OPP Kalvebod Brygge. Bilag 1 // Funktionsbaserede krav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPP Kalvebod Brygge. Bilag 1 // Funktionsbaserede krav"

Transkript

1 OPP Kalvebod Brygge Bilag 1 // Funktionsbaserede krav

2 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Introduktion til opgaven Kravspecifikationens rammer Kravspecifikationens disponering 7 2. Vision Overordnet vision Arkitektur Bæredygtighed 9 Succeskriterier 10 Fokusområder 10 Social kvalitet 11 Miljømæssig kvalitet 12 Økonomisk kvalitet 13 Tværgående kvalitetsfokus Brugere Trafikstyrelsen (TS) Banedanmark (BDK) Vejdirektoratet (VD) Energistyrelsen (ENS) Byggegrund Generelt Stamdata Eksisterende forhold Plangrundlag Fladenivellement Geoteknik Miljøforhold Arkæologi Forsyninger og byggemodning 17

3 Generelt 17 Fjernvarme, vand, spildevand, ernkøl, vind og solceller 17 El Bebyggelsens disponering Planlægning af bebyggelsen Bymæssig kontekst Bæredygtige planlægningsprincipper Planlægning af parkstrøg, ankomst og udearealer Adgangsveje og parkering 19 Adgangsveje 19 Cykelparkering 19 Parkering 19 El-biler 20 Tjenestebiler Bygningsanlæggets programmering og indretning Arbejdskultur Fleksibilitet og generel anvendelighed Effektivitet Rumprogram og lokalisering Arbejdspladstypologier 22 Standardarbejdsplads (A) 22 Lederplads (B) 22 Chefplads/direktion (C) 22 Projektarbejdsplads (D) Decentrale fællesfaciliteter 22 Flex-rum 22 Caféer 23 Møderum Fællesfaciliteter 23 Forhal 23 Reception og service 23 Mødecenter og undervisning 24 Kantine 25 Kantinekøkken 25 Motion og velfærd 25 Tagterrasser Stø efunktioner 26 Elevatorer 26 Toile er 26 Garderober 26 2 af 62

4 Decentrale print/kopirum (x-felter) 26 Decentrale arkivrum 26 Rengøringsrum 26 On site IT-værksted og kontor (BDK, TS og VD) 26 Dri kontor (OPP-leverandør) Stø efunktioner (kælder/underetage/p-anlæg) 27 Serverrum og hoved x-felt 27 Nødstrømsrum 27 Omklædning, Banedanmark 27 Omklædning, motion/cyklister 27 Depoter 28 Fælles arkiv 28 Værksteder 28 Vaskeplads og depot for tjenestebiler (VD) 28 Containerplads og affaldshåndtering Offentlig café Tekniske funktionskrav Kunstnerisk udsmykning Tilgængelighed Indeklima generelt Optisk indeklima 30 Dagslys 30 Kunstlys Termisk indeklima 30 Generelle krav (DS 474 pkt. 2) 30 Projekteringsforudsætninger (DS 474 pkt. 3) Atmosfærisk indeklima 31 Materialer 31 Lu fugtighed 32 Statisk elektricitet Akustisk indeklima 32 Lyd og akustisk indeklima, beregninger og målinger Energi og klima 33 Energi 33 Solafskærmning 34 Dri perioder Bygningsdele og overflader 34 Generelt 34 Vægge 34 Glasvægge 35 3 af 62

5 Indgangspartier 35 Facadepartier 35 Døre 35 Foldevægge 35 Vinduesbænke og installationspaneler 35 Gulve, generelt 36 Gulve, kontorlokaler og møderum 36 Gulve, forhal/foyer, kantine og mødecenter 36 Gulve, serverrum og hoved x-felt 36 Lo er 36 Elevatorer 37 Indvendige overflader, malerbehandling 37 Farvesætning VVS-anlæg 37 Afløb, vand og sanitet mv. 37 Varme Ventilation 37 Lu balance 38 Rumspecifikke krav El og kommunikation 38 Generelt 38 Kra installationer 38 Belysning 39 Kontaktstationer, generelt 39 Kontaktstationer, alternativ 39 Kontaktstationer, arbejdspladser mv. 40 Kontaktstationer, AV 40 Trådløst netværk 40 Oversigt over arbejdsstationer 41 PDS-netværk 41 Antenneanlæg 42 Mobildækning 42 Callcenter (TS) 42 Telex 42 Tyverisikring (AIA) og videoovervågning (ITV) 42 Adgangskontrol (ADK) og portelefon Bygningsautomatik styring og overvågning af tekniske anlæg Affaldshåndtering Inventar mv. 44 Caféer 44 4 af 62

6 Anre erkøkken, mødecenter 44 Kantinekøkken og buffet 44 Garderobeinventar 44 Arkivsystemer 44 Receptionsskranke Afskærmning 45 Indvendig afskærmning 45 Mørklægning Skiltning Brugerleverancer Oversigt over brugerleverancer OPP-leverandørens ydelser i relation til brugerleverancer Dri og vedligehold, forsyning og renhold Dri s og vedligeholdelsesplan Vedligehold 51 Terræn 51 Udvendigt bygningsvedligehold 51 Indvendigt vedligehold Renhold 52 Terræn 52 Vinterforanstaltninger 52 Miljøvenlig dri 52 Bygning - udvendigt 52 Vinduespolering, vask og rensning 52 Bygning - indvendigt 52 Prioritet 53 Rengøringsomfang 53 Rengøringsmidler 53 Grænseflader 53 Vurdering af kvaliteten af renholdet 54 Vinduespolering 56 Vask og rensning 56 Forretningsgange 56 Ibrugtagning og cyklus Kantinedri 57 Kostpolitik 57 Krav til kosten 57 Kantinen 57 Mødeforplejning 57 Kantineudvalg og evaluering 57 5 af 62

7 Råvarer og produkter 58 Specifikke krav til råvarer og produkter 58 Kassesalg (sortimentskrav, salg over disk) 59 Rekvisitionssalg (bestilling) 60 Rengøring Bilag 62 Bilag A Grundplaner 62 Bilag A-1 Grundplan, matrikelskel, byggefelter og vejl. koter 62 Bilag A-2 Eksisterende forsyning, ledningsnet mv. 62 Bilag B Miljørapporter 62 Bilag B-1 Geoteknisk rapport 62 Bilag B-2 Miljørapport vedr. forurening 62 Bilag C Lokalplan 62 Bilag D Rumprogram 62 6 af 62

8 1. Introduktion 1.1 Introduktion til opgaven Bygningsstyrelsen varetager Transportministeriets og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets behov for lokalisering. De e udbud vedrører opførelse af et statsligt administrativt knudepunkt på Kalvebod Brygge. Projektet udbydes som OPP (offentlig-privat partnerskab) med Bygningsstyrelsen som Bestiller og OPP-leverandøren som bygherre. Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen er slutbrugerne. OPP-leverandørens ydelser omfa er overordnet set: Finansiering, projektering og opførelse af bygningen Bygningsdri, vedligehold samt forsyning af bygningen Serviceydelse med rengøring Kantinedri Til at bistå Bygningsstyrelsen i udbuddet af OPP-ydelsen er der tilkny et en teknisk bestillerrådgivning, som varetages af SPARK, og en finansiel bestillerrådgivning, som varetages af PwC. 1.2 Kravspecifikationens rammer Denne beskrivelse indeholder de krav og ønsker, der er til bygningen, beskrevet som funktionsbaserede krav. Det er vigtigt at forstå, at de e dokument ikke indeholder en udtømmende kravspecifikation eller forskellige løsningsmodeller. Det er derimod OPP-leverandøren, der som bygherre skal udarbejde et endeligt byggeprogram, som med den e erfølgende projektering skal understø e de af Bestiller udarbejdede funktionsbaserede krav. Det er generelt søgt at definere krav som funktionskrav og lade løsningerne være op til OPP-leverandøren. Bestiller ønsker at gøre det muligt for OPP-leverandøren, gennem valg af innovative løsningsmodeller og godt design, at opnå en totaløkonomisk hensigtsmæssig løsning, der underbygger funktionerne bedst muligt. Hvor der er tale om intentioner og ønsker til byggeriet, er de e i teksten formuleret som kan/bør/ønskes, medens der for egentlige krav er brugt formuleringen skal. Krav, som fremkommer direkte af love og bestemmelser samt alment gældende forskri er, såsom bygningsreglementet, SBI- og BIPS publikationer, forudsæ es anvendt, og er således ikke behandlet i de funktionsbaserede krav. 1.3 Kravspecifikationens disponering Afsnit 1 indeholder indledning med ydelser samt rammer for og disponering af kravspecifikationen. Afsnit 2 beskriver visioner for bebyggelsen og bygningen. Afsnit 3 beskriver brugerne. Afsnit 4 beskriver faktuelle oplysninger om byggegrunden, herunder planforhold. 7 af 62

9 Afsnit 5 indeholder krav til bebyggelsens disponering, herunder overordnet bymæssig strategi, parkstrøg, udearealer og parkering. Afsnit 6 indeholder krav til bygningsanlæggets indre programmering, disponering og indretning. Afsnit 7 indeholder tekniske funktionskrav. Afsnit 8 indeholder omfang af brugerleverancer samt OPP-leverandørens ydelser i forbindelse disse. Afsnit 9 omhandler bygningsdri og vedligehold. Afsnit 10 indeholder krav til kantinedri. Afsnit 11 indeholder bilag i relation til denne beskrivelse. 8 af 62

10 2. Vision 2.1 Overordnet vision Hovedformålet med projektet er at tilvejebringe a raktive, effektive og totaløkonomisk optimale kontorlokaler, der kan anvendes fleksibelt. Lokalerne skal indre es således, at de uden ombygning kan anvendes til forskellige statsinstitutioner, og at de løbende kan tilpasses de enkelte brugeres ændrede behov. 2.2 Arkitektur Bebyggelsen skal udtrykke et samlet statsligt administrativt knudepunkt med værdier som åbenhed og tilgængelighed, innovation og troværdighed. Bebyggelsen skal fremtræde markant og karakterfuld i forhold til det samlede byområde - Vesterbro, Hovedbanegården, Kalvebod Brygge og indkørslen til København. Bebyggelsen skal aktivt inddrage parkstrøget, som er områdets markante og samlende element, i en arkitektur, der muliggør både offentlige og mere private oplevelser og funktioner. Det fysiske miljø skal danne ramme om et åbent og dynamisk arbejdsmiljø, der stimulerer både arbejdsro og videndeling i varierede faglige og sociale miljøer. Der skal være fokus på tilgængelighed og rumlige kvaliteter som rumhøjde og variation. Bygningens indre kvaliteter skal udfolde en arkitektur, der udtrykker innovation, robusthed og generel anvendelighed i både rumligheder og gode materialer. Indeklimaet skal være sundt og bæredygtigt med fokus på dagslys, frisk lu og komfort samt et veltilre elagt akustisk miljø. 2.3 Bæredygtighed Bebyggelsen skal planlægges og opføres bæredygtigt - både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Bæredygtighedsbegrebet hviler på grundelementerne i certificeringsordning DGNB: Social bæredygtighed - handler om at skabe hensigtsmæssige byer og bygninger, som får os til at føle os godt tilpas. Miljømæssig bæredygtighed - handler om at bygge byer og bygninger med henblik på at bruge så få ressourcer som muligt. Økonomisk bæredygtighed - handler om at etablere de hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering. Bæredygtighed betragtes som en samordning af sociale, miljømæssige, økonomiske og byggetekniske/teknologiske forhold samt procestænkning, der samles i et helhedsorienteret, funktionelt og arkitektonisk grundlag for byggeprojektet. Denne visionsbeskrivelse er udformet som en perspektivering af bæredygtighedsparametrene i et integreret designsigte med henvisninger til konkrete kravspecifikationer i de øvrige funktionsbaserede beskrivelsesafsnit. Social kvalitet vedrører: funktion og arealanvendelse tilgængelighed indeklima 9 af 62

11 kunst sikkerhed udearealer Miljømæssig kvalitet vedrører: lokale og globale miljøpåvirkninger ressourceforbrug affald Økonomisk kvalitet vedrører: vurdering af arealudny else og bygningsstrukturens tilpasningsevne totaløkonomiske betragtninger Hertil kommer et tværgående kvalitetsfokus på tekniske forhold, samt fokus på kvaliteten af den proces hvor bygningen formgives, projekteres, opføres og drives. Den grundlæggende tanke i DGNB handler om at bygge intelligent. Succeskriterier Der gælder følgende overordnede succeskriterier for bæredygtighed. Social kvalitet At der etableres gode arbejdspladser. Den arkitektoniske formgivning tilvejebringer et fysisk arbejdsmiljø der understø er faglige og sociale fælleskaber, samarbejde og videndeling samt et sundt indeklima. Den arkitektoniske formgivning samt materiale-, konstruktions- og installationsvalg sikrer opfyldelse af krav om enkel og fleksibel brug og fremmer brugernes bæredygtige adfærd i det daglige. Miljømæssig kvalitet Byggeriets energikoncept tager udgangspunkt i optimering af passive designparametre som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysoptimering, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Miljøtiltag integreres i den arkitektoniske helhed og er baseret på kendt teknologi. Økonomisk kvalitet De bæredygtige løsningsforslag dokumenteres og totaløkonomiske betragtninger anvendes som grundlag for prioriteringer og valg i hele projektforløbet. Procesmæssig kvalitet I projektet indtænkes bæredygtighed fra start i en integreret designproces og med fokus på helhedstanken for at opnå det bedste resultat. Den tekniske og procesmæssige kvalitet forventes at gennemsyre projektet på alle niveauer og tilbuddet forventes at afspejle miljømæssige, sociale og totaløkonomiske hensyn i de valgte løsninger. Fokusområder En række fokusområder er særligt vigtige for at fremme de bæredygtige aspekter i byggeriet. Fokusområderne er kategoriseret i forhold til social, miljømæssig og økonomisk kvalitet. 10 af 62

12 Social kvalitet Funktionalitet og arealanvendelse Forskellige muligheder for anvendelse vitaliserer bygningens offentlige arealer og bidrager til en følelse af tryghed. Samtidig forstærker det bygningens økonomiske bæredygtighed. Bygningens disponering og udformning skal medvirke til bedre sociale relationer mellem medarbejderne og dermed til bedre samarbejde. Arealanvendelsen tilpasses og optimeres i forhold til de funktioner, der er beskrevet i afsnit 6. Tilgængelighed Accept og integration af en bygning i et byområde kan forstærkes af en høj grad af tilgængelighed. Det er desuden vigtigt, at såvel de daglige brugere som besøgende føler sig velkomne i bebyggelsen og bygningerne. Hertil kommer at alle bebyggelsens og bygningens funktioner skal være tilgængelige for handicappede med motoriske eller sensoriske begrænsninger. Krav til tilgængelighed fremgår blandt andet af afsnit 5.5, 6.7 og 7.2. Indeklima Indeklima består af mange parametre, hvor de væsentligste normalt er temperatur- og lysforhold, akustik og lu kvalitet. Det er vigtigt, at de termiske forhold er komfortable året rundt og at lu ens indhold af uønskede forureninger er lavt, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Indeklimakrav er beskrevet i afsnit Kunst Kunst tiltrækker opmærksomhed og kan bidrage til profileringen af bebyggelsen og bygningen. Kunst medvirker til kvalitet og kan skabe dialog mellem bygningen, offentligheden og brugerne. Kunst kan bidrage til at styrke accept og identifikation for brugerne i forhold til bygningen. Krav vedr. kunst er beskrevet i afsnit 7.1. Sikkerhed En grundlæggende følelse af sikkerhed og tryghed bidrager fundamentalt set til at mennesket føler sig godt tilpas. Omvendt kan usikkerhed og ængstelse begrænse mennesket i dets aktiviteter. Fokus på sikkerhed er blandt andet vigtig i forhold til planlægning af offentlige arealer, adgangveje og parkeringsanlæg samt ved planlægning af belysningskoncepter. Udearealer Integration af rekreative arealer og beplantninger samt begrønning af bygninger har en positiv psykologisk effekt på de mennesker, som arbejder og færdes i bebyggelsen. Desuden kan beplantninger medvirke til at spare energi ved fx at udny e planternes skyggende effekt. 11 af 62

13 Krav til disponering af udearealer er beskrevet i afsnit 5. Miljømæssig kvalitet Lokale miljøpåvirkninger sker gennem mødet mellem omgivelser (lu, jord, vand) og bygning, i opførelse og dri, og kan få negative konsekvenser for nærmiljø og indeklima. Byggeriet tilpasses derfor med respekt for det omgivende miljø og med mindst mulig belastning af de e. Ressourceforbrug - energi Byggeriets overordnede energikoncept tager udgangspunkt i optimering af passive designparametre som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysudny else, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Bestiller ønsker at sikre, at OPP-leverandøren har interesse i løbende at energioptimere bygningen. Bestiller har derfor i OPP-a alen indarbejdet en incitamentsmodel, der giver OPP-leverandøren incitamenter til energibesparende tiltag. Modellen skal sikre, at bygningen ved ibrugtagning overholder de a alte krav til det maksimale energiforbrug, samt at OPP-leverandøren i dri sfasen løbende gennemfører rentable energirenoveringer og øvrige energieffektiviseringer. I OPP-a alen er indeholdt krav til det bygningsbestemte energiforbrug, som omfa er det bygningsbestemte elforbrug og det totale varmeforbrug. Mængden af det bygningsbestemte energiforbrug er fastlagt i OPP-a alen og betales via enhedsbetalingen, som reguleres e er de realiserede el- og varmepriser samt graddagekorrigeres. Det brugera ængige elforbrug betales separat af brugerne for at sikre, at disse har incitament til energibesparende adfærd og foranstaltninger. Det skal være muligt at opdele bygningens energiforbrug i hhv. bygningsbestemt energiforbrug og brugerbestemt elforbrug. Incitamentsmodellen er bygget op omkring et system, der medfører bod for OPP-leverandøren samtidigt med, at denne skal a olde udgi erne til det ekstra forbrug, hvis bygningen ikke lever op til den a alte standard for energiforbrug. Omvendt kan OPP-leverandøren alt andet lige ved at nedbringe bygningens energiforbrug opnå en besparelse i forhold til den faste betaling til energiudgi er. Ressourceforbrug materialer Materialeproduktion har miljømæssige konsekvenser på globalt niveau. Forbrug af ikke-fornybare materialeressourcer begrænses og bæredygtighedshensyn indtænkes ved valget af nye materialer, hvor også materialernes levetider tænkes ind. Der anvendes derfor i størst muligt omfang ikke-knappe, fornybare, genanvendelige eller genanvendte materialer. Krav til bygningens materialebrug er beskrevet i afsni ene Affald Mængden af produceret affald skal begrænses og ressourcerne i affaldet udny es bedst muligt. Det betyder, at der skal gøres overvejelser om affaldet i alle byggeprojektets faser inklusive nedbrydning e er endt levetid. Spild skal minimeres mest muligt under byggeriet. Det er samtidig vigtigt at sikre en god sortering af affaldet således, at ressourcerne i affaldet kan udny es bedst muligt og således, at mængden af affald, der går til deponering, minimeres. 12 af 62

14 Affald i såvel bygge- og som i brugsfasen skal kildesorteres, og der skal være fokus på miljørigtig håndtering og sortering. I dri sfasen skal ansa e medvirke til begrænsning og sortering af affald på enkel vis og som en naturlig del af dagligdagen. Krav til affaldshåndtering er beskrevet i Drikkevand/spildevand På trods af en rigelig vandforsyning er mængden af decideret drikkevand vigende. Rensning af spildevand er relativt ressourcekrævende, herunder ikke mindst regnvand der opsamles i spildevandssystemet. Der ønskes et byggeri der minimerer forbruget af rent drikkevand både i bygge- og dri sfasen. Samtidigt med at forbruget mindskes skal der sikres størst mulig nedsivning til drikkevandsressourcen. Regnvand skal håndteres i henhold til områdets LAR principper. Konkrete krav vedr. vand er beskrevet i afsnit 5.4 og Økonomisk kvalitet Vurdering af arealudny else og bygningsstrukturens tilpasningsevne De konkrete krav til bygningens anvendelse og fleksibilitet for brugerne er beskrevet i afsnit 6. Totaløkonomiske betragtninger Modellen for OPP-projekter indebærer incitamenter til totaløkonomisk tænkning for såvel opførelse som dri. Forventede dri somkostninger og langtidsholdbare løsninger har derfor langt større vægt, og medfører en mere langsigtet økonomisk bæredygtighed. Tværgående kvalitetsfokus Det kræves at OPP-leverandøren anlægger en integreret design- og projekteringsstrategi for bæredygtighed fra koncept til dri. OPP-leverandøren skal illustrere, hvordan projektet tilre elægges som integreret helhed af arkitektur og bæredygtig ydeevne. 13 af 62

15 3. Brugere 3.1 Trafikstyrelsen (TS) Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og lu fart. Trafikstyrelsen dækker en bred vi e af opgaver på områderne jernbane, færge og øvrig kollektiv trafik samt indenfor vejtransport, bilteknik og i tilknytning til postlovgivning. På lu fartsområdet skaber Trafikstyrelsen forudsætninger for sikker civil lu fart i Danmark i forhold til lu fartsbranchen og flypassagerer. Desuden drives Bornholms Lu havn. Trafikstyrelsen er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder. Yderligere information kan findes på 3.2 Banedanmark (BDK) Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet. Banedanmarks hovedopgaver er at: planlægge, drive, forny og vedligeholde statens jernbaneinfrastruktur styre og overvåge trafikken på jernbanene et udarbejde de overordnede køreplaner for det statslige jernbanenet tildele kapacitet til togoperatørerne fastsæ e og opkræve afgi er fra operatørerne for at køre på jernbanen Banedanmark deltager også i internationale opgaver, fx med harmonisering af de trafikale og tekniske jernbanestandarder og etablering af europæiske banekorridorerer for passagerog godstransport. Yderligere information kan findes på 3.3 Vejdirektoratet (VD) Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejne et, som består af motorveje, en række hovedlandeveje og mange af landets broer i alt cirka km. For at sikre en samlet og gennemtænkt infrastruktur samarbejder Vejdirektoratet med en lang række myndigheder og med vejsektoren og kommunerne. Vejdirektoratets arbejde består primært af planlægning, anlæg og dri og vedligeholdelse. Yderligere information kan findes på 3.4 Energistyrelsen (ENS) Energistyrelsen har opgaver vedrørende energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe CO2-udledningen. Styrelsen har desuden ansvaret for byggepolitik og understø er et mere bæredygtigt byggeri mht. energiforbrug, materialer og økonomi. Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver kny et til energiproduktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og besparelser samt nationale CO2-mål og indsats til begrænsning af udledningen af drivhusgasser. Energistyrelsen understø er de byggepolitiske initiativer om at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeri samt dri og vedligeholdelse af bygninger med fokus på det 14 af 62

16 bæredygtige byggeri. Samtidig arbejder styrelsen i samarbejde med byggebranchen for at skabe gode rammer for erhvervet. Yderligere information kan findes på 15 af 62

17 4. Byggegrund 4.1 Generelt Byggeriet skal opføres på en ca m² grund beliggende på Kalvebod Brygge. Der kan i henhold til lokalplanen opføres en bebyggelse på maksimalt m2 etageareal. Grunden fremgår af bilag A-1. På grunden er udlagt arealreservationer af Metroselskabet. Disse forventes ikke at have betydning for grundstykket, men den nøjagtige placering skal a lares af OPP-leverandøren i lokalplanprocessen. 4.2 Stamdata Der henvises til Bilag 2 - Vilkår for leje af grundareal til statsligt kontorknudepunkt på Kalvebod Brygge (Grundlejekontrakt). 4.3 Eksisterende forhold Grunden overtages som beset (skinneanlæg ernes af Banedanmark). Grunden skal ryddes og klargøres af OPP-leverandøren. 4.4 Plangrundlag Lokalplan 485 Kalvebod Brygge Vest inkl. kommuneplantillæg er gældende for området (bilag C). På baggrund af det vindende projekt skal OPP-leverandøren i samarbejde med Bestiller og København Kommune udarbejde en byggeretsgivende projektlokalplan. OPP-leverandøren skal a olde alle udgi er hertil. OPP-leverandøren skal inkludere forhandling med Københavns Kommune, tilpasning af forslag og projekt i forhold til myndighedskrav samt levering af materiale til supplerende lokalplan i sit tilbud. OPP-leverandøren skal udarbejde samarbejdsa ale med Københavns Kommune der fastlægger processen omkring lokalplanen. Bestiller skal i nødvendigt omfang involveres i processen. 4.5 Fladenivellement Bestiller udfører vejledende nivellement. Nivellement og foreløbig udformning af terræn i området I og III fremgår af bilag A-1. Bilag e ersendes. OPP-leverandøren skal udføre al opmåling og nivellement i forbindelse med projektering og udførelse. OPP-leverandøren skal tillige indhente og koordinere alle oplysninger i forbindelse med tilslutning til de tilstødende områder I og III. OPP-leverandøren skal a olde alle udgi er hertil. 4.6 Geoteknik Bestiller udfører geotekniske undersøgelser og stiller disse til rådighed for de bydende. Bilag B-1, Geoteknisk rapport e ersendes. 4.7 Miljøforhold Bestiller udfører miljøundersøgelser og stiller disse til rådighed for de bydende. Bilag B-2, Miljørapport e ersendes. 16 af 62

18 4.8 Arkæologi Der er ikke udført arkæologiske undersøgelser på grunden. Skulle der mod forventning blive fundet spor e er væsentlige fortidsminder ved anlægsarbejder i området, er det i henhold til museumslovens 27 stk. 2 pligtigt at standse anlægsarbejdet i det omfang, det berører fortidsminderne. Fundet skal straks anmeldes til Københavns Bymuseum. 4.9 Forsyninger og byggemodning Generelt Eksisterende forsyningsnet og installationer fremgår af bilag A-2. Anlæg af Carsten Niebuhrsgade og byggemodning af området udføres af Banedanmark/Københavns Kommune i henhold til lokalplanen. OPP-leverandøren skal indhente alle nødvendige oplysninger vedrørende tilslutning af ernvarme, vand, spildevand, el, fiberforbindelser og a olde alle omkostninger dertil. OPP-leverandøren skal levere alle forsyninger og indregne alle nødvendige udgi er i forbindelse med tilslutning. OPP-leverandøren skal tillige betale alle tilslutningsafgi er og investeringsbidrag til forsyningsselskaberne. OPP-leverandøren skal, udover at sørge for vandtilslutning, ligeledes informere HOFOR om, at forbrugsregninger vedr. vand skal fremsendes til Bygningsstyrelsen. Fjernvarme, vand, spildevand, ernkøl, vind og solceller Hofor Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S El DONG Energy Kundeservice Teknikerbyen 25, 2830 Virum af 62

19 5. Bebyggelsens disponering 5.1 Planlægning af bebyggelsen Bebyggelsen skal fremstå med et stærkt helhedsgreb som forener lokalplanens krav, bæredygtige planlægningsprincipper, fysisk og organisatorisk sammenhængskra med robuste og generelt anvendelige rumligheder. Lokalplanen stiller en række krav til planlægningen af bebyggelsen som varierer i både skala og detaljeringsgrad. Bestiller gør opmærksom på at lokalplanen ikke indeholder byggeretsgivende byggefelter og at disse skal fastlægges ved en supplerende byggeretsgivende lokalplan. 5.2 Bymæssig kontekst I lokalplanen er område I planlagt med grupper af bygninger med forskellig højde, tæthed og udtryk - blandt andet for at tilgodese udsigt fra Vesterbro til det gennemgående parkstrøg og videre til havnens vandrum. Københavns Kommune har ved drø elser med Bestiller ønsket en videreførelse af denne hoveddisponering til byggefelter for område II. Bestiller har påpeget, at område II ikke har samme forudsætninger som område I, blandt andet at Fisketorvet spærrer for udsigten til havnen, at vindforhold mod sydøst kan være kritiske og at trafikstøjen fra Kalvebod Brygge kan blive dominerende ved en åben bebyggelse mod Fisketorvet. Bestiller ønsker en samlet bebyggelse med stærk sammenhængskra og et samlet arkitektonisk udtryk. Bestiller forventer maksimalt to byggefelter. OPP-leverandøren skal nøje afveje udformningen af bebyggelsen i forhold til overordnede bymæssige kvaliteter og strukturelle træk, lokalplanens intentioner og Bestillers ønsker. 5.3 Bæredygtige planlægningsprincipper Bebyggelsen skal disponeres optimalt i forhold til solorientering, lys- og vindforhold (passive designparametre). Bebyggelses skal tillige være fremtidssikret i forhold til højere havniveau og stærkere vind. 5.4 Planlægning af parkstrøg, ankomst og udearealer Lokalplanens bærende hovedelement er det gennemgående parkstrøg. OPP-leverandøren skal fremkomme med forslag til parkstrøgets udformning i område II og sammenhænge med udformningen i de tilstødende områder I og III. Parkstrøget skal generelt opfylde lokalplanens krav, som blandt andet omfa er: landskabsopbygning og topografi beplantninger og belægninger offentlig cykel- og gangsti aktivering og begrønning af stueetager LAR grønne tage og udeophold på tagterrasser Bestiller lægger vægt på, at parkstrøget igennem sin udformning: er et markant rekreativt rum, som fremstår samlende for bebyggelsen naturligt leder medarbejdere og gæster til en centralt placeret hovedindgang, bl.a. fra områdets stationer (S-tog og kommende Metro) 18 af 62

20 skaber a raktive forhold for cyklende gennem velplanlagte cykelruter og veldisponeret cykelparkering skaber rige opholdsmuligheder med læ og god solorientering i tilknytning til bebyggelsens fællesfaciliteter (hovedindgang/forhal, kantine, mødecenter mv.) Alle omkostninger til planlægning, projektering, etablering og dri af parkstrøget skal a oldes af OPP-leverandøren. 5.5 Adgangsveje og parkering Adgangsveje Indkørsel til p-kælder skal anlægges fra Carsten Niebuhrs Gade. Adgang til/fra p-kælder skal placeres i parkstrøget (jf. lokalplanen) og disponeres hensigtsmæssigt i forhold til adgangsforhold til bebyggelse og hovedindgang. Adgangsveje skal disponeres under hensyntagen til både kørende, cyklende og gående trafik. Adgangsveje mv. skal prioritere bløde trafikanter. Afsætningsplads for personbiler og taxa skal placeres nær hovedindgang. Vareindlevering for kantinekøkken, post mv. skal placeres med adgang fra Carsten Niebuhrs Gade og disponeres med let adgang for varevogne og lastbiler. Cykelparkering Bestiller lægger vægt på at cykelparkering placeres og udformes a raktivt. Cykelparkeringen skal i placering og udformning opfordre til at blive brugt. Cykelparkeringen skal placeres i tæt tilknytning til hovedindgang og øvrige personaleindgange. Cykelparkeringen i konstruktion skal placeres i tæt tilknytning til adgange til/fra p-kælder. Bestiller ønsker at cykelparkeringen overvejende placeres overdækket. Min. 50% af cykelparkeringen skal etableres i konstruktion og 50% på terræn. Alle p-pladser skal give mulighed for aflåsning. Cykelparkering på terræn skal i placering og udformning være integreret i den samlede disponering af parkstrøget og øvrige udearealer. Cykelstativer på terræn nær indgange ønskes udført som cykelsteler eller lignende, der giver mulighed for passage og mindsker barrierer. Der skal som minimum etableres 1,75 p-pladser pr. 100 m2 etageareal, ialt ca. 720 p-pladser (forhøjelse af lokalplanens krav). P-pladser til pladskrævende cykler skal etableres i henhold til lokalplanens krav. Der skal udover ovenstående krav etableres 77 p-pladser for almindelige cykler i konstruktion (krav vedr. TCC/område III). Parkering Parkering skal udføres i henhold til lokalplanens krav og primært etableres i konstruktion under parkstrøget. Handicapparkering kan jf. lokalplan placeres langs Carsten Niebuhrs Gade. Der skal udover lokalplanens krav etableres 68 p-pladser (krav vedr. TCC/område III). 19 af 62

21 Parkeringen skal i øvrigt opfylde følgende: alle parkeringspladser skal være velbelyste og tydeligt markeret. almindelige parkeringspladser skal anlægges med en bredde på 2,5 m. handicappladser anlægges med en bredde på 3,5 m (jf. myndighedskrav) El-biler Der skal etableres parkering til 30 el-biler inkl. ladestationer. P-pladser til el-biler skal placeres a raktivt. Tjenestebiler Der skal etableres parkering til 30 tjenestevogne til Vejdirektoratet. Parkeringspladserne kan indgå i den samlede opgørelse af parkeringspladser i forhold til lokalplanens krav. 20 af 62

22 6. Bygningsanlæggets programmering og indretning 6.1 Arbejdskultur Det fysiske miljø skal danne ramme om en åben og dynamisk arbejdskultur og tilgodese både arbejdsro og videndeling. Indretningen skal stimulere formel og uformel videndeling i faglige og sociale miljøer. Det er blandt andet afgørende for arbejdsmiljøet, at indretningen og disponeringen af arbejdspladserne understø er: større og mindre team- og gruppestørrelser varierende arbejdsopgaver (fx dri sopgaver, administrative opgaver, aktivitets- og projektorienterede opgaver, ledelsesopgaver) forskellige arbejdspladstypologier 6.2 Fleksibilitet og generel anvendelighed Bygningsanlægget skal disponeres som et nuanceret, fleksibelt og åbent kontormiljø. Bygningsanlægget skal i sin disponering og udformning - i videst muligt omfang - være generelt anvendeligt og skal kunne anvendes til ski ende organisationer, ændring af organisationsstørrelser, flytning af enheder og medarbejdere, omdisponering mv. - uden ombygning. Fleksibilitet og robusthed kan til eksempel opnås ved: generelle rumstørrelser (rum/afsnit/områder) som er veldisponerede i forhold til arbejdspladstypologier velproportionerede rumstørrelser som kan anvendes til varierende funktioner, fx cellekontor, flex-rum, møderum installationer som understø er varierende og funktionelt forskellige indretninger 6.3 Effektivitet Det er af afgørende betydning, at bygningsanlægget disponeres effektivt med et minimalt arealforbrug pr. arbejdsplads (bru oetageareal pr. arbejdsplads). Effektiv arealudny else kan til eksempel opnås ved: minimering af spildarealer multifunktionelle fællesfaciliteter OPP-leverandøren skal ved planlægningen og udformningen af bygningsanlægget sikre at kravet om arealeffektivitet kombineres med kravene om fleksibilitet og kvaliteter i det fysiske arbejdsmiljø. 6.4 Rumprogram og lokalisering Vejledende rumprogram fremgår af bilag D. Krav til rummenes størrelse er i det nedenstående beskrevet som krav til rummets indretningsmuligheder på nær enkelte undtagelser, hvor der er angivet et minimumsarealkrav eller en vejledende størrelse. OPP-leverandøren skal i tilbuddet fremlægge forslag til lokalisering af brugerne på baggrund af rumprogrammets angivelser af arbejdspladser, funktioner mv. 21 af 62

23 OPP-leverandøren skal desuden forestå endelig lokalisering og indretning af brugerne og disses funktioner i samarbejde med Bestiller og brugere. 6.5 Arbejdspladstypologier Funktionsbeskrivelse og indhold for de enkelte arbejdspladstypologier fremgår nedenfor. Standardarbejdsplads (A) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm Standardarbejdspladser kan opstilles i grupper. Afstand mellem bord og reol min mm, dog min mm ved opstilling i grupper af 4 eller flere. Kontorafsnit med grupper af arbejdspladser skal afgrænses (rumligt og akustisk) i mindre sektioner. Kontorafsnit må ikke indeholde mere end 16 arbejdspladser. Lederplads (B) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm åben mødeplads 4 p. eller blødt møde 2-3 p. Lederpladser bør være synlige og kan placeres centralt i forhold til fællesarealer mv. Lederpladser skal placeres i tilknytning til flex-rum og møderum. Chefplads/direktion (C) arbejdsbord 900 x 1800 mm 4 reolmoduler 400 x 900 mm åben mødeplads 6 p. eller 4 p. og blødt møde 2-4 p. Chefpladser bør være synlige. Chefpladser skal placeres i umiddelbar tilknytning til flex-rum og møderum. Der skal indenfor hver bruger/institutions område allokeres et område til direktion. Området lokaliseres og udformes e er nærmere a ale med Bestiller og hver bruger. Projektarbejdsplads (D) arbejdsbord 900 x 1800 mm 2 reolmoduler 400 x 900 mm projektrum med WB og smartboard Projektarbejdspladser skal indre es i et dynamisk og gerne utraditionelt miljø som i høj grad understø er samarbejde og videndeling. Projektarbejdspladserne kan indre es i møde/projektrum af varierende størrelse eller som åbent miljø med tilkny ede møde/projektrum. Projektarbejdspladser ønskes indre et i grupper á 4-16 arbejdspladser. 6.6 Decentrale fællesfaciliteter Flex-rum Der skal etableres 1 flex-rum pr. 15 arbejdspladser. Flex-rum skal være tilgængelige og jævnt fordelt i alle områder med arbejdspladser. 22 af 62

24 Flex-rum skal disponeres, så de kan anvendes fleksibelt til en bred vi e af aktiviter og funktioner: ad hoc møde 4 p. blødt møde 4 p. projektrum 2-4 p. stillearbejdsplads 1-2 p. cellekontor 1-2 p. Caféer Der skal etableres 1 café pr. 50 arbejdspladser. Caféer skal være jævnt fordelt i alle områder med arbejdspladser. Caféer skal placeres som centrale, uformelle mødesteder. Caféerne ses som vigtige sociale rum og ønskes udformet som rumlige og visuelle markører i det fysiske miljø. Caféer skal disponeres til følgende aktiviteter og funktioner: siddeplads til min. 24 p. mødebar min p. fællesmøde min. 50 p. (stående/stoleopstilling uden borde) Det skal, ved placering og/eller udformning af caféerne, sikres at omkringliggende arbejdspladser ikke forstyrres og at caféens funktionalitet opretholdes. Caféer skal indre es med AV-faciliteter og køkken mv. jf. afsnit 7. Møderum Det skal etableres 1 møderum til 6-8 p. pr. 20 arbejdspladser samt 1 møderum til p. pr. 40 arbejdspladser. Møderum skal være tilgængelige og jævn fordelt i alle områder med arbejdspladser. Flex-rum skal disponeres, så de kan anvendes med varierende møblering, whiteboards og AV-udstyr. 6.7 Fællesfaciliteter Forhal Hovedindgang og forhal skal være centralt placeret i bebyggelsen. Alle medarbejdere skal have tilknytning til området og skal herfra fordele sig til bygningens etager og afsnit. Forhallen ønskes udformet i tæt sammenhæng med parkstrøget og bygningsanlæggets samlede arkitektoniske formsprog. Forhallen skal disponeres til følgende aktiviter og funktioner: ventepladser til p. (sofa, mødebar etc.) receptionsskranke (jf. nedenfor) udstillingsareal, min. 20 lbm. væg/3 m s højde samt areal til podier, montrer mv. togbane Reception og service Reception og service omhandler følgende funktioner: reception for henvendelser telefonomstilling møderumsservice post og varemodtagelse 23 af 62

25 centralt trykkeri Receptionen skal have plads i forhallen i en fast skranke som skal indre es med: 3 faste arbejdspladser (hæve-sænkeborde) opbevaringsplads 2 infoskærme til check-in, info mv. I tæt tilknytning til receptionsskranken skal der etableres separate rum til følgende funktioner: arbejdsområde/kontor for servicemedarbejdere, 10 standardarbejdspladser (A) depot til kontorforsyning, min. 40 m2 post og pakkerum, min. 50 m2. Rummet skal være PET-godkendt vareindlevering, min. 50 m2 trykkeri, min. 100 m2 Post- og vareindlevering skal have gode tilkørselsforhold for varevogne fra gade eller p-kælder (via elevatorforbindelse). Mødecenter og undervisning Mødecenteret skal etableres med indgang fra forhallen, og ønskes tillige placeret i stueplan og i tilknytning til kantinen. Mødecenteret skal indre es med følgende funktioner: 1 mødesal 250 p. (stoleopstilling), 300 p. (stående) 2 møderum p. (bordopstilling) 2 møderum p. (bordopstilling) 8 møderum p. (bordopstilling) 10 møderum 6-8 p. (bordopstilling) 1 undervisningsrum 50 p. (IT, borde min. 700 x 1000 mm) 3 undervisningsrum 8-12 p. (bordopstilling) 1 kontor for undervisere, 4 standardarbejdsplader (A) Mødesalen skal bl.a. anvendes til større møder, arrangementer mv. og skal understø e varierede anvendelses- og møbleringsmuligheder. Møblering mv. skal tilgodese at alle mødedeltagere har godt udsyn og kan se både taler og præsentation direkte. Møderum og undervisningsrum skal disponeres, så de kan anvendes med varierende møblering, whiteboards og AV-udstyr. Mødecenteret skal indre es med et centralt foyerområde som kan rumme mødedeltagerene i mødesalen ved pauser o.lign. Foyerområdet skal tillige kunne rumme loungeområde og mødebarer. Der ønskes udgang til opholdsterrasser i parkstrøget fra mødecenteret. I direkte tilknytning til foyerområdet skal der indre es anre erkøkken. Krav til anre erkøkken fremgår af afsnit 7. Der skal etableres et møbeldepot til opbevaring af ekstra borde, stole mv. på min. 50 m2 i tæt tilknytning til mødecenteret (og evt. kantinen). Der skal udføres større toiletkerne i tæt tilknytning til mødecenteret. 24 af 62

26 Kantine Der skal etableres en fælles kantine for alle brugere. Kantinen skal lokaliseres centralt i bygningsanlægget og være placeret i stueplan med udgang til og udeophold i parkstrøget. Kantine og terrasser skal disponeres i forhold til solorientering og udsigt til parkstrøget. Kantinen ønskes tillige placeret i tilknytning til mødecenteret. Kantinen skal rumme min. 650 spisepladser i varieret opsætning/møblering (3 holdsski ). Opholdsterrasse(r) skal rumme min. 200 spisepladser. Kantinen skal desuden understø e varierede anvendelses- og møbleringsmuligheder. Kantinen skal bl.a. anvendes til større møder, arrangementer mv. (stoleopstillinger, receptioner/stående møde mv.). Møblering mv. skal tilgodese, at alle mødedeltagere kan se både taler og præsentationer direkte eller på én eller flere AV-skærme. Der skal udføres større toiletkerne i tæt tilknytning til kantinen. Kantinekøkken Kantinekøkkenet skal dimensioneres til at kunne betjene alle medarbejdere samt dri af mødecenter og caféer. Køkkenet skal udføres som fuldt produktionskøkken inkl. varmt og koldt køkken, opvask, depoter, køle- og fryserum, samt buffet, kasse og afrydning mv. i kantine. Køkkenet udføres med fuldt bestykket serveringsbuffet, kassefunktion og afrydningsområder etc. OPP-leverandøren skal levere alt løsøre, service mv. Kassefunktionen skal give mulighed for betaling med kontanter, Dankort og brugernes adgangskort. Der skal indre es personalefaciliteter inkl. bad og omklædning, kontor og personaleophold i tæt tilknytning til kantinekøkkenet. OPP-leverandøren skal stille kantine og kantinekøkken inkl. alt udstyr, løsøre mv. til rådighed for kantineleverandøren uden vederlag e er genudbud samt sikre, at der i kontraktperioden er tilstrækkeligt med service mv. til rådighed til bespisning af brugerne. Kantinedri er beskrevet i afsnit 10. Motion og velfærd Motionscenter og øvrige faciliteter ønskes placeret i tilknytning til separat personaleindgang og tillige i stueplan. Alle omklædningsrum skal placeres i tæt tilknytning til motionscenteret. Motionscenteret skal udføres med stor rumhøjde (min. 3 m). Motionscenteret opdeles i rum til hhv. spinning og motionstræning/styrketræning e er a ale med Bestiller. Der skal indre es 4 rum til massage, fysioterapeut, kiropraktor, (healthcare), hvile/båre (uheld/skade) samt socialrådgiver/psykolog (samtale/møde). Rummene skal understø e varierende funktioner og indretninger. 25 af 62

27 Tagterrasser Bebyggelsen skal udføres med tagterrasser i forbindelse med grønne tage. Tagterrasserne skal i deres udformning tilvejebringe a raktive opholdsarealer (solorientering og vindforhold/læ mv.) og være tilgængelige for alle brugere. 6.8 Stø efunktioner Elevatorer Alle elevatorer skal udover generelle tilgængelighedskrav være dimensioneret til min. 10 personer og transport med Euro-palle. Vareelevatorer skal indre es til transport med Euro- og US-paller og være udført med en indvendig højde på min. 2,5 m. Vareelevatorer skal betjene alle etager. Toile er Toiletgrupper inkl. toile er for bevægelseshæmmede placeres jævnt fordelt i alle områder. Toile er skal være kønsopdelte. Toile er skal overalt udføres som separate rum med faste vægge, toilet og håndvask. Toile er må ikke indre es med urinaler. Toile er skal være udformet med praktisk indretning og god tilgængelighed. Antallet af toile er skal være jf. lovkrav (1 pr. 15 arbejdspladser) + 20% af hensyn til udvidelse af antal arbejdspladser ved fortætning, omorganisering mv. Garderober Garderober skal placeres jævnt fordelt i alle områder og være hensigtsmæssigt placeret. Garderober kan indre es i forrum til toile er eller som selvstændige rum. Garderobe skal indeholde 5 cm bøjlestang pr. arbejdsplads samt hylder til fodtøj og spejl i hvert rum. Decentrale print/kopirum (x-felter) Der skal indre es min. 1 decentralt print/kopirum pr. 30 arbejdspladser. Print/kopirummet skal kunne indre es med 2 printere eller 1 printer og en plo er (90 cm) samt reoler til fralægning, papir mv. (min. 10 hyldemeter). Decentrale arkivrum Der skal indre es min. 1 decentralt arkivrum pr. 50 arbejdspladser. Arkivrummet skal have en størrelse på min. 0,5 m2 pr. arbejdsplads og skal kunne indre es med reoler og sorteringsborde mv. Rengøringsrum OPP-leverandøren skal etablere rengøringsrum, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. On site IT-værksted og kontor (BDK, TS og VD) IT-funktion skal indre es med separate rum til følgende funktioner: IT-værksted og kontor, 6 standardarbejdspladser (A), min. 70 m2 IT-depot, min. 100 m2 26 af 62

28 IT funktionerne skal placeres i tæt tilknytning til serverrum/hoved x-felt. IT-værksted og depot kan placeres i underetage/kælder, hvis rummet placeres i umiddelbar tilknytning til serverrummet. Dri kontor (OPP-leverandør) OPP-leverandøren skal etablere kontor for dri personale i bygningen. 6.9 Stø efunktioner (kælder/underetage/p-anlæg) Serverrum og hoved x-felt Serverrummet skal sikres mod vandskader fra fx oversvømmelse, opstigende grundvand og installationer. Serverrummet ønskes placeret i nærhed til IT-værksted og kontor og gerne i direkte forbindelse med denne funktion. Serverrum og hoved x-felt skal indre es med hævet installations-gulv, klimakontrol, automatisk brandslukning/energenanlæg, ups mv. jf. afsnit 7. Nødstrømsrum Der etableres nødstrøm for følgende funktioner: elevatorer serverrum inkl. køleanlæg/ventilationsanlæg, belysning x-felter bandslukning adgangskontrol (ADK-anlæg) nødbelysning i kontor og gangarealer alarmanlæg udgangsskilte Energistyrelsen, 15 arbejdspladser Vejdirektoratet, 8 arbejdspladser Nødstrømsanlægget skal sikre, at 24 timers dri af funktionerne kan opretholdes, herunder no-break anlæg. Omklædning, Banedanmark Der skal indre es omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for 150 medarbejdere i Banedanmark, som har ekstraordinære omklædningsbehov. Omklædningen kønsopdeles i 50 kvinder og 100 mænd. Omklædningen skal placeres i tilknytning til motionscenter og øvrig omklædning. Omklædning indre es med 3 garderobeskabe pr. medarbejder. Der skal etableres toile er i direkte tilknytning til omklædningsrummene. Baderum indre es med 1 bruser pr. 20 medarbejdere. Omklædning, motion/cyklister I nærhed til motionscenteret indre es omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for 100 medarbejdere der cykler på arbejde eller anvender motionscenteret. Omklædningen kønsopdeles i 50 kvinder og 50 mænd. Omklædning indre es med 1 mindre garderobeskab pr. medarbejder. Der skal etableres toile er i direkte tilknytning til omklædningsrummene. Baderum indre es med 1 bruser pr. 20 medarbejdere. 27 af 62

29 Depoter Der skal indre es 5 depoter á min. 50 m2 til kontorartikler, papir mv. Depoterne skal placeres i tilknytning til reception og service. Fælles arkiv Der skal etableres fælles, centralt arkivrum med komplet indretning jf. afsnit Arkivrummet skal sikres mod vandskader fra fx oversvømmelse, opstigenede grundvand og installationer. Arkivrum skal udføres med ventilation jf. afsnit 7. Værksteder Der skal etableres 3 værksteder i kælder/underetage/p-kælder til servicemedarbejdere, cykelværksted mv. Størrelse min. 25 m2. Vaskeplads og depot for tjenestebiler (VD) Der skal etableres vaskeplads for tjenestebiler i p-kælder (jf. afsnit 7) samt depot for olier og væsker på min. 15 m2. Depotet skal placeres i tilknytning til vaskepladsen. Containerplads og affaldshåndtering Der skal etableres afskærmet containerplads for affald fra køkken og kontorer i p-kælder. Containere for papir, pap og restaffald skal placeres, så levering og a entning af containere kan ske ad samme indkørsel som til vareindlevering. Tilsvarende skal containere for køkkenaffald placeres i nærheden af vareindleveringen til køkkenfunktionen. I containerområdet etableres plads til alm. containere på hjul, samt containere der kan a entes af renovationsvogn. Containerområdet skal være velbelyst og kunne aflåses. Container til fortroligt papir til makulering skal kunne aflåses. Belægningen skal være kørefast, og området skal kunne renholdes Offentlig café Bestiller har et ønske om, at OPP-leverandøren etablerer og driver en café eller tilsvarende i stueetagen. Caféen kan være et offentlig tilgængeligt spiseområde, som kan ligge i umiddelbar nærhed til kantinen. En eventuel café skal ikke være det første en bruger eller besøgende ser, når hovedindgangen beny es. Cafeen kan evt. indre es med hhv. et loungeområde og et område, der er mere velegnet til spisning. Det er et ønske, at der fra caféen bliver adgang til et udendørs terrasseområde på det grønne strøg, hvor man har mulighed for at spise sin mad. OPP-leverandørens omkostninger og indtægter forbundet med en eventuel café er Bestiller uvedkommende. 28 af 62

30 7. Tekniske funktionskrav 7.1 Kunstnerisk udsmykning Ved statsligt byggeri er det et krav, at der inkluderes kunstnerisk udsmykning svarende til 1,5 % af håndværkerudgi erne ekskl. moms, jf. Cirkulære nr om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri fra Erhvervs- og boligstyrelsen af 27. februar. De e krav samt de tilhørende retningslinjer gælder også ved OPP-projekter, hvor det er 1,5 % af håndværkerudgi erne, der skal bruges til kunstnerisk udsmykning. Den kunstneriske udsmykning skal være en integreret del af bygningen, og farvesætningen eller lignende skal være udført af en anerkendt kunstner. Udformning af den kunstneriske udsmykning skal ske i samråd med Bestiller og brugerne og skal endeligt forelægges til disses godkendelse. 7.2 Tilgængelighed Der lægges stor vægt på at bebyggelsen og bygningen på alle niveauer og områder er tilgængelig for handicappede med motoriske eller sensoriske begrænsninger, herunder: niveaufri adgang til alle enheder i en bygnings adgangsetage niveaufri adgang til enheder på bebyggelsens etager, handicapparkeringspladser, tilgængelig passage fra handicapparkeringspladserne til bygningen automatiske døre i forbindelse med hovedindgang(e) handicaptoile er (offentligt tilgængelige) elevatorer, som kan betjenes af kørestolsbrugere teleslyngeanlæg i rum med fællesaktiviteter, mobile/trådløse teleslynger eller andre former for installationer (fx i mødelokaler og ved skranker) etablering af kørestolspladser ved fastmonterede pladser tilgængelig skiltning og information i bygninger 7.3 Indeklima generelt Indeklimaet skal betragtes ud fra et helhedssyn, der omfa er de enkelte rums brug og behov. Som retningslinjer for indeklimaet skal der tages udgangspunkt i SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. Herudover skal indeklimaforhold overholde kravene i gældende Bygningsreglement, Miljøstyrelsens vejledninger samt Arbejdstilsynets bekendtgørelser og anvisninger. Ved planlægningen af byggeriet skal der ud fra de funktionsbaserede krav tages hensyn til: det optiske indeklima (lysstyrke, lysfarve, kontraster, reflekser, dagslys m.m.) termisk indeklima (lu emperatur, strålingstemperatur og lu hastighed). det atmosfæriske indeklima (lu ens kvalitet, bl.a. mht. støv, fugtighed, gasser, lugte m.m.). det funktionelle indeklima (mulige placeringer af borde, arbejdspladsernes indretning m.m.). Ved indretning af byggeriet skal der yderligere fokuseres på: ventilation afpasset e er brugstid, rumvolumen og belastning. effektiv solafskærmning i de varme perioder og mulighed for udny else af passiv solvarme i de kolde perioder. varieret belysning der er refleks- og blændingsfri. enkel og forståelig brug af installationer. valg af materialer med mindst mulig afgasning til omgivelserne. god e erklangstid og effektiv støjdæmpning tilpasset rummets funktion. 29 af 62

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 1.D // Rumprogram

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 1.D // Rumprogram OPP Kalvebod Brygge Bilag 1.D // Rumprogram Bilag D - Rumprogram Pos. Emne Antal m2 I alt Prioritet Bemærkninger 1 TRAFIKSTYRELSEN (TS) 1_1 Standard arbejdsplads (A) 250 2 1_2 Lederplads (B) 20 2 1_3 Chefplads

Læs mere

Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. REFERAT OPP Kalvebod Brygge 25. juni 2013 Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. Mødedeltagere Signe Primdal Kæregaard

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.2 // Eksempler på opgørelsen af nedslag. i henhold til betalingsmekanisme

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.2 // Eksempler på opgørelsen af nedslag. i henhold til betalingsmekanisme OPP Kalvebod Brygge Bilag 3.2 // Eksempler på opgørelsen af nedslag i henhold til betalingsmekanisme Indledning Baggrund Nærværende notat er udarbejdet for at illustrere de økonomiske konsekvenser af og

Læs mere

BOFÆLLESSKAB - 20 BOLIGER I NYBORG - NYBORG KOMMUNE - PRÆSENTATION

BOFÆLLESSKAB - 20 BOLIGER I NYBORG - NYBORG KOMMUNE - PRÆSENTATION 06.09.2010 Del 1 Lejerbo og ATRA arkitekter Beboeren som det private menneske og bofællesskabet som arbejdsplads Del 2 Hovedidé En tur gennem huset Om udearealerne Om det private, det halvoffentlige og

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

MED LOV SKAL LAND BYGGES!

MED LOV SKAL LAND BYGGES! MED LOV SKAL LAND BYGGES! MØDET MED 2 ADVOKATFIRMAER I ÅRHUS RECEPTION ADVOKATFIRMA I ÅRHUS VENTEVÆRELSE ADVOKATFIRMA I ÅRHUS FORDELINGSGANG ADVOKATFIRMA I ÅRHUS BIBLIOTEK ADVOKATFIRMA I ÅRHUS ADVOKATKONTOR

Læs mere

LEJEPROSPEKT BUDDINGEVEJ 199, 1. SAL 2860 SØBORG

LEJEPROSPEKT BUDDINGEVEJ 199, 1. SAL 2860 SØBORG LEJEPROSPEKT BUDDINGEVEJ 199, 1. SAL 2860 SØBORG Præsentation Lejemålet Området Lejeforhold Kontorlejemål eller måske opdelt til flere sundhedsfag Gratis parkering, gåafstand til S-tog, bus tæt på og

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

AREALSKEMA RUMKRAV 2015 Prælim. Budget 03.08.2015 side 1

AREALSKEMA RUMKRAV 2015 Prælim. Budget 03.08.2015 side 1 AREALSKEMA RUMKRAV Prælim. Budget 3.8. side 1 FUNKTIONER Lægehus Genoptræning Fælles Beskriver p.t. udelukkende Genoptræningens behov 1. UDENDØRSAREALER 1.1 PARKERINGSPLADSER 6 stk Tjenestebiler 15 stk

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er et område af et så stort omfang, at det

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

VIG HALLEN. Skitseforslag 31.07.2013

VIG HALLEN. Skitseforslag 31.07.2013 VIG HALLEN Skitseforslag 31.07.2013 1 genopførelse af vig hallen Sag 13071 31.07.2013 Arkitekt: White arkitekter A/S Vestre Kaj 2, 1.sal DK-4700 Næstved Tlf.: +45 55 70 10 10 Kontaktperson: Gert Lindenskov

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat.

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat. 02 Generelt Velkommen til et nyt og innovativt boligprojekt, hvor begreberne tid, rum og sjæl er gennemgående. Vi opholder os alle meget i vores bolig, derfor er der i City grund projektet lagt stor vægt

Læs mere

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab SVANEPUNKTET Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab Indholdsfortegnelse Krak-kort side 3 Beskrivelse af bebyggelsen, friarealer og bydelen side 4-5

Læs mere

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Ansøgningsproces Forhåndsvurdering Ved forhåndsvurdering af projektet skal der indsendes en række dokumenter for henholdsvis byggeprojekter og anlægsprojekter

Læs mere

RUMPROGRAM Funktions og rumprogram. Lokalebeskrivelse - oversigt

RUMPROGRAM Funktions og rumprogram. Lokalebeskrivelse - oversigt RUMPROGRAM Funktions og rumprogram Frederiksberg 08.01.2014 Lokalebeskrivelse - oversigt Se separat oversigtsskema for arealer. Det skal understreges at fordelingen mellem arealer kan ændres i detailprogrammeringen,

Læs mere

OFFICEPARK TOLDBODEN 2, VIBORG [Et moderne flerbrugerhus med suveræn placering]

OFFICEPARK TOLDBODEN 2, VIBORG [Et moderne flerbrugerhus med suveræn placering] [ V E R S I O N 1 ] OFFICEPARK OLDBODEN 2, VIBORG [Et moderne flerbrugerhus med suveræn placering] OFFICEPARK OLDBODEN SPARRE GADE Etape 1 Fleksible arbejdspladser orv No. 2 OFFICEPARK OLDBODEN 2, VIBORG

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

Hvidovre Kommune. Udvidelse af kapacitet i Krogstenshaves produktionskøkken. Projektforslag

Hvidovre Kommune. Udvidelse af kapacitet i Krogstenshaves produktionskøkken. Projektforslag Udvidelse af kapacitet i Krogstenshaves produktionskøkken Dato : 24-11-2010 Revisionsdato : 07-12-2010 Sagsnr. : 102405 Projektleder : SH Udarbejdet af : SH/FL/KIKA/dtm Godkendt af : Teknikerbyen 34 2830

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

SVANEPUNKTET. Plejeboliger Furesø Boligselskab

SVANEPUNKTET. Plejeboliger Furesø Boligselskab SVAEPUKTET Plejeboliger Furesø Boligselskab Indholdsfortegnelse Krak-kort side 3 Beskrivelse af bebyggelsen, friarealer og bydelen side 4-5 Situationsplan side 6 Materialer og udstyr side 7-8 Oversigt

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

Kontor ved Kødbyen Skelbækgade 2-4 317-2.868 m 2

Kontor ved Kødbyen Skelbækgade 2-4 317-2.868 m 2 Kontor ved Kødbyen Skelbækgade 2-4 317-2.868 m 2 Kontorlokaler i Københavns hotteste område ved Halmtorvet og Den Hvide Kødby med masser af liv Dybbølsbro S-togsstation ligger kun 350 m væk 32 parkeringspladser,

Læs mere

Kontordomicil Amager Strandvej 108 4.038 m 2

Kontordomicil Amager Strandvej 108 4.038 m 2 room for business Kontordomicil Amager Strandvej 108 4.038 m 2 Markant domicilejendom med fleksible indretningsmuligheder Direkte udsigt til Amager Strandpark og Øresund Kun 5-6 min. til Lufthavnen og

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Business House Helgeshøj Allé 57-63 539-4.081 m 2

Business House Helgeshøj Allé 57-63 539-4.081 m 2 Business House Helgeshøj Allé 57-63 539-4.081 m 2 Business House med mange fælles faciliteter og services Hyggelig gårdhave Mulighed for hurtig overtagelse Mange parkeringspladser Flotte og lyse kontorlejemål

Læs mere

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes.

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes. INDHOLD 1 INDLEDNING 2 PROJEKTVURDERING 2.1 Lovkrav 2.2 Funktionsmæssige forhold 2.3 Arkitektonisk kvalitet 2.4 Byggeteknisk kvalitet 2.5 Miljøbelastning 2.6 Anlægsøkonomi 2.7 Drifts- og vedligeholdsøkonomi

Læs mere

kogle allé 5, hørsholm Kontordomicil

kogle allé 5, hørsholm Kontordomicil kogle allé 5, hørsholm Kontordomicil Serious about Innovation Flyt til en forskerpark - og få mere end blot m2 Ejendommen Ejendommen I natursmukke omgivelser udlejes domicil ejendom på i alt 2.145 m 2.

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

ERHVERVSLOKALER UDLEJES

ERHVERVSLOKALER UDLEJES ERHVERVSLOKALER UDLEJES BORUP ERHVERVSHUS Møllevej 15 19, 4140 Borup Januar 2013 PRÆSENTATION AF EJENDOMMEN BORUP ERHVERVSHUS er beliggende yderst centralt i naturskønne omgivelser i udkanten af Borup,

Læs mere

Kulturhus Trommen. Dipositionsforslag 2 06.03.2013 rev. 13.03.2013 Arkitema Architects & Strunge Jensen

Kulturhus Trommen. Dipositionsforslag 2 06.03.2013 rev. 13.03.2013 Arkitema Architects & Strunge Jensen Kulturhus Trommen Dipositionsforslag 2 06.03.2013 rev. 13.03.2013 Arkitema Architects & Strunge Jensen Adgang til lejeplads Eventyrhulen e n Bibliotekar Børneafdeling Legeområde e Mulighed for udeservering

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

LYSE OG INDBYDENDE LOKALER I DET NATURSKØNNE BREDE

LYSE OG INDBYDENDE LOKALER I DET NATURSKØNNE BREDE LYSE OG INDBYDENDE LOKALER I DET NATURSKØNNE BREDE TIL LEJE Hirschsprunghus Bredevej 2 2830 Virum Lækre og præsentable lokaler til den effektive virksomhed Lyse og indbydende lejemål med adgang til fælles

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Helsingborg. Helsingør. Rudersdal kommune. Birkerød ØRESUNDSREGIONEN. København

Helsingborg. Helsingør. Rudersdal kommune. Birkerød ØRESUNDSREGIONEN. København Birkerød Helsingborg Helsingør Rudersdal kommune Birkerød ØRESUNSREGIONEN København Eksisterende forhold - Infrastruktur Hillerød Lillerød Birkerød Holte Lyngby København S-tog til København på 25 minutter.

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II Sommervej 31E og F, 8210 Aarhus V Sag 16370 Udlejes i samarbejde med: BELIGGENHED OG OMRÅDET Ejendommen er beliggende med synlig facade på et af de mest trafikerede

Læs mere

Kontoretage Vesterbrogade 149, bygning 4, st. 506 m 2

Kontoretage Vesterbrogade 149, bygning 4, st. 506 m 2 Kontoretage 149, bygning 4, st. 506 m 2 Bliv en del af Carlsbergkvarteret i et moderne kontorkompleks i Bing & Grøndahls tidligere hovedsæde og produktionsbygninger Full service facility management efter

Læs mere

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010.

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10 Afgjort den 3. juni 2010 138 Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der indgås

Læs mere

FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND

FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND Anlæg af bygning til forskningsenhed 19. januar 2007 Intentioner Plejecentret Sølund er beliggende mellem Sortedams Sø og Ryesgade 20 tæt på Rigshospitalet, Panuminstituttet

Læs mere

Business House Helgeshøj Allé 57-63 539-3.546 m 2

Business House Helgeshøj Allé 57-63 539-3.546 m 2 Business House Helgeshøj Allé 57-63 539-3.546 m 2 Business House med mange fælles faciliteter og services Hyggelig gårdhave Mulighed for hurtig overtagelse Mange parkeringspladser Flotte og lyse kontorlejemål

Læs mere

Tagensvej 86 2200 København N

Tagensvej 86 2200 København N Tagensvej 86 2200 København N 13.669 m 2 godt domicillejemål Ejendommen er præsentabel og særdeles markant beliggende på hjørnet af Tagensvej og Hermodsgade. Tagensvej 86 2200 København N Lejemålsoplysninger

Læs mere

LEJEPROSPEKT BUDDINGEVEJ 199 2860 SØBORG

LEJEPROSPEKT BUDDINGEVEJ 199 2860 SØBORG LEJEPROSPEKT BUDDINGEVEJ 199 2860 SØBORG Præsentation Lejemålet Området Lejeforhold Flot og effektivt kontordomicil med fordele for alle Gratis parkering, gåafstand til S-tog, bus tæt på og hurtig adgang

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

EKSKLUSIV FLERBRUGEREJENDOM VED TUBORG MARINA

EKSKLUSIV FLERBRUGEREJENDOM VED TUBORG MARINA EKSKLUSIV FLERBRUGEREJENDOM VED TUBORG MARINA TIL LEJE THE CUBE, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup Fleksible indretningsmuligheder i skønne, lyse kontorarealer Lejemål i varierende størrelser fra 222 5.842

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

RØRBÆK OG MØLLER ARKITEKTER APS

RØRBÆK OG MØLLER ARKITEKTER APS Proces Bygning i 3 etager Bygning i 3 etager Bygning i 4 etager Undervisning Torv Trapper, elevator etc. Diagram: Balance mellem byggeprogram, antal etager og byggegrundens geometri Nord Situationsplan

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

MUSIKSKOLEN HVIDOVRE KOMMUNE UDKAST TIL BYGGEPROGRAM AF OKTOBER

MUSIKSKOLEN HVIDOVRE KOMMUNE UDKAST TIL BYGGEPROGRAM AF OKTOBER MUSIKSKOLEN HVIDOVRE KOMMUNE UDKAST TIL BYGGEPROGRAM AF OKTOBER 2008 TOTALRÅDGIVER: RAMBØLL DANMARK A/S BAG HAVERNE 32 4600 KØGE ARKITEKT: ARKITEKTERNE KØGE A/S VESTERGADE 20 4600 KØGE Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet

Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet Orientering udbuds- og planproces for Skolen på Grundtvigsvej Frederiksberg 09.10.2013 Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kontor. Lejeopstilling. Nyindrettede kontorlokaler på Frederiksøen Sag 7541-8

Kontor. Lejeopstilling. Nyindrettede kontorlokaler på Frederiksøen Sag 7541-8 Lejeopstilling Kontor Nyindrettede kontorlokaler på Frederiksøen Sag 7541-8 Frederiksø 2, Administrationsbygningen, 5700 Svendborg Attraktiv beliggenhed på havnen Præsentable nyindrettede lokaler Etageareal

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III Sommervej 31B, 8210 Aarhus V Sag 16370 NY ETAPE Udlejes i samarbejde med: BELIGGENHED OG OMRÅDET Ejendommen er beliggende med synlig facade på et af de mest trafikerede

Læs mere

kogle allé 5, hørsholm Kontordomicil

kogle allé 5, hørsholm Kontordomicil kogle allé 5, hørsholm Kontordomicil Serious about Innovation Flyt til en forskerpark - og få mere end blot m2 Ejendommen Ejendommen I natursmukke omgivelser udlejes domicil ejendom på i alt 2.145 m 2.

Læs mere

Tilgængelighed. Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk

Tilgængelighed. Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk Tilgængelighed Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk FN Handicapkonvention - Trådte i kraft i Danmark august 2009 UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 9: KOMMUNEN SKAL

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN

BEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN 22482 22482 1 01. HOVEDIDÉ Vi foreslår at den nye bebyggelse opdeles i en række individuelle boligenheder, der friholdes fra toppen af Antonihøjen og de områder, hvor der er vandhuller og særligt kuperet.

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Kontor Amager Strandvej 108 165-3.793 m 2

Kontor Amager Strandvej 108 165-3.793 m 2 Kontor Amager Strandvej 108 165-3.793 m 2 Markant ejendom med fleksibel indretning Direkte udsigt til Amager Strandpark og Øresund Kun 5-6 min. til Lufthavnen og Rådhuspladsen Metrostationen Øresund ligger

Læs mere

Kontorlejemål Helgeshøj Allé 57-63 6.408m 2

Kontorlejemål Helgeshøj Allé 57-63 6.408m 2 Kontorlejemål Helgeshøj Allé 57-63 6.408m 2 Fleksible muligheder i stor domicil ejendom 6.408m² evt. fordelt på 1-3 kontorlejemål tilpasset til jeres virksomhed God plads til mere end 300 medarbejdere

Læs mere

lækre kontorer i moderne arkitekttegnet ejendom

lækre kontorer i moderne arkitekttegnet ejendom lækre kontorer i moderne arkitekttegnet ejendom TIL LEJE Industriparken 27 2750 Ballerup Flot og indbydende indgangsparti Fleksibel indretning, fremstillet i flotte materialer Gode parkeringsforhold ved

Læs mere

Kontorlejemål Ørestad City 286-1.285 m 2

Kontorlejemål Ørestad City 286-1.285 m 2 Kontorlejemål Ørestad City 286-1.285 m 2 Bliv en del af en international business park med mange fælles faciliteter Moderne kontorejendom centralt i Ørestad 5 min. gang til nærmeste metrostation Moderne,

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN. Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139

KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN. Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139 KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139 De Bynære Havnearealer Bestseller Navitas Aarhus Domkirke Magasin Arosgaarden Europaplads Dokk1 Strøget - Søndergade

Læs mere

5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN

5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2014-2021 Bind III 5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN Borgmestervej 3, 6070 Christiansfeld Institutionen er beliggende i Christiansfeld, og er normeret til 102

Læs mere

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej 4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk I det attraktive erhvervsområde Lautrupparken i Ballerup, ligger den præsentable

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister

Læs mere

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne.

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne. Udgangspunkt Kontorarbejdspladser Trivselsbegrebet Arbejdspladsen definition Need to have vs. Nice to have Spørgsmål og drøftelse Opgave: Trivsels-projekt Præsentation / Definition Anja Deltagerne Deltagernes

Læs mere

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade 17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Programoplæg. Etablering af Multihus ved Nim Skole

Programoplæg. Etablering af Multihus ved Nim Skole Programoplæg Etablering af Multihus ved Nim Skole Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER 2. PROJEKTORGANISATION 3. FUNKTIONSBESKRIVELSE 3.1 Generelt 3.2 Funktions- og rumoversigt 3.3 Forsyningsanlæg

Læs mere

Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K

Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K Lejemålet Læderstræde 11, 1 + 2 sal 1201 København K Sagsnr. 7-21.526 Attraktivt beliggende på gågaden i indre København. Lyst lejemål med

Læs mere