Dansk 1960erne-70erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk 1960erne-70erne"

Transkript

1 Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord: Det må betragtes som en af skolens hovedformål at opøve hver elev i et beherske modersmålet så godt som muligt, både hvad angår forståelse af tale- og skriftsprog, øvelse i at læse og færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Herved imødekommes ikke blot det daglige livs krav og praktiske forhold, men de skabes tillige grundlag for en personlig udvikling, ligesom følelsen af samhørighed og fællesskab styrkes. I de første skoleår var der fokus på udvikling af ordforråd, bl.a. gennem højtlæsning og fortælling fra læreren, og på at lære at læse. Betænkningen understregede, at børnene ikke måtte forceres i denne indlæring, og at motivationen skulle være i højsædet; ved at læse kunne man tilegne sig et indhold. Skriftligt dansk med diktat og retstavning kom først til omkring 3. klasse, hvor mundtligt dansk med genfortælling, oplæsning og dramatisering blev anbefalet. Når eleverne skulle lære at læse, var der en række metoder og læsebogssystemer til rådighed, men den mest populære var Knud Hermansens og Ejvind Jensens læsebogssystem Søren og Mette, der udkom første gang i Det udmærkede sig ved mange korte og lydrette ord, der blev gentaget igen og igen, og systemet har været i kontinuerlig brug lige siden, dog med højdepunktet i 1960erne. Systemet omfattede tre bøger, der alle kom i en række udgaver, med løbende modernisering, bl.a. i forhold til billedsiden (børnenes påklædning) og fremstillingen af kønsroller. Derved fik Søren i 1971 islandsk sweater i stedet for den vest og butterfly, som han havde på i bogen første udgaver. I 1970erne var Søren og Mettes mor og far også fælles om at købe familiens bil, modsat i 1950erne, hvor bilen var faderens. Mange af nutidens skolebørn kender allerede Søren og Mette, og kan ved gensynet dels få indblik i, at visse emner og lærebogssystemer har meget lang kontinuitet i skolens historie, og reflektere over de ændringer, der er sket i bøgerne i forhold til nyere udgaver, som de måske selv tidligere har læst. 1

2 Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist i skolen i 1960erne-70erne. Vi har valgt at lægge vægten på gruppearbejde og lade eleverne i denne lektion arbejde med uddrag fra læsebogen Søren og Mette i skole. Teksterne i den udvalgte Søren og Mette, er for lette til 3. klasse, men her kan man med fordel finde nyere udgaver af Søren og Mette, og lade eleverne sammenligne de ændringer, der er kommet i bøgerne med tiden. Man kan også lade eleverne læse en historie fra Søren og Mette, målrettet 3. klasse. Find disse bøger på biblioteket, hvis I ikke har dem på skolen. Som alternativt kan man kigge lidt til undervisningsforløbet målrettet klasse og lade 3. klasse arbejde med en robinsonade. Gengivelse af de vedlagte sider fra Søren og Mette i skole fra 1954 er der, fra Forlaget Alinea, givet tilladelse til at bringe i forbindelse med jubilæet. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem kendskab til datidens læsebøger. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får kendskab til originaltekster fra datidens læsebøger og udvikler en viden om gruppearbejde og medbestemmelse som en ny pædagogisk linje i skolen op gennem 1960erne og 1970erne. 2

3 Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 45 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: klasse. Fag: Dansk. Baggrundsartikler Børneliv i 1960erne-70erne Skolens udvikling i 1960erne-70erne Forberedelse Print af de udvalgte sider fra Søren og Mette i skole. (1.-2. klasse) Sammensæt en bogkasse med bøger til frilæsning, tilpasset målgruppen. (1.-2. klasse) Opdel eleverne i læsegrupper. Find forskellige udgaver af Søren og Mette gennem tiden, således at eleverne kan sammenligne ændringerne i disse. Gerne et sæt pr. gruppe. (3. klasse) Lad evt. 3. klasse spørge deres forældre og bedsteforældre, om de har haft læsebogs-systemet Søren og Mette, da de gik i skole og lad dem fortælle om deres oplevelser med dette. Læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningen i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at forberede læsning gennem samtale i klassen. Eleverne får mulighed for at opnå viden om måder til at skabe forforståelse af tekstens indhold. Eleverne får mulighed for at komme med bud på tekstens indhold ud fra illustrationerne i teksten. Eleverne får mulighed for at læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert. Eleverne får mulighed for at anvende en lyderingsstrategi til afkodning af ord. Eleverne får mulighed for at læse lydrette ord på en og to stavelser med god præcision. Eleverne får mulighed for at anvende enkle afkodningsstrategier ved læsning af ukendte ord i tekst. Eleverne får mulighed for at læse alderssvarende tekster flydende med god forståelse grundet et lager af velkendte ord. 3

4 Eleverne får mulighed for selv at stille spørgsmål om, hvad ord betyder. Eleverne for mulighed for at opnå viden om, hvordan man skimmer en tekst, for at finde frem til det man leder efter. Eleverne får mulighed for at samarbejde omkring forståelsen af teksten. Eleverne får mulighed for at forstå betydningen af indholdsord i konteksten. Eleverne får mulighed for at kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse. Eleverne får mulighed for at forbinde tekstens emne med egen viden og erfaring. Eleverne får, gennem gruppearbejdet, mulighed for at samarbejde og hjælpe hinanden omkring de stillede opgaver. Eleverne får mulighed for, gennem gruppearbejde, at opnå praktisk træning i demokratiske beslutningsprocesser. Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af datidens originale læsebøger og undervisningen, der blev anvendt i perioden. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden den indledende samtale. Der var stor forskel på undervisningsformen op gennem perioden. Nogle skoler tog hurtigt fat på reformpædagogikkens tanker og lod eleverne arbejde meget i grupper med selvstændige opgaver. Andre skoler underviste stadig ud fra samtaler, spørgsmål/svar og overhøring af den læste tekst. Der var stadig ofte små skriveøvelser indlagt i undervisningen. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden, anskuelsesundervisningen og de opstillede læringsmål. 4

5 Undervisningslektion Start lektionen med at introducere begrebet gruppearbejde for eleverne. Lad eleverne, med deres egne ord, beskrive, hvad gruppearbejde er, og lad dem gerne komme med konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde i grupper. Tal med eleverne om, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder sammen i grupper. Fx at man skal være god til at lytte til hinanden, god til at hjælpe hinanden, sørge for at alle forstår, det man er i gang med osv. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad der kan være svært, når man arbejder sammen i grupper om en opgave. Lad evt. også eleverne komme med deres bud på, hvornår de synes, det kan være godt at arbejde i grupper, og hvornår de synes det er bedst at arbejde alene. Lad eleverne ligeledes komme med deres bud på, hvornår en to mands-gruppe er god at arbejde i, og hvornår det kan være en fordel at arbejde i en større gruppe. Tal med eleverne om, at man i løbet af perioden begyndte at arbejde mere og mere med gruppearbejde og elevmedbestemmelse i undervisningen. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder, og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byde ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvordan undervisningen foregik i perioden klasse Opdel eleverne i grupper og uddel ét kopi pr. gruppe af side 47 fra Søren og Mette går i skole. Introducér eleverne for opgaven de skal i gang med. Lad eleverne arbejde i grupperne med kopiark side 47 fra Søren og Mette går i skole. Oplægget til eleverne kan være: I skal samarbejde omkring løsningen af disse spørgsmål, I skal alle læse, og I skal alle besvare nogle af spørgsmålene. Herefter kan man lade eleverne løse denne opgave som en samarbejdsopgave. Eller man kan vælge nedenstående model: Kopisiden går på skift rundt til alle gruppens medlemmer. Den elev, der sidder med kopisiden, beder den næste elev i gruppen om at vælge et tal mellem Derefter læser eleven, der sidder med kopisiden, spørgsmålet højt for alle gruppens medlemmer. Hvis der er ord, der er svære at læse, kan de andre elever i gruppen hjælpe den pågældende elev. Den elev, der har valgt spørgsmålet, skal forsøge at svare på dette. Kan eleven ikke svare på spørgsmålet, må en af de andre elever i gruppen, gerne komme med en ledetråd. Når spørgsmålet er besvaret, er det den elev, der lige har svaret på spørgsmålet, der nu skal have kopisiden og bede en ny elev om at vælge et tal. Således fortsætter opgaven indtil gruppen har været alle atten spørgsmål igennem. 5

6 Til 1. klasse kan det for nogle elever stadig være svært at læse denne side. Man kan så vælge at læse spørgsmålene højt på klassen, mens eleverne følger med på siden. Introducer eleverne for opslaget side 38 og 39 fra Søren og Mette går i skole. Lad eleverne læse og gætte gåderne. Til 1. klasse kan man evt. vælge at læse teksten højt. Lad eleverne i samme grupper som før, udvikle 4 gåder til resten af klassen. Lad evt. alle eleverne få et kopi af de to opslag med hjem, således at de kan spørge deres forældre og bedsteforældre om de har læst Søren og Mette, da de gik i skole. Man kan herefter vælge, at lade eleverne læse frilæsning i resten af lektionen. Lad evt. eleverne selv vælge bøger ud fra en bogkasse samlet med bøger til målgruppen, og hvor niveauet passer til målgruppen. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. 3. klasse Introducér eleverne for læsebog-systemet Søren og Mette. Lad eleverne byde ind med deres historier fra deres forældre og bedsteforældre. Opdel eleverne i grupper og udlever forskellige udgaver af Søren og Mette bøgerne. Et sæt pr. gruppe. Introducér eleverne for opgaven. Lad eleverne komme med deres bud på, hvilke af disse læsebøger, der var den første, og hvilke der kom senere. Lad dem gerne ligge bøgerne i rækkefølge. Lad eleverne finde konkrete eksempler på, hvorfor de mener, at dette er den rigtige rækkefølge i de forskellige udgaver, ud over årstallet og udgavenummeret. Lad også eleverne finde konkrete eksempler på, hvordan man kan se, at bogens tekster er skrevet i en anden tid. Fx ved at de skriver Hr. Hansen, som var en tiltaleform man stadig brugte til læreren til langt op i 1970erne. Dette kan være en svær opgave at komme i gang med, men de fleste elever synes det er sjovt, når de først har fanget, hvad opgaven går ud på. Lad grupperne fremlægge deres arbejde og sammenlign med de andre grupper. Lad eleverne komme med deres holdning til læsebog-systemet Søren og Mette. Lad eleverne byde ind med, hvorfor de tror, at Søren og Mette, som læsebog har fungeret i 60år. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne, med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 6

7 Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål 3. klasse A. Eleverne kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. B. Eleverne kan læse teksten korrekt. C. Eleverne kan ved at skimme en længere tekst, finde frem til det de leder efter. Tegn på læring A. Eleverne kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Niveau 1: Eleven kan gennem tekstens sprogbrug bestemme, om teksten er en ældre eller nyere tekst. Niveau 2: Eleven kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Niveau 3: Eleven kan komme med eksempler fra teksten, der forklarer, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Udfordringsopgave Eleven kan sammenligne forskellige tekster fra forskellige tider og begrunde med konkrete eksempler forskellen på disse tekster. Materialer: Kopier af læsebogen Søren og Mette. Forskellige udgaver af læsebogssystemet Søren og Mette. Kommentarer/ideer 7

8 Søren og Mette i skole, 1954 Opslagene fra Søren og Mette i skole fra 1954 er, i forbindelse med jubilæet, stillet til rådighed af Forlaget Alinea. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. Alinea/Knud Hermansen og Ejvind Jensen: Søren og Mette i skole Supplerende baggrundsartikler Søren og Mette, en klassiker fylder 60 år. Læs artiklen her Søren og Mette fylder 60 år. Folkeskolen.dk. Læs artiklen her Børneliv i 1960erne-70erne Skolens udvikling i 1960erne-70erne Litteratur i folkeskolen af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Børnelitteraturen og skolen historisk set, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her 100 års barndom. Filmklip fra DR skole. Se dem her 8

9 Kopiside Opslagene fra Søren og Mette i skole fra 1954 er, i forbindelse med jubilæet, stillet til rådighed af Forlaget Alinea. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. Alinea/Knud Hermansen og Ejvind Jensen: Søren og Mette i skole 9

10 Kopiside Opslagene fra Søren og Mette i skole fra 1954 er, i forbindelse med jubilæet, stillet til rådighed af Forlaget Alinea. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. Alinea/Knud Hermansen og Ejvind Jensen: Søren og Mette i skole 10

11 Kopiside Opslagene fra Søren og Mette i skole fra 1954 er, i forbindelse med jubilæet, stillet til rådighed af Forlaget Alinea. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. Alinea/Knud Hermansen og Ejvind Jensen: Søren og Mette i skole 11

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

OLE LUND KIRKEGAARD. Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin

OLE LUND KIRKEGAARD. Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin LÆRERVEJLEDNING ALBERT 3. - 4. KLASSETRIN TIL LÆRE R EN OLE LUND KIRKEGAARD DRAGEN Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin Af Mille Roedahl og Helena Patscheider,

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund Årsplan for 7. klasse fransk 2018/2019 Generelt om franskundervisningen Undervisningen i Fransk bygger fundamentalt på frihed folkestyre/demokrati og kønnenes ligestilling. Dvs der er ytringsfrihed og

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe

Læs mere

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Mandag den 19.8 Fællesspisning i fælleshuset hos Birgit. Leve-/klasseregler. 28.8 skolefoto. Eventyr. Eventyr-genren Skriv selv eventyr Dramatisere

Mandag den 19.8 Fællesspisning i fælleshuset hos Birgit. Leve-/klasseregler. 28.8 skolefoto. Eventyr. Eventyr-genren Skriv selv eventyr Dramatisere Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål lære http://www.uvm.dk/service/publikationer/publik ationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Dansk/ Klassetrivsel

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Årsplan for 3.kl. i dansk på Herborg Friskole

Årsplan for 3.kl. i dansk på Herborg Friskole Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33-40 Klasseregler. Genrekendskab 1.-3. Eventyr 4.-8. Fantasy Skriftligt Skrivevejen

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Fokus Kompetenceområde LÆSNING Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Færdigheds- og vidensmål vidensområde Forberedelse Eleven kan forberede læsning Eleven har viden om måder til at

Læs mere

Evaluering af forløb Øvrige oplysninger materialer kl. overnatning torsdagfredag

Evaluering af forløb Øvrige oplysninger materialer kl. overnatning torsdagfredag Ug Emne Læringsmål Aktiviteter og Evaluering af forløb Øvrige oplysninger e materialer 32 1.-8.kl. overnatning torsdagfredag 33 34 1. skoledag tirsdag Opstart. Skriftlige opgaver. Forberedelse til Kunst-uge.

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Frøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer

Frøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer Frøken Ignora Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse Sammensat af Kathrine Møller Meyer Materialet er lavet med tilladelse fra Forfatter Katrine Marie Guldager, Illustrator Charlotte Pardi og Forlaget

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus Undervisningen i dansk i 4. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål. I 4. klasse skal

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole Skoleår 2015/2016 Uge Emne Mål Arbejdsform/metode Materialer 33-38 Basisdansk -Lære hinanden at kende -At kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde og kunne

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2015-16 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Introduktion I en temauge med fuld fart over feltet og mange indtryk, kan det indimellem være godt at lade eleverne få tid til at være stille.

Introduktion I en temauge med fuld fart over feltet og mange indtryk, kan det indimellem være godt at lade eleverne få tid til at være stille. Stilletid Introduktion I en temauge med fuld fart over feltet og mange indtryk, kan det indimellem være godt at lade eleverne få tid til at være stille. Meningen med denne aktivitet er, at eleverne for

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Samtaleark SPOR A og A1

Samtaleark SPOR A og A1 Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage. Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i

Læs mere

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc. Årsplan 2015/2016 Dansk 4.klasse Årsplanen herunder er vejledende. Der vil som altid kunne ske ændringer af årsplanen i løbet af året, hvis der dukker et emne op, som pludselig er meget aktuelt eller spændende.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles mål Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede læsning

Læs mere

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole

Vesthimmerlands Naturfriskole Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 8.-9. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over

Læs mere

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK 2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

Fagformål for faget tysk

Fagformål for faget tysk Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart

Læs mere

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Årsplan for skoleåret

Årsplan for skoleåret Årsplan for skoleåret 2018-2019 Fag i 2. klasse Lærer: Anna Denne årsplan er sidst revideret d. 29/6 Generelt Der er afsat 6*45 min. For overordnet beskrivelse af faget dansk på Vejrumbro Fri henvises

Læs mere

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne Sang 1860erne-70erne Introduktion I 1814 besluttede man, at det skulle være obligatorisk for alle børn at have sang i skolen. Det skyldtes helt overvejende hensynet til børnenes kristne opdragelse der

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- MÅL KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- MÅL KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE FÆLLES Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (EFTER 2. KLASSE) VIDENS

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan for dansk 2. årgang

Årsplan for dansk 2. årgang Årsplan for dansk 2. årgang 2015 2016 Uge 33-34: 2.A Tværfagligt forløb i dansk med udgangspunkt i Cyklistforbundets skolekampagne Alle børn cykler Materialer: Undervisningsmateriale fra ABC hverdagssituationer.

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsepolitik for Ullerødskolen Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle

Læs mere

Skolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: klasse

Skolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: klasse Skolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: 0.-2. klasse FRA FÆLLES MÅL At eleven kan udtrykke sig i skrift og tale i nære og velkendte situationer At eleven

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole

Vesthimmerlands Naturfriskole Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere