtsen Indhold Basal sampling A/D-konvertering Nyquist-frekvens Kvantisering Aliasing Feedbacksystemer Eksempel: servokontrol af motor Strøm til

Læs mere

GoTalkNow. Beskrivelse:

GoTalkNow. Beskrivelse: GoTalkNow Beskrivelse: I GoTalk NOW kan du lave personlige kommunikationsbøger. Du kan også lave vælgebøger med foto, filmklip eller musik. Eller en kombination mulighederne er mange. En bog kan laves

Læs mere

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Tak for tilliden af valget af et af vore podcast kompatible produkter. Denne fremragende software og hardware pakke muliggør produktion af podcasts af

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

Hermed vejledning i hvordan man lægger billeder ind til brug for hjemmesiden.

Hermed vejledning i hvordan man lægger billeder ind til brug for hjemmesiden. Hermed vejledning i hvordan man lægger billeder ind til brug for hjemmesiden. Manualen er delvist hentet fra en manual Ølstykke IF har lavet til brug for deres hjemmeside Upload af billede For at kunne

Læs mere

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9 Bent Sehested Odense Video Klub Side 20 Ved at markere en sekvens og med markøren peger på den blå linje i lydsporet, ændres markøren til en højttaler med en pil. I berøringspunktet opstår der en lille

Læs mere

ADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater.

ADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater. Garanti & Support Dette produkt har en ét-års garanti, der dækker over eventuelle problemer ved normalt brug. Misbrug af Easi-Speak eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle data, der er

Læs mere

Introduktion til Flash

Introduktion til Flash Introduktion til Flash Kaspar Rosengreen Nielsen kaspar@interactivespaces.net Kaspar Rosengreen Nielsen, kaspar@interactivespaces.net 1 Om mig Kaspar Rosengreen Nielsen. Uddannet datalog med sidefag i

Læs mere

GB-HD3172RCL-W. Kom godt i gang

GB-HD3172RCL-W. Kom godt i gang GB-HD3172RCL-W Kom godt i gang Copyright GolBong Danmark 2015 Generelt Tillykke med dit GolBong HD IP-kamera. Denne Kom godt i gang-vejledning, gennemgår hvordan du forbinder og kommer i gang med at anvende

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

GB-HD9604T-PL / GB-HD9716T-PL. Kom godt i gang

GB-HD9604T-PL / GB-HD9716T-PL. Kom godt i gang GB-HD9604T-PL / GB-HD9716T-PL Kom godt i gang Copyright GolBong Danmark 2015 Generelt Tillykke med dit GolBong HD netværksoptager. Denne Kom godt i gang-vejledning, gennemgår hvordan du forbinder og kommer

Læs mere

Pædagogisk vejledning til. Materialesæt. Sphero. http://via.mitcfu.dk/99872760

Pædagogisk vejledning til. Materialesæt. Sphero. http://via.mitcfu.dk/99872760 Pædagogisk vejledning til Materialesæt Sphero http://via.mitcfu.dk/99872760 Pædagogisk vejledning til materialesættet Sphero Materialesættet kan lånes hos VIA Center for Undervisningsmidler og evt. hos

Læs mere

Bitdybde i digitale billeder

Bitdybde i digitale billeder Bits og bytes hænger uomtvisteligt sammen. Bytes bruges om den størrelse en given fil (software) kan have, mens bit er informationsdybde. Forholdet mellem dem er: bits * 8 = bytes bytes / 8 = bits Dette

Læs mere

Sådan laver du en film (VIDEO)

Sådan laver du en film (VIDEO) QUICK GUIDE Sådan laver du en film (VIDEO) En trinvis guide til nogle af de værktøjer, der er nødvendige for at lave en digital fortælling 1. Sådan skaber du en digital fortælling For at skabe en digital

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

Fagets IT Introduktion til MATLAB

Fagets IT Introduktion til MATLAB Fagets IT Introduktion til MATLAB Mads G. Christensen mgc@kom.auc.dk Afdeling for Kommunikationsteknologi, Aalborg Universitet. MATLAB 2002 p.1/28 Kursusoversigt 1. Introduktion, matrix-indeksering, -operationer

Læs mere

GB-HD8272C-W. Kom godt i gang

GB-HD8272C-W. Kom godt i gang GB-HD8272C-W Kom godt i gang Copyright GolBong Danmark 2015 Generelt Tillykke med dit GolBong HD IP-kamera. Denne Kom godt i gang-vejledning, gennemgår hvordan du forbinder og kommer i gang med at anvende

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Brugermanual Illustrationer / 5 tilslutninger. 56Droplet AirDock by Alva Design Group

Brugermanual Illustrationer / 5 tilslutninger. 56Droplet AirDock by Alva Design Group Brugermanual Illustrationer / 5 tilslutninger 56Droplet AirDock by Alva Design Group INTRODUKTION SIDE 1 AF 3 INDHOLD Introduktion...02 Funktioner...05 Via lightning connector...06 Trådløs forbindelse

Læs mere

Elements Lektion 1. Tosafoto Adobe Photoshop kursus.

Elements Lektion 1. Tosafoto Adobe Photoshop kursus. Elements Lektion 1 Adobe Photoshop Elements er lillebror til et af verdens mest avancerede billedbehandlingsprogrammer, og et særdeles godt billedbehandlingsprogram til hobbyfotografen, der vil noget seriøst

Læs mere

SÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE.

SÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE. SÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE. Grafik & billedbehandling Grafik & billedbehandling Opgaven Adidas har lanceret en farveopdatering af deres støvleklassiker Copa Mundial. Støvlen,

Læs mere

Kom godt i gang. Audacity 1.3.x Windows Foreløbig version. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / Radioafdelingen

Kom godt i gang. Audacity 1.3.x Windows Foreløbig version. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / Radioafdelingen Kom godt i gang Audacity 1.3.x Windows Foreløbig version Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / Radioafdelingen Revision september 2009 side 2 Indhold Indstillinger side 4 Værktøjer side 7 Åbne nyt projekt

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Sådan redigerer du med Audacity. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb

Sådan redigerer du med Audacity. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb Sådan redigerer du med Audacity Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1 Hvad kan Audacity? Audacity er et freeware lydredigeringsprogram. Programmet kan: fungere som lydoptager (ex optage fra mikrofonindgangen

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

Generelt om lyd...2. Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2. Audacity...3

Generelt om lyd...2. Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2. Audacity...3 Lyd: Tastevejledning Audacity og CDex Generelt om lyd...2 Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2 Audacity...3 Optag fra mikrofon... 4 Marker en del af optagelsen... 5 Slet en del

Læs mere

Streame fra Winamp til Dreambox/pc på netværk.

Streame fra Winamp til Dreambox/pc på netværk. Streame fra Winamp til Dreambox/pc på netværk. 1. Formål 2. Forudsætninger og installationer 3. Opsætning 4. Start streaming 5. Aflyt streaming 6. Kontakt 1. Formål Mange benytter Winamp ( Nullsoft, Inc.)

Læs mere

Modulationer i trådløs kommunikation

Modulationer i trådløs kommunikation Modulationer i trådløs kommunikation Valg af modulationstype er et af de vigtigste valg, når man vil lave trådløs kommunikation. Den rigtige modulationstype kan afgøre, om du kan fordoble din rækkevidde

Læs mere

DTU M.SC. SKRIFTLIG EKSAMEN Reviderede Spørgsmål

DTU M.SC. SKRIFTLIG EKSAMEN Reviderede Spørgsmål Skriftlig prøve, 19. december 1998. Kursus navn : 04250 - Indledende billedbehandling. Tilladte hjælpemidler : Alle sædvanling. "Vægtning" : Alle opgaver vægtes ligeligt. Navn :.................................................

Læs mere

1 Bits og Bytes Computere er fortræffelige til at opbevare data og behandle data Af data vil vi i dette afsnit primært beskæftige os med billeder, tekst og lyd, og se på, hvordan sådanne data lagres i

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til prækvalifikation Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Piano Tuning & String Analyzing Tool

Piano Tuning & String Analyzing Tool Piano Tuning & String Analyzing Tool Læs mig indeholder oplysninger om bedst brug af sitet samt oplysninger om Piano Tuning & String Analyzing Tool, operativsystemer og lydkort. Programmet vil herefter

Læs mere

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step Af Gitte Winter Graugaard Nov. 2013, Sigil version 0.7.2 1 Her følger en intro skridt for skridt til at oprette en e- bog i SIGIL og publicere den på SAXO

Læs mere

IrfanView. Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj. Version: August 2012

IrfanView. Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj. Version: August 2012 IrfanView Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er IrfanView?...4 Få fat i programmet...4 Installer selve programfilen...5 Installer plugins...6

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront

Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront 1 Medier & introduktion: Tillykke med dit nye music hall anlæg. Med AV2.1 har du let adgang til

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Digitalisering af Vinylplader. En introduktion til overspilning af vinylplader til digitalformat på Mac eller PC.

Digitalisering af Vinylplader. En introduktion til overspilning af vinylplader til digitalformat på Mac eller PC. Digitalisering af Vinylplader En introduktion til overspilning af vinylplader til digitalformat på Mac eller PC. Jamen hvad skal det nu til for? Der kan være mange gode grunde til at digitalisere sine

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier, TV billeder Vi ser farven og lysstyrken Kontinuerlig billede

Læs mere

ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage).

ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage). Hvad betyder ISO? ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage). Da digitale kameraer ikke bruger film, men har en billedsensor i stedet,

Læs mere

Introduktion til Flash

Introduktion til Flash Introduktion til Flash Kaspar Rosengreen Nielsen kaspar@interactivespaces.net Om mig Kaspar Rosengreen Nielsen. Uddannet datalog med sidefag i multimedier. Arbejder på Interactive Spaces under Alexandra

Læs mere

Kom godt i gang NSZ-GS7. Netværksmedieafspiller. Skærmbilleder, betjening og specifikationer kan ændres uden varsel.

Kom godt i gang NSZ-GS7. Netværksmedieafspiller. Skærmbilleder, betjening og specifikationer kan ændres uden varsel. Kom godt i gang DK Netværksmedieafspiller NSZ-GS7 Skærmbilleder, betjening og specifikationer kan ændres uden varsel. Kom godt i gang: ON/STANDBY Tænder og slukker afspilleren. Styring af tilsluttede enheder

Læs mere

Manual for Synkron hjemmesider

Manual for Synkron hjemmesider Manual for Synkron hjemmesider Denne manual tilhører: Brugernavn: (username) Adgangskode: (password) 1 Start med sitetræet: Sitetræet er centralt. Det er her, dit website er. Det er her, du bygger dine

Læs mere

PRODUKTION & WORKFLOW ASSISTENT PRØVE CARLO ANTONIO RATTÀ /// BUON APPETITO MAGASIN

PRODUKTION & WORKFLOW ASSISTENT PRØVE CARLO ANTONIO RATTÀ /// BUON APPETITO MAGASIN ASSISTENT PRØVE CARLO ANTONIO RATTÀ /// BUON APPETITO MAGASIN BUON APPETITO MAGASIN BUON APPETITO MAGASIN TIL IPAD LAV EN PIZZA the italian way INSALATA TRICOLORE 5 RED BULL COCKTAILS Hurtig og lækker

Læs mere

ADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater.

ADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater. Garanti & Support Dette produkt leveres med en etårs garanti, der dækker problemer, som findes ved normal anvendelse. Misbrug af Talk Tracker eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle reparationer

Læs mere

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: April 2008

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: April 2008 - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: April 2008 Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra Skolekonsulenterne.dk...3 Hvad er IrfanView?...4 Få fat i programmet...4 Installer selve programfilen...5

Læs mere

Lidt om digitale billeder

Lidt om digitale billeder 60+Bornholm Grundlæggende pc-vejledning Lidt om digitale billeder Kameraet 1 Et digitalt kamera virker stort set som et gammeldags kamera - filmen er bare erstattet af en chip, der kan måle billedets lys

Læs mere

Bevægelses analyse med SkillSpector. Version 1.0 Sidste opdatering: 14/05-2008

Bevægelses analyse med SkillSpector. Version 1.0 Sidste opdatering: 14/05-2008 Bevægelses analyse med SkillSpector Version 1.0 Sidste opdatering: 14/05-2008 Hvad er SkillSpector SkillSpector er software program til video baseret bevægelses analyse. Der er følgende muligheder med

Læs mere

Smartphone-funktioner til portfolio brug (med Nokia E71)

Smartphone-funktioner til portfolio brug (med Nokia E71) Smartphone-funktioner til portfolio brug (med Nokia E71) Indhold Billeder... side 1 Video... side 2 Lyd... side 3 Noter... side 3 SMS... side 4 Søg på internettet... side 5 Overføre filer fra telefonen

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Brugermanual MP3 afspiller

Brugermanual MP3 afspiller Brugermanual MP3 afspiller Du kan downloade manualen via følgende link: http://www.accessionx.com/dow nload/manual_links/1331.pdf Importør: Accession ApS, Vandmanden 34, 9200 Aalborg SV 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

404 CAMCORDER CAMCORDER- OG KAMERAFUNKTIONER

404 CAMCORDER CAMCORDER- OG KAMERAFUNKTIONER Dansk DANISH 404 CAMCORDER CAMCORDER- OG KAMERAFUNKTIONER Supplement til brugervejledningen til ARCHOS 404 Version 1.1 Besøg www.archos.com/manuals for at downloade den seneste version af denne vejledning.

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Film Hastighed Film Speed

Film Hastighed Film Speed Arbejdskopi Ikke final!! Film Hastighed Film Speed Oprindelig blev kameraet hånddrevet. Dette betød at filmen konstant varierede i i hastighed, selv i løbet af filmen. Af denne årsag er varigheden på en

Læs mere

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Computere er uvurderlige redskaber for personer der ønsker at arbejde med matematiske modeller

Læs mere

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR BeoLab 1 Brugervejledning BeoLab 1 højttaleren leveres i to kasser: Den ene indeholder søjlen, og den anden indeholder bundpladen. Denne betjeningsvejledning beskriver, hvordan du samler BeoLab 1 højttalersøjlen

Læs mere

Billedbehandling Pixlr.com Side 1

Billedbehandling Pixlr.com Side 1 Billedbehandling Pixlr.com Side 1 Billedbehandling Pixlr.com Side 2 Indholdsfortegnelse Det første skærmbillede... Side 3 Navigation... Side 4 Åbne Pixlr Advanced... Side 5 Inde i programmet... Side 6

Læs mere

Dansk vejledning til. Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9

Dansk vejledning til. Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9 Picasa 3 - billedbehandling Dansk vejledning til Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9 picasa.google.dk Åge Monrad UC Syddanmark Haderslev juni 2014 Enhver distribution uden forfatterens samtykke

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Anbefalinger... 4 1.2 Datahjælp... 4 1.3 Brugerindstillinger... 5 2 Generel funktionalitet... 6 2.1

Læs mere

Arbejdsrum i LærerIntra

Arbejdsrum i LærerIntra Arbejdsrum i LærerIntra En stærk mulighed Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er et arbejdsrum?...4 Sådan oprettes et arbejdsrum i LærerIntra...4 Opret...4 Sådan oprettes et arbejdsrum i ElevIntra...6

Læs mere

Brugermanual. 2GB MP3 afspiller

Brugermanual. 2GB MP3 afspiller Brugermanual 2GB MP3 afspiller Indhold 1. Knappe funktioner og fremgagnsmåde... 4 2. Instruktioner... 4 2.1 Tænd og sluk... 4 2.2 Upload Music to the Player... 5 2.3 Afspil musik... 6 2.4 Normal or shuffle

Læs mere

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Arbejde i faner Google Apps arbejder i faner, derfor er det vigtigt, du er bekendt med det. Mappen

Læs mere

Gratis-programmerne Picasa og Photo Story

Gratis-programmerne Picasa og Photo Story Digital I T C A F E E Foto Computerklubben inviterer dig indenfor i Aktivitetscentrets it-café for at demonstrere og fortælle om gode erfaringer med forskellige smarte programmer, som du kan bruge på computeren.

Læs mere

Den digitale Underviser. Videoredigering. Windows Live Movie Maker

Den digitale Underviser. Videoredigering. Windows Live Movie Maker Den digitale Underviser Videoredigering Windows Live Movie Maker Indhold Indhold... 1 Windows Movie Maker... 2 Om at oprette et projekt... 3 Optage og downloade video... 4 A. Optage din egen video:...

Læs mere

Vejledning til Baghusets lydanlæg

Vejledning til Baghusets lydanlæg Vejledning til Baghusets lydanlæg Denne vejledning er inddelt i følgende kapitler med farvekoder: 1. Forstærker og Afbrydere 2. Minimixeren 3. Monitorhøjtalere (Medhør) 4. Subwhoofer 5. PA-mixeren 6. Linedrivere

Læs mere

Photo Story 3. Photo Story 3

Photo Story 3. Photo Story 3 Side 1 af 8 Photo Story 3 Introduktion Når jeg tager på ferie, tager jeg altid en masse videoer og billeder, som jeg så efter hjemkomsten redigerer, så jeg selv og andre kan have glæde af at se indtryk

Læs mere

Grundlæggende lydredigering Side 1. Hvis du ikke allerede har programmet så se bagerst i denne manualen.

Grundlæggende lydredigering Side 1. Hvis du ikke allerede har programmet så se bagerst i denne manualen. Grundlæggende lydredigering Side 1 Lyd redigering Hvis du ikke allerede har programmet så se bagerst i denne manualen. Denne vejledning er lavet med Audacity 1.3 beta, men de forskellige udgaver ligner

Læs mere

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels ANALOG vs DIGITAL Ordet digitalt bliver brugt ofte indenfor skitsering. Definitionen af digitalt er en elektronisk teknologi der genererer, gemmer, og processerer data ved at benytte to tilstande: positiv

Læs mere

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac Indhold Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac... 1 Guide til læsning af e-bog på ipad/iphone... 3 Din e-bog er DRM-kopibeskyttet... 3 Din e-bog er ikke DRM-kopibeskyttet... 5 Guide til læsning af e-bog

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

MP3 player med DMX interface.

MP3 player med DMX interface. Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK MP3 player med DMX interface. Funktion: En avanceret Mp3spiller med forskellige styringsmuligheder, velegnet til brug i museer, teatre, udstillinger

Læs mere

Programmer til fjernelse af uønskede elementer fra foto

Programmer til fjernelse af uønskede elementer fra foto Programmer til fjernelse af uønskede elementer fra foto WireWorm http://vicanek.de/plugins/wireworm.htm Wire orm er et plug-in som tillader dig meget hurtigt at erstatte elementer i dit billede, som du

Læs mere

De fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret)

De fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret) Fasedrejning og dens betydning for lyden Hvad er fasedrejning? Hvis vi lige starter med den hardcore teori, så er fasedrejning en forskydning af strøm i forhold til spænding. Det opstår i spoler og kondensatorer,

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

Vejledning til Audacity, version beta 1.3.7

Vejledning til Audacity, version beta 1.3.7 Vejledning til Audacity, version beta 1.3.7 Teknisk forberedelse: 1. Programmet Audacity kan frit downloades fra nettet. En simpel søgning på navnet vil angive en netside med den nyeste version. Programmet

Læs mere

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac Indhold Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac... 1 Guide til læsning af e-bog på ipad/iphone... 3 Din e-bog er DRM-kopibeskyttet... 3 Din e-bog er ikke DRM-kopibeskyttet... 6 Guide til læsning af e-bog

Læs mere

Organisering af billeder.

Organisering af billeder. Organisering af billeder. Da du startede Picasa op for første gang, havde du mulighed for at scanne hele computeren igennem for billeder eller lade Picasa holde øje med nogle bestemte mapper (mine billeder,

Læs mere

WOOF it. Brugermanual

WOOF it. Brugermanual WOOF it Brugermanual Tak! Tak fordi du har valgt WOOFit højttaleren fra SACKit! Vi beder dig læse denne manual grundigt, før du tager din nye højttaler i brug. Vi er ikke ansvarlige for personeller produktskader

Læs mere

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Testsignaler til kontrol af en målekæde 20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,

Læs mere

Billedbehandling. Lær de simple værktøjer at kende. Version: August 2012

Billedbehandling. Lær de simple værktøjer at kende. Version: August 2012 Billedbehandling Lær de simple værktøjer at kende Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Dette hæfte...4 Begreber udi billedbehandling...4 Billedstørrelse...4 Sideformat...5 Filformat...5 Hent et billede

Læs mere

PA system i studie 2. Indholdsfortegnelse: 1. GENEREL BESKRIVELSE 2. DETALJERET BESKRIVELSE 3. SIMPEL BRUG AF PA SYSTEMET BRUG AF PA SYSTEMET:...

PA system i studie 2. Indholdsfortegnelse: 1. GENEREL BESKRIVELSE 2. DETALJERET BESKRIVELSE 3. SIMPEL BRUG AF PA SYSTEMET BRUG AF PA SYSTEMET:... Teknologiprojektet Indholdsfortegnelse: 1. GENEREL BESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PA SYSTEMET.... 2 BLOKDIAGRAM:... 2 2. DETALJERET BESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PA SYSTEMET.... 3 HØJTTALERE:... 3 FORSTÆRKERE:...

Læs mere

Unity Guide 1 CONTENTS

Unity Guide 1 CONTENTS Unity Guide 1 CONTENTS Unity interface... 2 Components... 4 Materials... 7 Scripts opbygning... 8 Terrain... 8 Animations... 9 Particle system... 11 Audio... 11 Sprites... 12 GUI... 14 UNITY INTERFACE

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Leg med lag i Photoshop

Leg med lag i Photoshop Leg med lag i Photoshop Der er ikke svært at skabe spændende fotomontager med Photoshop. Det kræver blot, at man lærer lidt om muligheden for at arbejde med lag. I denne artikel fortæller vi, hvordan man

Læs mere

GUIDE TIL CLOUD DRIVE

GUIDE TIL CLOUD DRIVE GUIDE TIL CLOUD DRIVE Dette er en guide du kan anvende til nemt at komme effektivt i gang med at anvende Cloud Drive Indholdsfortegnelse 1. Tilgængelige Cloud Drive klienter 2. Guide til Windows klienten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

ACUBIZ A/S Opret rejseafregning

ACUBIZ A/S Opret rejseafregning ACUBIZ A/S Opret rejseafregning Guide INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Hvad er Acubiz...3 Hvad er en rejseafregning... 3 Afregning af dine omkostninger...4 ❶ Kontér... 4 ❷ Dokumentér... 4 ❸

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere