Hovedsynspunkter fra kulturpolitikmøderne 30. november og 7. december. Tema: Den levende by

Transkript

1 13. januar 2011 Hovedsynspunkter fra kulturpolitikmøderne 30. november og 7. december Tema: Den levende by Indledning Kulturoplevelser og begivenheder i byens rum er med til at skabe en levende og dynamisk by, ligesom mere fleksible byrum kan åbne større mulighed for mere spontan og uformel brug af byen, særligt for unge. De store og større events, begivenheder og projekter sætter os på landkortet uden for kommunen. Og de er nødvendige for at sikre Roskildes ry som en musisk, kreativ by. Men en levende by skabes ikke kun af de store events og oplevelser. Den skabes også af alt det, der foregår indimellem. Musikken i hverdagen. De små lokale initiativer og arrangementer i kommunens bydele og områder. Det planlagte og det spontane. Af en anderledes og dynamisk brug af byens åbne rum og pladser. Med den levende by tænkes naturligvis på Roskilde bymidte som kulturelt center for hele kommunen og regionen. Men det handler også om, hvordan kultur- og foreningslivet i de mindre byer i kommunen kan udfoldes i lokalområdets byrum og herigennem skabe levende byområder med sammenhængskraft. Hovedsynspunkter fra dialogmøderne 1. Gensidigt ansvar for at skabe liv Kulturelle institutioner og foreninger kan løfte opgaven med at fylde liv i byen, hvis vi dyrker gensidigheden. Kommunen stiller de gode rammer, og aktørerne kan sagtens tage større ansvar. De basale rammer skal være på plads: o Kendskab til byens muligheder - fx hvor i byen kan man lave en korkoncert eller husk på, at biblioteket har åbent, når butikkerne er lukkede, og biblioteket vil gerne samarbejde med kulturelle aktører. o Start kit til at starte nye initiativer?

2 o Lettere adgang til lokaler og faciliteter. Fx gøre Stændertorvet til fuldt ekviperet udendørs kulturhus, hvor det er nemt og hurtigt at stable noget på benene. Adgang til strøm, halvtag m.m. Permanente arrangementstilladelser for bestemte områder? Piratfester - bedre rammer for dem o Mindre stive puljer - ikke alt det papir og højdansk sprog Gang i gaderne. Kunstvandringer, musikvandringer, naturvandringer. Side2/9 2. Udnytte synergi gennem netværk og samarbejde mellem aktørerne Vi skal gøde jorden noget mere for samarbejde fx med møder som disse eller fælles aktiviteter Aktørerne skal have mulighed for at lære hinanden bedre at kende, opbygge netværk, få sat ansigter på, finde legekammerater. Eventnetværk, der sikrer tidlig info om events (i planlægningsfasen), så interesserede kan byde ind og understøtte Samarbejde mellem de frivillige og professionelle Kulturvækst Roskilde - Et årligt (eller 2-3 gange pr. år) netværksmøde planlægning & mulighed for samarbejder om events + indlagt peptalk, viden, kvalificere aktører Vi har brug for en kontaktbase/portal for kulturelle institutioner og foreninger, hvor vi kan finde hinanden. Vi skal pulje allerede eksisterende aktiviteter og gøre dem til fælles fremstød fx mindre festivaler eller eksempelvis i stil med Inuit, men passe på ikke at skyde med spredehagl det bliver for uoverskueligt. Temaevent (musik, billedkunst etc.) Vi skal dyrke gentagelsen. Kommer folk ikke første og anden gang, så kommer de tredje gang. Tilslutning til en festival på tværs, der formidler Roskilde som kulturby - Roskilde Natten var god i starten, men blev udvandet. For meget udsalg og druk, og de kulturelle tilbud var for spredte i byen. 3. Folk skal vide, hvad der sker i byen og hvad Roskilde er for en by Kommunens hjemmeside er superkedelig Folk aner ikke, hvad der sker i byen Vi skal udforske mere, hvad det er, der gør Roskilde til en unik by i verden, herunder bruge vores enestående historie til også at skabe liv i byen. Musicon som kraftcenter og som billede på det musiske som samlet fortælling om Roskilde som kreativ by synergi, samlingssted for kreative ting. Kommunens hjemmeside signalerer alt andet end Musisk by det samme gør turistbureauets. Den skal aktuelt afspejle, hvad der foregår. Kommunikationsvejledning intro til kulturbase Ud i de små bysamfund Bruge Musicon 2

3 rugekasse hvor nye udtryk og hybrider kan udvikle sig (musik, art, spoken word, video etc.) Side3/9 4. En stærk kulturpolitik og kulturforvaltning Kommunen er i virkeligheden vores største ressource. Kulturforvaltningen er blevet meget bedre Vi skal se kulturen som Roskildes mest invasive art. Noget, der ikke har naturlige fjender og derfor klarer sig godt Én formaliseret indgang i kulturforvaltningen, der kan hjælpe aktiviteter på vej fx koordinering til andre dele af kommunen, politiet mv. Vi skal turde være modige og ikke bøje af for enkelte brokkehoveder fx den ene borger, der klager over larm. Vi skal have kulturen tænkt ind på alle kommunens øvrige områder infiltration. 3

4 Tema: Synlighed og kommunikation Side4/9 Indledning Der foregår rigtig mange arrangementer og events i Roskilde Kommune. Paradoksalt nok oplever mange borgere, at det er svært at skabe sig overblik og viden om tilbuddene. Og aktørerne/arrangørerne oplever, at det er svært at trænge igennem til målgrupperne. Hovedsynspunkter fra dialogmøderne Generelt: Det ses overordnet som et kommunalt ansvar at tilbyde en platform for nem og tilgængelig information om kulturaktiviteter (og fritid/idræt) for borgerne. Men det er også et kommunalt ansvar at skabe en branding af kommunen udadtil som en førende kultur- og idrætsby i regionen. Fælles brand, som de enkelte aktører kan knytte an til Kommunal foreningsstøtte kunne i højere grad fokusere på markedsføringsdelen Konkrete ideer: Videreudvikling af særligt i forhold til layout, redaktionelt indhold og mulighed for at abonnere på genreopdelte/målgruppeopdelte nyhedsservices (fx jazzkoncerter eller børnefamiliearrangementer) i form af fx nyhedsbreve, sms, RSS feeds eller andet. Samarbejde med lokalaviser og inddrage unge i udviklingen af kulturbasen. Brug fx frivillige kulturredaktører Udvikling af applikation til smartphone baseret på kulturbasen med mulighed for både informationssøgning og nyhedsabonnementer (push/pull) Fast regelmæssigt indstik i avis, lokalt og evt. regionalt, ses som en kommunal opgave. Fx finansieret ved fælles billetløsning for kulturtilbud, hvor en del af gebyret finansierer indstik Større samarbejde mellem aktører i forhold til markedsføring af hinandens arrangementer indenfor samme målgruppe. o Foreninger og kulturinstitutioner kan gå sammen og reklamere for hinanden ved at dele mailinglister (eget initiativ). o Eller man kan forestille sig, at aktørerne får genreopdelte / målgruppeopdelte udtræk fra kulturbasen, som kan integreres i deres egne nyhedsbreve og hjemmesider (kommunalt initiativ). o Større samarbejde med erhvervslivet: låne deres intranet, nyhedsbreve og hjemmesider til markedsføring af kulturarrangementer Synlighed i det offentlige rum fx i form af plakater, elektroniske billboards, projektorer og skærme, bannere ved indfaldsveje, samarbejde med butikkerne om brug af deres skærme eller andet (facadeudvalget er barriere: kan KIU gøre noget?) Bedre skiltning til at guide turister rundt i byen, også gerne på engelsk 4

5 Fri adgang for festivaldeltagere til byens kulturelle tilbud = branding af byen til stort publikum Side5/9 Brug penge på Google Adwords, så søgninger på roskilde kommer højere op på resultatlisterne Have en enhed som arbejder professionelt med markedsføring, fx Udviklingshuset. Her skulle man kunne henvende sig. 5

6 Tema: Frivillighed og medborgerskab Side6/9 Indledning Begrebet medborgerskab dækker over mange ting og kan umiddelbart opfattes som et akademisk og noget flyvende begreb med et væld af fortolkningsmuligheder. Vi har valgt at tolke temaet som det frivillige arbejde, der udføres i foreninger og organisationer inden for kulturen og i forbindelse med enkeltstående events og begivenheder. Kulturlivet i Roskilde Kommune er i høj grad drevet af frivillige med udbytte for begge parter og til glæde for borgere i hele kommunen. Motivationen for at indgå i frivilligt arbejde hos den enkelte er bl.a. mulighed for kompetenceudvikling, ansvar og sociale fællesskaber med mening. Hovedsynspunkter fra dialogmøderne Roskilde er stærk på frivillighed. Det er kommunens opgave at bakke op om foreningerne, der fører frivillighed. Rammerne lokalerne skal stilles til rådighed. Give mulighed for at udfolde sig. Fortælle de gode historier o En side i Roskilde Avis hver uge med portræt af en frivillig o - Portræt af Roskildes mange frivillige o Fortælle de gode historier: portrætter gør de frivillige synlige OG STOLTE! Understøtte frivilliges kompetencer o Lederudvikling skal være et tilbud til alle frivillige foreninger o Arbejdsdage med praktisk vinkel kom og arbejd med din egen event mens du lærer noget om regnskab, ledelse, markedsføring etc. o Hjælp til fundraising, sociale medier (Facebook, sms etc.) Gøre det nemt at være frivillig o Smidiggøre tunge kommunale procedurer o Problemer med at komme ind i lokalerne større service / Afdækning af lokaler i byen o Guide nye / unge ind i foreningslivet o Nemmere adgang til det offentlige: personkontakt, portal o Forslag: udpege key account managers i kommunen som man kan ringe til. o Kommunen må ikke være en konkurrent ved selv at arrangere / søge penge mm. Bruge foreningerne aktivt, hvis de har ideer Samarbejde og netværk o Åbne relevante kulturinstitutioner for relevante kulturaktører o Benytte bibliotekerne som platform for foreningerne o Der må gerne være flere muligheder for at mødes som ved politikmøderne og skabe netværk. Netværksmøder for frivillige og kulturinstitutioner. Digitale løsninger kan gøre meget o Bruge MIN KILDE og Kulturbasen mere aktivt her kan man se, hvor man kan gøre en indsats o F.eks. for nytilkomne oversigt over foreninger / projekter osv. 6

7 o o En børs, hvor foreninger eftersøger frivillige og hvor frivillige kan melde, hvad de vil Pulje af frivillige, der går målrettet til projekter. Fællesskabet og følelse for foreningen vigtigt. Sæt ressourcer ind i puljer, der kan styrke foreningernes frivilliges kompetencer. Side7/9 Mentorordning i foreningslivet o stærke foreninger kan hjælpe mindre stærke / forvaltningen kan hjælpe / en bred ryg eller en erfaren at trække på som mentorer, ressourcepersoner mv. o Roskilde Festival som overligger hvordan kan deres erfaringer anvendes? o Synliggøre den fødekæde, der allerede findes fra mindre foreninger til større til sidst festivalen! Erhvervslivets rolle o Udvikle samarbejde med erhvervsliv som tilbyder gratis hjælp til revision osv. HR politik for de frivillige o Vi skal pleje de frivillige, forkæle og anerkende dem, men også forstå at der er mange forskellige drivkræfter for at være frivillig: det sociale / noget på CV et/ erfaring / gratis goder etc. Uddannelse i frivillighed / medborgerskab / unge som arrangører o Samarbejde mellem foreningsliv, skoler og kulturliv o Kan vi sætte frivillighed på skoleskemaet unge som arrangører. Skal det være et varemærke for Roskilde, at har man gået i skole i Roskilde, ved man, hvordan man laver arrangementer og praktikken omkring: a la tanken om musikaktivist. o Vi kan udvikle forskellige undervisningsforløb til skoler, som kan vælge, hvad de gerne vil have. Også give de unge et overblik over, hvordan man bliver frivillig i Roskilde, hvad der findes af foreninger og hvordan man kan komme ind og sætte sit præg. o Kulturaktivister. Intro til foreningslivet. alt det, der ikke handler om det udførende (lyd/lys, hands, PR, lave en event) 7

8 Tema: Fødekæde Side8/9 Indledning Fødekæden er et vigtigt spor i udviklingsstrategien Det Musiske Roskilde. Det har også været et fokusområde i de seneste kulturpolitikker. I konteksten Roskilde som førende på den rytmiske musikscene var fokus udelukkende på den rytmiske fødekæde men debatten 30. november handlede også generelt om vækstlaget og den musiske fødekæde. Hovedsynspunkter fra dialogmøderne Folkeskoleelever kan modtage undervisning i kreative fag i byens foreninger: Roskilde Musiske Skole og Højskolen / timer i skoletiden afsat til ud-af-husetkulturfag. Samlet vision for hele B&U-området. Udnyt synergi mellem faciliteter og aktiviteter koordinering af lokaler mellem foreninger. Større sammenhæng mellem initiativer - Roskilde Kommune som facilitator: Vi vil være den første kommune, der skaber sammenhæng fra vugge til grav et fællesskab mellem organisationer og kommune. Roskilde Kommune skal give bedre muligheder for at invitere unge fra klubberne til specialiserede foreningsaktiviteter med fagfolk. Kulturafdelingen skal facilitere netværk/samarbejde mellem foreningerne ex. Athens, Georgia i US bygger på strategi om fælles strategi og vision for byen. Scouts i stedet for fastlåst strategi om, hvad og hvem man støtter. Sørge for, at børn møder musikken tidligt og at børnene selv står for og arrangerer musik. Mere samarbejde mellem aktørerne om faciliteter, rammer, info, transport. Flere netværkssamlinger / møder, hvor aktørerne kan lære af hinanden, udveksle ideer. Bands turnerer mellem forskellige spillesteder fra Musikcaféen i Jyllinge, bibliotekerne, caféen på Gimle og som upcoming band i Ramsø Musikhus. En stor årlig Roskilde Rocker Event. Samarbejde mellem Den Mageløse Musikbus og klubberne - eventuelt også om bussen. Ned med ventelisterne på Musik- og Kulturskolen. 8

9 Ordentlige rammer for spillestederne (hvad enten det er Paramount, hvor der mangler baggear eller musikcaféen i Jyllinge, som skal tage udstyr op fra kælderen, hver gang de har café). Side9/9 Biblioteket vil gerne være vært for koncerter og har meget udstyr. Mange klubber har øvelokaler afdækning af behov og faciliteter i kommunen. Venlig hilsen Kultur & Idræt, Roskilde Kommune 9