Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne"

Transkript

1 Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne

2 Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram

3 Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Vedtaget 30. september 2012 på Det Konservative Folkepartis Landsråd i Herning. Grafisk design: Tine Faurholdt, Degn Grafisk Tryk: Degn Grafisk Det Konservative Folkeparti Christiansborg 1240 København K ISBN-NR: Et konservativt Danmark 07 De naturlige fællesskaber 11 Familien er vores udgangspunkt 13 Forankring i dansk kultur 14 Det kristne grundlag 16 Respekten for Grundloven 17 Frihed og ansvar 19 Skole og uddannelse for alle 21 Skatten skal ned 23 Hjælp til selvhjælp 25 Et sundt og aktivt liv 26 Medansvar for Danmark 27 Lov og orden 28 Stat og samfund 29 Erhvervslivet sikrer vækst og velstand 31 Et godt miljø til vores efterkommere 32 Ny viden 33 Service til borgerne 34 Danmark i verden 37 Europæisk samarbejde mellem selvstændige stater 39 En aktiv udenrigs- og udviklingspolitik 40 Danmark skal forsvares

4 Et konservativt Danmark 1. Familien er grundlaget for et velfungerende samfund. 2. Vores fortid, historie og arv er vores styrke, kun med denne kan vi møde fremtiden styrket års kristne samhørighed har dannet samfundets værdigrundlag, derfor er Danmark et land med religionsfrihed og åbenhed overfor andre religioner. 3. Det Danske Riges Grundlov sikrer, at fortidens erfaringer danner grundlag for vores sameksistens med en folkekirke og et kongehus i et demokratisk samfund med ejendomsret, ytrings- og forsamlingsfrihed i respekt for individet og mindretal. 4. Danske borgere skal have fri og lige adgang til skoler og uddannelser der med kundskaber og færdigheder give borgerne mulighed for at udleve deres fulde potentiale. 5. Offentlige fælles forpligtelser skal sikres af borgernes skatte- og afgiftsbetaling, ikke mere eller mindre. Pengene har det bedst i borgernes lommer. 6. De mest udsatte, dem der ikke kan klare sig selv, skal have hjælpen - flere skal klare sig selv. Borgerne skal have fri og lige adgang til sundhedsydelser og behandling. 7. Fremmede er velkomne i det danske samfund, hvis de ønsker at bidrage til samfundet med respekt for dansk lov, det danske sprog og indordne sig under dansk tradition og kultur. 8. Vi kæmper for et konsekvent og retfærdigt retssamfund, hvor hensynet til ofrets rettigheder vejer tungere end hensynet til den kriminelle. 9. Virksomhederne er rygraden i det danske samfund, derfor skal de reguleres, beskattes og støttes mindst muligt. De skal have frihed til at skabe arbejdspladser, velstand og vækst. 10. De næste generationer skal overtage en bedre verden, derfor skal vi værne om miljøet og sikre, at Danmark har en ren og selvforsynende energi. 11. Samarbejdet med andre europæiske lande er vigtigt, især i fht. sikkerhed og frihandel. Samarbejdet i EU skal ske i respekt for vores lands suverænitet. Dansk udenrigspolitik skal sikre rigsfællesskabets interesser i fht. til andre lande og rigsfællesskabets borgeres interesser og sikkerhed i andre lande. 12. Det danske forsvar skal stå styrket, hvilket skal sikres via et intensiveret samarbejde i NATO og deltagelse i internationale missioner med henblik på at sikre danske interesser. 6 7

5 Et konservativt Danmark Det Konservative Folkeparti er et parti for ansvarsbevidste mennesker, der elsker deres fædreland med dets kultur, traditioner og historie og som ønsker et frit samfund, hvor den enkelte tager ansvar for sig selv og sine nærmeste. Vi går ind for både frihed og ansvar. De går hånd i hånd. Alle mennesker skal have muligheden for at klare sig selv, uden at skulle være afhængig af det offentlige. Samtidig skal vi tage os af hinanden i de fællesskaber, vi indgår i. Det gælder først og fremmest familien, som er det naturlige udgangspunkt for enhver. Vores holdning er, at jo mere ansvar det offentlige tager fra borgerne og deres nærmeste, jo mere svækkes den medmenneskelighed og den næstekærlighed, der naturligt eksisterer mellem mennesker. På den måde er en omfattende velfærdsstat med til at fremme egoisme, fordi der skabes en afhængighed af staten, som fortrænger de nære relationer i form af familie, venner eller lokalsamfundet, der er de naturlige steder at søge støtte og omsorg. Dog skal det offentlige naturligvis hjælpe de mennesker, som hverken alene eller med hjælp fra andre kan klare sig selv. Fællesskab giver tryghed. At tage vare på sit eget liv forudsætter, at man har friheden til det. Derfor er vi tilhængere af en mindre offentlig sektor, et lavere skattetryk, friere rammer for det private initiativ, et stærkt erhvervsliv og flere grænser for politisk indblanding i borgernes hverdag. Vi skal så vidt muligt undgå detailregulering. Danmarks foreningsliv er et godt eksempel på, at frivilligt samarbejde mellem enkelte borgere kan skabe enorm værdi for både specifikke udsatte, børn og unge eller hele lokalsamfund uden at det er et produkt af gennemtænkte politiske planer. En af de vigtigste forudsætninger for den enkeltes frihed er den private ejendomsret. Den skaber tryghed om fremtiden, og den fremmer den enkeltes ansvar og giver større stabilitet i samfundsudviklingen. Vi vil beskytte privatlivets fred, og vi modsætter os overgreb mod den private ejendomsret. Ekspropriation kan kun ske til fordel for almenvellet i særlige tilfælde. Vi vil bevare de værdier, der er opbygget gennem mange generationer og give dem videre til de kommende. Vores samfund, og dermed vores frihed og rettigheder, er produktet af årtusinders historie, hvor dansk kultur har udviklet sig i et samspil mellem indre og ydre påvirkninger, og vi skal respektere den kultur og de institutioner, som har skabt det samfund, vi i dag alle nyder godt af. Det er vores land Danmark, der danner rammen om vores nationale fællesskab, kultur og sprog. Det er kristendommen, der har været udgangspunktet for vores kulturelle, moralske og religiøse udvikling. Og det er Grundloven, der er garanten for vores demokrati, monarki og retsstat. Det er de grundpiller, der gør os i stand til at møde andre kulturer med åbne arme. Vi konservative ønsker frihed for den enkelte til at forme sit eget liv og udfolde sit potentiale bedst muligt i respekt for andre. Vi sætter en ære i at påtage os et ansvar både for os selv og vore nærmeste. Vi tror på det bedste i mennesker og vil påtage os at støtte dem, der ikke kan klare sig selv. Dét er konservativ politik. 8 9

