Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi

Transkript

1 Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi Campusvej Odense M Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi TELEFON TELEFAX secretary@mip.sdu.dk ET FYRTÅRN FOR INDUSTRIELT-AKADEMISK SAMARBEJDE

2 I skovbrynet til den fredskov, der omkranser Syddansk Universitet i Odense, ligger Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi. Bygningen, der er tegnet og projekteret af Henning Larsens Tegnestue A/S, blev officielt overdraget til universitetet den 31. maj Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi EN STORSTILET SATSNING PÅ FORSKNING I INTELLIGENTE PRODUKTIONSSYSTEMER. INSTITUTTET HAR I LØBET AF FÅ ÅR OPBYGGET ET STÆRKT OG INTERNATIONALT VELRENOMMERET FORSKNINGSMILJØ.

3 Datateknologi I 1985 foreslog 12 regionale industrivirksomheder, at der blev etableret en ny uddannelse i datateknologi. Det daværende Odense Universitet og Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum tog udfordringen op, og i 1986 startede de første studerende. I 1989 indledte Odense Staalskibsværft, professor John W. Perram og forskergruppen på Institut for Matematik og Datalogi et udviklingssamarbejde, som gav Odense Staalskibsværft et internationalt løft inden for robotstyring og automatisering af svejseopgaver. Samarbejdet førte til oprettelse af Lindø Center for Anvendt Matematik i Forskerparken i Odense og senere til udviklingsselskabet AMROSE A/S. På grund af den voksende interesse for at integrere datalogi og matematik med andre forskningsområder oprettede Odense Universitet 1. januar 1996 Datateknologisk Institut. I januar 1997 donerede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 75 millioner kroner til instituttet med en opfordring om at udvide instituttets område med alle facetter til produktionsteknologi. Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi blev officielt oprettet den 1. juli Knap to år efter maj 1999 rykkede instituttet ind i sin egen bygning. Gave fra A.P. Møller Fonden I 1997 skænkede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 75 millioner kroner til et nyt teknisk-naturvidenskabeligt institut ved det daværende Odense Universitet. Med den hidtil største private donation til et dansk universitet blev det således muligt på dansk grund at udvikle et højteknologisk, internationalt kraftcenter, hvor universitet og erhvervsliv arbejder tæt sammen om udviklingen af ny teknik. Instituttet integrerer forskning inden for software-engineering, anvendt matematik, vision og moderne kunstig intelligens i sine udviklingsprojekter. Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi ser det som et af dets vigtigste opgaver at samarbejde med dansk industri og at oplyse virksomheder om, hvordan fleksible fuldautomatiske systemer kan være med til at øge konkurrenceevnen på det globale marked. Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller tog i maj 1998 det første spadestik til det nye institut ved Syddansk Universitet i Odense, hvor universitet og erhvervsliv arbejder tæt sammen. Institutbygningen blev indviet i maj Dronning Margrethe besøgte i oktober 2000 det nybyggede Mærsk Mc-Kinney Møller Institut for Produktionsteknologi. 4 5

4 Smart Painter Samarbejdspartnere Smart Painter-projektet blev i 1997 søsat i ABB-IC Møller A/S samarbejde med spin-off virksomheden Adaptive Systems AMROSE A/S og Odense Staalskibsværft. I pro- Aminova ApS jektet udvikledes de nødvendige kerne- AMROSE A/S teknologier til et system til automatisk og flek- Budweg Caliper A/S sibel sprøjtemaling af emner ved hjælp af Danfoss Videk A/S robotter (få styks-produktion). Danske Bank I projektet indgik flere af instituttets kerne- Hudevad Radiatorfabrik A/S ekspertiser, f.eks. software-engineering til sik- Ib Andresen Industries A/S ring af, at de udviklede teknologier var let til- Innovision ApS gængelige for slutbrugerne og anvendt mate- KMD matik i form af en matematisk modellering af Kompan A/S maleprocessen. Den sikrer, at der ikke påføres LEGO Engineering unødvendig meget maling, hvilket naturligvis LEGO Platform Development både har økonomiske og miljømæssige fordele. LEGO MINDSTORMS Fleksibiliteten blev afslutningsvist demonstre- LEGO System A/S ret ved at påvise, at man på 14 dage var i stand LM Glasfiber A/S til at opstille en fuldt funktionsdygtig male- Maersk Medical A/S robot. Installationen blev forevist for Odense Maersk Training Centre Staalskibsværfts maleeksperter samt for ledere Microbotic A/S fra en række små og mellemstore danske virk- Mobile Imaging Systems ApS somheder. Nykredit Data Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produk- Odense Staalskibsværft tionsteknologi går også utraditionelle veje for SITICOM Fischer & Lorenz at overføre akademisk viden til eksterne part- Tieto-Enator Consulting nere. Instituttet har arrangeret en række funk- Trivision ApS tionelle demonstrationer, blandt andet robot- Tryg-Baltica implementationer, for organisationer som Unibank Dansk Industri, Invest in Denmark (Udenrigsministeriet/Den Danske Ambassade i Tokyo), Tele- WM-Data e-solutions Matematik som effektivt værktøj til at løse industriens problemer. 40 matematikere fra England, Holland, Canada og Danmark deltog i Danmark, Forsknings- og Udviklingscentret for Hjælpemidler og Rehabilitering, SUN Microsy- august 1999 i en tænketank European Study Group with Industry hvor tre danske erhvervsvirksomheder havde stillet opgaverne. stems, Dansk Metals udviklingsudvalg, Danmarks Forskningsråd, bestyrelsen for IT-Vest og Odense Byråd. Samarbejde med virksomheder det industrielt-akademiske samarbejde for den traditionelle akademiske tanke- Ved at satse på et samarbejde mellem tæller blandt andet robotter til sprøjte- gang. forskere fra forskellige forskningsområ- maling på Odense Staalskibsværft, Det tætte samarbejde med industrien der har instituttet alle nødvendige kerne- robotarme til fleksibel produktion ved skaber gensidig inspiration og idéudvik- kompetencer inden for husets fire sortering af emner, visionssystem for ling, der kan have afgørende betydning vægge. Det kan derfor udvikle fuldt fleksible arbejdsceller til Microbotik og for det endelige resultat, blandt andet i funktionelle og robuste løsninger for den robotter til legetøjskoncernen LEGO. de kombinerede forsknings- og udvik- danske industri. Via sin forskning med virksomhedsrelate- lingsprojekter af eksperimentelle proto- RoBlock-robotten til fleksibel Omkring 20 danske virksomheder har rede problemstillinger tager instituttets typer. sortering af emner. således samarbejdet med instituttet, og projekter ofte en form, som er ukendt 6 7

5 International eksponering 17 forskere fra 8 forskellige lande arbejder på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi, og blandt deres opgaver er også vejledning af 18 Ph.D.-studerende og 35 specialestuderende på instituttets to uddannelser med tilsammen 175 studerende. Med workshops, konferencer og gæsteforelæsninger har instituttet styrket dets internationale eksponering. Således kan nævnes Pre-IJCAI i forbindelse med International Joint Conference on Artificial Intelligence, Magic Lounge workshop, European Study Groups with Industry ESGI35 og ESGI41, 7th Scandinavian Conference on Artificial Intelligence SCAI 01 samt Produktionsteknologisk Seminar. I årene har instituttet haft mere end 40 gæsteforelæsninger. Videnskabelige artikler : Tidsskriftsartikler 28 Konferencer 63 Bogkapitler 5 Bøger 2 Ph.D.-afhandlinger 13 Priser og komiteer Professor John W. Perram blev sammen med underdirektør Torben Andersen, Odense Staalskibsværft, tildelt Danmarks Naturvidenskabelige Akademis Industripris i Instituttets forskere medvirker i komiteer ved professoransættelser (8 i årene ), i EUforskningskomiteer (4 EU FET programmer), i Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråds Fagligt Forum, i tre japanske robotteknologiske komiteer, og som bedømmer for mere end 15 internationale, videnskabelige tidsskrifter. Desuden har forskerne bidraget til Den Store Danske Encyclopædi og Etisk Råds Debatavis International forskningsprofil Det frugtbare forskningsmiljø på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi har forplantet sig ud over landets grænser. Selv med et begrænset antal ansatte har instituttet været i stand til at markere sig så stærkt, at det i international konkurrence har fået tildelt en række EU-midler til forskningsprojekter med akademiske og industrielle partnere i udlandet. Eksempelvis kan nævnes projektet HYDRA, hvor der forskes i modulære robotenheder, som kan sætte sig sammen, således at de kan ændre deres egen fysiske udformning. Forskningsmæssigt har instituttet opbygget kompetence på anerkendt internationalt niveau inden for: Objekt-orienteret softwareudvikling, specielt modellering, arkitektur og evolution af software Moderne kunstig intelligens og dennes udnyttelse i autonome systemer (robotter og andre teknologiske artefakter) Vision (2D-billedbehandling og 3D-fortolkning af billeder) til realtids genkendelse af objekter Anvendt matematik til præcis matematisk beskrivelse af klassiske mekaniske systemer og til bevægelsesplanlægning. Instituttet har ligeledes styrket dets internationale profil ved at afholde en række gæsteforelæsninger, workshops og konferencer. Den høje kvalitet i det teknologiske pionérarbejde betyder samtidig, at instituttet tiltrækker både forskere og studerende fra udlandet. Sideløbende med forskningen og det industrielt-akademiske udviklingsarbejde er instituttet med til at uddanne civilingeniører med stærkt efterspurgte industrikompetencer. Der er tale om en uddannelsesmæssig oprustning, som har betragtelig betydning på landsplan og afgørende betydning for den regionale erhvervsmæssige udvikling. Således har instituttet siden starten i 1997 uddannet 67 civilingeniører i datateknologi. Forskere og studerende fra ind- og udland er med til at skabe et dynamisk og frugtbart forskningsmiljø på instituttet. På intensive sommerkurser får studerende på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsstyring mulighed for at arbejde med små selvstyrende robotter. 8 9

6 Strategi Gennem en opsøgende strategi har instituttet tiltrukket eksterne bevillinger og donationer. Ud over gaven på 75 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og EU-bevillinger har blandt andet Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, Center for IT-forskning, Center for Pervasive Computing, Erhvervsfremmestyrelsen og Transportrådet givet bidrag. Større internationale bevillinger: 1997: 1.1 mio. kr. EU Esprit Long-Term Research (projektet DISC) 3.0 mio. kr. EU Esprit Long-Term Research (projektet MAGIC LOUNGE) 1998: 0.4 mio. kr. EU Telematics/Language Engineering (projektet ELSE) 1.8 mio. kr. EU Telematics/Language Engineering (projektet MATE) 0.8 mio. kr. EU Esprit Long-Term Research (projektet DISC-2) 1.8 mio. kr. EU Esprit Long-Term Research (projektet Today s Stories) 13.8 mio.kr. EU Esprit Long-Term Research (netværket i3net) Fyrtårn i fremtiden I de kommende fem år ønsker instituttet at fortsætte dets udvikling som fyrtårn for det industrielt-akademiske samarbejde både i Danmark og internationalt. Instituttet vil udnytte den kompetenceudvikling, som er opnået i løbet af de første fem år, til i betydeligt større omfang at udvikle kerneteknologier til fleksible intelligente produktionsplatforme. Der bliver tale om samarbejdsprojekter, som især kan gavne ikke-masseproducerende virksomheder. Det vil indebære forskning inden for f.eks. fleksible robot-vision systemer, modulære robotplatforme, robotter med selvkonfigurerende fysisk udformning og objektorienteret softwareudvikling til pervasive systemer. For fortsat at være i verdensklasse inden for produktudvikling i et industrielt-akademisk samarbejde lægger instituttet vægt på større autonomi i forhold til det traditionelle universitetssystem. På den måde kan mulighederne for at arbejde på lige vilkår med industrien øges. Insituttet har således behov for nye undervisningsmetoder, mere plads og udarbejdelse af industrisamarbejdskontrakter. Det er derfor essentielt, at Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi fortsat kan tiltrække eksterne bevillinger og dermed videreføre dets højt kvalificerede forskning med internationale relationer. 1999: 3.2 mio. kr. Sun Microsystems-supercomputer 2000: 0.7 mio. kr. EU Future and Emerging Technology (projektet MAGECC) 2.1 mio. kr. EU 5th Framework Competitive and Sustainable Growth (DOCKWELDER) 2001: 5.3 mio. kr. EU Future and Emerging Technology (projektet HYDRA) 1.3 mio. kr. EU (projektet PASOC) 0.9 mio. kr. EU (projektet INADIS) Eksterne bevillinger: 1997: 4.8 mio. kr. 1998: 23.7 mio. kr. 1999: 7.1 mio. kr. 2000: 5.2 mio. kr. 2001: 14.2 mio. kr. Vision er et af instituttets kernekompetencer, hvor der eksperimenteres med fleksible systemer, som kan genkende objekter og skelne mellem de enkelte dele