hobro midtby kobling mellem by og havn

Transkript

1 hobro midtby kobling mellem by og havn KONKURRENCEPROGRAM MARIAGERFJORD KOMMUNE & REALDANIA 2012

2 > Indbydelse > Visionen > Opgaven Rumdannende bebyggelse med blandede anvendelser, der skal skabe tæt by og bidrage til byens liv Sammenbinding af by og havn nye byrum og forbindelser Trafikal fremkommelighed Parkering Bæredygtighed kolofon Konkurrencen Hobro midtby kobling mellem by og havn er udskrevet af partnerskabet mellem Mariagerfjord Kommune og Realdania. Konkurrencen er en to-faset konkurrence afholdt på baggrund af en forudgående prækvalifikation. Fase 1 gennemføres i perioden 22. juni september Fase 2 afholdes i perioden primo november medio marts > Konkurrenceområdet > Hobro Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Mariagerfjord Kommune og Realdania. Layout og grafik: 2 > Særlige forudsætninger > Konkurrencetekniske betingelser Foto:, Mariagerfjord Kommune, Hobro Museum Tryk: LaserTryk.dk Oplag: 100 Nærmere oplysninger: hobromidtby.mariagerfjord.dk HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

3 INDBYDELSE Mariagerfjord Kommune og Realdania har indgået et partnerskab om projektet Hobro Midtby Konkurrence og kobling mellem by og havn. Konkurrencen er en to-faset konkurrence, som skal give et bud på, hvordan der kan skabes et nyt byområde gennem opførelse af nye bebyggelser og omlægning af trafikken i det store åbne rum, der i dag ligger som en trafikal barriere mellem by og havn. Byområdet skal være en urban forbindelse, bestående af byrum og bebyggelse, mellem den historiske handelsby og havnen. Mariagerfjord Kommunes Midtbyplan for Hobro fra 2009 ligger til grund for konkurrencen. Midtbyplanen er en samlet plan for midtbyen, der overordnet og langsigtet beskriver mulighederne for den fremtidige udvikling i midtbyen og midtbyens forskellige områder. Midtbyplanen beskriver kvaliteter i midtbyen både eksisterende kvaliteter, der ønskes fastholdt, eller nye kvaliteter, der skal skabes. Konkurrencen omfatter et centralt beliggende område i Hobro, mellem Adelgade byens hovedstrøg og havnen. Formålet med konkurrencen er at indhente visionære bud på, hvordan potentialet i byen kan indfries, så byen samles og de enkelte byområder bindes tættere sammen. Konkurrencen skal anvise løsninger for området som helhed. Den efterfølgende realisering af vinderforslaget skal føre til en omdannelse af midtbyen, der styrker byens identitet og Hobros fremtidige byudvikling. Partnerskabet mellem Mariagerfjord Kommune og Realdania ser frem til et spændende forløb og gode forslag til en forbedret og forskønnet by. 3 Vi glæder os og ser frem til en spændende konkurrence god arbejdslyst! Hans Christian Maarup Borgmester / Mariagerfjord Kommune hans Peter Svendler Direktør / Realdania KONKURRENCEPROGRAM

4 overordnede ønsker til byudviklingen ARKITEKTONISK KVALITET FUNKTIONEL KVALITET TRAFIKAL KVALITET SAMMENHÆNG I BYEN ATTRAKTIV OG NEM TILGÆNGELIGHED TIL BYMIDTEN OG DE HAVNENÆRE AREALER VELFUNGERENDE BYLIV 4 VELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR ATTRAKTIV BYMIDTE IMØDEKOMMENDE BYMIDTE VEDKOMMENDE BYMIDTE FORBEDREDE RAMMER RUMMELIGE LØSNINGER REALISME OG NYTÆNKNING HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

5 VISIONEN Det sår, som tidligere tiders udvikling har skabt imellem by og havn skal heles. Den 1000 år gamle sammenhæng fra fjord til Fyrkat skal genopstå og udvikle Hobro som en levende købstad, der danner rammen om det gode liv ved fjorden. Citat: Visionen for Midtbyplan for Hobro Tæt trafik på Brogade OVERORDNEDE ØNSKER Signaturforklaring Områdets afgrænsning Havnegadekilen Byomdannelse Primær forbindelse Rekreativ forbindelse Kortet på modsatte side viser principperne for den ønskede byudvikling i konkurrenceområdet og nabo-områder, på baggrund af midtbyplanens strategi Vi vil skabe en mangfoldig by af høj byarkitektonisk og funktionel kvalitet med spændende bebyggelse, gode forbindelser mellem hovedstrøg og havn, byrum til ophold og udfoldelse, og et tilfredsstillende flow og afvikling af trafikken. Den eksisterende bymidte skal bindes sammen og skabe en kobling på tværs af Brogade, der i dag ligger som en trafikal og funktionel barriere mellem byen og havnen. Sammenbindingen skal integreres i den eksisterende bystruktur og skabe tæthed, nye forbindelser, nye byrum og en ny helhed med de tilstødende byområder. Omdannelsen af midtbyen skal understøtte nuværende funktioner og den eksisterende identitet af den centrale del af Hobro, samtidig med at der sker forbedringer. Fem centrale temaer er bærende for omdannelse af området og skal understøtte visionen, så der opnås synergi og sammenhæng imellem det arkitektoniske, funktionelle, økonomiske og bæredygtige hovedgreb. De fem temaer er: > > Bebyggelse der skaber byrum indeholdende blandede anvendelser, hvor øget bymæssig tæthed skabes og aktiviteterne i bygningerne bidrager til hele byens liv. > > Sammenbinding af by og havn, hvor nye byrum og forbindelser på tværs af Brogade skal skabes og forbedre rammerne for ophold og udfoldelse. For en vellykket sammenbinding er også Havnegadekilen et centralt tema. > > Trafikal fremkommelighed, hvor omdannelsen af området fremmer fremkommeligheden for busser og passagerer til og fra midtbyen. Den bæredygtige og kollektive transport skal gives gode vilkår, ligesom forholdene for bløde trafikanter til fods og på cykel skal forbedres, så det bliver mere attraktivt og sikkert at bevæge sig i området. En god fremkommelighed og tilgængelighed omfatter trafik i gennem området og til eller fra nord, syd, øst og vest. > > Etablering af centrale parkeringsfaciliteter, hvor attraktive og trygge parkeringsfaciliteter indgår som en naturlig del af planen og sikrer en central og god tilgængelighed til midtbyen for byens borgere og besøgende. > > Bæredygtighed: miljømæssigt, socialt/ sundhedsmæssigt og økonomisk. Omdannelsen af området skal medføre miljømæssige forbedringer og udføres med forståelse for f.eks. de klimatiske forhold. Omdannelsen skal overholde en totaløkonomisk ramme og kunne understøtte en positiv økonomisk udvikling i konkurrenceområdet, midtbyen og Hobro by. Sidst men ikke mindst, skal omdannelsen skabe rammer og muligheder for øget social og sundhedsfremmende aktivitet. 5 KONKURRENCEPROGRAM

