Klima og miljø i Nykredit og vejen frem mod 2020
|
|
- Charlotte Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima og miljø i Nykredit og vejen frem mod 2020
2 Indhold Klima og miljø i Nykredit målet: Nykredits klima- og miljøarbejde indtil nu... 4 Klima- og miljøstrategi frem mod Nykredits interne klimatiltag... 6 Nykredits klimatiltag i forhold til vores kunder... 8 Miljø i Nykredit regnskab for Redaktion: Klima og Miljø v/tom Saxlund Grafisk tilærettelæggelse: Arne Stensgaard Berg
3 Klima og miljø i Nykredit 2012 Klima- og miljøudfordringerne er blevet en væsentlig del af samfundets dagsorden. I Nykredit har vi fulgt arbejdet med Folketingets Energiaftale 2020, herunder planerne for i de kommende år, at skifte Danmarks energiforsyning fra fossilt brændstof til øget anvendelse af vedvarende energi. Energiaftalen lægger også op til at bygningers energiforbrug skal sænkes gennem energieffektiviseringer. Bygningsmassen vil derfor skulle bidrage væsentlig både når det gælder besparelser i virksomheder og private ejendomme. Med Nykredits ca. 45% markedsandel på realkreditmarkedet vil de fremtidige tiltag på bygningsområdet have stor indvirkning både på Nykredits forretning og vores kunders økonomi. Herudover ønsker Nykredit at understøtte de løsninger samfundet har brug for for at løfte de udfordringer vi står overfor i de kommende år. Nykredit har derfor valgt at undersøge Energiaftale 2020's betydning for vores kunders og for vores eget energiforbrug. Koncerndirektionen nedsatte derfor i foråret 2012 et Koncernudvalg, Klima- og miljø, med repræsentanter fra alle områder i organisationen. Udvalget har brugt tiden indtil nu til at arbejde med en klima- og miljøstrategi for årene frem mod Strategien bygger på en kombination af reduktioner internt og gradvis udvikling af forretningskoncepter, der understøtter samfundets omstilling til mere bæredygtige løsninger. 3 Vi ved, at arbejdet med klima- og miljøområdet er komplekst. En væsentlig del af strategien er derfor den retning, der er lagt, og som vil blive udformet til konkrete klima- og miljøprojekter, efterhånden som erfaringer og datagrundlag bliver udvidet, og nye muligheder åbner sig. Rigtig god læsning Bente Overgaard Koncerndirektør
4 2011-målet: Nykredits klima- og miljøarbejde indtil nu I Nykredit besluttede vi i 2009 at reducere vores -udledning med 10% inden udgangen af 2011 i forhold til niveauet i Målet var et absolut mål, der indeholdt en naturlig organisk vækst. Nykredit nåede 2011-målet. Som beskrevet i Nykredits klima- og miljøregnskabet for 2010 har vi indsamlet de faktiske forbrugstal for 2011, og tallene er revideret af ekstern part i Revisionen viser en reduktion af -udledningen på 10,7%, og dermed en anelse mere end målsætningen. De reviderede forbrugstal og opgørelsen af -udledning for 2011 præsenteres i skemaform bagerst i denne publikation. Vejen til 10% reduktion af -udledningen Nedenstående illustration viser, hvorledes Nykredits -udledning har udviklet sig siden 2008 og frem til de verificerede tal for Illustrationen viser, hvordan det at arbejde med reduktion af -udledninger kræver en konstant og alsidig indsats for at minimere Nykredits -aftryk. Det absolutte mål blev sat i en tid, hvor mange organisatoriske ændringer rullede ind over Nykredit. Ændringer som blandt andet krævede en del rejseaktivitet mellem Nykredits lokationer, og som derfor bidrog til en stigning i -udledningen fra transport. Når målet alligevel blev nået, skyldes det implementeringen af en række forskellige tiltag, som har haft en positiv effekt på især elforbruget til driften af bygninger og IT, herunder: Etablering af et driftscenter, der overvåger og i de fleste tilfælde også styrer el- og varmeforbruget i Nykredits bygninger. Virtualisering af servere, så mange små fysiske servere samles på få store. Udskiftning af traditionelle lyskilder til LED belysning i alle Nykredits bygninger, hvor det har været hensigtsmæssigt. Da 2011-målet blev formuleret i 2009 valgte vi at starte med fokus på egne udledninger. Gennem arbejdet har vi fået en række erfaringer, og vi er nu klar til det næste skridt at tænke klimaog miljø ind som en naturlig del af forretningssiden. Med opnåelsen af 2011-målet har den største opgave i 2012 været udviklingen af en ny Klima- og miljøstrategi frem mod På de følgende sider, præsenteres hovedpunkterne i den nye klima- og miljøstrategi og de første konkrete tiltag som følge af strategien Tons = fald = stigning Total 2008 fra varme fra transport i bil fra transport med fly fra transport med tog fra el Total 2011
