Hæren. Særudgave i anledning af Hærens 400 års jubilæum H Æ R E N 1614 Å R Hæren gennem 400 år 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hæren. Særudgave i anledning af Hærens 400 års jubilæum H Æ R E N 1614 Å R. 1614 Hæren gennem 400 år 2014"

Transkript

1 Hæren H Æ R E N Å R 1614 Hæren gennem 400 år 2014 Særudgave i anledning af Hærens 400 års jubilæum

2 H Æ R E N 1614 Indhold Å R Hilsen og forord... side 3-4 Resumé: Hæren gennem 400 år... side 5-13 Deltagelse i internationale operationer... side 15 Michael Lollesgaard Sarajevo side 18 Erik Schwensen Fredsskabende kampvogne... side 20 Lars Møller Side 5-13 Kosovo i flammer... side 22 Lise Nybæk Ind i Irak side 24 Kaj-Ivan Bæk Den danske soldat i Afghanistan... side 26 Hans Vedholm Et spørgsmål om liv eller død... side 28 Jens Tingleff Feltpræsterne i aktion... side 30 Ole Brehm Jensen Min Sidste Vilje... side 32 Thomas Beck Veteraner er ikke hvad de har været... side 34 Flemming Vinther Side 18 Side 24 Det er her, det sker aktivitetsoversigt... side 36 Jubilæumsaktiviteter... side Honnørmarch, Idrætsstævne, 6. september, Jubilæumsbog, Plancheudstilling og Festkoncert i Operaen. Side 28 Redaktion Ansvarhavende redaktør: Generalløjtnant Ole L. Kandborg I redaktionen: Hans Vedholm Journalist Kaj-Ivan Bæk Kontakt: Hærens Operative Kommando 7470 Karup J, tlf For- og bagsidefoto: Per A. Rasmussen Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen. I tvivlstilfælde bedes redaktionen kontaktet. Oplag stk. Bladets artikler må gengives, når kilden angives. Layout produktion GB Grafisk A/S Tryk Formula A/S Udgiver: Støtteforeningen for Hærens 400 års jubilæum H Æ R E N Å R 2 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

3 Jubilæum FORORD Hans Kongelige Højhed Kronprinsens hilsen til Hæren Når Hæren i 2014 kan højtideligholde sit 400 års jubilæum, er der historisk tale om en lige linje fra i dag og tilbage til de enheder, som Kong Christian 4. oprettede den 17. november I århundreder har Hærens regimenter kæmpet for konge og fædreland. I de sidste mange årtier har enheder fra Hæren løst vigtige nationale og internationale opgaver og udfordringer for Kongeriget. Danske soldater løser også i dag vigtige opgaver i verdens brændpunkter. Nogle har betalt den højeste pris og er faldet for Danmark, andre er blevet såret. Jeg har mødt mange soldater i Kongeriget gennem min tjeneste, og jeg har også Kronprins Frederik Jubilæets protektor mødt mine landsmænd udsendt som soldater for Danmark fjernt fra vores fædreland. Flere gange har jeg besøgt soldater på Balkan og senest i Afghanistan. Hver gang bliver jeg imponeret og stolt over at se soldaternes arbejde og engagement. Den danske soldat af i dag spejler det danske samfund og de værdier, som vi alle værdsætter højt. Blandt andet derfor er vore soldater så højt anerkendte blandt vore allierede. I anledning af Hærens 400 års jubilæum sender jeg mine varmeste hilsener til alle i Hæren og ønsker Jer til lykke med jubilæet. Hærens 400 års jubilæum i 2014 Hvad skal vi fejre? Når man nævner, at Hæren kan fejre et 400 års jubilæum i 2014, mødes man undertiden med undren og spørgsmål: Det er da underligt; jeg kan ikke huske tidligere jubilæer! Eller: Hvad var så betydningsfuldt i 1614, at det nu skal fejres? Egentligt er spørgsmålene logiske nok, for 2014 er mig bekendt første gang, at Hæren som institution markerer den begivenhed, som det hele drejer sig om. Den 17. november 1614 udgik fra kongen, Christian 4., befaling om oprettelsen af to udskrevne infanterikompagnier ved Skånske Regiment og Jyske Regiment. Oprettelsen af regimenterne var en skelsættende begivenhed i danmarkshistorien, for hermed var grundstenen lagt til den hær, vi kender i dag, en nationalt opstillet, udrustet og uddannet militær organisation under regentens kommando. Det er altså ikke en fødselsdag, vi fejrer, men et jubilæum. Hærens alder fortaber sig i det uvisse. Hvorfor har vi så ikke fejret begivenheden ved tidligere lejligheder? Måske fordi man i starten ikke gjorde sig klart, hvor skelsættende begivenheden egentligt var i forhold til de daværende opstillingsmetoder med blandt andet leding, adeligt rytteri Ole L. Kandborg, generalløjtnant, formand for Hærens 400 års Jubilæumskomité og lejetropper. Måske fordi historien ikke har inspireret til at fejre de runde jubilæumsår. I 1814 mistede vi Norge. I 1864 mistede vi Slesvig og Holsten efter et afgørende nederlag ved Dybbøl, og 1914 blev startåret til 1. Verdenskrig. Disse begivenheder skal naturligvis mindes i 2014, men de må ikke forhindre os i også at fejre 400 års jubilæet. Hvorfor skal vi fejre? Et er, vi kan fejre hærens 400 års jubilæum, noget andet er, om vi skal? Min mening er, at det skal vi. For et jubilæum er ikke blot en fest. Det er en anledning til at gøre status. Det er en anledning til at mindes de generationer, der har tjent i Hæren i de forløbne 400 år og derved bidraget til, at Danmark eksisterer i dag som en suveræn nation. Det er en anledning til at ære dem, der betalte den højeste pris, hvad enten det var i 30-års krigen, Hæren 400 års jubilæumsskrift

4 Jubilæum FORORD Svenskekrigene, Napoleonskrigene, ved Dybbøl, ved Gråsten, på Balkan, i Irak eller i Afghanistan. Det er en anledning til at værne om vor historie og traditioner og at dyrke sammenholdet i Hæren med vore veteraner og andre tidligere soldater, som er en del af den danske hærs styrke. Og det er anledning til at dele vor jubilæumsfest med den danske befolkning, der på en gang er vor arbejdsgiver og leverandør af soldater og ressourcer. Hæren og Jubilæumskomitéen takker ærbødigst Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik for tilsagnet om at støtte jubilæumsåret med sin protektion. Hvordan skal vi fejre? Hæren er en landsdækkende organisation med garnisoner i alle dele af Danmark. Derfor skal hovedvægten i jubilæumsaktiviteterne ligge i garnisonerne, så regimenter og andre myndigheder kan dele begivenhederne ikke blot med de tjenstgørende, men også med veteraner, soldaterforeninger og den lokale befolkning. Der bliver således tale om et jubilæumsår snarere end en jubilæumsdag, så jubilæumsfestlighederne kan indpasses i tjenestestedernes program i forbindelse med fødselsdage, åbent-hus arrangementer og lignende arrangementer. Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment, der viderefører de oprindelige regimenters historie, kan således markere deres 400-års oprettelsesdag Hertil kommer en række tiltag og arrangementer, som skal bidrage til og supplere de lokale aktiviteter. Hæren har aldrig haft en honnørmarch. Det råder vi bod på i jubilæumsåret, idet der er udskrevet en konkurrence og valgt en march til uropførelse i begyndelsen af jubilæumsåret. Vi mangler også en læsevenlig bog om hæren gennem 400 år. Den er under fremstilling af Tøjhusmuseets historikere og udgives senere på året. Et antal eksemplarer vil tilgå tjenestestederne, men bogen vil også komme i almindeligt salg. Den fælles, interne markering af jubilæet sker 8. maj ved et militært sportsstævne i Oksbøl med deltagelse af hold fra alle hærens underafdelinger og med frivillig deltagelse fra veteraner og soldaterforeninger. Arrangementet slutter med BBQ og Open Air Koncert. 6. september viser hæren historisk materiel og udrustning ved en udstilling på Kastellet, og 24. september deler vi vor militærmusik med offentligheden ved en koncert i Operaen, hvor alle vore musikkorps, tambourkorps og trompeterkorps deltager. Disse og andre fælles aktiviteter er omtalt her i bladet. Det er ikke gratis at markere et jubilæumsår, og sammenfaldet med implementering af forsvarsforliget har medført, at ikke alt det, Jubilæumskomitéen kunne ønske sig, har kunnet gennemføres. En Støtteforening med deltagelse af repræsentanter for erhvervslivet har bidraget til de projekter, der falder uden for forsvarets kerneopgaver, for eksempel Honnørmarchen, bogen om Hæren , Open Air Koncerten i forbindelse med sportsstævnet og solister i forbindelse med koncerten i Operaen. Dette særnummer af Hæren har til formål at orientere om hærens jubilæumsår og de aktiviteter, der gennemføres for at markere det. Blandt andet bringes et resumé af jubilæumsbogen Hæren 400 års danmarkshistorie. Særnummeret er betalt af de virksomheder og organisationer, som har bragt jubilæumshilsener i bladet. Jubilæumskomitéen takker de fonde og virksomheder, som gennem deres donationer og støtte har gjort det muligt at fejre jubilæumsåret på værdig vis. Jeg ønsker hærens ansatte, hærens reserve, veteraner og tidligere soldater et godt jubilæumsår, og jeg opfordrer alle til at bakke op om vore arrangementer og aktiviteter. Hæren 400 år Med en markant milepæl i en endnu længere historie fejrer Hæren i 2014 et 400 års jubilæum. Hærens Operative Kommando har i den forbindelse nedsat en jubilæumskomité med pensioneret generalløjtnant Ole L. Kandborg som formand, der sammen med hærens myndigheder planlægger og gennemfører de forskellige begivenheder til fejring af jubilæet. Jeg vil gerne takke formanden, jubilæumskomiteen og de mange frivillige og fastansatte, der har lagt et stort arbejde i at arrangere hærens 400 års jubilæum og de aktiviteter, der er med til at festliggøre året. Samtidig vil jeg også gerne sige tak til de mange sponsorer, der har bidraget med donationer uden jer ville den planlagte fejring ikke være mulig. Per Ludvigsen, generalmajor, chef for Hærens Operative Kommando 4 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

5 Resumé 400 ÅR Hæren års danmarkshistorie Resumé af den store bog som Tøjhusmuséet udgiver til september Af Jens Ole Christensen museumsinspektør og Rune Holmå Iversen, Tøjhusmuseet projektansat museumsinspektør Jens Ole Christensen er seniorforsker, ph.d. ved Tøjhusmuseet. Den 17. november 1614 udgik en række breve med befalinger fra kongen, Christian 4., om oprettelse af to nye infanteriregimenter. De to regimenter skulle dels have et fast officerskorps dels udskrevne soldater. Soldaterne skulle udskrives blandt bønderne på krongodset og uddannes og øves på øvelsespladser i nærheden af deres hjemstavn. Ligeledes skulle der anskaffes våben og udrustning, og det hele skulle finansieres ved særlige skatter. Officererne fik ansvaret for soldaternes uddannelse og øvelse i fredstid og enhedernes opstilling i krigstid. I dag lyder det genkendeligt, men i samtiden var der tale om en skelsættende hærreform. Med den fik Danmark en permanent, statslig hær. Vi kender til hære meget langt tilbage i historien, men indtil 1614 var hærene hverken permanente eller egentligt statslige. Hærene blev kun opstillet i krigstid, hvor kongen havde ret til at opbyde til krigstjeneste. Omvendt havde samfundets forskellige befolkningsgrupper pligt til at møde hertil; eller til at betale skatter, som kongen kunne bruge til at hverve soldater. Christian 4.s Tøjhus Tøjhuset rummede artilleriet, der var fælles for Hæren og flåden, samt store dele af hærens og flådens øvrige våben, udrustning og materiel. Både Artilleriet, som en våbenart i Hæren, og den i dag værnsfælles materieltjeneste, har historisk rod i Tøjhuset. (Stik efter maleri af Jan van Wijk 1611, Nationalmuseet). Rune Holmå Iversen er mag.art. Infanterister i første halvdel af 1600-tallet. Infanteriet bestod dels af musketerer udrustet med muskét (glatløbet forladegevær) dels pikenerer udrustet med pike (langt spyd). Pikenererne sikrede musketererne ikke mindst mod kavaleri, så de kunne levere den offensive ildkraft. (Stik af Jacob de Geyn 1608, Tøjhusmuseet). I løbet af 1600-tallet blev de to regimenter Jyske Infanteriregiment og Skånske Infanteriregiment til flere, og Hæren blev til den største statsinstitution; en institution, der blev sat på prøve mange gange i de følgende 400 år : Svenskekrigene og Englandskrigene Der var hårdt brug for en hær i 1600-tallet. Europa blev hjemsøgt af ødelæggende krige, og mellem Danmark og Sverige rasede en kamp om at overleve som statsdannelser; en kamp der udviklede sig til en eksistenskamp for Danmark. Værst så det ud under den svenske konges dristige togt over de tilfrosne bælter i 1658 i Første Karl Gustav-Krig, der udviklede sig til en katastrofe for Danmark, samt under belejringen af og stormen på København i 1659 i Anden Karl Gustav krig, hvor Danmark stod på afgrundens rand. Det var kun med nød og næppe, at Danmark overlevede eksistenskampen. Oven på den turbulente krigsperiode blev Hæren efter 1660 en stående hær, der primært bestod af hvervede, profes- Hæren 400 års jubilæumsskrift

6 Resumé Hæren 400 LEDER ÅR sionelle soldater. Den kom til at bestå af fast organiserede enheder af de klassiske våbenarter: Infanteri, kavaleri og artilleri. Ligeledes blev der organiseret en hærledelse og faglige myndigheder, blandt andet Artillerikorpset der varetog materieltjenesten, og Ingeniørkorpset der varetog fæstnings- og bygningstjenensten. Kastellet, den indre del af Københavns ældre befæstning, Fæstninger var i århundreder en central del af Hæren. I 1700-tallet var vedligeholdelsen af dem Ingeniørkorpsets vigtigste opgave. (Kort tegnet af ingeniørofficeren Samuel Christoph Gedde 1754, Statens Arkiver). Kampen mellem Danmark og Sverige fandt en foreløbig kulmination under Store Nordiske Krig fra 1709 til Krigen genskabte en balance mellem de to stater, der holdt 1700-tallet ud. Trods det var der fortsat brug for en hær i 1700-tallet. Der var koldkrig mellem Danmark og Sverige, hvor opstillingen af store, stående hære for at afskrække modstanderen var afgørende led i kampen, ganske som vi kender det fra vor tids koldkrig. Den danske hær var i forhold til befolkningstallet en af Europas største. kom til at spille en stadigt større rolle som supplement til de hvervede. De store landboreformer i slutningen af 1700-tallet var i høj grad også militære reformer, der skabte den personlige værnepligt, men foreløbig dog kun for mænd af bondestanden. Ved indgangen til 1800-tallet faldt klokken i slag til endnu en eksistenskamp for Danmark, der blev inddraget i de langvarige og ødelæggende krige, der rasede i Europa. I 1801 blev København angrebet fra søsiden og i 1807 bombarderet fra landsiden, begge gange af briterne. Tiden omkring Englandskrigene var en reformperiode, hvor en række militære reformer skabte den moderne mobiliseringshær, bygget på værnepligt. Hæren var delvist på krigsfod i flere år og på fuld krigsfod under Anden Englandskrig fra 1807 til I krigens sidste fase deltog Hæren i kampe i Nordtyskland på fransk side : De slesvigske krige Perioden mellem afslutningen af Napoleonskrigene i 1814 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 blev en enestående lang europæisk fredsperiode, der kun blev afbrudt af få krige. Men ikke en periode uden alvorlige trusler mod Danmark. Første halvdel af 1800-tallet var præget af spændinger mellem Storbritannien og Rusland, og som følge heraf så man fra dansk side - med Englandskrigene i levende erindring - truslen som enten et britisk eller russisk angreb mod Sjælland og København. Derimod så man ikke nogen trussel mod den jyske halvø. Dele af den danske helstat, hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, var medlemmer af Det Tyske Forbund. Det indebar, at forbundet overtog forsvaret mod det europæiske kontinent, men også at monarkiet blev forpligtet til at opstille et kontingent til den tyske forbundshær. Efter freden blev der lagt vægt på at opretholde Hærens kadrer og materiel, således at der kunne ske en genopbygning ud fra dette grundlag. Konkret kom Hæren til at bestå af to hoveddele med hver sin opgave. Den største blev placeret på Sjælland, hvor den skulle udgøre et korps rettet mod den trussel, man så her, mens en mindre del blev placeret i hertugdømmerne, hvor den primært skulle udgøre forbundskontingentet. I 1848 fejede en række revolutioner over Europa. De ramte også Danmark, der var en helstat med to nationaliteter, dansk og tysk. I årene forud var der opstået nationale spændinger mellem de to grup- I slutningen af 1700-tallet skærpedes konflikten med Sverige, men den danske stat fik stadig sværere ved at skaffe penge til den stående hær. Efter en mobilisering af Hæren i 1762 blev der påbegyndt en række reformer, hvor udskrevne soldater Første Slesvigske Krig Holdt! Hvem der? En dansk patrulje støder ind i fjenden. (Litografi efter tegning af F.C. Lund, der var frivillig ved Hæren, 1849, Tøjhusmuseet). 6 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

7 Hæren Resumé LEDER 400 ÅR og Fredericia Fæstning. En række forudsætninger for forsvaret af Danevirke var ikke opfyldt ved krigens udbrud, og som følge heraf rømmede Hæren stillingen få dage inde i krigen. I stedet trak man sig tilbage til Dybbøl og Fredericia. Ved Dybbøl blev der gennemført et langvarigt forsvar frem til den preussiske storm den 18. april. Krigen endte som et smerteligt dansk nederlag, der kom til at præge Danmark og danskerne næsten helt frem til nutiden. Anden Slesvigske Krig Danske forposter i kamp ved Dybbøl by 10. marts. Der er tale om en opstilling for fotografen, der skal illustrere forpostkampen foran Dybbøl-stillingen. (Foto af Jens Petersen, Det Kongelige Bibliotek). Efter Krigen 1864 blev der gennemført en ny hærordning, der tog udgangspunkt i erfaringerne fra de slesvigske krige. Hærens organisation blev styrket og udviklet. Ingeniørtropper var allerede i 1842 kommet til de tre klassiske, der med den nye ordning fik de danske navne: Fodfolk, rytteri og artilleri. Hertil kom nu telegraftropper og forsyningstropper. per, og resultatet blev en langvarig, blodig og bitter borgerkrig, Første Slesvigske Krig En krig der også hurtigt udviklede sig til en international konflikt. Den danske hær sejrede i krigens store slag, udfaldet fra Fredericia i 1849 og slaget ved Isted i 1850, men selvom sejrene havde meget stor moralsk betydning forandrede de ikke den politiske situation og kun i begrænset omfang den militære. Ingen af parterne kunne gennemtvinge en løsning, og efter diktat fra stormagterne blev helstaten formelt genoprettet. Krigsårene betød store politiske omvæltninger. I 1849 blev der vedtaget en dansk grundlov. Grundloven sammenknyttede ret og pligt: På den ene side almindelig værnepligt og på den anden side politiske rettigheder. En vigtig paragraf i grundloven lød og lyder - at enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar. Preussen og Østrig. Den danske forsvarsplan byggede på erfaringerne fra Første Slesvigske Krig og indebar, at den danske landmilitære underlegenhed så vidt muligt skulle udlignes ved en defensiv krigsførelse på den jyske halvø blandt andet gennem befæstningsanlægs defensive styrke. Der var to led heri. Et korterevarende forsvar ved Danevirke-stillingen og et længerevarende ved Dybbøl-stillingen Efter 1864 levede Danmark i et stadigt mægtigere Tysklands skygge, og dansk forsvar kom i høj grad i fokus i det politiske billede. Gradvist tog en ide om at samle alt forsvar i et befæstet København form. En idé der blev til virkelighed i årene fra 1885 til 1894, hvor Københavns nyere befæstning blev opført. Befæstningen blev fra starten et stridspunkt i det politiske liv, men den blev på trods heraf Reelt lykkedes det aldrig at genoprette den danske helstat, og de nationale problemer blev stadig forværret. I 1864 kom Anden Slesvigske Krig, der blev en krig mellem Danmark og de to stormagter Telegraftropper i 1880 erne. Soldater fra Ingeniørregimentets telegrafkompagni under øvelse på Sjælland. Nye kommunikationsmidler - først telegraf, senere felttelefon og radio - betød fra anden halvdel af 1800-tallet en stadigt voksende forbedring i Hærens evne til at koordinere bevægelser og ildstøtte. (Foto, Tøjhusmuseet). Hæren 400 års jubilæumsskrift

8 Resumé Populært Hæren 400 KURSUS LEDER ÅR Københavns Befæstning i 1890 erne. Kystartillerister skyder med 29 cm kysthaubits fra søbatteriet Lynetten i den indre, ældre del af Søbefæstningen. Københavns Befæstning var hjørnestenen i dansk forsvar i en menneskealder. (Foto, Tøjhusmuseet). hjørnestenen i dansk forsvar og Hærens virke til efter Første Verdenskrig : Verdenskrigene I 1914 udbrød der krig mellem de europæiske stormagter. Mange havde forestillet sig en kort, glorværdig krig, men Første Verdenskrig fra 1914 til 1918 udviklede sig i stedet til en nærmest endeløs opslidningskrig. Krigen var blevet til en total krig. Efter Første Verdenskrig blev det forsøgt at skabe et nyt internationalt statsystem med FN s forløber Folkeforbundet, der skulle sikre mod nye krige, men uden held. I 1939 brød Anden Verdenskrig ud og varede frem til Ved krigsudbruddet i 1914 blev der indkaldt en sikringsstyrke, der dels skulle sikre Hærens egentlige mobilisering dels sikre det befæstede København mod et overrumplende angreb. Sikringsstyrken nåede hurtigt op på over mand, og den blev således en af Hærens største opgaver. Styrken blev reduceret i løbet af krigen, men bevarede alligevel et betydeligt omfang. Den lange periode sled alvorligt på såvel de faste befalingsmænd som på de genindkaldte soldater. Både sikringsstyrken og Københavns Befæstning var medvirkende til, at det lykkedes Danmark at holde sig ude af Første Verdenskrig. Også efter Første Verdenskrig blev der lagt vægt på at opretholde Hærens kadrer og materiel, således at der kunne ske en genopbygning her ud fra. Samtidig blev det forsøgt at indhente verdenskrigens voldsomme udvikling på materielsiden, hvilket dog kun i nogen grad lykkedes. Første Verdenskrig Sikringsstyrken under Første Verdenskrig er en af Hærens største opgaver. Billedet viser generalprøven, alarmeringsøvelsen i 1913, her fra Sølvgades Kaserne i København. (Foto, Tøjhusmuseet). 8 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

9 Hæren Resumé LEDER 400 ÅR efter besættelsen og til den lurende østvest konflikt mellem de allierede. Anden Verdenskrig Dansk panserværnskanon i stilling i sydkanten af Haderslev den 9. april 1940 umiddelbart før de fremrykkende tyske enheder ankommer. (Foto af Thy Christensen, Nationalmuseet, Frihedsmuseet). Som årene gik, blev det stadig sværere at få mål og midler til at hænge sammen. Fra politisk hold blev militære midler fra slutningen af 1920 erne tillagt en langt mindre rolle end under Første Verdenskrig erne var en ressourcemæssig vanskelig periode for Hæren. Under Anden Verdenskrig lykkedes det ikke Danmark at holde sig uden for. I modsætning til Første Verdenskrig blev der efter udbruddet af Anden Verdenskrig kun truffet ubetydelige danske militære forholdsregler. Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Det kom til kortvarige kampe i Sønderjylland og på Sjælland, men regeringen besluttede som planlagt meget hurtigt at indstille modstanden. Fra politisk side valgte man en samarbejdspolitik over for besættelsesmagten. Hæren blev reduceret og senere samlet på Fyn og Sjælland. I løbet af de første besættelsesår vendte stemningen i befolkningen sig i stigende grad mod samarbejdspolitikken, og den blev umuliggjort af voksende modstandskræfter. Den 29. august 1943 gik regeringen af, og den reducerede hær blev overfaldet og interneret af besættelsesmagten. Sverige, som blev huset og udrustet af svenskerne, dels i form af illegale militære modstandsgrupper. Modstandsbevægelsen var præget af interne konflikter. En af de vigtigste var mellem de kommunistiske modstandsgrupper og de militære, der så med den yderste skepsis på hinanden; en konflikt der var tæt knyttet til en politisk konflikt om magten i Danmark : Den Kolde Krig Befrielsesdagene i maj 1945 var præget af stor nervøsitet, da det længe var usikkert, om Danmark ville blive befriet fra vest eller øst, og hvilke konsekvenser det ville få. De militære modstandsgrupper og Den Danske Brigade satte sig tungt på de centrale politiske nøglepunkter, og det demokratiske system blev genetableret. Samtidig blev der taget fat på en yderst vanskelig genopbygning af Hæren. Hærens organisation og personellets uddannelse var forsømt, og materielt stod man på bar bund. Men en række presserende opgaver måtte løses straks. Blandt andet bevogtning af tyske flygtninge og tidligere tyske anlæg, rydning af minefelter og meget andet. I de første efterkrigsår forhandlede de nordiske lande om et forsvarsforbund, men forgæves. I stedet valgte Danmark og Norge i 1949 under indtryk af den De internerede befalingsmænd og andre blev efter nogen tid frigivet, og en del blev dirigeret ind i modstandsarbejde. Dels i form af Den Danske Brigade i Hærens genopbygning efter Britiske panservogne og meget andet materiel spillede en vigtig rolle i opbygningen af Hæren efter befrielsen. Ikke mindst det tunge materiel blev brugt i opstillingen af Den Danske Brigade i Tyskland fra slutningen af 1940 erne. (Foto, Tøjhusmuseet). Hæren 400 års jubilæumsskrift

10 Resumé CIMIC i 400 VARDE ÅR stadigt skærpede koldkrig mellem øst og vest at tilslutte sig den vestlige alliance, NATO. Medlemskabet stillede krav om en betydelig militær opbygning, der blev udmøntet gennem den ambitiøse forsvarsordning 1950/1951. Men det åbnede også for våbenhjælp fra USA og Canada, hvilket blev af meget stor betydning for opbygningen. Koldkrigen. Infanteri sidder af pansret mandskabsvogn M113. Vognen blev sammen med kampvogne rygraden i Hærens pansring fra 1960 erne. Den blev anskaffet i et stort antal dels som amerikansk våbenhjælp dels indkøbt, og den gav kampenheder såvel som kampstøtteenheder evnen til at bevæge sig i terrænet under panserbeskyttelse. (Foto, Tøjhusmuseet). Hæren blev delt i en felthær, der skulle udgøre det forreste mobile landforsvar, og et regionalt forsvar der skulle udgøre et stedbundet lokalforsvar. Felthæren skulle på krigsfod bestå af et korps i hver af landsdelene, Østre Korps og Vestre Korps, hver på et antal divisioner samt korpstropper. Divisionerne igen af et antal regimentskampgrupper/brigader samt divisonstropper. Hertil kom Bornholms Værn, der skulle have brigadestørrelse og omfatte enheder af alle våbenarter. I begyndelsen af 1950 erne blev den første uddannelsestid sat op til 18 måneder for at muliggøre et egentligt beredskab af kampklare hærenheder. Det regionale forsvar bestod af otte regioner, hvis enheder dels blev opstillet af Hæren i form af lokalforsvarsbataljoner (infanteribataljoner) og dels af det nyoprettede hjemmeværn og primært i form af et meget stort antal hjemmeværnskompagnier ernes hær var i høj grad en infanteritung, fodmarcherende hær. Men 1950 erne og 1960 erne blev rammen om en gennemgribende motorisering af Hæren, hvor såvel kamp- som kampstøt- Den Kolde Krig Luftværnsartilleri på øvelse i 1950 erne. Forsvarsordningen af 1950/1951 dannede grundlag for den formentlig største forsvarsopbygning i Danmarkshistorien. (Foto, Tøjhusmuseet). I 1950 erne blev det danske forsvar integreret i NATOs kommandosystem. Det byggede på en fælles NATO-kommando for hele Europa, der skulle træde i funktion i krigstid, og et system af lokale kommandoer herunder. En dansk overgang til NATO-kommando krævede dog, at Folketinget traf beslutning herom. Derimod skulle det regionale forsvar forblive under national kommando. Den totale krig, der var virkeligheden under de to verdenskrige, blev i 1950 erne udgangspunktet for opbygningen af et dansk totalforsvar. Det skulle omfatte såvel det militære forsvar som civilforsvaret, alle former for civilt beredskab samt en række samfundsvigtige virksomheder og institutioner. Koldkrigen. Britiskbygget Centurion kampvogn leveret til Danmark som amerikansk våbenhjælp i 1950 erne. Våbenhjælpen fra USA og Canada var en vigtig forudsætning for den danske forsvarsopbygning under Den Kolde Krig. (Foto, Tøjhusmuseet). 10 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

11 CIMIC Resumé i VARDE 400 ÅR teenheder i stigende grad blev motoriseret, hvilket muliggjorde en langt mere bevægelig krigsførelse. En forudsætning for dette var den samtidige udbygning af Hærens kontrol- og kommunikationssystemer med nye radioer og andet signalmateriel. Opbygningen i 1950 erne havde i høj grad erfaringerne fra Anden Verdenskrig som grundlag. Men i slutningen af årtiet gik tænkningen i retning af større pansring og mobilitet. Med forsvarsordningen 1960 blev der indledt en gennemgribende omorganisering af Hæren. Felthæren skulle nu på krigsfod primært bestå af seks panserinfanteribrigader, hvor kampvogne og pansret infanteri skulle udgøre kernen. I 1950 erne blev Vesttyskland medlem af NATO, og tyske militære enheder blev hurtigt en vigtig del af forsvaret af det dansk-nordtyske område. I 1962 blev der oprettet en dansk-tysk enhedskommando for NATO-styrkerne i Danmark og Slesvig-Holsten, der skulle føre styrkerne i krigstid. Med hensyn til landforsvaret blev Danmark delt i to, en kommando for landforsvaret af Slesvig-Holsten og Danmark vest for Storebælt og en kommando for Danmark øst herfor. De to kommandoer skulle i krigstid overtage den føringsmæssige rolle, som korpsene tidligere havde haft. de mest komplicerede våbensystemer og materiel : De fjerne krige Efter Sovjetunionens og østblokkens sammenbrud brød flere af koldkrigens indefrosne konflikter ud. I hjertet af Europa gik Jugoslavien i opløsning i en blodig borgerkrig. Danmark bidrog med styrker til FN s fredsbevarende og fredsskabende indsats, og i 1992 blev der udsendt en dansk FN-bataljon til Kroa tien og efterfølgende styrker til en lang række internationale opgaver på Balkan. Deltagelse i FN-opgaver var ikke nyt for hæren. Den havde under hele Den Kolde Krig ydet en ganske stor og langvaring indsats i form af observatører og fredsbevarende styrker, om end disse operationer ikke havde samme belastende karakter, som dem hæren nu stod overfor. Det internationale samfund, med FN i spidsen, reagerede tøvende og usikkert på borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Men i løbet af 1990 erne blev kursen lagt om til en aktiv fredsskabende indsats med USA som drivkraft og NATO som udførende. En dansk FN-enhed kom til at spille en vigtig rolle i dette skift. I foråret 1993 erklærede FN seks områder i Bosnien for såkaldt sikre zoner. De nordiske lande udsendte en nordisk FN-bataljon til at beskytte et af dem i Tuzla-området. Danmark bidrog i lyset af opgavens vanskelige karakter med en kampvognseskadron. Eskadronen blev den tungest bevæbnede FN-enhed i det tidligere Jugoslavien. Tuzla-området var i foråret 1994 under serbisk belejring og beskydning. Også den nordiske bataljon blev i en lang række tilfælde mål for bevidst beskydning og direkte angreb. Sent om aftenen den 29. april 1994 blev den danske kampvognseskadron sendt ud for at undsætte en svensk observationspost, der var under beskydning. Det skete på grundlag af en i forvejen forberedt undsætningsplan Plan Bøllebank. Undervejs kom også eskadronen under alvorlig beskydning og åbnede ild mod de stillinger, beskydningen kom fra. Det udviklede sig til en to timer lang kamp, hvor der fra dansk side blev affyret 72 kampvognsskud. Kampen, der omgående blev døbt Operation Bøllebank, blev omfattet af meget stor medieopmærk Warszawapagtens militære opbygning i 1960 erne nødvendiggjorde et stadigt højere vestligt beredskab. I Danmark blev det udmøntet gennem forsvarsordningen 1973, hvor professionelle, fastansatte soldater skulle udgøre kernen i brigader og andre enheder. De professionelle soldater skulle styrke beredskabet og håndtere de stadigt mere komplicerede våbensystemer og materiel. Omvendt blev antallet af værnepligtige og deres uddannelsestid reduceret. De værnepligtige udgik helt af beredskabet, men skulle dog fortsat udgøre hovedparten af mobiliseringsstyrken ordningen var i store træk gældende for resten af Den Kolde Krig, men i 1980 erne blev antallet af værnepligtige og deres uddannelsestid igen forøget, og stampersonellet blev koncentreret om Træfningen ved Tuzla Der findes ingen billeder af selve kampen. Billedet her er taget nogle timer senere ved hjemkomsten til den danske lejr. Kampvognene genoplades med ammunition for hurtigt at være klar til ny indsættelse. (Foto, Hæren, Tøjhusmuseet). Hæren 400 års jubilæumsskrift

12 Resumé Efterspurgt 400 DCM ÅR E Danske FN-lejre og poster kom under kraftig beskydning og blev direkte angrebet med tab til følge. En måned senere blev styrken (Hold 8) gennem flere dage tilsvarende fanget imellem de kæmpende parter og blev alvorligt ramt af kamphandlingerne. Den danske lejr Camp Dannevirke i Dvor blev den 18. september mål for direkte beskydning. Herunder blev en bunker ramt af en granat, der gennembrød den, hvorved flere soldater blev dræbt eller såret. Begivenhederne i september 1995 var medvirkende til, at NATO gradvist overtog ansvaret for operationerne i det tidligerejugoslavien med et betydeligt mere robust mandat. Kampene ved Dvor Danske FN-soldater i dækning i en bunker i lejren i Dvor. Lejren var under kraftig beskydning september Trods anstrengelserne for at holde humøret oppe fornemmes stemningen klart i soldaternes ansigter. (Foto, Hæren, Tøjhusmuseet). somhed, og de 72 skud gav genlyd verden rundt. Her var endelig det håndfaste svar, som mange havde sukket efter. Men også i Danmark gav de 72 skud genlyd. Nogle kaldte Operation Bøllebank et 1864 med omvendt fortegn. Nogle af de alvorligste begivenheder ramte danske FN-enheder i 1995, da den danske FN-styrke i Kroatien to gange blev ramt af kampe mellem de stridende parter. I august 1995 var den danske FNstyrke i Kroatien (Hold 7) gennem otte dage fanget imellem de kæmpende parter. Verden blev for alvor global efter Den Kolde Krig på godt og ondt; terrorangrebene på USA den 11. september 2001 satte en ny dagsorden med krige i Afghanistan og Irak og terrorangreb i Madrid og London. Den nye dagsorden har betydet, at Hæren efter 2001 har deltaget i flere fjerne krige, men også været med i opbygningen af et nyt nationalt totalforsvar. Efter angrebene på USA blev NATOs musketéred for første gang aktiveret, og Afghanistankrigen. Task Force KBAR, den amerikansk-ledede kampgruppe af specialstyrker som Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps indgik i. (Foto, Hæren). 12 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

13 Efterspurgt Resumé DCM 400 ÅR E 2006 udkæmpede danske styrker således meget voldsomme kampe om landsbyen Musa Qala, og i 2007 deltog de sammen med allierede styrker i et angreb i Helmand-provinsen, hvor Taliban blev trængt ud af den grønne zone omkring Helmandfloden. De danske styrker var indsat blandt andet omkring den fremskudte lejr Armadillo. I de senere år er fokus i Afghanistan skiftet fra den direkte sikkerhedsskabelse med militære midler til den indirekte i form af uddannelse og træning af afghansk politi og militær. Irakkrigen. Dansk soldat sikrer under kampe i den irakiske by Al-Qurnah i Truslen fra fjendtlige snigskytter gør det nødvendigt at sikre i retning af alle mistænkelige bygninger. (Foto, Hæren). en bred koalition af lande angreb Al Qaedas baser i Afghanistan. Danmark bidrog ikke mindst med de danske specialstyrker, Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps, der indgik i en amerikansk-ledet kampgruppe af specialstyrker. Efter den første Golfkrig i 1990 erne var forholdet anspændt mellem Saddam Husseins Irak og Vesten herunder ikke mindst USA. Efter 11. september 2001 blev forholdet yderligere forværret. I 2003 invaderede en amerikansk-ledet koalition Irak. Hæren deltog fra 2003 i stabiliseringen af Irak med en styrke, der blev indsat i det sydøstlige Irak som en del af de britiske styrker dér. Den konkrete opgave var at skabe sikkerhed som forudsætning for udvikling dels direkte gennem militær tilstedeværelse og dels indirekte gennem uddannelse af irakisk politi og militær. Der skete en forværring af den sikkerhedsmæssig situation i denne periode, hvor også danske styrker blev udsat for alvorlige angreb og danske lejre beskudt med raketter og og andre våben. Den danske styrke blev trukket hjem i 2007, og opgaverne blev overdraget til irakiske styrker. Også i Afghanistan har Hæren deltaget i stabiliseringen med den konkrete opgave at skabe sikkerhed som en forudsætning for udvikling. Først i form af små genopbygningsenheder, men senere med en større styrke i den sydlige, uroplagede Helmand-provins i samarbejde med de britiske styrker. Indsatsen i Afghanistan har budt på de hårdeste kampe i Hærens nyere historie. I Afghanistankrigen. Danske soldater under de hårde kampe ved landsbyen Musa Qala i Opgaven begyndte som en undsætning af de britiske styrker her, men blev hurtigt til hårde kampe for ikke at blive løbet over ende. (Foto, Hæren). Hæren 2014 Det er planlagt, at de sidste danske styrker skal forlade Afghanistan i Bag sig har Hæren siden begyndelsen af 1990 erne en række hårde kampe og alvorlige begivenheder, der har medført smertelige tab samt mærket mange soldater og pårørende dybt. Men det er også en professionel, kamperfaren hær og internationalt respekteret hær, der fejrer 400 års jubilæum i Umiddelbart er der ikke noget, der peger på, at den sikkerhedsmæssige situation og det trusselsbillede, vi kender i dag, vil ændre sig. Men omvendt er de foregående 400 år præget af en næsten altid uforudsigelig udvikling. At være klar til det uforudsigelige bliver hærens udfordring i de kommende år. Og de to regimenter fra 1614? Ja, de lever faktisk endnu, sammenlagt med en lang række af de andre regimenter fra de 400 års historie. Sjællandske Kompagni af Skånske Infanteriregiment blev stammen til det senere Sjællandske Livregiment, som i dag er en del af Gardehusarregimentet. Og Fynske Kompagni af Jyske Infanteriregiment blev stammen til det senere Fyenske Livregiment, som i dag er en del af Jydske Dragonregiment. Man kan læse meget mere i den bog om Hærens historie fra 1614 til 2014, der bliver udgivet senere på året. Hæren 400 års jubilæumsskrift

14 TERMA ØNSKER HÆREN TILLYKKE! Terma ønsker Hæren tillykke med 400 års jubilæet med tak for godt og udviklende samarbejde. Vi er klar til nye opgaver! CAESAR ERFARING FRA MISSIONER I AFGHANISTAN LIBANON MALI KAMPERFARING FLEKSIBEL OMKOSTNINGSEFFEKTIV NEXTER-GROUP.DK 14 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

15 International DELTAGELSE Udviklingen i vores deltagelse i internationale operationer: Frem mod robusthed, forståelse for virket, et helhedssyn samt godt materiel er nøgleordene Erfaringerne fra de hårde missioner betyder, at vi står med en professionel og erfaren hær, der er klar Af Michael Lollesgaard generalmajor, chef for Danske Division Indsættelsen på Cypern fra 1964 var vigtig, men den var dog ikke i samme grad som senere indsættelser forudsætningsskabende for professionaliseringen af Hæren. Det startede i 1992 med deployeringen af en bataljon i Krajina i Kroatien i rammen af FN-missionen, UNPROFOR (United Nations Protection Force). Transformationen af den lidt statiske koldkrigs hær til den nuværende hær blev kick-startet af Jugoslavien-krisen, og de efterfølgende godt 20 år i Hæren blev præget af en konstant udvikling af forberedelser forud for deployering samt øget politisk forståelse for i alle sammenhænge at give soldaterne de bedst mulige betingelser for at virke. Evolutionen i professionaliseringen skete ikke gennem markante enkeltbegivenheder. Den var snarere et resultat af en konstant udvikling baseret på en fornuftig erfaringsudnyttelse og en gradvis stigende folkelig opbakning og erkendelse af det militære redskabs anvendelighed og behov. Udvikling på alle niveauer Ser man på operationsmiljøets udvikling i vores indsættelser fra 1992 til i dag, kan man hævde, at der har været en stigende intensitet og en forøgelse af kompleksiteten. Vi har således kontinuerligt skullet udvikle vores evne til at håndtere de voksende udfordringer, hvilket på mange måder medførte i modsætning til koldkrigstiden - at organisationen Hæren ikke kunne stå stille. På alle niveauer har der skullet udvikles, optimeres og tænkes nyt for at opnå den bedst mulige opgaveløsning under anvendelse af et netop tilstrækkeligt ressourceforbrug og ikke mindst med færrest mulige tab. Selv om mange af vores soldater har dystre minder om vanskelige situationer under den fredsbevarende/fredsskabende indsats på Balkan i 90 erne, så tror jeg, at de fleste vil være enige i, at den ultimative udfordring for Hæren har været relateret til indsættelserne i de meget komplicerede oprørsbekæmpelser i Irak og Afghanistan. At gennemføre kamp mod en fjende, der skjuler sig i civilbefolkningen har givet os dyrekøbte erfaringer, men har også for det involverede personel været ekstremt udfordrende og stillet krav om en daglig tænken ud af boksen. Fokus på enkeltmand Jeg var kompagnichef på tidspunktet for udsendelse af de første hold til Balkan, og nu er jeg ansvarlig for certificering af vores kontingenter til udsendelse i de internationale operationer. Hvad er egentlig forskellen på Hæren i dag og dengang? Der er selvfølgelig rigtigt mange, men jeg vil først og fremmest pege på vores soldater. Hvor vi I 1992 primært uddannede enheder til en stor mobiliseringshær, har vi i dag et anderledes fokus på enkeltmand, både hvad angår hans generelle uddannelse, kompetencer og materiel. Øget interesse og bevågenhed Vi har øget offentlighedens og pressens adgang til at besøge vores enheder og soldater på mission, og der er stor bevågenhed over for selv de mindste detaljer i vores indsats. Det stiller krav til alle i organisationen, og den lidt slidte frase om den strategiske soldat har fortsat voldsom relevans. Når en enkelt mands handling kan have strategisk konsekvens, så skal vi råde over veluddannede soldater, der forstår sammenhænge og er i stand til at operere og agere i det komplekse miljø, hvor det er vanskeligt at skelne ven fra fjende. Målrettet Vægten på enkeltmandsuddannelse og soldatens udrustning har højnet hærens kvalitet. En større robusthed, forståelse for virket og et helhedssyn kombineret med godt materiel springer i øjnene. Hertil skal nævnes, at træning til indsættelse i krig naturligvis giver en indre motivation i erkendelsen af, at hvis man ikke er 100 procent fokuseret, så kan man risikere at dø. Denne målrettethed har gennem de seneste mange år præget Hæren, og den skal vi bygge videre på. Meget stærke ledere Gennem en stærk officersuddannelse har vi formået at udvikle endog meget stærke ledere til de lavere niveauer. Delingsføre- Hæren 400 års jubilæumsskrift

16 GDELS congratulates the Danish Army on its 400 year anniversary! We are happy to have been part of your history for the last two decades. DURO EAGLE We are proud of walking by your side and are ready to remain your partner. PIRANHA 3 EAGLE ASCOD PIRANHA 5 Defense Solutions for the Future gdels.com _188x130_ HAEREN.indd :18 16 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

17 International DELTAGELSE ren har været krumtappen i vores indsættelser, idet de små leds kamp har været udgangspunktet for de daglige operationer. Jeg rødmer ikke ved at hævde, at vi har nogle af de dygtigste junior-officerer i NATO. Uddannelsen på Hærens Officersskole er eftertænksomt udviklet i takt med de stigende krav, og Hæren råder nu over et korps af rigtig dygtige unge officerer, som med grundlag i flere udsendelser vil sikre, at det operative fokus fortsat kan fastholdes. Der er sket en betydelig udvikling fra UNPROFOR til ISAF i Afghanistan. Delingsføreren skal nu kunne håndtere en hel suite af kapaciteter gående fra observatører, små droner, ingeniører, sanitetsfolk, anden logistik til elektronisk krigsførelsesmateriel osv. Delingsføreren råder således over materiel, som man tidligere ikke havde under brigadeniveauet, og, ja, det er ikke udsædvanligt, at der er kaldetal på radionettet. En stor mundfuld for en ung officer men på grund af deres uddannelse håndterer de det glimrende. Ændringer i mandaterne Ved deployeringen til UNPROFOR var vores enheder opflasket med og trænet til den nordiske ånd fra de fredsbevarende indsættelser, hvor en neutral opførsel i forhold til de stridende parter var den fremherskende tilgang. Det var i overensstemmelse med grundideen i de etablerede FN-mandater efter kapitel 6 i FN s Charter om fredsbevarende operationer, hvor der var et begrænset ønske eller mulighed for indblanding også i forhold til mulighederne for at skride ind, hvis basale menneskerettigheder blev overtrådt. Det medførte en delvis reaktiv tilgang til løsning af opgaverne, da man ikke besad tilstrækkelige beføjelser til at gennemtvinge en løsning eller reagere på åbenlyse forbrydelser. Der findes fortsat mange soldater i den danske hær, som har været indsat på Balkan, i Irak og i Afghanistan, og i lighed med sloganet Aldrig mere en 9. april, går der blandt dem et tilsvarende slogan: Aldrig mere kapitel 6. Gennem de robuste mandater, som vi har haft i Irak og Vi råder over veluddannede soldater, der forstår sammenhænge, og som er i stand til at operere og agere. Vægten på enkeltmandsuddannelse og soldatens udrustning har højnet hærens kvalitet. Afghanistan, og gennem vort samarbejde med især den britiske hær i samme områder, er der oparbejdet en god kampånd, og vores soldater er modige og robuste. Vi tænker os om men vi stikker ikke op for bollemælk! Eget ansvarsområde Hjemtagelsen fra Afghanistan af Hold 12 i august 2011 var en lidt overset, men en meget markant begivenhed for Hæren, idet den markerede afslutningen på næsten 50 års udsendelse af en bataljon med opgaveløsning i relation til et eget tildelt ansvarsområde. Når man har et helhedsansvar for et givet område, øges kravene på alle måder til de rådige kapaciteter og det generelle uddannelsesniveau stærkest eksemplificeret i vort ansvar for området omkring Gereshk i Helmand i Afghanistan. Nu alle opgaver Vi har nu ikke længere ansvar for land ude i den store verden, og vi skal i gang med at forberede os til i princippet alle typer opgaver i alt terræn. Vores 50 år med en bataljon indsat i mission - heraf godt 20 år i meget krævende missioner - har som beskrevet på mange måder efterladt os med en professionel og af vores strategiske partnere eftertragtet hær. Vi tør, og vi kan! Men alt er naturligvis ikke rosenrødt. Vi har lidt mange tab og haft mange skader, både fysiske og psykiske, og dem skal vi vide at støtte og behandle ordentligt. Udviklingen er gået hurtigt, og vi har på mange områder ikke helt fordøjet erfaringerne. Erfaringsoverdragelse fra hold til hold skal nu erstattes af en mere konsolideret doktrinudvikling, således at vores udvikling rent faktisk dokumenteres. Klar til alt Der er ikke langt fra selvtillid til selvtilfredshed. Den helt store udfordring for os alle i Hæren i de kommende år vil blive at opretholde det professionelle niveau med et mere generelt fokus. At være klar til alt er langt mere krævende end kun at skulle forberede os til en igangværende kendt mission. Vi skal have aflært de meget Afghanistan specifikke procedurer, og vi skal igen tænke bredere end oprørsbekæmpelse. I 400-året for Hærens oprettelse står vi dog med en professionel og erfaren hær, der er klar. Det skyldes ikke mindst erfaringerne fra de hårde missioner fra 1992 til Hæren 400 års jubilæumsskrift

18 Sarajevo 1992 Sarajevo 1992 paradoksernes paradis En dansk officer oplevede situationen under FN og EU på nærmeste hold, og han skrev dagbog, som gengives i uddrag her Den store demonstration den 5. april 1992 startede fredeligt, men det ændrede snigskytterne på Hotel Holiday Inn. Af Erik Schwensen, oberstløjtnant, chef for Uddannelses- og Øvelsesafdelingen ved staben i Telegrafregimentet Erik Schwensen var i starten Military Assistent for Chief Operations. Senere for Chief of Staff, den danske oberst Sven Harders. Desuden var han projektofficer for Air Lift Operations Sarajevo. For den danske hær medførte starten af UNPROFOR-operationen i det tidligere Jugoslavien i marts 1992 flere paradigmeskift. Paradigmeskift der tvang hæren til at rykke længere væk fra koldkrigstidens endimensionelle og frontlignende krigsførelsessvøbe over mod et fuldspektrumsperspektiv og en stor multinationalitet, hvor alle former og operationstyper var i spil over alt på samme tid, og hvor evnen til at forblive upartisk (impartiality) over for alle parter i konflikten skulle stå sin prøve både militært og politisk. Hvorvidt det lykkedes, vender jeg tilbage til. Succes i starten På baggrund af fredsaftalen mellem de stridende parter og det tilhørende FNmandat iværksatte ca. 40 nationer fra marts 1992 deployering af deres bidrag til det tidligere Jugoslavien. Enhedernes forkommandoer mødtes i Beograd og blev derfra deployeret ud til de fire UN- PAer (United Nations Protected Areas) og hovedkvarterets position i Sarajevo. Målet var at bevare freden og beskytte befolkningen, indtil der forelå en politisk løsning. Ansvaret var todelt, hvor FNoperationen havde det militære ansvar, og EF havde det overordnede politiske ansvar for løsningen af konflikten. Dette skulle vise sig at blive den måske allerstørste udfordring for missionen på lidt længere sigt. Ser vi alene på FN-operationens militære del, skabte UNPROFOR en række indledende succeser i løbet af de første seks måneder: Det lykkedes at nedbringe de daglige skudepisoder fra ca til ca. 10 i hele operationsområdet. Det lykkedes dermed at holde freden og gennemføre to af tre hovedfaser af den såkaldte VANCE-plan. Fase 1 bestod i at etablere UNPAerne. Fase 2 bestod i en demilitarisering og tilbagetrækning af de stridende parter over fire delfaser: 1) Artilleri og kampvogne skulle være 30 km fra ZOS (Zone of Separation), 2) Antitank, luftværn og pansrede mandskabsvogne10 km fra ZOS, 3) Infanteri 5 km fra ZOS) og 4) Minerydning. I 3. fase og sidste fase skulle civilbefolkningen vende tilbage til UNPAerne. Det lykkedes også at oprette et hovedkvarter, der trods fire flytninger i de første fire en halv måned, fire mandatudvidelser og et budget på 18 Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

19 Sarajevo 1992 godt 4 mia. danske kroner, forblev funktionsdueligt og blandt andet gennem sin multinationalitet opnåede gode resultater. Gode resultater blev også skabt gennem samarbejde med FN-politistyrken og FN- og EUobservatører lokalt, heriblandt mange fantastisk dygtige, danske politifolk og officerer. Det lykkedes at opnå et godt multinationalt samarbejde mellem nationer, der få år før siden anden verdenskrig havde stået over for hinanden som indædte militære modstandere som medlemmer af den nu opløste Warszawapagt og NATO og andre kombattanter rundt om i verden. Her tænker jeg specielt på Polen, Rusland, Ukraine og andre østeuropæiske lande samt Argentina og flere andre. Det lykkedes også på syv dage først i juli 1992 at skabe en luftbro med henblik på at brødføde den store indespærrede befolkning i Sarajevo, og primo september landede fly nr (ca. 20 C-130 fly om dagen), og da var det lykkedes at fordele ca tons fødevarer og vand. Det lykkedes også at rydde og fjerne ca miner fra krigszonerne i de første seks måneder. 5. april 1992: Den startede som en normal arbejdsdag. Op klokken seks. Under morgenmaden hørte jeg, at to politifolk var blevet dræbt aftenen før i Ilidza kunne jeg fra kontorvinduet se den senere berømte demonstration gå fredeligt forbi. Voksne og børn i mellem hinanden i en fredelig demonstration for fred i Bosnien-Hercegovina. Mens oberst Harders og jeg kiggede på demonstrationstoget talte vi blandt andet om sandsynligheden for snigskytter fra et af hustagene. Demonstrationen gik fredeligt forbi, og vi fortsatte arbejdet indtil ca. klokken 15. Pludselig hørte vi skud fra centrum af byen og vidste egentligt med det samme, hvad der var sket. Snigskytter fra Hotel Holiday Inn havde dræbt 4-7 og såret ca. 50 mennesker: Herefter fulgte stormen på hotellet, hvorfra vi dagen før havde evakueret de sidste officerer og politifolk. Senere kom besættelsen af parlamentet.fra den dag har meningsløsheden med denne konflikt stået mig helt klar. Sarajevo oplevede en borgerkrigs værste rædsler med snigskytternes koldblodige og tilfældige nedskydninger, og vi oplevede en endeløs række af brudte aftaler mellem parterne, som igen førte til nye krigshandlinger. Ingen parter holdt sig tilbage, og intet middel forblev ubrugt. Hvad lærte vi? Vi kom som Peace Keeping Force til et land, som endnu var midt i en kompleks borgerkrig. Det stod mig klart, at ingen af parterne egentligt var klar og trætte nok til at slutte fred. Samtidigt stod det mig også klart, at beslutningen om at adskille det militære (FN) og politiske (EF/EU) ansvar var forkert ikke mindst i lyset af uenigheden blandt de europæiske lande, som ikke bar meget præg af FN-pagtens mantra om at be and stay impartial. Vi lærte også meget om, hvad der er muligt trods begrænsede mandater og ressourcer samt manglende politisk vilje, og vi skabte en række markante succeser, der stadig huskes i Sarajevo. Den danske hærs udfordring blev og er stadig at udvikle evnen til at lære af tidligere og igangværende indsættelser, så succeserne gentages, og resten lader vi ligge. UNPROFOR-operationen genlærte os, som mange før og efter os, at hvis vi indsætter militæret i en konflikt, så kræver det fra starten af operationen en ubetinget overbevisende, politisk EXITstrategi, så vi bliver endnu bedre til at måle vores succeser. Så kom april 1992 I de første uger af UNPROFOR-operationen var Sarajevo stadig en relativt rolig by, men den 5. april 1992 ændredes situationen markant, som jeg har valgt at beskrive gennem et uddrag fra min dagbog. Ingen parter holdt sig tilbage, og intet middel forblev ubrugt under de mange krigshandlinger. 19

20 Fredsskabende KAMPVOGNE Fredsskabende kampvogne Kampvognene har vist deres værdi, men oprindeligt var der mange modstandere af at indsætte dem i de fredsskabende missioner. Gennemførelsen af Operation Bøllebank på Balkan i 1994 havde en langt større virkning, end man skulle tro Af Lars R. Møller, oberst, afdelingschef for internationale operationer i Forsvarskommandoen. Indsættelsen af kampvogne på Balkan blev kun mulig, fordi daværende forsvarsminister Hans Hækkerup og daværende forsvarschef general Jørgen Lyng var stædige folk med en vision. Krigen på Balkan var meget brutal, og de stridende parter anvendte alle former for våben herunder store mængder krumbanevåben. Det danske forsvars ledelse ønskede derfor at introducere det bedst pansrede og mest slagkraftige våbensystem, vi havde, nemlig kampvogn Leopard 1A5. Ikke til nytte, men succes Man skulle tro, at FN med missionen UNPROFOR med kyshånd ville have sagt ja tak til kampvognene, der skulle indgå i den nordiske bataljon NORD- BAT-2, men sådan forholdt det sig ikke. Både fra FN-bureaukratiet i New York og fra adskillige styrkechefer var der modstand. De samme argumenter blev anvendt af modstanderne, da hæren introducerede kampvogn Leopard 2 i Afghanistan i Fuldstændig de samme argumenter: De ville eskalere krigsførelsen, de var for tunge og krævede for meget vedligeholdelse og så videre. Det var tankevækkende, at da kampvognene rent faktisk blev en succes, var alle pludselig blevet forsynet med en kraftig erindringsforskydning. Det bliver spændende, om vi ser samme reaktionsmønster, når vi trækker kampvognene hjem fra Afghanistan. Bøllebank Den bedste kendte episode med kampvogne foregik i april 1994, og jeg tillader mig at låne lidt uddrag fra min egen bog om Operation Bøllebank: Granaten slog ned i huset 50 meter til venstre for vejen, hvor vi netop havde skænket os en kop kaffe efter koordineringen af aftenens operation. Vi var nogle sekunder forinden blevet advaret af en hvæsen og hylen i luften, men kunne dårlig tro på, at de bosniskeserbere ville beskyde en samling oplyste hvide køretøjer tydeligt markeret med blå flag. Sprængstykkerne og det meste af lufttrykket blev fanget af husets vægge, så ingen af os kom til skade, men huset ophørte med at eksistere præcis den fredag den 29. april 1994 klokken Carsten sluk lyset! Fremad uden brug af hvidt lys. Iværksæt! Ordren afstedkom straks betydelig aktivitet, og to kampvognsdelinger, chefkampvognen, observatør-pmv en og bataljonens fremskudte kommandostation iværksatte hver deres bevægelser, der få øjeblikke efter resulterede i en fremrykning mod vores truede observationspost TANGO 2. Dette var starten på en aften som alle, der var med, aldrig vil glemme. Det var ligeledes ouverturen på en episode, der ville gå verdenen rundt. Starten QL1 her er VL2, nedkæmp panserværnsstillinger. Her er BQ indforstået slut. Her er QL1 indforstået slut. Disse ordrer var alt, hvad der skulle til for at iværksætte den vel mest omtalte episode som dansk forsvar har været med til i efterkrigstiden. Den der senere er blevet kendt som Operation Bøllebank. Kaldetallene var svenske, idet QL1 betød Carsten Rasmussen, der var chef for den danske eskadron (DANSQN, hold 2), der indgik i den svensk-danske bataljon NORDBAT 2, VL2 var næstkommanderende in casu undertegnede for NORD- BAT 2, og BQ var 2. kampvognsdeling under ledelse af en midlertidig udnævnt premierløjtnant Erik Kirk. Operation Bøllebank var blot et af mange kodeord for de undsætningsplaner, som eskadronen planlagde for alle NORD- BAT 2 s observationsposter, og sandt at sige ville vi nok havde anvendt et andet ord, hvis vi havde vidst, hvilken ballade operationen gav over hele verden. Forberedelserne Vi var heldige. Det var et typisk tilfælde af at have det rigtige hold af kompetente, fuldtids professionelle soldater på det rigtige sted og det rigtige tidspunkt. Kaldetallene var svenske, men den grundlæggende uddannelse var dansk foretaget tilbage i Danmark i rammen af Jydske Dragonregiments I Panserbataljon og under den missionsorienterede uddannelse, der foregik fra 1.januar til marts i Hæren 400 års jubilæumsskrift 2014

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Tre vigtige besøg på tre dage

Tre vigtige besøg på tre dage Tre vigtige besøg på tre dage AFGHANISTAN, Helmand: - Den forgangne uge bød på tre hektiske besøgsdage i Lashkar Gah. Udenrigsministeren og to generaler kom, så og rejste igen. Af Stabselementet ved Task

Læs mere

Åbent samråd Armadillo

Åbent samråd Armadillo Det Udenrigspolitiske Nævn 2009-10 UPN alm. del Bilag 116 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Åbent samråd Armadillo Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere de danske soldaters optræden, som den fremgår af

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Maj Dragon info nr. 1 2013

Maj Dragon info nr. 1 2013 1 DRAGON INFO No. 1 Maj Dragon info nr. 1 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt reservepersonel ved Jydske Dragonregiment (JDR) og sammenlagte regimenter, tjenstgørende dragoner ved skoler

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012 Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Visuel profil Forsvaret 2002

Visuel profil Forsvaret 2002 Visuel profil Forsvaret 2002 En samlet forsvarsprofil Forsvaret gennemgår i disse år en rivende udvikling, der stiller store krav til os på flere områder. Kursen for fremtiden er sat i Vision 2010, og

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

F Ø L G M I G F Ø L G M I G F O R O R D Følg mig! 6 7

F Ø L G M I G F Ø L G M I G F O R O R D Følg mig! 6 7 FØLG MIG FØLG MIG FORORD Følg mig! 6 7 I NOVEMBER 2007 måtte jeg som leder tage en af de sværeste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Jeg var chef for den danske bataljon i Helmandprovinsen i Afghanistan

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Nyhedsbrevet Vedetten

Nyhedsbrevet Vedetten Nyhedsbrevet Vedetten Orientering fra Danske Soldaterforeningers Landsraad et bindeled i soldaterforeningsbevægelsen Nr. 6 2005 August 2005 Præsidentens hjørne Landsrådets præsident, Bjarne G. Bagge: Den

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

ANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300

ANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 1 ANTAL ANSATTE I FORSVARET HÆREN Ca. 10.200 SØVÆRNET Ca. 3.300 Ca. 24.300 FLYVEVÅBNET Ca. 3.500 FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 Danmarks internationale engagement 1949-2011 Bosnien-Hercegovina Makedonien Kroatien

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

Hæren. September Hærens Operative Kommandos organisation 2007

Hæren. September Hærens Operative Kommandos organisation 2007 September Hærens Operative Kommandos organisation 2007 En fremragende indsats i Irak Af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou Den danske bataljon i Irak er sammen med en række

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Præsidiets beretning for året 2008/2009

Præsidiets beretning for året 2008/2009 Præsidiets beretning for året 2008/2009 Danske Gardehusarforeningers mål. Præsidiet vil arbejde for, at gardehusarforeningerne (GHF) fremtræder som relevante foreninger, der er tiltrækkende for Gardehusarregimentets

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

Gør vi en forskel? Af historiker Robert Petersen Publiceret i Politiken 21. juli 2013

Gør vi en forskel? Af historiker Robert Petersen Publiceret i Politiken 21. juli 2013 Gør vi en forskel? Danmark har siden Den Kolde Krigs afslutning udsendt titusinder af soldater til fjerne konflikt- eller krigszoner som led i en aktivistisk udenrigspolitik. Det bliver tit hævdet, at

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere