Ledelse af cancerforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse af cancerforløb"

Transkript

1 Ledelse af cancerforløb Notat til Danske Regioner udarbejdet af Jakob Kjellberg Pia Kürstein Kjellberg Martin Sandberg Buch Dansk Sundhedsinstitut Juni 2008

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2008 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) Design: DSI

3 Forord Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen indgik i efteråret 2007 aftale om at sikre akut handling og klar besked til kræftpatienter ved etablering af pakkeforløb og som led i forberedelsesfasen bad Danske Regioner i november måned Dansk Sundhedsinstitut om at udarbejde et siders notat om Ledelse af cancerforløb. Notatet afleveredes til Danske Regioner i midten af december måned, og har været anvendt som informationsgrundlag til de politiske drøftelser og inspiration til arbejdet med implementering af pakkeforløb på de danske sygehuse. Dansk Sundhedsinstitut vurderer, at notatet indeholder relevante og væsentlige observationer fra vigtige aktører i det danske sundhedsvæsen samt en god sammenfatning af de muligheder og udfordringer, der er forbundet med implementering af pakkeforløb i det danske sundhedsvæsen og har derfor besluttet at offentliggøre notatet. Det må ikke ses som en fuld forskningsrapport, hertil har de 3-4 ugers produktionstid trods alt været for kort. Udredningen og notatet er gennemført af seniore projektledere Jakob Kjellberg og Pia Kürstein Kjellberg og projektleder Martin Sandberg Buch. Forfatterne og instituttet ønsker at takke de interviewpersoner, der med få dage og timers varsel stillede op til interview. Tak også til Danske Regioner for idé og finansiering til projektet. København, maj 2008 Jes Søgaard Direktør, professor Forord 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé Introduktion Organisering Implementering Monitorering Økonomistyring Forløbskoordination Service til almen praksis Opsummering Bilag 1: Skriftlige kilder Bilag 2: Interviewguide Indholdsfortegnelse 4

5 Resumé Regeringen og Danske Regioner indgik d. 12. oktober 2007 aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling til kræftpatienter. Der skulle udarbejdes og implementeres forløbspakker for alle kræftformer og derved sikres kræftbehandling uden unødig ventetid. Som grundlag for implementeringen af de første forløbspakker i foråret 2008 bad Danske Regioner i november 2007 Dansk Sundhedsinstitut udarbejde et notat, der skitserer forskellige modeller for ledelsesmæssig forankring af cancerforløb og diskuterer deres fordele og ulemper. Notatet skulle baseres på en gennemgang af skriftligt materiale og nøglepersoninterview. I notatet diskuterer vi en række af de problemstillinger, der knytter sig til arbejdet med implementering af kræftbehandling uden unødig ventetid på de danske sygehuse og de faktorer der af nøglepersoner betragtes som afgørende for at sikre denne målsætning. Det fremgår af notatet, at implementering af kræftbehandling uden unødig ventetid langt fra er en simpel problemstilling. Det er nødvendigt med klart definerede, realistisk opnåelige mål for ventetid og kvalitet, systematisk opfølgning på om målene nås og konsekvens ved (evt. manglende) målopnåelse på alle niveauer af sundhedsvæsenet. Ansvaret for implementering anbefales entydigt placeret i sygehusledelsen. Men det fremhæves samtidig, at sygehusledelsen som afgørende forudsætning for at kunne leve op til sit ansvar bør gives adgang til et ledelsesinformationssystem med valid og opdateret information om målopnåelse, analyseressourcer med relevante kvalifikationer i forhold til patientlogistik og kvalitetsmål mv. og reel mulighed for at omdisponere ressourcer. Udfordringerne ved implementering knytter sig blandt andet an til en udbredt demotivation og mistro hos personalet, der ved implementering bør vendes til en tro på en bedre fremtid gennem anerkendelse af fremskridt. Samtidig er der store vanskeligheder ved at anvende nuværende informationssystemer til monitorering af målopfyldelse, og der savnes politisk vilje til at prioritere forskellige målsætninger i forhold til hinanden, da ikke alt kan få topprioritet på samme tid. Resumé 5

6 1 Introduktion Danske Regioner bad ultimo november 2007 Dansk Sundhedsinstitut udarbejde et notat, der skitserer forskellige modeller for ledelsesmæssig forankring af cancerforløb i det danske sundhedsvæsen og diskuterer modellernes forudsætninger, fordele og ulemper. Notatet skal understøtte Regeringen og Danske Regioners aftale om akut handling ved mistanke om kræft. Det herværende notat er baseret på gennemgang af skriftligt materiale om cancerforløb (bilag 1) samt (efterfølgende) interview med nøglepersoner. Følgende personer er interviewet: 1. Regionsdirektør Helle Ulrichsen, Hovedstadsregionen 2. Sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Region Midtjylland 3. Cheflæge Johannes Gaub, Vejle Sygehus 4. Chefsygeplejerske Vibeke Krøll, Århus Universitetshospital Skejby 5. Centerdirektør Kurt Stig Jensen, Finsencentret, Rigshospitalet 6. Kvalitetschef Dorte Tilsted, Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland 7. Professor Carsten Rose, leder af kræftafdelingen på Lunds Universitetshospital 8. Ledende overlæge Thomas Skjødt, Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus 9. Overlæge Torben Palshof, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Nørregade: formand for DMCG.dk 10. Patientforløbsvejleder Lene Skov, Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital 11. Senior Projektleder Sidsel Vinge, Dansk Sundhedsinstitut 12. Klinikchef Thomas Gjørup, Steno Diabetes Center 13. Professor Frede Olesen, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus 14. Overlæge Niels Hermann, Leder af enheden for monitorering og patientvisitation, Sundhedsstyrelsen Interviewpersonerne er udvalgt efter et kriterium om at sprede sig over alle niveauer af sundhedsvæsenet, samt med henblik på a) at bidrage generelt til diskussionen om hvordan cancerforløb ledelsesmæssigt bør forankres i det danske sundhedsvæsen, og/eller b) belyse fordele og ulemper/erfaringer med brug af specifikke tiltag som fx forløbskoordinatorer, diagnostiske centre og centerledelse. Interviewene er foretaget efter en generisk semistruktureret interviewguide (bilag 2), der forud for hvert interview har været tilpasset det enkelte interview. Interviewene er optaget på bånd og kondenseret, hvorefter der er foretaget en kategorisering i temaer på tværs af interview. Temaerne er samlet under seks hovedoverskrifter, og der er for hver hovedoverskrift udtrukket konkrete ledelsesmæssige anbefalinger i det omfang, der har været muligt at anbefale noget samstemmende på tværs af interview. Introduktion 6

7 De seks hovedoverskrifter, som også danner udgangspunkt for notatets struktur, er Organisering (afsnit 2) Implementering (afsnit 3) Monitorering (afsnit 4) Økonomistyring (afsnit 5) Forløbskoordination (afsnit 6) Service til almen praksis (afsnit 7). Afsnit 7: Service til almen praksis baserer sig ud over de ovenfor nævnte interview på interview med praktiserende læge, Roar Maagaard, Skødstrup Lægepraksis og praktiserende læge og praksiskonsulent Jørgen Peter Ærthøj, Svenstrup, gennemført i november 2007 af Martin Sandberg Buch i forbindelse med et projekt om praktiserende lægers perspektiver på udredning og diagnosticering af kræftsygdom. I et kort afsnit 8: Opsummering sammenfattes notatets mest væsentlige anbefalinger. Introduktion 7

8 2 Organisering Udredning og behandling af kræft foregår i samarbejde mellem en lang række forskellige aktører i det danske sundhedsvæsen (Figur 1). Figur 1. Aktører i cancerforløb Symptom Kontakt til PL Udredning v. PL Henvisning t. hosp. Udredning v. hosp Henvisning t. behandling Behandling Reduktion af delay ved a) 3600 APL b) 60 udredende hosp. c) 1-6 behandlende hosp. a) b) c) PL Afd 1 Afd 4 Amb. 2 Amb. 1 Afd 2 Afd 3 Afd 2 Afd 5 Ved interview har det været diskuteret, om der kunne være fordele ved at samle ansvaret for dele af det enkelte patientforløb under én fælles ledelse, eller om der på anden måde kunne foretages organisatoriske omlægninger med henblik på at sikre en større sammenhæng. I forhold til den indledende udredning ved praktiserende læge (fase a) har det været diskuteret at give de praktiserende læger lettere (fri) adgang til diagnostiske test (ct-scanning), og det har været foreslået at oprette subakutte diagnostiske centre, som den praktiserende læge skal kunne henvise til ved uspecifik mistanke om malign sygdom. Interviewpersonerne har generelt ikke ønsket at lægge sig fast på én organisatorisk løsning på dette område, men alle er enige om, at der er behov for en bedre service til almen praksis. Vi diskuterer emnet nærmere i afsnit 7. I forhold til udredningen i hospitalsregi (fase b) har det været forslået at samle billeddiagnostikken under én fælles ledelse, da røntgen, scanning og endoskopi i vid udstrækning substituerer hinanden. Det har samtidig også været foreslået at splitte de diagnostiske afdelinger op i mindre enheder, der tilknyttes de stamafdelinger, der mere overordnet er ansvarlige for cancerudredningen. Argumentet er, at dette vil skabe større muligheder for gode (dvs. korte og velfungerende) patientforløb. Generelt er det imidlertid interviewpersonernes opfattelse, at beslutninger om organisering bør være et lokalt anliggende, da der kan være lokale forhold der bevirker at én organiseringsform er hensigtsmæssigt et sted, men ikke et andet, og det er vigtigt at sikre en høj kapacitetsudnyttelse for systemet som helhed. Organisering 8

9 I forhold til behandlingen i hospitalsregi (fase c) er der blandede erfaringer med centerdannelse (nogle steder er de gode, andre steder er de mindre gode), og interviewpersonerne fremhæver, at centerdannelse ikke i sig selv er garanti for kræftbehandling uden ventetid. Interviewpersonerne påpeger samtidig, at selv om man fx samler kirurgi, onkologi og stråleterapi under en fælles ledelse med egen billeddiagnostik, vil samarbejdet om (planlægning af) behandling for kræft foregå i samarbejde med stamafdelinger (fx gynækologi, gastroenterologi) under selvstændig ledelse. Én fælles ledelse for al lokal kræftbehandling (ud over sygehusledelse) er der ikke (danske) erfaringer med. I organiseringen af kræftforløb har det endvidere været diskuteret at samle ansvaret for udredning og behandling på regionale kræfthospitaler under national ledelse. Der findes interviewpersoner, der kan se fordelene ved en murstensløs centerstruktur, hvor den faglige ledelse af kræftbehandlingen udgår fra et eller to nationale kræftcentre. Dette betragtes ikke som uforeneligt med den regionale struktur, men som en metode til at sikre en ensartet høj behandlingsmæssig standard for såvel udredning som behandling, og for at give (reel) mulighed for prioritering mellem nye behandlinger. Andre interviewpersoner arbejder på samme måde med tanker om, at de seks nye kræfthospitaler skal påtage sig et fagligt ansvar for i dialog med de hospitaler, der er ansvarlige for udredningen af kræft, at udvikle fælles kliniske retningslinjer, der reducerer behovet for dobbeltundersøgelser (det angives i dag at være en udbredt praksis, at de behandlende hospitaler modtager de kræftdiagnosticerede patienter med nye ct-scanninger, for egenhændigt at få blik for cancerens omfang). Interviewpersonerne forholder sig imidlertid generelt kritiske overfor at lægge kræftudredningsarbejdet ind på specialiserede kræfthospitaler. Det fremføres, at selvstændig ledelse ikke nødvendigvis er ensbetydende med korte ventetider; at der kan ske en bedre kapacitetsudnyttelse hvis kræftpatienter udredes sammen med andre patienter, og (vigtigst) at patienter der udredes for kræft ofte viser sig at fejle noget andet, hvilket kræftspecialister ikke kan antages at have blik for. Det anbefales på baggrund af interview: At drøfte perspektiverne i murstensløse faglige kræftcentre At lade det være op til de lokale sygehusledelser at afgøre hvilke funktioner der hensigtsmæssigt kan samles under en fælles ledelse Organisering 9

10 3 Implementering Det har været en fælles tilbagemelding fra interview, at nedkortning af ventetiden for kræftudredning og behandling handler om ledelse, ledelse og atter ledelse. Forløbene skal koordineres på tværs af afdelinger og sygehuse, og det kræver central ledelsesmæssig forankring. Samtidig er det interviewpersonernes generelle vurdering, at opfyldelse af faglige kvalitetsmål hidtil kun har haft mindre ledelsesmæssig prioritet, da det er set som en opgave for klinikerne, mens ledelsen har koncentreret sig om sektorer og sygehuses mere overordnede udvikling, økonomi og drift. Klinikerne vurderes imidlertid ikke at være i stand til at realisere kræftpakkernes målsætninger uden ledelsesmæssig opbakning, da implementering går på tværs af afdelinger og kræver ledelse, forstået som evnen til at ansætte, afskedige, udvikle og tage ansvar for budgettet i én og samme funktion. Implementering af pakkeforløb kræver derfor, at det ledelsesmæssige ansvar for implementering entydigt placeres i sygehusledelsen, og (samtidig/som følge heraf) at sygehusledelser træder i karakter som mere faglige ledere, end mange hidtil har haft tradition for, og aktivt engagerer sig i pakkeforløbenes indførelse og monitorering. At sygehusledelserne aktivt skal engagere sig i pakkeforløbenes indførelse og monitorering handler ikke om, at det er sygehusledelserne, der skal træffe konkret beslutning om, hvordan samarbejdet om kræftpatienter skal foregå. Det handler om, at sygehusledelserne klart skal melde ud, at der er tale om et prioriteret område, og at de skal facilitere en ændringsproces, hvor der udvikles og følges op på samarbejdsaftaler mellem behandlingsansvarlige overlæger og afdelinger. Hvordan og hvorvidt den enkelte sygehusledelse i dette arbejde vælger at gøre brug af tværfaglige teams og/eller forskellige former for forløbskoordinatorer må i henhold til interviewpersonerne være et lokalt anliggende. Det afgørende er, at sygehusledelsen påtager sig det overordnede ledelsesmæssige ansvar for, at ventetider og kvalitetsmål overholdes. For at sygehusledelserne kan træde i karakter som mere faglige ledere, end mange hidtil har haft tradition for, påpeger interviewpersoner, at det er nødvendigt, at der skabes enighed mellem politikere og driftsansvarlige om hvilke mål, der skal prioriteres på bekostning af andre. Mange interviewpersoner fremhæver, hvordan der i dagens sundhedsvæsen er en strøm af krav og forventninger, som fremføres uden at der samtidig gives anvisninger om, hvordan de skal prioriteres. Det vurderes at være umuligt at prioritere alle krav ligeligt, og ledelsesmæssige forsøg på åbent at fremføre beslutninger om at prioritere et krav frem for et andet er mødt med markant modstand. En interviewperson siger, at det er en af de største ledelsesmæssige udfordringer i dagens sundhedsvæsen at sige nej. Der savnes således vilje til at acceptere, at det har konsekvenser, når man vælger at sætte særligt fokus på fx overholdelse af ventetider for diagnose og behandling af kræft, og der udtrykkes ønske om en ærlig og konstruktivt fremadrettet dialog mellem politikere og driftsansvarlige på forskellige niveauer om hvilke mål der hensigtsmæssigt skal prioriteres på bekostning af andre. På medarbejderniveau vurderes den stadige strøm af krav, kombineret med den manglende politiske/ledelsesmæssige vilje til at prioritere, at have bidraget til mismod og modvilje, idet det er blevet en udbredt (og i henhold til interviewpersonerne: berettiget) opfattelse, at der ledelsesmæssigt stilles krav, som ikke kan honoreres. Det fremhæves som en styrke for implementering af pakkeforløb, at målsætningen har klinisk mening samtidig med, at der fra politisk side er givet tilsagn om, at der vil Implementering 10

11 følge ressourcer med. Der gives dog samtidig udtryk for en mistro om, at de skrappe standarder for kræftforløb ikke vil være fornuftigt afvejet i forhold til mere overordnede hensyn til kapacitetsudnyttelse og der savnes dialog om hvordan det er muligt at forkorte ventetiderne med færrest mulige konsekvenser for behandlingen af øvrige patienter. Interviewpersoner fremhæver samtidig, hvordan faglig ledelse af et system af professionelle er vanskelig, idet der i systemet altid er 100 mio. gode grund til hvorfor det kan vente til næste gang, og det kan være svært for en ledelse at stille krav, når det skaber ufred, og de ikke 100% kan gennemskue de konkrete problemstillinger. Der er intet enkelt svar på denne ledelsesmæssige udfordring. Interviewpersoner foreslår både, at de ledende faggruppers ledelsesmæssige kompetence styrkes, at der gives ekstern hjælp til fx kapacitetsplanlægning, og (måske mest væsentligt), at der udvikles fælles ledelsesinformationssystemer og oprettes stabsfunktioner med kompetence til at trække og analysere data herfra, således at diskussioner mellem ledelse og sundhedsprofessionelle kan baseres på et fælles og mere objektivt grundlag. Fordi der blandt personalet har bredt sig en følelse af mistro til de ledelsesmæssige krav og udmeldinger, er det samtidig interviewpersoners vurdering, at det er vigtigt bevidst ledelsesmæssigt at arbejde med at vende følelsen af mismod til en positiv oplevelse af succes. Det skal gøres ved at skabe en fornemmelse af, at de tiltag, der vedtages, er realistiske og til gavn for patienterne; og ved løbende at dokumentere og fremhæve de positive resultater, der skabes. Grundtanken er, at sundhedsprofessionelle motiveres af gode faglige resultater, og herunder især resultater, der kan dokumenteres, og som bidrager til ledelsesmæssig anerkendelse. Udfordringen består i henhold til interviewpersonerne i at vende den nuværende følelse af mismod og afmagt til en følelse af faglig stolthed, og det er interviewpersonernes pointe, at initiativet ligger hos sygehusledelsen. Sygehusledelsen skal ved eksemplets magt demonstrere, at de mål de sætter, er afklarede og mulige at gennemføre, således at medarbejderne kan få en følelse af ledelsesmæssig sammenhæng og for at sygehusledelsen kan gøre det, er der krav om en politisk/ledelsesmæssig forventningsafklaring mellem stat, regioner og sygehuse. Konkret i forhold til implementeringen af pakkeforløb fremhæver interviewpersoner, at der er brug for forventningsafklaring i forhold til implementeringsforløbet. Der peges på, at implementering tager tid, at de opsatte mål er meget ambitiøse, og at implementering forudsætter monitorering. Interviewpersonerne udtrykker frygt for, at der opstilles standarder, som sundhedsvæsenet ikke kan leve op til, og at dette vil bidrage til den nuværende følelse af mismod og handlingslammelse. Der opfordres til at starte langsomt op og løbende dokumentere den positivt fremadgående udvikling for herved at skabe et positivt momentum. Vigtigheden i løbende monitorering uden væsentlig forsinkelse i datatilbagemeldingen understreges. Interviewpersoner fremhæver samtidig, at dette ikke skal ses som en accept af slendrian. Tværtimod fremhæves det samstemmende på tværs af interview, at et af de afgørende problemer i forhold til sikring af uforsinket kræftbehandling har været, at vedvarende manglende opfyldelse af faglige kvalitetsmål (NIP data) ikke har haft nogen ledelsesmæssige konsekvenser. Det har været med til at signalere, at andre er mere væsentlige at overholde. Implementering af kræftforløb uden fagligt ubegrundet ventetid handler således både om at opstille krav, der er rimelige (dvs. ambitiøse, realistiske og frem for alt afklarede i forhold til andre krav) og at stille den ansvarlige ledelse til ansvar i det omfang Implementering 11

12 kravene ikke honoreres/give anerkendelse i det omfang målene nås. Der savnes konsekvens på alle niveauer fra det nationale til det regionale og lokale. Det anbefales på baggrund af interview: At forankre ansvaret for implementering af pakkeforløb i sygehusledelsen At igangsætte en generel dialog om hvilke mål der skal prioriteres på bekostning af andre (nationalt, regionalt og på sygehusniveau) At opstille ambitiøse men realistiske målsætninger for kræftforløb uden forsinkelse At forvente implementeres i en proces, hvor dokumentation af succes er en væsentlig forudsætning for fortsat (kvalitets-) udvikling At lade det få ledelsesmæssige konsekvenser, hvis opfyldelse af faglige kvalitetsmål ikke prioriteres i tilstrækkeligt omfang At give ledelsesmæssig og medarbejdermæssig anerkendelse, i det omfang kvalitetsmålene nås Implementering 12

13 4 Monitorering I henhold til aftalen mellem Danske regioner og Sundhedsstyrelsen om akut handling og klar besked til kræftpatienter skal pakkeforløb indeholde målepunkter, der skal gøre det muligt at følge op på, om pakkerne fungerer efter hensigten. Denne monitorering vurderer næsten alle interviewpersoner er essentiel for pakkernes succes. Det fremhæves, at selv stor ledelsesmæssig vilje vil kæmpe forgæves, hvis der ikke samtidig er en god dokumentation og monitorering. Samtidig giver interviewpersonerne imidlertid udtryk for en markant bekymring for, om Sundhedsstyrelsen vil kunne levere data til troværdig monitorering af pakkeforløbene indenfor en rimelig fremtid, og det er samtidig interviewpersonernes opfattelse, at ledelsesinformation og evaluering bør baseres på flere data end data fra landspatientregistret (LPR). Som registre af relevans for monitorering af kræftforløb fremhæver interviewpersonerne: Landspatientregisteret (LPR), de multidisciplinære cancergrupper (DMCG) s registre, det nationale indikatorprojekt (NIP) og hospitalernes patientadministrative systemer (PAS). LPR fremhæves generelt som det register, der burde anvendes til monitorering af cancerforløb men som der imidlertid er så mange problemer knyttet til, at interviewpersonerne kun har lille tiltro til, at det vil kunne levere meningsfulde data. Problemer er: At systemet er opbygget som kontaktregister, hvor det er vanskeligt at finde de reelle start- og sluttidspunkter på forløbene At registreringskvalitet og registreringspraksis varierer At systemet ikke indeholder klinisk relevante data Interviewpersonerne fremhæver, at der selv om der arbejdes med at gøre LPR mere forløbsbaseret, og der etableres registreringsmuligheder der gør det muligt at generere forløb, fortsat er så væsentlige mangler ved systemet, at det ikke vil kunne levere meningsfulde data. De påpeger, at levering af data fra LPR traditionelt har været præget af meget lange svartider, og at sygehusledelserne vil have behov for væsentlig hurtigere information, end det traditionelt har været muligt at levere. Samtidig har manglede respons på de data, de har indberettet, medført, at registreringen mange steder er blevet opfattet som ligegyldig. Det har været medvirkende årsag til, at de data de har fået fra LPR har været indlysende misvisende og ofte umulige at validere. En mere standardiseret registreringspraksis vurderes at være forudsætning for meningsfuld brug af LPR data, men på cancerområdet vurderes de nuværende krav til registrering at være så omfattende og uklare, at de ikke er realistiske at efterleve i praksis. Det opfattes endvidere som et problem, at flere krav er klinisk irrelevante. En interviewperson giver udtryk for, at den eneste mulighed for at forbedre dataregistreringskvaliteten er ved øget offentliggørelse og brug af data. Andre mener, at første skridt bør være et mere simpelt og brugervenligt system. DMCG s registre vurderer klinikerne generelt er de mest retvisende, fordi de i modsætning til LPR er forløbsbaserede, validerede og baseret på kliniske relevante data. Ledere og administratorer påpeger imidlertid, at DMCG s registre er uanvendelige i ledelsessammenhæng, da de for det første inde- Monitorering 13

14 holder for mange nuancer til at det er muligt at skabe overblik, og for det andet ofte ikke er tilstrækkeligt opdaterede. Kvaliteten af de enkelte kliniske registre vurderes endvidere at være meget varieret. NIP data fremhæves af en enkelt interviewperson som eksempel på et klinisk register, som har formået levere kvalitetsdata på en enkel og valideret måde. De lokale patientadministrative systemer (PAS) fremhæves af flere interviewpersoner som det bedste afsæt for at generere relevante data om patientforløb. Flere påpeger, at systemerne med fordel vil kunne udvikles, så de automatisk giver tilbagemeldinger om patientforløb, der ikke følger ventetidsmål. Der nævnes eksempler fra England, hvor datasystemer har markeret patientforløb der ikke overholder ventetider som gule og i det omfang der ikke er blevet reageret indenfor en given tidsperiode som røde. Der rejses spørgsmål, om data fra PAS bedre kan oversættes til samlede nationale rapporter. En interviewperson foreslår, at journalaudit anvendes som baggrund for generering af ledelsesinformation, i hvert fald ind til relevante forløbsdata kan trækkes fra registre. Interviewpersonen fremhæver, at registerdata i sig selv sjældent giver ledelsesrelevante svar på spørgsmålet om, hvorfor forløbende går skævt, mens disse bedre gives via journalaudit. Problemet ved de udfordringer, der i henhold til interviewpersoner er ved at generere relevante data på baggrund af eksisterende databaser er, at gode monitorerings/ledelsesinformations-systemer er afgørende for sikre og forankre mere hensigtsmæssige cancerforløb. Ingen ønsker at bruge mere tid på mere registrering, og alle ønsker, at monitoreringen skal baseres på valide klinisk relevante data (og ikke tage afsæt i overholdelsen af administrative procedurer). Der efterspørges systemer med få og centrale kliniske mål (ca. 5-8) for hver cancersygdom men spørgsmålet er, hvordan de skal trækkes. På kort sigt vurderer flertallet af interviewpersonerne, at det er mest hensigtsmæssigt, at de eksisterende systemer (LPR, NIP og DMCG s registre) bruges til at supplere og validere hinanden, og i kombination danner basis for den nødvendige monitorering. På mellemlangt sigt (5 år) vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at kræfter rettes mod udvikling af et nyt realistisk og standardiseret system, frem for at bruge mere energi på at få LPR til at levere relevante data om overholdelse af servicemål, klinisk kvalitetsmål og/eller anden mere specifik ledelsesmæssige information. Det anbefales på baggrund af interview: At arbejdet med at skabe fælles forståelse af hvordan der realistisk skal registreres både accelereres og opprioriteres. At det overvejes om procesrelaterede mål kan registreres af personale, der har registrering som særligt ansvar, og ikke nødvendigvis har baggrund som læge eller sygeplejerske At rapporter om ventetid og andre servicemål suppleres med udvalgte kliniske kvalitetsmål, genereret fra de kliniske databaser. Monitorering 14

15 5 Økonomistyring Det er ved stort set samtlige interview fremhævet, at dimensionering af kapaciteten, både ved udredning og behandling, er utilstrækkelig til at sikre et serviceniveau, som matcher 48 timers servicemålet og de forventede pakkeforløb. Manglede rekrutteringsmuligheder ses som den absolut største ressourcemæssige barriere. Det ligger imidlertid udenfor rammerne for dette notat at gå nærmere i dybden med disse udfordringer. Her vil vi i stedet fokusere på de muligheder og barrierer, der knytter sig til brugen af økonomiske styringssystemer som fx DRG afregning. Det fremgår ved interview, at der kun undtagelsesvist i kræftbehandlingen arbejdes ledelsesmæssigt aktivt med at sikre, at de økonomiske incitamenter harmonerer med kravene om hurtig behandling og veltilrettelagte behandlingsforløb. Takststyring og de muligheder, der knytter sig hertil, anvendes generelt ikke. De fleste interviewpersoner nævner, hvordan DRG systemet kan ses som en barriere for hurtige behandlingsforløb, idet der ikke gives honorar for flere aktiviteter samme dag. Kun enkelte beskæftiger sig med mulighederne. De ser til gengæld stort potentiale i mere aktivt at udnytte de muligheder, der ligger i at sammentænke den økonomisk styring med de kliniske målsætninger som den enkelte afdeling har. Det er den generelle vurdering, at en mere aktiv brug at økonomiske incitamenter i styringen af sygehuse og afdelinger ikke vil fremme en mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Der er frygt for, at det vil hæmme de ledelsesmæssige muligheder for at styre sygehuset samlede økonomi, og de udførende afdelinger udtrykker generelt heller ikke ønske om i højere grad at få øget ansvar for økonomien. De henviser til tidligere og mindre positive erfaringer med brug af økonomiske incitamenter mellem sygehus- og afdelingsledelse, og dette vurderes at udgøre en væsentlig barriere i forhold til at anvende fx DRG systemet mere aktivt til at fremme de kliniske målsætninger i cancerforløbene gennem mere hensigtsmæssig og mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Der hvor interviewpersonerne ser muligheder i brug af økonomiske styringsredskaber er fx i forhold til resultatløn, som flere nævner som en mulighed for selektiv påskønnelse af veludført arbejde. Løn vurderes imidlertid generelt som en kortsigtet motiveringsfaktor, og ikke som en hensigtsmæssig måde at sikre hverken gode arbejdsgange eller resultater. På afdelingsniveau nævnes det, at der er muligheder i aflønning i form af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, kliniske udviklingsmuligheder og puljer med frie midler til ændring af fx fysiske faciliteter og arbejdsgange. Dette vurderes at være et mere bæredygtigt alternativ end automatiseret økonomisk stykaflønning. Skal økonomistyring som fx DRG baseret takststyring i højere grad anvendes til at fremme de kliniske målsætninger, kræver det udvikling af en gensidig forståelse og tillid mellem de forskellige ledelsesmæssige lag. Det er nødvendigt, da de eksisterede monitorerings- og registreringssystemer ikke vurderes at have en kvalitet, der gør det muligt at forcere fx mere mål- eller procesbaseret afregning. Endvidere fremhæver interviewpersoner, at der er det særlige problem ved cancerforløb, at ansvaret for et behandlings- eller udredningsforløb ofte strækker sig over flere centre, afdelinger eller afsnit, hvorfor det er vanskeligt, alene med udgangspunkt i informationssystemer, at lave en rimelig fordeling af belønningen mellem de enkelte økonomiske enheder. Økonomistyring 15

16 Der hvor de ledelsesmæssige betingelser for at etablere en mere decentral økonomisk styring har været til stede, oplever interviewpersoner generelt en stor kreativitet mht. at optimere patientforløb, herunder at tilpasse eksisterende fysiske faciliteter. Ledelsesmæssig opbakning og monitorering, knyttet sammen med økonomisk autonomi, har inspireret afdelingerne til selv at identificere og implementere nye og mere effektive måder at organisere arbejdet på. Det understreges dog fra flere sider, at dette har været en følge af, at der er opbygget en gradvis større gensidig tillid til, at der forvaltes ansvarligt i forhold til sygehusets overordnede prioriteringer. Først når man er langt i denne tillidsopbyggende proces vurderer interviewpersonerne, at DRG styringen mere selvstændigt kan understøtte innovation og udvikling af arbejdsgange. Det er interviewpersonernes samlede vurdering, at der er gode perspektiver i en større brug af økonomistyring hvor der aflønnes i forhold til præsterede resultater. Der er imidlertid generelt ikke tillid til, at aflønning i forhold til præsterede kliniske resultater meningsfuldt kan gennemføres inden for en overskuelig fremtid. Mulighederne for aflønning på baggrund af mere processuelle resultater i behandlingsforløb mødes med skepsis, da de eksisterende aflønningssystemer hverken betragtes som pålidelige eller stabile. Det anbefales på baggrund af interview: At der arbejdes videre med udvikling af aflønningsmekanismerne, så de økonomiske incitamenter ikke modarbejder hurtige patientforløb At der arbejdes med lederuddannelsesaktiviteter som synliggør forudsætningerne for og mulighederne ved mere decentral økonomisk styring At der opmuntres til større ansvarstagen og kreativitet i forhold til de konkrete arbejdstilrettelæggelser, fx gennem ledelsesmæssige rutiner der sikrer, at økonomisk råderum der genereres på baggrund afdelingernes selvstændige initiativ, delvist tilfalder afdelingerne At der på udvises forsigtighed med aflønning som er direkte koblet til kliniske resultater og præsteret aktivitet Økonomistyring 16

17 6 Forløbskoordination Det har fra centralt hold været overvejet, at der for hver kræftsygdom skal udpeges en lokal forløbskoordinator med ansvar for at overvåge og dokumentere patientforløb og informere sygehusledelsen om eventuelle flaskehalse og slip. I Region Midt er det opfattelsen, at rollen som forløbskoordinator kan defineres forskelligt og måske bør variere over tid: I opstartsfasen vurderes det at være nødvendigt med en forløbskoordinator som blækspruttefunktion indenfor hver kræftsygdom på hvert enkelt hospital en person, som den praktiserende læge kan kontakte på telefonen, og som via kontakt til de forskellige diagnostiske og behandlende afdelinger kan sikre den enkelte patient behandling efter de nye standarder. Koordinatoren, som fx kan være en erfaren sygeplejerske, vil skulle have en forløbsansvarlig læge at støtte sig til, fx i situationer, hvor det kniber for en afdeling at overholde de nye standarder. På længere sigt vurderes det at være muligt, at koordinatoren måske i højere grad kan få den monitorerende rolle, som er beskrevet i Danske Regioners syvpunktsplan men monitoreringen skal i så fald ske via dataregistreringer, som gør det muligt at etablere et systematisk overblik over, hvordan den enkelte afdeling og det enkelte hospital lever op til de nye standarder. Skillelinjen mellem forløbskoordinatorer som blæksprutte og controller genfindes i interviewene og der ses muligheder i begge funktioner. Forløbskoordinatorer som blæksprutter Flere interviewpersoner angiver, at der kan være god mening i at have en sygeplejerske ansat som blæksprutte der kan sikre bookning af tid, hvor mere strømlinede elektroniske bookningssystemer er under udvikling. Interviewpersonerne vurderer generelt også, at en sådan sygeplejerske kan få brug for lægelig opbakning i situationer, hvor det handler om at indgå aftaler om nye og/eller ekstra tider men der er varierede opfattelser af, om der bør være en egentlig forløbsansvarlig læge, se nedenfor om tværfaglige teams. Den organisatoriske placering af forløbskoordinatoren som blæksprutte vil i henhold til interviewpersoner typisk være som stabsfunktion til den afdeling, der har det indledende diagnostiske ansvar. Der er generel enighed om, at det hverken er muligt eller ønskeligt at tilføje forløbskoordinatoren beføjelser ud over det eksisterende system: hele ideen er, at han/hun skal agere i det. I det omfang der er flaske halse skal forløbskoordinatoren via dialog med en overlæge i egen afdeling søge at løse problemet typisk ved dialog fra overlæge til overlæge på tværs mellem afdelinger. Flere interviewpersoner har fremført det argument, at en forløbskoordinator som blæksprutte er overflødig, hvis patientforløbene er velfungerende, og der fx via tværfaglige teams tages ansvar for forløbene. Omvendt har andre fremhævet, at der kan være tale om en god funktion, fordi der altid vil opstå konkrete problemer, der skal løses. Helt overordnet vurderes det dog hverken realistisk eller hen- Forløbskoordination 17

18 sigtsmæssigt med forløbskoordinatorer for samtlige 23 pakkeforløb, og det fremhæves, at det må være op til den lokale ledelse at afgøre på hvilke om nogen områder det er ønskeligt at arbejde med forløbskoordinatorer. Forløbskoordinatorer som controllere Forløbskoordinatorer i betydningen controller nævnes men mere sjældent blandt interviewpersonerne. Det fremhæves her, at der kan være god mening i, som stabsfunktion til sygehus- eller afdelingsledelsen, at have en eller flere personer ansat med særligt ansvar for løbende at monitorere patientforløbene. Forløbskoordinatorernes opgave vil være administrativt at følge med administrativt i ventetider og flaskehalse: se på, hvordan går det med udnyttelse af kapaciteten og melde ind til afdelings- og/eller hospitalsledelsen, hvis der opstår et problem. Det er for interviewpersonerne en væsentlig pointe, at sådanne forløbskoordinatorer har ansvaret for monitorering af flere forskellige kræftgrupper og ikke blot fokuserer på et enkelt forløb. Pointen er, at de kun herved gives det overblik og manøvrerum, der er forudsætning for ikke bare at identificere problemer, men også at se mulige løsninger. Det fremhæves som en væsentlig forudsætning, at disse forløbskoordinatorer har klinisk indsigt i et omfang, hvor de er i stand til at forstå og manøvrere i hospitalssystemet. Samtidig må de imidlertid også have analytisk overblik og evnen til at anvende IT. Forløbskoordinatorer som parallelt ledelseslag Forløbskoordinatorer i en tredje og mere overordnet betydning findes hos enkelte interviewpersoner i form af en lægefaglig teamleder med fagligt, økonomisk og rekrutteringsmæssigt ansvar for patientforløb. Den lægefaglige teamleder vil i denne forståelse have egentlige ledelsesmæssige beføjelser overfor de medarbejdere, der er tilknyttet teamet, og referere til en mere overordnet kræftforløbschef, der placeres sideordnet med afdelings- eller centerledelserne. Interviewpersonerne forholder sig generelt meget skeptiske til denne løsning, da de ikke vurderer det er hensigtsmæssigt at indføre et parallelt ledelsessystem specifikt for kræftbehandling. Holdningen er generelt, at den traditionelle hierarkiske sygehusorganisation skal opbygge evnen til at håndtere forløb kræftforløb på linje med andre og at det udmærket kan lade sig gøre indenfor det eksisterende system, blot der arbejdes bevidst med det. Forløbsledelse via tværgående teams Faglige teamstrukturer er det alternativ til forløbskoordinatorer, som flest fagpersoner udpeger. Flere interviewpersoner har gode erfaringer med mere eller mindre faste tværfaglige teams, der i samarbejde udøver forløbsledelsen indenfor rammerne af det eksisterende organisatoriske hierarki. Nogle vælger en formel leder, mens andre har en uformel. Nogle har faste møder på faste ugedage, mens andre mødes løbende omkring enkelte patienter eller forløbsmæssige problemer. Igen andre konstitueres ad hoc evt. ved hjælp af en forløbskoordinator når der, fx i forbindelse med indlæggelse vurderes at være behov. I enkelte tilfælde beretter interviewpersoner om, at der har været behov for konkret og i forhold til enkeltstående patientforløb at give teamet direkte reference til sygehusledelsen, dvs. udenom afdelingsledelsen. Det har været vurderet nødvendigt, fordi afdelingsledelsen ikke gav patientområdet en prioritet, som sygehusledelsen og regionen ønskede. Interviewpersoner fastholder imidlertid, at det kun er noget, der bør ske rent undtagelsesvist, og at det er utænkeligt med en tilsvarende struktur for samtlige cancerområder, da afdelingsledelsen vil undermineres, hvis den kun står tilbage med budgetansvar. Forløbskoordination 18

19 Det anbefales på baggrund af interview: At lade det være op til den enkelte sygehusledelse at bestemme, hvordan og hvorvidt der vil arbejdes med forløbskoordinatorer og/eller tværfaglige teams. Forløbskoordination 19

20 7 Service til almen praksis En del interviewpersoner har påpeget, at selv om pakkeforløbene giver en bedre service i forhold til de praktiserede læger, så vil almen praksis stadig stå tilbage med en række patienter, der falder udenfor pakkeforløbene, men hvor der stadig er en væsentlig mistanke om at patienten er alvorligt syg. Disse patienter vurderes af de praktiserende læge som en stor belastning, da man hverken har den tilstrækkelige viden til at guide patienten det rigtige sted hen i systemet eller mulighed for at overlevere dem til sygehusvæsenet. Det er uklart hvor mange patienter der er tale om, men det er tydeligt, at det fylder meget for den praktiserende læge, når patienten vurderes at fejle noget ondartet, men der ikke tilbydes vejledning til, hvad de bør gøre, og hvor der er risiko for, at patienten skal gennemgå en meget langvarig udredning baseret på en trial and error tilgang. Der efterspørges mulighed for at kunne henvise patienten subakut til en hurtig bredspektret udredning, evt. kombineret med muligheden for at ringe til en specialist for at søge vejledning. Disse behov er ikke isoleret til tilfælde hvor der er tale om en mistanke om cancer, men vedrører generel mistanke om ondartet sygdom. Udredningscentre Fra sygehusperspektiv og administrativ side udtrykkes der stor velvilje til at give almen praksis den bedst mulige service. Eksempler som åbent ambulatorium er allerede mange steder introduceret, fx til udvalgte røntgenydelser. Det anerkendes, at der kan være tilfælde hvor sygehuse til tider har lavet en egen administrativ praksis, hvor henvisninger som ikke er helt korrekte sendes retur til praksis, men alle er enige om, at det ikke er rimeligt, og at almen praksis skal gives adgang til let at kunne trække på det diagnostiske system og til at aflevere problemstillingen til sygehuset, når det efter standard undersøgelse ikke har været muligt at finde en årsag til symptomerne. Det vurderes at denne overlevering pt. foregår ved indlæggelse eller en henvisning med cancer obs. Men det vurderes ikke for nogen parter at være en hensigtsmæssig løsning. Erkendelsen af problemer har i Region Midt medført, at der i 2008 etableres et center for intern medicin i forbindelse med nedlæggelsen af et akutberedskab. Dette vil råde over 7 ud af 9 medicinske speciale, og hensigten er, at patienter der henvises inden kl. 12 vil kunne få tid til udredning samme dag. Andre steder anfører interviewpersonerne, at det fx kan være en mulighed at give praktiserende læger adgang til flere subakutte tider i akuthuse, på akut medicinske modtageafdelinger eller daghospitaler. En hyppigt nævnt barriere for etableringen af denne type tilbud er dog en manglende viden om behovets størrelse, og hvor stor variationen i efterspørgslen vil være, hvorfor det a priori er vanskeligt at vurdere, hvor stor ressourceudnyttelsen vil være. Interviewpersonerne vurderer dog, at der er et reelt behov, og at der forudsat at det det kommunikeres klart ud til de praktiserende læger at muligheden findes, og at der er frit valg hertil vil være mulighed for at få en fornuftig ressourceudnyttelse. Det vurderes dog ikke i afsættes som en god ide at oprette den type tilbud ved alle landets sygehuse. Behovet for rent fysisk at samle speciallægerne i et center, vurderer interviewpersonerne forskelligt. Flere pointerer, at det er vigtigere, at der er en fast tværfaglig lægelig ledelse, som sikrer et ikke for snævert perspektiv i forhold udredningen. Denne ledelse kunne fx være knyttet til en tværgående ledelse i forbindelse med de øvrige diagnostiske funktioner. Det nævnes endvidere af flere, at der er behov for løbende monitorering af gennemløbshastigheden og aktiviteten for at undgå, at fokus svin- Service til almen praksis 20

21 ger tilbage til de indlagte patienter. Nogle interviewpersoner pointerer endvidere vigtigheden af at forløbene nationalt bliver standardiseret, således at udredningen ikke senere skal gentages. Dette anses for at være særligt vigtigt, hvis praktiserende læger fra hele landet skal kunne henvise til et mindre antal regionale centre. En forudsætning for, at dette praktisk set er muligt, er, at det online er muligt at se, hvor der er ledig kapacitet. Telefon service Ud over muligheden for lettere at kunne overlevere patienter til sygehuset, efterspørger flere praktiserende læger muligheden for lettere at kunne ringe til hospitalets specialister. Dette er i princippet allerede muligt mange steder, men interviewpersonerne fremhæver, at de praktiserende læger sjældent har overblik over, hvordan de får fat i den rigtige kompetence. Igen er der stor velvilje fra udbyderne om at kunne levere denne service, men det er uklart, hvordan det bedst etableres i den nuværende organisation. Rent praktisk fremhæver enkelte interviewpersoner, at DRG systemet vil fungere som en barriere for denne type tiltag, da de ikke honoreres. Det anbefales på baggrund af interview: At servicetilbudene til de praktiserende læger udbygges, særligt for patienter der falder uden for pakkeforløb At behovet for subakut udredning vurderes At tilbudene tilrettelægges i samarbejde med almen praksis At erfaringerne fra allerede planlagte tiltag opsamles og formidles. Service til almen praksis 21

22 8 Opsummering Der er i hvert afsnit angivet en række specifikke anbefalinger. Her samles de mest væsentlige tværgående anbefalinger og pointer. Det anbefales: At ansvaret for implementering af pakkeforløb entydigt forankres i sygehusledelsen At der opstilles klart definerede, realistisk opnåelige mål for ventetid og kvalitet At det har klare og synlige konsekvenser ikke at nå målene på alle niveauer. Som et krav for at sygehusledelsen kan leve op til ansvaret anbefales endvidere: At sygehusledelsen gives adgang til et ledelsesinformationssystem der giver valid og opdateret information om målopnåelse At sygehusledelsen gives adgang til analyseressourcer med relevante kvalifikationer ift. patientlogistik og kvalitetsmål mv. At sygehusledelsen gives reel muligheder for at omdisponere ressourcer. Ved implementering af pakkeforløb skal der endvidere være særligt fokus på barrierer i form af: Demotivation og mistro hos personalet - der er behov for at opbygge tro på en bedre fremtid og behov for at anerkende fremskridt Store vanskeligheder ved at anvende de nuværende informationssystemer til monitorering af målopfyldelse Uvilje i det politiske system til reelt at prioritere forskellige målsætninger, alt kan ikke gives topprioritet på samme tid. Opsummering 22

23 Bilag 1: Skriftlige kilder Cool, T. The effectiveness of Inpatient Case Management: Fact or Fiction? Journal of Nurse Adm. 28 (4), 1998, Dagens Medicin, Diagnostiske Centre skal hjælpe de vanskeligste kræftpatienter, uge 22/ Dagens Medicin, Onkologer spiser skam kameler (leder), uge 22/ Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, Fælles svartider, præsentation af 5. november 2007 Danske Regioner, Notat om Kræftbehandling uden ventetid, Sag. Nr. 07/2692, 27/ Danske Regioner, Effektive sygehuse I et nyt sundhedsvæsen debatoplæg til Sundhedsfagligt Forum, 2006 DMCG.dk, Generisk model for sundhedsfaglige elementer til pakkeforløb, notatudkast af DMCG.dk, Generelle retningslinier for henvisning fra almen praksis af patienter med mulig cancerdiagnose, notatudkast af DMCG.dk, Patientinformation, notatudkast af DMCG, Kontaktpersonordning i forbindelse med kræftpakker, Notatudkast af DMCG.dk, Patienter der ikke passer ind i pakkeforløb, Notatudkast af Goodwin, JS et al. Effect of Nurse Case Management on the Treatment of Older Women with Breast Cancer, Nurse Case Managers 51(9) HSE Managed Care Control Networks and Centers Working Group, National Cancer Control Strategy Establishment of Managed Care Control Networks and Designation of Eight Cancer Centers, Ireland 2007 Huber, D. The Diversity of Case Management Models, Lippincott s Case Management, 2002, Jennings-Sander, A et al. How Do Nurse Case Managers Care for Older Women With Breast Cancer, ONF, (3) : Kozachik, SL. et al. Improving Depressive Symptoms Among Caregivers of Patients with Caner: Results of a Randomized Clinical Trial, 2001, ONF 28 (7) Kræftens Bekæmpelse, Kraftbehandling uden ventetid, Sammendrag af debatten den 28. august, 2007 Opsummering 23

24 Lee, D et al. Case management: a review of the definitions and practices, Journal of Advanced Nursing, 1998,27, Nylenna, M. Diagnosing cancer in general practise; when is cancer suspected? BMJ 1986, Olesen, F. Kræft, der opdages I tide, kan vente og lidt andet om ventelister, 2004, Ugeskrift for læger; 166 (38): 3316 Palshof, T. Notat vedrørende anbefalinger til sikring af et accelereret diagnostik- og behandlingsforløb for kræftpatienter, DMCG.dk, 2007 Potter, S et al. Referral patterns, cancer diagnoses, and waiting times after introduction of two week wait rule for breast cancer: Prospective cohort study, BMJ 2007; 335:288 Regeringen og Danske Regioner, Aftale om gennemførsel af målsætning om akut handling og klar besked til kræftpatienter, 12. oktober 2007 Region Midtjylland, Akut Kræftbehandling, Bilag til Forretningsudvalgets møde 18. september 2007 Ritz, LJ et al. Effects of Advanced Nursing Care on Quality of Life and Cost Outcomes of Women Diagnosed With Breast Cancer, 2000, ONF 27 (6) Stanton, M et al. Case Management Evolution From Basic to Advanced Practical Role, Lippincott s Case Management, 2005, 10(6): Sundhedsstyrelsen, Kræftplan II, Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet, 2005 Sundhedsstyrelsen, Opfølgning på kræftplan II, 2007 Sweetly, L et al. Patient-centred Management of Complex Patients Can Reduce Costs Without Shortening Life, The American Journal Of Managed Care, 2007, 13 (2) Zander, K, Nurse Case Management in the 21 st Century: Intervention Where Margin Meets Mission, Nurse Admin Q, (5): Bilag 1: Skriftlige kilder 24

25 Bilag 2: Interviewguide 1: Hvor ser du de største problemer i forhold til cancerforløb? 2: Hvad kan man gøre for at løse dem? 3: Hvordan ser du den ledelsesmæssige forankring af cancerforløb? 4: Hvordan forholder du dig til emner som: - Monitorering (national) - Forløbskoordinatorer - Fællesledelse af flere funktioner Center Endo- og billeddiagnostik - Multidisciplinære cancergrupper - Praksisservice Remis henvisning/subakut diagnostisk funktion Call-service - Ledelsesinformation/patientinformation Offentliggørelse af forløbsdata? for hvem? af hvem? - DRG afregning 5: Noget væsentligt vi mangler at få med Bilag 2: Interviewguide 25

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Erfaringer med kræftpakker

Erfaringer med kræftpakker Sammenfatning af publikation: Erfaringer med kræftpakker Fra intentioner til implementering i praksis Sidsel Vinge Anja Elkjær Rahbæk Jens Albæk Anders Martedal Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Sygehus Lillebælt SAS Forum Oslo 17. september v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Kenneth Seerup Jørgensen 2010 - Chef for Facility og IKT-strategisk Afdeling, Sygehus Lillebælt 2008-10 Administrationschef,

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011 Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft 6. juni 2011 Ved programledelsesmødet for hoved-halskræft den 13. maj 2011 blev en række opgaver uddelegeret. De kræftpakkeansvarlige overlæger

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Patientadministration

Patientadministration Patientadministration Systematic Columna Patientadministration sikrer effektiv understøttelse af arbejdsgange, fuld integration mellem forskellige systemer og overblik over sygehusenes aktiviteter. Overblik

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Notat Status på kræftpakker

Notat Status på kræftpakker Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere