Plan- og bæredygtighedsstrategi

Transkript

1 Plan- og bæredygtighedsstrategi 2007

2 Indhold 4 På vej mod en fælles plan! 8 Børn og unge 14 Fremtidens landkort 20 Livskvalitet 26 Erhverv og turisme 32 Agenda 21 - Bæredygtig udvikling Titel: Plan- og bæredygtighedsstrategi 2007 Udgivet af: Vesthimmerlands Kommune, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars Udgivelsesdato: 3. oktober 2007 Udarbejdet af: Ledelsessekretariatet ved Planlægger Anette Kümpel og Planlægger Merete Bach Hansen Fotos: Niels Bonnerup, Ledelsessekretariatet, Karen M. Pedersen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Florian Rasmussen, Plan- og Miljøforvaltningen og Per E. Rasmussen, Plan- og Miljøforvaltningen Trykkeri: Grafisk Hus, Løgstør Oplag: 250 eksemplarer

3 Fremad med raske skridt Vesthimmerlands Kommune tog sin begyndelse på Vitskøl Kloster december 2004, hvor de 4 daværende borgmestre i Farsø, Løgstør, Aalestrup og Aars Kommuner underskrev en historisk aftale om dannelsen af Vesthimmerlands Kommune. I aftalen står der bl.a. at formålet med sammenlægningen af de 4 gamle kommuner er at skabe en stærk udviklingsorienteret og bæredygtig kommune, hvor den fælles kommuneplan bliver udviklingsplanen, der samler alle de strategiske og udviklingsmæssige muligheder i en Vesthimmerlandsk kommune. Vi var opmærksomme på vigtigheden af at have en vision for Vesthimmerlands Kommune. Hvorfor var det lige, at netop vi 4 kommuner lagde os sammen hvad er det vi gerne vil med vores nye kommune? Formålet med denne plan- og bæredygtighedsstrategi er at beskrive Byrådets visioner for den nye kommune, sætte pejlemærker for udviklingen og beskrive de skridt, vi vil tage for at skabe den ønskede udvikling. Med strategien inviterer vi alle kommunens borgere og samarbejdspartnere til dialog og meningsudveksling om en række emner. Vi ønsker en god og konstruktiv debat om Vesthimmerlands Kommunes udvikling. På Byrådets vegne Jens Lauritzen Borgmester

4 På vej mod en fælles plan! Nye udfordringer Med kommunalreformen får de nye og større kommuner nye kompetencer og et øget råderum det gælder også planområdet. Kommunerne har overtaget plankompetencen for det åbne land og får dermed ansvaret for at skabe helhed i den fysiske planlægning. Kommunalreformen åbner med andre ord op for, at de nye kommuner i højere grad kan præge udviklingen ud fra deres kendskab til lokale styrker, udfordringer og praktiske forhold. I Vesthimmerlands Kommune er administrationsgrundlaget i dag 4 kommuneplaner fra de gamle kommuner og 2 regionplaner fra de tidligere Nordjyllands og Viborg amter. Det gør at administrationsgrundlaget både er uoverskueligt og uensartet. For borgere og virksomheder kan det eksempelvis betyde uensartede afgørelser på identiske ansøgninger bare med forskellig lokalitet. Det er derfor vigtigt, at der hurtigst muligt udarbejdes et bæredygtigt plan- og administrationsgrundlag ud fra ensartede grundprincipper. Denne plan- og bæredygtighedsstrategi sætter pejlemærker for udviklingen af kommunen og dermed også for kommuneplanen. Processen forud for strategien Efter dannelsen af Vesthimmerlands Kommune december 2004 er der gennemført følgende forløb: Visionsproces for Byråd Bustur for Byrådet rundt i den nye kommune med titlen: Rejsen til landet lige om lidt. Visionsseminar med fremtidsforsker Anne Marie Dahl. Fagudvalgsdrøftelse af visionens 3 spor: Det gode liv, Virkelyst og Overblik. Visionen udsendt i offentlig debat. Afholdelse af borgermøder med 4 temaer: Erhverv og turisme, Fremtidens landkort, Børn og unge samt Livskvalitet. Alle indput fra debatfasen, borgermøderne, Byrådets visionsproces og fagforvaltningerne er nu samlet i denne plan- og bæredygtighedsstrategi. Dine muligheder for indflydelse Plan- og bæredygtighedsstrategien findes på: Der ud over kan strategien hentes i Borgerservice på Rådhuset i Aars og administrationsbygningerne i Farsø, Løgstør og Aalestrup. Bemærkninger til Plan- og bæredygtighedsstrategien skal sendes til: Vesthimmerlands Kommune, Ledelsessekretariatet, Himmerlandsgade Aars Offentlighedsperioden er på 8 uger fra 3. oktober 2007 til 28. november Fristen for indsendelse af kommentarer, forslag og ideer er 28. november Eller på mail til: Planlægger Merete B. Hansen mbh@vesthimmerland.dk Planlægger Anette Kümpel aku@vesthimmerland.dk 4 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi

5 Temaer i strategien Visionen for Vesthimmerlands Kommune følger 3 spor: Det gode Liv Vi vil fastholde og tiltrække nye borgere i alle aldersgrupper ved at være kendt som et godt sted at leve og arbejde. Vesthimmerland prioriterer sundhed, natur, nærhed og ægthed. Virkelyst Vi vil tilbyde borgere og iværksættere gode bo- og etableringsmuligheder i byer såvel som på landet og i landsbyerne med plads til udfoldelse og virkelyst i et trygt og sikkert miljø. Vesthimmerland prioriterer engagement, initiativ og uddannelse. Overblik Vækst i erhverv og bosætning skal bero på: -- Bæredygtig planlægning -- Respekt for områdets natur- og kulturværdier -- Et tæt samspil med borgerne Vesthimmerlands Kommune inddeles i 3 verdner; Kysten, Landet, Byen. Til Kysten kan der knyttes begreber som attraktiv bosætning, fritid og turisme, fjord, sø og vandløb, kunstnermiljø og meget mere. Til Landet kan der knyttes begreber som agro-industri og -viden, natur, landskaber, landsbyer og meget mere. Til Byen kan der knyttes begreber som iværksætteri, erhverv, uddannelse, handel og meget mere. Plan- og bæredygtighedsstrategien er bygget op omkring følgende temaer: Børn og unge Fremtidens landkort Livskvalitet Erhverv og turisme Agenda 21 - Bæredygtig udvikling Beslutning om revision af kommuneplanen Vesthimmerlands Kommune er en ny organisation, hvorfor der ved udarbejdelsen af den første kommuneplan vil være behov for fuld revision. Der skal udarbejdes et nyt grundlag for alle kommuneplanens emneområder, jf. Planlovens 23a, stk. 2. Sundhedscenter Vesthimmerlands kampagne om livskvalitet fra borgermøde IV i Aalestrup Lov om planlægning 23a i Lov nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ædringer. Stk.1 Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt det regionale faglige kulturmiljøråd. Stk. 2 Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten 1. at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller 2. at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og af, hvilke dele af kommuneplanen der genvedtages for en ny periode. Lokal Agenda 21 På FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janerio i 1992 vedtog man bl.a. et dokument med titlen lokal Agenda 21 en dagsorden for udviklingen i det 21. århundrede. Siden Rio-konferencen har lokal Agenda 21 været et centralt begreb på den internationale scene. Lokal Agenda 21 skitserer på globalt plan sigtelinierne for en bæredygtig udvikling. Der peges i dokumentet bl.a. på at en bæredygtig udvikling betinger inddragelse af befolkningen i arbejdet, og at arbejdet forankres nationalt og lokalt. Der henvises i øvrigt til afsnittet om: Agenda 21 - Bæredygtig udvikling på side 32. Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 5

6 Plan- og bæredygtighedsstrategien er et oplæg til udviklingsplanen, der samler alle de strategiske og udviklingsmæssige muligheder for Vesthimmerlands Kommune. 6 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi Stemningsbillede fra Kunsttorvet i Løgstør

7 Plan- og bæredygtighedsstrategi Plan- og bæredygtighedsstrategien er bygget op omkring temaerne: Børn og unge Fremtidens landkort Livskvalitet Erhverv og turisme Agenda 21 - Bæredygtig udvikling De enkelte temaer er kort beskrevet ud fra de forudsætninger, som er væsentlige på nuværende tidspunkt. Ud fra disse forudsætninger har Byrådet fastlagt visionerne ( Det vil vi ), og de handlinger som Byrådet ønsker at sætte i værk for at tage de første skridt frem mod visionerne ( Det gør vi ). Til plan- og bæredygtighedsstrategien hører et bilag, der indeholder en datasamling, som belyser de faktuelle forhold på en række udvalgte områder. Læsevejledning De valgte farver på teksboksene har en fast betydning og skaber sammenhæng mellem tekst og grafik i hele planog bæredygtighedsstrategien. Farvetypologien ses her: Faktaboks; inspiration og eksempler Bidrag fra borgerne ; sagt på borgermøderne og indlæg fra debatten Det vil vi ; kommunens vision for et tema Det gør vi ; kommunens handlinger på området og udmeldinger om planbehov i kommuneplanen Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 7

8 Børn og unge Børn og unge er vigtige parametre, når vi taler om fremtiden. Det er vigtigt at høre de unges synspunkter. Det fremgik især ved afholdelsen af borgermødet i Løgstør med temaet Børn og unge, hvor de tilstedeværende børn/ unge klart tilkendegav, at de ikke altid har de samme holdninger til behov og udvikling, som de voksne. Sådan tegner billedet Pasning Som det fremgår af Lov om Social Service skal kommunerne tilbyde pasningsgaranti til alle børn i aldersgruppen 6 mdr. og indtil skolestart. I Vesthimmerlands Kommune defineres pasningsgarantien, som en garanti for pasning indenfor det skoledistrikt (evt. naboskoledistriktet) barnet tilhører. Pasningsbehovet dækkes for de 0-2 årige hovedsageligt af kommunalt ansatte dagplejere. Der er i alt 219 stillinger i dagplejen til at dække et behov for 867 pladser i Befolkningsprognoser viser, at behovet for dagplejetilbud frem til 2020 er faldende. Uddrag af befolkningsprognosen for Vesthimmerlands Kommune fremgår af bilaget. For de 3-6 årige er pasningstilbuddet fordelt på børnehaver, puljeordninger og LBO (LandsByOrdninger). I 2007 er der for de 3-6 årige i alt et behov for 1373 pladser fordelt på 35 institutioner. Befolkningsprognosen viser, at der i 2020 er behov for 253 færre pladser i disse institutioner. Skoler Som det fremgår af tabellen på næste side er der i dag 19 kommunale folkeskoler, der i skoleåret 2007/2008 har et samlet elevgrundlag på i alt elever. Elevtallet på de enkelte skoler varierer fra 29 elever til 677 elever. Ved en fremskrivning af elevtallet til skoleåret 2018/2019 forventes der et generelt fald i elevtallet fra elever i 2007/2008 til elever i 2018/2019. Et fald på 827 elever eller ca. 18%. Der er faldende elevtal på alle skoler undtagen Aars, hvor der ventes en fremgang i elevtallet. I opgørelsen er specialklasseeleverne ikke medtaget. De udgør ca. 200 elever. Det bemærkes, at der i skoleåret 2018/2019 vil være et elevtal under 100 på 8 af kommunens nuværende skoler. Ovenstående bygger på data fra en skoleplanlægningsmodel for Vesthimmerlands Kommune. Uddrag heraf fremgår af bilaget. Yderligere findes der 3 friskoler og 6 efterskoler i Vesthimmerlands Kommune. Kortet på side 10 viser skolestrukturen i Vesthimmerlands Kommune. Fritidstilbud I Vesthimmerlands Kommune findes der en bred vifte af fritidsmuligheder til de unge indenfor bl.a. idræt, musik, kunst og diverse foreninger (der henvises iøvrigt til afsnittet om Livskvalitet ). SSP og Natteravne SSP (skole, socialforvaltning og politi) arbejder med forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. Der er SSPrepræsentanter i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. I Aars, Løgstør og Aalestrup findes der Natteravne, hvis primære formål er at medvirke til at skabe større lokal tryghed og især hjælpe børn og unge til øget livskvalitet. Senest er der også kommet natteravne til i Vegger. 8 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi

9 Skoleplanlægningsmodel for Vesthimmelands Kommune Kilde: Skoleplanlægningsmodel for Vesthimmerlands Kommune, 2006/ /2019 Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 9

10 Skolestrukturen i Vesthimmelands Kommune * * Hertil kommer den private Aalestrup Realskole med 204 elever i klassetrin 10 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi

11 Bidrag fra borgerne Befolkningens uddannelse Uddrag af pressemeddelelse af 10. maj 2007 De unge bekymrer sig ikke om skolenedlæggelser og højere klassekvotienter. Tværtimod. Ottende klasse fra Vester Hornum Skole stjal billedet ved Vesthimmerlands Kommunes borgermøde om Børn og Unge. Og de brugte det til at slå et slag for, at skolesammenlægning og større klassekvotienter ikke behøver at være en dårlig idé. I det mindste ikke, når man kommer fra en skole med 13 elever i hver klasse. Klassen og deres lærer deltog i borgermødet som en del af samfundsfagsundervisningen. Mens de øvrige deltagere i mødet understregede skolens betydning for lokalsamfundet og for kvaliteten i landsbyernes liv, var de unge meget entydige i deres vurdering af de tilbud, man rent faktisk får i landsbyernes skoler. Nu for eksempel valgfag i overbygningen. Ja, vi kan vælge håndgerning! sagde en ung mand og det lød ikke, som om det var et ønske på hans skoleskema. Flere valgfag end håndgerning, tak! Ud over det rent skolemæssige understregede de unge, at hvis de voksnes planer om levende landsbyer og trækplastre for nye børnefamilier skal lykkes, skal ungdomslivet tænkes mere direkte ind i planerne - for eksempel med ungdomshuse, hvor de unge fx kan få hjælp til at løse teenager-problemer og til at være sammen med nogle, der er lidt ældre end dem selv. En idé, som også nogle af de voksne støttede. Ungdomshuse er ikke bare for københavnere! Befolkningens udd (pct) VHK Smnl. Region Hele grp. Nordjyll. landet Grundskole 43,1 39,0 39,1 33,2 Almen gymnasial udd. 2,7 2,8 3,1 4,9 Erhvervsgymnasial udd. 1,8 1,7 2,0 2,3 Erhvervsfaglig udd. 36,3 37,7 36,4 34,8 Kort videregående udd. 3,4 3,7 3,4 4,3 Mellemlang videregående udd. 9,6 9,8 10,2 11,7 Bachelor 0,4 0,4 0,5 1,0 Lang videregående udd. 1,8 2,3 2,8 4,8 Uoplyst 2,7 2,6 2,5 3,0 I alt I Vesthimmerlands Kommune er uddannelsesniveauet lavt. 43,1% af indbyggerne har kun grundskole, hvilket er ca. 10% lavere end landsgennemsnittet. På almene gymnasiale uddannelser samt mellemlange og længere videregående uddannelser er uddannelsesniveauet også lavere end sammenligningsgruppen, regionen og hele landet. Kilde: ECO-nøgletal 2007 Visioner om børn og unge Pasning Pasningsområdet skal skabe rammer og grundlag for, at det enkelte barn optimalt kan udvikle sine kompetencer og evner, så det kan indgå i såvel nære relationer som i større sociale sammenhænge, bevare sin nysgerrighed, sin opdage- og lærelyst og derved få engagement i de aktiviteter, der arbejdes med, så det udvikler sig til et helt menneske. Der arbejdes specielt med fokus på overgangen mellem dagpleje, børnehave, børnehaveklasse og skole. For at synliggøre kvaliteten fokuseres der i Vesthimmerlands Kommune på de 6 indsatsområder i de pædagogiske læreplaner: sproglige -, sociale -, personlige og kulturelle kompetencer, natur og naturfænomener samt krop og bevægelse. Pasningsområdet skal være præget af dialogbaseret ledelse, hvor der er dialog mellem forældre, pædagoger, forvaltning og politikere med henblik på at skabe de bedste løsninger. Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 11

12 Skoler Skolerne i Vesthimmerlands Kommune skal primært fungere på folkeskolelovens grundlag. Lokalt udarbejdes egne visioner og mål, der ligger indenfor rammerne af folkeskoleloven, for gennem en målrettet indsats at implementere folkeskolelovens mange indsatsområder og dermed sikre, at de mål, vi har for de unge, nås. Det betyder, at Vesthimmerlands Kommune lægger vægt på at give skolerne størst mulig råderum til at virkeliggøre målene. Folkeskolen skal være fleksibel og give børnene lyst og evne til uddannelse og rum til fordybelse. Børnene gives grundlæggende redskaber, der er udgangspunktet for dannelsen af et harmonisk og ansvarligt menneske. Skolen skal således gennem sin undervisning give eleven såvel faglig kompetence som handle- og social kompetence. For at sikre ejerskab til skolen og helhed i undervisningen af børnene skal forældrene inddrages i videst mulig omfang. Dette stiller krav om stor faglighed og kreativitet i undervisningen, der er motiverende for både børn og voksne. Forældreejerskabet sikres også gennem samarbejdet i skole- og klassebestyrelserne. Vesthimmerlands Kommune lægger endvidere vægt på, at de lokale ressourcer bevidst udnyttes som faste temaer i undervisningen herunder den umiddelbare adgang til landbruget og fjorden. Historiske elementer med afsæt i bl.a. Limfjorden, Hessel, Giver Historiske Værksted bør Nærområdets kulturværdier inddrages i børnenes dagligdag - fx som her ved havnen i Hvalpsund Det vil vi Pasningsområdet skal være præget af dialogbaseret ledelse, hvor der er dialog mellem forældre, pædagoger, forvaltning og politikere med henblik på at skabe de bedste løsninger. Folkeskolen i Vesthimmerlands Kommune har som målsætning, at udvikle den enkeltes evne til omstilling, kreativ tænkning og social adfærd, da: den unge skal kunne arbejde konstruktivt i team, den unge skal kunne se flere løsningsmuligheder i forbindelse med en opgaveløsning og den unge skal være omstillings- og udviklingsparat for at begå sig i fremtidens samfund i konstant forandring. Vi skal motivere børnene til at søge viden og uddannelse. Børn skal gives viden og oplevelser omkring lokale kulturværdier og traditioner. Gode vaner for børns opvækst skal være med til at sikre, at børnene senere ønsker at bosætte sig i Vesthimmerlands Kommune. også udnyttes i undervisningen. Der lægges vægt på, at skolerne har mulighed for at tilbyde sund og ernæringsrigtig kost til eleverne. Der søges skabt gode og indbydende spisesteder for børnene på skolerne. Vesthimmerlands Kommune bakker endvidere op omkring, at skolerne i højere grad kan være rammen for et kulturcenter i lokalsamfundet. Social indsats Børn og unge med særlige behov skal ydes en målrettet støtte med henblik på at skabe gode opvækstvilkår. Individuelle vanskeligheder må ikke være en hindring for at opnå de samme muligheder som deres jævnaldrende. Misbrugsområdet tager udgangspunkt i en nul-tolerance med særlig fokus på børn og unge. Det er vigtigt at Vesthimmerlands Kommune skaber gode rammer for børns opvækst, der gør at de unge senere vender tilbage med nye impulser og bosætter sig i kommunen. 12 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi

13 De videre skridt I Vesthimmerlands Kommune skal der udarbejdes en sammenhængende børnepolitik, hvis formål er at sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik forventes vedtaget i Der vil blive lagt vægt på, at nærområdets kulturværdier - herunder landbruget, fjorden og skoven - inddrages i børnenes dagligdag i daginstitutionerne for at udvikle det enkelte barns respekt for tradition og kulturværdier. I Vesthimmerlands Kommune er der ansat en naturvejleder, der i samspil med lokale natur- og kulturcentre samt museer skal opbygge netværk og gennemføre naturekspeditioner i nærområdet - i tæt samarbejde med skoler, institutioner, foreninger, Sund By og plejehjem. For fremtidens folkeskole i Vesthimmerlands Kommune er der sat følgende pejlemærker: Skolen skal være et godt og trygt lære- og værested for den enkelte elev De forskellige praktiske, musiske og teoretiske fag skal afspejle en helhed i undervisningen Der lægges stor vægt på samarbejdet mellem skole og hjem, og informationsniveauet skal være højt begge veje Undervisningen skal være af høj faglig kvalitet. Skolestrukturdebatten i Vesthimmerlands Kommune forløber frem til efteråret 2007, hvor der forventes en endelig beslutning i Byrådet. Det gør vi Der skal udarbejdes en sammenhængende børnepolitik, der bygger på overordnede værdier som: Ansvar, Tryghed, Omsorg, Rummelighed og respekt. Politikken revideres hvert 4. år og udarbejdes i fællesskab af Børne- og Skoleforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen. Der arbejdes specielt med fokus på overgangen mellem dagpleje, børnehave, børnehaveklasse og skole. I Vesthimmerlands Kommune arbejdes der med 4 emner i skolestrukturdebatten: 1. overflytning af 7. klasse til overbygningsskolerne 2. flytning af overbygningen fra smalle overbygningsskoler med et spor til andre overbygningsskoler 3. specialtilbud klasse struktur Der opbygges netværk omkring lokale kultur- og naturværdier samt gennemføres naturekspeditioner for skoler, institutioner, foreninger m.fl. i nærområdet. Lokale kulturoplevelser Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 13

14 Fremtidens landkort Vesthimmerlands Kommune ligger lige midt mellem de 2 regionsbyer; Aalborg og Viborg. En placering der absolut giver mange fordele og muligheder. Hvis bare vi tør udnytte dem! Sådan tegner billedet Vesthimmerlands Kommune er en del af Region Nordjylland med Aalborg som regionsby og lokomotiv for den regionale udvikling. Vesthimmerlands væsentligste roller i regionen er evnen til at være selvbærende med handel og erhverv, og som mellemegn med tætte samarbejdsrelationer mod nord, syd og øst. Set oppe fra kendetegnes Vesthimmerland ved adgangen til Limfjorden, det grønne landskab og de mange mindre landsbyer. I den østlige del af kommunen er adgangen sikret via det overordnede vejnet hovedvej A13 og motorvej E45. Bymønster I fastlæggelsen af bymønsteret i Vesthimmerlands Kommune tages der udgangspunkt i de enkelte byers egen styrke og specielle forudsætning. Bymønsteret fremgår af kortet på side 16, tekstboksen på omstående side og består af 4 kategorier: hovedby, byer, lokalbyer og landsbyer. Aars er hovedby, Løgstør, Farsø og Aalestrup er byer, Ranum, Gedsted og Hornum er lokalbyer. Dertil kommer 22 landsbyer samt en række mindr lokalsamfund. Kommunerne i Region Nordjylland 14 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi

15 Byudvikling Det er i byerne, hovedparten af befolkningen finder arbejde, uddannelsesmuligheder og servicetilbud. Derfor er byernes udvikling afgørende for udviklingen i hele kommunen. Der er et tæt afhængighedsforhold mellem byerne og deres oplande, hvorfor udviklingen i landområderne må tænkes sammen med byernes udvikling. Byudviklingen forudsætter både, at der er tilstrækkelige arealer til rådighed til byernes udvikling og at arealforbruget begrænses af hensyn til landbruget og naturen. Af den statslige udmelding til kommunerne fremhæves det, at arealer til byvækst skal udlægges med omtanke af hensyn til arealressourcerne, og at rummeligheden i eksisterende arealudlæg reduceres. Infrastruktur Effektive og sikre forbindelser til transport og kommunikation - internt i kommunen og til omverdenen - er afgørende for byernes udvikling. Det samme er en effektiv forsyning med energi og rent drikkevand. Vesthimmerlands Kommune har de seneste år ligget over den nationale målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt kvæstede med 40% frem til Der henvises til bilaget under: Tekniske forhold. Det åbne land Landskabet har stor betydning for borgernes liv og kommunens identitet. Vesthimmerland har en meget smuk og alsidig natur. Hertil kommer den unikke kulturhistorie. Hvis kommunen skal være et godt sted at bo, virke og besøge, er det vigtigt at disse værdier plejes og bevares. Både natur- og kulturværdierne er dagligt under pres. Byerne breder sig og strukturudviklingen i landbruget betyder større og større bygninger og markfelter. Byernes udvikling sætter spor i landskabet med veje, lossepladser, vindmøller og andre forsyningsanlæg. Befolkningen i byerne bruger i stigende omfang det åbne land mellem byerne til friluftsliv og i ferier. Begge dele kan være i strid med intentionerne om at beskytte naturen og dyrkningsjorden. Vejnettet løser en stadig større andel af transportopgaverne. Med fortsat økonomiske vækst vil omfanget af transportopgaverne stige. Samtidig er der hensynet til trafiksikkerheden. Antallet af dræbte og tilskadekommende i Bymønster og byudvikling i Vesthimmerlands Kommune Bymønsteret består af 4 kategorier: hovedby, byer, lokalbyer og landsbyer. Aars defineres som hovedby. Indbyggermæssigt (ca indbyggere) er Aars langt den største by i kommunen. Byen adskiller sig også fra de øvrige byer ved at have et langt større/bredere udbud med hensyn til uddannelse, erhverv, handel, service- og kulturtilbud. Byen har på flere områder en dynamik der gør, at det er byen, der kan og vil selv! Løgstør, Farsø og Aalestrup defineres som byer. Indbyggermæssigt ligger byerne henholdsvis på ca , og indbyggere. Byerne har været kommunecentre i de gamle kommuner og rummer de handels- og servicefunktioner, der er kendetegnende for disse centre. Det er selvstændige og aktive samfund med handel, skole, erhverv og arbejdspladser. Byerne har et opland, som betinger udvalgsvarehandel og offentlig borgerservice, der muliggør pendling. Ranum, Gedsted og Hornum defineres som lokalbyer. Indbyggertallet i hver af de 3 lokalbyer er ca indbyggere. Det er byer, hvor der lokalt er ønsker om at skabe udvikling for at fastholde eksisterende serviceniveau og for at sikre løbende vedligeholdelse af byens kvaliteter. Der er i alle tilfælde tale om byer, der er afhængige af arbejdspladser og servicetilbud i de øvrige byer. 22 af kommunens mindre bysamfund defineres som landsbyer. Dertil komme en række mindre lokalsamfund. Rummeligheden, der fremgår af kortet på side 16, udgør i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup pr. 1/ ialt ca. 160 ha til byformål - heraf 44 ha til boligformål og 116 ha til erhvervsformål. Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 15

16 Bymønsteret i Vesthimmerlands Kommune Bymønster Hovedby By Lokalby Landsby * Rummelighed Aars 53,7 ha Farsø 26,2 ha Løgstør 46,9 ha Aalestrup 32,7 ha * Rummelighed til byudvikling (bolig- og erhvervsformål). 16 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi

17 Visioner om fremtidens landkort Vesthimmerlands Kommune opdeles i 3 verdner; kysten, landet og byen. I de 3 verdner differentieres arealanvendelsen, hvor kysten eksempelvis hænger nøje sammen med turisme, bosætning og værdifuld natur. Landet (det åbne land) hænger nøje sammen med landbrug og natur - og byen hænger nøje sammen med bosætning, handel og erhverv. Kysten Kystlandskabet er en begrænset ressource med stor herlighedsværdi. Der er derfo r store økonomiske interesser i at udnytte disse landskaber til både bolig- og erhvervsbyggeri især i omegnen af kystbyerne. De kystnære landskaber har imidlertid også stor almen værdi for turisme, friluftsliv og rekreation og som naturtype. Det er værdier, der taler for, at kysten friholdes for byggeri, og at adgangen til disse områder forbedres. Det er vigtigt, at disse værdier så vidt muligt forenes. De vesthimmerlandske havne spiller en afgørende rolle i forhold til bosætning, erhverv og turisme. Havnenes forsatte udvikling skal sigte mod øget fokus på atmosfære og bevarelse af de kulturhistoriske karakteristika. I Vesthimmerlands Kommune ligger hovedparten af sommerhusområderne i det kystnære landskab ud til Limfjorden. Miljøministeriet udsendte i marts 2007 et landsplandirektiv for 500 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Region Nordjylland. I Vesthimmerlands Kommune giver det mulighed for yderligere 69 grunde i Trend og 46 grunde ved Lovns. Fjordens miljøtilstand er generelt ikke tilfredsstillende. Der finder stadig en alt for stor tilførsel af næringssalte sted, hvor især kvælstoftilførslen er alt for høj. Resultatet er uklart vand, dårlig vegetation, iltsvind og betydelig mindre fiskebestand. Anvendelsen af fjorden har naturligvis også en indflydelse på fjordens tilstand. Projekter som Vilsted Sø og Halkær Ådal har begge til formål at skabe forbedringer af naturen samt bidrage til reduktion af næringsstofbelastningen til Limfjorden. De ferske overfladevande indgår som et væsentligt element i den Vesthimmerlandske natur. Vandløb, søer og vådområder giver livsbetingelser for et rigt dyre- og planteliv. Generelt har der været en positiv udvikling i ferskvandenes miljøtilstand. Det er dog vigtigt at vi fortsat arbejder for at forbedre den generelle miljøtilstand. Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 17

18 Det vil vi Byrådet vil sikre, at der til enhver tid er passende arealer til rådighed for bl.a. byformål, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg. Gennem den kommunale planlægning sikrer Byrådet, at udlæg af nye arealer sker på et bæredygtigt grundlag, således udlæggene i omfang og placering sker i balance med de øvrige interesser - herunder bl.a. det åbne land, naturen og miljøet. Adgangen til det åbne land skal forbedres således borgernes behov for en aktiv fritid, ophold og rekreation tilgodeses. Der skal sikres en varieret natur af høj kvalitet, og egnens kulturarv skal beskyttes og bruges med omtanke. Landet Anvendelsen af det åbne land tager udgangspunkt i den natur, som Vesthimmerlands Kommune er beliggende midt i. Der skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til bl.a. produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i bedre balance med naturen. Det er vigtigt, at fastholde og udvikle en alsidig og miljømæssig bæredygtig landbrugsproduktion, herunder udpegning af jordbrugsområder til sikring af den bedste dyrkningsjord til forsat landbrugsdrift. Ligesom mulighederne for anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger i det åbne land skal optimeres. I Vesthimmerlands Kommune skal skovrejsningen bidrage til grundvandsbeskyttelse og til borgernes adgang til de rekreative områder. Den generelle forbyggende indsats for at sikre rent grundvand prioriteres højt. Det er også vigtigt at beskytte og forvalte råstofområderne, så de kan udnyttes bedst muligt i respekt for det omgivende miljø. Byen Byerne og landsbyerne i Vesthimmerlands Kommune er forskellige. De positive udviklingstræk i de enkelte byer og landsbyer skal understøttes, og det skal accepteres, at alle byer ikke skal kunne tilbyde de samme ting. Der skal udvikles netværk landsbyer og byer imellem, der understøtter og udvikler lokalsamfundene på flere niveauer. Byerne og landsbyerne danner tilsammen netværk med det formål at understøtte hinandens kvaliteter og muligheder. Byudviklingen i Vesthimmerlands Kommune tager udgangspunkt i byernes og landsbyerne forskellighed, og hvilke muligheder det på et bæredygtigt grundlag giver på sigt. For at sikre bæredygtige udviklingsmuligheder for virksomhederne i kommunen, skal der være en klar adskillelse mellem boligområder og erhvervsområder. Der skal tilbydes et varieret udbud af boligområder og erhvervsområder. Det er Vesthimmerlands Kommunes mål, at landsbyernes særlige kvaliteter skal bevares. Der skal udarbejdes en landdistriktspolitik, der understøtter de lokale ressourcer og det aktive lokalsamfund. Vesthimmerlands Kommune vil derfor skabe muligheder for at udvikle og fremme bosætningen i landsbyerne, bl.a. med boliger i attraktive landskaber og boliger med mulighed for dyrehold. Byggeriet skal afpasses de lokale forhold og skal fortsat ske i form af udfyldning i og afrunding af landsbyerne mod det åbne land. De videre skridt For at finde frem til de bymæssige- og landskabelige kvaliteter ønskes byerne og landsbyerne i Vesthimmerlands Kommune registreret og vurderet med hensyn til deres historiske kvaliteter, tilgængeligheden til specialiserede funktioner, natur- og landskabskvalitet, udseende, serviceog kulturtilbud, bylivet og deres identitet og image. Re- 18 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi

19 Det gør vi I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen revideres de enkelte arealudlæg i de 4 kommuneplaner i forhold til Byrådets målsætning. I kommuneplanen skal der ske en afvejning af de forskellige arealinteresser, som et grundlag for en zoneinddeling af det åbne land. Vi vil skabe god tilgængelighed til naturen ved at sikre et netværk af vandre- og cykelstier, der forbinder byer og områder med friluftsoplevelser i de nære landskaber. Der skal sikres et godt og sikkert vej- og stinet med gode adgangsforhold til kommunens yderområder, uddannelsesinstitutioner, naturområder og turistattraktioner. Der skal udarbejdes en helhedsplan for de vesthimmerlandske havne. Der udarbejdes en helhedsplan for området i og omkring Gatten. For at vende den negative befolkningsudvikling har Byrådet besluttet, at der skal gøres en aktiv indsats ved udarbejdelse af en bosætnings- og markedsføringspolitik. Der skal også udarbejdes en landdistriktspolitik samt en natur- og miljøpolitik. gistreringen skal give et overblik over byernes styrkesider og særlige udviklingsbehov. Samtidig vil registreringen være nyttig i mange andre sammenhænge fx i forbindelse med fastlæggelse af bymønster, herunder tildeling af arealramme til byudvikling samt udarbejdelse af en landdistriktspolitik. Bidrag fra borgerne Landbrugsbedrifternes vækst sker bedst, når det sker i harmoni med miljø, natur og naboer. Store bedrifter stiller så store krav til infrastruktur og miljø, at kommunen må bistå med planlægning, fx i form af zoner, hvor landbrug har høj prioritet i forhold til bosætning. Det er vigtigt, at vi bevarer gårdenes mark- og hulveje samt læbeplantninger, som er med til at give variation i landskabet, og som giver både dyr og mennesker mulighed for at bevæge sig rundt mellem markerne i Vesthimmerlands Kommunes landskabelige muligheder. Den kommunale planlægning kan skabe sikkerhed for landbrugets investeringer - og for naturen. Det er vigtigt med et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de, der bruger det åbne land i arbejdstiden - og de, der bruger det åbne land, når de holder fri. Vesthimmerland er rig på ro, fred og natur. Havnene er et kæmpe aktiv i Vesthimmerlands Kommune. Vi bør tænke i muligheder, hvad angår fjord og havne. Et eksempel kunne være kajakturisme. Der burde udstykkes jordbrugsparceller i alle landsbyer, så alt, hvad der er afhængig af flere indbyggere, har en chance for at overleve! Der må gerne være enkelte udstykninger med mulighed for alternative byggeformer. Der er ønske om udlæg af områder til placering af vindmøller med lokalt ejerskab. Turismen bidrager postivt til økonomien i Vesthimmerlands Kommune - og har et omfang, der fungerer i samspil med lokalbefolkningen og naturværdierne. Det vil være relevant at se på mulighederne for etablering af sommerhusområder inde i landet i fx tilknytning til attraktioner og aktiviteter. Det kunne fx være ved golfcenteret i Gatten og Vilsted Sø. Som det fremgår af ovenstående er interesserne i det åbne land mangfoldige, hvilket ofte fører til konflikter mellem de forskellige interesser. For at imødekomme det stigende behov for at få afklaret, hvilken arealanvendelse der må finde sted hvor, vil det være oplagt at arbejde med en zoneinddeling af det åbne land - ganske som det foregår i byerne, bare med andre arealinteresser. Plan- og bæredygtighedsstrategi Vesthimmerlands Kommune 19

20 Livskvalitet Spørgsmålet om det gode liv beskæftiger mange. Diskussionen mellem kosteksperter, læger, filosoffer, reklamefolk og mange andre har igennem tiden ført til mange forskellige og ofte modsatrettede definitioner på, hvad et godt liv er: Kosteksperten ser fx sundheden som en afgørende forudsætning for et godt liv. Filosoffen mener måske, at nydelsen af en god flaske vin om dagen er afgørende for, om livet er værd at leve. De forskellige definitioner afspejler, at opfattelsen af det gode liv er subjektiv. Sådan tegner billedet Livskvalitet omfatter alt, der kan bringe kvalitet ind i måden, man lever sit liv. Det handler bl.a. om familielivet, hvordan og hvor man bor, jobmuligheder, adgangen til naturoplevelser osv. I dette afsnit afgrænses livskvalitet til at omfatte: sundhed, fritid og kultur. Emner som bo-muligheder og adgangen til naturen behandles i afsnittet: Fremtidens landkort og jobmuligheder behandles i afsnittet Erhverv og turisme. Sundhed og trivsel Sundhedstilstanden er en af de faktorer, der er med til at fastlægge livskvaliteten for det enkelte menneske. Sundhedsområdet er et af de nye områder for kommunerne, og som favner hele befolkningen i den enkelte kommune. Sundhed drejer sig ikke blot om fravær af sygdom men i høj grad om nærvær af sundhed. 20 Vesthimmerlands Kommune Plan- og bæredygtighedsstrategi