BORNHOLMS LANDBRUG GENNEM TIDERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMS LANDBRUG GENNEM TIDERNE"

Transkript

1

2 BORNHOLMS LANDBRUG GENNEM TIDERNE

3 BORNHOLMS LANDBRUG GENNEM TIDERNE BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE - 2. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND

4 Tryk: Burgundia tryk, Rønne, ISBN ISNN Udarbejdet med støtte fra: BORNHOLMS AMTSKOMMUNE MINISTERIET FOR KULTURELLE ANLIGGENDER SPAREKASSEN BORNHOLM HASLE BANK A/S

5 Forord I forbindelse med 200-året for stavnsbåndets ophævelse har Bornholms Historiske Samfund ønsket at give et bidrag til markeringen af denne begivenhed ved at samle artiklerne i dette års bind omkring temaet Bornholms landbrug gennem tiderne. Herigennem bliver det også muligt at se, hvordan de bornholmske bønders forhold adskilte sig fra forholdene i det øvrige Danmark. Bindet indledes med en artikel, der belyser det centrale spørgsmål om, hvorfor der ikke var stavnsbånd på Bornholm. Artiklen om Oldtidens landbrug behandler faserne i den lange udvikling frem til den teknologi og det afgrødevalg, som det bornholmske landbrug nåede ved Middelalderens begyndelse. Herfra tages trådene op i artiklen om de bornholmske bønder i Senmiddelalderen, hvor deres hoveri og afgifter undersøges med det formål at finde frem til forskellen på selvejeres og fæstebønders vilkår. Artiklen om jordbrug og landgilde i midten af det 17. årh. analyserer en jordebog over de bornholmske bønders afgifter i Sammenholdt med den foregående artikel bliver det muligt at følge udviklingen i landbrugets situation i tiden op til landboreformerne. Artiklen om landbruget og forsvaret viser, hvor stærk forbindelsen har været mellem bonde og soldat på Bornholm, hvorfor stavnsbåndet ikke kunne begrundes. Artiklerne om andelsbønderne, husmændene og kvinderne i landbruget skildrer de forskellige sider af livet på landet helt op til i dag - det tunge slid og de sociale skels påvirkning af tankegangen, kvindernes betydning osv. I artiklen om Østermarie Folkehøjskole, som er en del af et større videnskabeligt værk om Martin Andersen Nexø, foretages en revision af den traditionelle vurdering af de kendte højskoleforstandere og deres betydning. Det konkrete materielle grundlag for det bornholmske landbrug behandles i de afsluttende fire artikler, der indgående beskriver udviklingen inden for markafgrøderne, husdyrholdet, redskaberne og de bornholmske vogne. En hjertelig tak skal her rettes til forfatterne af de enkelte artikler, fordi de beredvilligt og uden vederlag har stillet deres undersøgelser Lil rådighed for en bredere kreds af historisk interesserede. Redaktionen ønsker også på dette sted at takke Bornholms Landøkonomiske Forening og Husmandsforeningen for deres interesse og bidrag. En særlig tak til Bornholms Amtskommune, Ministeriet for Kulturelle Anliggender, Sparekassen Bornholm og Hasle Bank A/S for den store økonomiske støtte, som har gjort det muligt at udsende det foreliggende bind. Rønne, den 1. juni Henrik Vensild og Per Thule Hansen Bornholmske Samlinger

6

7 Indhold Redaktøren Forord 5 Anders Holm Rasmussen Det bornholmske landbosamfund i 1700-tallet 9 Lars Jørgensen Oldtidens landbrug, 4000 f.kr e.kr. 21 Hanne Valsø Vensild Træk af de bornholmske bønders vilkår i senmiddelalderen 29 Ebbe Gert Rasmussen Jordbrug og landgilde på Bornholm ved midten af det 17. århundrede 55 H. E. Skaarup Landbruget og forsvaret på Bornholm 87 Trine Dam Kofoed og Mette Skougaard Fra bonde til landmand - andelsbønder på Bornholm 109 Keld Søgaard Christensen De lykkelige husmænd 125 Ann Vibeke Knudsen Den kloge kone fra Ibsker - om Andrea Margrethe Jensen og hendes folkelivsskildringer 149 Henrik Yde Bornholms Folkehøjskole i Østermarie og dens sidste forstander 157 Poul Nørgaard Markafgrøder og ukrudt 179 Helmer Hansen Husdyrbruget på Bornholm 199 Afsnittet om fjerkræavlen er skrevet af H.P. lpsen, Lobbæk. Henrik Vensild Fra hjulplov til traktorplov 233 Thor Lund Kure Bornholmske vogne 253 Niels Foght Hansen Fortegnelse over litteratur om landbrug og mejeribrug 263 Forfatternes adresser 269 Indmeldelser 271

8

9 Det bornholmske landbosamfund i 1700-tallet Af Anders Holm Rasmussen Studiet af det bornholmske landbosamfund i ældre tider er, set i forhold til den danske landbohistoriske tradition, en forsømt disciplin. Dette skyldes, at strukturen i det bornholmske landbosamfund var væsentlig forskellig fra strukturen i det øvrige Danmark. Bornholm har sjældent kunnet inddrages i de landbohistoriske problemstillinger, historikerne gennem tiden har arbejdet med. Det er i det følgende hensigten at give en fremstilling af det bornholmske landbosamfund i 1700-tallet især med henblik på en sammenligning med det øvrige land, Fremstillingen er lagt bredt an, sådan at så mange emner som muligt bliver berørt. Der er således ikke tale om nogen tilbundsgående undersøgelse af de enkelte emner, og fremtidige enkeltundersøgelser vil være velkomne. Landbohistorisk er 1700-tallet bedst kendt som stavnsbåndets og reformernes epoke. I sidste halvdel af århundredet indledtes den proces, der skulle føre til opløsningen af det gamle danske godssystem. Denne proces blev igangsat af regeringen ved en række love, som eftertiden har givet fællesbetegnelsen»landboreformerne«. Forordningen af 20. juni 1788 om ophævelsen af det i 1733 indførte stavnsbånd er vel den berømteste af disse reformlove, og jo den direkte årsag til det jubelår, der i øjeblikket fejres. Bornholm stod udenfor i denne udvikling. Det godssystem, som i 1700-tallet administrerede den danske landbrugsproduktion på det lokale plan, eksisterede ikke på Bornholm. Ganske vist var ca. en tredjedel af de bornholmske bønder indtil 1744 at regne for fæstebønder under krongodset, men disse drev deres gårde - kaldet vornedgårde - på samme måde som de resterende ca. to tredjedele selvejerbønder. Det danske landbosamfund I 1700-tallet var de færreste bønder selvejere. De allerfleste danske bøndergårde lå samlet i landsbyer. Ca. 15% af gårdene var o ejet af kronen, mens resten var ejet af private godsejere. De fæstebønder, der drev gårdene, havde indgået en kontrakt - et fæstebrev - med den lokale godsejer, hvorved de for retten til resten af deres liv at drive gården skulle yde afgifter til godset. De vigtigste afgifter var landgilden, hoveriet og tienden. Landgilden og tienden var oprindelig naturalieafgifter, men de blev efterhånden afløst med en pengeydelse. Hoveriets vigtigste funktion var at få arbejdskraft til dyrkningen af hovedgårdens marker, selv om kørsel og vedligeholdelse af veje også var arbejder, godsejeren kunne pålægge hovbønderne. Udover afgifterne til godset, skulle bønderne betale skatter til staten. Når bønderne ikke var på hovarbejde, skulle fæstegården drives. Ifølge fæstebrevet var bønderne forpligtet til at holde gården i god stand, dyrke og gøde jorden forsvarligt samt forbedre husdyrholdet. Hvis ikke fæstebonden opfyldte sine forpligtelser overfor herskabet, kunne han blive tvunget til at forlade gården. Hvor hyppigt sådanne forsiddelser forekom, er det vanskeligt at give et entydigt svar på. De undersøgelser, der er foretaget, viser, at antallet var forskelligt fra landsdel til landsdel. En fæstegårds jord var indlemmet i landsbymarken, der blev dyrket af landsbyens bønder i fællesskab. På den sjællandske øgruppe og på Fyn var vangebruget fremherskende, mens det i Jylland var det såkaldte græsmarksbrug, der var den overvejende dyrkningsform. Begge systemer indebar, at den enkelte bonde havde sin jord fordelt på mange agre, der lå spredt ud over bymarken. Der er ofte, især for år til- 9

