Nepal Vision 21. årgang nr. 2 - vinter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nepal Vision 21. årgang nr. 2 - vinter 2012 1"

Transkript

1 Nepal Vision 21. årgang nr. 2 - vinter

2 Udgivet af: Dansk-Nepalesisk Selskab Bladet sendes til alle medlemmer samt personer i Danmark tilknyttet Nepal. Oplag 600 eksmplarer. ISSN X Dansk-Nepalesisk Selskab har til formål at fremme dansknepalesisk samarbejde om bæredygtig udvikling, turisme, samhandel, kultur, m.m. Selskabet er upolitisk. Selskabets formål fremmes gennem oplysende virksomhed på hjemmeside, medlemsblad og møder m.m. såvel i Danmark som i Nepal, samt gennem samspil med andre beslægtede foreninger og organer i Danmark og Nepal. Selskabet holder årligt en række møder, hvor der gennem foredrag og billeder oplyses om forskellige sider af Nepals kultur, natur og historie. Adresse: Kongensgade 17A 3550 Slangerup Website: Medlemskab: Enkeltpersoner: 170 kr. Par: 220 kr. Studerende: 100 kr. Firma: 420 kr. Konto nr.: Tilmeld betalingsservice Kontakt dit pengeinstitut og oplys følgende: PBS-nr , debitorgruppenummer og dit medlemsnummer i Dansk-Nepalesisk Selskab - ét bogstav efterfulgt af 3 cifre. Nummeret står på den adresselabel, der er på kuverten med bladet. Annoncepriser: 1/1 side kr. 1/2 side kr. 1/4 side 600 kr. Forside: Everest Claus Andreasen Bagside: Nuwakot Claus Andreasen Indhold: Side 3 Formanden har ordet Side 4 Velkommen til Nepals nye ambassadør Side 5 Ansvarlig turisme er det muligt? Side 8 At være handicappet i Nepal Side 10 Gennembrud Side 11 Nepal udfordrer vores forestilling om køn Side 14 Med Eik Skaløe i Nepal Side 15 Kharikhola Health Camp Side 17 Betal turen med nye øjne Side 18 Vi bor i Nepal Side 20 Perlemarkedet ved Indra Chowk Side 23 Når nu vi har evnen Side 26 Spanskrørspædagogik pensioneret i Nepal Side 27 Løst og fast Side 28 Allo en bæredygtig nælde som tekstil i Nepal Side 31 Arrangementskalender Formand og ansvarshavende redaktør Lars Gundersen Telefon: Næstformand, kasserer & medlemshåndtering Birgit Nielsen Telefon: Sekretær Jørgen Rendsvig Bestyrelsesmedlem Thomas Glerup Bestyrelsesmedlem Julie Damgaard Bestyrelsesmedlem Lone Petersen Bestyrelsesmedlem Ravi Chhetri Suppleant Finn Thilsted Suppleant Merete Staack Suppleant Kristina Djurhuus Christiansen Billedredaktion, layout og sats af Nepal Vision Knud West Hansen 2

3 Tak for i år 2012 har været et godt år for Dansk-Nepalesisk Selskab, og bestyrelsen vil gerne takke alle jer medlemmer, og samtidig håber vi, at I dukker talstærkt op til de mange spændende foredragsaftener i Vi lægger stærkt ud med Kurt Lomborg og Himalayan Project i Upper Solu på Hovedbiblioteket i Aarhus den 25. januar. Der har været ganske stor aktivitet Danmark og Nepal imellem i Både på NGOog projektsiden, hvor flere initiativer har set dagens lys, samtidig med at eksisterende projekter har vokset sig stærkere. Desuden er turismen til Nepal vedvarende flot. Selvom vi formodentlig ikke når over de rejsende fra Danmark som i 2011, så rammer vi nok omkring indrejser, hvilket stadig historisk højt. Og så har flere virksomheder fået øjnene op for opstarts- og investeringsmuligheder i Nepal. Blandt andet i den gryende itsektor. Det kunne godt bibringe endnu tættere bånd Nepal og Danmark imellem, og også her har Dansk-Nepalesisk Selskab selvfølgelig en rolle at spille. Nepals økonomi er i en relativ positiv udvikling, og i 2012 ser det ud til, at BNP stiger med 5%, hvilket er usædvanligt, når man tænker på de dybe politiske problemer, som Nepal desværre stadig står midt i. Den politiske situation er jo om noget svær at spå om, og det er klart til skade for den almindelige nepaleser og for den overordnede mulighed for at skabe holdbar økonomisk og human fremgang. Vi må håbe at 2013 byder nepaleserne på en løsning med en ny forfatning, som kan bringe en klarere og bedre fremtid for Nepal med en varig fred og stærk demokratiseringsproces. Udviklingsminister Christian Friis Bach besøger Nepal i januar 2013 med fokus på den vedvarende energisektor samt selvfølgelig demokrati- og fredsprocessen. Vi må håbe, at det medfører en yderligere udvikling af samarbejdet Danmark-Nepal imellem og cementerer det mangeårige partnerskab. Med disse ord vil jeg sige tak for i år, og samtidig håber jeg, at vi alle bliver ved med at komme i det gode selskab i Godt nytår Lars Gundersen Foto: Knud West Hansen 3

4 døren, fortsat en vis magt i forhold til de demokratisk valgte ledere. En magt, der er uheldig, og som i realiteten burde ligge hos befolkningen. Velkommen til Nepals nye ambassadør i Danmark Af Julie Damgaard Den 7. september bød Dansk- Nepalesisk Selskab den nyudnævnte ambassadør Mukti Nath Bhatta velkommen til Danmark ved en reception i Asia House i København. Mellem 75 og 90 gæster, heriblandt medlemmer af selskabet samt repræsentanter for NGO er, medier, virksomheder og institutioner med virke i Nepal, lagde vejen forbi arrangementet, hvor der blev serveret både dansk og nepalesisk mad. Ambassadøren kvitterede med en introduktion til både sig selv og den politiske situation i Nepal, der har været præget af ustabilitet siden den officielle opløsning af monarkiet i Ambassadøren fortalte, at han stammer fra Gorkha og er af brahmin-kasten. Han er uddannet i Kathmandu som gymnasielærer og startede sin karriere i Han har været tilknyttet ambassaderne i Dhaka, Washington, Islamabad og Tel Aviv, og København er hans femte udlands-post. Mellem hver udstationering har han tilbragt 3-4 år i hjemlandet. Ambassadøren fremhævede i sin tale det tætte venskab, der har eksisteret mellem Danmark og Nepal i snart fire årtier næsten lige så længe som Dansk-Nepalesisk Selskab har fungeret og understregede de to landes fælles anliggender og position som en central årsag til samarbejdet. Både Danmark og Nepal er mindre lande, beliggende mellem store, magtfulde naboer og har begge sat kampen mod klimaforandringer højt på dagsordenen. Landene har stået tæt sammen i FN-regi og har gennem en kollektiv indsats opnået værdifulde resultater. Da den nepalesiske regering for fem år siden besluttede at oprette en ambassade, der skulle dække alle de nordiske lande, faldt valget naturligt på Danmark som værtsnation. At Danmark over en årrække har været den højest-rangerende donorpartner, når man taler udviklingsarbejde i Nepal, har selvsagt også haft en del at sige. Endelig har danskernes venlige, imødekommende og gæstfrie væsen, ifølge ambassadøren, spillet en stor rolle. Det er ambassadørens ønske over de næste fire år at udvikle partnerskabsrelationen med Danmark indenfor væsentlige globale problemstillinger som klimaforandringer og miljøbelastning og samtidig have specifikt fokus på udviklingsarbejdet i Nepal. Også turismen lægges der vægt på, med et øget antal besøgende til Nepal som mål. Den politiske situation og medfølgende uro i landet har imidlertid ikke givet de bedste betingelser for stigende turisme. I princippet er Nepal i dag en republik med demokratisk statsform og folkevalgte repræsentanter i regering, men nepotisme og korruption er stadig en del af dagsordenen, og kongen udøver, ifølge ambassa- Samtidig står landet i den situation, at det efter flere år endnu ikke er lykkedes regeringen at nå til konsensus omkring en forfatning. Den midlertidige konstitution, der trådte i kraft i 2007, og som i udgangspunktet var berammet til at gælde i to år, er endnu ikke blevet afløst af en ny; og den grundlovsgivende forsamling, der med jævne mellemrum er blevet forlænget, er nu opløst, hvilket betyder, at der ingen stabil institution eksisterer til at vedtage de love, der skal være på plads for at kunne afholde valg. Ambassadøren vurderer nu, at regeringen skal nå til enighed indenfor de næste seks måneder eller finde en anden demokratisk ordning. Med hjælp fra det internationale samfund, herunder Danmark, tror Mukti Nath Bhatta på, at Nepals ledere snart vil finde en løsning, enten ved at enes om en bred forfatning eller via en midlertidig genoplivning af den grundlovsgivende forsamling at fastsætte en snæver juridisk ramme for konstitutionen. Efter et valg og udpegningen af et centralt parlament kan de punkter, der i øjeblikket fører til uenighed, sandsynligvis udredes. Dansk-Nepaleisk Selskab takker ambassadøren, hans familie og alle fremmødte gæster for en god dag i Asia House og ser frem til et fortsat godt og nært samarbejde med den nepalesiske ambassade i København. 4 Dansk-Nepalesisk Selskabs formand, Lars Gundersen, byder ambassadør Mukti Nath Bhatta velkommen Også den nepalesiske presse var repræsenteret.

5 Ansvarlig turisme er det muligt? Af Peter Michaelsen, Respectful Travel Solen står højt på den blå himmel, rismarkerne bølger let i vinden, og de skovklædte bjerge står svagt i den disede luft. Ved min side sidder Navaraj Gayak, en stolt, karismatisk nepaleser. Vi taler ikke sammen. Det kan vi ikke, men alligevel hænger der en fælles forståelse i luften. Vi nyder stilheden i denne fredfyldte oase, hvor livet går sin stille gang. Respectful Travel er i Nepals lavland, på besøg i en af de mange fattige landsbyer for at se på mulighederne for at udvikle turisme. Baggrunden er et samarbejde mellem Jysk landsbyudvikling i Nepal, landsbyerne Kantipur, Ayodhyapuri og Indrabasti samt Respectful Travel. dygtig/ansvarlig turisme, der inkluderer udviklingsstøtte til landsbyerne og til Jysk landsbyudvikling i Nepal, så melder spørgsmålet sig: Er turisme en realistisk mulighed for at skabe indtægter og herigennem højne levestandarden i området? Hvordan sikrer vi, at der skabes indtægter, at turismen foregår på landsbyboernes præmisser, samt at de opnår ejerskab af turistprojektet? Hvordan sikrer vi, at den lokale kultur og identitet bevares? Hvordan undgår vi, at lokalsamfundet skævvrides økonomisk og socialt? og udviklingsstøttende turisme i tæt samarbejde med NGO er og de involverede landsbyer. Det er afgørende, at der foregår dialog mellem alle tre parter fra starten af projektet helt fra idéfasen. Dialog Dialogen er den grundlæggende forudsætning for, at et projekt om ansvarlig turisme skal lykkes. Dialog omkring ideer, tanker, forventninger fra både lokal side og fra os som rejsearrangør. En dialog, der bygger på, at vi i fællesskab afdækker, hvad det er, vi gerne vil og ønsker, men også får præciseret, hvad vi ikke vil og ikke ønsker. Respectful Travel vil gerne medvirke aktivt i en proces, hvor de lokale opnår ejerskab til udvikling af turisme i deres område. Det er her væsentligt, at vi er opmærksomme på, at dialogen ikke foregår på vores præmisser. Vi skal turde sætte os ned og lytte, tage del i en debat om, hvad vi sammen vil. En proces, der umiddelbart kan virke langsommelig og besværlig, bl.a. fordi det at kommunikere mellem forskellige kulturer i sig selv kan være vanskeligt. Vi har ikke en indforståethed, ikke en fælles forståelse og ikke samme syn på tingene. Alt imens jeg nyder min te og det smukke landskab og lader de mange indtryk bundfælde sig, overvejer jeg mulighederne for turisme i området. Er det muligt at etablere turisme her? Hvilke muligheder er der? Hvordan skal det gøres? Der er mange spørgsmål i forbindelse med etablering af nye destinationer. Men når man, som Respectful Travel gør det, ønsker at udvikle bære- Eller sagt på en anden måde: Hvordan etableres ægte ansvarlig turisme? Retningslinjerne for ansvarlig turisme blev chartret i Cape Town i 2002 og efterfølgende i Kerala i I korte træk handler det om at udvise social, økonomisk og miljømæssig ansvarlighed. Respectful Travel har som målsætning at etablere ansvarlig Et smil er aldrig langt væk 5

6 Omvendt: Evner vi at få en dialog i gang, har vi tålmodighed og mod til at lade ideer og tanker gro, så ligger der en stor synergi og et potentiale, som kan frigives og blive en enorm drivkraft i projektet. Social ansvarlighed Respectful Travel har fokus på at skabe direkte indtægter fra turismen i lokalområdet og sørge for at lokalområdet i videst muligt omfang opnår en positiv effekt af turismen. I september 2012 foretog Respectful Travel sin første inspektionstur til Kantipur for at gå i dialog med landsbyboerne og Jysk landsbyudvikling i Nepal omkring mulighederne. Der er planlagt yderligere en rejse til Kantipur for at fortsætte dialogen og sikre at alle parter kan blive klar til at modtage/sende turister til landsbyerne. Et af de slående spørgsmål, der altid kommer fra de lokale, er: Hvad vil turisterne her? Har vi noget at byde på? Vi har ikke fine huse, ordentlige badefaciliteter osv. Det er ofte den holdning, lokalbefolkningen har til deres eget liv i forhold til at få turister til området. Netop her kommer dialogen ind. Den kan medvirke til, at vi får sat fokus på det, der er muligt, på de positive ting, landsbyen har at byde på. Vi skal medvirke til, at de lokale oplever, at de har meget at tilbyde, og at de kan være stolte af de ting, de kan og har. Herigennem kan vi styrke deres identitet i mødet med turisten. Det er landsbyboerne, der er på hjemmebane og kan vise og lære turisten. Det er ikke fine badefaciliteter eller andet, der er afgørende for turisterne, det er den kulturelle mangfoldighed og mødet mellem mennesker, der er det værdifulde. Kommunikationen fra os som rejsearrangør ud til gæsterne bliver altafgørende for, at ture af denne type kan blive en succes. Der venter gæsterne Vores måde at agere på indvirker på vores værter, så omtanke er nødvendig. Vi skal huske på, at vi er gæster. et helt unikt kulturelt møde. Det er vigtigt, at vi informerer om, hvad der venter gæsten så alle ved, hvad de går ind til. Gæsterne skal vide, hvilke faciliteter, de kan forvente, og hvordan de skal gebærde sig. Det er utrolig vigtigt at hente oplysninger om gældende, lokale traditioner og kulturelle forhold, således at vi som gæster kan færdes med respekt. Vi har en opgave i at informere om dos and don ts, om hvad der for lokalbefolkningen kan virke anstødende og hvad der vil opfattes som manglende respekt. Lykkes vi med den opgave, er der stor chance for, at kulturmødet bliver en succes, at gæsterne får et unikt indblik i kulturen, og at vi kan lære af hinanden. Vi skal som gæster påtage os det ansvar, det er at være gæster. Vi skal færdes med respekt og tænke over vores opførsel og handlinger. Kun herigennem kan vi medvirke til, at lokalbefolkningen bevarer selvværd og en positiv oplevelse af deres kulturelle identitet. Vi skal være bevidste om, at vores besøg efterlader indtryk hos de mennesker, vi gæster. Vores måde at agere på indvirker på vores værter, så omtanke er nødvendig. Vi skal huske på, at vi er gæster. Hele landsbyen bidrager til, at den rejsende får en positiv og god oplevelse. Derfor har vi i samråd med landsbyen valgt, at alle drikkepenge og evt. gaver gives til fælleskassen. Turistmøde i Kantipur Avnerne skilles fra risene Trygt på bedstemors arm Brusebadet 6

7 Dertil skal føjes, at vi som gæster ikke giver penge, slik eller andet til børn eller voksne, der evt. tigger. Vi ønsker ikke at opbygge en tiggerkultur. Vi ønsker at understøtte en udvikling, hvor de lokale tager ejerskab af turismeprojektet, hvor de føler stolthed og selvværd over, at deres landsby har meget at byde på både fagligt, kulturelt og menneskeligt. Økonomisk ansvarlighed Som turister har vi ofte en opfattelse af, at det i et økonomisk perspektiv udelukkende er et gode, at vi kommer på besøg. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, og derfor er det nødvendigt, at vi som rejsearrangør nøje overvejer, hvilke økonomiske konsekvenser turismen har, og om turisme overhovedet er gavnlig. Hvis en tilstrømning af turister betyder en nedgang i eller vanskeliggørelse af det nuværende levebrød, så er turismen ikke nødvendigvis et gode. Et forhold, der skal ses i lyset af, at turiststrømme har det med at flytte sig og et område dermed pludselig kan stå med en lavere indtægt. Derfor er det vigtigt, at vi som rejsearrangør forsøger at påvirke vores samarbejdspartnere til at benytte bl.a. lokale produkter og ydelser. At der betales en, efter lokale forhold, god løn for udført arbejde, overnatning osv. Det kan f.eks. være, at vi i forbindelse med homestays er bevidste om, at der efter lokale forhold betales en fair pris for overnatning. Og at der skal betales et tilsvarende beløb til landsbyernes fælleskasse. En fælleskasse, der bl.a. yder lån ved etablering af andre indtægtsgivende aktiviteter samt stipendier til uddannelse. Hermed får hele landsbyen del i og fordel af turisterne. Samtidig er der mulighed for, at der på længere sigt kan etableres andre indtægtsgivende erhverv i området. Ud over at vi betaler fair priser for ydelser i landsbyerne og styrker fælleskassen, støtter vi NGO ernes værdifulde arbejde. Det gør vi for eksempel ved, at en del af rejsens pris går direkte til NGO ernes arbejde i området. Hermed sikres en fortsat udvikling af sundhed, skole og andet, der kommer alle i lokalsamfundet til gode. Miljømæssig ansvarlighed Når vi bevæger os i fattige egne af verden, er det miljømæssige aspekt ofte meget vanskeligt at håndtere. Mange rejsende kan nikke genkendende til billedet af affald, der flyder i bunker rundt omkring i byer, landsbyer eller på åbne lossepladser. Det skyldes i høj grad, at der ikke findes muligheder for håndtering af affald, specielt plastik. I landsbyen Kantipur opsætter vi skraldespande, således at gæsterne kan komme af med deres affald. Organisk materiale vil indgå i de lokale møddinger, mens det øvrige affald bringes tilbage til Kathmandu. Her arbejder vi i øjeblikket på at finde en løsning på at bortskaffe affaldet på den bedst tænkelige måde. Vi har bl.a. spurgt NGO er, der arbejder med affaldshåndtering i fattige områder, hvad vi kan gøre, og hvilke muligheder vi har for at håndtere affaldet på den mest ansvarlige måde. Vi bør ligeledes forholde os til den generelle slitage og andre miljømæssige konsekvenser af vort besøg. Værdien af ansvarlig turisme Det at etablere ansvarlig turisme er ikke en let opgave. Det kræver meget arbejde, tålmodighed og tro på, at det er muligt. Et forhold, der ikke går hånd i hånd med vores normale opfattelse af at tage på turistrejser. Vi har oftest fokus på, hvad det er, vi får ud af besøget. Hvilke oplevelser, vi kan få med hjem. At foretage ansvarlige rejser kræver et andet mindset, hvor vi har fokus på, hvad alle parter kan opnå og hvilke oplevelser, vi hver især kan få og får. Men har vi øje for, og er vi bevidste om den indflydelse, vi har som turister, bevidste om hvilket ansvar vi har for vores egen tilstedeværelse i det fremmede og om, hvorledes alle parter har gavn af og opnår en positiv oplevelse af turismen, så har vi mulighed for at få endnu større oplevelser. At give er en meget større oplevelse end at få! Ansvarlig turisme vil føre til, at vi ikke bare har smukke naturoplevelser og kulturelt indblik med hjem. Både turist og fastboende vil opleve den enorme glæde ved at mødes, dele og opleve sammen. Mens jeg nyder solnedgangen med Navaraj ved min side Ansvarlig turisme vil føre til, at vi ikke bare har smukke naturoplevelser og kulturelt indblik med hjem. Både turist og fastboende vil opleve den enorme glæde ved at mødes, dele og opleve sammen. og lader tankerne vandre og kredse om emnet turisme, er jeg ikke i tvivl om, at der er muligheder i Kantipur, Ayodhyapuri og Indrabasti. Vores møder har bekræftet, at der er en oprigtig vilje til og interesse for at få projektet op at stå, at vi sammen kan løse opgaven, og at det kan blive en positiv oplevelse. En oplevelse, der kan bidrage til at løfte det lille samfund ud af fattigdommen. Det afgørende er at bevare den gode dialog, evaluere sammen og træffe beslutninger sammen også i fremtiden. Det afgørende er at fastholde fokus på, hvad ansvarlig turisme indebærer. Den almennyttige forening Jysk landsbyudvikling i Nepal har siden 2009 været involveret i udviklingen i tre landsbyer i Madi, Chitwan. Siden foråret 2012 har landsbyerne, foreningen og Respectful Travel arbejdet med udvikling af turisme, som en af flere muligheder for at skabe økonomisk vækst og dermed bidrage til bæredygtig udvikling i Madi. Kontakt: Jysk landsbyudvikling i Nepal: Respectful Travel: 7

8 At være handicappet i Nepal Af Kristian Erling Højgaard Frivillig hos DRC Nepal (Disabled Rehabilitation Center) Det er ikke nemt at være handicappet i Nepal. Flere steder, særligt ude på landet, bliver handicappede ikke betragtet som en del af samfundet. Ifølge WHO er op til 10 % af den nepalesiske befolkning mere eller mindre handicappet. Den største årsag er polio, som børn normalt ikke vaccineres imod i Nepal. Der er også mange i Nepal, som tror, at årsagen til at du er handicappet er, at du var et dårligt menneske i et tidligere liv. 8 Et af de mennesker, der gerne vil lave om på situationen, er Tanka Tiwari. Som 9-årig fik Tanka betændelse i knogler og knoglemarv, forårsaget af infektion. For at kunne bevæge sig rundt, blev Tanka nødt til at sætte sig ned på knæ og bruge hænderne til at kravle. Han kom efterfølgende til Kathmandu, hvor han fik fire operationer, som gjorde, at han kunne gå med krykker. Senere fik han sat bøjler på benene, så han kunne gå uden krykker. Tanka var nu opsat på at hjælpe handicappede børn til at få et bedre liv. I handicap-miljøet i Kathmandu mødte Tanka Urmila; de blev forelskede og senere gift. Urmila var kun et spædbarn, da hun mistede sin højre fod, og i dag går hun rundt med en krykke, som hun støtter benet til. Da Urmila ikke har fået den rigtige behandling, er det umuligt for hende at bruge en kunstig fod. I slutningen af 90 erne stiftede Tanka foreningen DRC Nepal (Disabled Rehabilitation Center) med det formål at hjælpe handicappede børn til at få en uddannelse. Med god hjælp fra andre handicappede lejede de et hus, som de brugte som børnehjem. Efter et stykke tid var der over 30 handicappede børn på hjemmet. Børnene kom fra landsbyer rundt om i Nepal, og de børn, der havde brug for en operation, fik den på et børnehospital for handicappede børn. Meningen er, at børnene skal bo på hjemmet, mens de går i skole. Når børnene bliver ældre vil DRC Nepal søge efter sponsorer til børnene, så at de kan få et værelse i byen, mens de tager en videregående uddannelse. For et par år siden flyttede DRC Nepal til landsbyen Gokarna i udkanten af Kathmandu, hvor de fik deres eget hjem. Med god hjælp fra både udenlandske og nepalesiske sponsorer går det rigtig fint for DRC, der nu har omkring 60 børn på hjemmet. Der er en person, som køber al den ris, som de spiser, en anden, der betaler regningerne, når børnene skal på børnehospitalet, og andre, som betaler for børnenes skolegang. Børnehjemmet På DRC Nepal er de handicappede sikret omsorg og en god uddannelse tager også imod frivillig hjælp, og flere af dem, som har arbejdet frivilligt på hjemmet, er kommet tilbage igen. De frivillige har været med til at lave indsamlinger til børnehjemmet, og de tager også børnene med på udflugter udenfor Kathmandu-dalen noget, som børnene sætter stor pris på. Meenu s historie En af dem, der har fået god hjælp fra børnehjemmet, er den nu 23-årige Meenu Chaulagai. Meenu blev født i den sydvestlige region Surkhet i Da Meenu kun var 2 år gammel, døde hendes far af kræft, og der gik ikke lang tid, før moderen blev gift igen. Moderens nye mand kom fra en nærliggende landsby, men han ønskede ikke, at hun tog sine børn med, så Meenu blev boende hos en morbror. Kort tid efter, mens Meenu var ude og lege, faldt hun så uheldigt, at hun brækkede sit højre ben. I landsbyen var der store diskussioner om, hvad de skulle gøre med hende. Til sidst besluttede de sig for at lokalbedøve hende, hvorefter hendes ben blev smurt ind i creme, og hun blev lagt ud i solen. Da en kvindelig trekker kom gennem landsbyen, fik hun et chok, da hun så Meenu. Hun afbrød med det samme sin trekking-tur og tog Meenu med sig tilbage til Kathmandu. Da de nåede et sygehus i Kathmandu, havde Meenu fået koldbrand, og hendes ben blev straks amputeret. Hvis kvinden ikke var kommet gennem landsbyen, havde Meenu ikke overlevet. Da ingen kom til sygehuset for at afhente Meenu, blev hun overflyttet til et sygehus for handicappede børn, og der blev hun boende. På sygehuset havde hun det godt, og hun gik i skole tæt ved sygehuset. På sygehuset var der en mandlig og en kvindelig læge, som hun kaldte for far og mor, selv om de ikke var gift med hinanden. Da Meenu var omkring 10 år, kom Urmila og Tanka ind på sygehuset for at spørge, om sygehuset kunne give deres børn den hjælp, som de havde brug for. Da Tanka og Urmila fik øje på Meenu, tog de hende med på børnehjemmet, hvor de valgte at adoptere hende. Meenu blev en del af deres familie, og hun blev også en god storesøster for Milan og Melina, som er Tanka og Urmila s biologiske børn. Meenu har altid klaret sig godt i skolen, og

9 da børnehjemmet har fået god hjælp fra udenlandske sponsorer, fik Meenu mulighed for at komme på kostskole. Meenu er blevet en slags storesøster for børnene på børnehjemmet. Hun er en, de ser op til. Da Meenu blev 18 år, ønskede hun at blive registreret som statsborger i Nepal, og hun blev derfor nødt til at rejse tilbage til sin hjemby Surkhet. Da hun langt om længe fandt det rigtige kontor i Birendranagar i Surkhet, tog det ikke lang tid for dem at finde frem til Meenu s biologiske familie på faderens side. Faderens familie var helt oppe at køre, da de fik at vide, at Meenu var kommet tilbage til Surkhet. Meenu fik at vide fra en farbror, at de var rejst til Kathmandu for at lede efter hende, men at de ikke kunne finde hende. Hver gang nogen fra familien rejste til Kathmandu, ledte de efter hende. Hun fik også at vide, at hun havde en storebror Prem. Det vidste hun i forvejen, hun kunne godt huske ham. Prem bor i Delhi hos en anden farbror, som har adopteret ham. Meenu blev berørt over, at de var taget tilbage for at lede efter hende. Hun havde ellers hele tiden troet, at hun var blevet efterladt i Kathmandu, fordi hun var uønsket på grund af sit handicap. Da Meenu mødte sin biologiske mor efter alle disse år, brød hendes mor sammen i gråd. Siden har Meenu et par gange om året rejst tilbage til Surkhet for at hilse på faderens familie, og hun har også været i Delhi hos sin storebror Prem. Meenu har mødt Prem et par gange i Surkhet, og Prem har også været på besøg i Kathmandu. Forholdet mellem Meenu og hendes biologiske mor er ikke det bedste, men de taler dog sammen i telefon et par gange om året. Faderens familie har prøvet at få Meenu til at flytte tilbage til Surkhet, og Prem har også overvejet at flytte tilbage til Nepal. Kathmandu er dog Meenu s hjem, og derfor ønsker hun ikke at flytte tilbage til Surkhet. Meenu bor i dag for sig selv i et værelse, ca. 1 km fra børnehjemmet. Meenu kommer næsten hver dag på børnehjemmet, og hun er meget glad for de frivillige, der arbejder der. Meenu s engelsk-kundskaber er i top, og derfor har hun altid fungeret som mellemled mellem børnehjemmet og de frivillige. På DRC Nepal er der masser af mod på livet En gang om året besøger Meenu sygehuset, hvor hun boede, og de ansatte er meget glade for at se hende. Flere af de ansatte på sygehuset er også handicappede, og de to læger, som Meenu kalder for far og mor, arbejder der stadig væk. I dag studerer Meenu økonomi, og hun håber at få et arbejde som bogholder en dag. Meenu drømmer også om at blive gift og få børn og mener bestemt ikke, at hendes handicap står i vejen for, at det en dag vil ske. Hun har bare ikke mødt den rigtige endnu. Lige siden, hendes ben blev amputeret, har Meenu brugt en krykke, som hun støtter sig til. De senere år har Meenu prøvet at gå med et kunstigt ben, men da vejene i Nepal er så dårlige, som de er, føler hun sig bedst tilpas med krykken. Hun kunne dog godt tænke sig et kunstigt ben, som hun kunne være tryg med. Sådant en ben koster imidlertid mange tusinde kroner, og det har hun og børnehjemmet ikke råd til. Meenu og Urmila - to af de mange solstråler på DRC Nepal. TV-hygge mellem bogreoler 9

10 Gennembrud! Tekst og foto: Jørgen Rendsvig Der sker for tiden et større gennembrud i Kathmandu. Der er tale om et trafikalt gennembrud. Alle, der har prøvet trafikken f.eks. mellem lufthavnen og Thamel har erfaret, at trafikken balancerer tæt på et totalt sammenbrud. Det bliver der nu gjort noget ved. En del af problemet er nemlig, at husene ganske langsomt har stjålet territorium fra vejene. Grundejerne har simpelthen bygget deres huse delvis ude på gadens areal med den virkning, at gaderne er blevet for smalle. Siden 1970 har der været en deklaration på byggeri i Kathmandu, der fastsætter byggelinjer i forhold til vejens bredde. Nu river man så den del af husene ned, der overskriver byggelinjerne. For bygninger, der er nyere end 1970 gives der ikke nogen kompensation til husejerne. Husejerne er som man kunne forvente rasende, men trods protester, strejker mv. skrider projektet fremad med en effektivitet, der ikke ses i alle nepalesiske projekter. Er det kineserne, der står bag? Nej. Andre udenlandske sponsorer? Nej, det er et rent nepalesisk projekt, ledet af en dygtig ingeniør i Kathmandus bystyre, Dr. Bhai Kaji Tiwari. Premierminister Bhatterai har udtrykt sin klare støtte til projektet. Og det skader selvfølgelig ikke mulighederne for fremdrift, at premierministeren står bag. De første veje i fuld bredde er åbnet. Det skal så vise sig, hvorledes den nye fremkommelighed bliver udnyttet. Bliver hastigheden sat op, så det bliver en ny fare for trafiksikkerheden? Vil trafikmængden bare gå i vejret, så køerne bliver lige så lange som hidtil? Eller vil det lykkes at skabe en både sikker og mere glidende trafikafvikling? 10

11 Bhumika taler ved demonstration Nepal udfordrer vores forestilling om køn Af Sara Seerup Laursen, cand.mag. i antropologi Transkønnede nepalesere har taget kampen op for at blive anerkendt, socialt og legalt. Og kampen bærer frugt. Ifølge ny lovgivning i Nepal er det nemlig i dag muligt at identificere sig som tredjekønnet. Den nye lov har medført, at transkønnede nepalesere har fået flere rettigheder, og at de i langt højere grad end tidligere bliver accepteret i samfundet. Men der er stadig lang vej igen... Afsted til Nepal for at finde det tredje køn Hold nu op, hvor lyder det eksotisk. Det var min første tanke, da jeg faldt over en artikel på internettet om en ny og banebrydende lov i Nepal, som tildeler transkønnede personer altså mænd, der føler sig som kvinder, eller kvinder, der føler sig som mænd deres helt eget køn. I 2007 fastslog Nepals højesteret nemlig, at det tredje køn skulle inkluderes som legitim kønskategori på lige fod med hankøn og hunkøn. Det betyder blandt andet, at individer skal have mulighed for at få denne identitet i deres identitetskort, hvis de ønsker det. Efter at loven er blevet vedtaget, har flere private virksomheder, som banker og mobilselskaber, fulgt trop og gjort det muligt at krydse sig af som other i deres papirer. Men hvad vil det egentligt sige at være tredjekønnet? Hvorfor har man lavet denne lov? Og hvordan forstår denne gruppe af mennesker sig selv og sit køn? Det var nogle af de mange spørgsmål, der rumsterede i mit hoved, da jeg i foråret 2011 tog til Nepal for at møde det tredje køn og få disse menneskers perspektiv på livet som transkønnet i Nepals hovedstad, Kathmandu. Et besøg hos Blue Diamond Society Mit første skridt på rejsen er at besøge organisationen Blue Diamond Society, som arbejder for transkønnede samt bi- og homoseksuelles rettigheder. Det er denne organisations aktive indsats, der har ført til loven om det tredje køn. Grunden til at Blue Diamond Society (BDS) har valgt at kæmpe for en særlig kategori for transkønnede er at forbedre denne gruppes position og rettigheder i det nepalesiske samfund. Livet som transkønnet i Nepal er ikke en dans på roser. Rigtig mange oplever at blive udstødt af familien og blive diskrimineret på arbejdsmarkedet med prostitution som eneste udvej. BDS forsøger derfor også at modvirke stigmatisering ved at udbrede budskabet om, at transkønnethed er naturligt og ikke sygt. Flere af de transkønnede nepalesere fortalte mig, at de, inden de stødte på BDS, ikke kendte til begrebet transkønnethed eller det tredje køn, men at de følte sig mærkelige, anderledes og udenfor og ikke forstod, hvorfor deres krop ikke passede til det køn, de følte sig som. Mange bliver derfor lettede over at finde ud af, at der findes andre ligesom dem. Organisationen skaber således et rum for en ny måde at definere sin kønsidentitet på samt et fællesskab med andre transkønnede, som mange ikke har oplevet før. Det var hos Blue Diamond Society, at jeg tilbragte størstedelen af mine dage i Nepal. Det var også her, jeg fandt mig en håndfuld gode venner og veninder alle unikke, søde og interessante mennesker med hver deres helt særlige livshistorie... Med Bobbi i parken - blandt ludere og lommetyve En af de ansatte fortæller mig, at jeg bør snakke med Bobbi, fordi Bobbi does sexwork. Jeg er forundret over åbenheden, men arrangerer et møde med den smilende, men lidt sky Bobbi, som hver morgen og eftermiddag serverer te med masser af mælk og sukker til de ansatte (og mig) på BDS. Bobbi stak af hjemmefra, da hun var 19, og familien ved ikke, at hun er transkønnet. Hun er i tvivl om hun skal fortælle dem det, da hun ved, at de vil blive kede af det. Nogle gange tænker hun, at hendes forældre må have begået en forbrydelse i et tidligere liv, og at hun er født som transkøn- 11

12 net på grund af deres dårlige karma. Bobbi har fået lov til midlertidigt at bo i fællesrummet på Blue Diamond Society, hvor hun har et lille aflåst skab til sine personlige ejendele. Hun tjener lidt ved at servere te og gøre rent på BDS, men det er ikke nok til at betale mad, tøj, transport, hormonpiller osv. Hver eftermiddag kl. 16 tager hun derfor til Ratna Park midtpunktet for Kathmandus sorte marked. I parken begynder arbejdsaftenen med et krus te og en sludder med de andre prostituerede. Der bliver grinet og sladret under træerne. Vi hygger os, og jeg glemmer helt, at Bobbi er på arbejde, indtil en ung mand kommer hen og snakker med hende. De aftaler en pris et beløb svarende til 35 danske kroner før de forsvinder ud i aftenmørket. Bobbi fortæller, at hun i reglen har 1 til 4 kunder per aften. Hun synes selv, det er et usikkert liv. Mange af hendes venner har fået HIV, og hun har også oplevet at blive banket af politiet. En gang blev hun også arresteret, mens hun var på vej til en restaurant med nogle veninder og måtte tilbringe 13 dage i fængsel anklaget for at forklæde sig med henblik på at snyde og stjæle fra andre mennesker. Blue Diamond Society træder ved sådanne tilfælde til og yder juridisk bistand. De holder desuden løbende kurser for politiet omkring transkønnethed for at minimere diskrimination, fordomme og misforståelser på grund af uvidenhed. Sophie køn og kendt i Kathmandu Det kan som transkønnet være svært at slippe ud af prostitution, da der ikke er mange andre jobmuligheder. Men Sophie er én af de heldige, som med hjælp fra BDS og egen viljestyrke har fundet en anden levevej. For blot få år siden ernærede hun sig ved prostitution, men nu er det lykkedes hende at blive en anerkendt make-up artist i Kathmandus modeverden. Hun har sminket flere forsidemodeller, og i april i år bragte livsstilsmagasinet Wave en artikel om hende. Jeg er med hende til et sminkeseminar for almindelige nepalesiske kvinder, og folk stimler sammen om hende for at få et billede eller en autograf. Sophies historie minder mig om historien om den grimme ælling. Hun fortæller, at hun følte sig meget alene og anderledes i sin barndom, og at hun derfor sædvanligvis opholdt sig på sit værelse, hvor hun tegnede, lagde make-up, dansede og optrådte for sig selv. The mirror was my only friend, erindrer hun med et sørgmodigt drag om munden. En dag, hvor hendes klasselærer havde mobbet hende med hendes feminine manérer, prøvede hun at hænge sig i et reb. Men løkken sprang, og hun fortalte aldrig noget om det til sin familie. Nu stråler hun til gengæld og er godt på vej til at blive en Sophie smuk og stærk svane. Det er blot fire år siden, at hun fortalte sin mor og far, at hun er transkønnet, og hun prøver, bid for bid, at få dem til at forstå, at transkønnede ikke er dårlige eller forkerte personer, men at de bliver diskrimineret i samfundet, og at dét er forkert. Forældrene accepterer hende, men de synes, at det er svært at forholde sig til, så Sophie ifører sig altid poset, drenget tøj og kasket, når hun besøger dem. Hun er dog for blufærdig til at lade mig se hende i dette antræk. Bhumika en pink politiker Der er på blot få år vokset en mindre elite af transkønnede frem, som har formået at markere sig i medierne og på den politiske arena. Bhumika er én af dem, som har lært at bruge sin position som transkønnet positivt. I 2003 begyndte hun at arbejde for Blue Diamond Society (to år efter, at BDS blev stiftet), og i 2007 vandt hun som den første titlen som Miss Pink Queen i en national og offentligt transmitteret skønhedskonkurrence for personer af det tredje køn. Denne begivenhed satte skub i hendes karriere som human rights-aktivist, og i dag er hun lidt af en berømthed i Kathmandus gader. Hun er medlem af Kongrespartiet og del af den konstituerende forsamling, der skal udfærdige Nepals nye forfatning. Hun har stort medietække og optræder ofte i TV, radio og blade, hvor hun åbenhjertigt og engageret taler de transkønnedes sag. Bhumika er én af de få transkønnede, jeg møder, som stadig bor hjemme hos familien. I hjemmet er der en fri og åben omgangstone, og Bhumika er selv meget taknemmelig for, at hendes mor altid har accepteret hendes anderledeshed. Det samme kan hun ikke sige om sine lærere i skolen. Som 16-årig blev hun smidt ud, fordi hun nægtede at ligge under for lærernes krav om at tillægge sig en mere mandlig adfærd. Men Bhumika bobler af energi, livsglæde og gå-på-mod, og man kan ikke undgå at lægge mærke til hende. Det er ikke uden grund, at hun trods sin unge alder på 23 er en rollemodel for mange af Nepals transpersoner. Bhakti en rigtig mand Bobbi, Sophie og Bhumika er alle mand-til-kvinde transkønnede. Selvom kvinde-til-mand personer ofte ikke er nær så iøjnefaldende, møder jeg også flere af dem hos BDS og i medierne. Bhakti har, lige siden han var helt lille, følt, at han var en drengs sjæl i en piges krop. Han spillede med på pigernes volleyballhold, men ellers hang han mest ud med sine drengevenner. Bhakti har altid været tiltrukket af kvinder, og han ser sig selv som heteroseksuel. Det er også hans kæreste, Durga, som står for madlavningen derhjemme, for som Bhakti leende annoncerer: I m a boy. Bhakti 12

13 og Durga kan ikke blive officielt gift i Nepal, men de har gennemført en privat bryllupsceremoni i det lokale tempel. De er i det hele taget lidt som et gammelt ægtepar, der skændes og retter på hinanden. Men kærligheden lyser ud af dem, når de ser på hinanden, når de driller hinanden og når de fortæller om den første gang, de mødtes. De lærte hinanden at kende i militæret, hvor Bhakti trænede de kvindelige kadetter. Bhakti havde arbejdet der siden 2003, og han var en god soldat, som brændte for jobbet. I foråret 2007 blev han anholdt og sat i militærfængsel i 60 dage, hvorefter både han og Durga blev fyret pga. mistanke om, at de havde et lesbisk forhold. Fyringen kom blot et halvt år inden højesteret ved lov forbød diskrimination af homo- og transseksuelle personer. Bhakti har siden sagsøgt militæret, men sagen er indtil videre blevet syltet. I dag arbejder både Bhakti og Durga for Blue Diamond Society og lever sammen i et lille hus uden for byen. Der er ikke meget eksotisk eller outreret over deres livsstil. De er bare et (næsten) helt almindeligt, heteroseksuelt par. Hjem til Danmark med Nepal som foregangsland for et nyt syn på køn? Tiden er kommet til, at jeg må sige farvel til Nepal og mine venner af det tredje køn. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad jeg skal synes om kategorien, og det er også meget forskelligt, om de transkønnede personer, jeg har mødt i Nepal, bryder sig om begrebet eller ej. Men fælles for dem er, at selvom de føler sig som rigtige mænd eller rigtige kvinder, så føler de alligevel, at de skiller sig ud fra andre af samme køn. Ikke så meget fordi deres kroppe ser lidt anderledes ud, men mere fordi de har måttet kæmpe for at få den sociale kønsidentitet, som passer med det, de føler sig som inderst inde. Er du en dreng eller pige? For de fleste er det let at besvare et sådant enten-eller-spørgsmål, men for andre er svaret ikke så simpelt. Det gælder for alle mennesker, at vi har brug for at kategorisere for at få styr på tilværelsen. Så vi ikke befinder os i et non-stop kaos. Men det er jo mennesker, der har vedtaget, at der kun skal være to bokse frem for tre eller fem eller ti, og at det er kroppens kønsorganer, der bestemmer, hvilken boks man skal puttes i. Og i Nepal har man altså nu valgt at gøre op med denne forestilling om, at der kun er to køn. Og hvorfor så lige i Nepal? Jeg har ikke svaret, men måske en del af forklaringen skal findes i landets religiøse tilhørsforhold. Her i Danmark har vi en gud, som skabte manden Adam og kvinden Eva. I Nepal har man modsat et væld af hinduistiske guder, hvoraf nogle er trekønnede og transkønnede. I Nepal er der således ikke den samme klare dikotomi, som vi finder her i Danmark. deres punkter på dagsordenen. Der er i Kathmandu desuden en mindre gruppe af kendte transpersoner, som lidt efter lidt er med til at ændre folks opfattelse af køn. Men der er stadig lang vej igen, og realiteten er, at der stadig er mange, som oplever diskrimination, bliver udstødt fra deres familier osv. Min holdning er, at uanset hvilken løsning man vælger, skal folk have ret til at være dem, de er inderst inde. Det er mit håb, at vi her i Danmark åbner lidt mere op for, at man kan være anderledes uden at være forkert. Jeg har stor respekt og beundring for de folk, jeg mødte i Nepal, som kæmpede en brav kamp hver eneste dag for retten til at være sig selv. For, som poeten E. E. Cummings udtrykker det: To be nobody but yourself in a world - which is doing its best, night and day, to make you like everybody else - means to fight the hardest battle which any human being can fight; and never stop fighting Nepal Samtidig er der også i Nepal et stort fokus på minoritetsrettigheder, og flere folk fra LGBTmiljøet* er aktive i politik og får * LGBT står for Lesbian, Gay, Bisexual & Transsexual Hos Jysk Rejsebureau er vi specialister i rejser til Nepal. Nepals storslåede natur byder på nogle af verdens bedste muligheder for trekking og rafting og andre uforglemmelige naturoplevelser. Vi har et stort udvalg af ture og oplevelser i Nepal som kan tilpasses dine ønsker og behov. På servicecenteret i Kathmandu, kan du få hjælp og vejledning af engelsktalende serviceguider på din rejse i Nepal. Læs mere om vores rejser til Nepal på jr.dk. Rejse konsulent Janni Brodersen har 8,5 års erfaring i at lave rejser til Nepal. Hun har rejst i Nepal flere gange og været udstationeret på servicecenteret i Kathmandu. Kontakt Janni og få en snak om din næste Nepal rejse / Bhumika som Miss Pink. 13

14 Med Eik Skaløe i Nepal Af Julie Damgaard Itsi Bitsi ta med mig til Nepal Itsi Bitsi ta med mig til Nepal Vejen er lavet af rågummisåler Ta dine sko af for asfalten tåler Kun dine bare tæer Kys dine skarabæer Lyt til speedometeret der skråler At vi er inviteret til lama-bal Så Itsi Bitsi ta med mig til Nepal Første vers af sangen Itsi-bitsi fra Steppeulvenes plade Hip (1967) I 2013 er det 70 år siden, Eik Bjarne Sørensen bedre kendt som Eik Skaløe blev født. Og 45 år siden, han døde. Rockbandet Steppeulvenes forsanger er blevet et ikon og en myte i dansk rockhistorie. De fleste kender hittet Itsi-bitsi og en del husker også historien om den eventyrlystne, psykedelika-begejstrede Skaløe, der som 25-årig tog sit eget liv ved grænsen mellem Indien og Pakistan efter i 67 at have begivet sig ud på den over 8000 km lange hippie trail mod det magiske Østen. Men hvor mange ved, at Eik faktisk nåede at besøge Nepal dog uden sit livs store kærlighed, Iben Nagel Rasmussen (Itsi-bitsi) og her tilbragte tre stoffri måneder, hvor han bl.a. tog på en længere pilgrimsfærd fra Kathmandu mod Pokhara? Journalist og forfatter Jan Poulsen har for nyligt skrevet den første monografi om Eik Skaløe og har venligst givet Nepal Vision lov til at citere fra bogen, nærmere bestemt fra et af de mange rejsebreve, Eik sendte hjem fra Nepal til familien i Danmark. Uddraget kan læses på s i Eik Skaløe Spejder og steppeulv, Gyldendal Her (i skoven) kom jeg til en lille tater-fårehyrde families stråhytte, halvvejs åben. De tilbød mig straks nattely. De var i gang med at lave en kæmpe skudefuld ris, som blev fyldt på halvvoksne og voksne sønner, døtre, fætre og kusiner, der vendte hjem til hytten med får og markredskaber og kurve fulde af alle mulige ting-tjagel fra de omgivende landsbyer. De gav mig ikke en pind at spise, selv om jeg vist fedtede kraftigt for det. Til gengæld fyldte de mig med the efter at de havde spist, og så sad vi og snakkede i mørket, eller rettere: De fyldte mig med spørgsmål til jeg var ved at segne, og vi røg chiloums alle sammen (haschpiber), som jeg ikke rigtig kunne undslå mig for. Alle ryger her i Nepal, som er et af de sidste steder i verden, hvor det er legalt og især her ude i bjergene. Det er i virkeligheden et sært sted ikke at have røget noget af betydning i snart to måneder. Men det er også her de få fine mennesker jeg kender hjemme, har lært at stoppe, her og i Indien, fordi gud er allevegne, tror jeg, og lærer en, hvordan man bør leve, hvis man ellers kan høre efter men som med alting på denne tur i bjergene og hele tilværelsen herude føler jeg det som skole eller fortræning til noget, jeg senere eller i et andet liv skal leve hele tiden med. Bare det at lære at tale og kommunikere med mennesker, som folkene herude betyder alt for mig, for jeg har altid holdt mig meget inde i mig selv. Søg fornøjelse hvor fornøjelse synes vanskelig, siger en buddhistisk tekst, og det er sandt. Det store billede viser Eik Skaløe, kort efter at han i maj 1968 havde ladet sig kronrage i Kathmandu 14

15 Kharikhola Health Camp Af Sabina og Morten Rolsted Ved en kæmpemæssig health camp behandler og hjælper læger, sygeplejersker, tandlæger og mange andre hvert år mere end lokale i et glemt område i Everest-regionen. Nu kan DU også være med til at hjælpe! Kharikhola er en landsby i et afsides bjergområde i Everestregionen i Nepal, et par dages vandring syd for den populære trekkingrute fra Lukla til Everest Base Camp. Området kan ikke nås ad fast vej, og man er nødt til enten at vandre ad smalle stier eller flyve ind med helikopter. Beliggenheden væk fra de populære turistdestinationer gør, at udviklingen på mange områder går forbi Kharikhola. Sundhedstilstanden er et af de største problemer. Manglende behandlingsmuligheder af selv de simpleste sygdomme og folks generelt dårlige viden om sundhed er et af de helt store problemer her, siger Ngima Sherpa, som kommer fra Kharikhola. Han ejer et Kathmandubaseret trekkingfirma Nepal Myths & Mountain Trails og har engageret sig i flere udviklingsaktiviteter i området. Vi har en sundhedspost her i Kharikhola, men det er ofte svært at få den bemandet med lokalt medicinsk personale og derfor er de lokale ofte tvunget til flere dages vandring for at modtage behandling, fortsætter han. Begyndelsen på projektet Derfor tog Ngima Sherpa og Robin Drake, en newzealandsk kvinde, i 2005 initiativet til afholdelsen af årlige health camps. Det første år behandlede en række læger fra forskellige lande ca lokale fra Kharikhola og omgivende landsbyer. Campen er blevet afholdt næsten hvert år siden, og et stigende antal lokale er kommet til lejren og har modtaget forskellige former for medicinsk behandling. I 2012 modtog et sted mellem og mennesker behandling i lejren. Robin Drake stiftede en newzealandsk forvaltningsfond, Band Aid Box, for at støtte lejren økonomisk. Støtten var oprindeligt fastsat til at vare i tre år, men på grund af de lokales stærke ønske fortsatte Band Aid Box støtten frem til Resultaterne effekten af engagement og idealisme Gennem en utrolig indsats fra folk fra næsten hele verden er det lykkedes at opnå flotte resultater. Læger og sygeplejersker fra blandt andet Nepal, Indien, New Zealand, Australien og Holland deltager hvert år og har behandlet i alt næsten patienter i de år siden 2005, hvor lejren er blevet afholdt. Lejren blev ikke afholdt i De fleste patienter lider af mave- og tarmsygdomme, diarré, hæmorider, leddegigt, led- og muskelsmerter, tuberkulose, lunge- og halsinfektioner, problemer med øjne og tænder osv., men der kommer også akutte tilfælde, hvor man via helikopter bliver nødt til at sende dem videre til andre steder, hvor der er ressourcer og kapacitet til behandling eller kirurgi. Ud over den medicinske behandling udfører læger og sygeplejersker også oplysningsarbejde i skoler og ved offentlige møder i forbindelse med lejren, for derigennem at øge folks viden om sygdomsbegrænsende adfærd. Fremtiden kan det store arbejde fortsættes? Støtten fra Band Aid Box er nu ophørt, men folk i Kharikhola og omgivende landsbyer har stadig desperat behov for hjælp, og de har indtrængende bedt om, at lejren fortsættes. Derfor prøver vi nu at støtte lejren sammen med Ngima Dorji Sherpa, så den kan fortsætte. Vi forsøger at rejse de midler, der skal til for at fortsætte lejren. Det samlede budget er på USD, dvs. ca kr., der skal dække logistik, kg medicin, transport, diæter og forplejning af tre nepalesiske læger samt leje af forskelligt medicinsk udstyr. Derudover er der et stærkt behov for medicinsk/sundhedsfagligt uddannet personale til at medvirke som frivillige i afholdelsen af lejren. I 2013 er lejren fastsat til at løbe fra d. 26. marts til d.13. april Hvis du har lyst til at deltage eller på anden måde bidrage eller hvis du bare vil vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Sabina, mobil: , mail: eller Morten, mobil: mail: Antallet af patienter fra Du kan også finde flere oplysninger om lejren og projektets fremskridt her: 15

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk Rapport til gruppefaddere for drengeprostituerede i Bangladesh redbarnet.dk Nyt fra projektet for drengeprostituerede i Bangladesh Vi ville ønske, vi kunne fortælle dig, at behovet for din støtte ikke

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere