AKTUELT 6 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED FOTO: JAKOB BRANDT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELT 6 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED FOTO: JAKOB BRANDT"

Transkript

1 SKI-udbud bør vente 70 kg N er ikke grænsen Masser af kål fra Månsson ØL vil arbejde for, at det kommende SKI-udbud på fødevarerindkøb enten udskydes til kommunerne kender deres behov bedre, eller som minimum designes, så erfaringerne fra kommuner, der har omlagt til økologi, inddrages. To planteavlere har udfordret den danske regel om, at økologer højst må bruge 70 kg konventionel N pr. ha. NaturErhvervstyrelsen har givet dem tilladelse til at bruge mere. Danmarks største frilandsgartneri, Axel Månsson A/S, er klar til at dyrke nye typer af økologisk kål og salat, som kan være med til at sætte mere kolorit på salatbuffeten og dagligvarekædernes grøntafdeling. 5 AKTUELT 6 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 26. september 2014 nr årgang Nye kål i lange baner Henning Aae, indkøbschef i Fazer Foodservice A/S, og Lars Hansen fra Duo Frugt, er imponeret over Axel Månssons demohave, og de ser frem til, at det jyske frilandsgartneri sætter nye salat- og kåltyper i jorden næste år. side 16 FOTO: JAKOB BRANDT AP Pension redder unge økologer Hvis alt gik efter planen, overtog AP Pension i går Christian Andersens kvægejendom på tvangsauktion. Han er dermed den første økolog, der nyder godt af pensionskassens investering i landbruget FINANSIERING: Den første økologiske ejendom, som AP Pensions landbrugsfond, Dansk Farmland K/S, står til at overtage, er Skovbakkegård ved Holbæk. Her driver Christian og Irene Andersen, der er i begyndelsen af 30 erne, en malkekvægsbedrift med 175 køer. De overtog gården i 2008 for 25 mio. kr. men har ikke kunnet få forretningen til at løbe rundt. Derfor begærede de sig tidligere i år konkurs. Problemerne skyldes ifølge Christian Andersen faldende ejendomspriser, der har gjort dem insolvente, kombineret med store tekniske problemer med malkerobotterne og manglende kapital til ny stald og ere køer. Hårdt at påføre andre tab Onsdag i denne uge var tvangsauktionen berammet, og her stod AP Pension klar til at byde på bedriften. Aftalen med pensionsselskabet er kommet i stand via familien Andersens økonomikonsulent. Den indebærer, at Irene Andersen forpagter landbruget af pensionsselskabet med mulighed for overtagelse efter 10 år. Christian Andersen ser frem til at afslutte et svært forløb, der ud over dem selv rammer mange kreditorer. - Det er ganske forfærdeligt at gå igennem en konkurs og påføre andre tab. Vi kunne måske være fortsat et år eller to mere, men vi ville stadig stå med nedslidte stalde og et produktionsapparat, der ikke kan servicere gælden. Med denne løsning er der færre, der bliver snydt, konstaterer Christian Andersen, der roser banken Merkur for samarbejdsvilje i forløbet. Højere rentesats Forpagtningsafgiften til pensionskassen bliver en smule dyrere end traditionel nansiering med bank- og realkreditlån, men til gengæld bliver der penge til at bygge stalden færdig og udvide besætningen for. Investeringer, der vil kunne løfte indtjeningen. - Vi kommer ikke til at eje gården, men det er ikke noget problem, og at der skal nedsættes et gårdråd, ser jeg kun som en styrke, siger Christian Andersen om de fremtidige vilkår, de skal drive landbrug på. Tvangsauktionen var berammet til 24/9 kl. 9 ved retten i Holbæk. Udfaldet var ikke kendt ved redaktionens slutning, herunder om der blev begæret anden auktion. København er få mio. fra målet Københavns Kommune er kun seks mio. kr. fra at nå målet om 90 procent økologi ved udgangen af 2015 Det fremgår af en ny statusredegørelse fra Københavns Madhus, og selv om Københavns budgetforlig 2015 ikke afsatte ekstra penge til økologien, tyder alt på, at målet bliver nået. - Jeg er sikker på, at politikerne eller forvaltningerne nok skal nde pengene. Jeg har ikke fået signaler om andet, siger Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus. Samtidig kører omlægningen af de kommunale køkkener i Aarhus på fuld tryk. Drejebogen for Økoløft Aarhus er skrevet i København, og en ok optimistiske og yderst omlægningsparate kursister har netop forladt skolebænken for at omlægge de kommunale plejecentre til økologi. Læs side 17 og Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 MENNESKER & MENINGER Marked og stat LEDER AF PER KØLSTER Nyt job Peter Mejnertsen skifter efter 14 år som konsulent hos Videncentret for Landbrug, Økologi, til en stilling som økologirådgiver i LandboMidtØst, LMO. Hans speciale bliver her økologiske salgsafgrøder og grovfoder. Peter Mejnertsen er ikke kun en garvet økologikonsulent. Han er også selv økologisk planteavler på fødegården ved Holbæk, som han driver fra bopælen nord for Århus. Formand for partnerskab Kurt Nielsen, som er prodekan for videnudveksling ved Aarhus Universitet, er valgt til formand for partnerskabet for ny målrettet regulering af landbrugets arealer. Kurt Nielsen kommer med en meget stærk faglig ballast, idet han er dybt forankret i forskningsverdenen og til dagligt arbejder med netop videnudvikling inden for både landbrug og miljø. Siden Natur- og Landbrugskommissionen offentliggjorde sine anbefalinger, har regeringen arbejdet på at skabe det faglige grundlag for en mere målrettet miljøregulering af dansk landbrug, hvor der i højere grad tages højde for lokale forskelle i miljøet, så man kan gøde både hensynsfuldt og effektivt. I partnerskabet indgår både universiteter og interesseorganisationer såsom Dansk Naturfredningsforening, Danmarks Sports skerforbund, Økologisk Landsforening, KL, L&F og VfL. Økologiens udvikling afhænger af, om varerne kan sælges. Uden afsætning ingen træk på produktionen. Det er markedet, der bestemmer. Det med staten er lidt mere tricky. Via skatten ledes en del midler tilbage i erhvervet. Grundlæggende er det usundt, at skat skal anvendes til erhvervsstøtte. Erhvervet burde tjene sine egne penge. Og der er ingen tvivl om, at de store summer, der blandt andet via EU s budgetter returneres til landbruget, ikke er holdbart. Men alle vogter på hinanden, og uanset at der er bred dansk enighed om afskaffelsen, så er det småt med afståelsen. Det er vanskeligt at se for sig, hvordan landbruget skal udvikle sig uden statens medspil. Det gælder alt fra uddannelse, forskning, tilskudsordninger, regulering osv. Staten har blandet sig altid. Konger har bestemt, hvad der skulle dyrkes, og siden 1800-tallet er der givet egentlige tilskud. Tilskuddenes funktion var og er at skabe nye udviklingsmuligheder og adfærd. Bønderne k frugttræer forærende i 1800-tallet, der blev givet billige lån til svinehuse i 1930-erne osv. Intet nyt under solen. Forskellen er, at den mest omfattende støtte i dag er en arealbetinget støtte, som kun i meget begrænset omfang skaber en ændret adfærd og innovation. For at sikre målsætningen om fordobling af økologiarealet til i alt cirka 15 pct. i 2020, så skal der investeres og ydes direkte opmuntring til at skabe motivation til at ytte produktionen fra den For at sikre målsætningen om fordobling af økologiarealet til i alt cirka 15 pct. i 2020, så skal der investeres og ydes Karen Munk Nielsen. Markedet kræver vækst, men naturens ressourcer er endelige. Det er kun solens stråler, der er evige. Vi er en del af et stort kredsløb, som markedsøkonomien kan dominere men ikke beherske. konventionelle til den økologiske. Markedet trækker, men markedet er kynisk og skelner ikke mellem import og danske eller lokale varer. Den stigning, som vi ser meget markant i den økologiske efterspørgsel, afspejler sig ikke i tilsvarende arealtal. Danske økologer bliver utvivlsomt dygtigere, men meget af forklaringen på stigningen skyldes import. Med andre ord så skal markedsudviklingen suppleres med de muligheder, som staten har for at stimulere udviklingen. I disse dage arbejdes der intenst med at skabe indhold i det kommende landdistriktsprogram, som skal gælde frem til Det er det vigtigste skud i bøssen for at fremme økologien. Vi spiller ind med forslag til mange initiativer: De direkte tilskud i samspil med klima og naturforbedringer, jordfordeling, understøttet generationsskifte, tilskud til innovation og investeringer, økologi som naturforvalter, omlægning af offentlige køkkener osv. Offentlige penge skal bruges til at nansiere offentlige goder. Økologien er en løsning, som ikke alene skal tilfredsstille kritiske ganer og forbrugere, men også fremtiden for den Jord vi ejer i fællesskab. Markedet kan ikke, som økonomien ser ud i vores vestlige økonomier, håndtere de spilleregler, naturen følger. Markedet kræver vækst, men naturens ressourcer er endelige. Det er kun solens stråler, der er evige. Vi er en del af et stort kredsløb, som markedsøkonomien kan dominere men ikke beherske. Med andre ord skal staten spille med, og de offentlige penge skal i stigende grad investeres og sammen med den nødvendige regulering sikre det langtidsholdbare samspil mellem økologi og økonomi. Det burde være banalt. Det samlede landbrugsbudget er faldende og lidt ere midler er yttet over i den såkaldte søjle 2 til Landdistriktsprogrammet, hvor staten med EU i ryggen direkte kan støtte grønne initiativer. Og lad os få det bedste ud af denne mulighed. Denne såkaldte modulation er et skridt på vejen, men fremtiden må og skal byde på en helt anderledes markant måde at sikre, at samfundets midler bruges til at nansiere samfundets goder. Ganske enkelt. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt Redigerende/annoncer Arne Bjerre ERHVERV Journalist Jakob Brandt Journalist Karen Munk Nielsen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: Omfang: Max anslag inkl. mellemrum.

3 MENNESKER & MENINGER 26. september 2014 nr. 552 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT MARK OG STALD 4 6 Fagligt Talt: Om Kløvergræs og kvik 4 Vi skal tænke længere end kun på vækst Hvis vi også i fremtiden skal brødføde verdens voksende befolkning er det på høje tid, at vi bliver enige om, hvilke landbrugssystemer, der bedst dækker det stigende behov for mad. Det var der enighed om på det fødevarepolitiske topmøde i forbindelse med Food Festival. 5 Økologisk Landsforening: Fødevareområdet er slet ikke klar til udbud SKREVET OM ØKOLOGI Økologi appellerer til almindelige mennesker Jeg tror, det vil være vanskeligt for L&F at få folk til at melde sig ind blot for at støtte organisationens arbejde. Der har Økologisk Landsforening en fordel, fordi de arbejder for et mål - økologi - som appellerer mere til almindelige mennesker. PROFESSOR ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ, STATSKUNDSKAB VED ÅRHUS UNIVERSI- TET. LANDBRUGSAVISEN. 19. SEPTEMBER Mere N til planteavlere To økologiske planteavlere har fået lov til at importere mere end 70 kg konventionelt kvælstof pr. ha. 7 Økologi kan sikre grundvandet Vi skal målrette placeringen af de økologiske arealer, hvis vi skal sikre danskerne rent drikkevand. 8 Arkegårde skal sikre gamle racer og sorter Et nyt landbrugsinitiativ er udtænkt til at sikre bevarelsen af gamle husdyrracer og plantesorter i Danmark. 9 Træerne skal ind i landbruget Det reårige europæiske projekt Agforward skal fremme integrationen af træer og landbrug. 10 Udfasning på skoleskemaet Fem planteavlere diskuterede agerkål og efterafgrøder og så på nye kilder til næringsstoffer, da de mødtes i deres Markskole. 11 Staldskolen rykker i marken Staldskolekonceptet, der er blevet en populær rådgivningsmetode i kvægbruget, er nu også taget i brug i planteavlen. Omkring 100 planteavlere over hele landet hjælper i år hinanden med at udfase konventionel husdyrgødning. 12 Skålplanten sikrer både gas og natur En demonstation af forskellige økologiske energiafgrøder tegner ikke bare godt for produktionen af biogas men også for naturen. 12 Nyt fra ICROFS Sådan etablerer du græsmarker med mange arter. MAD OG MARKED I et ambitiøst forsøg på at bringe en række aarhusianske kokke tættere på lokale økologiske fødevareproducenter inviterede Økologisk Landsforening de to parter på en hel dag med særprægede øko-oplevelser. 15 Woodshade har slået en kolbøtte Ørbæk Bryggeri overtager Woodshade Organic efter konkurs og lægger an til lancering af et nyt sortiment, som sigter mod dagligvarebutikkerne. 17 København kan nå i mål for seks mio. kr. Et ønske om en ekstrabevilling på seks mio. kr. til omlægning af de to store centralkøkkener blev ikke en del af det københavnske budgetforlig. 18 Sol over Bornholms havtorn Den bornholmske marmeladeproducent Høstet syvdobler arealet med havtorn for at følge med efterspørgslen. 19 Solhjulet klar til ny vækst Den økologiske totalgrossist har opgraderet sortimentet, og næste udfordring bliver det ferske kød. 20 God start for økoløftet i Aarhus 21 Portræt: Farvel til skyklapperne Helle Simonsen syntes, det var svært i en travl hverdag som kostfaglig eneansvarlig på en stor skole at nde tid til at ændre de indgroede rutiner. Men så kom hun på kursus Nye kål i lange baner Axel Månsson er på vej med farverige og velsmagende alternativer til vinterens mange hvidkål, rødbeder og rodknolde. BIODYNAMISK ER COOL Det er blevet»cool«blandt de mere veluddannede unge ikke bare at spise sundt, men også at skabe et biodynamisk madunivers, der er appellerende, lækkert, æstetisk og samtidig har en interessant historie, man kan fordybe sig i. HENRIK BYAGER, LIVSSTILSEKSPERT. DAGBLADET RINGKØBING-SKJERN. 17. SEPTEMBER Kommune omlægger Det er vigtigt, at vi får omlagt mere landbrugsjord til økologisk drift. Årsagen er, at økologisk drift giver færre sprøjtegifte og en sundere drift rent gødningsmæssigt af vores arealer, og det sikrer en større biodiversitet, så det er rigtig godt for naturen. THOMAS KASTRUP-LARSEN, BORGMESTER AALBORG KOMMUNE. NORDJYSKE STIFTSTI- DENDE. 16. SEPTEMBER NYE SMAGSOPLEVELSER Børnene for lov til at prøve et væld af nye smagsoplevelser, så som spændende og anderledes kålsorter, solgule gulerødder og bær i mange kategorier, som de måske ikke ville få smagt i det daglige, og det gælder både for de helt små børn i vuggestuen til de store i børnehaven. Børnene lærer fra barnsben, at naturen er noget man skal værne om for at få det bedste udbytte og bevare den bedst muligt for fremtiden noget den økologiske tankegang kan være med til at sikre. HENRIK DOLLERUP, LEDER AF BØRNEHUSET KLOKKERVEJ, ÅRHUS, DER HAR FÅET GULDMÆRKET I ØKOLOGI. PRESSEMEDDELELSE FRA ØKOLOGISK LANDSFORENING. 15. SEPTEMBER 2014 Husdyrgødning skal der til Lejre som økologisk kommune er n branding, men jeg mangler at se, at det rykker noget. Vi har faktisk godt 100 hektar økologisk afgræsning i et selskab, og vi er bestemt ikke modstandere af økologi, men det er helt urealistisk på et rent planteavlsbrug som vores uden nogen form for husdyrgødning. ERIK BORUP, DRIFTSLEDER PÅ RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER I LEJRE KOMMUNE. AGROLOGISK. 12. SEPTEMBER Fjern tidslerne! Hvis der stilles større krav til det traditionelle landbrug, må vi omvendt bede økologerne fjerne tidslerne, som vi skal bekæmpe med store udgifter til følge. ARNE RASMUSSEN, LANDMAND OG MASKINSTATIONSEJER ALLINDEMAGLE HUSE. LAND- BRUG ØST, 9. SEPTEMBER 2014.

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 AKTUELT Vi skal tænke længere end kun på vækst Hvis vi også i fremtiden skal brødføde verdens voksende befolkning er det på høje tid, at vi bliver enige om, hvilke landbrugssystemer, der bedst dækker det stigende behov for mad. Det var der enighed om på det fødevarepolitiske topmøde i forbindelse med Food Festival FØDEVARESIKKERHED TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT I løbet af de næste 40 år skal der formodentlig produceres lige så meget mad på Jorden, som menneskeheden tilsammen har produceret de sidste år. Samtidig forventer klimaforskerne at 20 pct. af landbrugsjorden vil blive ødelagt på grund af klimaforandringer. Jordens befolkning nærmer sig 9 mia. i antal, og i 2050 vil halvdelen af os bo i områder med akut vandmangel. Nogenlunde sådan og i hvert fald lige så dystert lød optakten til det fødevarepolitiske topmøde på Food Festival i Århus i begyndelsen af september. Arrangørerne havde bedt debattører kaste lys over emnet i en paneldebat, hvor de store spørgsmål i den globale fødevareøkonomi og Danmarks muligheder for at spille en rolle som foregangsland blev drøftet. De re debattører var: Søren Gade, direktør i Landbrug & Fødevarer; Per Kølster, formand Økologisk Landsforening; Stig Oddershede, kommunikationschef i DLF Trifolium samt professor John R. Porter fra Københavns Universitet. John Porter er tillige medlem af FN s klimapanel. Tænk i nye baner - Der er stor efterspørgsel på protein; men vi har i Danmark vist, at vi kan producere mere med mindre. For eksempel har dansk mælk det laveste klimaaftryk i verden. Både for vores egen og for klimaets skyld skal vi eksportere denne viden, sagde Søren Gade. Per Kølster var ikke enig i, at dansk systemeksport vil redde fødevaresikkerheden i verden. - De økologiske mælkeproducenter i Danmark er i gennemsnit større end deres konventionelle kollegaer; men det betyder ikke, at vi tror, at vi bare skal kopiere danske løsninger til Afrika, sagde Per Kølster og fortsatte: - Dér, hvor fødevareproduktionen foregår tæt på forbrugerne, er dér, hvor fødevaresikkerheden er størst. Og projekter i Østafrika viser, at de lokale landmænd kan fordoble deres produktion, når de begynder at bruge økologiske dyrkningsprincipper. Projektet er et omfattende socialt projekt, der både understøtter de lokale småbønder og fødevaresikkerheden. I projektet bliver bønderne uafhængige af kunstgødning og sprøjtegifte, som er dyre at anvende, og de kan dyrke afgrøder, der både dækker familiens egne behov og giver et overskud, bønderne kan sælge. - Der er et stort behov for, at vi tænker i nye baner og løsner op for magtstrukturerne i fødevaresektoren, sagde Per Kølster. Kulstoføkonomi John R. Porter havde inden paneldebatten blandt andet plæderet for, at omlægge de økonomiske systemer, så vi i stedet for at måle på BNP måler på, hvad vi sparer for eksempel tilbageholdelse af CO 2. Han introducerede begrebet Carbon Currency Standard hvor et lands valutaværdi bestemmes af dets nationale kulstoflagre. Per Kølster tog ideen op: - Kulstoføkonomi er måske en - loso sk tanke i dag men om 30 år kommer vi ikke uden om at forholde os til begrebet. I dag fokuserer forskningen ensidigt på at øge udbytterne i landbruget. I stedet burde interessen også samle sig om udvikling af samfundsgoder i form af mindre klimapåvirkning og jordens evne til at tilbageholde kulstof. Værdien af bæredygtighed Blandt publikum var der stor spørgelyst og landskonsulent Erik Fog fra Videncentret for Landbrug efterlyste en model, landmændene kan bruge til at vurdere værdien af bæredygtighedstiltagene på gårdene. - Ved hjælp af gmo kan man måske udvikle én plante, som kan tåle tørke; men arbejder man derimod med forbedring af jorden, får man en tørkeresistent jord, der giver landmanden mulighed for at dyrke mange afgrøder, konstaterede Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening, fra sin plads blandt tilhørerne. Per Kølster (tv) og Søren Gade lyttede. Søren Gade kommenterede dette forslag: - Det er jo et politisk spørgsmål, som Natur- og Landbrugskommissionen også tog op. Så mon ikke det vil blive tænkt ind i forbindelse med en målrettet regulering af erhvervet. Per Kølster tog også emnet op: - Vi skal fastholde et fokus, der ligger så langt ude i fremtiden, at vi næsten ikke kan få øje på det. Men jeg oplever ikke, at dansk landbrug tænker i radikale løsninger. I stedet fortsætter vi, som om vi i al fremtid skal være et husdyrproducerende samfund. I stedet skal vi tænke i grøn mad, som vi tænker i grøn energi Det gør ondt! Også på økologerne. For mælkeproducenterne er rygraden i dansk økologisk produktion. Men vi skal til at tænke anderledes. Søren Gade: - Det du siger er, at vi skal gå så langt foran, at vi ikke kan se resten! John Porter: - Vi bliver nødt til at tænke længere end bare på vækst. - I dag kender vi ikke det landbrugssystem, som kan brødføde 9 mia. mennesker. Det industrielle landbrugssystem er ved at ødelægge sig selv indefra, og økologernes udbytter er ikke høje nok endnu; men for at vi kan vælge, hvor vi skal lægge udviklingsindsatsen, skal vi vælge, hvilken retning vi vil gå. NIELS HALBERG, CENTERLEDER, ICROFS. Med eller uden gmo? Stig Oddershede fra frø rmaet DLF Trifolium slog til lyd for, at vi skal n- de de planter, der passer bedst dér, hvor de skal dyrkes. - Vi bruger i dag genomisk selektion i stedet for gmo; men jeg tror ikke, at vi på sigt kommer uden om at anvende gmo i Danmark. For ved hjælp af gmo kan vi udvikle planter, der er tørketolerante, sygdomsresistente eller lettere at fordøje, sagde Stig Oddershede. Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening k ordet fra sin plads blandt tilhørerne: - Optimeringstilgangen er én tilgang; men vi kan også gøre andet. I udviklingslandene er det for eksempel ikke gmo-afgrøder, der efterspørges. De ønsker i stedet at bruge dyrkningssystemer, der øger jordens frugtbarhed. Og det batter. Ved hjælp af gmo kan man måske udvikle én plante, som kan tåle tørke; men arbejder man derimod med forbedring af jorden, får man en tørkeresistent jord, der giver landmanden mulighed for at dyrke mange afgrøder. Hvilken kurs? Centerleder Niels Halberg fra ICROFS blandede sig også i debatten fra tilhørerpladserne: - I dag kender vi ikke det landbrugssystem, som kan brødføde 9 mia. mennesker. Det industrielle landbrugssystem er ved at ødelægge sig selv indefra, og økologernes udbytter er ikke høje nok endnu; men for at vi kan vælge, hvor vi skal lægge udviklingsindsatsen, skal vi vælge, hvilken retning vi vil gå. Per Kølster var helt enig: - I Danmark har vi både jord og viden, og jo bedre vi er til at kombinere jord og viden, des bedre landbrug får vi; men vi skal være enige om, hvilken kurs vi skal tage. Søren Gade var også enig: - Ja. Men mens vi arbejder os hen mod en bedre vision, som vi som samfund ikke kan være uenig i, så skal vi ikke tale den produktion, der foregår i dag, ned. For den er bedre for dyrene og for miljøet, end landbruget er i resten af verden.

5 AKTUELT 26. september 2014 nr. 552 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Økologisk Landsforening: Fødevareområdet er slet ikke klar til udbud UDBUD AF IRENE BRANDT - Vi frygter, at et kommende forpligtende udbud af offentlige fødevareindkøb kan bremse omlægningen til økologi i de offentlige køkkener, og at den lokale afsætning vil blive bremset. I dag har køkkenerne deres frihed til at lægge deres indkøb dér, hvor de kan få de varer, de ønsker til den bedste pris. Et udbud, som kun dækker få varenumre vil smadre prisdannelsen, og de varer, der ikke er med i udbudet, vil sandsynligvis blive dyrere. Den struktur, som i dag gør det muligt for de offentlige køkkener at omlægge til økologi vil med andre ord blive ødelagt. Derfor forsøger vi allerede nu, at gøre opmærksom på de problemer, vi frygter de offentlige køkkener vil løbe ind i, når først en forpligtende SKI-indkøbsaftale er kommet på plads, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening. Han tilføjer: - Men vi vil også arbejde hårdt for, at udbudet designes, så alle de gode erfaringer man har i kommuner, der har omlagt til økologi, inddrages i forarbejdet til udbudet. Debatten om, de offentlige fødevareindkøb startede i sommerferien og blev fulgt op med et samråd i Folketinget, hvor Enhedslisten bad fødevareminister Dan Jørgensen om at forholde sig til kritikken. SKI s udbudsdirektør, Christian Lunding, gik også i medierne, hvor han understregede, at SKI gennemfører de fælleskommunale udbud på vegne af de kommuner, der ønsker at være med. Og det betyder, at det er kommunernes ønsker og indkøbsbehov, udbudene skal opfylde. Derfor skal kommunerne også først beslutte sig for, om de hver i sær vil tilmelde sig aftalen efter de har set det endelige udbudsmateriale. Og hvis de har et ønske om at købe økologisk, så kommer det med på aftalen. Det handler i bund og grund om, hvad det er kommunerne vil have, og hvordan de kan købe det på den bedste og billigste måde, så det opfylder deres behov, sagde Christian Lunding til FødevareWatch. SKI har allerede før sommerferien inviteret kommunerne til at deltage i udviklingsarbejdet forud for udbudet, og i løbet af oktober eller november forventer Christian Lunding, at arbejdsgruppen vil blive nedsat. I slutningen af næste år forventes udbudet at være klar til drift. - Under alle omstændigheder er det hamrende svært at lave fødevareudbud. Det er et juridisk kompliceret område, og det er ikke let at imødekomme det politiske ønske i kommunen om en høj økologiprocent og ønsket om at fremme små og mellemstore virksomheder. LINA MARIA JOHNSSON KONTORCHEF I BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Mangler overblik Frem mod 2015 har SKI forpligtet sig til at lave 20 forpligtende fælleskommunale indkøbsaftaler, hvoraf fødevare-aftalen er den ene. - Alle er enige om, at udbud på fødevarer er komplicerede, fordi mad ikke er en standardvare. Vi håber, at vi i det mindste kan få udbudet udskudt. Det vil også give ere kommuner mulighed for at forholde sig til, om de ønsker at omlægge deres køkkener til økologisk fødevareproduktion, siger Per Kølster. Han fortsætter: - Det lyder jo godt, at SKI vil overlade designet af udbudet til kommunerne; men det store problem er, at SKI arbejder ud fra en forventning om, at kommunerne kommer med en viden og en afklarethed om egne ønsker og behov, som de oftest ikke har. Per Kølster understreger, at i de este kommuner er man slet ikke startet eller kun lige begyndt med at udvikle en kommunal fødevarepolitik; og at det kun er et mindretal af kommunerne, der er færdige med at tage stilling til, om den kommunale mad skal være lokal, økologisk og bæredygtig. I Økologisk Landsforening frygter man derfor, at et SKI-udbud først og fremmest vil tiltrække de kommuner, som endnu ikke har truffet beslutning om for eksempel at omlægge til økologi. Har de først forpligtet sig i et SKI-udbud, vil de være bundet i aftalens løbetid - ofte mindst re år, hvor de ikke vil have mulighed for at skifte retning. Hamrende svært I Københavns Kommune har politikerne vedtaget, at maden i de kommunale køkkener i 2015 skal op på 90 pct. økologi. I dag er kommunen nået til 79 pct. Kontorchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lina Maria Johnsson har derfor stor fokus på at fødevareaftalerne understøtter kommunens målsætning. - Under alle omstændigheder er det hamrende svært at lave fødevareudbud. Det er et juridisk kompliceret område, og det er ikke let at imødekomme det politiske ønske i kommunen om en høj økologiprocent og ønsket om at fremme små og mellemstore virksomheder, siger Lina Maria Johnsson. Hun tilføjer: - Vi vil fra Københavns Kommune gå aktivt ind i det kommende udviklingsarbejde i SKI, hvor kommunerne skal nde ud af, hvordan udbudet skal designes. Vi vil gå ind i arbejdet for at skabe noget, der matcher vores behov. Men tror vi ikke på, at det bliver godt for målsætningen om mere økologi og styrkelse af de mindre virksomheder, så vil vi anbefale politikerne i borgerrepræsentationen, at de ikke går med i et forpligtende SKIudbud på fødevareområdet. Samråd om SKI I slutningen af august var Dan Jørgensen kaldt i samråd i Folketinget. På samrådet bekræftede Dan Jørgensen den opfattelse som både Økologisk Landsforening og Lina Maria Johnsson fra Københavns Kommune har givet udtryk for: - Der er ingen tvivl om, at juraen omkring dette område kan være kompliceret og derfor kan opleves som en hindring for innovative indkøb, sagde Dan Jørgensen og tilføjede: - Det er blandt andet derfor, regeringen har taget initiativ til Kloge Fødevareindkøb, der skal hjælpe kommunerne på vej. Via Kloge Fødevareindkøb er vi også i dialog med SKI, så den nye forpligtende fælleskommunale indkøbsaftale på fødevareområdet netop kan rumme de elementer, kommunerne ønsker. Teamleder Malis Ravn fra Madkulturen, som er projektleder på Kloge Fødevareindkøb, understreger, at KF har et rigtig godt samarbejde med SKI om udvikling af et nationalt forpligtende kommunalt fødevareudbud. - På nuværende tidspunkt er det ikke til at sige, hvad det vil ende med. Fra KF s side bidrager vi med rådgivning og erfaring, siger Malis Ravn. Hun understreger vigtigheden af, at det endelige resultat er fremtidssikret og åbent for økologiske såvel som kvalitetsfødevarer, så de entusiastiske køkkener også kan være med. Men samtidig forventer hun, at det nok er de kommuner, hvor der i dag ikke er fokus på økologi, der vil forpligte sig i en SKI-aftale på fødevareområdet. - Kommuner, hvor der er fokus på økologi, vil formodentlig lave deres egne udbud eller vælge at gå sammen med andre kommuner i indkøbsfællesskaber, siger Malis Ravn. Et hypotetisk spørgsmål Tilbage til Christian Lunding fra SKI, som så hurtigt var ude at forsvare de kommende udbud. Økologi & Erhverv har spurgt Christian Lunding, om det overhovedet er teknisk muligt at lave et udbud, der tilgodeser både økologiske fødevarer og lokale fødevarer i de kommunale køkkener, hvis udviklingsarbejdet i SKI forud for det forpligtende udbud resulterer i, at det er dét kommunerne ønsker. Christian Lunding svarer: - Udbudsreglerne tager udgangspunkt i, at man ikke må forskelsbehandle leverandørerne ved for eksempel at stille krav om et geogra sk tilhørsforhold. Det gælder uanset, om det er SKI eller en kommune, der udbyder en fødevareaftale. Der er til gengæld rig mulighed for at inddele leverancerne geogra sk, hvilket også tidligere har været en anvendt løsning. - Men lad os nu se, hvad kommunerne ønsker, at den kommende aftale skal leve op til. Hvis det er økologi, de ønsker, giver udbudsreglerne rige muligheder for at stille krav om dette. Indtil videre gisnes der meget om kommunernes ønsker, men de har endnu ikke haft mulighed for at beskrive dem for os. Derfor er der rejst en række hypotetiske spørgsmål i den offentlige debat - og dem svarer jeg ikke på! Aalborg Kommune omlægger jord KOMMUNAL OMLÆGNING: Som den første kommune i Jylland vil Aalborg Kommune omlægge alle kommunalt ejede landbrugsarealer til økologisk drift. Det har et ertal bestående af Socialdemokraterne og Enhedslisten besluttet i magistraten. Venstre og Konservative stemte imod forslaget, der er landet på politikernes bord, efter at minister for fødevarer, landbrug og skeri Dan Jørgensen (S) i et brev har opfordret landets kommuner til at omlægge driften af deres landbrugsarealer til økologisk drift frem mod Aalborg Kommune ejer cirka 900 ha jord, der er bortforpagtet til landbrugsmæssig drift. På grund af disse aftaler kommer omlægningen til at ske over en årrække. Søg tilskud til beplantninger Ansøgningsrunden til landskabsog biotopforbedrende beplantninger er åben. Du kan søge tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger. Ansøgningsfristen er forlænget til tirsdag den 7. oktober Der er i alt 15,1 mio. kr. til rådighed i De fordeles med 3,0 mio. kr. til de individuelle projekter og 12,1 mio. kr. til de kollektive projekter. Beløbene er indikative. Tilskuddet er på 60 pct. Bekendtgørelsen er ny, og derfor er der sket ændringer i forhold til sidste års ansøgningsrunde. De væsentligste ændringer er: Du kan kun opnå tilskud, hvis du sammen med beplantningen etablerer andre tiltag, der er med til at give projekterne et højt naturindhold. Det kan fx være at benytte mange bivenlige planter, at forbedre levestederne for hasselmus, at undgå brug af plantebeskyttelsesmidler, at etablere en udyrket stribe jord, at etablere en insektvold og at etablere en trampesti. Du skal plante mindst planter. Hvis du vælger at etablere en trampesti, skal du sørge for, at stien har forbindelse til offentlig vej eller sti. Der skal mindst være 25 % planter til gavn for bier og andre bestøvende insekter. Plantelisten er ændret. Du kan kun benytte de planter, der er på plantelisten. Du kan ikke længere søge tilskud til at udarbejde projektrapporten og til leje af udstyr. Det er NaturErhvervstyrelsen, der foretager en prioritering af projekterne.

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF INGVARD KRISTENSEN, PLANTEAVLSKONSULENT, LEMVIGEGNENS LANDBOFORENING OM KLØVERGRÆS OG KVIK Ingvard Kristensen, planteavlskonsulent, Lemvigegnens Landboforening Det meste af vintersæden er sået, og det meste af majsen er ensileret. Men der er stadigvæk vækst både i kløvergræs og kvik, så der er stadig en del markarbejde. Kløvergræsmarkerne bør ved udgangen af oktober have en græshøjde på 8-10 cm. Derfor er det vigtigt at time sidste slæt græs til omkring d. 15. oktober, og planlægge efter en stubhøjde på 6-7 cm. Hvis der er udsigt til en del nedbør i midten af oktober, bør man tage sidste slæt allerede omkring d oktober, da kløvergræsset 1. november hellere må være lidt for højt end lidt for kort. Men selv den bedste planlægning kan mislykkes, og bliver man tvunget til at tage sidste slæt efter 20. oktober, bør man efterlade en høj stub på 8-10 cm. For at kunne tage en ekstra høj stub, kan det være nødvendigt at svejse eller montere ekstra stykker adjern under slæbeskoene. De to foregående efterår har været meget nedbørsrige, hvilket har vanskeliggjort en ordentlig kvikbekæmpelse, og mange steder har der været en opformering af kvik. Derfor bør man i marker med kvik bestræbe sig på også i oktober/ november at lave mekanisk kvikbekæmpelse Ideelt set har du foretaget en fuld gennemskæring lige efter høst, og i nogle marker har du allerede nu udført to-tre stubharvninger med forskudt kørselsretning. I oktober kan man ikke udtørre kvikrødderne. Derfor handler det groft sagt om at holde marken helt sort, så der ingen grønne kvikblade er. Det er stadigvæk en fordel, at harvningerne er vinklede i forhold til hinanden. I slutningen af november vil der ofte være nattefrost. Her gælder det om at få så mange kvikrødder som muligt op på jordover aden. Kvikkiller og Kvik-up harven de bedst egnede, men harver med meget vibrerende tænder er ofte næsten lige så gode. Den afsluttende pløjning betyder meget for mængden af kvik næste år. Forploven skal gå præcis i 12 cm s dybde, så kvikrødderne lægges ned i bunden af furen. For at sikre, at forploven går i rette dybde, kan det på nogle marker være nødvendigt med en mindre tromling, så marken bliver mere jævn. Muldpladen på ploven bør vende underjorden helt rundt. Erfaringerne fra Lemvigegnen tyder på, at Kuhns risteplov er den mest effektive til at bekæmpe rodukrudt. Vil man importere mere end 70 kg N/ha, skal man dokumentere, at afgrødernes behov ikke kan dækkes med drifts- og sædskiftemæssige tiltag og økologisk gødning. Mere N til planteavlere To økologiske planteavlere har fået lov til at importere mere end 70 kg konventionelt kvælstof pr. ha GØDNINGSREGLER Der vil være AF KAREN MUNK NIELSEN en del kunder, for hvem det er relevant, og som rådgivere varetager vi selvfølgelig deres interesser. Det har hidtil været en nærmest hellig regel, at økologer højst må bruge 70 kg N i konventionel gødning. Det er det ikke mere, efter at NaturErhvervstyrelsen tidligere i år har givet to planteavlere mulighed for at importere ekstra 20 kg/ha. De pågældende landmænd har kunnet dokumentere, at de trods brug af efterafgrøder, grøngødning og fornuftigt sædskifte ikke har kvælstof nok til at dække afgrødernes behov. Reglen om højst 70 kg konventionel N/ha er en dansk tolkning af EU-reglerne, der siger, at kan man ikke opfylde næringsbehovet med økologisk gødning og driftsmæssige tiltag i sædskiftet, kan man anvende konventionel gødning i et vist omfang. Dette omfang er der ikke loft over i EU s økologiregler. Relevant for mange Mange planteavlere på især Øerne er i N-underskud, fordi der er få økologiske husdyr, og de to landmænd, der aktuelt er tale om, er næppe de eneste, der har lyst til at udfordre gødningsrammen. Hvor stor interessen for større import er, er endnu uvist. Planteavlskonsulent Jesper Hansen, Økologisk Rådgivning, Ge on, vurderer, at det er relevant for mange sjællandske planteavlere, hvis de tilpasser sædskiftet. Han tør dog endnu ikke OLE BLOCH ENGELLYST, RÅDGIVNINGSCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING, spå om, hvor mange, der reelt vil forsøge at tage muligheden i brug. Rådgivningschef i Økologisk Landsforening, Ole Bloch Engellyst er forberedt på, at den nye praksis kan give henvendelser fra kunder, der vil øge importen - Der vil være en del kunder, for hvem det er relevant, og som rådgivere varetager vi selvfølgelig deres interesser, siger han. Frygter tung sagsbehandling Fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening Sybille Kyed frygter, at individualiseringen af N-beregningen kan blive administrativt tung. - Den gennemsnitlige betragtning har fungeret godt hidtil, men vi må konstatere, at juraen gør det muligt at vurdere sagerne individuelt. Man kan sige, vi får en mere faglig forvaltning men også en mere omkostningsfuld forvaltning. Det tvinger os til at gå direkte ind i sædskifterne og vurdere, om de er i overensstemmelse med de økologiske principper. Det er positivt men lægger pres på det administrative system, siger Sybille Kyed. Hun vurderer tillige, at det nu kan blive sværere at afvikle anvendelsen af ikke-økologisk husdyrgødning. Mere at udfase Dette er som bekendt Økologisk Landsforenings og Landbrug & Fødevarers fælles ambition. Første skridt skulle være at sænke importen fra 70 til 50 kg N/ha. I Landbrug & Fødevarer nedtoner økologiformand Uffe Bie problemet. - Det kan godt være, at der på kort sigt bliver brugt mere konventionel gylle, men det er i så fald en overgangsfase, til vi har dokumenteret, at der er alternativer. Det arbejde er godt i gang, og det fortsætter. Og hvis forudsætningen for at importere mere gødning er, at folk dyrker efterafgrøder, kløvergræs og bælgsæd, vil det kun stille dem bedre i udfasningen, siger Uffe Bie. Også Sybille Kyed ser denne fordel og tilføjer: - Det er en anledning til at få vurderet, om EUs regler kan anvendes til at prioritere godkendte restprodukter over ikke økologisk husdyrgødning. Dermed får vi taget fat på den løsning, der skal i gang, hvis vi nogen sinde skal i mål med udfasningen.

7 MARK & STALD 26. september 2014 nr. 552 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Økologi kan sikre grundvandet gennem målrettet drift Økologisk dyrkning i vandindvindingsområder skåner grundvandet for pesticidrester, men vi skal målrette placeringen af de økologiske arealer, hvis vi skal sikre danskerne rent drikkevand DRIKKEVAND AF NILS WÜRTZENFELD Det er velkendt, at det økologiske landbrug er med til at skåne vores drikkevand ved at afholde sig fra at bruge pesticider, der kan ende i grundvandet. Men ønsker man at opnå et maksimalt drikkevandsudbytte af den økologiske drift, så er det nødvendigt, at man målretter økologien. Det mener Preben Olsen, der er akademisk medarbejder hos Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi. - Økologi er godt for grundvandet, men den måde, vi i dag bruger økologien på, er ikke særlig målrettet eller hensigtsmæssig, hvis vi ønsker at opnå resultater, som gør en forskel, forklarer han. Konklusionen kommer oven på en undersøgelse foretaget af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - på forespørgsel fra Fødevarestyrelsen. - Sidste år k vi en henvendelse fra Fødevarestyrelsen, der ønskede Fra 1999 til 2008 blev vandværksboringer taget ud af drift. Ud af disse var der fundet pesticidrester i 1273, hvoraf 602 havde et pesticidindhold over den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. at vide mere om økologiens betydning for bevarelse af den danske drikkevands-ressource. Vores undersøgelse viste efterfølgende, at økologisk drift helt klart er en fordel for vores grundvand, men maksimaleffekten udebliver dog, da de økologiske marker i Danmark ligger alt for spredt, lyder det fra Preben Olesen. Især ligger mange økologiske marker i Jylland på steder, der ikke mangler rent drikkevand. - Hvis økologien skal udgøre en form for grundvandsbeskyttelse, er vi nødt til at lægge den økologiske dyrkning samlet i et helt indvindingsområde, tilføjer Preben Olsen. Gift lukker vandværksboringer Baggrunden for Fødevarestyrelsens henvendelse til DCA skal blandt andet ses ud fra en række halv-dystre drikkevandsudsigter. Alene fra 1999 til 2008 blev vandværksboringer nemlig taget ud af drift. Ud af disse var der fundet pesticidrester i 1273, hvoraf 602 havde et pesticidindhold over den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. Samtidig ønsker et ertal af politikerne på Christiansborg at fordoble det økologisk dyrkede areal fra seks procent i 2007 til 15 procent i 2020, hvilket svarer til ha. Dermed er der et tydeligt ønske om at passe på grundvandet, men man mangler stadig en klar indsigt i hvordan. - Det er skam ikke fordi, vi ikke gør noget for at sikre grundvandet her i Danmark, indsatsen er bare ikke målrettet nok, mener Preben Olsen og peger på, at anvendelse af økologisk jordbrug som redskab til beskyttelse af grundvandet især kunne give mening omkring København. - I hovedstaden er der mindre grundvandsdannelse, og det er forbundet med betydelige omkostninger at lukke boringer og nde nye vandindvindingsområder. Økologisk drift på vandindvindingsområderne ville derfor kunne give en øget sikkerhed, mener Preben Olsen. Desværre for københavnerne er grundvandet meget længere om at blive dannet i Sjællands fede lerjord end på den jyske hedes sandede jorder. Ofte tager det mere end 20 år, fra den regn, der falder i dag, kan tappes til drikkevand. Derfor er det naturligvis smartest at omlægge markerne til økologi i nærheden af de vandboringer, hvor grundvandet dannes hurtigst, fastslår Preben Olsen. Dokumentation skal være i orden GØDNINGSREGLER: Det kræver individuel ansøgning og omfattende dokumentation at få lov til at bruge mere konventionel gødning Har du svært ved at skaffe økologisk gødning og få de 70 kg konventionel N til at strække til alle afgrøder, kan du søge om at importere mere. NaturErhvervstyrelsen har givet to tilsagn i foråret, og kommer der ere ansøgninger, vil de på samme vis blive behandlet som individuelle sager, oplyser enhedschef for Miljø- og Økologikontrollen, Pernille Balslev- Erichsen. Hun understreger, at der ikke er tale om en automatisk forhøjelse af gødningsloftet. - Op til 70 kg N/ha skal man ikke dokumentere behovet, men ønsker man at gå højere op, skal der dokumentation til, siger hun. Det gælder både afgrødernes behov, at man ikke kan skaffe økologisk gødning i området, og at man forsøger at bevare jordens frugtbarhed gennem god økologisk dyrkningspraksis. Eksempler på dokumentation for N-behov Ifølge LandbrugsInfo har landmænd, der har søgt om at anvende mere konventionel gødning, bl.a. dokumenteret, at: pris og transportforhold gør, at der ikke er adgang til mere økologisk gødning, andelen af bælgplanter i renbestand i sædskiftet er over 20 pct., der er en høj grad af vintergrønne marker, jordbehandling mod ukrudt foregår der, hvor der er mindst risiko for kvælstoftab, der er fokus på at bevare jordens kvælstofpulje og undgå tab. 1. Fakta om økologi 4 lørdage om økologi Kom tættere på Økologien Deltag på 4 relevante økologikurser i efteråret 2014, og bliv klædt på til dine kunder. Kurserne henvender sig til butiksejere, butiksansatte og alle andre, der har lyst til at få inspiration og mere viden om økologi. Der vil være mulighed for debat undervejs. Hvorfor økologi. Hvad må man og hvad må man ikke i den økologiske dyrkning og handel. Gæstekok: Lone Mølleskov, Kalø landbrugsskole. 2. Lokal og Global Økologi Muligheder og udfordringer. Kan økologi brødføde jordens befolkning? Billedfortælling om det økologiske og biodynamiske arbejde i Uganda. Gæstekok: Helene, Gothenborg. 3. Grøntsager og frugt Sæson, sorter, præsentation, opbevaring, prisansættelse. Smag på spændende og ukendt frugt og grønt. Kunsten i æbledyrkning ved Olaf og Dierk fra Augustin. Gæstekok: Mette Kloppenborg. 4. Økologi og Biodynamik Forskelle, fordele og udfordringer. Økologi kombineret med social ansvarlighed. Biodynamik i ord, billeder og produkter ved Klaus Loehr- Petersen, Biodynamisk Forening. Gæstekok: Karsten Smith, Elverhøj. Tilmelding: STED: Storhedevejen 32, 8850 Bjeringbro TID: Alle lørdage kl Kaffe/te og brød fra kl PRIS: kr + moms pr. kursusdag. Samlet tilmelding alle 4 dage: kr. + moms. Særrabat for virksomheder med flere ansatte. Book frit på dage og personer: Ved min. 4 kursusdage kr. pr. kursusdag. Ved 8 kursusdage eller flere kr. pr. dag. Prisen inkluderer fri forplejning Kaffe/te og brød Frokost Eftermiddags kaffe Aftensmad. Al mad er vegetarisk. Underviser og gæstekokke Sven Jensen vil dele sin indsigt og store viden omkring økologi og biodynamik. Derudover vil der være tilknyttet gæsteundervisere og -kokke der alle vil fortælle om deres personlige forhold til økologi. Sven Jensen, tlf eller mail Antal deltagere pr. kursus: max 24. Forbehold for ændringer og tilføjelser i programmet kan forekomme.

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 MARK & STALD Noteringen Svin Basisnotering (70,0-91,9) uge 39 10,20 kr. Friland A/S giver i uge 40 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 40: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 39: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 779,45 kr. (-22,87). Kg-regulering: kg: 12,73 kr kg: 13,07 kr kg: 13,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 40: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Den Sortbrogede Danske Landrace er populær blandt stjernekokkene. Foto: Irene Brandt Arkegårde skal sikre gamle racer og sorter Et nyt landbrugsinitiativ er udtænkt til at sikre bevarelsen af gamle husdyrracer og plantesorter i Danmark. Det skal ske gennem økologi og inspiration fra en svunden tid BEVARINGSARBEJDE AF NILS WÜRTZENFELD Navnet siger det hele - Arkegård. Inspireret af den bibelske fortælling om Noah, der ved hjælp at sin ark sikrede verdens dyrs overlevelse, har ere repræsentanter for landbruget - med Foreningen Gamle Danske Husdyrracer i spidsen - længe været fortalere for oprettelsen af konceptet Arkegårde, hvor man målrettet integrerer gamle husdyrracer og plantesorter i et ekstensivt og økologisk landbrug for at sikre fremtidig bevarelse. Selvom projektet - i modsætning til sit bibelske forbillede - ikke foregår til søs, så tyder meget på, at visionen alligevel er ved at få vind i sejlene. Det sker, efter Foreningen Gamle Danske Husdyrracer 1. september havde inviteret fødevareminister Dan Jørgensen til Fyn for at se på gamle husdyrracer og ikke mindst for at præsentere ham for tankegangen bag Arkegårdene. - Hele dagen forløb over al forventning. Fødevareministeren blev i over otte timer og udviste undervejs stor begejstring. Han garanterede, at han ville gå langt for at støtte projektet politisk, og da dagen var omme, tror jeg, at de este tilstedeværende følte, at dette var dagen, hvor vi for alvor mødte opbakning, lyder det fra Stig Benzon, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Gamle Danske Husdyrracer. Grundlæggende skal Arkegårde tjene til in situ bevarelse af gamle og uddøende husdyrracer og plantesorter - forstået på den måde, at bevaringen skal ske på miljøets vilkår - eller så tæt på så muligt. I praksis betyder det, at de rammer, man vil skabe for at fremme fortidens udbredte dyr og planter, bør være tilsvarende tidligere tiders danske landbrug, og netop her kommer økologien ind i billedet. - Efter min mening bør økologi og Arkegårde gå hånd i hånd, da det økologiske landbrug er det tætteste, vi kommer på det gamle danske landbrug. Eksempelvis indebærer et øko-landbrug som regel store græsarealer, der er velegnede til drøvtyggere - for eksempel kvægtypen Rød Dansk Malkerace - der i dag ikke er mange tilbage af, siger Stig Benzon, der blandt andet har ladet sig inspirere af ere velfungerende Arkegårde i Tyskland. Fra Dronningmølle til Noma Hos Økologisk Landsforening ser man også en logisk kobling mellem Arkegårde og den økologiske tankegang. - De landbrugsforhold, vi kender fra gamle dage, var jo i bund og grund økologiske - begrebet var bare ikke opfundet endnu. I dag er de gamle husdyrracer jo som bygget til de økologiske rammer, og derfor bør den faglige side af en Arkegård også hvile på økologi, mener konsulent hos Økologisk Landsforening, Bjarne Hansen, der kan se ere fordele ved udbredelsen af Arkegårde. - Jeg synes, at Arkegårde er en rigtig god idé. Ved at omfavne de gammeldags og økologiske principper, hvor der er mere håndarbejde, vil Arkegårde udgøre gode arbejdsog lærepladser. Men endnu vigtigere så giver de os muligheden for at gå tilbage til basis og udvikle på nogen sunde og gode racer eller sorter, som har været uberørt af årtiers landbrugsudvikling, forklarer Bjarne Hansen. I gastronomiske kredse har man også fået øjnene op for de gamle husdyrracer, og i særdeleshed har konceptet Nyt Nordisk Køkken med Claus Meyer i spidsen efterspurgt ere råvarer fra det gamle danske landbrug. Eksempelvis var det på en tur til gården Oregaard, der danner rammen om et af Europas betydeligste projekter for bevaring af gamle nationale husdyrracer, at Claus Meyer blev introduceret til den gamle svinerace Den Sortbrogede Danske Landrace. Efterfølgende besluttede Foreningen Gamle Danske Husdyrracer at sende kendiskokken et eksemplar fra den biodynamiske Thorshøjård. Kødet fra den sjældne svinerace blev efterfølgende serveret for indbudte kokke, mad- og vinjournalister på restaurant Noma, hvor ni ud af ti entydigt bedømte kødet som værende det bedste svinekød, de nogensinde havde smagt. Ifølge Stig Benzon vil et løft i smagskvalitet da også være en anden af fordelene ved etableringen af Arkegårde. - De gamle racer og sorter har mange egenskaber, som vi ikke ser i dagens moderne landbrug. Flere af disse egenskaber står vi stadig over for at skulle fastslå, men når kød fra gamle dyreracer oftest er i ekstra høj kurs hos mange af de dygtigste kokke i landet, så må det jo betyde, at kvaliteten og smagen er i særklasse, siger Stig Benzon. Også på Strynø er der opbakning til Arkegårds-projektet. Her er ejeren af Strynø Frugthave, Mette Meldgaard, en varm fortaler for, at gamle sorter bør bevares. - Jeg føler, det er vigtigt, vi bevarer vores landbrugsarv, så der dannes basis for fremtidig kvalitetsudvikling. Ellers forsvinder der lige så stille ere og ere genressourcer. Hvordan det skal udføres i praksis vil vise sig, men jeg håber, at man indser, at bevaringsværdier ikke nødvendigvis er en forretning. Først efter et bevaringsprojekt som en Arkegård er sat i værk, kan man i længden bringe markedsaspekter i spil, mener Mette Meldgaard. Klar til næste skridt Selvom fødevareministeren efter besøget på Fyn nu åbent har givet sin opbakning til etablering af Arkegårde i Danmark, så er der stadig et stykke vej, før gamle husdyrracer og plantesorter kan sikres for fremtiden. - Lige nu er det spændende, hvordan vi kommer videre herfra. Med ministerens opbakning føler vi, at der er blevet taget det næste skridt, og nu er det blandt andet på tide at tænke økonomi ind i det. Vi så jo gerne, at ere ansvarsbevidste fødevarevirksomheder begyndte at vise interesse, men vi har allerede oplevet megen opbakning, og det er selvfølgelig dejligt, fortæller Stig Benzon, der tegner et forsigtigt billede af fremtidens Arkegård. - Først og fremmest er det vigtigt, at Arkegårde bliver sat målrettet i værk på biodiversitets-landbrug, der ikke drives side om side med konventionelt landbrug. Dernæst påtænker vi også, at gårdene eksempelvis kunne ligge på landets små øer eller i nationalparker, hvor jorden er forholdsvis uberørt og forholdene gode. Det handler som sagt om at skabe et så autentisk miljø som muligt, siger Stig Benzon og peger på, at der snarest bør nedsættes et Arkegårdsudvalg, der skal præsentere en klar målsætning.

9 MARK & STALD 26. september 2014 nr. 552 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Træerne skal ind i landbruget ÅRSMØDE for økologer Onsdag den 29. oktober 2014 på Boltinggaard, Fyn Danmarks økologiske råvaregrundlag - hvordan sikrer vi det i fremtiden? AF IRENE BRANDT - Et relevant forsøg kunne være at undersøge, om hønsene kan lokkes til at arbejde mere rundt om frugttræerne, hvis man strør lidt korn ud rundt om træerne. Det er Bent Hindrup Andersen fra Dyrenes Beskyttelse, der kommer med forslaget. Stedet er Troldgården ved Hovedgård, hvor Philip Dam allerede er i gang med at afprøve agroforestry, og anledningen er et nyt reårigt europæisk projekt med dansk deltagelse, som skal fremme agroforestry - et landbrugssystem, hvor træer og landbrug blandes. Anne Grethe Kongsted og John E. Hermansen fra Aarhus Universitet, Afdelingen for Agroøkologi, har taget initiativ til mødet. De er selv en del af projektet, og de vil gerne have input fra danske eksperter og landmænd til, hvordan projektet kan bidrage til udbredelsen af agroforestry i Danmark. Barrierer - Først og fremmest skal vi nde de barrierer, der bremser udviklingen af agroforestry i Danmark. Vi skal også have afdækket hvilke udviklingsinitiativer, vi med fordel kan sætte i gang, og ikke mindst, hvordan reglerne kan ændres, så agroforestry ikke bremses, sagde John E. Hermansen. Fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening kender til en del barrierer for agroforestry: - For det første er agroforestry slet ikke et indarbejdet begreb i den fælles landbrugspolitik i EU. Det betyder, at de fjerkræ- og svineproducenter, der gerne vil tilgodese deres dyr og plante træer i hønsegårdene og på grisemarkerne, skal opdele deres arealer i mange små parceller, hvis de ikke vil risikere at miste enkeltbetalingen til den del af deres jord, der er hønsegård eller grisemark, sagde Sybille Kyed og fortsatte: - Men samtidig er det mit indtryk, at det specielt er i Danmark, at arealkoderne slet ikke passer til arealer, hvor der både er træer og mark. I Frankrig er agroforestry tilsyneladende langt mere udbredt end herhjemme. Har de andre regler? Det kunne man måske også prøve at afdække i projektet. Kræver uddannelse Økologikonsulent Pernille Plantener understregede vigtigheden af, at der tilbydes undervisning til landmænd om agroforestry. - Agroforestry er meget arbejdsintensivt, og der er et stort behov for at indsamle viden om best practice hos de landmænd og frugtavlere, der allerede har gjort sig erfaringer med agroforestry, sagde Pernille Plantener. Philip Dam håber, at projektet vil resultere i, at de økologiske grise kommer ud af staldene. - Økologiske grise hører ikke hjemme i en stald. Og efter min mening er det en achilleshæl i den økologiske produktion, at de er der. Jeg er overbevist om, at forbrugerne gerne betaler mere for grise, der har været på friland i 80 pct. af deres liv i stedet for i 20 pct., som det er nu, sagde Philip Dam. Han efterlyste også muligheder i de veterinære systemer for at slagte fjerkræ på gårdene. Bent Hindrup Andersen foreslog, at projektet belyser de udfordringer, som Philip Dam blandt andet står over for i sit arbejde med at etablere agroforestry på Troldgården. - Det er svært at starte på barmark. De første mange år kan dyrene ikke gå sammen med de nyplantede træer. De kan derfor heller ikke holde jorden fri for ukrudt mellem frugttræer og bærbuske. Det er vigtigt, at vi udvikler teknologier og dyrkningsmetoder, der letter etableringsprocessen, sagde Bent Hindrup Andersen. Simme Eriksen fra Udviklingscenter for Husdyr på Friland, UHF, tog problemerne med skovloven op på mødet. - Vi mangler en tradtion for at bruge skov til dyrehold i Danmark. Det skyldes især fredskovspligten, sagde Simme Eriksen. Han fortsatte: - Men vi kan jo se, at i de besætninger, hvor landmanden arbejder med agroforestry, trives dyrene rigtig godt under træerne. Anne Grethe Kongsted tog tråden op og understregede, at den forskning, der er foregået har givet viden om, hvad dyrene kan hente i jorden i agroforestry-projekter. - Men vi mangler stadig viden om, hvad dyrene kan hente fra træerne, sagde hun. Bent Hindrup Andersen havde endnu et forslag til projektet: - Forsøg, hvori der for eksempel lægges halmballer i hønsegården, kan dokumentere, om hønsene selv kan dække deres proteinbehov ved at spise alt det småkravl, der samler sig under ballerne, foreslog Bent Hindrup Andersen. Økologisektionens årsmøde udfordrer politikere, virksomheder, foodservicesektoren og detailhandlen på det store spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at det i fremtiden er danske økologiske landmænd, der leverer konkurrencedygtige råvarer til danske økologiske produkter? Alle er velkomne! TILMELDING senest 22. oktober 2014 KONTAKT Kirsten Bencke TIL LANDMÆND Kontakt din forening/økologikonsulent vedr. evt. fælles transport til Boltinggaard Morgenmad og registrering Beretning og valg til Økologisektionen v/ Uffe Bie og Michael Svane Alle økologiske landmandsmedlemmer i Landbrug & Fødevarer har stemmeret. Økologi - mere end en produktionsform v/ godsejer Peter-Vilhjem Rosenstand, Boltinggaard DANMARKS ØKOLOGISKE RÅVAREGRUNDLAG Hvordan sikrer vi, at danske økologiske landmænd leverer fremtidens økologiske råvarer? Oplæg og paneldebat ved fødevareordførerne: Trine Mach (SF), Orla Hav (S) og René Christensen (DF) Hvordan bliver danske økologiske råvarer de mest attraktive? Markedets forventninger og krav til fremtidens økologiske fødevarer Debat med: Markedsdirektør Jakob Knudsen, Arla Danmark, Indehaver Eirik Vinsand, Mineslund, Markedsdirektør Søren Berthelsen, Dansk Cater, Indkøbs- og innovationschef Martin Hansen, Irma Til dig som ejer en mindre, økologisk ejendom tilbyder Økologisk Landsforening et gratis kursus Det er ofte overskud og kræfter til at sætte ting i gang, der kan bringe økologien fremad. Der skal blot sættes struktur og strategi ind på bedriften for at udnytte ressourcerne optimalt, og det er bl.a. noget af det, som kurset kan tilbyde hjælp til ved at tage udgangspunkt i din bedrift. Et af målene for kurset er bl.a. at generere ideer til, hvordan du samarbejder om og koordinerer din produktion og afsætning af økologiske varer for at optimere økonomien måske har du allerede ideerne og mangler blot hjælp til at komme i gang og afprøve dem? På kurset vil du indgå i et netværk med kolleger om faglig udvikling af og sparring på din og deres bedrifter samt om målet om at øge kontakten til og samspil med omgivelser og forbrugere. Kurserne afholdes som et efterårsforløb (en fast ugedag) i ugerne 44, 45, 46, 47 og 49 med emnerne: 1. Inspirationsmøde med fokus på økonomi uge Strategi i forhold til den valgte produktion uge Netværk lokalt potentiale og lokalt samarbejde uge 47 og inspiration fra aktuel mentor uge 49 Om underviserne: Bjarne Hansen har mange års erfaring med læring, rådgivning og udvikling af mindre landbrug. Han har erfaring med diverse mindre produktioner inden for planter og dyr samt afsætning af lokale varer. Han arbejder dagligt med rådgivning i hele værdikæden på de mindre landbrug for at gøre deres produktion mere økonomisk bæredygtig. Steen Nørhede er landbrugsuddannet, agronom i kvæg- og planteavl og har en bred erfaring som landbrugsbestyrer, specialafgrødekonsulent, landbrugslærer og har stor erfaring med at facilitete udviklingsog miljøprojekter. Steen arbejder med økologisk rådgivning for de mindre landbrug og har en bred viden om selvforsyning med fødevarer, energi og bæredygtigt byggeri med hampekalk. Malene Kræfting er uddannet jordbrugsteknolog og faglært landmand. Hun har været landbrugslærer og er nyligt uddannet i jordbrugsvirksomhed. Pt er Malene projektleder i et projekt om lokal afsætning og kurset med nye øjne og udfordre på de beslutninger, der ligger under kategorien plejer. Tilmelding: Tilmelding foregår efter først til mølle -princippet. For yderligere oplysninger:

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 MARK & STALD Udfasning på skoleskemaet Fem planteavlere diskuterede agerkål og efterafgrøder og så på nye kilder til næringsstoffer, da de mødtes i deres Markskole PLANTEAVL AF KAREN MUNK NIELSEN Blandingen af gul sennep og olieræddike når til støvlekanten på de fem planteavlere, der denne dag er mødt frem i Markskolen hos økologisk landmand Hans Rostgaard Andersen ved Kolding. De er imponerede - ikke mindst når de sammenligner med væksten i forageren. Her dækker planterne kun lige støvlesnuden. Der er 12 dages forskel i såtid, fortæller Hans Rostgaard, som pløjede og etablerede efterafgrøden 29. juli - dagen efter, at rugen var høstet og forageren 10. august. Tema: udfasning Efterafgrøder er et centralt emne i Markskolen, der har udfasning af konventionel husdyrgødning som overordnet tema, og Hans Rostgaards lille eksperiment sætter straks gang i snakken i klassen. For det er jo helt specielt i år at kunne så efterafgrøden så tidligt, mener nogle. Denne holdning bliver straks udfordret af planteavlskonsulent i LMO, Peter Mejnertsen, der er særligt inviteret med i dag for at holde et oplæg om optimal effekt af efterafgrøder. - Er I villige til at stoppe op i høsten og så efterafgrøden rettidigt? spørger han lidt provokerende. Ingen svarer dog rigtigt på det spørgsmål. Klog strategi mod tidsler Efterafgrøden, som også indeholder lidt rødkløver, er ikke kun etableret for at samle næring op. Den er også led i Hans Rostgaards strategi mod tidsler. Derfor er marken pløjet før såning et fordyrende led i etableringen men også en af grundene til, at afgrøden står så jævn og ot og er i stand til at konkurrere mod de nye tidselskud. Til foråret skal den pløjes igen, og denne dobbeltpløjning har en dokumenteret god effekt på netop tidsler. - Og den kloge planteavler sår så også en konkurrencestærk afgrøde efterfølgende, pointerer Peter Mejnertsen. Markskolens deltagere diskuterer etablering af efterafgrøder hos Hans Rostgaard Andersen, Kolding. Han har sået 10 kg olieræddike, 4 kg gul sennep og 2,5 kg rødkløver i marken 29. juli. Foto: Karen Munk Nielsen En meter i dybden Markskolens tovholder, planteavlskonsulent Claus Østergaard, Økologisk Landsforening, graver planter op, så vi kan se rodnettet. I den tidligt såede afgrøde er rødderne nået cm i jorden. Det gælder både olieræddike og gul sennep. De skal nok nå ned i en meters dybde i løbet af efteråret, bliver man enige om. Selv de små kløverplanter har 10 cm lange rødder. - Hvor meget gødning regner du med at spare, spørger en af deltagerne. - Jeg har læst, at det er op til 70 kg N, men jeg tror ikke, det er realistisk her. 20 kg måske, vurderer Hans Rostgaard. - Havde du blandet vikke i, ville du have fået en større N- ksering, supplerer Peter Mejnertsen. Kvikrødder tørrer ikke Markturen går videre. Vi gør holdt i en stubharvet mark, hvor Hans er i gang med at bekæmpe kvik. Han vil gerne diskutere, om han med sin Lemken Smaragd og en gammel Marsk Stig-harve har det rette grej til opgaven, for selv synes han, han bruger meget diesel og slider mange tænder op. Kollegerne bringer alternativerne på bane: skrælpløjning og de specialiserede kvikharver, men alle er enige om, at det er dyrt at lave fuld gennemskæring uanset hvilke redskaber, man anvender. Til gengæld overrasker det alle at høre, at udtørring af kvikrødderne ikke er muligt på denne tid af året uanset vejr. Dertil er fugtigheden om natten for høj. Kun udsultningsstrategien er en mulighed nu, understreger planteavlskonsulenterne, og marken skal derfor harves igen om et par dage, når kvikskuddene har to blade. Kompost fra kommunen Lidt længere henne ad markvejen har en lastbil tippet en stor bunke kompost af. Det er have-parkaffald fra kommunen. Hans Rostgaard regner med at kunne få 1000 ton om året, og spørgsmålet er, i hvilken grad den kan erstatte ca ton konventionel svinegylle, han importerer i øjeblikket sammen med 500 ton økologisk kvæggylle, som han fremover ikke længere kan få. Forsyning med K og P er et af de emner, han vil diskutere med de øvrige markskoledeltagere. Men den diskussion er hurtigt overstået, for med gode efterafgrøder, kløvergræs og komposten har han ikke problemer med at forsyne afgrøderne, er alle enige om. Hans Rostgaards plan er at lade haveaffaldet kompostere færdig i markstak, inden han spreder den. Han har set eksempler på kaliummangel på især den lettere jord og vil prioritere komposten dér. Han har allerede prøvekørt den på græsmarker efter andet slæt. - Jeg lavede en helligdag, og den kunne altså ses, fortæller han. Overvejer radrensning Ved kaffebordet efter markturen får Hans Rostgaard samlet op på de tre problemstillinger, han har sat på dagsordenen: P- og K-forsyningen, kvik-harver og problemer med agerkål i en enkelt mark. Han konkluderer afslutningsvis, at han ikke har grund til at frygte P- og K-mangel, selv om han af forskellige grunde ikke længere skulle have adgang til de vante mængder gylle. I forhold til kvik vil han overveje at benytte minisommerbrak i 2. års kløvergræs, og i marken med agerkål lover han at overveje dybt såede hestebønner næste gang, han skal dyrke vårafgrøde i marken. Han er godt nok ikke meget for radrensning, men omvendt vil han heller ikke ende med en mark, han ikke kan dyrke vårsæd i. Rødderne er nået ned i cm s dybde på bare en måned. Tre problemer mange løsninger Analyse af kompost Hans Rostgaard Andersen kan erstatte noget af den importerede husdyrgylle med 1000 ton kommunal kompost. Ifølge analysen indeholder den: N: 6,5 kg/t P: 1,1 kg/t K: 3,8 kg/t Fordelt på knap 70 ha svarer det til en tilførsel på ca. 90 kg total-n, 15 kg P og 55 kg K pr. ha. I Markskolen beslutter værten hvilke problemstillinger, kollegerne skal drøfte og give løsningsforslag til. Hans Rostgaard Andersen satte tre emner på dagsordenen. Problem: P- og K-forsyning med mindre gylle Løsningsforslag: Større studehold, afsøge området for økologisk gylle, importere have-parkaffald Problem: Teknik til kvikbekæmpelse Løsningsforslag: Acceptere løsning med eksisterende maskiner, anvende skrælpløjning, Kvik-killer eller Kvik-up, tage re i stedet for tre slæt græs, anvende minisommerbrak Problem: > 100 agerkål/m2 i en enkelt mark Løsningsforslag: Dyrke vinterafgrøder og græs, undgå jordbehandling efterår, så frøene spirer i stubben og dør, dyrke rækkesåede vårafgrøder, fokuser på afgrødekonkurrence frem for forårsharvninger og forsinket såning

