Kommuneplan Forslag til ændringer i forhold til Kommuneplan 2009

Transkript

1 Bilag 1: Kommuneplan Forslag til ændringer i forhold til Kommuneplan 2009 Der er udarbejdet forslag til Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune. Forslaget er udarbejdet på baggrund af Udviklingsplan 2011, foroffentlighedsfase om forslag til nye arealudlæg til byudvikling, statslige krav samt behov for ajourføring af planlægningen, herunder indarbejdelse af politisk vedtagne projekter og tiltag samt redaktionelle tekstændringer. Forslaget er i overensstemmelse med de ambitioner og mål, som Byrådet godkendte med vedtagelsen af Udviklingsplan 2011 i april Forslaget til Kommuneplan 2013 består af følgende syv temaer: By Land Klima og miljø Ferie-fritid Kulturarv Trafik Tekniske anlæg Til hvert tema hører en række emner. For hvert emne er der formuleret en hovedstruktur med overordnede mål, strategier og retningslinjer for udviklingen og arealanvendelsen i byerne og i det åbne land. Der er udarbejdet rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen, der er eksisterende byzone eller kommende byzone. Rammebestemmelserne omfatter de arealer, hvor der inden for den 12-årige planperiode forventes at skulle gennemføres lokalplanlægning. Der er ikke knyttet rammebestemmelser til regulering af det åbne land, idet udviklingen i det åbne land reguleres gennem kommuneplanens retningslinjer og Planlovens landzonebestemmelser. I det følgende beskrives forslag til ændringerne i emnerne i de syv temaer samt i rammerne for lokalplanlægningen. 1

2 BY Bymønster og byudvikling Afsnittet om bymønster og byudvikling tager afsæt i Udviklingsplanen, herunder følgende pejlemærker for byudviklingen: 1. Styrk Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur. 2. Styrk bosætningen i kystbyerne ved at dyrke deres styrker. 3. Skab attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier, hvor der er et potentiale. 4. Understøt, tilpas og vedligehold den øvrige kommune ved en aktiv planlægningsindsats. Pejlemærkerne følges op af syv principper for byvækst: 1. Det nuværende bymønsters opdeling i 4 forskellige bytyper (hovedby, områdeby, lokalby og landsby) opretholdes. 2. Hjørring styrkes som hovedby som den centrale drivkraft i kommunen. 3. Hirtshals fastholdes som en særlig områdeby med udgangspunkt i byens betydning for kommunens fremtidige erhvervsudvikling 4. De fire områdebyer Løkken, Vrå, Tårs og Sindal fastholdes som centre, der betjener lokalbyer, landsbyer og det åbne land. Områdebyerne differentieres mht. serviceniveau og udbygningsmuligheder med udgangspunkt i deres respektive styrker. 5. Der skal arbejdes målrettet med fornyelse i områdebyerne Løkken, Sindal, Tårs og Vrå. 6. Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformål sker fremover primært i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige områdebyer. Mindre håndværksvirksomheder og lignende kan fortsat etablere sig over hele kommunen. Boligudvikling sker fremover primært i hoved- og områdebyerne. Fremadrettet vil der fortsat være mulighed for at bygge et mindre antal boliger i lokalbyer og landsbyer tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by. 7. Bebyggelse og anvendelse i det åbne land betyder store forandringer i oplevelsen af landskab og landsbyer i de kommende år. Der skal laves selvstændigt temaarbejde for landdistriktet og for anvendelsen af det åbne land. Kommuneplanen bygger videre på de mere fysiske dele af udviklingsplanen med konkretisering af bymønster og byudvikling. Bymønstret, samspillet mellem by og land samt samspillet byerne imellem er det bærende princip i kommuneplanens afsnit om bymønster og byudvikling samt bykataloget. Den enkelte bys indplacering i bymønstret er afgørende for, hvor meget areal der udlægges til byudvikling i form af bolig- og erhvervsudbygning. Byroller og de opstillede mål og strategier for den enkelte by er uddybet og suppleret, således at der ligeledes er fokus på mål og centrale problemstillinger for den pågældende by. Der er arbejdet kvalitativt og differentieret med byerne. De igangværende projekter og udmeldingerne fra udviklingsplanen i tekster er indarbejdet i forbindelse med teksterne om den enkelte by. 2

3 Retningslinje vedrørende jordbrugsparceller udgår, da lovgivningen ikke længere giver mulighed herfor. De øvrige retningslinjer for bymønster og byudvikling er redaktionelt ajourført, men indholdsmæssigt er retningslinjerne uændrede. Forudgående offentlighed vedrørende nye arealudlæg Der er i foroffentlighedsfasen om forslag til nye arealudlæg til byudvikling modtaget 8 forslag og bemærkninger. Det har givet anledning til forslag om yderligere to arealudlæg: Udvidelse på ca. 3 ha af erhvervsområdet ved Løkkensholmsvej og Egevej i Løkken. Erhvervsområdet udvides mod nord langs Løkkensvej. Udvidelse af boligområdet i Sct. Knudsby i Hjørring med en enkelt parcelhusgrund ved Bagterpvej 39. Behandling af indkomne forslag og bemærkninger i foroffentlighedsfasen er vedlagt bagerst i dette bilag. Hjørring I mål og strategier er udmeldingerne fra udviklingsplanen samt politisk igangsatte projekter og tiltag indarbejdet. Beskrivelsen af byen er ajourført på baggrund af faktiske forhold. Der udlægges i retningslinje tre nye arealer til boligudvikling: Et areal på ca. 7 ha ved Teglgårdsvej. Området er den sidste etape af et større byudviklingsområde syd for Løkkensvej i den vestlige del af byen. Et areal på ca. 22 ha ved Vellingshøjvej. Området er første etape af et nyt større byudviklingsområde på ca. 55 ha, som er en naturlig afrunding af den nordlige del af bydelen Højene nord for Vellingshøjvej og afgrænses mod vest af Hirtshalsbanen. Området udlægges som en ny grøn og bæredygtig bydel med nytænkte bebyggelsesstrukturer, arkitektur, grønne områder, rekreativ anvendelse af regn- og overfladevand samt trafikdifferentiering. Et areal på ca. 1 ha ved Halvorsmindevej. Området ligger mellem Halvorsmindevej og Store Vestergårds Vej. Derudover udvides af boligområdet i Sct. Knudsby i Hjørring med en enkelt parcelhusgrund ved Bagterpvej 39 på baggrund af forslag modtaget i foroffentlighedsfasen. Der udlægges retningslinje to nye arealer til erhvervsudvikling: Et areal på ca. 19 ha syd for Farøvej. Området er en videreudbygning af det eksisterende erhvervsområde ved Sprogøvej og Farøvej. Det har en ideel beliggenhed i forhold til transporttunge erhverv. Udviklingen af området skal ske inde fra og ud, sådan at etablering af erhverv langs motorvejen skal i takt med, at det samlede erhvervsområde trinvist udvides mod øst. Området har tidligere været udlagt til erhvervsformål, men blev udtaget af rammerne i Kommuneplan 2009 for at tilpasse kommunens arealudlæg til planperiodens arealbehov. Et areal på ca. 4 ha nord for Granbovej. Området er videreudbygning af det eksisterende erhvervsområde ved Vandværksvej og Johs. E. Rasmussensvej De to udlagte erhvervsarealer ved Farøvej og Granbovej ligger indenfor indvindingsoplandet til Bagterp Vandværk. I henhold til de statslige vandplaner kan der kun undtagelsesvis udlægges nye arealer til byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsområder. Der forudsættes i den forbindelse, at der udarbejdes en særlig redegørelse. Det bemærkes, at 3

4 der i rapporten fra statens kortlægning for indvindingsområdet ved Bagterp står, at der efter anmodning fra Hjørring Kommune ikke udarbejdes indsatsforslag for Bagterp Vandværk, da det er uafklaret, hvorvidt vandværket skal indgå i den fremtidige vandforsyning på grund af omfattende grundvandsforurening. Der udtages to erhvervsarealer: Et areal på ca. 14 ha ved Hedevej. Området udtages af kommuneplanens rammer, da området er vanskeligt at vejbetjene på grund af beliggende bag eksisterende erhverv. Et areal på ca. 1 ha ved Johs. E. Rasmussensvej. Området udtages af den kommunale planlægning, da der er konstateret en stor bestand af fredede orkideer inden for området. Det udtagne areal bliver en del af et sammenhængende grønt område på i alt ca. 8 ha. Foruden retningslinjer vedrørende arealudlæg indeholder Hjørring-afsnittet tre retningslinjer: Byomdannelsesområder: Der udpeges ikke nye byomdannelsesområder Høje huse: Retningslinjen er ændret, så planerne om at udarbejde en politik for høje huse i Hjørring udgår. Retningslinjen oplister i stedet en række redegørelseskrav, som skal opfyldes, før der kan tages stilling til, om et givent byggeprojekt kan indpasses i bybilledet og gennemføres med lokalplanlægning Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej: Retningslinjen er ajourført på baggrund af opført byggeri. Hirtshals I mål og strategier er udmeldingerne fra udviklingsplanen samt politisk igangsatte projekter og tiltag indarbejdet. Beskrivelsen af byen er ajourført på baggrund af faktiske forhold. Der udlægges retningslinje et nyt areal til erhvervsudvikling: Et erhvervsareal på ca. 8 ha ved Niels Juelsvej. Området afgrænses mod øst af arealreservationen til kommende jernbane og ny vejforbindelse fra rundkørslen mellem Dalsagervej/Ålborgvej til havnen. Erhvervsudlægget og arealreservationerne til jernbane og vejforbindelse skal ses i sammenhæng med havnens udviklingsmuligheder og mulighed for nye akvakulturanlæg. Der udlægges ikke nye arealer til boligudvikling. Der er formuleret en ny retningslinje om høje huse i Hirtshals. Retningslinjen giver mulighed for, at der i en bræmme tæt på skrænten mellem by og havn kan opføres op til 5 enkeltstående høje huse (punkthuse) i op til 21 meters højde. Retningslinjen er formuleret på baggrund af en tilsvarende strategi for Hirtshals i Kommuneplan Der er formuleret en ny retningslinje om akvakulturanlæg på land. Retningslinjen giver mulighed for, at der kan etableres anlæg til akvakultur med recirkulation i tilknytning til Hirtshals Havn på arealer på østsiden af Willemoesvej. Sindal I mål og strategier er udmeldingerne fra udviklingsplanen samt politisk igangsatte projekter og tiltag indarbejdet. Beskrivelsen af byen er ajourført på baggrund af faktiske forhold. 4

5 Der udlægges ikke nye arealer til bolig- eller erhvervsudvikling i Sindal (retningslinje 2.3.1). Der er ikke formuleret yderligere retningslinjer for Sindal. Vrå I mål og strategier er udmeldingerne fra udviklingsplanen samt politisk igangsatte projekter og tiltag indarbejdet. Beskrivelsen af byen er ajourført på baggrund af faktiske forhold. Der udlægges i retningslinje et nyt areal til boligudvikling: Et areal på 1,5 ha ved Foldbjergvej. Området ligger i tilknytning til et eksisterende mindre boligområde ved Foldbjergvej. Arealet ligger i en indvindingsopland, og i henhold til de statslige vandplaner kan der kun undtagelsesvis udlægges nye arealer til byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsområder. Der forudsættes i den forbindelse, at der udarbejdes en særlig redegørelse. Det har tidligere været udlagt til boligformål, men blev udtaget af rammerne i Kommuneplan 2009 for at tilpasse kommunens arealudlæg til planperiodens arealbehov. Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsudvikling. Der er ikke formuleret yderligere retningslinjer for Vrå. Tårs I mål og strategier er udmeldingerne fra udviklingsplanen samt politisk igangsatte projekter og tiltag indarbejdet. Beskrivelsen af byen er ajourført på baggrund af faktiske forhold. Der udlægges i retningslinje et nyt areal til boligudvikling: Et areal på ca. 3 ha ved Klosterbakken. Området ligger i tilknytning til det eksisterende boligområde ved Klosterbakken i den sydlige del af Tårs. Der udtages i samme retningslinje et boligareal: Et areal på ca. 2 ha ved Tørvekæret. Området udtages af den kommunale planlægning, da der ikke er efterspørgsel på boliggrunde i denne del af byen. Arealet tilbageføres til landzone. Der er ikke formuleret yderligere retningslinjer for Tårs. Løkken I mål og strategier er udmeldingerne fra udviklingsplanen samt politisk igangsatte projekter og tiltag indarbejdet. Beskrivelsen af byen er ajourført på baggrund af faktiske forhold. Der udlægges i retningslinje to nye arealer til boligudvikling: Et areal på ca. 2 ha syd for Vrenstedvej. Området udgør 3. etape af byudviklingsområdet mellem Vrenstedvej og Golfbanen. Et areal på ca. 5 ha mellem Løkkensvej og Furreby Kirkevej. Området ligger i den nordlige del af byen bag eksisterende sommerhusområde. Området ligger i kystnærhedszone A, og der er i planloven knyttet særlige nationale interesser til planlægningen i kystområderne. Der udlægges i retningslinje to nye arealer til erhvervsudvikling: Et areal på ca. 3 ha ved Egevej. Området er en udvidelse mod øst af det eksisterende erhvervsområde ved Egevej. 5

6 Et areal på ca. 3 ha ved Løkkensvej. Området ligger nord for det eksisterende erhvervsområde ved Egevej. Området har tidligere været anvendt til pelsdyrfarme, hvilket har efterladt et skæmmende visuelt indtryk i form af tiloversblevne minkhaller og driftsbygninger. Arealudlægget giver mulighed for en omdannelse og forskønnelse af området, der tager hensyn til den kystnære placering. Området ligger i kystnærhedszone A, og der i planloven er knyttet særlige nationale interesser til planlægningen i kystområderne. Der er formuleret en ny retningslinje 4.10 om Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje se mere herom i afsnittet om Havne, lufthavn og jernbane under temaet Trafik. Lokalbyer Kommunen har 19 lokalbyer. Mål, strategier og beskrivelse af den enkelte by er ajourført på baggrund af faktiske forhold, primært med fokus på at fremhæve den enkelte bys særlige kendetegn og kvaliteter. Der sker ændringer i arealudlæggene i tre af lokalbyerne: Astrup: Der udlægges i retningslinje et areal til boliger på ca. 2,6 ha vest for Lundholmvej. Området er 2. etape af et byudviklingsområde i den sydvestlige del af Astrup. Harken: Der udlægges i retningslinje et areal til erhverv på ca. 0,4 ha vest for byen. Området udlægges i forbindelse med eksisterende erhverv. Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, og i henhold til de statslige vandplaner kan der kun undtagelsesvis udlægges nye arealer til byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsområder. Der forudsættes i den forbindelse, at der udarbejdes en særlig redegørelse. Lørslev: Der udtages i retningslinje et erhvervsareal på ca. 0,7 ha ved Møjensvej udtages. Området har en uhensigtsmæssig placering i forhold til beboelse. Rammer for lokalplanlægningen Der er udarbejdet rammer for de nye byudviklingsområder, som er nævnt ovenfor. Der er udarbejdet rammer for ni regnvandsbassiner og en udvidelse af Rubjergvej Vandværk dette er nærmere beskrevet i afsnittet om tekniske anlæg. Derudover er der gennemført ajourføring af en række eksisterede på baggrund af faktiske forhold eller mangler i den nuværende tekst. Detailhandel Afsnittet er ajourført på baggrund af faktiske forhold samt politisk igangsatte projekter og tiltag. Der er sideløbende med kommuneplanarbejdet iværksat planlægningsarbejde omkring at skabe mulighed for at etablere en større dagligvareforretning ved den eksisterende udvalgsvareforretning A-Z. Som opfølgning herpå er der i kommuneplanen indarbejdet et nyt mål om, at der udlægges et nyt bydelscenter i den sydlige del af byen ved Ringvejen-Vandværksvej ved siden af A-Z. Det er strategien at etablere et nyt bydelscenter. Planlægning for dette bydelscenter - herunder geografisk afgrænsning og bruttoetageareal - sker ved særskilt kommuneplantillæg og lokalplan. I forbindelse med at dette bydelscenter udlægges, kan der blive tale om at ændre på den øvrige detailhandelsstruktur i Hjørring vedrørende lokalcentrene og butiksstørrelser i visse bydels- og lokalcentre. 6

7 Der foreslås ændringer i nedenstående retningslinjer, mens de øvrige retningslinjer vedrørende detailhandel er uændrede. Bymidten i Lønstrup udvides i retningslinje 3.1 Retningslinje 3.1 udpeger bymidter. Afgrænsningen af bymidten i Lønstrup udvides mod syd langs Rubjergvej med henblik på, at der i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan planlægges for en dagligvarebutik på m², og i tilknytning til helårsboliger kan etableres mindre udvalgsvarebutik, galleri og lignende. Udvidelsen af bymidten i Lønstrup skal ses i sammenhæng med byens eksisterende detailhandel med kunstbutikker, smykkesmede, gallerier og lignende samt ønsket om at fastholde dette brede udbud af disse særlige butikker. Der er ønske om at kunne etablere en ny dagligvarebutik i byen, og med en placering i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan den nuværende butik udvides og fortsat ligge i bymidten, hvor den kan medvirke til at fastholde og udvide bymidten som et attraktivt centerområde. I Hjørring bymidte gives der mulighed for planlægning for én stor udvalgsvarebutik i ny retningslinje 3.2 I Hjørring bymidte kan der i perioden planlægges for én udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på mere end m². Retningslinjen fastsætter ikke en konkret geografisk placering. Der kan planlægges for én udvalgsvarebutik med et areal på mere end m² i perioden i én af kommunens byer med mere end indbyggere. Butikken skal etableres i bymidten af den pågældende by. Kun Hjørring og Hirtshals har mere end indbyggere. Det er vurderet bl.a. på baggrund af opland og omsætning, at det ikke er aktuelt at give mulighed for etablering af denne store udvalgsvarebutik i Hirtshals. Bydelscentret Kvægtorvet i Hjørring udvides i retningslinje 3.3 Retningslinje 3.3 udpeger bydelscentre. Bydelscenter Kvægtorvet har i dag en afgrænsning, der blot giver mulighed for etablering af de nuværende 2 dagligvarebutikker med et areal på ca m². Området udvides, så det kan rumme et detailhandelsareal svarende til planlovens maksimum på m², herunder max m² for den enkelte dagligvarebutik og max m² for den enkelte udvalgsvarebutik. Der er i planperioden dog begrænsede muligheder for etablering af nye butiksarealer se retningslinje 3.6. Efter udvidelsen omfatter bydelscentret alle ejendomme mellem Åstrupvej og Sct. Cathrine Vej op til boligejendommene på sydsiden af Rolighedsvej samt ejendommene på østsiden af Åstrupvej fra rundkørslen til viadukten dog undtagen boligejendommene. Lokalcentret ved Skagensvej i Tversted udgår i retningslinje 3.4 Retningslinje 3.4 udpeger lokalcentre. I Tversted udgår det hidtidige lokalcenter på sydøst-siden af rundkørslen ved Skagensvej. Området har tidligere rummet en dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i tilknytning til bymidten. På Sct. Cathrine Vej 23 i Hjørring gives der mulighed for salg af særlig pladskrævende varegrupper (biler) i retningslinje 3.5 Retningslinje 3.5 udpeger områder til særlig pladskrævende varegrupper. Teknik- og Miljøudvalget har 18. juni 2012 godkendt, at ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 tages i brug med henblik på salg af biler. Dette er indarbejdet i kommuneplanen. 7

8 Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål fastsættes i ny retningslinje 3.6 Der fastsættes for planperioden rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Rammerne fastsættes for bymidter, bydelscentre og lokalcentre samt for områder udlagt til pladskrævende varegrupper. Planloven fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde en oversigt over eksisterende arealer, der anvendes til detailhandelsformål. For dele af områderne fastsættes der en fælles ramme med henblik på etablering af nye butiksarealer til dagligvarer eller udvalgsvarer. For andre områder er rammen fastsat med henblik på enten dagligvarer eller udvalgsvarer. I forbindelse med detailhandelsanalysen er det i vinteren vurderet, at m² butikslokaler stod tomme i Hjørring bymidte (inkl m² i stueetagen af det nye rådhus). For at styrke udviklingen i Hjørring bymidte fastsættes en begrænset ramme for etablering af nye butiksarealer i bydelscenteret ved Kvægtorvet. Det betyder, at der i planperioden kun kan ske om- og tilbygninger af eksisterende butikker i bydelscentret ved Kvægtorvet. Afstandskrav i forbindelse med placering af ny enkeltstående butik tilføjes i retningslinje 3.8 Nye enkeltstående butikker med et bruttoetageareal større end 250 m² skal etableres i en afstand på min. 500 m til bymidte, bydelscenter, lokalcenter og andre enkeltstående butikker med et lignende vareudbud og et bruttoetageareal større end 250 m². Enkeltstående butikker må jf. planloven alene tjene til lokalområdets daglige forsyning. Afstandskravet fastsættes som følge af praksis i Natur- & Miljøklagenævnet. Afstandskravet kan mindskes i situationer, hvor en fysisk barriere gør, at den reelle afstand er større for biler, cyklende og gående f.eks. større vej eller jernbane uden mulighed for krydsning. 8

9 LAND I det åbne land er der både benyttelses- og beskyttelsesinteresser. De kan i mange tilfælde kombineres, idet benyttelses- og beskyttelsesinteresser ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Det hidtidige afsnit Erhverv i det åbne land er opdelt i tre afsnit i Kommuneplan 2013 Landbrug, Skovrejsning og Råstoffer. Landsbyer og landdistrikt Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Skovrejsning Målet i Danmarks Nationale Skovprogram er, at % af landet skal være dækket af skov i løbet af 80 til 100 år. For at understøtte Skov-programmet og målrette plantning af ny skov i de områder, hvor skoven giver størst værdi for samfundet, udpeger kommunen skovrejsningsområder. Retningslinje 12.1 omhandler skovrejsningsområder. I skovrejsningsområder er det særlig attraktivt at plante skov, da der kan søges forhøjet støtte til etableringen. Skovrejsningsordningen er primært for private lodsejere. I retningslinjen udpeges der ca ha nye skovrejsningsområder, hvilket betyder, at der nu i alt er udpeget ca ha skovrejsningsområder i kommunen. Formålet med det øgede skovrejsningsareal er primært grundvandsbeskyttelse. Retningslinje 12.2 omhandler områder, hvor skovrejsning er uønsket. Formålet med denne udpegning er at sikre, at natur-, landskabs-, geologiske og kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skov, friholdes for skovtilplantning. I retningslinjen udpeges der ca. 215 ha nye områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det betyder, at der nu i alt er udpeget ca ha. Der er foretaget en redaktionel ajourføring af mål og strategier, men teksten er indholdsmæssigt uændret. Den hidtidige retningslinje om potentielle skovrejsningsområder er udgået i forhold til Kommuneplan 2009, og de potentielle områder er nu ændret til skovrejsningsområder. Landbrug Der er formuleret to nye mål. Det ene er med henblik på, at der inden næste kommuneplanrevision arbejdes videre med at udpege velegnede områder for placering af store husdyrbrug. Det andet skal medvirke til at skabe og sikre fremtidig udviklingsmuligheder og investeringssikkerhed for landbrugserhvervet. Som noget nyt skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til placering af store husdyrbrug (over 500 dyreenheder). Der er formuleret en ny retningslinje 11.1, der udpeger 3 arealer, som er velegnede til placering af driftsbygninger og driftsanlæg for store husdyrbrug. De 3 arealer er sammenfaldende med udpegning af potentielle områder til biogasanlæg. Arealerne er udpeget, fordi de ligger i nærheden af overordnet trafikvej eller vejklasser derover, og fordi de ligger i områder, som er udpeget til at være 9

10 velegnede til at placere biogasanlæg. Retningslinjen angiver desuden, at der skal tages hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og beskyttet landskab samt naboer. Det foreslås, at der indtil næste kommuneplanrevision arbejdes videre med en sammenhængende temaplan for den fremtidige landbrugsplanlægning. Temaplanen skal lægge op til mere præcise retningslinjer for (udpegninger), hvor det er attraktivt for både kommunen og landbruget at placere store husdyrbrug. Arbejdet skal foregå i samarbejde med landbrugserhvervet og interesseorganisationer. Råstoffer Region Nordjylland er ansvar for råstofplanlægningen. Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Landskabet Det åbne og varierede landskab er én af hovedattraktionerne i Hjørring Kommune. Landskabet rummer både det barske og blide - med den dynamiske kyst og kystlandskabet som den største attraktion. Landskaberne danner ofte ramme om modstridende interesser mellem landskab og anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller rekreative oplevelser. Retningslinje 16.2 omhandler de særligt bevaringsværdige landskaber. Disse landskaber skal så vidt muligt friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skæmme landskabet. Der er ændret i retningslinjeteksten, så den nu kun omhandler landskabet og ikke naturindholdet. Der er i samme retningslinje udpeget nye landskabsområder, som før kun var omfattet af særligt værdifuldt natur eller kystzone. Det drejer sig især om kystlandskabet, bakkeøerne (Vennebjerg og Børglum) og nogle af ådalene og moserne. Retningslinje 17.1 omhandler de særligt værdifulde geologiske områder, som udpeges af staten. I disse områder må man ikke ødelægge mulighederne for at kunne se den geologiske dannelse, som er grundlaget for udpegningen. Hjørring Kommune rummer seks særligt værdifulde geologiske områder. Lønstrup Klint er udpeget som en såkaldt GeoSite, der er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning. Retningslinjen udvider det særligt værdifulde geologiske område omkring Vogn og Jerup Hede, hvilket sker på baggrund af en statslig udpegning. Der er foretaget en redaktionel ajourføring af mål, strategier og de øvrige retningslinjer i afsnittet. Lavbundsarealer Lavbundsarealer er et nyt tema i kommuneplanen. Lavbundsarealer omfatter områder med høj grundvandsstand og tidligere vådområder, der hovedsagligt findes i ådale. Lavbundsarealer er således arealer, der er naturligt våde. De udpegede lavbundsarealer og retningslinjerne skal dels sikre plads til at håndtere de klimabetingede øgede regnmængder og dels medvirke til at opfylde vandplanens krav om reduktion af kvælstof og fosfor udvaskning til vandmiljøet. Målsætningen for lavbundsarealer er, at de nuværende mål fra Regionplan 2005 opfyldes, og at målene i vandplanerne ikke forringes ifølge de statslige udmeldinger til kommuneplan Opfyldelse at målsætningen skal sikre sammenhængende naturområder med øget biodiversitet ved omlægning, ekstensivering og pleje af ådale bl.a. ved genopretning af lavbundsarealer. Der er formuleret en ny retningslinje 13.1, der udpeger lavbundsarealer og fastsætter, at lavbundsarealerne skal friholdes for byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at de kan genoprettes som 10

11 vådområder. I lavbundsarealer, der er udpeget som potentielt egnede til genopretning som vådområde, må der ikke gives tilladelse til byggeri og anlæg mv., der kan hindre, at det naturlige vandstandsniveau eller hydrologi kan genskabes. Der er formuleret en ny retningslinje 13.2, der fastsætter, at de udpegede lavbundsarealer, der er udpeget med henblik på genopretning, samlet set ikke må reduceres arealmæssigt. Retningslinjen skal sikre, at der ikke sker reduktion i lavbundsarealernes samlede areal. Der er formuleret en ny retningslinje 13.3, der fastsætter, at det ved udpegning af nye lavbundsarealer skal sikres, at natur og vandmiljøet udbygges. Retningslinjen skal forbedre naturgrundlaget inden for de økologiske forbindelser, naturområder og Natura 2000-områder og samtidig skabe sammenhæng mellem Natura 2000-områder og andre store naturområder. Kysten Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Det bemærkes, at der i planloven er knyttet særlige nationale interesser til planlægningen i kystområderne. Kystvande Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Den hidtidige retningslinje om sejlads udgår, da dette reguleres af lovgivningen. Vandløb og søer Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Naturen Der lægges i strategien op til, at der skal udarbejdes en naturpolitik for Hjørring Kommune, som samler visioner, mål og strategier for naturen. Naturpolitikken skal konkretisere, hvor og hvordan strategierne tages i anvendelse for at nå de enkelte mål, og den skal synliggøre, at naturen som en ressource og et værdifuldt aktiv tiltrækker fastboende og turister. Retningslinje 14.3 omhandler særligt værdifulde naturområder. Der er ikke sket ændringer i udpegningerne af særligt værdifulde naturområder, men retningslinjen er blevet præciseret så den kun handler om natur og ikke landskab. Derudover er der beskrevet hvilke positive tiltag der kan laves i områderne, og hvilke aktiviteter der kan forringe naturværdierne. Retningslinje 14.6 omhandler økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser skal sikre, at der er sammenhæng mellem eksisterende naturområder, og at der er muligheder for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter. De tre hidtidige retningslinjer om økologiske forbindelser er samlet i denne retningslinje. Retningslinjen er ændret, så den både beskriver hvilke positive tiltag der kan laves, og hvilke aktiviteter der kan forringe de økologiske forbindelser. Derudover er der lavet kvalitetsmål for de forskellige typer forbindelser (våd, tør og skov). Disse kvalitetsmål beskriver, hvilke naturtyper man gerne vil have, hvilke arter der er knyttet til forbindelserne, trusler mod de enkelte arter og naturtyper og en strategi for forbedring af forbindelserne. Retningslinje 14.6 udpeger nye økologiske forbindelser, som skal sikre sammenhæng mellem de eksisterende økologiske forbindelser. Der er udpeget nye områder med tør natur (hede, overdrev, klit) og skove. Skovudpegningen er koordineret med retningslinjen om skovrejsning. 11

12 KLIMA OG MILJØ Nogle af emner i dette tema Klima og miljø hører også til temaet Tekniske anlæg, og der henvises hertil. Klima Afsnittet er nyt i Kommuneplan 2013 og er en kobling til Klima- og bæredygtighedsstrategien for Hjørring Kommune Afsnittet indeholder ikke retningslinjer. Energi Afsnittet er nyt i Kommuneplan 2013, og det tager udgangspunkt i kommunens kommende energipakke, hvor der fastsættes følgende 8 målsætninger: At elforbruget skal reduceres med 15 % ift niveau svarende til ca familiers forbrug. At varmeforbruget skal reduceres med 20 % ift niveau svarende til ca boligers varmeforbrug. At den årlige elproduktion fra vindmøller skal være TJ/år i 2025 svarende til 60 % af kommunens elforbrug i At den årlige elproduktion fra solceller skal være 170 TJ/år i At 75 % af al husdyrgødning i 2025 udnyttes til biogas svarende til 1-2 nye store biogasanlæg. At der er stor tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder med henblik på at sikre stabile varmepriser. At etableres et mere sammenhængende fjernvarmenet, så en effektiv varmeforsyning sikres. At fjernvarmen omstilles til jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse eller affald, så varmeforsyningen fremtidssikres. Målsætninger er ligeledes overfor til de relevante afsnit i kommuneplanen, og der er dermed lavet en kobling mellem energipakken og kommuneplanen. Afsnittet indeholder ikke retningslinjer. Grundvand og vandindvinding Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Kommuneplanen skal ikke indeholde retningslinjer for grundvandsområdet, da disse er indeholdt i de statslige vandplaner. Det bemærkes, at Natur- & Miljøklagenævnet i december 2012 har underkendt vedtagelsen af de statslige vandplaner på grund af for kort høringsperiode. Det forventes, at vandplanerne bliver fremlagt i en fornyet høring med uændret indhold. Kommuneplanforslaget er i overensstemmelse med vandplanernes nuværende indhold. Vindmøller Der henviser afsnit under temaet Tekniske anlæg. 12

13 Solenergianlæg Der er indarbejdet bestemmelser om individuelle solenergianlæg i de generelle rammer, som således skal medvirke til, at der indarbejdes bestemmelser om solenergianlæg ind i de fremtidige lokalplaner. Bestemmelser om udformning, placering m.v. af solenergianlæg vil således blive implementeret gradvis i de fremtidige lokalplaner. Bestemmelserne om solenergianlæg i de generelle rammer vil samtidig være et vejledende redskab, som skal indgå i den dialog kommunen har med ansøgere og bygherrer, når der ønskes at etablere et solenergianlæg på en ejendom. Der er formuleret en ny retningslinje 5.1 vedrørende Planlægning af kollektive solenergianlæg. Retningslinjen fastsætter, at der ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg skal ske en vurdering i forhold til benyttelses- og beskyttelsesinteresser i området samt nabohensyn. Den teknologiske udvikling betyder, at der er behov for løbende at overveje om solceller og større solfangeranlæg i forbindelse med kollektiv varmeforsyning kan reguleres i forhold til bevaringsinteresserne i byområder og beskyttelsesinteresserne i det åbne land. Mål vedrørende solcelleanlæg fra kommunens kommende energipakke er indarbejdet i afsnittet. Biogas Der henviser afsnit under temaet Tekniske anlæg. Miljø Afsnittet bygger på dele af det hidtidige afsnit Forebyggelse af forurening. Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Affaldsbehandlingsanlæg Der henviser afsnit under temaet Tekniske anlæg. 13

14 FERIE-FRITID Det hidtidige afsnit Ferie og fritid er opdelt i tre afsnit i Kommuneplan 2013 Turisme, Overnatning og Friluftsliv og fritidsfaciliteter. En lang række retningslinjer er udgået, fordi de enten er reguleret af lovgivningen eller er sammenskrevet til færre retningslinjer. Turisme Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Overnatning Der er tilføjet mål, strategi og retningslinje 9.11 om erstatningsgrunde for bort-eroderede sommerhusgrunde. I eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen kan dele af de udlagte fællesarealer inddrages til nye sommerhusgrunde som erstatning for de sommerhusgrunde, der forsvinder som følge af kysterosionen. Det er en forudsætning, at nyudlægget sker i samråd med sommerhusområdets ejere. Kommunen har henvendt sig til Naturstyrelsen med henblik på dialog om spørgsmålet. Naturstyrelsen har givet følgende svar: Naturstyrelsen kan ikke gå ind i konkrete sager, men alene yde generel vejledning om fortolkningen af planloven. For så vidt angår den første situation om, hvorvidt en kommune har mulighed for at fortætte et sommerhusområde gennem inddragelse af dele af fælles friarealer til erstatningsgrunde gennem en ny lokalplan for området, er det Naturstyrelsens vurdering, at inddragelse af dele af fælles friarealer vil kunne ske ved udarbejdelse af en ny lokalplan for området, og at en sådan lokalplan ikke må ændre afgræsningen af området, det tilladte antal sommerhusgrunde, eller områdets anvendelse og i øvrigt skal være i overensstemmelse med planlovens regler om planlægning for arealer i kystnærhedszonen. For så vidt angår den anden situation om etablering af erstatningsgrunde bag eksisterende sommerhusområde inden for kystnærhedszonen, følger det bl.a. af planlovens 5b, stk. 1, nr. 3, at nye sommerhusområder ikke må udlægges. Efter planlovens 5b, stk. 2, har miljøministeren mulighed for at fastsætte regler, der fraviger ovenstående regel, således at eksisterende sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen kan udvides ved lokalplan, når udvidelsen sker bag ved et sommerhusområde og i retning væk fra kysten. Denne mulighed har ministeren allerede udnyttet ved udstedelse af 8 landsplandirektiver i perioden , hvor der er udlagt nye sommerhusområder med plads til den ramme af højst sommerhusgrunde, der var mulighed for at udlægge efter planloven. Der er ikke udsigt til at Folketinget vil fastsætte regler, der tillader yderligere udvidelser af de eksisterende sommerhusområder. Friluftsliv og fritidsfaciliteter Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, og retningslinje 9.12 vedrørende skyde- og motorsportsbaner er flyttet hertil. Indholdsmæssigt er afsnittet uændret. 14

15 KULTURARV Det hidtidige afsnit Kulturarven er opdelt i tre afsnit i Kommuneplan 2013 Bevaringsværdige bygninger, Værdifulde kulturmiljøer og Kirkeomgivelser. Værdifulde kulturmiljøer Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Bevaringsværdige bygninger Retningslinje 15.4 vedrørende sikring af bevaringsværdige bygninger er ændret, så den er i overensstemmelse med kommunens virkemidler. Udpegningsgrundlaget for de bevaringsværdige bygninger i kommunen er gjort mere ensartet. Det betyder, at udpegningerne i den gamle Sindal Kommune på baggrund af nye vurderinger er reduceret fra ca til 210 bygninger, og de pågældende bygninger afmeldes i Kulturarvsstyrelsens registrering. Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, og indholdsmæssigt er den øvrige del af afsnittet uændret. Kirkeomgivelser Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. 15

16 TRAFIK Veje og parkering / Stier Det hidtidige afsnit Veje og stier er opdelt i to afsnit i Kommuneplan 2013 Veje og parkering og Stier. Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittene, men indholdsmæssigt er afsnittene uændrede, og nuværende arealreservationer er opretholdt. Stier Se afsnittet ovenfor. Havne, lufthavne og jernbaner Infrastrukturdelen af hidtidig tekst vedrørende jernbaner er flyttet til dette afsnit. Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, og der er formuleret en ny retningslinje 4.10 om Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje. Indholdsmæssigt er den øvrige del af afsnittet uændret. Retningslinje 4.10 fastsætter, at Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en koordineret planlægning omfattende: Renovering af Løkken Læmole. Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter. I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand- og badeliv og maritime sports- og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen. Der er i overensstemmelse hermed udarbejdet nye kommuneplanrammer for henholdsvis havnen og det rekreative område i tilknytning til havnen. Trafiksikkerhed Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Kollektiv trafik Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, og infrastrukturdelen af teksten vedrørende jernbaner er flyttet til afsnittet Havne, lufthavne og jernbaner, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. 16

17 TEKNISKE ANLÆG Kommuneplanen skal jf. planloven indeholde retningslinjer for beliggenheden af en række tekniske anlæg, og der er på den baggrund udarbejdet en række retningslinjer, som udpeger disse tekniske anlæg på kort. Der er ligeledes formuleret en række retningslinjer, som sikrer transmissionsledninger for disse tekniske anlæg. De pågældende retningslinjer gennemgås ikke nærmere i de efterfølgende afsnit, som er en ajourføring og udbygning af det hidtidige afsnit Tekniske anlæg og infrastruktur Vandværker Hjørring Kommunes vandforsyningsplan beskriver de overordnede rammer, strategier og tiltag indenfor vandforsyningsområdet. Der udlægges i retningslinje 5.2 areal til udvidelse af Rubjerg Vandværk. Kraft-/varmeværker Mål vedrørende fjernvarme fra kommunens kommende energipakke er indarbejdet i afsnittet. Biogas Emnet blev indarbejdet i Kommuneplan 2009 i forbindelse med et kommuneplantillæg, der udpegede 4 biogasområder. Mål vedrørende biogas fra kommunens kommende energipakke er indarbejdet i afsnittet. Vindmøller Alle eksisterende vindmølleparker i kommunen er fuldt udbyggede, og der er ikke opstillet nye møller siden Der er pt. 114 vindmøller i alt med samlet effekt på 58 MW. De nye store møller, som er på markedet nu har en totalhøjde på m og en effekt op til 3,6 MW. I Kommuneplan 2009 der blev udpeget 4 potentielle områder til store møller, hvoraf der er igangværende planlægning for de to største områder, som ligger sydøst for Gjurup (3 stk. 150 m møller) og mellem Sønderskov og Ugilt (6 stk. 150 m møller). Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg inkl. VVM-redegørelse for begge områder er på vej til politisk behandling med henblik på offentlig høring primo De to øvrige udpegede områder udgår efterfølgende på grund af kort afstand til området ved Gjurup. I Kommuneplan 2013 er udgangspunktet m høje møller svarende kommunens planlægningskompetence. Der søges efter områder med plads til min. 2 møller, idet enkeltstående møller er uønskede. Afstandskravet til beboelse er 4 gange møllens totalhøjde, dvs. 600 m til helårsboliger og sommerhuse. Teknik- & Miljøudvalget har i august 2012 besluttet, at afstandskravet til ejers egen bolig kun er 2 gange møllens totalhøjde. 17

18 Vindmølleparkerne skal placeres under hensyntagen til arealinteresserne i det åbne land og således at områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier samt kystnærhedszonen friholdes ved udpegning af vindmølleområder. I retningslinje 5.12 udpeges der 10 potentielle vindmølleområder til store møller. I 6 af områderne står der på nuværende tidspunkt mindre vindmøller, som kan udskiftes, hvis ejerkredsen ønsker det. I de 4 øvrige områder er der tale om nyudpegninger. Udpegningerne sker på baggrund af 6 konkrete ansøgninger og 4 planlægningsmæssige udpegninger. Potentiel betyder, at udpegningerne ikke er endelige, idet afgrænsninger er ikke endelige og kan udvides, hvis naboboliger nedlægges. Der skal gennemføres en konkret planlægning for hvert område i form af lokalplan og kommuneplantillæg inkl. VVM-redegørelse (bl.a. indeholdende visualiseringer). Retningslinje 5.10 giver ligeledes mulighed for udpegning af yderligere vindmølleområder til store møller undervejs i perioden frem til næste kommuneplan. Mål vedrørende vindmøller fra kommunens kommende energipakke er indarbejdet i afsnittet. Minimøller og mikromøller er tilføjet i den hidtidige retningslinje 5.16 om husstandsmøller i landzone, og retningslinjen er som følge heraf omdøbt til Mindre vindmøller i landzone. Retningslinjen fastsætter, at mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter efter konkret vurdering kan opstilles i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse i landzone. Der er formuleret en ny retningslinje 5.17 om mindre vindmøller i byzone. Retningslinjen fastsætter, at mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter kun tillades opstillet i egentlige erhvervsområder i byzone, og kun hvor en konkret vurdering finder det uproblematisk. Møllerne skal opføres i direkte tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse. Master og antennesystemer Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Forsyningsanlæg Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Affaldsbehandlingsanlæg Afsnittet bygger på dele af det hidtidige afsnit Forebyggelse af forurening. Der er foretaget en redaktionel ajourføring af afsnittet, men indholdsmæssigt er afsnittet uændret. Rensningsanlæg Hjørring Kommunes kommende spildevandsplan beskriver de overordnede rammer, strategier og tiltag indenfor spildevandsområdet. Spildevandsområdet er også omfattet af kommunens vandhandleplaner, som er en opfølgning på statens vandplan (EU-vandrammedirektivet). Det bemærkes, at Natur- & Miljøklagenævnet i december 2012 har underkendt vedtagelsen af de statslige vandplaner på grund af for kort høringsperiode. Det forventes, at vandplanerne bliver 18

19 fremlagt i en fornyet høring med uændret indhold. Kommuneplanforslaget er i overensstemmelse med vandplanernes nuværende indhold. I retningslinje 5.27 udlægges der 9 arealer til regnvandsbassiner i samarbejde med Hjørring Vandselskab A/S. Der er formuleret en ny retningslinje 5.28 om lokal afledning af regnvand (LAR). Retningslinjen fastsætter, at der i planlægning af nye byudviklingsområder skal redegøres for lokal afledning af regnvand. Det betyder, at der i forbindelse med udarbejdelse af byudviklingsplaner og lokalplaner for nye områder skal der tages stilling til håndtering af regn- og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LAR-løsninger. Formålet er at imødekomme de forventede øgede regnmængder, så vandet bliver vendt fra at være et problem til et potentiale. 19

20 Behandling af modtagne henvendelser i foroffentlighedsfasen om arealudlæg til byudvikling Afsender Henvendelse Behandling/besvarelse Spørger om vejbetjening af byudviklingsområdet Teglgårdsvej i Hjørring. 1. Lone og Svend Åge Fog 2. Klaus Thomsen Anmoder om at Gedemålsarealerne ved Bjergby inddrages til byudviklingsformål. 3. Poul Bernhard Pedersen Anmoder om at hans ejendom matr. nr. 37 c Furreby, som ligger ved Løkkensvej i Løkken, inddrages som byudviklingsareal til boliger. Han ønsker selv at bygge bolig på ejendommen. Området forventes vejbetjent fra Høngårds Ager (er nu tilføjet i rammebestemmelserne). Vejen skal udvides til en vej med stamsvejsstandard. Besvares i overensstemmelse hermed Der er ikke behov for yderligere arealudlæg til byudviklingsformål i Bjergby. Området er i øvrigt omfattet af en række beskyttelsesinteresser, som vanskeliggør ændret anvendelse. Imødekommes ikke Matr. nr. 37 c indgår i det foreslåede udlagte erhvervsareal langs Løkkensvej. Imødekommes ikke 4 DN Hjørring v/ Jørgen Jørgensen Bor nu på ejendommen matr. 18 d, som kommunen foreslår udlagt til boliger. Denne beboelse ønsker han at nedrive. Efter DN s mening bør udlæg af nye boligområder følges op med en parallel udpegning af bynære arealer til rekreative formål og til natur-formål. DN konstaterer, at en del arealer i landzone inddrages til byformål gennem tillæg til kommuneplanen. DN finder det uhensigtsmæssigt ud fra den opfattelse, at befolkningen bør kunne have tillid til den kommunale planlægning. Tillæg til kommuneplanen bør være undtagelsen. Størstedelen af det foreslåede område til Rekreative arealer i byområderne spiller allerede en betydelig rolle i planlægningen af arealanvendelsen i specielt Hjørring og kommunens områdebyer. I Hjørring er byens sammenhængende grønne kiler udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. I forslag til kommuneplan lægges der op til at gøre det grønne element bærende for udviklingen i Vrå og Sindal. De øvrige områdebyer rummer på hver sin måde mange og attraktive rekreative områder. Synspunktet noteret. Kommuneplantillæg er en mulighed, der tages i anvendelse, når ikke planlagte forhold ønskes fremmet. Den er hjemlet i lovgivningen. Synspunktet noteret. Indledningsvis gøres opmærksom på, at der i 20

21 boligbebyggelse nord for Vellingshøjvej og en del af det foreslåede perspektivområde nord for er beliggende indenfor et område, som i den overordnede planlægning er udpeget som Indsatsområde med hensyn til nitrat. Såfremt det pågældende forslag opretholdes bør en udnyttelse til bolig-byggeri kun finde sted med restriktioner/ forbud for de private grundejeres brug af sprøjtegifte. kommuneplanforslaget forventes at ske en ændring, således at byudviklingsområde og perspektivområde deles af en nordsydgående akse, med byudviklingsområdet beliggende i den østlige del. Kommunen er enig i ønsket om grundvandsbeskyttelse, men der hjemles ikke muligheder i den nugældende lovgivning til at forbyde private grundejeres brug af sprøjtegifte. Synspunktet noteret. DN foreslår, at matr.nr. Vinstrup Gde., Skt. Olai 1ak og 2ag på hhv. 6 og 23 ha udlægges til rekreative formål, og at der udarbejdes en naturplan for arealets fremtidige benyttelse. Arealerne er kommunalt ejede og ligger umiddelbart øst for Vinstrup Bjerg. Forbedret anvendelse af rekreativt område nord for Vellingshøjvej og øst for Gl. Skagensvej (Byskoven). Det foreslås, at udlejning bringes til ophør, når kontrakt udløber. DN stiller forslag om udtagning af areal til erhvervsformål på grund af artsfund (orkideer herunder den sjældne priklæbet gøgeurt). DN finder forslaget om arealudlæg til erhvervsformål ved Jens Juelsvej i Hirtshals problematisk på grund af beliggenhed i fredskov. Staten og kommunen arbejder i øjeblikket på et større samlet skovrejsningsområde nordøst for byen. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang DN s konkrete arealforslag og Byskoven vil indgå i området. Indgår i de fortsatte planovervejelser Det pågældende areal er udtaget som erhvervsområde og overgår til et grønt rekreativt areal i erhvervsområdet. Imødekommelse Det vurderes som værende af overordnet samfundsmæssig interesse, at der sikres muligheder for udvidelse af erhvervsarealer i tilknytning til havnen. Arealets afgrænsning følger i øvrigt arealreservationen til godstogsshunt til havnen. Fastholdes 21

22 5. Birk & Boe På vegne af "Action House" i Løkken fremsættes forslag om at udlægge et areal på ca. 3 ha langs Løkkensvej nord for Klostergrøften. Området er beliggende i tilknytning til og i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde ved Industrivej i den nordlige del af Løkken. 6. Christian Jonstad-Møller Chr. Jonstad-Møller har købt matr. nr. 1 fs Vanstedgård, Skt. Hans, og ansøger om at ejendommen overføres til byzone. Ejendommen, der på østsiden grænser op til det rekreative område, Skytteanlægget, men i øvrigt er beliggende i eksisterende ældre parcelhusområde. 7. Mads Thomsen Mads Thomsen ansøger om at et område syd for eksisterende erhvervs-område ved udlægges til nyt erhvervs-område ved Vrå. Ansøger ønsker at erhverve området, herunder den tidligere kommunale materielgård, for at kunne drive entreprenørvirksomhed fra området. En tidligere henvendelse om at kunne drive entreprenørvirksomheden fra den ubebyggede ejendom har været behandlet af Teknik- og Miljøudvalget i foråret Forslaget indarbejdes med henvisning til det foreslåede boligudbygningsområde ved Furreby Kirkevej i kommuneplanforslaget. Arealet foreslås udlagt til erhvervsformål. Imødekommes Administrationen bemærker, at det foreslåede erhvervsarealudlæg i lighed med forslaget til nyt boligområde ved Furreby Kirkevej er beliggende inden for kystnærhedszone A, og som følge heraf omfattet af zone A s beskyttelsesinteresser. Ejendommen medtages i det eksisterende rammeområde for boliger. Overførsel af ejendom til byzone kan alene ske ved udarbejdelse af lokalplan, som ejeren pålægges at bidrage til. Delvis imødekommelse Der blev meddelt afslag til etablering af virksomhed på den ubebyggede ejendom med henvisning til, at området ikke er udlagt til erhvervsformål. Der henvistes til ledige erhvervsarealer ved Sigensvej i Vrå. Udvalget besluttede, at der kunne arbejdes med en løsning, hvor den tidligere materielgård indgår, og at det skulle søges realiseret gennem en landzonetilladelse. I forlængelse af afslaget blev ansøger gjort opmærksom på muligheden for at stille forslag i forbindelse med foroffentlighedsfasen om nye arealudlæg. Så ville kommunen vurdere, hvorvidt forslaget om at inddrages til fremtidig erhvervsudvikling kan imødekommes. Det fremsendte er vurderet, og det anbefales, at byudvikling til erhverv fortsat skal ske i byens nordøstlige del ved Sigenvej. Ansøgningen kan ikke imødekommes. 22