Integrationsafdelingen

Transkript

1 Integrationsafdelingen Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Helle Nygaard Jensen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør

2 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central del af styringsprincipperne i Vejen Kommune. Aftalestyring finder sted inden for rammerne af visionerne og værdigrundlaget. Aftalestyring skal være med til at sikre, at Vejen Kommune udfører sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstår som en moderne og serviceorienteret virksomhed. Intentionen med aftalestyring er at skabe en klar sammenhæng mellem de politisk fastlagte overordnede visioner og værdier og de konkrete handlinger i afdelinger og institutioner. Drifts- og udviklingsaftalen udgør grundlaget for de gensidige aftaler og regler, der skal gælde mellem afdelingschefen og institutionslederen. Drifts- og udviklingsaftalen er et styringsredskab for afdelingschefen og institutionslederen. Drifts- og udviklingsaftalen skal synliggøre de mål, som institutionen arbejder med og udgør dermed et redskab til dialog om kommunens vision, målsætninger og udvikling. Denne aftale erstatter drifts- og udviklingsaftalen for Aftalens varighed Aftalen gælder fra 1. januar 2014 til 31. december Arbejdsområde Integrationsafdelingen er en kombineret myndigheds- og driftsafdeling, som har opgaven omkring integration af flygtninge inden for den 3-årige integrationsperiode. Afdelingens kerneopgave er gennem samarbejde med interne og eksterne interessenter at give både etniske danske grupper men i særlig grad de nyankomne borgere det fundament, som gør, at der kan bygges bro, dannes netværk og knyttes relationer, således at de nyankomne ikke bliver en parallelgruppe men flettes ind i resten af det omkringliggende samfund. Konkret varetager afdelingen opgaver i relation til følgende hovedområder: - Koordinering af Vejen Kommunes overordnede og samlede integrationsindsats - Støtte til integration af enlige myndige flygtninge - Særlig støtte til familier med børn - Særlig støtte og botilbud til uledsagede flygtninge under 18 år Der er løbende ca. 130 borgere tilknyttet Integrationen. Team Myndighed og administration Teamet varetager sagsbehandling og myndighedsopgaver i relation til flygtninge omfattet af Integrationsloven. Det gælder f.eks. 2

3 50 undersøgelser af børn og unge under 18 år og udarbejdelse af handleplaner for disse Boligvisitering i forbindelse med modtagelse af nye borgere og omvisitering af eksisterende Bevilling af etableringsydelse i forbindelse med modtagelse af nye borgere Bevilling af enkeltydelser jf. xxxx Familiesammenføringssager Koordinering af den samlede integrationsindsats i Vejen Kommune Teamet varetager endvidere de administrative opgaver for samtlige teams i Integrationen. Det vedrører f.eks.: Bogføring Personaleadministration Indkøb Tolkeadministration for hele Vejen Kommune Teamet er fysisk placeret på Kærsdalsgård, Skovvej 36 i Vejen. Normering: Fagkoordinator, 2 socialrådgivere (heraf én medarbejder på 20 timer ansat i fleksjob og én fuldtidsmedarbejder hvor 12 timer/uge er øremærket til myndighedsarbejde, resten i forebyggelsesteamet) 3 administrative (heraf 2 i fleksjob på hhv. 20 og 22 timer/uge og én ordinært ansat på 32 timer/uge). Team Forebyggelse Team forebyggelse varetager selve modtagelsen og etableringen af alle familier og voksne over 18 år. I den henseende er opgaven bl.a. at vise borgerne tilrette i lokalområdet og sikre en beboelig bolig. Desuden har teamet en forebyggende og støttende funktion ift. familier, f.eks. i form af: Hjælp til opstart i institutioner, skole m.v. Opfølgning på familierne i hverdagen i alle relevante situationer, herunder lægebesøg, skolegang, økonomi, indkøb Samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter i relation til opgaven (Ungekontakten, Familieafdelingen mfl.) Særlige udredninger i vanskeligt stillede familier Forebyggende støtte til familier med børn. Der er løbende samarbejde med familier i forhold til børn. Teamet har derudover opgaven omkring hjemmestøtte til uledsagede unge i egen bolig, herunder også ved behov for de unge som udsluses fra team døgntilbud Normering: Fagkoordinator, 5 forebyggelseskonsulenter på fuld tid, én på 25 timer og 2 på 15 timer. For sidstnævnte gælder, at de samtidig indgår i vagtrul på team døgntilbud. Medarbejderne i teamet arbejder primært på hverdage i tidsrummet 8-20, men arbejdstiden kan i en vis udstrækning tilpasses familiernes behov. Teamet er fysisk placeret på Kærsdalsgård, Skovvej 36 i Vejen. 3

4 Team døgntilbud: Døgninstitution for uledsagede flygtningebørn i alderen år (eller ældre hvis ankommet tæt på at de bliver 18 år). 13 pladser fordelt på hhv. 7 pladser i et bofællesskab i en landejendom på Gamstvej 10 og 6 pladser i 2 lejligheder på Lærkevej. Teamets opgave er dels at fungere som de unges hjem og primær netværk og dels at bibringe de unge de nødvendige færdigheder til at kunne klare sig selv i det danske samfund. Mere konkret omfatter det: At samarbejde bredt med de øvrige interessenter omkring de unge (skole, frivillige, fritidsjob, ungdomsskolen, læger m.v. Hjælpe de unge til en struktureret og koordineret hverdag Guide de unge i hjælp til selvhjælp Botræning Støtte de unge I fritidslivet og dannelsen af netværk Være de unge behjælpelige med at finde rundt i det offentlige system Bibringe de unge den fornødne kulturforståelse til at kunne agere hensigtsmæssigt I en ny kontekst Teamet er desuden livline for nyankomne uden for almindelig arbejdstid, såfremt de måtte have et akut behov for hjælp. Normering: 1 fagkoordinatorer, 8 støttepersoner med overvejende socialpædagogisk baggrund og 1 pedel (27 t/uge). Team tværgående aktiviteter Kernen i Integrationens opgave er at tilrettelægge en indsats, hvor målet er at bygge broer, bygge netværk opgaven er at give flygtninge (og etnisk danskere) de redskaber, som skal til, for at denne sammenfletning sker. Team tværgående aktiviteter har en central rolle heri ift. at planlægge, afvikle og udvikle tværgående tilbud til hele flygtningegruppen og på tværs mellem flygtningegruppen og de øvrige borgere i Vejen Kommune. Teamet varetager forskellige udviklingsopgaver og praktisk afvikling af aktiviteter, arrangementer, undervisning m.v. Normering: 1 fagkoordinator og 1 medarbejder (17 timer/uge). Teamet er fysisk placeret på Kærsdalsgård, Skovvej 36 i Vejen. 3. Indsatsområder og mål Byrådet har fastlagt følgende indsatsområder og overordnede målsætninger på aktivitetsområdet: Tema: Effektivisering. Effektiviseringsstrategi Byrådet har i marts 2011 vedtaget en effektiviseringsstrategi. Strategien skal medvirke til at borgerne oplever en kommunal service hvor der er fokus på kvalitet i opgaveløsningen, for de ressourcer der er til rådighed. 4

5 Arbejdet med effektivisering ses som et aktivt samarbejde mellem politikere, ledere, medarbejdere og borgere om at udvikle, nytænke og indføre nye løsninger, arbejdsmetoder og arbejdsgange. Byrådets mål Vejen kommunes institutioner skal opnå og dokumentere konkrete effektiviseringer. Det skal ske gennem en forbedringskultur og et systematisk ledelsesmæssigt fokus på effektivitet i den daglige opgaveløsning. Disse effektiviseringsgevinster tilfalder institutionerne selv, til at udvikle kerneydelserne. Opfølgning og metode: Afdelingscheferne udarbejder en halvårlig redegørelse, også for at få de gode historier frem. Redegørelsen videreformidles til direktion og byråd. Vejen kommunes har uddannet en række konsulenter der kan hjælpe med at optimere arbejdsprocesser. Institutionerne har mulighed for at få hjælp herfra. Effektiviseringssekretariatet samler og videreformidler gode historier, primært via nyhedsbrevet KomVejen. Nr. Mål Baggrund Handleplan Opfølgningsmetode Politisk/social og ældreafdelingens fastsatte mål: 1. At indsatsen på integrationsområdet sigter mod at fastholde de nye borgeres ansvar for eget liv og egen integration ved fra ankomstdagen at arbejde målrettet mod at gøre dem selvhjulpne hurtigst muligt. 2. At styringen og ressourceanvendelsen tager udgangspunkt i kommunens værdier, og sikrer effektive og ubureaukratiske arbejdsgange. Indsatsen ift. nyankomne flygtninge kan med fordel differentieres ud fra et skærpet fokus på, at de hurtigst muligt skal blive selvhjulpne. Ved at fastholde fokus på selvhjulpethed støttes borgerne i at blive aktive medborgere i Danmark Effektive og ubureaukratiske arbejdsgange kan sikre kvaliteten af hjælpen til borgerne. Fælles vision for den samlede ledelse i Social og Ældre er, at den er kendt for en professionel og engageret ledelse som styrker borgernes ressourcer og Der sættes fokus på kerneopgaven samt konkretisering af begrebet hurtigst muligt selvhjulpen. Risikostyring med forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser Udbrede Videotolkningen til flere afdelinger/ institutoner. Mere effektiv dokumenthåndtering Indsamle de gode historier Løbende evaluering af den pædagogiske praksis ift. målsætningen Månedlig opfølgning på sygefravær 5

6 handlekompetencer. Arbejdet bygger på et fundament af tværgående faglighed, sammenhæng i opgaveløsningen, nytænkning og fælles ansvar. ved at samtlige aktive sager skal journaliseres i Acadre inden udgangen af 2014 Udvikle standarder eller normeringer som ressourceforbruget kan sættes i forhold til. Økonomisk kompetencefordelings plan, således at det er tydeligt, hvem der kan købe hvad og indenfor hvilke ramme Gennemgang af forbrug og budget hvert kvartal på personalemøde Direktionens mål: 3. Ingen 4. Fælles mål: 5. Se 1 og 2 6. Institutionens egne mål: 7. Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og trivslen, herunder også skabe en fælles kultur som er i overensstemmelse med kommunens værdier En institution i vækst som ikke har haft tid til at rodfæste sin kultur. Der har ikke eksisteret en opfattelse af at være én afdeling da de enkelte enheder i afdelingen er geografisk, Udarbejdelse af væsentlige personalepolitikker/ko nkretisering af Vejen Kommunes eksisterende (bl.a. kompetenceudvikling, sygefravær) og drøftelse af disse i Gentagelse af trivselsundersøgels en i sidste halvdel af 2014 Løbende punkt på personalemøder. Fast punkt i MEDudvalg og i 6

7 tidsmæssigt og opgavemæssigt adskilt. MED 1-2 temadage med fokus på fælles udarbejdelse af konkrete aftaler ift. det interne samarbejde, herunder ift. kommunikation (kommunikationsstrat egi) og konkrete aftaler om hvordan vi samarbejder og håndterer konflikter internt i personalegruppen. Arbejdsmiljøgruppe n. Overholdelse af aftaler som løbende samtaleemne og ledelsesmæssigt fokus. Udbygning af politik for voldsommehændelser (voldspolitik, forebyggelse m.v.) Aktiviteter målrettet mod at skabe større samhørighed i afdelingen (f.eks. nyhedsbrev, personalearrangement er, fælles personalemøder, flere tværgående opgaver, Politikker udarbejdes i MEDregi i løbet af 1. kvartal Politikkernes værdi evalueres løbende i forbindelse med konkrete episoder 8. Formulere mål, strategier og succeskriterier i indsats Der har ikke været formuleret noget grundlag fro indsatsen, og der mangler derfor fælles retning ift. borgerne. 2-dages fællesseminar for hele afdelingen med fokus på: Fælles opfattelse af målene med integrationsopgaven Drøftelse af kerneopgaven (hvad SKAL vi og hvad KAN vi vælge), således at denne kan guide os i prioriteringerne i det daglige Fast emne på personale- og teammøder. Ved udgangen af 2014 gøre status på, om der er implementeret et brugbart værktøj til måling af og dialog om progression samt vurdere dette værktøjs anvendelighed Formulere hvad kvalitet i indsatsen betyder, dvs. hvordan kan vi 7

8 italesætte god faglig kvalitet i opgaveløsningen 9. Et styrket skoletilbud for de årige Større dialog med borgere og samarbejdspartnere ift. udvikling af kvaliteten af Integrationens service Det skoletilbud, som nyankomne flygtningebørn modtager i Vejen Kommune p.t. har et lavt timetal (20 timer/uge) og giver ikke børnene den nødvendige faglige ballast for at kunne komme på niveau med etnisk danske børn Dertil kommer, at gruppen geografisk set er adskilt fra deres jævnaldrende (Østerbyskolen kontra Basen), hvilket er uhensigtsmæssigt set fra en integrationsmæssig vinkel For at kunne levere en god service, skal der hele tiden ske en udvikling af indsatsen. Modsat mange andre områder er Integrationsområdet kendetegnet ved manglende interesseorganisationer og lavt pres udefra. Der er dog stadig grund til at evaluere kvaliteten af de ydelser, afdelingen leverer på samme vis som øvrige fagområder. 11. Boliger Det stigende antal flygtninge kombineret med dårlig offentlig transportmuligheder til dele af kommunen gør Nedsættelse af arbejdsgruppe på tværs skoleafdelingen og integrationen, som skal udvikle forslag til en ny model Udarbejdelse af en tilfredshedsundersøgel se blandt nuværende borgergruppe (og evt. andre relevante interne og eksterne interessenter) omkring oplevelsen af Integrationens service Etablering af et borgerpanel for integration på tværs af grupper Øget inddragelse af de frivillige organisationer i opgaveløsningen Indgå i samarbejde med bygning og beredskab om den boligsociale indsats Løbende opfølgning på implementering af de tiltag som besluttes iværksat på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger Fortsat regelmæssige møder med skoleområdet med henblik på generel løbende udvikling af tilbuddet Drøftelse af resultater på personalemøde ultimo Evt. udarbejdelse af handleplan ift. udviklingsområder. Kortlægning ultimo 2014 ift. hvilke opgaver, der er blevet eller forventes at blive overflyttet til frivillige organisationer Vurdering af hvorvidt boligerne matcher behovene og hvorvidt indsatsen har 8

9 det vanskeligt at finde egnede boliger til nyankomne, og de kan derfor risikere at skulle placeres i en midlertidig bolig i en længere periode. Disse er p.t. beliggende i lindknud, og bevirker at Integrationen bruger mange ressourcer på at transportere borgerne pga. ringe transportmuligheder Opfordre alle kommunale enheder med tomme bygninger/lokaler til at henvende sig Undersøge alternative muligheder for midlertidige boliger, som måske har en større integrationseffekt reduceret dels kørselsudgifter (økonomi og personaletimer) 4. Budgettet Budgettet for Integrationen udgør mio. kr. Budgettets hovedposter fremgår af nedenstående tabel. Budget Navn og område: B Lønninger ledelse/fagpersonale Materiale og aktiviteter It-inventar Grunde og bygninger Øvrige udgifte Nettoudgifter Budgetforudsætninger: Institutionen er omfattet af lønsumsstyring. Institutionen er omfattet af overførselsadgang mellem budgetårene. Der henvises i øvrigt til de vedlagte bilag 1 og 2 5. Kompetencer og ansvar Afdelingschefen indgår drifts- og udviklingsaftalen med lederen af daginstitutionen inden for rammerne af den politiske og administrative organisation. Institutionslederen har ansvaret for den daglige drift af institutionen såvel fagligt som økonomisk, administrativt og personalemæssigt. Drifts- og udviklingsaftalen får gyldighed ved borgmesterens og direktørens underskrift på forsiden. 9

10 6. Opfølgning på drifts- og udviklingsaftalen Institutionslederen har ansvar for, at der følges op på mål og økonomi i drifts- og udviklingsaftalen. Med mindre andet aftales lokalt skal institutionslederen som minimum fremsende en skriftlig redegørelse til afdelingschefen umiddelbart efter aftaleperiodens ophør. Redegørelsen skal indeholde en opfølgning på de mål, der er fastsat i aftalen. Redegørelsens præcise form fastlægges af den enkelte afdelingschef. Redegørelsen danner grundlag for den årlige opdatering af aftalen. 7. Bilag til aftalen Bilag 1: Lønsumsstyring Bilag 2: Overførselsadgang Bilag 3: Kompetencer Bilag 4: Øvrige administrative forhold 10

11 Bilag 1: Lønsumsstyring Ved lønsumsstyring har den decentrale leder den fulde kompetence over såvel lønbudget som personale. Den decentrale leder har mulighed for at omplacere lønmidler til driftsbudgettet og omvendt. Lønsumsstyring indebærer således en udstrakt grad af frihed for den enkelte institution. Dog kan der ikke ske permanente udvidelser af normeringen uden godkendelse i Byrådet. Generelt: Lønudgiften til den decentrale leder indgår i institutionens budget, men indgår ikke som en del af lønsumsstyring. Lønbudgettet til fagpersonale er fastsat ud fra en beregnet gennemsnitsløn og det forventede aktivitetsniveau (fx antal børn) i den pågældende institution. Det betyder, at det konkrete lønbudget kan justeres i løbet af året afhængig af det faktiske aktivitetsniveau. Gennemsnitslønnen fremskrives hvert år med KL s vejledende satser. Lønbudgettet til øvrige personalegrupper fastlægges i henhold til tildelingsmodellen på området. Størstedelen af barselsudgifterne dækkes i kraft af en central barselspulje. I praksis betyder det, at institutionen tilføres dagpengerefusionen. Derudover tilføres institutionen 80 pct. af differencen mellem dagpengerefusionen og lønudgiften, mens institutionen selv skal finansiere op til 20 pct. af differencen. Udgifter til korterevarende vikardækning er indregnet i budgetterne. Vikardækningen er forskellig fra område til område. Der henvises til selve drifts- og udviklingsaftalen. Ved længerevarende sygdom modtager institutionerne sygedagpengerefusion (efter 21 dages sygefravær). På dagtilbuds- og skoleområdet samt på socialområdet er der afsat centrale puljer, som fordeles til de enkelte institutioner efter ansøgning. Ved længerevarende sygdom modtager institutionerne således sygedagpengerefusion samt et budgetbeløb til hel/delvis udligning af lønudgiften. I afregningsmodellen på ældreområdet er udgifter til vikardækning i forbindelse med sygdom delvist indregnet i timeprisen. 11

12 Bilag 2: Overførselsadgang Reglerne for overførsler mellem budgetårene er: Højest 10 pct. af et års oprindelige driftsbudgetramme kan overføres til året efter. Et eventuelt underskud kan højest udgøre 5 pct. af et års oprindelige driftsbudgetramme. Underskud overføres til året efter. Institutioner, som er omfattet af styringsaftalen på det sociale område i Region Syddanmark, kan dog maksimalt overføre +/- 5 pct. af årets omkostningsbaserede budget, jf. takstprincipperne i styringsaftalen. Det omkostningsbaserede budget indeholder bl.a. overhead på 5 pct., afskrivninger, andel af centrale puljer og overskud/underskud i takstberegningen to år tidligere. Der skal udarbejdes en årlig redegørelse fra institutionerne med begrundelse og formål for eventuelle overførsler og eventuelle underskud. Institutioner må højest have underskud i tre på hinanden følgende år. Det betyder, at institutioner, der i 2011 har et underskud skal være i balance senest med udgangen af Alle overførsler mellem budgetårene skal godkendes som tillægsbevillinger i byrådet. 12

13 Bilag 3: Kompetencer Afdelingschefen indgår drifts- og udviklingsaftalen med lederen af institutionen på vegne af det politiske niveau og direktionen. Institutionslederen har ansvaret for den daglige drift af institutionen såvel fagligt som økonomisk, administrativt og personalemæssigt. Afdelingschefen har sammen med institutionslederen ansvar for, at der mellem området og institutionen etableres en dialog, som i det daglige er kendetegnet ved åbenhed, respekt og er kilde til gensidig støtte og udvikling. Afdelingschefen: - skal sikre, at områderne besidder og udvikler den kompetence, som er nødvendig for at støtte og betjene institutionerne i opgaveløsningen - er forpligtet til at yde faglig og økonomisk sparring og konsulentbistand til institutionen. - skal uddelegere økonomisk, personalemæssigt, fagligt og driftsmæssigt ansvar til institutioner og øvrige eksterne enheder - skal formidle relevant information fra politikere til institutionslederen og omvendt. Det gælder også lovændringer og beslutninger truffet af byrådet/ fagudvalg eller direktionen, som har indflydelse på vilkårene i drifts- og udviklingsaftalen - skal sikre betingelser for en udvikling i institutionerne, som over tid muliggør en stigende grad af uddelegering af ansvar og kompetence til institutionerne - skal løbende være i dialog med institutionslederen om de mål og aktiviteter, der aftales i drifts- og udviklingsaftalen. Institutionslederen: - har det daglige ansvar for institutionens drift og daglige ledelse. - har ansvar for, at institutionen overholder og lever op til de opstillede mål og krav i drifts- og udviklingsaftalen - skal løbende overfor afdelingschefen foretage opfølgning på, om aftalens økonomiske rammer forventes opfyldt - skal gennem dialog og åbenhed bidrage til et godt og tværgående samarbejde mellem institutionerne og med administrationen, så både drift og udvikling sker i et helhedsperspektiv - skal delegere ansvar og kompetence til medarbejderne. Institutionslederne skal sikre, at medarbejderne får den nødvendige støtte hertil, blandt andet gennem kompetenceudvikling og ved at tilskynde, at medarbejderne hjælper hinanden indbyrdes både inden for og på tværs af institutionerne - skal sikre åbenhed og et højt informationsniveau blandt medarbejdere og brugere gennem dialog og kommunikation - skal løbende være i dialog med afdelingschef om de mål og aktiviteter, der aftales i drifts- og udviklingsaftalen. Såfremt forudsætningerne for drifts- og udviklingsaftalens gennemførelse ændres væsentligt, er afdelingschefen og den decentrale leder forpligtet til gensidig at informere herom. Samtidig kan der anmodes om regulering af det aftalte. Anmodningen rettes til drifts- og 13

14 udviklingsaftalens anden part. Ændringer, der kan give anledning til genforhandling, er typisk lovændringer, ændring af interne regler i kommunen, byrådets beslutninger etc. Det forudsættes, at den aftalestyrede institution altid drives inden for rammerne af lovgivningen og de øvrige gældende bestemmelser for kommunens drift, med mindre andet fremgår af drifts- og udviklingsaftalen. 14

15 Bilag 4: Øvrige forhold Generelt Alle institutioner er underlagt byrådets generelle op- og nedskrivning af budgettet i årets løb, fx ændret pris- og lønskøn. Bevilling Alle driftsbevillinger er netto. Det vil sige, at den decentrale leder vil kunne øge sine udgifter, hvis indtægterne samtidig øges. Det er således en nettoramme, den decentrale leder skal overholde og ikke en ramme for udgifter og en ramme for indtægter hver for sig. Eventuelle undtagelser, som fx ved forældrebetaling, fremgår af drifts- og udviklingsaftalen. At der er tale om en nettobevilling forhindrer ikke, at der budgetteres/konteres brutto. Det vil sige, at alle indtægter og alle udgifter registreres og vises i budgettet/regnskabet og ikke kun nettobeløbet. Arbejdsskader Vejen Kommune er selvforsikrende, og der er afsat en central pulje på konto 6 til personskader. Ejendomsvedligeholdelse Der udlægges til den enkelte institution ca. 10 pct. af vedligeholdelsesudgifterne til bygninger. Det resterende placeres i en central pulje for hele kommunen. Institutionerne har ansvaret for den løbende ejendomsvedligeholdelse, mens Bygningsservice & Beredskab har ansvaret for den planlagte vedligeholdelse. De nærmere regler er beskrevet i dokumentet Bygningsvedligeholdelse, som er tilgængeligt i kommunens håndbog. Lån Den decentrale leder kan ikke på institutionens, skolens eller afdelingens vegne indgå aftale om lån i private eller offentlige pengeinstitutter. Leasing Leasingaftaler eller lignende aftaler, hvor man økonomisk binder kommunen udover regnskabsåret, kan alene indgås i samarbejde med Intern service Indkøb. Indtægtsdækket virksomhed Den decentrale leder har mulighed for under visse regler at udføre indtægtsdækket virksomhed. Indtægtsdækker virksomhed adskiller sig fra andre indtægtsgivende aktiviteter, som den decentrale leder har i løbet af et år, ved at være en særskilt permanent aktivitet. Det kan f.eks. være kantinedrift. Der er to grundlæggende regler for den indtægtsdækkede virksomhed. For det første skal den indtægtsdækkede virksomhed have en naturlig sammenhæng med institutionens, skolens eller afdelingens almindelige virksomhed. For det andet skal det registreringsmæssigt kunne adskilles fra den almindelige virksomhed. Herudover skal etablering af indtægtsdækket virksomhed som hovedregel forelægges direktionen. Den indtægtsdækkede virksomhed skal over en 3-årig periode balancere økonomisk eller give et overskud. Hvis det ikke er tilfældet, skal det overvejes, om virksomheden skal fortsætte. Et eventuelt overskud kan overføres til den almindelige virksomhed. 15

16 Indkøb Kommunale institutioner er forpligtede til at respektere kommunens indkøbsaftaler. Selvejende institutioner med kommunale tilskud er også omfattede af indkøbspolitikken i det omfang det er mulig i henhold til den gældende driftsoverenskomst. Der henvises i øvrigt til Vejen Kommunes indkøbspolitik. 16