11 MARK & STALD 26. september 2014 nr. 552 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Staldskolen rykker i marken Staldskolekonceptet, der er blevet en populær rådgivningsmetode i kvægbruget, er nu også taget i brug i planteavlen. Omkring 100 planteavlere over hele landet hjælper i år hinanden med at udfase konventionel husdyrgødning Hans Rostgaard Andersen driver en planteavlsbedrift vest for Kolding. Landmand: Markskole giver mod på mere PLANTEAVL: Hans Rostgaard Andersen vil prioritere efterafgrøderne endnu højere, end han allerede gør i dag - Jeg har fået rigtig meget ud af at være med i Markskolen. Især i starten, for det ender jo nemt med gentagelser, når det er de samme problemstillinger, vi bøvler med alle sammen, siger Hans Rostgaard Andersen, der har drevet økologisk planteavl ved Kolding i 15 år. Han er én af ca. 100 planteavlere, der i år deltager i en Markskole om udfasning af konventionel husdyrgødning. Markskolen har især inspireret ham til at ville gøre mere ud af planlægningen af efterafgrøder i fremtiden. - Jeg har aldrig sået efterafgrøde efter rajgræs, men den er jo tidligt høstet, så det vil jeg gøre fremover. Vinterbyg er også tidlig, og den dyrker jeg for første gang i år, fortæller han. Endnu har han ikke taget stilling til, om han til foråret vil skrue ned for den konventionelle svinegylle, han plejer at importere. - Men vi skal da have det udfaset, og jeg synes, jeg forbereder mig godt til den situation, siger han. Stands mejetærskeren og så EFTERAFGRØDER: Sennep, olieræddike og andre korsblomstrede efterafgrøder skal etableres omkring 1. august, hvis de skal have en chance for at blive kraftige, samle næringsstoffer og konkurrere mod ukrudtet. Men som regel kommer høsten i vejen. Men det er ikke en undskyldning, som planteavlskonsulent Peter Mejnertsen, LMO, køber. Han slår til lyd for, at man stopper op i høsten og etablerer efterafgrøder i de marker, hvor det er mest påkrævet. - Ved man, at man skal bekæmpe tidsler i en mark, kan man så den som den første i foråret med byg eller havre, så man også kan høste den tidligt. Og man kan evt. høste den inden, den er helt moden. Man kan lige så godt tørre lidt af den første høst som den sidste, pointerede Peter Mejnertsen på et Markskolemøde for planteavlere tidligere på måneden. - Det kan man godt overkomme på f.eks. fem procent Konsulentens tip Økologirådgiver Peter Mejnertsen, LandboMidtØst af sin jord. Får man veletablerede efterafgrøder, vil man desuden opleve, at jorden hurtigere bliver klar om foråret, og så kan man komme endnu tidligere i gang, siger planteavlskonsulenten, der også selv er økologisk planteavler. RÅDGIVNING: De såkaldte staldskoler er, som navnet siger, hidtil især benyttet i kvægbruget, hvor grupper af landmænd rådgiver hinanden om løsninger på speci kke problemer i besætningerne. Nu er staldskolerne så rykket i marken. 100 økologiske planteavlere deltager i øjeblikket i 19 såkaldte markskoler om udfasning af konventionel husdyrgødning, oplyser projektleder Margrethe Askegaard, Videncentret for Landbrug. Styrken i stald- og markskolerne er, at alle arbejder med samme tema, at det er landmændene selv, der er eksperterne, at værten ikke får ét men mange forskellige bud på, hvordan han eller hun kan løse sit problem, og at der efterfølgende bliver fulgt op på, hvordan ændringerne har virket. Jordnære eksperimenter Markskolerne har i modsætning til staldskolerne en særlig udfordring, fordi reaktionstiden i marken er længere end i stalden. Hvis først afgrøderne er sået og gødningen spredt, må man vente til næste sæson, før man kan gøre noget andet. For at kompensere for dette er deltagerne blevet opfordret til at lægge eksperimenter ind i deres marker i denne vækstsæson. Det kan være striber med forskellig gødningstilførsel, forskelligt såtidspunkt for efterafgrøder eller strategier mod rodukrudt. Når gruppen mødes, kan alle på den obligatoriske marktur ved selvsyn vurdere disse tiltag og tage inspiration med derfra til den efterfølgende diskussion eller til brug hjemme på egen bedrift. Læringen er målet Om deltagerne efter projektets slutning bruger mindre konventionel husdyrgødning end før, er projektet ikke gearet til at følge. Dertil er dets løbetid for kort. - Vi kan desværre ikke lave førefter-registreringer. Succeskriteriet er, at landmændene deler deres viden og erfaringer og inspirerer hinanden til at udvikle deres markdrift og få endnu mere ud af ressourcerne, siger Margrethe Askegaard, der understreger, at markskolerne ikke kun handler om at sænke forbruget af konventionel husdyrgødning. Et andet vigtigt mål er at opnå eller opretholde høje udbytter i udfasningsprocessen. Om projektet Projektet Høj produktion uden konventionel husdyrgødning er et Økologifremmeprojekt, der gennemføres i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og Økologisk Landsforening. Har du lyst til at være med til at udvikle økologien i dit lokalområde? Projektet løber til efteråret 2015 Konsulenter fra begge organisationer er tovholdere i markskolerne 19 grupper er etableret med 5-6 deltagere i hver gruppe Hver får ét besøg i løbet af Hertil kommer tilbud om studietur til Holland samt fælles opsamling ved projektets udløb. Økologisk Landsforening vil gerne invitere dig til et fællesmøde Fællesmøderne er for alle, små som store landbrugere i et lokalområde, som enten er autoriserede økologer eller som går med overvejelserne om at lægge om til økologi. Møderne afholdes følgende steder og datoer: Mandag den 20. oktober kl på Dalum Landbrugsskole (Odense) Tirsdag den 21. oktober kl på Skovsgård Hotel (Brovst) Onsdag den 22. oktober kl på Restaurant Skovbakken (Randers) Torsdag den 23. oktober kl på Kalø Økologisk Landbrugsskole (Rønde) Formålet med møderne er at udvikle kompetencer og styrke samarbejdet hos økologiske landmænd i et lokalområde, således afsætning og branding af deres lokale produkter fremmes. Samarbejde på mødeprogrammet Samarbejde vil være på programmet til fællesmødet. Du vil få ideer til, hvordan du via samarbejde med andre landbrugere i dit lokalområde og med lokale virksomheder kan opnå en synergi og dermed udvikle økologien lokalt. Der vil blive serveret en let aftensmad samt kaffe til møderne. Møderne er gratis at deltage i. Tilmelding vil være bindende og skal ske senest 13. oktober. Tilmelding sker på telefon (Helle), og der er et begrænset antal pladser. Eventuelle spørgsmål kan stilles til Malene Kræfting på telefon eller mail Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 Ny guide om SR SUNDHEDSRÅDGIVNING: Tværfaglig sundhedsrådgivning, som anvendes af en del økologiske mælkeproducenter, får nu et løft i kraft af en ny guide til tovholderne. Den tværfaglige rådgivning er ikke i samme grad som staldskolerne et velbeskrevet koncept og har tidligere fået nogen kritik af de deltagende landmænd. Med den nye guide, som er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Den Danske Dyrlægeforening og Økologisk Landsforening, får landmænd og rådgivere hjælp til at sætte rådgivningen i system og sikre et større udbytte af den. Guiden hedder Succes med tværfaglig Sundhedsrådgivning. Snylter angriber gulerødder UKRUDT: To økologiske avlere har i år haft ubudne gæster i gulerodsmarken. Det drejer sig om en snylter af silkeslægten, der spinder gulerødderne ind i et net af gule tråde. Hver silkeplante kan brede sig og dække op til tre kvadratmeter i marken, skriver Frugt & Grønt. Den bedste måde at bekæmpe den på er at fjerne in cerede planter, inden de kaster frø. Frøene kan overleve i jorden i år, så denne indsats er ekstrem vigtig. Mulige værtsplanter er ud over gulerødder lucerne, kløver, karto er, løg, tomater og sukkerroer samt en række ukrudtsplanter. Skålplanten sikrer både gas og natur En demonstation af forskellige økologiske energiafgrøder tegner ikke bare godt for produktionen af biogas men også for naturen BIOGAS AF NILS WÜRTZENFELD I juni sidste år blev Silphie-planten - eller skålplante, som den mere mundret kaldes, plantet ud i forsøgsmarker ved Foulum og St. Jyndevad. Samtidig såede man også blandingsafgrøden biogas 1 som en del af et samlet forsøg, der skal skabe bæredygtige biogas-afgrøder, der samtidig vil komme både naturen og dyreliv til gode. Bag forsøget står Økologisk Landsforenings faglige afdeling, der har allieret sig med Ove Edlefsen, der til daglig styrer forsøgsmarkerne, og efter mere end et år i jorden tegner afgrøderne til at leve op til målsætningerne. Det var i hvert fald konklusionen ved en præsentation for nylig af forsøget i St. Jyndevad. - Vores mål var at vise, at man i stedet for energimajs sagtens kan producere energiafgrøder, der både er bæredygtige og samtidig en fordel for naturen, og indtil videre kan vi se, at dyrelivet stortrives omkring vores forsøgsafgrøder, fortæller faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening Michael Tersbøl, der har været med til at stable projektet på benene sammen med økologikonsulent og projektleder Carsten Markussen også fra Økologisk Landsforening. - Ganske vist er det billigt at producere majs til biogas, men det har ingen fordele for naturen. På de marker, hvor vi har plantet skålplanten og biogas 1, ser vi derimod, at både fugle og insekter trives, og samtidig tegner det til, at de afgrøder, der er sået i den bedste jord, kan yde et ligeså stort biogas-udbytte som majs, forklarer Michael Tersbøl. Forsøgsplanterne i Foulum og St. Jyndevad, der alle er bestøverplanter, er samtidig erårige og opbygger derfor kulstof i jorden i stedet for at tære på jordens beholdning. Dermed er skålplanten, der oprindeligt er en prærieplante og derfor rimelig hårdfør, god for jorden. Det samme er biogas 1, der er sammensat af en blanding af 27 forskellige plantearter, der giver en høj biomasse og en masser blomster. Et bæredygtigt alternativ Forsøget med de økologiske energiafgrøder kommer i kølvandet på et fald i mængden af majs og energiafgrøder til biogas med knap 25 procent fra 2012 til Samtidig anses biogas produceret af majs og andre energiafgrøder ikke længere for at være bæredygtig - især ikke på længere sigt - og derfor arbejdes der også på at begrænse brugen af energiafgrøder til biogasproduktion fra Michael Tersbøl håber dog, at Økologisk Landsforenings forsøg med økologiske energiafgrøder vil Skålplanten har fået sit navn efter sine blade, der danner en skål, der samler regn og dug op. Foto: Michael Tersbøl. bidrage til debatten og på sigt illustrere, at man sagtens kan sikre bæredygtighed gennem energiafgrøder. - Vores forsøg skulle gerne vise, at der er et alternativ til konventionelle energiafgrøder og husdyrgødning og rest- og affaldsprodukter. Hvis vi inddrager et hensyn til naturen, så er dette en måde, hvorpå man sagtens kan skabe bæredygtigt biogas, fastslår Michael Tersbøl. Af samme grund krydser forsøgets initiativtagere ngre for, at projektet der oprindeligt er sat til at løbe to år kan forlænges med yderligere et år, så det bliver endnu tydeligere, hvad planterne kan præstere over tid. - Lykkes det, er det planen, at vi skal gøre mere opmærksom på de to afgrøder. Det kunne f.eks. være fedt at invitere biavler- natur- eller haveforeninger ud for at se markerne og høre om mulighederne ved skålplanten og biogas 1, fortæller Michael Tersbøl. Sådan etablerer du græsmarker med mange arter Vi præsenter her forslag til et meget enkelt design for en slætmark, hvor der både bliver plads til de stærke og svage urter byggende på vores forsøg og erfaring med urter Der er mange grunde til at udså urter i græsmarkerne, herunder ønsket om at forøge ædelyst, forøge mineraloptag, begrænse parasittryk og forbedre produktkvalitet. Disse ønsker er alle relateret til produktion, men der er også andre formål, som en generel forøgelse af biodiversitet og forøgelse af fødegrundlaget for den vilde fauna. Urter, som etableres sammen med kløvergræs, er udsat for kraftig konkurrence. Over jorden kæmpes der om lys og under jorden om vand og næringsstoffer. Ikke alle arter klarer sig lige godt. Vi opdeler urterne i tre kategorier. 1) Stærke urter som kan vokse sammen med kløvergræs (cikorie, lancet vejbred og kommen), 2) svage urter som har det svært i kløvergræs og derfor kræver mindre konkurrence, hvis de skal produceres i større mængder (især kællingetand, bibernelle, røllike og blåhat) og 3) meget svage urter som selv ved skånsom dyrkning ikke er egnede til at indgå i kløvergræsblandinger. Til sidstnævnte hører vild kørvel og stenkløver. Ofte er der en begrænset urteandel i markerne. En forøgelse af såmængden vil for de stærke urter kunne øge urteandelen betydeligt, mens det for de svage urter er nødvendigt med målrettede blandinger, hvor der tages hensyn til deres vækstkrav. Eksempel på mark design Der udsås tre blandinger. Blanding 1 er tiltænkt den største del af marken og er en blanding 45 med lidt lucerne for at øge bælgplanterobustheden og yderligere med de tre stærke urter (cikorie, vejbred og kommen). I blanding 2 er der mere fokus på de svage urter og den indeholder derfor kun lidt rødkløver og lucerne for at sikre N- kseringen, men en stor andel stærke urter samt meget af de mindre stærke. Græs og hvidkløver indgår ikke i blandingen for at begrænse konkurrencen. I blanding 3 er de svage urter i centrum. Den er uden rødkløver og lucerne og kun lidt af de stærke urter men til gengæld meget af de svage. Blandingerne skal man så forestille sig udsået i en kvadratisk mark på 10 ha med læhegn på to sider. Blanding 1 udsås i det meste af marken, blanding 2 udsås udenom i forager og langs læhegn i 12 meters bredde og blanding 3 i en 6 m stribe langs læhegnene. Fordelen ved det enkelte design er, at såningen er enkel, og at områderne med mange arter er tæt på de omgivende biotoper, hvilket giver bedre muligheder for den vilde faunas fouragering. Ensilering i stak og blanding før udfodring gør, at foderet bliver homogent. NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER AF: KAREN SØEGAARD OG JØRGEN ERIKSEN Andre benyttelser, som ensilering i baller eller afgræsning, kan nødvendiggøre andre design. Udbyttet i blanding 1 er som minimum på niveau med en normal kløvergræsmark, dvs. et bruttoudbytte på FE/ha. I blanding 2 bliver udbyttet lidt mindre ca FE/ha, mens det i blanding 3 kun bliver ca FE/ha. Arealet af blandingerne i designet udgør henholdsvis 82, 15 og 3 % af blanding 1, 2 og 3 og bruttoudbyttet for hele marken vil ved denne sammensætning være FE/ha. Man skal dog være opmærksom på, at blanding 2 og 3 er placeret i forager og nær hegn, hvor udbytteniveauet oftest er lavere end i resten af marken. Hvordan energikoncentrationen (NorFor, MJ/kg tørstof) bliver påvirket, afhænger helt af artssammensætningen, idet nogle arter forbedrer mens andre forringer foderværdien.

13 NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING Økologisk Landsforening NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAG- LIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDS- FORENING PLANTEAVL HESTEBØNNER PÅ SANDJORD de varmeste dage. Konsekvensen af vandmangel omkring blomstring Der blev i 2013 dyrket ca ha. med bælgsæd til modenhed. er ganske enkelt, at planten smider blomsterne. 3-4 blomster er ikke Halvdelen som blandsæd til modenhed. 200 ha. lupin, 1200 ha. ærter ret meget, og udbyttet er så reduceret til måske 25 hkg blomster- og efterfølgende bælge pr. plante, er afgrødens potentiale, som og ha. hestebønner. Arealet har været støt stigende og priserne har været det samme. Der handles til priser omkring helst skal komme til udtryk. Ukrudtskonkurrence og vand kan og skal kr./hkg for tiden. Er det nok til planteavleren? Sikkert ikke, og i hvert vi have styr på sandjorden. fald kun, hvis vi bliver bedre til at lave stabile udbytter i bælgsæd. I 2014 er der igen dyrket mange hestebønner, både på let jord og på Derudover er hestebønne rigtigt velegnet til at lægge frøgræs ud i. den tungere jord, hvor hestebønne traditionelt er den bedst egnede Såning ved sidste harvning eller radrensning. Vandingen får græsset af bælgplanterne. Erfaringerne på sandjord er, at de fint kan dyrkes til at spire. Den langsomme afløvning af hestebønnerne giver lys og på 12,5 cm s rækkeafstand. De skal langt i joden, 6-8 cm, så de ligger plads til etablering, og de kg N, der efterlades, er med til at godt i fugten og der er god tid til 2-3 blindharvninger. Det bliver så give frøgræsset stærke rødder inden vinteren. den eneste ukrudtsbekæmpelse, så afgrøden skal gøre resten ved at blive tæt og kraftig. Den næste og største udfordring på sandjorden er vand. Især omkring blomstring må det ikke mangle. Hold regnskab SVEN HERMANSEN med fordampningen og sæt maksimumfordampning til 5 mm pr. dag i de varme tørre perioder. I sommer blæste det oven i købet en del på Mobil HØSTTIDSPUNKTET FOR MAJS Ved indgangen af endnu en mild efterårsuge, begynder mange økologer at forberede majshøsten. Optælling af majsvarmeenheder viser modne, end vi er vant til. Derfor skal de crackes, knuses i snitteren, Når det bliver tid at køre, vil kernerne mange steder være langt mere medio september, at afgrøder sået i begyndelsen af maj nu passerer ellers vil en for stor del af energien ikke blive udnyttet af koen. den teoretiske grænse på % tørstof. I hvert fald længst mod Med den sommer vi er ved at have brugt op, vil der være flere, der syd. Samme beregning gennemført i Himmerland viser, at der er næsten 14 dage endnu, inden afgrøden er klar. vedkommende. Vi er ved at have fornuftigt styr på ukrudt, vi ved får lyst til og mod på at dyrke majs. Dyrke majs igen, for manges Men det er jo bare vejledende. Vores konsulenter konstaterer, at kolberne er modne, kernerne begynder at blive hårde - men stænglen ved at så store frø i varm jord. Vi glæder os til at se udbytter og hvordan fuglene skal holdes i skak og har efterhånden set fordelene er stadig meget grøn. Tørstofprocenten i den høstede afgrøde vil i år kvaliteter gjort endeligt op. blive bestemt af netop det. Vi kommer ikke uden om, at det bliver sværere end sædvanligt at finde det rigtige tidspunkt at høste på. Det kan blive nødvendigt at lave prøvehøstninger. Man kan gøre det selv, tørre og afveje, derhjemme i køkkenet eller sende 8-10 repræsentative planter til laboratoriebestemmelse. Det er fine afgrøder, og de skal lægges godt ind i siloen, SVEN HERMANSEN så den indsats skal med. Mobil PÅ GRÆS FRA FEBRUAR TIL NOVEMBER Der er blot 26 økologiske mælkeproducenter i Irland. Pat 40 cent/liter). Trods low input-strategien har Mulrooney Mulrooney i Tipperary er af dem. Han har et low inputsystem, hvor afgræsning udgør hovedparten af køernes vet ham en arbejdslettelse, men det har også forbedret investeret i malkerobotter. Det har først og fremmest gi- foder. Det er almindeligt i Irland, der som bekendt er celletallet. dækket af græsarealer takket være hyppig regn og lunt Det økologiske areal udgør kun 1 % af landbrugsarealet i klima. Hos Mulrooney er køerne på græs fra februar til Irland og væksten er meget langsom. Regeringen havde november. De får en ny fold ved hver malkning i første på et tidspunkt et mål om 5 % økologisk areal, men det del af sæsonen, senere en ny fold hver eller hver anden bliver der ikke talt så meget om. De irske landmænd dag. Der græsses med tre ugers rotation forår og sommer og med op til seks uger i efteråret. Køerne tildeles i meldags, og der har ikke været forureningssager, som anser den økologiske driftsform for at være lidt gam- gennemsnit to kg tilskudsfoder pr. dag. Robusthed prioriteres højt, og derfor er køerne krydsninger. Set med Vi besøgte Irland i regi af et Leonardo Partnerskabspro- har skubbet på udviklingen. danske øjne er mælkeydelsen meget beskeden, nemlig jekt kg mælk pr. ko pr. år. De fleste malkekvægbedrifter er baseret på forårskælvninger, men Mulrooney lader IRENE FISKER halvdelen af køerne kælve i efteråret. Dermed udnytter han, at han får en god pris for vintermælken (55-60 mod Mobil NATURPLEJE VARIATION SKABER LIV ER DINE FÅR OG VÆDDERE KLAR TIL BEDÆKNINGSSÆSONEN? For at få et godt resultat ud af bedækningen er det nødvendigt at sætte tid af til at sikre fårenes og væddernes kvalitet før bedækning. Alle fårene bør kontrolleres før bedækning for følgende: - Yveret skal være blødt, uden knuder eller strenge i patterne. - Klovene skal være i orden. - Tænderne og biddet kontrolleres ligesom hos vædderne. - Huldet skal være i orden. Hos kødracerne betyder det 3-3,5 efter 5-skalaen og korthalefårene op til en 0,5 huldkarakter lavere. Lav en flushing af fårene ved at tilbyde dem godt græs de sidste tre uger før til tre uger efter bedækning. - Gimmere skal veje mere end 60 % af voksenvægt, da det sikrer en tydeligere brunst og bedre størrelse får. FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN Ønsker du en komprimeret læmningssæson, kan vædderen gå i en tilstødende indhegning til marken i 12 dage, før den lukkes til fårene. På denne måde skal der bruges én vædder pr får for at få fuldt udbytte. En teaser-vædder er en steriliseret vædder, der kan bruges i stedet for at stresse avlsvædderen op til sæsonen. Der introduceres en teaser for hver 100 får i mindst 2-3 dage og højst 12 dage. Den fertile vædder lukkes til flokken på 12. dagen. På denne måde fås en kort læmningssæson. Brunsterne vil blive tydelige og normale brunster vil forekomme med to toppe af aktivitet i flokken mellem 18 og 26 dage efter vædder-introduktionen. Gimmerne har brug for en vædder med kraftig udskillelse af duftstoffer, og derfor lykkes bedækningen ofte bedst med en fuldvoksen vædder. BJARNE HANSEN Mobil God natur er også en varieret natur. Der skal være både høje træer og lave træer, korn og græs, afgrøde og bar jord, mark og overdrev, skygge og lys, tørre og våde pletter, gravhøje og vandhuller, læhegn og skov osv. Det er muligt - og sjovere at få agerhøne og fasan på bedriften uden at fodre dem med korn. Gennem variation i landskabet er det nemlig muligt at skabe ynglesteder og sørge for, at der er insekter, frø og nye skud til hønsefuglene. Placér naturstriberne så de ikke giver ekstra kørsel i marken, eller på anden måde er træls i markarbejdet. Naturstriber skal være en fryd for øjet og give glæde i hverdagen. Indkøb gerne frø til naturstriber sammen med årets udsæd. Sådan gør du Se hvad der dominerer landskabet på din bedrift og hos dine naboer - lav det modsatte. Hvis der er store åbne arealer, bør marken brydes op med f.eks. naturstriber eller levende hegn. Hvis der er megen bevoksning, er der brug for lys og varme ned til jorden og lave planter. Gode tips Hav mere end tre afgrøder i din markplan. Selv variationen i afgrøderne på marken er med til at skabe liv. Bl.a. foretrækker haren flere forskellige afgrøder inden for en kort afstand. Fræs eller strigl barjordsstriber, når de har lige under halvt plantedækken. Fugle bruger bl.a. den bare jord til solbadning, og andre dyr bruger den til at tørre efter et regnskyl. Du kan læse mere om de 8 naturråd på dk MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: (Pt. på orlov)

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF EJVIND PEDERSEN, CHEFKONSULENT, LANDBRUG & FØDEVARER KINA - HVORDAN ER DET LIGE? Omkring en femtedel af Verdens befolkning bor i Kina, og derfor er det altid interessant, når danske virksomheder får hul igennem muren og begynder at eksportere varer til dette store land i Østen. I den forbindelse får ikke mindst økologiske fødevarer til Kina megen omtale. Vi oplever stor optimisme i erhvervet med hensyn til de fremtidige eksportmuligheder, og der er givetvis også et stort potentielt marked for økologiske fødevarer fra Danmark, da vi er kendte for kvalitetsfødevarer, høj fødevaresikkerhed og et meget troværdigt kontrolsystem i økologi. Når de gode markedsmuligheder er nævnt, skal man dog også gøre sig klart, at for en dansk virksomhed er Kina ikke umiddelbart noget let marked at agere på pga. sprog- og kulturforskelle, logistik og bare det at opnå markedsadgang. De allerede Kinagodkendte virksomheder vil sikkert gerne medgive, at det er en administrativ tung og ikke helt gratis proces at få lov at eksportere til Kina. For at kunne sælge danske økologiske fødevarer som økologiske i Kina, er det et krav, at den danske virksomhed og dens landmænd skal opfylder de kinesiske økologiregler, og dette skal årligt kontrolleres af én af de ca. 20 kinesiske kontrolmyndigheder. De allerede Kina-godkendte virksomheder vil sikkert gerne medgive, at det er en administrativ tung og ikke helt gratis proces at få lov at eksportere til Kina. En lille eller mindre virksomhed skal måske i første omgang overveje, om nærmarkederne er en nemmere mulighed for eksport end Kina. I L&F arbejder vi sammen med myndighederne om at lette markedsadgangen for økologi til Kina, da vi tror på potentialet for både økologiske og konventionelle fødevarer til det kinesiske marked. Vi har derfor oprettet en ny China Desk, der med ere årlige netværksmøder har fokus på markedsviden og trends, erfaringsudveksling om handel og eksport til Kina, fælles messefremstød og kundebesøg samt ikke mindst rådgivning, hvor vi trækker på tidligere erfaring samt L&F s kontor i Beijing. Vi vil gøres vores til, at danske virksomheder små som store opnår den størst mulige andel af økologimarkedet i Kina. Kokken Bjørn Madsen var i det kreative hjørne, da han sammen med performer-kunstnere kunne tilbyde porre-hotdogs omgivet af en mandala-labyrint ligeledes kreeret i porrer. Foto: Jakob Brandt I et ambitiøst forsøg på at bringe en række aarhusianske kokke tættere på lokale økologiske fødevareproducenter inviterede Økologisk Landsforening de to parter på en hel dag med særprægede øko-oplevelser LOKALE VARER TEKST: NILS WÜRTZENFELDT I 1967 kunne alverdens biografgængere se The Beatles begive sig ud på en fantasifuld og mærkværdig bustur i lmen Magical Mystery Tour. Skulle denne lm genindspilles, kunne et sådan projekt meget passende have fundet sted mandag d. 22 september. Her inviterede Økologisk Landsforening nemlig fem kokke og to grosister fra AB Catering og INCO på en bustur, som endte med at blive en rejse ind i en forunderlig økologisk verden. Anledningen var i sig selv simpel. Det fortæller Torben Blok, der er projektleder hos Økologisk Landsforening - Hovedformålet har været at vise en række lokale Aarhus-kokke, at der ndes et storslået lokalt spisekammer lige udenfor døren, som bare venter på at blive transporteret hjem til byens restaurantkøkkener, lyder det fra Torben Blok, der i forsøget på at gøre dagen mindeværdig havde allieret sig med madkunstner og indehaver af gourmetrestauranten 1 th., Mette Martinussen. Og mindeværdig blev dagen i høj grad. I en gammel, ombygget bus blev den syv mand store delegation kørt rundt til en vifte af økologiske fødevareproducenter, hvor en performergruppe hele dagen medvirkede til, at oplevelsen blev noget for sig blandt andet ved hjælp af dans, instruktioner gennem høretelefoner, æblekast, et tæppe af spinat og meget andet. Logistikken har manglet - Det har været en rigtig spændende dag. Det er altid en oplevelse at komme ud og se, hvor råvarerne kommer fra, og det har især været positivt at blive introduceret til producenter med varer af så høj en kvalitet, fortæller Bjørn Madsen, der er køkkenchef på Aros Kunstmuseum, og som var én af de deltagende kokke. Han peger på, at det tidligere har været svært for kokke og producenter at samarbejde, da logistikken ofte mangler. - Sådan en dag som i dag er helt sikkert med til at fremme et samarbejde mellem os og producenterne, og da både Økologisk Landsforening, AB Catering og INCO tilmed er med i projektet, så har vi fået ekstra logistiske kræfter, som restauratører ofte mangler i sammenspillet med producenter, fortæller Bjørn Madsen. I øko-arrangementet deltog også Jesper Bøgelund, der er varehusdirektør i INCO Aarhus. Her har man indvilliget i, at butikken fra sidst i oktober vil gøre ekstra plads på hylderne for lokale producenter i håb om, at deres varer dermed har lettere ved at nde vej til Aarhus restauranter. - Vi ser dette samarbejde som en mulighed for at promovere de lokale avlere. Det er ikke altid med lige stor succes, at producenterne kan få afsat deres varer, og der har klart manglet et tiltag, som kan gøre det lettere for dem. Det håber vi kan lykkes ved at lægge nogle hyldemeter til, forklarer Jesper Bøgelund. En hotdog med porre, tak Efter besøgene på en række udvalgte økogårde, gjorde bussen et sidste stop ved restaurant Gastro & Vino i det centrale Aarhus. Her blev rollerne byttet rundt og i stedet for at blive klogere på økologiske råvarer, var det nu de fem kokke, der overfor producenterne skulle demonstrere, hvordan man på alternative måder kunne skabe gastronomiske oplevelser ud fra avlernes egne produkter. Dette blev ligeledes iscenesat ved hjælp af både skøre og iøjefaldende indslag, der bogstavlig talt kastede madkunst af sig blandt andet en porrelabyrint med dertil hørende porre-hotdogs. - Vi har altid ønsket os et arrangement som dette, da det giver os mulighed for at komme i kontakt restaurationsbranchen siger Lone Hedegaard, der leverer økologisk fjerkræ fra sin gård Gothenborg ved Them.

15 MAD & MARKED 26. september 2014 nr. 552 ØKOLOGI & ERHVERV 15 Lars Frederiksen glæder sig over, at han fortsat får mulighed for at stå i spidsen for chokoladeproduktionen på Woodshade Organics og han ser frem til samarbejdet med Rømer-familien. w Woodshade har slået en kolbøtte Ny Nørrebro-butik til kamp mod madspild MADSPILD: Ifølge Miljøstyrelsen smider fødevareindustrien og butikkerne tons mad ud hvert år. For at undgå dette store madspild, vil Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Fødevarebanken og Dansk Supermarked åbne en butik med overskudsmad fra supermarkeder. Den får navnet ReFood, og planen er, at den skal åbne på Nørrebro i begyndelsen af Overskuddet fra butikken vil gå til Folkekirkens Nødhjælps kamp mod sult i fattige lande, skriver Nørrebro Nordvest Bladet Ørbæk Bryggeri overtager Woodshade Organic efter konkurs og lægger an til at lancere et nyt sortiment til dagligvarebutikkerne CHOKOLADE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Vi har lige slået en lille kolbøtte Sådan opsummerede chokoladeproducent Lars Frederiksen i sidste uge situationen for Woodshade Organics, som dagen forinden var blevet overtaget af Ørbæk Bryggeri, der er ejet af Rømer-familien fra Silkeborg. Dermed er der lagt op til et tæt samarbejde mellem Niels Rømer og Lars Frederiksen. De kender hinanden fra et utal af danske og udenlandske messer, hvor de har stået på hver deres stand med henholdsvis drikkevarer og chokolade. Da Niels Rømer på Food Festivalen i Århus hørte, at Woodshade var i vanskeligheder, blev der handlet hurtigt. - Jeg har kendt Mølle Skovly (Woodshade Organics, red.) lige siden rmaet blev grundlagt, og jeg synes, at det ville være synd, hvis det lukkede, siger Niels Rømer, som ser spændende muligheder for udviklingen af Woodshade. Marmelader og energibarer Woodshade har produceret fyldte chokolader, marmelade og andre lækkerier i det nedlagte Arla-mejeri i Vrinners på Djursland siden 2007, og ere potentielle købere var med i opløbet, men Lars Frederiksen er ikke i tvivl: - Det var det bedste, der kunne ske for os, og det betyder, at virksomheden nu kører videre på et styrket grundlag, siger den passionerede chokoladeproducent. Han er enig i, at der vil være ere synergieffekter mellem Woodshade og den nye ejers øvrige aktiviteter, som både omfatter engros-virksomhed, drift af helsekostbutik, produktion af økologisk kosmetik samt drikkevarer som sodavand, øl og spiritus m.m. - Vi har nogle kompetencer og netværk, så vi kan gå ind og hjælpe på salgssiden og med produktudvikling. Jeg forstiller mig, at vi kan lave et nyt snævert sortiment af marmelader og energibarer, siger Niels Rømer. Han pointerer, at Woodshade skal fortsætte som et selvstændigt kvalitetsbrand, men ser samtidig et stort potentiale i at lave en produktserie med et andet navn, som henvender sig mere bredt til dagligvarehandlen, så der kommer større volumen i produktionen. Hullet var for stort Efter præcis 13 år og én dag i spidsen for det økologiske chokolade- rma blev Woodshade 2. september erklæret konkurs, da banken smækkede kassen i. - Vi havde fået gravet et hul, der var for stort, erkender Lars Frederiksen, som peger på ere årsager til, at økonomien var strammet til gennem de seneste år. Dels overtog Woodshade i 2007 det nedlagte Arla-mejeri i Vrinners. Det var en stor investering for den lille virksomhed, som ikke selv havde brug for al pladsen. - Det var lige inden nanskrisen, og det gjorde det både vanskeligt at leje de lokaler ud, som vi ikke selv skulle bruge, og på grund af krisen kunne vi ikke fortsætte med de tidligere års vækstrater på procent, som i 2007 gjorde os til Gazelle-virksomhed, siger Lars Fredriksen. Samtidig k Woodshade et tab på kr., da det lokale vandværk sidste år gravede en vandledning over og dermed forurenede to ugers produktion af marcipan lige op til julesalget. Efter ere år med underskud kom Woodshade ud af det seneste regnskabsår med et minus på kr. og en negativ egenkapital på 1,6 mio. kr. Lars Frederiksen fortsætter Allerede for tre år siden k Woodshade tilført ny kapital i forbindelse med en udvidelse af ejerkredsen, da en privat investor skød penge ind i selskabet. Han er nu ude af billedet, og som led i aftalen med de nye ejere er det planen, at 67-årige Lars Frederiksen fortsætter som direktør i tre-fem år, eller til han går på pension. Samtidig bliver Niels Rømers søn Aksel Rømer kørt i stilling til på et tidspunkt at sætte sig i direktørstolen. I første omgang bliver han tilknyttet Woodshade med ansvar for salg og eksport. - Men nu skal jeg først lære hele produktionen at kende, siger Aksel Rømer fra sin nye arbejdsplads i Vrinners. Den japanske jul kalder Mejeriet i Vrinners blev til salg, da Arla valgte at ytte produktionen af ødeost til Korsvej Mejeri i Fredericia, og ud over Woodshade og den økologiske delikatessebutik Knebelgodt huser mejeribygningen i dag Tebstrup Gedeosteri, og en lokal mjødproducent, som ikke er berørt af konkursen. Med en ny ejer ved roret har de ansatte på Woodshade nu udsigt til nogle særdeles travle dage. - Vi har et bjerg af ordrer, der er løbet ind i løbet af de to uger, hvor vi har ligget stille, siger Lars Frederiksen. Førsteprioritet har en prøveproduktion af julekonfekt til en ny japansk kunde. Gode resultater i tunneller TOMATER: Økologisk dyrkning i tunneller vinder frem. I begyndelsen var det jordbær, der blev sat under plast, men forsøg med forskellige bærbuske hos Aarhus Universitet i Årslev ser ud til at give gode resultater. Økologiske hindbær i tunnel giver eksempelvis samme udbytte som konventionelle nogle tilfælde højere, konstaterer eksperterne i en artikel i Frugt & Grønt. Det gælder både sommer- og efterårssorter. Højeste udbytte på andetårsbuske var 31,4 ton/ha Glen Fyne. Tomater i tuneller TOMATER: Ved Ringsted har den økologiske planteavler Søren Larsen succes med at dyrke tomater i plasttunnel. Han dyrker til lokalt salg og har derfor mange sorter i huset. Det er besværligt men nødvendigt for at imødekomme kundernes ønsker. I år er der otte forskellige tomater i tunnelen, men det er for få, og næste år skal der ere forskellige tomater i sortimentet. I andre tuneller er der efterårshindbær. Tunnel-produktionen gør det muligt at forlænge sæsonen og dermed få mest muligt ud af den lokale afsætning, fortæller Søren Larsen til Frugt & Grønt. Tank øko-mælk ved stalddøren MÆLK: De midtsjællandske forbrugere kan snart tanke økomælk ved stalddøren hos Peter Sivertsen, som driver et økologisk landbrug ved Osted. Den 52-rige mælkeproducent, der leverer til Arla, har netop klargjort sin nye investering på bedriften. En mælketapningsautomat, hvorfra kunderne selv kan tappe frisk mælk direkte fra gården. - Jeg har faktisk altid haft en gammel drøm om at kunne sælge frisk mælk direkte til forbrugerne. Det smager altså bare bedre, når det kommer direkte fra koen, siger Peter Sivertsen til Foodculture.dk.

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 MAD & MARKED Axel Månssons demo-have med kål og salat var nærmest klinisk renset for ukrudt, og man behøver ikke at være vegetar, før tænderne begynder at løbe i vand ved synet af de velplejede planter. Nye kål i lange baner Axel Månsson er på vej med farverige og velsmagende alternativer til vinterens mange hvidkål, rødbeder og rodknolde GRØNTSAGER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Prøv at se de farver! - Hvor er de otte! - Der er en god fylde i den hér salat. Superlativerne nærmest snubler over hinanden, da repræsentanter for landets største grossister og cateringkæder var inviteret til kålvandring i Axel Månssons specialindrettede demonstrationshave med kål og salat. Siden har også repræsentanter fra dagligvarehandlen været på besøg i kålhaven på landets største frilandsgartneri ved Brande. Gæsterne er ikke mindst imponeret over det store udvalg og de mange otte farvenuancer i både salat og kål, som måske i fremtiden kan sætte mere kolorit på salatbuffeten og dagligvarebutikkernes grøntafdelinger. Glaskål og aspargesbroccoli Demohavens mange små parceller frister med sorter som den asiatiske Pak Choy med tykke hvide bladstilke og mørkegrønne blade, hvide og røde glaskål og den langstilkede apargesbroccoli, som sjældent nder vej til de danske dagligvarebutikker. Det vil grøntsagsproducent Axel Månsson, Brande, gerne råde bod ved at lytte til ønskerne fra de mange professionelle indkøbere, som at dømme efter deres umiddelbare begejstring tørster efter ere af de mere sjældne kål- og salattyper fra den jyske demohave. For tre år siden afholdt Axel Månssons et lignende arrangement, og også dengang førte det til, at den jyske producent tog nye kulturer med i markplanen. Vi blev meget inspireret af de gode erfaringer med demohaven i 2011, som var årsagen til, at vi startede en mindre produktion af bl.a. rød spidskål, romanesco og lilla blomkål, som vi ikke har haft problemer med at få afsat og derfor regner med at dyrke fast i de kommende Grøntsager og æg Axel Månsson A/S producerer salat og grøntsager på 800 hektar, hvoraf de 300 er omlagt til økologi. Han har desuden æglæggende øko-høns og planlægger næste år at øge antallet til høns. år, skriver Axel Månsson i en guide til haven. Markedet driver omlægningen - Det er vildt spændende, og der er ere ting, som jeg ikke kender, siger Mona Carøe Jensen, cheføkonoma på Regionshospitalet Randers. For hende og de øvrige gæster er det en stor oplevelse at se hvor otte kål- og salatplanter, det er muligt at dyrke i Danmark uden brug af kemi og kunstgødning. Gæsterne bliver bedt om at a evere en liste over de produkter, som de nder mest interessante, og når Axel Månsson får samlet svarene fra efterårets kålvandringer, er det ambitionen at give plads i den økologiske såplan til de mest efterspurgte afgrøder. - Jeg tror meget på glaskål, og overvejer også rosenkål, sagde Axel Månsson, og at dømme efter gæsternes bud kan han også godt sætte både røde spidskål og aspargesbroccoli i jorden til næste år. - Vi konverterer alt, hvad vi kan, til økologi i takt med, at vi kan afsætte produkterne, siger Axel Månsson, som glæder sig over den store interesse for demohavens planter. Gør vinteren lidt sjovere Det samme gør Rikke Grønning fra Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening. - Haven viser nogle af de kåltyper og andre vinterafgrøder, som kan være med til at gøre jeres hverdag lidt sjovere og skabe mere variation i de kolde vintermåneder, siger Rikke Grønning, inden gæsterne fra foodservicebranchen bliver sluppet løs mellem salat og noget så selvmodsigende som røde grønkål. - Det er en rigtig ot have, de har lavet, og jeg glæder mig til, at vi får nogle ere kål ind i supermarkederne, hvor sortimentet er utroligt kedeligt, siger Dorte Rhode Nissen fra Urban Green. Kantinerne kalder Henning Aae, indkøbschef i Fazer Foodservice A/S, som driver 160 danske kantiner rundt om i hele landet, er også begejstret. Med sig har han Lars Hansen fra Duo Frugt, som står for alle leverancer af frugt og grønt til Fazers kantiner, og også de kan lide, hvad de ser. Duo Frugt handler i forvejen med produkter fra Månsson, men hvis han sætter de rigtige planter i jorden, kan Fazers kunder se frem til at få mere jysk salat og kål på bordet. - Det er helt vildt ot og en god måde at præsentere produkterne på. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter Pak Choy, og vi bruger meget konventionel radicchio, siger Henning Aae, som også er meget interesseret i aspargesbroccolien. - Den er også ot, men jeg tror måske, at den bliver lidt for dyr. Derimod ser han et stort potentiale i nogle af de mere fyldige salattyper, som vejer godt i økologiregnskabet, når køkkenerne skal have det økologiske spisemærke.

17 MAD & MARKED 26. september 2014 nr. 552 ØKOLOGI & ERHVERV 17 København kan nå i mål for seks mio. kr. Økologiprocenter i Københavns Kommune Daginstitutionerne er længst fremme med omlægningen, mens kommunens store centralkøkkener halter efter Et ønske om en ekstrabevilling på seks mio. kr. til omlægning af de to store centralkøkkener blev ikke en del af det københavnske budgetforlig 2015 OMLÆGNING TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT Det vil koste en ekstra driftsbevilling på seks mio. kr. at realisere Københavns Kommunes ambition om, at 90 procent af maden i alle de kommunale køkkener skal være økologisk ved udgangen af Det fremgår af Redegørelse om økologi , som er udarbejdet af Københavns Madhus. Det er en statusrapport over den hidtidige omlægningsindsats, hvor Madhuset samtidig ridser op, hvad der skal til for at nå helt i mål. Der var dog ingen gaver til økologien, da Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti indgik budgetforlig for Men det får ikke Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus til at ryste på grydeskeen. Hun har tillid til, at der fortsat er så solid politisk opbakning bag byens økologiske mål, at det ikke bliver nødvendigt at nedjustere ambitionerne. Det handler om to procent - Jeg er sikker på, at politikerne eller forvaltningerne nok skal nde pengene. Jeg har ikke fået signaler om andet, siger Anne-Birgitte Agger, som allerede i 2009 gjorde politikerne opmærksom på, at det næppe var muligt at nå hele vejen uden en lille ekstrabevilling. Hun minder i den forbindelse om, at seks mio. kr. kun udgør en stigning på to procent i forhold til kommunens samlede årlige fødevareindkøb på ca. 300 mio. kr. - Set i forhold til det samlede omlægningsprojekt er det ikke en høj pris, men køkkenerne har ikke mulighed for selv at nde pengene, pointerer Madhus-direktøren. Det begrunder hun med, at de centralkøkkener, der laver maden Et solidt madbudget De kommunale køkkener i København køber årligt fødevarer for 300 mio. kr. Kommunens ca. 900 små og store køkkener serverer dagligt mad til ere end borgere. Ved udgangen af 2015 skal alle køkkener være omlagt til 90 procent økologi. til kommunens ældre og skolemadsordningen EAT, allerede bliver drevet så effektivt og stiller så høje kulinariske krav, at det ikke er muligt at effektivisere sig til ere besparelser. Behov for nyt EAT-køkken Det store køkken i Bystævneparken, der primært laver mad til hjemmeboende pensionister, har p.t. en økologiandel på 55 procent, og Madhusets beregninger viser, at der er behov for et driftstilskud på 4 mio Kilde: Redegørelse om økologi , Københavns Madhus. Suf omfatter plejehjem og centralkøkkner under Sundheds- og omsorgsforvaltningen. Sof omfatter psykiatri-, børne- og handicapområdet under Socialforvalt ningen. Tallene stammer fra 2013 kr. til at løfte økologiprocenten op på 90. Skolemadsordningen EAT blev lanceret i 2009 med et budget, der matchede kommunens daværende mål om 75 procent økologi. For at nå op på 90 pct. er der aktuelt behov for 1,3 mio. kr. årligt, men det beløb vil vokse til 1,6 mio. kr., når EAT er fuldt udrullet. Madhuset anbefaler kommunen at etablere et nyt køkken til 30 mio. kr. Det vil skabe de optimale rammer for både skolemaden, og køkkenpersonalet. Mange køkkener er i mål Daginstitutionerne, som står for 45 pct. af kommunens samlede fødevareforbrug, er allerede stort set i mål med en gennemsnitlig økologiprocent på 90. Den samlede omlægningsgrad ligger aktuelt på ca. 80 procent. Skandinaviens eneste fagmesse dedikeret til økologiske fødeog drikkevarer Nordic Organic Food Fair, den nye Nordiske fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer vender tilbage til Malmø i oktober. Messen, der afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, vil fungere som et unikt udstillingsvindue for hundredvis af internationale leverandører af økologiske fødevarer & drikkevarer, der vil præsentere sunde, bæredygtige økologiske delikatesser og specialiteter. Hvis du er indkøber af økologiske fødevarer, distributør, grossist, eller fra hotel og restaurationsbranchen og ønsker at finde bæredygtige produkter og lægger vægt på kvalitet så er et besøg til Nordic Organic Food Fair et MUST. MalmöMässan Sverige oktober 2014 Sideløbende med Natural Products Scandinavia 2014 Din entrébillet giver dig adgang til Natural Products Scandinavia, den prisvindende skandinaviske fagmesse for den naturlige produkter, helsekost, personlig pleje og naturlig skønhed. Flere oplysninger kan fås på Samarrangeras med Din entrébillet er GRATIS. Tilmeld dig på og oplys prioritetskoden: NOFDK738

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 MAD & MARKED I 2010 plantede Mads og Camilla Meisner 450 havtornbuske på Fløjlegaard mellem Svaneke og Nexø. De forventer at blive færdige med årets høst i denne uge. Sol over Bornholms havtorn Den bornholmske syvdobler arealet med HAVTORN AF JAKOB BRANDT I slutningen af juni modtog Camilla og Mads Meisner Innovationsprisen 2014 for deres økologiske havtornmarmelade ved den sjette udgave af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem. Kort forinden havde de åbnet rmaet Høstet og lanceret deres havtornmarmelade. Prisen sikrede dem en masse omtale. I dag sælger de små glas med marmelade så godt, at iværksætter-parret regner med, at de om få år begge kan leve af at dyrke havtorn og sælge forskellige forarbejdede havtornprodukter. Før de når så langt, skal der ere buske i jorden. Den nuværende produktion er baseret på høsten fra de 450 buske, som parret plantede for re år siden, men i løbet af efteråret regner de med at sætte yderligere stiklinger i jorden. - Efterspørgslen efter havtorn er så stor, at vi er nødt til at plante ere buske, hvis vi skal følge med, forklarer Mads Meisner baggrunden for, at arealet med havtorn nu bliver syvdoblet i ét hug. De første stiklinger købte parret i Sverige og Tyskland, men i dag er de selvforsynende med planter. - Vi producerer selv stiklingerne ved hjælp af rodskud, siger Mads Meisner, som allerede har plantet 250 buske i år. Resten må vente, til høsten er i hus. Det er lidt af en tilfældighed, at han og hustruen Camilla endte som havtornproducenter på Bornholm. Ingen af dem kommer fra fødevarebranchen. Han havde gennem ere år arbejdet med genplacering af fyrede folk, da de på en sommerferie hovedkulds forelskede sig i Bornholm. Samtidig havde Camilla som kropsterapeut læst en del om de såkaldte superbær, og da de hørte om havtornens mange gode egenskaber, opstod ideen om at etablere deres egen plantage på Østersø-øen. - Havtorn er et sundt bær med en eksotisk smag, som det er rigtig spændende at arbejde med, siger Mads Meisner, som i dag arbejder med de stikkende buske på fuld tid. På studietur til Lund Tidligere har havtorn udgjort en vigtig vitaminkilde i mange danske husholdninger, men gennem de seneste generationer er plantens mange sunde egenskaber gået i glemmebogen. Mads og Camilla Meisner tog derfor på en studietur til Sverige, hvor universitetet i Lund har forsket i havtorn siden 1985, og hvor der er ere havtornplantager. I 2009 yttede de til Bornholm, hvor de købte et nedlagt landbrug og lejede re hektar jord i 30 år, hvor de plantede de første buske. - Vores strategi var primært at sælge frosne bær til industrien, siger Mads Meisner. Siden har havtorneventyret taget en ny drejning, for ved selv at forarbejde bærrene får de langt mere værdi ud af høsten, og han forventer, Kun få dyrker havtorn i Danmark, men erfaringerne fra Bornholm viser, at buskene trives lerjord Det kræver gode handsker at høste havtorn, og man skal påregne lidt tid om aftenen til at fjerne torne fra ngere. Høsten af buskens vitaminrige bær kan være en særdeles stikkende fornøjelse. På grund af buskenes lange torne er det nærmest umuligt at plukke bærrene direkte fra grenene, og får man fat i de gulorange kugler, er de ofte så bløde, at de smatter ud mellem ngrene. Buskene bliver barberet Det lektie har Camilla og Mads Meisner for længst lært, og de indrømmer gerne, at havtornen er en lidt bøvlet legekammerat. De benytter derfor en noget speciel høstteknik, når de angriber de tornede buske, som efter re års vækst strækker sig re meter op i luften. Sandtorn, Klittorn eller Havtidsel. Havtornbusken har mange navne. Havtorn er en op til seks meter høj, salttolerant busk, som typisk vokser på let og sandet jord tæt ved havet, hvor risikoen for tidlig efterårsfrost er mindre. Havtorn blomstrer med små uanselige blomster i april-maj. En busk giver 6-14 kg bær. Planten har vokset vildt i Danmark siden den seneste istid, og dens orange frugter har et stort indhold af C-vitaminer og er en af de hotteste råvarer i det nordiske køkken, hvor den bl.a. bliver brugt til te, saft, syltetøj, grød og m sli, hvor den rige, let syrlige smag kommer til sin ret. Et enkelt lille bær indeholder lige så meget vitamin C som en stor appelsin, og én enkelt teskefuld saft eller 1-2 små bær indeholder en hel dagsration af vitaminer og antioxidanter. Havtornens frø indeholder desuden omega-7 olie, som blandt andet bliver brugt i kosmetik. Det vigtigste arbejdsredskab er en grensaks, og under høsten bliver buskene brutalt klippet ned til en højde på kun 1,2 meter. De afklippede grene, som er tætbesat med bær, bliver delt i mindre stykker, inden de ender i en 600 l pallebeholder. - Jeg kan høste tre buske i timen, og de fylder to beholdere, siger Mads Meisner. Når beholderne er fyldt, ryger de på traileren bag på bilen og bliver kørt de re km ned på havnen i Nexø, hvor Høstet har adgang til et frysehus, som tidligere primært blev brugt til sk. Efter tre- re dage ved 22 graders frost er både bær og blade løsnet fra Havtorn er en bøvlet busk med spidse torne, smattede bær og et kæmpe potentiale. grenene, og ved hjælp af en hjemmelavet sorteringsmaskine, som ifølge Mads Meisner ligner et rejesorteringsanlæg, bliver bærrene sorteret fra og er klar til videre forarbejdning. Så længe havtornbusken ikke tørrer ud, passer den stort set sig selv, men nogle år har det været nødvendigt at vande. - På grund af den varme sommer høster vi tre uger tidligere end sidste år, siger Mads Meisner, som generelt er godt tilfreds med udbyttet. - I år høster vi for første gang på nogle buske, som har stået siden 2010, og de er blevet re meter høje og giver ca. ti kg bær per busk. Når en busk er høstet, går der normalt to år, før den igen er klar til høst. Høsttidspunktet smager han sig frem til. Jo længere han lader bærrene sidde, jo mindre er deres indhold af C-vitamin og jo mindre syrlige er bærrene.

19 MAD & MARKED 26. september 2014 nr. 552 ØKOLOGI & ERHVERV 19 at arbejdet med de gul-orange bær om kort tid vil være den vigtigste indtægtskilde for dem begge. De første produkter blev udviklet hjemme på køkkenbordet, men når der kan høstes på de nye buske i 2017, er det nødvendigt med et mere professionelt set-up. Derfor indretter Høstet nu et egentligt produktionskøkken hjemme på gården, og når produktionen kommer op i gear, forventer de, at det bliver nødvendigt at ansætte medarbejdere. Men det er fremtidsmusik. Lige nu laver de alt arbejdet selv, og høsten og produktionen af marmelade tager så megen tid, at de endnu ikke har nået at lancere en næsten færdigudviklet havtornsirup. - Vi håber, at vi får tid, så vi kan have den på markedet inden jul, siger Mads Meisner, som glæder sig til at få mere tid til produktudvikling. Nye ideer prøver de løbende af i den private husholdning, hvor familien Meisner bruger havtorn til meget andet end marmelade. De laver smoothies med banan, æble og havtorn, og der er selvfølgelig havtorn i æblekage med crumble. Kim Gravenhorst Jacob Ljørring Kim Gravenhorst, køkkenchef, madpublicist og indehaver af Restaurant Beghuset i Dragør, har sammen med madfotograf Jacob Ljørring lavet kogebogen Havtorn Nordens citron, som rummer mange bud på, hvordan havtorn kan indgå i maden. - Havtorn er vanvittig sundt, og med sin syrlige smag har det en masse anvendelsesmuligheder i både forretter, hovedretter og ikke mindst desserter, siger Kim Gravenhorst. Han har gennem ere år forgæves kæmpet for at få dagligvarehandlen til at forhandle de aromatiske havtornbær på frost, men det har været en kamp op ad bakke, og bortset fra Grand Fromage og nogle få enkeltstående butikker er det næsten umuligt at opspore havtorn, med mindre man kan handle hos nogle af de store foodservicegrossister, og det ærgrer Kim Gravenhorst. - Jeg synes, at butikkerne har en forpligtigelse til at sørge for, at kunderne får de sundeste varer. havtorn Nordens citron til forretter, hovedretter, desserter & drikke muusmann forlag - AF JAKOB BRANDT Solhjulet vil gøre økologien tilgængelig for alle, og efter et år, hvor de nye ejere fra HCH Gruppen har udbygget sortimentet med ere nye varekategorier, er det en optimistisk grossist, der i næste uge inviterer leverandører og kunder til husmesse i Silkeborg. Mens Solhjulet gennem årene er blevet kendt som en af de foretrukne leverandører af økologi til specialhandlen og eksklusive restauranter, ønsker de nye ejere nu at styrke den jyske grossists position i andre kundesegmenter, oplyser markedschef Niels Andreæ. På husmessen vil der derfor være fokus på nogle af de mange nye varer, som Solhjulet har fået på hylderne i form af frostvarer og vin. - Vores frostvarer og det frosne kød er kommet fornuftigt i gang. Næste step bliver at tage det ferske kød ind, og vi overvejer at lave kødpakker til gårdbutikker i grillsæsonen. Husmessen afvikles sideløbende med en messe for råvarer og udstyr til bagebranchen. - Men i modsætning til sidste år har vi i år lavet en særlig afdeling for de økologiske udstillere, siger Niels Andreæ, som har tilsagn fra 30 økoproducenter. Ifølge markedschefen er der sket rigtig meget, siden HCH Gruppen sidste år valgte at ytte Solhjulet fra Taul Mejeri til HCH Gruppens domicil i Silkeborg, hvor kunderne kan trække på et økologisk totalsortiment, som både omfatter kolonialvarer, vin, frugt og grønt, mejeriprodukter og forskellige frostvarer. - For os handler det først og fremmest om at få synliggjort bredden af sortimentet og vise, at vi kan håndtere alle varekategorier. Det har vi hidtil ikke være gode nok til, siger Niels Andreæ. Samtidig lægger han ikke skjul på, at det har kostet en del kræfter at få de to virksomhedskulturer til at smelte sammen. Solhjulet det seneste år har mistet en del stamkunder. De ønskede ikke at handle med et rma, som også håndterer konventionelle fødevarer, men ifølge Niels Andreæ er tabet af kunder opvejet af en endnu større tilgang af nye kunder. Niels Andreæ vurderer at Solhjulet står stærkt rustet til fremtiden. Efter hans vurdering har det været en stor fordel for Solhjulet at komme ind i et hus med en bred kontakt- ade til både detail- og foodservicebranchen. - Vi ligger over omsætningen fra sidste år, og vi har store forventninger til den fremtidige vækst, siger Niels Andreæ. Han mener, at Solhjulet i dag råder over den ideelle platform med et ntmasket distributionsnet via terminalerne i Sorø og Silkeborg. - Vi vil gerne handle med alle, og det er en hår n balance at nde ud af, hvilke koncepter der passer til de enkelte segmenter, når vi samtidig ønsker at fastholde Solhjulet som et kvalitetsbrand, siger Niels Andreæ. HCH Gruppen har hidtil hentet sin hovedomsætning via salg af råvarer til bageindustrien. Det var derfor et stort tilbageslag, da rmaet tidligere på året med kort varsel mistede en bagerikæde som kunde, der aftog for 80 mio. kr. om året. Det førte til ere fyringer, og i dag er der kun få af Solhjulets gamle medarbejdere tilbage. Derfor har det topprioritet hos Solhjulet at få uddannet det resterende personale, så de får den nødvendige viden, så de kan rådgive kunderne på samme niveau som tidligere. HCH Gruppen Efter 40 års drift valgte grundlægger Niels Ebbe i foråret 2013 at sælge Solhjulet til Hedegaard & Christensen Holding A/S. Siden er Solhjulet blevet drevet som et selvstændigt selskab under HCH Gruppen A/S. Total omsætning: 400 mio. kr. Solhjulet: 110 mio. kr. Ansatte: 80 DAGLIGVARHANDEL: Salget af økologiske fødevarer i Norges dagligvarehandel voksede med godt 30 procent i første halvår af 2014, mens salget via alternative salgskanaler bagerier, abonnementsordninger og markeder m.m. oplevede en fremgang på ca. 20 pct. Det fremgår af halvårsrapporten fra Norges Landbrugsdirektorat. Totalt voksede omsætningen med 180 mio. kr. Dermed købte de norske forbrugere økologi for 788 mio. kr. i årets første seks måneder. Af rapporten fremgår det, at en del af væksten skyldes prisstigninger, men det ændrer ikke ved billedet af en kategori med solid fremgang. - Det er glædeligt, at omsætningen af økologiske varer er øget så meget, siger statssekretær i Landbrugsdirektoratet, Hanne Maren Blåfjelldal. Væksten kommer efter et år, hvor det økologiske areal i Norge oplevede en mindre tilbagegang i det økologiske landbrugsareal. ÆG: Buræg fylder stadig mest på de danske pakkerier, men andelen af økologiske æg, der leveres til pakkerierne, er steget siden 1990 erne, mens andelen af buræg og æg fra fritgående høns er faldet. Det skriver Danmarks Statistik i forbindelse med en opgørelse over den animalske produktion. Økologiske æg udgør per andet kvartal procent af de leverede æg til pakkerierne. Det samme gør skrabeæg, mens buræg stadig udgør størstedelen med 54 procent. De resterende æg stammer fra fritgående høns. Produktionen af konsumæg var i millioner kg. Heraf var 18 procent økologiske. MEJERI: Flere og ere økologiske virksomheder vil gerne ind på det kinesiske marked og går i disse måneder efter en certi cering. I sidste uge meldte Them Mejeri sig på Kina-holdet. Ifølge Berlingske er det jyske mejeri dermed den femte danske virksomhed, som retter blikket mod det store marked i øst. De kinesiske kontrollanter har allerede besøgt mejeriet. Samtidig meddeler Naturmælk, at det sønderjyske mejeri sætter sine Kina-ambitionerne på stand by for i steder at koncentrere eksportindsatsen om nærmarkederne, hvor selskabet oplever en vis succes på det tyske marked.

20 20 ØKOLOGI & ERHVERV 26. september 2014 nr. 552 MAD & MARKED Ernæringsassistenterne Maria Moreau t.v. og Dorthe Skov Eriksen har været fem uger på skolebænken hos Økoløft Aarhus, og de ser nu frem til at vende hjem og sætte turbo på omlægningen i deres egne køkkener. God start for økoløftet i Aarhus Omlægningen af de kommunale køkkener i Aarhus kører på skinner OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den århusianske institution Børnehuset Klokkervej og to andre institutioner k i forrige uge det økologiske guldspisemærke, og de århusianske institutioner er et godt bevis på, hvor hurtigt man kan omlægge til økologi, uden at det behøver belaste budgettet. Sideløbende med at de økologiske spisemærker drypper ned over byens kommunale køkkener, har omlægningen desuden udløst ere positive sidegevinster ved at skabe større arbejdsglæde i køkkenerne og få ledige sluset ind på arbejdsmarkedet, oplyser Bente Kramer Møller, som er kommunens projektleder for omlægningen. Indsatsen begyndte for alvor i januar i år, da Økoløft Aarhus åbnede dørene for de første kursister fra de kommunale daginstitutioner. Her kun et halvt år efter, at kursisterne fra 36 institutioner vendte hjem til deres egne potter og pander, dokumenterer salgstal fra totalgrossisten AB Catering, at økologien på rekordtid har fortrængt en stor del af de konventionelle råvarer. - Det er vanvittig ot, og det er gået væsentlig hurtigere, end vi havde forventet, siger Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus og den øverst ansvarlige for omlægningsprojekterne under Økoløft Danmark. Det er noget der batter Politikernes målsætning er, at 60 pct. af maden i de kommunale køkkener skal være økologisk ved udgangen af 2015, og på et halvt år er økologiprocenten i institutionerne vokset fra 57 pct. til 88 pct. - Det er noget, der batter, og vi er meget tilfredse med udviklingen, siger Bente Kramer Møller. Personalet i skolekantinerne var først på skolebænken i maj, men da 2. kvartal af året udløb, havde de allerede øget øko-procenten fra 24 til 39. På baggrund af de foreløbige resultater tyder det ifølge Bente Kramer Møller på, at det er muligt at nå kommunens mål, men en lille usikkerhed nager. - De, der har meldt sig til de første kurser, er formentlig også de mest entusiastiske, og det er vigtigt, at man er motiveret, og at hele arbejdspladsen spiller med, når køkkenet skal omlægges til økologi, siger Bente Kramer Møller. Personalet står i kø Mette Iermiin, projektleder for Økoløft Aarhus, mener, at det er helt naturligt med en vis skepsis, når de daglige arbejdsrutiner skal ændres. - I skolekantinerne har der været en vis skepsis for, om økonomien holder, men det gør den, fastslår Mette Iermiin. Lige nu oplever hun, at køkkenpersonalet står i kø for at komme med på de kommende fem-ugers forløb. Den foreløbige bevilling til Økoløft Aarhus rækker dog kun til at omlægge to tredjedele af de århusianske køkkener, og sammen med Københavns Madhus og Økologisk Landsforening har kommunen derfor søgt NaturErhvervstyrelsen om en ny pulje penge, som skal gøre det muligt at sende personalet fra de sidste køkkener på skolebænken fra Flere kommer i arbejde Generelt har økologiens møde med Smilets By været en positiv oplevelse, der har løftet arbejdsglæden hos de ansatte, som har påbegyndt omlægningen. - Køkkenpersonalet har fået et fagligt løft, og der er er kommet et øget bevågenhed omkring en faggruppe, som har en tendens til at blive glemt. Man kan se, hvordan de blomstrer op, siger Bente Kramer Møller. Hun hæfter sig også ved en anden positiv sidegevinst. Flere af de vikarer, som Økoløft Aarhus har uddannet til at fylde hullerne i køkkenerne, mens det faste personale er på kursus, har gjort det så godt, at de efterfølgende er blevet fastansat i kommunen. - På den måde har omlægningen også fået et socialt aspekt, siger hun. Omlægningen af ældremaden vender de normale kostråd på hovedet og giver medarbejderne et fagligt løft OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Da det første hold ernæringsassistenter fra de kommunale plejeboliger i Aarhus i sidste uge k diplom efter et fem ugers omlægningskursus hos Økoløft Aarhus på Lokalcenter Rosenvang, var det en ok optimistiske og yderst omlægningsparate kursister, som glædede sig til at komme hjem og bage og sylte. Erfaringer fra andre dele af landet viser ellers, at det især er en udfordring at omlægge til økologi på ældreområdet. Maria Moreau arbejder i køkkenet på den medicinske rehabiliteringsenhed på Thorsgården i Aarhus-forstaden Åbyhøj. Her er det en særlig udfordring, at de 24 beboerne er småtspisende, og parolen er hverken mange bre eller grøntsager. Mens daginstitutionerne kan spare en del penge ved at reducere kødforbruget, er det ikke et tema på ældreområdet, hvor målet er at den enkelte beboer skal have mindst 12 g ren protein i den daglige kost. Derfor er der kød og fed mad på bordet, også selv om maden i ere tilfælde skal blendes og serveres via sonde. - Beboerne skal have rigelig med smør og masser af øde, så vi kan få noget fedt og protein i dem i løbet af de fem uger, de kan opholde sig hos os, siger Maria Moreau, som i den grad har taget økologien til sig. Jeg er blevet omvendt - Der er mere krudt i grøntsagerne og de smager bedre. Økologien er næsten blevet en ny religion. Man ser en ny verden, og jeg er blevet omvendt. Det er den vej vi skal, siger Maria Moreau. Hun ser frem til at lave mest mulig af maden fra bunden. Hun starter med at bage brød og lave marmelade, hvor der er mange penge at spare i forhold til at købe færdige produkter. - Det er back to basic. Det er lidt ligesom, da mormor var i køkkenet, og jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre. Det er meget et spørgsmål om holdninger, siger Maria Moreau. Som de este andre på kurset arbejder hun alene, og derfor ser hun det som et kæmpe plus, at kursisterne har etableret et netværk med en fælles facebookside, hvor de kan Økologiske mål Aarhus Kommune bespiser dagligt ca borgere, og for at opfylde målet om, at minimum 60 pct. af det samlede kommunale madforbrug skal være økologisk ved udgangen af 2015, har kommunen opstillet følgende krav til økologiprocenten: Daginstitutioner: 90 pct. Personalekantiner og ældrecaféer: 75 pct. Skolekantiner: 60 pct. Ældreområdet: 60 pct. Centralkøkkenet: 35 pct. udveksle erfaringer. - Kurset har givet os et fagligt løft og skabt en anden forståelse for råvarerne. Det sidste stammer ikke mindst fra producentbesøg, hvor kursisterne har lært om sædskifte og set gulerødderne blive trukket op af jorden.

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Sådan udfylder du ansøgningsskemaet om tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Sådan udfylder du ansøgningsskemaet om tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Sådan udfylder du ansøgningsskemaet om tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger ANSØGER a) Ansøger Udfyld felterne. Oplysningerne danner grundlag for fastsættelse af, hvem der er tilsagnshaver.

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014 FlexNyt Indhold OBS! Husk tilmelding fra 1. oktober til 31. oktober! Heste Kolik kan undgås Hvordan ser man, at hesten har kolik? Husk at tilmelde dig den nye slagtepræmie for kvier, tyre og stude! Undgå

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Økologisk slagtesvineproduktion

Økologisk slagtesvineproduktion Økologisk slagtesvineproduktion Ved Niels Schelde Jensen 1 2 Kvik up harve 3 4 5 Forhold sig til fremtiden 6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 3. marts 2016 ægt Nøgletal Vægt ved indsættelse 31,4kg

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere:

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Dagsorden 1. Niels Halberg: Økologien som redskab til at brødføde verden Notat/referat Kommer fra

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

En CAP for fremtidens landbrug

En CAP for fremtidens landbrug 39 ha 2011 FÆLLES GODER for FÆLLES PENGE 2020 En CAP for fremtidens landbrug Landbruget har overordnet to produkter Fødevarer, der kan omsættes Fælles goder, som ikke kan omsættes Landbrugsstøtten skal

Læs mere

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Ideer fra Matrix projektet

Ideer fra Matrix projektet Workshop om integrering af lavinput- landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspoli9kken: Ideer fra Matrix projektet ved Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Niels Nørskov, LHN/ObyN

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø 28. juli 2012 Program 28. juli 2012 12.30 Mødested er LIVØ AVLSGAARD hos Bente og Karsten Kjærgaard (for enden af vejen) Markvandring med Karsten

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Det økologiske Akademi, Niveau 2

Det økologiske Akademi, Niveau 2 Det økologiske Akademi, Niveau 2 Undervisningen på Niveau 2 i Det økologiske Akademi er fordelt på i alt 10 moduler i perioden august 2013 til juni 2014, hvor der afsluttes med en certificering efter eget

Læs mere

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1 INDHolD 4 Flormart

Læs mere