OPP Kalvebod Brygge. Bilag 1 // Funktionsbaserede krav

Transkript

1 OPP Kalvebod Brygge Bilag 1 // Funktionsbaserede krav

2 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Introduktion til opgaven Kravspecifikationens rammer Kravspecifikationens disponering 7 2. Vision Overordnet vision Arkitektur Bæredygtighed 9 Succeskriterier 10 Fokusområder 10 Social kvalitet 11 Miljømæssig kvalitet 12 Økonomisk kvalitet 13 Tværgående kvalitetsfokus Brugere Trafikstyrelsen (TS) Banedanmark (BDK) Vejdirektoratet (VD) Energistyrelsen (ENS) Byggegrund Generelt Stamdata Eksisterende forhold Plangrundlag Fladenivellement Geoteknik Miljøforhold Arkæologi Forsyninger og byggemodning 17

3 Generelt 17 Fjernvarme, vand, spildevand, ernkøl, vind og solceller 17 El Bebyggelsens disponering Planlægning af bebyggelsen Bymæssig kontekst Bæredygtige planlægningsprincipper Planlægning af parkstrøg, ankomst og udearealer Adgangsveje og parkering 19 Adgangsveje 19 Cykelparkering 19 Parkering 19 El-biler 20 Tjenestebiler Bygningsanlæggets programmering og indretning Arbejdskultur Fleksibilitet og generel anvendelighed Effektivitet Rumprogram og lokalisering Arbejdspladstypologier 22 Standardarbejdsplads (A) 22 Lederplads (B) 22 Chefplads/direktion (C) 22 Projektarbejdsplads (D) Decentrale fællesfaciliteter 22 Flex-rum 22 Caféer 23 Møderum Fællesfaciliteter 23 Forhal 23 Reception og service 23 Mødecenter og undervisning 24 Kantine 25 Kantinekøkken 25 Motion og velfærd 25 Tagterrasser Stø efunktioner 26 Elevatorer 26 Toile er 26 Garderober 26 2 af 62

4 Decentrale print/kopirum (x-felter) 26 Decentrale arkivrum 26 Rengøringsrum 26 On site IT-værksted og kontor (BDK, TS og VD) 26 Dri kontor (OPP-leverandør) Stø efunktioner (kælder/underetage/p-anlæg) 27 Serverrum og hoved x-felt 27 Nødstrømsrum 27 Omklædning, Banedanmark 27 Omklædning, motion/cyklister 27 Depoter 28 Fælles arkiv 28 Værksteder 28 Vaskeplads og depot for tjenestebiler (VD) 28 Containerplads og affaldshåndtering Offentlig café Tekniske funktionskrav Kunstnerisk udsmykning Tilgængelighed Indeklima generelt Optisk indeklima 30 Dagslys 30 Kunstlys Termisk indeklima 30 Generelle krav (DS 474 pkt. 2) 30 Projekteringsforudsætninger (DS 474 pkt. 3) Atmosfærisk indeklima 31 Materialer 31 Lu fugtighed 32 Statisk elektricitet Akustisk indeklima 32 Lyd og akustisk indeklima, beregninger og målinger Energi og klima 33 Energi 33 Solafskærmning 34 Dri perioder Bygningsdele og overflader 34 Generelt 34 Vægge 34 Glasvægge 35 3 af 62

5 Indgangspartier 35 Facadepartier 35 Døre 35 Foldevægge 35 Vinduesbænke og installationspaneler 35 Gulve, generelt 36 Gulve, kontorlokaler og møderum 36 Gulve, forhal/foyer, kantine og mødecenter 36 Gulve, serverrum og hoved x-felt 36 Lo er 36 Elevatorer 37 Indvendige overflader, malerbehandling 37 Farvesætning VVS-anlæg 37 Afløb, vand og sanitet mv. 37 Varme Ventilation 37 Lu balance 38 Rumspecifikke krav El og kommunikation 38 Generelt 38 Kra installationer 38 Belysning 39 Kontaktstationer, generelt 39 Kontaktstationer, alternativ 39 Kontaktstationer, arbejdspladser mv. 40 Kontaktstationer, AV 40 Trådløst netværk 40 Oversigt over arbejdsstationer 41 PDS-netværk 41 Antenneanlæg 42 Mobildækning 42 Callcenter (TS) 42 Telex 42 Tyverisikring (AIA) og videoovervågning (ITV) 42 Adgangskontrol (ADK) og portelefon Bygningsautomatik styring og overvågning af tekniske anlæg Affaldshåndtering Inventar mv. 44 Caféer 44 4 af 62

6 Anre erkøkken, mødecenter 44 Kantinekøkken og buffet 44 Garderobeinventar 44 Arkivsystemer 44 Receptionsskranke Afskærmning 45 Indvendig afskærmning 45 Mørklægning Skiltning Brugerleverancer Oversigt over brugerleverancer OPP-leverandørens ydelser i relation til brugerleverancer Dri og vedligehold, forsyning og renhold Dri s og vedligeholdelsesplan Vedligehold 51 Terræn 51 Udvendigt bygningsvedligehold 51 Indvendigt vedligehold Renhold 52 Terræn 52 Vinterforanstaltninger 52 Miljøvenlig dri 52 Bygning - udvendigt 52 Vinduespolering, vask og rensning 52 Bygning - indvendigt 52 Prioritet 53 Rengøringsomfang 53 Rengøringsmidler 53 Grænseflader 53 Vurdering af kvaliteten af renholdet 54 Vinduespolering 56 Vask og rensning 56 Forretningsgange 56 Ibrugtagning og cyklus Kantinedri 57 Kostpolitik 57 Krav til kosten 57 Kantinen 57 Mødeforplejning 57 Kantineudvalg og evaluering 57 5 af 62

7 Råvarer og produkter 58 Specifikke krav til råvarer og produkter 58 Kassesalg (sortimentskrav, salg over disk) 59 Rekvisitionssalg (bestilling) 60 Rengøring Bilag 62 Bilag A Grundplaner 62 Bilag A-1 Grundplan, matrikelskel, byggefelter og vejl. koter 62 Bilag A-2 Eksisterende forsyning, ledningsnet mv. 62 Bilag B Miljørapporter 62 Bilag B-1 Geoteknisk rapport 62 Bilag B-2 Miljørapport vedr. forurening 62 Bilag C Lokalplan 62 Bilag D Rumprogram 62 6 af 62

8 1. Introduktion 1.1 Introduktion til opgaven Bygningsstyrelsen varetager Transportministeriets og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets behov for lokalisering. De e udbud vedrører opførelse af et statsligt administrativt knudepunkt på Kalvebod Brygge. Projektet udbydes som OPP (offentlig-privat partnerskab) med Bygningsstyrelsen som Bestiller og OPP-leverandøren som bygherre. Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen er slutbrugerne. OPP-leverandørens ydelser omfa er overordnet set: Finansiering, projektering og opførelse af bygningen Bygningsdri, vedligehold samt forsyning af bygningen Serviceydelse med rengøring Kantinedri Til at bistå Bygningsstyrelsen i udbuddet af OPP-ydelsen er der tilkny et en teknisk bestillerrådgivning, som varetages af SPARK, og en finansiel bestillerrådgivning, som varetages af PwC. 1.2 Kravspecifikationens rammer Denne beskrivelse indeholder de krav og ønsker, der er til bygningen, beskrevet som funktionsbaserede krav. Det er vigtigt at forstå, at de e dokument ikke indeholder en udtømmende kravspecifikation eller forskellige løsningsmodeller. Det er derimod OPP-leverandøren, der som bygherre skal udarbejde et endeligt byggeprogram, som med den e erfølgende projektering skal understø e de af Bestiller udarbejdede funktionsbaserede krav. Det er generelt søgt at definere krav som funktionskrav og lade løsningerne være op til OPP-leverandøren. Bestiller ønsker at gøre det muligt for OPP-leverandøren, gennem valg af innovative løsningsmodeller og godt design, at opnå en totaløkonomisk hensigtsmæssig løsning, der underbygger funktionerne bedst muligt. Hvor der er tale om intentioner og ønsker til byggeriet, er de e i teksten formuleret som kan/bør/ønskes, medens der for egentlige krav er brugt formuleringen skal. Krav, som fremkommer direkte af love og bestemmelser samt alment gældende forskri er, såsom bygningsreglementet, SBI- og BIPS publikationer, forudsæ es anvendt, og er således ikke behandlet i de funktionsbaserede krav. 1.3 Kravspecifikationens disponering Afsnit 1 indeholder indledning med ydelser samt rammer for og disponering af kravspecifikationen. Afsnit 2 beskriver visioner for bebyggelsen og bygningen. Afsnit 3 beskriver brugerne. Afsnit 4 beskriver faktuelle oplysninger om byggegrunden, herunder planforhold. 7 af 62

9 Afsnit 5 indeholder krav til bebyggelsens disponering, herunder overordnet bymæssig strategi, parkstrøg, udearealer og parkering. Afsnit 6 indeholder krav til bygningsanlæggets indre programmering, disponering og indretning. Afsnit 7 indeholder tekniske funktionskrav. Afsnit 8 indeholder omfang af brugerleverancer samt OPP-leverandørens ydelser i forbindelse disse. Afsnit 9 omhandler bygningsdri og vedligehold. Afsnit 10 indeholder krav til kantinedri. Afsnit 11 indeholder bilag i relation til denne beskrivelse. 8 af 62

10 2. Vision 2.1 Overordnet vision Hovedformålet med projektet er at tilvejebringe a raktive, effektive og totaløkonomisk optimale kontorlokaler, der kan anvendes fleksibelt. Lokalerne skal indre es således, at de uden ombygning kan anvendes til forskellige statsinstitutioner, og at de løbende kan tilpasses de enkelte brugeres ændrede behov. 2.2 Arkitektur Bebyggelsen skal udtrykke et samlet statsligt administrativt knudepunkt med værdier som åbenhed og tilgængelighed, innovation og troværdighed. Bebyggelsen skal fremtræde markant og karakterfuld i forhold til det samlede byområde - Vesterbro, Hovedbanegården, Kalvebod Brygge og indkørslen til København. Bebyggelsen skal aktivt inddrage parkstrøget, som er områdets markante og samlende element, i en arkitektur, der muliggør både offentlige og mere private oplevelser og funktioner. Det fysiske miljø skal danne ramme om et åbent og dynamisk arbejdsmiljø, der stimulerer både arbejdsro og videndeling i varierede faglige og sociale miljøer. Der skal være fokus på tilgængelighed og rumlige kvaliteter som rumhøjde og variation. Bygningens indre kvaliteter skal udfolde en arkitektur, der udtrykker innovation, robusthed og generel anvendelighed i både rumligheder og gode materialer. Indeklimaet skal være sundt og bæredygtigt med fokus på dagslys, frisk lu og komfort samt et veltilre elagt akustisk miljø. 2.3 Bæredygtighed Bebyggelsen skal planlægges og opføres bæredygtigt - både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Bæredygtighedsbegrebet hviler på grundelementerne i certificeringsordning DGNB: Social bæredygtighed - handler om at skabe hensigtsmæssige byer og bygninger, som får os til at føle os godt tilpas. Miljømæssig bæredygtighed - handler om at bygge byer og bygninger med henblik på at bruge så få ressourcer som muligt. Økonomisk bæredygtighed - handler om at etablere de hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering. Bæredygtighed betragtes som en samordning af sociale, miljømæssige, økonomiske og byggetekniske/teknologiske forhold samt procestænkning, der samles i et helhedsorienteret, funktionelt og arkitektonisk grundlag for byggeprojektet. Denne visionsbeskrivelse er udformet som en perspektivering af bæredygtighedsparametrene i et integreret designsigte med henvisninger til konkrete kravspecifikationer i de øvrige funktionsbaserede beskrivelsesafsnit. Social kvalitet vedrører: funktion og arealanvendelse tilgængelighed indeklima 9 af 62

11 kunst sikkerhed udearealer Miljømæssig kvalitet vedrører: lokale og globale miljøpåvirkninger ressourceforbrug affald Økonomisk kvalitet vedrører: vurdering af arealudny else og bygningsstrukturens tilpasningsevne totaløkonomiske betragtninger Hertil kommer et tværgående kvalitetsfokus på tekniske forhold, samt fokus på kvaliteten af den proces hvor bygningen formgives, projekteres, opføres og drives. Den grundlæggende tanke i DGNB handler om at bygge intelligent. Succeskriterier Der gælder følgende overordnede succeskriterier for bæredygtighed. Social kvalitet At der etableres gode arbejdspladser. Den arkitektoniske formgivning tilvejebringer et fysisk arbejdsmiljø der understø er faglige og sociale fælleskaber, samarbejde og videndeling samt et sundt indeklima. Den arkitektoniske formgivning samt materiale-, konstruktions- og installationsvalg sikrer opfyldelse af krav om enkel og fleksibel brug og fremmer brugernes bæredygtige adfærd i det daglige. Miljømæssig kvalitet Byggeriets energikoncept tager udgangspunkt i optimering af passive designparametre som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysoptimering, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Miljøtiltag integreres i den arkitektoniske helhed og er baseret på kendt teknologi. Økonomisk kvalitet De bæredygtige løsningsforslag dokumenteres og totaløkonomiske betragtninger anvendes som grundlag for prioriteringer og valg i hele projektforløbet. Procesmæssig kvalitet I projektet indtænkes bæredygtighed fra start i en integreret designproces og med fokus på helhedstanken for at opnå det bedste resultat. Den tekniske og procesmæssige kvalitet forventes at gennemsyre projektet på alle niveauer og tilbuddet forventes at afspejle miljømæssige, sociale og totaløkonomiske hensyn i de valgte løsninger. Fokusområder En række fokusområder er særligt vigtige for at fremme de bæredygtige aspekter i byggeriet. Fokusområderne er kategoriseret i forhold til social, miljømæssig og økonomisk kvalitet. 10 af 62

12 Social kvalitet Funktionalitet og arealanvendelse Forskellige muligheder for anvendelse vitaliserer bygningens offentlige arealer og bidrager til en følelse af tryghed. Samtidig forstærker det bygningens økonomiske bæredygtighed. Bygningens disponering og udformning skal medvirke til bedre sociale relationer mellem medarbejderne og dermed til bedre samarbejde. Arealanvendelsen tilpasses og optimeres i forhold til de funktioner, der er beskrevet i afsnit 6. Tilgængelighed Accept og integration af en bygning i et byområde kan forstærkes af en høj grad af tilgængelighed. Det er desuden vigtigt, at såvel de daglige brugere som besøgende føler sig velkomne i bebyggelsen og bygningerne. Hertil kommer at alle bebyggelsens og bygningens funktioner skal være tilgængelige for handicappede med motoriske eller sensoriske begrænsninger. Krav til tilgængelighed fremgår blandt andet af afsnit 5.5, 6.7 og 7.2. Indeklima Indeklima består af mange parametre, hvor de væsentligste normalt er temperatur- og lysforhold, akustik og lu kvalitet. Det er vigtigt, at de termiske forhold er komfortable året rundt og at lu ens indhold af uønskede forureninger er lavt, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Indeklimakrav er beskrevet i afsnit Kunst Kunst tiltrækker opmærksomhed og kan bidrage til profileringen af bebyggelsen og bygningen. Kunst medvirker til kvalitet og kan skabe dialog mellem bygningen, offentligheden og brugerne. Kunst kan bidrage til at styrke accept og identifikation for brugerne i forhold til bygningen. Krav vedr. kunst er beskrevet i afsnit 7.1. Sikkerhed En grundlæggende følelse af sikkerhed og tryghed bidrager fundamentalt set til at mennesket føler sig godt tilpas. Omvendt kan usikkerhed og ængstelse begrænse mennesket i dets aktiviteter. Fokus på sikkerhed er blandt andet vigtig i forhold til planlægning af offentlige arealer, adgangveje og parkeringsanlæg samt ved planlægning af belysningskoncepter. Udearealer Integration af rekreative arealer og beplantninger samt begrønning af bygninger har en positiv psykologisk effekt på de mennesker, som arbejder og færdes i bebyggelsen. Desuden kan beplantninger medvirke til at spare energi ved fx at udny e planternes skyggende effekt. 11 af 62

13 Krav til disponering af udearealer er beskrevet i afsnit 5. Miljømæssig kvalitet Lokale miljøpåvirkninger sker gennem mødet mellem omgivelser (lu, jord, vand) og bygning, i opførelse og dri, og kan få negative konsekvenser for nærmiljø og indeklima. Byggeriet tilpasses derfor med respekt for det omgivende miljø og med mindst mulig belastning af de e. Ressourceforbrug - energi Byggeriets overordnede energikoncept tager udgangspunkt i optimering af passive designparametre som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysudny else, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Bestiller ønsker at sikre, at OPP-leverandøren har interesse i løbende at energioptimere bygningen. Bestiller har derfor i OPP-a alen indarbejdet en incitamentsmodel, der giver OPP-leverandøren incitamenter til energibesparende tiltag. Modellen skal sikre, at bygningen ved ibrugtagning overholder de a alte krav til det maksimale energiforbrug, samt at OPP-leverandøren i dri sfasen løbende gennemfører rentable energirenoveringer og øvrige energieffektiviseringer. I OPP-a alen er indeholdt krav til det bygningsbestemte energiforbrug, som omfa er det bygningsbestemte elforbrug og det totale varmeforbrug. Mængden af det bygningsbestemte energiforbrug er fastlagt i OPP-a alen og betales via enhedsbetalingen, som reguleres e er de realiserede el- og varmepriser samt graddagekorrigeres. Det brugera ængige elforbrug betales separat af brugerne for at sikre, at disse har incitament til energibesparende adfærd og foranstaltninger. Det skal være muligt at opdele bygningens energiforbrug i hhv. bygningsbestemt energiforbrug og brugerbestemt elforbrug. Incitamentsmodellen er bygget op omkring et system, der medfører bod for OPP-leverandøren samtidigt med, at denne skal a olde udgi erne til det ekstra forbrug, hvis bygningen ikke lever op til den a alte standard for energiforbrug. Omvendt kan OPP-leverandøren alt andet lige ved at nedbringe bygningens energiforbrug opnå en besparelse i forhold til den faste betaling til energiudgi er. Ressourceforbrug materialer Materialeproduktion har miljømæssige konsekvenser på globalt niveau. Forbrug af ikke-fornybare materialeressourcer begrænses og bæredygtighedshensyn indtænkes ved valget af nye materialer, hvor også materialernes levetider tænkes ind. Der anvendes derfor i størst muligt omfang ikke-knappe, fornybare, genanvendelige eller genanvendte materialer. Krav til bygningens materialebrug er beskrevet i afsni ene Affald Mængden af produceret affald skal begrænses og ressourcerne i affaldet udny es bedst muligt. Det betyder, at der skal gøres overvejelser om affaldet i alle byggeprojektets faser inklusive nedbrydning e er endt levetid. Spild skal minimeres mest muligt under byggeriet. Det er samtidig vigtigt at sikre en god sortering af affaldet således, at ressourcerne i affaldet kan udny es bedst muligt og således, at mængden af affald, der går til deponering, minimeres. 12 af 62

14 Affald i såvel bygge- og som i brugsfasen skal kildesorteres, og der skal være fokus på miljørigtig håndtering og sortering. I dri sfasen skal ansa e medvirke til begrænsning og sortering af affald på enkel vis og som en naturlig del af dagligdagen. Krav til affaldshåndtering er beskrevet i Drikkevand/spildevand På trods af en rigelig vandforsyning er mængden af decideret drikkevand vigende. Rensning af spildevand er relativt ressourcekrævende, herunder ikke mindst regnvand der opsamles i spildevandssystemet. Der ønskes et byggeri der minimerer forbruget af rent drikkevand både i bygge- og dri sfasen. Samtidigt med at forbruget mindskes skal der sikres størst mulig nedsivning til drikkevandsressourcen. Regnvand skal håndteres i henhold til områdets LAR principper. Konkrete krav vedr. vand er beskrevet i afsnit 5.4 og Økonomisk kvalitet Vurdering af arealudny else og bygningsstrukturens tilpasningsevne De konkrete krav til bygningens anvendelse og fleksibilitet for brugerne er beskrevet i afsnit 6. Totaløkonomiske betragtninger Modellen for OPP-projekter indebærer incitamenter til totaløkonomisk tænkning for såvel opførelse som dri. Forventede dri somkostninger og langtidsholdbare løsninger har derfor langt større vægt, og medfører en mere langsigtet økonomisk bæredygtighed. Tværgående kvalitetsfokus Det kræves at OPP-leverandøren anlægger en integreret design- og projekteringsstrategi for bæredygtighed fra koncept til dri. OPP-leverandøren skal illustrere, hvordan projektet tilre elægges som integreret helhed af arkitektur og bæredygtig ydeevne. 13 af 62

15 3. Brugere 3.1 Trafikstyrelsen (TS) Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og lu fart. Trafikstyrelsen dækker en bred vi e af opgaver på områderne jernbane, færge og øvrig kollektiv trafik samt indenfor vejtransport, bilteknik og i tilknytning til postlovgivning. På lu fartsområdet skaber Trafikstyrelsen forudsætninger for sikker civil lu fart i Danmark i forhold til lu fartsbranchen og flypassagerer. Desuden drives Bornholms Lu havn. Trafikstyrelsen er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder. Yderligere information kan findes på Banedanmark (BDK) Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet. Banedanmarks hovedopgaver er at: planlægge, drive, forny og vedligeholde statens jernbaneinfrastruktur styre og overvåge trafikken på jernbanene et udarbejde de overordnede køreplaner for det statslige jernbanenet tildele kapacitet til togoperatørerne fastsæ e og opkræve afgi er fra operatørerne for at køre på jernbanen Banedanmark deltager også i internationale opgaver, fx med harmonisering af de trafikale og tekniske jernbanestandarder og etablering af europæiske banekorridorerer for passagerog godstransport. Yderligere information kan findes på Vejdirektoratet (VD) Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejne et, som består af motorveje, en række hovedlandeveje og mange af landets broer i alt cirka km. For at sikre en samlet og gennemtænkt infrastruktur samarbejder Vejdirektoratet med en lang række myndigheder og med vejsektoren og kommunerne. Vejdirektoratets arbejde består primært af planlægning, anlæg og dri og vedligeholdelse. Yderligere information kan findes på Energistyrelsen (ENS) Energistyrelsen har opgaver vedrørende energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe CO2-udledningen. Styrelsen har desuden ansvaret for byggepolitik og understø er et mere bæredygtigt byggeri mht. energiforbrug, materialer og økonomi. Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver kny et til energiproduktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og besparelser samt nationale CO2-mål og indsats til begrænsning af udledningen af drivhusgasser. Energistyrelsen understø er de byggepolitiske initiativer om at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeri samt dri og vedligeholdelse af bygninger med fokus på det 14 af 62

16 bæredygtige byggeri. Samtidig arbejder styrelsen i samarbejde med byggebranchen for at skabe gode rammer for erhvervet. Yderligere information kan findes på 15 af 62

17 4. Byggegrund 4.1 Generelt Byggeriet skal opføres på en ca m² grund beliggende på Kalvebod Brygge. Der kan i henhold til lokalplanen opføres en bebyggelse på maksimalt m2 etageareal. Grunden fremgår af bilag A-1. På grunden er udlagt arealreservationer af Metroselskabet. Disse forventes ikke at have betydning for grundstykket, men den nøjagtige placering skal a lares af OPP-leverandøren i lokalplanprocessen. 4.2 Stamdata Der henvises til Bilag 2 - Vilkår for leje af grundareal til statsligt kontorknudepunkt på Kalvebod Brygge (Grundlejekontrakt). 4.3 Eksisterende forhold Grunden overtages som beset (skinneanlæg ernes af Banedanmark). Grunden skal ryddes og klargøres af OPP-leverandøren. 4.4 Plangrundlag Lokalplan 485 Kalvebod Brygge Vest inkl. kommuneplantillæg er gældende for området (bilag C). På baggrund af det vindende projekt skal OPP-leverandøren i samarbejde med Bestiller og København Kommune udarbejde en byggeretsgivende projektlokalplan. OPP-leverandøren skal a olde alle udgi er hertil. OPP-leverandøren skal inkludere forhandling med Københavns Kommune, tilpasning af forslag og projekt i forhold til myndighedskrav samt levering af materiale til supplerende lokalplan i sit tilbud. OPP-leverandøren skal udarbejde samarbejdsa ale med Københavns Kommune der fastlægger processen omkring lokalplanen. Bestiller skal i nødvendigt omfang involveres i processen. 4.5 Fladenivellement Bestiller udfører vejledende nivellement. Nivellement og foreløbig udformning af terræn i området I og III fremgår af bilag A-1. Bilag e ersendes. OPP-leverandøren skal udføre al opmåling og nivellement i forbindelse med projektering og udførelse. OPP-leverandøren skal tillige indhente og koordinere alle oplysninger i forbindelse med tilslutning til de tilstødende områder I og III. OPP-leverandøren skal a olde alle udgi er hertil. 4.6 Geoteknik Bestiller udfører geotekniske undersøgelser og stiller disse til rådighed for de bydende. Bilag B-1, Geoteknisk rapport e ersendes. 4.7 Miljøforhold Bestiller udfører miljøundersøgelser og stiller disse til rådighed for de bydende. Bilag B-2, Miljørapport e ersendes. 16 af 62

18 4.8 Arkæologi Der er ikke udført arkæologiske undersøgelser på grunden. Skulle der mod forventning blive fundet spor e er væsentlige fortidsminder ved anlægsarbejder i området, er det i henhold til museumslovens 27 stk. 2 pligtigt at standse anlægsarbejdet i det omfang, det berører fortidsminderne. Fundet skal straks anmeldes til Københavns Bymuseum. 4.9 Forsyninger og byggemodning Generelt Eksisterende forsyningsnet og installationer fremgår af bilag A-2. Anlæg af Carsten Niebuhrsgade og byggemodning af området udføres af Banedanmark/Københavns Kommune i henhold til lokalplanen. OPP-leverandøren skal indhente alle nødvendige oplysninger vedrørende tilslutning af ernvarme, vand, spildevand, el, fiberforbindelser og a olde alle omkostninger dertil. OPP-leverandøren skal levere alle forsyninger og indregne alle nødvendige udgi er i forbindelse med tilslutning. OPP-leverandøren skal tillige betale alle tilslutningsafgi er og investeringsbidrag til forsyningsselskaberne. OPP-leverandøren skal, udover at sørge for vandtilslutning, ligeledes informere HOFOR om, at forbrugsregninger vedr. vand skal fremsendes til Bygningsstyrelsen. Fjernvarme, vand, spildevand, ernkøl, vind og solceller Hofor Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S El DONG Energy Kundeservice Teknikerbyen 25, 2830 Virum af 62

19 5. Bebyggelsens disponering 5.1 Planlægning af bebyggelsen Bebyggelsen skal fremstå med et stærkt helhedsgreb som forener lokalplanens krav, bæredygtige planlægningsprincipper, fysisk og organisatorisk sammenhængskra med robuste og generelt anvendelige rumligheder. Lokalplanen stiller en række krav til planlægningen af bebyggelsen som varierer i både skala og detaljeringsgrad. Bestiller gør opmærksom på at lokalplanen ikke indeholder byggeretsgivende byggefelter og at disse skal fastlægges ved en supplerende byggeretsgivende lokalplan. 5.2 Bymæssig kontekst I lokalplanen er område I planlagt med grupper af bygninger med forskellig højde, tæthed og udtryk - blandt andet for at tilgodese udsigt fra Vesterbro til det gennemgående parkstrøg og videre til havnens vandrum. Københavns Kommune har ved drø elser med Bestiller ønsket en videreførelse af denne hoveddisponering til byggefelter for område II. Bestiller har påpeget, at område II ikke har samme forudsætninger som område I, blandt andet at Fisketorvet spærrer for udsigten til havnen, at vindforhold mod sydøst kan være kritiske og at trafikstøjen fra Kalvebod Brygge kan blive dominerende ved en åben bebyggelse mod Fisketorvet. Bestiller ønsker en samlet bebyggelse med stærk sammenhængskra og et samlet arkitektonisk udtryk. Bestiller forventer maksimalt to byggefelter. OPP-leverandøren skal nøje afveje udformningen af bebyggelsen i forhold til overordnede bymæssige kvaliteter og strukturelle træk, lokalplanens intentioner og Bestillers ønsker. 5.3 Bæredygtige planlægningsprincipper Bebyggelsen skal disponeres optimalt i forhold til solorientering, lys- og vindforhold (passive designparametre). Bebyggelses skal tillige være fremtidssikret i forhold til højere havniveau og stærkere vind. 5.4 Planlægning af parkstrøg, ankomst og udearealer Lokalplanens bærende hovedelement er det gennemgående parkstrøg. OPP-leverandøren skal fremkomme med forslag til parkstrøgets udformning i område II og sammenhænge med udformningen i de tilstødende områder I og III. Parkstrøget skal generelt opfylde lokalplanens krav, som blandt andet omfa er: landskabsopbygning og topografi beplantninger og belægninger offentlig cykel- og gangsti aktivering og begrønning af stueetager LAR grønne tage og udeophold på tagterrasser Bestiller lægger vægt på, at parkstrøget igennem sin udformning: er et markant rekreativt rum, som fremstår samlende for bebyggelsen naturligt leder medarbejdere og gæster til en centralt placeret hovedindgang, bl.a. fra områdets stationer (S-tog og kommende Metro) 18 af 62

20 skaber a raktive forhold for cyklende gennem velplanlagte cykelruter og veldisponeret cykelparkering skaber rige opholdsmuligheder med læ og god solorientering i tilknytning til bebyggelsens fællesfaciliteter (hovedindgang/forhal, kantine, mødecenter mv.) Alle omkostninger til planlægning, projektering, etablering og dri af parkstrøget skal a oldes af OPP-leverandøren. 5.5 Adgangsveje og parkering Adgangsveje Indkørsel til p-kælder skal anlægges fra Carsten Niebuhrs Gade. Adgang til/fra p-kælder skal placeres i parkstrøget (jf. lokalplanen) og disponeres hensigtsmæssigt i forhold til adgangsforhold til bebyggelse og hovedindgang. Adgangsveje skal disponeres under hensyntagen til både kørende, cyklende og gående trafik. Adgangsveje mv. skal prioritere bløde trafikanter. Afsætningsplads for personbiler og taxa skal placeres nær hovedindgang. Vareindlevering for kantinekøkken, post mv. skal placeres med adgang fra Carsten Niebuhrs Gade og disponeres med let adgang for varevogne og lastbiler. Cykelparkering Bestiller lægger vægt på at cykelparkering placeres og udformes a raktivt. Cykelparkeringen skal i placering og udformning opfordre til at blive brugt. Cykelparkeringen skal placeres i tæt tilknytning til hovedindgang og øvrige personaleindgange. Cykelparkeringen i konstruktion skal placeres i tæt tilknytning til adgange til/fra p-kælder. Bestiller ønsker at cykelparkeringen overvejende placeres overdækket. Min. 50% af cykelparkeringen skal etableres i konstruktion og 50% på terræn. Alle p-pladser skal give mulighed for aflåsning. Cykelparkering på terræn skal i placering og udformning være integreret i den samlede disponering af parkstrøget og øvrige udearealer. Cykelstativer på terræn nær indgange ønskes udført som cykelsteler eller lignende, der giver mulighed for passage og mindsker barrierer. Der skal som minimum etableres 1,75 p-pladser pr. 100 m2 etageareal, ialt ca. 720 p-pladser (forhøjelse af lokalplanens krav). P-pladser til pladskrævende cykler skal etableres i henhold til lokalplanens krav. Der skal udover ovenstående krav etableres 77 p-pladser for almindelige cykler i konstruktion (krav vedr. TCC/område III). Parkering Parkering skal udføres i henhold til lokalplanens krav og primært etableres i konstruktion under parkstrøget. Handicapparkering kan jf. lokalplan placeres langs Carsten Niebuhrs Gade. Der skal udover lokalplanens krav etableres 68 p-pladser (krav vedr. TCC/område III). 19 af 62

21 Parkeringen skal i øvrigt opfylde følgende: alle parkeringspladser skal være velbelyste og tydeligt markeret. almindelige parkeringspladser skal anlægges med en bredde på 2,5 m. handicappladser anlægges med en bredde på 3,5 m (jf. myndighedskrav) El-biler Der skal etableres parkering til 30 el-biler inkl. ladestationer. P-pladser til el-biler skal placeres a raktivt. Tjenestebiler Der skal etableres parkering til 30 tjenestevogne til Vejdirektoratet. Parkeringspladserne kan indgå i den samlede opgørelse af parkeringspladser i forhold til lokalplanens krav. 20 af 62

22 6. Bygningsanlæggets programmering og indretning 6.1 Arbejdskultur Det fysiske miljø skal danne ramme om en åben og dynamisk arbejdskultur og tilgodese både arbejdsro og videndeling. Indretningen skal stimulere formel og uformel videndeling i faglige og sociale miljøer. Det er blandt andet afgørende for arbejdsmiljøet, at indretningen og disponeringen af arbejdspladserne understø er: større og mindre team- og gruppestørrelser varierende arbejdsopgaver (fx dri sopgaver, administrative opgaver, aktivitets- og projektorienterede opgaver, ledelsesopgaver) forskellige arbejdspladstypologier 6.2 Fleksibilitet og generel anvendelighed Bygningsanlægget skal disponeres som et nuanceret, fleksibelt og åbent kontormiljø. Bygningsanlægget skal i sin disponering og udformning - i videst muligt omfang - være generelt anvendeligt og skal kunne anvendes til ski ende organisationer, ændring af organisationsstørrelser, flytning af enheder og medarbejdere, omdisponering mv. - uden ombygning. Fleksibilitet og robusthed kan til eksempel opnås ved: generelle rumstørrelser (rum/afsnit/områder) som er veldisponerede i forhold til arbejdspladstypologier velproportionerede rumstørrelser som kan anvendes til varierende funktioner, fx cellekontor, flex-rum, møderum installationer som understø er varierende og funktionelt forskellige indretninger 6.3 Effektivitet Det er af afgørende betydning, at bygningsanlægget disponeres effektivt med et minimalt arealforbrug pr. arbejdsplads (bru oetageareal pr. arbejdsplads). Effektiv arealudny else kan til eksempel opnås ved: minimering af spildarealer multifunktionelle fællesfaciliteter OPP-leverandøren skal ved planlægningen og udformningen af bygningsanlægget sikre at kravet om arealeffektivitet kombineres med kravene om fleksibilitet og kvaliteter i det fysiske arbejdsmiljø. 6.4 Rumprogram og lokalisering Vejledende rumprogram fremgår af bilag D. Krav til rummenes størrelse er i det nedenstående beskrevet som krav til rummets indretningsmuligheder på nær enkelte undtagelser, hvor der er angivet et minimumsarealkrav eller en vejledende størrelse. OPP-leverandøren skal i tilbuddet fremlægge forslag til lokalisering af brugerne på baggrund af rumprogrammets angivelser af arbejdspladser, funktioner mv. 21 af 62

23 OPP-leverandøren skal desuden forestå endelig lokalisering og indretning af brugerne og disses funktioner i samarbejde med Bestiller og brugere. 6.5 Arbejdspladstypologier Funktionsbeskrivelse og indhold for de enkelte arbejdspladstypologier fremgår nedenfor. Standardarbejdsplads (A) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm Standardarbejdspladser kan opstilles i grupper. Afstand mellem bord og reol min mm, dog min mm ved opstilling i grupper af 4 eller flere. Kontorafsnit med grupper af arbejdspladser skal afgrænses (rumligt og akustisk) i mindre sektioner. Kontorafsnit må ikke indeholde mere end 16 arbejdspladser. Lederplads (B) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm åben mødeplads 4 p. eller blødt møde 2-3 p. Lederpladser bør være synlige og kan placeres centralt i forhold til fællesarealer mv. Lederpladser skal placeres i tilknytning til flex-rum og møderum. Chefplads/direktion (C) arbejdsbord 900 x 1800 mm 4 reolmoduler 400 x 900 mm åben mødeplads 6 p. eller 4 p. og blødt møde 2-4 p. Chefpladser bør være synlige. Chefpladser skal placeres i umiddelbar tilknytning til flex-rum og møderum. Der skal indenfor hver bruger/institutions område allokeres et område til direktion. Området lokaliseres og udformes e er nærmere a ale med Bestiller og hver bruger. Projektarbejdsplads (D) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm projektrum med WB og smartboard Projektarbejdspladser skal indre es i et dynamisk og gerne utraditionelt miljø som i høj grad understø er samarbejde og videndeling. Projektarbejdspladserne kan indre es i møde/projektrum af varierende størrelse eller som åbent miljø med tilkny ede møde/projektrum. Projektarbejdspladser ønskes indre et i grupper á 4-16 arbejdspladser. 6.6 Decentrale fællesfaciliteter Flex-rum Der skal etableres 1 flex-rum pr. 15 arbejdspladser. Flex-rum skal være tilgængelige og jævnt fordelt i alle områder med arbejdspladser. 22 af 62

24 Flex-rum skal disponeres, så de kan anvendes fleksibelt til en bred vi e af aktiviter og funktioner: ad hoc møde 4 p. blødt møde 4 p. projektrum 2-4 p. stillearbejdsplads 1-2 p. cellekontor 1-2 p. Caféer Der skal etableres 1 café pr. 50 arbejdspladser. Caféer skal være jævnt fordelt i alle områder med arbejdspladser. Caféer skal placeres som centrale, uformelle mødesteder. Caféerne ses som vigtige sociale rum og ønskes udformet som rumlige og visuelle markører i det fysiske miljø. Caféer skal disponeres til følgende aktiviteter og funktioner: siddeplads til min. 24 p. mødebar min p. fællesmøde min. 50 p. (stående/stoleopstilling uden borde) Det skal, ved placering og/eller udformning af caféerne, sikres at omkringliggende arbejdspladser ikke forstyrres og at caféens funktionalitet opretholdes. Caféer skal indre es med AV-faciliteter og køkken mv. jf. afsnit 7. Møderum Det skal etableres 1 møderum til 6-8 p. pr. 20 arbejdspladser samt 1 møderum til p. pr. 40 arbejdspladser. Møderum skal være tilgængelige og jævn fordelt i alle områder med arbejdspladser. Flex-rum skal disponeres, så de kan anvendes med varierende møblering, whiteboards og AV-udstyr. 6.7 Fællesfaciliteter Forhal Hovedindgang og forhal skal være centralt placeret i bebyggelsen. Alle medarbejdere skal have tilknytning til området og skal herfra fordele sig til bygningens etager og afsnit. Forhallen ønskes udformet i tæt sammenhæng med parkstrøget og bygningsanlæggets samlede arkitektoniske formsprog. Forhallen skal disponeres til følgende aktiviter og funktioner: ventepladser til p. (sofa, mødebar etc.) receptionsskranke (jf. nedenfor) udstillingsareal, min. 20 lbm. væg/3 m s højde samt areal til podier, montrer mv. togbane Reception og service Reception og service omhandler følgende funktioner: reception for henvendelser telefonomstilling møderumsservice post og varemodtagelse 23 af 62

25 centralt trykkeri Receptionen skal have plads i forhallen i en fast skranke som skal indre es med: 3 faste arbejdspladser (hæve-sænkeborde) opbevaringsplads 2 infoskærme til check-in, info mv. I tæt tilknytning til receptionsskranken skal der etableres separate rum til følgende funktioner: arbejdsområde/kontor for servicemedarbejdere, 10 standardarbejdspladser (A) depot til kontorforsyning, min. 40 m2 post og pakkerum, min. 50 m2. Rummet skal være PET-godkendt vareindlevering, min. 50 m2 trykkeri, min. 100 m2 Post- og vareindlevering skal have gode tilkørselsforhold for varevogne fra gade eller p-kælder (via elevatorforbindelse). Mødecenter og undervisning Mødecenteret skal etableres med indgang fra forhallen, og ønskes tillige placeret i stueplan og i tilknytning til kantinen. Mødecenteret skal indre es med følgende funktioner: 1 mødesal 250 p. (stoleopstilling), 300 p. (stående) 2 møderum p. (bordopstilling) 2 møderum p. (bordopstilling) 8 møderum p. (bordopstilling) 10 møderum 6-8 p. (bordopstilling) 1 undervisningsrum 50 p. (IT, borde min. 700 x 1000 mm) 3 undervisningsrum 8-12 p. (bordopstilling) 1 kontor for undervisere, 4 standardarbejdsplader (A) Mødesalen skal bl.a. anvendes til større møder, arrangementer mv. og skal understø e varierede anvendelses- og møbleringsmuligheder. Møblering mv. skal tilgodese at alle mødedeltagere har godt udsyn og kan se både taler og præsentation direkte. Møderum og undervisningsrum skal disponeres, så de kan anvendes med varierende møblering, whiteboards og AV-udstyr. Mødecenteret skal indre es med et centralt foyerområde som kan rumme mødedeltagerene i mødesalen ved pauser o.lign. Foyerområdet skal tillige kunne rumme loungeområde og mødebarer. Der ønskes udgang til opholdsterrasser i parkstrøget fra mødecenteret. I direkte tilknytning til foyerområdet skal der indre es anre erkøkken. Krav til anre erkøkken fremgår af afsnit 7. Der skal etableres et møbeldepot til opbevaring af ekstra borde, stole mv. på min. 50 m2 i tæt tilknytning til mødecenteret (og evt. kantinen). Der skal udføres større toiletkerne i tæt tilknytning til mødecenteret. 24 af 62

26 Kantine Der skal etableres en fælles kantine for alle brugere. Kantinen skal lokaliseres centralt i bygningsanlægget og være placeret i stueplan med udgang til og udeophold i parkstrøget. Kantine og terrasser skal disponeres i forhold til solorientering og udsigt til parkstrøget. Kantinen ønskes tillige placeret i tilknytning til mødecenteret. Kantinen skal rumme min. 650 spisepladser i varieret opsætning/møblering (3 holdsski ). Opholdsterrasse(r) skal rumme min. 200 spisepladser. Kantinen skal desuden understø e varierede anvendelses- og møbleringsmuligheder. Kantinen skal bl.a. anvendes til større møder, arrangementer mv. (stoleopstillinger, receptioner/stående møde mv.). Møblering mv. skal tilgodese, at alle mødedeltagere kan se både taler og præsentationer direkte eller på én eller flere AV-skærme. Der skal udføres større toiletkerne i tæt tilknytning til kantinen. Kantinekøkken Kantinekøkkenet skal dimensioneres til at kunne betjene alle medarbejdere samt dri af mødecenter og caféer. Køkkenet skal udføres som fuldt produktionskøkken inkl. varmt og koldt køkken, opvask, depoter, køle- og fryserum, samt buffet, kasse og afrydning mv. i kantine. Køkkenet udføres med fuldt bestykket serveringsbuffet, kassefunktion og afrydningsområder etc. OPP-leverandøren skal levere alt løsøre, service mv. Kassefunktionen skal give mulighed for betaling med kontanter, Dankort og brugernes adgangskort. Der skal indre es personalefaciliteter inkl. bad og omklædning, kontor og personaleophold i tæt tilknytning til kantinekøkkenet. OPP-leverandøren skal stille kantine og kantinekøkken inkl. alt udstyr, løsøre mv. til rådighed for kantineleverandøren uden vederlag e er genudbud samt sikre, at der i kontraktperioden er tilstrækkeligt med service mv. til rådighed til bespisning af brugerne. Kantinedri er beskrevet i afsnit 10. Motion og velfærd Motionscenter og øvrige faciliteter ønskes placeret i tilknytning til separat personaleindgang og tillige i stueplan. Alle omklædningsrum skal placeres i tæt tilknytning til motionscenteret. Motionscenteret skal udføres med stor rumhøjde (min. 3 m). Motionscenteret opdeles i rum til hhv. spinning og motionstræning/styrketræning e er a ale med Bestiller. Der skal indre es 4 rum til massage, fysioterapeut, kiropraktor, (healthcare), hvile/båre (uheld/skade) samt socialrådgiver/psykolog (samtale/møde). Rummene skal understø e varierende funktioner og indretninger. 25 af 62

27 Tagterrasser Bebyggelsen skal udføres med tagterrasser i forbindelse med grønne tage. Tagterrasserne skal i deres udformning tilvejebringe a raktive opholdsarealer (solorientering og vindforhold/læ mv.) og være tilgængelige for alle brugere. 6.8 Stø efunktioner Elevatorer Alle elevatorer skal udover generelle tilgængelighedskrav være dimensioneret til min. 10 personer og transport med Euro-palle. Vareelevatorer skal indre es til transport med Euro- og US-paller og være udført med en indvendig højde på min. 2,5 m. Vareelevatorer skal betjene alle etager. Toile er Toiletgrupper inkl. toile er for bevægelseshæmmede placeres jævnt fordelt i alle områder. Toile er skal være kønsopdelte. Toile er skal overalt udføres som separate rum med faste vægge, toilet og håndvask. Toile er må ikke indre es med urinaler. Toile er skal være udformet med praktisk indretning og god tilgængelighed. Antallet af toile er skal være jf. lovkrav (1 pr. 15 arbejdspladser) + 20% af hensyn til udvidelse af antal arbejdspladser ved fortætning, omorganisering mv. Garderober Garderober skal placeres jævnt fordelt i alle områder og være hensigtsmæssigt placeret. Garderober kan indre es i forrum til toile er eller som selvstændige rum. Garderobe skal indeholde 5 cm bøjlestang pr. arbejdsplads samt hylder til fodtøj og spejl i hvert rum. Decentrale print/kopirum (x-felter) Der skal indre es min. 1 decentralt print/kopirum pr. 30 arbejdspladser. Print/kopirummet skal kunne indre es med 2 printere eller 1 printer og en plo er (90 cm) samt reoler til fralægning, papir mv. (min. 10 hyldemeter). Decentrale arkivrum Der skal indre es min. 1 decentralt arkivrum pr. 50 arbejdspladser. Arkivrummet skal have en størrelse på min. 0,5 m2 pr. arbejdsplads og skal kunne indre es med reoler og sorteringsborde mv. Rengøringsrum OPP-leverandøren skal etablere rengøringsrum, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. On site IT-værksted og kontor (BDK, TS og VD) IT-funktion skal indre es med separate rum til følgende funktioner: IT-værksted og kontor, 6 standardarbejdspladser (A), min. 70 m2 IT-depot, min. 100 m2 26 af 62