6 De naturlige fællesskaber 10 11

7 De naturlige fællesskaber Familien er vores udgangspunkt Vi konservative tror på, at alle mennesker indgår i en række naturlige fællesskaber, som er med til at skabe vores identitet, og som rummer centrale værdier, vi ønsker at bevare. De omfatter den familie, som vi bliver en del af samt vores fædreland med dets kongehus og demokratiske styreform, dets forankring i kristendommen og de grundlæggende rettigheder, pligter og andre centrale værdier, som præger det. Fællesnævneren for de naturlige fællesskaber er, at de skaber sammenhængskraft i en tid, der på godt og ondt bliver stadig mere individualiseret. For konservative er sammenhængskraft ikke blot en positiv værdi, men en grundlæggende forudsætning for opretholdelse af et godt samfund. At værne om de naturlige fællesskaber, og den sammenhængskraft de repræsenterer, er derfor et kerneelement i konservativ politik. Det er i familien, at den primære dannelse som menneske og borger sker. Her skabes de grundlæggende normer og værdier, som siden bliver til byggesten for det samfund, vi alle er en del af. Ansvarsfølelse, respekt for andre, tolerance, omsorg og selve evnen til at være en del af et fællesskab opstår bedst i opvæksten og i det daglige samliv med ens nærmeste. Samtidig er det i familien, at vi lærer om og får mulighed for at videreføre centrale traditioner og værdier. Derfor er det en vigtig konservativ mærkesag at skabe gode rammer for familielivet, uanset hvilken form for familie, man indgår i. Velfungerende familier er grundlaget for et velfungerende samfund. Derfor ønsker vi som konservative, at hver enkelt familie får friere rammer til selv at afgøre, hvordan man vil indrette sit familieliv, så det giver størst mulig tryghed og det bedst mulige fundament for tilværelsen. Det konservative ønske om lavere skat er et vigtigt element heri. Større økonomisk råderum vil gøre det nemmere for familierne at indrette sig, som det passer dem selv. Det offentlige må ikke tage ansvaret for børnenes opdragelse fra forældrene, men skal i stedet skabe bedre muligheder for, at familierne selv kan indrette deres egen hverdag. Vi konservative siger derfor nej til politiske initiativer, som fratager familien frihed - juridisk såvel som økonomisk. Det er naturligt at forældre tænker ud over deres egen generation og vil sikre deres børn en tryg fremtid og øgede muligheder. Derfor er det vigtigt, at mulighederne for at videregive til sine efterkommere fremmes mest muligt. Vi konservative er derfor imod skatter og afgifter på arv og gaver til ens børn

8 Forankring i dansk kultur Det Konservative Folkeparti ønsker at værne om Danmarks egenart. Og vi vil arbejde for, at vi igen bliver et af verdens rigeste lande.danmark er for os ikke bare et geografisk område, men rammen om et historisk og kulturelt funderet nationalt fællesskab. Det danske nationale fællesskab giver os identitet og forankring i en verden præget af globalisering og hastige forandringer. Det indebærer også, at vi er forpligtede overfor hinanden, vores fælles arv og vores fælles fremtid. Som borgere i Danmark har vi derfor et ansvar, der rækker udover os selv og vores egen generation, og som forpligter os på at overlevere et samfund til vores efterkommere, der er mindst lige så velfungerende, sammenhængende og værdifuldt som det vi selv har overtaget. Den danske kultur er en vigtig del af vores identitet og er vores ståsted i verden. Danmark har altid været afhængig af tæt kontakt med den øvrige verden. Varer, kulturelle strømninger og politiske idéer er op igennem historien blevet udvekslet og har udviklet vores egen nationale identitet, som først og fremmest er præget af den vestlige civilisation, hvis værdier og frihedsrettigheder også er kilderne til vores velstand. Den moderne globaliserede verden stiller store krav til os, hvis vi i fremtiden vil bevare den kultur, der er danskernes udgangspunkt. En fast forankring i vores egen kultur er forudsætningen for, at vi med åbent sind kan møde verdens udfordringer. Derfor fastholder konservatismen altid det nationale i den globale virkelighed. Kulturpolitik er derfor et konservativt kerneområde, og Konservative ønsker en stærk og aktiv kulturpolitik med udgangspunkt i de store samlende kulturinstitutioner i Danmark. Kulturpolitikkens formål er både at sikre bevarelsen af vores fælles kulturelle arv på landets museer og andre kulturelle institutioner, men også at understøtte skabelsen af nye kulturelle udtryk, som vi kan spejle os i, og som lader os forstå og tolke vores samtid. Kultur udgør et fælles grundlag i form af litteratur, kunst, teater, tv, musik, film, idræt med mere, der binder os sammen på trods af vores forskelligheder og individualitet. Opmærksomheden omkring umistelige og sublime udtryk for vores fælles kultur, som alle danskere bør kende til, sikrer vi blandt andet gennem officielle kanoner, der understreger vigtigheden af nogle kulturelle bidrag frem for andre. Det danske sprog spiller en afgørende rolle som kulturbærer og som kulturelt samlingspunkt. Sprog og kultur kan ikke adskilles, og dansk er en kulturbærer, der giver alle danskere en fælles referenceramme. Konservative ønsker at værne om det danske sprog og sikre, at det også i fremtiden udvikler sig og har mulighed for at fungere i alle dele af samfundslivet, herunder i uddannelsessystemet. Medierne i form af TV og radio er vigtige formidlere af dansk sprog og kultur. Statens rolle i de elektroniske medier skal mindskes

9 Det kristne grundlag Respekten for Grundloven Det Konservative Folkeparti vil bevare vores kristne arv og fastholde Danmark på det luthersk-evangeliske grundlag, der er fastlagt i Grundloven, som samtidig sikrer religionsfriheden i landet. Gennem en fast forankring i vores egen kristne kultur får vi bedre muligheder for at udvise åbenhed overfor mennesker med en anden kulturel eller religiøs baggrund. Kristne værdier og tænkning præger det danske samfund og den danske kultur i en sådan grad, at man ikke kan tænke sig Danmark uden den indflydelse, som 1000 års sammenhørighed med kirken har bidraget med, for eksempel at hvert enkelt menneske er uerstatteligt og dyrebart. Meget store dele af vores social- og sundhedsvæsen samt retstradition bygger på kristendommen, og det kristne bud om næstekærlighed er også kernen i den konservative forståelse af socialpolitik, hvor vi mener, at vi er forpligtet overfor hinanden og ikke blot kan overlade ansvaret for vores nærmeste til andre eller til det offentlige. Folkekirken er rammen om kristendommens forkyndelse og udbredelse i Danmark, og Folkekirken er en samlende institution for langt de fleste danskere, hvor vi blandt andet samles til livets store højtider. Den danske folkekirkeordning er enestående, fordi den på den ene side knytter staten til kirken, men på den anden side opretholder en høj grad af selvstændighed og rummelighed for kirken og sikrer en stærk decentral struktur. Det ønsker vi at bevare. Folkekirken må hverken udvikle sig til en statskirke, som underkastes ideologiske eksperimenter fra politikere, eller en frikirke uden særstatus. Det Konservative Folkeparti ønsker således at bevare den danske folkekirke og skærme den imod forsøg på politisering. Grundloven er fundamentet for vores land, demokrati, kongehus og folkekirke. Det er Grundloven, som sikrer danskerne grundlæggende rettigheder og beskytter dem imod overgreb fra statsmagten. Ændrer man på disse grundlæggende forhold, så ændrer man også på udgangspunktet for vores lands kontinuitet og den sikkerhed for borgerne, der ligger heri. Sikkerhed omkring landets styreform og befolkningens grundlæggende rettigheder skaber tryghed, og vi konservative ser ingen tvingende årsager til at ændre på vores grundlov, som har bestået tidens prøve og vist sig robust overfor en lang række samfundsforandringer og fremvækst af internationale samarbejdsorganer. Vi konservative ønsker at bevare et stærkt konstitutionelt monarki som udgangspunkt for det danske folkestyre. Kongehuset repræsenterer en enestående historisk kontinuitet, der binder det nuværende samfund sammen med vores fælles historie. Gennem det danske folks historie har monarkiet til alle tider stået centralt og været danskernes samlingspunkt i glæder og sorger, gode og dårlige tider, ligesom kongemagten har givet danskerne deres frie forfatning. Kongehuset er et folkeligt samlingspunkt den dag i dag. Demokratiske værdier fordrer en respekt for de grundlovssikrede frihedsrettigheder ejendomsrettens ukrænkelighed, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og dermed en naturlig respekt for mindretallene i vores samfund. Desværre er netop disse værdier under pres både i Danmark og internationalt, og derfor er det i stigende grad nødvendigt at værne om dem og sikre, at alle i Danmark forstår og respekterer disse værdier. Som konservative mener vi, at hverken demokratiet eller de grundlæggende frihedsrettigheder er til forhandling

10 Frihed og ansvar Gennem vores historie og vores kongehus er Danmark uløseligt bundet sammen med Grønland og Færøerne gennem fælles monark, men også gennem et langt historisk og menneskeligt fællesskab. Rigsfællesskabet er en god og sund ramme om Danmark, Grønland og Færøerne, og som konservative ønsker vi at bevare et rigsfællesskab med ligeværdighed og respekt for rigets tre forskellige dele og påtage os ansvar for de udfordringer, rigsfællesskabet møder som følge af udviklingen i det arktiske område

11 Frihed og ansvar Skole og uddannelse for alle For os som konservative hører frihed og ansvar samt rettigheder og pligter tæt sammen. Hvert enkelt menneske skal i størst muligt omfang have friheden til at bestemme over sit eget liv, men det kræver også, at man påtager sig det ansvar, som nødvendigvis følger med. Det er den enkeltes ansvar at gøre en særlig indsats, yde sit bedste, uddanne sig og udvikle sig hele livet. Til enhver rettighed hører der også en pligt. Dét er at tage ansvar for eget liv. Vi konservative ønsker, at vi så vidt muligt skal hjælpe hinanden i de fællesskaber, vi naturligt indgår i, frem for at overlade opgaven til det offentlige. Det betyder, at man i familien, vennekredsen og lokalsamfundet skal tage ansvar for at hjælpe hinanden igennem livets svære perioder. Det sikrer sammenhold og fællesskab, når vi tager ansvar for hinanden, og det sikrer grundlaget for vores frihed. Desværre findes der også en del tilfælde, hvor de nære relationer ikke i tilstrækkelig grad kan løfte opgaven med at hjælpe nogle af de svageste i vores samfund. Enhver dansker skal have ret til nødvendig hjælp fra det offentlige, men vi må aldrig glemme, at enhver rettighed tager udgangspunkt i andres pligt til at levere denne rettighed - hver gang nogen modtager, er der andre, der giver. Hvad end det er offentlige sygehuse eller tag over hovedet, så forudsætter det, at vi forventer og stiller krav til andre om, at de arbejder for at betale for de goder over skatten. Konservativ uddannelsespolitik handler om dannelse. Alle dele af uddannelsessystemet skal sikre, at elever og studerende får et højt fagligt niveau fordi det er med til at skabe en rigere tilværelse for den enkelte, og fordi det bidrager til en højere kvalitet i samfundslivet generelt. Uddannelse må ikke opfattes i et snævert nytteperspektiv, som udelukkende sigter mod en erhvervskarriere. Skolen skal sikre, at børn og unge får et grundigt kendskab til Danmarks og andres landes historie, kultur og sprog. Uddannelsessystemet skal give børn og unge muligheder for at udnytte og udvikle deres evner bedst muligt uanset deres baggrund og økonomiske forudsætninger. Fri og lige adgang til uddannelse er derfor en vigtig konservativ grundholdning. I uddannelsessystemet skal viden, læring og faglige færdigheder være i fokus. Viden og færdigheder er med til at skabe større frihed for den enkelte. Den enkeltes muligheder udvides og lysten og evnen til at klare sig i livet styrkes. I hele uddannelsessystemet fra folkeskole til universitet skal læring og faglighed i de enkelte fag være i fokus. Faglighed er forudsætning for tværfagligt arbejde. Uden viden og færdigheder bliver selvstændighed nemt til formløshed, kreativitet til amatørisme og kritisk sans til kværulanteri. Folkeskolen skal være en stærk kulturbærende institution, hvor man naturligt lader sit barn gå, og hvor alle derfor får kammerater fra forskellige samfundslag og derved opnår en forståelse af, at mennesker er forskellige, og at der skal være plads til alle. Folkeskolen skal ledes og drives lokalt - lovgivningen sætter rammen og målene, men den enkelte skole skal have frihed 20 21

12 Skatten skal ned til nå resultaterne på deres egen måde. Vi respekterer, at der skal være plads til privat- og friskoler med en anden pædagogisk eller værdimæssig tilgang, men det kræver, at de opfylder fælles krav. Kravene til elevernes faglige niveau skal sikres gennem bindende nationale læseplaner på de enkelte klassetrin. Lærere, der er uddannet til de forskellige niveauer i ind-, mellem- og udskolingen skal sikre, at hver enkelt elev bliver udfordret mest muligt. Et andet middel hertil er niveaudeling, som desuden er med til at sikre rummeligheden, så både svagere og dygtigere elever bliver udfordret. Det er vigtigt, at understrege, at uddannelse er et personligt ansvar. Derfor er det op til både eleverne og deres forældre at sikre, at børnene er veludhvilede, laver deres lektier, udviser respekt for læreren og de øvrige elever og deltager aktivt i undervisningen. Vi vil arbejde for en gymnasiereform, hvor det faglige niveau styrkes. Vi ønsker et gymnasium, som er forberedende til de videregående uddannelser. Derfor ønsker vi, at folkeskolens afgangseksamen samt ungdomsuddannelserne vurdering af elevernes kvalifikationer og modenhed indgår i optagelsen. Alt for mange bliver i dag optaget på gymnasiet uden de nødvendige forudsætninger. Der er behov for en bred vifte af velfungerende ungdomsuddannelser, som kan sikre viden og færdigheder til alle unge, uanset den enkeltes forudsætninger og interesser. Det personlige ansvar for uddannelse bliver vigtigere, når vi bliver ældre. Der er og skal være mange forskellige muligheder for at uddanne sig, som passer til den enkeltes forudsætninger og interesser. Et højt fagligt niveau målt efter international målestok er en anden central forudsætning for, at Danmark kan klare sig i fremtidens globale konkurrence. Vi konservative værdsætter frie rammer for menneskelivet, ligesom vi har respekt for flittige og dygtige mennesker, der gennem hårdt arbejde og høj skattebetaling er med til at betale for de fælles goder, vi som borgere nyder godt af. Friheden til at klare sig selv er et gode, som bør være hver enkelt dansker forundt. Et vigtigt redskab til at kunne klare sig selv og øge sine valgmuligheder i livet er en lavere skat. Det sikrer et større råderum for hver enkelt, og det øger mulighederne for at indrette sit liv, som man ønsker. Alle menneskers behov og ønsker er forskellige, men alle menneskers værdi er lige stor. Derfor skal samfundet lade hver enkelt få mulighed for at skabe den tilværelse vedkommende ønsker i respekt for det øvrige samfund. Samtidig er en lav skat forudsætningen for, at der er ressourcer til at man kan hjælpe sine nærmeste i familien, vennekredsen og lokalsamfundet. Lav skat gavner således både den enkelte og samfundet. Derfor ønsker vi et markant højere beskæftigelsesfradrag, der er så højt, at enhver i højere grad kan forsørge sig selv, før vedkommende skal betale skat og bidrage til fællesskabet. Forudsætningen for at hjælpe andre skal være, at man selv har overskud. Det er urimeligt, at hårdtarbejdende danskere betaler så meget i skat, at de ikke har mulighed for at disponere over mindst halvdelen, af det de tjener, selv. Vi konservative er tilhængere af en flad skat, hvor alle danskere betaler samme skatteprocent til staten, og hvor der fortsat kan være incitamenter i skattesystemet eksempelvis muligheder for fradrag. Vi konservative vil arbejde ikke alene for at personskatterne sænkes men også at mange afgifter afskaffes eller sænkes. I en international økonomi flytter arbejdspladser hen til de lande, hvor det er billigst at producere. Pålægger vi virksomhederne høje skatter og afgifter vil det betyde, at arbejdspladser flytter til andre lande og Danmark mister velfærd

13 Hjælp til selvhjælp Konservativ socialpolitik tager udgangspunkt i de nære relationer. Vi mener, at samfundet hænger bedre sammen, hvis man påtager sig et reelt ansvar for ens nærmeste. Ægte omsorg møder vi især hos de mennesker, der står os nær, og det offentliges muligheder for at hjælpe i en lang række ulykkelige menneskelige situationer er næsten ikke-eksisterende. De kræver et reelt menneskeligt engagement. ligger i at forsørge sig selv og ikke være afhængig af andre. Ingen bør unødigt blive gjort afhængig af det offentlige, og ingen skal være det, hvis man kan klare sig selv. Det er derimod medmenneskeligt at give mennesker muligheder og vise respekt for deres forskellige forudsætninger. Kontanthjælp må aldrig ende med at være en varig ydelse, hvor borgerne hænger fast i systemet. Intet er gratis heller ikke den offentlige service. At vi ikke betaler, når vi er en tur hos lægen, eller når vi låner bøger på biblioteket, betyder ikke, at det ikke koster noget. Det betyder bare, at vi selv og andre betaler det over skatten. Forståelsen for at intet er gratis vil kunne øges gennem en vis brugerbetaling, forudsat, at skatten samtidig sættes ned. Desuden vil en udspecificering af omkostningerne, når vi benytter de offentlige ydelser, også kunne bidrage til at alle forstår nødvendigheden af ikke at trække unødigt på de fælles ressourcer. Vi ønsker derfor at styrke mulighederne for, at det enkelte menneskes netværk i form af familie, venner og lokalsamfund i højere grad påtager sig at hjælpe, når det er nødvendigt. Ligeledes ønsker vi, at det private initiativ og frivillighed bør spille en større rolle i dansk socialpolitik fremover. Det personlige engagement og den medmenneskelighed som præger den frivillige sociale indsats, rummer ofte et potentiale for en effektiv og langsigtet hjælp, som overstiger hvad det offentlige kan præstere. Det er vigtigt, at vi fokuserer den sociale indsats og de offentlige ydelser mod dem, der virkelig har et behov. Det er med til at give alle mulighed for at føle den stolthed, der Langt vigtigere end offentlige overførsler er et fleksibelt arbejdsmarked og uddannelsessystem, der giver alle mulighed for at yde et bidrag, hvor forskelligt det end måtte være. Vi vil koncentrere hjælpen fra det offentlige om samfundets mest udsatte, og dermed give dem den omsorg, de har brug for. Vi konservative ønsker således bedre og mere målrettet hjælp til grupper blandt andre psykisk syge, mennesker med svære handicap, udsatte børn og hjemløse. Vi vil øge indsatsen for de få virkeligt udsatte i vores samfund. Til gengæld skal langt flere af de mange, som i dag er gjort afhængige af offentlige ydelser, i fremtiden klare sig selv

14 Et sundt og aktivt liv Medansvar for Danmark Det er vigtigt for os konservative, at alle har lige adgang til et velfungerende sundhedsvæsen. Pengepungens størrelse må aldrig afgøre muligheden for behandling. Derfor vil vi også bevare den udvidede behandlingsgaranti, der sikrer alle borgere hurtig og lige adgang til behandling. Hvert enkelt menneske har ansvaret for sin egen sundhed. Der er intet det offentlige kan gøre for at fremme sundheden, der kan måle sig med, at den enkelte tager et personligt ansvar ved at leve sundt, dyrke motion og passe på sig selv. Og selvom det offentlige nu betaler udgifterne til sundhedsvæsenet, så vil det i den sidste ende altid være den enkelte, der oplever de negative følger af at leve usundt. Vi konservative går derfor ikke ind for forbud, men på oplysning og incitamenter. Personlig frihed er også at tage ansvaret for egen sundhed. Derfor støtter vi mulighederne for at vælge behandling i privat regi og fradrag for sundhedsforsikringer. Det sunde valg skal være let tilgængeligt for danskerne. Som konservative er vi modstandere af at øge skatter og afgifter under dække af at ville fremme sundhedspolitiske formål. Vi konservative ønsker at styrke den psykiatriske behandling så der sker en ligestilling mellem fysiske og psykiske sygdomme. Vi er tilhængere af, at den enkelte kan træffe sine egne valg hele livet igennem. Mulighederne for at vælge ophold på et hospice eller dø i eget hjem bør derfor styrkes. I en globaliseret tidsalder er det vigtigt at have klare krav og retningslinjer overfor de mennesker, der søger mod vores land. Det er danskerne der bestemmer, hvem der har retten til at bo i vores land og på hvilke vilkår. I udlændingepolitikken er det vigtigt at skelne mellem indvandrere og flygtninge. Flygtninge er mennesker i en ulykkelig situation, som vi så vidt muligt skal forsøge at afhjælpe gennem vores udenrigs- og udviklingspolitik ved at bidrage til at løse de konflikter, der skaber krig, forfølgelse og utryghed. Indvandrere er folk, der kommer til Danmark med ønsket om en anden eller en bedre tilværelse, end den de har. Her skal vi stille krav. Vi konservative anser kulturel integration for mindst lige så vigtig som økonomisk integration. Alle der bor i Danmark skal respektere vores frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed og religionsfrihed, og vores demokratiske værdier og den danske retsstat. Det betyder også, at vi tager stærkt afstand fra parallelle retssamfund, der omgår dansk lovgivning. De danske traditioner er den kultur, som tilflyttere skal integreres ind i. Derfor er det ikke nok blot at overholde dansk lovgivning, hvis man ønsker at blive en del af det danske samfund. En grundlæggende forståelse for dansk historie, kultur og sprog er også nødvendig. Den form for sammenhængskraft vil i sig selv være med til at skabe større gensidig forståelse. Det er nemlig vigtigt, at vi undgår et opdelt samfund, hvorfor vi vil bekæmpe ghettodannelser. Danmark er og skal fortsat være et sammenhængende samfundsmæssigt fællesskab. Som et lille åbent samfund har vi brug for, at udlændinge kommer hertil for at bidrage til det danske samfund i en periode eller for at blive en fast del af det danske samfund. Derfor skal vi sikre effektiv sagsbehandling af ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse til dem der beviser, at de er villige til og kan bidrage positivt til det danske samfund. Men Danmark er ikke verdens socialkontor, og vi må forvente, at folk, der ønsker at slå sig ned her i landet, kan forsørge sig selv og deres familie, så de ikke bliver en byrde for de offentlige kasser. Ønsker man at bo i Danmark, skal man også overholde de regler, der gælder her. Udlændinge som straffes for alvorlig kriminalitet, skal derfor straks udvises

15 Lov og orden Udgangspunktet for et sammenhængende samfund er, at de fælles spilleregler accepteres og respekteres. Lov og orden beskytter den svage og sætter en naturlig grænse for friheden, og det er netop meningen. Lov og orden er nemlig med til at sikre en grundlæggende respekt for andre menneskers rettigheder, herunder i særdeleshed beskytte dem imod vold og andre former for fysiske overgreb, ligesom beskyttelsen af den private ejendomsret skal prioriteres højt. Det er et konservativt grundprincip, at hjemmet er ukrænkeligt. Derfor skal retten til at gribe ind i privatsfæren uden en dommerkendelse kun forekomme, hvor det er tvingende nødvendigt. Administrativ adgang til privatsfæren skal indskrænkes mest muligt. Det er afgørende for den enkeltes hverdag, at man føler sig tryg, og at der generelt eksisterer en høj retssikkerhed. Det er udgangspunktet for et samfund, der bygger på lysten til frihed og respekten for ansvaret, der følger med. Kriminalitet er et tegn på manglende respekt for medmennesket og for fællesskabet, og det undergraver den tillid, der er mellem mennesker. Derfor er vi konservative tilhængere af konsekvent og retfærdig retspolitik, hvor hensynet til ofrets rettigheder vejer tungere end hensynet til den kriminelle. Hurtig retfærdighed gavner retsbevidstheden, og konsekvensen for lovovertræderne skal mærkes hurtigt. Derfor skal vores retspolitik være at nedbringe den tid, der går fra en forbrydelse er begået til lovovertræderen dømmes. Vi mener, at straf og konsekvens hænger sammen med resocialisering. Afsoningstiden skal selvfølgelig bruges fornuftigt, for eksempel til uddannelse, jobtræning og misbrugsafvænning. Det styrker mulighederne for en lovlydig tilværelse, når man kommer ud af fængslet. Resocialisering er i høj grad til gavn for det øvrige samfund, og derfor skal det naturligvis prioriteres. I en moderne verden bliver der stadigt flere muligheder for at bekæmpe kriminalitet. For os Konservative er det dog vigtigt, at borgernes retssikkerhed går forud for statens beføjelser. Overvågning er med til at skabe tryghed i mange situationer, men vi skal hele tiden sikre en fornuftig balance samt forebygge mulighederne for misbrug, ligesom vi også er meget opmærksomme på risikoen for begrænsning af det enkelte menneskes rettigheder i tryghedens navn. Stat og samfund 28 29

16 Stat og samfund Erhvervslivet sikrer vækst og velstand Samspillet mellem frihed og ansvar samt rettigheder og pligter er altafgørende i den måde vi indretter samfundet på. Vores institutioner, love og regler må ikke stå i vejen for den enkeltes virkelyst. Det offentlige er en konstruktion, modsat for eksempel familien, og som sådan er vores offentlige systemer til for borgeren, ikke omvendt. Statens begrænsning skal sikre, at den enkelte kan indrette sin tilværelse og udnytte sine muligheder bedst muligt. Denne frihed gælder også virksomheder og deres virke. Jo mere bureaukrati, der gør borgernes og virksomhedernes hverdag besværlig, jo mindre er incitamentet til at gøre en ekstra indsats. Samtidig spiller staten en væsentlig rolle i at håndhæve de fælles spilleregler og løse problemstillinger, som ikke nødvendigvis ordnes på det frie marked. Det gælder for eksempel miljøpolitikken, som er en vigtig del af det ansvar, der bør være mellem mennesker og generationer. Et stærkt og sundt erhvervsliv er grundlaget for vores økonomi. Det er erhvervslivet, der skaber velstand og arbejdspladser, og erhvervslivet spiller derfor også en central rolle i konservativ socialpolitik for det bedste man kan gøre for sunde og raske mennesker er at give dem et job. Derfor skal vi fremme det private initiativ og give erhvervslivet frihed til at udvikle sig og skabe vækst. Kernen i konservativ erhvervspolitik er at sikre, at det offentlige ikke skal stå i vejen for den virkelyst og det initiativ, der naturligt driver iværksættere og virksomhedsledere. En vigtig del af dansk erhvervsliv er de små og mellemstore virksomheder. Vi mener at virksomheder ligesom mennesker kan og skal klare sig selv. Derfor er vi både for en lavere selskabsskat og for en lavere erhvervsstøtte, som både kan animere den enkelte til at gøre en ekstra indsats med egen virksomhed, og som samtidig forbedrer Danmark konkurrenceevne. Generelt skal det være lettere at være virksomhed i Danmark, og vi skal hele tiden have fokus på at nedbringe virksomhedernes administrative byrder og unødvendige regler mest muligt. Regler der står i vejen for virksomhedernes drift, står i realiteten i vejen for Danmarks velstand. Al erfaring viser, at man ikke kan forudse, hvilke virksomheder, der er fremtidsmuligheder i. Men man kan til gengæld skabe gode rammebetingelser, som fremtidige virksomheder kan udvikle sig på grundlag af. Vi er derfor imod en strategi hvor man politisk forsøger at udpege, hvilke erhverv vi skal leve af i fremtiden - som erhvervsstøtte desværre ofte bliver et udtryk for ( pick-the-winner ). Vi ønsker at værne om den danske aftalemodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der selv regulerer forholdene på arbejdsmarkedet. Det er en model, der har vist sin styrke og holdbarhed, og arbejdsmarkedets parter bør selv udvikle den i takt med tiden. Organisations- og aftalefrihed er fuldt foreneligt med den danske arbejdsmarkedsmodel og skal fremmes mest muligt

17 Et godt miljø til vores efterkommere Ny viden Et af de vigtigste aspekter i konservativ politik er respekten for fremtidige generationer og deres muligheder. Dette er udtryk for den konservative kontrakt mellem generationerne. Det tilkommer ikke vores generation at fratage vores efterkommere muligheden for at leve et godt og rigt liv. At sikre vores efterkommere de samme muligheder som vi har i dag er principperne for konservativ miljø-, klima- og energipolitik. Et vigtigt element heri er, at vi skal beskytte vores land og den danske natur. Mange steder i verden, og også i Danmark, er naturen under pres, og mangfoldigheden i dyre- og plantelivet stærkt faldende. Den udvikling skal vi have vendt. Vi konservative mener ikke, at dette altid kan løses af sig selv. Derfor må staten sætte rammerne. Vi ønsker derfor også, at Danmark skal øge den andel af vores energiforbrug, som baserer sig på vedvarende energikilder. Det skyldes både hensynet til natur og klima, men også fordi vi ønsker, at Danmark ikke skal være afhængig af ustabile eller usamarbejdsvillige regimer. Når vi udvikler politik på dette område, skal det altid ske i samspil med erhvervslivet, så vi sikrer optimale løsninger for alle parter. Forskning er samfundets vigtigste kilde til udvikling. Det er her vi skaber et afsæt for de fremtidige generationer og sikrer, at vi kan videregive et bedre samfund, end det vi overtog ligesom vi i dag nyder godt af tidligere tiders opfindelser og opdagelser. Vi har en pligt til at skabe de bedst mulige vilkår for vores efterkommere, og det ansvar påtager vi os blandt andet gennem udviklingen af ny viden. De store videnskabelige fremskridt sker i grundforskningen, som vi ønsker at styrke, ligesom vi lægger stor vægt på at styrke den strategiske forskning. Det er vigtigt, at vi sikrer en stærk balance mellem grundforskningen og den mere erhvervsrettede forskning. Grundforskningen sikrer, at vi udvikler viden, selvom vi ikke umiddelbart kan se dens anvendelse nu og her. Det har sin egen værdi. Forskning, der kan gavne og udvikle samfundet, skal hurtigst muligt bringes i anvendelse, ligesom ny viden bør udbredes mest muligt udenfor de akademiske miljøer. Det gælder både den almindelige dansker, men i særdeleshed virksomheder, som har en interesse i at lære af og samarbejde med de danske universitetsmiljøer. Mulighederne for det skal styrkes

18 Service til borgerne Hver enkelt dansker kommer jævnligt i kontakt med det offentlige system. Skattebetaling, lægebesøg, uddannelse, transport, tilskud, fritidsliv og meget andet er enten støttet eller reguleret af det offentlige. Mødet med det offentlige skal være så nemt som muligt, og det offentlige skal bære præg af en service-orienteret kultur. Det offentlige er til for borgerne, ikke omvendt, og selvom det offentlige har monopol på mange områder, så skal tilgangen være den samme som i enhver profit-drevet organisation, nemlig den højest ønskede kvalitet for færrest penge. Det sikrer både respekten for den enkelte, der får hjælp i det offentlige system og for skatteyderne, der betaler. Danmark er i dag administrativt inddelt i staten, regionerne og kommunerne. Men Danmark er for lille et land til at have tre administrative niveauer, derfor skal regionerne nedlægges. Vi ønsker fortsat at værne om det kommunale selvstyre, der sikrer, at væsentlige beslutninger træffes tæt på borgernes hverdag. Vi mener, at konkurrence er sundt, og vi mener, at det kan udbredes på flere områder, end det i dag er tilfældet. Vi ønsker derfor en øget brug af konkurrenceudsættelse, udbud og privatisering, hvis det kan komme borgerne til gode, og samtidig bør kvalitetsmålinger og testresultater af offentlig service som skoler og hjemmepleje være offentligt tilgængelige og udført af uvildige undersøgere. Målinger og test skal kun anvendes, hvor det giver borgerne merværdi og mulighed for at vælge til og fra på basis af deres ønsker til den offentlige service. Vi ønsker afbureaukratisering af den offentlige sektor i størst muligt omfang. Et meget vigtigt element i de rammer, det offentlige skaber for samfundet er infrastrukturen, som til stadighed skal fornys og moderniseres, så den lever op til de krav, det moderne samfund stiller. God infrastruktur betyder bedre mobilitet, og bedre mobilitet betyder større muligheder for vækst og værdiskabelse. Derfor skal vi sikre udvikling af stadigt bedre muligheder for biltransport såvel som attraktive kollektive løsninger, hvilket også er med til at binde landet sammen og sikre bedre muligheder for at bo og drive virksomhed overalt i landet. Infrastruktur er grundlæggende en offentlig opgave, og vi konservative ønsker at opretholde det statslige ejerskab til den essentielle danske infrastruktur. Derimod kan private virksomheder godt i større omfang forestå anlæg og drift af infrastrukturen

19 Danmark i verden 36 37

20 Danmark i verden Europæisk samarbejde mellem selvstændige stater Danmark er afhængigt af resten af verden. International frihandel og politisk samarbejde er med til at sikre Danmark økonomisk velstand og tryghed. Vi mener, det først og fremmest er en fordel at blive udfordret af international konkurrence. Men den øgede globalisering giver også en masse udfordringer, som vi skal være opmærksomme på. Grænseoverskridende kriminalitet, udflytning af arbejdspladser og kultursammenstød giver stigende problemer. Vi konservative mener, at vi bedst kan løse disse problemer ved at stå stærkt rodfæstet i vores egen kultur og samarbejde internationalt, hvor det er påkrævet. Danmarks suverænitet og danskernes sikkerhed i verden er udgangspunktet for vores internationale engagement. Det betyder, at vi går konstruktivt ind i både FN, NATO og EU, ligesom det nordiske samarbejde af navnlig historiske og kulturelle grunde har en væsentlig værdi for os. Vi konservative deltager konstruktivt og positivt i det europæiske samarbejde, som efter 2. verdenskrig har været med til at sikre fred og stabilitet i Europa, og som siden har skabt mange fordele for Danmark og resten af Europa. EU er et helt nødvendigt samarbejde til at sikre frihandel mellem de europæiske lande og til at styrke varetagelsen af vores fælles interesser i forhold til den øvrige verden. Som et lille land er det i vores fundamentale interesse at fastholde og udvikle forpligtende internationale samarbejdsformer. Vi ønsker derfor fortsat et stærkt europæisk samarbejde, som kan styrke Danmarks langsigtede interesser i respekt for vores lands suverænitet. Vi konservative vil modarbejde unødvendig centralisering og bureaukrati. Derfor værner vi om nærhedsprincippet og er kritiske overfor den udvidende fortolkning af de fælles regler, som EU-domstolen ofte anlægger. Vores udgangspunkt er et samarbejde mellem selvstændige stater, hvor de enkelte nationalstaters suverænitet respekteres, og hvor vi styrker de nationale parlamenters rolle

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Principprogram. Hånden på hjertet.

Principprogram. Hånden på hjertet. Principprogram Hånden på hjertet. Indholdsfortegnelse Forord 3 Erobret land og nye horisonter 4 Socialdemokratiske værdier 5 Frihed 5 Lighed 6 Solidaritet 7 Demokrati betyder folkets styre 9 Alle har et

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

PRiNciPPRogRam HÅNDEN PÅ HJERTET

PRiNciPPRogRam HÅNDEN PÅ HJERTET Principprogram HÅNDEN PÅ HJERTET Forord Politik handler om viljen til at skabe forandringer, og politik handler om værdier. Socialdemokraterne har i mere end 130 år været en afgørende drivkraft for forandringer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Går det familierne godt, går det Danmark godt

Går det familierne godt, går det Danmark godt Jens-Henrik Kirk Går det familierne godt, går det Danmark godt Familien i centrum Familien er og bliver kernen i samfundet. Samtidig er familien et udtryk for både ubetinget kærlighed og betingelsesløs

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere