MuligHeden. Dét... havde du nok ikke regnet med. December 2014

Transkript

1 December 2014 Dét... havde du nok ikke regnet med

2 Fredagshygge i skolekøkkenet I 15 år har frivillige»maddamer«lavet måltider til Isenvads børn og voksne Stegt flæsk med kartofler, fiskeburger og frugt, medisterpølse med rødkål, pasta med kødsovs og grovflûtes, varme pizzasnegle og risengrød med kanelsukker. Menukortet får mundvandet til at løbe hurtigt hos både store og små. Og særligt om fredagen, hvor der er ekstra gang i køkkenet på Isenvad Skole. - Favoritterne er især pølsehorn og pizzasnegle, griner Rita Jensen en af de seks kvinder, der denne formiddag håndterer de kulinariske udfordringer i skolekøkkenet på 1. sal. 15 års jubilæum Og de erfarne kokke ved, hvad de laver. Siden 1999 har 20 Isenvad-kvinder på skift tilberedt fredagsmad til byens skole og børneinstitution. Og i de senere år også til Isenvads dagplejebørn. - Vi startede med et prøveår, men det viste sig hurtigt, at ordningen var så populær, at vi bare måtte fortsætte. Vores mål er at lære børnene, hvordan sund og god mad kan se ud og smage, forklarer Rita Jensen. Hun har været med i alle 15 år, og det samme har en række af Isenvads frivillige maddamer. En anden, der står for fredagslækkerierne på skolen, er Ally Jensen. - Det er så hyggeligt at mødes for at lave mad. Det er pensionister, bedstemødre og oldemødre, som står ved gryderne, så samværet er helt fantastisk - og der er altid tid til en kaffepause, forsikrer hun. Styr på hygiejnen Om fredagen er der minimum fem kokke i gang i skolekøkkenet. Af dem skal mindst to frivillige have bestået det lovpligtige fødevarehygiejnekursus - et tredages-kursus, som blandt andet kan gennemføres i Holstebro. - Levnedsmiddelkontrollen kigger jo forbi skolen minimum én gang om året, men vi har aldrig haft en sur Smiley - kun glade- og Elite-Smileys, understreger Lillian Madsen. 12 kroner pr. portion Denne fredag lyder menuen på kyllingefilet med sesam, rissalat og gulerodsboller. Og der er travlt ved ovnene og kogepladerne. Inden middag skal der nemlig serveres hele 134 portioner. De sultne maver tæller både børnebørn og personalet fra Børnehuset, men også indskolingen, de lidt ældre elever samt lærere og ansatte på Isenvad Skole får tilbudt de frisk tilberedte måltider. Hver portion koster 12 kroner. Beløbet betales kontant, og pengene bruges til indkøb af råvarer, frugt og grønt til næste uges menu. - Generelt er hverken børnene eller de voksne ret kræsne. Men de krydser jo også selv af på listen, om de ønsker at få mad den fredag. Det er jo et tilbud, som man kan takke nej til, påpeger Ally Jensen. En flok af Isenvads frivillige»maddamer«. Fra venstre er det Rita Jensen, Rita Jensen, Ally Jensen, Ingrid Nielsen, Lillian Madsen og Ester Nielsen Hver fredag er der en ny menu i skolekøkkenet på Isenvad Skole. Her er Rita Jensen i gang med at forberede kyllingefilet med sesamfrø Ester Nielsen nyder også tiden ved de varme gryder. Denne formiddag skal der tilberedes rissalat til 139 børn og voksne LÆS I DENNE UDGAVE Postkort fra den nye skole Det mentale frirum Sundhedstjek på genbrugspladsen Træning i naturen Massageterapi til alvorligt syge Skolen, hele byens sted 7 8 Sammen når vi uanede højder VOX POP er et magasin med historier om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som Mental Frikommune. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere udkommer i marts, juni, september og december uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser December Grib muligheden! Udgiver: Ikast-Brande Kommune Ansvh. chefredaktør: Kommunaldirektør Henning Hansen Redaktion: Kommunikationskonsulent Mette Ladegaard (ansvarlig) Kommunikationskonsulent Brian Møller Nielsen Kommunikationskonsulent Inge Ramsing Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande 2 Redaktionsgruppe: Chefsekretær Tina Knudsen Elev Maria Louring Grafiker Camilla Berthelsen Leder af Sundhedscenteret Margit Andersen Planlægger Ellen Bach Fjendsbo Sundhedsinnovator Peter Thybo Udviklingskonsulent Christina Schaumann Kontakt redaktionen: Tlf muligheden@ikast-brande.dk Trykning: OMT Avistryk Herning-Ikast A/S Oplag: stk. Til samtlige Ikast-Brande Kommunes ansatte og borgere. Foto: Forside: Flemming Staal, Ikast-Brande Kommune Øvrige: Redaktionen

3 Bevægelsesbåndet hedder det på Dalgasskolens skema, når eleverne skal bevæge sig midt på dagen. Eleverne på mellemtrinet kan vælge mellem fem forskellige temaer. Et af temaerne er dans og musik, hvor eleverne blandt andet følger bevægelserne til en dansevideo fra YouTube. Postkort fra den nye skole besøger tre af områdets skoler med et kamera. Missionen er at tage billeder af, hvordan hverdagen ser anderledes ud nu i forhold til tiden før den nye skolereform. De tre er: Dalgasskolen i Brande, Ejstrupholm Skole og Ikast Vestre Skole. Skoledagene er blevet længere, men måske også lidt sjovere visse steder. Det siger nogle af børnene i hvert fald. Det er en blanding af nyt og gammelt. Prøv at forestille dig, hvis det havde været lige sådan, da du gik i skole. TV til madpakken. Nogle forældre siger, at deres børn ikke når at spise mad i løbet af skoledagen. Den klarer man nu på Dalgasskolen ved, at eleverne skal sidde en halv time inde i klasseværelset og spise deres mad, for eksempel mens de ser nyheder for børn på DR ULTRA. Nogle af nyhederne tager de også en snak om. Eleverne skal ud i frisk luft og bevæge sig en time i løbet af dagen. I Ejstrupholm bestemmer de mindste elever selv, om de vil være en del af den leg, som pædagogerne står for, eller om de selv vil lege i skolegården. Det er et eksempel på det nye begreb understøttende undervisning. Diktat anno Udstyret med et bogstav sat fast i panden med en elastik, er det bestemt ikke kedeligt at have dansk og diktat på Dalgasskolen. Eleverne får rørt sig samtidig med, at de skal finde sammen og danne forskellige ord. Det mentale frirum Hvorfor er der ikke en dag med aftenåbent for eksempel til kl eller i borgerservice, så borgerne har mulighed for at henvende sig udenfor egen arbejdstid og i takt med, at borgerservice i de andre byer lukker? Jane Harboe, Ikast Borgerservice har holdt åben nogle aftener og lørdage, hvor fremmødet var yderst begrænset. Det samme resultat viste sig, da kommunens åbningstid om torsdagen var til kl. 18 i stedet for kl. 17. Vi har derfor prioriteret, at medarbejderne er til rådighed på de tidspunkter, hvor vi har flest henvendelser. Hanne Myllerup Afdelingsleder, Borgerservice Der er både en lærer og en pædagog med i nogle af dansktimerne for de mindste elever i Ejstrupholm. Det giver mulighed for at inddele eleverne i grupper, så lærere og pædagoger kan lære dem bedre at kende og tage mere hensyn til deres niveau. Sagens dag hedder den ugentlige dag på mellemtrinet på Vestre Skole, hvor eleverne i en periode arbejder på tværs af fagene med et tema. Her er det 3. og 4. klasse, som er ved at lære mere om temaet affald. Dilan startede på Vestre Skole i november med den rullende skolestart. Her sidder hun med en tællesnor på det røde matematikhold. Det blå matematikhold på Vestre Skole er ved at få styr på priserne til deres købmandsbutik. I fagene dansk og matematik er der forskellige farver hold alt efter, hvilket niveau eleverne er på (det kaldes kompetencebaseret faghold). En elev fra 1. klasse kan for eksempel være så godt med, at undervisningen foregår sammen med elever fra 2. klasse. Her er det Emma Louise, som taster prisen på remoulade ind. 3

4 TEMA: Dét havde du nok ikke regnet med Fakta: Mænds sundhed: - Ikast-Brande Kommunes Sundhedscenter sætter hvert år fokus på mænds sundhed, som en del af centrets forebyggende arbejde. Det sker i forbindelse med den landsdækkende kampagne Mens Health Week. I 2014 var fokus på at nå ud til de mænd, der ikke selv møder op hos lægen og får tjekket deres helbred. - Sundhedskonsulenterne besøgte genbrugspladsen i Ikast en fredag og lørdag i juni og tilsvarende i Brande i september. I alt 99 mænd fik et sundhedstjek. - Mænd lever kortere tid end kvinder, bliver oftere syge, og dobbelt så mange mænd dør af ulykker end kvinder. Det billede kunne se helt anderledes ud, hvis mænd tog bedre vare på sig selv og gik til læge i tide. Lene Steinke Johansen gennemgår resultaterne af sundhedstjekket med Bruno Vestergaard, Ikast. Ivan Christensen får tjekket sin krops alder i forhold til den, der står på dåbsattesten og vi kan vist godt afsløre, at han holder sig godt! - Et sundhedstjek giver svar på ens body-age, kroppen kan være relativt ældre eller yngre end ens alder. Man måler muskel- og fedtmasse, BMI (Body Mass Index om højde og vægt passer sammen), fedt omkring organer, blodtryk, blodsukker og lungefunktion. Mænd får tjekket sundheden på genbrugspladsen Hvordan får man fat i de mænd, som på trods af velmente råd, familiens opfordringer, pegefingre, trusler og et væld af sundhedskampagner stadig ikke får det årlige helbredstjek hos deres læge? Mænd der siger: der er jo ikke noget, og hvis der er noget, så går det nok snart over. En holdning der hvert år koster både mændene selv, deres familier og samfundet dyrt. Hvor kommer der mange mænd? Jo, de kommer på kommunens genbrugspladser. Derfor slog sundhedskonsulent Lene Steinke Johansen og kollegerne på Ikast-Brande Kommunes Sundhedscenter sig i sommer sammen med de ansatte på kommunens genbrugspladser. Det var i forbindelse med den landsdækkende kampagne Mens Health Week. Mændene kunne få et gratis sundhedstjek, når de nu alligevel var på pladsen for at tømme traileren. Entreprenørafdelingen har tidligere samarbejdet med sundhedscentret, og alle de ansatte fik for et par år siden et obligatorisk sundhedstjek. De ansatte på genbrugspladserne fik samtidig et kursus i førstehjælp. Derfor vidste de ansatte, hvad det gik ud på, og at det faktisk var en god idé at få en snak med sundhedskonsulenterne. Men selvom sundhedskonsulenterne kom til mændene, så gik trailer-mændene stadig ikke de sidste skridt: Mand til mand - Derfor gik vi ud og holdt øje med, hvornår de havde tømt deres trailer. Hjalp dem lidt med det. Snakkede og opfordrede mændene til at komme med ind til en kop kaffe, og så kunne de jo lige få et tjek, når de nu var der. Så var det lidt svært for dem at sige nej, smiler Ivar Christensen, der er ansat på pladsen i Ikast, og forklarer: Ivar Christensen lagde mærke til, at nogle af de mænd, der ikke havde tid, ofte var dem, der trængte mest til et sundhedstjek. Nogle af de mænd, der ved sundhedstjekket fik en opfordring til at gå til lægen, kom tilbage til pladsmændene og fortalte, at de var glade for at være skubbet af sted. Mænd for et sundhedstjek Denne novemberdag er Lene Steinke Johansen tilbage på pladsen i Ikast, og denne gang er det pladsmændene, der får et sundhedstjek som tak for hjælpen med at hente trailermændene ind. I personalerummet på pladsen i Ikast smider pladsmændene sko og sokker, stiger på vægten, får målt, højde, blæser i lungefunktionsmåleren, får manchetten på og målt blodtryk. Til sidst kører Lene Steinke Johansen en strimmel ud, der giver en status. Ud fra den kan hun vejlede, om det ser fint ud, eller der er noget, de skal få undersøgt nærmere hos deres egen læge. - Det virker nok bedre, når vi sådan kan skubbe lidt til dem mand til mand og sige, at vi også selv har prøvet det. Vi kender jo en del af mændene i forvejen, fordi de kommer her tit. Det endte faktisk med, at de stod i kø og gav udtryk for, at det var da en god idé med sådan et sundhedstjek. Richard Mørk Jensen, leder for de ansatte på pladserne, og Lene Steinke Johansen håber nu på at kunne tilbyde pladsmændene et årligt sundhedstjek, ikke mindst fordi de hver dag håndterer affald. 4

5 Kørestol, rollator og stok ingen hindring - I naturen er alle på hjemmebane - Nu skal I bevæge jer rundt i terrænet. I skal udfordre jer selv, men ikke mere end I kan klare. Hvis I falder, skal jeg nok hjælpe jer op. Ordene kommer med et glimt i øjet fra fysioterapeut Jannie Hovmark, som er ansat ved Træningsområdet i Ikast-Brande Kommune. Siden 2009 har hun taget nogle af kommunens ældre borgere med ud i naturen. Ikke for at gå søndagstur, men for at øge deres mod og lyst til at bevæge sig. I dag er Børge Søndergaard og Christian Nielsen med. De skal have styrket balancen, og naturen er et fremragende sted at træne. Naturens egne redskaber - Når vi træner i naturen, bruger vi naturens egne materialer, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Vi bruger alt fra pinde og træstubbe til blade og huller, når vi bevæger os rundt. Det er meget mere udfordrende at træne udenfor, og der er meget større mulighed for, at alle deltagere kan finde et passende niveau, forklarer Jannie Hovmark og fortsætter: - Når jeg for eksempel beder Børge og Christian om at stille sig et udfordrende sted, har de forskellige muligheder. De kan stille sig på en træstub, en gren eller på en skråning alt efter, hvad der passer til dem. Dagslys og frisk luft er også vigtige elementer for alle menneskers velvære og sundhed og er en sidegevinst ved at flytte træningen udendørs. Og selv om man bruger stok, rollator eller kørestol, kan man sagtnes være med. Der gælder om at se mulighederne. Da fysioterapeut Jannie Hovmark blev ansat i Ikast-Brande Kommune i 2009, blev en del af genoptræningen flyttet udenfor. Det har givet gode resultater. Tak for i dag Børge Søndergaard og Christian Nielsens træning er ved at være overstået. Det var en hård omgang, men med mange grin og godmodige drillerier undervejs. Forude venter sofaen og middagsluren. Vidste du: - At frisk luft og naturligt dagslys har stor betydning for vores trivsel og velbefindende - At solens stråler øger kroppens produktion af D-vitamin, som giver mere energi - En times dagslys giver lige så stor effekt som 16 timers elektrisk lys -At ældre har brug for 10 gange så meget lys som andre Børge Søndergaard har trænet i naturen to gange om ugen siden sidst i september. Det har gjort en mærkbar forskel. - Jeg har fået mere mod på at gå ude og føler mig mere sikker, når jeg går på et ujævnt underlag. Det er rart at kunne færdes i naturen, fortæller han. Sanserne vågner Men hvorfor er det så vigtigt, at træningen forgår udenfor, hvor man både risikerer, at det regner, blæser og sner? Jannie Hovmark forklarer: Det er en god øvelse at kigge op i trækronerne, når man har problemer med balancen. - Alle har minder fra naturen, og de bliver vækket, når man bevæger sig rundt udenfor, og det blæser i håret, og man dufter skovbunden. Naturen er vores fælles hjemmebane. Derfor handler det ikke om at flytte træningssalen ud i naturen, men om at bruge naturen som den er. Træningssalen er terapeuternes rum, og redskaberne er skabt til bestemte formål. I træningssalen kan genoptræning let blive noget, man modtager. I naturen er det noget, man selv deltager i og er med til at skabe. Det gør det nemmere at overføre til hverdagen, understreger hun. Move nnature: Ikast-Brande Kommune er inspireret af move nnature, som er et koncept, der går ud på at bruge naturen aktivt i forhold til bevægelse, læring, erfaring og sundhed. Den enkelte deltager er medskaber af det personlige indhold i træningen. Træning i naturen Træning i naturen er for alle. Indtil videre har der været udendørs hold for ældre med nedsat styrke eller ældre, der har problemer med ryggen eller lungerne (KOL). Det nyeste initiativ er holdet Gå godt igen, som er for borgere, der er bekymret for at falde. Træningen kan foregå enkeltvis eller i grupper. Er du interesseret? Kontakt fysioterapeut Jannie Hovmark på telefon Børge Søndergaard og Christian Nielsen træner balancen i Skelhøje Plantage. Det er vitaminer til både krop og sjæl. 5

6 TEMA: Dét havde du nok ikke regnet med Massageterapeut hvad er det for én? Julie Duelund Krøyer Jensen er ikke alene Ikast-Brande Kommunes eneste massage-terapeut. Sandsynligvis er Ikast-Brande også den eneste kommune i Danmark, der har ansat en sundhedsfaglig massageterapeut. Julie Duelund behandler alvorligt syge borgere hjemme i deres egne vante rammer. Gennem blid massage, lette berøringer og strygninger lindrer hun deres uro, anspændthed, angst og smerter. Indtil udgangen af 2015 er massageterapi et af de tilbud, som kommunen kan give til alvorligt syge og døende borgere. Det er kommet i stand i kraft af Ikast-Brande Kommunes andel af den såkaldte ældre-milliard, som regeringen afsatte på Finansloven 2014 til at løfte kvaliteten i plejen til ældre. Lise Westing, leder af Nørre Snede-distriktet, fortæller, hvordan idéen om at tilbyde sundhedsfaglig massageterapi opstod: - Vi har længe ventet på, at den gyldne mulighed opstod, så vi kunne give dette tilbud i kommunen. På hospice er sundhedsfaglig massageterapi meget udbredt. I Sverige er man også langt fremme med at tilbyde denne form for lindring til alvorligt syge og døende med gode og dokumenterede virkninger. Vi kan ikke flytte et helt hospice hjem til borgeren. Men vi kan i hvert fald hente elementer af det, så vi skaber det bedst mulige tilbud i hjemmeplejen til de alvorligt syge og døende. Når man er så syg eller døende, at man alene kan få Irma Hansen har haft Parkinsons sygdom side Hun bor på plejecentret Østervang i Klovborg og får nu massageterapi med jævne mellemrum: - Det er første gang, jeg nogensinde har slappet rigtigt af i kroppen. Jeg har ellers prøvet rigtig mange forskellige behandlinger gennem tiden. På grund af min sygdom har lindrende behandling, kan det være forbundet med mange smerter, spekulationer og angst. Det aktiverer kroppens forsvarsmekanismer og fører uro og anspændthed med sig. Det kan forværre de smerter, som sygdommen i forvejen giver. Den lette massage og berøringerne aktiverer kroppens ro- og hvilesystem, og hjernen frigiver lykke og velvære hormonerne oxytocin og dopamin. Den syge slapper bedre af og oplever ofte, at også humøret bliver bedre efter behandlingerne. - Jeg har arbejdet som massageterapeut i over 10 år, men aldrig før arbejdet med alvorligt syge og døende. Det er helt overvældende for mig at se, hvor stor virkningen af massagen er på dem. Det er forstærket i forhold til mennesker, som ikke er syge. Når et menneske oplever velvære eller lindring jeg mange spændinger i kroppen og ufrivillige bevægelser. Men Julie har lært mig at trække vejret bedre og givet mig nogle teknikker, så jeg selv kan slappe mere af og styre bevægelserne bedre. Men det bedste er nu, når Julie gør det! Det er så dejligt, og jeg har også fået en meget bedre søvn af det. af symptomer, når de virkelig har brug for det, kan det føles utroligt befriende. Samtidig handler det også om omsorg og nærhed. Mange i den ældre generation er ikke vant til berøringer, fordi de enten har mistet ægtefællen for flere år siden, eller fordi kropskontakt ikke er noget, man har haft så meget af i familien. Derfor virker det sandsynligvis også ekstra stærkt på dem, forklarer Julie Duelund. Projektet med massageterapi startede i juni og udløber i december Nu er tilbuddet kommet godt fra start. Julie Duelund og sygeplejerskerne i hjemmeplejen skal derfor snart i gang med systematisk at observere og indsamle erfaringer om massageterapiens effekt på denne gruppe borgere. Skolen = hele byens sted Der skal være plads til meget mere end elever og lærere på Nørre Snede Skole. Elever og borgere skal dele bibliotek i Nørre Snede. I det hele taget skal områdets beboere bruge skolen meget mere i fremtiden. Nørre Snede Skole skal i de kommende år renoveres, og der skal bygges, moderniseres og indrettes på nye måder. Vi vil være med I Nørre Snede er der efterhånden tradition for, at borgerne involverer sig i kommunale projekter. Det var hele tiden meningen, at borgerne og de lokale foreningerne skulle være med i projektet omkring skolen, men i Nørre Snede er de hurtige på aftrækkeren. Hallen og biblioteket henvendte sig sammen med Nørre Snede Lokalråd til Ikast-Brande Kommune. På den måde kom byen med i projektet, inden kommunen selv nåede at kontakte dem. - Jeg er overbevist om, at vi i Nørre Snede nu får en anden skole, end hvis borgerne ikke havde råbt op om, at vi ville være med i planerne. Vi er med indtil spaden bliver stukket i jorden, siger han. To møder I maj var der to møder for borgerne, hvor de kunne være med til at foreslå, hvad skolen kan bruges til i fremtiden. Ideerne fra møderne kommer med i overvejelserne for byggeplanerne. Udviklingskonsulent Maja Stender fra Ikast-Brande Kommune arrangerede møderne. - Borgerne vil rigtig gerne deres by, og det er vigtigt, at kommunen støtter dem og spørger ind til deres ønsker. Det vigtigste er at lytte til, hvad folk siger, anerkende hvad de er optaget af, men ikke love dem guld og grønne skove, fortæller hun. Flere kan bruge skolen På Nørre Snede Skole glæder skoleleder Hans Erik Pedersen sig over udsigten til, at endnu flere kan få gavn af skolens bygninger. - Jeg synes, det er super dejligt, hvis vi kan få bygget en skole, der kan få opfyldt behovene for endnu flere og også for dem, der ikke plejer at komme på skolen. Traditionelt er det jo mest aftenskole, ungdomsskole og kurser, som skolen har været brugt til, siger skolelederen og tilføjer: - Det handler om, hvordan vi kan gøre skolen mere dynamisk og fleksibel, så det kommer flere til gode. Vi har allerede kontakt til forskellige foreninger, om hvordan vi kan samarbejde omkring brug af skolen. Henning Berg fra lokalrådet er glad for, at byen gav lyd og fik en stemme i det store projekt. Det handler om, hvordan vi kan gøre skolen mere dynamisk og fleksibel, så den kommer flere til gode. 6 Denne flotte illustration af Maibritt Larsson viser, hvad Nørre Snede Skole kan blive til.

7 Sammen når vi uanede højder Jytte Larsen stryger en tændstik og tænder de hvide lys i juledekorationen. Elsebeth Thomsen fordeler bordkortene på den røde løber. Imens folder Birthe Pedersen og Ellen Østergård juleservietterne, så de også er klar til at komme på bordet. De nynner til julemusikken, der kører i baggrunden. I køkkenet skærer Jenny Olesen cherrytomaterne i både. De skal på tarteletterne. Kirsten Bech pynter sildene med løg og kapers. Der breder sig en liflig duft af sylte, leverpostej og bacon helt ud på parkeringspladsen. Snart er aftenens julefrokost klar. Jenny er fra en stor familie og vant til at lave mad i store portioner. Hun smiler og siger: - Hvis der kommer under 20 personer til middag, er det ikke noget at snakke om Alle er jo gode til noget, og det med mad er noget, jeg kan. Derfor har Jenny køkkentjansen. Der er et behov I foråret 2014 tog ni kvinder skeen i egen hånd. Det skete efter et møde med Inge Feldbak, som er udviklingskonsulent på demensområdet. Hun fortalte, at hun var inspireret af andre kommuner, som arrangerede hyggemiddage for ægtepar med demens tæt inde på livet. Ægtepar som på grund af sygdommen valgte at blive hjemme, selv om de havde et ønske og et behov for at komme ud blandt andre. De ni kvinder greb bolden, arbejdede videre med idéen og har nu stået i spidsen for seks middage med velkomstdrink, lys på bordet og en masse snak og grin. - Når man har en ægtefælle, der er ramt af problemer med hukommelsen eller demens, kan det være en udfordring at tage ud blandt andre. Så er det nemmere at blive hjemme. De fleste af os har en masse overskud og vil gerne gøre noget for andre. Men vi gør i høj grad også noget for os selv. Jenny Olesen Derfor så jeg et behov og lod mig inspirere, fortæller Inge Feldbak. Planlagt til mindste detalje Den sidste mandag i hver måned er der middag på Frisenborgparken i dagligstuens hyggelige og hjemlige omgivelser. Forud for middagen er der sendt indbydelse ud til de fem par, der er med til hyggemiddagene. Intet er overladt til tilfældighederne. - Vi er forskellige mennesker, der alle kan noget forskelligt. Sammen er vi rigtig gode. Irene er dygtig til at lave indbydelser, så det er naturligt, at hun står for det. Jenny er en ørn i køkkenet, og jeg er meget struktureret og fandt på, at vi skulle lave en seddel, så vi hurtigt kunne få fordelt opgaverne mellem os fra gang til gang. Sådan har vi hver især vores forcer. Vi er rigtig gode til at snakke om tingene alle sammen og til at finde løsninger, understreger Jytte Larsen, der er en af aftenens syv frivillige. Indsatsen kommer tifold igen For Jytte, Jenny og de andre frivillige er der ingen tvivl. Det er en gave at være med til at arrangere hyggemiddage, og det er ikke noget, der tager meget tid. Alt er planlagt på forhånd, og alle glæder sig til hyggeaftenerne i godt selskab. - Jeg er helt høj, når jeg tager hjem efter sådan en aften. Folk er meget taknemmelige, og det er ubeskriveligt hyggeligt at være med, forklarer Jytte Larsen. Når middagen er slut, og gæsterne skal hjem, får de en pose med i hånden. I den er der sild, sylte og andre lækkerier fra aftenens menu. Så er der mad til i morgen. - Det har været helt fantastisk at opleve, hvordan de frivillige er gået ind i det her. Det var jo ikke blevet til noget, hvis de ikke havde tilbudt deres hjælp. De gør en enestående indsats, slutter Inge Feldbak. Det koster 300 kr. pr. par at deltage i en hyggemiddag. Jenny Olesen knokler i køkkenet, så der er styr på sild, sylte og tarteletter, når gæsterne kommer. Øverst: Inge Feldbak i midten. Billedet til venstre: Jytte Larsen (tv) og Ellen Østergaard (th) dækker bord til aftenens julefrokost på Frisenborgparken INFO-BOKS: Har du lyst til at gøre en forskel for andre og for dig selv? Spring ud i det, og vær med til at arrangere hyggemiddage andre steder i kommunen. Kontakt udviklingskonsulent Inge Feldbak på telefon eller mail infel@ikast-brande.dk. 7

8 VOX POP Hvad er den bedste idé, du har hørt om? Hvad er det, der får dig til at spærre øjnene op? Hvad er det, der får dig til at tænke: Nåå ja, selvfølgelig? Hvad er den gode idé egentligt? Redaktionen har denne gang spurgt indehaverne af tre af kommunens værtshuse, hvad den bedste idé er, som de har hørt om. Thomas Heiselberg Madsen indehaver af Hosekræmmeren i Brande Tøsebajere - sodavand med alkohol Tøsebajere er helt genialt, og gør mit arbejdsliv lettere. Det er som at servere en øl, vi skal ikke stå og finde glas og isterninger, og det er rart i weekenderne, når vi har rasende travlt. Nogle piger drikker ikke øl, men her er der et produkt, som de kan drikke i stedet for. Nogle af drikkene er også energidrik, og det giver folk lidt mere energi sidst på natten. INFO Anita Marquart indehaver af Long John i Bording Træk og slip - wc et Der vælger jeg træk og slip, altså det at man kan skylle ud i toilettet. Hver gang jeg gør toiletter rent her, så tænker jeg, det er godt, at jeg ikke skal ud og tømme en spand. Jeg har været spejder og prøvet det og havde veninder fra landet med lokum i gården. Det er luksus bare at kunne trykke på knappen. I 1775 blev britiske Alexander Cummings tildelt det første patent på et vandkloset/ wc (forkortelse for det engelske navn: water closet). København fik, som det første sted i Danmark, kloakker i I begyndelsen af 1900-tallet var en mere moderne kloakering nået ud til mange provinsbyer, og så kunne der installeres wc. En gennemsnitlig dansk familie skyller typisk ud 4700 gange om året. Et gammelt toilet skyller typisk 9-12 liter vand ud per skyl. Et vandbesparende to-skyls toilet anvender 2 til 4 liter. Ready-to-drink (forkortet RTD) også kaldet alkopops eller i folkemunde tøsebajere er betegnelser for drikkeklare ciders og softdrinks (for eksempel Bacardi Breezer, Smirnoff Ice, Mokai, Sommersby og Tempt cider). I løbet af 1990 erne blev alkopops populære herhjemme. Niklas Linnebjerg fra Ikast savnede muligheden for, at nyde et alkoholprodukt uden alle de overflødige kalorier. Derfor tog han sagen i egen hånd og udviklede det kalorielette produkt Lux rtd. Drikken indeholder ikke sukker, men er hovedsageligt sødet med naturens eget sødestof Stevia. Maibritt Andersen indehaver af Stokrosen i Ejstrupholm Rafling Rafling er i hvert fald en god idé. Rafling samler en masse mennesker, som hygger sig med at spille. Det er en meget social ting herude hos os, og vi har også vores egne regler. Vi kalder dem ejstrupholmer-regler. Terninger er ikke et nyt fænomen. Egypterne opfandt de firkantede sten for over år siden. Raflebægeret og den sekssidede-terning kom angiveligt til Danmark med romerne i perioden 500 f.kr. 800 e.kr. Tænkeboks, også kaldet Løgn, Snyd eller Vejen til Viborg, er et terningspil for to eller flere deltagere. Spillet indeholder meget taktik, og der er også gode muligheder for at bluffe. INFO INFO