28 IT funktionerne skal placeres i tæt tilknytning til serverrum/hoved x-felt. IT-værksted og depot kan placeres i underetage/kælder, hvis rummet placeres i umiddelbar tilknytning til serverrummet. Dri kontor (OPP-leverandør) OPP-leverandøren skal etablere kontor for dri personale i bygningen. 6.9 Stø efunktioner (kælder/underetage/p-anlæg) Serverrum og hoved x-felt Serverrummet skal sikres mod vandskader fra fx oversvømmelse, opstigende grundvand og installationer. Serverrummet ønskes placeret i nærhed til IT-værksted og kontor og gerne i direkte forbindelse med denne funktion. Serverrum og hoved x-felt skal indre es med hævet installations-gulv, klimakontrol, automatisk brandslukning/energenanlæg, ups mv. jf. afsnit 7. Nødstrømsrum Der etableres nødstrøm for følgende funktioner: elevatorer serverrum inkl. køleanlæg/ventilationsanlæg, belysning x-felter bandslukning adgangskontrol (ADK-anlæg) nødbelysning i kontor og gangarealer alarmanlæg udgangsskilte Energistyrelsen, 15 arbejdspladser Vejdirektoratet, 8 arbejdspladser Nødstrømsanlægget skal sikre, at 24 timers dri af funktionerne kan opretholdes, herunder no-break anlæg. Omklædning, Banedanmark Der skal indre es omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for 150 medarbejdere i Banedanmark, som har ekstraordinære omklædningsbehov. Omklædningen kønsopdeles i 50 kvinder og 100 mænd. Omklædningen skal placeres i tilknytning til motionscenter og øvrig omklædning. Omklædning indre es med 3 garderobeskabe pr. medarbejder. Der skal etableres toile er i direkte tilknytning til omklædningsrummene. Baderum indre es med 1 bruser pr. 20 medarbejdere. Omklædning, motion/cyklister I nærhed til motionscenteret indre es omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for 100 medarbejdere der cykler på arbejde eller anvender motionscenteret. Omklædningen kønsopdeles i 50 kvinder og 50 mænd. Omklædning indre es med 1 mindre garderobeskab pr. medarbejder. Der skal etableres toile er i direkte tilknytning til omklædningsrummene. Baderum indre es med 1 bruser pr. 20 medarbejdere. 27 af 62

29 Depoter Der skal indre es 5 depoter á min. 50 m2 til kontorartikler, papir mv. Depoterne skal placeres i tilknytning til reception og service. Fælles arkiv Der skal etableres fælles, centralt arkivrum med komplet indretning jf. afsnit Arkivrummet skal sikres mod vandskader fra fx oversvømmelse, opstigenede grundvand og installationer. Arkivrum skal udføres med ventilation jf. afsnit 7. Værksteder Der skal etableres 3 værksteder i kælder/underetage/p-kælder til servicemedarbejdere, cykelværksted mv. Størrelse min. 25 m2. Vaskeplads og depot for tjenestebiler (VD) Der skal etableres vaskeplads for tjenestebiler i p-kælder (jf. afsnit 7) samt depot for olier og væsker på min. 15 m2. Depotet skal placeres i tilknytning til vaskepladsen. Containerplads og affaldshåndtering Der skal etableres afskærmet containerplads for affald fra køkken og kontorer i p-kælder. Containere for papir, pap og restaffald skal placeres, så levering og a entning af containere kan ske ad samme indkørsel som til vareindlevering. Tilsvarende skal containere for køkkenaffald placeres i nærheden af vareindleveringen til køkkenfunktionen. I containerområdet etableres plads til alm. containere på hjul, samt containere der kan a entes af renovationsvogn. Containerområdet skal være velbelyst og kunne aflåses. Container til fortroligt papir til makulering skal kunne aflåses. Belægningen skal være kørefast, og området skal kunne renholdes Offentlig café Bestiller har et ønske om, at OPP-leverandøren etablerer og driver en café eller tilsvarende i stueetagen. Caféen kan være et offentlig tilgængeligt spiseområde, som kan ligge i umiddelbar nærhed til kantinen. En eventuel café skal ikke være det første en bruger eller besøgende ser, når hovedindgangen beny es. Cafeen kan evt. indre es med hhv. et loungeområde og et område, der er mere velegnet til spisning. Det er et ønske, at der fra caféen bliver adgang til et udendørs terrasseområde på det grønne strøg, hvor man har mulighed for at spise sin mad. OPP-leverandørens omkostninger og indtægter forbundet med en eventuel café er Bestiller uvedkommende. 28 af 62

30 7. Tekniske funktionskrav 7.1 Kunstnerisk udsmykning Ved statsligt byggeri er det et krav, at der inkluderes kunstnerisk udsmykning svarende til 1,5 % af håndværkerudgi erne ekskl. moms, jf. Cirkulære nr om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri fra Erhvervs- og boligstyrelsen af 27. februar. De e krav samt de tilhørende retningslinjer gælder også ved OPP-projekter, hvor det er 1,5 % af håndværkerudgi erne, der skal bruges til kunstnerisk udsmykning. Den kunstneriske udsmykning skal være en integreret del af bygningen, og farvesætningen eller lignende skal være udført af en anerkendt kunstner. Udformning af den kunstneriske udsmykning skal ske i samråd med Bestiller og brugerne og skal endeligt forelægges til disses godkendelse. 7.2 Tilgængelighed Der lægges stor vægt på at bebyggelsen og bygningen på alle niveauer og områder er tilgængelig for handicappede med motoriske eller sensoriske begrænsninger, herunder: niveaufri adgang til alle enheder i en bygnings adgangsetage niveaufri adgang til enheder på bebyggelsens etager, handicapparkeringspladser, tilgængelig passage fra handicapparkeringspladserne til bygningen automatiske døre i forbindelse med hovedindgang(e) handicaptoile er (offentligt tilgængelige) elevatorer, som kan betjenes af kørestolsbrugere teleslyngeanlæg i rum med fællesaktiviteter, mobile/trådløse teleslynger eller andre former for installationer (fx i mødelokaler og ved skranker) etablering af kørestolspladser ved fastmonterede pladser tilgængelig skiltning og information i bygninger 7.3 Indeklima generelt Indeklimaet skal betragtes ud fra et helhedssyn, der omfa er de enkelte rums brug og behov. Som retningslinjer for indeklimaet skal der tages udgangspunkt i SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. Herudover skal indeklimaforhold overholde kravene i gældende Bygningsreglement, Miljøstyrelsens vejledninger samt Arbejdstilsynets bekendtgørelser og anvisninger. Ved planlægningen af byggeriet skal der ud fra de funktionsbaserede krav tages hensyn til: det optiske indeklima (lysstyrke, lysfarve, kontraster, reflekser, dagslys m.m.) termisk indeklima (lu emperatur, strålingstemperatur og lu hastighed). det atmosfæriske indeklima (lu ens kvalitet, bl.a. mht. støv, fugtighed, gasser, lugte m.m.). det funktionelle indeklima (mulige placeringer af borde, arbejdspladsernes indretning m.m.). Ved indretning af byggeriet skal der yderligere fokuseres på: ventilation afpasset e er brugstid, rumvolumen og belastning. effektiv solafskærmning i de varme perioder og mulighed for udny else af passiv solvarme i de kolde perioder. varieret belysning der er refleks- og blændingsfri. enkel og forståelig brug af installationer. valg af materialer med mindst mulig afgasning til omgivelserne. god e erklangstid og effektiv støjdæmpning tilpasset rummets funktion. 29 af 62

31 Krav til indeklimaet skal e ervises ved gennemførelse af indeklimaberegninger som BSim for kontorer, møderum, mødecenter og kantine. Udvælgelse af rummene skal ske i samarbejde med Bestiller. Indeklimaberegningen skal senest indgå i forbindelse med hovedprojektet. 7.4 Optisk indeklima Dagslys Dagslyset anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning e ervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved alle arbejdspladser. Ved bestemmelse af dagslysfaktoren skal der tages hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, rudens lystransmi ans samt rummets og omgivelsernes karakter. Der henvises til: BR 10 kap By og Byg Anvisning 203: Beregning af dagslys i bygninger SBi-anvisning 219: Dagslys i rum og bygninger. OPP-leverandøren skal i forbindelse med projekteringen fremlægge dagslysberegninger for områder med arbejdspladser. Kunstlys Der forventes et komplet belysningsprojekt af høj kvalitet. Belysningen skal planlægges i forhold til forskellige funktioner, zoner og rumtyper. Arbejdspladser, fælleszoner, ganglinjer, møderum og flex-rum planlægges med variation og (lys)forskelle. Belysningen skal medvirke til et visuelt interessant miljø ved passende accentuering af arkitektur, kunst og brug. Det er væsentligt, at den kunstige belysning i form af almenbelysning (grundbelysning) både i lysstyrke, lysfarve og placering giver en optimal og ensartet belysning på de enkelte arbejdspladser, uanset hvor disse placeres i lokalet. Grundbelysningen skal være dagslysstyret og kunne tændes og reguleres i zoner, så lysniveauet bliver ensartet i hele dybden på et kontor. Belysningen skal udføres så generende effekter som reflekser, blænding og flimmer undgås. Med henvisning til SBI-rapport 200 skal belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses således, at generende reflekser i computerskærme undgås. Der skal kunne afskærmes mod generende direkte og diffust sollys. DS 700 "Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler" (seneste udgave) anvendes som dimensioneringsgrundlag for belysningsstyrke og blænding m.v. Der skal i forbindelse med projekteringen udføres beregninger af belysningsanlæg for alle arealer. 7.5 Termisk indeklima DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima, er gældende med de re elser, tilføjelser og krav, som de e afsnit indeholder. Gældende er tillige de i DS 474 tilkny ede normer og standarder mv. Generelle krav (DS 474 pkt. 2) Jævnfør 2.2 DS 474 pkt. 2.2 stilles krav om, at brugere i rum med få personer selv skal kunne bestemme den operative temperatur. Regulering af rumtemperaturen skal kunne ske 30 af 62

32 individuelt med en afvigelse på +/- 1 C i forhold til dimensionerende indeforhold, jf. nærværende afsnit. Følgende rum er omfa et af de e krav om selv at kunne bestemme den operative temperatur: Kontorer med op til 4 personer Flex-rum Mødelokaler Krav til klimaparametre skal være i overensstemmelse med DS 474 med følgende bemærkninger: Middellu hastigheden må højest være 0,15 m/s. Ved en turbulensintensitet over 40 % skal middellu hastigheden sænkes. Et acceptabelt termisk indeklima for siddende personer med almindelig indendørs påklædning svarende til årstiden er således: Vinterforhold 20 C < til < 24 C Sommerforhold 23 C < til < 26 C Projekteringsforudsætninger (DS 474 pkt. 3) I perioder, hvor udetemperaturen eller andre forhold er ekstreme og overskrider projekteringsforudsætningerne, kan accepteres toleranceoverskridelser i henhold til DS 474. Den operative temperatur i opholdsarealer må i løbet af et typisk år højst overstige: 26 C i 100 timer 27 C i 25 timer Beregningsforudsætninger for BSim beregninger: Varmeafgivelse fra PC wa Belysning - 10 wa pr. m2 Personvarme wa pr. person Opholdstid iht. afsnit 7.8 Såfremt der indarbejdes natsænkning af rumtemperaturen, skal automatikken tage højde for, at der i perioder er medarbejdere på kontorerne uden for den normale arbejdstid. Lu fugtigheden i ernarkiv må ikke overstige 60 % RF. I serverrummet skal sikres en maksimal temperatur på 21 C ved maks. belastning i rummet. Omkringliggende rum regnes at have en temperatur på 25 C. Ved dri sudfald må temperaturen i teknikrum til server og krydsfelt ikke overstige 32 C. 7.6 Atmosfærisk indeklima Materialer Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal om muligt undgås. 31 af 62

33 Lu fugtighed Der skal i alle kontorer uden mekanisk ventilation og med direkte dagslys (vinduer til det fri) være mulighed for ved let betjente vinduesgreb at foretage periodevise udlu ninger. Statisk elektricitet Statisk elektricitet skal i videst muligt omfang undgås, bl.a. ved at anvende antistatiske overflader. Alle gulvbelægninger skal bestå af materialer, der ikke befordrer statisk elektricitet. 7.7 Akustisk indeklima Der skal sikres gode akustiske lydforhold for alle arbejdsfunktioner. Alle rum skal planlægges akustisk i forhold til funktion, størrelse og form. Med henblik på opnåelse af tilfredsstillende akustiske forhold for alle arbejdspladser, er det afgørende, at der opnås en generel høj akustisk dæmpning, og at der ikke forekommer store lydreflekterende overflader, som på trods af en høj akustisk dæmpning vil kunne medføre en uhensigtsmæssig, akustisk kortslutning af forskellige rumafsnit. I møde- og flexrum med udbredt anvendelse af glasvægge må det påregnes, at der etableres lydabsorberende felter på udvalgte vægge. Udgangspunktet for projekteringen er kravene i Bygningsreglement 2010 samt retningslinjer fra AT anvisning nr dec "Akustik i arbejdsrum". Følgende præciseres: Kravene til e erklangstider gælder for møblerede rum. Hverken intern eller ekstern støj fra installationer må indeholde hørbare toner eller impulslyde. E erklangstiden er vejledende og skal vurderes i forhold til det enkelte rums størrelse og form. Krav til for lydisolation, støjforhold og e erklangstider fastlægges på baggrund af ovenstående samt SBI-anvisning 196 Indeklimahåndbogen. De akustiske forhold i flerpersonskontorer vurderes med udgangspunkt i Arbejdstilsynets krav anført i At-anvisning nr Akustik i arbejdsrum, hvor det anføres at det ækvivalente absorptionsareal i kontorer under 300 m3 skal være minimum 0,8 x gulvarealet, mens det i større kontorer skal være minimum 0,9 x gulvarealet (maks. afvigelse 0,2 x gulvareal ved 125 Hz og 250 Hz og 0,1 x gulvareal ved øvrige frekvensbånd). I de enkelte rumtyper anvendes de nedenstående funktionskrav vedrørende lydregulering. Med mindre andet angives, gælder de anførte e erklangstider, som gennemsnitsværdier for møblerede rum i frekvensområdet Hz. Lu lydsisolation R w Mellem kontorer/kontorfunktioner 40 db Døre i kontorområder klasse 25 Mellem møderum og andre rum - horisontalt Mellem møderum og andre rum - vertikalt 48 db 51 db 32 af 62

34 Døre i møderum klasse 30 Foldedøre i/mellem møderum Vægge med glaspartier, samlet lydisolation for væg og glasparti Glaspartier i mødecenter, samlet lydisolation for væg og glasparti 44 db 36 db 44 db Trinlydniveau I kontorer og møderum fra gulve i gange/gangarealer I kontorer og møderum fra øvrige rum 58 db 63 db E erklangstid (frekvensområdet 250 Hz - 2 khz) I kontorer, kontorområder inkl. ganglinjer og møderum Fælles opholdsrum, opholdsarealer og kantine Forhal Særskilte gange Trapperum 0,6 sek. 0,6 sek. 0,8 sek. 0,8 sek. 1,0 sek. Støj I kontorer fra tekniske installationer LAeq,2 min. I mødelokaler fra tekniske installationer LAeq,2 min. I kontorer fra trafik Lden. Lavfrekvent støj i kontorer LpA,LF. 33 db(a) 30 db(a) 38 db(a) 30 db(a) Lyd og akustisk indeklima, beregninger og målinger Der skal i forbindelse med projekteringen udføres beregninger af det akustiske indeklima, herunder beregninger af lyd-absorptionsmængder og e erklangstider, samt en kommenteret vurdering af lydreguleringen i følgende rum: åbent kontorområde fællesområde i kontorareal flex-rum caféer møderum forhal kantine mødecenter Kravene til akustik og lu lydisolation skal e ervises ved målinger af de relevante rum inden ibrugtagning. 7.8 Energi og klima Energi OPP-leverandøren skal dokumentere, at bygningen overholder kravene til energirammen jf. BR10 lavenergiklasse af 62

35 Bygningens energiforbrug skal opdeles i hhv. bygningsbestemt energiforbrug og brugerbestemt energiforbrug. Forbruget skal kunne måles/aflæses særskilt. OPP-leverandøren skal inden ibrugtagning oplyse Bestiller det eller de målernumre, der er tilkny et målerne til det bygningsbestemte energiforbrug. Følgende energiforbrug er bygningsbestemt: opvarmning ventilation køling varmt brugsvand grundbelysning elevatorer Følgende energiforbrug er brugerbestemt: diverse elforbrugende udstyr, der ikke er faste installationer i bygningen, fx kopimaskiner, computere, printere, mikroovne, køleskabe m.v. særlig belysning, herunder arbejdslamper mv. Solafskærmning Ovenlys, glastage, vinduer, vinduespartier og døre udføres således, at der ikke forekommer generende solindfald. Alle facader med direkte eller indirekte solpåvirkning skal forsynes med udvendig solafskærmning. Solafskærmning må ikke lukke af for udsynet. Såfremt der ikke udføres solafskærmning på en facade uden direkte solpåvirkning, skal det ved beregning ved BSim dokumenteres, at behovet ikke er til stede. Solafskærmning skal være automatisk styret med mulighed for overstyring af hvert modul (individuel styring svarende til ruminddeling). Indvendig afskærmning af arbejdspladser for generende lys- og solindfald med persienner, rullegardiner eller gardiner skal udføres af OPP-leverandøren. Dri perioder Bygningsanlægget er normalt i dri 5 af ugens dage. Serverrum er i dri 7 dage om ugen. Normal brugstid: Mandag - fredag fra kl Ved udformning af varme- og ventilationsanlæggene skal der tages hensyn til disse forhold, således at det termiske indeklima kan opretholdes uden 100 % dri af anlæggene. 7.9 Bygningsdele og overflader Generelt Alle overflader skal udføres som hårde overflader, som så vidt muligt er ridsefaste og nemme at rengøre og vedligeholde. Vægge Opsætning af le e skillevægge og glasvægge ønskes i videst muligt omfang forberedt ved etablering af fleksible løsninger ved tilslutning til etagedæk, facader og installationsføringer. 34 af 62

36 Alle skillevægge skal besidde en sådan styrke, at bogreoler, mindre installationsgenstande og nødvendigt inventar frit kan ophænges uden deformation af væggene. Glasvægge Glasvægge skal udføres i system med minimalt sprossesystem og fuldglasvægge. Glasvægge i mødecenter udføres i system med minimalt sprossesystem og fuldglasvægge med lydruder. Der udføres sikkerhedsmarkering/udsmykning på alle glasvægge. Markeringer udføres med skiltefolie. Skiltefolier udføres i glasvæggenes fulde størrelse i motiver som udarbejdes i samarbejde med brugerne. Indgangspartier Vindfang skal indre es med varmetæppe, udvendige skraberiste samt indvendige må er med høj effektivitet. Skraberiste, varmetæppe og må er indbygges/nedfældes i konstruktioner/overflader. Alle installationer for AIA og ADK-anlæg indpasses og indbygges i vindfang og indgangsdøre. Facadepartier Vinduer og facadepartier skal udformes hensigtsmæssigt og i sammenhæng med de enkelte funktioner. Formgivningen af facader skal i videst muligt omfang sikre naturligt dagslys til bygningen. Solafskærmning og kunstlys skal begrænses mest muligt. Ved brug af varmedæmpende glastyper skal der beny es glas med høj lystransmission. Den valgte glastype skal fremstå klar ved udsyn inde fra bygningen og opfylde følgende værdier: Lystransmission LT mindst 69 % Farvegengivelse RA-indeks mindst 95 % Døre Dørbredder skal fastsæ es under hensyntagen til funktioner og adgang for bevægelseshæmmede. Alle døre skal være minimum 9M. Døre ønskes generelt udført uden bundstykker. Der udføres låseplan i samarbejde med brugerne. Døre med ADK-anlæg udføres komplet med karmoverførsel og magnetlåse mv. Der udføres sikkerhedsmarkering/udsmykning på alle glasdøre. Markeringer udføres med skiltefolie. Skiltefolier udføres i glasvæggenes fulde størrelse i motiver som udarbejdes i samarbejde med brugerne. Foldevægge Foldevægge skal udføres i fuld rumhøjde. Styreskinner mv. i lo, gulv og vægge skal være indbygget. Vinduesbænke og installationspaneler Vinduesbænke og installationspaneler skal være integreret i bygningens design. Radiatorer og installationspaneler foran glasfacader skal indbygges, afskærmes og/eller udføres uden synlige bagsider. 35 af 62

37 Installationspaneler skal i deres udformning, placering og omfang understø e varierende funktioner og fleksibel anvendelse/indretning. Gulve, generelt Der er følgende overordnede funktionskrav til gulvbelægningerne: Indeklimatisk egnede. Må ikke give anledning til elektrostatisk forårsagede gener i forhold til personer og udstyr, og må ikke afgive lu arter i sundhedsfarligt omfang selv ved opvarmning over normal rumtemperatur. God gangsikkerhed og skal kunne tåle belastninger fra normalt kontorinventar samt kontorstole og andet inventar på hjul. At der ikke afgives støv, skal have ringe smudsmodtagelighed, og renholdelse skal kunne ske på enkel vis med almindeligt forekommende rengøringsmidler og metoder. Skal kunne modstå almindeligt forekommende kemiske påvirkninger. Der skal anvendes uorganisk materiale i vådrum. Gulve, kontorlokaler og møderum Alle åbne kontormiljøer, flex-rum og møderum skal belægges med et gulvmateriale som er velegnet i forhold til bl.a. brug (herunder rullehjul), rumakustik, trinlyd, æstetik og rengøring. Eventuelle tæpper skal overholde følgende funktionskrav: Antismudsbehandlet Brugsområder: Klasse 33 (Gulvbranchen) eller tilsvarende Garanti mod gennemslid: Contract certifikat eller tilsvarende Rullehjulsegnet: Konstant brug (EN 985) eller tilsvarende Trappeegnet: Ja (EN 1963) eller tilsvarende Antistatiske egenskaber: Permanent antistatisk Lysægthed: (EN ISO 105-B02) eller tilsvarende Gnideægthed våd: (EN ISO 105-X12) eller tilsvarende Gnideægthed tør: (EN ISO 105-X12) eller tilsvarende Vandægthed ensfarvede: (EN ISO 105-E01 5) eller tilsvarende CE Mærkning, Slipperiness Class (DS/EN 14041) eller tilsvarende Indeklima, generelt: DIM mærkning eller tilsvarende Afgasning: Green Label Plus mærkning eller tilsvarende Rengøring: INSTA 800 Støvniveau 5 eller tilsvarende Gulve, forhal/foyer, kantine og mødecenter Gulve i forhal og andre præsentable områder belægges med velegnede belægninger med høj æstetisk fremtræden og lavt vedligehold (fx natursten, massivt hård ræ eller lign. materiale af høj kvalitet). Gulve, serverrum og hoved x-felt Der skal udføres installationsgulv (EDB-gulv) i serverrum og hoved x-felt(er). System og indbygningshøjde og system skal a ales med Brugerne. Belastning min kg/m2 (installationer og udstyr). Lo er Lo højder skal overalt søges maksimeret. Lo er skal udføres med en akustisk regulering, som reducerer e erklangstiden, således at krav til e erklangstid overholdes. Lo er skal overalt kunne modstå forekommende fugt- og temperaturbelastninger i de enkelte rum. 36 af 62

38 Lo er skal være demonterbare, så det er muligt på rimelig måde at udføre service på installationer samt at oplægge kabler for installationer og lignende på et senere tidspunkt. Elevatorer Elevatorstole (vægpaneler, døre, dørkarme mv.) skal udføres i robuste materialer der tåler daglig dri, varekørsel med paller og varer mv. Indvendige overflader, malerbehandling Malerbehandlinger skal generelt udføres med høje æstetiske og funktionelle krav (funktionsklasse III-IV). Farvesætning Bestiller og brugerne skal forelægges farveforslag som beskriver til de overordnede farver til indvendige vægge, døre og gulvbelægninger, og inden for samme økonomiramme. Farvesætningen skal forelægges til Bestiller og brugernes endelige godkendelse VVS-anlæg Afløb, vand og sanitet mv. OPP-leverandøren skal levere al sanitet og tapsteder samt alle nødvendige tilslutninger til sanitet for baderum, toile er, caféer, kaffeautomater og drikkeautomater, rengøringsrum, kantine og kantinekøkken. Sanitet skal være vandbesparende med dobbeltskyllende toile er. Armaturer for baderum, toile er og caféer mv. skal være af god teknisk og designmæssig kvalitet. Toile er skal bestykkes med gigantbox til toiletpapir, affaldsbeholder/papirkurv, poseholder, papirholder og sæbedispensor. Over håndvaske udføres spejl. Brugsvandstemperaturen skal være min. 55 C, og skal kunne reguleres med temperaturgymnastik for at forebygge Legionella i brugsvandsforsyningen. Der forberedes for tilslutning af kaffeautomater i kantine, caféer og uformelle mødeområder. Placering skal a ales med brugerne. Der etableres fedtudskiller mv. i kantinekøkken. Der etableres afløb og vandinstallation til vaskeplads for tjenestebiler i p-kælder. Varme Der skal sikres mod kondens og kuldenedfald fra vinduer. Varmeanlæg sektioneres under hensyn til minimering af energiforbruget, således at fx natsænkning kan aktiveres i de zoner hvor der ikke er personer Ventilation Behovet for komfortventilation skal minimeres gennem bygningsudformning, orientering, materialevalg mv. Ventilation skal kunne behovstyres i forhold til temperatur, CO2 indhold og fugt, samt zoneinddeles i forhold til funktioner. 37 af 62

39 Ventilationssystemet skal tilgodese krav og ønsker til indeklima i overensstemmelse med afsnit om indeklima. Der udføres balanceret ventilation, dvs. al udsugning ersta es af tilsvarende forvarmet indblæsning. Lu balance Ventilationsanlæggene skal udformes således, at de ikke forårsager større trykforskel end 10 Pa mellem de enkelte rum og mellem rum og gangarealer. Der skal kunne tilledes erstatningslu til rum med mekanisk udsugning uden mekanisk indblæsning. Lu mængder fastlægges på grundlag af myndighedskrav samt afsnit om indeklima. Ved beregning af lu mængderne skal ventilationseffektiviteten indgå. Lu mængderne skal fastsæ es således, at den tilstræbte indelu kvalitet i opholdsrum er maksimalt 1,4 decipol, svarende til kategori B i DS Opholdsrum med mekanisk ventilation skal altid tilføres min 15 l/s udelu pr. person. Rumspecifikke krav Der udføres ventilation af print/kopirum/x-felter. Der udføres 2 tilslutningspunkter pr. print/kopirum samt 1 punktudsugning i top af x-felter udover generel ventilation. Der udføres køleanlæg for serverrum/hoved x-felt. Temperaturforholdene i serverrum og hoved x-felt må maks. være 21 grader celcius ved maks. belastning og når omkringliggende rum regnes at have en temperatur på 25 grader. Ved dri sudfald af køleanlægget må temperaturen ikke overstige 32 grader. Der skal udføres ventilation i Fælles arkiv. Ved indretningen af rummet med arkivsystemer skal der etableres lu cirkulation mellem, bagved og over reolerne El og kommunikation Generelt OPP-leverandøren skal etablere et komplet el-anlæg samt montere alle komponenter og maskiner herunder også brugerleverancer. OPP-leverandøren skal levere alle nødvendige tilslutninger til alle komponenter, maskiner, automater og aggregater. Der skal etableres selvstændig forsyning til serverrum samt selvstændig forsyning til EDB-tavler og X-felter. Stikkontakterne i arbejdsstationer forsynes fra egne grupper og med maksimal belastning pr. sikringsgruppe på 1500 VA. Kra installationer OPP-leverandøren skal i samarbejde med det lokale forsyningsselskab forestå etablering af el-forsyning til bygningen. OPP-leverandøren skal etablere transformer og forsyningskabler, stikledninger samt hovedtavler. Ved alle døre opsæ es 230V stikkontakter. Der opsæ es øvrigt stikkontakter, hvor OPP-leverandøren finder det nødvendigt. 38 af 62

40 OPP-leverandøren skal udføre samtlige installationer og tilslutninger i caféer (kontorområder og mødecenter). Der udføres 1 stk. stikkontakt med egen forsyning for kaffeautomater, udtag for hårde hvidevarer mv. samt 4 stk. stikkontakter over bordplade i hver café. Der udføres komplet installation for produktionskøkken, kantinebuffet og kantineområde. Motionscenter bestykkes med ca. 200 stk. 230 V el-udtag for motionsmaskiner mv. placeret som gulv- og vægudtag. Placering af el-udtag skal udføres i samarbejde med Bestiller og brugere. Der udføres 1 stk. stikkontakt pr. 15 m i hovedgangarealer for rengøring. I hvert værksted opsæ es 5 stk. 230V stikkontakter samt 1 stk. 400V/16A CEE stikkontakt for håndværktøj o.lign. Belysning Belysningsanlæg skal udføres iht. DS 700 og retningslinjer for skærmarbejde. Der skal udføres et komplet belysningsanlæg for alle rum samt alle udearealer. Belysningsanlægget skal være i høj kvalitet, varieret og velplanlagt. Al belysning skal vælges med lavt effektforbrug og høj lysafgivelse. Belysningsanlæg skal zoneopdeles og udføres med dagslysstyring. Belysningsstyringen tilkobles CTS-anlæg (overstyring). Alternativt udføres belysning generelt med PIR-styring. Belysning i print/kopirum og garderober/toile er skal udføres med PIR-følere. Øvrige belysningsanlæg udføres med traditionelle tændinger. Der skal være mulighed for manuel overstyring af den automatiske lysstyring i alle rum. Der skal i forbindelse med hovedprojekt fremlægges belysningsprojekt til kommentering. Belysningsprojektet skal som minimum indeholde: koncept for belysningsanlæg (ude og inde) zoneopdeling og dagslysstyring alle belysningsarmaturer (inkl. placering og indbygning) Kontaktstationer, generelt Der etableres komple e kontaktstationer for arbejdspladser, møderum, flex-rum, mødebarer mv. Placering og udformning af kontaktstationer skal ske i samråd med Bestiller og brugerne. OPP-leverandøren skal fremsende planer for placering af kontaktstationer til Bestiller og brugerne i forbindelse med hovedprojekt. Bestiller og brugere skal have mindst tre uger til kommentering af planer. Ændringer skal kunne foretages uden økonomisk konsekvens for Bestiller og brugere. Der skal etableres 2 ua ængige, separate, sikrede netværksforbindelser (fiber/lyslederkabler) fra yderside fundament til hoved x-felt. Der udføres netværksforbindelser (fiber/lyslederkabler) mellem hoved x-felt og etage/afsnits x-felter. Kontaktstationer, alternativ OPP-leverandøren kan som alternativ til nedenstående faste kontaktstationer for arbejdspladser (type A og B) udføre trådløst netværk. 39 af 62

41 Trådløst netværk som alternativ skal opfylde standarden IEEE ac, dog min. med følgende krav: båndbredde min. 160 MHz hastighed min. 1 Gbit/s sikkerhed min. WPA2-Enterprise (EAP) Ved etablering af trådløst netværk skal der etableres 2 stk. alm. 230V stikkontakter pr. arbejdsstation. Der skal forsat udføres kablede kontaktstationer til printere, AV og andre faste installationer. Kontaktstationer, arbejdspladser mv. Alle arbejdspladser bestykkes med arbejdsstationer type A (dækning min. 120 %). Der udføres tillige ekstra kontaktstationer type B placeret over lo for fleksibel møblering (dækning min. 40 % / i alt min. 160 %). Kontaktstationer i receptionsskranke og andet fast inventar skal være integreret/indbygget i inventaret. Type A/arbejdsplads 4 stk. alm. 230V stikkontakter 2 stk. pds-udtag Type B/arbejdsplads/over lo Kontaktstationer over/på lo udføres med bestykning som type A og forberedes for tilslutning af servicestave monteret på gulv/lo. Kontaktstationer, AV Forhal, reception, møderum, mødecenter, undervisningsrum, caféer og kantine mv. skal være forberedt for installation af AV-udstyr. OPP-leverandøren skal udføre alle føringsveje til e erfølgende montering af projektorer, smartsboards, fladskærme, videoudstyr, mikrofoner, høj alere, kameraer, lærreder og storskærme mv. Kontaktstationer for AV udføres planforsænkede med udtag for smartboard, fladskærm mv. samt føringveje til projektor og højtalere over lo. Føringsveje over lo for højtalere og projektor udføres som Ø 50 mm føringsrør. Type C/AV-1 4 stk. alm. 230V stikkontakter 2 stk. pds-udtag (netværk og antenne) 6 stk. tomdåser for styrepaneler og div. AV-stik 2 stk. alm. 230V stikkontakt over/på lo for projektor mv. Type D/AV-2 2 stk. alm. 230V stikkontakter 1 stk. pds-udtag (netværk/antenne) Trådløst netværk Trådløst netværk skal etableres komplet med fuld dækning i alle områder excl. kælder. 40 af 62

42 Oversigt over arbejdsstationer Rum/funktion Type A/arb. Type B/lo Type C/AV-1 Type D/AV-2 ARBEJDSOMRÅDER Arbejdspladser (i alt) Flex-rum 2 Café Mødebar og centralt fællesområde 2 1 Møderum 6-8 p. 2 1 Møderum p. 4 1 Møderum/projektrum p Mødecenter Uddannelsesrum FÆLLESFACILITETER Forhal og reception Receptionsskranke 4 Mødecenter, pause/lounge 2 2 Mødesal 4 Mødecenter, møde p. 2 2 Mødecenter, møde p. 1 2 Mødecenter, møde p. 1 1 Mødecenter, møde p. 4 2 (krisest./videokonference) Mødecenter, møde 6-8 p. 1 1 Mødecenter, undervisning 50 p Mødecenter, undervisning 8-12 p Kantine Kantinekøkken, buffet 1 Kantinekøkken, personale 2 Motionscenter 1 2 STØTTEFUNKTIONER Print/kopi og x-felt (etage/afsnit) 3 ARKIV OG TEKNIK Arkiv, kompaktarkiv 2 Bestykningen af arbejdspladser er angivet som ca. antal i alt. Øvrige rum/funktioner er angivet som antal pr. rum/funktion. PDS-netværk Lokalne et til data og IP-telefoni (LAN) skal udføres som en cat 6A UTP kabling i henhold til standard TIA/EIA-568-B.2-AD10. Lokalne et må kun anvendes til brugernes it-udstyr, IP-telefoni og videoudstyr. It-udstyr til ejendommens dri, herunder Bygningsautomatik, ADK og AIA anlæg, videoovervågning eller lignende skal installeres i separat netværk. Installationer og kontaktstationer mv. i serverrum udføres e er nærmere a ale med Bestiller og brugere. 41 af 62

43 Hoved x-felt leveres komplet med rackskabe, patchpaneler, fiberforbindelser, fiberkabling og UPS. Rackskabe leveres som standardskabe med systemlås e er a ale med Bestiller og brugere. X-felter leveres komplet med rackskabe, patchpaneler, fiberkabling og kabling mv. Rackskabe leveres som standardskabe med systemlås e er a ale med Bestiller og brugere. Der udføres separate telefonlinjer til min. 3 Dankor erminaler i kantine. OPP-leverandøren skal levere en tidssvarende og fuldstændig løsning for PDS-netværk og skal a lare, forelægge og a ale den endelige løsning med Bestiller og brugere inden udførelse. OPP leverandøren skal koordinere denne proces. Antenneanlæg Der skal etableres komplet antenneanlæg via pds-kabling. Alle AV-stationer skal via patch i x-felter kunne tilkobles antenneanlægget. Mobildækning Der skal være god og fuldt dækkende mobildækning i hele bygningen, inkl. kælder. OPP-leverandøren skal sikre samt, hvis nødvendigt, etablere indendørs GSM dækning i bygningen således at både 2G (1900/1800Mhz), 3G og 4G/LTE signaler modtages tydeligt i hele bygningen fra alle mobiloperatører. Der skal e erfølgende udføres en site-survey måling og eventuelt etableres yderligere dækning på grund af støjkilder eller dårlige sendeforhold. Site-survey skal dokumenteres i rapportform. Callcenter (TS) Der skal etableres føringsveje fra tag (antenne) til serverrum for Trafikstyrelsens callcenterfunktion. Opsætning af antenne/udstyr på tag skal a ales med bruger. Telex Der skal etableres telexforbindelse for TS i receptionsskranke i forhal. Tyverisikring (AIA) og videoovervågning (ITV) Der leveres og monteres komplet anlæg for AIA-anlæg og videoovervågning. Der udføres indbrudssikring af alle tilgængelige etager, herunder stueplan i 4 m s højde samt andre etager som kan nås via tagflader, flugtvejstrapper etc. Indbrudssikring udføres som udvendige linjedetektorer eller rumdetektorer. Vinduespartier mod gade skal dog udføres med glasbrudsdetektorer. AIA-anlægget skal minimum være sikringsniveau 30-C. Der skal etableres komplet anlæg for udvendig og indvendig videoovervågning. Anlæg for videoovervågning placeres e er a ale med Bestiller og brugere. Overvågningen skal dække følgende områder: udvendige facader forhal/venteområde indgange Adgangskontrol (ADK) og portelefon Der leveres og monteres komplet anlæg for ADK-anlæg samt por elefon. ADK-anlæg udføres i henhold til følgende zoner og krav: 42 af 62

44 alle adgangsdøre i bygningens ydre begrænsning etableres med ADK med kort og kode. Ellåse skal være med tilbagemelding for lås og lukket alle adgangsdøre mellem fællesfaciliteter som reception/forhal, mødecenter og kantine og brugernes områder etableres med ADK sektionsopdelinger mellem brugernes områder, fælles adgangsveje mv. etableres med ADK. Endelig plan udarbejdes på baggrund af den endelige lokalisering af brugere. kantinekøkken inkl. personalefaciliteter omklædning og motionsrum arbejdsområder/fælles adgangsveje arkiv og depoter serverrum ADK-anlægget udføres med kortlæsere (kort og kode) eller kortlæser (kort og kode) og ud-tryk på hver side af døre til ovenstående områder. ADK-anlæg udføres med neutrale brikker. Der leveres system til opsætning/produktion af brikker. Anlægget placeres e er a ale med brugere. Anlægget tilkobles AIA-anlægget e er a ale med Bestiller og brugere. Endelig ADK-, låse og nøgleplan skal forelægges Bestiller og brugeres godkendelse. Der leveres por elefonanlæg mellem hovedindgang og reception/skranke (gæster) samt mellem personaleindgang og kantinekøkken (vareindlevering). Por elefoner skal tilslu es telefonanlæg e er a ale med Bestiller og brugere Bygningsautomatik styring og overvågning af tekniske anlæg For at sikre den optimale og mest energiøkonomiske dri, skal der være fuld styring og overvågning af de tekniske basisinstallationer. OPP-leverandøren skal kunne dokumentere, at de stillede krav er opfyldt. OPP-leverandøren skal sikre en Web brugeradgang, hvor data er gjort tilgængelige for brugerne på en let og overskuelig platform. Følgende funktioner skal styres, reguleres og overvåges i et fælles netværk: forbrug for samtlige hoved- og bi-målere for el, vand og varme gjort tilgængelig i et energiregistreringsprogram styring, regulering og overvågning af alle udsugnings- og ventilationsanlæg. styring, regulering og overvågning af radiatorer, blandesløjfer for ventilationsvarme- og køleflader og blandesløjfer for opvarmningsanlæg styret e er indeklimabehov og vejrforhold. styring af lys og udvendig solafskærmning. alarmhåndteringssystem Affaldshåndtering Affald skal kunne kildesorteres i følgende: Papiraffald Papaffald Fortroligt pap- og papir til makulering Dagrenovation Køkkenaffald OPP-leverandøren skal dimensionere containerområdet iht. affaldsmængder oplyst af brugerne. 43 af 62

45 7.15 Inventar mv. Caféer Køkken i caféer skal indre es og bestykkes med: 3 skuffeskabe, 2 underskabe, vaskeskab gennemgående rustfri bordplade med indbygget vask fuldt integreret køleskab (min. energiklasse A++) fuldt integreret opvaskemaskine (min. energiklasse A++) plads til kaffeautomat Kaffeautomater leveres og opsæ es af brugere. Anre erkøkken, mødecenter Anre erkøkken i mødecenter skal dimensioneres af OPP-leverandøren i forhold til mødecenterets kapacitet. Anre erkøkkenet indre es med følgende funktioner: anretning opbevaring køl/frys (min. energiklasse A++) vask og opvask (min. energiklasse A++) plads til kaffeautomater plads til rullevogne (ren/brugt service) Kaffeautomater leveres og opsæ es af brugere. Kantinekøkken og buffet Køkkenet skal udføres med separate enheder og skal omfa e koldt og varmt køkken, grønt, opvask, køle/fryserum samt depoter for hhv. drikkevarer og kolonialvarer. Kantinen skal udføres med fuldt bestykket serverings/afrydningsområde med buffet (kolde og varme zoner, anretningsplads etc.), køleskabe til drikkevarer, koldtvandsanlæg samt min. 3 kassefunktioner med betalingssystemer (Dankort og adgangskort). Indretning og bestykning af køkken og buffet mv. skal udføres i samarbejde Bestiller og dri sselskab. Kantinekøkken mv. skal afleveres med godkendelse fra Fødevareregionen. Garderobeinventar Inventar til garderober skal leveres komplet af OPP-leverandøren. Inventar i garderober (kontorområder) skal omfa e bøjlestænger, ha ehylde, hylder til fodtøj samt spejl. Inventar i omklædning for motionscenter/cyklister skal udføres med garderobeskabe (boksstørrelse ca. 300 x 900 mm, lås e er a ale) og bænke. Inventar i omklædning for Banedanmark skal udføres med garderobeskabe (boksstørrelse ca. 300 x 1800 mm, lås e er a ale, 3 skabe pr. medarbejder) og bænke. Arkivsystemer Arkivsystem i fælles arkiv skal leveres komplet af OPP-leverandøren. Kompaktreoler i hovedarkiv skal leveres el-drevne og med programmerbar elektronisk kontrolsystem. 44 af 62

46 Kapacitet: Vejdirektoratet 100 hyldemeter fly ekasser Banedanmark hyldemeter Trafikstyrelsens hyldemeter Energistyrelsen 550 hyldemetre Min hyldemetre, hyldedybde min. 350 mm. Min fly ekasser (reolsystem tilpasset fly ekasser) Vejdirektoratets automatiske arkivrotomater indbygges i det fælles arkiv. Rotomaterne leveres af Vejdirektoratet. Kapacitet/omfang (h x d x b/vægt inkl. opbevaring): 4 stk x 1440 x 3270 mm/3.300 kg 1 stk x 1440 x 3270 mm/2.700 kg 1 stk x 1280 x 2500 mm/2.700 kg 1 stk x 1280 x 1820 mm/2.140 kg OPP-leverandøren skal etablere el-tilslutning (400V) og opsæ e/indbygge og tilslu e arkivsystemet i henhold til brugerens anvisninger. Receptionsskranke Receptionsskranke skal leveres komplet af OPP-leverandøren. Receptionsskranken skal i detaljer planlægges og udformes i samarbejde med brugerne Afskærmning Indvendig afskærmning Indvendig afskærmning skal leveres af OPP-leverandøren og udføres som persienner eller transparente rullegardiner. Mørklægning Der skal udføres komplet, el-styret anlæg for mørklægning i stor mødesal i mødecenter. Mørklægningsanlæg skal udføres indbygget overalt Skiltning Indvendig og udvendig skiltning, herunder lovpligtig skiltning, skal være indeholdt i OPP-leverancen. Ikke lovpligtig skiltning skal indeholde skiltning til alle lokaler og oversigtsskiltning centrale steder i bygningen. Alle skilte skal godkendes af Bestiller og brugere. Der skal være mulighed for opsætning af logoer i neon eller tilsvarende på facader e er a ale med Bestiller og brugere. Installation og opsætning skal være indeholdt i OPP-leverancen. Der skal etableres 5 flagstænger ved hovedindgang. Flag er brugerleverance og flagning varetages af brugere. 45 af 62

47 8. Brugerleverancer 8.1 Oversigt over brugerleverancer Følgende leveres af brugerne (indgår ikke i OPP-leverandørens ydelser): AV-udstyr høj aleranlæg telefonanlæg kaffeautomater tavler, lærreder og whiteboards i mødelokaler og kontorer løst inventar, der ikke er en integreret del af bygningen, herunder reoler, kontorborde, kontorstole, bordlamper mv. udstyr i disponible rum, herunder reoler i arkiv planter logoskilte på facader 8.2 OPP-leverandørens ydelser i relation til brugerleverancer Idet OPP-leverandøren er ansvarlig for såvel den tekniske som tidsmæssige koordinering, skal OPP-leverandøren koordinere levering og indbygning/opsætning af alle brugerleverancer. 46 af 62

48 9. Dri og vedligehold, forsyning og renhold 9.1 Dri s og vedligeholdelsesplan OPP-leverandøren skal levere en 30-årig dri s- og vedligeholdelsesplan, som følger alment anerkendte tegnings- og beskrivelsesprincipper iht. DBK-klassifikationssystemet, således at de planlagte arbejder dokumenteres. Planen skal laves i et gældende CAFM-system. Planen og CAFM-systemet skal jævnligt opdateres igennem dri sperioden. Planen skal have en sådan opbygning, at den er: enkel at forstå også for lægmand (brugerne) enkel at videredistribuere til interessenter via elektroniske medier/ . Følgende skal angives: de nødvendige dri saktiviteter, herunder dri srutiner, såsom serviceabonnementer på installationer, maskiner, skadedyr, elevator, må eservice, rengøringsservice, afrensning af graffiti etc. tidspunkter for vedligeholdelsesarbejders udførelse, og hvornår bygningsdele og installationer påregnes udski et. de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at e erleve planen, inkl. henlæggelser til udski ning af bygningsdele, installationer, maskiner, værktøj etc. CAFM-systemet skal som minimum indeholde følgende: objektorienterende tegninger (plantegninger, installationstegninger, konstruktionstegninger) D&V-planen for bygningsdele data for rum krydskoordineret med D&V-planen alarmlogning kobling med styring og overvågning af de tekniske anlæg mulighed for at følge energiforbrug dri s- og vedligeholdelsesinstrukser mulighed for lagring af tilstandsvurderinger inkl. foto osv. historik over udført vedligehold adgang for brugere af systemet og brugere af bygningen formentlig med forskelligt adgangsniveau. Som beskrevet ovenfor skal planen følge DBK-klassifikationssystemet således: -100 Terræn -200 Fundamentssystem -205 Vægsystem -210 Dæksystem -215 Tag-system -300 Vandsystem -305 Afløbssystem -310 Gas- og lu system -315 Kølesystem -320 Varmesystem -325 Ventilationssystem -330 Belysningssystem -335 Adgangssystem -340 Elforsyningssystem -345 Automationssystem -350 Besky elsessystem -355 Transportsystem 47 af 62

49 -360 Kommunikationssystem -365 Brand- og alarmsystem -400 Inventar DBK Emne Krav -100 Terræn Belægninger i terræn Belægninger skal fremstå med jævn og ren overflade uden synlige større skader, og kørsel skal foregå uhindret Vægsystem -C205 Sokler Fundament/sokkel skal til enhver tid fremstå hel og intakt, så den er modstandsdygtig over for klimapåvirkninger. -A205 Vægsystem ydervægge Ydervægge skal fremstå intakte i overfladen og uden skader, større ridser eller tilsmudsninger, så de er modstandsdygtige over for klimapåvirkninger. -E205 Vægsystem - indervægge Indervægge skal fremstå intakte i overfladen og uden skader, større ridser og tilsmudsninger. -A Vægsystem - fuger Dilatationsfuger skal til enhver tid fremstå hele og intakte, så de er modstandsdygtige overfor klimapåvirkninger. -A Solafskærmning og sålbænke. Solafskærmning skal til enhver tid være funktionsdygtig. -A A B A Døre, vinduer samt garage-porte udvendig og indvendig Døre og vinduer inkl. fuger skal til enhver tid være tæ e over for vind og vejr, og hvor der er beskrevet redningsåbning, brandventilation etc. skal de altid være funktionsdygtige. Ruder skal være intakte og til enhver tid opfylde isoleringsevnen. -M205 Hegn Hegn i terræn skal fremstå vel vedligeholdt Dækkonstruktion Lo er Lo er skal fremstå intakte i overfladen og uden skader, ridser og tilsmudsninger Trappekonstruktion Trapper skal fremstå intakte i overfladen og uden skader, ridser og tilsmudsninger Gulve Gulve skal fremstå intakte i overfladen og uden skader, ridser og tilsmudsninger Tagsystem Kviste, tagvinduer Kviste mv. skal til enhver tid fremstå tæ e og intakte, så ovenlyskupler, inddækninger, funktionen for anvendelse af rum ikke forstyrres. tagudhæng, tagrender mv. Tagrender skal til enhver tid være intakte og ryddeliggjorte for snavs, blade etc. 48 af 62

50 DBK Emne Krav Tage Tage skal fremstå intakte i overfladen og uden skader, ridser eller tilsmudsninger ud over, hvad der under normale omstændigheder vil kunne accepteres, så de er modstandsdygtige overfor klimapåvirkninger Vandsystem -300 Vandsystem Vandinstallationen skal til enhver tid være funktionsdygtig, og temperaturen i det varme vand skal vælges, således at bakterieforurenet vand undgås Afløbssystem -305 Afløbssystem Regnvand, spildevand, drænledninger, brønde mv. spules og vedligeholdes regelmæssigt, så de fungerer dri sikkert A05 Afløb og sanitet Afløb mv. skal til enhver tid være intakte og uden lugtgener mv. Toile er, urinaler og brusekabiner skal ligeledes fremstå intakte og rene Varmesystem -320 Varmesystem Varmeinstallationer vedligeholdes, så det fungerer dri sikkert og optimalt Ventilationssystem -325 Ventilationssystem Ventilationsanlægget vedligeholdes regelmæssigt, så det fungerer dri sikkert også i samarbejde med øvrige installationer. Endvidere skal anlægget udføres, så rumtemperaturen kan styres manuelt i hvert rum. -E330 Belysningssystem -H330 Belysningssystem Belysning, herunder nødbelysning, stikkontakter og el-tavler, skal til enhver tid fungere og overholde gældende lovkrav. -E330 Belysningssystem Udvendig belysning skal til enhver tid fungere, så færdselsarealer er belyst Transportsystem Transportsystem Alle lovpligtige servicee ersyn skal udføres, og der skal være mulighed for nødopkald fra elevatoren Kommunikationssystem -360 Kommunikationssystem EDB-installationer skal til enhver tid fungere. Netværket overvåges af brugerne Brand- og alarmsystem Sprinkleranlæg Alle lovpligtige servicee ersyn skal udføres og vedligeholdes, så det fungerer i tilfælde af brand. 49 af 62

51 DBK Emne Krav -365 Brand- og alarmsystem Skalsikring, brandmeldeanlæg, branddørlukningsanlæg og bygningsautomatik skal til enhver tid være funktionsdygtig, og alle lovpligtige servicee ersyn skal udføres og vedligeholdes, så det fungerer e er hensigten Vandsystem, Gas- og lu system, Kølesystem, Varmesystem, Ventilationssystem, Tranportsystem Alle lovpligtige servicee ersyn skal udføres Inventar Gaderumsinventar Affaldsøer, cykelstativer etc. skal fremstå i pæn og ordentlig stand Teknisk inventar Pulverslukkere og brandskabe skal til enhver tid fungere, og alle lovpligtige servicee ersyn skal udføres Beholder Automater eller lignende til papir, sæbe etc. skal til enhver tid fungere og være opfyldte. Maskiner mv. Maskiner, materialer mv. til udførelse af dri en, skal være egnede til formålet og være indregistreret, hvis det påkræves Bærende konstruktioner Bærende konstruktioner skal til enhver tid fremstå intakte, så bæreevnen bibeholdes. Fx skal brandbesky ende maling vedligeholdes Forsyning Energiforbrug til opvarmning, el og vand. Alle forsyningsanlæg skal drives og vedligeholdes forsvarligt og på en energieffektiv måde uden at gå på kompromis med de stillede krav til indeklima. Endvidere skal energiforbrug registreres, evalueres og justeres, så dri en hele tiden er optimal og iht. gældende lovgivning. Endvidere skal der anvendes et elektronisk energiregistreringssystem til opgaven. Renovation Renovation Affald udvendigt og indvendigt skal indsamles jævnligt, så der sikres hygiejniske forhold omkring affaldshåndteringen, og der må ikke forekomme lugt eller visuelle gener. Papiraffald, som er sikkerhedsklassificeret, skal håndteres, så papiret ikke på nogen måde kan gendannes. Rengøring Rengøring terræn Færdselsarealer skal til enhver tid være sikre at færdes på, både for gående og kørende trafik. 50 af 62

52 DBK Emne Krav -A205 Bygning udvendig Vinduer, døre, facader mv. skal fremstå rene og pæne uden tilsmudsninger af enhver art. -E205, Bygning indvendig Der skal være rent og hygiejnisk i hele bygningen, og der skal tages hensyn til de enkelte rums funktion i planlægningen af rengøringen Inventar Inventar skal være rent og hygiejnisk. 9.2 Vedligehold Terræn Der skal udføres vedligehold af alle udearealer, som ikke hører til kommunens eller grundejerforeningens ansvar. Til disse arealer hører bl.a. belægninger på tilkørselsveje, vendeplads, parkeringspladser, udendørs gangarealer samt alle beplantede områder indenfor grundgrænsen. Der skal udføres løbende vedligehold, genopretning samt evt. forbedringer, som følger den lagte dri sstrategi. Flise- og asfaltbelægninger m.m. skal fremstå med jævn og ren overflade uden synlige større skader, og kørsel skal kunne foregå uhindret. Træer, buske og grønne områder skal passes, så de fremtræder velplejede, trives og vokser sundt. Beplantning mm. må ikke virke generende for forbipasserende, som beny er fortove, stier, veje mm. Belysning i terræn skal vedligeholdes, så det er sikkert at færdes på området på alle tider af døgnet. Regnvandsinstallationer i terræn skal spules og vedligeholdes regelmæssigt, så de fungerer dri ssikkert og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Udvendigt bygningsvedligehold Det udvendige vedligehold omfa er alt nødvendigt vedligehold, genopretning og evt. forbedringer på den udvendige del af bygningsmassen. Det forventes at vedligeholdet sikrer, at bygningen fremstår pæn og holdes i forsvarlig og lovlig stand, samt at der skal udføres lovpligtige servicee ersyn på de bygningsdele, der er pålagt sådanne. Klimaskærm, ydervægge og tage skal fremstå intakte i overfladen og uden skader, ridser og tilsmudsninger. Væggene rengøres og renoveres e er behov, evt. fuger repareres eller udski es e er behov, overflader besky es mod nedbrydning forårsaget af bl.a. vand, sol og varme. Graffiti ernes hurtigst muligt e er konstatering. Vinduer og yderdøre skal fremstå intakte i overflade og glas og uden skader, ridser og tilsmudsninger. Maling skal være dækkende og vandafvisende. 51 af 62

53 Tagnedløb og tagrender samt nedløbsbrønde skal være vel vedligeholdte, renses regelmæssigt for blade og andre genstande og fungere uden problemer med tilstopning, oversvømmelse mm. Regnvands-, spildevands- og drænledninger, brønde mm. spules og vedligeholdes regelmæssigt, så de fungerer dri ssikkert og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Indvendigt vedligehold Det indvendige vedligehold omfa er alle vægge, lo er, gulve og installationer. Vægge, lo er og gulve skal fremstå i god vedligeholdelsesmæssig stand uden skader og større ridser. Disse skal som minimum vedligeholdes iht. den afleverede vedligeholdelsesplan og vedligeholdelsesstrategi. Installationer skal fungere og leve op til gældende lovkrav. 9.3 Renhold Terræn Udearealer skal holdes rene, så de kan anvendes til det tiltænkte anvendelsesformål på en for brugerne og andre på området færdende sikker og forsvarlig måde. Vinterforanstaltninger Der skal foretages vinterforanstaltninger i form af snerydning, saltning mm., så det er muligt at færdes på området på en sikker og forsvarlig måde. Miljøvenlig dri OPP-leverandøren skal sikre sig, at der ikke anvendes sprøjtemidler ved vedligeholdelse og renhold af terræn og belægninger. Bygning - udvendigt Renholdet består i at afrense facader og øvrige udvendige bygningsdele regelmæssigt, så de fremstår pæne. Vinduespolering, vask og rensning Vindues- og glaspartier i facader skal, både indvendigt og udvendigt, fremstå rene hele året. E er endt vinduespolering, skal alle glasflader fremstå rene og uden striber og løbere. Vinduesplader, karme, rammer og sprosser skal være rene e er endt polering. Der skal udføres jævnlig vask og rensning af må er samt eventuelle indvendige persienner. Bygning - indvendigt Der skal foretages indvendig renhold i hele bygningen. Der skal tages hensyn til de enkelte rums funktion i planlægningen af rengøringen, herunder renhedsgrad, anvendte midler og metode samt frekvens for rengøring. Den rutinemæssige rengøring skal som hovedregel foretages som tør rengøring. Der skal anvendes støvsuger med Hepa-filter. Der må ikke anvendes fejekost. Alt til opgaven hørende nødvendigt udstyr, materiale, maskinel og lignende inklusive forbrug af rengøringsmidler, poser, sække, hygiejneposer, papir mv. skal være indeholdt i OPP-leverancen. 52 af 62

54 Hovedrengøringen skal ske i sommerperioden og e er nærmere a ale med brugerne. Hovedrengøringen kan foretages som våd rengøring, men bør begrænses til a ørring med fugtig klud af inventar og gulve. E er rengøring af gulve tørres grundigt e er. Prioritet Der fastlægges nedenstående prioriteter, jf. Betalingsmekanismen. Denne inddeling kan kun ændres e er a ale med Bestiller. Prioritet Beskrivelse 1 Prioritet 1 er af mindre kritisk betydning for den daglige brug af bygning, rum eller udeareal 2 Prioritet 2 er omfa et af lovkrav, og er af kritisk betydning for den daglige brug af bygning, rum eller udeareal 3 Prioritet 3 er omfa et af lovkrav, og er af meget kritisk betydning for den daglige brug af bygning, rum eller udeareal Rengøringsomfang Der skal opereres med rengøring uden for almindelig arbejdstid. Det gælder både synlig og delvis synlig rengøring. Dog vil der heller ikke kunne være rengøring i visse lokaler, når disse beny es uden for den almindelige arbejdstid. Der skal for den enkelte rumkategori tages højde for variationer i den aktuelle belastning, så rengøringen svarer til anvendelsen af lokalerne. Lokaler i rumkategori 1 rengøres e er andre frekvenser end lokaler i rumkategori 2. Det forventes, at frekvenserne fastsæ es og oplyses af OPP-leverandøren, så der tages mest muligt hensyn til anvendelse, bygningernes fysiske udformning og optimal levering af rengøringsydelsen. Rengøringsmidler OPP-leverandøren skal garantere, at de anvendte rengøringsmidler og rengøringsmetoder til enhver tid er så lidt miljøskadelige som muligt, både hvad angår det ydre og indre miljø samt arbejdsmiljø, hvilket bl.a. indebærer: at antallet af rengøringsmiddeltyper reduceres til et minimum. at rengøringsmidlerne er uden farvestoffer, parfume og unødvendige konserveringsmidler. at rengøringsmidlerne skal være så ph-neutrale som muligt. at rengøringsmidlerne er uden organiske klorforbindelser. Leverandørens doseringsanvisninger skal følges. Det skal til enhver tid kunne dokumenteres hvilke rengøringsmidler, der anvendes og det skal oplyses hvilke stoffer midlerne indeholder, og i hvor store doser de anvendes, samt hvor de enkelte midler anvendes. Grænseflader For at opnå den størst mulige forståelse for alle involverede parters roller og ansvar i samarbejdet, er der fastlagt grænseflader for, hvilke opgaver der indgår i rengøringsydelsen, og hvilke der ikke gør. Oprydning og klargøring forud for rengøringsarbejdets udførelse er ikke en del af rengøringsydelsen. Det er derfor heller ikke OPP-leverandørens ansvar, at der foretages oprydnings- og klargøringsopgaver. Almindeligt flytbart og mindre inventar, arbejdsredskaber (telefoner, holdere til skriveredskaber, PC-tastatur o.lign.) og mindre/let flytbart inventar på hjul (kontorstole, 53 af 62

55 flytbare tavler, mindre skuffearrangementer o. lign.) skal fly es af OPP-leverandøren som en del af rengøringsydelsen. Mindre udsmykningsgenstande i begrænset omfang fly es ligeledes af OPP-leverandøren i forbindelse med rengøringsydelsens udførelse. Rengøring af overflader, som kræver oplukning af skabe, skuffer o. lign. indgår ikke i rengøringsydelsen. Nedenfor er der oplistet, hvilke opgaver der ikke skal udføres af OPP-leverandøren, men som forudsæ es at være udført af brugerne forinden rengøringsydelsens start: placering af alt almindeligt affald i affaldsbeholdere. ernelse/bortskaffelse af tungt og/eller stort affald. oprydning/afrydning af diverse borde, vindueskarme, hylder, reoler samt flader ovenpå skabe o.lign. afrydning/ ernelse af service/flasker og manuel/maskinel opvask. tømning af køleskabe. rydning af gulvarealer for personlige ejendele og andre midlertidigt hensa e objekter og materialer. blomsterpasning o.lign. renholdelse af personlige lokaleudsmykninger. renhold og a ørring af alle former for teknisk udstyr og apparatur eller dele heraf i forbindelse med kontorarbejdspladser, inklusive telefoner, mus, skærme, keyboards, kopimaskiner, telefaxmaskiner o.lign. renviskning af whiteboards og tavler Det præciseres, at brugerleverancer jf. afsnit 9 skal rengøres, men ikke vedligeholdes. Det præciseres endvidere, at papir, dokumenter, mapper, bøger mv. på skriveborde ikke må fly es på eget initiativ af rengøringspersonalet. Vurdering af kvaliteten af renholdet Kontrol af rengøringskvaliteten gennemføres af OPP-leverandøren, og brugerne indrapporterer fejl og mangler i leveringen via den a alte procedure. OPP-leverandøren skal udføre kontrol af rengøringskvaliteten hver 3. uge. I tilfælde af indrapporterede fejl og mangler gennemføres der en fælles vurdering af rengøringskvaliteten. Hvis resultatet af denne vurdering bliver, at kvaliteten ikke er som a alt, kan der blive foretaget nedslag i den kvartalsvise enhedsbetaling, jf. Betalingsmekanismen. Vurderingen af rengøringskvaliteten foretages visuelt ved almindelig færdsel i lokalet/inspektionsenheden med besigtigelse af alle overflader, der er omfa et af a alegrundlaget. I tvivlstilfælde er det tilladt at anvende en mekanisk metode, fx en finger eller et hvidt stykke stof for at vurdere, om en fejl skyldes manglende bygningsmæssig vedligeholdelse eller manglende rengøring. Metoden er ikke en kvantitativ måling af støvmængden. Den daglige kvalitetssikring udføres af OPP-leverandøren, og tilstand vist i nedenstående tabeller skal opnås for de enkelte rumkategorier samt lokaler med hygiejnemæssige forhold. Æstetisk rent prioritet 1 og 2 Tilstand e er rengøring af: Affald Løst snavs Ple er Fladesnavs - Inventar ** * * * 54 af 62

56 Æstetisk rent prioritet 1 og 2 - Vægge ** * * * - Gulve ** * * * - Lo er ** * * * Hygiejnisk rent toile er, bade- og omklædningsrum samt garderoberum Tilstand e er rengøring af: Affald Løst snavs Ple er Fladesnavs - Inventar ** ** ** ** - Vægge ** * * * - Gulve ** ** * * - Lo er ** * * * ** Intet/ingen besmudsning Betyder, at omhyggelig kontrol ikke må afsløre urenheder. * Ubetydelig besmudsning Betyder, at omhyggelig kontrol kan afsløre mindre urenheder på ikke personnære eller ikke umiddelbart synlige overflader (eksempelvis vandre e flader og nåhøjde, rørføringer under borde o.lign., bord- og stoleben, gulv/væg, bag/under inventar). På alle andre overflader kan der afsløres ubetydelige urenheder, som uanset korrekt udført rengøring ikke er ernet (eksempelvis clips, papirstykker, fastsiddende kalkple er e er vandstænk, som ikke er opløst ved a ørring/afvaskning, striber e er rengørings-redskaber). For alle overflader over en maksimalhøjde på 3 meter over gulv skal der ikke tilvejebringes den beskrevne kvalitet eller gennemføres de frekvensbestemte aktiviteter. Affald Urenheder, der kan samles op, fx papirstumper, blade og cigaretskod. Løst snavs Mindre partikler, som ikke let kan hvirvles op, fx grus, sand, jord, aske, fibre, hår, spindelvæv, insekter og krummer. Ple er (tørre eller våde) Fastsiddende urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på afgrænsede områder af en overflade, fx spild (kaffe, sodavand, olie mv.), skjolder, rander, nedtrådt tyggegummi, streger, skridmærker og fingermærker. Fladesnavs Fastsiddende urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på ikke-afgrænsede områder af en overflade (dvs. sammenhængende urenheder på et større areal), fx ophobede eller nedtrådte urenheder, kalk- eller rustbelægninger, fedtfilm, pleje- eller rengøringsmiddel, nikotin samt skridmærker i større omfang samt ujævnheder i overfladebehandling. Mindre urenheder Ved mindre urenheder på ikke-personnære eller ikke umiddelbart synlige overflader forstås urenheder, som ikke forventes at sænke den generelle helhedsvurdering af lokalets/objektdistriktets rengøringskvalitet/-tilstand. Urenhederne må ikke kunne løsnes eller overføres til personnære eller umiddelbart synlige overflader inden næste kontrol/rengøringsindsats ved almindelig anvendelse af lokalet. 55 af 62

57 Ubetydelige urenheder Ved ubetydelige urenheder på personnære eller umiddelbart synlige overflader forstås fejl/mangler i den udførte rengøringsaktivitet som følge af den menneskelige faktor. Fx clips, små papirstykker, brødkrummer, hår, ple er i dråbestørrelse. Det skal understreges, at disse fejl/mangler som udgangspunkt ikke må kunne konstateres. Personnære overflader Ved personnære overflader forstås overflader, som lokalebrugerne naturligt anvender og/eller berører ved normal lokaleanvendelse. Umiddelbart synlige overflader Ved umiddelbart synlige overflader forstås frie overflader, som kan ses ved almindelig anvendelse af og/eller færdsel i lokalet. Fingermetoden Ved fingermetoden forstås berøring svarende til afstøvning/a ørring af en overflade med tør eller fugtig finger, hånd eller klud af et areal på ca. 25 cm². Vinduespolering Vinduer og glaspartier både ind- og udvendigt skal fremstå rene hele året. E er endt polering skal alle vinduer og glaspartier både ind- og udvendigt fremstå rene og uden løbere og striber. Vindueskarme og rammer skal fremtræde rene. Arbejdet skal omfa e såvel vinduespolering som afvaskning af karme, rammer og bundstykker. Vask og rensning Der skal udføres jævnlig vask og rensning af evt. må er, møbler mv., så disse fremstår rene. Det kan forudsæ es, at der anvendes sædvanligt, rengøringsvenligt kontormøblement. Reoler, borde og kantinestole i hele bygningen med gla e overflader i fx træ eller stål, og kontor- og mødestole i hele bygningen med overflader i rengøringsvenligt stof. Forretningsgange Der skal udarbejdes en særskilt forretningsgang for forsikringsskader, aku e skader som vandskader, installationssvigt, forsyningssvigt etc. Alle arbejder skal udføres, så de er til mindst mulig gene for brugere og personale. Ibrugtagning og cyklus Vedligeholdelsesplanen skal foreligge mindst 2 måneder inden byggeriets overgang fra anlæg til dri (Ibrugtagningen). Samtidig skal CAFM-systemet være opdateret med data vedr. dri en osv. Der skal 1 gang om året a oldes en gennemgang med Bestiller samt brugerne. E erfølgende a oldes et møde, hvor vedligeholdelsesplanen koordineres for årene fremover med de ændringer, der er fremkommet på gennemgangen. De a alte ændringer indrapporteres i CAFM-systemet, så Bestiller og brugerne løbende kan følge vedligeholdelsesarbejder og aktiviteter, samt tidspunkter for disse. 56 af 62

58 10. Kantinedri Kostpolitik En sund kost er med til at underbygge et godt helbred, skabe bedre trivsel og dermed også mere velfungerende medarbejdere. Kantineleverandøren skal sikre, at medarbejderne altid har mulighed for at spise sundt og vælge en alsidig, sund og ernæringsrigtig kost. Kantineleverandøren skal bakke op om initiativer, der fremmer sund livsstil. Bestiller og brugere lægger vægt på, at kantineleverandøren arrangere temauger fx omkring sund mad i samarbejde med organisationer som Hjerteforeningen og Kræ ens Bekæmpelse. Krav til kosten Kantineleverandøren skal generelt sørge for at maden og sortimentet i kantinen er sundt, fedtfa igt, varieret og ernæringsrigtigt (jf. Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger vedrørende kostråd). Kantineleverandøren skal specifikt sørge for at maden og sortimentet i kantinen overholder følgende krav: kosten skal overvejende bestå af økologiske råvarer og fødevarer fødevarer, pålæg mv. skal have et lavt saltindhold og må ikke indeholde farvestoffer samt nitrit/nitrat. Alle tilsætningsstoffer skal begrænses mest muligt. maden skal være nytilberedt hensigtsmæssigt og korrekt af friske og sunde råvarer så den på spisetidspunktet er så sund som muligt. der skal være mulighed for at vælge grønsager til den varme ret udover andet tilbehør som fx kartofler, ris, pasta eller gro brød. fede ingredienser som fx mayonnaise, oliven, ost, remulade, salatdressing skal serveres for sig selv i skåle. der skal dagligt være mulighed for at vælge fiskepålæg, og der skal jævnligt serveres fisk som varme eller lune re er. brødet skal være gro /fuldkorn med højt fiberindhold og uden smør. der skal være adgang til koldt vand. der skal kunne købes sunde mellemmåltider, fx grønsagsstave, små grovboller eller frugt. Kantinen Kantinen skal være et rart sted at komme, så alle måltider kan indtages i venlige omgivelser med mulighed for at koble af fra arbejdet i samværet med kolleger. De fysiske rammer skal altid være ordentlige, rene og pæne. Mødeforplejning Kantineleverandøren skal give mulighed for bestilling af sund forplejning til møder, kurser og arrangementer. Kantineleverandøren skal levere og afrydde i forbindelse mødeforplejning. Kantineudvalg og evaluering Kantineleverandøren skal deltage i et kantineudvalg med deltagelse af OPP-leverandøren og repræsentanter fra brugerene. Kantineudvalget mødes 2-4 gange om året. OPP-leverandøren skal udføre referat af møderne som brugerne kan offentliggøre internt på intranet. 57 af 62

59 Kantineudvalget skal evaluere og drø e om kostpolitikken og kravene til kosten e erleves. Udvalget kan komme med forslag til nye indsatsområder og aktiviteter. Kantineudvalget skal som minimum: gennemføre en årlig brugertilfredshedsundersøgelse drø e kostpolitikkens e erlevelse i praksis drø e samarbejdet med kantineleverandøren Råvarer og produkter Specifikke krav til råvarer og produkter Nedenfor fremgår indholdsmæssige krav til råvarer og produkter: Rugbrød, hvedebrød og knækbrød: Højst 7 g. fedt pr. 100 g. produkt Mindst 5 g. kostfibre pr. 100 g. produkt Mindst 25 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof Halvdelen af brødet skal have mindst 50 % fuldkorn, beregnet på produktets tørstof. Pasta: Mindst 50 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof Ris: Mindst 50 % brune ris Morgenmadsprodukter: Højst 7 g. fedt pr. 100 g. produkt Mindst 50 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof Mindst 6 g. kostfibre pr. 100 g. produkt Mel, flager, gryn, knækkede kerner og klid: Mindst 6 g. kostfibre pr. 100 g. produkt Mælk og syrnede mælkeprodukter: Højst 0,7 g. fedt pr. 100 g. produkt Højst 9 g. sukker pr. 100 g. produkt Flødeerstatninger: Højst 5 g. fedt pr. 100 g. produkt Højst 33 % mæ ede fedtsyrer af det totale fedtindhold Frisk ost: Højst 5 g. fedt pr. 100 g. produkt Øvrige oste: Højst 17 g. fedt pr. 100 g. produkt Olier og flydende margariner: Højst 20 % mæ ede fedtsyrer af det totale fedtindhold Madlavningsfedt og fedtblandinger: Højst 41 g. fedt pr. 100 g. produkt Højst 33 % mæ et fedtsyrer af det totale fedtindhold 58 af 62

60 Kartofler, grøntsager, frugt og bær: Produkterne må ikke være forarbejdede, dog gerne renset, skivet, kølet, frosset eller optøet Fersk kid: Højst 10 g. fedt pr. 100 g. produkt Fersk fisk: Brug både fede og magre fisk Kødprodukter: Mindst 50 % af produktet fra kød Højst 10 g. fedt pr. 100 g. produkt Fiskeprodukter: Mindst 50 % af produktet fra fisk Højst 10 g. andet fedt end fiskefedt pr. 100 g. produkt Vegetabilske pålægstyper: Mindst 95 % af produktet fra vegetabilske råvarer Højst 10 g. fedt pr. 100 g. produkt Krav til chokolade: Mindst 70 % kakao pr. 100 g. produkt Råvarer/produkter, der er nøglehulsmærkede eller med fuldkornslogo vil altid blive accepteret, også selvom de ikke må e opfylde samtlige af ovenstående krav. Kassesalg (sortimentskrav, salg over disk) Prisstruktur: Der skal være mulighed for at købe et månedskort til personligt forbrug. Ved køb af månedskortet, kan der spise frit, én tallerken, dagligt. Pris for månedskortet er kr. 500,00. Derudover skal der også være mulighed for at købe et 10-turs kort til kr. 250,-. Frokost: Der skal dagligt tilbydes: Pris inkl. moms Smørrebrødsanretninger (anre es på salatblade): 4 slags varieret pålæg med tilhørende tilbehør. 1 slags varieret fiskepålæg Oste med tilbehør. Smørrebrødsanretning er incl. brød Pr. stk.: Kr Sandwich: Friskbagt grovbolle og rugbrødsboller med salater eller pålæg og pynt. Pr. stk.: Kr. 19,00 Brødbuffet: 1 slags hjemmelavet friskbagt varieret brød/boller 1 slags varieret friskbagt rugbrød og en slags køberugbrød Pr. skive eller bolle: Kr. 3,00 59 af 62

61 Der skal dagligt tilbydes: 1 varm ret: Varm ret med tilhørende tilbehør, incl. brød. Begrænsninger på kød, men ikke begrænsninger på tilbehør Pris inkl. moms Pr. anretning: Kr. 23,00-28,00 Dagens kreative anretning: Dagens kreative anretning e er køkkenets valg, incl. brød. Begrænsninger på kød, men ikke begrænsninger på tilbehør Pr. anretning: Kr. 14,00-28,00 Salatbar (afregnes e er vægt): 2-3 færdigblandede salater 12 bland-selv salater, hvoraf min. 6-7 skal være friske og en skal være korn indeholdende grovpasta, ris, bulgur m.m. 2-3 slags croutoner, frø, kerner eller andet. 3 forskellige olier/eddiker/hjemmelavede dressinger samt brød. Kød fra varm eller kreativ ret Pr. 100 g.: Kr. 6,00 Drikkevarer: Varierede mælkeprodukter i ¼ ltr. kartoner alt økologisk Juice i ¼ ltr. brikker Sodavand i ½ ltr. flasker Pr. stk: Mellem kr. 4,00 og 5,00 Pr. stk.: Kr. 5,00 Pr. ½ l.: Kr. 15,00 Diverse: Hjemmebagt kage 1 gang pr. uge Udvalg af slik og chokolade (lille udvalg) Udskåret frugt i bokse Frugtstave (gulerødder, selleri, agurker) Tørret frugt i portioner Pr. stk.: Kr. 8,50 Dagspris Pr. stk.: Kr. 10,00 Dagspris Pr. stk.: Kr. 10,00-12,00 Hvor der er angivet en pris vil denne pris være gældende for a alen. Der hvor der ikke er angivet nogen pris skal tilbudsgiver på tilbudsskemaet i CTM systemet angive enhedspris. Rekvisitionssalg (bestilling) Sortiment, mødeforplejning mv. Kaffemøder: Kaffe (inkl. sukker/mælk) i kande, 4 pers. Te (inkl. sukker/mælk) i kande, 4 pers. Pris inkl. moms Pr. kande: Kr. 34,50 Pr. kande: Kr. 23,00 Morgencomplet, bestående af: Friskbagt bolle/croissant, smør, ost, marmelade, udskåret frugt i mundre e stykker Pr. person: Kr. 35,00 Energishot, bestående af: Kaffe/te, lille smoothie, tørret frugt og nødder portionsanre et i lille snapseglas, 5-6 stykker frugt i mundre e stykker Pr. person: Kr. 30,00 Tapas anretning, bestående af: 5-6 le e re er, anre et på tallerken, med smør og friskbagt brød Pr. person: Kr. 85,00 60 af 62

62 Business lunch, bestående af: 3-4 forskellige re er, anre et på tallerken, m. div. tilbehør, smør og friskbagt brød Luksus smørrebrød, bestående af: 1/2 skive friskbagt rugbrød med smør, salatblad og 2 skiver pålæg og tilhørende pynt Pris inkl. moms Pr. person: Kr. 105,00 Pr. stk.: Kr. 27,00 Sandwich, bestående af: Friskbagte grovbolle med salater eller pålæg og pynt. Pr. stk.: Kr. 45,00 Trekantsandwich, bestående af: Friskbagte grove brød med salater eller pålæg og pynt. Pr. stk.: Kr. 22,00 Fri buffet i kantinen Pr. person Kr. 40,00 Andet: Friskbagt kage, såsom skærekage, tærter, æblekage m.m. Frugt i mundre e stykker Grøntsager i mundre e stykker med dip Chokolade, 3 stk. pr. person Pr. stk.: Kr. 20,00 Pr. person Kr. 15,00 Pr. person Kr. 15,00 Pr. person Kr. 24,00 Drikkevarer: ¼ l. sodavand ½ l. kildevand Isvand på kande Pr. stk.: Kr. 18,00 Pr. stk.: Kr. 18,00 Gratis Hvor der er angivet en pris vil denne pris være gældende for a alen. Der hvor der ikke er angivet nogen pris skal tilbudsgiver på tilbudsskemaet i CTM systemet angive enhedspris. Rengøring OPP-leverandøren (kantineleverandøren) er jf. fødevaremyndighederne er ansvarlig for rengøring af "kantinens område" (produktionskøkkenet og buffeten samt andre steder med mad). E er et eventuelt genudbud af kantineydelsen vil det fortsat være kantineleverandørens ansvar at sikre rengøring af "kantinens område" uanset at kantineydelsen ikke indgår i OPP-leverandørens ydelser. 61 af 62

63 11. Bilag Bilag A Grundplaner Bilag A-1 Grundplan, matrikelskel, byggefelter og vejl. koter Bilag A-2 Eksisterende forsyning, ledningsnet mv. Bilag B Miljørapporter Bilag B-1 Geoteknisk rapport Bilag B-2 Miljørapport vedr. forurening Bilag C Lokalplan Bilag D Rumprogram 62 af 62

64 Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby T [email protected]