Klima, miljø og energi - A.2

Transkript

1 Klima, miljø og energi - A.2

2 24 Klima, miljø og energi Meteorology, environment and energy Nr. (No.) Side (Page) Klima, miljø og energi (tekst) Meterology, environment and energy (text) 25 Klima Meteorology A 2.1 Vejrforhold, måned Weather conditions, month 26 A 2.2 Vejrforhold, år Weather conditions, year 26 A 2.3 Vindforhold, måned Wind conditions, month 27 Miljø Environment A 2.4 Drikkevandskvalitet. Udvalgte parametres Drinking water. Trends for selected quality 27 udvikling parameters A 2.5 Københavns Vand The Copenhagen Water Supply 28 A 2.6 Vandforbrug Water consumption 28 A 2.7 Dagrenovation mv. i København og Frederiksberg Day refuse in Copenhagen and Frederiksberg 29 A 2.8 Forbrændingsanstalter Incinerators 29 A 2.9 Affaldsmængde efter kilde og kategori Amount of waste by source and type of categori 29 A 2.10 Affaldsmængde efter kilde og behandlingsform Amount of waste by source and type of treatment 30 A 2.11 Københavnske søers indhold af fosfor og kvælstof Content of Phosphorus and Nitrogen in the lakes of 30 samt deres sigtedybde Copenhagen and their secchi-dishdepth A 2.12 Vandkvalitet i Københavns marine vandområde Quality of water in sea areas outside Copenhagen 30 A 2.13 Udledninger fra renseanlæg Lynetten og Damhusåen Emissions from purification plants Lynetten and Damhusåen A 2.14 Luftforureningen i København (Indre by) Air pollution in Copenhagen (City) 31 Energi Energy A 2.15 Fjernvarmeforsyning District heating supply from municipal works 32 A 2.16 Elforsyning Electricity supply 32 A 2.17 Gasforsyning Gas supply 33 31

3 25 Klima, miljø og energi Meteorology, environment and energy I klimatabellerne findes for hver af årets måneder gennemsnitstal for vejr- og vindforholdene i København (Kastrup Lufthavn), idet nedbørsmængden dog er opgjort som et gennemsnit for hele Hovedstadsregionen. Desuden findes tal for antal graddage. Miljøtabellerne belyser drikkevandsforsyningen og drikkevandets kvalitet, affaldshåndteringen, søernes tilstand, den marine vandkvalitet, udledning af spildevand og luftforureningen. Energitabellerne belyser forsyning fra de offentlige værker med el, gas og varme. Klima De månedlige oplysninger om vejr- og vindforhold baserer sig på flere daglige målinger af temperatur, nedbør, luftfugtighed, solskinstimer samt vindretning og -styrke. Normalen er gennemsnittet for en årrække og angiver de forventede tal for januar og februar osv. Graddage anvendes som et omtrentligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen (1. september-31. maj). Antal graddage (graddagetallet) i året er summen af de enkelte måneders graddage. Miljø Københavns Vand leverer drikkevand til København og en række kommuner i Hovedstadsregionen. Der bringes tal for indvinding og forsyning. Drikkevandets indhold af forskellige stoffer er beregnet som et gennemsnit af målinger 12 forskellige steder på byledningsnettet. Dagrenovation indsamlet af Renholdningsselskabet af 1898 i København og Frederiksberg er fordelt efter behandlingsform. Forbrændingsanstalternes virksomhed er også belyst. Husholdningernes og erhvervenes affaldsmængder er opgjort dels efter kategori, dels efter behandlingsform, dvs. om affaldet henholdsvis genanvendes, forbrændes eller anbringes på losseplads mv. De ferske vandes belastning med fosfor og kvælstof er gennemsnit af målinger foretaget gennem året. Ved sommersigtedybden forstås den dybde ved hvilken en hvid skive lige netop ikke kan skimtes målt om sommeren, hvor søernes indhold af planteplankton er størst. Vandkvaliteten i Københavns marine vandområde, der omfatter havnen og en del af Øresund, belyses ved algemængden og sigtedybden fra maj til september i Nordhavnen og iltindholdet fra juli til oktober i mere end 16 meters dybde i Øresund. Endvidere er der tal for antallet af colibakterier på årsbasis ved Amager Strandpark (Søbadeanstalten Amager Helgoland) som indikator for badevandskvaliteten. Opgørelsen af udledt spildevand og dets indhold af næringssalte, organisk stof og tungmetaller viser de årlige mængder, der tilføres Øresund fra Renseanlæg Lynetten og Damhusåens Renseanlæg. Damhusåens Renseanlæg begyndte udledning i efteråret Lynettens og Damhusåens renseanlægs opland omfatter Københavns Kommune og tilgrænsende områder, med i alt indbyggere og arbejdspladser. Årsmiddelværdier for luftens indhold af svovldioxid, kulilte, kvælstofdioxid og ozon baserer sig på timemiddelværdier målt ved trafikeret vej i Københavns bykerne. Tallene for sod, svævestøv og bly er bestemt samme sted på basis af målte døgnværdier. 98 eller 95-percentilen for et år er en værdi, der angiver, at 98 hhv. 95 pct. af time- eller døgnværdierne er mindre end denne værdi. Maksimalværdien er den højest målte time- eller døgnværdi i året. Energi Produktion og forsyning er opgjort for el, gas og fjernvarme.

4 Klima, miljø og energi 26 Vejrforhold, måned A A 2.1 Weather conditions, month København Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året Månedsmiddeltemp. 0 C ,4 0,2 2,7 7,5 10,4 14,5 18,3 16,9 16,1 9,3 5,3 2,1 8, ,1 3,0 3,5 8,4 12,7 14,3 15,6 15,5 13,2 11,2 7,4 3,7 9,2 Normal ,7 0,6 2,6 6,6 11,5 14,8 17,2 16,6 12,9 9,0 4,4 1,7 8,2 Absolut højeste temp. 0 C ,8 8,6 13,4 18,2 21,7 21,8 27,9 28,1 23,2 18,0 13,6 9,1 28, ,4 9,8 13,9 22,9 24,8 30,2 24,1 22,6 20,3 16,9 11,3 10,5 30,2 Absolut laveste temp. 0 C ,6-10,6-5,4-2,2 2,3 6,5 9,6 8,3 8,9-0,9-3,6-7,4-10, ,0-6,8-3,4-1,9 3,8 7,0 8,6 8,0 7,1 5,3 1,8-6,2-12,0 Antal frostdøgn Nedbør mm Normal Luftfugtighed i pct Solskinstimer Normal Graddage (ukorrigeret) Normal (ukorrigeret) Som normal er anvendt et gennemsnit af årene Som normal er anvendt et gennemsnit af årene når februar har 29 dage når februar har 29 dage. Anm. 1. Samtlige observationer er foretaget fra Kastrup Lufthavn, bortset fra nedbørsmængden, der er opgjort som et gennemsnit for Hovedstadsregionen. Anm. 2. Graddageberegningen er et omtrenteligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen. Antal graddage pr. måned er summen af de enkelte dages forskel mellem 17 0 C og døgnmiddeltemperaturen. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr. Vejrforhold, år A A 2.2 Weather conditions, year København Månedsmiddeltemperatur o C Antal frostdøgn Nedbør mm Solskinstimer Graddage (ukorrigeret) , , , , , , , , , Normal... 8, ,3 1 Som normal er anvendt et gennemsnit af årene Som normal er anvendt et gennemsnit af årene når februar har 29 dage. Anm. Se anm. 1 og 2 til tabel A 2.1. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr. mm

5 27 Klima, miljø og energi Vindforhold, måned A A 2.3 Wind conditions, month 2000 København Vindretning Nord Øst Syd Vest Vindstille Nordøst Sydøst Sydvest Nordvest Vindstyrke (Beaufort) og derover pct Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December gnstl Anm. Samtlige observationer er foretaget ved Kastrup Lufthavn. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr. Drikkevandskvalitet. Udvalgte parametres udvikling A A 2.4 Drinking water. Trends for selected quality parameters København Årsgennemsnit for byledningsnettet Højst tilladelige værdier mg/l Permanganattal (KMnO 4 ).. 6,1 5,5 5,5 5,9 5,9 6,5 6,6 7,1 5,9 5,7 5,5 12 Jern - total (Fe)... 0,050 0,050 0,034 0,036 0,041 0,027 0,034 0,029 0,020 0,025 0,027 0,2 Chlorid (Cl - ) Sulfat (SO -- 4 ) Nitrat (NO - 3 ) ,72 3,39 2,76 3,12 2,72 2,77 3,00 3,40 2,60 50 Nitrit (NO - 2 ) ,006 0,004 0,006 0,010 0,016 0,011 0,011 0,010 0,010 0,1 Phosphor - total (P) mg/l ,005 0,003 0,002 0,002 0,006 0,003 0,005 0,005 0,006 0,15 Oxygen (O 2 ) mg/l... 9,2 9,3 7,9 8,7 8,7 8,5 9,5 9,1 8,7 8,9 9,2 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515, 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandkvalitet. Kilde: Københavns Vand, Københavns Kommune.

6 Klima, miljø og energi 28 Københavns Vand A A 2.5 The Copenhagen Water Supply Antal boringer Indvindingstilladelse Vandmængde Indvinding og produktion mio.m Grundvand Søndersø ,0 19,0 11,0 11,7 12,0 Islevbro ,1 17,1 8,2 8,2 5,7 Thorsbro ,9 14,9 9,3 9,1 8,8 Marbjerg ,0 4,0 1,4 2,2 1,0 Lejre ,0 18,0 10,4 9,5 8,5 Slangerup ,0 17,0 10,7 10,4 10,6 Regnemark ,0 16,0 13,5 13,1 15,1 I alt ,0 106,0 64,5 64,2 61,7 Overfladevand Søndersø... 3,4 3,4 0,0 0,0 0,0 Regnemark... 15,0 15,0 0,8 1,2 1,8 I alt... 18,4 18,4 0,8 1,2 1,8 Grundvand og overfladevand i alt ,4 124,4 65,3 65,4 63,5 Forbrug af servicevand... 0,7 0,8 1,6 Produktion... 64,6 64,6 61,9 Anvendelse Tab ved transport mv. og udligning i beholder... 0,3 0,6 0,3 Leverance til København og andre kommuner.. 64,3 64,0 61,6 København... 35,7 35,7 34,9 Frederiksberg... 4,4 4,6 3,8 Albertslund... 1,8 1,8 1,4 Ballerup... 2,6 2,4 2,5 Brøndby... 1,4 1,6 1,6 Gladsaxe... 2,9 3,0 2,9 Glostrup... 0,8 0,6 0,7 Herlev... 1,9 1,9 1,8 Hvidovre... 2,7 2,6 2,6 Høje-Taastrup... 2,9 2,9 2,5 Ishøj... 1,2 1,2 1,2 Rødovre... 2,0 2,0 2,1 Tårnby (inkl. Dragør)... 2,3 2,2 2,2 Vallensbæk... 0,7 0,8 0,8 Værløse... 0,1 0,1 0,1 Greve... 0,4 0,1 0,1 Køge... 0,4 0,4 0,3 Lejre... 0,1 0,1 0,1 Roskilde... 0,0 0,0 0,0 Skovbo... 0,0 0,0 0,0 Anm. Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. Kilde: Årsberetninger, Københavns Vand, Københavns Kommune. Vandforbrug A A 2.6 Water consumption København Ledningsnettets længde 1,2... km Antal vandmålere 2... stk Årsforbrug... mio.m 3 35,6 36,2 35,7 35,7 35,7 34,9 Heraf: Husholdninger... 23,2 23,4 23,6 23,6 23,6 23,4 Erhverv... 7,4 8,0 7,8 7,3 7,2 7,0 Institutioner... 2,5 2,4 2,2 2,2 2,1 2,1 Fritid... 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,5 Umålt forbrug... 2,0 1,9 1,6 2,2 2,3 1,9 Forbrug pr. døgn... m Forbrug pr. indbygger pr. døgn... liter Heraf husholdningsforbr. pr. indb. pr. døgn Omfatter hovedledninger, forsyningsledninger, stikledninger og transportledninger. 2 Opgjort ved årets udgang. Kilde: Københavns Vand, Københavns Kommune.

7 29 Klima, miljø og energi Dagrenovation mv. i København og Frederiksberg A A 2.7 Day refuse in Copenhagen and Frederiksberg I Materialestrøm t Affald til forbrænding ,0 236,0 240,2 243,4 246,9 Deponering... 13,4 1,3 1,9 3,9 1,2 Speciel behandling... 0,7 0,9 1,4 1,1 1,2 Særlig behandling ,3 16,2 21,9 23,4 24,1 Genanvendelse... 48,7 62,1 61,2 63,6 71,9 Indsamlet i alt ,1 316,5 326,6 335,4 345,3 1 Inkl. storskraldsaffaldet som afleveres på en omlasteplads og håndsorteres. I 1996 blev affaldet bl.a. kørt til forbrænding, hvis det ikke var muligt at sortere affaldet på stedet. Anm. Renholdningsselskabet af 1898 udfører natrenovation i København, Frederiksberg, Rødovre og Tårnby kommuner. Ordningen er fordelt på ca. 210 tømningspladser i sommerhalvåret heraf 85 i København og ca. 17 i vinterhalvåret alle i København. Der er i almindelighed 1 beholder pr. tømningssted, som normalt udskiftes 2 gange på 3 uger. I alt er der i 2000 foretaget 3578 tømninger af natrenovation. Kilde: Renholdningsselskabet af Forbrændingsanstalter A A 2.8 Incinerators I/S Amagerforbrænding I/S Vestforbrænding Tilført mængde affald tons Ovntimer ,6 26,0 27,4 25,3 23,0 27,1 28,4 28,8 31,3 31,7 Produceret affaldsvarme MWh Produceret affaldselektricitet Produktion af slagger tons Kilde: I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding. Affaldsmængde efter kilde og kategori A A 2.9 Amount of waste by source and type of categori København Husholdningsaffald Erhvervsaffald Kategori tons Kategori tons Madaffald Madaffald Dagrenovation Organisk affald Papir Pap/papir Haveaffald Have- og parkaffald Storskrald Plast Glas Glas Miljøbilordning Miljøfarligt affald Genbrugsstation Brændbart affald Miljøfarligt affald fra genbrugsstation Ikke brændbart materiale Farvehandlerordning Jern og metal Batteriordning Flydende affald Apotekerordning Affald til særlig behandling. 480 Køleskabe Specielt sygehusaffald Natrenovation Bygge og anlægsaffald Kanyler I alt I alt Tal for erhvervsaffald for 2000 forelå ikke ved redaktionens afslutning. Evt. henvendelse til Miljøkontrollen. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

8 Klima, miljø og energi 30 Affaldsmængde efter kilde og behandlingsform A A 2.10 Amount of waste by source and type of treatment København Husholdninger Erhvervsaffald 1 Bygge og anlæg 1 I alt tons Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling I alt pct Genanvendelse... 19,6 20,5 20,7 51,3 88,8 63,0 Forbrænding... 76,8 76,5 77,2 39,3 8,1 31,9 Deponering... 2,9 2,2 1,5 5,3 2,9 3,5 Specialbehandling... 0,7 0,8 0,7 4,1 0,2 1,6 I alt Tal for erhvervsaffald for år 2000 forelå ikke ved redaktionens afslutning. Evt. henvendelse til Miljøkontrollen. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune. Københavnske søers indhold af fosfor og kvælstof samt deres sigtedybde A A 2.11 Content of Phosphorus and Nitrogen in the lakes of Copenhagen and their secchi-dishdepth Total P (fosfor) 1 Total N (kvælstof) 1 Sommersigtedybde Målsætning mg/l m Emdrup Sø... 0,20 0,20 1,30 1,52 0,40 0,43 >1 Damhussøen... 0,05 0,07 1,10 1,02 1,77 1,84 >1,5 Stadsgraven... 0,07 0,77 1,47 >1,5 Sortedams Sø... 0,10 0,07 0,90 0,92 0,56 0,63 >1 Peblinge Sø... 0,20 0,12 1,36 1,09 0,54 0,63 >1 Skt. Jørgens Sø... 0,13 0,12 0,99 1,48 1,36 1,26 >1 Utterslev Mose øst... 0,34 0,30 1,14 1,36 0,75 0,52 >1 Utterslev Mose midt... 0,32 1,18 0,78 >1 Utterslev Mose vest... 0,36 0,24 1,29 1,39 0,61 0,45 >1 Harrestrup Å... 0,11 0,11 2,47 2,31 1 Årsgennemsnit. Kilde: Københavns Vand, Københavns Kommune. Vandkvalitet i Københavns marine vandområde A A 2.12 Quality of water in sea areas outside Copenhagen Algemængde 1 Sigtedybde 2 Iltindhold 3 Badevandskvalitet 4 µg/l m mg/l antal/100ml ,2 4,1 3, ,1 5,1 5, ,4 3,7 3, ,4 3,2 4, ,4 4,2 5, ,9 4,5 3, ,7 4,2 5, ,2 4,4 6, ,9 4,7 6, ,1 4,3 3, ,3 4,7 5,2 8 1 Middel af clorofyl maj-september i Nordhavnen. 2 Middel maj-september i Nordhavnen. 3 Middel af iltindhold juli-oktober ved bunden (>16m) af Hollænderdybet. 4 Geometrisk årsmiddel af coli ved Søbadeanstalten Amager Helgoland. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

9 31 Klima, miljø og energi Udledninger fra renseanlæg Lynetten og Damhusåen A A 2.13 Emissions from purification plants Lynetten and Damhusåen T-N (total kvælstof)... ton/år T-P (total fosfor)... " Organisk materiale (BOD)... " Kobber (Cu)... kg/år Bly (Pb)... " Kviksølv (Hg)... " < 50 < 45 < 115 < Vandmængde... mio.m 3 /år Anm. Renseanlæg Damhusåen begyndte efter ombygning en selvstændig spildevandsudledning i efteråret Kilde: Lynettefællesskabet I/S. Luftforureningen i København (Indre by) A A 2.14 Air pollution in Copenhagen (City) Grænseværdi Luftens indhold af svovldioxid (SO 2 ) µg/m³ Middelværdi percentil af døgnværdier Luftens indhold af kulilte (CO) Middelværdi Maksimal timeværdi Luftens indhold af kvælstofdioxid (NO 2 ) Middelværdi percentil af timeværdier Luftens indhold af ozon (O 3 ) Middelværdi Maksimal timeværdi Luftens indhold af sod Middelværdi Maksimal døgnværdi Luftens indhold af svævestøv (TSP) Middelværdi percentil af døgnværdier Luftens indhold af bly (Pb) Middelværdi... 0,03 0,03 0,03 0,02 0,03 0,50 Anm. Målt i gadeniveau (3 meters højde), H.C. Andersens Boulevard. Grænseværdi for årsmiddel anvendes ved påvirkning over længere tid, mens grænseværdi baseret på 95-, 98-percentil eller maksimalværdi anvendes ved kortvarige påvirkninger. 95- hhv. 98-percentilen for et år er en værdi, der angiver at 95- hhv. 98 pct. af time- eller døgnværdierne er mindre end denne værdi. Maksimalværdien er den højest målte time- eller døgnværdi for året. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

10 Klima, miljø og energi 32 Fjernvarmeforsyning A A 2.15 District heating supply from municipal works København Produktion MWh Kraft-varmeværker ,2 5177,3 5935,4 5392,2 5447,0 5061,8 4591,8 Spidsbelastningsanlæg... 20,8 15,2 60,6 17,7 23,6 13,9 19,7 Andet (Lynetten mv.)... 64,7 77,3 80,7 25,8 38,2 52,0 61,2 I alt produceret ,7 5269,8 6076,7 5435,7 5508,8 5127,7 4672,7 Købt fra Centralkom. Transmissionsselskab ,3 2777, ,5 3181,1 3193,2 3079,0 Solgt til Centralkom. Transmissionsselskab ,5-3271,9-3932,4-3610,5-3732,3-3449,8-3150,4 Modtaget fra Centralkom. Transmissionsselskab netto. -555,2-494,1-703, ,2-256,6-71,4 I alt udsendt ,5 4775,7 5373,3 4910,7 4957,6 4871,1 4601,3 Heraf til: København ,6 4594,1 5188,2 4761,6 4860,2 4769,3 4569,2 Frederiksberg ,9 181,6 185,1 149,1 97,4 101,8 32,1 Anvendelse i København Samlet salg ,5 3953,6 4514,1 4124,0 4211,0 4134,2 3966,7 Værkernes forbrug og tab ,1 640,5 674,1 637,6 649,2 635,1 602,5 I alt ,6 4594,1 5188,2 4761,6 4860,2 4769,3 4569,2 Tilslutningsværdi MW Damp ,1 1083,3 1055,3 1044,0 1018,8 991,5 975,0 Varmt vand ,9 2074,7 2187,5 2293,8 2405,3 2520,5 2602,0 I alt ,0 3158,0 3242,8 3337,8 3424,1 3512,0 3577, km Ledningslængde ,5 1012,8 1074,8 1135,1 1182,0 1217,8 1245,3 Samlet rørlængde ,8 2081,4 2205,4 2326,0 2419,8 2491,4 2434,8 Kilde: Københavns Energi. Elforsyning A A 2.16 Electricity supply København Antal værker Produktion MWh Nettoproduktion på værker i København Modtaget fra andre producenter I alt udsendt Anvendelse 1 Bolig Fremstilling Handel Privat service Offentlig sektor Heraf: Jernbane Gadebelysning Samlet salg Heraf: København Andre kommuner Fejl, forsøg og tab I alt Tilslutning stk Målere Lamper og armaturer til gadebelysning, trafikregulering m.m Fra 1998 ændret fordeling, f.eks. er kollegier flyttet fra boliger til privat service. Kilde: Københavns Energi.

11 33 Klima, miljø og energi Gasforsyning A A 2.17 Gas supply København Antal værker Produktion m³ Bruttoproduktion Heraf til: København Frederiksberg Anvendelse Industri Boliger Samlet salg Heraf: København Andre kommuner Værkernes gasforbrug Måledifferencer, tab, lagerændringer mv I alt Forbrug pr. døgn ,1 137,0 136,0 115,3 101,4 86,1 77, stk Antal gasmålere ved årets slutning Kilde: Københavns Energi.

12