Klima, miljø og energi - A.2

Transkript

1 Klima, miljø og energi - A.2

2 22 Klima, miljø og energi Meteorology, environment and energy Nr. (No.) Side (Page) Klima, miljø og energi (tekst) Meteorology, environment and energy (text) 23 Klima Meteorology A 2.1 Vejrforhold, måned Weather conditions, month 24 A 2.2 Vejrforhold, år Weather conditions, year 24 A 2.3 Vindforhold, måned Wind conditions, month 25 Miljø Environment A 2.4 Drikkevandskvalitet. Udvalgte parametres Drinking water. Trends for selected quality 25 udvikling parameters A 2.5 Københavns Vand The Copenhagen Water Supply 26 A 2.6 Vandforbrug Water consumption 26 A 2.7 Dagrenovation mv. i København og Frederiksberg Day refuse in Copenhagen and Frederiksberg 27 A 2.8 Affaldsmængde efter kilde og kategori Amount of waste by source and type of categori 27 A 2.9 Affaldsmængde efter kilde og behandlingsform Amount of waste by source and type of treatment 28 A 2.10 Forbrændingsanstalter Incinerators 28 A 2.11 Københavnske søers indhold af fosfor og kvælstof Content of Phosphorus and Nitrogen in the lakes of 28 samt deres sigtedybde Copenhagen and their secchi-dishdepth A 2.12 Vandkvalitet i Københavns marine vandområde Quality of water in sea areas outside Copenhagen 28 A 2.13 Udledninger fra renseanlæg Lynetten og Damhusåen Emissions from purification plants Lynetten and Damhusåen A 2.14 Luftforureningen i København (Centrum) Air pollution in Copenhagen (City) 29 A 2.15 Biltrafikarbejde og boliger belastet af trafikstøj over Total daily distance travelled by cars and dwellings 65dB(A) annoyed by traffic noise exceeding 65dB(A) 29 Energi Energy A 2.16 Gasforsyning Gas supply 30 A 2.17 Fjernvarmeforsyning District heating supply from municipal works 30 A 2.18 Elforsyning Electricity supply 31 29

3 23 Klima, miljø og energi Meteorology, environment and energy I klimatabellerne findes for hver af årets måneder gennemsnitstal for vejr- og vindforholdene i København (Kastrup Lufthavn), idet nedbørsmængden dog er opgjort som et gennemsnit for hele Hovedstadsregionen. Desuden findes tal for antal graddage. Miljøtabellerne belyser drikkevandsforsyningen og drikkevandets kvalitet, affaldshåndteringen, søernes tilstand, den marine vandkvalitet, udledning af spildevand, luftforureningen og trafikstøj. Energitabellerne belyser forsyning fra de offentlige værker med el, gas og varme. Klima De månedlige oplysninger om vejr- og vindforhold baserer sig på flere daglige målinger af temperatur, nedbør, luftfugtighed, solskinstimer samt vindretning og -styrke. Normalen er gennemsnittet for en årrække og angiver de forventede tal for januar og februar osv. Graddage anvendes som et omtrentligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen (1. september-31. maj). Antal graddage (graddagetallet) i året er summen af de enkelte måneders graddage. Miljø Københavns Energi leverer drikkevand til København og en række kommuner i Hovedstadsregionen. Der bringes tal for indvinding og forsyning. Drikkevandets indhold af forskellige stoffer er beregnet som et gennemsnit af målinger 12 forskellige steder på byledningsnettet. Dagrenovation indsamlet af Renholdningsselskabet af 1898 i København og Frederiksberg er fordelt efter behandlingsform. Forbrændingsanstalternes virksomhed er også belyst. Husholdningernes og erhvervenes affaldsmængder er opgjort dels efter kategori, dels efter behandlingsform, dvs. om affaldet henholdsvis genanvendes, forbrændes eller anbringes på losseplads mv. De ferske vandes belastning med fosfor og kvælstof er gennemsnit af målinger foretaget gennem året. Ved sommersigtedybden forstås den dybde ved hvilken en hvid skive lige netop ikke kan skimtes målt om sommeren, hvor søernes indhold af planteplankton er størst. Vandkvaliteten i Københavns marine vandområde, der omfatter havnen og en del af Øresund, belyses ved algemængden og sigtedybden fra maj til september i Nordhavnen og iltindholdet fra juli til oktober i mere end 16 meters dybde i Øresund. Endvidere er der tal for antallet af colibakterier på årsbasis ved Amager Strandpark (Søbadeanstalten Amager Helgoland) som indikator for badevandskvaliteten. Opgørelsen af udledt spildevand og dets indhold af næringssalte, organisk stof og tungmetaller viser de årlige mængder, der tilføres Øresund fra Renseanlæg Lynetten og Damhusåens Renseanlæg. Damhusåens Renseanlæg begyndte udledning i efteråret Lynettens og Damhusåens renseanlægs opland omfatter Københavns Kommune og tilgrænsende områder, med i alt indbyggere og arbejdspladser. Årsmiddelværdier for luftens indhold af svovldioxid, kulilte, kvælstofdioxid og ozon baserer sig på timemiddelværdier målt ved trafikeret vej i Københavns bykerne. Tallene for sod, svævestøv og bly er bestemt samme sted på basis af målte døgnværdier. 98 eller 95-percentilen for et år er en værdi, der angiver, at 98 hhv. 95 pct. af time- eller døgnværdierne er mindre end denne værdi. Maksimalværdien er den højest målte time- eller døgnværdi i året. Trafikstøjbelastningen i db(a) er beregnet som det gennemsnitlige støjniveau over hele døgnet. Støjen er beregnet ved facade af nærmeste husrække eller i vejskel. I opgørelsen er opgjort antal boliger, hvor støjniveauet er over 65 db(a). Trafikarbejdet er opgjort som det samlede antal km køretøjer kører i København på et hverdagsdøgn. Energi Produktion og forsyning er opgjort for el, gas og fjernvarme.

