DEN GERRIGE. Undervisningsmateriale. Af Molière

Transkript

1 Undervisningsmateriale DEN GERRIGE Af Molière For Folkeskolens Klasser og gymnasieskolens tre trin Udarbejdet af Lisbeth Kahr Greve (Tradium, Randers) og Julie Greve Ejlersen (Horsens Gymnasium) Sæson 2013/14

2 2 Indhold Praktisk info om Den Gerrige...3 Indledning...4 Handlingen 1. Kort resumé Udførligt handlingsreferat Karaktererne Skriv en anmeldelse af stykket...7 I Baggrund 1. Molière Barokken og den gryende oplysningstid Komedien Commedia dell arte...11 a. Rollefag...13 b. Figurarbejde...13 c. Kludedukken...14 d. Improvisation...14 e. Stills...14 f. Masker Molière og Holberg...15 a. Molière og den danske skueplads...15 b. Molière og Holbergs komedier...15 Læs mere om vores GRATIS pædagogiske tilbud på II Den Gerrige på Aarhus Teater 1. Runar Hodnes iscenesættelse Markus Karners scenografi...19 III Klassikerdebatten...22 IV Tekstuddrag fra Den Gerrige...23 Litteraturliste...27

3 3 Praktisk info MEDVIRKENDE Den Gerrige af Molière Spilleperiode Aarhus Teater Store Scene 6. september 5. oktober 2013 Læs mere om Den Gerrige på Den Gerrige Af jean baptiste MOLIÈRE bearbejdet til Aarhus Teater af RUNAR HODNE SKOLEBilletter Tlf (man-fre kl ) eller Ordinære billetter (bl.a studenter- og ungdomsbilletter) købes direkte på Priser og rabatter Skolepris: 85 kr. (man-tor) Studerende og unge under 20 år: kr. (halv pris) Pædagogiske tilbud Få tilsendt manuskriptet til Den Gerrige skriv til Teater- og skriveværksted i forbindelse med forestillingen (gratis) Mød skuespillerne (gratis) Få tilsendt vores skolebrochure for sæson : Send en mail til billet@aarhusteater.dk med navn og adresse og vi sender brochuren til dig. Læs mere på Oversættelse jesper Kjær Iscenesættelse runar hodne Scenografi markus karner Kostumedesign ane aasheim Lysdesign ulrik Gad Niels Ellegaard // harpagon Jacob Madsen Kvols // cléante Laura Christensen // élise Merete Hegner // frosine Thomas Bang // la flêche Sicilia Gadborg Høegh // mariane Jesper Dupont// valère Bue WandahL // mester jacques Jens Zacho Böye // Grev anselme Kim Veisgaard// mester simon Ulrik Waarli Grimstad* // politikommisær Louise Scheel* // la merluche Niels Ellegaard Thomas Bang Jens Zacho Böye Jacob Madsen Kvols Laura Christensen Sicilia Gadborg Jesper Dupont Kim Veisgaard Louise Scheel* Merete Hegner Bue Wandahl Ulrik Waarli Grimstad* * 3. års elever fra Skuespillerskolen v. Aarhus Teater

4 4 Indledning Du kan få tilsendt manuskriptet til Den Gerrige ved at skrive til Den Gerrige - eller Gnieren - er skrevet af franskmanden Jean-Baptiste Molière i Stykket er tidligere blevet opført på Aarhus Teater i 1929 og i 2011 opsatte Det Kongelige Teater en anmelderrost udgave af stykket med Søren Sætter-Lassen i hovedrollen. Molière er særligt kendt for sine samfundsrevsende komedier, hvor han benytter latteren som våben. Derudover er han en mester ud i karakterkomedien og hertil er Den Gerrige et slående eksempel. Molière hentede blandt andet sin inspiration i den italienske Comedia dell arte-tradition med sine skarpt tegnede figurer og slående fysik. Han formåede egenhændigt at udvide komediegenren og bringe den på højde med tragedien i sin samtid. Den Gerrige er både en samfundssatire og en karakter- og forvekslingskomedie. På den måde kan publikum forvente en opsætning, der ikke blot bliver humoristisk men også samfundsbidende. Det altoverskyggende tema i forestillingen er hovedkarakteren Harpagons nærighed, der styrer alle hans handlinger og tvinger personerne i hans nærhed ud i scenarier, der har stadigt større konsekvenser for deres liv. Men det hele gøres i en tone, der konstant udfordrer de alvorligere situationer og udstiller nærighedens grinagtige sider. Undervisningsmaterialet henvender sig til lærere og elever i folkeskolens Klasser og gymnasiet tre trin. Materialet er inddelt i fire hoveddele: I første del ser vi på den historiske baggrund om Molière og hans samtid, komediegenren, commedia dell arte og Molière sammenlignet med vores egen Holberg. I anden del zoomer vi ind på selve Aarhus Teaters opførelse af Den Gerrige med fokus på instruktøren og scenografen. I tredje del ser vi på klassikerdebatten og stiller spørgsmålet - med udgangspunkt i Lars Liebst og Erik A. Nielsen bog Hvem ejer Shakespeare og med fokus på Aarhus Teaters version af Den Gerrige om man bare kan ændre alting i en klassisk dramatekst, uden at den tager skade? I fjerde og sidste del bringer vi tekstuddrag fra manuskriptet efterfulgt af tekstanalytiske arbejdsspørgsmål. Rigtig god fornøjelse med materialet og forestillingen!

5 5 Handlingen Niels Ellegaard spiller hovedrollen som fedtsylen Harpagon (foto fra forestillingen) 1. Kort resumé Den nærige Harpagon holder så fast på sine penge, at hele byen bagtaler ham. Det gør ikke sagen bedre, at han mistænker alle og enhver for at stjæle fra ham. Selv har han gravet en formue ned i haven, men påstår ingen penge at have. Da han beslutter sig for at gifte sig med den unge Mariane, rager han uklar med sin søn, der selv er interesseret i samme pige. Desuden får Harpagon problemer med sin datter, Èlise, da hun har forelsket sig i den unge, familieløse Valére. Et parti som Harpagon ikke vil gå med til, idet han har fundet en rig, ældre herre, som vil være et meget bedre parti for datteren. Gennem en stribe af forviklinger og hævngerninger - igangsat af Harpagons nærighed - forulemper han sine børn og alle i sin nærhed igen og igen. Men da en for længst fortabt familie bringes sammen og en frelsende herre træder til, overvinder kærligheden den gamle gniers griskhed. 2. Udførligt handlingsreferat Den rige men samtidigt ufatteligt nærige Harpagon elsker intet højere end sine penge. Han mistænker alt og alle for at stjæle fra ham, og særligt sønnens tjener La Flêche og Mester Jacques er i søgelyset. Men selv hans to børn er ikke renset for mistanke. De to børn Élise og Cléante har hver især udset sig en elsket, som de håber at blive gift med, men som de frygter, faderen ikke vil acceptere, og de har derfor holdt det hemmeligt. Èlises elskede, Valère, har tiltusket sig stillingen som hushovmester for Harpagon for at være tæt på sin elskede. Selvom han ikke kan udstå Harpagon, må han som hushovmester lade som om og spille dobbeltspil. Da Èlise vil fortælle sin bror om sine kærlighedskvaler, fortæller han, at han er forelsket i den dårligere stillede Mariane. Men han kan ikke hjælpe hende økonomisk på grund af faderens nærighed. Han vil have søsteren til at hjælpe med at finde ud af, om faderen billiger hans kærlighed, og ellers vil han flygte. Men Harpagon overrasker Èlise og Cléante ved selv at have bryllupsplaner. Da han nævner Mariane, tror Cléante fejlagtigt, det er ham, faderen vil have giftet bort. Men det viser sig, at Harpagon selv har udset sig Mariane som sin hustru. Han har desuden arrangeret, at Èlise skal giftes med den aldrende Anselme allerede samme aften! Hun nægter dog, men da Valére bliver hevet ind i diskussionen, lover hun at rette sig efter hans anbefaling. Valére er fanget i sin forstillelse. I mellemtiden har Cléante gennem sin tjener La Flêche arrangeret et lån til utroligt urimelige krav. Ved en tilfældighed opdager han, at det er faderen, der er långiveren, og faderen opdager, det er sønnen, der vil låne pengene. De er begge dybt forargede over den andens moral og har et opgør. Frosine, som har forestået kontakten mellem Harpagon og Mariane, kommer på besøg. Hun håber at kunne lokke penge ud af Harpagon ved at charmere ham med, hvor godt Mariane synes om ham, men det lykkes selvfølgelig ikke, og hun er fortørnet. Det arrangeres, at Mariane skal komme til middag samme aften, og som sædvanlig skal det ske på den mest nærige måde. Harpagon påtaler over for samtlige tjenestefolk, at der skal spares, og Valére støtter op i rollen som hushovmester. Da Mester Jacques fortæller sandheden om, at hele byen bagtaler Harpagon og hans nærighed, bliver Harpagon sur, og da Valére støtter ham, rager Valére uklar med Mester Jacques. Harpagon, der stadig er olm på sin søn, indprenter ham at opføre sig ordentligt overfor hans kommende stedmor. Frosine melder den unge Marianes ankomst, og det viser sig, at hun kender til hendes relation til en ung mand. Der er bare det, at hverken hun eller Mariane kender mandens virkelige identitet, så da de opdager, det er Cléante, er de dybt overraskede. Mariane finder Harpagon frastødende. Cléante derimod taler helt sandt til Mariane, da han siger, han ikke bryder sig om at få hende til stedmor, men at han, hvis han var kommende gom, ville være henrykt. Harpagon synes det er for meget, men fatter i første omgang ikke mistanke. Til gengæld er han ved at koge over, da Cléante med snuhed får givet Harpagons diamantring og dyr mad til Mariane på hans regning. De to unge forelskede overtaler Frosine til at hjælpe dem mod faderen. Det er ikke svært, da Frosine tidligere blev nægtet penge af Harpagon. Men deres plan om at få Harpa-

6 6 gon selv til at afvise Mariane bliver overflødig da Harpagon, der alligevel har fattet mistanke til sin søn, afslører hans forbindelse med Mariane. Da Mester Jacques prøver at mægle mellem fra og søn, går det helt galt. La Fléche står på spring til at hjælpe sin herre Cléante, og de stikker af sammen, efter La Fléche har stjålet Harpagons nedgravede pengeskat fra havens muld. Da Harpagon opdager tyveriet, er han ude af sig selv. Han mistænker straks alle og enhver og kræver, at politikommissæren anholder hele byen og forstæderne med, indtil tyveriet er opklaret. Da Mester Jacques afhøres anklager han Valére, som han ragede uklar med tidligere. Da Harpagon konfronterer Valére, tror han, at hans forhold til Èlise er opdaget og afslører over for Harpagon, at de har skrevet under på et ægteskabsløfte. Det får Harpagon til at ønske Èlise i kloster og Valére hængt og flået. Det tvinger Valére til at afsløre sin sande identitet som rigmandssøn, der formodentlig mistede sin familie i en drukneulykke. Men det viser sig, at familien også overlevede, og at Mariane er hans søster og Anselme, der er kommet for at blive gift med Èlise, er deres far. Da Anselme siger, han ikke vil giftes med en, der allerede har lagt sit hjerte et andet sted, er lykken næsten gjort. Men Harpagon savner stadig sine penge. Da Cléante lover sin far, han kan få alle pengene tilbage, og Anselme indvilliger i at betale begge bryllupper og et sæt bryllupstøj til Harpagon, kan alt endelig ende lykkeligt. Instruktør Runar Hodne (tv) arbejder med skuespillerene under prøverne

7 7 3. Karaktererne Harpagon, far til Cléante og Élise Élise, Harpagons datter Cléante, Harpagons søn Valère, Élises kæreste, søn af Anselme Frosine, rufferske, Kirsten giftekniv La Flêche, Cléantes tjener Mester Jaques, kok og kusk hos Harpagon Mester Simon, agent La Merluche, karl hos Harpagon Anselme, far til Mariane og Valère Politikomissæren opgave: Ovenstående karakterer optræder i Den Gerrige. Sæt karaktererne ind i en aktantmodel og lav derefter en personkarakteristik af hver enkelt. 4. Skriv en anmeldelse af stykket (efter du har set forestillingen) Inspiration til at skrive en teateranmeldelse: Som teoretisk baggrundsmateriale er anmelder ved Information Anne Middelboe Christensens bog Begejstring og Brutalitet et godt udgangspunkt. Bestem din målgruppe. Det kan fx være en anden klasse på skolen, som har arbejdet med humor i dansktimerne. Du kan her tænke dig til, hvor meget klassen ved eller ikke ved - om Molière og komedien. I anmeldelsen skal du indledningsvis bestemme, hvad din holdning er til at se stykket og begrunde din mening om stykket overfor din modtager. Din anmeldelse skal både underholde og informere. En anmeldelse er subjektiv og din vurdering skal derfor være velbegrundet og nuanceret. Niels Ellegaard, Laura Christensen og Sicilia Gadborg under prøverne

8 8 II. Baggrund 1. Molière a. Biografi Jean-Baptiste Poquelin Molière levede fra 1622 til Han blev født i Paris og voksede op i en meget velstående hoftapet serermesterfamilie. Hans far ønskede, at han ville studere jura, men det ville Molière ikke. Han ville heller ikke arve sin fars økonomisk indbringende job ved teatret. Han skrev sit første teaterstykke som 21-årig og brugte hele sit liv på at lave teater. Hans liv endte på scenen, da han selv spillede hovedrollen som den indbildt syge i stykket af samme navn han besvimede på scenen og døde nogle timer senere i sit hjem. Molières skuespil er fransk komediedigtnings fornemste adkomst til verdenslitteraturen. Hans samlede værker spænder bredt fra gøgl og rene fjællebodsløjer til eksistentiel digtning om menneskets forhold til dets omverden. Efter store økonomiske problemer, der en overgang bragte ham i gældsfængsel, dannede Molière sammen med bl.a. Béjartfamilien truppen l Illustre Théâtre, som han turnerede med i den franske provins i årene Repertoiret var farcer af ældre fransk tradition, men også de italienske maskekomedier (Commedia dell arte) gav inspiration og blev håndfast udnyttet, ligesom Molière selv begyndte sin produktion af stykker med enkelte farcer og små komedier. Det store gennembrud kom i 1659, da truppen i Paris fik lov til at spille for de kongelige. Her opførte Molière sin satiriske komedie Les précieuses ridicules (da. De ziirlige Damer, 1786). Han vandt kongens gunst og trods kraftig modstand fra flere sider, ikke mindst fra de kirkelige kredse, skrev han i det følgende tiår en perlerække af komedier, især L École des femmes (1662, da. Fruentimmerskolen, 1724) om kvindens lod i ægteskabet og om kærlighedens og ungdommens sejr over mandsvældet; Tartuffe (1664, fuldført i 1669, da. 1724), der med sin skildring af religiøst hykleri vakte de gejstliges stærke vrede; Don Juan (1665, da. 1778) om fritænkeren og forføreren; og endelig Le Misanthrope (1666, da. Misantropen 1749), som med humor og ironi viser dilemmaet for den, der på samme tid elsker sandheden og en yndig kvinde med lidt andre idealer. Med titelrollen i Tartuffe udleverer Molière frygtløst den religiøse hykler og magtmennesket i én og samme person. Inspirationen til sin voldsomme produktion, der var nødvendiggjort af materielle problemer for truppen, fandt Molière bl.a. som før nævnt i den italienske komedietradition og i de franske middelalderlige farcer og fortællinger. Men også klassiske forlæg som Plautus og Terents blev brugt. Her kan bl.a. nævnes L avare (1668, da. Den Gerrige, 1724). Livskraften i Molières teater udgår dels fra en ægte komik af folkelig inspiration, dels fra et sikkert dramatisk greb hos en forfatter, der selv kendte skuespillerens metier, og endelig, i de største af værkerne, fra en karakteranalyse, der når dybt ned i menneskesindet, både dets lystige og dets mere foruroligende sider. Der er i adskillige personers næsten maniske fastholden ved deres idéer et element af ren galskab hvilket netop Den Gerrige er et fremragende eksempel på.

9 9 b. Film To film er i forbindelse med arbejdet med Molière relevante: Molière af den franske instruktør og kunstneriske leder af Théâtre du Soleil Ariane Mnouchkine. Molière af den franske instruktør Laurent Tirard. Hvis du kender Molières skuespil, er det sjovt at udse sig genkendelige situationer og stumper af dialog i filmen, men filmen i sig selv er også underholdende. Filmen er fra Varighed 120 min. Sprog: Fransk. Filmen er et biografisk værk over Molières liv fra han er barn til han dør. Filmen er fra Varighed 260 min. Sprog: Fransk. Ud fra den forudsætning, at kunstnere skaber kunst ud fra deres eget liv, fortæller Tirard en historie, der foregiver at forklare, hvad der skete under et par måneder, da Frankrigs daværende forarmede svar på Shakespeare forsvandt i en alder af 22. Året er 1644 og fremtidens dramatiker er stadig en omrejsende skuespiller, hyret af en Bourgeois Gentleman, der har betaget en adelskvinde, som leder en slags koneskole. Molière forklæder sig som en prædikant ved navn Tartuffe, og falder for håndværkerens kone.

10 10 2. Barokken og den gryende oplysningstid Overordnet set er barokken et kulturfænomen, der udsprang fra den katolske kirke i kølvandet på dens modreformation og dens forsøg på at vise kirkens overvældende magt. Barokken i Frankrig fandt sted i perioden fra slut 1500 til et stykke ind i 1700-tallet og bar i stil præg af vulgære udtryksformer, gennemgående fråseri og overdrevet pynt dette være sig selvsagt hos aristokratiet. Slottet Versailles var oprindelig et lille jagtslot, opført 1623 for Ludvig d. 13. Det blev dog ombygget til det nuværende pragtslot i klassicistisk barokstil af sønnen Ludvig d. 14. med hjælp af de bedste arkitekter og kunstnere. I forbindelse med Ludvig 14. s regeringsperiode fra kom barokkens pragtudladninger i særlig grad til at passe med regimets selvpromovering: Lanceringen af den guddommelige monark indebar en gigantisk iscenesættelse af virkeligheden, hvori Ludvig 14. introduceredes som Solkongen; da han selv i flere balletter optrådte i rollen som Kong Sol. Med disse fester med fyrværkeri, musik og teater fik Ludvig d. 14. kulturlivet ved det franske hof til at blomstre, og dette var for en periode med Molière i spidsen. De krøllede parykker og kaskader af kindkys dannede forbillede for de europæiske hoffer. Endvidere sås det, hvordan den barokke arkitektur og malerkunst blev bestilt med det mål for at øje, at magthaverne ville imponere gæster og vise deres magt. Ludvig d. 14. fik en god uddannelse i sprog, statsret, historie og musik, men foretrak dans, jagt, idræt og krigskunst og så elskede han teater. Men der var ikke udelt tilfredshed blandt folket, da den ekstravagante hofkultur var som et stort teater, hvor det var de dyre og smukke ting, der havde mest værdi og hvor hele set-uppet var grundlæggende overfladisk. Der begyndte en litterær og til tider korporlig strid i Frankrig den gryende

11 11 Jesper Dupont som Valère (foto fra forestillingen) 4. Commedia dell arte Molière byggede sine komedier op over en klassicistisk formdramaturgi, men var derudover inspireret af commedia dell arte, som er en italiensk teaterform, der især kendetegoplysningstid reagerede på barokkens selvsmagende aristokratiske iscenesættelse af rigdom og forbrug. Det var dog først efter Molières død, at oplysningstiden for alvor tog fat. Dette var eksempelvis med den franske forfatter, Voltaire, som levede fra , hvis samlede værk udgør en livslang kamp mod fordomme og overleverede synspunkter og et enestående engagement i det enkelte menneskes rettigheder over for retsmaskineri og kirkelige magtinstanser. Derudover var den franske revolution en begivenhed, som var med til at bryde med monarkiet og af flere anses for at være kulminationen på oplysningstiden. Der var i Paris stor uro pga. stigende brødpriser som resulterede i at pariserne sultede. Kongen trak tropper sammen omkring byen, hvilket resulterede i at folkemængden stormede fæstningen og fængslet, Bastillen, for at få fat i våben og ammunition. Stormen på Bastillen blev den første store revolutionsdag og årsdagen er siden blevet fejret som Frankrigs nationaldag. 3. Komedien Når talen falder på begrebet genre i forhold til komedien, er det en typisk indgangsvinkel at sætte denne overfor tragedien. De to genrer, tragedie og komedie, er på nogle essentielle punkter hinandens modsætninger. Kendetegnende for tragedien er, at de karakterer vi møder er bedre end os, mens vi i en komedie møder folk, der er dårligere end os. I en tragedie møder vi en karakter, der viser os, hvordan vi bør være, mens vi i en komedie, via hovedpersonen, bliver mindet om, hvordan vi ikke skal være. Den såkaldte dårlighed, vi møder i komedien, skal forstås som at hovedpersonen lider af en fejl også kaldet en grundskavank. Endnu en vigtig skelnen mellem tragedien og komedien er, at vi i en tragedie græder og i en komedie ler. Når vi græder i tragedien, skyldes det det tragiske udfald. I komedien findes der imidlertid to måder at le på, da selve fænomenet latter i sig har både latter ad og latter med, en mobbende og favnende latter. I komedien gælder det, at vi griner ad den påståelige, og vi griner med den listige. Endvidere er latteren med til at samle publikum. Arbejdsspørgsmål til komediegenren Lav en liste med forskellige kendetegnende træk fra henholdsvis komedien og tragedien eksempelvis: Tragedie: Gråd Komedie: Latter Hvilke genrer kender I fra i dag, hvor latteren er central? nes ved brug af improvisation over et fastlagt handlingsskelet (scenario) og masker/arketyper. Den opstod i Norditalien midt i 1500-tallet, sandsynligvis ved at stof fra det lærde, ikke-professionelle teater indgik forbindelse med masker og folkelig komik og dermed var commedia dell arte en af de tidligste former for professionelt teater i nyere tid i Europa. De faste figurer lærtes gennem en art mesterlære, og skuespillerne agerede ofte inden for et bestemt rollefag i hele deres karriere. Zanni: Tjenestefolket. I begyndelsen kun mænd. De er afhængige af deres herrer (eksempelvis rigmanden Pantalone). De er ofte dumme, men alligevel snu nok til at narre deres herrer. Det er for det meste dem, der sætter intrigerne i gang. De er ofte nemme at lokke, da de er sultne. De hjælper de unge elskende til at få hinanden. Der findes forskellige typer, eksempelvis: Arlechinno (Harlekin), Pedrolino, Pierrot, Brighella.

12 12 Pantalone: Doktoren og Kaptajnen: De unge elskende: Den unge helt og heltinde er fast inventar i commedia dell arte-traditionen. Historien er oftest, at de unge elskende ikke kan få hinanden. Heltinden hedder enten Isabella, Donna Innamorata eller Flaminia. Hun befinder sig altid i en venteposition, da hendes handlinger som oftest er underlagt andres. Rent fysisk bygger hendes holdning på et højt tyngdepunkt, hun bevæger ikke kroppen meget, tager små balletagtige trin, så det ser ud, som om hun svæver over jorden. Hun vogter sin dyd og slår blikket ned men kan stadig være snedig. Typiske navne for helten er Flavio eller Ottavio, han er i udgangspunktet sej og meget selvsikker. Han fysiske fremtoning bygger på et højt tyngdepunkt. Han bevæger sig ikke meget, har meget rolige bevægelser og er ofte i positur. Rigmanden. Han taler et liderligt sprog og er ofte hidsig og opfarende. Hans fysiske fremtoning bærer præg af lavt tyngdepunkt med let bøjede knæ, fremskudt underliv og løftet hage. Som oftest holder han hænderne på maven, hvor hans pengepung er, som den gnier han er. Pantalone har derudover et meget karakteristisk kostume: Lange tætsiddende røde bukser, alt for store tyrkiske tøfler, lang kappe i rød eller sort. Han bærer en kalot og en pung, og hvis ikke en stor fallos så en skampose. Oprindeligt hedder de to figurer Il Dottoro og Il Capitano. Ofte prøver de to at blive gift med den unge heltinde, hvis far er deres medsammensvorne. Kendetegnede for doktoren er ikke hans medicinske profession, men hans rolle som den lærde nar. Han taler konstant, gerne på pseudolatin. Hans fysiske fremtoning er rolig og rank og han gestikulerer meget med armene. Han er klædt i sort, med krave og bredskygget blød hat. Kaptajnen er militærmand og praler voldsomt men har intet at have det i. Hans tyngdepunkt er højt og han skyder brystkassen frem, og hans hånd er ofte på sværdet. Han puster sig op, som er der fare på færde også selvom dette på ingen måde er tilfældet. Han er klædt i uniformsvest, hvid skjorte med hvide pufærmer stor hat med fjer og højhælede sorte støvler.

13 13 I Commedia dell arte karikeres således det virkelige menneske, men det sker inden for det komiske, opstillede; i den kunstige ramme - i det groteske. Der peges ikke fingre af nogen nutidige genkende- lige personer, men vi kender alle figurerne. Der er altså tale om arketyper og ikke psykologiske karakterer, der gennemgår en udvikling. Kendetegnende for selve komedieformens forløb er, at der næsten konstant findes konfrontationer mellem personerne på scenen og hver episode ender i en tilspidset konflikt. Den Gerrige er et eksempel på en komedie skrevet med den italienske maskekomedie som inspiration, hvilket eksempelvis ses i forhold til de upsykologiserede karakterer. Her ses det, hvordan hver karakter tænkes som en fast maske, en arketype, som er en genkendelig figur, der findes til en hver tid en grund til Molières tidløse aktualitet. a. Rollefag De forskellige typer optager hver for sig betegnelsen fag. Skuespilleren lærer sig typen som et fag, den enkelte rolle relateres til, deraf begrebet rollefag. De enkelte skuespillere er derved specialiserede indenfor et bestemt udtryksregister. Man kan derfor af Molières casting af konkrete karakterer se, hvorledes han har tænkt sig dem spillet, ud fra hvilken kategori de placeres i, via valg af skuespiller. Og det kan typisk i commedia dell arte være en faglig kompetence, der i kraft af improvisationer over en skitseret handling, gør skuespilleren til den scenisk skabende. Arbejdsspørgsmål: Commedia dell arte I Den Gerrige kan man genkende nogle af typerne fra Commedia dell arte-traditionen. Hvilke ligheder og forskelle ser I? Kender I andre typer, der går igen på teater og i film i dag? Eks. helten, skurken, den onde stedmoder mm. Hvordan forstår I begrebet stereotype? Få nogle bud på tavlen. Hvad kan man bruge typefremstillinger til? Hvor i jeres hverdag støder I på typificeringer? B. Arbejdsspørgsmål: Figurarbejde Beskriv kort hver af de typer, der optræder inden for Commedia dell arte-traditionen, på klassen Først lidt information til eleverne, inden I går i gang med nedenstående øvelser: Tyngdepunktet er det punkt i legemet, hvor man kan sige, at tyngdekraften ser ud til at virke. Tyngdekraften virker selvfølgelig på hele legemet, men man ser eksempelvis, hvordan tyngdepunktet i et helt stift legeme er centreret om ét punkt. Hvis man simplificerer legemet til kun at bestå af dette punkt, men uden at reducere legemets masse, kan man derved beskrive legemets bevægelse i tyngdefeltet udelukkede ud fra dette felt. I en dramaturgisk sammenhæng kan tyngdepunktet hos figuren være med til at beskrive dennes indre liv i det ydre. Dette er et kendetegnende træk fra Commedia dell arte traditionen. Gå rundt blandt hinanden og fyld huller ud. Lad jer herefter styre af en kropsdel (eksempelvis næse, navle eller numse) for herved at opleve at have et koncentreret tyngdepunk. Efter endt øvelse fælles snak om, hvordan de forskellige tyngdepunkter er med til at skabe en karakter. Hvordan er typerne fra Commedia dell arte hver i sær fysisk? Gå ud fra tyngdepunktet i jeres beskrivelse. Forestil jer hver især, at I er en af figurerne fra typegalleriet. Gå rundt i rummet og forestil jer, hvordan jeres karakter går. Forestil jer så og ager uden ord men gerne med lyde hvordan jeres karakter vil spise en is, spille violin og male et maleri. Giv eleverne god tid til at prøve en handling og lad dem også selv finde på noget. Sæt nu en stemme på jeres karakter, gå rundt blandt hinanden og stil hinanden hverdagsspørgsmål, eksempelvis: Hej hvordan går det, hvor er du på vej hen, hvad skal du lave, når du har fri i dag, hvad fik du/skal du have til frokost osv.

14 14 Kærlighedsfirkant : Niels Ellegaard, Sicilia Gadborg, Merete Hegner, Laura Christensen og Jacob Madsen Kvols (foto fra forestillingen) C. Arbejdsspørgsmål: Kludedukken Del eleverne op i grupper, hvor én elev i hver gruppe stiller sig op foran de andre i gruppen. Denne elev er kludedukke og kan hverken tale eller bevæge sig (det er dog muligt for eleven at holde den stilling, han/hun bliver sat i). Beslut jer i gruppen for en karakter I vil forme ved brug af kludedukken Gå på skift op og bevæg én kropsdel ad gangen eller ret på de andres indstillinger Skift kludedukken ud efter hver gang en karakter er formet færdig I kan også vælge at arbejde med flydende overgange fra karakter til karakter ved brug af den samme kludedukke D. Arbejdsspørgsmål: Improvisation Improvisation er et vigtigt aspekt fra Commedia dell artetraditionen og det spiller en stor rolle i forbindelse med teater generelt. Hvad forstår du ved begrebet improvisation? Lav på klassen en typisk fortælling fra hverdagen. Det kunne være en teenager, der prøver på at overbevise sine forældre om, at han/hun godt må tage med nogle venner i sommerhus i weekenden. Dan en rundkreds, og spil denne situation uden aftalte replikker. Ved frys erstattes de, der er på gulv, med andre fra rundkredsen og ved værsgo fortsætter scenen nu med nye aktører. Dette gentages. E. Arbejdsspørgsmål: Stills Stills er et begreb, der betegner billeder lavet af kroppen, som har et udsagn. I denne sammenhæng er det interessant at se på, hvordan man beskrive et begreb fysisk, nemlig begrebet nærighed. Lav hver i sær en positur, I synes viser nærighed Gå sammen i større grupper og skab et billede som viser en situation, som bygger på begrebet nærighed F. Arbejdsspørgsmål: Masker Masker er et af de vigtigste elementer i Commedia dell arte traditionen. Maskerne gjorde det stiliserede persongalleri visuelt genkendeligt for publikum. Udvælg en af de masker fra Commedia dell arte traditionen og find et billede, hvor masken er tydelig (se evt. billederne fra nærværende materiale). Start med at lave en form for indre skelet, det kan f.eks. laves af træ, ståltråd, ben, pap eller hønsenet. Oven på dette skelet bygges maskens konturer op ved pålimning af smalle strimler papir. Jo smallere de er, jo nemmere er det at følge maskens krumninger Information til læreren: Opskrift på papmache: Du skal bruge: Aviser, dl. mel, en skål og husholdningsfilm. Bland mel og vand sammen til der ikke er flere klumper i. Tag dit indre skelet og dæk det til udenpå med husholdnings film. Riv avisen i strimler, eller små stykker. Dyp strimlerne i mel/vand massen og klask dem op uden på skelettet (der hvor filmen sidder) dæk skålen med 6-7 lag, og hvis det er et større skelet skal der mere. Når du er færdig stiller du masken hen på et varmt og tørt sted, fx en radiator. Den skal tørre i 12 til 24 timer. Når det er tørt, kan du pynte og lakere den bagefter.

15 15 5. Molière og Holberg Med udgangspunkt i den endimensionalitet, der findes hos personerne i Commedia dell arte, skaber Molière karakterkomedien. Det ses her, hvordan handlingen er koncentreret om en enkelt karakter med en altdominerende mani eller grundskavank som eksempelvis gerrighed i Den Gerrige. Endvidere ses det, hvordan der for karakterkomedien, som det ses i commedia dell arte-traditionen, er et fastlagt handlingsskelet. Et typisk et af slagsen, er det, vi møder i Den Gerrige, hvor en far af egennyttige motiver modsætter sig, at hans børn ægter deres hjertes udkårne. Det er den helt klassiske historie om for love or money. A. Molière og den danske skueplads Molières sceniske skæbne har i Danmark været tæt knyttet til Ludvig Holbergs komedieproduktion og skabelsen af den danske skueplads i 1720 erne i København, som netop var Holbergs vej ud til det brede og folkelige publikum. Selve teatret på Holbergs tid var under mærkbar indflydelse fra det franske teater, hvor bl.a. Molière og hans komedier var i høj kurs. De stykker, der blev spillet, var oftest på fransk og tilegnet de finere sociale lag. Men nede i en gade ved navn Ny Grønnegade fandtes et teater som var for de, der kom fra lavere sociale lag. Teatrets første forestilling var Molières L Avare (altså Den Gerrige), men den blev fremført på fransk og der har derfor ikke været mange blandt publikum, der har kunnet forstå, hvad der blev sagt. For teatret gjaldt det imidlertid, at økonomien ikke kunne løbe rundt, hvilket for Holberg skulle få en glædelig konsekvens. For at teatret skulle overleve besluttede teaterdirektøren sig for at søge om tilladelse til at spille stykker på dansk, da det ville tiltrække et større publikum og det var derfor udelukkende af økonomisk nød. Kongen gav tilladelse og d. 23. september 1722 blev L Avare endnu en gang sat op, men denne gang på dansk med den danske titel Comoedie om Gamle Jens Gnier eller Penge-Puger. Allerede to dage senere blev der opført et stykke af Holberg, nemlig Den politiske Kandestøber. b. Molière og Holbergs komedier Holbergs positive syn på Molière har ikke været uden betydning for den franske komediedigters solide plads i det hjemlige repertoire. Men Holberg har også ladet sig inspirere af Molière, dog kan man ikke, som der ellers har været tendens til, kalde Holberg for den danske Molière. Holberg har fra rejser til Frankrig og Italien været bekendt med commedia dell arte-traditionen og sin hovedinspiration hentede han fra Molière, med intrigen bygget op om den naragtige hovedperson. Men der er væsentlige forskelle mellem de to komedieforfattere, som kan være givende at belyse, da det kan åbne op for en bredere forståelse af dem begge. Holberg. Arbejdsspørgsmål: Molière og Holberg Sæt jer sammen to og to og skriv det ned, I ved om Holberg. Udfyld nedenstående faktaboks, brug gerne internettet i forbindelse med researchen. Faktaboks Ludvig Holberg er født i byen... i I sommeren 1702 dimitterede han fra Bergens latinskole og i foråret 1704 tog han den filosofiske eksamen og... attestats på Købehavns Universitet, hvor han efterfølgende blev ansat som underviser. Holberg blev ikke professor med det samme og måtte vente på, at der blev et fag ledigt. Dette blev faget... i 1717 som ikke var et område, der interesserede Holberg synderligt. I 1720 blev han professor i... og i 1730 i.... I årene bestred Holberg posten som rektor. Holberg var en produktiv forfatter, og hans evner spændte bredt. Han skrev indenfor genrerne digte, romaner, landbrugsforhold, jura og alt... komedie. Han skrev alt i alt... komedier. I 1720 erne producerede han 26 af disse komedier og denne periode er af eftertiden blevet kaldt hans Holberg døde i 1754 i København.

16 16 Arbejdsspørgsmål: Molière og Holberg Holberg har fx skrevet Jeppe på Bjerget, Erasmus Montanus, Jean de France og Den politiske kandestøber. I disse komedier optræder der, på samme måde som i Molieres Den Gerrige, en hovedkarakter med en grundskavank. Del eleverne ud på de forskellige komedier: Hvilke grundskavanker er der tale om i de forskellige komedier? Fremlæg på klassen, hvad de forskellige komedier handler om, ud fra en redegørelse for hovedkarakterens grundskavank. Foto fra forestillingen

17 17 II. DEN GERRIGE PÅ AARHUS TEATER Arbejdsspørgsmål: En vigtig sætning fra instruktøren Runar Hodnes: Det vi ejer - ender med at eje os. Diskuter konsekvensen af ovenstående. Hvad tror I, han mener? 1. Runar Hodnes iscenesættelse Selviscenesættelse Et af nøgleordene for Runar Hodnes arbejde med Molières Den Gerrige er selviscenesættelse. Skuespillerne på scenen skal skabe en virkelighedstro illusion men den iscenesatte situation som teatret er i sin grundform skal være tydelig. Alt er repræsentation. Livet udfoldes her og nu på en scene og derfor er intet sikkert. De levende ænder er med til at understrege denne livefornemmelse af, at alt kan ske. Runar Hodnes iscenesættelse bygger ikke på det naturalistiske teater, hvor de enkelte karakterers psykologiske udvikling er i fokus. Tværtimod skaber han en komedie i Molières ånd, hvor karaktererne i stedet for at være udstyret med en kompleks psykologi er såkaldt arketyper. I mødet mellem forskellige arketyper tegner han et grotesk billede af en verden, hvor begrebet nærighed fylder næsten alt og dermed også sættes til debat. Ejer man intet, har man intet at være nærig med Historiens plot synes ikke at være det centrale i Hodnes iscenesættelse. Han har snarere det mål for øje at belyse generelle problemstillinger og begreber i samfundet. Og i forhold til nærigheden som begreb understreger Hodne, at man ikke kan kalde nogen nærig, hvis man ikke selv har et forhold til begrebet: It takes one to know one, som man siger. Ejer man intet, har man intet at være nærig med. Til gengæld har vi som mennesker en tendens til at bekymre os om at miste, så snart vi har noget at miste. Det gør en diskussion af begrebet nærighed særdeles aktuel i et overflodssamfund, som det vi i dag er omgivet af. Og i stykket bliver fokuseringen på ting, materialismen, stillet i stærk kontrast til begrebet kærlighed. Hvad er vigtigst eller hvad spiller den største rolle på samfundsplan? Og er den gerrige Harpagon egentlig værre end alle andre når nu karaktererne synes at være renset for ægte følelser. Kærligheden synes ikke at findes, der er intet begær. Det eneste ægte er begæret efter penge. Og i forlængelse heraf er begrebet grådighed og deraf følgende nærighed svær at komme udenom. Hodne laver et klart link mellem selviscenesættelse og overforbrug. Det vi ejer ender med at eje os: The things we own ends up owning us, som det lyder i kultfilmen Fight club fra Endvidere understreger Hodne, at livet spilles på en scene og han mener, at det moderne samfund på dette plan har en del tilfælles med det barokke teater. Det er selviscenesættelsen, der fylder og der er fokus på, hvad der er mit, frem for hvad der er vores. Med komedieformen er det muligt at opleve det genkendelige inden for groteske rammer. Vi kan som publikum se på udefra og via latteren skabe afstand, men genkendeligheden kan vi ikke løbe fra. På den måde kommer komedien til at fungere som et spejl for os og sår forhåbentlig et frø til selvrefleksion. Instruktør Runar Hodne Holberg er ikke Molière Det er vigtigt at gå til arbejdet med Molière som nybegynder, understreger Hodne, og at lade Molière tale til sig via hans værk. Man skal med andre ord respektere Molière som udgangspunkt og glæde sig over, at han stadig virker i dag. Molière markerer begyndelsen på guldalderen i Frankrig, han får den til at blomstre og er også den, der afslutter den. For Hodne er der ingen tvivl: Molière er den største i Frankrig, og alle, der er kommet efter ham, har levet i et vakuum skabt af mesterens genialitet. Når man iscenesætter Molière i Skandinavien, er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke laver en holbergsk udgave af Molière, mener Hodne. Det kommer man nemt til, da Ludvig Holberg ligger dybt i vores bevidsthed om komedien. Derfor har det været nødvendigt at snakke om Holberg løbende i processen, at være bevidst om den holbergske arv. For ved hele tiden at spille bold op ad det velkendte, kan man få det ukendte, eller blot det der er anderledes hos Molière, til at træde tydeligere frem. Molières teater var tilpasset en barok hofkultur, hvor Holbergs komedier ofte var skrevet, som var det på den sydsjællandske hede. Hvor Molière var en mester ud i det fine franske sprog og skrev på alexandrinervers, havde Holberg et andet sprogtalent, nemlig forståelsen for dialekt og lokalkolorit. Miljøerne for de to komediedigtere var ganske forskellige, det er solkongens hof versus folket. Men den bidende samfundskritik optræder hos dem begge.

18 18 Æsops Gnieren En gnier solgte sin ejendom og købte en klump guld, og denne gravede han ned foran bymuren og kom hele tiden for at besøge den. En af de mænd, der arbejdede i nærheden af stedet, holdt øje med hans kommen og gåen og gættede sandheden, og han tog guldet, da ejeren var gået. Denne kom tilbage og opdagede, at stedet var tomt, og han græd, mens han rev sig i håret. En mand, der havde set hans store sorg og hørte om årsagen, sagde til ham: Du skal ikke være ked af det! Tag en sten og læg den ned på det samme sted og lad, som om guldet ligger der. Du brugte det jo ikke, da det var der! Fra Æsops fabler. I udvalg og oversættelse ved Carsten Weber-Nielsen. Museum Tusculanums Forlag og Carsten Weber-Nielsen, 2012 Molières eviggyldighed er primært skabt af hans evne til at udstille den menneskelige naturs mange paradokser. Han trænger igennem enhver epoke, fordi alle genkender disse portrætter af det menneskelige. Og det er her grundsubstansen til en iscenesættelse af Molière i dag skal findes. Instruktør Runar Hodne (fra programartikel)

19 19 Scenograf Markus Karner 2. Markus Karners scenografi Et nøglebegreb for scenografen Markus Karner er uforudwsigelighed. Forestillingen igennem ændrer selve set-uppet sig, intet er på den måde sikkert i karakterernes fysiske univers. Der er i scenografien gennemgående fokus på spændingen mellem det hyper-ideale og det realistiske vi befinder os i teatret, men det hele bygger på virkelighed. Det er karakterer, der bliver spillet af virkelige personer. Forestillingen åbner med the read curtain og vi befinder os fra starten i et rum, der ikke forsøger at skjule iscenesatheden. Men det rum vi forlader, når forestillingen e slut, er tømt for rekvisitter og store røde tæpper. Karaktererne, og derved også de virkelige personer, skuespillerne på scenen, er til sidst scenografimæssigt klædt af og dermed forsvarsløse. Virkeligheden findes, hvilket de levende ænder, der befinder sig på scenen stykket igennem, også er et tegn på.

20 20 Ændernes realitet giver en ekstra dimension til spillet. På scenen er alt jo normalt iscenesat. Det iscenesatte udfordres hele tiden af ændernes realitet - af det liv, vi ikke kan iscenesætte og styre. Så ænderne fungerer også som en lille hilsen fra Molière. De minder os med deres uforudsigelighed om, at vi ikke skal fortabe os i logikken eller sandsynligheden, men realisere teater som teater og komedie som komedie. Runar Hodne i programartiklen til Den Gerrige

21 21 Arbejdsspørgsmål: Scenografien Information til læreren: Gør eleverne opmærksomme på, at de skal lægge godt mærke til scenografien, når de er inde og se forestillingen. Gennemgå arbejdsspørgsmålene til scenografien efter eleverne har set forestillingen. Overvej teaterrummets scenografi og udtryk et billede ad gangen? Hvad er det for nogle indtryk, de forskellige rum giver? Hvordan ser de forskellige rums scenografier ud? Beskriv hvad de består af. Hvad fanger særligt din opmærksomhed? Arbejdsspørgsmål: Scenografiens betydning for budskabet (gruppearbejde) Se de 4 billeder af sceneopbygningen, hvori stykket udspiller sig. Lav en beskrivelse af de forskellige scener og noter jeres iagttagelser. Hvilken betydning får det for handlingen og karaktererne, at baggrunden ændrer sig? Diskuter i forlængelse heraf, hvilken betydning ænderne får for opsætningen? Hvordan vil du beskrive den udvikling, der sker med scenografien undervejs? Hvad befinder sig på scenen, da forestillingen er slut? Hvilken effekt har det på dig? Og hvad tror du, det skal betyde? Kan du identificere forestillingens temaer i rummet/ rummene? Hvordan kommer de til udtryk?

22 22 III. KLASSIKERDEBATTEN Selve teaterlivet myldrer med klassiske værker. Fra enhver tidsalder, siden teatrets fødsel i den græske oldtid, kender vi værker, der har fået prædikatet klassiker. Men hvad er en klassiker og hvad stiller man op med en klassiker, når den skal iscenesættes i en nutidig kontekst? For selve begrebet klassiker kommer Gyldendals Online Leksikon med følgende beskrivelse: Klassiker, (af lat. Classicus, se klassisk), skribent, kunstner eller værk med varig anseelse; først brugt om antikke kunstværker og forfattere, som man fandt det vigtigt at bevare og studere, senere i almindelighed om de mønsterværdige værker indenfor kunst og litteratur. Begrebet er blevet opblødt på flere måder, dels ved at man siden 1700 tallet har lagt mere vægt på originalitet end på (efterligning af) det mønstergyldige, dels ved tilbøjeligheden til at negligere den fjerne fortid. Da Georg Brandes i 1884 hyldede klassikeren Holberg, skrev han: Når talen er om litterær udødelighed, så er det de første 200 år, hvorom det gælder. Det er længe at vente med prestigen; bogmarkedet har derfor lanceret begrebet nyklassikere om nylig afdøde eller endnu levende ældre kvalitetsforfattere. I teatrets verden er det navne som Euripides, Holberg, Ibsen, Shakespeare, Schiller, Tjekhov, Wilde, Racine og Molière. Dertil kommer dramatiseringerne af klassiske romaner såsom Kafkas Slottet eller Dostojevskijs Idioten, der også regnes som klassikere. Når man i et teaters dramaturgi vælger at sætte et bestemt manuskript på repertoiret, udpeger man i samme forbindelse en instruktør til at varetage opgaven. Oftest får instruktøren frie hænder til at varetage opgaven, men eftersom teatret har udvalgt instruktøren pga. vedkommendes kompetencer og indgangsvinkler, har teatret alligevel indflydelse på hvilken retning iscenesættelse vil tage. Det hører i øvrigt med til historien, at forfatterens (eller andres) rettigheder til manuskriptet udløber i forbindelse med 70 års dagen for dramatikernes død. Dvs. at man efter den tid har frie hænder til at iscenesætte dramatikken og bearbejde teksten. Inden da har rettighedshaverne, som eksempelvis kan være forfatterens overlevende familie, ret til at stille krav til opførelsen og nægte teatret retten til at anvende manuskriptet. Lars Liebst og Erik A. Nielsen skrev i slutningen af 1990erne bogen Hvem ejer Shakespeare som en kommentar til vore dages klassikerdebat. Klassikerdebatten handler om, hvordan klassiske tekster må og skal iscenesættes. Ifølge bogens forfattere må man, som iscenesætter af en klassiske tekst, nødvendigvis stille sig selv nogle spørgsmål, som også er interessante at se på i en undervisningssammenhæng. Liebst og Nielsens grundlæggende intention er at gøre op med forestillingen om, at man gennem opdateringer må hjælpe klassiske tekster ind i en nutid, hvor de ellers ville fremstå hjælpeløst forældede. Arbejdsspørgsmål: Klassikerdebatten Hvad er instruktørens, i denne forbindelse Runar Hodnes. koncept, der nødvendig gør opdateringen? Hvad vindes der ved den? Går der noget tabt? F.eks. ved ændring af sprog, scenografi og kostumer? Har I set andre iscenesættelser end Den Gerrige? Hvad synes I om dem? Lykkedes de? Lykkes Den Gerrige? Hvilke valg ville i træffe hvis I stod med ansvaret for en iscenesættelse af Molières Den Gerrige? Hvordan skulle kostumer og scenografi tage sig ud? Hvad med det sproglige og længden på stykket? Hvilke skuespillere kunne I forestille jer i rollerne?

23 23 IV. Tekstuddrag: 3 SCENER fra Den Gerrige Nedenfor finder du tre scener fra manuskriptet til Aarhus Teaters version af Den Gerrige. Du kan få tilsendt manuskriptet ved at skrive til presse@aarhusteater.dk A: 1 akt, scene 7 Valère, kom her! Vi har udset dig til at dømme om hvem af os der har ret, jeg eller min datter. Valère: Naturligvis har De ret, monsieur Harpagon. Du ved altså hvad spørgsmålet går ud på? Valère: Nej, men de kan jo ikke have uret, monsieur Harpagon. De som er den personificerede fornuft. Godt så hør her. Jeg vil have hende gift, i aften, men med en mand der er ligeså rig som han er klog. Men den satans unge siger mig lige op i mit åbne ansigt at det aldrig kunne falde hende ind. Nå? Hvad siger du om det? Valère: Hvad jeg siger om det? Ja Valère: Æh, øh Hva? Valère: Jeg siger, at egentlig holder jeg med dem, monsieur Hapagon, for det er jo umuligt at De skulle have uret. Men hun har måske heller ikke så fuldstændig uret, og Hvad mener du? Grev Anselme er et udmærket parti. Han er født adelig, han er værdig, klog og meget velhavende, og han har ingen børn efter sit første ægteskab. Kunne hun ønske sig en bedre mand? Valère: Nej det er sandt. Men hun kunne måske alligevel indvende at det hele kommer lidt pludseligt, og at hun i det mindste havde brug for lidt betænkningstid for at se om hun kunne lære at holde af Holde af? Det her er en enestående chance. Her har jeg en mulighed som måske aldrig kommer igen. Han vil tage hende uden medgift. Valère: Uden medgift? Ja. Valère: Jaså. Så har jeg ikke mere at sige. Det er et afgørende argument. Det må man bøje sig for. For mig er det en betragtelig besparelse. Valère: Absolut. Det kan ikke bestrides. Selvom mademoiselle Élise kunne indvende at ægteskab er en alvorligere sag en man sædvanligvis tror, at det kan betyde lykke eller ulykke for livet, og at en forbindelse som skal vare livet ud ikke burde knyttes uden de grundigste overvejelser. Uden medgift! Valère: Helt rigtigt. Præcis hvad jeg ville sige, eller rettere sagt

24 24 sagde. Det afgør naturligvis alt. Der er selvfølgelig nogen der ville sige, at i sammenhænge som denne burde en piges egne ønsker ikke lades helt ude af betragtning, og at så stor forskel i alder, karakter og meninger kan udsætte et ægteskab for de ubehageligste farer. Hapagon: Uden medgift. Valère: Ja, ja, det afgør alt. Hvem pokker skulle indvende noget mod sådan et argument? Selv om der jo findes fædre som ville tænke mere på deres datters lykke end på at slippe for at betale medgift. Som ville sikre hende, som ikke ville ofre dem for vindings skyld, men frem for alt ville forsøge at tilvejebringe et harmonisk ægteskab, som sikrede hende tryghed, ro og lykke, og som Uden medgift! Valère: Det er sandt. Det lukker munden på alle protester. Uden medgift! Hvem kan stå for et så afgørende argument? Hapagon: (kaster et blik ud i gården) Shhhh! Hvad var det? Jeg synes der var en hund der gøede. Bliv her. Jeg kommer straks tilbage. (Ud) Arbejdsspørgsmål: Scenen handler om en diskussion mellem Harpagon og Valére. Begge personer har skjulte dagsordner hvad handler de om? I diskussionen om ægteskabet mellem Elise og Anselme, har Harpagon og Valére forskellige synspunkter. Rids deres argumenter op og vurder grundene til uenigheden. B: 4. akt, scene 7 (kommer farende ind fra haven, uden hat, råber) Stop tyven! Stop tyven, røveren, morderen! Himmel! Skaf mig retfærdighed! Jeg er færdig! Myrdet! De har skåret halsen over på mig, de har stjålet mine penge! Hvem har gjort det? Hvor skal jeg fange ham? Hvor skal jeg lede? Hvor skal jeg ikke lede? Hvem er det? Grib ham! Giv mig mine penge tilbage, din bandit! (griber sig selv i armen) Av, det var mig selv. Det kører rundt for mig, jeg bliver vanvittig. Jeg ved ikke hvor jeg er, hvem jeg er, eller hvad jeg gør. Mine stakkels penge, min pengekasse, min skat, min eneste ven, de har taget dig fra mig. Når du er væk har jeg mistet min støtte, min trøst og min glæde. Uden dig orker jeg ikke at leve. Jeg er færdig. Jeg kan ikke mere. Jeg dør, jeg er død. Død og begravet. Er der ingen der vil vække mig op fra de døde ved at give mig mine kære penge tilbage, eller sige mig hvem der har hugget dem? Hva? Hva ba? Hvad sagde de? Nej der var ingen. Hvem der end har gjort det, så må han have været djævelsk snedig og valgt lige det øjeblik hvor jeg talte med min slyngel af en søn. Jeg må ud! Jeg må have fat i politiet, hele mit hus skal på pinebænken, piger, karle, min søn, min datter, mig selv! Så mange mennesker, og ikke én som ikke virker mistænkelig, ja, ikke engang én som ikke ligner min tyv. Hva? Hvad er det de mumler om? Om ham der har stjålet mine penge? Hvad er det for en larm deroppe? For Guds skyld, hvis de véd noget om tyven, så bønfalder jeg dem om at fortælle mig det. Sig det! Sig det! De glor alle sammen på mig og griner. De er sikkert medskyldige hele bundtet. Skynd jer! Kom Hurtigt! Kommissærer, politi, anklager, myndigheder, dommere, pinebænke, tommelskruer, galger og bødler! Jeg forlanger hele menneskeheden hængt! Og hvis jeg ikke får mine penge igen, så hænger jeg mig selv! Arbejdsspørgsmål: Harpagon opfører sig som en vanvittig. Lav en analyse af Harpagons monolog om sit tab Perspektiver til nutidens materielle samfund.