Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne"

Transkript

1 Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne

2 Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram

3 Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Vedtaget 30. september 2012 på Det Konservative Folkepartis Landsråd i Herning. Grafisk design: Tine Faurholdt, Degn Grafisk Tryk: Degn Grafisk Det Konservative Folkeparti Christiansborg 1240 København K ISBN-NR: Et konservativt Danmark 07 De naturlige fællesskaber 11 Familien er vores udgangspunkt 13 Forankring i dansk kultur 14 Det kristne grundlag 16 Respekten for Grundloven 17 Frihed og ansvar 19 Skole og uddannelse for alle 21 Skatten skal ned 23 Hjælp til selvhjælp 25 Et sundt og aktivt liv 26 Medansvar for Danmark 27 Lov og orden 28 Stat og samfund 29 Erhvervslivet sikrer vækst og velstand 31 Et godt miljø til vores efterkommere 32 Ny viden 33 Service til borgerne 34 Danmark i verden 37 Europæisk samarbejde mellem selvstændige stater 39 En aktiv udenrigs- og udviklingspolitik 40 Danmark skal forsvares

4 Et konservativt Danmark 1. Familien er grundlaget for et velfungerende samfund. 2. Vores fortid, historie og arv er vores styrke, kun med denne kan vi møde fremtiden styrket års kristne samhørighed har dannet samfundets værdigrundlag, derfor er Danmark et land med religionsfrihed og åbenhed overfor andre religioner. 3. Det Danske Riges Grundlov sikrer, at fortidens erfaringer danner grundlag for vores sameksistens med en folkekirke og et kongehus i et demokratisk samfund med ejendomsret, ytrings- og forsamlingsfrihed i respekt for individet og mindretal. 4. Danske borgere skal have fri og lige adgang til skoler og uddannelser der med kundskaber og færdigheder give borgerne mulighed for at udleve deres fulde potentiale. 5. Offentlige fælles forpligtelser skal sikres af borgernes skatte- og afgiftsbetaling, ikke mere eller mindre. Pengene har det bedst i borgernes lommer. 6. De mest udsatte, dem der ikke kan klare sig selv, skal have hjælpen - flere skal klare sig selv. Borgerne skal have fri og lige adgang til sundhedsydelser og behandling. 7. Fremmede er velkomne i det danske samfund, hvis de ønsker at bidrage til samfundet med respekt for dansk lov, det danske sprog og indordne sig under dansk tradition og kultur. 8. Vi kæmper for et konsekvent og retfærdigt retssamfund, hvor hensynet til ofrets rettigheder vejer tungere end hensynet til den kriminelle. 9. Virksomhederne er rygraden i det danske samfund, derfor skal de reguleres, beskattes og støttes mindst muligt. De skal have frihed til at skabe arbejdspladser, velstand og vækst. 10. De næste generationer skal overtage en bedre verden, derfor skal vi værne om miljøet og sikre, at Danmark har en ren og selvforsynende energi. 11. Samarbejdet med andre europæiske lande er vigtigt, især i fht. sikkerhed og frihandel. Samarbejdet i EU skal ske i respekt for vores lands suverænitet. Dansk udenrigspolitik skal sikre rigsfællesskabets interesser i fht. til andre lande og rigsfællesskabets borgeres interesser og sikkerhed i andre lande. 12. Det danske forsvar skal stå styrket, hvilket skal sikres via et intensiveret samarbejde i NATO og deltagelse i internationale missioner med henblik på at sikre danske interesser. 6 7

5 Et konservativt Danmark Det Konservative Folkeparti er et parti for ansvarsbevidste mennesker, der elsker deres fædreland med dets kultur, traditioner og historie og som ønsker et frit samfund, hvor den enkelte tager ansvar for sig selv og sine nærmeste. Vi går ind for både frihed og ansvar. De går hånd i hånd. Alle mennesker skal have muligheden for at klare sig selv, uden at skulle være afhængig af det offentlige. Samtidig skal vi tage os af hinanden i de fællesskaber, vi indgår i. Det gælder først og fremmest familien, som er det naturlige udgangspunkt for enhver. Vores holdning er, at jo mere ansvar det offentlige tager fra borgerne og deres nærmeste, jo mere svækkes den medmenneskelighed og den næstekærlighed, der naturligt eksisterer mellem mennesker. På den måde er en omfattende velfærdsstat med til at fremme egoisme, fordi der skabes en afhængighed af staten, som fortrænger de nære relationer i form af familie, venner eller lokalsamfundet, der er de naturlige steder at søge støtte og omsorg. Dog skal det offentlige naturligvis hjælpe de mennesker, som hverken alene eller med hjælp fra andre kan klare sig selv. Fællesskab giver tryghed. At tage vare på sit eget liv forudsætter, at man har friheden til det. Derfor er vi tilhængere af en mindre offentlig sektor, et lavere skattetryk, friere rammer for det private initiativ, et stærkt erhvervsliv og flere grænser for politisk indblanding i borgernes hverdag. Vi skal så vidt muligt undgå detailregulering. Danmarks foreningsliv er et godt eksempel på, at frivilligt samarbejde mellem enkelte borgere kan skabe enorm værdi for både specifikke udsatte, børn og unge eller hele lokalsamfund uden at det er et produkt af gennemtænkte politiske planer. En af de vigtigste forudsætninger for den enkeltes frihed er den private ejendomsret. Den skaber tryghed om fremtiden, og den fremmer den enkeltes ansvar og giver større stabilitet i samfundsudviklingen. Vi vil beskytte privatlivets fred, og vi modsætter os overgreb mod den private ejendomsret. Ekspropriation kan kun ske til fordel for almenvellet i særlige tilfælde. Vi vil bevare de værdier, der er opbygget gennem mange generationer og give dem videre til de kommende. Vores samfund, og dermed vores frihed og rettigheder, er produktet af årtusinders historie, hvor dansk kultur har udviklet sig i et samspil mellem indre og ydre påvirkninger, og vi skal respektere den kultur og de institutioner, som har skabt det samfund, vi i dag alle nyder godt af. Det er vores land Danmark, der danner rammen om vores nationale fællesskab, kultur og sprog. Det er kristendommen, der har været udgangspunktet for vores kulturelle, moralske og religiøse udvikling. Og det er Grundloven, der er garanten for vores demokrati, monarki og retsstat. Det er de grundpiller, der gør os i stand til at møde andre kulturer med åbne arme. Vi konservative ønsker frihed for den enkelte til at forme sit eget liv og udfolde sit potentiale bedst muligt i respekt for andre. Vi sætter en ære i at påtage os et ansvar både for os selv og vore nærmeste. Vi tror på det bedste i mennesker og vil påtage os at støtte dem, der ikke kan klare sig selv. Dét er konservativ politik. 8 9

6 De naturlige fællesskaber 10 11

7 De naturlige fællesskaber Familien er vores udgangspunkt Vi konservative tror på, at alle mennesker indgår i en række naturlige fællesskaber, som er med til at skabe vores identitet, og som rummer centrale værdier, vi ønsker at bevare. De omfatter den familie, som vi bliver en del af samt vores fædreland med dets kongehus og demokratiske styreform, dets forankring i kristendommen og de grundlæggende rettigheder, pligter og andre centrale værdier, som præger det. Fællesnævneren for de naturlige fællesskaber er, at de skaber sammenhængskraft i en tid, der på godt og ondt bliver stadig mere individualiseret. For konservative er sammenhængskraft ikke blot en positiv værdi, men en grundlæggende forudsætning for opretholdelse af et godt samfund. At værne om de naturlige fællesskaber, og den sammenhængskraft de repræsenterer, er derfor et kerneelement i konservativ politik. Det er i familien, at den primære dannelse som menneske og borger sker. Her skabes de grundlæggende normer og værdier, som siden bliver til byggesten for det samfund, vi alle er en del af. Ansvarsfølelse, respekt for andre, tolerance, omsorg og selve evnen til at være en del af et fællesskab opstår bedst i opvæksten og i det daglige samliv med ens nærmeste. Samtidig er det i familien, at vi lærer om og får mulighed for at videreføre centrale traditioner og værdier. Derfor er det en vigtig konservativ mærkesag at skabe gode rammer for familielivet, uanset hvilken form for familie, man indgår i. Velfungerende familier er grundlaget for et velfungerende samfund. Derfor ønsker vi som konservative, at hver enkelt familie får friere rammer til selv at afgøre, hvordan man vil indrette sit familieliv, så det giver størst mulig tryghed og det bedst mulige fundament for tilværelsen. Det konservative ønske om lavere skat er et vigtigt element heri. Større økonomisk råderum vil gøre det nemmere for familierne at indrette sig, som det passer dem selv. Det offentlige må ikke tage ansvaret for børnenes opdragelse fra forældrene, men skal i stedet skabe bedre muligheder for, at familierne selv kan indrette deres egen hverdag. Vi konservative siger derfor nej til politiske initiativer, som fratager familien frihed - juridisk såvel som økonomisk. Det er naturligt at forældre tænker ud over deres egen generation og vil sikre deres børn en tryg fremtid og øgede muligheder. Derfor er det vigtigt, at mulighederne for at videregive til sine efterkommere fremmes mest muligt. Vi konservative er derfor imod skatter og afgifter på arv og gaver til ens børn

8 Forankring i dansk kultur Det Konservative Folkeparti ønsker at værne om Danmarks egenart. Og vi vil arbejde for, at vi igen bliver et af verdens rigeste lande.danmark er for os ikke bare et geografisk område, men rammen om et historisk og kulturelt funderet nationalt fællesskab. Det danske nationale fællesskab giver os identitet og forankring i en verden præget af globalisering og hastige forandringer. Det indebærer også, at vi er forpligtede overfor hinanden, vores fælles arv og vores fælles fremtid. Som borgere i Danmark har vi derfor et ansvar, der rækker udover os selv og vores egen generation, og som forpligter os på at overlevere et samfund til vores efterkommere, der er mindst lige så velfungerende, sammenhængende og værdifuldt som det vi selv har overtaget. Den danske kultur er en vigtig del af vores identitet og er vores ståsted i verden. Danmark har altid været afhængig af tæt kontakt med den øvrige verden. Varer, kulturelle strømninger og politiske idéer er op igennem historien blevet udvekslet og har udviklet vores egen nationale identitet, som først og fremmest er præget af den vestlige civilisation, hvis værdier og frihedsrettigheder også er kilderne til vores velstand. Den moderne globaliserede verden stiller store krav til os, hvis vi i fremtiden vil bevare den kultur, der er danskernes udgangspunkt. En fast forankring i vores egen kultur er forudsætningen for, at vi med åbent sind kan møde verdens udfordringer. Derfor fastholder konservatismen altid det nationale i den globale virkelighed. Kulturpolitik er derfor et konservativt kerneområde, og Konservative ønsker en stærk og aktiv kulturpolitik med udgangspunkt i de store samlende kulturinstitutioner i Danmark. Kulturpolitikkens formål er både at sikre bevarelsen af vores fælles kulturelle arv på landets museer og andre kulturelle institutioner, men også at understøtte skabelsen af nye kulturelle udtryk, som vi kan spejle os i, og som lader os forstå og tolke vores samtid. Kultur udgør et fælles grundlag i form af litteratur, kunst, teater, tv, musik, film, idræt med mere, der binder os sammen på trods af vores forskelligheder og individualitet. Opmærksomheden omkring umistelige og sublime udtryk for vores fælles kultur, som alle danskere bør kende til, sikrer vi blandt andet gennem officielle kanoner, der understreger vigtigheden af nogle kulturelle bidrag frem for andre. Det danske sprog spiller en afgørende rolle som kulturbærer og som kulturelt samlingspunkt. Sprog og kultur kan ikke adskilles, og dansk er en kulturbærer, der giver alle danskere en fælles referenceramme. Konservative ønsker at værne om det danske sprog og sikre, at det også i fremtiden udvikler sig og har mulighed for at fungere i alle dele af samfundslivet, herunder i uddannelsessystemet. Medierne i form af TV og radio er vigtige formidlere af dansk sprog og kultur. Statens rolle i de elektroniske medier skal mindskes

9 Det kristne grundlag Respekten for Grundloven Det Konservative Folkeparti vil bevare vores kristne arv og fastholde Danmark på det luthersk-evangeliske grundlag, der er fastlagt i Grundloven, som samtidig sikrer religionsfriheden i landet. Gennem en fast forankring i vores egen kristne kultur får vi bedre muligheder for at udvise åbenhed overfor mennesker med en anden kulturel eller religiøs baggrund. Kristne værdier og tænkning præger det danske samfund og den danske kultur i en sådan grad, at man ikke kan tænke sig Danmark uden den indflydelse, som 1000 års sammenhørighed med kirken har bidraget med, for eksempel at hvert enkelt menneske er uerstatteligt og dyrebart. Meget store dele af vores social- og sundhedsvæsen samt retstradition bygger på kristendommen, og det kristne bud om næstekærlighed er også kernen i den konservative forståelse af socialpolitik, hvor vi mener, at vi er forpligtet overfor hinanden og ikke blot kan overlade ansvaret for vores nærmeste til andre eller til det offentlige. Folkekirken er rammen om kristendommens forkyndelse og udbredelse i Danmark, og Folkekirken er en samlende institution for langt de fleste danskere, hvor vi blandt andet samles til livets store højtider. Den danske folkekirkeordning er enestående, fordi den på den ene side knytter staten til kirken, men på den anden side opretholder en høj grad af selvstændighed og rummelighed for kirken og sikrer en stærk decentral struktur. Det ønsker vi at bevare. Folkekirken må hverken udvikle sig til en statskirke, som underkastes ideologiske eksperimenter fra politikere, eller en frikirke uden særstatus. Det Konservative Folkeparti ønsker således at bevare den danske folkekirke og skærme den imod forsøg på politisering. Grundloven er fundamentet for vores land, demokrati, kongehus og folkekirke. Det er Grundloven, som sikrer danskerne grundlæggende rettigheder og beskytter dem imod overgreb fra statsmagten. Ændrer man på disse grundlæggende forhold, så ændrer man også på udgangspunktet for vores lands kontinuitet og den sikkerhed for borgerne, der ligger heri. Sikkerhed omkring landets styreform og befolkningens grundlæggende rettigheder skaber tryghed, og vi konservative ser ingen tvingende årsager til at ændre på vores grundlov, som har bestået tidens prøve og vist sig robust overfor en lang række samfundsforandringer og fremvækst af internationale samarbejdsorganer. Vi konservative ønsker at bevare et stærkt konstitutionelt monarki som udgangspunkt for det danske folkestyre. Kongehuset repræsenterer en enestående historisk kontinuitet, der binder det nuværende samfund sammen med vores fælles historie. Gennem det danske folks historie har monarkiet til alle tider stået centralt og været danskernes samlingspunkt i glæder og sorger, gode og dårlige tider, ligesom kongemagten har givet danskerne deres frie forfatning. Kongehuset er et folkeligt samlingspunkt den dag i dag. Demokratiske værdier fordrer en respekt for de grundlovssikrede frihedsrettigheder ejendomsrettens ukrænkelighed, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og dermed en naturlig respekt for mindretallene i vores samfund. Desværre er netop disse værdier under pres både i Danmark og internationalt, og derfor er det i stigende grad nødvendigt at værne om dem og sikre, at alle i Danmark forstår og respekterer disse værdier. Som konservative mener vi, at hverken demokratiet eller de grundlæggende frihedsrettigheder er til forhandling

10 Frihed og ansvar Gennem vores historie og vores kongehus er Danmark uløseligt bundet sammen med Grønland og Færøerne gennem fælles monark, men også gennem et langt historisk og menneskeligt fællesskab. Rigsfællesskabet er en god og sund ramme om Danmark, Grønland og Færøerne, og som konservative ønsker vi at bevare et rigsfællesskab med ligeværdighed og respekt for rigets tre forskellige dele og påtage os ansvar for de udfordringer, rigsfællesskabet møder som følge af udviklingen i det arktiske område

11 Frihed og ansvar Skole og uddannelse for alle For os som konservative hører frihed og ansvar samt rettigheder og pligter tæt sammen. Hvert enkelt menneske skal i størst muligt omfang have friheden til at bestemme over sit eget liv, men det kræver også, at man påtager sig det ansvar, som nødvendigvis følger med. Det er den enkeltes ansvar at gøre en særlig indsats, yde sit bedste, uddanne sig og udvikle sig hele livet. Til enhver rettighed hører der også en pligt. Dét er at tage ansvar for eget liv. Vi konservative ønsker, at vi så vidt muligt skal hjælpe hinanden i de fællesskaber, vi naturligt indgår i, frem for at overlade opgaven til det offentlige. Det betyder, at man i familien, vennekredsen og lokalsamfundet skal tage ansvar for at hjælpe hinanden igennem livets svære perioder. Det sikrer sammenhold og fællesskab, når vi tager ansvar for hinanden, og det sikrer grundlaget for vores frihed. Desværre findes der også en del tilfælde, hvor de nære relationer ikke i tilstrækkelig grad kan løfte opgaven med at hjælpe nogle af de svageste i vores samfund. Enhver dansker skal have ret til nødvendig hjælp fra det offentlige, men vi må aldrig glemme, at enhver rettighed tager udgangspunkt i andres pligt til at levere denne rettighed - hver gang nogen modtager, er der andre, der giver. Hvad end det er offentlige sygehuse eller tag over hovedet, så forudsætter det, at vi forventer og stiller krav til andre om, at de arbejder for at betale for de goder over skatten. Konservativ uddannelsespolitik handler om dannelse. Alle dele af uddannelsessystemet skal sikre, at elever og studerende får et højt fagligt niveau fordi det er med til at skabe en rigere tilværelse for den enkelte, og fordi det bidrager til en højere kvalitet i samfundslivet generelt. Uddannelse må ikke opfattes i et snævert nytteperspektiv, som udelukkende sigter mod en erhvervskarriere. Skolen skal sikre, at børn og unge får et grundigt kendskab til Danmarks og andres landes historie, kultur og sprog. Uddannelsessystemet skal give børn og unge muligheder for at udnytte og udvikle deres evner bedst muligt uanset deres baggrund og økonomiske forudsætninger. Fri og lige adgang til uddannelse er derfor en vigtig konservativ grundholdning. I uddannelsessystemet skal viden, læring og faglige færdigheder være i fokus. Viden og færdigheder er med til at skabe større frihed for den enkelte. Den enkeltes muligheder udvides og lysten og evnen til at klare sig i livet styrkes. I hele uddannelsessystemet fra folkeskole til universitet skal læring og faglighed i de enkelte fag være i fokus. Faglighed er forudsætning for tværfagligt arbejde. Uden viden og færdigheder bliver selvstændighed nemt til formløshed, kreativitet til amatørisme og kritisk sans til kværulanteri. Folkeskolen skal være en stærk kulturbærende institution, hvor man naturligt lader sit barn gå, og hvor alle derfor får kammerater fra forskellige samfundslag og derved opnår en forståelse af, at mennesker er forskellige, og at der skal være plads til alle. Folkeskolen skal ledes og drives lokalt - lovgivningen sætter rammen og målene, men den enkelte skole skal have frihed 20 21

12 Skatten skal ned til nå resultaterne på deres egen måde. Vi respekterer, at der skal være plads til privat- og friskoler med en anden pædagogisk eller værdimæssig tilgang, men det kræver, at de opfylder fælles krav. Kravene til elevernes faglige niveau skal sikres gennem bindende nationale læseplaner på de enkelte klassetrin. Lærere, der er uddannet til de forskellige niveauer i ind-, mellem- og udskolingen skal sikre, at hver enkelt elev bliver udfordret mest muligt. Et andet middel hertil er niveaudeling, som desuden er med til at sikre rummeligheden, så både svagere og dygtigere elever bliver udfordret. Det er vigtigt, at understrege, at uddannelse er et personligt ansvar. Derfor er det op til både eleverne og deres forældre at sikre, at børnene er veludhvilede, laver deres lektier, udviser respekt for læreren og de øvrige elever og deltager aktivt i undervisningen. Vi vil arbejde for en gymnasiereform, hvor det faglige niveau styrkes. Vi ønsker et gymnasium, som er forberedende til de videregående uddannelser. Derfor ønsker vi, at folkeskolens afgangseksamen samt ungdomsuddannelserne vurdering af elevernes kvalifikationer og modenhed indgår i optagelsen. Alt for mange bliver i dag optaget på gymnasiet uden de nødvendige forudsætninger. Der er behov for en bred vifte af velfungerende ungdomsuddannelser, som kan sikre viden og færdigheder til alle unge, uanset den enkeltes forudsætninger og interesser. Det personlige ansvar for uddannelse bliver vigtigere, når vi bliver ældre. Der er og skal være mange forskellige muligheder for at uddanne sig, som passer til den enkeltes forudsætninger og interesser. Et højt fagligt niveau målt efter international målestok er en anden central forudsætning for, at Danmark kan klare sig i fremtidens globale konkurrence. Vi konservative værdsætter frie rammer for menneskelivet, ligesom vi har respekt for flittige og dygtige mennesker, der gennem hårdt arbejde og høj skattebetaling er med til at betale for de fælles goder, vi som borgere nyder godt af. Friheden til at klare sig selv er et gode, som bør være hver enkelt dansker forundt. Et vigtigt redskab til at kunne klare sig selv og øge sine valgmuligheder i livet er en lavere skat. Det sikrer et større råderum for hver enkelt, og det øger mulighederne for at indrette sit liv, som man ønsker. Alle menneskers behov og ønsker er forskellige, men alle menneskers værdi er lige stor. Derfor skal samfundet lade hver enkelt få mulighed for at skabe den tilværelse vedkommende ønsker i respekt for det øvrige samfund. Samtidig er en lav skat forudsætningen for, at der er ressourcer til at man kan hjælpe sine nærmeste i familien, vennekredsen og lokalsamfundet. Lav skat gavner således både den enkelte og samfundet. Derfor ønsker vi et markant højere beskæftigelsesfradrag, der er så højt, at enhver i højere grad kan forsørge sig selv, før vedkommende skal betale skat og bidrage til fællesskabet. Forudsætningen for at hjælpe andre skal være, at man selv har overskud. Det er urimeligt, at hårdtarbejdende danskere betaler så meget i skat, at de ikke har mulighed for at disponere over mindst halvdelen, af det de tjener, selv. Vi konservative er tilhængere af en flad skat, hvor alle danskere betaler samme skatteprocent til staten, og hvor der fortsat kan være incitamenter i skattesystemet eksempelvis muligheder for fradrag. Vi konservative vil arbejde ikke alene for at personskatterne sænkes men også at mange afgifter afskaffes eller sænkes. I en international økonomi flytter arbejdspladser hen til de lande, hvor det er billigst at producere. Pålægger vi virksomhederne høje skatter og afgifter vil det betyde, at arbejdspladser flytter til andre lande og Danmark mister velfærd

13 Hjælp til selvhjælp Konservativ socialpolitik tager udgangspunkt i de nære relationer. Vi mener, at samfundet hænger bedre sammen, hvis man påtager sig et reelt ansvar for ens nærmeste. Ægte omsorg møder vi især hos de mennesker, der står os nær, og det offentliges muligheder for at hjælpe i en lang række ulykkelige menneskelige situationer er næsten ikke-eksisterende. De kræver et reelt menneskeligt engagement. ligger i at forsørge sig selv og ikke være afhængig af andre. Ingen bør unødigt blive gjort afhængig af det offentlige, og ingen skal være det, hvis man kan klare sig selv. Det er derimod medmenneskeligt at give mennesker muligheder og vise respekt for deres forskellige forudsætninger. Kontanthjælp må aldrig ende med at være en varig ydelse, hvor borgerne hænger fast i systemet. Intet er gratis heller ikke den offentlige service. At vi ikke betaler, når vi er en tur hos lægen, eller når vi låner bøger på biblioteket, betyder ikke, at det ikke koster noget. Det betyder bare, at vi selv og andre betaler det over skatten. Forståelsen for at intet er gratis vil kunne øges gennem en vis brugerbetaling, forudsat, at skatten samtidig sættes ned. Desuden vil en udspecificering af omkostningerne, når vi benytter de offentlige ydelser, også kunne bidrage til at alle forstår nødvendigheden af ikke at trække unødigt på de fælles ressourcer. Vi ønsker derfor at styrke mulighederne for, at det enkelte menneskes netværk i form af familie, venner og lokalsamfund i højere grad påtager sig at hjælpe, når det er nødvendigt. Ligeledes ønsker vi, at det private initiativ og frivillighed bør spille en større rolle i dansk socialpolitik fremover. Det personlige engagement og den medmenneskelighed som præger den frivillige sociale indsats, rummer ofte et potentiale for en effektiv og langsigtet hjælp, som overstiger hvad det offentlige kan præstere. Det er vigtigt, at vi fokuserer den sociale indsats og de offentlige ydelser mod dem, der virkelig har et behov. Det er med til at give alle mulighed for at føle den stolthed, der Langt vigtigere end offentlige overførsler er et fleksibelt arbejdsmarked og uddannelsessystem, der giver alle mulighed for at yde et bidrag, hvor forskelligt det end måtte være. Vi vil koncentrere hjælpen fra det offentlige om samfundets mest udsatte, og dermed give dem den omsorg, de har brug for. Vi konservative ønsker således bedre og mere målrettet hjælp til grupper blandt andre psykisk syge, mennesker med svære handicap, udsatte børn og hjemløse. Vi vil øge indsatsen for de få virkeligt udsatte i vores samfund. Til gengæld skal langt flere af de mange, som i dag er gjort afhængige af offentlige ydelser, i fremtiden klare sig selv

14 Et sundt og aktivt liv Medansvar for Danmark Det er vigtigt for os konservative, at alle har lige adgang til et velfungerende sundhedsvæsen. Pengepungens størrelse må aldrig afgøre muligheden for behandling. Derfor vil vi også bevare den udvidede behandlingsgaranti, der sikrer alle borgere hurtig og lige adgang til behandling. Hvert enkelt menneske har ansvaret for sin egen sundhed. Der er intet det offentlige kan gøre for at fremme sundheden, der kan måle sig med, at den enkelte tager et personligt ansvar ved at leve sundt, dyrke motion og passe på sig selv. Og selvom det offentlige nu betaler udgifterne til sundhedsvæsenet, så vil det i den sidste ende altid være den enkelte, der oplever de negative følger af at leve usundt. Vi konservative går derfor ikke ind for forbud, men på oplysning og incitamenter. Personlig frihed er også at tage ansvaret for egen sundhed. Derfor støtter vi mulighederne for at vælge behandling i privat regi og fradrag for sundhedsforsikringer. Det sunde valg skal være let tilgængeligt for danskerne. Som konservative er vi modstandere af at øge skatter og afgifter under dække af at ville fremme sundhedspolitiske formål. Vi konservative ønsker at styrke den psykiatriske behandling så der sker en ligestilling mellem fysiske og psykiske sygdomme. Vi er tilhængere af, at den enkelte kan træffe sine egne valg hele livet igennem. Mulighederne for at vælge ophold på et hospice eller dø i eget hjem bør derfor styrkes. I en globaliseret tidsalder er det vigtigt at have klare krav og retningslinjer overfor de mennesker, der søger mod vores land. Det er danskerne der bestemmer, hvem der har retten til at bo i vores land og på hvilke vilkår. I udlændingepolitikken er det vigtigt at skelne mellem indvandrere og flygtninge. Flygtninge er mennesker i en ulykkelig situation, som vi så vidt muligt skal forsøge at afhjælpe gennem vores udenrigs- og udviklingspolitik ved at bidrage til at løse de konflikter, der skaber krig, forfølgelse og utryghed. Indvandrere er folk, der kommer til Danmark med ønsket om en anden eller en bedre tilværelse, end den de har. Her skal vi stille krav. Vi konservative anser kulturel integration for mindst lige så vigtig som økonomisk integration. Alle der bor i Danmark skal respektere vores frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed og religionsfrihed, og vores demokratiske værdier og den danske retsstat. Det betyder også, at vi tager stærkt afstand fra parallelle retssamfund, der omgår dansk lovgivning. De danske traditioner er den kultur, som tilflyttere skal integreres ind i. Derfor er det ikke nok blot at overholde dansk lovgivning, hvis man ønsker at blive en del af det danske samfund. En grundlæggende forståelse for dansk historie, kultur og sprog er også nødvendig. Den form for sammenhængskraft vil i sig selv være med til at skabe større gensidig forståelse. Det er nemlig vigtigt, at vi undgår et opdelt samfund, hvorfor vi vil bekæmpe ghettodannelser. Danmark er og skal fortsat være et sammenhængende samfundsmæssigt fællesskab. Som et lille åbent samfund har vi brug for, at udlændinge kommer hertil for at bidrage til det danske samfund i en periode eller for at blive en fast del af det danske samfund. Derfor skal vi sikre effektiv sagsbehandling af ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse til dem der beviser, at de er villige til og kan bidrage positivt til det danske samfund. Men Danmark er ikke verdens socialkontor, og vi må forvente, at folk, der ønsker at slå sig ned her i landet, kan forsørge sig selv og deres familie, så de ikke bliver en byrde for de offentlige kasser. Ønsker man at bo i Danmark, skal man også overholde de regler, der gælder her. Udlændinge som straffes for alvorlig kriminalitet, skal derfor straks udvises

15 Lov og orden Udgangspunktet for et sammenhængende samfund er, at de fælles spilleregler accepteres og respekteres. Lov og orden beskytter den svage og sætter en naturlig grænse for friheden, og det er netop meningen. Lov og orden er nemlig med til at sikre en grundlæggende respekt for andre menneskers rettigheder, herunder i særdeleshed beskytte dem imod vold og andre former for fysiske overgreb, ligesom beskyttelsen af den private ejendomsret skal prioriteres højt. Det er et konservativt grundprincip, at hjemmet er ukrænkeligt. Derfor skal retten til at gribe ind i privatsfæren uden en dommerkendelse kun forekomme, hvor det er tvingende nødvendigt. Administrativ adgang til privatsfæren skal indskrænkes mest muligt. Det er afgørende for den enkeltes hverdag, at man føler sig tryg, og at der generelt eksisterer en høj retssikkerhed. Det er udgangspunktet for et samfund, der bygger på lysten til frihed og respekten for ansvaret, der følger med. Kriminalitet er et tegn på manglende respekt for medmennesket og for fællesskabet, og det undergraver den tillid, der er mellem mennesker. Derfor er vi konservative tilhængere af konsekvent og retfærdig retspolitik, hvor hensynet til ofrets rettigheder vejer tungere end hensynet til den kriminelle. Hurtig retfærdighed gavner retsbevidstheden, og konsekvensen for lovovertræderne skal mærkes hurtigt. Derfor skal vores retspolitik være at nedbringe den tid, der går fra en forbrydelse er begået til lovovertræderen dømmes. Vi mener, at straf og konsekvens hænger sammen med resocialisering. Afsoningstiden skal selvfølgelig bruges fornuftigt, for eksempel til uddannelse, jobtræning og misbrugsafvænning. Det styrker mulighederne for en lovlydig tilværelse, når man kommer ud af fængslet. Resocialisering er i høj grad til gavn for det øvrige samfund, og derfor skal det naturligvis prioriteres. I en moderne verden bliver der stadigt flere muligheder for at bekæmpe kriminalitet. For os Konservative er det dog vigtigt, at borgernes retssikkerhed går forud for statens beføjelser. Overvågning er med til at skabe tryghed i mange situationer, men vi skal hele tiden sikre en fornuftig balance samt forebygge mulighederne for misbrug, ligesom vi også er meget opmærksomme på risikoen for begrænsning af det enkelte menneskes rettigheder i tryghedens navn. Stat og samfund 28 29

16 Stat og samfund Erhvervslivet sikrer vækst og velstand Samspillet mellem frihed og ansvar samt rettigheder og pligter er altafgørende i den måde vi indretter samfundet på. Vores institutioner, love og regler må ikke stå i vejen for den enkeltes virkelyst. Det offentlige er en konstruktion, modsat for eksempel familien, og som sådan er vores offentlige systemer til for borgeren, ikke omvendt. Statens begrænsning skal sikre, at den enkelte kan indrette sin tilværelse og udnytte sine muligheder bedst muligt. Denne frihed gælder også virksomheder og deres virke. Jo mere bureaukrati, der gør borgernes og virksomhedernes hverdag besværlig, jo mindre er incitamentet til at gøre en ekstra indsats. Samtidig spiller staten en væsentlig rolle i at håndhæve de fælles spilleregler og løse problemstillinger, som ikke nødvendigvis ordnes på det frie marked. Det gælder for eksempel miljøpolitikken, som er en vigtig del af det ansvar, der bør være mellem mennesker og generationer. Et stærkt og sundt erhvervsliv er grundlaget for vores økonomi. Det er erhvervslivet, der skaber velstand og arbejdspladser, og erhvervslivet spiller derfor også en central rolle i konservativ socialpolitik for det bedste man kan gøre for sunde og raske mennesker er at give dem et job. Derfor skal vi fremme det private initiativ og give erhvervslivet frihed til at udvikle sig og skabe vækst. Kernen i konservativ erhvervspolitik er at sikre, at det offentlige ikke skal stå i vejen for den virkelyst og det initiativ, der naturligt driver iværksættere og virksomhedsledere. En vigtig del af dansk erhvervsliv er de små og mellemstore virksomheder. Vi mener at virksomheder ligesom mennesker kan og skal klare sig selv. Derfor er vi både for en lavere selskabsskat og for en lavere erhvervsstøtte, som både kan animere den enkelte til at gøre en ekstra indsats med egen virksomhed, og som samtidig forbedrer Danmark konkurrenceevne. Generelt skal det være lettere at være virksomhed i Danmark, og vi skal hele tiden have fokus på at nedbringe virksomhedernes administrative byrder og unødvendige regler mest muligt. Regler der står i vejen for virksomhedernes drift, står i realiteten i vejen for Danmarks velstand. Al erfaring viser, at man ikke kan forudse, hvilke virksomheder, der er fremtidsmuligheder i. Men man kan til gengæld skabe gode rammebetingelser, som fremtidige virksomheder kan udvikle sig på grundlag af. Vi er derfor imod en strategi hvor man politisk forsøger at udpege, hvilke erhverv vi skal leve af i fremtiden - som erhvervsstøtte desværre ofte bliver et udtryk for ( pick-the-winner ). Vi ønsker at værne om den danske aftalemodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der selv regulerer forholdene på arbejdsmarkedet. Det er en model, der har vist sin styrke og holdbarhed, og arbejdsmarkedets parter bør selv udvikle den i takt med tiden. Organisations- og aftalefrihed er fuldt foreneligt med den danske arbejdsmarkedsmodel og skal fremmes mest muligt

17 Et godt miljø til vores efterkommere Ny viden Et af de vigtigste aspekter i konservativ politik er respekten for fremtidige generationer og deres muligheder. Dette er udtryk for den konservative kontrakt mellem generationerne. Det tilkommer ikke vores generation at fratage vores efterkommere muligheden for at leve et godt og rigt liv. At sikre vores efterkommere de samme muligheder som vi har i dag er principperne for konservativ miljø-, klima- og energipolitik. Et vigtigt element heri er, at vi skal beskytte vores land og den danske natur. Mange steder i verden, og også i Danmark, er naturen under pres, og mangfoldigheden i dyre- og plantelivet stærkt faldende. Den udvikling skal vi have vendt. Vi konservative mener ikke, at dette altid kan løses af sig selv. Derfor må staten sætte rammerne. Vi ønsker derfor også, at Danmark skal øge den andel af vores energiforbrug, som baserer sig på vedvarende energikilder. Det skyldes både hensynet til natur og klima, men også fordi vi ønsker, at Danmark ikke skal være afhængig af ustabile eller usamarbejdsvillige regimer. Når vi udvikler politik på dette område, skal det altid ske i samspil med erhvervslivet, så vi sikrer optimale løsninger for alle parter. Forskning er samfundets vigtigste kilde til udvikling. Det er her vi skaber et afsæt for de fremtidige generationer og sikrer, at vi kan videregive et bedre samfund, end det vi overtog ligesom vi i dag nyder godt af tidligere tiders opfindelser og opdagelser. Vi har en pligt til at skabe de bedst mulige vilkår for vores efterkommere, og det ansvar påtager vi os blandt andet gennem udviklingen af ny viden. De store videnskabelige fremskridt sker i grundforskningen, som vi ønsker at styrke, ligesom vi lægger stor vægt på at styrke den strategiske forskning. Det er vigtigt, at vi sikrer en stærk balance mellem grundforskningen og den mere erhvervsrettede forskning. Grundforskningen sikrer, at vi udvikler viden, selvom vi ikke umiddelbart kan se dens anvendelse nu og her. Det har sin egen værdi. Forskning, der kan gavne og udvikle samfundet, skal hurtigst muligt bringes i anvendelse, ligesom ny viden bør udbredes mest muligt udenfor de akademiske miljøer. Det gælder både den almindelige dansker, men i særdeleshed virksomheder, som har en interesse i at lære af og samarbejde med de danske universitetsmiljøer. Mulighederne for det skal styrkes

18 Service til borgerne Hver enkelt dansker kommer jævnligt i kontakt med det offentlige system. Skattebetaling, lægebesøg, uddannelse, transport, tilskud, fritidsliv og meget andet er enten støttet eller reguleret af det offentlige. Mødet med det offentlige skal være så nemt som muligt, og det offentlige skal bære præg af en service-orienteret kultur. Det offentlige er til for borgerne, ikke omvendt, og selvom det offentlige har monopol på mange områder, så skal tilgangen være den samme som i enhver profit-drevet organisation, nemlig den højest ønskede kvalitet for færrest penge. Det sikrer både respekten for den enkelte, der får hjælp i det offentlige system og for skatteyderne, der betaler. Danmark er i dag administrativt inddelt i staten, regionerne og kommunerne. Men Danmark er for lille et land til at have tre administrative niveauer, derfor skal regionerne nedlægges. Vi ønsker fortsat at værne om det kommunale selvstyre, der sikrer, at væsentlige beslutninger træffes tæt på borgernes hverdag. Vi mener, at konkurrence er sundt, og vi mener, at det kan udbredes på flere områder, end det i dag er tilfældet. Vi ønsker derfor en øget brug af konkurrenceudsættelse, udbud og privatisering, hvis det kan komme borgerne til gode, og samtidig bør kvalitetsmålinger og testresultater af offentlig service som skoler og hjemmepleje være offentligt tilgængelige og udført af uvildige undersøgere. Målinger og test skal kun anvendes, hvor det giver borgerne merværdi og mulighed for at vælge til og fra på basis af deres ønsker til den offentlige service. Vi ønsker afbureaukratisering af den offentlige sektor i størst muligt omfang. Et meget vigtigt element i de rammer, det offentlige skaber for samfundet er infrastrukturen, som til stadighed skal fornys og moderniseres, så den lever op til de krav, det moderne samfund stiller. God infrastruktur betyder bedre mobilitet, og bedre mobilitet betyder større muligheder for vækst og værdiskabelse. Derfor skal vi sikre udvikling af stadigt bedre muligheder for biltransport såvel som attraktive kollektive løsninger, hvilket også er med til at binde landet sammen og sikre bedre muligheder for at bo og drive virksomhed overalt i landet. Infrastruktur er grundlæggende en offentlig opgave, og vi konservative ønsker at opretholde det statslige ejerskab til den essentielle danske infrastruktur. Derimod kan private virksomheder godt i større omfang forestå anlæg og drift af infrastrukturen

19 Danmark i verden 36 37

20 Danmark i verden Europæisk samarbejde mellem selvstændige stater Danmark er afhængigt af resten af verden. International frihandel og politisk samarbejde er med til at sikre Danmark økonomisk velstand og tryghed. Vi mener, det først og fremmest er en fordel at blive udfordret af international konkurrence. Men den øgede globalisering giver også en masse udfordringer, som vi skal være opmærksomme på. Grænseoverskridende kriminalitet, udflytning af arbejdspladser og kultursammenstød giver stigende problemer. Vi konservative mener, at vi bedst kan løse disse problemer ved at stå stærkt rodfæstet i vores egen kultur og samarbejde internationalt, hvor det er påkrævet. Danmarks suverænitet og danskernes sikkerhed i verden er udgangspunktet for vores internationale engagement. Det betyder, at vi går konstruktivt ind i både FN, NATO og EU, ligesom det nordiske samarbejde af navnlig historiske og kulturelle grunde har en væsentlig værdi for os. Vi konservative deltager konstruktivt og positivt i det europæiske samarbejde, som efter 2. verdenskrig har været med til at sikre fred og stabilitet i Europa, og som siden har skabt mange fordele for Danmark og resten af Europa. EU er et helt nødvendigt samarbejde til at sikre frihandel mellem de europæiske lande og til at styrke varetagelsen af vores fælles interesser i forhold til den øvrige verden. Som et lille land er det i vores fundamentale interesse at fastholde og udvikle forpligtende internationale samarbejdsformer. Vi ønsker derfor fortsat et stærkt europæisk samarbejde, som kan styrke Danmarks langsigtede interesser i respekt for vores lands suverænitet. Vi konservative vil modarbejde unødvendig centralisering og bureaukrati. Derfor værner vi om nærhedsprincippet og er kritiske overfor den udvidende fortolkning af de fælles regler, som EU-domstolen ofte anlægger. Vores udgangspunkt er et samarbejde mellem selvstændige stater, hvor de enkelte nationalstaters suverænitet respekteres, og hvor vi styrker de nationale parlamenters rolle

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Søren Pape Partiformand Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til

Læs mere

Frihed i stærke fællesskaber. Det Konservative Folkepartis partiprogram April 2012

Frihed i stærke fællesskaber. Det Konservative Folkepartis partiprogram April 2012 Frihed i stærke fællesskaber Det Konservative Folkepartis partiprogram April 2012 Indhold Et konservativt Danmark... 3 De naturlige fællesskaber... 4 Familien... 5 Fædrelandet... 5 Folkekirken... 6 Forfatningen...

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Søren Pape Partiformand Indhold Et konservativt Danmark

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sundhed...9 Uddannelse og forskning...9 Miljø, energi og klima...9 Kultur...10 Kirke...10

Indholdsfortegnelse. Sundhed...9 Uddannelse og forskning...9 Miljø, energi og klima...9 Kultur...10 Kirke...10 Partiprogram Indholdsfortegnelse Partiprogram for CenterPartiet...3 Vækst og velstand...4 Skat...4 Udlændinge og integration...4 Socialt ansvar...5 Erhverv...6 Indenrigs- og kommunalpolitik...7 Retspolitik...7

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Ansvar og frihed tilbage til familierne Stærkere familier i friere rammer

Ansvar og frihed tilbage til familierne Stærkere familier i friere rammer Ansvar og frihed tilbage til familierne Stærkere familier i friere rammer Ansvar og frihed tilbage til familierne Stærkere familier i friere rammer Vi er alle en del af en familie. Og hvad enten vi har

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker Principprogram Kommunalvalget 2013 Ikast - Brande Politik handler om mennesker Alle mennesker Ikast - Brande Politik handler om mennesker De socialdemokratiske kandidater er hver for sig forskellige, men

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Partier. Radikale Venstre (B) Liberal Alliance (I) Socialdemokraterne. Alternativet (Å) Det Konservative Folkeparti (C) Socialistisk Folkeparti (F)

Partier. Radikale Venstre (B) Liberal Alliance (I) Socialdemokraterne. Alternativet (Å) Det Konservative Folkeparti (C) Socialistisk Folkeparti (F) Socialdemokraterne Partier Radikale Venstre (B) Liberal Alliance (I) Socialistisk Folkeparti (F) Det Konservative Folkeparti (C) Alternativet (Å) Dansk Folkeparti (O) Venstre (V) Enhedslisten (Ø) 1 Partipolitiske

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere