KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Resultattavle vedrørende statsstøtte. (fremlagt af Kommissionen)

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM (2001) 412 endelig Resultattavle vedrørende statsstøtte (fremlagt af Kommissionen)

2 Resultattavle vedrørende statsstøtte

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resultattavlens struktur, indhold, udbygning og begrænsninger Struktur og indhold Udbygning Begrænsninger Oversigt over statsstøtte i EU Stockholm-indikatoren - Udvikling i den rigtige retning Fokus på fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer Gradvise ændringer i mønstret for horisontal støtte Medlemsstatsforum Medlemsstaternes statsstøtteinformation Medlemsstaternes syn på statsstøttepolitikkens fremtidige betydning Medlemsstaternes overholdelse af Procedurerne Overholdelse af procedurerne Tilbagebetaling af statsstøtte Statsstøtteformål Statsstøtte til horisontale formål Statsstøtte til regionale formål Statsstøtte til bestemte sektorer Statsstøtte til redning og omstrukturering af virksomheder Statsstøttepolitikken inden for det indre marked Reduktion af statsstøttespredningen mellem medlemsstaterne Statsstøtte og den økonomisk-politiske samordning Statsstøtte og strukturændringer Statsstøtten og konkurrencen på det indre marked

4 TABELLER OG DIAGRAMMER Diagram 1: Langsigtet fald i den samlede statsstøtte i procent af EU's BNP, Diagram 2: Statsstøtten udtrykt i procent af BNP faldt i de fleste medlemsstater fra 1997 til Diagram 3: Konstant fald i støtten til fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer siden Diagram 4:S tøtte til horisontale og regionale formål og til bestemte sektorer i procent af den samlede støtte i EU, undtagen støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport.. 12 Diagram 5: Gradvise ændringer i mønstret for horisontal støtte i EU siden Diagram 6: Uanmeldte, men behandlede støttesager i procent af alle registrerede sager i 1997, 1998 og Diagram 7: Uanmeldte, men behandlede støttesager i procent af alle registrerede sager fra 1997 til 1999, fordeling på medlemsstaterne Diagram 8: Den andel af det samlede antal sager, der blev afgjort efter indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, i 1997, 1998 og Diagram 9: Den andel af det samlede antal sager, der blev afgjort efter indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, i perioden 1997 til Fordeling på medlemsstaterne Diagram 10: Forenelighedsindikator for EU i 1997,1998 og Diagram 11: Forenelighedsindikator i perioden 1997 til Fordeling på medlemsstaterne19 Diagram 12: Statsstøtte til F&U, SMV, miljøbeskyttelse og energibesparelser i procent af den samlede støtte, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, i 1997, 1998 og Diagram 13: Gennemsnitlig regionalstøtte i procent af BNP i de støtteberettigede områder fra 1996 til Diagram 14: Statsstøtte til bestemte sektorer i procent af den samlede støtte, undtagen støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, Diagram 15: Støtte til redning og omstrukturering inden for forskellige sektorer i procent af den samlede støtte, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, Diagram 16: Spredning i den samlede støtte i EU, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, i procent af BNP, Diagram 17: Statsstøtte i medlemsstaterne, undtagen støtte til landbrug, fiskeri og jernbaner, fra 1997 til 1999 i procent af de offentlige udgifter Diagram 18: Forholdet mellem den procentvise ændring i fremstillingsvirksomhedens bidrag til det samlede nationale BNP og den andel, støtten til fremstillingsvirksomhed i 1990 og 1999 udgjorde af den samlede støtte, undtagen støtten til landbrug, fiskeri og jernbanetransport*

5 Tabel 1: Beslutninger om tilbagebetaling i årene for andre sektorer end landbrug og fiskeri Tabel 2: Krav om tilbagebetaling pr for andre sektorer end landbrug og fiskeri. 21 Tabel 3: Statsstøtte bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, åben handel og UDI udtrykt i procent af BNP

6 1. INDLEDNING For at det indre marked kan fungere tilfredsstillende er det vigtigt, at der føres streng kontrol med statsstøtte. I de senere år har Kommissionen strammet statsstøttekontrollen betydeligt og dermed sikret, at medlemsstaterne kun yder støtte, som virkelig er i den fælles interesse. Alligevel beløb den samlede støtte i EU sig stadig til over 79 mia. EUR i Selv om støtten ydes på betingelser, som Kommissionen har accepteret, kan det ikke nægtes, at den har betydelige konkurrencefordrejende virkninger inden for indre marked. Dette erkendes af såvel medlemsstaterne som Europa-Parlamentet. Det Europæiske Råd konkluderede på mødet i Dublin i ,atden europæiske konkurrenceevne burde øges bl.a. ved at fortsætte dialogen mellem Rådet og Kommissionen med henblik på at gøre kontrollen med statsstøtte mere effektiv og styrke kontrolmekanismerne. På mødet i Cardiff i understregede Det Europæiske Råd igen, at det var nødvendigt at fremme konkurrencen og mindske konkurrenceforvridende faktorer, såsom statsstøtte. I begyndelsen af 2000 fastslog Rådet (det indre marked) 3 i sine konklusioner om den økonomiske reformproces, der var fastlagt i Cardiff, at der skulle udarbejdes strategier med henblik på en generel nedskæring i statsstøtten, og understregede, at det var vigtigt at føre tilsyn med statsstøtteniveauet og vurdere støttens økonomiske virkninger, især ved hjælp af statistikker. På mødet i Lissabon i marts opfordrede Det Europæiske Råd på ny til at øge indsatsen for at fremme konkurrencen og mindske det generelle statsstøtteniveau, og samtidig flytte vægten fra støtte til individuelle virksomheder eller sektorer over på støtte til horisontale formål af interesse for Fællesskabet, såsom beskæftigelse, regionaludvikling, miljø og erhvervsuddannelse eller forskning. I de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for understregede Kommissionen også, at det var vigtigt at reducere statsstøtten. Den anbefalede medlemsstaterne at bestræbe sig yderligere på at undgå støtte til bestemte sektorer og især ad hoc-støtte. I marts i år opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm 6 medlemsstaterne til at sikre, at deres statsstøtte senest i 2003 udviser en nedadgående tendens i forhold til BNP, idet der tages hensyn til behovet for at omdirigere støtten til horisontale formål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål. For første gang blev der således indført en objektiv indikator for medlemsstaternes indsats på statsstøtteområdet. For at forbedre gennemsigtigheden på dette område blev Kommissionen anmodet om at udarbejde et offentligt tilgængeligt statsstøtteregister og en resultattavle inden juli I de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for gentog Kommissionen, at det var nødvendigt at nedbringe det samlede statsstøtteniveau og øge gennemsigtigheden. Den anbefalede medlemsstaterne at nedbringe den samlede statsstøtte i forhold til BNP inden 2003, og kanalisere den væk fra ad hoc- og sektorstøtte og gøre statsstøttepolitikken mere gennemsigtig. For at vurdere muligheden for at mindske den samlede statsstøttes konkurrencefordrejende virkninger inden for det indre marked bør medlemsstaterne sikre sig en vis fleksibilitet ved valget af den bedst egnede statsintervention. Statsstøtte er især berettiget, når det gælder om at rette op på allokeringsfejl. Når der er behov for indgreb, er statsstøtte kun et af de SN 401/1/96, bilag II, s /98, punkt rådsmøde (indre marked) 16. marts 2000, Konklusioner, punkt 20. SN 100/1/100, punkt 17. KOM(2000) 214 endelig af 4. april 2000, punkt 3.6iii. SN 100/01, punkt 20 og 21. KOM(2001) 224 endelig af 25. april 2001, punkt 3.4ii. 6

7 instrumenter, der kan tages i brug ud over regulering, statens direkte levering af bestemte varer eller tjenester, beskatning osv. Der kan derfor være situationer, hvor medlemsstaterne kan anvende andre, mere velegnede foranstaltninger end statsstøtte for at nå det tilsigtede mål. Gennem foranstaltninger, der er baseret på en bedre vurdering af statsstøttepolitikkens indvirkning og effektivitet, kan det indre marked komme til at fungere bedre. Herved kunne statsstøtten også gøres mere målrettet, og man kunne opnå et skifte fra statsstøtte til mere velegnede og mindre forvridende instrumenter og dermed forstærke den nuværende nedadgående tendens i den samlede støtte i forhold til BNP. Medlemsstaternes statsstøttepolitik påvirkes af flere forskellige faktorer både på fællesskabsplan og på nationalt plan. På fællesskabsplan er der tale om kravene til den økonomisk-politiske samordning, stabilitets- og vækstpagtens budgetkriterier og samfinansieringsprioriteringen inden for Fællesskabets regionalpolitik. På nationalt plan er der tale om nationale særpræg, der kan ændre sig i tidens løb. Nogle medlemsstater skal måske koncentrere støtten om regionalpolitiske målsætninger af hensyn til den økonomiske og sociale samhørighed, mens andre i et bestemt tidsrum står over for en kraftig strukturomlægning inden for bestemte sektorer. Nogle medlemsstater behøver måske ikke at yde så stor statsstøtte til SMV som andre, fordi deres lovgivning og kapitalmarkeder giver bedre betingelser for disse virksomheders udvikling. Medlemsstaternes forskellige behov for statsstøtte med hensyn til såvel det samlede beløb som de forskellige målsætninger, skal drøftes åbent. Herved vil man fuldt ud kunne vurdere mulighederne for at vælge det mest effektive økonomisk-politiske instrument og dermed også mulighederne for at mindske de konkurrencefordrejende virkninger inden for det indre marked. For at skabe en bred debat og fremskynde medlemsstaternes udveksling af erfaringer, har kommissær Mario Monti indført to nye instrumenter, der skal øge gennemsigtigheden på statsstøtteområdet, nemlig et statsstøtteregister, der allerede er tilgængeligt på EU's internetserver EUROPA 8, og den foreliggende resultattavle vedrørende statsstøtte

8 2. RESULTATTAVLENS STRUKTUR, INDHOLD, UDBYGNING OG BEGRÆNSNINGER 2.1. Struktur og indhold Resultattavlen er en gennemsigtig og offentligt tilgængelig informationskilde vedrørende den samlede statsstøttesituation i EU og Kommissionens løbende kontrolforanstaltninger. Resultattavlen udarbejdes med bidrag fra medlemsstaterne. Denne første udgave omfatter en række indikatorer, der beskriver forskellige statsstøttesituationer, og den må snarere siges at stille spørgsmål end at besvare dem. Den påpeger forskelle, men forklarer dem ikke nødvendigvis. De spørgsmål, der stilles, og de forskelle, der beskrives, vil dog uden tvivl udgøre et solidt grundlag for drøftelserne mellem medlemsstaterne og Kommissionen, men forhåbentlig også mellem medlemsstaterne indbyrdes. Resultattavlen vil øge opmærksomheden omkring statsstøttespørgsmål og vil ikke mindst skabe større forståelse for, at Kommissionens statsstøttekontrol er nødvendig. Resultattavlen består af fem dele: en oversigt over statsstøtten i EU i de sidste ti år og i de seneste par år, et medlemsstatsforum, medlemsstaternes overholdelse af statsstøtteprocedurerne, den nuværende statsstøttepolitik og statsstøtten inden for det indre marked. Tallene i resultattavlen og bilag er angivet i faste 1998-priser. Første del viser udgifterne til statsstøtte i EU siden 1990 udtrykt i procent af BNP og i absolutte tal og den samlede støtte udtrykt i procent af BNP i hver medlemsstat for perioden 1997, 1998 og Støtten er derpå opdelt efter hovedformål, nemlig støtte til horisontale formål som forskning og udvikling, små og mellemstore virksomheder eller uddannelse, støtte til landbrug og fiskeri, støtte til transportsektoren, støtte til andre særlige sektorer, såsom kulminedrift, skibsbygning eller stålproduktion eller støtte til tilbagestående regioner. Herefter følger en mere detaljeret opdeling efter de horisontale formåls hovedbestanddele. Anden del er tænkt som inspiration til et medlemsstatsforum, der skal tjene til information om gennemsigtigheden i medlemsstaternes støttepolitik og fungere som katalysator for drøftelserne mellem medlemsstaterne. I tredje del angives det, i hvilket omfang medlemsstaterne har efterkommet procedurereglerne, og det påvises, hvor der er problemer, og hvor der er behov for forbedringer. Den indeholder også oplysninger om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte. Med henblik på at fastslå, hvor det i fremtiden kan være nødvendigt eller ønskeligt, at Kommissionen griber ind i henhold til statsstøttereglerne, omhandler fjerde del en række spørgsmål i relation til de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne opfordres til at drøfte en række udgiftstendenser og -mønstre, der kunne få positiv indvirkning på det indre marked. Resultattavlens sidste del søger at sætte statsstøtten ind i en bredere sammenhæng, nemlig i forhold til det indre marked og medlemsstaternes strukturreformer. Selv om statsstøtten opfylder Fællesskabets konkurrenceregler, påvirker den bl.a. konkurrencen inden for det indre marked, samordningen af den økonomiske politik og tilpasningen af EU's økonomi efter nye konkurrenceforhold. På baggrund af statsstøttens videre konsekvenser og ud over blot at overholde Fællesskabets konkurrenceregler vil medlemsstaterne måske af rentabilitets- og effektivitetsårsager finde det ønskeligt at tage deres statsstøttepolitik op til ny vurdering. 8

9 2.2. Udbygning Resultattavlen vil blive udbygget gradvis afhængigt af de forskellige fremtidige brugeres behov. Den vil blive baseret på en række nøgleindikatorer, som vil påvise ændringer i statsstøttepolitikken og -udgiftsmønstrene. Disse nøgleindikatorer vil i hver resultattavle blive ledsaget af andre indikatorer, som vil fokusere på bestemte emner, der skal uddybes nærmere. Resultattavlen bør også kunne bidrage positivt til andre af Kommissionens dokumenter, især forslagene til de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, de strukturelle indikatorer og benchmarking af erhvervspolitikken. Hovedtanken med denne struktur er i første omgang at afstikke kursen for den fremtidige udbygning af resultattavlen Begrænsninger De statsstøtteoplysninger, der er indhentet til resultattavlen, er sammenstillet efter hovedformål. Det skal bemærkes, at hovedformålene ikke altid kan give et fuldstændig nøjagtigt billede af de endelige støttemodtagere: f.eks. udbetales en del af regionalstøtten til små og mellemstore virksomheder, og støtte til forskning og udvikling ydes til bestemte sektorer osv. I resultattavlen beskrives en række indikatorer. Det skal bemærkes, at disse indikatorer har til formål at understrege den faktiske udvikling uden at forsøge at fastlægge årsagsforbindelser. Resultattavlen indeholder derfor ingen vurderinger, men kun faktiske oplysninger, der kan danne grundlag for drøftelser uden at foregribe resultatet af drøftelserne. Ved anvendelsen af resultattavlens oplysninger er det vigtigt at være opmærksom på denne begrænsning. 9

10 3. OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I EU Denne del giver en oversigt over den støtte, der er ydet i EU siden 1990, og viser det ændrede mønster i statsstøtten til landbrug og fiskeri, jernbaner, fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer. Den indeholder også en fordeling af støtten til fremstillingsvirksomhed og servicesektorer og støtte til bestemte horisontale formål Stockholm-indikatoren - Udvikling i den rigtige retning Den samlede statsstøtte i EU udtrykt i procent af BNP er faldet i årenes løb, efter at den toppede i Med de seneste oplysninger, der angiver et støtteniveau på 1 % af EU's BNP, er der dog plads til yderligere nedskæringer i fremtiden. Medlemsstaterne vedtog i Stockholm i 2001 at udnytte dette spillerum for yderligere nedskæringer. Diagram 1: Langsigtet fald i den samlede statsstøtte udtrykt i procent af EU's BNP, ,00 1,80 1,60 1,40 1,20 Landbrug og fiskeri 1,00 0,80 0,60 Jernbaner 0,40 0,20 0, Fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer 10

11 Diagram 2: Statsstøtten udtrykt i procent af BNP faldt i de fleste medlemsstater fra 1997 til ,5 Fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer Jernbaner Landbrug og fiskeri 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 A B DK D H E FIN F IRL I L NL P S UK EU Fra 1997 til 1999 faldt den samlede støtte udtrykt i procent af BNP i de fleste medlemsstater. Der er kun konstateret beskedne stigninger i Danmark, Irland, Luxembourg og Nederlandene. Diagram 3: Konstant fald i støtten til fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer siden 1993 De absolutte støttebeløb i EU udtrykt i millioner euro i faste 1998-priser er faldet med over 20 % siden 1993, hvor de nåede et toppunkt. Dette fald er især vigtigt ud fra den betragtning, at EU siden 1995 har bestået af 15 medlemsstater. Det største fald i støtten er sket inden for fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer Landbrug og fiskeri Jernbaner Fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer 11

12 3.2. Fokus på fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000 blev medlemsstaterne enige om, at det var nødvendigt at behandle støtte til horisontale formål af fælles interesse, såsom beskæftigelse, miljø, uddannelse, forskning og regionaludvikling. Resultattavlen vil derfor fokusere på disse horisontale formål inden for fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer. Store dele af landbrugs- og fiskerisektoren har traditionelt set modtaget betydelig støtte over Fællesskabets budget. I fremtidige resultattavler vil der blive foretaget en særskilt analyse heraf. Statsstøtte til jernbanetransport ydes normalt til virksomheder med en public serviceforpligtelse. På trods af at der ydes forskellige former for støtte til public service-forpligtelser, er der ifølge nye domstolsafgørelser tale om statsstøtte. Det vil blive overvejet at foretage en analyse af støtten til denne sektor i fremtiden. Støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport vil derfor ikke blive behandlet yderligere i dette kapitel. Diagram 4: Støtte til horisontale og regionale formål og til særlige sektorer udtrykt i procent af den samlede støtte i EU, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport Regionalstøtte Særlige sektorer Horisontale formål Diagram 4 viser, at der gradvis er sket en ændring fra støtten til fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer til horisontal støtte. Desuden blev det kraftige fald i den andel af støtten, der blev ydet til særlige sektorer i hovedsagelig jern- og stålindustri, skibsbygning, en række andre sektorer inden for fremstillingsvirksomhed, kulminedrift, luftfart, turisme, finansielle tjenester, medier og kultur - opvejet af en betydelig stigning i den andel, der blev ydet til horisontale formål - forskning og udvikling, miljøbeskyttelse og energibesparelser, små og mellemstore virksomheder, beskæftigelse og uddannelse. 12

13 3.3. Gradvise ændringer i mønstret for horisontal støtte De fleste kategorier af horisontal støtte anses for at kunne medføre fordele, der er større end deres omkostninger, målt alene i støttebeløb. Støtte til redning og omstrukturering er strengt taget også horisontal støtte, da den ikke er begrænset til en bestemt erhvervsgren eller et bestemt geografisk område. Ikke desto mindre er der større risiko for, at denne form for støtte virker konkurrencefordrejende, end anden horisontal støtte, og den behandles derfor separat. Diagram 5: Gradvise ændringer i mønstret for horisontal støtte i EU siden % 90% 80% 70% Andre formål, beskæftigelse og uddannelse 60% SMV 50% 40% 30% Miljøbeskyttelse og energibesparelser 20% 10% Forskning og udvikling 0% I næsten ti år er støtten til forskning og udvikling og, i mindre omfang, til miljøbeskyttelse og energibesparelser blevet relativt større, mens støtten til SMV har været konstant. 13

14 4. MEDLEMSSTATSFORUM 4.1. Medlemsstaternes statsstøtteinformation Et vigtigt led i den gensidige kontrol, som Kommissionen ønsker at fremme gennem resultattavlen, er en gennemsigtig informationsudveksling mellem medlemsstaterne om de forskellige aspekter ved deres respektive statsstøtte/konkurrencepolitik. Resultattavlen er derfor udformet således, at den omfatter links til medlemsstaternes relevante websteder. På denne måde vil der ske en forbedring af de oplysninger, som medlemsstaterne i forvejen giver offentligheden om deres støttepolitik. De enkelte medlemsstater vil efterhånden give yderligere oplysninger om relevante internetadresser, hvor der kan findes oplysninger om nationale konkurrenceaktiviteter. På nuværende tidspunkt giver nedenstående adresser adgang til de oplysninger og rapporter om statsstøtte, subsidier og konkurrencepolitiske spørgsmål, der er offentliggjort i Tyskland af Bundesministerium der Finanzen, i Italien af Ministero delle Attività Produttive og i Det Forenede Kongerige af Department of Trade and Industry (DTI): Medlemsstaternes syn på statsstøttepolitikkens fremtidige betydning For at give oplysningerne om de nationale aktiviteter en yderligere dimension oplyser medlemsstaterne de officielle informationskilder, der giver et fingerpeg om de igangværende tanker om udviklingen i den nationale statsstøttepolitik. Medlemsstaternes budgetplanlægning vil således typisk give et forhåndsindtryk af støttepolitikkens fremtidige udvikling. Det Forenede Kongerige har oplyst følgende adresser: Denne adresse giver statsstøtteoplysninger fra Department of Trade and Industry Denne adresse omfatter et link til et dokument, som HM Treasury/DTI har udarbejdet i fællesskab, og som hovedsagelig vedrører reformer i Det Forenede Kongeriges konkurrenceregler og desuden er forbundet med EU's konkurrenceoplysninger, herunder bemærkningerne om statsstøtte. Tysklands budgetplanlægning for perioden : (se s. 10 i dokumentet). 14

15 Hvad angår Finland, gives som eksempel loven om støtte til virksomheder (almindelige betingelser) fra Efter loven skal støtte til virksomheder (undtagen landbrug og fiskeri) først og fremmest anvendes til at rette op på markedsmangler. Loven fastsætter samtidig, at støtteprogrammer for virksomheder skal være udformet således at, de har den mindst mulige konkurrenceforvridende effekt. Et andet centralt element er, at myndighederne efter denne lov skal vurdere opfyldelsen og effektiviteten af de for støtteprogrammerne fastsatte mål for at kunne afgøre om støtten er nødvendig, og på hvilke områder det er nødvendigt at udvikle denne. For så vidt angår resultattavlen, vil der i fremtiden blive givet kontaktoplysninger om alle de organer, som er involveret i overvågning og tildeling af statsstøtte, sammen med beskrivelser af de nationale projekter om emnet. 15

16 5. MEDLEMSSTATERNES OVERHOLDELSE AF PROCEDURERNE 5.1. Overholdelse af procedurerne Kommissionen fører kontrol med medlemsstaternes statsstøtte ved hjælp af en formel, gennemsigtig procedure efter Rådets forordning (EF) nr. 659/1999. I det følgende anvendes tre indikatorer til illustration af, om medlemsstaterne har efterkommet proceduren for statsstøttekontrol (se detaljerne i det tekniske bilag). Diagram 6 viser den andel af de behandlede støttesager, hvor det i modsætning til, hvad der er fastsat i procedurereglerne, var Kommissionen, der måtte indlede kontrolproceduren efter at have fået kendskab til støtten, f.eks. ved en klage, og ikke den pågældende medlemsstat. Den andel af det samlede antal registrerede støttesager, som disse såkaldte uanmeldte sager udgør, tyder på, at der er forskellig opfattelse af begrebet statsstøtte og forskelle i sagernes kompleksitet, og den kan desuden være tegn på de administrative problemer, som medlemsstaterne kan støde på, når de anvender statsstøttereglerne. Diagram 6: Uanmeldte, men behandlede støttesager i procent af alle registrerede sager i 1997, 1998 og 1999 Uanmeldt Anmeldt pr oc 60 ent 50 I (693) 1998 (485) 1999 (610) Tallene i parentes angiver det samlede antal registrerede sager pr. år 16

17 Nedenstående diagram viser ovennævnte oplysninger fordelt på medlemsstaterne Diagram 7: Uanmeldte, men behandlede støttesager i procent af alle registrerede sager fra 1997 til 1999, fordelt på medlemsstaterne Uanmeldte sager Anmeldte sager I procent A (83) B (82) DK (48) D (560) EL (25) E (228) FIN (39) F (99) IRL (22) I (288) 100 L (8) N (119) Tallene i parentes angiver det samlede antal registrerede sager pr. medlemsstat P (59) S (39) UK (90) EU (1788) I Tyskland, Grækenland, Italien og Det Forenede Kongerige er andelen af uanmeldte sager lig med eller større end EU-gennemsnittet. Diagram 8: Den andel af det samlede antal sager, der blev afgjort efter indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, i 1997, 1998 og 1999 Sager afgjort efter indledning af den formelle undersøgelsesprocedure Sager afgjort uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure I procent (442) 1998 (394) 1999 (354) Tallene i parentes angiver det samlede antal beslutninger pr. år Når Kommissionen er i tvivl om, hvorvidt en række støtteforanstaltninger opfylder statsstøttereglerne, gennemfører den en formel undersøgelse og opfordrer i denne forbindelse tredjemand og alle medlemsstater til at fremsætte bemærkninger. I de fleste tilfælde er Kommissionen dog ikke i tvivl om, hvorvidt foranstaltningerne er i overensstemmelse med statsstøttereglerne, og i sådanne tilfælde vil den uden at gennemføre en formel undersøgelsesprocedure tillade medlemsstaterne at yde støtten. Den indleder kun denne 17

18 procedure, når der foreligger tvivl. Diagram 8 viser, hvor stor en procentvis andel disse tvivlsomme sager, dvs. hvor der først er truffet beslutning efter den formelle undersøgelsesprocedure, udgjorde af alle de endelige beslutninger, der blev vedtaget mellem den og den Diagram 8 viser desuden, at antallet af kommissionsbeslutninger om støtte ganske vist faldt fra 1997 til 1999, men at det faktiske antal formelle undersøgelser voksede støt i samme periode, hvilket er tegn på, at de komplicerede sager udgør en stadig større andel. Nedenstående diagram viser ovennævnte oplysninger fordelt på medlemsstaterne. Diagram 9: Den andel af det samlede antal sager, der blev afgjort efter indledning af den formelle undersøgelsesprocedure i perioden 1997 til 1999, fordelt på medlemsstaterne Sager afgjort efter indledning af den formelle undersøgelsesprocedure Sager afgjort uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure I procent A (65) B (45) DK (35) 17 D (361) 26 EL (23) 11 4 E (149) FIN (23) 22 F (73) 11 IRL (18) 20 I (182) 33 L (3) NL (90) P (37) S (28) UK (58) EU (1190) Tallene i parentes angiver det samlede antal beslutninger pr. medlemsstat Den andel, som støttebeslutninger, der først vedtages efter en formel undersøgelsesprocedure, udgør, er højere end EU-gennemsnittet i Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien og Luxembourg. Hvis Kommissionen ved afslutningen af den formelle undersøgelsesprocedure når frem til den konklusion, at den pågældende støtte ikke opfylder statsstøttereglerne og derfor ikke er forenelig med fællesmarkedet, vedtager den en negativ beslutning. Diagram 10 viser de uforenelige og forenelige statsstøttesagers andel af de sager, som Kommissionen har behandlet. Det samlede antal beslutninger mellem og er opdelt i negative og positive beslutninger, hvoraf sidstnævnte undertiden er undergivet en række betingelser. De betingede beslutningers andel af det samlede antal beslutninger oversteg ikke 2 % i denne periode. 18

19 Diagram 10: Forenelighedsindikator for EU i 1997,1998 og 1999 Negative beslutninger Positive og betingede beslutninger I procent (442) 1998 (394) 1999 (354) Tallene i p arentes angiver det samlede antal beslutninger p r. år I 1997 vedtog Kommissionen fire betingede beslutninger i sager vedrørende Tyskland, Italien og Frankrig. I 1998 blev der vedtaget otte betingede beslutninger i sager vedrørende Østrig, Tyskland, Italien og Frankrig, og i 1999 blev der vedtaget tre betingede beslutninger i sager vedrørende Tyskland, Italien og Nederlandene. Nedenstående diagram viser ovennævnte oplysninger fordelt på medlemsstaterne. Diagram 11: Forenelighedsindikator i perioden 1997 til Fordeling på medlemsstaterne Negative beslutninger Positive og betingede beslutninger Iprocent A (65) B (45) DK (35) D (361) EL (23) E (149) FIN (23) F (73) IRL (18) I (182) 33 L (3) NL (90) P (37) S (28) UK (58) Tallene i parentes angiver det samlede antal beslutninger pr. medlemsstat EU (1190) De negative beslutningers andel i Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien og Luxembourg ligger over EU-gennemsnittet. 19

20 5.2. Tilbagebetaling af statsstøtte Hvis Kommissionen konkluderer, at en støtteforanstaltning er uforenelig med EF-traktaten, vedtager den en negativ beslutning og pålægger normalt den pågældende medlemsstat at kræve støtten tilbagebetalt fra modtageren, hvis støtten allerede er ydet. Nedenstående tabel viser antallet af beslutninger, hvorved Kommissionen har krævet tilbagebetaling af støtte over de sidste ti år, fordelt på de forskellige sektorer undtagen landbrug og fiskeri. Tabel 1: Beslutninger om tilbagebetaling i årene for andre sektorer end landbrug og fiskeri Fremstillingsvirksomhed og servicesektorer Transport Ialt Nedenstående tabel viser for de samme sektorer antallet af krav om tilbagebetaling, der endnu ikke var efterkommet ved udgangen af Den angiver også den andel af sagerne, hvor der verserer retssager, eller hvor der er en konkursprocedure i gang. Tabel 2: Krav om tilbagebetaling pr for andre sektorer end landbrug og fiskeri Under opfyldelse Indgår i konkursprocedurer For øjeblikket omfattet af nationale domstolsprocedur er For øjeblikket omfattet af EF-Domstolens procedurer Samlet antal uopfyldte krav

21 6. STATSSTØTTEFORMÅL Dette kapitel omhandler statsstøtteformål uden for støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport Statsstøtte til horisontale formål Statsstøtte til horisontale formål, dvs. støtte, der ikke er målrettet bestemte sektorer eller geografiske områder, anses normalt for at være mindre konkurrencefordrejende end sektorstøtte og ad hoc-støtte, som f.eks. støtte til redning og omstrukturering. Da horisontal støtte kan ydes til alle sektorer, har den en mindre selektiv virkning end de andre former for støtte. Det er derfor mere sandsynligt, at dens gavnlige virkning, når det gælder om at rette op på allokeringsfejl, vil opveje dens negative virkninger for konkurrencen. På Det Europæiske Råds møde i Lissabon og Stockholm blev medlemsstaterne enige om, at det er vigtigt at omdirigere støtten til horisontale formål af fælles interesse. De vigtigste horisontale formål, hvortil der ydes statsstøtte, er forskning og udvikling, miljøbeskyttelse, energibesparelser og fremme af små og mellemstore virksomheder. Nedenstående diagram viser medlemsstaternes statsstøtte til disse formål. Så længe statsstøtteoplysningerne ikke kan klassificeres efter støttens formål og endelige virkninger, kan støtte, der også fremmer ovennævnte mål, men som faktisk ydes til andre hovedformål, f.eks. regionalstøtte, ikke medtages. Der er dog en meget ulige fordeling af horisontal støtte, og den omlægning, der blev anbefalet i Stockholm, må være et prioriteret mål for statsstøttepolitikken i mange medlemsstater. Med enkelte undtagelser går udviklingen dog klart i retning af Det Europæiske Råds ønsker. Diagram 12: Statsstøtte til F&U, SMV, miljøbeskyttelse og energibesparelser i procent af den samlede støtte, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport i 1997, 1998 og I procent af den samlede støtte bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbaner A B DK D EL E FIN F IRL I L NL P S UK EU

22 6.2. Statsstøtte til regionale formål Regionalstøtte anses i almindelighed også for at være mindre konkurrencefordrejende end støtte til bestemte sektorer eller ad hoc-støtte. Den betragtes desuden som et acceptabelt instrument til forbedring af samhørigheden i EU. Det Europæiske Råd i Stockholm opfordrede derfor også medlemsstaterne til at omdirigere statsstøtten til samhørighedsmål. Hvorledes brugen af statsstøtte til løsning af regionale problemer påvirker de regionale økonomier, fremgår af nedenstående diagram 13, der viser regionalstøtten i procent af BNP i de støtteberettigede regioner, med undtagelse af Grækenland, Spanien, Finland, Irland, Luxembourg og Portugal, hvor støtten udtrykkes i procent af det samlede BNP. Det skal understreges, at der ud over denne regionalstøtte også ydes støtte fra Fællesskabet til projekter, der samfinansieres med medlemsstaterne. Fællesskabsfinansieringen er dog ikke medtaget her. Diagram 13: Regionalstøtte i procent af BNP i de støtteberettigede områder fra 1996 til ,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 A B DK D EL E FIN F IRL I L NL P S UK EU Bortset fra de ret store forskelle mellem medlemsstaterne, som dette diagram viser, fremgår det også, at medlemsstaterne enten er ved at sænke deres regionalstøtteniveau eller opretholder et forholdsvis lavt, men konstant regionalstøtteniveau. Af de fire samhørighedslande havde Spanien og Irland i 1997 et forholdsvis lavt regionalstøtteniveau, mens regionalstøtteniveauet i både Grækenland og Portugal tilsyneladende faldt kraftigt fra 1997 til Oplysninger om den tilladte maksimale støtteintensitet i hver medlemsstat i 1999 gives under: 22

23 6.3. Statsstøtte til bestemte sektorer Støtte til bestemte sektorer vil også kunne fordreje konkurrencen mere end støtte til de horisontale formål, der omtales i punkt 6.1. Støtte til kulminedrift og bestemte sektorer inden for fremstillingsvirksomhed ydes normalt til industrier i tilbagegang for at mindske de sociale følger af strukturændringer eller illoyal priskonkurrence på verdensmarkedet for skibsbygning. Størstedelen af støtten til bestemte servicesektorer ydes derimod til de aktivitetsområder, der får stadig større betydning, såsom turisme, eller de nyligt liberaliserede sektorer, som luftfart og finansielle tjenester. Diagram 14 viser statsstøtten til disse sektorer sammenholdt med støtten til kulminedrift og fremstillingsvirksomhed. Diagram 14: Statsstøtte til bestemte sektorer i procent af den samlede støtte, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, I procent af den samlede støtte, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbaner Samlet sektorstøtte Kulminedrift Servicesektorer Bestemte sektorer inden for fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed omfatter stålindustri, skibsbygning og andre sektorer. Servicesektoren omfatter medier, kultur, turisme, finansielle tjenester og luftfart. 23

24 6.4. Statsstøtte til redning og omstrukturering af virksomheder Diagrammerne i de tidligere afsnit om støtte til horisontale og regionale formål afspejler forskellene i medlemsstaternes statsstøttepolitik på mellemlang og lang sigt. For at opnå et mere fuldstændigt billede må der tages hensyn til medlemsstaternes øvrige behov, som ofte består i redning og omstrukturering af skrantende virksomheder. Størstedelen af støtten til redning og omstrukturering ydes som ad hoc-støtte. Støtte til redning og omstrukturering af virksomheder kan dog i højere grad fordreje konkurrencen end støtte til ovennævnte horisontale formål. Ad hoc-støtte bør derfor ikke ydes for at nå langsigtede statsstøttepolitiske mål, men for at opfylde midlertidige behov. Diagram 15: Støtte til redning og omstrukturering inden for forskellige sektorer i procent af den samlede støtte, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, I procent af den samlede støtte, bortset fra støtte til llandbrug, fiskeri og jernbaner Samlet støtte til redning og omstrukturering Finansielle tjenester Fremstillingsvirksomhed Luftfart Skibsbygning Stålindustri Diagram 15 viser den statsstøtte, der i perioden 1990 til 1999 blev ydet i EU til redning og omstrukturering af virksomheder i forskellige sektorer. Diagrammet afspejler de forskellige omstruktureringscykler, der har været fulgt i EU i de sidste ti år for at opfylde behovene i de erhvervssektorer, hvor omstrukturering har været mest nødvendig. 24

25 7. STATSSTØTTEPOLITIKKEN INDEN FOR DET INDRE MARKED 7.1. Reduktion af statsstøttespredningen mellem medlemsstaterne På Det Europæiske Råds møde i Stockholm blev medlemsstaterne opfordret til at sikre en faldende tendens i statsstøtten i forhold til BNP inden Dette skal ses som led i samordningen af den økonomiske politik inden for det indre marked. Diagram 16 viser, at statsstøtten i EU til fremstillingsvirksomhed, kulminedrift og servicesektorer, udtrykt i procent af BNP har været faldende i de sidste ti år. Det viser også en slående forskel i medlemsstaternes statsstøtte, dvs. intervallet mellem det højeste og det laveste støtteniveau udtrykt i BNP. Diagram 16: Spredning i den samlede støtte i EU, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, i procent af BNP, ,0 1,8 1,6 EU-gennemsnit Statsstøtte i procent af BNP 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, (I-NL) 1991 (I-NL) 1992 (D-UK) 1993 (D-UK) 1994 (D-NL) 1995 (I-NL) 1996 (P-NL) 1997 (P-NL) 1998 (IRL-NL) 1999 (IRL-NL) Udtrykt i procent af BNP var støtteniveauet i 1990 og 1991 højest i Italien og lavest i Nederlandene. I perioden fra 1992 til 1994 ydede Tyskland forholdsvis høje støttebeløb i procent af BNP, især til de nye tyske forbundsstater, mens støtteniveauet i Det Forenede Kongerige og Nederlandene var EU's laveste. Siden 1994 har støtteniveauet udtrykt i % af BNP i Nederlandene konsekvent været det laveste i EU. 25

26 7.2. Statsstøtten og den økonomisk-politiske samordning EU's statsstøttekontrol vedrører fortrinsvis konkurrencefordrejninger som følge af statsstøtte, der påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Der er dog flere forhold, der gør det vigtigt at kontrollere og begrænse statsstøtte, nemlig effektiviteten på medlemsstaternes produktmarkeder og den måde, hvorpå Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) fungerer. Effektive produktmarkeder og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik Statsstøtte virker konkurrencefordrejende og kan skade den effektive allokering inden for den europæiske økonomi, uanset om den påvirker handelen mellem medlemsstaterne eller ej. Den ændrer især de økonomiske incitamenter og kan således medføre en ineffektiv allokering af de knappe private ressourcer til støttemodtagende industrier på bekostning af andre. Statsstøtte kan også medføre, at industrierne søger at opnå en fortjeneste og lægge beslag på statsmidlerne, ligesom den indebærer en moralsk risiko, når det gælder kriseramte industrier. I lighed med andre offentlige udgifter rejser statsstøttefinansieringen også spørgsmålet om marginalomkostningerne ved de offentlige midler, dvs. effektivitetstab på grund af beskatning. Da statsstøtten bevirker, at produktmarkederne fungerer ineffektivt, må Europa- Kommissionens kontrol med statsstøtte suppleres med selvdisciplin fra medlemsstaternes side. Denne selvdisciplin kan blive strengere og mere politisk acceptabel, hvis medlemsstaternes bestræbelser koordineres, fordi statsstøtte har afsmittende virkninger på tværs af grænserne. Siden 1999 er der derfor blevet udarbejdet henstillinger om statsstøtte i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. Disse retningslinjer er et centralt led i den multilaterale overvågning af de økonomiske politikker i EU og virker som drivkraft for medlemsstaternes strukturreformer. Nedskæringen i statsstøtten har fået stigende opmærksomhed siden Det Europæiske Råds møde i Cardiff i 1998, hvor man understregede behovet for at fremme konkurrencen og mindske forvridningerne på produktmarkederne. Kommissionens henstillinger til de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2001 lægger fortsat stor vægt på, at statsstøtten begrænses, og medlemsstaterne opfordres til at nedbringe det samlede statsstøtteniveau i forhold til BNP inden 2003, kanalisere støtten væk fra ad hoc- og sektorstøtte og gøre deres statsstøttepolitik mere gennemsigtig. Budgetdisciplin og Den Økonomiske og Monetære Union Budgetmæssigt set er der ikke tale om enorme udgifter til statsstøtte i EU, som det fremgår af diagram 17, idet de faldt til under 1 % af de offentlige udgifter i Ikke desto mindre konkurrerer statsstøtten med mange andre vigtige aktiviteter om de knappe budgetmidler. Set ud fra de offentlige finanser bør der derfor fastlægges en prioritering på grund af de budgetbegrænsninger, som et politisk acceptabelt beskatningsniveau og en overkommelig statsgæld indebærer. 26

27 Diagram 17: Statsstøtte i medlemsstaterne, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbaner, fra 1997 til 1999 i procent af de offentlige udgifter 4,5 4,0 3,5 3,0 I procent 2,5 2, ,5 1,0 0,5 0,0 A B DK D EL E FIN F IRL I L NL P S UK EU Inden for Den Økonomiske og Monetære Union skal medlemsstaterne sikre budgetdisciplin for at støtte en pengepolitik, der tager sigte på prisstabilitet. Budgetdisciplin fjerner risikoen for, at en usund finanspolitik får afsmittende virkninger, og giver medlemsstaterne tilstrækkelig store muligheder for at udnytte deres finanspolitik til at rette op på landespecifikke forhold. I den senere tid er sunde offentlige finanser også blevet knyttet sammen med behovet for at tage højde for de budgetmæssige konsekvenser af befolkningsældningen. Stabilitets- og vækstpagten fastlægger grundprincipperne for finanspolitikken inden for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Den fastlægger en omfattende tilsyns- og samordningsprocedure for at sikre bæredygtige offentlige finanser og budgetdisciplin i ØMU's tredje fase. Statsstøtte må derfor kun ydes inden for forholdsvis stramme budgetrammer, i henhold til strenge kontrolmekanismer og under øget opmærksomhed omkring de offentlige finansers kvalitet. Alle disse begrænsninger bidrager til at øge offeromkostningerne i forbindelse med de offentlige midler, da statsstøtte nu konkurrerer stærkere med andre mulige anvendelsesformål for de offentlige midler inden for de disponible udgiftslofter. Medlemsstaterne får hermed et endnu stærkere incitament til at føre tilsyn med, om deres statsstøtte er effektiv. Fra 1997 til 1999 steg statsstøtten i procent af de offentlige udgifter i Belgien, Danmark, IrlandogSverige. 27

28 7.3. Statsstøtte og strukturændringer Under hastigt skiftende forhold afhænger virksomhedernes, industriernes og landenes konkurrenceevne af deres evne til at reagere hurtigt på nye muligheder og udfordringer: tilpasning til strukturændringer er et udtryk for konkurrenceevne. National eller regional specialisering, virksomhedskoncentration i bestemte geografiske områder og udviklingen i de forskellige sektorers andele i økonomien beror naturligvis på de enkelte virksomheders og investorers beslutninger. Hvor hurtigt ændringerne sker, afhænger hovedsagelig af de økonomiske kræfter, såsom skiftende faktorpriser, teknologichok og skiftende forbrugerønsker. Åbne, konkurrenceprægede markeder og en aktiv iværksætterkultur letter ændringerne. Strukturændringernes hastighed er forbundet med væksten i produktionen (BNP) og i produktiviteten. Sammenholdt med USA er Europa normalt længere om at tilpasse sin økonomi. Statsstøtte kan principielt fremme strukturændringer ved for eksempel at fremskynde arbejdskrafttilpasning eller teknologioverførsler. Et af formålene med resultattavlen er at måle, i hvilken udstrækning statsstøtte bidrager til at fremme strukturændringer. Selv om statsstøtten opfylder de umiddelbare mål i en bestemt region eller et bestemt land, giver den problemer med hensyn til samhørighed. Den kan nemlig bidrage til en langsommere økonomisk konvergens, da frontløberne sandsynligvis kan få mere offentlig støtte end de virksomheder, der halter bagefter. På virksomhedsniveau giver oplysningerne ingen mulighed for at besvare spørgsmålene om, hvorvidt modtagere af statsstøtte til omstrukturering har opnået tilfredsstillende resultater, hvor mange jobs der er blevet opretholdt, og hvor store disse transaktioners samlede offeromkostninger var. På baggrund af disse vanskeligheder er statsstøtte til omstrukturering ikke særlig hensigtsmæssig og skal, hvis den ydes, kontrolleres meget nøje. Diagram 18 viser ændringen i fremstillingsvirksomhedens bidrag til det samlede nationale BNP og den andel, støtten til fremstillingsvirksomhed i 1990 og 1999 udgjorde af den samlede støtte, undtagen støtten til landbrug, fiskeri og jernbanetransport. Diagrammet viser ikke nogen sammenhæng mellem statsstøtte og strukturændringer. 28

29 Diagram 18: Forholdet mellem den procentvise ændring i fremstillingsvirksomhedens bidrag til det samlede nationale BNP og i den andel, støtten til fremstillingsvirksomhed i 1990 og 1999 udgjorde af den samlede støtte, bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport* A B DK D EL E FIN F IRL I L NL P S UK EU ændring i procent -60 Støtten til fremstillingsvirksomhed i forhold til den samlede støtte, bortset fra støtten til landbrug, fiskeri og jernbaner Fremstillingsvirksomhedens andel i BNP * Tallene for Østrig, Finland og Sverige dækker kun perioden fra 1995 til I samtlige medlemsstater er fremstillingsvirksomhedens bidrag til det nationale BNP faldet i den pågældende periode, mens støtten til fremstillingsvirksomhed i seks medlemsstater, nemlig Østrig, Belgien, Tyskland, Finland, Frankrig og Sverige, steg i forhold til den samlede støtte, undtagen støtten til landbrug, fiskeri og jernbanetransport. 29

30 7.4. Statsstøtten og konkurrencen på det indre marked Statsstøtte er et stærkt politisk instrument for de offentlige myndigheder, men ikke det eneste, der kan have betydelig indvirkning på konkurrencevilkårene inden for det indre marked. Andre forskriftsmæssige, retlige og politiske instrumenter, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af, påvirker det indre marked. Ved en samlet vurdering af konkurrencevilkårene inden for det indre marked skal der også tages hensyn til, i hvor høj grad og på hvilken måde det offentlige griber ind eller vil gribe ind på andre fronter. De positive virkninger af en gradvis nedskæring af statsstøtteudgifterne kan forsvinde, hvis de offentlige myndigheder begynder at føre andre former for politik, der f.eks. tager sigte på at erstatte protektionistiske subsidier med ikke-toldmæssige handelsskranker eller at lempe håndhævelsen af direktiverne vedrørende det indre marked. På den anden side vil de positive virkninger af en nedskæring af statsstøtteudgifterne blive forstærket af, at markederne bliver stadig mere åbne, mere gennemsigtige og mere konkurrencebetonede. Det er vanskeligt at medtage alle de retlige, forskriftsmæssige og politiske valgmuligheder, som de offentlige myndigheder har til rådighed. Tabel 3 viser statsstøtte og to indikatorer for markedets åbenhed, og disse er knyttet til henholdsvis handel og udenlandske direkte investeringer. De er dog ikke udelukkende et resultat af statsintervention, men en voksende konkurrence fra udlandet bidrager positivt til en skærpelse af konkurrencen. Tabellen viser, at den generelle udvikling i konkurrencevilkårene er positiv. I de fleste lande ledsages nedskæringen i statsstøtte af stadig mere åbne markeder. Tabel 3: Statsstøtte bortset fra støtte til landbrug, fiskeri og jernbanetransport, åben handel og UDI udtrykt i procent af BNP Statstøtte (I % af BNP) Åben handel (eksporten plus importen) udtrykt i procentafbnp Indadgående udenlandske direkte investeringer (I % af BNP) A 0,27 (5+) 44,09 (6+) 1,1 (11+) B 0,37 (8-) 100,89 (1+) 12,3 (2+) DK 0,63 (12-) 37,01 (8-) 1,5 (10+) D 0,64 (13+) 28,67 (12+) 2,2 (7+) H 0,37 (7+) 20,44 (15+) 0,9 (12-) E 0,55 (11+) 30,95 (10+) 0,9 (13-) FIN 0,38 (9+) 35,41 (9+) 2,0 (8+) F 0,46 (10+) 29,35 (11+) 1,5 (9+) IRL 1,01 (15+) 84,57 (3+) 8,4 (5+) IRL 0,36 (6+) 23,21 (14+) 0,6 (14+) L 0,23 (3+) 100,89 (1+) 12,3 (2+) NL 0,17 (1+) 75,42 (4-) 6,5 (6+) P 0,82 (14+) 48,02 (5+) 0,3 (15-) S 0,25 (4+) 40,46 (7+) 21,1 (1+) UK 0,22 (2+) 24,07 (13-) 9,4 (4+) EU 0, (+) 4,0 (+) 30

31 Tallet i parentes angiver de enkelte medlemsstaters plads i forhold til EU 15. Tegnene + (-) angiver en positiv (negativ) udvikling i indikatoren. Et + tegn ved antallet af overtrædelser indebærer således et fald, mens et + tegn ved offentliggørelsen af offentlige indkøb angiver en stigning i den procentvise andel af kontrakternes værdi, offentliggjort som en procentdel af BNP. 31