5 Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Danmark står sammen med resten af verden overfor en række udfordringer på klima- og miljøområdet. I Energiaftale 2020 har et bredt folketingsflertal besluttet at imødekomme disse udfordringer ved en grundlæggende ændring af Danmarks ressourceforbrug, herunder energirenoveringer i bygningsmassen. Nykredit ønsker at bidrage til omstillingen til et grønnere Danmark, og derfor lagde vi i 2012 en ny Klima- og miljøstrategi frem mod Strategien understøtter Energiaftale 2020 med udgangspunkt i både Nykredits forretning og en ændring af egen adfærd. 1. Internt vil Nykredit begrænse virksomhedens ressourceafhængighed ved at energieffektivisere vores eget forbrug. Det vil ske ved en kombination af egne reduktioner af energiforbruget og en omlægning af energiforbrug til egne vedvarende energianlæg. Endelig vil vi arbejde på at nedbringe -udledningen fra transport. 2. På kundeområdet vil Nykredit dels via egne initiativer og dels via samarbejder med nøgleaktører på området inkludere klimaog miljøområdet som en naturlig del af organisationen. Rådgivningen og viden om klima- og miljøparametre vil blive styrket, og klima- og miljøområdet vil spille en større rolle i værdiansættelser. De to ovennævnte områder i strategien vil i de kommende år udmønte sig i konkrete initiativer og projekter, som vil blive præsenteret i Nykredits klimaregnskaber og på nykredit.dk frem mod De følgende sider beskriver de første trin i denne proces. Målet med det interne arbejde er en absolut reduktion af Nykredits samlede -udledning med 65% ved udgangen af 2020 inklusiv det bidrag, der kommer fra Energiaftale Klima- og miljøudvalg For at forankre klima- og miljøarbejdet i Nykredit og sikre en udvikling, der inkluderer og tager hensyn til et bredt udsnit af forretningen, blev der i april 2012 nedsat et koncernudvalg for klima- og miljøområdet. Koncerndirektør Bente Overgaard er formand for udvalget, der har repræsentanter fra: Kundeenheder, Kredit, HR, FM, Asset Management og Markets. Udvalget mødes 4 gange årligt. Udvalgets første opgave har været udviklingen af den nye Klima- og miljøstrategi frem mod 2020, som vil danne grundlaget for fremtidige tiltag.
6 Nykredits interne klimatiltag For at nå målet om at reducere Nykredits samlede -udledning med i alt 65% inden udgangen af 2020 er det nødvendigt med opsætning af yderligere interne målsætninger. Det vil ske ved at fokusere på to centrale områder: Grøn energi og Transport. Gennem en række større og mindre projekter vil de to områder bidrage til det samlede reduktionsmål. Transportområdet vil bidrage med 8% og Grøn energi i form af energieffektivisering og omstilling til vedvarende energikilder vil reducere udledningen med 32%. Endelig vil bidraget fra Energiaftale 2020 udgøre omkring 25% reduktion af Nykredits samlede -udledning i forhold til niveauet i Vejen til målet om 65% reduktioner i forhold til % 60% 50% 8% Andel fra transporttiltag Andel fra egne effektiviseringer Andel fra Energiplan 2020 Grøn energi Det største bidrag vil komme fra egne effektiviseringer, der reducerer forbruget af el- og varme via ny teknik indenfor it- og bygningsdrift, arbejde med klimaskærm af bygninger (fx isolering) samt medarbejderadfærd. Herudover vil vi arbejde med en omlægning af energikilder til nye vedvarende energianlæg, der producerer strøm direkte til Nykredit (fx solcelleanlæg). Målsætningen er, at disse tiltag vil medføre en energieffektivisering på 40% (målt i MWh) af Nykredits energiforbrug inden Målt i svarer det til 32% af Nykredits samlede -udledning i Målsætningen er absolut. Lavere udledning fra transport Klima- og Miljøstrategi frem mod 2020 har som mål for transportområdet at reducere Nykredits -udledning med 30% i forhold til niveauet i Reduktionen svarer til 8% af Nykredits samlede -udledning. Nykredits tiltag vil fokusere på to områder: 6 40% 30% 20% 10% 0% 32% 25% Mindre persontransport Transporten af personer søges reduceret ved at opdatere koncernens rejsepolitik, herunder undersøge mulighederne for at ændre den måde, hvorpå Nykredits medarbejdere benytter transport i arbejdssammenhæng. Der vil i de kommende år blive arbejdet med at øge brugen af alternativer til rejser som eksem pelvis virtuelle møder. Der vil også blive udarbejdet medarbejderkampagner/ materiale, der skaber opmærksomhed omkring alterna tiver til fysisk transport. Forandringer i transportmønsteret Forruden at arbejde med alternativer til medarbejdernes transport er der også behov for i de kommende år at introducere nye transportmuligheder. El-biler vil få en større plads i servicedriften, og vi vil gradvist udskifte en del af vores bilflåde med mere energivenlige bilmodeller.
