* UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål FORELØBIG 2000/0243(CNS) 9. april 2001 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 (KOM(2000) 582 C5-0527/ /0243(CNS)) Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål Ordfører: Jonathan Evans PR\ doc PE

2 Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE /19 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL RETSAKT... 5 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING BEGRUNDELSE UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI... UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED... PR\ doc 3/19 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 28. september 2000 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel (og traktatens artikel ) Parlamentet om en udtalelse om (det ændrede) forslag til Rådets forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 (KOM(2000) /0243(CNS)). På mødet den 23. oktober 2000 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål som korresponderende udvalg og til Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked som rådgivende udvalg (C5-0527/2000). På mødet den 6. november 2000 havde Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål valgt Jonathan Evans til ordfører. På mødet/møder den betænkning. behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi er vedføjet denne betænkning; (Udvalget om vedtog den ikke at afgive udtalelse). Betænkningen indgivet den. Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles. PE /19 PR\ doc

5 FORSLAG TIL RETSAKT Forslag til Rådets forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 (KOM(2000) 582 C5-0527/ /0243(CNS)) Forslaget ændret som følger: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 ARTIKEL 4 1. Med hensyn til anvendelsen af traktatens artikel 81 og 82 har Kommissionen de i denne forordning fastsatte beføjelser. 2. Kommissionen kan ved forordning fastlægge, hvilke typer aftaler, vedtagelser inden for virksomhedssammenslutninger og samordnet praksis, som omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, virksomhederne er forpligtede til at lade registrere. I så fald fastlægger den desuden de nærmere regler for denne registrering og de sanktioner, der finder anvendelse, hvis registreringspligten ikke overholdes. Registrering af en aftale, en vedtagelse inden for en virksomhedssammenslutning eller samordnet praksis kan ikke give de registrerende virksomheder eller virksomhedssammenslutninger nogen rettigheder og hindrer ikke anvendelsen af denne forordning. udgår Begrundelse Værdien af den nye registreringsordning er endnu ikke blevet påvist på tilfredsstillende vis. 1 EFT C 365 E af s PR\ doc 5/19 PE

6 Ændringsforslag 2 ARTIKEL 5 Medlemsstaternes konkurrencemyndigheder har kompetence til i konkrete sager at anvende forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, når betingelserne i artikel 81, stk. 3, ikke er opfyldt, samt forbuddet i artikel 82. I denne forbindelse kan de enten på eget initiativ eller på grundlag af en klage vedtage en beslutning om, at en overtrædelse skal bringes til ophør, om foreløbige forholdsregler, om accept af tilsagn eller om pålæggelse af bøder, tvangsbøder eller andre former for sanktioner, der er fastsat i deres nationale ret. Når det på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse af, kan fastslås, at betingelserne for et forbud ikke er opfyldt, kan de tillige beslutte, at der ikke er nogen grund til, at de griber ind. Medlemsstaternes konkurrencemyndigheder har kompetence til i konkrete sager at anvende forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, når betingelserne i artikel 81, stk. 3, ikke er opfyldt, samt forbuddet i artikel 82. I denne forbindelse kan de enten på eget initiativ eller på grundlag af en klage vedtage en beslutning om, at en overtrædelse skal bringes til ophør, om foreløbige forholdsregler, om accept af tilsagn eller om pålæggelse af bøder, tvangsbøder eller andre former for sanktioner, der er fastsat i den europæiske konkurrenceret. Når det på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse af, kan fastslås, at betingelserne for et forbud ikke er opfyldt, kan de tillige beslutte, at der ikke er nogen grund til, at de griber ind. Begrundelse De sanktioner, der pålægges under den nationale konkurrenceret, kan afvige betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Skal konkurrencereglerne anvendes i hele EU, skal arten og niveauet af sanktioner for brud harmoniseres. Ændringsforslag 3 ARTIKEL 7, NR Hvis Kommissionen på grundlag af en klage eller på eget initiativ konstaterer, at traktatens artikel 81 eller 82 er overtrådt, kan den ved en beslutning pålægge de deltagende virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at bringe den pågældende overtrædelse til ophør. I denne forbindelse kan den pålægge dem alle nødvendige forpligtelser, herunder af strukturel karakter. Når den har en berettiget interesse deri, kan den endvidere fastslå, at der tidligere forelå en overtrædelse, som er bragt til ophør. 1. Hvis Kommissionen på grundlag af en klage eller på eget initiativ konstaterer, at traktatens artikel 81 eller 82 er overtrådt, kan den ved en beslutning pålægge de deltagende virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at bringe den pågældende overtrædelse til ophør. I denne forbindelse kan den pålægge dem alle nødvendige forpligtelser. Når den har en berettiget interesse deri, kan den endvidere fastslå, at der tidligere forelå en overtrædelse, som er bragt til ophør. PE /19 PR\ doc

7 Begrundelse Det er forhastet, at Kommissionen søger så vide beføjelser i form af strukturelle foranstaltninger. De foranstaltninger, som Kommissionen kan anvende for at få bragt en overtrædelse til ophør, er virkningsfulde og burde være tilstrækkelige til at bekæmpe dannelsen af karteller. Ændringsforslag 4 ARTIKEL 10 Kommissionen kan, når almene fællesskabsinteresser taler herfor, på eget initiativ vedtage en beslutning om, at traktatens artikel 81, på grundlag af de omstændigheder, den har kendskab til, ikke finder anvendelse på en aftale, en vedtagelse inden for en virksomhedssammenslutning eller en samordnet praksis, enten fordi betingelserne i artikel 81, stk. 1, ikke er opfyldt, eller fordi betingelserne i artikel 81, stk. 3, er opfyldt. Kommissionen kan vedtage en tilsvarende beslutning med hensyn til traktatens artikel 82. Kommissionen kan, når almene fællesskabsinteresser taler herfor, på eget initiativ vedtage en beslutning om, at traktatens artikel 81, på grundlag af de omstændigheder, den har kendskab til, ikke finder anvendelse på en aftale, en vedtagelse inden for en virksomhedssammenslutning eller en samordnet praksis, enten fordi betingelserne i artikel 81, stk. 1, ikke er opfyldt, eller fordi betingelserne i artikel 81, stk. 3, er opfyldt. Kommissionen kan vedtage en tilsvarende beslutning med hensyn til traktatens artikel 82. Ved vurderingen af de almene fællesskabsinteresser kan Kommissionen anvende denne artikel på enhver aftale, som påvirker handelen mellem medlemsstater og (a) som er underordnet eller involverer en betydelig økonomisk risiko eller investering af kapital, eller som kan være af omfattende betydning for aktieværdien eller (b) som involverer en beslutning om en ny udformning af den europæiske konkurrenceret eller involverer anvendelsen af denne ret på nye forhold eller på nye eller hastigt udviklende markeder eller (c) som for at undgå ugyldighed ellers ville kræve godkendelse eller tilladelse i henhold til de nationale konkurrenceregler i en medlemsstat eller i henhold til den europæiske PR\ doc 7/19 PE

8 Begrundelse konkurrenceret fra en kompetent myndighed i tre eller flere medlemsstater for at sikre dens gyldighed eller (d) hvis gyldighed eller tvangsfuldbyrdelse afhænger af et nuværende sagsanlæg eller voldgiftssag eller truslen herom i en medlemsstat eller andetsteds. Denne vigtige beføjelse bør ikke begrænses til udelukkende at blive anvendt på sager indledt på Kommissionens eget initiativ. For at opretholde retssikkerheden bør Kommissionen kunne give principielle retningslinjer i de begrænsede sager, som omfattes af forslaget. Ændringsforslag 5 ARTIKEL 15, NR. 3, STK Kommissionen kan, når almene fællesskabsinteresser taler herfor, på eget initiativ forelægge medlemsstaternes domstole skriftlige eller mundtlige bemærkninger i sager, hvor der opstår spørgsmål om anvendelsen af traktatens artikel 81 eller 82. Den kan lade sig repræsentere ved medlemsstaternes konkurrencemyndigheder. Disse kan også på eget initiativ forelægge de nationale domstole i deres respektive medlemsstater skriftlige eller mundtlige bemærkninger. 3. Kommissionen kan, når almene fællesskabsinteresser taler herfor, forelægge medlemsstaternes domstole skriftlige eller mundtlige bemærkninger i sager, hvor der opstår spørgsmål om anvendelsen af traktatens artikel 81 eller 82. Den kan lade sig repræsentere ved medlemsstaternes konkurrencemyndigheder. Disse kan også forelægge de nationale domstole i deres respektive medlemsstater skriftlige eller mundtlige bemærkninger. Begrundelse Kommissionens forslag ville udgøre en unødvendig og uberettiget indblanding i de nationale domstoles retsforfølgning. Ændringsforslag 6 ARTIKEL 22, NR. 1, INDLEDNING 1. Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder på op til 1% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår: a) de forsætligt eller uagtsomt giver 1. Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder på op til 1% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis: a) de forsætligt giver urigtige, PE /19 PR\ doc

9 urigtige, ufuldstændige eller forvanskede oplysninger som svar på en begæring i henhold til artikel 17 eller artikel 18, stk. 1 eller stk. 4, eller undlader at give oplysninger inden for den frist, der er fastsat i en beslutning i henhold til artikel 18, stk. 4 b) de forsætligt eller uagtsomt under kontrolundersøgelser i henhold til artikel 20 eller artikel 21, stk. 2, ikke fremlægger de forlangte bøger eller øvrige forretningspapirer i deres helhed eller nægter at underkaste sig en kontrolundersøgelse, der er påbudt ved beslutning i henhold til artikel 20, stk. 4 c) de forsætligt eller uagtsomt nægter at besvare et spørgsmål, der er stillet i henhold til artikel 20, stk. 2, litra f), eller afgiver et urigtigt, ufuldstændigt eller forvansket svar ufuldstændige eller forvanskede oplysninger som svar på en begæring i henhold til artikel 17 eller artikel 18, stk. 1 eller stk. 4, eller undlader at give oplysninger inden for den frist, der er fastsat i en beslutning i henhold til artikel 18, stk. 4 b) de forsætligt under kontrolundersøgelser i henhold til artikel 20 eller artikel 21, stk. 2, ikke fremlægger de forlangte bøger eller øvrige forretningspapirer i deres helhed eller nægter at underkaste sig en kontrolundersøgelse, der er påbudt ved beslutning i henhold til artikel 20, stk. 4 c) de forsætligt nægter at besvare et spørgsmål, der er stillet i henhold til artikel 20, stk. 2, litra f), eller afgiver et urigtigt, ufuldstændigt eller forvansket svar Begrundelse Kommissionen og de nationale domstole kan gøre brug af omfattende sanktioner, og det er vigtigt, at sådanne strafferetlige sanktioner udelukkende pålægges i tilfælde af forsætlige brud på de europæiske konkurrenceregler. Ændringsforslag 7 ARTIKEL 22, NR. 2, INDLEDNING 2. Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder på op til 10% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtrædelsen, hvis de forsætligt eller uagtsomt: 2. Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder på op til 10% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtrædelsen, hvis de forsætligt: Begrundelse Se begrundelse til ændringsforslag 6. Ændringsforslag 8 PR\ doc 9/19 PE

10 ARTIKEL 22, NR Hvis en virksomhedssammenslutning får pålagt bøde i henhold til denne forordning, og den ikke er solvent, kan Kommissionen opkræve bøden hos hver af de virksomheder, der var medlem af sammenslutningen på overtrædelsestidspunktet. Det beløb, der afkræves det enkelte medlem, kan ikke overstige 10% af dets samlede omsætning i det foregående regnskabsår. 4. Hvis en virksomhedssammenslutning får pålagt bøde i henhold til denne forordning, og den ikke er solvent, kan Kommissionen opkræve bøden hos hver af de virksomheder, der var medlem af sammenslutningen på overtrædelsestidspunktet, forudsat virksomheden var medvirkende til overtrædelsen. Det beløb, der afkræves det enkelte medlem, kan ikke overstige 10% af dets samlede omsætning i det foregående regnskabsår. Begrundelse Se begrundelse til ændringsforslag 6. Ændringsforslag 9 ARTIKEL 32 Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over beslutninger, hvorved Kommissionen fastsætter en bøde eller en tvangsbøde. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde. Domstolen har uden forbehold fuld prøvelsesret med hensyn til klager over beslutninger. Begrundelse Det er vigtigt, at Domstolen har de videst mulige beføjelser til at prøve klager over Kommissionens og nationale konkurrencemyndigheders beslutninger, hvis integriteten af en ensartet anvendelse af de europæiske konkurrenceregler skal opretholdes i hele Unionen. Ændringsforslag 10 ARTIKEL 34, LITRA a) indførelse af en registreringspligt for visse typer aftaler udgår PE /19 PR\ doc

11 Begrundelse Se begrundelse til ændringsforslag 1. Ændringsforslag 11 ARTIKEL 35, NR: 1 1. De anmodninger, der forelægges Kommissionen i henhold til artikel 2 i forordning nr. 17, og de anmeldelser, der indgives i henhold til artikel 4 og 5 i nævnte forordning, samt de tilsvarende anmodninger og anmeldelser i henhold til forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 bortfalder fra den dato, fra hvilken nærværende forordning finder anvendelse. Gyldigheden af de beslutninger om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, som Kommissionen har vedtaget i medfør af ovennævnte forordninger, er begrænset til ikrafttrædelsestidspunktet for nærværende forordning. 1. De anmodninger, der forelægges Kommissionen i henhold til artikel 2 i forordning nr. 17, og de anmeldelser, der indgives i henhold til artikel 4 og 5 i nævnte forordning, samt de tilsvarende anmodninger og anmeldelser i henhold til forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 bortfalder senest to år fra den dato, fra hvilken nærværende forordning finder anvendelse. Gyldigheden af de beslutninger om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, som Kommissionen har vedtaget i medfør af ovennævnte forordninger, er begrænset til højest to år fra ikrafttrædelsestidspunktet for nærværende forordning. Begrundelse Det er uønskeligt og upraktisk at forvente, at de nuværende godkendte aftaler skal være øjeblikkeligt anfægtelige. En begrænset overgangsperiode vil muliggøre en veltilrettelagt indførelse i det nye regelsæt. PR\ doc 11/19 PE

12 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 (KOM(2000) 582 C5-0527/ /0243(CNS)) (Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2000) ), hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 83 (C5-0527/2000), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og udtalelse fra Udvalget om (og Udvalget om ) (A5-0000/2001), 1. godkender det således ændrede forslag; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EFtraktatens artikel ; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. 1 EFT C 365 E af s PE /19 PR\ doc

13 BEGRUNDELSE Baggrund De nuværende europæiske konkurrenceregler blev fastlagt i den oprindelige traktat af 1957, hvori det fastlagdes, at det indre marked skulle beskyttes mod konkurrencefordrejning, og at Fællesskabets økonomiske politik skulle leve op til princippet om åben markedsøkonomi med fri konkurrence. Traktatens artikel 81 indeholder reglerne for konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, mens artikel 82 vedrører misbrug af dominans. Gennemførelsesbestemmelserne for anvendelsen af artikel 81 og 82 fastlagdes i 1962 i forordning nr. 17, som siden er blevet anvendt nærmest uændret. Forordningen gav Kommissionen, de nationale konkurrencemyndigheder og de nationale domstole ret til at anvende artikel 81, stk. 1, direkte (dvs. konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder er principielt ulovlige). I gennemførelsesbestemmelserne blev beføjelsen til at anvende artikel 81, stk. 3, imidlertid kun forbeholdt Kommissionen (dvs. beføjelsen til at fravige artikel 81, stk. 1, hvis aftalen var anmeldt på forhånd). Artikel 82 blev håndhævet parallelt af Kommissionen, de nationale konkurrencemyndigheder og de nationale domstole. Denne centraliserede anmeldelses- og godkendelsesordning var velegnet, da Fællesskabet bestod af seks medlemslande, men i et udvidet fællesskab med et nyt globalt økonomisk miljø, er der almindelig enighed om, at en fortsat anvendelse af forordning nr. 17 i den nuværende form ikke længere er forenelig med en effektiv konkurrenceovervågning. Ved udsigten til at Fællesskabet yderligere vil blive udvidet til 25 eller flere medlemsstater, er en modernisering af den nuværende ordning overordentligt vigtig. Kommissionen offentliggjorde en hvidbog om modernisering i Europa-Parlamentet vedtog Kommissionens reformforslag, men gav udtryk for sine bekymringer på områderne retssikkerhed og ensartet anvendelse af de europæiske konkurrenceregler. Den 27. september 2000 offentliggjorde Europa-Kommissionen sit forslag til en ny rådsforordning. I forslaget redegør Kommissionen for sine vigtigste målsætninger om at opnå en mere effektiv beskyttelse af konkurrencen ved at skærpe Kommissionens indsats på håndhævelsesområdet og dermed skabe mere ensartede konkurrencevilkår og en mere ensartet anvendelse af Fællesskabets konkurrenceret, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig retssikkerhed for virksomhederne og en mindskelse af det bureaukrati, som virksomhederne for øjeblikket er underlagt. Forslag til Rådets forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82 Effektiv og retfærdig konkurrencepolitik og en ensartet håndhævelse heraf i hele Den Europæiske Union er altafgørende faktorer i bestræbelserne på at øge den europæiske konkurrencedygtighed og sikre de europæiske forbrugere en retfærdig behandling. Konkurrencebegrænsning, som ikke kan retfærdiggøres af økonomiske grunde, skader de forbrugere og konkurrenter, som overholder reglerne. Europa-Parlamentet har erkendt, at den nuværende ordning for den europæiske PR\ doc 13/19 PE

14 konkurrencepolitik er for bureaukratisk, tung og ineffektiv. Fællesskabet har behov for et mere brugbart og direkte system, som er effektivt, let at overholde, og som kan finde frem til og behandle de problematiske områder effektivt. Derfor hilses Kommissionens initiativ velkommen om en gennemgribende ændring af konkurrencereglerne inden Fællesskabets udvidelse. Visse ændringer af den nye ordning, som Kommissionen foreslår, er dog påkrævet, hvis Kommissionen skal nå de opstillede mål og sikre en ordning, der kan anvendes i praksis. Visse væsentlige dele af reformen skal tydeliggøres, hvilket ifølge Kommissionen vil fremgå af kommende Kommissionsdokumenter (forordninger, meddelelser og retningslinjer). Disse er afgørende for at sikre en fuldstændig vurdering af den foreslåede reform. Der er en række nøgleområder, som kræver yderligere behandling. 1. Fællesskabsrettens forrang for national ret (artikel 3) I Kommissionens forslag anbefales en decentraliseret gennemførelsesordning for konkurrencereglerne, som sigter mod at frigøre ressourcer i Kommissionen for at undersøge alvorlige tilfælde af uregelmæssig adfærd og sikre en bedre håndhævelse af reglerne. I den nye ordning vil nationale myndigheder får en stor del af ansvaret for at kontrollere konkurrencepolitikken. Parlamentet har erkendt, at en decentraliseret gennemførelsesordning for konkurrencereglerne kan øge risicien for, at disse regler ikke anvendes ensartet. Kommissionens forslag om, at Fællesskabets og ikke medlemsstaternes konkurrenceret finder anvendelse, i de tilfælde hvor en aftale kan påvirke handelen mellem medlemsstater (artikel 3), hilses derfor velkomment som et væsentligt element i den nye forordning. Det er grundlæggende, at konkurrencespørgsmål behandles ens i alle medlemsstater, og at der sikres ensartede konkurrencevilkår på det indre marked. Hvis de nationale myndigheder ikke anvender den europæiske lovgivning ens, vil det føre til en renationalisering af konkurrencepolitikken, hvilket vil være skadelig for det indre marked, virksomhederne og forbrugerne. Enhver ændring af artikel 3 vil betyde en alvorlig underminering af grundlaget for Kommissionens foreslåede reformer. Det er også vigtigt, at de medlemsstater, som endnu ikke har bemyndiget deres konkurrencemyndigheder og domstole til at anvende den europæiske konkurrenceret, gør dette så hurtigt som muligt. Denne bemyndigelse bør omfatte en decentraliseret anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82, og en indførelse af uafhængige nationale konkurrencemyndigheder. Bestemmelserne i artikel 3 bør ledsages af en harmonisering af de sanktioner, der er fastsat på national plan. I henhold til forslaget fastlægges sanktionerne af de nationale domstole (artikel 5). Sanktionsniveauet varierer imidlertid fra medlemstat til medlemsstat, og det er derfor vigtigt, at harmoniseringen også omfatter sanktionerne. 2. Registrering af aftaler (artikel 4) Den foreslåede reform indeholder en afskaffelse af den nuværende anmeldelses- og PE /19 PR\ doc

15 godkendelsesordning. Byrden vil blive reduceret for virksomhederne og Kommissionen vil få frigjort flere ressourcer, som dermed vil kunne anvendes til at undersøge formodede misbrug af konkurrencereglerne. I den nye ordning får virksomheder registreringspligt hos Kommissionen for aftaler, som ikke falder under artikel 81, stk. 1, og som ikke er omfattet af en gruppefritagelse (artikel 4.2). Formålet med at gøre denne form for oplysning tilgængelig for Kommissionen og alle medlemsstaters konkurrencemyndigheder er tilsyneladende at sikre gennemsigtighed og ensartet anvendelse af de nye regler. Det viser sig imidlertid at være svært at se den virkelige fordel ved dette register. Det kan bestemt ikke betragtes som et effektiv middel til at spore alvorlige brud på reglerne, da det er højest usandsynligt, at den hårde kerne af karteller registrerer sådanne aftaler. Disse nye regler vil betyde, at virksomheder er forpligtede til at anmelde deres aftaler, men ikke har krav på et svar fra Kommissionen. Dette forslag vil øge virksomhedernes administrative byrde, uden at de tildeles en større retssikkerhed. Det vil også skabe mere administrativt arbejde for Kommissionens tjenestemænd og for de nationale konkurrencemyndigheder, uden at der opnås en fremgang med henblik på at afsløre konkurrencebegrænsende adfærd. Det er blevet foreslået, at registrering kunne medføre en fordel så som en foreløbig gyldighed. Hvis man indfører en sådan ordning, risikerer man imidlertid at genskabe den nuværende anmeldelses- og godkendelsesordning. Det er ikke lykkedes Kommissionen på tilfredsstillende vis at påvise værdien af den foreslåede registreringsordning, og den bør bortfalde. 3. Foranstaltninger Kommissionen vil være bemyndiget til at pålægge alle de forpligtelser, der er nødvendige for at bringe en overtrædelse til ophør, herunder foranstaltninger af strukturel karakter (artikel 7). I forslaget sættes der ingen begrænsninger for udøvelsen af denne nye beføjelse, og der gives ingen detaljer om, hvornår og hvordan den må udøves. Det er upassende og forhastet, at Kommissionen udstyres med en så omfangsrig beføjelse. 4. Uanvendelighed artikel 10 Kommissionens forslag til reform vækker grund til yderligere bekymring, idet retssikkerheden reduceres væsentligt. Kommissionen foreslår, at den får mulighed for på eget initiativ at vedtage positive beslutninger, når det er i Fællesskabets interesse (artikel 10), hvilket hilses velkommen. Det er imidlertid vigtigt, at Kommissionen tydeliggør, hvad der faktisk menes med i Fællesskabets interesse. Som det står skrevet, kan Kommissionens efter forgodtbefindende beslutte, hvornår den vil vedtage positive beslutninger. I mange tilfælde så som i forbindelse med direkte forhandlingsaftaler, er reglerne tydelige, men i mange andre tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere situationen. Det kan for eksempel være vanskeligt at fastslå, om en aftale falder inden for gruppefritagelsesforordningerne for vertikale og horisontale aftaler eller ej, og PR\ doc 15/19 PE

16 Kommissionens retningslinjer tydeliggør ikke altid forholdet. Der er mange tilfælde, hvor virksomheder med rimelighed må tøve med at indgå en kompleks grænseoverskridende aftale uden at have retssikkerhed. Europa-Parlamentet støtter fortsat en sådan retssikkerhed. Det er vigtigt, at Kommissionen er villig til at vedtage positive beslutninger vedrørende visse begræsede sager og de helt særlige omstændigheder forbundet hermed, inden en virksomhed indgår en aftale. Dette kan have betydning især i situationer, hvor en aftale påvirker handelen mellem EU s medlemsstater og i. som er underordnet eller involverer en betydelig økonomisk risiko eller investering af kapital, eller som kan være af potentiel omfattende betydning for aktieværdien eller ii. som involverer en beslutning om en ny udformning af den europæiske konkurrenceret eller involverer anvendelsen af denne lov på nye forhold eller på nye eller hastigt udviklende markeder eller iii. som for at undgå ugyldighed ellers ville kræve godkendelse eller tilladelse i henhold til de nationale konkurrenceregler i en medlemsstat eller i henhold til den europæiske konkurrenceret fra en kompetent myndighed i tre eller flere medlemsstater for at sikre dens gyldighed eller iv. hvis gyldighed eller tvangsfuldbyrdelse afhænger af et nuværende sagsanlæg eller voldgiftssag eller truslen herom i en medlemsstat eller andetsteds Hvis sådanne ændringer til den foreslåede ordning ikke foretages, vil de nuværende forslag føre til en betydelig nedgang i den retlige forudsigelighed for virksomhederne, som dermed kan være uvillige til at risikere store investeringer, især i de tilfælde hvor aftalerne kunne blive genstand for adskillige og langvarige sagsanlæg ved nationale konkurrencemyndigheder og domstole i hele EU. Kommissionen må være rede til at vedtage positive beslutninger i det mindste i sådanne tilfælde. Det vil forhindre, at Kommissionen oversvømmes af henvendelser, samtidig med at retssikkerheden sikres i sådanne vanskelige sager. Samtidig med at der indføres en mulighed for at henvende sig til Kommissionen i særlige sager, bør der også indføres stramme frister, inden for hvilke Kommissionen skal afgive sine beslutninger, så de forsinkelser og svagheder, der eksisterer i forbindelse med den nuværende anmeldelsesordning, undgås. Aftaler indgås ofte inden for stramme tidsfrister, og hvis ordningen skal være effektiv, er det derfor vigtig, at beslutninger vedtages omgående. 5. Netværk mellem Kommissionen, de nationale domstole og de nationale konkurrencemyndigheder Hvis den nye ordning skal fungere godt, forudsætter det, at de nationale konkurrencemyndigheder er udstyret til at iværksætte et effektiv netværk med Kommissionen og de andre medlemsstater. Det kan derfor komme på tale, at de nationale konkurrencemyndigheders menneskelige og tekniske ressourcer skal styrkes. For at denne udveksling af oplysninger er brugbar, skal reglerne harmoniseres for at være effektive. For eksempel fastlægger artikel 12, stk. 1, at medlemsstaterne kan udveksle alle faktiske eller retlige oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, og benytte dem som PE /19 PR\ doc

17 bevismateriale. I nogle medlemsstater har konkurrencemyndighederne ikke tilladelse til at overdrage oplysninger til tredjemand. Hvis det er tilladt at udveksle oplysninger mellem forskellige medlemslandes myndigheder, så må der tages skridt til at sikre, at fortroligt materiale ikke overdrages til tredjemand. De nationale myndigheders territoriale begrænsninger, hvad angår deres beføjelser til at foretage kontrolundersøgelser såvel som retsvirkningerne af deres beslutninger, rejser også en række spørgsmål. Når konkurrencemyndigheder anvender artikel 7-10, informerer de Kommissionen derom, inden der indledes en procedure og forelægger alle relevante dokumenter i forbindelse med sagen for Kommissionen (artikel 11). I betragtning af at der er betydelige forskelle inden for civile og administrative søgsmål i EU, kan kontrollen med de sager, der er indbragt for de nationale konkurrencemyndigheder og de nationale domstole, være enormt tids- og ressourcekrævende for Kommissionen, hvilket netop er de byrder, som Kommissionen havde udtrykt håb om at fjerne, og som den næppe vil kunne håndtere. Det er derfor et spørgsmål, om dette oplysningssystem vil lette Kommissionens arbejdsbyrde, så den kan rette sin opmærksomhed mod vigtigere sager. Det er også et spørgsmål, om oplysninger af denne art til Kommissionen vil være tilstrækkelige til at forhindre afvigende og uensartet anvendelse af reglerne. 6. Fordeling af sagerne (artikel 4-6) Eftersom Kommissionen, de nationale myndigheder og de nationale domstole alle involveres i beslutningsproceduren i forbindelse med den europæiske konkurrenceret, er det afgørende, at der anvendes tydelige og sammenhængende kriterier ved fordelingen af sagerne. Konceptet den myndighed, der har de bedste forudsætninger bør nøje gennemtænkes og tydeliggøres, hvis ordningen skal have en realistisk chance for at fungere. For at sikre ensartetheden og retssikkerheden skal en beslutning, som er vedtaget i én medlemsstat, endvidere gælde i lignende sager i hele Fællesskabet, men det er meget vanskeligt at forestille sig, hvordan dette skal foregå i praksis. En medlemsstat har ikke pligt til at acceptere en beslutning, som er vedtaget i en anden medlemsstat, hvilket kan resultere i, at en beslutning, der er vedtaget i en medlemsstat, ikke er gældende andetsteds. Den foretrukne løsning for Kommissionen vil være, at den bør høres i sager, som berører flere medlemsstater, så man undgår flere sager i andre medlemsstater, forum shopping og manglende ensartethed. For at bidrage til at sikre en ensartet anvendelse af reglerne kan Kommissionen, når almene fællesskabsinteresser taler herfor (artikel 15), indtræde i sager indbragt for de nationale domstole, og på eget initiativ forelægge mundtlige eller skriftlige bemærkninger for de nationale domstole i de medlemsstater, som fører sager, der falder under traktatens artikel 81 og 82. Det vil give anledning til forfatningsmæssige spørgsmål i nogle medlemsstater, som kunne betragte en sådan indblanding i de nationale retssystemer fra Kommissionens side som en overtrædelse af magtadskillelsesprincippet. Mange involverede parter har været alvorligt bekymret over, at nationale domstole er bemyndiget til at anvende artikel 81, stk. 3, som fastlagt i artikel 6. Et argument har været, at nogle nationale domstole ikke kan håndtere en effektiv anvendelse af artikel 81, stk. 3, da de ikke kan håndtere omfattende økonomiske vurderinger af de konkurrencebegrænsende og PR\ doc 17/19 PE

18 konkurrencestimulerende virkninger på aftaler. Hvis nationale eller specialiserede domstole, som håndterer konkurrencesager, skal involveres i beslutningsprocessen, vil de praktiske omstændigheder omkring videreuddannelse og oprettelsen af specialiserede domstole kræve grundig overvejelse og debat, hvis ordningen skal kunne fungere effektivt. 7. De Europæiske Fællesskabers Domstols kontrol Der skal være klarhed omkring virksomhedernes appelmuligheder i forbindelse med beslutninger, som er vedtaget af Kommissionen eller af nationale myndigheder. EF-Domstolen er klart det rette organ, men dommene afsiger typisk flere år efter, at en aftale overvejedes, hvilket altid er for sent. Der kan for eksempel være en form for midlertidig appelordning i EF-Domstolen. 8. Overgangsbestemmelser Det er overraskende, at alle nuværende fritagelser bortfalder, når den nye forordning træder i kraft. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor en beslutning vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 81, stk. 3, bliver ugyldig, straks den nye forordning træder i kraft. Der bør indføres visse overgangsperioder for beslutningernes fortsatte gyldighed, så den nye struktur indføres på veltilrettelagt vis. 9. Bøder Pålæggelse af bøder bør begrænses til virksomheder, som er indblandet i den pågældende aktivitet, og hvor der er påvist et forsætligt brud på den europæiske konkurrenceret. 10. Det rådgivende udvalgs rolle Det er tilfredsstillende, at det rådgivende udvalg fortsat indgår i den nye ordning. Det rådgivende udvalg høres dog ikke automatisk i alle sager, men kun når Kommissionen anmoder herom. Endvidere er det ikke klart, hvilket vægt og omfang udvalgets synspunkter vil få. Alle disse aspekter bør tydeliggøres. 11. Kommissionens kontrolundersøgelsesbeføjelser Kommissionen bør have mulighed for at udføre kontrolundersøgelser af mulige overtrædelser af reglerne, men dens beføjelserne bør være underlagt de judicielle myndigheders kontrol. Der bør også være tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for de personer, der involveres i undersøgelserne, så som retten til ikke at udtale sig og retten til beskyttelse af privatlivets fred. Det kræver en yderlige undersøgelse at bringe de nationale love om beskyttelse af privatlivets fred i overensstemmelse med Kommissionens nye beføjelser. Der er ingen tvivl om, at de nuværende konkurrenceregler skal ændres for at være mere virkningsfulde og effektive. Kommissionens beslutning om en gennemgribende ændring af de europæiske konkurrenceregler er en velkommen mulighed til at forbedre det nuværende system for alle involverede parter. Det er dog nødvendigt at ændre Kommissionens forslag til reform på visse områder, da det i sin nuværende form risikerer at være til skade for de fremskridt, der er opnået i forbindelse med det indre marked, at øge både virksomhedernes og PE /19 PR\ doc

19 myndighedernes usikkerhed og at være til hinder for en bedre håndhævelse af konkurrencereglerne. PR\ doc 19/19 PE