OPP Kalvebod Brygge. Bilag 1 // Funktionsbaserede krav

Transkript

1 OPP Kalvebod Brygge Bilag 1 // Funktionsbaserede krav

2 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Introduktion til opgaven Kravspecifikationens rammer Kravspecifikationens disponering 7 2. Vision Overordnet vision Arkitektur Bæredygtighed 9 Succeskriterier 10 Fokusområder 10 Social kvalitet 11 Miljømæssig kvalitet 12 Økonomisk kvalitet 13 Tværgående kvalitetsfokus Brugere Trafikstyrelsen (TS) Banedanmark (BDK) Vejdirektoratet (VD) Energistyrelsen (ENS) Byggegrund Generelt Stamdata Eksisterende forhold Plangrundlag Fladenivellement Geoteknik Miljøforhold Arkæologi Forsyninger og byggemodning 17

3 Generelt 17 Fjernvarme, vand, spildevand, ernkøl, vind og solceller 17 El Bebyggelsens disponering Planlægning af bebyggelsen Bymæssig kontekst Bæredygtige planlægningsprincipper Planlægning af parkstrøg, ankomst og udearealer Adgangsveje og parkering 19 Adgangsveje 19 Cykelparkering 19 Parkering 19 El-biler 20 Tjenestebiler Bygningsanlæggets programmering og indretning Arbejdskultur Fleksibilitet og generel anvendelighed Effektivitet Rumprogram og lokalisering Arbejdspladstypologier 22 Standardarbejdsplads (A) 22 Lederplads (B) 22 Chefplads/direktion (C) 22 Projektarbejdsplads (D) Decentrale fællesfaciliteter 22 Flex-rum 22 Caféer 23 Møderum Fællesfaciliteter 23 Forhal 23 Reception og service 23 Mødecenter og undervisning 24 Kantine 25 Kantinekøkken 25 Motion og velfærd 25 Tagterrasser Stø efunktioner 26 Elevatorer 26 Toile er 26 Garderober 26 2 af 62

4 Decentrale print/kopirum (x-felter) 26 Decentrale arkivrum 26 Rengøringsrum 26 On site IT-værksted og kontor (BDK, TS og VD) 26 Dri kontor (OPP-leverandør) Stø efunktioner (kælder/underetage/p-anlæg) 27 Serverrum og hoved x-felt 27 Nødstrømsrum 27 Omklædning, Banedanmark 27 Omklædning, motion/cyklister 27 Depoter 28 Fælles arkiv 28 Værksteder 28 Vaskeplads og depot for tjenestebiler (VD) 28 Containerplads og affaldshåndtering Offentlig café Tekniske funktionskrav Kunstnerisk udsmykning Tilgængelighed Indeklima generelt Optisk indeklima 30 Dagslys 30 Kunstlys Termisk indeklima 30 Generelle krav (DS 474 pkt. 2) 30 Projekteringsforudsætninger (DS 474 pkt. 3) Atmosfærisk indeklima 31 Materialer 31 Lu fugtighed 32 Statisk elektricitet Akustisk indeklima 32 Lyd og akustisk indeklima, beregninger og målinger Energi og klima 33 Energi 33 Solafskærmning 34 Dri perioder Bygningsdele og overflader 34 Generelt 34 Vægge 34 Glasvægge 35 3 af 62

5 Indgangspartier 35 Facadepartier 35 Døre 35 Foldevægge 35 Vinduesbænke og installationspaneler 35 Gulve, generelt 36 Gulve, kontorlokaler og møderum 36 Gulve, forhal/foyer, kantine og mødecenter 36 Gulve, serverrum og hoved x-felt 36 Lo er 36 Elevatorer 37 Indvendige overflader, malerbehandling 37 Farvesætning VVS-anlæg 37 Afløb, vand og sanitet mv. 37 Varme Ventilation 37 Lu balance 38 Rumspecifikke krav El og kommunikation 38 Generelt 38 Kra installationer 38 Belysning 39 Kontaktstationer, generelt 39 Kontaktstationer, alternativ 39 Kontaktstationer, arbejdspladser mv. 40 Kontaktstationer, AV 40 Trådløst netværk 40 Oversigt over arbejdsstationer 41 PDS-netværk 41 Antenneanlæg 42 Mobildækning 42 Callcenter (TS) 42 Telex 42 Tyverisikring (AIA) og videoovervågning (ITV) 42 Adgangskontrol (ADK) og portelefon Bygningsautomatik styring og overvågning af tekniske anlæg Affaldshåndtering Inventar mv. 44 Caféer 44 4 af 62

6 Anre erkøkken, mødecenter 44 Kantinekøkken og buffet 44 Garderobeinventar 44 Arkivsystemer 44 Receptionsskranke Afskærmning 45 Indvendig afskærmning 45 Mørklægning Skiltning Brugerleverancer Oversigt over brugerleverancer OPP-leverandørens ydelser i relation til brugerleverancer Dri og vedligehold, forsyning og renhold Dri s og vedligeholdelsesplan Vedligehold 51 Terræn 51 Udvendigt bygningsvedligehold 51 Indvendigt vedligehold Renhold 52 Terræn 52 Vinterforanstaltninger 52 Miljøvenlig dri 52 Bygning - udvendigt 52 Vinduespolering, vask og rensning 52 Bygning - indvendigt 52 Prioritet 53 Rengøringsomfang 53 Rengøringsmidler 53 Grænseflader 53 Vurdering af kvaliteten af renholdet 54 Vinduespolering 56 Vask og rensning 56 Forretningsgange 56 Ibrugtagning og cyklus Kantinedri 57 Kostpolitik 57 Krav til kosten 57 Kantinen 57 Mødeforplejning 57 Kantineudvalg og evaluering 57 5 af 62

7 Råvarer og produkter 58 Specifikke krav til råvarer og produkter 58 Kassesalg (sortimentskrav, salg over disk) 59 Rekvisitionssalg (bestilling) 60 Rengøring Bilag 62 Bilag A Grundplaner 62 Bilag A-1 Grundplan, matrikelskel, byggefelter og vejl. koter 62 Bilag A-2 Eksisterende forsyning, ledningsnet mv. 62 Bilag B Miljørapporter 62 Bilag B-1 Geoteknisk rapport 62 Bilag B-2 Miljørapport vedr. forurening 62 Bilag C Lokalplan 62 Bilag D Rumprogram 62 6 af 62

8 1. Introduktion 1.1 Introduktion til opgaven Bygningsstyrelsen varetager Transportministeriets og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets behov for lokalisering. De e udbud vedrører opførelse af et statsligt administrativt knudepunkt på Kalvebod Brygge. Projektet udbydes som OPP (offentlig-privat partnerskab) med Bygningsstyrelsen som Bestiller og OPP-leverandøren som bygherre. Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen er slutbrugerne. OPP-leverandørens ydelser omfa er overordnet set: Finansiering, projektering og opførelse af bygningen Bygningsdri, vedligehold samt forsyning af bygningen Serviceydelse med rengøring Kantinedri Til at bistå Bygningsstyrelsen i udbuddet af OPP-ydelsen er der tilkny et en teknisk bestillerrådgivning, som varetages af SPARK, og en finansiel bestillerrådgivning, som varetages af PwC. 1.2 Kravspecifikationens rammer Denne beskrivelse indeholder de krav og ønsker, der er til bygningen, beskrevet som funktionsbaserede krav. Det er vigtigt at forstå, at de e dokument ikke indeholder en udtømmende kravspecifikation eller forskellige løsningsmodeller. Det er derimod OPP-leverandøren, der som bygherre skal udarbejde et endeligt byggeprogram, som med den e erfølgende projektering skal understø e de af Bestiller udarbejdede funktionsbaserede krav. Det er generelt søgt at definere krav som funktionskrav og lade løsningerne være op til OPP-leverandøren. Bestiller ønsker at gøre det muligt for OPP-leverandøren, gennem valg af innovative løsningsmodeller og godt design, at opnå en totaløkonomisk hensigtsmæssig løsning, der underbygger funktionerne bedst muligt. Hvor der er tale om intentioner og ønsker til byggeriet, er de e i teksten formuleret som kan/bør/ønskes, medens der for egentlige krav er brugt formuleringen skal. Krav, som fremkommer direkte af love og bestemmelser samt alment gældende forskri er, såsom bygningsreglementet, SBI- og BIPS publikationer, forudsæ es anvendt, og er således ikke behandlet i de funktionsbaserede krav. 1.3 Kravspecifikationens disponering Afsnit 1 indeholder indledning med ydelser samt rammer for og disponering af kravspecifikationen. Afsnit 2 beskriver visioner for bebyggelsen og bygningen. Afsnit 3 beskriver brugerne. Afsnit 4 beskriver faktuelle oplysninger om byggegrunden, herunder planforhold. 7 af 62

9 Afsnit 5 indeholder krav til bebyggelsens disponering, herunder overordnet bymæssig strategi, parkstrøg, udearealer og parkering. Afsnit 6 indeholder krav til bygningsanlæggets indre programmering, disponering og indretning. Afsnit 7 indeholder tekniske funktionskrav. Afsnit 8 indeholder omfang af brugerleverancer samt OPP-leverandørens ydelser i forbindelse disse. Afsnit 9 omhandler bygningsdri og vedligehold. Afsnit 10 indeholder krav til kantinedri. Afsnit 11 indeholder bilag i relation til denne beskrivelse. 8 af 62

10 2. Vision 2.1 Overordnet vision Hovedformålet med projektet er at tilvejebringe a raktive, effektive og totaløkonomisk optimale kontorlokaler, der kan anvendes fleksibelt. Lokalerne skal indre es således, at de uden ombygning kan anvendes til forskellige statsinstitutioner, og at de løbende kan tilpasses de enkelte brugeres ændrede behov. 2.2 Arkitektur Bebyggelsen skal udtrykke et samlet statsligt administrativt knudepunkt med værdier som åbenhed og tilgængelighed, innovation og troværdighed. Bebyggelsen skal fremtræde markant og karakterfuld i forhold til det samlede byområde - Vesterbro, Hovedbanegården, Kalvebod Brygge og indkørslen til København. Bebyggelsen skal aktivt inddrage parkstrøget, som er områdets markante og samlende element, i en arkitektur, der muliggør både offentlige og mere private oplevelser og funktioner. Det fysiske miljø skal danne ramme om et åbent og dynamisk arbejdsmiljø, der stimulerer både arbejdsro og videndeling i varierede faglige og sociale miljøer. Der skal være fokus på tilgængelighed og rumlige kvaliteter som rumhøjde og variation. Bygningens indre kvaliteter skal udfolde en arkitektur, der udtrykker innovation, robusthed og generel anvendelighed i både rumligheder og gode materialer. Indeklimaet skal være sundt og bæredygtigt med fokus på dagslys, frisk lu og komfort samt et veltilre elagt akustisk miljø. 2.3 Bæredygtighed Bebyggelsen skal planlægges og opføres bæredygtigt - både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Bæredygtighedsbegrebet hviler på grundelementerne i certificeringsordning DGNB: Social bæredygtighed - handler om at skabe hensigtsmæssige byer og bygninger, som får os til at føle os godt tilpas. Miljømæssig bæredygtighed - handler om at bygge byer og bygninger med henblik på at bruge så få ressourcer som muligt. Økonomisk bæredygtighed - handler om at etablere de hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering. Bæredygtighed betragtes som en samordning af sociale, miljømæssige, økonomiske og byggetekniske/teknologiske forhold samt procestænkning, der samles i et helhedsorienteret, funktionelt og arkitektonisk grundlag for byggeprojektet. Denne visionsbeskrivelse er udformet som en perspektivering af bæredygtighedsparametrene i et integreret designsigte med henvisninger til konkrete kravspecifikationer i de øvrige funktionsbaserede beskrivelsesafsnit. Social kvalitet vedrører: funktion og arealanvendelse tilgængelighed indeklima 9 af 62

11 kunst sikkerhed udearealer Miljømæssig kvalitet vedrører: lokale og globale miljøpåvirkninger ressourceforbrug affald Økonomisk kvalitet vedrører: vurdering af arealudny else og bygningsstrukturens tilpasningsevne totaløkonomiske betragtninger Hertil kommer et tværgående kvalitetsfokus på tekniske forhold, samt fokus på kvaliteten af den proces hvor bygningen formgives, projekteres, opføres og drives. Den grundlæggende tanke i DGNB handler om at bygge intelligent. Succeskriterier Der gælder følgende overordnede succeskriterier for bæredygtighed. Social kvalitet At der etableres gode arbejdspladser. Den arkitektoniske formgivning tilvejebringer et fysisk arbejdsmiljø der understø er faglige og sociale fælleskaber, samarbejde og videndeling samt et sundt indeklima. Den arkitektoniske formgivning samt materiale-, konstruktions- og installationsvalg sikrer opfyldelse af krav om enkel og fleksibel brug og fremmer brugernes bæredygtige adfærd i det daglige. Miljømæssig kvalitet Byggeriets energikoncept tager udgangspunkt i optimering af passive designparametre som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysoptimering, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Miljøtiltag integreres i den arkitektoniske helhed og er baseret på kendt teknologi. Økonomisk kvalitet De bæredygtige løsningsforslag dokumenteres og totaløkonomiske betragtninger anvendes som grundlag for prioriteringer og valg i hele projektforløbet. Procesmæssig kvalitet I projektet indtænkes bæredygtighed fra start i en integreret designproces og med fokus på helhedstanken for at opnå det bedste resultat. Den tekniske og procesmæssige kvalitet forventes at gennemsyre projektet på alle niveauer og tilbuddet forventes at afspejle miljømæssige, sociale og totaløkonomiske hensyn i de valgte løsninger. Fokusområder En række fokusområder er særligt vigtige for at fremme de bæredygtige aspekter i byggeriet. Fokusområderne er kategoriseret i forhold til social, miljømæssig og økonomisk kvalitet. 10 af 62

12 Social kvalitet Funktionalitet og arealanvendelse Forskellige muligheder for anvendelse vitaliserer bygningens offentlige arealer og bidrager til en følelse af tryghed. Samtidig forstærker det bygningens økonomiske bæredygtighed. Bygningens disponering og udformning skal medvirke til bedre sociale relationer mellem medarbejderne og dermed til bedre samarbejde. Arealanvendelsen tilpasses og optimeres i forhold til de funktioner, der er beskrevet i afsnit 6. Tilgængelighed Accept og integration af en bygning i et byområde kan forstærkes af en høj grad af tilgængelighed. Det er desuden vigtigt, at såvel de daglige brugere som besøgende føler sig velkomne i bebyggelsen og bygningerne. Hertil kommer at alle bebyggelsens og bygningens funktioner skal være tilgængelige for handicappede med motoriske eller sensoriske begrænsninger. Krav til tilgængelighed fremgår blandt andet af afsnit 5.5, 6.7 og 7.2. Indeklima Indeklima består af mange parametre, hvor de væsentligste normalt er temperatur- og lysforhold, akustik og lu kvalitet. Det er vigtigt, at de termiske forhold er komfortable året rundt og at lu ens indhold af uønskede forureninger er lavt, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Indeklimakrav er beskrevet i afsnit Kunst Kunst tiltrækker opmærksomhed og kan bidrage til profileringen af bebyggelsen og bygningen. Kunst medvirker til kvalitet og kan skabe dialog mellem bygningen, offentligheden og brugerne. Kunst kan bidrage til at styrke accept og identifikation for brugerne i forhold til bygningen. Krav vedr. kunst er beskrevet i afsnit 7.1. Sikkerhed En grundlæggende følelse af sikkerhed og tryghed bidrager fundamentalt set til at mennesket føler sig godt tilpas. Omvendt kan usikkerhed og ængstelse begrænse mennesket i dets aktiviteter. Fokus på sikkerhed er blandt andet vigtig i forhold til planlægning af offentlige arealer, adgangveje og parkeringsanlæg samt ved planlægning af belysningskoncepter. Udearealer Integration af rekreative arealer og beplantninger samt begrønning af bygninger har en positiv psykologisk effekt på de mennesker, som arbejder og færdes i bebyggelsen. Desuden kan beplantninger medvirke til at spare energi ved fx at udny e planternes skyggende effekt. 11 af 62

13 Krav til disponering af udearealer er beskrevet i afsnit 5. Miljømæssig kvalitet Lokale miljøpåvirkninger sker gennem mødet mellem omgivelser (lu, jord, vand) og bygning, i opførelse og dri, og kan få negative konsekvenser for nærmiljø og indeklima. Byggeriet tilpasses derfor med respekt for det omgivende miljø og med mindst mulig belastning af de e. Ressourceforbrug - energi Byggeriets overordnede energikoncept tager udgangspunkt i optimering af passive designparametre som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysudny else, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Bestiller ønsker at sikre, at OPP-leverandøren har interesse i løbende at energioptimere bygningen. Bestiller har derfor i OPP-a alen indarbejdet en incitamentsmodel, der giver OPP-leverandøren incitamenter til energibesparende tiltag. Modellen skal sikre, at bygningen ved ibrugtagning overholder de a alte krav til det maksimale energiforbrug, samt at OPP-leverandøren i dri sfasen løbende gennemfører rentable energirenoveringer og øvrige energieffektiviseringer. I OPP-a alen er indeholdt krav til det bygningsbestemte energiforbrug, som omfa er det bygningsbestemte elforbrug og det totale varmeforbrug. Mængden af det bygningsbestemte energiforbrug er fastlagt i OPP-a alen og betales via enhedsbetalingen, som reguleres e er de realiserede el- og varmepriser samt graddagekorrigeres. Det brugera ængige elforbrug betales separat af brugerne for at sikre, at disse har incitament til energibesparende adfærd og foranstaltninger. Det skal være muligt at opdele bygningens energiforbrug i hhv. bygningsbestemt energiforbrug og brugerbestemt elforbrug. Incitamentsmodellen er bygget op omkring et system, der medfører bod for OPP-leverandøren samtidigt med, at denne skal a olde udgi erne til det ekstra forbrug, hvis bygningen ikke lever op til den a alte standard for energiforbrug. Omvendt kan OPP-leverandøren alt andet lige ved at nedbringe bygningens energiforbrug opnå en besparelse i forhold til den faste betaling til energiudgi er. Ressourceforbrug materialer Materialeproduktion har miljømæssige konsekvenser på globalt niveau. Forbrug af ikke-fornybare materialeressourcer begrænses og bæredygtighedshensyn indtænkes ved valget af nye materialer, hvor også materialernes levetider tænkes ind. Der anvendes derfor i størst muligt omfang ikke-knappe, fornybare, genanvendelige eller genanvendte materialer. Krav til bygningens materialebrug er beskrevet i afsni ene Affald Mængden af produceret affald skal begrænses og ressourcerne i affaldet udny es bedst muligt. Det betyder, at der skal gøres overvejelser om affaldet i alle byggeprojektets faser inklusive nedbrydning e er endt levetid. Spild skal minimeres mest muligt under byggeriet. Det er samtidig vigtigt at sikre en god sortering af affaldet således, at ressourcerne i affaldet kan udny es bedst muligt og således, at mængden af affald, der går til deponering, minimeres. 12 af 62

14 Affald i såvel bygge- og som i brugsfasen skal kildesorteres, og der skal være fokus på miljørigtig håndtering og sortering. I dri sfasen skal ansa e medvirke til begrænsning og sortering af affald på enkel vis og som en naturlig del af dagligdagen. Krav til affaldshåndtering er beskrevet i Drikkevand/spildevand På trods af en rigelig vandforsyning er mængden af decideret drikkevand vigende. Rensning af spildevand er relativt ressourcekrævende, herunder ikke mindst regnvand der opsamles i spildevandssystemet. Der ønskes et byggeri der minimerer forbruget af rent drikkevand både i bygge- og dri sfasen. Samtidigt med at forbruget mindskes skal der sikres størst mulig nedsivning til drikkevandsressourcen. Regnvand skal håndteres i henhold til områdets LAR principper. Konkrete krav vedr. vand er beskrevet i afsnit 5.4 og Økonomisk kvalitet Vurdering af arealudny else og bygningsstrukturens tilpasningsevne De konkrete krav til bygningens anvendelse og fleksibilitet for brugerne er beskrevet i afsnit 6. Totaløkonomiske betragtninger Modellen for OPP-projekter indebærer incitamenter til totaløkonomisk tænkning for såvel opførelse som dri. Forventede dri somkostninger og langtidsholdbare løsninger har derfor langt større vægt, og medfører en mere langsigtet økonomisk bæredygtighed. Tværgående kvalitetsfokus Det kræves at OPP-leverandøren anlægger en integreret design- og projekteringsstrategi for bæredygtighed fra koncept til dri. OPP-leverandøren skal illustrere, hvordan projektet tilre elægges som integreret helhed af arkitektur og bæredygtig ydeevne. 13 af 62

15 3. Brugere 3.1 Trafikstyrelsen (TS) Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og lu fart. Trafikstyrelsen dækker en bred vi e af opgaver på områderne jernbane, færge og øvrig kollektiv trafik samt indenfor vejtransport, bilteknik og i tilknytning til postlovgivning. På lu fartsområdet skaber Trafikstyrelsen forudsætninger for sikker civil lu fart i Danmark i forhold til lu fartsbranchen og flypassagerer. Desuden drives Bornholms Lu havn. Trafikstyrelsen er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder. Yderligere information kan findes på Banedanmark (BDK) Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet. Banedanmarks hovedopgaver er at: planlægge, drive, forny og vedligeholde statens jernbaneinfrastruktur styre og overvåge trafikken på jernbanene et udarbejde de overordnede køreplaner for det statslige jernbanenet tildele kapacitet til togoperatørerne fastsæ e og opkræve afgi er fra operatørerne for at køre på jernbanen Banedanmark deltager også i internationale opgaver, fx med harmonisering af de trafikale og tekniske jernbanestandarder og etablering af europæiske banekorridorerer for passagerog godstransport. Yderligere information kan findes på Vejdirektoratet (VD) Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejne et, som består af motorveje, en række hovedlandeveje og mange af landets broer i alt cirka km. For at sikre en samlet og gennemtænkt infrastruktur samarbejder Vejdirektoratet med en lang række myndigheder og med vejsektoren og kommunerne. Vejdirektoratets arbejde består primært af planlægning, anlæg og dri og vedligeholdelse. Yderligere information kan findes på Energistyrelsen (ENS) Energistyrelsen har opgaver vedrørende energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe CO2-udledningen. Styrelsen har desuden ansvaret for byggepolitik og understø er et mere bæredygtigt byggeri mht. energiforbrug, materialer og økonomi. Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver kny et til energiproduktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og besparelser samt nationale CO2-mål og indsats til begrænsning af udledningen af drivhusgasser. Energistyrelsen understø er de byggepolitiske initiativer om at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeri samt dri og vedligeholdelse af bygninger med fokus på det 14 af 62

16 bæredygtige byggeri. Samtidig arbejder styrelsen i samarbejde med byggebranchen for at skabe gode rammer for erhvervet. Yderligere information kan findes på 15 af 62

17 4. Byggegrund 4.1 Generelt Byggeriet skal opføres på en ca m² grund beliggende på Kalvebod Brygge. Der kan i henhold til lokalplanen opføres en bebyggelse på maksimalt m2 etageareal. Grunden fremgår af bilag A-1. På grunden er udlagt arealreservationer af Metroselskabet. Disse forventes ikke at have betydning for grundstykket, men den nøjagtige placering skal a lares af OPP-leverandøren i lokalplanprocessen. 4.2 Stamdata Der henvises til Bilag 2 - Vilkår for leje af grundareal til statsligt kontorknudepunkt på Kalvebod Brygge (Grundlejekontrakt). 4.3 Eksisterende forhold Grunden overtages som beset (skinneanlæg ernes af Banedanmark). Grunden skal ryddes og klargøres af OPP-leverandøren. 4.4 Plangrundlag Lokalplan 485 Kalvebod Brygge Vest inkl. kommuneplantillæg er gældende for området (bilag C). På baggrund af det vindende projekt skal OPP-leverandøren i samarbejde med Bestiller og København Kommune udarbejde en byggeretsgivende projektlokalplan. OPP-leverandøren skal a olde alle udgi er hertil. OPP-leverandøren skal inkludere forhandling med Københavns Kommune, tilpasning af forslag og projekt i forhold til myndighedskrav samt levering af materiale til supplerende lokalplan i sit tilbud. OPP-leverandøren skal udarbejde samarbejdsa ale med Københavns Kommune der fastlægger processen omkring lokalplanen. Bestiller skal i nødvendigt omfang involveres i processen. 4.5 Fladenivellement Bestiller udfører vejledende nivellement. Nivellement og foreløbig udformning af terræn i området I og III fremgår af bilag A-1. Bilag e ersendes. OPP-leverandøren skal udføre al opmåling og nivellement i forbindelse med projektering og udførelse. OPP-leverandøren skal tillige indhente og koordinere alle oplysninger i forbindelse med tilslutning til de tilstødende områder I og III. OPP-leverandøren skal a olde alle udgi er hertil. 4.6 Geoteknik Bestiller udfører geotekniske undersøgelser og stiller disse til rådighed for de bydende. Bilag B-1, Geoteknisk rapport e ersendes. 4.7 Miljøforhold Bestiller udfører miljøundersøgelser og stiller disse til rådighed for de bydende. Bilag B-2, Miljørapport e ersendes. 16 af 62

18 4.8 Arkæologi Der er ikke udført arkæologiske undersøgelser på grunden. Skulle der mod forventning blive fundet spor e er væsentlige fortidsminder ved anlægsarbejder i området, er det i henhold til museumslovens 27 stk. 2 pligtigt at standse anlægsarbejdet i det omfang, det berører fortidsminderne. Fundet skal straks anmeldes til Københavns Bymuseum. 4.9 Forsyninger og byggemodning Generelt Eksisterende forsyningsnet og installationer fremgår af bilag A-2. Anlæg af Carsten Niebuhrsgade og byggemodning af området udføres af Banedanmark/Københavns Kommune i henhold til lokalplanen. OPP-leverandøren skal indhente alle nødvendige oplysninger vedrørende tilslutning af ernvarme, vand, spildevand, el, fiberforbindelser og a olde alle omkostninger dertil. OPP-leverandøren skal levere alle forsyninger og indregne alle nødvendige udgi er i forbindelse med tilslutning. OPP-leverandøren skal tillige betale alle tilslutningsafgi er og investeringsbidrag til forsyningsselskaberne. OPP-leverandøren skal, udover at sørge for vandtilslutning, ligeledes informere HOFOR om, at forbrugsregninger vedr. vand skal fremsendes til Bygningsstyrelsen. Fjernvarme, vand, spildevand, ernkøl, vind og solceller Hofor Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S El DONG Energy Kundeservice Teknikerbyen 25, 2830 Virum af 62

19 5. Bebyggelsens disponering 5.1 Planlægning af bebyggelsen Bebyggelsen skal fremstå med et stærkt helhedsgreb som forener lokalplanens krav, bæredygtige planlægningsprincipper, fysisk og organisatorisk sammenhængskra med robuste og generelt anvendelige rumligheder. Lokalplanen stiller en række krav til planlægningen af bebyggelsen som varierer i både skala og detaljeringsgrad. Bestiller gør opmærksom på at lokalplanen ikke indeholder byggeretsgivende byggefelter og at disse skal fastlægges ved en supplerende byggeretsgivende lokalplan. 5.2 Bymæssig kontekst I lokalplanen er område I planlagt med grupper af bygninger med forskellig højde, tæthed og udtryk - blandt andet for at tilgodese udsigt fra Vesterbro til det gennemgående parkstrøg og videre til havnens vandrum. Københavns Kommune har ved drø elser med Bestiller ønsket en videreførelse af denne hoveddisponering til byggefelter for område II. Bestiller har påpeget, at område II ikke har samme forudsætninger som område I, blandt andet at Fisketorvet spærrer for udsigten til havnen, at vindforhold mod sydøst kan være kritiske og at trafikstøjen fra Kalvebod Brygge kan blive dominerende ved en åben bebyggelse mod Fisketorvet. Bestiller ønsker en samlet bebyggelse med stærk sammenhængskra og et samlet arkitektonisk udtryk. Bestiller forventer maksimalt to byggefelter. OPP-leverandøren skal nøje afveje udformningen af bebyggelsen i forhold til overordnede bymæssige kvaliteter og strukturelle træk, lokalplanens intentioner og Bestillers ønsker. 5.3 Bæredygtige planlægningsprincipper Bebyggelsen skal disponeres optimalt i forhold til solorientering, lys- og vindforhold (passive designparametre). Bebyggelses skal tillige være fremtidssikret i forhold til højere havniveau og stærkere vind. 5.4 Planlægning af parkstrøg, ankomst og udearealer Lokalplanens bærende hovedelement er det gennemgående parkstrøg. OPP-leverandøren skal fremkomme med forslag til parkstrøgets udformning i område II og sammenhænge med udformningen i de tilstødende områder I og III. Parkstrøget skal generelt opfylde lokalplanens krav, som blandt andet omfa er: landskabsopbygning og topografi beplantninger og belægninger offentlig cykel- og gangsti aktivering og begrønning af stueetager LAR grønne tage og udeophold på tagterrasser Bestiller lægger vægt på, at parkstrøget igennem sin udformning: er et markant rekreativt rum, som fremstår samlende for bebyggelsen naturligt leder medarbejdere og gæster til en centralt placeret hovedindgang, bl.a. fra områdets stationer (S-tog og kommende Metro) 18 af 62

20 skaber a raktive forhold for cyklende gennem velplanlagte cykelruter og veldisponeret cykelparkering skaber rige opholdsmuligheder med læ og god solorientering i tilknytning til bebyggelsens fællesfaciliteter (hovedindgang/forhal, kantine, mødecenter mv.) Alle omkostninger til planlægning, projektering, etablering og dri af parkstrøget skal a oldes af OPP-leverandøren. 5.5 Adgangsveje og parkering Adgangsveje Indkørsel til p-kælder skal anlægges fra Carsten Niebuhrs Gade. Adgang til/fra p-kælder skal placeres i parkstrøget (jf. lokalplanen) og disponeres hensigtsmæssigt i forhold til adgangsforhold til bebyggelse og hovedindgang. Adgangsveje skal disponeres under hensyntagen til både kørende, cyklende og gående trafik. Adgangsveje mv. skal prioritere bløde trafikanter. Afsætningsplads for personbiler og taxa skal placeres nær hovedindgang. Vareindlevering for kantinekøkken, post mv. skal placeres med adgang fra Carsten Niebuhrs Gade og disponeres med let adgang for varevogne og lastbiler. Cykelparkering Bestiller lægger vægt på at cykelparkering placeres og udformes a raktivt. Cykelparkeringen skal i placering og udformning opfordre til at blive brugt. Cykelparkeringen skal placeres i tæt tilknytning til hovedindgang og øvrige personaleindgange. Cykelparkeringen i konstruktion skal placeres i tæt tilknytning til adgange til/fra p-kælder. Bestiller ønsker at cykelparkeringen overvejende placeres overdækket. Min. 50% af cykelparkeringen skal etableres i konstruktion og 50% på terræn. Alle p-pladser skal give mulighed for aflåsning. Cykelparkering på terræn skal i placering og udformning være integreret i den samlede disponering af parkstrøget og øvrige udearealer. Cykelstativer på terræn nær indgange ønskes udført som cykelsteler eller lignende, der giver mulighed for passage og mindsker barrierer. Der skal som minimum etableres 1,75 p-pladser pr. 100 m2 etageareal, ialt ca. 720 p-pladser (forhøjelse af lokalplanens krav). P-pladser til pladskrævende cykler skal etableres i henhold til lokalplanens krav. Der skal udover ovenstående krav etableres 77 p-pladser for almindelige cykler i konstruktion (krav vedr. TCC/område III). Parkering Parkering skal udføres i henhold til lokalplanens krav og primært etableres i konstruktion under parkstrøget. Handicapparkering kan jf. lokalplan placeres langs Carsten Niebuhrs Gade. Der skal udover lokalplanens krav etableres 68 p-pladser (krav vedr. TCC/område III). 19 af 62

21 Parkeringen skal i øvrigt opfylde følgende: alle parkeringspladser skal være velbelyste og tydeligt markeret. almindelige parkeringspladser skal anlægges med en bredde på 2,5 m. handicappladser anlægges med en bredde på 3,5 m (jf. myndighedskrav) El-biler Der skal etableres parkering til 30 el-biler inkl. ladestationer. P-pladser til el-biler skal placeres a raktivt. Tjenestebiler Der skal etableres parkering til 30 tjenestevogne til Vejdirektoratet. Parkeringspladserne kan indgå i den samlede opgørelse af parkeringspladser i forhold til lokalplanens krav. 20 af 62

22 6. Bygningsanlæggets programmering og indretning 6.1 Arbejdskultur Det fysiske miljø skal danne ramme om en åben og dynamisk arbejdskultur og tilgodese både arbejdsro og videndeling. Indretningen skal stimulere formel og uformel videndeling i faglige og sociale miljøer. Det er blandt andet afgørende for arbejdsmiljøet, at indretningen og disponeringen af arbejdspladserne understø er: større og mindre team- og gruppestørrelser varierende arbejdsopgaver (fx dri sopgaver, administrative opgaver, aktivitets- og projektorienterede opgaver, ledelsesopgaver) forskellige arbejdspladstypologier 6.2 Fleksibilitet og generel anvendelighed Bygningsanlægget skal disponeres som et nuanceret, fleksibelt og åbent kontormiljø. Bygningsanlægget skal i sin disponering og udformning - i videst muligt omfang - være generelt anvendeligt og skal kunne anvendes til ski ende organisationer, ændring af organisationsstørrelser, flytning af enheder og medarbejdere, omdisponering mv. - uden ombygning. Fleksibilitet og robusthed kan til eksempel opnås ved: generelle rumstørrelser (rum/afsnit/områder) som er veldisponerede i forhold til arbejdspladstypologier velproportionerede rumstørrelser som kan anvendes til varierende funktioner, fx cellekontor, flex-rum, møderum installationer som understø er varierende og funktionelt forskellige indretninger 6.3 Effektivitet Det er af afgørende betydning, at bygningsanlægget disponeres effektivt med et minimalt arealforbrug pr. arbejdsplads (bru oetageareal pr. arbejdsplads). Effektiv arealudny else kan til eksempel opnås ved: minimering af spildarealer multifunktionelle fællesfaciliteter OPP-leverandøren skal ved planlægningen og udformningen af bygningsanlægget sikre at kravet om arealeffektivitet kombineres med kravene om fleksibilitet og kvaliteter i det fysiske arbejdsmiljø. 6.4 Rumprogram og lokalisering Vejledende rumprogram fremgår af bilag D. Krav til rummenes størrelse er i det nedenstående beskrevet som krav til rummets indretningsmuligheder på nær enkelte undtagelser, hvor der er angivet et minimumsarealkrav eller en vejledende størrelse. OPP-leverandøren skal i tilbuddet fremlægge forslag til lokalisering af brugerne på baggrund af rumprogrammets angivelser af arbejdspladser, funktioner mv. 21 af 62

23 OPP-leverandøren skal desuden forestå endelig lokalisering og indretning af brugerne og disses funktioner i samarbejde med Bestiller og brugere. 6.5 Arbejdspladstypologier Funktionsbeskrivelse og indhold for de enkelte arbejdspladstypologier fremgår nedenfor. Standardarbejdsplads (A) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm Standardarbejdspladser kan opstilles i grupper. Afstand mellem bord og reol min mm, dog min mm ved opstilling i grupper af 4 eller flere. Kontorafsnit med grupper af arbejdspladser skal afgrænses (rumligt og akustisk) i mindre sektioner. Kontorafsnit må ikke indeholde mere end 16 arbejdspladser. Lederplads (B) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm åben mødeplads 4 p. eller blødt møde 2-3 p. Lederpladser bør være synlige og kan placeres centralt i forhold til fællesarealer mv. Lederpladser skal placeres i tilknytning til flex-rum og møderum. Chefplads/direktion (C) arbejdsbord 900 x 1800 mm 4 reolmoduler 400 x 900 mm åben mødeplads 6 p. eller 4 p. og blødt møde 2-4 p. Chefpladser bør være synlige. Chefpladser skal placeres i umiddelbar tilknytning til flex-rum og møderum. Der skal indenfor hver bruger/institutions område allokeres et område til direktion. Området lokaliseres og udformes e er nærmere a ale med Bestiller og hver bruger. Projektarbejdsplads (D) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm projektrum med WB og smartboard Projektarbejdspladser skal indre es i et dynamisk og gerne utraditionelt miljø som i høj grad understø er samarbejde og videndeling. Projektarbejdspladserne kan indre es i møde/projektrum af varierende størrelse eller som åbent miljø med tilkny ede møde/projektrum. Projektarbejdspladser ønskes indre et i grupper á 4-16 arbejdspladser. 6.6 Decentrale fællesfaciliteter Flex-rum Der skal etableres 1 flex-rum pr. 15 arbejdspladser. Flex-rum skal være tilgængelige og jævnt fordelt i alle områder med arbejdspladser. 22 af 62

24 Flex-rum skal disponeres, så de kan anvendes fleksibelt til en bred vi e af aktiviter og funktioner: ad hoc møde 4 p. blødt møde 4 p. projektrum 2-4 p. stillearbejdsplads 1-2 p. cellekontor 1-2 p. Caféer Der skal etableres 1 café pr. 50 arbejdspladser. Caféer skal være jævnt fordelt i alle områder med arbejdspladser. Caféer skal placeres som centrale, uformelle mødesteder. Caféerne ses som vigtige sociale rum og ønskes udformet som rumlige og visuelle markører i det fysiske miljø. Caféer skal disponeres til følgende aktiviteter og funktioner: siddeplads til min. 24 p. mødebar min p. fællesmøde min. 50 p. (stående/stoleopstilling uden borde) Det skal, ved placering og/eller udformning af caféerne, sikres at omkringliggende arbejdspladser ikke forstyrres og at caféens funktionalitet opretholdes. Caféer skal indre es med AV-faciliteter og køkken mv. jf. afsnit 7. Møderum Det skal etableres 1 møderum til 6-8 p. pr. 20 arbejdspladser samt 1 møderum til p. pr. 40 arbejdspladser. Møderum skal være tilgængelige og jævn fordelt i alle områder med arbejdspladser. Flex-rum skal disponeres, så de kan anvendes med varierende møblering, whiteboards og AV-udstyr. 6.7 Fællesfaciliteter Forhal Hovedindgang og forhal skal være centralt placeret i bebyggelsen. Alle medarbejdere skal have tilknytning til området og skal herfra fordele sig til bygningens etager og afsnit. Forhallen ønskes udformet i tæt sammenhæng med parkstrøget og bygningsanlæggets samlede arkitektoniske formsprog. Forhallen skal disponeres til følgende aktiviter og funktioner: ventepladser til p. (sofa, mødebar etc.) receptionsskranke (jf. nedenfor) udstillingsareal, min. 20 lbm. væg/3 m s højde samt areal til podier, montrer mv. togbane Reception og service Reception og service omhandler følgende funktioner: reception for henvendelser telefonomstilling møderumsservice post og varemodtagelse 23 af 62

25 centralt trykkeri Receptionen skal have plads i forhallen i en fast skranke som skal indre es med: 3 faste arbejdspladser (hæve-sænkeborde) opbevaringsplads 2 infoskærme til check-in, info mv. I tæt tilknytning til receptionsskranken skal der etableres separate rum til følgende funktioner: arbejdsområde/kontor for servicemedarbejdere, 10 standardarbejdspladser (A) depot til kontorforsyning, min. 40 m2 post og pakkerum, min. 50 m2. Rummet skal være PET-godkendt vareindlevering, min. 50 m2 trykkeri, min. 100 m2 Post- og vareindlevering skal have gode tilkørselsforhold for varevogne fra gade eller p-kælder (via elevatorforbindelse). Mødecenter og undervisning Mødecenteret skal etableres med indgang fra forhallen, og ønskes tillige placeret i stueplan og i tilknytning til kantinen. Mødecenteret skal indre es med følgende funktioner: 1 mødesal 250 p. (stoleopstilling), 300 p. (stående) 2 møderum p. (bordopstilling) 2 møderum p. (bordopstilling) 8 møderum p. (bordopstilling) 10 møderum 6-8 p. (bordopstilling) 1 undervisningsrum 50 p. (IT, borde min. 700 x 1000 mm) 3 undervisningsrum 8-12 p. (bordopstilling) 1 kontor for undervisere, 4 standardarbejdsplader (A) Mødesalen skal bl.a. anvendes til større møder, arrangementer mv. og skal understø e varierede anvendelses- og møbleringsmuligheder. Møblering mv. skal tilgodese at alle mødedeltagere har godt udsyn og kan se både taler og præsentation direkte. Møderum og undervisningsrum skal disponeres, så de kan anvendes med varierende møblering, whiteboards og AV-udstyr. Mødecenteret skal indre es med et centralt foyerområde som kan rumme mødedeltagerene i mødesalen ved pauser o.lign. Foyerområdet skal tillige kunne rumme loungeområde og mødebarer. Der ønskes udgang til opholdsterrasser i parkstrøget fra mødecenteret. I direkte tilknytning til foyerområdet skal der indre es anre erkøkken. Krav til anre erkøkken fremgår af afsnit 7. Der skal etableres et møbeldepot til opbevaring af ekstra borde, stole mv. på min. 50 m2 i tæt tilknytning til mødecenteret (og evt. kantinen). Der skal udføres større toiletkerne i tæt tilknytning til mødecenteret. 24 af 62

26 Kantine Der skal etableres en fælles kantine for alle brugere. Kantinen skal lokaliseres centralt i bygningsanlægget og være placeret i stueplan med udgang til og udeophold i parkstrøget. Kantine og terrasser skal disponeres i forhold til solorientering og udsigt til parkstrøget. Kantinen ønskes tillige placeret i tilknytning til mødecenteret. Kantinen skal rumme min. 650 spisepladser i varieret opsætning/møblering (3 holdsski ). Opholdsterrasse(r) skal rumme min. 200 spisepladser. Kantinen skal desuden understø e varierede anvendelses- og møbleringsmuligheder. Kantinen skal bl.a. anvendes til større møder, arrangementer mv. (stoleopstillinger, receptioner/stående møde mv.). Møblering mv. skal tilgodese, at alle mødedeltagere kan se både taler og præsentationer direkte eller på én eller flere AV-skærme. Der skal udføres større toiletkerne i tæt tilknytning til kantinen. Kantinekøkken Kantinekøkkenet skal dimensioneres til at kunne betjene alle medarbejdere samt dri af mødecenter og caféer. Køkkenet skal udføres som fuldt produktionskøkken inkl. varmt og koldt køkken, opvask, depoter, køle- og fryserum, samt buffet, kasse og afrydning mv. i kantine. Køkkenet udføres med fuldt bestykket serveringsbuffet, kassefunktion og afrydningsområder etc. OPP-leverandøren skal levere alt løsøre, service mv. Kassefunktionen skal give mulighed for betaling med kontanter, Dankort og brugernes adgangskort. Der skal indre es personalefaciliteter inkl. bad og omklædning, kontor og personaleophold i tæt tilknytning til kantinekøkkenet. OPP-leverandøren skal stille kantine og kantinekøkken inkl. alt udstyr, løsøre mv. til rådighed for kantineleverandøren uden vederlag e er genudbud samt sikre, at der i kontraktperioden er tilstrækkeligt med service mv. til rådighed til bespisning af brugerne. Kantinedri er beskrevet i afsnit 10. Motion og velfærd Motionscenter og øvrige faciliteter ønskes placeret i tilknytning til separat personaleindgang og tillige i stueplan. Alle omklædningsrum skal placeres i tæt tilknytning til motionscenteret. Motionscenteret skal udføres med stor rumhøjde (min. 3 m). Motionscenteret opdeles i rum til hhv. spinning og motionstræning/styrketræning e er a ale med Bestiller. Der skal indre es 4 rum til massage, fysioterapeut, kiropraktor, (healthcare), hvile/båre (uheld/skade) samt socialrådgiver/psykolog (samtale/møde). Rummene skal understø e varierende funktioner og indretninger. 25 af 62

27 Tagterrasser Bebyggelsen skal udføres med tagterrasser i forbindelse med grønne tage. Tagterrasserne skal i deres udformning tilvejebringe a raktive opholdsarealer (solorientering og vindforhold/læ mv.) og være tilgængelige for alle brugere. 6.8 Stø efunktioner Elevatorer Alle elevatorer skal udover generelle tilgængelighedskrav være dimensioneret til min. 10 personer og transport med Euro-palle. Vareelevatorer skal indre es til transport med Euro- og US-paller og være udført med en indvendig højde på min. 2,5 m. Vareelevatorer skal betjene alle etager. Toile er Toiletgrupper inkl. toile er for bevægelseshæmmede placeres jævnt fordelt i alle områder. Toile er skal være kønsopdelte. Toile er skal overalt udføres som separate rum med faste vægge, toilet og håndvask. Toile er må ikke indre es med urinaler. Toile er skal være udformet med praktisk indretning og god tilgængelighed. Antallet af toile er skal være jf. lovkrav (1 pr. 15 arbejdspladser) + 20% af hensyn til udvidelse af antal arbejdspladser ved fortætning, omorganisering mv. Garderober Garderober skal placeres jævnt fordelt i alle områder og være hensigtsmæssigt placeret. Garderober kan indre es i forrum til toile er eller som selvstændige rum. Garderobe skal indeholde 5 cm bøjlestang pr. arbejdsplads samt hylder til fodtøj og spejl i hvert rum. Decentrale print/kopirum (x-felter) Der skal indre es min. 1 decentralt print/kopirum pr. 30 arbejdspladser. Print/kopirummet skal kunne indre es med 2 printere eller 1 printer og en plo er (90 cm) samt reoler til fralægning, papir mv. (min. 10 hyldemeter). Decentrale arkivrum Der skal indre es min. 1 decentralt arkivrum pr. 50 arbejdspladser. Arkivrummet skal have en størrelse på min. 0,5 m2 pr. arbejdsplads og skal kunne indre es med reoler og sorteringsborde mv. Rengøringsrum OPP-leverandøren skal etablere rengøringsrum, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. On site IT-værksted og kontor (BDK, TS og VD) IT-funktion skal indre es med separate rum til følgende funktioner: IT-værksted og kontor, 6 standardarbejdspladser (A), min. 70 m2 IT-depot, min. 100 m2 26 af 62

28 IT funktionerne skal placeres i tæt tilknytning til serverrum/hoved x-felt. IT-værksted og depot kan placeres i underetage/kælder, hvis rummet placeres i umiddelbar tilknytning til serverrummet. Dri kontor (OPP-leverandør) OPP-leverandøren skal etablere kontor for dri personale i bygningen. 6.9 Stø efunktioner (kælder/underetage/p-anlæg) Serverrum og hoved x-felt Serverrummet skal sikres mod vandskader fra fx oversvømmelse, opstigende grundvand og installationer. Serverrummet ønskes placeret i nærhed til IT-værksted og kontor og gerne i direkte forbindelse med denne funktion. Serverrum og hoved x-felt skal indre es med hævet installations-gulv, klimakontrol, automatisk brandslukning/energenanlæg, ups mv. jf. afsnit 7. Nødstrømsrum Der etableres nødstrøm for følgende funktioner: elevatorer serverrum inkl. køleanlæg/ventilationsanlæg, belysning x-felter bandslukning adgangskontrol (ADK-anlæg) nødbelysning i kontor og gangarealer alarmanlæg udgangsskilte Energistyrelsen, 15 arbejdspladser Vejdirektoratet, 8 arbejdspladser Nødstrømsanlægget skal sikre, at 24 timers dri af funktionerne kan opretholdes, herunder no-break anlæg. Omklædning, Banedanmark Der skal indre es omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for 150 medarbejdere i Banedanmark, som har ekstraordinære omklædningsbehov. Omklædningen kønsopdeles i 50 kvinder og 100 mænd. Omklædningen skal placeres i tilknytning til motionscenter og øvrig omklædning. Omklædning indre es med 3 garderobeskabe pr. medarbejder. Der skal etableres toile er i direkte tilknytning til omklædningsrummene. Baderum indre es med 1 bruser pr. 20 medarbejdere. Omklædning, motion/cyklister I nærhed til motionscenteret indre es omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for 100 medarbejdere der cykler på arbejde eller anvender motionscenteret. Omklædningen kønsopdeles i 50 kvinder og 50 mænd. Omklædning indre es med 1 mindre garderobeskab pr. medarbejder. Der skal etableres toile er i direkte tilknytning til omklædningsrummene. Baderum indre es med 1 bruser pr. 20 medarbejdere. 27 af 62

29 Depoter Der skal indre es 5 depoter á min. 50 m2 til kontorartikler, papir mv. Depoterne skal placeres i tilknytning til reception og service. Fælles arkiv Der skal etableres fælles, centralt arkivrum med komplet indretning jf. afsnit Arkivrummet skal sikres mod vandskader fra fx oversvømmelse, opstigenede grundvand og installationer. Arkivrum skal udføres med ventilation jf. afsnit 7. Værksteder Der skal etableres 3 værksteder i kælder/underetage/p-kælder til servicemedarbejdere, cykelværksted mv. Størrelse min. 25 m2. Vaskeplads og depot for tjenestebiler (VD) Der skal etableres vaskeplads for tjenestebiler i p-kælder (jf. afsnit 7) samt depot for olier og væsker på min. 15 m2. Depotet skal placeres i tilknytning til vaskepladsen. Containerplads og affaldshåndtering Der skal etableres afskærmet containerplads for affald fra køkken og kontorer i p-kælder. Containere for papir, pap og restaffald skal placeres, så levering og a entning af containere kan ske ad samme indkørsel som til vareindlevering. Tilsvarende skal containere for køkkenaffald placeres i nærheden af vareindleveringen til køkkenfunktionen. I containerområdet etableres plads til alm. containere på hjul, samt containere der kan a entes af renovationsvogn. Containerområdet skal være velbelyst og kunne aflåses. Container til fortroligt papir til makulering skal kunne aflåses. Belægningen skal være kørefast, og området skal kunne renholdes Offentlig café Bestiller har et ønske om, at OPP-leverandøren etablerer og driver en café eller tilsvarende i stueetagen. Caféen kan være et offentlig tilgængeligt spiseområde, som kan ligge i umiddelbar nærhed til kantinen. En eventuel café skal ikke være det første en bruger eller besøgende ser, når hovedindgangen beny es. Cafeen kan evt. indre es med hhv. et loungeområde og et område, der er mere velegnet til spisning. Det er et ønske, at der fra caféen bliver adgang til et udendørs terrasseområde på det grønne strøg, hvor man har mulighed for at spise sin mad. OPP-leverandørens omkostninger og indtægter forbundet med en eventuel café er Bestiller uvedkommende. 28 af 62

30 7. Tekniske funktionskrav 7.1 Kunstnerisk udsmykning Ved statsligt byggeri er det et krav, at der inkluderes kunstnerisk udsmykning svarende til 1,5 % af håndværkerudgi erne ekskl. moms, jf. Cirkulære nr om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri fra Erhvervs- og boligstyrelsen af 27. februar. De e krav samt de tilhørende retningslinjer gælder også ved OPP-projekter, hvor det er 1,5 % af håndværkerudgi erne, der skal bruges til kunstnerisk udsmykning. Den kunstneriske udsmykning skal være en integreret del af bygningen, og farvesætningen eller lignende skal være udført af en anerkendt kunstner. Udformning af den kunstneriske udsmykning skal ske i samråd med Bestiller og brugerne og skal endeligt forelægges til disses godkendelse. 7.2 Tilgængelighed Der lægges stor vægt på at bebyggelsen og bygningen på alle niveauer og områder er tilgængelig for handicappede med motoriske eller sensoriske begrænsninger, herunder: niveaufri adgang til alle enheder i en bygnings adgangsetage niveaufri adgang til enheder på bebyggelsens etager, handicapparkeringspladser, tilgængelig passage fra handicapparkeringspladserne til bygningen automatiske døre i forbindelse med hovedindgang(e) handicaptoile er (offentligt tilgængelige) elevatorer, som kan betjenes af kørestolsbrugere teleslyngeanlæg i rum med fællesaktiviteter, mobile/trådløse teleslynger eller andre former for installationer (fx i mødelokaler og ved skranker) etablering af kørestolspladser ved fastmonterede pladser tilgængelig skiltning og information i bygninger 7.3 Indeklima generelt Indeklimaet skal betragtes ud fra et helhedssyn, der omfa er de enkelte rums brug og behov. Som retningslinjer for indeklimaet skal der tages udgangspunkt i SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. Herudover skal indeklimaforhold overholde kravene i gældende Bygningsreglement, Miljøstyrelsens vejledninger samt Arbejdstilsynets bekendtgørelser og anvisninger. Ved planlægningen af byggeriet skal der ud fra de funktionsbaserede krav tages hensyn til: det optiske indeklima (lysstyrke, lysfarve, kontraster, reflekser, dagslys m.m.) termisk indeklima (lu emperatur, strålingstemperatur og lu hastighed). det atmosfæriske indeklima (lu ens kvalitet, bl.a. mht. støv, fugtighed, gasser, lugte m.m.). det funktionelle indeklima (mulige placeringer af borde, arbejdspladsernes indretning m.m.). Ved indretning af byggeriet skal der yderligere fokuseres på: ventilation afpasset e er brugstid, rumvolumen og belastning. effektiv solafskærmning i de varme perioder og mulighed for udny else af passiv solvarme i de kolde perioder. varieret belysning der er refleks- og blændingsfri. enkel og forståelig brug af installationer. valg af materialer med mindst mulig afgasning til omgivelserne. god e erklangstid og effektiv støjdæmpning tilpasset rummets funktion. 29 af 62