Daleth er det fjerde bogstav i alfabetet og har den numeriske værdi 4. Daleth er også et billede på universets belivende og aktive princip:

Transkript

1 1

2 Daleth. Bogstavet Daleth betyder dør, en indgang og en udgang. For kabbalisten er Daleth åbningen til det indre lys, viden og visdom, til orden og struktur og et fundament som et nyt liv kan bygges op på. Men det er også en portåbning, der skaber adgang til og forbindelse mellem den fysiske og metafysiske del af verden, de to sider af den virkelighed, der udgør betingelserne for vores eksistens. Daleth ses også som symbol for den fattige, der modtager godgørenhed fra Gimel. I Zohar fortolkes Daleth som hende der intet har af sit eget, og dette skal formentlig symbolisere, at det er den laveste form for guddommelig udstråling og en henvisning til Sephirah et Malkuth, som, ifølge Zohar, ikke har andet lys end det, som det modtager fra de højere Sephiroth. Døren til Guds Hus giver den ydmyge sjæl mulighed for at træde ind, fordi døren selv, Daleth, tilhører ydmyghed. Daleth er også det første bogstav i ordet dirah, der betyder bolig. I Universet forbinder Daleth sig med Solen, og i menneskets anatomi knytter bogstavet sig til højre næsebor, hvor det arbejder sammen med Resh, der forbinder sig med det venstre. I Biblen, særligt i Det Gamle Testamente, henvises der rigtigt mange steder til næsen, næseborene og til deres funktioner i forbindelse med lugtesansen og åndedrættet. Faktisk ser det ud til, at menneskets næse både som sig selv, i fysisk og metafysisk forstand, og som et billede på noget andet, har en så betydningsfuld rolle, at den kunne udgøre et helt lille Bibelstudie for sig selv. Historien begynder her:... Da formede Gud HERREN Mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen. (1. Mos. 2, 7) I kroppen er det næsens opgave at filtrere, opvarme og fugte den indåndede luft, inden den kanaliseres videre til de dybere luftveje og lungerne. Undervejs i denne proces, vil næsens slimhinder opfange og fjerne støvpartikler og samtidig ledes luften forbi lugteepitelet. Herfra føres duftsporene videre til hjernen, hvor de analyseres og samstilles med informationer fra de andre sanser. Næsen spiller også en stor rolle i forhold til hørelsen, hvor den står for reguleringen af væsketrykket i 2

3 mellemøret og i forhold til den verbale kommunikation, hvor den medvirker i dannelsen af de ord og lyde, vi udtrykker gennem sang og tale. Vores dagligdags bevidsthed beskæftiger sig normalt ikke meget med lugtesansen. Faktisk tænker vi sjældent over den, før vi skal bruge den eller når den er nedsat, f. eks. på grund af en banal forkølelse, men en manglende lugtesans er et alvorligt handikap. I kulturen yderst generende og i naturen en katastrofe. For lugtesansen kan på et splitsekund registrere indtryk fra vores egen krop og omgivelser, som de andre sanser ikke kan eller er dårligere til, og som sådan virker den som en slags kroppens eget early warning system. Stærkt forsimplet kan det udtrykkes sådan, at det vi registrerer som velduftende oftest er godt for os, f. eks. friske råvarer, rene omgivelser, frisk luft mens det vi oplever som stank, meget vel kunne være kroppens måde at advare os om, at her er noget, der er skadeligt for os, noget vi bør trække os bort fra, f. eks. fordærvet mad, et sygdomsfremkaldende og bakteriefyldt miljø eller gasser, der er farlige for os, at indånde. Selv i fysisk forstand er dette kun toppen af toppen af, hvad lugtesansen og næsen kan, og det den kan, er af afgørende betydning for de valg vi træffer, hvad vi holder næsen fra og hvad vi stikker den i. Derfor er det heller ikke underligt, at den metafysiske og åndelige næse omtales så hyppigt i skrifterne, og at det, der appelerer til den i form af f. eks. velduftende olier, røgelse og brændofre, tillægges så stor rituel betydning både for Gud og for menneske:... Og de gik ind i huset og så barnet med dets moder Maria og faldt ned og tilbad det og oplod deres gemmer og ofrede det gaver, guld og røgelse og myrra. (Matt. 2, 11) Daleth er det fjerde bogstav i alfabetet og har den numeriske værdi 4. Daleth er også et billede på universets belivende og aktive princip: 3

4 I verden som nord, syd, øst og vest. Ild, luft, vand og jord, og de kemiske grundelementer: brint, kul, kvælstof og ilt. I mennesket udvikling knytter Daleth sig til alle de processer, der består af fire led eller dele. I numerologien indleder 4 tallet den anden cyklus i mennesket, der handler om intellektet. Her repræsenterer det den jordbundne logik og pragmatiske tilgang til verden, der kan hjælpe individet til at opleve en psykologisk form for jordforbindelse. I sin praktiske betydning er 4 tallet bygningshåndværkeren, der forvandler inspirationen fra 3 - de tankemæssige idéer og intentioner - til noget solidt og anvendeligt. Derfor anses firkanten og i særdeleshed kvadratet, som et ideelt billede på den stabile form i verden. med fire triangulære sider. 4 Tallets geometriske form er en firkant eller en kube, der repræsenterer ild, jord, luft og vandelementet. som ægyptisk hieroglyf menes firkanten at have symboliseret materiellisering af den plan, der er undfanget i himmelen. Planen eller arbejdstegningen, kunne åbenbare sig for den arkitekt, der rummede den rette grad af oplysning, og det var nu hans opgave at søge omsætte tanke til form. En sådan form er pyramiden, der i realiteten er en kube, der er skåret til så den består af et kvadrat Ved at brede en kube ud opstår der et kors, og det fortælles, at de gamle kabbalister i deres observationer af skabelsen, opdagede at den var fundamenteret på korset. De gav disse opdagelser særlige værdier og placerede dem på centrale steder i tekst og tegning blandt andet i den figur, der virker som symbol for livets træ. Gimels sti, der forbinder Kether med Tipereth og Daleths sti, der forbinder Netzach med Binah, danner det øverste kors i den Sephiroth-struktur, vi kalder Livets Træ. 4

5 Daath, det centrale punkt på Daleths sti menes i særligt grad at være betydningsfuldt for de af os, der fungerer som lysarbejdere. Faktisk er der nogle, der mener, at lysarbejderne gennem deres bestræbelser, indad såvel som ud ad til, er med til at forstærke eller endda skabe et fælles Daath i makrokosmos. Dette Daath skulle da have til formål, at hæve menneskehedens bevidsthed og med denne hele planetens vibration. En smuk tanke og måske mere end det. 5

6 Præcis i det punkt, hvor de to stier og energien fra de fire Sephiroth mødes, opstår der et særligt og omdiskuteret fænomen kaldet Daath. Nogle mener, at Daath er et 11. Sephiroth, der arbejder skjult fra mennesket. Andre, at det er et nyt Sephirah i sin vorden, der som fosteret har sin egen eksistens, men endnu ikke er født. Derfor, siger de, kan vi kun se og forholde os til det, ligesom vi kan se og forholde os til barnet i moderens gravide mave. Forfatteren af Sepher Yetzirah er ikke enig i nogle af disse antagelser, men udtrykker sig sådan her: Tallene (Sephiroth) ud af intetheden er og ikke 9, 10 og ikke 11. Fat denne store Visdom, mediter over den. Genopret Ordet for sin skaber, og led Skaberen tilbage til sin trone igen. Hvis Daath ikke er et skjult eller kommende Sephirah og alligevel, hvad der ikke står til diskussion, er set og oplevet af utallige søgende, hvad er det da? Vi vil her give et forsigtigt bud på det. Ordet Daath betyder kundskab eller indsigt, så når vi spiser af kundskabens træ, når vi søger og indfanger de små glimt af indsigt, der strømmer ned fra Kether, da er vi i en forstand altid forbundet med Daaths energi. Men Daath er ikke et produkt af noget, og har heller ikke selv et produkt. Det er en proces, et møde mellem flere samarbejdende krafter og en måde, hvorpå blandt andet vi kan opleve, tænke og arbejde med os selv. Man kunne udtrykke det sådan, at i psykologien er Daath en oplevelse af enhed og en tilstand af erkendelse, der opstår, når vi for et øjeblik formår at bringe os selv i ligevægt. Her mærker vi, hvordan vores hjerne optager impulserne fra Kether, og vi føler skønheden fra Tiphereth i hjertet, vi modtager Visdommen fra Chokmah gennem det ene øre og Forståelsen fra Binah gennem det andet. Alt sammen på én gang og kun tilgængeligt for en bevidst oplevelse, hvis vi kan tømme vort sind for tanker. Mester siger: Centrer! Fokuser! Vær opmærksom! I Kabbala refereres der til Daath som den afgrund, der skiller den øverste trigon på Livets Træ fra de nederste - Guds virkelighed fra menneskets bevidsthed. Det er en afgrund, som det søgende menneske forgæves, men ikke omsonst vil forsøge at overstige i sine bestræbelser på at forbinde de to sider med hinanden. Forgæves, men ikke omsonst, for i kraft af de anstrengelser han eller hun gør sig for at øge sin bevidste tilgang til Daath, vil den underbevidste forståelse udvikles og hæve sig, så den kan modtage stadigt mere lys og kærlighed, fra den Ånd, der virker og regerer på den anden side af afgrunden. Derfor siges Daath også at rumme Nøglen til menneskets viden om sig selv, og til forståelsen af, hvordan menneskehedens åndelige udvikling er forbundet med vores planet Jordens. 6

7 Hvis Daath er et Sephirah, ville det i steddet for Chesed - være repræsentant for den arketypiske form af tallet fire. Det er ikke tilfældet. Daath har ikke selv et tal, men knytter sig til Daleth - og låner sin numeriske værdi af det - fordi Daath som energifelt er placeret centralt på Daleths sti. Daleth knytter sig til Chesed gennem sin numeriske værdi 4. I makrokosmos korresponderer tallet 4 med Tetragrammaton. Guds navn, Jod, He, Vau og He: JaHVeH eller JeHoVaH, betegnes ofte Tetragrammaton, der bedst lader sig oversætte til En dannelse af fire bogstaver. Hvert af disse bogstaver repræsenterer et bestemt stadie af skabelse og som sådan, er de altid indskrevet i en hver proces og enhver helhed, der består af fire dele f.eks: De 4 skabelsesplaner, de 4 elementer, de 4 årstider, de 4 verdenshjørner og menneskets 4 aldre, barndom, ungdom, voksenalder og alderdom. Selvom hvert bogstav i sig selv er fuldendt, opstår der nye ophøjede fænomener, når det knytter sig til et eller flere andre bogstaver. I traditionen tilægges Daleths samarbejde med Gimel og Resh en særlig betydning. Dette er, som altid, en længere historie, der blandt andet hentydes til ved nogle af de små ord: Dag, dagar og dar, der kan dannes ved hjælp af de tre bogstaver. Dag betyder fisk og hvis man tilfører ordet et He, dagh, skifter det karakter og hentyder til noget, der mangfoldiggøres, forstærkes eller udvides. Dagar betyder at udklække, samle eller indsamle og dar betyder en naturperle, altså en perle dannet af en østers. Når det fjerde bogstav Daleth fuldender det tredje bogstav Gimel. sker det ved en assimileringsproces, der i alkymien kaldes Det kymiske bryllup. Daleth virker her som den positive-maskuline side, der forener sig med Gimel, der udgør den negative-feminine side af en enkelt guddommelige enhed. Tallene 3 og 4 giver sammenlagt 7, som er nøgletallet for den jordiske verden. Hvis vi tæller de tal sammen, der giver 7, altså , får vi summen 28. Tværsummen af 28 er 10. Tallet 10 er det guddommelige tal for fuldendelse, fuldendelsen af skabelsen. 0 har ingen nummerologisk værdi fordi det symboliserer rummet, og derfor står vi tilbage med tallet 1 som det endelige resultat. Samme resultatet får vi, hvis vi lægger de tal som er indeholdt i tallet 4 sammen, nemlig =10, 1+0=1. Daleth er det tredje af de 7 dobbelte bogstaver: Beth, Gimel, Daleth, Kaph, Peh, Resh og Tau. Det hersker over, og virker som dominerende energi i fænomenet 7

8 produktivitet. Produktivitet udgøres i sit ene yderpunkt af frugtbarhed og i sit andet af goldhed eller sterilitet. Lige som 3 og 4 giver 7, nøgletallet for den jordiske verden, spiller tallene 7 og 4 en central rolle i den verden, der ligger over eller måske rettere skjult inden i den. Det er den metafysiske del af Jordens eksistens, der rummer de fire verdner, de fire principper, der siges at ligge til grund for altings skabelse. For disse fire: Atziluth, Briah, Yetzirah og Assiah beskriver, hvordan Universet er skabt og i al evighed vil blive skabt ud af fire samarbejdende niveauer af hellig energi. En skabelse, der tager sin begyndelse i den sfære, der ligger nærmest Gud og ganske uden for menneskets fatteevne og ender i den følelige, konkrete verden, en hver af os kan sanse, opleve og erfare som virkelighed. Myten fortæller, at Rabbi Akiva og hans elever, engang for længe siden, drog til englenes verden for at søge viden om og forståelse af den. Her blev de taget vel i mod, og deres oplevelser blev siden gengivet som Kabbala af syv kamre i Zohar. Zohar beskriver en verden af kamre, der manifesterer sig inden i kamre, lig en kinesisk æske, hvor hvert kammer er en fuldendt skabelse bestemt for nogle, men ikke alle, og dog har alle et sted bestemt for dem. Sjælene i disse kamre har en funktion bestemt af deres plads i verden, og ligeledes har deres verden en funktion bestemt i forhold til helheden. Kamrenes tal er 7 og til at regere over sig har de 7 ærkeengle, hver med sin bestemmelse i verden og en funktion set i forhold til helheden. Atziluths sfære udgør den øverste af Sephiroth-strukturens fire verdener. Den er dannet ved den øverste trigon: Kether, Chokmah og Binah. Atziluth er den oprindelige guddommelige verden, hvori Gud skaber sig selv. Alt det, der strømmer ud af Binah for at manifestere sig ned gennem de efterfølgende verdener. Atziluth er det ultimative JHVH set i forhold til sig selv, og den danner J, det befrugtende element i Guds navn, når de fire verdener arbejder sammen som én. Men Atziluths sfære ligger før, efter og udenom alt, hvad vi kan begribe. Vi kender ikke enkeltdelene og forstår ikke helheden. Vi kender ikke helheden og forstår ikke enkeltdelene, før de viser sig ved tegn i den senere skabelse. Derfor er der ingen kamre knyttet til denne øverste trigon. Briah, skabelsens verden, er den 2. Sfære, der dannes ved den anden trigon: Chesed, Geburah og Tiphereth. Her bliver de rene abstrakte former fra Atziluth 8

9 omdannet til nogle basale strukturer eller forstadier for det, der senere vil tage form. Et menneske ville kunne færdes i, se og opleve dimensioner af Briahs sfære, men det ville ikke kunne forstå, hvad det så og oplevede her, før det blev formdannet eller filtreret ned gennem i de nederste to verdener. Briah danner det første H, det modtagelige element i Guds navn, når de fire verdener arbejder sammen som én. Den 3.die sfære kaldes Yetzirah, formgivningens verden. Den dannes ved den nederste trigon, Netzach, Hod og Yesod. Her tegnes kortet over den verden, der skal manifestere sig i det sidste og 4. skabelsesplan. Alt kan lade sig gøre i Yetzirah og alt tager sin endelige form her, og stabiliserer sig, som en detaljeret arbejdstegning over sig selv. Yetzirah er højdepunktet for det normale menneskes bevidsthed. Du kan drømme dig ind i den og meditere dig rundt i den, og selv om det du ser, kan være langt ude og svært begribeligt, så ligger det dog inden for rammen af den menneskelige forestillingsevne og oplevelsessfære. Når kortet tegnes i Yetzirah, ser Ånden med oppe fra Atziluth. Sjælen er også vågen og til stede i sit rige, Briah. Det mentale, der bor i Yetzirah, er sikkert ved at falde over sine egne ben for ikke at gå glip af noget, men der mangler noget. Den fod, der kan fortælle dig, hvordan det føles at få en mursten over foden findes endnu ikke, og det gør murstenen heller ikke, kun planen for den. Yetzirah danner V, det forenende element i Guds navn, når de fire verdener arbejder sammen som en. Assiah er navnet på den nederste verden, der udgør den sidste del af skabelsen. Assiah dannes af det 10. Sephirah, Malkuth, der udstrømmer Helligånden, den skabende energi, der gør Jorden til en levende organisme. Malkuth danner den luftige side af virkeligheden eller den æteriske og astrale dimension af den materielle verden. Jorden selv står for den lidt tungere del af arbejdet. Det er den, der samler materien til en fast form, en fysisk virkelighed alle kan se, røre ved og synes noget om. Tilsammen skaber de en Verden, vores Verden; en planet af ild, luft, vand og jord, hvor levende mineraler, levende planter, levende dyr og mennesker, kan leve af og med hinanden. Malkuth er en æterisk og astral skabelsessfære for det, der findes på jorden, og de lovmæssigheder, der gælder her. Jorden er en manifestationssfære, en sansbar virkeliggørelse, af det der skabes i Malkuth. Hvis det ikke var for Malkuths indstrømning, var der intet liv, og hvis det ikke var for Jordens skabelse, var der ingen fast form eller krop som livet kunne udleve sig i. I den forstand er Malkuth eller Assiah altså en del af vores verden. Men samtidig er den en verden i sig selv, 9

10 hvor de former og lovmæssigheder, vi let ville kunne identificere som noget vi kender fra den rent fysiske del af virkeligheden, opfører sig ganske anderledes, end de normalt ville gøre det. I Assiah findes både fod og mursten i en form, der kan opfattes som fuldbragt. Hvis de to kom i karambolage med hinanden, ville det også have en konsekvens, men ikke nødvendigvis den samme konsekvens som på jorden. Stenen kunne passere tværs igennem foden eller pulveriseres, så snart den kom i nærheden af den. Der sker underlige ting i Malkuth, set med en jordbos øjne. Men selv om der kan være stor forskel på, hvad en handling resulterer i, på Jorden og i Malkuth, vil der ikke være forskel på principperne bag den - hvor der er en årsag, vil der også være en virkning, og hvor der en virkning, vil der skabes en ny årsag. Malkuth kan altså ses som en allesteds nærværende og, i en metafysisk forstand, håndgribelig del af det Foroven der hentydes til i løsenet: Som foroven, således også for neden. Malkuth er, med andre ord, et foroven, der genspejler sig i det, der er forneden, men samtidig selv danner et forneden for noget, der ligger endnu længere oppe. Her fungerer det som et samlingssted og en port for den energi, der strømmer fra de højere vibrerende sfærer til den laveste del af den laveste sfære, den fysiske jord, den fysiske krop. Assiah danner det sidste H i Guds navn, når de fire verdener arbejder sammen som en. Dette H er den nye modtagelighed, villigheden eller imødekommenheden, der er opstået på baggrund af J og H s forening ved V. 14. sti: På den 14. sti ligger bogstavet Daleth mellem Binah og Chokmah og kabbalisterne kalder den stien for den Illuminerende Intelligens. Denne sti danner grundlaget for Hellighed og for de forseglede fundamentale tanker om hellighed, der inspirerer mennesket og andre skabninger på den trinvise forberedelse mod illumination. Tallene 1+4=5, som er tallet for det fuldkomne menneske, og Daleth med tallet 4, er den hellige energi, der blandt andet virker med i den guddommelige proces, som vore følelser og tanker undergår i verden. I det metafysiske aspekt af denne sti oplever vi os selv mødt med en så intens kærlighed, at alt andet i os viger til fordel for et eneste ønske: at vi må elske og blive elsket i al evighed. Når vi møder os selv og hinanden i den fysiske verden er det jo sjældent sådan. På illuminations sti får vi lys at se ved, så vi forstår, hvorfor det er sådan. Følelser og 10

11 tanker, der bunder i lidelse, må nødvendigvis renses og transformeres gennem lige så smertefulde læreprocesser, på samme måde som et brud, der er vokset forkert sammen, må brydes op igen for at knoglen kan heles og fungere som den skal. Oplevelsen af denne sti er en ren frydefuld indstrømning. Alt er ét, alt er meningsfuldt, og da dette gælder alt, er der ingen grund til, at noget skulle skille sig ud, gøre sig bemærket eller hæfte sig fast. Derfor falder alle bevidste tanker væk til fordel for den rene pulserende følelse af boblende liv og glæde. Vi ville gerne forblive her eller i det mindste blive lidt længere, når vi nu endelig er her, men som i den fysiske orgasme klinger oplevelsen ud tilsyneladende uden for vores egen kontrol, og der vil sandsynlig vis gå en tid, en rum tid, år, før den er tilgængelig for os igen. At det er sådan, skyldes naturligvis ikke, at vi ikke må få mere af Daleth, men at vi ikke kan tåle mere af den for nu. Daleth er en ren Gudommelig aktion og som sådan vil vi også opleve en lige så ren, og ofte meget voldsom, menneskelig reaktion. Her handler det først og fremmest om den livlige aktivitet i underbevidstheden, som indstrømningen har medført. Underbevidstheden har lært noget og set noget, måske af sig selv, måske af noget større end sig selv, og nu vil den på en meget insisterende måde forsøge at vidregive sine oplevelser til bevidsheden. Den formidler sig selv, som den bedst kan, gennem en strøm af astrale billeder og emotioner, der ophobes i gråzonen mellem den selv og den bevidste del af sindet. Sådan vil den blive ved indtil dens budskab - eller i hvert tilfælde hovedtrækkene i det - har held med at trænge ud af mørket, gennem grænselandet, og ind i bevidsthedens lys. Da vi mange gange ikke forstår, hvad denne kommunikation i virkeligheden handler om og, hvad der har foranledet den. Kan vi meget nemt blive forvirrede, skræmte og vemodige, nærmest som en slags følelsesmæssig modpol til de stemninger, vi lige har oplevet i Daleth, og selv om vi forstår, at aktion og reaktion er to sider af samme sag, så må vi til stadighed og i stigende grad lære at håndtere og acceptere, at det er sådan. Daath, det centrale punkt på Daleths sti menes i særligt grad at være betydningsfuldt for de af os, der fungerer som lysarbejdere. Faktisk er der nogle, der mener, at lysarbejderne gennem deres bestræbelser, indad såvel som ud ad til, er med til at forstærke eller endda skabe et fælles Daath i makrokosmos. Dette Daath skulle da have til formål, at hæve menneskehedens bevidsthed og med denne 11

12 hele planetens vibration. En smuk tanke og måske mere end det, men uanset hvilket Daath, vi måtte have mødt, stort eller lille, indre eller ydre, så er det en oplevelse, der på den ene side vil tage tid og koste energi at fordøje. Men på den anden side, skjult under Dalets prøvelser, vil stiens gaver gradvis åbenbare sig i form af, selvets oplevelse af at finde ny og frugtbar mark, hvor jorden før lå gold og øde. Oplevelse af Daleth: Med ét står han foran mig, Johannes. Hans hvide skjold med de tre røde liljer står skarpt aftegnet for mit blik, mens hans ansigt og krop forbliver utydelige. Jeg mere fornemmer end ser konturerne af et midaldrende ansigt med kort gråt skæg og en ringbrynje i sølv og rødt. Han ønsker tydeligvis ikke min nysgerrighed om sin person, så jeg trækker næsen til mig og lytter i stedet. Hvad er dit svar? spørger han. Et symbol, fysisk og æterisk, materialiserer sig foran mit ansigt. Det har en form, jeg bedst kan beskrive som en slags Torshammer og spørgsmålet lader sig indgravere i den, som en glidende bevægelse af gyldne tegn. Op ad og ind ad i den vinkel, der udgør Daleth svarer jeg nu, som jeg mærker formen gennem min krop. Jeg er så optaget af de billeder og tanker, svaret medfører, at jeg bliver forvirret, da jeg ser Johannes tage en nøgle frem og låse en stor egetræsdør op. Lige inden for døren bliver jeg mødt af en ung hanløve, der som en stor glad hund tumler mig i møde, springer op ad mig og slikker mig i ansigtet. Jeg jubler lykkeligt og begraver mine fingre i hans pels, mens jeg knuger ham ind til mig i en altomsluttende følelse af kærlighed. 12