7 Målrettet energieffektivisering I vores centrale driftscenter vil vi fremadrettet arbejde videre med at optimere driftstider og løsninger til den enkelte bygning. Til at identificere hvilke projekter, der vil give den største effekt nu og her, vil vi: 1. Benytte energinøgletal til at benchmarke vores bygninger. 2. Finde forklaringerne i samarbejde med vores klimapartner, SE Big Blue. 3. Udbedre bygningernes klimaskærm, teknik mm., hvor det er nødvendigt. Målet med denne øvelse er, at vi igennem en årrække vil gennemgå alle vores bygninger, således at drift og renoveringer inkluderer klima og miljø som et væsentlig parameter Grønt medarbejderfokus Nykredits medarbejdere har en central rolle i forhold til at sikre, at klima- og miljøstrategien bliver nået. Medarbejderinvolvering og adfærd vil derfor være i fokus i arbejdet med strategiens målsætninger. I flere år har der været fokus på gode grønne vaner i det daglige arbejde blandt Nykredits medarbejdere. Her er der bl.a. blevet opfordret til at printe duplex, holde videomøder og rydde op på pc ens drev. Det har medvirket til at skabe en god medarbejderadfærd og holde løbende fokus på Nykredits klima- og miljøpåvirkninger. Med lanceringen af den nye strategi, vil dette arbejde blive intensiveret og udbygget. Der vil bl.a. blive søsat interne adfærdskampagner og uddannelse, der vil øge medarbejdernes involvering og indsats. Et korps af frivillige interne Nykredit klimaambassadører vil medvirke til at sikre lokal forankring, når nye tiltag, kampagner og aktiviteter implementeres. 7 Solceller på tagene De kommende år vil der blive placeret solcelleanlæg på 3-4 udvalgte hovedlokationer i Nykredit. Anlæggene vil producere energi direkte til Nykredit og dermed bidrage til at begrænse vores -udledning. At have solceller på tagene af hovedlokationerne er ikke noget nyt for Nykredit. Siden Krystallen i 2011 blev færdigbygget, har vi produceret over kwh og dermed sparet klimaet for udledning af mere end 80 tons. Det er derfor oplagt for Nykredit at arbejde videre med de erfaringer, som vi allerede har gjort os i forbindelse med at have alternative energikilder til at supplere strømforbruget. Foto: Ture Andersen
8 Nykredits klimatiltag i forhold til kunderne På kundesiden vil klima- og miljøområdet gradvist blive integreret som en naturlig del af forretningen. Rådgivningen og viden om klima- og miljøparametre vil blive styrket. Arbejdet med dette område er komplekst og vil omfatte en række nye understøttende tiltag samt nye måder at arbejde på. Derfor går vi ind på området med en bevidsthed om, at det er en trinvis proces. De enkelte tiltag vil således udvikle sig efterhånden som muligheder og behov opstår, og vil have forskelligt fokus i de enkelte dele af forretningen. Eksempelvis: Vindmøllefinansiering i CIB/Storkunder Den danske energiaftale vil over de næste mange år føre til yderligere investeringer i vedvarende energi til forsyning af el. På baggrund af denne samfundspolitiske udvikling vil Nykredit aktivt engagere sig i området omkring vindmøllefinansiering og intensivere sin indsats yderligere på dette område. Det vil bl.a. ske ved at indtænke havvindmøller som muligt finansieringsområde. CIB/Storkunder ønsker at styrke samarbejdet med forsyningsvirksomheder. Retail vil arbejde med at gøre det enkelt for kunden at tænke klima- og miljø- faktorer ind ved fx boligrenoveringer. Asset Management øger fokus på virksomheder, der bidrager til at afhjælpe klima- og miljøudfordringerne. De efterfølgende cases beskriver de første skridt i dette arbejde. 8 Partnerskaber I arbejdet med den nye Klima- og miljøstrategi vil Nykredit indgå i relationer lokalt og nationalt for at kunne rådgive og tage beslutninger på baggrund af den nyeste viden på området. Bl.a. vil forsyningsselskaberne være centrale for Nykredits arbejde med at bidrage til Energiaftale Der vil både blive indgået inhouse-partnerskaber og kundepartnerskaber. Ved udgangen af 2012 har Nykredit valgt at indgå et klimapartnerskab med SE's klimaenhed, SE Big Blue.
9 Nykredit og boligejerne - Retail Med en markedsandel på ca. 45% af långivningen i bygningsmassen er Nykredit bevidst om ændringer i bygningssegmentet både i forhold til belåning, driftsøkonomi og den enkelte kundes daglige økonomi. Stigende energipriser, grønne afgifter og skatter betyder, at vores kunder oplever forhøjede omkostninger på eksempelvis boligøkonomi. Det er både i kundernes og vores interesse at sikre en robust boligøkonomi. En øget og intensiveret dialog med vores kunder om klima- og energirelaterede overvejelser er derfor et naturligt skridt for Nykredit. For at kunne imødekomme en øget efterspørgsel fra kunderne og for fortsat at kunne yde en kompetent og langsigtet rådgivning, vil vi indarbejde klima og miljø i uddannelsesprogrammer til vores medarbejdere. Klima- og Miljø i Nykredit Invest Nykredit Invest etablerede i 2011 aktieafdelingen Klima og Miljø. Hensigten med aktieafdelingen er at opnå gode afkast gennem bæredygtige og miljørigtige investeringer. Investeringerne er koncentreret inden for 3 grupper: 1. Bæredygtighed (vand, miljø og affaldshåndtering) udgør kernen af porteføljen med ca. 44%. Det er selskaber, som typisk er mindre følsomme for udsving i økonomien og med meget robuste forretningsmodeller. 2. Energiforsyning og produktion (intelligent forsyning, vedvarende energi, energieffektivitet) udgør 32% af porteføljen. Fokus er på energieffektivitet, hvor der findes mange meget oplagte løsninger med korte tilbagebetalingstider. Dertil kommer underleverandører eller forsyningsselskaber inden for vedvarende energi. 3. Grøn transport og industriprocesser (nye energivenlige transport- og brændstofformer samt ressourcevenlige produktionsprocesser) udgør 24% af porteføljen. Her er fokus på underleverandører med stærke produkter, godt salg og bred kundegruppe. Derved undgår porteføljen at blive afhængig af bestemte teknologiers succes. Aktieafdelingen, Klima og Miljø, investerer langsigtet. Allerede ved udgangen af 2012 viser afdelingen dog et godt absolut afkast, og et afkast, der er højere end gennemsnittet for sammenlignelige afdelinger - og med lavere risiko i investeringerne. Miljø 25% Affald 9% Vedv. energi 15% Porteføljens sektorsammensætning Vand 10% Energieffekt. 17% Grøn transport Intelligent 11% ind. løsn. Emission 7% 6% 9 Klima- og miljø's betydning for ejendommes omsættelighed Nykredit tror, at energirenoverede ejendomme vil være attraktive fremover og at ejendommes energistandard på sigt vil få betydning for værdiansættelsen. På den baggrund har vi øget fokus på indsamling af klimaog energidata, som eksempelvis energimærkning af ejendomme.
10 Miljø i Nykredit I Nykredit arbejder vi med miljøområdet ved at samarbejde med andre indkøbere og have fokus på vores eget affald. Læs mere i de to cases nedenfor. Virksomhedsnetværk med fokus på miljø Sammen med fem andre danske virksomheder indmeldte Nykredit sig i 2012 i et nyt virksomhedsnetværk, der skal fremme bæredygtige indkøb. Miljømærkning Danmark er initiativtager til netværket ved navn: Vi køber miljømærket Et netværk for indkøb med omtanke. Gennem medlemskabet forventer Nykredit at lære af de andre virksomheders erfaringer på området samt udveksle idéer med Miljømærkning Danmark om miljømærkning af nye områder eller produkter. Affaldshåndtering i alle lokationer 10 I 2012 indførte Nykredit en ny og mere miljøvenlig måde at sortere affald i alle Nykredits Centre. Systemet skåner miljøet ved bl.a. at optimere sortering og genanvendelse samt begrænse antallet af afhentninger, og har fungeret i Hovedsædet siden slutningen af At affaldssystemet nu er implementeret i samtlige bygninger, betyder et langt bedre overblik over affaldstyper og -mængder og forventes at resultere i en højere genanvendelsesprocent og økonomiske besparelser.
11 -regnskab for 2011 Hovedsædet+ stabshuse Centre Datterselskaber JN data ** Total Koncern Nykredit fakta Antal bygninger Heraf lejemål Opvarmet areal, m Antal ansatte, totalt Antal fuldtidsansatte (FTE) Forbrugsdata Elforbrug (MWh) Opvarmning (MWh) Opvarmning - Graddage koorigeret (MWh)* Vandforbrug (m 3 ) Total energiforbrug (MWh) KPI er Opvarmet areal pr. medarbejder (m 2 ) Elforbrug pr. medarbejder (kwh) Elforbrug pr. kvadratmeter (kwh) Varmeforbrug pr. medarbejder (kwh) Varmeforbrug pr. kvadratmeter (kwh) Vandforbrug pr. medarbejder (liter) Vandforbrug pr. kvadratmeter (liter) Samlet energiforbrug pr. medarbejder (kwh) Samlet energiforbrug pr. kvadratmeter (kwh) Transport Firma/bruttokontraktbiler, diesel (km) Firma/bruttokontraktbiler, benzin (km) Transport egne bil (km) Taxakørsel (km) Tog (km) Fly (km) udledninger, i alt Elforbrug (ton) Varmeforbrug (ton) Flyrejser (ton) Togrejser (ton) Firma/brutto-kontraktbiler (ton) Kørsel i egne biler (ton) Taxakørsel (ton) - - 0, Transport totalt (ton) Samlet -udledning (ton) udledninger pr medarbejder (tons/fte) 2,96 11 * Dataopgørelsen er baseret på graddagekorriget varmeforbrug, svarende til et normalår. ** Energiforbruget hos JN Data er indregnet med en andel på 30%, idet Nykredit har beslaglagt ca. 30% af driften. Antal kilometer og udledning fra transport for JN Data er baseret på den fordeling som også anvendes til udgiftsfordelingen. *** Det opvarmede areal er steget i forhold til opgørelsen i klima- og miljøregnskabet for Dette skyldes dels at Nykredit har taget en ny bygning i brug i 2011 og at opgørelsesmetoden for opvarmet areal er gået over til standarden B311.
12 Nykredit Kalvebod Brygge København nykredit.dk /Jannerup Offset A/S Nykredit
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2013
Klima- og miljøregnskab 2013 Indhold Indledning v/ Bente Overgaard... 3 Nykredits Klima- og miljøstrategi frem mod 2020... 4 Klima og miljø - Nykredits kunder...5 Privatkunder... 5 Vindmøllefinansiering...
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs merePerspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør
Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEnergi Fondens Sommerskole
Energi Fondens Sommerskole Tom Saxlund, Klima og lokalisering 20.8.2015, Comwell Sorø Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Nykredit tager i kraft af sin markedsmæssige position et medansvar for den omstilling,
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereKlima og miljø i Nykredit. Konference om Dansk Mikrokraftvarme, Bella Sky Comwell 23. september 2014
Klima og miljø i Nykredit Konference om Dansk Mikrokraftvarme, Bella Sky Comwell 23. september 2014 Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Nykredit tager i kraft af sin markedsmæssige position et medansvar
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereEnergieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor
Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor BedreBolig i Gate 21 26. Marts 2014 Tom Saxlund, Nykredit Nykredits Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Nykredits klima- og miljøstrategi
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereKlima- og miljøregnskab i tal 2015
Klima- og miljøregnskab i tal INDLEDNING I Nykredit arbejder vi hele tiden på at integrere klima- og miljøforbedringer - både i samarbejdet med vores kunder og ved at reducere vores eget forbrug. Indholdet
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling
ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereGodt på vej. - Klimaresultater i PFA
Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereC S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.
C S R Corporate Social Responsibility a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Denne redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for BabySam A/S for 2016/17.
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereVORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016
VORES GRØNNE RESULTATER Bæredygtighedsrapport 2015 Københavns Universitet Maj 2016 Introduktion Dette power point fungere som et opslagsværk, der præsenterer hovedresultaterne for bæredygtighedsindsatsen
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereKlimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2016 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereEnergi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
Læs mereMiljørapportering 2010
Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt
Læs mereDelmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen
Læs mere