10 ANDERS HOLM RASMUSSEN bage, blevet berettet om dyrkningsfællesskabets dårligheder, og det er klart, at systemet kun gav lidt plads for individuelle initiativer, eftersom man var nødt til at indordne sig efter hinanden. Det må dog ikke glemmes, at dyrkningsfællesskabet også havde sine fordele, driftstekniske såvel som sociale. Da regeringen begyndte at tale om udskiftning og opløsning af landsbyfællesskabet i sidste del af 1700-tallet, var mange bønder imod. Militærtjeneste var en anden af de samfundsopgaver, der påhvilede landalmuen. Hvert gods var forpligtet til at stille et vist antal soldater til landmilitsen afhængigt af godsets størrelse. I 1730 blev den gamle landmilitsordning imidlertid ophævet. Kongens begrundelse var dens skadelige virkninger både på soldaterne og samfundet. Selv om ophævelsen af landmilitsen havde haft godsejernes støtte, ændrede disse snart holdning. Landmilitsen var i stor udstrækning blevet brugt som påskud for godsejerne til at holde på godsets arbejdskraft, og ved afskaffelsen oplevede mange godser en stor udvandring af bønderkarle, og mange steder blev det svært at finde egnede folk til de ledige fæstegårde. Efter kun tre år blev landmilitsen i 1733 igen indført, denne gang med en bestemmelse om at ingen bondekarl mellem 14 og 36 år måtte forlade det gods, hvor han var født. Stavnsbåndet var blevet indført. Senere blev stavsbåndet strammet: i 1742 kom det til at omfatte alderen fra 9 til 40 år, og i 1764 aldersgruppen 4 til 40 år. Denne stavsbinding blev i 1700-tallet, op gennem slægtledene og helt til i dag symbolet på bondestandens undertrykkelse, og ophævelsen 1788 blev tilsvarende symbolet på bondestandens frigørelse. De øvrige landboreformer er blevet trængt i baggrunden for samtidig at blive betragtet i dette frihedens skær. Udskiftning, ordning af hoveriet, tilskyndelsen til selveje, alle disse ting er traditionelt blevet opfattet som udtryk for, at det gamle ufrihedens samfund havde spillet fallit, og et nyt liberalistisk samfund, hvor den enkeltes frihed blev sat i højsædet, havde sejret. Bornholms landbefolkning og deres boliger»bøndergårdene er beliggende i mere eller mindre afstand fra hinanden, og på landet er ingen landsby«. Sådan skriver præsten Jacob Peter Prahl i sin»agerdyrknings Cateehismus efter Bornholms Agerdyrknings Maade«fra Beskrivelsen er ikke enestående for 1700-tallet. Den havde passet lige så godt på de bornholmske forhold 500 år tidligere. Det er vanskeligt at sige, hvorfor der aldrig er opstået hovedgårde på Bornholm, og hvorfor bøndergårdene aldrig har været samlet i et dyrkningsfællesskab. Et bud har været, at de naturgivne forhold på Bornholm ikke har levnet plads til at oprette vange i forbindelse med landsbyer. Dette kan måske også passe på forholdene i meget utilgængelige egne som f.eks. steder på nordlandet eller tæt op til udmarkerne og lyngen. Imidlertid findes der mange steder blandt andet på syd-øst Bornholm, hvor de vidtstrakte jordområder sagtens kunne have skabt basis for et dyrkningsfællesskab. De forskellige bornholmske gårde må opfattes som selvstændige produktionsenheder, hvilket gør det vanskeligt at beskrive dem indenfor rammerne af et system. Det, der primært angiver forskellen på de enkelte gårde, er deres afgiftsforhold. I»Jordebog over Bornholms Amt«fra 1696 (fig. 1) er opført samtlige jordebogsafgifter for alle afgiftspligtige bornholmske gårde og husmandssteder, og samtidig bliver de forskellige gårdtyper præsenteret. Skellet mellem selvejergårde og vordnedgårde er velkendt, men hvad indebar dette skel i praksis? I jordebogen er alle selvejergårde og vornedgårde opført i hver sin nummerrække sogn for sogn. Ved hver gård er angivet bondens navn, for vornedgårdenes vedkommende er navnet efterfulgt af bemærkningen»kongens Gaard«. Denne benævnelse markerer forskellen mellem en selvejergård og en vornedgård. Beboeren på 10

11 DET BORNHOLMSKE LANDBOSAMFUND I 1700-TALLET Fig. 1. To si dur fra.\>jordebog ovar Bornholms Amt(( fra Siderne viser afgifterne for vornedgårde i Aaker sogn. Findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet, arkivalienummer R.K. 361,55. (Foto AHR ) vornedgården ejede ikke selv gården, men var fæster under krongodset. Det vil sige, at de landgildeposter, vornedbonden skyldte, skulle indbetales til kongen, hvilket reelt vil sige amtmanden, som var kongens lokale repræsentant. Selvejergårde skulle imidlertid også betale jordebogsafgift til kronen. En selvejerbonde var ikke bedre stillet på dette punkt end en vornedbonde. Der kan dog alligevel konstateres visse forskelle mellem selvejergårde og vornedgårde. Mange vornedgårde skulle udover landgilden til kronen betale andre afgifter. Som eksempler på dette kan tjene 9. vornedgård og 12. vornedgård i Østerlarsker sogn. På den 9. vornedgård boede»mads Mortensen Kirkebonde«. Hans gård havde to hartkornsansættelser. Den ene, på godt 2 tønder hartkorn, var udgangspunkt for landgilden og gav»til Hans Kgl. Majestæt«årligt godt 2 pund smør og 1 skæppe byg samt andre mindre ydelser. Den anden hartkornsansættelse, ligeledes på godt 2 tønder, dannede grundlag for en ekstraafgift, der var pålignet Mads Mortensen, fordi han var kirkebonde. Afgiften til Østerlars kirke blev således 1 fjerding smør. Sådanne kirkebønder fandtes kun blandt vornedbønderne. De bornholmske kirker fik desuden indtægter fra de andre gårde, der skulle yde årligt tiende. Den 12. vornedgård havde også to hartkornsansættelser. Den ene på godt 1 tønde dannede grundlag for en afgift, bonden Hans Andersen skulle yde til»leensgaards Gods«. Den egentlige landgilde blev således til kronen ca. 1 pund smør og 1 skæppe byg m.m., og til Lensgårds godset 4 pund smør 11

12 ANDERS HOLM RASMUSSEN og 1 tønde havre m.m. Bøndergårde som 12. vornedgård, der udover at være underlagt kronen også var underlagt en større gård, fandtes også kun blandt vornedgårdene. Leosgård i Østerlarsker sogn havde en særlig status. At jordebogen benævner den»godset«, ja endog et sted»hovedgård«, betyder dog ikke, at den er at sammenligne med det øvrige lands herregårde. Den kan derimod være repræsentant for en gruppe større bornholmske gårde, der falder udenfor nummerrækkerne, og som tit bliver benævnt proprietærgårde. Mange af disse proprietærgårde havde købt vornedgårdshartkorn, men derudover fungerede deres afgiftssystem på samme måde som de øvrige gårdes. Præstegårdene tilhørte også denne kategori af unummererede gårde. Som nævnt tidligere var selvejerbønderne forpligtet til at betale jordebogsafgift til amtsstuen, og efter at forskellen mellem selvejergårde og vornedgårde er blevet skitseret, er det vigtigt at understrege, at selvejergårdene - på lige fod med vornedgårdene - i jordebogen er opført som tilhørende»hans Kongl. Majestæts eget forbeholdne bøndergods«. På trods af at selvejerbønderne ejede deres gård, var de alhgevel forpligtede overfor majestæten. At dette blev taget alvorligt, kan dokumenter fremkommet i forbindelse med kronens store salg af bøndergods på Bornholm 1744 vidne om. Her blev mange selvejergårde solgt på samme betingelser som vornedgårde. Disse selvejergårde har åbenbart ikke været i stand til at svare den krævede landgilde og er som følge heraf, blevet sat under administration. De frie bornholmske bønder, der så ofte er blevet rigt besunget, havde altså også forpligtelser overfor øvrigheden, og de har ikke fuldt ud - end ikke med det manglende hoveri - kunnet gå og passe sig selv. Bortset fra nogle arveretslige regler, har der ikke i praksis været forskel på en selvejerbonde og en vornedbonde, heller ikke før Om de bornholmske gårdes afgifter skal der generelt bemærkes: Siden den bornholmske opstand 1658 mod svenskerne var bornholmerne blevet privilegeret med skattelettelser. Den afgift, der efterhånden udviklede sig til at blive den væsentligste, var smørskatten. I jordebogen kan man se, hvordan visse gårde næsten udelukkende er pålignet smørskat. Leosgård, der var sat til 18 tønder hartkorn, havde ikke andre naturalieafgifter end smørret. 1 Yz tønde skulle gården årligt yde. De fleste andre gårde skulle dog udover smørskatten også yde kornskatter. Disse var for det meste byg, men havre ses også. I jordebogen kan man desuden læse, at nogle gårde havde fået deres naturalieafgifter afløst med en pengeydelse. At smør-og kornskatten blev afløst af kontanter, blev mere og mere almindeligt op gennem 1700-tallet. Beregningsgrundlaget for de skatter, gårdene var pålignet, var gårdenes hartkornsansættelser. For det øvrige Danmarks vedkommende blev hartkornsansættelsen før Christian V's matrikel 1688 udregnet på baggrund af gårdenes traditionelle landgildeydelser; men med Christian V's matrikel søgte man at udligne de skævheder, det gamle system indebar. Hartkornet blev nu udregnet efter en opmåling af jorden samt en vurdering af dens bonitet. De bornholmske gårde blev første gang sat i hartkorn i Grundlaget var her, som i det øvrige land, jordebogsafgiften. Da Bornholm imidlertid ikke blev omfattet af Christian V's matrikel, blev de gamle hartkornstakster stående indtil 1850, hvor en ny hartkornsansættelse trådte i kraft. At Bornholm stod udenfor det øvrige lands matrikuleringer, skabte en forskel mellem almindeligt dansk hartkorn og bornholmsk hartkorn. Hvor 5 1 h td. land normaljord blev sat til 1 tønde dansk hartkorn, kom 1 tønde bornholmsk hartkorn til at svare til 3 Yz td. land normaljord. Gårdmandsstanden tilhørte det bornholmske landbosamfunds øverste lag. In- 12

13 DET BORNHOLMSKE LANDBOSAMFUND l 1700-TALLET Fig. 2. Til venstre for porten indgang til karlekammer. Den bornholmske gård, Frilandsmuseet i Sorgenjrt. (Foto AHR ) denfor standen kunne der dog være stor forskel på fattig og rig. Som vi har set i afsnittet om gårdene, kunne nogle bønder gennem afgifter være i et afhængighedsforhold til andre mere velstående bønder. Det er imidlertid en forenkling af de faktiske forhold, hvis gårdmandsstandens sociale inddeling direkte overføres på de enkelte gårdkategorier med proprietærerne øverst og vornedbønderne nederst på den sociale rangstige. Især indenfor gruppen af selvejerbønder og vornedbønder er billedet mere nuanceret. Disse to grupper vil derfor i det følgende blive behandlet under et. Selv om den bornholmske bonde ikke var indlemmet i noget dyrkningsfællesskab, og derfor kunne tilrettelægge sin produktion som han villle, havde han alligevel sociale forpligtelser overfor de andre bønder i sognet. Som det senere vil blive beskrevet, krævede det bornholmske dyrkningssystem en hel del social fleksibilitet fra bøndernes side, hvis det skulle kunne fungere i praksis. Blandt andet derfor var bønderne indenfor hvert sogn, samt i visse købstæder, sammensluttede i såkaldte gildelaug. Der er for Bornholms vedkommende overleveret en del af disse gildelaugs vedtægter, hvilket gør det muligt at få et indblik i nogle af de sociale krav, bønderne stillede til hinanden. Det er ikke formålet i denne sammenhæng at give en skildring af 13

14 ANDERS HOLM RASMUSSEN det bornholmske gildesvæsen, men blot at fremdrage nogle få typiske træk fra vedtægterne. Et gennemgående punkt i næsten samtlige de overleverede vedtægter omhandler gærder og marker. I vedtægten for Rønne og Nexø byvang - to vedtægter, der næsten er enslydende - er hovedindholdet koncentreret om disse to forhold. Hvert år den 18. april skulle alle gærder i byvangen inspiceres, og for hvert misligholdt gærde skulle ejeren betale 1 mark i bøde. Ligeledes var det forbudt at pløje ind på andre folks marker, og de mange veje, som fandtes lagt på kryds og tværs over»godtfolks agre«, søgtes afskaffet på grund af de skadelige virkninger, færdslen havde på afgrøderne. Disse to punkters tilstedeværelse i så mange af vedtægterne tyder på, at netop indhegning og problemfri transport til og fra agrene var besværligt at få til at fungere. Ligeledes viser det, at bønderne var meget bevidst omkring deres private ejendomsret. På trods af at det for det meste er bonden, der fremhæves som den, der driver gården, indgik der selvfølgelig også arbejdskraft fra mange andre mennesker i gårdens produktion. Disse folk kommer bare sjældent til orde i kilderne. Det drejede sig først og fremmest om de øvrige medlemmer af gårdmandsfamilien. Kone og børn var i 1700-tallet en fuldstændig uundværlig arbejdskraft i produktionen. Dette ses blandt andet af, at en enke eller enkemand hurtigt giftede sig igen efter ægtefællens død. Kernefamilien var ikke bare et ideal for et rigtigt samliv; den var en nødvendighed, hvis man ville overleve, eller i det mindste forblive i sin stand. Ud over familiemedlemmer indgik der også arbejdskraft fra tjenestefolk i mange gårdes produktion. Antallet af tjenestefolk afhang af gårdens størrelse, og mange mindre gårde havde måske kun en vogterdreng eller lignende i arbejde. Tjenestefolkene er den gruppe i det bornholmske landbosamfund, der vanskeligst lader sig belyse. Disse mennesker har sjældent købt og solgt. De har ikke ejet andet end deres tøj, og kost og logi fik de, hvor de tjente (fig. 2). De har ikke udrettet noget, der har affødt papir, og derfor findes der kun få efterretninger om disse mennesker de steder, hvor historikerne normalt søger efter materiale. Bornholm oplevede i 1700-tallet en kraftig tilvækst i befolkningstallet. Som følge heraf blev 1700-tallet også det århundrede, hvor den bornholmske husmandsgruppe voksede frem. Mange husmandsfamilier fandt deres bopæl ved at indhegne et stykke af udmarken, hvorpå de byggede et hus og anlagde et mindre jordbrug. Udmarken var den generelle betegnelse for den del af Bornholm, der ikke var opdyrket. Indtagelsen af udmarken afstedkom mange problemer, som ikke mindst husmændene kom til at mærke. Det blev nemlig fra øvrighedens side hævdet - juridisk nok med rette - at udmarken tilhørte kongen. Andre husmænd anlagde deres hus på en bondegårds jord, det såkaldte fortov, og kom derved til at stå i et afgiftspligtigt afhængighedsforhold til gårdmanden. Husmandsfamilierne blev på denne måde en gruppe mennesker, der kom til at leve klemt mellem gårdmænd og statsøvrigheden. Et brev dateret 1773, som husmand Stephen Jochumsen fra Bodilsker afsendte til Rentekammeret i København, illustrerer dette forhold (fig. 3):»Jeg undertegnede fattige mand Stephen Jochumsen af Bodilsker sogn her på landet Bornholm, er højligst i dybeste underdanighed at andrage for Deres Excellence og samtlige høje herrer... «. Sådan indleder husmanden sit brev til kongen og hans embedsmænd. Hans Fig. 3. Stephen Jochumsens brev, skrevet for ham af en professionel skriver. Findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet, pakkenummer R.K. 361,62. (Foto AHR ) 14

15 DET BORNHOLMSKE LANDBOSAMFUND I 1700-TALLET 15

16 ANDERS HOLM RASMUSSEN problem er, at han indtil dato har boet på den 4. vornedgårds fortov, men nu»derfra af husbonden er bleven udsagt, og således med hustru og børn gjort husvild«. Det er derfor nu hans»underdanigst og ydmygste begæring«, at måtte få tilladelse til at opsætte et nyt hus på»hans Kongelige Majestæts udmark«udenfor den 18. selvejergårds fortov, samt at indlægge et mindre stykke jord til avlsbrug, sådan at familien ikke skulle blive»nødte til at gribe til betlerstaven«. Husmandens råb om hjælp blev hørt af de nådige københavnske herrer. Jorden blev bevilget og sat til et skålpund smør i årlig afgift. Dette brev viser sammen med flere andre lignende breve, at de husmænd, der kom til at bo på udmarksjordene, havde mere sikre forhold, end den husmand, der havde indfæstet sig på en gård. Selv om indtagelsen af udmarken var ulovlig, fik alle husmænd lov til at blive boende, da myndighederne ikke havde andre steder at placere dem. Indtagelsen af udmark var ikke alene et problem mellem husmændene og kronen. Det var i lige så høj grad et problem, der skabte interne stridigheder de bornholmske landbefolkningsgrupper imellem. Udmarken - der også omfattede Almindingen - havde fra gammel tid været anvendt af befolkningen til blandt andet lyngrivning. Lyngen var en af de vigtigste brændselskilder. Opdyrkningen af udmarken skabte således et dilemma. På den ene side var det en god ting at få opdyrket udmarken, da det skabte nye eksistensmuligheder for det voksende antal indbyggere. På den anden side blev lyngen trængt tilbage. Mulighederne for at anvende udmarken som alternativt græsningssted for kreaturer blev også formindskede. Langt den overvejende del af de breve og dokumenter, der er bevaret til i dag, og som omhandler bornholmske landboforhold i 1700-tallet, er fremkommet som følge af denne opdyrkning af udmarken: Husmænd, der ansøger kongen om lov til at indtage udmark for at opføre hus; gårdmænd, der ansøger om lov til at indta- ge udmark for at kunne rette deres gærder; gårdmænd, der skælder ud over husmænd, der har fået tildelt et stykke udmark, som gårdmanden følte sig historisk berettiget til at anvende osv. osv. Den store mængde klage- og bønskrifter af denne art viser, hvor vigtig en funktion udmarken havde i datidens bornholmske kulturlandskab. Stephen Jochumsen præsenterede sig selv som»jeg fattige mand«. Der er ingen grund til at betvivle karakteristikkens rigtighed. De husmandsbrug, der opstod i løbet af 1700-tallet, var kun små, og efter at afgifterne var betalt, og brødet kommet på bordet, har menneskene ikke haft noget nævneværdigt overskud, og de fleste har slet intet haft. Hvor meget Stephen Jochumsen og hans familie faktisk ejede er dog vanskeligt at svare på. Andre husmænd har i forbindelse med deres ansøgninger om udmarksindtagelse anført årsagen til deres behov, og disse årsager siger noget om bostedernes ringe størrelse. Husmand Mogens Mogensen fra Rutsker sogn anmodede om at måtte flytte sit gærde længere bort, eftersom de kreaturer, der gik på udmarken, kunne nå hans hus. Frederik Hansen fra Klemensker sogn anmodede om indtagelse af mere udmark, så han blev i stand til at holde en ko. Disse to eksempler fra 1773, og de er kun to blandt mange lignende, viser, hvor trængt mange husmænd har været. Det bornholmske landbosamfund i tallet var ligesom alle øvrige samfund på den tid strengt klassedelt. Gårdmænd, husmænd og tjenestefolk var de tre største befolkningsgrupper. Disse tre grupper har, når man medtager godsejerstanden, også været fremherskende i det almindelige danske landbosamfund. Der er dog i denne forbindelse særlig et forhold, der her adskiller Bornholm fra det øvrige land, og det er spørgsmålet om den sociale mobilitet. I det danske landbosamfund var der ikke ringe mulighed for såvel social op- som nedstigning. Det var ikke ualmindeligt, at 16

17 DET BORNHOLMSKE LANDBOSAMFUND I 1700-TALLET husmænd eller tjenestekarle overtog en ledig fæstegård, med de muligheder dette gav for en forbedret levestandard. Sådanne overtagelser kunne blandt andet komme på tale, fordi godsledelsen, i det daglige arbejde ofte med ridefogeden i spidsen, kendte almuebefolkningen på godset, og derfor ofte vidste, hvor man kunne finde en duelig tjenestekarl, der kunne overtage en ledig eller måske dårligt holdt fæstegård. Eller en fæstebondes søn kunne komme i lære på herregården, blive ridefoged og måske ende som godsejer. Det bornholmske landbosamfund var socialt meget mere fastlåst. Selvfølgelig var der mulighed for nedstigning. En gårdmand kunne gå fallit og hurtigt havne på samfundets bund. Men den, der befandt sig på bunden af samfundspyramiden, havde utroligt vanskeligt ved at forbedre sin status. Ville man have en gård, måtte man købe den til markedspris. Der var ingen godser, der kunne give henstand med indfæstningen, og med den ringe opsparing, tjenestefolk og måske især husmandsfamilierne havde, har det været umuligt at rejse den fornødne kapital. På Bornholm var der ingen genvej til en forbedret levestandard. Kulturlandskabet og landbrugsdriften Kilderne til beskrivelse af det bornholmske kulturlandskab og den bornholmske landbrugsdrift i 1700-tallet er umiddelbart mere tilgængelige, end når det drejer sig om de sociale forhold. For det første er man for Bornholms vedkommende i den heldige situation, at et af de bedste danske egnskort fra 1700-tallet - Hammers bornholmskort fra gør os i stand til at rekonstruere kulturlandskabet temmelig nøje. For det andet er amtmand J.C. Urnes»Ager Dyrkningens Behandling paa Bornholm«fra o blevet udgivet af Aage Rohmann i 1964, og J.P. Prahls»Agerdyrknings Catechismus Efter Bornholms Agerdyrknings-Maade«, som allerede er blevet nævnt, blev trykt i København i Begge disse skrifter beskæftiger sig indgående med den tekniske side af landbrugsdriften. Urne giver i tidens sprog følgende beskrivelse af kulturlandskabet:»her på Bornholm er i almindelighed ikkun ringe høbjærgning, hvilket til dels og meget kommer af landets indretning dermed, at hverken til købstæderne eller på bøjden (landet) er a parte indelukkede vange som skiftevis bruges andre steder, et år til at beså og holde fredet for kreature, og andre år igen til overdrev. Men her på landet ligge agrene i flæng, snart blive nogle besåede, snart andre liggende til hvile. Heste, kvæg, får, svin og øvrige kreature går fra indhøstet er, hen til hegning skal holdes, nemlig 1. maj eller Valborg dag over alt både de usåede, som og med rug besåede agre, samt engene, frit omkring, ja fårene endog længere indtil vårsæden er lagt.«en ager var betegnelsen for den mindste markenhed indenfor et vangebrug. Vangebruget var som tidligere nævnt den fremherskende dyrkningsmåde af landsbymarkerne på Sjælland og Fyn. Landsbymarken var de fleste steder inddelt i tre vange. Disse vange var igen inddelt i åse, som igen var inddelt i agre. Agren var således den markenhed, en honde havde ansvaret for, og bonden kunne have utallige agre rundt omkring i bymarken. Det var ikke ualmindeligt, at en enkelt gård havde over 100 agre fordelt i landsbymarken. Der var dog system i opbygningen, sådan at der i hver ås var ligeså mange agre, som der var gårde i landsbyen, og bønderne blev i fællesskab enige om, hvad der skulle dyrkes af afgrøder i de enkelte åse. Det er dette dyrkningssystem, Urne sammenligner det bornholmske med i ovenstående citat. Hvad han mener, når han skriver, at de bornholmske agre ligger i flæng, kan man få et indtryk af ved at se på Hammers kort, hvor agrene er indtegnet (fig. 4). Umiddelbart ser der ud til at være meget smukt system i markanlæggene, og det Urne mener, er heller ikke, at agrene ligger hulter til bulter. Han mener, at agrene er 17

18 ANDERS HOLM RASMUSSEN anlagt, hvor de bedst kan og med baggrund i personlige interesser uden nogen fælles koordinering. De agre, som tilhørte en bestemt gårdmand, blev dyrket, som denne gårdmand ønskede det, uden forudgående aftale med de øvrige bønder. Man havde altså ikke på Bornholm indrettet et system, hvor man gennem rådslagning bønderne imellem vedtog, hvilke arealer der skulle besås med byg, hvilke der skulle besås med rug, og hvilke der skulle henlægges til fælles overdrev og til græsning for kreaturerne. Den enkelte bonde»bestemmer sine jorders inddeling til mueligste fordel, efter jordens natur og beliggenhed«, som Prahl udtrykker det. Hvordan fungerede den bornholmske dyrkningsmåde så i praksis, og var det bornholmske dyrkningssystem mere eller mindre funktionsdygtigt end det danske? Både Urne og Prahl beskriver markrotationer, samt hvordan de enkelte afgrøder skal dyrkes, for at man kan opnå det bedste resultat; men de understreger til stadighed, at de kender andre bønder, der har deres egen foretrukne facon. Generelt blev jorden opdelt i to typer: bygjorden og havrejorden. Byggen var den kornsort, der blev regnet for mest værdifuld, mens havren var den mindst værdifulde. Bygjorden var da også den gode jord, som blev gødet og dyrket med rug, byg, ærter og vikker. Prahl beskriver en bygjords rotation, som den almindeligt tog sig ud, således: En ager i bygjorden skulle hvert sjette år have hvile og gødning. Brakåret skulle komme efter det år, hvor der havde været sået rug. Det vil sige, første år såede man rug, andet år lå agren brak. Herefter såede man tredje år byg, fjerde år ærter, femte år byg igen. Sjette år blev agren delt op i to dele, hvorefter den ene part blev sået med byg, den anden med vikker, hvorefter man begyndte forfra igen. Om havrejorden skriver Prahl, at man bør beså halvdelen og lade den anden halvdel ligge gold. Den enkelte bondegårds jord lå ikke samlet, som landbrugsjorden gør det i dag med markerne i umiddelbar nærhed af gården. Selvfølgelig befandt nogle af markerne sig i nærheden af gården, men der var også mange, der lå spredt rundt i landskabet længere væk. Når Prahl taler om bygjorden, skal dette derfor ikke opfattes som en samlet jordlod indenfor samme indhegning. Bygjorden såvel som havrejorden var summen af alle de mange agre, den enkelte gård havde rundt omkring, og det kunne være et stort problem, der krævede meget arbejde, alene at transportere sig derhen, hvor den ager, der skulle dyrkes, var placeret. Et andet problem, det bornholmske marksystem affødte, var spørgsmålet om afvanding. Prahl skriver:»vandets afløb befordres ved dybe furer, render og grøfter; men her mødes ofte den vanskelighed, at det er en nabos eller en anden mands jord, som enten skulle gøres rende igennem, eller hvor vandet skulle løbe over eller på, og som ej vil tillade samme at ske.«problemet opstår ifølge Prahl derved, at bønderne»som selvejere søge på den fordelagtigste måde at gøre sig jorden nyttig, så enhver retter sig efter sin egen fordel«. Der er ingen tvivl om, at det visse steder har været en fordel for bønderne, at de var herrer over deres egen jord. De, der har haft gode driftsbetingelser, det vil sige en stor del af deres jord samlet i umiddelbar nærhed af gården og ikke for mange lavtliggende jorder, har ikke været nødsaget til at tage hensyn til andre bønders krav. Det er interessant at se både Urnes og Prahls holdning til spørgsmålet om det bornholmske systems kvaliteter. På den ene side er de samstemmende enige om, at det er en fordel for bonden at være fri af fællesskabet og fri for diverse godsejerkrav. De skriver begge to, at den bornholmske bonde i særlig grad har mulighed for at høste optimalt, da der ikke påhviler ham pligter såsom hoveri o.lign. På den anden side oplever man gang på gang, at de i deres vurderinger ligefrem efterlyser et dyrkningsfællesskab. Udover den bemærkning om høbjærgnin- 18

19 DET BORNHOLMSKE LANDBOSAMFUND I 1700-TALLET Fig. 4. Blad fra Hammers kort. Bodilsker sogn med Paradisbakkerne. Foto af original i Det Kongelige Bibliotek. (Foto AHR ) gen, som Urne blev citeret for i begyndelsen af dette afsnit, skriver han ligeledes om efterårspløjningen, at den ikke er så effektiv på Bornholm som i det øvrige land. Efterårspløjningen havde til formål»at pløje stubbene ned om efterhøst, for at få jorden desto mørere vinteren over«. Men da bornholmerne ikke havde brakvange, hvorpå de kunne have kreaturerne gående, var de nødt til at lade dem gå på de jorder, der ellers burde have været pløjet ned. Generelt synes Urne at mene, at de manglende vange især gør det til et problem at få kreaturerne til at indgå i driften på en fornuftig måde. Hvis spørgsmålet, om det bornholmske landbosamfund i 1700-tallet fungerede bedre eller dårligere end det danske godssystem, skal besvares, kan det ikke blive med et enkelt»ja«eller»nej«. Det bornholmske system havde sine fordele såvel som ulemper, og det havde dyrkningsfællesskabet også. Generelt må det siges, at hvis det bornholmske landbrug i 1700-tallet skulle komme til at yde mere, end det gjorde, var reformer nødvendige på samme måde som i det øvrige land. På dette centrale punkt kom Bornholm nok til at stå noget i skyggen, netop fordi bønderne ikke indgik som en del af det danske godssystem. Det var jo på baggrund af dette system, landboreformerne blev udarbejdet. Det mest markante eksempel på konsekvensen af, at bornholmerne stod udenfor her, var måske udskiftningen. Mens man i det øvrige land i slutningen af 1700-tallet var godt igang med udskiftningen, hvorved hver enkelt gård fik sin jord samlet omkring sig, blev grundlaget for en bornholmsk udskiftning først 19

20 ANDERS HOLM RASMUSSEN lagt langt op i 1800-tallet. Den første matrikulering af den bornholmske jord fandt sted i 1840'erne. I det øvrige land begyndte man at matrikulere allerede i 1600-tallet, hvilket endte med Christian V's matrikel fra Den bornholmske bonde var ikke stavnsbunden efter samme juridiske princip som den oversøiske kollega. Han var ikke direkte undertrykket af nogen herremand, men til gengæld trykket ind i et socialt fastlåst samfund, ofte alene med sig selv og sin familie udenfor et fællesskab, der kunne mobilisere kamp for bedre vilkår, når en storbonde havde sat sig på en del af hans udkomme. Alligevel fungerede landbosamfundet på Bornholm, og produktionen var fuldt på højde med de øvrige landsdele. Befolkningstallet steg, og landbosamfundet udviklede sig imod en tilpasning til en ny tids krav. Kilder: Arkivalier i Rigsarkivet. Rentekammerets arkiv, 361 Bornholmske sager: Pakkenummer: 361,55 Jordebog over Bornholms Amt ,57 Breve og dokumenter vedrørende kommissionen af december angående udmarksjorderne på Bornholm. 361,58 Breve og dokumenter vedrørende kommissionen af september angående udmarksjorderne på Bornholm. 361,59 Jordebøger over den indtagne udmark på Bornholm , Dokumenter vedr. salg af kgl. gods på Bornholm, navnlig auktionen 1744 I. maj. 361, Indkomne sager fra Bornholm, navnlig vedrørende udmarksjorderne. 361,62 Ansøgninger fra Bornholms forskellige sogne angående udmarksjorders indtagelse ,63 Ca Sager vedr. udmarksjorderne på Bornholm. 361,64 Diverse sager vedr. navnlig kommissionen af 1738 til at undersøge forskellige forhold på Bornholm. 361, Dokumenter vedr. kommissionen af 1738 til at undersøge forskellige forhold på Bornholm. Arkivalier i Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Bornholms amtsstuearkiv. Pakke11u111111e1. C. Matrikelvæsen 30 Hartkornsspecifikation Jordebøger 3 bd. Øster, Nørre, Sønder hrd. Ca Fortegnelse over udmarksjorder 2 bd. i en pakke. 1729, 1829 (?), D. Regnskabsvæsen 46 Hovedbøger over indkomne kendelser og fæstepenge Specifikation over betalte fæstepenge Specifikation over Bornholms gårde. F. Godsforvaltning Fæsteprotokoller Fæsteprotokoller (Findes på mikrofilm nr. M 13874ff.) Fæstebreve Afskrivningsbøger for landgilde. (Ordnet herredsvis.) 185 Landgilde og udmarkshavre efter forordning 16/ efter taxt , Trykte kilder H.J. Skovgaard: Kort Afbildning paa Bornholms Vedtægt om Adgangsret til Selveyergaarde (Kbh. 1771). J.C. Urne: Ager-Dyrkningens Behandling paa Bornholm (Udg. Kbh. 1964). J.P. Prahl: Agerdyrknings Catechismus efter Bornholms Agerdyrknings-Maade (Kbh. 1777). N. Grønbech: Noget om Landbruget paa Bornholm med Forslag til dets Forbedring (Kbh. 1815). 0. Andersen Borreby: Anviisning til den Practiske Agerdyrkning grundet paa egen Erfaring (Kbh. 1772). 20

21 Oldtidens landbrug, 4000 f.kr e.kr. Af Lars Jørgensen Stenalderen ( f.kr.) I det 5. årt. f.kr. bestod Bornholms befolkning af små grupper af jægere og fiskere. De var primært tilknyttet kystområderne, og i flere strandvolde har man fundet spor efter deres bopladser. Der er tale om efterladenskaber i form af flintøkser, flintpile og andre kasserede redskaber som simple knive og skrabere. I enkelte tilfælde er der også fundet knuste lerkar og madaffald (knogler, muslinger etc.). De centrale dele af Bornholm var tæt bevokset med egeskov, blandet med elm og lind. Skoven leverede vildt, primært vildsvin og hjort, og man indsamlede nødder og lignende spiselige frugter. Disse små jæger/fiskergrupper fandtes i slutningen af det 5. årt. f.kr. spredt over hele Syd1'.kaudiuavieu og beuævucs Ertebøllekulturen. Fund af fremmedartede stenøkser og særlige træk ved Ertebøllekeramikken viser, at jægerbefolkningen har haft kontakt til agerbrugsbefolkningerne syd for Øst~rs0~n Her havde man kendt til agerbrug de sidste 1000 år, og via disse kontakter blev kendskabet til agerbrug formidlet til Ertebøllekulturen. Ved byttehandel kom det første korn og husdyr som kvæg, får og svin til Skandinavien, herunder også Bornholm. Overgangen fra jæger/fiskersamfund til agerbrugssamfund, ca f.kr., havde ikke karakter af en voldsom ændring. Derimod ses der i løbet af de første år af det 4. årt. f.kr., hvorledes agerbruget kun langsomt optages af befolkningen. Man fortsætter med sit tidligere hovederhverv, jagt/fiskeri og indsamling, men agerbruget indtager med tiden en stadig voksende andel af økonomien. Med agerbruget ses nu en omlægning af bosættelsesmønstret. De kystbundne bopladser fra Ertebøllekulturen afløses nu af indlandsbosættelser på de lettere jorder, hvor en opdyrkning med de primitive redskaber var mindst arbejdskrævende. Der har sandsynligvis været tale om såkaldt svedjebrug, hvor et mindre skovområde blev ryddet for træer, hvorefter underskoven blev afbrændt. Herefter blev muldlaget løsnet, i begyndelsen måske med hakker af hjortetak eller træ, men allerede 3500 f.kr. synes ploven i form af den simple krogard være anvendt (fig. 2a). Denne plovtype har ikke vendt jorden, men ved pløjning på kryds og tværs kunne den løsne jorden så meget, at såning var mulig. Under høje finder man bevaret de karakteristiske ardspor, og de tidligste er netop fra ca f.kr. Vi har kendskab til de første kornarter via aftryk i stenalderens lerkar og fund af forkullede korn i affaldsgruber på bopladserne. Fra Vallensgård og Øster Krusegård har man gjort fund af kornaftryk i bondestenalderens lerkar. Der var tale om primitive hvedearter som enkorn og emmer, samt en mindre del nøgen byg. Alle er kornarter, der har deres oprindelse i den Nære Orient, hvor man påbegyndte korndyrkning allerede i det 8. årtusinde f.kr. Også de bornholmske moser vidner om agerbrugets indførelse. I Græssøens tørvelag i Almindingen ses, hvorledes blomsterstøv (pollen) fra korn dukker op i lag fra f.kr. Også den dyrkede marks følgeplanter, f.eks. bredbladet vejbred, ses samtidig med de første kornpollen i moserne. De første kornmarker var ganske små, og meget tyder på, de blev dyrket gennem en længere årrække, inden jorden var udpint. Herefter blev marken opgivet og et nyt skovområde ryddet for skov og en mark anlagt. Kornhøsten foregik med enkle kornsegl 21

22 LARS JØRGENSEN a b c Fig. 1. Eksempler på kornsegl fra oldtiden, a: flækkesegl fra tidlig bondestensalder, f Kr., b: kornsegl fra sen bondestenalder og ældre bronzealder, fkr., c: seglblad af bronze fra Kras Mose, yngre bronzealder, f Kr. Segl med jernblad fra ældre jernalder, e.kr. bestående af et træskaft, hvori var indsat skarpe flinteflækker som ægge (fig. la). På bopladserne finder vi disse seglflækker med deres karakteristiske skinnende overflade, som skyldes de kiselholdige kornstrå. Introduktionen af kornavl betød, at der nu fandtes en ny føderessource - et forhold der sandsynligvis har medført en befolkningstilvækst. Denne tilvækst betød igen, at stadig større limciomri\cier miitte 11cilægges til marker og agerbruget intensiveres. Gradvist må man opgive de ældre jægererhverv og koncentrere sig omkring landbruget. Agerbruget var stadig svedjebrug, men de større arealer der opgives efter jordens udpining, skaber nu grundlag for dannelsen af de første overdrevsområder. Alt tyder dog på, at disse relativt hurtigt atter blev dækket med skov - endnu var presset på jorden ikke så hårdt, at permanente overdrev kunne dannes. Først ca f.kr. ses permanente overdrev. Kornarterne udgøres nu primært af nøgen byg og en mindre del af emmer, enkorn og almindelig hvede. Som noget nyt ses nu også hirse. Fra en affaldsgrube ved Nørre Sandegård i Østerlars har vi et indtryk af kornsammensætningen under stridsøksekulturen. Her fandtes ca. 60% byg og 40% hvedearter. d Desuden fandtes der hirse og indsamlede vildæbler, som var blevet flækket og tørret. De første husdyr dukkede op samtidig med kornavlen. Der var tale om kvæg, svin og får. De var alle indførte, men specielt svinet blander sig med de lokale vildsvin. Kvægets stamfader var uroksen, et stort dyr, hvor tyren kunne veje op mod 1 tons og med en skulderhøjde på op mod 2 m. Stenalderkvægets nære slægtskab med uroksen ses da også i deres størrelse, idet knoglefund viser, <ler var lale om slore dyr og klart større end de senere dværgformer fra jern- og middelalderen. Stenalderens svin kan måske bedst beskrives som en mellemform til vore dages svin og vildsvin. De første husdyr blev for en stor dels vedkommende løvfodret, specielt elm var velegnet. I denne forbindelse er det interessant, at vi fra moserne har bevis for et markant fald i elmepollen samtidig med agerbrugets indførelse. Man tolker dette fald i elmens pollenproduktion som udtryk for løvfodring med elm, idet afløvningen forhindrede pollenproduktionen. Denne løvfodring ophørte efterhånden, og man lod nu kvæget være fritgående. De store permanente overdrevsområder, som blev shtht ca f.kr., er uden tvivl blevet opretholdt af fritgående kvæg. Samtidig ses de første tegn på en mindskning i dyrenes størrelse - et resultat af ændringen til fritgående kvæghold. Bronzealderen ( f.kr.) Under den ældre bronzealder, f.kr., ses en videreførelse af det landbrug, der var etableret under den sene del af stenalderen. Der er stadig tale om svedjebrug og store overdrevsområder. Sandsynligvis er en stadig større del blevet inddraget til opdyrkning. Kornarterne er stort set de samme, men nøgen byg er klart dominerende og har afløst emmer som den førende kornart. Dette er muligvis et resultat af en klimaændring, idet byg er mere hårdfør end hvedearterne. Under bronzealderen bliver avneklædt byg også almindelig, mens 22

23 OLDTIDENS LANDBRUG, 4000 f.kr e.kr. den kun optrådte sporadisk i yngre stenalder. Også hirse ses oftere, og for første gang optræder havre. Andre dyrkede eller indsamlede afgrøder er hvidmelet gåsefod, pileurt, sæd-dodder, ærter og hestebønne. Fra det øvrige Danmark har vi nu de ældste sikre fund af plove i form af den tidligere omtalte krogard og den mere udviklede bueard (fig. 2b). I modsætning til krogarden har buearden et påmonteret skær af hårdt træ. Ved høsten anvendtes kornsegl, i begyndelsen med en indsat æg af flint (fig. 1 b) - en type, der dukkede op i slutningen af yngre stenalder. Denne type fortsætter langt op i bronzealderen. Det nye metal, bronzen, fandt dog også anvendelse i landbruget, og specielt i yngre bronzealder støbte man metalsegl med svungen æg (fig. le). I Kras Mose i Klemensker er der fundet 3 ofrede bronzesegl af denne type. Desværre er fund af denne type sjældne, sandsynligvis fordi opslidte hronzeredskaber blev omsmeltet til nye redskaber. Fig. 3. Fossilt marksystem fra Blemmelyng med digevoldinger. Sandsynligvis fra 500 e.kr.-0. Anlæggel~en af disse permanente marker omkring 500 e.kr. viser, at man nu gøder markerne. (Efter V. Nielsen 1984, omtegnet.) Husdyrene er de samme som under yngre stenalder, men en nyhed er hesten, som dog muligvis dukker op omkring 2800 f.kr. Det er dog først fra bronzealderen, man har sikre fund af tamhest. Mindskningen i husdyrenes størrelse, som allerede begyndte i sh1tninef'n ;:if stf'n;:ilrlf'rf'n, fort~ætter under bronzealderen, kvæget er klart mindre dyr end under den tidlige bondestenalder. Fig. 2. Oldtidens plovtyper. a: krogard (3500 j.kr.-800 e.kr.), b: bueard (ca. 1500j.Kr.-JOOO e.kr.), c: hjulplov fra vikingetiden med muldfjæl af jern. Jernalderen (500 f.kr e.kr.) Allerede fra yngre bronzealder, ca f.kr" kendes der spredte fund af oldtidsmarker på Bornholm. Fra den tidlige jernalder kendes der imidlertid et stort antal bevarede oldtidsagre, og det er klart, at svedjebruget nu var afløst af permanente marker. I flere af øens skove kan disse fossile marksystemer ses idag. På op imod 100 lokaliteter er spor efter dem blevet påvist. Fra Blemmelyng ved Rønne kendes der et meget omfattende marksystem (fig. 3). Markerne var relativt små, eks. 50 x 100 m, og omgivet af lave diger af stenene fra markrydningen. Det forhold, at markerne nu også anlægges i de udprægede marginaljordsområder, eks. Blemmelyng, tyder på, en meget stor del af Bornholm må have været opdyrket omkring 500 f.kr.-0, hvorfra 23

24 LARS JØRGENSEN : boplads, gravplads /grav, skattefuna, våbenoffer. : løsfund (ædelmetal, fibel, perle, etc.) : sand, lerbl. sand N 11 / : sandbl. ler 1111/ : lerjord /11/1/I : svær lerjord : hu111u; D : skov, by m.v KM I Fig. 4. Landbrugsjordens bonitering og fordelingen af fundlokaliteterne fra e.kr. Bemærk placeringen af flere lokaliteter på de svære lerjorder i Øster herred (Østerlars-lbsker). I de øvrige dele af øen synes disse jorder være undgået. 24

25 OLDTIDENS LANDBRUG, 4000 f.kr e.kr. hovedparten af disse marksystemer stammer. Mange af kornarterne var de samme som under bronzealderen, men i perioden fra e.kr. afløses nøgen byg helt af avneklædt byg. Mange af de gamle kornarter forsvinder i løbet af ældre jernalder, tiden op til 400 e.kr. Det gælder således hvedearterne 'enkorn, emmer og spelt. Til gengæld ses rug for første gang, i begyndelsen sikkert som ukrudt, men i vikingetiden ( e.kr.) dyrkes den helt klart. En anden vigtig jernalderplante er hør, som nu dyrkes for tavernes skyld og efterfølgende fremstilling af hørklæde. På jernalderbopladserne Dalshøj og Sorte Muld i lbsker er der gjort fund af forkullet korn. Specielt fundet fra Dalshøj er spændende, idet der herfra stammer et af de største danske fund af forhistorisk korn. I et hus fra det 1. årh. e.kr. fandtes der over 30 liter forkullet korn, som under en brand i huset må være styrtet ned fra kornloftet. Hovedparten af kornet bestod af avneklædt byg, mens en mindre del var emmer, nøgen byg, flyvehavre og alm. havre. Korntyper som alm. hvede (brødhvede) og rug fandtes slet ikke i Dalshøjgården. Kornfundet fra Sorte Mulcf er meget mindre end Dalshøj. Det blev gjort i et hus fra ca. 500 e.kr., altså 400 år yngre end Dalshøj. Den almindeligste kornart var stadig avneklædt byg, men de gamle typer som nøgen byg og emmer var nu forsvundet, og i stedet fandtes der nye typer som alm. hvede og rug. De to kornfund fra Dalshøj og Sorte Muld viser tydeligt, hvorledes de gamle korntyper, nøgen byg og emmer, afløses af alm. hvede og rug. De gammelkendte landbrugsredskaber som krog- og bueard anvendes under hele jernalderen. Ved vikingetidens start introduceres desuden den kraftigere hjulplov (fig. 2c). Fra det øvrige Danmark er der desuden tegn på, at højryggede agre allerede anlægges under vikingetiden - et sikkert tegn på at hjulploven med muldfjæl er dukket op. Hermed kan bonden for første gang vende pløjejorden, noget de gamle arder ikke var i stand til. Høstredskaberne forsynes nu med skær af jern (fig. ld), og nye former som kort-og!angle ses allerede i den ældre jernalder. I flere bornholmske grave fra perioden e.kr. er der fundet lange leblade af jern, eks. Slusegård. Tilsynekomsten af leen og træriver viser, at høslet nu er en vigtig del i forbindelse med indsamling af vinterfoder til de opstaldede dyr. Husdyrene er de samme som under bronzealderen, men kvæg og svin har nu næsten dværgagtige størrelser. Et helt nyt husdyr er dog hønen, som dukker op e.kr. Hele spektret af jernalderens husdyr er fundet på de store bopladser Dalshøj og Sorte Muld i lbsker. Under jernalderen sker der muligvis også en opdeling af Bornholm i korn- og kvægproducerende områder. De lettere jorder, specielt på Sydbornholm, har været særligt egnede til korndyrkning, hvorimod græsningsområderne har været specielt beskedne. Derimod har de store områder med svære lerjorder i Øster herred rummet udstrakte engområder med fine græsningsmuligheder og stort høslet (fig. 4). I dag er disse engområder bortdrænede, men det er muligt via gammelt kortmateriale fra tallet at rekonstruere deres oprindelige udstrækning. Vi kan konstatere, at kun 50/o af de oprindelige arealer er bevaret i dag. T Gudhjem-Østerlars området har der under jernalderen været et udstrakt system af engområder i et 2 km bredt bælte langs kysten (fig. 5) Ind imellem disse enge placerede jernalderbefolkningen sine bopladser på de tørre områder. Bopladsernes nære tilknytning til vådområderne viser, at kvægholdet har indtaget en central placering i økonomien. Dette afspejles også af de store mængder kvægknogler på bopladser som Sorte Muld, hvor svin og får kun indtager en sekundær position. Mange fiskeknogler, især fra sild, viser dog, man ikke udelukkende har ernæret sig ved landbrug. Udviklingen i oldtidens landbrug viser, 25

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Baunehøj gravhøj fra bondestenalder og bronzealder samt bopladser fra ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Bygherre: Nordjyllands Amt Bygherrerapport

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

LIVET I JERNALDEREN. En undervisningsmappe med tre temaer om livet i jernalderen. Vingsted Historiske Værksted

LIVET I JERNALDEREN. En undervisningsmappe med tre temaer om livet i jernalderen. Vingsted Historiske Værksted LIVET I JERNALDEREN En undervisningsmappe med tre temaer om livet i jernalderen Vingsted Historiske Værksted INDHOLD Indledning til læreren Landsbyen og samfundet Udviklingen i Jernalderen... Landsbyen

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Arkæologien i Tankefuld

Arkæologien i Tankefuld Arkæologien i Tankefuld Den nye bydel vokser frem Byrådet har som sin byudviklingsstrategi besluttet at koncentrere byudviklingen i Svendborg bys vestlige udkant. Tæt på indføringen af den nye motorvej

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Tinggård 1 og 2. Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder

Tinggård 1 og 2. Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder Tinggård 1 og 2 Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Vesthimmerlands Museum

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Arkæobotanik: Overvejende Analysen af fortidige frø, frugter, sten og kerner

Arkæobotanik: Overvejende Analysen af fortidige frø, frugter, sten og kerner Arkæobotanik: Overvejende Analysen af fortidige frø, frugter, sten og kerner Oftest forkullet bevaring dvs. planter udsat for ild/varme Dette betyder, at visse processer er oftere bevarede end andre, og

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

Äskhult by Där historien möter framtiden

Äskhult by Där historien möter framtiden Anmeldelse skrevet af Karl Erik Frandsen Äskhult by Där historien möter framtiden Samleværk udgivet af en redaktionskommitté under ledelse af Mats Folkesson (tidl. Länsantikvarie). CAL-Förlaget, Varberg

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere