Indhold Forord Kapitel 1 Samfundsforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Forord Kapitel 1 Samfundsforhold"

Transkript

1 Indhold Forord... 7 Kapitel 1 Samfundsforhold... 9 Kapitel 2 Det socialpolitiske idelandskab Kapitel 3 Fra forsorgslov til bistandslov Kapitel 4 Alderdomsforsørgelse og ældrepolitik Kapitel 5 Sygeforsikringen Kapitel 6 Ulykkesforsikring og arbejdsmiljølov Kapitel 7 Arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning Kapitel 8 Invalideforsikring

2 Kapitel 9 Familiepolitikens storhedstid Kapitel 10 Enkepension og hjælp til enker Kapitel 11 Immigrations- og integrationspolitik Kapitel 12 Sammenfatning og perspektivering Danske ministerier Referencer Illustrationsliste Personregister

3 Forord Velfærdsstatens storhedstid er det fjerde bind af seks, som behandler den danske velfærdshistorie. Projektet gennemføres af en forskergruppe bestående af Lars Schädler Andersen, Jacob Christensen, Niels Finn Christiansen, Hans Chr. Johansen, Søren Kolstrup, Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Heidi Vad Jönsson. Ledelsen forestås af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen, som samtidig er redaktører af de enkelte bind. Det samlede projekt er finansieret af Carlsbergfondet og Syddansk Universitet, til hvem vi retter en varm tak. De fleste af de kapitler, der er indeholdt i bind 4, har været forelagt på eksterne og interne seminarer og konferencer, og der er god grund til at takke for mange gode kommentarer til de enkelte bidrag, men selvsagt bærer forfatterne til de enkelte kapitler samt redaktørerne ansvaret for det endelige resultat. Som redaktører har vi god grund til at takke projektets medarbejdergruppe for livlig deltagelse i de mange møder, hvor udkast til de enkelte kapitler er blevet behandlet, for overholdelse af de tidsfrister, projektet arbejder under og for tålmod i behandlingen af redaktørernes mange ændringsforslag. Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet, juli Jørn Henrik Petersen Klaus Petersen Niels Finn Christiansen

4

5 Kapitel 1 Samfundsforhold Niels Finn Christiansen, Jørn Henrik Petersen & Klaus Petersen

6

7 Periodens økonomiske forhold Perioden fra 1950 til begyndelsen af 1970erne ikke mindst årene efter 1957 var en markant økonomisk og erhvervsmæssig ændringsproces. Danmark blev et velstandssamfund og en velfærdsstat. En stor del af de øgede ressourcer, som væksten frembragte, blev kanaliseret over i den offentlige sektor og anvendt til offentligt forbrug og indkomstoverførsler. Det var samtidig en periode med betydelige prisstigninger en næsten permanent inflation en meget lav arbejdsløshed og et fra 1960 næsten vedvarende underskud på betalingsbalancen. Det var en af den danske histories mest vækstprægede faser overhovedet. Både bruttofaktorindkomsten og bruttofaktorindkomsten pr. indbygger blev mere end fordoblet fra 1953 til 1972 svarende til gennemsnitlige årlige vækstrater på hhv. 4,4 og 3,6 pct. p.a. Udviklingen blev båret af gunstige konjunkturer, en mere intensiv arbejdsdeling med udlandet, vækst i investeringerne, fald i arbejdsløsheden, betydelige erhvervsmæssige omstruktureringer og en stærk satsning på uddannelse. Økonomien blev justeret til et voksende vesteuropæisk samarbejde, en øget international liberalisering og en bevægelse mod et industrialiseret samfund. OEEC (Organization for European Economic Cooperation), der dannede rammen om samarbejdet mellem de lande, som modtog Marshall-hjælp, afviklede de kvantitative handelsrestriktioner og etablerede den europæiske betalingsunion, EPU (European Payments Union), som skulle sikre konvertibilitet mellem de europæiske valutaer. Processen lykkedes, og i 1958 var forudsætningerne for dollarkonvertibilitet også tilvejebragt. I 1960 indgik Danmark sammen med seks andre lande i et europæisk frihandelsområde, EFTA (European Free Trade Association), som gennem de første år gradvis nedbrød toldskrankerne for industrivarer landene imellem efterfulgt af yderligere en runde toldreduktioner i den såkaldte Kennedyrunde en politisk proces gennemført inden for GATT (General Agreement on Tariffs and Trade) på initiativ af præsident John F. Kennedy. Nyinvesteringerne udgjorde i 1953 ca. 18 pct. af bruttofaktorindkomsten, mens de i 1972 var vokset til en andel på knap 23 pct. Denne stærke vækst i kapitaldannelsen gik hånd i hånd med stærkt faldende ledighed, betydelig vækst i arbejdsstyrken og vandringer af arbejdskraft fra landbrug til byerhverv. Mens arbejdsløsheden i 1956 lå på ca , var den i 1965 reduceret til I begyndelsen af 1950erne var arbejdsstyrken på godt 2 mio., mens den i midten af 1970erne var vokset til knap 2,5 mio. Det hang dels sammen med de store årgange, der gradvis gjorde deres entre på arbejdsmarkedet, dels med den stærkt stigende erhvervsfrekvens blandt gifte kvinder. Der er et klart skel i 1958, hvad man måske lettest ser ved et blik på betalingsbalancesaldoen. Forud for 1958 var det i høj grad valutaforholdene, der bestemte den økonomiske politik. Valutareserverne var små og bytteforholdet dårligt. Landbrugets eksportmuligheder strammede til, og de internationale Samfundsforhold 11

8 Figur 1.1 Økonomiske indikatorer Stigning i forbrugerpriser i pct Vækstrate, betalingsbalancesaldo, arbejdsløshed procentvis ændring i forbrugerindeks vækstrate betalingsbalancesaldo i pct. af BNP arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken Kilde: E. Damsgaard Hansen, Svend Erik Hougaard Jensen, Kaj Kjærsgaard og Jørgen Rosted 1988, Dansk Økonomisk Politik, Teorier og Erfaringer, København. lånemarkeder var ikke funktionsdygtige. Det lagde bånd på den økonomiske politik, der blev præget af tilbagevendende indgreb, som skulle dæmpe efterspørgslen især den, der rettede sig mod udenlandsk valuta. Væksten i bruttofaktorindkomsten i faste priser var da også kun gennemsnitligt 2,6 pct. over perioden , mens den gennemsnitlige vækstprocent for perioden var 5 pct. Fra slutningen af 50erne, da valutakonvertibiliteten var en kendsgerning, blev det muligt at optage udenlandske lån, så man kunne undgå de idelige efterspørgselsbegrænsende indgreb. Det ytrede sig omvendt i et permanent underskud på betalingsbalancen med 1963 som den eneste undtagelse. Hermed blev der langt flere frihedsgrader i den økonomiske politik. Det blev først trekantregeringen, jf. nedenfor, der brød dødvandet. Først fik man, som det ses af figur 1.1, rettet op på betalingsbalancen og derefter indledtes en mere planmæssig lånepolitik. Det blev understøttet gennem erhvervsmæssigt fordelagtige skatteregler, herunder gennemførelse af gunstige muligheder for saldoafskrivning. Det betød hastig vækst i industriproduktionen, der i faste priser voksede med 29 pct. fra 1957 til Samtidig faldt arbejdsløsheden fra 4,1 til 1,8 pct. af arbejdsstyrken. Hermed var scenen sat for velfærdsstatens markante vækstårti. Mens de første ændringer satte en industriel udvikling i gang, blev der i 1960 taget fat på landbrugets strukturproblemer. Landbrugets indtægter var op gennem 50erne steget mindre end andre samfundsgruppers. Erhvervet søgte ud af sine vanskeligheder ved at nedbringe forbruget af arbejdskraft til fordel for mekanisering. Der var derfor brug for en ændret jordfordeling, 12 Dansk Velfærdshistorie IV

9 der modsvarede mekaniseringen, og for en finansiering, som gjorde mekaniseringen mulig. Problemerne blev søgt løst ved etableringen i 1960 af Dansk Landbrugs Realkreditfond og ved løbende lempelser af reglerne for samdrift og sammenlægning. Hertil kom hastigt voksende landbrugstilskud, som i 1965 fik professor Jørgen Dich til at bruge en artikeloverskrift, der lød: Venstres vilje er landets lov, og Socialdemokratiet har den udøvende magt. Konsekvensen af strukturtilpasningen i landbruget og ekspansionen i industrien blev en væsentlig ændring i arbejdsstyrkens erhvervsmæssige sammensætning. Tabel 1.1 giver et indtryk af ændringerne. Både i 50erne og i 60ernes første halvdel var der stærk vækst i tilgangen af industriarbejdere, men periodens mest markante ændring var dog, at kategorien administration/ offentlige tjenesteydelser opsugede ikke mindre end knap Modsvaret hertil var en stærk stigning i skattetrykket. Den høje aktivitet og de strukturmæssige forskydninger var medvirkende til at fremkalde et inflationært pres, som igen gjorde Danmark mindre konkurrencedygtig. Det betød, at betalingsbalancehensynet atter fik en større plads i den økonomiske politik. Konsekvensen var den ganske komplicerede overenskomstsituation i Arbejderne krævede høje lønstigninger, og landbruget, der var på vej mod del- Tabel 1.1 Arbejdsstyrkens erhvervsmæssige sammensætning personer Landbrug m.v Håndværk og industri Byggeri m.v Handel og transport Administration, offentlige tjenesteydelser Servicevirksomhed o.a Landbrug m.v. 22,6 17,8 14,6 10,6 Håndværk og industri 27,9 29,7 29,7 28,6 Byggeri m.v. 6,8 7,3 8,3 9,1 Handel og transport 20,7 21,3 21,7 22,0 Administration, offentlige tjenesteydelser 9,8 12,9 15,6 20,5 Servicevirksomhed o.a. 12,6 11,0 10,1 9,2 Kilde: Svend Aage Hansen & Ingrid Henriksen 1980, Velfærdsstaten , København: 121. pct. Samfundsforhold 13

10 Allerede i 1960 påbegyndtes den løn- eller nok snarere indkomstglidning, der skulle blive et af 60ernes svære økonomiske problemer. vis tilskudsfinansiering fra det øvrige samfund, fordrede at blive kompenseret. Også tjenestemændene stod stærkt i kraft af den stærke vækst i den offentlige beskæftigelse. Tjenestemændenes og funktionærgruppernes andel i vælgerkorpset var i vedvarende vækst. Også gruppen af dem, der var afhængige af overførselsindkomster, var, jf. figur 1.2, begyndt at vokse, så man med en vis ret kan hævde, at størsteparten af den danske befolkning var på vej til at få sine indkomstforhold afgjort gennem aftaler. Løn- og indkomststigningerne var store, og det udløste ønsker fra flere sider om, at staten i højere grad intervenerede direkte i indkomstdannelsen. Dermed var begrebet indkomstpolitik født, og det vandt i styrke efter det kaotiske 1961, hvor stort set alle fik mere end godt var. Den såkaldte helhedsløsning, der gennemførtes i 1963, var et stort lovgivningskompleks, hvis hovedsigte var at regulere indkomstdannelsen i en toårig periode. Indgrebet omfattede lønningerne på det private og det offentlige arbejdsmarked, landbrugets indkomster, overførselsindkomsterne til folke-, invalide- og enkepensionister samt det private erhvervslivs indkomster gennem love om pris-, avance- og udbyttestop. Hertil knyttedes love om arbejdsmar- 14 Dansk Velfærdshistorie IV

11 Figur 1.2 Antal helårsmodtagere af indkomsterstattende ydelser Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Førtidspension Revalidering Folkepension kedets tillægspension, sygeløn, forhøjet folkepensionsbidrag samt om et nyt pristal, der fjernede skatter og afgifter fra pristallet. Målet var af hensyn til beskæftigelsen og valutabalancen at holde indkomsterne i ro, idet man dog hævede de laveste lønninger og ydelserne til pensionisterne. Sigtet var at gennemføre en socialt afbalanceret løsning på landets økonomiske problemer. Med helhedsløsningen erstattede den socialdemokratisk-radikale regering i virkeligheden overenskomstforhandlingerne med en i sidste instans dikteret indkomstpolitisk løsning. Det var en vigtig politisk nydannelse, der kan ses som en logisk konsekvens af udviklingen i de foregående år. 1 Helhedsløsningen blev ikke en model, for det følgende tiår var i ikke ringe grad et helt igennem ureguleret indkomstkapløb, der resulterede i en betydelig løninflation. Figur 1.3 viser, hvordan lønningerne steg væsentligt mere end forbrugerpriserne, og løninflationen medvirkede til en stadig vanskeligere økonomisk situation. Hertil kom, at den stærke ekspansion af velfærdsstaten skabte et nyt styringsproblem, der handlede om ressourcefordelingen mellem den offentlige og den private sektor. Den internationale handel udviklede sig frem mod 1970 ekspansivt under påvirkning af den høje vækst i de fleste lande, og der var tale om stærke prisstigninger på de internationale råstofmarkeder og en ikke ringe valutarisk uro. På valutamarkedet indtraf betydelige ændringer i købekraftspariteterne. Dollaren havde for længst erstattet guldet som grundlag i den internationale handel. Det bidrog til at give USA en overordentlig stærk placering i den internationale økonomi. Flere faktorer, herunder også krigen i Vietnam, medvirkede imidlertid til, at dollarens guldkonvertibilitet kom under tryk. Derfor 1 For en grundig gennemgang af begivenhedsforløb og indhold, se Birgit Nüchel Thomsen 1990, Helhedsløsningen i 1963, i Ole Feldbæk og Erik Lund (red.), Presse og historie, Festskrift til Niels Thomsen: Samfundsforhold 15

12 Statsminister Jens Otto Krag søger på LO s kongres i 1963 at overbevise fagbevægelsen om indkomstpolitikkens og helhedsløsningens velsignelser. besluttede præsident Richard Nixon i 1971 at stoppe andre nationers ret til at indløse dollars for guld. Andre nationer fulgte hurtigt trop, og dermed var Bretton Woods aftalens guldstandard gået i opløsning. Danmark var tidligere løbet ind i problemer i forbindelse med den britiske devaluering af pundet i 1967, der tvang Danmark til delvis at følge pundets devaluering. Det var i forbindelse med følgelovgivningen til denne devaluering, at Socialistisk Folkeparti blev splittet, så partiet Venstresocialisterne så dagens lys, jf. nedenfor. 16 Dansk Velfærdshistorie IV

13 Figur 1.3 Timeløns- og prisudvikling vækst i forbrugerpriser vækst i industriens timeløn Kilde: E. Damsgaard Hansen, Svend Erik Hougaard Jensen, Kaj Kjærsgaard og Jørgen Rosted 1988, Dansk Økonomisk Politik, Teorier og Erfaringer, København. Den økonomiske politik sigtede på en vis opbremsning af forbruget gennem en stram finanspolitik, mens man ved en mere lempelig pengepolitik søgte at fremme investeringerne. Som det ses af figur 1.1, lykkedes det faktisk at forøge vækstraten til næsten det dobbelte fra 1968 til 1969, mens inflationsraten blev halveret. Det blev dog en kortvarig glæde, fordi den internationale valutauro i 1969 førte til en stærk rentestigning, og det blev stedse vanskeligere at holde den offentlige sektors vækst under kontrol, jf. nedenfor. Svend Aage Hansen 2 skriver med megen ret, at vejen ind i 70erne [var] brolagt med bristede illusioner. Den styring af konjunkturudviklingen, man var kommet til at se som næsten en selvfølgelighed, viste sig pludselig ikke at fungere. I de første år af 70erne oplevede man i den vestlige verden en gigantisk højkonjunktur, der umiddelbart efter afløstes af en stagflationspræget, dyb depression. Den generelle højkonjunktur i drev sammen med en række andre forhold råvarepriserne opad, hvilket i samspil med høj kapacitetsudnyttelse, stigende renteniveau og periodevis valutauro førte til stærke prisog omkostningsstigninger. Derfor iværksatte man i flere lande indgreb, der skulle dæmpe den økonomiske aktivitet, og det faldt sammen med voldsomme prisstigninger på olie i kølvandet på OPEC-landenes (Organization of the Petroleum Exporting Countries) produktions- og leveringsbegrænsninger. Den vestlige verden stod over for et prischok af hidtil uset omfang. 2 Svend Aage Hansen 1977, Økonomisk Vækst i Danmark II: , København: 199. Samfundsforhold 17

14 Det betød, at velfærdsstatens storhedstid dette binds titel stod for fald. Velfærdsstaten var på vej ind i et tidehverv, jf. Dansk Velfærdshistorie, bind 5. Periodens parlamentariske forhold Det er ikke urimeligt at kalde 60erne for Socialdemokratiets årti. Den velfærdspolitiske linje, vi drøftede i Dansk Velfærdshistorie, bind 3, slog nu for alvor igennem og prægede landet økonomisk, politisk, socialt og ideologisk. Velfærdsstaten blev for alvor sat på skinner, og de borgerlige partier kunne ikke dæmme op for ønskerne om stadig flere velfærdsgoder. De indskrænkede sig til en ideologisk kritik, men uden en magtfuld opposition til velfærdslinjen. Velfærdsstatsprojektet, hvis man kan tale om et projekt, antog i løbet af 1960erne hegemonisk karakter og en høj grad af politisk legitimitet. I denne ekspansive periode blev flere og flere samfundsområder integreret i den velfærdspolitiske tænkning og praksis. Det gjaldt blandt andet de nedenfor nævnte temaer som uddannelse, kultur, bolig og i sidste ende de internationale markedspolitiske planer. Øgede sociale rettigheder og muligheder, skarpere blik på social og kønslig ligestilling blev uomgængelige temaer i den velfærdsstatslige debat og politik. Det var problemfelter, som i stigende grad blev indoptaget i de politiske partiers strategier for at vinde proselytter i et stadig mere labilt vælgerkorps. Ved Hans Hedtofts død i 1955 blev H.C. Hansen statsminister i den socialdemokratiske mindretalsregering. Valget i 1957 blev præget af det stærke opgør på arbejdsmarkedet, der havde fundet sted i Partiet gik derfor tilbage. Efter langvarige regeringsforhandlinger endte det noget overraskende med dannelsen af den såkaldte trekant-regering bestående af Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Danmarks Retsforbund. Socialminister blev Julius Bomholt. Da H.C. Hansen døde i 1960, overtog Viggo Kampmann statsministerposten. Trekantregeringen var en flertalsregering, hvis manøvremuligheder ikke blev mindre, fordi der var en del uenighed i den borgerlige lejr. Det viste sig fx ved vedtagelsen af VK-planen i 1959, 3 der byggede på, at borgernes penge ligger bedst i borgernes lommer. Det førte til, at Thorkil Kristensen forlod Venstre, mens en række af hans støtter dannede Liberal Debat. Den interne strid varede til midten af 60erne. Også på venstrefløjen var der tale om nybrud. I kølvandet på det sovjetiske kommunistiske partis 20. kongres i 1956 og på de samtidige begivenheder i Ungarn opstod der en splittelse i Danmarks kommunistiske Parti, som førte til dannelse af Socialistisk Folkeparti. Valget i 1960 blev et opgør mellem Socialdemokratiets parole Gør gode tider bedre og de to store borgerlige partiers VK-plan med dens ønske om 3 Nye signaler i den økonomiske politik. Fællesudtalelse af 4. oktober 1959 og dens finans- og pengepolitiske baggrund 1959, København. 18 Dansk Velfærdshistorie IV

15 Tabel 1.2 Folketingsvalg SD RV KF V DKP RF SF DU VS SP LC KrF FrP CD 1957 S 39,4 7,8 16,6 25,1 3,1 5,3 2,3 0,4 M S 42,1 5,8 17,9 21,1 1,1 2,2 6,1 3,3 0,4 M S 41,9 5,3 20,1 20,8 1,2 1,3 5,8 2,5 0,4 M S 38,2 7,3 18,7 19,3 0,8 0,7 10,9 1,6 2,5 M S 34,2 15,0 20,4 18,6 1,0 0,7 6,1 0,5 2,0 0,2 1,3 M S 37,3 14,4 16,7 15,6 1,4 1,7 9,1 1,6 0,2 1,9 M S 25,6 11,2 9,2 12,3 3,6 2,9 6,0 1,5 4,0 15,9 7,8 M S: stemmeandel M: mandattal SD: Socialdemokratiet RV: Det radikale Venstre KF: Det konservative Folkeparti V: Venstre DKP: Danmarks kommunistiske Parti RF: Retsforbundet SF: Socialistisk Folkeparti DU: De Uafhængige VS: Venstresocialisterne SP: Slesvigsk Parti LC: Liberalt Centrum KrF: Kristeligt Folkeparti FrP: Fremskridtspartiet CD: Centrum-Demokraterne at standse væksten i den offentlige sektor og lade pengene blive i borgerens lomme. Valget styrkede Socialdemokratiet og de konservative, mens Venstre gik kraftigt tilbage. Socialistisk Folkeparti fik 11 mandater. Det radikale Venstre vaklede i spørgsmålet om fortsat regeringssamarbejde, men et flertal besluttede at danne regering med Socialdemokratiet støttet af et grønlandsk mandat og med forventet støtte fra Socialistisk Folkeparti. Frem til 1961 var Julius Bomholt socialminister. Han afløstes af Kaj Bundvad. Det var ikke en stærk Samfundsforhold 19

16 I 1959 udkom den såkaldte fællesudtalelse fra Venstre og Det konservative Folkeparti om den økonomiske politik. Den var særdeles kritisk over for væksten i den offentlige sektor. regering, og den mødte mange vanskeligheder, men var dog i stand til at gennemføre den nok så kendte helhedsløsning i Da havde Jens Otto Krag efter Viggo Kampmanns afgang i 1962 overtaget statsministerposten. Velfærdsstaten stod vedvarende på dagsordenen som et stridens æble. Socialdemokratiet og Venstre havde begge nyformuleret deres partiprogrammer. Kernen i det socialdemokratiske var en fastholdelse af velfærdslinjen med betoning af tryghed og velfærd, 4 mens Venstres program fra så velfærdspolitikken som en liberal socialpolitik, hvis hovedmål var at sætte borgerne i stand til at leve uden støtte fra det offentlige. Der var dog i mange henseender tale om et nyt program. Mens Venstre og de konservative alene forbandt velfærdsstaten med en fortsættelse af de kendte sociale sikringsordninger den traditionelle socialsikringsstat så Socialdemokratiet velfærdsstaten som betegnelse for et sammenhængende samfundsprojekt. Socialpolitiske initiativer kunne derfor ofte bæres igennem i fællesskab, mens striden i højere grad stod om den offentlige sektors størrelse. Det var da også Venstre, der i 1964, jf. kapitel 2, tog initiativ til nedsættelse af Socialreformkommissionen bl.a. for at udvikle administrative forenklinger. Venstre ville et både administrativt og ydelsesmæssigt forenklet system, der bl.a. skulle bygge på faste grundydelser, mens det, som lå derudover, måtte hvile på den enkeltes frivil- 4 Vejen frem. Socialdemokratiets Principprogram, 1961, København. 5 Program for Venstre, Danmarks liberale Parti, 1963, København. 20 Dansk Velfærdshistorie IV

17 Det kunne næsten se ud, som om Jens Otto Krag her i 1963 appellerer til højere magter om at bære helhedsløsningen igennem. lige forsikringstegning, jf. kapitel 2. Det stred i sagens natur mod Socialdemokratiets syn på velfærdsstaten som et samfundsprojekt. Efter folketingsvalget i 1964 fortsatte Jens Otto Krag som statsminister for en socialdemokratisk mindretalsregering. Perioden blev præget af, at Socialdemokratiet i højere grad måtte tage hensyn til synspunkterne i Socialistisk Folkeparti, at Venstre blev splittet, da de, der tegnede Liberal Debat, udtrådte af Venstre og erklærede sig som partiet Liberalt Centrum, at Venstres leder Erik Eriksen foreslog en sammenslutning af Venstre og de konservative, hvilket førte til hans afgang, og at hans efterfølger Poul Hartling ved sin Svanninge-tale åbnede for et nærmere samarbejde med Det radikale Venstre. Regeringen kørte fast på sine ønsker til en skattereform, og det førte til udskrivning af folketingsvalg i Valget blev et nederlag for de tre store, gamle partier, mens de radikale, Liberalt Centrum og ikke mindst Socialistisk Folkeparti vandt frem. Jens Otto Krag åbnede for en forhandling med Socialistisk Folkeparti. Det førte til en skriftlig aftale mellem de to partier, der sikrede det parlamentariske samarbej- Samfundsforhold 21

18 1965 blev et markant år i Venstres historie. Det kom, jf. Bo Bojesens tegning til venstre, til et endeligt opgør mellem partiet og oprørerne i Liberal Debat, der nu stod til søs med deres eget parti, Liberalt Centrum, under ledelse af cand. jur. Niels Westerby og professor, dr.theol. Børge Diderichsen. Samtidig førte Erik Eriksens forslag om en sammenslutning af Venstre og Det konservative Folkeparti til hans afgang som partileder. Han blev afløst af seminarierektor Poul Hartling, som endnu i Bo Bojesens optik gik under navnet Poul Pegepind med tyndtår i kaffekanden, tegningen til højre. de, og som bl.a. indeholdt en passus om, at reformerne på det uddannelses- og socialpolitiske område skulle fortsættes. Mellem de konservative og de radikale var der en tilnærmelse, som blev fremkaldt af de konservatives antydning af, at partiet uanset Venstres modvilje ville forhandle skattereform med regeringen vel at mærke, hvis også de radikale deltog. Sådan gik det imidlertid ikke. Skatteforliget blev alene indgået mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti. Den radikale tilnærmelse til de konservative kombineret med den tidligere tilnærmelse mellem Venstre og de radikale banede vej for et tættere borgerligt samarbejde, mens skattereformen kittede Socialdemokratiet tæt til Socialistisk Folkeparti, ja så tæt at resultatet blev oprettelse af et kontaktudvalg mellem de to partier det såkaldte røde kabinet ; men Socialistisk Folkeparti var et hus i splid med sig selv. På forhandlinger om den økonomiske politik faldt forbrødringen sammen, og de i Socialistisk Folkeparti, der var utilfredse med partiets linje, brød ud og dannede Venstresocialisterne. Resultatet blev udskrivning af folketingsvalg i januar Dansk Velfærdshistorie IV

19 I efteråret 1966 var der uenighed blandt de borgerlige partier om holdningen til det socialdemokratiske forslag om indførelse af kildeskat. Da kildeskatteforslaget mødte modstand i Folketinget, valgte Krag at udskrive valg for at udnytte splittelsen mellem oppositionspartierne. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti gik kraftigt tilbage, mens de radikale fordoblede deres mandattal. Det bragte partiet i den midterposition, som altid har bekommet det vel. Partiet ville fortsat et samarbejde over midten, men det kom nu af strategiske grunde til at udspille sig med dannelsen af en VKR-regering som bagtæppe. Den radikale Hilmar Baunsgaard blev statsminister og Nathalie Lind (V) socialminister. Regeringen balancerede mellem at føre en traditionel keynesiansk finanspolitik og at gennemføre indkomstpolitiske indgreb. Ikke mindst de sidste løb gang på gang ind i vanskeligheder bl.a. fordi fagbevægelsen fastholdt, at regeringen var kommet til magten, fordi dens tre partier havde været vrangvillige, da Socialdemokratiet i 1967 havde forsøgt sig med et indkomstpolitisk initiativ. Den manglende succes med indkomstpolitiske foranstaltninger gjorde en mere stram finanspolitik nødvendig. Resultatet blev noget paradoksalt at skattetrykket aldrig havde udviklet sig så kraftigt som under den borgerlige regering. Figur 1.4 viser udviklingen i skattetrykket fra 1960 til Man ser tydeligt, at den mest markante udvikling foregik fra 1968 til Samfundsforhold 23

20 Selv om en øjensynlig selvbevidst regering Krag gik til valget i 1966 På vej mod nye mål, led partiet nederlag, mens SF vandt frem. Det førte til Krags berømte/berygtede udsagn om, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Ordene faldt i et interview med Ekstra Bladet som svar på, hvordan han så hurtigt kunne ændre sin opfattelse af et samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF. Han havde før valget afvist et samarbejde med SF, med det blev en realitet straks efter valget, fordi Socialdemokratiet kun kunne beholde regeringsmagten, hvis SF støttede partiet. Fra højre ses statsminister Jens Otto Krag, socialminister Kaj Bundvad, handelsminister Lars P. Jensen, og minister for offentlige arbejder Kai Lindberg. Derpå følger økonomiminister Henry Grünbaum, justitsminister K. Axel Nielsen og fiskeriminister Jens Risgaard Knudsen. Næsten skjult til venstre ses arbejdsminister Erling Dinesen og boligminister Kaj Andreasen. 24 Dansk Velfærdshistorie IV

21 I december 1967 fældede unge SF ere regeringen og stiftede Venstresocialisterne. Bo Bojesen lod en forslået Aksel Larsen sidde med en iturevet samarbejdsaftale, mens Hanne Reintoft og Pia Dam gjorde deres sortie. På væggen ses Per Hækkerup med sin berømte stok, der ellers så mange gange havde banket dissidenter på plads. På trods af regeringens ønsker om en afdæmpet udvikling i den offentlige sektor voksede det offentlige forbrug og de offentlige investeringer hurtigere end det private forbrug og de private investeringer. Det blev baggrund for iværksættelse af det såkaldte perspektivplanarbejde, der påbegyndtes i 1968 og sigtede på at udvikle redskaber for en stærkere statslig styring. Koordinering og effektivisering af den offentlige sektor stod højt på regeringens dagsorden. Samfundsforhold 25

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Velfærdsstaten i støbeskeen

Velfærdsstaten i støbeskeen Velfærdsstaten i støbeskeen Dansk Velfærdshistorie, bind 3 1933-1956 Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.) Lars Schädler Andersen Jacob Christensen Niels Finn Christiansen

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Var 1: Identifikationsnummer. Hvert spørgsmål har et præcist nummer i den samlede database.

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Folketingets mandatfordeling

Folketingets mandatfordeling Valget i tal 239 Folketingets mandatfordeling pr. 13. november 2007 Mandater 9 5 4 2 2 46 18 23 25 45 Venstre Socialistisk Folkeparti Ny Alliance Grønland 2) Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling

6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1 Beslutninger flyttede på hotel. Kurt Sørensen og jeg danner regering som test. Ove Guldberg. Jens Tang. Axel Kristensens fødselsdag fik følger.

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

2014/1 TBL 58 A (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17.

2014/1 TBL 58 A (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17. 2014/1 TBL 58 A (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17. december 2014 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Betænkning. Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Erhvervsudvalget L 70 - Offentligt Til lovforslag nr. L 47 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. januar 2006 2. udkast (Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren) Betænkning

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over

Skatteudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over Skatteudvalget L 203 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 203 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over Erhvervsudvalget (2. samling) L 45 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 45 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige Skatteudvalget L 71 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat

Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat 4 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 3 2014 KONFERENCEOPLÆG Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat Ove K. Pedersen Indledning Begrebet velfærdstat er omtvistet. Inden for den samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød. Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød. Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 6. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter

Læs mere

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 1.1.1973-1.12.2008 UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTET Informationskontoret i Danmark EUROPA-HUSET - GOTHERSGADE 115-1123 KØBENHAVN K. - TLF. +45 33 14 33 77 - www.europarl.dk

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 16 Offentligt Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . december 2010 2. udkast (Ændringsforslag fra LA om deling af lovforslaget og ændringsforslag S og SF) Betænkning

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. over

2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. over 2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af fedtafgiftsloven

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

2007/1 BTL 2 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. oktober Betænkning. over

2007/1 BTL 2 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. oktober Betænkning. over 2007/1 BTL 2 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. oktober 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven,

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Kodebog, Lovforslag Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder

Kodebog, Lovforslag Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Kodebog, Lovforslag Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Var 1: Identifikationsnummer. Hvert spørgsmål har et præcist nummer i den samlede database. Dette

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. Page 1 of 9 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012.

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012. 2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 42 Offentligt Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 Fremsat den [dato] 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 12 Offentlig. Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december udkast. Tillægsbetænkning.

Skatteudvalget L Bilag 12 Offentlig. Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december udkast. Tillægsbetænkning. Skatteudvalget L 123 - Bilag 12 Offentlig Til lovforslag nr. L 123 Folketinget 2004-05 Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2004 2. udkast Tillægsbetænkning over Forslag til lov

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj Betænkning.

2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj Betænkning. 2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere