Når hovedet bliver rystet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når hovedet bliver rystet"

Transkript

1 Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade

2 Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne er tegnet af David Drachmann. Layout af Gitte Hjordt. Folderen er inspireret af og delvist oversat fra Information about Mild Head Injury or Concussion, Department of Emergency Medicine, Alfred Hospital, Australia Dette materiale må kun kopieres i sin fulde form og med kildeangivelse. Version: 1, januar 2017 Center for Hjerneskade

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Hvad er en hjernerystelse? s. 4 Typiske symptomer efter hjernerystelse s. 4 Hovedpine s. 5 Træthed s. 6 Søvn s. 7 Langsommere tempo s. 8 Koncentrationsproblemer s. 9 Problemer med at huske ting s. 10 Problemer med at bevare overblikket s. 11 Følsomhed over for lyd s. 12 Følsomhed over for lys s. 13 Problemer med synet s. 14 Svimmelhed s. 15 Irritabilitet s. 16 Besvær med at finde ordene s. 17 Hvem er jeg nu? s. 18 Gode råd s Center for Hjerneskade

4 I denne folder kan du eller dine pårørende - læse lidt om, hvad en hjernerystelse er, hvilke symptomer der er typiske, og hvad du eventuelt kan gøre, mens du kommer dig. De fleste kommer sig over en hjernerystelse inden for et par uger og op til 6 måneder, men for nogle kan symptomerne være længerevarende. Hvis du lige har slået hovedet, er der nogle signaler, du særligt skal være opmærksom på, da de kræver, at du kommer til læge akut (se bagsiden). Det er altid en god idé at kontakte og involvere din læge i forløbet, når du har slået hovedet. 2 Center for Hjerneskade 19 Center for Hjerneskade

5 Forord Noget af det, som kan være svært ved at have længerevarende følger efter hjernerystelse, er, at generne er usynlige. Det vil sige, at andre ikke kan se, hvordan du har det, og hvad du har behov for. Måske prøver du også at tage dig sammen, når du er sammen med andre, hvilket gør det endnu sværere for dem at opdage, at du har ondt i hovedet, er meget træt eller lignende. Det er derfor en god ide at fortælle din familie, dine venner/ kolleger og evt. arbejdsgiver, hvordan du har det. Måske kan du bruge denne folder til at beskrive, hvad du oplever. På den måde har dine omgivelser bedre mulighed for at hjælpe dig og kan også bedre forstå, hvorfor du måske opfører dig anderledes, end du plejer. 3 Center for Hjerneskade

6 Hvad er en hjernerystelse? Hjernerystelse kan opstå efter et kraftigt slag mod hovedet, hvor man eventuelt kortvarigt mister bevidstheden eller bliver utilpas, forvirret eller desorienteret. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med trafik- eller sportsulykker, fald eller slag. Symptomerne på en hjernerystelse forsvinder typisk igen, men det kan godt tage lidt tid for din hjerne at komme sig helt. Når hjernen rystes, sker der en fysisk påvirkning af hele hjernen, som bl.a. kan forårsage mikroskopiske skader på blodkar og nervebaner, og skabe ubalance i hjernens kemiske og hormonelle systemer. Den mere diffuse påvirkning af hjernen, der sker ved en hjernerystelse, kan være umulig at se på en hjerneskanning. Typiske symptomer efter hjernerystelse De typiske symptomer umiddelbart efter en hjernerystelse er hovedpine, kvalme og svimmelhed. Mange oplever i tiden efter hjernerystelsen en markant træthed og en hurtig mental udmattelse, langsom tænkning og problemer med at huske og koncentrere sig. Herudover oplever flere en øget irritabilitet, følsomhed overfor lys og lyd samt ændringer i søvnbehov og søvnkvalitet. Man kan ofte blive trist og bekymret over sine symptomer. Du kan læse mere om de enkelte symptomer på de næste sider. 4 Center for Hjerneskade

7 Hovedpine De fleste oplever hovedpine efter en hjernerystelse. Det er helt almindeligt, hvis du oplever at have forskellige typer af hovedpine. Det kan være svært at finde et mønster i,hvad der forværrer eller lindrer hovedpinen, men overbelastning, stress, træthed og mange input (f.eks. lyd eller lys) er tit noget, der forværrer hovedpinen. Ro, hvile og dæmpet belysning kan virke lindrende. For mange gælder det, at medicin sjældent hjælper. 5 Center for Hjerneskade

8 Træthed Mange oplever en markant øget træthed i forbindelse med en hjernerystelse. Hjernen bruger energi på at hele, og der er mindre energi til rådighed til hverdagens aktiviteter. Det kan føles som om, dit batteri hurtigere løber tør for strøm, og at du bruger mere energi end før på at lave helt almindelige ting. Mindre aktiviteter som at gå i bad, lave aftensmad eller at være sammen med andre mennesker kan være meget anstrengende. Du har højst sandsynligt brug for betydeligt mere søvn, end du plejer, og du kan godt opleve at føle dig træt, når du vågner om morgenen eller efter et hvil. Du skal respektere trætheden. Hvis du er træt - så hvil dig eller hold en pause. En rigtig pause er én, hvor din hjerne får lov til at holde pause. På sigt skal du være opmærksom på at veksle mellem aktivitet og hvile, da din krop har brug for bevægelse, og din hjerne brug for nogen stimulering for at bedres. Det kan være nødvendigt at finde ud af hvor lidt eller hvor meget, du kan lave ad gangen, uden at trætheden eller symptomerne forværres markant. Det er en balancegang, som godt kan være svær. 6 Center for Hjerneskade

9 Søvn Efter en hjernerystelse er der mange, der får problemer med søvnen. Det kan både være i form af, at du sover meget, men også at du har svært ved at falde i søvn eller sover meget uroligt. De fleste oplever i starten at være mere trætte og sove meget. Det er helt fint, da hjernen på dette tidspunkt har brug for mere ro. Generelt er det vigtigt med god søvn både for helingsprocessen, men også fordi bl.a. vores koncentrationsevne, hukommelse, overblik og almindelige overskud påvirkes, når vi er trætte. Hvis du har problemer med at få sovet ordentligt om natten, så kontakt din læge og få en snak om gode søvnvaner, der måske kan hjælpe til, at du får bedre nattesøvn. 7 Center for Hjerneskade

10 Følsomhed overfor lys Rigtig mange oplever, at de er blevet mere følsomme over for lys og generes af sollys eller lyset fra lamper. Det kan derfor hjælpe at skærme sig lidt og til tider dæmpe belysningen eller i en periode bruge solbriller i situationer, hvor der er kraftigt eller skarpt lys. Du skal dog være opmærksom på langsomt og gradvist at begynde at vænne dine øjne til at tolerere mere og normalt lys, så øjnene og hjernen på sigt ikke vænner sig til kun at trives i halvmørke. Langsommere tempo Nogle mennesker oplever efter at have slået hovedet, at deres tænkning er blevet langsommere. Det betyder, at du kan have sværere ved at følge med i en samtale, at træffe hurtige beslutninger, eller at det tager længere tid at gøre ting. Giv dig selv ekstra tid til at færdiggøre opgaver, undgå korte deadlines og begræns situationer, hvor det kræves, at du gør ting hurtigt. Forbered dig og træf eventuelt på forhånd dine beslutninger om, hvordan du vil gøre i en given situation 8 Center for Hjerneskade 13 Center for Hjerneskade

11 Koncentrationsproblemer Ingen kan koncentrere sig særligt godt, når de er trætte, så det er ikke overraskende, at mange oplever, at de har fået sværere ved at koncentrere sig efter en hjernerystelse. Måske kan du ikke koncentrere dig om, hvad de siger i radioen eller om at læse avisen. Prøv kun at lytte eller læse i kort tid ad gangen, og vend tilbage til det igen efter en pause. Det kan også være, at du har fået sværere ved at koncentrere dig, når der foregår flere ting på én gang - f.eks. hvis du skal tale samtidig med, at du laver mad, eller hvis der foregår en masse omkring dig. Prøv kun at lave én ting ad gangen og bed andre om at vente med det, de vil sige, til du er færdig. Del eventuelt opgaven op i mindre bidder. Hvis du har brug for at koncentrere dig fuldt ud om noget vigtigt, så gør det på det tidspunkt på dagen, hvor du er mest frisk. 9 Center for Hjerneskade

12 Problemer med at huske ting Efter en hjernerystelse er din hjerne måske ikke så god til at huske ting som sædvanligt. Tag det roligt, hvis ikke du kan huske et navn eller et telefonnummer, som du burde kende, eller hvis du har rejst dig for at hente noget og på vejen glemmer, hvad det var, du skulle hente. Du vil typisk kun opleve problemer med at huske, indtil du er kommet dig efter hjernerystelsen. I mellemtiden kan du få din familie og venner til at minde dig om aftaler og vigtige datoer, eller du kan bruge en kalender, mobilalarmer og huskesedler. 10 Center for Hjerneskade

13 Problemer med at bevare overblikket Efter en hjernerystelse synes mange, at de har sværere ved at bevare overblikket især i situationer med flere opgaver på samme tid eller flere valgmuligheder. Du mister måske overblikket over, hvad du skal i ugens løb, eller hvis du skal planlægge et arrangement. Det, at få dig selv eller familien ud af døren om morgenen til et bestemt tidspunkt, kan også være blevet mere uoverskueligt. Sørg for at have god tid og gør én ting ad gangen. Brug eventuelt en oversigtskalender til dine og familiens aftaler, og benyt dig af at skrive ned på papir for at danne dig et overblik over hvilke opgaver, der skal løses, og i hvilken rækkefølge det er bedst. 11 Center for Hjerneskade

14 Følsomhed overfor lyd Når der er noget, du ikke vil se på, kan du typisk bare lukke øjnene. Det er meget sværere at lukke ørerne. Din hjerne bruger en del af sin energi på at dæmpe og ignorere lyde, der forstyrrer. Efter en hjernerystelse har din hjerne måske ikke nok energi i overskud til at gøre dette, og du kan opleve, at lyde og støj går lige ind og generer dig. Måske er det svært for dig med snak eller musik eller at være i rum med mange mennesker. Forklar dette til familie og venner og bed dem eventuelt holde lydniveauet nede. Hvis du har små børn, som ikke vil kunne forstå dette, eller du befinder dig i mere støjende omgivelser, kan du midlertidigt bruge ørepropper eller høreværn, eller gå ind i et mere stille rum for en lyd-pause. Vær opmærksom på ikke at benytte ørepropper eller høreværn hele tiden, da du så vænner hjernen til den dæmpede lyd. 12 Center for Hjerneskade

15 Følsomhed overfor lys Rigtig mange oplever, at de er blevet mere følsomme over for lys og generes af sollys eller lyset fra lamper. Det kan derfor hjælpe at skærme sig lidt og til tider dæmpe belysningen eller i en periode bruge solbriller i situationer, hvor der er kraftigt eller skarpt lys. Du skal dog være opmærksom på langsomt og gradvist at begynde at vænne dine øjne til at tolerere mere og normalt lys, så øjnene og hjernen på sigt ikke vænner sig til kun at trives i halvmørke. Langsommere tempo Nogle mennesker oplever efter at have slået hovedet, at deres tænkning er blevet langsommere. Det betyder, at du kan have sværere ved at følge med i en samtale, at træffe hurtige beslutninger, eller at det tager længere tid at gøre ting. Giv dig selv ekstra tid til at færdiggøre opgaver, undgå korte deadlines og begræns situationer, hvor det kræves, at du gør ting hurtigt. Forbered dig og træf eventuelt på forhånd dine beslutninger om, hvordan du vil gøre i en given situation 8 Center for Hjerneskade 13 Center for Hjerneskade

16 Problemer med synet Flere oplever problemer med synet efter en hjernerystelse. Der kan opstå vanskeligheder med at læse, se tv eller bruge mobiltelefon og computer. Det kan være, at du oplever problemer med at finde en bestemt ting på hylden i supermarkedet, eller at det bliver ubehageligt at holde øjenkontakt. Du kan også føle, at det er blevet sværere at opholde sig, hvor der er et mylder af mennesker omkring dig, eller at blive transporteret og se ting der bevæger sig hurtigt. Hvis du er i tvivl, om dit syn er blevet påvirket, så overvej om f.eks. hovedpine, kvalme eller udtrætning forværres særligt ved brug af øjnene. Hvis du har - eller tror du har problemer med synet, så prøv kun at bruge dine øjne på de synskrævende opgaver så længe du kan uden at provokere dine symptomer. 14 Center for Hjerneskade

17 Svimmelhed Det er almindeligt at være svimmel efter en hjernerystelse. Oftest forsvinder svimmelheden i takt med den generelle bedring. Alligevel er der dog en del, som generes af svimmelhed i længere tid. Svimmelheden kan opleves som forbigående i forbindelse med, at du er træt eller har overbelastet dig, eller den kan udløses, hvis du rejser dig hurtigt op eller laver pludselige bevægelser med hovedet. Den kan også optræde vilkårligt og uden varsel. Bevæg dig lidt mere forsigtigt, hvis du er meget svimmel og vær ekstra opmærksom, når du rejser dig eller laver pludselige bevægelser. Hvis din svimmelhed fortsætter over længere tid, så kontakt din læge, som har mulighed for at undersøge dig nærmere. 15 Center for Hjerneskade

18 Irritabilitet Efter en hjernerystelse er der mange, som oplever at blive hurtigere irriterede over ting, som ikke tidligere ville have generet dem. Måske bliver du hurtigere irriteret eller vred, hvis andre ikke lige forstår dig, eller hvis noget driller. Dette kan være svært både for dig og din familie. Typisk vil det aftage igen, efterhånden som du får det bedre. Det skyldes, at din hjerne kontrollerer dine følelser, ligesom den kontrollerer resten af din krop. Efter en hjernerystelse er følelserne derfor vanskeligere at kontrollere end normalt, samtidig med at overskuddet til at tackle problemer er mindre. For nogle hjælper det at tælle til ti eller forlade situationen, og for andre hjælper det måske at få noget luft eller gå en tur. De fleste er mere irritable og kortluntede, når de er trætte, og overskuddet er lavt, og det kan derfor hjælpe, hvis du tager et hvil. 16 Center for Hjerneskade

19 Besvær med at finde ordene Efter en hjernerystelse oplever nogle, at det er blevet sværere at finde de rette ord, når de skal fortælle eller beskrive noget. Det er derfor en god idé at sætte tempoet lidt ned, når du taler, så du får mere tid til at finde det rigtige ord, ligesom du kan prøve at bruge andre ord til at beskrive det samme med. De fleste oplever, at vanskelighederne med at finde de rette ord er tydeligst, når de er trætte. At tage et hvil kan derfor ofte hjælpe. 17 Center for Hjerneskade

20 Hvem er jeg nu? Man kan godt føle, at ens personlighed eller identitet har ændret sig, efter man har slået hovedet. Nogle har måske tidligere været vant til at være meget effektive, at kunne hjælpe alle andre eller sætte op i et 6. gear, når der var meget, der skulle nås. Nu har man i stedet behov for at hvile sig blot efter at have ført en almindelig samtale. Lydfølsomhed og koncentrationsbesvær kan gøre, at du oftere bliver hjemme og ikke har lyst til at deltage i så mange sociale aktiviteter med familie og venner som før. Den øgede træthed, det lave overskud og problemer med overblikket kan også betyde, at man efter hjernerystelsen sjældnere tager initiativ til aktiviteter eller huslige opgaver derhjemme. Det er, fordi dine behov midlertidigt har ændret sig, og du lige nu må prioritere, hvad du bruger din energi på. Hvis du har måttet sygemelde dig fra dit arbejde eller dit studie, og du ikke kan deltage i de huslige opgaver derhjemme eller i sociale begivenheder på samme måde som før, er du måske usikker på Hvem er jeg nu?. Vær tålmodig med din bedringsproces. Læg din energi i de opgaver, der er vigtigst lige nu, og giv dig god tid til at vende langsomt og gradvist tilbage til dine tidligere aktiviteter i takt med at dit overskud stiger. 18 Center for Hjerneskade

21 I denne folder kan du eller dine pårørende - læse lidt om, hvad en hjernerystelse er, hvilke symptomer der er typiske, og hvad du eventuelt kan gøre, mens du kommer dig. De fleste kommer sig over en hjernerystelse inden for et par uger og op til 6 måneder, men for nogle kan symptomerne være længerevarende. Hvis du lige har slået hovedet, er der nogle signaler, du særligt skal være opmærksom på, da de kræver, at du kommer til læge akut (se bagsiden). Det er altid en god idé at kontakte og involvere din læge i forløbet, når du har slået hovedet. 2 Center for Hjerneskade 19 Center for Hjerneskade

22 20 Center for Hjerneskade

23 Gode råd Lig ikke i sengen hele dagen, men skift løbende mellem hvil og let aktivitet. Hold hyppige pauser og hvil i løbet af dagen, så du undgår at udmatte dig selv. Din hjernes energi holder kortere tid end før. Læg pauser ind i alle aktiviteter arbejde, sport, rengøring, socialt samvær osv. Find den måde du bedst holder pause på f.eks. mindfulness, stille musik eller vejrtrækningsøvelser. Husk det er din hjerne, der skal holde pause. Du må gerne køre bil eller motorcykel, når du er kommet dig lidt efter hjernerystelsen, men vær opmærksom på, at du kan blive hurtigere træt, og at din koncentration, opmærksomhed og dit syn kan være påvirket efter hjernerystelsen. Kør kun hvis du føler dig frisk og helt sikker på, at du kan opfatte og reagere hurtigt på hændelser i trafikken. Vær forsigtig med indtagelse af alkohol, da mange oplever, at de påvirkes anderledes eller kraftigere af alkohol efter en hjernerystelse. En helende hjerne har typisk ikke godt af alkohol i større mængder. Du må gerne være fysisk aktiv eller dyrke sport efter en hjernerystelse, så længe det ikke forværrer dine symptomer. Gå langsomt og gradvist frem. Undgå sportsgrene, hvor der er risiko for fald eller stød mod hovedet. 21 Center for Hjerneskade

24 Akut hjælp Hvis du lige har slået hovedet, skal du være opmærksom på følgende symptomer, da de kræver, at du akut bliver vurderet af en læge: Bliver usammenhængende i tale eller handlinger Får kramper eller lammelser i ansigtet eller lemmerne Kaster op flere gange Har meget kraftig og konstant hovedpine Er voldsomt svimmel Mister bevidstheden eller ikke kan vækkes Yderligere råd, vejledning og hjælp Hvis dine symptomer fortsætter, og du ikke ved, hvordan du skal håndtere dem, eller du er bange og stresser over din situation, så kontakt din læge. Eventuelt kan en henvisning til et specialiseret rehabiliteringsforløb være nødvendig for at få hjælp til at håndtere dine vanskeligheder, få det bedre og vende tilbage til dine tidligere aktiviteter på en god måde. Center for Hjerneskade kan kontaktes for yderligere information. Ring til vores visitatorer: Tine Rindom Jeppesen på tlf eller Ann-Dorthe Jensen på tlf Center for Hjerneskade Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Tlf. nr

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Akut hjælp Hvis du lige har slået hovedet, skal du være opmærksom på følgende symptomer, da de kræver, at du akut bliver vurderet af en læge: Bliver usammenhængende i tale eller handlinger Får kramper

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Indholdsfortegnelse Forord s. 5 Hvad er en hjernerystelse? s. 6 Typiske symptomer efter hjernerystelse s. 6 Hovedpine s. 7 Træthed s. 8

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,

Læs mere

At starte i skolen igen efter en hjernerystelse

At starte i skolen igen efter en hjernerystelse At starte i skolen igen efter en hjernerystelse Den langsomme vej tilbage til hverdagen er ofte den hurtigste Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne håndbog

Læs mere

Hjernerystelse og hvad så?

Hjernerystelse og hvad så? Hjernerystelse og hvad så? En håndbog for forældre og børn Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne håndbog er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter

Læs mere

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Skive - det er rent liv

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade.  Skive - det er rent liv Hjernetræthed Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Nøglen til fremgang og succes er at respektere din hjernetræthed i tide. Forstå, erkend og accepter hjernetræthed Du kan ikke

Læs mere

At starte i skolen igen efter en hjernerystelse

At starte i skolen igen efter en hjernerystelse Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk At starte i skolen igen efter en hjernerystelse Den langsomme vej tilbage til hverdagen er ofte den hurtigste

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg Hjernetræthed Et skjult handicap efter skade i hjernen Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg Symptomer på hjernetræthed Symptomerne kan være meget forskellige fra person til person,

Læs mere

Hjernerystelse og hvad så?

Hjernerystelse og hvad så? Hjernerystelse og hvad så? En håndbog for forældre og børn Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk 1 Denne håndbog er inspireret af og delvist oversat

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental

Læs mere

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges

Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Kære deltager Formålet med dette skema er, at det skal give et billede af din nuværende fysiske og psykiske tilstand. Vi

Læs mere

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:

Læs mere

Veje til at mestre langvarige smerter

Veje til at mestre langvarige smerter Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (hjernetræthed) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) www.andersdegn.dk Træthed i løbet

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE Værd at vide om børn og syn PAS PÅ DIT BARNS ØJNE MOTORIK- OG KONCENTRATIONS- BESVÆR? DET KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN Et velfungerende syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen, til sport og

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser

Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser Batteriøvelse 5.-7. klasse Børn med sygdom har ofte ikke så meget energi som deres klassekammerater. Det betyder, at de ofte må prioritere og fravælge aktiviteter i frikvarteret og i timerne, og det kan

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker - almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6

Læs mere

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Nu har vi altså jul igen

Nu har vi altså jul igen Nu har vi altså jul igen Råd og vejledning til at håndtere højtiden, når man er ramt af en hjerneskade. Webinar 22. november Disposition Højtidens farer og fristelser Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Læs mere

Om Tanker - Tankebobler

Om Tanker - Tankebobler Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Behandling. Symptomer på hjernerystelse kan. En hjernerystelse opstår ved, at

Behandling. Symptomer på hjernerystelse kan. En hjernerystelse opstår ved, at HJERNERYSTELSE, PISKESMÆLD OG HOVEDTRAUMER BEHANDLING - FORHOLDSREGLER OG HVORDAN I de sidste 12 år har jeg behandlet disse skader. I denne ar tikel vil jeg uddybe hvad du skal være opmærksom på Hvorfor

Læs mere

Formål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren

Formål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

- 2 - Hvad er tinnitus?

- 2 - Hvad er tinnitus? Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

Patientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes.

Patientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes. Patientinformation Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes. 2 Forord Når du lever med diabetes og modtager medicinsk behandling for dette,

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 1 af 8

Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 1 af 8 Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 1 af 8 Bogen om vores stress - hvordan vi kan holde os fri af stress i hverdagen Af Steen Thomsen Uddrag af bogen med afsnit om lyd og lys, vores syn og hørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove

Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove Søvn er lige så vigtig som mad og bevægelse, og dit barn skal have rigeligt af den Af Chris MacDonald, oktober 2012 03 Husk, dit barn har et stort søvnbehov 06

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Skjulte følger efter hjerneskade

Skjulte følger efter hjerneskade Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger

Læs mere

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. For at nå frem til det, der for dig er det gode liv uden stress og i stedet med gode

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan

Læs mere