4 Klima, miljø og energi 24 Vejrforhold, måned A A 2.1 Weather conditions, month København Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året Middeltemp. C ,9 3,4 3,8 6,6 12,5 16,0 17,8 19,8 14,8 7,0 4,3-0,2 9, ,4-1,7 2,8 6,3 11,7 16,0 18,4 18,0 13,9 6,4 6,4 3,5 8,4 Normal ,8 0,8 2,6 6,7 11,6 14,8 17,1 16,6 13,0 9,1 4,5 1,7 8,3 Absolut højeste temp. C ,4 11,3 13,1 17,1 22,6 24,8 28,4 27,9 24,2 18,7 8,6 6,2 28, ,5 6,5 14,5 18,3 21,8 25,5 27,2 27,9 22,7 15,2 11,8 9,4 27,9 Absolut laveste temp. C ,3-3,2-6,3-2,1 2,6 10,2 11,2 10,6 1,7-3,8-2,2-11,3-11, ,0-8,0-3,7-3,1 2,4 8,4 10,4 5,6 2,6-6,6-2,4-6,8-16,0 Antal frostdøgn Nedbør mm Normal Nedbørsdøgn Luftfugtighed i pct Solskinstimer Normal Graddage (ukorrigeret) Normal (ukorrigeret) 1, Som normal er anvendt et gennemsnit af årene Som normal er anvendt et gennemsnit af årene Når februar har 29 dage er normalen 476, på årsbasis Anm. 1. Samtlige observationer er foretaget fra Kastrup Lufthavn, bortset fra nedbørsmængden, der er opgjort som et gennemsnit for Hovedstadsregionen. Anm. 2. Graddageberegningen er et omtrenteligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen. Antal graddage pr. måned er summen af de enkelte dages forskel mellem 17 0 C og døgnmiddeltemperaturen. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr. Vejrforhold, år A A 2.2 Weather conditions, year København Normal Middeltemperatur 1... o C 8,7 8,3 6,9 8,4 8,0 8,7 9,2 8,3 9,0 8,4 8,3 Antal frostdøgn Nedbør 2... mm Nedbørsdøgn Solskinstimer Graddage (ukorrigeret) 1, Som normal er anvendt et gennemsnit af årene Som normal er anvendt et gennemsnit af årene Fra 2002 ny opgørelsesmetode. Som "normal" er anvendt et gennemsnit af årene opgjort efter ny metode. Normalen svarende til opgørelsen af årene før 2002 er 1753 solskinstimer. 4 Når februar har 29 dage er normalen Anm. Se anm. 1 og 2 til tabel A 2.1. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr.

5 25 Klima, miljø og energi Vindforhold, måned A A 2.3 Wind conditions, month 2003 København Vindretning Vindstyrke (Beaufort) Middel- Nord Øst Syd Vest Vindstille Nordøst Sydøst Sydvest Nordvest og dero. vind- hastighed m/sek pct pct Januar ,1 Februar ,2 Marts ,0 April ,7 Maj ,8 Juni ,4 Juli ,8 August ,5 September ,6 Oktober ,1 November ,3 December , gnstl , , , , , ,8 Anm. Samtlige observationer er foretaget ved Kastrup Lufthavn. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr. Drikkevandskvalitet. Udvalgte parametres udvikling A A 2.4 Drinking water. Trends for selected quality parameters Årsgennemsnit for byledningsnettet Højst København tilladelige værdier mg/l NVOC... 2,0 2,2 3,0 Jern - total (Fe)... 0,05 0,05 0,034 0,036 0,041 0,027 0,025 0,027 0,018 0,020 0,024 0,200 Chlorid (Cl - ) Sulfat (SO -- 4 ) Nitrat (NO - 3 )... 2,00 3,00 3,72 3,39 2,76 3,12 3,40 2,60 3,00 3,68 3,20 50,00 Nitrit (NO - 2 )... 0,000 0,000 0,006 0,004 0,006 0,010 0,010 0,010 0,008 0,031 0,030 0,100 Phosphor - total (P)... 0,000 0,000 0,005 0,003 0,002 0,002 0,005 0,006 0,007 0,010 0,010 0,150 Oxygen (O 2 )... 9,2 9,3 7,9 8,7 8,7 8,5 8,9 9,2 9,3 8,7 8,9 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515, 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandkvalitet. Anm. Mht. nærmere beskrivelse af udvalgte parametre mv. henvises til: Kilde: Københavns Energi.

6 Klima, miljø og energi 26 Københavns Vand A A 2.5 The Copenhagen Water Supply Antal boringer Indvindingstilladelse Vandmængde Indvinding og produktion mio.m Grundvand Søndersø ,8 13,8 11,8 11,1 11,6 Islevbro ,1 10,1 6,0 6,2 5,5 Thorsbro ,9 14,9 7,9 8,5 8,8 Marbjerg ,0 4,0 2,7 3,5 3,6 Lejre ,0 18,0 10,1 8,9 9,2 Slangerup ,1 11,1 8,9 7,9 6,1 Regnemark ,0 16,0 14,3 14,4 14,7 I alt ,9 87,9 61,7 60,5 59,5 Overfladevand Søndersø... 3,4 3,4 0,0 0,0 0,0 Regnemark... 15,0 15,0 1,8 1,5 1,4 I alt... 18,4 18,4 1,8 1,5 1,4 Grundvand og overfladevand i alt ,3 106,3 63,5 62,0 60,9 Forbrug af servicevand... 1,2 1,2 1,1 Produktion... 62,3 60,8 59,9 Anvendelse Tab ved transport mv. og udligning i beholder... 0,5 0,2 0,4 Leverance til København og andre kommuner.. 61,8 60,6 59,4 København... 34,1 33,5 34,1 Frederiksberg... 4,0 4,4 3,4 Albertslund... 1,3 1,3 1,3 Ballerup... 2,4 2,1 2,0 Brøndby... 1,6 1,4 1,5 Gladsaxe... 3,1 3,4 3,2 Glostrup... 1,0 0,6 0,6 Herlev... 2,0 2,0 2,0 Hvidovre... 2,6 2,6 2,5 Høje-Taastrup... 2,3 2,3 2,4 Ishøj... 1,2 1,2 1,2 Rødovre... 2,3 2,2 1,8 Tårnby (inkl. Dragør)... 2,5 2,2 2,1 Vallensbæk... 0,7 0,7 0,7 Værløse... 0,1 0,1 0,1 Greve... 0,1 0,1 0,1 Køge... 0,4 0,3 0,4 Lejre... 0,1 0,1 0,0 Roskilde... 0,0 0,0 0,0 Skovbo... 0,0 0,0 0,0 Anm. Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. Kilde: Københavns Energi. Vandforbrug A A 2.6 Water consumption København Ledningsnettets længde 1,2... km Antal vandmålere 2... stk Årsforbrug Husholdninger... mio.m 3 23,6 23,6 23,4 23,5 22,9 23,2 Erhverv... 7,3 7,2 7,0 7,0 7,0 7,1 Institutioner... 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,1 Fritid... 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Umålt forbrug... 2,2 2,3 1,9 1,1 1,1 1,3 I alt... 35,7 35,7 34,9 34,1 33,5 34,1 Forbrug pr. døgn... m Forbrug pr. indbygger pr. døgn... liter Heraf husholdningsforbr. pr. indb. pr. døgn Omfatter hovedledninger, forsyningsledninger, stikledninger og transportledninger. 2 Opgjort ved årets udgang. Kilde: Københavns Energi.

7 27 Klima, miljø og energi Dagrenovation mv. i København og Frederiksberg A A 2.7 Day refuse in Copenhagen and Frederiksberg Materialestrøm t København og Frederiksberg Affald til forbrænding ,2 243,4 246,9 243,9 255,6 251,8 Deponering ,9 3,9 1,2 1,5 0,6 1,8 Speciel behandling... 1,4 1,1 1,2 2,6 2,6 2,8 Særlig behandling... 21,9 23,4 24,1 25,5 Genanvendelse ,2 63,6 71,9 72,9 47,4 47,1 Indsamlet i alt ,6 335,4 345,3 346,4 306,2 303,5 København Affald til forbrænding ,0 205,7 208,6 206,1 216,0 212,8 Deponering ,6 3,3 1,0 1,3 0,5 1,5 Speciel behandling... 1,2 0,9 1,0 2,2 2,2 2,4 Særlig behandling... 18,5 19,8 20,4 21,5 Genanvendelse ,7 53,7 60,8 61,6 40,1 39,8 Indsamlet i alt ,0 283,4 291,8 292,7 258,7 256,5 Frederiksberg Affald til forbrænding ,2 37,7 38,3 37,8 39,6 39,0 Deponering ,3 0,6 0,2 0,2 0,1 0,3 Speciel behandling... 0,2 0,2 0,2 0,4 0,4 0,4 Særlig behandling... 3,4 3,6 3,7 4,0 Genanvendelse ,5 9,9 11,1 11,3 7,3 7,3 Indsamlet i alt... 50,6 52,0 53,5 53,7 47,5 47,0 I 1 Inkl. reststorskraldet som afleveres på en omlasteplads og maskinsorteres (gælder for 2002 og 2003). Øvrige år er dette affald opgjort som "Særlig behandling". Anm. 1. Renholdningsselskabet af 1898 udfører natrenovation i København, Rødovre, Dragør, Valby, Tårnby og Brønshøj kommuner. Ordningen er fordelt på ca. 162 tømningspladser i sommerhalvåret heraf 22 i København og ca. 11 i vinterhalvåret heraf 4 i København. I 2003 udførte R98 i alt 2929 tømninger af natrenovation. Anm. 2. Fordelingen mellem København og Frederiksberg er skønnet. Kilde: Renholdningsselskabet af Affaldsmængde efter kilde og kategori A A 2.8 Amount of waste by source and type of categori København Husholdningsaffald 1 Erhvervsaffald Kategori tons Kategori tons Madaffald Madaffald Dagrenovation Organisk affald Papir Pap/papir Haveaffald Have- og parkaffald Storskrald Plast Glas Glas Farligt affald Miljøfarligt affald Genbrugsstation Brændbart affald Elskrot Ikke brændbart materiale Køleskabe Jern og metal Natrenovation Flydende affald Affald til særlig behandling I alt Specielt sygehusaffald Bygge- og anlægsaffald I alt Opgørelsesmetoden er ændret i 2003 i forhold til tidligere år 2 Tal for erhvervsaffald for 2003 forelå ikke ved redaktionens afslutning. Evt. henvendelse til Miljøkontrollen. 3 Ekskl. bygge- og anlægsaffald, der er opgjort under brændbart og ikke brændbart affald og ekskl. jord. Anm. Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

8 Klima, miljø og energi 28 Affaldsmængde efter kilde og behandlingsform A A 2.9 Amount of waste by source and type of treatment København Husholdninger Erhvervsaffald 1 Bygge og anlæg 1,2 I alt tons Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling I alt pct Genanvendelse... 22,9 21,9 23,1 38,0 41,7 82,8 85,2 54,0 55,4 Forbrænding... 75,9 76,4 74,4 53,8 51,1 12,3 10,6 41,1 40,0 Deponering... 0,4 0,7 1,5 2,9 1,8 4,8 4,1 3,1 2,5 Specialbehandling... 0,7 1,0 1,0 5,3 5,5 0,1 0,1 1,8 2,0 I alt Tal for 2003 forelå ikke ved redaktionens afslutning. Evt. henvendelse til Miljøkontrollen. 2 Inkl. brændbart og ikke brændbart materiale men ekskl. jord. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune. Forbrændingsanstalter A A 2.10 Incinerators I/S Amagerforbrænding I/S Vestforbrænding Tilført mængde affald tons Ovntimer ,3 23,0 19,9 27,4 27,8 31,3 31,7 32,6 32,3 Produceret affaldsvarme MWh Produceret affaldselektricitet Produktion af slagger tons 69,0 62,0 54,5 75,0 78,4 106,0 100,0 97,0 87,0 Kilde: I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding. Københavnske søers indhold af fosfor og kvælstof samt deres sigtedybde A A 2.11 Content of Phosphorus and Nitrogen in the lakes of Copenhagen and their secchi-dishdepth Total P (fosfor) 1 Total N (kvælstof) 1 Sommersigtedybde Målsætning mg/l m Emdrup Sø... >1,5 Damhussøen... 0,05 0,07 1,27 1,36 1,80 1,80 >1,5 Sortedams Sø... 0,12 0,08 1,43 1,33 0,70 1,80 >1,5 Peblinge Sø... 0,13 0,10 1,40 1,54 0,60 1,30 >1,5 Skt. Jørgens Sø... 0,06 0,06 1,15 1,16 3,30 3,90 >1,5 Utterslev Mose... 0,32 0,27 1,75 1,82 0,50 0,80 >1,5 Harrestrup Å... 0,17 0,17 2,39 3,45 1 Årsgennemsnit. Kilde: Københavns Energi. Vandkvalitet i Københavns marine vandområde A A 2.12 Quality of water in sea areas outside Copenhagen Algemængde 1... µg/l 5,4 3,9 3,7 4,2 2,9 4,1 2,3 2,3 2,6 2,3 Sigtedybde 2... m 4,2 4,5 4,2 4,4 4,7 4,3 4,7 5,6 5,3 4,9 Iltindhold 3... mg/l 5,9 3,8 5,3 6,3 6,7 3,9 5,2 7,6 6,2 6,2 Badevandskvalitet E Coli 4,5... antal/100 ml Middel af clorofyl maj-september i Nordhavnen. 2 Middel maj-september i Nordhavnen. 3 Middel af iltindhold juli-oktober ved bunden (>16m) af Hollænderdybet. 4 Geometrisk årsmiddel målt ved Søbadeanstalten Amager Helgoland. 5 Den høje værdi i 2001 skyldes en enkelt uges værdi, som på grund af meget kraftige regnskyl havde et niveau af E Coli på pr. 100 ml. (15465 pr. 100ml / 53 uger = 291 pr. 100 ml). Middel for øvrige uger var 9 pr. 100 ml. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

9 29 Klima, miljø og energi Udledninger fra renseanlæg Lynetten og Damhusåen A A 2.13 Emissions from purification plants Lynetten and Damhusåen T-N (total kvælstof)... ton/år T-P (total fosfor)... " Organisk materiale (BOD)... " Kobber (Cu)... kg/år Bly (Pb)... " Kviksølv (Hg)... " < Vandmængde... mio.m 3 /år Anm 1. Renseanlæg Damhusåen begyndte efter ombygning en selvstændig spildevandsudledning i efteråret Anm 2. Mht. nærmere beskrivelse af udvalgte parametre mv. henvises til: Kilde: Lynettefællesskabet I/S. Luftforureningen i København (Københavns Centrum) A A 2.14 Air pollution in Copenhagen (City) Grænseværdi Luftens indhold af svovldioxid (SO 2 ) µg/m³ Middelværdi Maksimal døgnværdi Luftens indhold af kulilte (CO) Middelværdi Maksimal timeværdi Luftens indhold af kvælstofdioxid (NO 2 ) Middelværdi percentil af timeværdier Luftens indhold af ozon (O 3 ) Middelværdi Maksimal timeværdi Luftens indhold af sod Middelværdi Maksimal døgnværdi Luftens indhold af svævestøv (TSP) Middelværdi percentil af døgnværdier Luftens indhold af bly (Pb) Middelværdi... 0,02 0,03 0,03 0,03 0,02 0,50 Anm. Målt i gadeniveau (3 meters højde), H.C. Andersens Boulevard. Grænseværdi for årsmiddel anvendes ved påvirkning over længere tid, mens grænseværdi baseret på 95-, 98-percentil eller maksimalværdi anvendes ved kortvarige påvirkninger. 95- hhv. 98-percentilen for et år er en værdi, der angiver at 95- hhv. 98 pct. af time- eller døgnværdierne er mindre end denne værdi. Maksimalværdien er den højest målte time- eller døgnværdi for året. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune. Biltrafikarbejde og boliger belastet af trafikstøj over 65dB(A) A A 2.15 Total daily distance travelled by cars and dwellings annoyed by traffic noise exceeding 65dB(A) København Biltrafikarbejde pr. hverdagsdøgn 1... mio.km 4,2 4,3 4,4 4,5 4,5 4,5 4,6 Boliger belastet af trafikstøj over 65dB(A) Antal boliger Procent af samtlige boliger... pct. 15,7 16,0 16,2 16,3 16,4 16,2 16,3 1 Ekskl. på små lokale boligveje med ringe trafik. Biltrafikarbejdet på disse er ca. 0,5 mio. km pr. hverdagsdøgn. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

10 Klima, miljø og energi 30 Gasforsyning A A 2.16 Gas supply København Antal værker Produktion m³ Bruttoproduktion København Frederiksberg Anvendelse Industri Boliger Samlet salg København Andre kommuner Værkernes gasforbrug Måledifferencer, tab, lagerændringer mv I alt Forbrug pr. døgn ,3 101,4 86,1 77,3 76,5 71,4 69, stk Antal gasmålere ved årets slutning tal er foreløbige. Kilde: Københavns Energi. Fjernvarmeforsyning A A 2.17 District heating supply from municipal works København Produktion MWh Kraft-varmeværker mv ,2 5447,0 5061,8 4591,8 4812,8 4470,0 Spidsbelastningsanlæg... 17,7 23,6 13,9 19,7 2,8 0,2 Andet... 25,8 38,2 52,0 61,2 12,7 27,8 I alt produceret ,7 5508,8 5127,7 4672,7 4828,3 4498,0 Købt fra CTR 1 og andre ,5 3181,1 3193,2 3079,0 Solgt til CTR ,5-3732,3-3449,8-3150,4 Til København - netto ,0-551,2-256,6-71,4 203,7 488,0 I alt udsendt ,7 4957,6 4871,1 4601,3 5032,0 4986,0 5057,8 København ,6 4860,2 4769,3 4569,2 5032,0 4986,0 5057,8 Frederiksberg ,1 97,4 101,8 32,1 Anvendelse i København Samlet salg ,0 4211,0 4134,2 3966,7 4375,0 4319,0 Værkernes forbrug og tab ,6 649,2 635,1 602,5 657,0 739,0 I alt ,6 4860,2 4769,3 4569,2 5032,0 5057,8 Tilslutningsværdi MW Damp ,0 1018,8 991,5 975,0 965,0 962,0 945,0 Varmt vand ,8 2405,3 2520,5 2602,0 2698,0 2782,0 2862,0 I alt ,8 3424,1 3512,0 3577,0 3663,0 3744,0 3807, km Ledningslængde ,1 1182,0 1217,8 1245,3 1282,0 1311,0 1371,0 Samlet rørlængde ,0 2419,8 2491,4 2434,8 2564,0 2622,0 2742,0 1 Centralkommunernes Transmissionsselskab. Kilde: Københavns Energi og Dansk Energi.

11 51 31 Klima, miljø og energi Elforsyning A A 2.18 Electricity supply København Produktion MWh Nettoproduktion på værker i København i alt Centrale kraftvarmeværker H.C. Ørstedsværket Svanemølleværket Amagerværket I alt Decentrale kraft-varmeværker... Amagerforbrænding Carlsberg Øvrige I alt Vindmøller i Københavns Kommune Private Elværksejede I alt Netto modtaget fra andre værker I alt udsendt Anvendelse 1 Bolig Fremstilling Handel Privat service Offentlig sektor Heraf: Jernbane Gadebelysning Samlet salg København Andre kommuner I alt Fejl, forsøg og tab I alt Tilslutning Målere Lamper og armaturer til gadebelysning, trafikregulering m.m Fra 1998 ændret fordeling, f.eks. er kollegier flyttet fra boliger til privat service. Kilde: Københavns Energi og Dansk Energi.

12