6 BAGGRUND OG RAMME FOR OMDANNELSEN 6 den centrale udfordring Brogade er Hobros tidligere gennemfartsvej, A10. Den største nuværende udfordring er at Brogade stadig udgør en markant barriere mellem by og havn. Der er behov for en konkret fysisk, funktionel, mental og visuel sammenhæng mellem den historiske bykerne og de fremtidige byudviklingsområder på havnen. Dette betyder, at de attraktive, rekreative kvaliteter og oplagte byudviklingsmuligheder ved havnen ikke kan bringes ordentligt i spil, før barrierevirkningen er nedtonet. Grundlaget for konkurrencen Baggrunden for konkurrencen er Midtbyplanen for Hobro fra Den har ført til, at Mariagerfjord Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Realdania om at realisere Havnegadekilen på tværs af Brogade. Sideløbende hermed gennemfører Mariagerfjord Kommune sammen med Trafikstyrelsen et fremkommelighedsprojekt, der har til formål at sikre fremkommeligheden for busserne i bymidten. Fremkommelighedsprojektet vil medføre en omlægning af busterminalområdet, Havnegade samt rundkørslerne på Brogade. En totaløkonomisk ramme Omdannelsen af området består af flere forskellige projekter. I årene /2015 forventes 4 offentlige anlægsprojekter at blive gennemført. Her er der afsat en totaløkonomisk ramme på ca. 24 mio. til omlægning af Havnegade, sanering af H.I. Biesgade, sanering af Brogade og anlæg af byrum i Havnegadekilen. Med totaløkonomisk ramme forstås i denne konkurrence et beløb, der dækker alle udgifter i forbindelse med et projekt, dvs. til projektering, udbud, anlægsarbejde, tilsyn og evt. uforudsete udgifter. Tallene er ekskl. moms. Fordelingen af midler på de 4 offentlige anlægsprojekter kan ændres, såfremt vægtige argumenter taler herfor. En ny busterminalbygning Den eksisterende busterminalbygning ved H.I. Biesgade skal inden for de kommende år erstattes af en moderne og tidssvarende bygning, der fungerer som et knudepunkt i Hobro og understøtter Hobros betydning i den lokale såvel som den regionale sammenhæng. Til opførsel af en ny busterminalbygning er der afsat 6,48 mio. kr. inkl. rådgiverhonorar og øvrige udgifter til rådgivning mm. Disse midler indgår ikke i realiseringen af konkurrencen. HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

7 VISIONEN TEMA 5 BÆREDYGTIGHED TEMA 1 RUMDANNENDE BEBYGGEL- SE MED BLANDEDE ANVEN- DELSER, DER SKAL SKABE TÆT BY OG BIDRAGE TIL BYENS LIV V I S I O N HOBRO MIDTBY - KOBLING MELLEM BY OG HAVN TEMA 4 PARKERING 7 TEMA 2 SAMMENBINDING AF BY OG HAVN - NYE BYRUM OG FORBINDELSER TEMA 3 TRAFIKAL FREMKOMMELIGHED KONKURRENCEPROGRAM

8 8 Herover: Kig fra Toldkammeret ud over havnebassinet. I baggrunden ses Hobro Værft og kigget ud efter Mariager Fjord er langt. Det stemningsfulde pakhusmiljø på Søndre Kaj ses midt for på billedet HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

9 fotos Herunder: Kig ad Havnegade. Nytorv midt for på billedet og indkørslen til Nytorv til højre samt bagside af bebyggelse ved Adelgade 9 KONKURRENCEPROGRAM

10 Herover: Åen langs konkurrenceområdets nordlige grænse. Herunder: Kig hen over Brogade med fodgængerovergang, Grillhytten og parkering på Brotorv 10 Herunder: Parkering på Brotorv, Grillhytten i baggrunden til venstre. Foto til højre: Brogade med bøgepur og alletræer. I det fjerne bakkeskråning syd for midtbyen HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

11 opgaven Visionen skal udfoldes i forhold til de 5 temaer via konkrete forslag til: > > En helhedsplan > > En projektbeskrivelse Helhedsplan Der ønskes forslag til en robust, realiserbar og konkret helhedsplan, der viser, hvordan omdannelsen gennemføres med udgangspunkt i visionen og programkrav for de 5 centrale temaer, som beskrives i dette kapitel. Helhedsplanen skal tage udgangspunkt i en forståelse for Hobros muligheder og byens særegne karakter. Tilpasningsdygtighed og indbygget fleksibilitet er forudsætninger for, at helhedsplanen har den nødvendige robusthed til at rumme og håndtere uforudsigelige forhold og vekslende tendenser. Den bærende idé for omdannelsen af området skal præcist redegøre for: > > Områdets fremtidige identitet og hvordan området kobler sig til og sammen med den eksisterende by og de omkringliggende perspektivområder. > > De synergier og sammenhænge, der opstår mellem bebyggelse, byrum, parkeringsfaciliteter, trafik og forbindelser. > > Hvordan funktionerne i området kan understøtte hinanden og den afledte effekt i forhold til funktioner og aktiviteter i tilstødende områder. > > Planens konjunkturresistenthed. Kravene til konkurrenceforslagets omfang og indhold beskrives nærmere i afsnittet om Konkurrenceforslagets omfang fase 1 på side 68. Helhedsplanen skal beskrive forslag til realiseringen af den overordnede vision og et hovedgreb for de 5 sideordnede temaer i visionen samt forholde sig overordnet til den samlede projektøkonomi, som er beskrevet i afsnittet Hovedtidsplan og anlægsøkonomi på side 53. Helhedsplanen skal indeholde skriftlige overvejelser om funktioner, sammenhænge og strukturer, evt. suppleret med markeringer på et kort. Det vil være ønskeligt, at der fremlægges ideer og principper for realiseringen, der omfatter alle 5 temaer. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen skal overordnet belyse, hvordan helhedsplanen kan realiseres i forhold til den hovedtidsplan som er beskrevet i afsnittet Hovedtidsplan og anlægsøkonomi på side 53. Hvordan gennemføres den etapevise realisering af projektet mest hensigtsmæssigt i forhold til projektets delelementer? 11 > > Hvordan en moderne købstad udvikles og bygges i KONKURRENCEPROGRAM

12 tema 1 programkrav 12 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

13 opgaven TEMA 1 PROGRAMKRAV Signaturforklaring Konkurrenceområdets afgrænsning Bygning, der skal bevares Aktuelt byggeprojekt Areal, der friholdes for bebyggelse Græsplænen foran Toldkammeret friholdes for bebyggelse Der sikres udlæg til byggeri af en dagligvarebutik på m 2 Der sikres udlæg til byggeri af en busterminalbygning på m 2 Principielle placeringsmuligheder for fremtidig bebyggelse. Arealer vist med sort kan ikke bebygges. Et aktuelt byggeprojekt ved Brogade fremgår og Toldkammeret skal bevares. Græsplænen syd for Toldkammeret må ikke bebygges TEMA 1 Rumdannende bebyggelse med blandede anvendelser, der skal skabe tæt by og bidrage til byens liv Når man ankommer til Hobro i bil, opleves byen som en gennemfartsby, hvor byen vender ryggen til havnen, vandet og fjorden. De smukke grønne fjordarealer opleves i korte glimt i forbifarten. Byens bagarealer og havnens tidligere servicearealer udgør i dag en mellemzone, der hverken har bymæssig eller funktionel karakter. Det er derfor en væsentlig opgave at belyse, hvordan man kan ændre oplevelsen af Hobro, så den kan være med til at gøre borgere og besøgende nysgerrige efter at opleve byen, frem for at opleve Hobro i transit. Inden for konkurrenceområdet er der mulighed for at etablere ny bebyggelse. Den nye bebyggelse skal være med til at skabe en ny rumlig sammenhæng mellem by og havn. Ny bebyggelse skal respektere den eksisterende skala i Hobro, men samtidig være med til at skabe en ny bymæssighed i sin struktur, som formidler overgangszonen mellem by og havn. Det nye byområde har en særdeles attraktiv beliggenhed og vil fremover udgøre byens nye ansigt, og det skal afspejles i en høj kvalitet i udtryk, udformning og placering af bebyggelsen. Ny bebyggelse skal programmeres med funktioner, der kan være med til at skabe den nødvendige funktionelle sammenhæng mellem by og havn, herunder handelskultur og fritidsliv. Der må ikke placeres centerlignende butikskomplekser øst for Nytorv, som kan udgøre en konkurrent til gågadens tilbud. Den fremtidige busterminalbygning skal alene placeres i konkurrenceforslaget, men ikke detaljeres yderligere. Den fremtidige bygning vil som minimum indeholde et cafeområde med ventefaciliteter, et stilleområde til lektielæsning/arbejde samt en kaffestue med separate toiletfaciliteter til chaufførerne. I tilknytning til bygningen skal der være mulighed for udendørs opholdsområde med siddepladser. Programkrav > > Bebyggelserne skal kunne skabe rammerne omkring og understøtte et levende og aktivt byliv. > > Bebyggelse skal som minimum opføres i to etager. Bebyggelse må kun opføres uden for de arealer, der vises med sort på kortet. > > Bebyggelsen skal etableres med respekt for konteksten i området og i Hobro midtby, men må også godt udfordre tæthed og skala i bymidten. > > Helhedsplanen skal være så robust, at der er mulighed for at ændre, justere og udvikle de enkelte dele over tid. > > Bebyggelse på Texacogrunden skal kunne rumme en dagligvareforretning på maksimum m 2 bruttoetageareal samt minimum m 2 bruttoetageareal til liberalt erhverv. Placeringen af denne bebyggelse skal fremgå af planen. > > Bygningsfaciliteter i tilknytning til en ny busterminal forventes at omfatte ca m 2, hvoraf minimum halvdelen skal placeres i stueplan med niveaufri adgang. Placeringen af disse faciliteter skal fremgå af planen, men alene som et volumen. > > Bygningen skal placeres i tilknytning til bussernes holdepladser. > > Toldkammeret (det nuværende Rådhus/borgmesterkontor) er bevaringsværdigt og skal bevares. Funktionen som kommunens rådhus vil blive fastholdt, men ikke udvidet. 13 KONKURRENCEPROGRAM

14 tema 2 programkrav 14 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

15 opgaven Brogade er en barriere Der skal skabes sammenhæng mellem by og havn TEMA 2 PROGRAMKRAV Signaturforklaring Konkurrenceområdets afgrænsning De sammenhænge på tværs af Brogade, der skal bevares/understøttes i konkurrenceforslagene Havnegadekilen: en forbindelse, der skal have særligt fokus Skulpturerne Ringen og Stelen, der fastholdes på nuværende placering TEMA 2 Sammenbinding af by og havn nye byrum og forbindelser Der skal skabes nye forbindelser, der binder byen sammen igen, så de eksisterende forbindelser og sammenhænge styrkes via genskabelsen af den tætte by. I samspil med bygninger og byrum skal konkurrenceområdet sikres en god bymæssig kvalitet og gode oplevelser. De gode forbindelser skal føre folk rundt i byen og gribe fat i de vigtigste destinationer og attraktioner og dermed understøtte en bedre tilgængelighed til tilbud og oplevelser i midtbyen. Den største nuværende udfordring er, at Brogade (som er Hobros tidligere gennemfartsvej, A10) stadig udgør en markant barriere mellem by og havn, og Brogade vil fortsat være byens trafikale hovednerve. Der er behov for en konkret fysisk, funktionel, mental og visuel sammenhæng mellem den historiske bykerne og de fremtidige byudviklingsområder på havnen. Dette betyder, at de attraktive, rekreative kvaliteter og oplagte byudviklingsmuligheder ved havnen ikke kan bringes ordentligt i spil, før barrierevirkningen er nedtonet. I og omkring konkurrenceområdet er der rig mulighed for at styrke de rekreative funktioner ikke mindst de blå og grønne. De rekreative stiforbindelser fra Vesterfjord til lystbådehavnen nord for Mariagerfjord og fra Fyrkat til Hobro Skov og Blåkilde syd for fjorden skal styrkes med koblingspunkter eller attraktioner i midtbyen og ved havnen. Banesporet, der kan aflæses i Havnegades forløb og i de bevarede spor på Søndre Kaj har en kulturhistorisk værdi, som indgår i det samlede forløb fra Fyrkat til Blåkilde. Fodgængere skal føle sig trygge, uanset hvor ruten lægges, og det skal være let at komme rundt i konkurrenceområdet og videre til de tilstødende områder. Udformningen af forbindelser og krydsninger skal anvise de bedste løsninger for de bløde trafikanter. Det er vigtigt også at sikre god tilgængelighed for udfordrede brugergrupper som blinde, handicappede og ældre. Nye byrum skal understøtte en sammenhængskraft til eksisterende destinationer og fremtidige funktioner i området og dermed bidrage til den samlede kvalitetsoplevelse af Hobro midtby. Nye byrum skal medvirke til at skabe et mangfoldigt og sundt byliv. De nye byrum skal imødekomme et stort behov for og ønske om flere oplevelser og aktiviteter i byens rum, hvor nuværende og kommende brugere kan udfolde sig. Byrummene skal udvikles og indrettes, så der tages højde for det danske forskelligartede klima, såvel som det enkelte byrums mikroklima. Derfor skal der være mulighed for forskellige former for brug og udfoldelse uafhængig af årstiden i et samspil med bygningernes funktioner. De mange skulpturer inden for konkurrenceområdet skal indtænkes og der skal redegøres for evt. ændret placering. Programkrav > > Der skal redegøres for, hvordan de nye byrum sikrer et mangfoldigt byliv og understøtter visionen om at udvikle Hobro som en levende købstad, der danner rammen om det gode liv ved fjorden. > > Der skal sikres god kvalitet og gode oplevelser i bevægelsen gennem konkurrenceområdet. > > Der skal sikres gode forbindelser på tværs af Havnegade og Brogade og kobling til tilstødende områder. > > Det skal vises, hvordan byrummenes placering og udformning styrker det eksisterende netværk af byrum i midtbyen og de omkringliggende funktioner. > > Arealet syd for Toldkammeret skal friholdes for bebyggelse og de to skulpturer Ringen og Stelen skal fastholdes på nuværende placering. 15 KONKURRENCEPROGRAM

16 tema 3 programkrav 16 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

17 opgaven TEMA 3 PROGRAMKRAV Signaturforklaring Bilister Bilister: principiel fremtidig forbindelse Bus Bus: principiel fremtidig forbindelse Cyklister Cyklister: principiel fremtidig forbindelse Fodgængere Fodgængere: principiel fremtidig forbindelse Fremkommelighed: Fastlagte og principielle trafikforbindelser. Stiplede linjer angiver forbindelser, der skal være til stede, uden at beliggenheden er lagt fast det skal gøres i konkurrenceforslaget TEMA 3 Trafikal fremkommelighed Brogade er Hobros gennemgående hovedfærdselsåre med en årsdøgnstrafik på ca biler. Busterminalen ligger i tilknytning hertil og er det centrale knudepunkt for al bustrafik til og fra Hobro. Havnegade har en væsentlig funktion som en trafikal adgangsvej til midtbyen. H.I. Biesgade præges af bustrafik. Brogade vil også fremover være byens gennemgående hovedfærdselsåre, det er ikke realistisk at trafikken bliver meget mindre eller at den kan fjernes. Men den skal nedbrydes som en fysisk barriere med en ny udformning og identitet som et bymæssigt gaderum frem for en transitvej. Samtidigt skal det sikres, at der er tilstrækkelig fremkommelighed på Brogade for biler, busser, cyklister minimum svarende til den nuværende fremkommelighed. Havnegade skal også i fremtiden være en central adgangsvej for biler og gående, hvorfor den ikke kan indrettes som gågade. Det er via midtbyplanen besluttet, at gaden bliver en vigtig tværgående forbindelse mellem bymidtens handelsgader og institutioner på den ene side og fjorden og havnen på den anden. Omdannelsen skal sikre og understøtte krydsningsmuligheder for fodgængere i Havnegade og ikke mindst hen over Brogade for at opnå en nedbrydning af Brogade som barriere. Krydsningsmulighederne skal fysisk og visuelt være smukke, funktionelle og trafiksikre. Busterminalområdet opleves som et stort og nedslidt område, som fylder meget både fysisk og visuelt i midtbyen. Den skal omdannes og erstattes af nye og moderne faciliteter, der arealmæssigt fylder mindre i bybilledet og dermed giver plads til andre funktioner i området. Det nye busterminalområde skal planlægges og udformes som en del af et samlet trafikknudepunkt i midtbyen og skal sikres en god forbindelse til stationen, der ligger vest for midtbyen. Busterminalen og stationen er to centrale destinationer i midtbyen, der medfører en del trafik og et flow gennem byen. De forudgående analyser af busterminalen slår fast, at placeringen i konkurrenceområdet er den rigtige placering. En nyt, velfungerende og mindre pladskrævende busterminalområde vil samtidig give større kapacitet til den kollektive trafik mellem Hobro og byens opland, som en fremtidig byudvikling kræver. Flere trafiktal fremgår af afsnittet Trafikken på side 47 og afsnittet om Trafikale forhold og tilgængelighed på side 55. Programkrav > > Der skal i konkurrenceområdet sikres et godt samspil mellem de trafikale forbindelser for fodgængere, cyklister, busser og biler. > > Det skal belyses, hvordan Brogade kan ombygges under hensyntagen til de tilstødende kryds og gadens trafikale betydning som hovedfærdselsåre. > > Der skal redegøres for midlertidig trafikafvikling, dvs. forholdene for biler, busser, cyklister og gående under omdannelsen af området. > > Der skal redegøres for hvordan området fungerer trafikalt for biler, busser, cyklister og gående, når området er omdannet, med afsæt i de forbindelser, der vises på kortet på modsatte side. > > Et nyt busterminalområde skal disponeres på arealet mellem H.I. Biesgade og Brogade, med 8 busholdepladser og organiseret cykelparkering. Placering af en fremtidig busterminalbygning skal anvises. > > Muligheden for vareindlevering til og servicering af de tilstødende butikker og funktioner skal fastholdes. 17 KONKURRENCEPROGRAM

18 18 TEMA 4 Parkering Parkering optager en stor del af konkurrenceområdets areal, idet der i området findes omtrent 400 offentlige parkeringspladser. De nye parkeringsfaciliteter skal blive en positiv del af området. I Hobro er parkering i nær tilknytning til midtbyen og handelsgaderne en helt central forudsætning for detailhandelens overlevelse og vækstbetingelser. Parkeringsfaciliteter skal byde den besøgende velkommen til midtbyen og området. Derfor skal der sættes nye standarder for, hvordan parkeringsfaciliteterne bruges og opleves gerne ved nye former for parkeringsbetjening. Der kan ændres på placeringen af konkurrenceområdets offentlige parkeringspladser, men antallet skal bevares. Dog kan offentlige parkeringspladser der nedlægges på Texacogrunden erstattes med 1:½, da belægningen her er lav. I midtbyplanen peges på Texacogrunden som en mulighed for at anlægge parkering i flere plan. Programkrav > > Den fastlagte p-norm skal overholdes. > > Antal og placering af offentlige parkeringspladser skal angives, ligesom der skal redegøres for parkeringspladser, der hører til de nye bebyggelser. > > Der skal vises adgangsforhold for bilerne, og hvordan parkeringsfaciliteterne hænger sammen med byens øvrige parkeringsstruktur. > > Parkeringsfaciliteternes arkitektoniske hovedgreb skal vise placering og omfang i forhold til bebyggelser og byrum. Kortet på side 54 viser placering og antal af offentlige parkeringspladser i midtbyen. Som udgangspunkt skal offentlig parkering placeres på terræn. Parkering i tilknytning til ny bebyggelse og anvendelse kan ske såvel på terræn som i konstruktion. Samtidig skal parkeringsbehovet for ny bebyggelse opfyldes inden for konkurrenceområdet uden at det forudsætter betalingsparkering. Parkerede biler på Brotorv Busterminalen HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

19 opgaven TEMA 5 Bæredygtighed Bæredygtighed handler grundlæggende om, at Hobro skal være et attraktivt sted at bo, både for nuværende og fremtidige generationer. I Hobro ses bæredygtighed ikke som en række løsninger, der udelukkende overholder nærmere teknisk specificerede krav. Bæredygtighed ses også i et holistisk perspektiv, der tager udgangspunkt i mennesker i byen. Der er i dag en stigende opmærksomhed på og erkendelse af, at sociale og sundhedsmæssige forhold kan påvirkes gennem byernes planlægning og strukturering af det fysiske og bygningsmæssige miljø. Det handler bl.a. om at skabe rammer, hvor man kan gå trygt, hvor man inviteres til at cykle i stedet for at køre i bil og hvor bevægelse er en naturlig del af adfærden i byen både bevægelse som leg, løb og gåture. stærke og sammenbindende element, der understøtter bymæssige aktiviteter og oplevelser. Samtidig giver vandet klimatiske udfordringer i byudviklingen, da Hobro midtby ligger meget lavt. Revitaliseringen af midtbyen har derfor fokus på, at bæredygtighed tænkes ind som afsæt til at udtænke helt nye og bedre løsninger. I relation til konkurrencen lægges der vægt på tre dimensioner, nemlig miljømæssig bæredygtighed, den sociale/sundhedsmæssige bæredygtighed og den økonomiske bæredygtighed. Programkrav > > Klimaforandringer som vandstandsstigning i Mariager Fjord, herunder decentral håndtering af regnvand, LAR og klimasikring ved byggeri under kote 2,5 m skal indtænkes og belyses. 19 Et træ på fast grund ved broen i Adelgades nordlige ende Skiltning til cykelrute ved Toldkammeret Midtbyens grønne karakter skal så vidt muligt videreføres. Det bør overvejes, hvor eksisterende grønne elementer kan bevares eller styrkes, og hvor nye grønne elementer og strukturer kan være med til at styrke sammenhængen mellem midtbyen og havnen. Vandet har altid haft en stor betydning for Hobro for byens opståen, beliggenhed og udvikling. I dag er vandet ikke så synligt i byen, hverken Vesterfjord, Mariager Fjord, eller åen i mellem de to. Vandet er en ressource, der kan anvendes som det > > Vand som tema og ressource skal indarbejdes og anvendes som et aktiv i de nye byrum og bebyggelser. > > Konkurrenceforslaget skal indeholde en vurdering af økonomisk realiserbarhed i forhold til den totaløkonomiske ramme, jf. afsnittet Hovedtidsplan og anlægsøkonomi på side 53. > > Der tilstræbes et lavt drifts- og vedligeholdelsesniveau, hvilket skal indtænkes i konkurrenceforslaget. KONKURRENCEPROGRAM

20 Herover: Brogade til venstre, derefter busterminalen, parkeringsareal og H.I. Biesgade. Siloen på Søndre Kaj og kirken hæver sig over bebyggelsen og de mange træer Herunder: Parkering på Texacogrunden. Til venstre oplag på havnen og siloen på Søndre Kaj. Toldkammeret med parkeringsareal anes bag de høje træer. Til højre kirketårnet og bebyggelse ved Havnegades vestlige del 20 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

21 fotos Herover: Parkering på Brotorv. Til højre et snævert kig op til Østergade 21 KONKURRENCEPROGRAM

22 hobro midtby og konkurrenceområdet 22 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

23 konkurrenceområdet Herover: I Østergade, kig mod Store Torv. Herunder: åen nord for H.I. Biesgade Beliggenhed og afgrænsning Konkurrenceområdet omfatter et areal på ca m 2, og ligger imellem Adelgade og havnen. Det afgrænses mod vest af gågadens (Adelgades) bagarealer, mod syd af bebyggelse ved Havnegade og mod nord af H.I. Biesgade og Vester Fjords udmunding i Mariager Fjord. Mod øst støder konkurrenceområdet op til havneområdet ved Søndre Kaj, Nordre Kaj og Horsøgade. Den del af Brogade, der er omfattet af konkurrenceområdet, er ca. 300 m lang, mens der er ca. 350 m fra Adelgade og ned til havnen. Den anviste afgrænsning af konkurrenceområdet skal overordnet set overholdes, men deltagerne har lov til at afvige partielt og gå ud over den anviste grænse, hvis deres hovedidé styrkes deraf. Det skal dog være muligt at realisere forslagets væsentlige greb uden at det kræver inddragelse af privat areal. Karakteristik Konkurrenceområdet er opstået som bagside til bebyggelsen ved Adelgade, og området fremtræder som det: en bagside til byen, der mest tjener som servicearealer for havnen og midtbyen. Området er præget af en stor mængde biltrafik og parkerede biler. Der er ikke alene mange biler, der kører ad Brogade, men på alle veje i og omkring konkurrenceområdet: Havnegade, H.I. Biesgade, Østergade og Horsøgade. Sat på spidsen kan det opleves, som om der er biler overalt, når man bevæger sig rundt i området enten kører de i alle retninger, eller også står de parkeret i store mængder. I sommerhalvåret har området et stærkt grønt præg, på grund af en stor mængde træer der forekommer som allébeplantning, rækker af træer, tæt lundbeplantning og såmænd også enkeltstående træer. Der er mange egetræer og langs Brogade søjleeg. Dertil kommer de mange hække af bøgepur, der anvendes til afgrænsning af veje og byrum. 23 Ud over de mange biler er der også mange mennesker i området omkring Brotorv og H.I. Biesgade. Nogle er på vej til eller fra deres biler, andre på vej til eller fra busterminalen. I den forbindelse er der mange unge og ældre, som beskrevet i afsnittet Livet i Hobro. KONKURRENCEPROGRAM

24 funktioner i konkurrenceområdet 24 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

25 konkurrenceområdet Funktioner Der findes følgende funktioner i området: > > Toldkammeret, der ligger tæt på havnebassinet, huser Mariagerfjord Kommunes Rådhus > > Busterminalen ved H.I. Biesgade med holdepladser til busser samt kiosk, ventesal og personalestue til chaufførerne Butik ved Brotorv Fodgængerovergang ved busterminalen Brogade: tæt trafik, fodgængerovergang og opholdsmulighed Herover: Brotorv. Herunder: udfoldelse på og omkring skulpturen Hvid væg ved Havnegade > > Grillhytten, offentlige toiletter og pumpeanlæg på Brotorv > > Omfattende grønne arealer, der enten er restarealer, der er omdannet i forbindelse med trafikomlægninger, tidligere erhvervsgrunde og/eller arealer, der for nylig er anlagt til rekreative formål > > Den resterende del af konkurrenceområdet rummer veje og omfattende parkeringsarealer, som dels anvendes af besøgende og ansatte i midtbyen, dels af Rådhusets ansatte og besøgende. 25 KONKURRENCEPROGRAM

26 historiske kystlinjer 26 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

27 konkurrenceområdet Det gamle jernbanespor på Søndre Kajgade Havnebassinet med Toldkammeret (Rådhuset) i baggrunden. Bygningen er bevaringsværdig Historie Konkurrenceområdets nyere udvikling er præget af opfyldning af fjordbund, anlæggelsen af Brogade med tilhørende bebyggelse og efterfølgende nedrivning. Omkring år 1900 var der inddæmmet et areal svarende til Brogades forløb, men vejen var endnu ikke anlagt. I tiden herefter voksede byens industri- og erhvervsliv støt med anlæggelsen af slagteriet, spritfabrikken og en række andre virksomheder. Den nye vej, Brogade, sydede af aktivitet som en hovedfærdselsåre, hvor al trafik ned gennem Jylland skulle passere. Ny anvendelse blev etableret langs Adelgades bagside og bredte byen ud mod øst omkring Brogade. Motorvej E45 blev indviet i 1992, hvilket de følgende år medførte en trafikal aflastning, men i dag er trafikken på Brogade og de tilstødende veje oppe på samme niveau som før Dette giver en lind strøm af biler på alle veje i området og trafikale problemer i morgen- og eftermiddagstimerne. Dertil kommer, at Hobro er en by i vækst, hvilket lægger pres på de centrale byområder og stiller nye krav til deres funktioner. Bevaringsforhold Det gamle Toldkammer er bevaringsværdigt og må ikke ændres eller skjules bag bebyggelse mod Brogade og havnen. Skulpturerne Ringen og Stelen skal forblive på den nuværende placering. Plænen syd for det tidligere Toldkammer må omlægges og nyindrettes men den skal friholdes for bebyggelse for at sikre den visuelle kontakt med havnen. På Søndre Kaj er belægning i form af chaussesten og det gamle banespor, som strækker sig ind til Brogade, bevaringsværdige. 27 HISTORISKE KYSTLINJER Signaturforklaring kystlinjen 1795 kystlinjen 1860 Konkurrenceområdet har tidligere ligget under vand og terrænet er skabt ved opfyldning. Illustrationen er udarbejdet på baggrund af Fjordatlasset KONKURRENCEPROGRAM

28 luftfoto: midtbyen 1972 Luftfoto fra 1972 med konkurrenceområdet indtegnet, ikke målfast. Flere bygninger og anlæg er siden forsvundet fra konkurrenceområdet: en lang bygning i busterminalområdet ved H.I. Biesgade, på Texacogrunden (tankstation), nord for Toldkammeret og fra græsplænen ved havnebassinet (havnepakhus). I området mellem Østergade, Havnegade og Brogade har der ligget et større bygningskompleks, hvor Byskoven senere er plantet. Arealet mellem Østergade og Havnegade har også været bebygget (autoværksted og maskinhandel). 28 Et haveanlæg er blevet inddraget i parkeringsarealet på Brotorv og ny bebyggelse opført syd for Brotorv (uden for konkurrenceområdet). Ved Toldkammeret er en have blevet bebygget og/eller inddraget til parkering. HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

29 konkurrenceområdet Havnegade 5, det tidligere posthus. Kig ad Havnegade mod havnen i øst. Det gamle jernbanespor ligger ud til højre. Havnegadekilen kan siges at eksistere allerede på dette tidspunkt. Billedet er taget i perioden og den gang var der kun sket en opfyldning af Mariager Fjord svarende til Brogades forløb. Hobro Museum Ved Brogades begyndelse på bakken syd for midtbyen. Mariagervej ud til højre. Billedet er taget i perioden og det fremgår tydeligt, hvor meget terrænet falder mod Mariager Fjord og midtbyen. Hobro Museum 29 Skulpturen Hvid Væg af Bent Sørensen er placeret ved den sydligste rundkørsel på Brogade, i nærheden af Byskoven Skulpturen Ringen af Bent Sørensen på græsplænen foran Toldkammeret (Rådhuset) KONKURRENCEPROGRAM

30 LANDSKABET, DET grønne og det blå 30 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

31 konkurrenceområdet Brogade: brostensskulptur i den sydlige rundkørsel Stelen af Bent Sørensen foran Toldkammeret Landskab Konkurrenceområdet har en fantastisk beliggenhed, med potentiale til at forbinde rekreative og oplevelsesmæssige kvaliteter i bymidten og ved havnen. Vandet Vesterfjord, udløbet fra Vesterfjord og Mariager Fjord og skovene, det grønne på de stejle bakker mod nord og syd er stærke landskabelige træk, og flere kan inddrages i bymiljøet på en anden måde end i dag. Skulpturerne Hobro Kunstsamling har i mange år arbejdet for at udsmykke byen og byens rum med kunst, især billedkunst og skulpturer. Inden for konkurrenceområdet har Hobro Kunstsamling og den daværende Hobro Kommune fra slutningen af 1980 erne og frem etableret en skulpturpark med 4 skulpturer indkøbt med støtte fra lokale donorer og Ny Carlsbergfondet. Det er Bladet af Sigrid Lütken, Snørkel af Bent Sørensen, Puk af Hans Jørgen Nicolaisen og skulpturen Forløb af Kurt Tegtmeier. Herover: skulpturparken ved Havnegade: Snørkel, Bladet og Forløb. Herunder udsnit af Bladet Plænen syd for Toldkammeret er anlagt med støtte fra Statens Kunstfond, der også har finansieret køb af to store granitskulpturer: Ringen og Stelen af Bent Sørensen. Skulpturen Hvid Væg ligeledes af Bent Sørensen er deponeret af kunstneren på plænen foran Fakta. Byskoven og brostensskulpturen i den sydligste rundkørsel på Brogade er en del af Uffe Wainøs landskabsplan. Skulpturen er opført til forskønnelse af vejforløbet og som hastighedsdæmpende foranstaltning på foranledning af Vejdirektoratet. 31 KONKURRENCEPROGRAM

32 Herover: Havnegadekilen som den ser ud i dag, set fra hjørnet af Brogade/Havnegade. Stien følger det gamle jernbanetracé. På den anden side af Havnegade ligger bebyggelse, haveanlæg med fire skulpturer og busterminalen ved H.I. Biesgade. Til højre ses Byskoven ved Brogade og stien på det gamle banesport, der fortsætter mod havnen 32 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

33 fotos Herunder: Et kig fra Toldkammeret ud over havnebassinet og græsplænen. Bebyggelse på Søndre Kaj udgør en helhed, som siloen rejser sig op af. Ud til højre fortsætter Brogade op ad bakken mod syd 33 KONKURRENCEPROGRAM

34 34 HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

35 hobro Hobro er den største by i Mariagerfjord Kommune med indbyggere, og byen vokser med ca. 1% om året. Byen er opstået på det sted, hvor Østjyllands landtransport i syd-nordgående retning lettest kunne krydse Mariager Fjord. I dag er Hobro en købstad med et stærkt kulturliv og en strategisk placering på længdebanen mellem Randers (15 minutter med tog) og Aalborg (30 minutter med tog) med let adgang til motorvejen. Hobros styrke er bl.a. beliggenheden. Inden for en times kørsel i privat bil, kan man nå et opland med en million indbyggere fra Hobro by. Derfor kan Hobro tiltrække bosætning og erhvervsudvikling fra et stort område, men byen spiller også en vigtig rolle som trædesten og forbindelse mellem det østjyske bybånd og den nordjyske region. Byen har desuden en styrke i sin størrelse den har det meste, men er stadig overskuelig. Hobro har en bred vifte af handelsmuligheder, god offentlig service og et levende kulturliv i udvikling. Hobro er udpeget til hovedegnsby og er dynamo for udviklingen i hele Mariagerfjord Kommune. Hobro har en bred erhvervsudvikling og flere uddannelsesmiljøer. Byen indeholder specialiseret offentlig service og er stor nok til at byde på mangfoldighed og byliv. Byen byder desuden på udvalgsvarehandel og interessante ungdomsmiljøer, så der er basis for at fastholde fokus på bosætning, erhvervsliv, uddannelse, detailhandel og offentlig service ved udvikling af Hobro. 35 Hobro på Danmarkskortet Modsatte side: Kort over Hobro og omgivelser. Byzone, vand og skov samt naturområder fremgår. Nogle af byens attraktioner vises også, herunder uddannelsesinstitutioner, der i høj grad er koncentreret syd for Mariager Fjord. Konkurrenceområdet er fremhævet med orange Brintteknologi i Hobro Cemtec står for Center for Energi- og Materialeteknologi og er et erhvervsfremmeinitiativ i Mariagerfjord Kommune populært kaldes det Hydrogen Valley. Der satses på etablering af brintfaciliteter og to af landets største virksomheder inden for brintenergi er gået med i projek- tet: Serenergy ind og Dantherm Power. Faciliteterne rummer 900 kvadratmeter laboratorieplads med konstant tilførsel af brint, der via et elektrolyseanlæg muliggør at selskaberne på en driftsikker måde kan afprøve og udvikle deres teknologi. Cemtec samarbejder med Aalborg Universitet om brint- og brændselsceller. Som et eksempel på, hvad selskaberne arbejder med kan nødstrømsanlæg til blandt andet mobiloperatører nævnes. Danmarks første brintbil Hywet blev udviklet i Hobro, og syd for Hobro har Mariagerfjord Kommune udlagt et område på 8 ha. til brintområde. KONKURRENCEPROGRAM

36 36 Kig fra Brotorv mod Østergade Til venstre: Hobro by i dag, konkurrenceområdet afgrænset med orange HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

37 fotos 37 Nyere bebyggelse nord for H.I. Biesgade Det gamle posthus, Havnegade 5 Fodgængerovergang i Brogade Parkering på Brotorv Brotorv offentlige toiletter til højre i billedet I Havnegade, kig mod Adelgade KONKURRENCEPROGRAM

38 38 Uddannelse i Hobro Hobro har en stærk regional profil inden for ungdomsuddannelser. Mariagerfjord Gymnasium er et internationalt gymnasium med fokus på kreative fag og science-fag. I skoleåret havde skolen 620 elever. Tradium Handelsgymnasiet som er en del af Tradium Randers, tilbyder flere forskellige ungdomsuddannelser, efter at Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole fusionerede i I Hobro var der 394 elever i skoleåret 2011/2012. I efteråret 2011 åbnede en afdeling af Tech College Aalborg, som benytter Mariagerfjord Gymnasiums laboratoriefaciliteter, og har værkstedsfag hos Tech College. Derfor tilbyder Mariagerfjord Gymnasium også en HTX uddannelse. Hobro Produktionshøjskole på Døstrupvej har ca. 100 elever. Eleverne kommer mange steder fra. En opgørelse over eleverne i Tradium s 1. årgang viser, at af de 394 elever bor 30% i Hobro og 14% i Hadsund, mens resten af eleverne kommer fra oplandsbyer i hele kommunen, f.eks. Arden og Mariager. 4% bor i Randers. HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

39 hobro Indbyggere i Mariagerfjord Kommune pr. 1. januar 2011: Alderssammensætningen i Hobro pr viser at hele 45% af indbyggerne tilhører den erhvervsaktive gruppe, mens der kun er 9% i aldersgruppen år. 25% af indbyggerne er 60 år eller ældre. Livet i Hobro Handelslivet Hobro er en vigtig handelsby for såvel byen selv som for et større opland. De handlende kommer hovedsageligt kørende til bymidten i bil og parkerer på Nytorv, Brotorv eller tæt herved. Herefter bevæger de sig ad stier, fortove og smøger til gågaden eller de større dagligvareforretninger. Parkeringspladserne, stierne til butikkerne og butikkerne danner rammen om mødet med genboen eller en uformel snak med andre bekendte. Bedre rammer om overgangen fra bilist til fodgænger vil kunne stimulere dette byliv, og måske øge sammenhængen mellem dagligvare- og udvalgsvarehandel, som i dag er svag. Det rekreative byliv Hobro midtby rummer en række rekreative kvaliteter i form af pakhusmiljøet på Søndre Kaj, grønne byrum, Vester Fjord og oplevelsesmuligheder på værftet og i H. I. Bies Gård. Kunsten i byrummene og de gamle bygninger i Adelgade støtter op om dette. Det rekreative byliv har en bred målgruppe, men henvender sig især til weekend-folket, turister og ældre borgere. I hverdagene er der en del unge fra byen og oplandet, der bruger midtbyen og de grønne byrum som et værested, men det er især de ældre, som går ture, iagttager bylivet eller benytter aktivitetstilbuddene i Bies Gård, og der er flere ældreboligbebyggelser i umiddelbar nærhed af konkurrenceområdet. Gå-i-byen I løbet af de senere år er et restaurant- og cafeliv spiret frem i Hobro. På Søndre Kaj ligger Cafe Kaj og Den Blå Fisk, og på Store Torv ligger Kaffe Børsen. Theaterrestauranten med tilhørende steakhouse i Havnegade/Theatertorvet og Bies Bryghus i Bies Gård er bymidtens etablerede restauranter, som suppleres af en række fast-food steder lige fra pølsevogn over grillbar til pizzeria og pastarestaurant. Cafeerne og restauranterne tiltrækker en bred målgruppe af lokale og besøgende i byen. Diskotekslivet i byen er begrænset, men der er enkelte muligheder omkring Theatertorvet. Pausen Bymidten rummer busterminalen, som er omstigningssted for en stor gruppe passagerer i hverdagene, hovedsageligt unge uddannelsessøgende fra oplandet, der har gymnasiet, handelsskolen eller andre af byens uddannelsesinstitutioner som destination. Denne gruppe venter i dag typisk minutter på deres bus, hvor de enten hænger ud i området omkring busterminalen, i gågaden eller på biblioteket ved Store Torv, hvor en del sidder og læser lektier. Det betyder, at de især om eftermiddagen er meget synlige disse steder og i Østergade, der forbinder Store Torv og busterminalen. De unge udgør et potentiale til at skabe mere byliv om eftermiddagen og aftenen. Ungdomshuset Som en del af et områdefornyelsesprojekt er der i december 2011 indviet et ungdomshus med tilhørende udendørs aktiviteter og multibane ved Søndre Skole ca. 300m sydvest for Store Torv. Ungdomshuset er møntet på elever i folkeskolens ældste klasser og op til 18 år i hele kommunen, mens det udendørs byrum er for alle. Her udspiller der sig et mangfoldigt liv både dag, aften og weekends med koncerter, værkstedsaktiviteter, hyggeaftener og boldspil. I løbet af 2013 er det meningen, at Kulturskolen også flytter til området, og styrker den kreative profil endnu mere. Unge, der deltager i aktiviteter i Ungdomshuset, vil typisk komme dertil med bus og på cykel eller blive kørt af deres forældre. Den fælles byfest Hvert år siden 1920 kun afbrudt af krigsårene har Hobro holdt Ambufest, som er den store byfest i Hobro med aktiviteter for alle aldersgrupper, herunder lysoptog, tivoli, kåring af Ambupigen, koncerter og fest i tre telte. I 2012 foregår det 30. august - 2. september på Ambupladsen mellem Korsgade og Vester Fjord sydvest for konkurrenceområdet. Festen arrangeres af frivillige, og overskuddet går til sociale, kulturelle og humanitære formål. Den tiltrækker besøgende fra et stort opland, og det anslås, at op mod gæster går gennem tælleapparaterne i løbet af festens 4 dage. 39 KONKURRENCEPROGRAM

40 Herover: Hobro år 1900 Herunder: Hobro år HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

41 hobro Udviklingen af havne- og industriområder i Hobro. Omfanget er vokset betydeligt i den pågældende periode på knap 100 år. Illustrationen stammer fra Fjordatlasset Hobros historie Den tidlige historie Beliggenheden for enden af Mariager Fjord gjorde i vikingetiden Hobro til et knudepunkt, og ringborgen Fyrkat, der er opført ca. år 980, kan ses 2 km vest for byen. Det gamle overfartssted over fjorden blev i middelalderen afløst af en bro, hvorfra byen muligvis fik sit navn. Byens præcise opståen kendes ikke. På baggrund af byens beliggenhed i landskabet hører Hobro givetvis til blandt de tidligste byer fra 1100-årene, men Hobro kan først med sikkerhed dateres til starten af 1300-tallet. Hobro er dermed en af landets ældste købstæder. Udviklingen af byen har i middelalderen og renæssancen fundet sted omkring Adelgade og kirken/havnen. Fra 1550 havde Hobro stor handel og skibsfart, og byen blev endvidere kendt for sine dygtige skomagere. Det endte imidlertid brat med den økonomiske krise i 1600-tallets midte. Hobro forblev derfor en lille købstad. I 1700-tallet var der dog stadig søfart i byen, og i århundredets slutning sad Hobros købmænd på en stor del af handelen omkring Mariager Fjord. Industribyen Fra 1840 erne begyndte industrialiseringen, som gav Hobro stor vækst og resulterede i oprettelse af bryggeri, tobaks- og spritfabrikker, træskibsværft, jernstøberi og teglværker. I tidsrummet var Hobro den danske købstad, der voksede mest i forhold til sin størrelse. Væksten var hovedsagelig et resultat af den øgede handel og anlæggelsen af en egentlig havn på sydsiden af fjorden i I 1869 kom jernbanen til Hobro i form af den jyske længdebane. I 1900 blev havnen forbundet med jernbanenettet med en tre kilometer lang havnebane. Havnen blev efterfølgende udbygget med en nord-, syd- og vestkaj og var dermed i stand til at betjene byens industri og handel. Fra industriby til rekreativ by I slutningen af 1970 erne begyndte industrieventyret at klinge af. Slagteriet syd for Havnegade lukkede midt i 80 erne, og kommunen gik i gang med at sikre nedrivning af gamle, udtjente industri- og havnebygninger, som spærrede for kontakten mellem fjord og by. I dag ligger Faktabutikken og et større boligbyggeri på slagterigrunden, mens spritfabrikken er omdannet til boligområde ved åen. Den bypolitik, der er ført de sidste 25 år, har primært haft til formål at rydde op i bygningsmassen, skabe udsyn til fjorden og for få midler gøre bymidten grøn og køn at se på. Flere af de tidligere industri- og erhvervsområder er forurenede, og det har derfor ikke været tilstrækkeligt attraktivt at udvikle dem før nu. Derfor vender bymidten i dag ryggen til Brogade og fremstår flere steder diffust og uden tidligere tiders rumskabende bebyggelse. Et af midlerne til forskønnelsen var den grønne plan udarbejdet af H. Thule Hansen i midten af 1980 erne. Planen angav detaljeret, hvordan byens veje, parkeringspladser og byrum kunne begrønnes, og en del af planen er i dag realiseret bl.a. i form af Landbocentrets parkeringsplads, Skulpturparken og beplantningen langs Brogade. I 1992 åbnede motorvejen til Aalborg, hvilket i høj grad aflastede Brogade og gav gode muligheder for at fredeliggøre bymidten. Sidenhen er der ad flere omgange arbejdet med forskønnelse af byrummune omkring Brogade. Resultatet ses i dag i form af flere grønne rum i midtbyen og et antal skulpturer. 41 KONKURRENCEPROGRAM

42 fotos fra hobro havn Herover: virksomheder på Søndre Kaj. Herunder: Havnebassinet. Til højre: industri i Nordhavnen 42 Hobro Havns historie De første havneanlæg ved Hobro blev etableret i 1834 i form af bolværker og en skibsbro på sydsiden af Mariager Fjord, lidt øst for byen. I 1840 blev der opført en toldbod på havnepladsen i forbindelse med, at Hobro overtog tolddistriktet sammen med Mariager. I 1849 blev der grundlagt et træskibsværft. Fra sidste halvdel af 1800-tallet udviklede Hobro Havn sig til en industrihavn og flere industrivirksomheder blev grundlagt, herunder et gasværk, et slagteri og Blaakilde Mølles Fabrikker, der bl.a. producerede gødningsprodukter og kødbenmel. I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt en bådehavn ved værftet, og kajarealerne blev udbygget, og i 1920 erne og -30 erne skete der omfattende udvidelser, med opfyldning af store arealer i bunden af fjorden, etablering af et egentligt havnebassin og en ny nordkaj. Både syd og nord for bassinet blev der opført pakhuse, i 1945 et nyt toldkammer, og i 1947 blev en eksportmarkedshal opført hen over vandløbet mellem Vesterfjord og Mariager Fjord. HOBRO MIDTBY KOBLING MELLEM BY OG HAVN

43 hobro Hobro Havn Havnens bebyggelse er præget af en udvikling og funktion som erhvervshavn, med større pakhuse og siloer i en blandet skala og struktur. Den sydligste kaj er den ældste med pakhusbebyggelse i træ, hvor Skibsgade består som en reminiscens af den tidligere vejforbindelse mellem havn og by. Den tidligere havnejernbane har også været med til at forme bebyggelse i bl.a. Pakhusstræde. Havnebassinets struktur har stort set ikke ændret sig siden anlæggelsen i første halvdel af 1900-tallet og både nord og syd for bassinet findes velbevarede pakhuse og strukturer. På nordkajen dominerer en oplagsplads med tilhørende krananlæg tidligere en almindelig konstruktion på de danske havne, hvoraf få er bevaret. Syd for havnebassinet findes et værdifuldt miljø med flere pakhuse, en silo, havnespor og de tidligere toldkontorer Toldboden og Toldkammeret. Værftet er fortsat i funktion, med den samme beliggenhed som i 1849 og bygninger opført i Gasværket, som var typisk for en mindre provinsby, er et af de få bevarede af sin art. De centrale dele af Hobro Havn med det store antal bevarede bygninger og strukturer og med relaterede funktioner såsom skibsværft og gasværk er en sjældent velbevaret repræsentant for den industrialiserede erhvervshavn i en mindre dansk provinsby. Kilde: Kulturstyrelsen. I dag er der begrænset industriaktivitet i Nordhavnen, som beskrives nærmere i afsnittet Nordhavnen på side KONKURRENCEPROGRAM