Privat Sektor Programmet

Transkript

1 Privat Sektor Programmet Vejledning til Virksomheden 2c Udarbejdelse af plan for miljøindsats

2 Privat Sektor Programmet Vejledning til Virksomheden 2c Udarbejdelse af plan for miljøindsats Udenrigsministeriet Danida April 2004

3 Vejledninger om PS-Programmet Dette er den fjerde publikation i serien af vejledninger om Privat Sektor Programmet (PS-Programmet). Formålet med denne vejledning er at give virksomhederne nogle redskaber til at foretage en vurdering af den aktuelle status for arbejdsmiljøet og det ydre miljø. Vejledningen giver også retningslinier for, hvorledes en miljøhandlingsplan udarbejdes, og hvordan man ansøger om økonomisk støtte til miljøforbedringer under PS-Programmet. Serien af vejledninger omfatter desuden: Vejledning 1: Oversigt over støttemulighederne Ansøgning om støtte til besøgsrejser og forundersøgelser Vejledning 2a: Udarbejdelse af projektansøgning Vejledning 2b: Udarbejdelse af plan for teknisk assistance og træning Vejledning om Igangsætterfaciliteten Alle vejledninger på både dansk og engelsk, inklusive ansøgningsog afregningsskemaer, findes også på PS-Programmets hjemmeside: / I tillæg til ovenstående vejledninger er der for flere af udviklingslandene udgivet rapporter om etablering af virksomhedssamarbejde i de pågældende lande samt mere branchespecifikke rapporter. Disse rapporter kan bestilles eller downloades på PS-Programmets hjemmeside. 2 privat sektor programmet

4 Indhold 1. Indledning 4 2. Definition af begreber Arbejdsmiljøet Det ydre miljø Miljøkonsekvensvurdering 6 3. Ansøgningsprincipper PS-Programmets betingelser Udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering og handlingsplan 7 4. Projektansøgningen Budget Tidsplan 10 Figur 9 Figur 1 Fra forberedelse til implementering af miljøforbedringer 9 Checklister 11 Checkliste 1 Miljøhandlingsplan 11 Checkliste 2 Detaljeret design af miljøhandlingsplanen 14 Checkliste 3 Miljøkonsekvensvurdering 15 Checkliste 4 Eksempler på og principper for tildeling af støtte 27 Adresser 30 privat sektor programmet 3

5 1 Indledning Danidas Privat Sektor Program (PS-Programmet) har til formål at fremme den økonomiske og sociale udvikling i en række udviklingslande. Gennem rådgivning og økonomisk støtte tilskynder programmet danske virksomheder til at etablere langsigtede og gensidigt forpligtende samarbejder med virksomheder i udviklingslandene. En vigtig målsætning er, at PS-Programmet skal bidrage til at forbedre ansættelsesnormer og miljøbeskyttelse i udviklingslandene og således bidrage til en bæredygtig udvikling. Miljø indgår som et tværgående hensyn i al dansk bistandsarbejde. En forbedring af miljøforholdene vil i mange tilfælde være økonomisk fordelagtig, idet det vil forøge produktionens rentabilitet ikke kun ved at minimere brugen af råmaterialer, energi og vand, men også ved at mindske affald, spildevand og udgifterne i forbindelse med dettes håndtering og behandling. Derudover vil forbedrede miljøforhold på længere sigt kunne reducere antallet af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, omfanget af sygefravær m.v. Formålet med denne vejledning er at give virksomhederne mulighed for at vurdere hvilke tiltag, der kan implementeres for at forbedre miljøet i forbindelse med et PS-samarbejde. Formålet med denne vejledning er at give virksomhederne nogle redskaber til at foretage en vurdering af den aktuelle status for arbejdsmiljøet og det ydre miljø i forbindelse med etableringen af et samarbejdsprojekt. Vejledningen giver også retningslinier for, hvorledes en miljøhandlingsplan udarbejdes, og hvordan man ansøger om økonomisk støtte under PS-Programmet. Der stilles ikke krav om, at ansøgningerne om støtte fra PS-Programmet skal udfærdiges på en bestemt måde. Virksomhederne er derfor velkomne til at fremsende en ansøgning i den form, som de selv finder velegnet. En ansøgning skal dog altid have en udformning, således at den kan tjene som grundlag for et eventuelt støttetilsagn. Vejledningen giver i det følgende anvisninger på, hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde i relation til de miljømæssige aspekter af et PS-samarbejde. Den indeholder således fire checklister, der kan anvendes som udgangspunkt for planlægningen af en miljøindsats: Checkliste 1 Miljøhandlingsplan Checkliste 2 Detaljeret design af miljøhandlingsplanen Checkliste 3 Miljøkonsekvensvurdering Checkliste 4 Eksempler på og principper for tildeling af støtte 4 privat sektor programmet

6 2 Definition af begreber PS-Programmet betragter arbejdsmiljøet og det ydre miljø som indbyrdes afhængige størrelser. Alligevel er det nyttigt for virksomheden at vide, hvilke elementer de enkelte begreber indbefatter, samt hvorledes en såkaldt miljøkonsekvensvurdering af såvel arbejdsmiljøet som det ydre miljø kan anskueliggøres. Arbejdsmiljøet og det ydre miljø skal betragtes som indbyrdes afhængige størrelser. 2.1 Arbejdsmiljøet Begreberne arbejdsmiljø og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen omfatter faktorer på arbejdspladsen, der påvirker medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel. På arbejdsmiljøområdet kan følgende eksempler indgå i en vurdering af miljøkonsekvenserne og mulighederne for at forbedre arbejdsmiljøet ved at begrænse/eliminere risikoen for arbejdsulykker og fysiske/psykiske skader for medarbejderne: De eksisterende sikkerheds- og sundhedsprocedurer kan være utilstrækkelige efter indkøringen af ny teknologi på arbejdspladsen. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne inkluderer opdatering af procedurer for håndtering af produktionsprocessen, beredskabsplaner og udstyr i overensstemmelse med de teknologiske forbedringer. Procesudstyr, opbevaring og håndtering af råmaterialer, affald og produkter kan udgøre potentielle risici for medarbejderne. Sådanne risici kan nødvendiggøre anskaffelse af beskyttelsesudstyr samt forbedring af instruktion og uddannelse af medarbejderne. De generelle arbejdsforhold for medarbejderne i sammenhæng med for eksempel ILOnormer vil muligvis skulle diskuteres med den lokale virksomhed. Udskiftning af farlige kemikalier med mindre farlige og oprettelse af sikkerhedssystemer vil kunne reducere risikoen for alvorlige ulykker. Vurderingen bør ikke begrænse sig til ovennævnte eksempler. Checkliste 3 indeholder emner, der bør inkluderes i en miljøkonsekvensvurdering af arbejdsmiljøet. 2.2 Det ydre miljø Ved det ydre miljø forstås enhver form for miljømæssig påvirkning af omgivelserne forårsaget af virksomhedens aktiviteter samt udvinding og udnyttelse af lokale råstoffer. Checkliste 3 indeholder en detaljeret liste over emner, som bør indgå i en miljøkonsekvensvurdering af såvel arbejdsmiljøet som det ydre miljø. For så vidt angår det ydre miljø kan nedenstående områder indgå i en vurdering af miljøkonsekvenserne og mulighederne for forbedringer af miljøet ved at begrænse/eliminere negative påvirkninger: Opbevaring og transport af råstoffer bør organiseres således, at der skabes mindst mulig forurening. Procesteknologi kan være skadelig for miljøet på grund af høje emissioner, hvilket kan forårsage forurening af luft, jord samt overflade- og grundvand. Brug af energi og vand kan være ineffektiv og producere store mængder affald, hvilket er dyrt for virksomheden, og kan f.eks. kræve omfattende behandling af spildevand. Påvirkning af overfladevand, grundvandsressourcer, luftkvalitet, dyreliv, landbrug og fiskeri er eksempler på vigtige områder, der bør tages hensyn til i forbindelse med en projekteret produktion. privat sektor programmet 5

7 Checkliste 3 indeholder en detaljeret liste over emner, som bør indgå i en miljøkonsekvensvurdering af det ydre miljø. 2.3 Miljøkonsekvensvurdering En miljøkonsekvensvurdering ( Environmental Impact Assessment ) indebærer en vurdering af den aktuelle status for det ydre miljø og arbejdsmiljøet holdt op imod, hvad den nationale lovgivning foreskriver. En miljøkonsekvensvurdering påpeger aktuelle og potentielle miljømæssige problemer og angiver mulige tekniske løsninger på disse problemer samt økonomiske beregninger af hvilke udgifter, der bør påregnes for at gennemføre disse løsninger/opfylde lovgivningens krav. Den information, som en miljø- og arbejdsmiljøkonsekvensvurdering resulterer i anvendes til udarbejdelse af en miljøhandlingsplan, jf. afsnit 3.2. Den information, som en miljø- og arbejdsmiljøkonsekvensvurdering resulterer i, bør anvendes til udarbejdelse af en miljøhandlingsplan (Checkliste 1). Denne plan indeholder beskrivelser af aktiviteter, kurser, investeringer, cost-benefit analyser, tidsplan og budget for miljøindsatsen såvel som en miljøstyringsplan. Denne miljøstyringsplan angiver retningslinier for ansvarsområder i forbindelse med miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Som nævnt ovenfor indeholder Checkliste 3 de centrale emner i en miljøkonsekvensvurdering. 6 privat sektor programmet

8 3 Ansøgningsprincipper 3.1 PS-Programmets betingelser For at modtage støtte fra PS-Programmet skal virksomheden som minimum opfylde nationale regler og juridiske krav inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet. Hvis der ikke findes nationale krav, bør ansøgeren udarbejde et begrundet forslag til miljøforbedringer. Virksomheden kan ansøge om midler under PS-Programmet til gennemførelse af aktiviteter, der skal sikre, at PS-projektet som minimum opfylder nationale normer. Virksomhederne opfordres dog til at implementere miljømæssige forbedringer, som går videre end nationale normer. Det kan endog være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at anvende danske/internationale standarder som udgangspunkt for de miljøtiltag, som gennemføres, f.eks. hvis der ikke er lokale regler eller de ikke er dækkende for den aktuelle situation. Virksomhederne skal som minimum opfylde nationale regler og krav inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet, men opfordres til at implementere miljømæssige forbedringer, der går videre end disse. På produktionsområdet anbefales det, at der udvælges en procesteknologi, som vil resultere i mindst mulig forurening og tilvejebringe de bedst mulige arbejdsforhold. Med hensyn til arbejdsmiljøet anbefales løsninger, der kræver et minimum af personligt beskyttelsesudstyr. ILO-konventioner skal implementeres som en del af virksomhedens regler for arbejdsmiljøet, ansættelse af gravide, skifteholdsarbejde, fri organisationsret, mindsteløn, forbud mod diskrimination, børnearbejde etc. Hvis en ansøger har til hensigt at gennemføre et projekt i et område, der er forurenet af tidligere industriel aktivitet, skal virksomheden som et absolut minimum kunne dokumentere, at denne forurening ikke vil skade naturressourcer eller medarbejderes helbred. Hvis jorden er meget forurenet, skal den renses (dekontamineres), før PS-Programmet kan yde støtte. Tilskud til rensningsaktiviteter vurderes ud fra det enkelte projekts karakter. Køb af udstyr med PS-støtte skal opfylde danske/internationale miljøregler og love. Midler til miljøforbedringer fra PS-Programmet vil kun blive udbetalt, når der er opnået en lokal miljøgodkendelse. Listen over PS-Programmets betingelser er på ingen måde udtømmende, og Udenrigsministeriet forbeholder sig ret til at fastsætte specifikke krav for de enkelte projekter. Udenrigsministeriet forbeholder sig ret til at fastsætte specifikke miljøkrav for de enkelte PS-projekter. 3.2 Udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering og handlingsplan Det anbefales, at miljømæssige spørgsmål tidligst muligt indgår i planlægningen af et projekt. Foranstaltninger til forbedring af miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold kan således baseres på en forundersøgelse, hvor disse forhold indgår, eller på en særlig miljøundersøgelse. Det anbefales, at medarbejderrepræsentanter fra den pågældende arbejdsplads også inddrages i sådanne undersøgelser. Miljømæssige spørgsmål bør tidligst muligt indgå i planlægningen af et PS-projekt. Hvis de tilsigtede miljøforbedringer kræver detaljeret planlægning, tillades det, at ansøgeren baserer sin ansøgning på et udkast vedlagt et skøn over udgifter til foreløbig godkendelse. Efter den foreløbige godkendelse skal ansøgeren i projektfasen udarbejde en detaljeret plan. privat sektor programmet 7

9 Vurdering af fysiske og kemiske miljødata kan udskydes til den første del af projektfasen, idet en sådan analyse kan være forholdsvis bekostelig. Arbejdet med udførelsen af en miljøkonsekvensvurdering (se Checkliste 3), udarbejdelse af en miljøhandlingsplan (se Checkliste 1) og indsendelse af ansøgning om støtte under PS-Programmet er illustreret i Figur 1 næste side og forklaret nedenfor. Forklaring af aktiviteter i Figur 1 Aktivitet 1 Det forretningsmæssige grundlag og de kommercielle mål beskrives og anvendes som ramme for de miljømæssige mål. Aktivitet 2 De eksisterende ydre miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold beskrives for herigennem at afgøre behovet for miljøforbedringer. Der bør også foretages en evaluering af foreliggende miljødata. (Hvis evalueringen er meget kostbar, kan denne gennemføres i projektfasen). Aktivitet 3 En organisationsanalyse omfatter en beskrivelse af ansvarsområderne for de personer, der er involverede i sikkerheds- og beredskabsplaner. Aktivitet 4 Med de informationer som udledes fra aktivitet 2 og 3 udformes en miljøhandlingsplan, som omhandler de foranstaltninger, der som minimum er nødvendige for, at det ydre miljø og arbejdsmiljøet opfylder nationale normer. Der inkluderes en cost-benefit vurdering. En miljøstyringsplan udformes i henhold til handlingsplanen. Detaljeret planlægning kan udarbejdes på et senere tidspunkt (se aktivitet 8). Aktivitet 5 En rapport skal hvert kvartal indsendes om projektets fremskridt, herunder også på miljøområdet. Denne rapportering vil om nødvendigt tillige hjælpe virksomhederne med en justering af handlingsplanen. Aktivitet 6 Et budget udformes i henhold til Vejledning til Virksomheden 2a. Aktivitet 7 En tidsplan for miljøindsatsen inddeles i faser og aktiviteter relateret til budgettet. Aktivitet 8 Den detaljerede udarbejdelse af handlingsplanen kan foretages i forbindelse med selve projektfasen, så længe der tages udgangspunkt i den indledende miljøhandlingsplan, der er blevet udarbejdet i forberedelsesfasen. Aktivitet 9 For at sikre bedst mulige resultater skal implementeringen af miljøforbedringer udføres samtidig med andre projektaktiviteter, f.eks. træning. Implementering og evaluering skal foregå sideløbende for at sikre, at nødvendige justeringer af miljøhandlingsplanen sker i tide. Aktivitet 10 Med henblik på at foretage en evaluering af miljøindsatsen angives indikatorer for indsatsen, der letter en måling af de igangværende forbedringer. Løbende evaluering vil sætte virksomhederne i stand til at måle påvirkning og resultat af aktiviteterne. 8 privat sektor programmet

10 Forberedelsesfase Projektfase Trin l Trin II Vurdering og Trin III Trin IV Forretningsgrundlag og -mål Miljøkonsekvensvurdering godkendelse Detaljeret Implementering og -handlingsplan design og evaluering 1. Forretningsmæssige mål 2. Analyse af eksisterende miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, herunder vurdering af datavaliditet 3. Organisering 4. Miljøhandlingsplan og -styringsplan 5. Rapporteringsplan 6. Budget 7. Tidsplan Foreløbig plan for miljøindsats 8. Detaljeret design og planlægning 9. Implementering 10. Evaluering Fra forberedelse til implementering Figur 1 af miljøforbedringer

11 4 Projektansøgningen Ansøgning om støtte til miljø- og arbejdsmiljøtiltag foretages som en del af den overordnede projektansøgning til PS-Programmet. Ansøgning om støtte til miljø- og arbejdsmiljøtiltag skal udgøre en del af den overordnede projektansøgning, hvilket vil sige, at særskilte ansøgninger ikke skal udarbejdes. Derimod skal den overordnede ansøgning indeholde et særskilt budget for miljø- og arbejdsmiljøtiltag. Checkliste 1 angiver den miljøinformation, som ansøgningen om støtte under PS-Programmet bør indeholde. Miljøforanstaltninger støttes med 90 pct. indenfor den overordnede vejledende ramme på max. 5 mio. kr. I Checkliste 4 præsenteres eksempler på og principper for tildeling af støtte til miljøtiltag. 4.1 Budget Checkliste 4 præsenterer eksempler på og principper for, hvilke miljøtiltag, der kan tildeles PS-støtte. For at sikre, at miljøhandlingsplanen organiseres på en hensigtsmæssig måde, anbefales det at opdele planen i faser og aktiviteter, som stemmer overens med andre projektaktiviteter f.eks. kurser, teknologioverførsel og anlægsarbejde. Budgettet bør også afspejle disse faser og aktiviteter. Som beskrevet i Vejledning til Virksomheden 2a skal budgettet inddeles i: Lønninger Honorarer Rejseudgifter Andre udgifter Lønninger, honorarer og rejseudgifter er alle beskrevet i Vejledning til Virksomheden 2a. Med hensyn til andre udgifter dækker PS-Programmet ekstraudgifter ved investering i miljøvenligt udstyr (maskiner etc.) frem for konventionelt udstyr. Checkliste 4 giver eksempler på, hvilke miljøtiltag, der kan tildeles PS-støtte. 4.2 Tidsplan Der skal udarbejdes en detaljeret tidsplan for implementeringen af miljøhandlingsplanen (se Checkliste 2). 10 privat sektor programmet

12 Checkliste 1 Miljøhandlingsplan 1. Generel miljøinformation 1.1 Fabrikkens beliggenhed: industriområde byområde landbrugsområde kystområde uopdyrket område 1.2 Angiv nuværende generelle miljøproblemer for såvel arbejdsmiljøet som det ydre miljø (angiv problemernes omfang på en skala fra 1 til 5). Vedlæg om muligt fotografisk dokumentation for miljøproblemerne. Arbejdsmiljø: farlige stoffer luftkvalitet/støv risiko for brand/eksplosion risiko for fysisk skade pga. ubeskyttede maskiner og installationer arbejdere uden uddannelse andet Ydre miljø: udslip i luften spildevand jord/grundvand fast affald farligt affald støj andet 1.3 Hvilke af de nævnte miljøforhold opfylder ikke lokale/internationale regler og love? Vedlæg om muligt fotografisk dokumentation. 1.4 Planlagte aktiviteter til sikring af en permanent eller forbedret miljøkvalitet. 1.5 Hvilke miljømæssige parametre bliver overvåget regelmæssigt og med hvilke intervaller? Arbejdsmiljø: luftkvaliteten ved arbejdsstationen temperatur/luftfugtighed støj helbredsundersøgelse Ydre miljø: udslip i luften spildevand vandforbrug energiforbrug kemisk udslip privat sektor programmet 11

13 Checkliste 1 (fortsat) 1.6 Angiv antallet af medarbejdere i den nuværende organisering af miljøindsatsen. Hvem er i øjeblikket ansvarlig for: arbejdsmiljø ydre miljø 1.7 Er der risiko for, at virksomhedens grund er forurenet på nogen måde? 1.8 Hvis forurening forekommer, udgør den da en risiko for medarbejdere eller det omgivende miljø, f.eks. vandressourcer? 1.9 Har virksomheden modtaget miljøbøder, f.eks. for at overskride kriterierne angivet i tilladelser (f.eks. med hensyn til støj, støv, ulykker, indhold af forureningsfaktorer i spildevand, affaldsmængder etc.)? 1.10 Har virksomheden modtaget klager fra naboer eller andre i løbet af de seneste 3 år? Hvis ja, beskriv disse. 2. Målsætninger for miljøet 2.1 Detaljeret beskrivelse af miljøhandlingsplanens målsætninger. 2.2 Angiv planlagte forbedringer. 2.3 Opfylder projektet nationale/internationale regler og lovgivning? 3. Projektorganisation for miljøhandlingsplanen 3.1 Præsentér projektorganisationen, gerne i form af et organigram. 3.2 I hvilket omfang er lokale medarbejdere eller interessenter involveret i miljøhandlingsplanen? 3.3 Ændres virksomhedens miljøorganisation? Hvis ja, hvordan? 3.4 Tilføj andre faktorer, der er relevante for tilrettelæggelsen af projektet. 12 privat sektor programmet

14 Checkliste 1 (fortsat) 4. Tilrettelæggelse af miljøforbedringerne 4.1 Giv en detaljeret beskrivelse af handlingsplanen. 4.2 Beskriv, hvorledes miljøtiltagene organiseres. 4.3 Kræver miljøindsatsen en detaljeret plan i projektfasen (trin III)? 4.4 Vil kurser/træning være nødvendige? 4.5 Dokumentér, at nyt udstyr støttet af PS-Programmet opfylder internationale/danske regler og lovgivning. 4.6 Angiv hvilke foranstaltninger, der er taget for at beskytte det ydre miljø og arbejdsmiljøet under implementeringen. 4.7 Hvilke test/overvågningsprogrammer er planlagt til dokumentation af miljømæssige forbedringer? 5. Miljøkvaliteten 5.1 Hvorledes sikres den nødvendige miljøkvalitet? 5.2 Hvorledes overvåges påvirkninger af miljøkvaliteten? 5.3 Tilføj andre relevante faktorer i forbindelse med opretholdelse af miljøkvaliteten på det ønskede niveau. 6. Tidsplan 6.1 Giv en detaljeret beskrivelse af tidsplanen for implementeringen af de planlagte miljøtiltag. 6.2 Angiv kritiske milepæle i implementeringsfasen. 7. Budget 7.1 Angiv budgetnøgletal. Et detaljeret budget udarbejdes på baggrund af skemaerne i Vejledning til Virksomheden 2a. privat sektor programmet 13

15 Checkliste 2 Detaljeret design af miljøhandlingsplanen 1. Detaljeret beskrivelse af miljøtiltagene 1.1 Angiv nødvendigt udstyr støttet under PS-Programmet og dokumentér, at udstyret opfylder danske/internationale miljøkrav. 1.2 Beskriv konsekvenserne for miljøet under såvel som efter implementeringen af miljøhandlingsplanen. 1.3 Kræver miljøtiltagene specialuddannelse af medarbejdere? 1.4 Beskriv hvilke foranstaltninger, der er taget for at sikre et godt arbejdsmiljø under implementeringen, samt hvordan man skal forholde sig i tilfælde af ulykker etc. 2. Detaljeret tidsplan 2.1 Giv en detaljeret beskrivelse af tidsplanen for implementeringen af miljøhandlingsplanen. 2.2 Angiv kritiske milepæle i implementeringsfasen. 3. Detaljeret budget 3.1 Angiv budgetnøgletal. Et detaljeret budget udformes på baggrund af skemaerne i Vejledning til Virksomheden 2a. 14 privat sektor programmet

16 Checkliste 3 Miljøkonsekvensvurdering 1. Lovgivning om miljø og arbejdsmiljøforhold For at sikre at nationale krav opfyldes, er det nødvendigt, at parterne er bevidste om specifikke betingelser fremsat af nationale myndigheder. Bestemmelserne kan fremsættes af fabriks-/arbejdstilsynet, sundhedsministeriet, vandforsyningsstyrelsen, brandmyndighederne, forureningskontrollen og andre tilsvarende myndigheder. Lovmæssige krav kan udformes som generelle normer gældende for alle brancher eller de kan udformes specifikt i henhold til beliggenhed, type og størrelse af produktionen. Kravene kan også udstedes af lokale myndigheder. Specielt i større byer kan særlige krav forekomme som tilføjelser til nationale krav. I mange tilfælde vil virksomhederne skulle ansøge om miljøtilladelse og godkendes af myndighederne før end produktionen kan starte. Myndighedernes godkendelse indeholder ofte en tidsbegrænsning og skal i mange tilfælde fornyes årligt. Der opkræves eventuelt et gebyr i forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse. Såfremt en tilladelse/et certifikat kræves af myndighederne, støtter PS-Programmet kun godkendte aktiviteter. Nedenstående spørgsmål vil hjælpe Udenrigsministeriet og parterne i vurderingen af specifikke nationale krav. Ambassaden vil eventuelt kontakte myndighederne for yderligere information vedrørende de opstillede krav. 1.1 Har virksomheden fået eller ansøgt om miljøtilladelser? 1.2 Hvis ja, vedlæg de relevante dokumenter og bødegrænser for tilladelser. 1.3 Angiv om en arbejdsmiljø- eller miljøundersøgelse er foretaget før ansøgning om tilladelse eller om en miljøstyringsplan er udarbejdet. 1.4 Angiv kvalitetsnormer vedrørende emissioner og omgivende miljø samt de normer for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen som virksomhederne skal opfylde. Angiv om disse normer er nationale eller lokale eller vedtaget af myndighederne specifikt for den enkelte virksomhed. Normerne bør indeholde specifikationer for luftforurening, spildevand, behandling af fast affald, støj samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. 1.5 Angiv hyppighed og procentdel for emissioner, der ligger over kriterierne for godkendelse, og anslå de årlige miljøgebyrer og bøder. 2. Virksomhedens beliggenhed Produktionens eksisterende eller planlagte beliggenhed skal stemme overens med eksisterende bestemmelser for arealudnyttelse. I områder som ikke tidligere har været brugt til industri, bør projektet ikke indebære nogen betydelig konsekvens for infrastruktur og naturrigdomme. De forventede påvirkninger af miljøet gennem luftforurening, spildevand og støj må justeres i forhold til de naturlige ressourcer så som drikkevand, landbrugs- og beboelsesområder og ydermere i forhold til miljøets følsomhed. privat sektor programmet 15

17 Checkliste 3 (fortsat) Tilstrækkelig infrastruktur og faciliteter til den planlagte produktion bør være tilstede eller være mulige at oprette for at sikre miljøkvalitet og udvikling. Som eksempel på nødvendige faciliteter kan nævnes adgang til vand, kloakering, vandbehandlingsanlæg, tilstrækkeligt gode veje, som ikke forårsager et uacceptabelt støv- og støjniveau, samt elektricitet og brændstof, som ikke frembringer voldsom forurening eller skovødelæggelse og ørkendannelse. Såfremt en fabrik allerede eksisterer, kræves fotografisk dokumentation for forholdene. Beliggenheden har også indflydelse på, hvorvidt uddannede medarbejdere er til rådighed og/eller disse medarbejderes daglige transport til og fra arbejdet. Parterne skal derfor: 2.1 Stille et detaljeret kort til rådighed over beliggenhed med angivelse af den nuværende arealudnyttelse i området, f.eks. beboelsesområder og andre følsomme miljøområder. Fotografier af naboområder skal tillige vedlægges. 2.2 Beskrive nuværende og forventet fremtidig adgang til relevant infrastruktur og faciliteter. 2.3 Bedømme hvorvidt den nødvendige arbejdskraft med de rette kvalifikationer er til rådighed inden for en rimelig afstand fra fabrikken, og hvis ikke, i hvor høj grad det vil være nødvendigt at uddanne den lokale arbejdskraft. 3. Jord- og grundvandsforurening Hvis grunden, hvor den eksisterende eller planlagte fabrik ligger, er forurenet som følge af nuværende eller tidligere erhvervsaktivitet, skal det som et minimum sikres, at jordforurening ikke vil påvirke vandressourcer eller skabe andre problemer som f.eks. sundhedsproblemer for naboer eller medarbejdere. Hvis grunden er stærkt forurenet, skal den renses (dekontamineres) eller afsondres (hvis dette er tilstrækkeligt), før fabrikken kan godkendes. I alle tilfælde anbefales det alt afhængig af forureningsgraden at rense eller isolere grunden. Intet affald fra den planlagte produktion må bortkastes på grunden, medmindre dette foregår under kontrollerede forhold, der sikrer, at jorden og grund-/overfladevandet ikke forurenes. Beredskabsprocedurer og det nødvendige udstyr skal være til rådighed i tilfælde af udslip, og en eventuel oprydningsindsats skal være organiseret. Følgende punkter vedrører jord- og grundvandsforurening: 3.1 Beskriv kort tidligere processer, der kunne have forårsaget betydelig forurening af jorden og grundvandet. 3.2 Angiv komponenter fra produktionen, der indebærer risiko for jord- og grundvandsforurening på stedet, f.eks. olie, organiske opløsningsmidler, tungmetaller etc. 3.3 Beskriv eksisterende og planlagte foranstaltninger for at reducere risikoen for forurening. 16 privat sektor programmet

18 Checkliste 3 (fortsat) 4. Råstoffer og produkter Den type råstoffer, der anvendes eller planlægges anvendt, må ikke forårsage alvorlig ødelæggelse af omgivelserne, f.eks. ved drift af åbne miner, som vil ødelægge området, eller gennem skovødelæggelse eller ørkenspredning. Det skal bevises, at potentielt farlige stoffer i de anvendte råstoffer ikke har uacceptable og uønskede konsekvenser for det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Det er vigtigt, at maskiner og produkter, der indeholder farlige stoffer, er påført brugsanvisning om sikker håndtering af disse. Nedenstående punkter skal behandles for at give Udenrigsministeriet og de implicerede parter grundlag for at vurdere, hvorvidt råstoffer og produkter udgør en risiko ud fra et miljø- og arbejdsmiljømæssigt synspunkt. Under punkt 6 behandles specifikke spørgsmål vedrørende farlige stoffer. 4.1 Angiv og bestem kvantiteten af det eksisterende og planlagte årlige forbrug af kemikalier og råstoffer samt de mest sandsynlige leverandører af råstoffer. 4.2 Angiv det forventede omfang af forbrug af genbrugs- eller genanvendt materiale, og hvor dette stammer fra. 4.3 Angiv det forventede omfang af biprodukter eller spildprodukter anvendt uden for virksomheden. 4.4 Angiv alle hovedprodukter og målgrupper for produkterne. 4.5 Beskriv vejledninger og manualer, som virksomheden har udarbejdet og omdelt til kunder, transportvirksomheder etc. 5. Procesudstyr Procesudstyr, maskiner, redskaber og andre genstande og aktiviteter til brug i produktionsprocessen bør have en ringe eller slet ingen indvirkning på det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Brugen af Best Available Technology (BAT den bedste tilrådighedværende teknologi) og Cleaner Technology (CT renere teknologi) anbefales stærkt, f.eks. teknologi, som bevirker mindst muligt udslip af forurening i miljøet (f.eks. spildevand og fast affald), minimeret energiforbrug, lavt støj- og vibrationsniveau og acceptable arbejdsvilkår. Nedenstående punkter vil hjælpe Udenrigsministeriet og parterne i vurderingen af, hvorvidt den valgte teknologi er tilstrækkelig ud fra et miljø- og arbejdsmiljømæssigt synspunkt, og hvorvidt det er relevant for PS-Programmet at dække yderligere udgifter forbundet med indførelsen af BAT/CT, sammenholdt med udgifterne til traditionel teknologi. 5.1 Forelæg et forenklet flow-diagram over fabrikken, som beskriver hovedarbejdsområder. 5.2 Angiv det vigtigste procesudstyr, maskiner etc. som er eller planlægges installeret, inklusive hjælpefunktioner så som kedler, og beskriv den mulige påvirkning af det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Vurderingen skal indeholde myndighedernes krav vedrørende udstyr etc. 5.3 Såfremt det valgte udstyr går videre end de nationale krav til sundhed, sikkerhed og miljø, og hvis udstyret er dyrere end det, som alene opfylder nationale krav, skal ekstraudgifterne præciseres, hvis parterne har til hensigt at ansøge PS-Programmet om dækning af disse. privat sektor programmet 17

19 Checkliste 3 (fortsat) 6. Farlige og brandfarlige/let antændelige stoffer Anvendelse af farlige og brandfarlige stoffer kan medføre risiko for store ulykker såsom brand og eksplosion, udsættelse for sundhedsfarer i arbejdsmiljøet og mulig risiko for jord- og grundvandsforurening. Farlige stoffer er ethvert stof, som ved forkert behandling kan have skadelige virkninger på miljøet og den almene sundhed. Brandfarlige stoffer er gasarter, som er brandfarlige, når de blandes med luft under normalt tryk, eller væsker med et flammepunkt under 55 grader celsius. De nationale myndigheder har ofte særlige juridiske krav til opbevaring, mærkning, emballering, behandling og transport af disse stoffer. Nedenstående punkter skal besvares for at vurdere, hvorvidt nationale eller andre relevante krav opfyldes. 6.1 Angiv type og mængde af farlige kemikalier som planlægges anvendt, et overslag over årligt forbrug samt formål/procesfaser for brug af sådanne kemikalier. 6.2 Angiv hvilken opbevaring, internt distributionssystem (f.eks. rør, omhældning) og tilkoblede anlæg, som vil blive anvendt. 6.3 Hvilke(n) information og vejledningstype(r) er planlagt for at sikre sikker håndtering og transport af kemikalierne? 6.4 Bliver kemikalierne mærket på korrekt vis, og er sikkerhedsvejledninger til rådighed? Hvis dette er tilfældet, på hvilket sprog? 6.5 Hvordan bortskaffes/genbruges kemikalierne? 6.6 Bliver udsugnings-/ventilationsanlæg installeret for at minimere eksponering ved arbejdsstationen? 6.7 Kan processerne, maskinel etc. i hvilke kemikalierne anvendes, afskærmes og ventileres tilstrækkeligt? 6.8 Er der truffet proceduremæssige nødplaner, og er udstyr stillet til rådighed for at sikre, at de rette handlingsplaner træder i kraft i tilfælde af spild/udslip, eksponering og brand/eksplosion? 7. Luftforurenere og støv Udslip af luftforurenere og støv fra arbejdsprocesser, procesudstyr, opbevaringstanke og transport, inklusive emission af flygtige stoffer, udslip i det ydre miljø og arbejdsmiljøet, skal dokumenteres. Der refereres til denne checklistes punkt 14. Luftforurening og støv kan have en skadelig indvirkning på menneskelig sundhed, økosystemer som skove og overfladevand, materialer og bygninger. Hvis luftforurenere udsendes gennem høje skorstene er der mindre sandsynlighed for, at indvirkningen bliver lokal, men snarere regional, f.eks. påvirkning af skovområder gennem syreregn som en følge af sure luftarter som svovldioxid fra fossile brændstoffer. 18 privat sektor programmet

20 Checkliste 3 (fortsat) Nedenstående punkter skal behandles således, at det luftforurenende udslip fra den planlagte virksomhed opfylder den nationale lovgivning, og for at sikre yderligere reduktion af luftforurenende udslip. 7.1 Angiv det forventede omfang af potentielt væsentlige luftforurenere og støv fra alle specifikke kilder under normale forhold (efter at anordninger til kontrol af luftforurening i nødvendigt omfang er installeret). 7.2 Er de oplyste mængdeangivelser præcist udregnet eller blot et overslag? 7.3 Hvem er ansvarlig for målingerne? 7.4 Angiv mulige større kilder til udslip af flygtige stoffer og støv, herunder bunker/lagre af råstoffer, støv/udslip fra forarbejdning/produktion, lugt eller biologiske udslip fra vandbehandlingsanlæg. 7.5 Angiv ethvert muligt eller planlagt luftforureningskontrolanlæg og vurdér, om muligt, hvor effektive disse anlægs luftforureningskontrol er. 7.6 Angiv ethvert potentielt scenarium for luftforurening i forbindelse med ulykker i relation til opbevaring, produktion eller brand. 8. Vandforsyning Adgang til vandforsyning, der er tilstrækkelig, stabil og af høj kvalitet, vil være afgørende for mange produktionsformer. For omgivelser, beboelsesområder, landbrug og vådområder kan nye vandforbrugere derimod påvirke miljøet negativt. En indsats for bevaring af rent vand er vigtig ikke kun for at mindske forbruget af ressourcer, men også for at mindske dannelsen af spildevand. 8.1 Angiv det årlige vandforbrug for virksomheden fra forskellige kilder (brønde, søer, vandløb, regnvand etc.). 8.2 Foreligger der nogen information om nuværende udnyttelse og omfang af vandressourcer? 8.3 Angiv hvilke planer, der foreligger for sikring af vandforsyningens nuværende og fremtidige stabilitet, f.eks. vandmålere, renovation af distributionssystemer, genbrug, tostrengede systemer med høj/lav vandkvalitet etc. 8.4 Angiv størrelse, alder og kvalitet af opbevarings- og distributionsanlæg. 8.5 Angiv vandkvalitet og nødvendigheden af anlæg til behandling. Angiv vandforsyningens vigtigste kemiske/biologiske kvaliteter samt enhver behandling, der gennemføres på stedet. privat sektor programmet 19

21 Checkliste 3 (fortsat) 9. Spildevand Bevaring/beskyttelse af vandressourcer anbefales og vil ofte indebære et mindsket behov for vandbehandlingskapacitet. En bedre udnyttelse af farlige stoffer vil mindske omfanget af spildevandsforurenere. Brug af procesudstyr med en mere effektiv udnyttelse af vand, f.eks. ved genbrug, vil også bidrage til at minimere spildevandsomfanget. Kølevand bør genbruges, og kølesystemer bør være tilstrækkeligt tætte til at sikre uforurenet kølevand. Nationale myndigheder opstiller ofte specifikke krav til behandling af spildevand, før det udledes i kloaksystemet eller direkte ud i floder, søer og kystområder. Nedenstående punkter fokuserer på dannelsen af spildevand, og hvorvidt det planlagte projekt opfylder nationale krav. 9.1 Beskriv hvor meget vand (m 3 /pr. år), der forbruges årligt til forskellige formål, f.eks. til køling, produktion, hygiejne og rengøring. 9.2 Angiv spildevandsforurenere (kemiske og biologiske) efter behandling i mulige behandlingsanlæg (m 3 spildevand/pr. år) og koncentrationen af forurenere ved udledning. 9.3 Illustrér principperne bag spildevandsopsamlingssystemet. 9.4 Angiv dimensioner, alder og tilstand af spildevandsopsamlingssystemet. 9.5 Risici for spredning af vandbårne sygdomme i lokalområdet. 9.6 Er der foretaget beregning over mængden af spildevand og spildevandsforurenere? 9.7 Hvem har været ansvarlig for disse beregninger? 9.8 Hvor ofte overvåges spildevandet, hvilke komponenttyper kontrolleres, og hvor ofte vil disse blive kontrolleret i fremtiden? 9.9 Hvordan behandles spildevandet fra forarbejdningsindustri, og hvor udledes det? 9.10 Beskriv mulige on-site behandlingsanlæg (type, kapacitet, de anvendte kemikalier og energiforbrug) Findes der faciliteter til oplagring, genanvendelse og/eller behandling af regnvand? 10. Fast affald Der bør tages hensyn til muligheden for at minimere og genanvende fast affald i designfasen. Fast affald kan ofte sælges eller afhentes gratis af lokale beboere. Resterende mængder af fast affald, og oftest den mest farlige del, vil imidlertid blive tilbage. Bortskafning af affald skal håndteres i henhold til de i loven fastsatte krav. Hvis der ikke eksisterer lovgivning på området, bør myndighederne rådspørges og den mest hensigtsmæssige bortskafning, afbrænding eller anden behandling af affald vælges ud fra et miljø- og arbejdsmiljømæssigt synspunkt Angiv typen og mængden af fast affald (i tons eller m 3 pr. år), der produceres, og præcisér, hvorledes affaldet bortskaffes Er det muligt i tilstrækkeligt omfang at sortere affaldet for således at forbedre og øge genbrug af materialet? 20 privat sektor programmet

22 Checkliste 3 (fortsat) 10.3 Hvis virksomhedens egne renovationsanlæg for fast affald anvendes eller planlægges anvendt, angiv da, hvorledes anlægget er konstrueret, styret samt dets kapacitet, idet der lægges vægt på sundhed og sikkerhed samt beskyttelse af det ydre miljø. 11. Støj Et højt støjniveau i arbejdsmiljøet kan forårsage tab af hørelse, stress og kan blive farligt, hvis advarselssignaler fra køretøjer etc. ikke kan høres. I beboelses-, fritids-, eller turistområder kan støj fra industri være en alvorlig gene og således få økonomisk negativ betydning. Sikring af et lavt støjniveau fra udstyr og maskiner sker gennem godt design, afdækning og hensigtsmæssig indretning af fabrikken, således at støjende udstyr og maskiner placeres i separate og lydisolerede rum. Arbejdsrum kan også lydisoleres og udstyres med lydabsorberende materialer. Hårde overflader bør undgås, hvor det er muligt. Beskyttelsesudstyr bør altid være til rådighed. Fabriks- og arbejdstilsyn og miljømyndigheder vil ofte definere bestemmelser for det maksimale støjniveau, der tillades. Det maksimale støjniveau tilladt i arbejdsmiljøet ligger ofte på 90 db(a). Det er vigtigt at tage nedenstående punkter i betragtning ved en vurdering af, hvorvidt de nationale støjnormer overholdes samt ved en vurdering af, om det er muligt at reducere støjniveauet yderligere Angiv vigtige støjkilder med lydniveau i db(a), anslået eller målt ved det punkt eller hegn, der ligger tættest på naboer, og sammenlign værdierne med de nationale støjnormer Beskriv udførte eller planlagte tiltag til reduktion af støjniveauet Anslå antallet af medarbejdere og naboer, der i væsentligt omfang påvirkes af støj Er det nødvendigt at bære høreværn ved bestemte arbejdsstationer for at overholde nationale støjnormer? 12. Energiforbrug Produktion af energi skaber forurening. Formen og mængden af forurening afhænger af hvilken slags energi, der anvendes og af installationen af denne (kedler etc.), inklusive udstyr til forureningskontrol. Det bør tilstræbes at anvende energieffektivt procesudstyr, maskiner etc. og at anvende en form for energi, der skaber minimal forurening. Derudover er energibesparelser en vigtig måde, hvorpå mængden af udsendt røggas mindskes. Typiske eksempler er isolering af varmerør og udstyr eller brug af varmesparere ved udnyttelse af varme fra dampkilder. Brug af træ er uhensigtsmæssigt, hvis det resulterer i skovødelæggelse. Nedenstående punkter bør behandles for at vurdere, hvorvidt yderligere foranstaltninger kan træffes i projektplanlægningen og designfasen såvel som i normal drift Beskriv hvilken slags generatorer og kedler, der er installeret eller skal installeres (diesel, gasturbine, kedler til overskudsvarme etc.) Hvilke procesenheder/udstyr er de største forbrugere af energivarme? 12.3 Beskriv eventuelt program for energieffektivisering. privat sektor programmet 21

23 Checkliste 3 (fortsat) 12.4 Angiv det planlagte energiforbrug, inklusive energitype (naturgas, propan, elektricitet, kul, olie, koks, træ ect.) samt overordnede processer og opbevaringsfaciliteter for disse brændstoffer. Redegør for oprindelse af fossile brændstoffer og indholdet af komponenter (svovl m.v.), som eventuelt vil kunne påvirke miljøet. 13. Konfliktrisici i forbindelse med det industrielle område I forbindelse med den industrielle arealanvendelse kan der opstå konflikter i forhold til den omgivende arealudnyttelse. Markér hvilken slags arealudnyttelse, der findes i området og kommentér denne. Kystområder/indvande: fiskeri konflikter i forbindelse med turisme beskyttelse af dyrelivet naturressourcer risiko for oversvømmelse/beskyttelse imod dette forsynings/kapacitetsbegrænsninger risiko for forurening potentielle ulykker Landbrug: hovedafgrøder, landbrugenes størrelse modstridende interesser vedrørende vandressourcer (akutte/længerevarende) risiko for forurening af afgrøder og dyr på grund af emissioner etc. elektricitetsforsyning Industriområder: hvor stort et areal dækkes og af hvad mulighed for brug af biprodukter/genbrug infrastrukturens kapacitet risiko for ulykker naturressourcer forsynings-/kapacitetsbegrænsninger sundhedsfare for medarbejdere Skovområder/uopdyrket jord: hvor stort et areal dækkes og af hvad risiko for erosion/skovrydning virkning af udslip brandfare dyreliv Byområder: beboelsesområder risiko for ulykker virkning af udslip risiko for længerevarende luft-/støv-/vandforurening, støj, lugtgener etc. Andre slags områder: områdetyper relevante bemærkninger 22 privat sektor programmet

24 Checkliste 3 (fortsat) 14. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen Generelt bør det forebygges, at arbejderne udsættes for skadelige kemikalier, biologiske agenter, støj, vibrationer, høje eller lave temperaturer, træk og stråling. Risiko for ulykker bør forebygges, og de ergonomiske forhold bør være acceptable, f.eks. må fysiske byrder ikke være for tunge, og de anvendte arbejdsstillinger bør være acceptable. Trivselsfaciliteter skal reducere risici i forhold til medarbejdernes helbred. Målet bør være ingen eller i det mindste meget få arbejdsulykker og -sygdomme. Målsætningen skal være at skabe gode arbejdsforhold, der giver motiverede og engagerede medarbejdere. Gode arbejdsforhold vil også bidrage til høj produktivitet og en høj produktkvalitet. Denne målsætning kan bl.a. opnås ved at: uddanne medarbejderne på alle niveauer i de sikkerheds- og sundhedsrelaterede aspekter af deres arbejde; tage højde for arbejdsmiljøspørgsmål i projektplanlægnings- og designfasen; gøre brug af afskærmet procesudstyr, maskiner etc. med lav emission af stoffer i arbejdsrummets luft; anvende de mindst farlige stoffer, der ydermere bør være mærkede og have sikkerhedsvejledninger vedlagt; anvende tilstrækkelige tekniske foranstaltninger, som ventilation, isolering, skærme og indkapsling; etablere et sikkerhedsudvalg, hvis medlemmer har hver sit definerede ansvarsområde; beskrive procedurer for potentielt farligt arbejde samt nødsituationer; have tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr og uddannede førstehjælpere samt umiddelbar adgang til lægehjælp; registrere hver arbejdsulykke eller -sygdom der finder sted, og vurdere årsagen til ulykken eller sygdommen for således at undgå lignende ulykker/sygdomme i fremtiden, samt sikre tilstrækkelige sanitets- og trivselsfaciliteter, så som toiletter, badefaciliteter, kantine samt adgang til drikkevand af høj kvalitet og eventuelt fødevarer. Vigtige aspekter ved sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen behandles også under punkterne 2, 5-7 og 12 i denne checkliste. Nedenstående punkter kan hjælpe de implicerede partere til at vurdere, hvorvidt arbejdsmiljøet er tilfredsstillende, og hvorvidt det lever op til nationale krav Gør rede for hvilke arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for ulykker og have negativ indflydelse på arbejdsmiljøet, f.eks. svejsning, lodning, rengøring, affedtning, skæring, maling, slibning, overfladebehandling af metaller (fosfatering, forkromning, galvanisering etc.), roterende eller andre maskiner i bevægelse etc Gør rede for hvorvidt giftige stoffer kan fremkaldes af processerne, og hvis det er tilfældet, hvordan dette kan ske, samt hvilke forholdsregler, der er truffet for at sikre, at medarbejderne ikke kommer i kontakt med disse stoffer, f.eks. gennem indkapsling, ventilation eller brug af beskyttelsesudstyr Findes der en sikkerheds- og sundhedsorganisation på arbejdspladsen, f.eks. et sikkerhedsudvalg, hvori medarbejdere er repræsenteret, eller forventes en sådan at blive etableret? 14.4 Modtager medarbejderne i sikkerheds- og sundhedsorganisationen undervisning i sikkerhed og sundhed? 14.5 Findes der en sikkerheds- og sundhedsafdeling og/eller en medarbejder med professionel kompetence inden for sikkerhed og sundhed (f.eks. en sikkerhedsrepræsentant)? privat sektor programmet 23

25 Checkliste 3 (fortsat) 14.6 Tager sikkerheds- og sundhedsorganisationen sig også af forebyggelse af brand og brandslukning, sundhedsundersøgelser og behandling? 14.7 Får medarbejderne mundtlig eller skriftlig vejledning i forskellige arbejdsprocedurer, f.eks. når de arbejder med farlige kemikalier? Påvirker forskellige modersmål blandt medarbejderne sikkerheds- og sundhedsniveauet og bliver de nødvendige foranstaltninger taget for at hjælpe medarbejdere, som ikke kan læse? 14.8 Modtager medarbejderne intern eller ekstern undervisning i sikkerhed og sundhed? 14.9 Hvilke arbejdsulykker og -sygdomme er forekommet eller vil med stor sandsynlighed kunne forekomme? Bliver de eller vil de blive registreret og vurderet for at forhindre sådanne ulykker og sygdomme i fremtiden? Bliver medarbejderne udsat for eller forventes de at blive udsat for luftbårne kemikalier, herunder støv, fibre og biologiske agenter? Udgør bygningers/faciliteters tilstand en risiko for sikkerheds- og sundhedstilstanden, og er arbejdslogistik og materialehåndtering korrekt tilrettelagt og velfungerende? 15. Risiko for alvorlige ulykker I produktionsplanlægningsfasen skal det vurderes, hvorvidt der er risiko for større ulykker såsom spild, brand, eksplosioner eller udslip af giftige gasarter eller stærkt forurenet brandslukningsvand. Hvis dette er tilfældet, bør der gøres en særlig indsats for at minimere denne risiko. Desuden bør en beredskabsplan forberedes, inklusive organisering og udstyr. Der gøres opmærksom på, at forebyggelse af alvorlige ulykker foreskrives i EU s Seveso II-direktiv om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (96/82/EF, senest ændret med 2003/105/EF) Angiv de potentielt væsentligste årsager til alvorlige ulykker, f.eks. brand, eksplosioner, spild af farlige kemikalier, udslip af giftige gasarter eller stærkt forurenet brandslukningsvand. Registrerede ulykker af denne slags bør omtales Beskriv eksisterende og mulige foranstaltninger for at mindske risikoen for alvorlige ulykker Beskriv beredskabsplaner og nødvendigt udstyr, der bør anvendes i tilfælde af alvorlige ulykker, f.eks. brandberedskab og udstyr, lægehjælp, transport af tilskadekomne, varsling af naboer etc. 16. Klager Hvis det planlagte projekt drejer sig om en eksisterende produktionsvirksomhed, bør tidligere klager fra naboer, kunder etc. tages i betragtning ved vurderingen af hvilke nødvendige foranstaltninger, der bør træffes for at sikre en bæredygtig udvikling af det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Derfor bør nedenstående punkter behandles Beskriv miljøklager fra omgivende beboelsesområder eller nærliggende industrivirksomheder Beskriv klager fra medarbejdere vedrørende sikkerheds- og sundhedsforhold Beskriv klager fra kunder vedrørende sundhed, sikkerhed og miljømæssige aspekter ved de fremstillede produkter. 24 privat sektor programmet

26 Checkliste 3 (fortsat) 17. Ansvar for miljø og arbejdsmiljø Generelt er det vigtigt med en systematisk tilgang til arbejdet med det ydre miljø og arbejdsmiljøet, f.eks. gennem brug af miljøstyringssystemer som ISO serien, EMAS ( Eco Management and Audit Scheme ) eller miljøstyringscertifikat BS7750 med veldefinerede miljøorganisationer, overvågnings- og kontrolprocedurer etc. En redegørelse fra ledelsen om virksomhedens miljøpolitik og miljømålsætninger vil være et vigtigt signal til medarbejdere internt og interessenter uden for virksomheden. Det er vigtigt, at der gives en klar beskrivelse af de involveredes ansvarsområder. Beskrivelsen skal behandle den daglige leder, som har det overordnede ansvar, produktionslederen, som har det driftsog produktionsmæssige ansvar, ledere af workshops, supervisorer og medarbejdere. De enkelte medarbejdergruppers ansvarsområder skal inkluderes i jobbeskrivelser på hvert niveau. Nedenstående punkter kan hjælpe parterne til at vurdere, hvorvidt ansvarsområderne inden for arbejdsmiljø og det ydre miljø er beskrevet tilstrækkeligt tydeligt på alle niveauer i organisationen Beskriv virksomhedens politik på miljø- og arbejdsmiljøområdet, og skitsér dens målsætninger inden for dette område Hvis der findes en afdeling i virksomheden, der har med arbejdsmiljø- og miljøspørgsmål at gøre, beskriv da dens funktion, og hvordan den samarbejder med resten af virksomheden Beskriv medarbejdernes ansvar for arbejdsmiljøet og det ydre miljø på hvert niveau i virksomheden Beskriv hvorledes disse ansvarsområder formuleres i jobbeskrivelserne. 18. Vurdering af data Kilderne til de målte miljødata kan være af varierende kvalitet. Derfor er det vigtigt at registrere hvem, der foretog målingerne, hvorledes disse målinger blev udført, kvaliteten af data, f.eks. sporingsgrænserne fra laboratorierne etc., for således at kunne evaluere behovet for at supplere målingerne med andre former for kontrolforanstaltninger Angiv alle de målte data og de metoder, der er anvendt, samt de personer/organisationer, der er ansvarlige for disse Angiv sporingsgrænsen for alle de målte data og eventuelle godkendelser Evaluér behovet for at supplere målingerne med henblik på at sikre, at de krav, der er fastsat i regler og love på området, opfyldes. I relation til efterfølgende oplæg til miljøhandlingsplanen skal det sikres, at alle data er modtaget, og at de er af en tilfredsstillende kvalitet. Hvis der er behov for yderligere målinger stilles forslag til, hvordan og af hvem målingerne foretages. privat sektor programmet 25