Skolehistorien - et forsømt område l)
|
|
- Jacob Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolehistorien - et forsømt område l) Af ROAR SKOVMAND»Den danske skoles historie har hidtil kun i ringe grad tiltrukket sig den historiske forsknings opmærksomhed.«således indleder lektor A k sel Nellemann sin fremstilling af»den danske skoles historie«, udkommen i begyndelsen af 1966 på Gjellerups forlag. Det er så sandt, som det er sagt. Siden Joakim Larsen for snart et halvt hundrede år siden afsluttede sit grundige og grundlæggende værk om den danske folkeskoles historie, har forskningen vedrørende dansk skolehistorie været beskeden og utilstrækkelig. Det gælder såvel den ydre udvikling af lovgivningsrammer, administration, byggeri og lærerkræfter som den indre udvikling: undervisningens indhold, fag og metoder, karakter og målsætning. Det gælder også sammenhængen med den Øvrige samfundsudvikling og med tidsånden. Det gælder også de enkelte skoleformer, selvom det må nævnes, at den lærde BjØrn Kornerup i sine værker om Ribe Katedralskoles og Frederiksborg Statsskoles historie har kastet lys over væsentlige sider af den højere skoles udvikling; også folkehøjskolens ældre historie er blevet behandlet. Fremhæves må også Poul Miillers fine studier over læsebøgernes historie. Men derved ændres ikke helhedsbilledet: Den danske skoles fortid er et forsømt område. Det falder stærkt i øjnene, når man sammenligner med den udvikling, der er sket inden for den kirkehistoriske forskning. Her behøver man blot at minde om den store undersøgelse af vækkelsernes frembrud i det forrige århundrede, som P. G. Lindhardt og Hal Koch satte i gang. Eller man kan pege på den store otte binds»den danske Kirkes Historie«, der blev afsluttet 1966 med Hal Koch, BjØrn Kornerup, Niels Knud Andersen og Lindhardt som hovedforfattere. Og især må fremhæves, hvad oprettelsen i 1956 af KØbenhavns Universitets Institut for dansk Kirkehistorie har betydet. Atter her var Hal Koch igangsætteren, og det lykkedes ham på forbavsende kort tid med dr. 1. Denne artikel indeholder de væsentligste punkter i et foredrag holdt i Pædagogisk Selskab den 1. april 1966, med enkelte ajourførende tilføjelser. 7
2 K. E. Bugge som nærmeste medhjælper at skabe et arnested for studiet af dansk kirkehistorie, set i sammenhæng med den almindelige sociale og politiske udvikling. Et tilsvarende arnested for studiet af dansk skolehistorie har hidtil været savnet. Det skal ikke underkendes, at Statens pædagogiske Studiesamling, der fik en strålende leder i Poul Muller, skabte et grundlag for kendskab til skoleforhold i fortid og nutid, men forskning har ikke været hovedformålet for denne fortræffelige servicecentral. I 1964 fejrede man jubilæet for skolelovene fra 1814, bl. a. ved udgivelsen af det indholdsrige festskrift»af landsbyskolens saga«. Man måtte ved denne lejlighed erkende, at det var på høje tid, at tage den danske landsbyskoles historie op til videnskabelig behandling. På initiativ af Danmarks Lærerforening blev der skaffet en bevilling til løsningen af denne opgave. Hertil bidrog Undervisningsministeriet, og ved dets hjælp har det også været muligt at knytte en ung videnskabsmand som kandidatstipendiat til Danmarks Lærerhøjskole med henblik på udforskning af landsbyskolens historie. Dette faldt i tråd med bestræbelser på Lærerhøjskolen for at søge oprettet et Institut for Dansk Skolehistorie. Da historikeren Ernst Larsen i 1964 trak sig tilbage fra sin skelsættende rektorgerning på Danmarks Lærerhøjskole, tilskyndede han sine medarbejdere til at få denne sag gennemført. Ved Lærerhøjskolens afslutningsfest lige før sommerferien 1965 kunne hans efterfølger som rektor, professor Harald Torpe, meddele, at der nu var oprettet et sådant institut under Danmarks Lærerhøjskole. Det er klart, at et institut af denne art ikke kan bygges op fra den ene dag til den anden. Vilkårene for at begynde noget nyt er ikke de bedste i en tid, hvor riget fattes penge. Der fattes ikke penge af den grund, at Danmark er et fattigt land som på Christian IV's tid, men af den grund, at samfundet har vokseværk, og at opgavernes art og omfang er så overvældende, at der bliver rift om de begrænsede pengernidler og den begrænsede arbejdskraft, der kan stilles til rådighed. Men vort slægtled vil komme under anklage, hvis det ikke løser de opgaver, som kun det kan løse.»hvad er det da, der haster så stærkt?«vil man spørge. Svaret lyder overraskende nok!»det, der haster, er at redde - den nyeste historie!«her må man minde om, at ingen af de ovenfor nævnte grundlæggende skolehistoriske værker behandler tiden efter sidste år- 8
3 hundredskifte. Og indvender man så, at vi har skriftlige kilder bevaret i læssevis, må der svares: Man har officielle akter, mødereferater, tjenstlige skrivelser og kommissionsbetænkninger for ikke at tale om tidsskrifter og blade, men den kilde, som tit hjælper os til så rig forståelse af det forrige århundredes tanker og handlinger, de private breve, flyder ikke nær så rigeligt i vor tid som i vore bedsteforældres. De tankeudvekslinger, der dengang blev betroet papiret, kunne i stort omfang bevares til eftertidens forskning. De samtaler, der foregår pr. telefon, dør oftest hen med ledningernes summen. Derved indskrænkes ikke blot kildernes antal, men også deres kraft. Bevarede akter afspejler sjældent overvejelsernes første og tit mest inspirerende øjeblikke. Hvad er der da at gøre? De skriftlige kilder må suppleres med mundtlige beretninger. Her er tale om en vanskelig og farlig kilde, erindringen er svigefuld, - men den er uundværlig. De unge historikere, der for» Udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie«har gennempløjet stoffet til besættelsestidens historie, har gjort erfaringer med hensyn til behandlingen og værdien af dette stof, som kan komme det nye institut til gode. De har opnået Øvelse i at anvende interviewets teknik i historieforskningens tjeneste. Det må være nok her at henvise til nogle metodiske betragtninger, som historikeren Henning Poulsen har fremsat i tidsskriftet»historie«(jyske Samlinger, Ny Rk. VII, 1) under titlen»specielle kildeproblemer i den nyeste tids historie«. Hvis Institut for Dansk Skolehistorie f. eks. vil tage en undersøgelse op om de overvejelser, der gik forud for den gennemgribende revision, der fandt sted af danske skolebøger i 1930'erne - i en ånd stik modsat den, der i disse år fik magt over sindene i vort sydlige naboland da er det ikke nok at rådspørge kommissionsarkivet og skolepressen. Så må man gå til de personer, som tog del i drøftelserne. Men hvor mange af dem er endnu i live? Eller man kan tænke på»syvmandsudvalget«. Hvor mange mon ved, hvad dette navn dækker over? Det var et udvalg, der virkede i besættelsestiden og bestod af formændene for de store lærerorganisationer. Da man efter 9. april 1940 fra det tyske gesandtskabs side krævede en tilnærmelse fra den danske skoles side over for tysk sprog og kultur, afviste dette udvalg over for undervisningsministeriet ethvert nærmere tysk-dansk samarbejde på skolens område, sålænge Danmark var besat af tyske tropper. Dette udvalg efterlod sig af letforståelige grunde ikke noget arkiv, men adskillige af dets medlemmer er i live. 9
4 Uden deres bidrag vil udvalgets og dermed en væsentlig side af den danske skoles historie i denne periode gå tabt. Mon disse eksempler ikke vil være tilstrækkelige til, at enhver kan forstå, at det haster med at redde historien - og måske allermest med at redde den historie, der ligger nærmest vor egen tid? Ved rektor Ernst Larsens hjælp er det allerede i instituttets første virksomheds år lykkedes at tilvejebringe et grundlag for en væsentlig side af læreruddannelsens historie i de seneste årtier. Det blev før nævnt, at der er knyttet en kandidatstipendiat til LærerhØjskolen og dermed til instituttet med den særlige opgave at udforske landsbyskolens historie. Tidsfeltet er i første omgang afgrænset til årene fra 1880'erne til omkring 1920.»Haster det nu også så meget?«svaret lyder, at den nye skolelov fra 1958 har ført til og vil føre til nedlæggelse af gamle landsbyskoler i stigende tal. Mange skoler sælges til private eller kommer på anden måde til ny anvendelse. Hvis der nu ligger gamle sager, papirer eller protokoller eller fotografier, på loftet, står de i fare for at blive fjernet og tilintetgjort. Dermed kan kilder af uvurderlig betydning gå tabt. Også her gælder det, at de skriftlige kilder ikke slår til. De gamle landsbylærere og deres elever bevarer i deres minde en skoleverden, som nu forsvinder eller i hvert fald omformes. Det er snart sidste frist til at redde den. Det kan blive nødvendigt at redde historien»baglæns«, at behandle landsbyskolen fra slutningen af det forrige århundrede til nu, før man går i lag med ældre tiders forhold. Til det, som står i fare for at forsvinde, hører også de private realskoler. Mange af disse skoler fyldte et hul i det offentlige skolesystem. De bød tit den eneste mulighed for en videregående skoleuddannelse på landet, og de virkede i det hele tit som kulturcentre på linje med højskolerne. Også til denne skoleforms historie må kilderne sikres, inden de går tabt. Historikerne kan ikke overlade til digterne alene at bevare disse steders billede til eftertiden, selv ikke når det er gjort så livsnært som i Erik Aalbæk Jensens roman»perleporten«. Også»de frie skolers«forhold kan være usikre. De har tit været så nært forbundne med skolelederen, at sager, der egentlig hørte hjemme i skolernes arkiv, havnede i forstanderens private og dermed forsvandt ud i det blå. Det er klart, at et institut kan ikke have til hovedopgave at fungere som et brandkorps, der rykker ud, når der meldes ildløs. Red- 10
5 ningsarbejdet, der forestår nu i de kommende år, er så omfattende, at det ikke kan udføres som en institutopgave alene. Imidlertid er Selskabet for Dansk Skolehistorie oprettet i efteråret Dets virke vil naturligvis komme til at støtte instituttets, men navnlig vil det kunne løse opgaver, som kræver nær kontakt med alle egne af landet. Indsamlingen og ordningen af kildemateriale er en forudsætning for instituttets virksomhed. Det er, som påvist, en vigtig opgave og en opgave, der haster, men det er ikke instituttets hovedopgave. Hovedopgaven er forskning af dansk skolehistorie. Hvis den lod sig bestemme afgørende af, hvad der til enhver tid kunne findes eller reddes fra gamle skoler eller mennesker, ville forskningen få et utilladeligt tilfældigt præg. Præget ville blive lige så utilladeligt tilfældigt, hvis forskningens emner blev bestemt af, hvilke sider af skolens historie der kunne have praktisk betydning for skolen eller samfundet i dag. Historieforskningen er ikke nogen nyttevidenskab på den måde. Instituttets bestyrelse, der består af Lærerhøjskolens professorer i historie og pædagogik samt enkelte særlig kyndige på området, har udformet instituttets opgave således:»instituttets opgave er forskning af dansk skolehistorie. Der lægges vægt på at belyse såvel skolens idemæssige grundlag, dens lovrammer og administrative tilrettelægning som den pædagogiske, faglige, lokalt- og personlighedsprægede udvikling i sammenhæng med tids- og samfundsforholdene.«efter omtale af indsamlingsopgaven fortsættes der:»efter bearbejdelse af egnet materiale udgiver instituttet kilder til og behandlinger af emner vedrørende dansk skolehistorie. «Det kan lyde tørt, men virkeligheden, der gemmer sig bag ved ordene, er uendelig rig. For godt tre hundrede år siden udkom en bog, der havde titlen»danmarks frugtbare herlighed«. Men hvad er, når det kommer til stykket, årsagen til vort lands frugtbare herlighed? Hverken at vi har særlig god landbrugsjord eller rigdom på råstoffer til industri. Vore råstoffer er den rene ynk. Kilden til vor rigdom er skolen, ikke blot folkeskolen, men også de frie skoler og de højere skoler, kort sagt skolen i alle dens former. Vi må her ikke glemme, hvad vi har lært af andre folk, fra grækerne til amerikanerne. Ligesom Raffael har malet et billede af»skolen i Athen«, ser vi for os et billede af»skolen i Danmark«. Tager vi instituttets formålsparagraf til ledetråd, står der først noget om skolens idemæssige grundlag. Hos de gamle grækere var det Platon og Aristoteles, der gav skolen 11
6 dens idemæssige grundlag. Hvem var det i den danske skole?- Mon ikke Grundtvig og Georg Brandes? Og ved deres fødder Grundtvigs discipel Christen Kold og Brandes' discipel P. Munch. På billedet af»skolen i Danmark«ser vi i forgrunden en sværm af mænd i ivrig samtale. Ledetråden siger os, at' det er dem, der sørger for lovrammerne og den administrative tilrettelægning. Her ser vi brødrene Reventlow, her ser vi Madvig og Monrad omkring midten af forrige århundrede, derefter J. C. Christensen og K. M. Klausen - og nærmest os og vor tid: Jørgen Jørgensen, Bomholt, Helveg- Petersen og - vor egen K. B. Andersen i færd med- at forklare sine nordiske værkfæller, at vi ikke må ensrette vort skolevæsen så meget, at der ikke bliver plads for valg mellem de forskellige skoleformer og -typer,-'som har udviklet sig her i landet. På den anden plads i forgrunden vil vi finde dem, der har søgt at forme den pædagogiske praksis. Blandt de ældre ser vi Natalie Zahle, men også de, der i I920erne var opfyldt af»de moderne skoletanker«. De er nu skudt noget til side af pædagoger, der er»meningsfyldte«og peger på erhvervet, som skolen skal indstille de unge på. En høj og mager mand rager op og råber:»skal de,unge ikke have lov at lege?«helt for sig selv ser vi henne i krogen en hedebonde holde skole med sine børn, hjemmeundervisning. Han forklarer børnene stjernerne og planeternes stilling. Ved hjælp af små tobaksskyer viser han, hvorledes luftstrømmene får skyer i forskellig højde til at drive i forskellige retninger. Hjemmeundervisningens dage er vel omme, men dermed er hjemmets skolemæssige opgaver ikke udtømt. De følgende punkter i instituttets formålsparagraf handler om den faglige, lokalt- og personlighedsprægede udvikling. Alle disse områder står uklart for os på billedet af skolen i Danmark. Indtil midten af forrige århundrede var religionen rygmarven i al undervisning, men der har altid været en opdeling i fag, og de. enkelte fags udvikling fortjener at udforskes, men også at ses i sammenhæng med hinanden og med hele samfundsudviklingen. Det er en betragtningsmåde, som det kan være særlig fristende at tage op på Lærerhøjskolen, hvor det tværvidenskabelige samkvem har gode muligheder. Det har det, fordi LærerhØjskolen ikke er større, end at lær'ere fra alle fag dagli"gt kan mødes, men især fordi de faglig-pædagogiske studier, der nu er sat i gang, vil medføre et livligt samspil mellem de forskellige forskningsgrene. 12
7 Slår man op i vore amtshistoriske årbøger og sognehistorier, ' vil; man der finde talrige bidrag tillandsbyskolernes historie. Desværre rummer disse bidrag tit alt for mange ligegyldige enkeltheder, de kan være for snævert afgrænsede og utilstrækkeligt underbyggede. Men der er en voksende interesse for dette felt, og det vil være en nær~iggende opgave for instituttet at yde en håndsrækning til dem, der ønsker at studere lokal skolehistorie. Der er virkelig brug for en kortlægning af udviklingen i de enkelte egne af landet. Derved vokser billedet af skolen i Danmark til at omfatte et helt folk. Formålsparagraffens sidste punkt er samspillet mellem skolen og ;>amfundet og mellem skolen og tidens strømninger, hjemme og ude. Netop på dette punkt har instituttet taget en konkret arbejdsopgave op. Den består i punktvise undersøgelser af landsbyskolens stilling i befolkningen fra slutningen af forrige århundrede til henimod vore dage. Her undersøges det, i hvilken grad læreren har deltaget i egnens liv. Man vil se efter, om han har passet brugs- eller mejeriregnskab, været meddeler til den lokale avis, eller om han har skullet skaffe talere til møderne i forsamlingshuset. Man må også søge klarhed over, om skolens arbejde har været mødt med velvilje eller surhed fra de lokale myndigheders side. I hvilken grad har stedets præg af højskole eller Indre Mission, af Venstre eller HØjre, påvirket læreren, og i hvilken grad har læreren påvirket egnen? Er der opstået friskoler og hvorfor? Andre undersøgelser vil gå ud på at få klarhed over, hvad der foregik i selve skolestuen, ikke blot i barneskolen og folkeskolen, men i alle skoleformer. Blandt de kilder, der er tilvejebragt og som fortjener udgivelse, er en dagbog, skrevet af en højskoleelev på Vallekilde højskole i årene Det er et lykkeligt og sjældent træf, at en sådan dagbog er bevaret. Del! elev, der har skrevet dagbogen, er en ung tømrer, der går lige stærkt op i undervisningen, kammeratlivet og tidens brændende spørgsmål, både kulturelle, religiøse og politiske. Vintrene og var en bevæget tid på højskolerne. Det var provisorieårene, det var brydningsår i kulturlivet, og det var de år, da den ;svenske gymnastik holdt sit indtog på højskolerne, først på Vallekilde. Men også hverdagslivet Rå skolen belyses, de dårlige kammeraters indflydelse, den simple kost, de hårde epidemier, lærernes og forstanderens færd og forhold til elevkredsen og egnen. F9lkehøjskolen plev,_ i slutningen af forrige århundrede for mange 13
8 af landsbyskolens elever kronen på værket. Den er også det element i den danske skoles udvikling, der har vakt størst opmærksomhed i udlandet. Mens folkehøjskolen kun er centralt emne i en enkelt dansk disputats, har flere udenlandske forskere taget den op til videnskabelig behandling, senest, klarest og livligst den franske professor madame Erica Simon i hendes Sorbonneafhandling fra 1960»Reveil national et culture populaire en Scandinavie«, der handler om den nordiske højskoles» genesis«fra 1844 til Dette skal nævnes tilslut, fordi det også er instituttets opgave at se ud over Danmark, til de nordiske nabolande og den øvrige verden. Vor egen udvikling forstås kun i sammenhæng med omgivelsernes, og det må være en selvfølgelig opgave for instituttet at søge forbindelse med tilsvarende forskningscentrer uden for Danmark. Tilsidst må det siges, at vel har institutet opgaver nok, men opgaverne løses ikke uden arbejdskraft og penge. Det er en værdifuld støtte, at afdelingsleder, dr. K. E. Bugge, der var med til at bygge Institut for dansk Kirkehistorie op, sidder i institutets bestyrelse og kan støtte det med sin rige erfaring. I efteråret 1966 har han sammen med det skolehistoriske instituts leder begyndt en studiekreds på LærerhØjskolen over den danske skoles historie mellem de to verdenskrige. Foruden nødvendig og daglig kontorhjælp er amanuensis, mag. art. Ingrid Markussen og kandidatstipendiat, cand. mag. Gunhild Nissen, daglige støtter i institutets virksomhed. Men udover den bevilling, der er givet fra undervisningsministeriet til forskning vedrørende landsbyskolens historie, er der endnu ikke fra statens side ydet midler til institutets drift. Det håber vi kommer. En væsentlig støtte og opmuntring har det været, at instituttet i starten har fået bevilget et tilskud fra Danmarks Lærerforening på kr. fordelt over tre år. Vi håber, at instituttet ved sin forskning og ved kommende publikationer skal gøre sig fortjent til bevilling af de pengemidler, der er nødvendige for at det kan løse de store opgaver, der ovenfor er skitseret.
Nyt og noter. Rubert H ellner
Nyt og noter Selskabet for dansk Skolehistvrie nåede i sit første leveår kun op på 90 medlemmer, et lidet imponerende tal. Men efter at første årgang af Arbog for Dansk Skolehistorie var udkommet i efteråret
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereSELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,
Læs mereGrundtvig-Fondets første ti år
Grundtvig-Fondets første ti år Af K.E. Bugge I september 1992 foretog fondet sin 10.de uddeling. I den anledning har fondsstyrelsen ønsket, at en rapport vedrørende perioden 1983-92 blev offentligt fremlagt.
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mereIndsamling, registrering og formidling. Erik Kann
Indsamling, registrering og formidling Erik Kann 3 sider af samme sag? Disposition Dette foredrag Vores trygge hule er blevet opdaget eller noget om, hvad dette foredrag tager fat i Hvad nu hvis der ikke
Læs mereBilledsamling på Mosbjerg Centralskole sikrer mindet om de små skoler, hvoraf centralskolen blev dannet
Nyt og Noter Generalforsamling i Selskabet for Dansk Skolehistorie holdtes den 2. november 1969 i det nye kulturhus i Randers. En snes medlemmer var mødt op. Diskussionen drejede sig i første række om
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereProfessionslæring i praksis
Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereDen lille guldbog om KILDEKRITIK
Den lille guldbog om KILDEKRITIK Du skal ikke tro på alt, hvad du læser Den sætning har du sikkert hørt før. I denne vejledning vil vi give dig værktøjer til at bedømme kilder. 2 HVAD ER EN KILDE? Kilder
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en
Læs merepå KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor
Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik
Læs mereBØGER OM NIMBUS VOLVO MOTORPLOVEN DKW FERGUSON. FORDSON Folkevogn VETERANER BILER BUKH MOTORCYKLER HISTORIE FORLAGET
BØGER OM FERGUSON BUKH FORDSON Folkevogn FORLAGET MOTORPLOVEN MOTORCYKLER BILER DKW HISTORIE NIMBUS VETERANER VOLVO Pris kr. 298,00 Pris kr. 348,00 Pris kr. 298,00 Pris kr. 298,00 Pris kr. 298,00 Knud
Læs mereRapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012
Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereDen bunder i mangel på en interesseforening for slægtsforskere bosat i Storkøbenhavn. Det er det første forsøg på at finde ligesindede i området.
TIL LYKKE MED DE FYRRE ÅR Ovenfor ses kopi af en efterlysning i det nu ophørte blad Hvem forsker hvad, årgang 1976. Heri kunne slægtsforskere efterlyse anesammenfald hos andre læsere, idet man opgav, hvad
Læs mereFORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk
Læs mere25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er
25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mereDS Sjælland Midt & Syd. Generalforsamling den 12. april
En beretning er faktisk et tilbage blik på året der er gået. Og det er også sådan min beretninger er. Desværre har jeg hver gang talt om den der ting der bliver kaldt krise. Det er også noget jeg vil komme
Læs mereSkriv om dit liv. Ragnhild Bach Ølgaard
Skriv om dit liv Ragnhild Bach Ølgaard 1 Sådan skriver du dine erindringer Du er en guldgrube af viden Sørg for at give den videre i tide Skriv Skriv Skriv Skriv, hvad du kan huske. Det her er ikke noget
Læs mereESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN
ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere
Læs mereDigte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen
Steen Kaalø Digte er vel digte eller er de? Digte som får megen opmærksomhed i øjeblikket, kan nogle gange virke frastødende. Måske er digtene gode men den næsten salvelsesfulde dyrkelse af digteren kan
Læs mere15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)
Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder
Læs mereSØNDERJYDSKE ÅRBØGER. Udgivet af. Historisk samfund for Sønderjylland
SØNDERJYDSKE ÅRBØGER Udgivet af Historisk samfund for Sønderjylland Bind Det ^E)ansk-ijrisisk /Qårbog Udgivet af Dansk-Frisisk Selskab Redigeret af Carsten Boysen, Jorgen Hatting og Albrecht Johansen.
Læs mereBERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL
April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg
Læs mereMeget mere end Aarhus Fortæller 65
Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller
Læs mereØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.
ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren
Læs mere4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.
4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereStudie. Åndelige gaver & tjenester
Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet
Læs mereI 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.
Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som
Læs mereSkolehistorie i seminariets historieundervisning
Skolehistorie i seminariets historieundervisning Af INGRID MARKUSSEN I dagene 25.-30. januar 1971 afholdt Foreningen af historielærere ved seminarierne et lokalhistorisk kursus i Viborg for seminariets
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs merePRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11
PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,
Læs mereJesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav
Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver
Læs mereForsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin
Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereStenalderkost En kort introduktion
Stenalderkost En kort introduktion Jægersamfundenes kostplan har vakt interesse især i USA, men også i andre lande, fordi den har vist sig at være i stand til at helbrede nogle af de såkaldte vestlige
Læs mereRapport om Ophold 2017 Det Danske Institut i Athen
Rapport om Ophold 2017 Det Danske Institut i Athen Projektet Formålet med mit ophold var indsamling af data til mit Ph.D. projekt - et religionshistorisk studie af nutidig græsk polyteisme/neopaganisme
Læs mereAlle helgen I 2015 Strellev
For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereSS års bøger og bogkunstnere
SS93 50 års bøger og bogkunstnere 50 års bøger og bogkunstnere 6. oktober-9. november 1984 Gammel Holtegaard, Søllerød Forening for Boghaandværk 50 ÅRS DANSKE BØGER OG BOGKUNSTNERE 1984 af Forening for
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereSTORM P. TEKST OG TEGNING
TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse
Læs mere15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34
15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne
Læs mereTale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum
Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få
Læs mereDansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold
Læs mereEFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på
Læs mereFør Idrætshistorisk Årbog nr. 1
Forskning og evidens Forum for idræt gennem snart fire årtier. Hvad kan vi lære af historien om den samfundsorienterede idrætsforskning. Jørn Hansen Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Før Idrætshistorisk
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereHØNG GYMNASIUM 1913-2015
HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereDansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereDer var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Der var mange dagsordener Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening 1971 1974 Af Bjarne Trier Andersen og John Guldager, november 2011 Blå bog Susanne Voldby, født 1943. Uddannet
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereEN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Læs mereReferat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012
Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereEn trist skolehistorie
En trist skolehistorie Skoleforholdene i den søndre del af Vejrum sogn lå langt efter den nordlige del op gennem 1800-tallet. Ganske vist havde man et skolehus (på nuværende Tingvej 29) og en række skiftende
Læs mereLidt om skolens historie
Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.
Læs mereHandel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland
Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mereGrundtvig som samfundsbygger
1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.
Læs mereI skole i billeder. af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum
I skole i billeder af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Den danske folkeskole har de sidste par år fået en del opmærksomhed. Ikke kun på grund af den meget debatterede skolereform, der trådte i
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereNy bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold
Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.
Læs mereRektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,
Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,
Læs mereEFTERÅRSPROGRAM 2016
EFTERÅRSPROGRAM 2016 Når reformationen fortolker sig selv. Fejringer gennem 400 år. Foredrag v. Carsten Bach-Nielsen, lektor kirkehistorie, AU Da det første hundrede år var gået, siden reformationen tog
Læs mereDansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år
Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens
Læs mereDette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.
Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereHvorfor privatarkiver?
Hvorfor privatarkiver? Birgitte Possing, dr.phil. Seniorforsker, professor og ansvarlig for private personarkiver Rigsarkivet, Danmark Hvad er et privatarkiv? Et arkiv, der består af unika, som ikke tilhører
Læs mereSelve afhandlingen er på 285 sider uden litteratur og bilag og anslag inklusive mellemrum men uden henvisninger svarende til 275, 9
niels i Selve afhandlingen er på 285 sider uden litteratur og bilag og 662.156 anslag inklusive mellemrum men uden henvisninger svarende til 275, 9 normalsider af 2400 anslag. ii Forord Afhandlingen her
Læs mereForord til dansk udgave:
RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.
Læs mere6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige
6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og
Læs mereDen er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C
Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereForord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form
Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens
Læs mereValdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)
Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012
ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens
Læs mereHØRING Folkeskolereform faglig udmøntning
www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver
Læs mereINSPIRATIONSMATERIALE
INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer
Læs mere