Vindenergi og regional udvikling i forandring

Transkript

1 Energi på havet Andreas P. Cornett & Nils Karl Sørensen Vindenergi og regional udvikling i forandring Reference: Andreas P. Cornett & Nils Karl Sørensen: Vindenergi og regional udvikling i forandring pp in Pluk fra forskningen i Sønderjylland, Maj 2012, Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, Sønderborg Alle rettigheder forbeholdes Syddansk Universitet. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne rapport eller dele heraf er uden universitets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget heraf er uddrag til anmeldelser Das Udviklingsprojekt bestående af 5 delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse ioffshoreindustrien frem mod Projektet, der ledes af Offshore Center Danmark, støttes af Syddansk Vækstforum, EU s Europæiske Socialfond og EU s Europæiske Fond for Regionaludvikling.

2 Vindenergi og regional udvikling i forandring Andreas P. Cornett og Nils Karl Sørensen Traditionelt forbinder vi vindenergi i Danmark med de landlige områder. Det gælder både placeringen af vindmøller, fremstillingen af dem og beskæftigelsen inden for branchen. I de første år var vindenergibranchen præget af små og mellemstore virksomheder, der drev udviklingen. Gennem de seneste år har branchen imidlertid været præget af en omfattende internationalisering og koncentration. Dette har skabt grundlag for, at branchen har kunnet udvikle sig til en stærk klynge på linje med klassiske industriklynger i bl.a. Norditalien og Baden- Württemberg i Tyskland. Men internationaliseringen har også ført til ændringer af arbejdsstyrkens sammensætning og dens kompetencer samt ændringer i fordelingen af beskæftigelsen i Danmark. Begge dele har væsentlige regionale følger. Artiklen bygger på resultater fra undersøgelsen Energi på havet, der har været støttet af Vækstforum Syddanmark. De belyser bl.a. rammerne for vindenergibranchen og dens regionale og lokale betydning. Vindenergibranchen og den regionale beskæftigelse Den samlede beskæftigelse inden for vindenergibranchen kan være svær at identificere. En stor del af beskæftigelsen og skabelsen af værdi ligger hos underleverandører og virksom heder, der normalt ikke henregnes til branchen. Statistikken for vindmølleindustrien giver dog et første bud på såvel beskæftigelse som den regionale fordeling af beskæftigelsen. Den fremgår af figur 1. Områderne med den største beskæftigelse lå i 2009 i Midt- og Vestjylland, i Aarhus, Ran ders og Aalborg kommuner samt i dele af Syd sjælland og på Vestlolland, men en betydelig del af beskæftigelsen var også i de større byområder, herunder i Københavnsområdet. Set i forhold til den samlede beskæftigelse i den private sektor var den relative betydning dog størst i Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Langeland kommuner. I kølvandet på finans krisen og den generelle økonomiske afmatning er især Langeland og Lolland blevet hårdt ramt af lukninger og afskedigelser. Dette er blevet yderligere forstærket af den tiltagende internationalisering og af ændringerne i værdiskabelsens globale lokalisering. Herudover er en tiltagende del af de indenlandske aktiviteter er således kommet til at ligge inden for viden, organisation og markedsføring samt i drift og vedligehold af eksisterende faciliteter. Hertil kommer, at udviklingen for de største aktører i de seneste år har bevæget sig i retning af totalentrepriser og leverandørentrepriser, fx i forbindelse med havvindmølleparker. Dette stiller ikke alene store krav til virksomhedernes tekniske kompetencer, men også til deres finansielle kapacitet og evne til at planlægge og gennemføre meget store projekter. Derfor er to af de største multinationale industrielle konglomerater, Generel Electrics og Siemens, i dag blandt de førende aktører på markedet. Alt dette peger på, at de dele af produktionen, der typisk ligger i udkantsområderne, vil få 10 Pluk maj 2012

3 Figur 1. Geografisk fordeling af beskæftigelsen i den danske vindenergiindustri 2009 A: Antal beskæftigede i kommunen B: Andel af beskæftigede i den private sektor Kilde: Vindmølleindustrien ( ): Branchestatistik 2008 ff. en relativt mindre betydning. I stedet bliver den fysiske produktion af vindmøllerne lagt tættere på de markeder, hvor de bliver stillet op (se figur 2), eller hvor omkostningerne for produktionen er lavere. Hertil kommer, at køberne ofte har et stærkt ønske om lokal produktion. Dette kender vi også fra andre områder, hvor offentlige eller halvoffentlige interesser er indblandet. På grund af konkurrencen er en omstrukturering af den danske vindenergibranche uomgængelig. Den bliver tillige fremskyndet af to andre forhold. Den hjemlige efterspørgsel har således i de senere år været aftagende, og tyngdepunkterne i nyetablering af vindenergianlæg kommer til at ligge i Amerika og især Sydøstasien. Som det fremgår af estimaterne i figur 2, er vi formentlig kun ved begyndelsen af denne udvikling, men det fremgår tydeligt af figur 3, at den danske vindenergibranche har taget bestik af udviklingen. Selvom omsætningen i den danske vindenergibranche i perioden blev mere end fordoblet, faldt den danske andel i den samlede omsætning fra ca. 66,7 % til ca. 50 %. Efter oplysninger fra branchen har den indenlandske beskæftigelse været forholdsvis stabil svingende mellem ca i 2005 og i I 2010 anslog branchen beskæftigelsen til ca Strukturændringer og skift af funktioner Som antydet ovenfor foregår der store ændringer i den globale vindenergisektor. De bunder i vidt omfang i forandringer og forskydninger på de traditionelle energimarkeder, hvor der er en voksende interesse for vedvarende energi. Denne vil på længere sigt føre til, at markedet for vindenergi vokser. Selvom den danske vindenergibranche har været i vækst, er dens relative betydning i et globalt perspektiv aftagende. Af størst betydning for den danske Pluk maj

4 Figur 2. Installeret kapacitet af vindenergi i gigawatt fordelt på regioner og forventet global udvikling frem til ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, DK Global Kilde: GWEC Her oversat og citeret efter Andreas P. Cornett & N. K. Sørensen (2011a): Regional economic aspects of the Danish Windmill Cluster: The case of the emerging off shore wind energy cluster on the West coast of Jutland Paper presented at the special session Cluster development and regional transformation in an economic perspective,14 th Uddevalla Symposium June 16-18, 2011 in Bergamo, Italy. (Published in electronic proceedings, University West, Trollhättan, Sweden, June 2011). Figur 3. Omsætningen i vindenergibranchen i Danmark og globalt i mia. euro Kilde: Vindmølleindustrien ( ): Branchestatistik 2008 ff. vindarbejdspladser.html udvikling og den regionale udvikling i Danmark er imidlertid, at den fysiske produktion i Danmark er kommet under pres. Dette er især gået ud over produktionen af vinger og andre store komponenter. Tendensen hen imod store vindmølleparker på land og på havet samt levering af nøglefærdige helhedsløsninger har imidlertid medført vækst i andre funktioner. Det gælder både de traditionelle mølleproducerende virksomheder og i den tilknyttede og afledte service jf. oversigten i figur 4 næste side. Som vi kan se i figur 4, aftegner forskydningerne i beskæftigelsen sig allerede i 2008 og Dette er før de seneste års markante reduktioner i branchens store produktionsvirk- 12 Pluk maj 2012

5 Figur 4: Job i den danske vindmølleindustri i 2008 og 2009 (procent af samlet beskæftigelse). Grøn søjle er 2008 og blå søjle Produktion Testning og F&U Proces - og kvalitetskontrol Salg og marketing Service og vedligehold Andet Note: 2008 Andet omfatter Service og vedligehold. F&U er forkortelse for forskning og udvikling. Kilde: Vindmølleindustrien 2009 & Her citeret efter Cornett & Sørensen (2011): Regional impacts of economic transition: From manufacturing to service and knowledge based development: Long term trends and recent Danish experiences in the Wind Energy industry. Paper for the special session Regional development, structural changes and services, 51th Congress of the European Regional Science Association, New Challenges for European Regions and Urban Areas in a Globalised World Barcelona, Spain August 30 September 3, somheder. Her medfører ændringerne bort fra fysisk produktion især tab af beskæftigelse i udkantsregionerne. Og disse regioner får kun sjældent del i de nye videnstunge job. Derimod kan etableringen af nye vindmølleparker og især havvindmøllerne give nye muligheder for beskæftigelse i kystnære områder. Mulighederne ligger i job knyttet til selve etableringen af vindmølleparkerne og den efterfølgende vedligeholdelse og service. Det fornylig indgående energiforlig i Danmark med to nye havmølleparker bekræfter dette perspektiv. Her kan der være tale om en udvikling lig den, der startede med udviklingen af olie i Nordsøen i 1970 erne. Som eksempel kan nævnes planerne for udbygningen af Havneby på Rømø. Her ønsker man at kunne servicere havvindmøller både i den danske og den tyske del af Nordsøen og dermed aflaste Esbjerg og også konkurrere med den. Især er der store forventninger til et øget behov for servicering af det tyske område efter den tyske regerings beslutning om at udfase atomkraften frem mod 2022 og erstatte den med vedvarende energi. Udbygningen af havnefaciliteterne i Havneby og de nødvendige trafikomlægninger på Rømø er imidlertid problematiske. De kommer til at finde sted inden for Nationalpark Vadehavet og kolliderer derfor til en vis grad med markedsføringen af Nationalparken og øens dominerede erhverv, turismen. Konklusion Set i et europæisk eller globalt perspektiv er den samlede danske branche inden for vindenergi på mange måder en veletableret klynge. Den Pluk maj

6 har fået voksende betydning for den danske eksport de senere år, idet andelen i den samlede eksport er vokset fra ca. 5 % til knap 9 % i femårsperioden frem til Klyngen gennemgår i disse år en på mange måder afgørende forandring. Den går fra at være en national klynge domineret af produktion til at være en klynge, som er integreret i international produktion, og baseret på viden og kompetencer. Dette resulterer i to perspektiver for den regionale erhvervsudvikling. Der må forventes en fortsættelse af omlægningerne i den geografiske lokalisering af produktionen, især i et internationalt perspektiv. Tidligere kernekompetencer inden for produktion vil blive mindre efterspurgt. Dette vil have negative konsekvenser for beskæftigelsen i udkantsområderne. Samtidig vil skiftet i branchen fra produktion hen imod flere videnstunge job forstærke beskæftigelsen i centerregionerne, især i Aarhus- Randers samt Midtjylland. Det andet perspektiv er, at mulighederne for udvikling inden for vindenergibrancen i udkantsområderne kommer til at ligge i opgaver inden for service og vedligehold. Det kan på sigt måske resultere i en serviceklynge relateret til vindenergi, ganske som det skete i relation til olie- og gassektoren i Esbjergområdet. Dette vil skabe nye muligheder for små og mellemstore virksomheder og iværksættere. Denne artikel er en forkortet version af forfatternes originalartikel Vindenergisektoren i et regionalt erhvervsudviklingsperspektiv: klyngeudvikling og branchetransformation i Per Vagn Freytag, Kent Wickstrøm Jensen og Kim Klyver (red.) Årsrapport 2011 Center for Entreprenørskab og Småvirksomhedsforskning, CESFO. Syddansk Universitet, Kolding, 2011, s Nils Karl Sørensen og Andreas P. Cornett er lektorer ved Institut for Grænseregionsforskning og er tilknyttet forskergruppen for regionaløkonomi og udvikling. Begge har i mange år arbejdet med regionaløkonomiske analyser, herunder regional konvergens og di vergens i Europe, integrations- og handelsanalyser i Østersøregionen samt undersøgelser af regionale innovationssystemer og klyngedannelse. Andreas P. Cornetts er: cornett@sam.sdu.dk Nils Karl Sørensens er: nks@sam.sdu.dk 14 Pluk maj 2012