Det senmoderne samfund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det senmoderne samfund"

Transkript

1 Kernetekst Det senmoderne samfund Michael Øe, lektor i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0019 www Dette afsnit giver et par centrale bud på karakteristikker af samfundet i dag og diskuterer, hvorvidt nutidens samfund skal ses som en fortsættelse eller et brud med det moderne samfund. Derpå vises mulige uheldige sider ved samfundsudviklingen, såsom egoisme og risiko for marginalisering, mens der også peges på tendenser og strategier til at dæmme op for en opsplitning af samfundet. Allerede kort efter anden verdenskrig begyndte samfundsforskere at finde tegn på, at det moderne samfund var under forandring. Særligt har man siden 1970 erne været overbevist om, at en ny samfundstype var under opsejling, men der viste sig hurtigt uenighed om, hvad der karakteriserede dette nye samfund. Alt efter fokus fik det navne som: servicesamfund, informationssamfund m.v. Ikke et post-moderne samfund SA0020 www Et af budene var betegnelsen post-moderne eller post-industrielt samfund. Det signalerer, at vi har lagt det moderne samfund og industrialiseringen bag os. De fleste forskere fastholder dog, at væsentlige dele af det moderne samfunds tankegods lever i bedste velgående. Faktisk er mange af forandringerne snarere en forstærket fortsættelse radikalisering af det moderne samfunds udvikling væk fra traditionelle værdier. Muligvis er det post-moderne samfund undervejs, men det er (endnu) ikke en realitet. Mest interessant er det nok at få belyst, hvorledes ændringerne de seneste ca. 40 år har påvirket vilkårene for den enkelte og samspillet mellem individerne. Hvordan foregår socialisation og integration af individer i det nutidige samfund? Først sætter vi dog fokus på et par af de senere års mest udbredte karakteriseringer af samfundet i dag.

2 Anthony Giddens: Radikalisering af moderniteten Giddens er ophavsmand til betegnelsen; det senmoderne samfund. Han fastholder fortsat modernitet, samtidig med han ser vidtrækkende ændringer, som han betegner radikaliseret modernitet. Han opstiller på den baggrund 4 centrale tendenser, som karakteriser den nye modernitet: Adskillelse af tid og rum: Moderne teknologi særligt fremkomsten af internettet har gjort os uafhængige af tid og sted. Vi kan gå online når som helst og hvor som helst. Afstande betyder mindre. Vi kan fysisk være hvor som helst på få timer, psykisk på få sekunder. Udlejring af sociale funktioner: Mange af de opgaver, der traditionelt lå i familien (pasning af børn og ældre, til dels også opdragelse) er nu overtaget af velfærdsstaten eller markedet. Provokerende kan man sige, at omsorg ikke længere gives af kærlighed, men for penge! Afhængighed af abstrakte systemer: Udlejringen medfører, at vi er afhængige af det, Giddens kalder symbolske tegn især penge og ekspertsystemer. Teknologien kræver stor tillid til eksperterne, da vi ikke selv kan kontrollere alt i hverdagen (biler, fly, computere m.v.). Øget refleksivitet: Aftraditionaliseringen har medført, at intet er givet. Tro (eller ikke at tro), normer og værdier er i højere grad blevet noget, vi vælger. Deraf følger naturligt et øget fokus på os selv og vore omgivelser for at finde vores måde finde os selv. Ovenstående punkter medvirker i en proces mod opløsning af traditionelle fællesskaber og forøget individualisering. På sin vis er individualiseringen en direkte fortsættelse af moderniteten, men det senmoderne samfund sætter flere af det moderne samfunds fællesskaber under pres. Et eksempel er fagbevægelsen, der er i defensiven, fordi øget velstand og individualisering gør nøglebegreber som solidaritet og klasse museumsagtige. Som mange andre institutioner må fagbevægelsen vælge mellem at miste terræn gennem fastholdelse af idealerne eller følge med tiden og give køb på dem. Ulrich Beck: Risikosamfundet og de 5 nye udfordringer Beck fokuserer mere på de utilsigtede følgevirkninger af den radikaliserede modernitet. Betegnelsen risikosamfundet skyldes, at vi, efter Becks opfattelse, i dag producerer risici, hvor vi i det moderne industrisamfund producerede goder. Hermed menes, at vores produktion har en række utilsigtede følger, fx i form af forurening eller masseødelæggelsesvåben, der truer vores eksistens. Hvor man tidligere primært var truet af naturen, der bragte naturkatastrofer, epidemier o. lign. med sig, er det i dag os selv, der producerer truslerne. Meget af tankegangen er bevidsthedsmæssig, da vi altid har skabt trusler typisk krige og industrialiseringen har været en lang forureningshistorie.

3 1. maj-demonstration i København Foto: Gyldendals Billedbibliotek. Forskellen er, at vi i dag er mere bevidste herom. Det skyldes først og fremmest den øgede velstand i vores del af verden, der skifter fokus fra løsning af her-og-nu problemer (hvordan får jeg mad i dag?) til overvejelser, der angår fremtidige trusler. Dertil kommer den videnskabelige udvikling, der gør os i stand til at få øje på en lang række trusler, man ikke tidligere havde kendskab til. Vi er altså ikke mere truet i dag levealder og sundhedstilstand er vokset stærkt i verden de seneste mange år men vi er mere bevidste om truslerne. Det at tage sikkerhedssele på, øger sikkerheden, men også bevidstheden om faren ved at køre bil. Beck hævder endog, at risikosamfundets fællesskaber er farefællesskaber, hvor vi bindes sammen af forsøg på at gardere os mod truslerne. Vi er alle i samme båd, fordi den globale opvarmning rammer alle. Samtidig øger det tendensen til individualisering, fordi vi ikke fokuserer på problemer, der vedrører vores sociale status, men derimod globale problemer. Vi er alle ansvarlige for at bekæmpe global opvarmning, men isoleret set kan ingen af os påvirke den, fordi vores egen indsats fylder så uendelig lidt. Det, der er alles problem, ender derfor let med at blive ingens problem. Ifølge Beck, har vi fem afgørende nye udfordringer. Med udfordringer frem for problemer ser Beck også fremad og antyder, at det er noget, der kan og skal løses.

4 Global opvarmning er en af de risici vi alle rig som fattig kan blive ram af. Foto: Ralf-Finn Hestoft/Polfoto. De 5 nye udfordringer: 1. Globaliseringen: Hvordan skabes demokratiske institutioner på overnationalt plan? Hvilke muligheder er der for at tæmme den globale kapitalisme og skabe større resurselighed i verden? 2. Den radikale individualisering: Hvordan bevares sammenhængskraft og social samhørighed i samfund, der præges af individualister eller endog egoister? Hvad kan fungere som fælles værdier? 3. Den globale miljøkrise: Hænger nøje sammen med de ovenstående. Hvilke politiske institutioner og hvilke globale værdier giver mulighed for at bremse forurening og rovdrift på naturresurserne? 4. Kønsrollerevolutionen: Kvinder på arbejdsmarkedet i visse dele af verden og menneskeretsidealet om ligestilling mellem kønnene kontra respekten for kulturelle forskelligheder. 5. Den 3. industrielle revolution: Servicesamfund og IT skærper kravene på arbejdsmarkedet, hvor ufaglærte overflødiggøres, mens de højtuddannede, såkaldte symbolanalytikere, skummer fløden. Senmodernitetens centrale tendenser brud eller kontinuitet? Sammenfattende kan man konstatere, at der med senmoderniteten er opstået en lang række forandringer både på samfundsplan og for individerne. Selvom der blandt

5 sociologer overvejende er tale om afvisning af postmoderniteten, er der en intens diskussion af, hvorvidt forandringerne skal tolkes som en egentlig afvikling af det moderne samfund eller blot en radikalisering af den. Sagt på en anden måde er spørgsmålet, om der er tale om forandringer i eller af den moderne epoke. Konklusionen herpå afhænger meget af øjnene der ser, fordi tendenserne i samfundsudviklingen peger i begge retninger. Afgørende bliver dermed, hvilke samfundsforhold, man tillægger den største vægt. Her vil centrale udviklingstendenser blive præsenteret. Figur2. Senmoderniteten fortsættelse af eller brud med det moderne samfund. Nationalstater Udviklet kapitalisme Industrialisering Urbanisering Sekularisering Rationalisering Specialisering Kontinuitet Stater dominerer politisk. Nationalismen væsentlig faktor. Kapitalistisk pengeøkonomi fortsat i mere udviklet form. Stadig fabriksproduktion med maskinkraft og høj produktivitet. Urbanisering som aldrig før. Storbyer nu globalt fænomen. Stigende antal sekulære stater. Videnskab central i samfundet. Fokus på viden og læring. Fortsat omfattende arbejdsdeling såvel nationalt som globalt. Brud Globalisering presser staterne. Vægt på overnationale organer. Øget offentlig regulering i stater. Overnationale aftaler (Kyoto). IT-revolution. Værdiskabelse og vækst indenfor software/service. Internettet annullerer det fysiske sted. Skel land/by forsvinder. Mere fokus på religion/værdier og forøget fundamentalisme. Stærk skepsis mod rationalitet og videnskabelige eksperter. Specialisering rettet mod viden. Robotter overtager samlebånd. SA0021 www Følgerne af den øgede individualisering Individualiseringen medfører øget rastløshed, da vi konstant skal være klar til de muligheder, der opstår. Med sociologen Zygmunt Baumans ord lever vi et indtil videre liv. Vi er gift eller single, bor i denne by, har dette arbejde, stemmer på dette parti osv. indtil videre. Altså: Indtil vi vil noget andet eller noget bedre dukker op. Båndene til vore nærmeste udsættes for et enormt pres, hvilket bl.a. kan aflæses af de mange skilsmisser. Indtil videre livet er en voldsom kontrast til tidligere tiders fokus på, til døden skiller jer ad og gulduret for 25 års tro tjeneste på samme arbejdsplads. Begreber som livslang læring er in, da vi konstant må tilegne os nye færdigheder for at begå os.

6 En ny personlighedstype Det hævdes, at udviklingen endog har ført til en ny personlighedstype. Tidligere var pålidelighed nøgleordet; i dag er det fleksibilitet. Vore handlinger er gået fra at være indrestyrede, dvs. præget af vore normer og moral til at være ydrestyrede, idet vi spejler os i omgivelserne og vælger adfærd i håb om at opnå omgivelsernes accept. Individerne er i højere grad styret af angst for ikke at få anerkendelse, og adfærden er dikteret af umiddelbar lystfølelse, hvor den tidligere baseredes på individuelt ansvar; altså moralske hensyn. Historikeren Henrik Jensen beskriver det, som en verden af pligter afløst af en verden af rettigheder. Skematisk kan udviklingen fremstilles således: Figur 2. Tillempet udgave af Riesmanns model for personlighedstyper. Individstyring Socialiseringsfaktor Moderne samfund Indrestyret Normer og værdier Familien Radikaliseret modernitet Gruppestyret Omgivelsernes accept Familie, institutioner, kammerater og medier Følelse ved afvigelse Skyld Angst Ovenstående karakteristik passer godt ind i radikaliseringen af moderniteten. Et samfund præget af aftraditionalisering med opløsning af faste normer og værdier, hvor alt kan sættes til debat, giver reflekterende individer, der i højere grad finder andre rollemodeller end forældrene. Det er positivt, vi ikke længere er bundet af fortidens valg, men kan vælge for os selv, men de lystbetonede valg giver ikke samme stabilitet i adfærden som tidligere. Vi er mindre konsistente i vore valg, og vores personlighed mere flygtig, når den i højere grad udtrykkes gennem forbrugsmønstre end gennem mere stabile karakteristika som fx uddannelse. Man kan også tvivle på det individuelle valg, når der pludselig er millioner af piger, der vælger stumpede t-shirts og navlepiercing og ligeså mange drenge med Beckham-frisurer. Individualiteten udtrykkes således ved at gøre sig lig alle de andre. Et andet problem er, at den forbrugsbaserede persontype er ødelæggende for sammenhængskraften i samfundet. Solidariteten er yt, og hvor alle har mulighed for at tilslutte sig et værdifællesskab, har de socialt dårligt stillede ikke de økonomiske muligheder for at blive en del af et fællesskab, der kræver et enormt forbrug. Denne øgede opsplitning af samfundet, ser vi derfor nærmere på.

7 Individualiseringen betyder, at der stilles stadig større krav til den enkelte. Personer der ikke opfylder arbejdsmarkedets krav, risikerer at blive marginaliseret. Foto: istockphoto.com. Individualiseringens tabere de marginaliserede Det viser sig, at de kvaliteter, overgangen til det senmoderne samfund kræver af individerne i dag, forudsætter en stærk socialiseringsproces. Umiddelbart skulle man mene, at i en individualiseret verden, hvor værdier i højere grad er noget, man selv vælger, mindskes behovet for en socialisering, der lærer en de samfundsmæssige værdier. Men i dag er der i særlig høj grad behov for at kunne aflæse de kulturelle koder, tyde det underforståede og forholde sig til skjulte, uformelle normer. Svagt socialiserede individer har lettere ved at forholde sig til klare, kontante krav end de mere diffuse signaler, vores kultur præges af. Flere fremhæver Folkeskolens mange underforståede normer og manglende evne til at stille klare faglige og sociale krav, som en væsentlig forklaring på, det ikke lykkes at nedkæmpe den negative sociale arv i et af verdens mest lige samfund. Uanset årsagen er der tegn på, at en gruppe i samfundet marginaliseres, fordi de ikke formår at følge med og tilegne sig de kvalifikationer, der kræves på et globaliseret arbejdsmarked. Selvom vi i Danmark, trods en omfattende udflytning af arbejdspladser, har formået at øge beskæftigelsen de senere år, er det tydeligt, at der ikke skabes så mange jobs til ufaglærte. Dertil kommer, at en stor gruppe, der er på arbejdsmarkedet, giver udtryk for et højt stressniveau fremkaldt af tempoet på arbejdspladsen.

8 Det atomiserede individ og dermed atomiserede samfund Kritiske sociologer som Zygmunt Bauman hæfter sig ved, at frigørelsen i de daglige rutiner, som differentieringen har medført, samtidig øger vores afhængighed. Fordi vi er så specialiserede, er vi helt afhængige af markedets efterspørgsel af vores arbejdskraft. Besidder vi ikke de rette kvalifikationer eller vurderes det, at vores løn er for høj i forhold til den produktivitet, vi præsterer, vælger markedet at give vores job til en anden. I den globale verden risikerer man at skulle konkurrere mod fx kinesiske arbejdere og deres lave lønniveau. Individualiseringen foregår altså, ifølge Bauman, ikke på vore egne præmisser, men derimod på uddannelsessystemets, arbejdsmarkedets eller velfærdsstatens. Uanset vore færdigheder skal vi hele tiden være klar til at omstille os til nye krav. Udviklingen kan være slem nok for den enkelte, men truslen om det atomiserede individ er også en trussel mod samfundet som helhed, da følelsen af at være sit eget center og kun have øje for sit eget projekt medfører et opsplittet samfund. Dermed eroderes grundlaget for de fællesskaber, der stadig eksisterer. Strategier mod marginalisering og atomisering Der er altså risiko for en række uhensigtsmæssige følger af samfundsudviklingen, men man må ikke glemme, at det er ulemper i en primært positiv udvikling. En tilbagevenden til fortidige tilstande vil medføre tab af vores stærkt forøgede personlige frihed med mulighed for at vælge karriere, forlade voldelige ægtefæller osv. Moderniteten har medført en voldsom økonomisk fremgang og en forøget handlefrihed til den enkelte, som vi ikke vil undvære, selvom den medfører et stabilitetstab, og med Webers ord en affortryllelse af verden. Den fremtidige udfordring består i at fastholde fordelene samtidig med, at man får minimeret senmodernitetens uønskede elementer. Efterlysningen af pejlemærker og sammenhængskraft Her ser vi, de klassiske sociologers fortsatte aktualitet, da deres søgen efter fælles værdier og sammenhængskraft kun lader til at være forstærket i senmoderniteten. Den radikaliserede individualisme og globaliseringen gør det sværere end nogensinde at finde en fælles livsverden. I 1970 erne prægedes denne søgen af en mere ideologisk præget samfundsdebat, mens man fra 1990 erne til i dag tydeligt kan spore tilbagekomsten af ordet religion. Religionen er en af de faktorer, der peges på som en kilde til fornyet fællesskab og solidaritet, men traditionelt er det især familien og skolen, der får den største bevågenhed i denne forbindelse. Uanset hvad sætter individualisering og globalisering nationalstaterne under pres, fordi de med den amerikanske sociolog Daniel Bells ord er blevet for små til at løse de store problemer, og for store til at løse de små problemer. Derfor er man også begyndt at spejde udover nationalstaten og se overnationale organer som FN og EU, som de fora, hvor der kan sættes ind mod en løbsk globalisering.

9 Sammenhængskraft i globaliseringens tidsalder? Ovenstående områder giver et fingerpeg om, hvor man kan sætte ind for at bremse tendensen mod det atomiserede samfund. Der er altså modvægte at hage sig fast i. Desuden skal man også være forsigtig med at dømme alle fællesskaber ude. En lang række undersøgelser de senere år peger entydigt på, at der i hvert fald i det danske samfund er massiv opbakning bag idéen om det nationale fællesskab i almindelighed og til velfærdsstaten og altså også solidariteten i samfundet i særdeleshed. En del af opbakningen til velfærdsstaten kan selvfølgelig forklares med, at også den bedrestillede middelklasse får del i ydelserne, men ikke desto mindre er der intet, der tyder på decideret skattevægring eller manglende forståelse for de svages behov hos danskerne. Hvad angår globaliseringen kan man igen tage såvel optimistiske som pessimistiske briller på i forhold til sammenhængskraften i det danske samfund. Nogle hævder, globaliseringen vil presse den danske model og tvinge os til at opgive såvel det nationale sammenhold som velfærdsstaten. Andre hæfter sig ved, det fortsatte sammenhold i undersøgelsen og den danske models hidtidige succes med at gøre sig konkurrencedygtig, og dermed sikre høj velstand til borgerne. Under alle omstændigheder er globalisering, sammenhængskraft, integration og den danske velfærdsmodel områder, der bør få og får stor bevågenhed. SA0022 www Kernebegreber Atomiseret samfund: Samfund med så vidtgående individualisering, at fællesskabsfølelser mangler. Farefællesskaber: I bevidsthed om øgede risici dannes fællesskaber med rod i kamp mod truslerne. Gruppestyret individ: Betegnelse for moderne individtype, hvis adfærd styres af forsøg på at opnå omgivelsernes accept. Indrestyret individ: Betegnelse for moderne individtype, hvis adfærd styres af indre værdier og normer. Marginalisering: Proces, hvor individer eller grupper i samfundet presses til mindreværdige positioner i samfundet. Medfører som regel både økonomiske, politiske og sociale afsavn. Risikosamfund: Ulrich Becks betegnelse for nutidens samfund, da han hævder, vi i stigende grad producerer risici og præges af en øget bevidsthed om disse trusler mod vores eksistens. Sammenhængskraft: De institutioner, normer og værdier i samfundet, der skaber samhørighed mellem individerne i samfundet. Kan ses som værktøjer mod det atomiserede samfund. Senmodernitet: Anthony Giddens betegnelse for det nutidige samfund. Signalerer, at vi (endnu) ikke har lagt det moderne samfund bag os, men snarere er præget af en radikaliseret modernitet.

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

SBi 2006:01 Tryghed i parcelhusområder

SBi 2006:01 Tryghed i parcelhusområder SBi 2006:01 Tryghed i parcelhusområder Tryghed i parcelhusområder Helle Nørgaard Thorkild Ærø Simon Leth Nielsen SBi 2006:01 Statens Byggeforskningsinstitut 2006 Titel Tryghed i parcelhusområder Serietitel

Læs mere

Lars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS10324 9/1-2014

Lars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS10324 9/1-2014 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1 Problembeskrivelse... 4 1.2 Afgrænsning... 6 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Undersøgelsesspørgsmål... 6 2.0 Metode... 7 2.1 Videnskabsteori... 7 2.2 Valg

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring

Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring Steffen Hartje John Steen Johansen Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring fritid & samfund 1 2 Steffen Hartje John Steen Johansen Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring Fritid & Samfunds Forlag

Læs mere

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR?

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? Rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm Et spørgsmål om kultur - rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid.

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Teknologi og tid Debatoplæg De 4 debat-aftener Referater og oplæg fra de 4 debataftener Elektronisk konference Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Supplerende Artikler Links Teknologi-rådets

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Helle Bach og Christian Bason, PLS RAMBØLL Management Indhold Side

Læs mere

Udsat for forståelse. Antologi om socialt udsatte. www.udsatte.dk

Udsat for forståelse. Antologi om socialt udsatte. www.udsatte.dk Udsat for forståelse Antologi om socialt udsatte www.udsatte.dk Udsat for forståelse en antologi om socialt udsatte Kolofon Udgivet af: Rådet for Socialt Udsatte www.udsatte.dk Antologien er redigeret

Læs mere

Mod et balanceret arbejdsbegreb

Mod et balanceret arbejdsbegreb WORKING PAPER 2006-3 Steffen Korsgaard Mod et balanceret arbejdsbegreb Department of Management Mod et balanceret arbejdsbegreb Steffen Korsgaard Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus ii Indledning

Læs mere

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag Trivsel og produktivitet to sider af samme sag En gennemgang af den internationale litteratur om arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet i ydelserne Tage Søndergård Kristensen 2 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Mellem individualisme og fællesskab

Mellem individualisme og fællesskab Mellem individualisme og fællesskab Om medieforbrug, politisk interesse og offentlighed Johannes Andersen & Niels Nørgaard Kristensen I disse år sker der drastiske ændringer i medieforbruget i Danmark

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere