Generalforsamling 2010 Nyt medlem i DLF bestyrelsen December afregning

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r D E C E M B E R - J A N U A R I N r. 3 I 9 9. å r g a n g Generalforsamling 2010 Nyt medlem i DLF bestyrelsen December afregning

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Bestyrelsens beretning 12 Nyt medlem i DLF bestyrelsen 14 Regnskabsgennemgang 15 Regnskabsberetning 4 16 Referat af debatten 18 December termins afregning 19 Nyheder Frøavl T I D s s k R I f T f o R D E C E M B E R - J A N U A R I N R. 3 I 9 9. å R g A N g Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Generalforsamling 2010 Nyt medlem i DLF bestyrelsen December afregning Rullegræs i det franske gadebillede Forsidebilledet, der pryder DLF-TRIFOLIUM A/S Årsrapport 2009/10, repræsenterer nytænkning og innovation inden for brug af græs i bymiljøer. Læs mere på side 12. Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Stigende behov for frøproduktion Græsfrøproduktionen er meget lille i 2010 og Dette gælder i Danmark og EU generelt. Lagrene var store, og markedsudsigterne var meget usikre, da vi for et år siden planlagde høst Lagrene er for visse arters vedkommende fortsat store, men efter det lille høstareal til høst 2011 vil markedet generelt være i god balance, og priserne vil i mellemtiden stige. Afsætningen i efteråret 2010 har været bedre end forventet. Oven på et godt forårsforbrug havde kunderne kun små lagre, og da forbruget fortsatte gennem efteråret på et højt niveau, medførte det et godt aftræk hos os. Samlet set har afsætningen fra Danmark været ca. 1/3 større dette efterår sammenlignet med sidste år. Især for alm. rajgræs har vi allerede oplevet, at markedet er i bedring, og det er også den art, hvor vi især ønsker at udlægge større arealer til høst Salget til landbrugssektoren stiger ikke mindst pga. bedre mælke og kødpriser. Derfor kan vi konstatere, at lagerbeholdningerne snart vil være solgt. Traditionelt er det svært at øge produktionen af græsfrø, når kornpriserne er faste. Dette gælder ikke mindst i de øvrige frøproducerende lande i Europa, hvor frøudbytterne er lavere end i Danmark, og hvor man gerne øger frøproduktionen, når kornpriserne er lave, men springer fra, når kornpriserne stiger. Vi har nu en god mulighed for at sikre en større markedsandel af frøproduktionen i Danmark på et tidspunkt, hvor vi også ser lyst på prisudviklingen. Vi åbnede i 2003 salgskontor i Moskva, og har gennem årene opnået en stærk markedsposition. Inden for plænegræsmarkedet har vi fundet stærke distributører, der når hele vejen rundt og afdækker markedet godt. Vi ser et voksende potentiale for fodergræs, men har her sværere ved at opnå en tilfredsstillende markedsdækning ud fra vort salgskontor. Vi har derfor omdannet afdelingen til et selskab, der ved hjælp af egen salgsstyrke skal nå længere ud i regionerne i Rusland for derigennem at sikre vores markedsposition bedre de kommende år. På årets avlermøder fordelt over hele landet vil vi nærmere belyse udbuds- og efterspørgselsforhold for de enkelte frøarter, og gennemgå vore forventninger for de kommende to sæsoner. Det glæder vi os til, og vi håber på et stort fremmøde! Vi har nu en god mulighed for at sikre en større markedsandel af frøproduktionen i Danmark

4 Bestyrelsens beretning 4 Bestyrelsens beretning Jeg skal aflægge beretning for et meget vanskeligt år, som heldigvis artede sig bedre, end det så ud til ved årets begyndelse Sådan indledte DLFs formand Benny Kirkebække Christensen bestyrelsens beretning til selskabets generalforsamling i Nyborg sidst i oktober. I det følgende gengives beretningen opdelt i en række hovedafsnit først kommentarer til det forgangne år rent politisk, herunder en belysning af landbrugets forhold generelt. Christiansborg har været årsag til mange overskrifter i det forløbne år. Ofte har underholdningsværdien været stor. Til gengæld har historierne ikke øget respekten for de folkevalgte. Lad mig give et par eksempler: Forsvaret fabrikerede selv løgnagtige oplysninger og lækkede dem til pressen, og som sædvanlig kunne ministeriet ikke overholde dets egne budgetter. Til sidst gik ministeren af. Lene Espersens beslutninger omkring eget feriebehov og embedets mødepligter er i en kategori helt for sig. Karen Ellemann arbejdede med sin madpakke-politik ud fra en tankegang om, at børnene er samfundets og ikke forældrenes. Utroligt! Helle Thorning og hendes mand gav med åbne øjne myndighederne oplysninger om samme sag i to vidt forskellige udgaver. Sjusk, siger hun selv. Dokumentfalsk, vurderer andre. Her er der ikke noget om krydsoverenesstemmelser og økonomisk straf. Den landmand, der sjusker med tal til myndighederne, kender godt konsekvensen. Mange politikere er statister Mange af vore politikere er statister på Christiansborg. De lader sig drive rundt af tidens reelle magthavere, spindoktorer og journalister. Deres mål er seertal og oplag snarere end redelig information. Medierne, spindoktorer og mange politikere udgør en treenighed, som i behovet for hinanden bruger hinanden og efterhånden kommer de til at tænke ens. Landets ve og vel er ikke det, de beflitter sig mest med. Ansvaret skubbes over på embedsværket og embedsmandsudvalg. Jeg kommer dog til at indrømme regeringen én stor sejr i året, der er gået. På klimakonferencen i december mødte alverdens ledere op med det formål at sænke jordens temperatur. Det virkede så godt, at København frøs til is, endnu før konferencen sluttede, og vi fik den koldeste vinter i mands minde. Sådan! Tidligere medlem af EU-Parlamentet Niels Busk har sagt: Danmark arbejder på flere måder for at forringe rammetingelserne for sig selv ved at føre en ideologisk profilpolitik. De øvrige EU-lande har kun hovedrysten og undren til overs for et land, der går imod dets egne interesser. I en artikel om Grøn Vækst det er et fantastisk begreb konkluderede Jyllands- Bestyrelsesformand Posten, at Friværdien er spist op. En led- Benny Kirkebække sagende tegning, som viste en udmagret ko, Christensen aflagde bestyrelsens beretning som slikker bunden af pengekisten, illustrerede, at der er smalkost i landbruget. Nu om stunder bliver de fleste banker plyndret indefra. Dette blev illustreret af en tegning, som viser et relativt ufarligt bankrøveri af den gammeldags slags. Sandsynligvis er der tale om en kunde, som er bekymret for sine egne penge. Her er flere overskrifter fra medierne som viser, at Christiansborg var advaret: Dansk landbrug er kørt fast»udviklingen af dansk landbrug er gået i stå. Det er næsten umuligt for landmændene at få finansieret udvidelser.«8. august 2010 Dansk Velfærd A/S er i knibe»den gennemsnitlige dansker får over et livsforløb væsentlig mere fra de offentlige kasser, end vedkommende betaler til dem«sten Rosenbak Stavnsbundet af store tab»indtjeningen viser i alle fem år underskud«24. september 2010 I økologismens kvælergreb»en tilsyneladende uundgåelig udvikling er på vej til at drukne selvejet i en syndflod af regler«steen Steensen Jacob Kjærsgaard har en unik udtalelse: Borgerlig fallit På Folketingets åbningsdag 5. oktober hed Jyllands-Postens leder Borgerlig fallit. Efter at have opridset 17 punkter, hvor flertallet på Christiansborg har fejlet eller været passiv, lød konklusionen: Hvad skal vi med en borgerlig regering, der ikke vil føre borgerlig politik? Jeg vil føje til, at regeringen heller ikke har erhvervslivets og slet ikke landbrugets tarv for øje. I andre lande ser man også på økonomien»det er jo genialt«summa summarum: Christiansborg var blevet advaret om landbrugets håbløse økonomi.

5 5 DLFs generalforsamling 2010 Det går os som indianerne Politikernes svar er at vedtage vandplaner og Grøn Vækst, som medfører horrible ekstra udgifter til erhvervet. Ingen ved, hvad det vil koste. Ingen har ulejliget sig med at undersøge det. Men vi skal regne i milliarder. Der tales på nogle felter om kompensation, det er, når politikerne tilbyder at fodre grisen med dens egen hale, og så skal vi tilmed være glade. Tidligere medlem af DLFs bestyrelse Flemming Fuglede Jørgensen har givet den måske bedste beskrivele af danske landmænds situation i dag: Embedsmandsvældet og miljø-mafiaen tror, alle bliver lykkelige, hvis man undlader at vedligeholde km vandløb og laver Danmark om til en sump. Det går os som indianerne, der forhandlede og forhandlede med de hvide og blev drevet længere og længere tilbage. Da der ikke var mere at give af, og indianerne endelig sagde stop, blev der krig. De få, der overlevede, blev indhegnet i reservater. Sådan bliver det også her. Så kan den øvrige befolkning, der véd bedre, løse billet, komme og se på og købe souvenirs med hjem. For egen regning vil jeg tilføje, at Flemming Fuglede ikke bliver at finde i reservatet. Han vil, som en af frontløberne i oprørshæren, blive skudt i kamp. Menneskelige fejl og landmandsfejl Når en grov voldsforbryder flygter fra den lukkede afdeling på Risskov og det hænder jævnligt oplyser hospitalet, at en medarbejder jo må have glemt at låse. Man vil naturligvis ikke love, at det ikke vil ske igen. Det er jo en menneskelig fejl. Det siger de også på plejehjemmene, når der fejlmedicineres. Jeg har ikke hørt om konsekvenser for de ansvarlige. Men pløjer en landmand to cm for tæt på en grøft, kan det koste flere hundrede tusinde kroner. Gennem århundreder har danske bønder kæmpet for at forbedre landets dræn- og kanalsystemer. De ville aflevere et bedre Danmark end de modtog. Meget af det opnåede er i dag på vej til at blive ødelagt af deres intelligente børn og børnebørn, der læste videre. Fødevareknaphed og skrubtudser Biologernes og politikernes dagsorden er ikke den stigende risiko for fødevareknaphed, men velfærd for fugle og fisk samt insekter og skrubtudser. Sundere og større afgrøder på vore marker det er noget, der bekæmpes, ikke fremmes. Alle taler om natur, selv om vi stort set kun har kulturlandskaber. Praktisk talt alt i vort lille land har været berørt af menneskehånd. Ingen produktion i Danmark er mere naturlig end den, der sker på vore marker og i vore stalde. Alligevel vil Folketinget og regeringen reducere landbrugsproduktionen. Mange taler og skriver om landbrugets gældsbyrde som erhvervets store problem. Jeg synes også, gælden er for stor. Men vore største problemer er rammebetingelserne og omkostningsniveauet. Vi er mindst lige så dygtige landmænd som vore kolleger i andre EU-lande, men de slår os alligevel, fordi de har bedre politikere og bedre konkurrencevilkår. Andre erhverv mærker det også. Industrien svarer igen ved at sende fremstillingsopgaver til Kina og IT-udvikling til Indien. Landbrugets råstof, jorden, ligger desværre i Danmark. Fornylig fortalte Danfoss adm. direktør Niels Bjørn Christiansen, at da Fogh-regeringen tiltrådte, var dansk industri 10 pct. mere effektiv end Tysklands. I dag klarer Tysklands virksomheder sig for omkostninger, der ligger 25 pct. under vores niveau i Danmark. Rundt om i landet ansættes østeuropæisk arbejdskraft i stedet for ledige danskere. Hvorfor? Fordi danske arbejdere føler sig overkvalificerede. Samtidig argumenterer deres organisationer for, at det arbejde, mange af deres medlemmer ikke ønsker, skal honoreres dobbelt så godt, som det sker i Tyskland.

6 Bestyrelsens beretning 6 God konkurrence og kriminel konkurrence Konkurrence på varepriser er godt, konkurrence på lønninger er kriminelt og strafbart.mange uden for erhvervet forstår ingenting, for I får jo milliarder i støtte! siger de mellem otte og ni milliarder kroner om året fra EUs store landbrugskasse. Denne vælgerholdning får langt de fleste af de 179 folketingsmedlemmer til næsten fanatisk at kæmpe for at få støtten fra EU til landbruget afskaffet. De nationale støtteordninger er i det store og hele for længst fjernet. Reelt støttemodtagere Pressen og politikere ynder at fordele støttemilliarderne på vore godt heltidsbrug. Direkte og indirekte giver landbruget imidlertid beskæftigelse til Der er imidlertid en direkte forbindelse fra hektarstøtten over kornprisen også til den løn, som slagteriarbejderen, mejeristen og chaufføren hæver en løn, som er markant større end den, kollegaen syd for grænsen tjener? EU-støtten skal også ses i sammenhæng med, at vi brødføder Danmark og at den samlede agro-industri hjembringer over 100 milliarder kroner om året. Danmark ville for alvor få problemer uden denne valutaindtjening. Lad os se på, hvad samfundet bl.a. bruger penge til: Vindmølleindustrien har længe levet på politikernes betydelige velvilje og nåde. Vore rederier har forhandlet sig til en minimal skat, en tonnageskat eller en slags skibsejendomsskat. Der betales ikke skat af driftsresultaterne, og danske søfolk i udenrigsfart betaler ikke en krone i indkomstskat. Ordningerne betyder, at rederne formentlig får større støtte end landbruget, når alt indregnes. 14 gange landbrugsstøtten Hvert år bruger samfundet - 15 milliarder kroner til sygedagpenge - 37 milliarder kroner til førtidspension - 18 milliarder kroner til efterløn - 18 milliarder kroner på arbejdsløshedsunderstøttelse - 20 milliarder kroner på bistandsmodtagere - 13 milliarder kroner på udsatte børn og unge, herunder børn, der er fjernet fra familien De nævnte beløb udgør tilsammen 14 gange så meget som landbrugsstøtten. Her kæmper Christiansborg også fanatisk for ikke at spare på noget som helst. Giv landbruget anstændige rammevilkår, og vi vil kvittere med merproduktion, større beskæftigelse og heraf afledt øget skatteevne samt en forbedret valutaindtjening. Tænk om vi kunne opnå samme velvillighed som rederierne. Fra tysk idyl til dansk forfald I sommer kørte jeg på Angelen syd for Flensborg Fjord. Overalt var der velpassede gårde, mange havde solfangere og biogasanlæg, nogle også vindmøller. Og markerne var rene! Endnu før man nåede landsbyerne, stod der roser. Ikke ét hus var forfaldent, og der var heller ingen huller i vejene. Så kom vi til Danmark. Her så vi til fulde dårlige veje, beskidte grøfter og forfaldne landsbyer. Det ser fattigt ud. Danmark burde være rigere end Tyskland. Hvad har vi da brugt pengene til? Og hvad gør vi for at sikre fremtidig rigdom? Svaret er: Reelt ingenting! I Danmark har vi delt pengene ligeligt ud til borgerne med det ene formål at få deres stemmer ved næste valg, alt imens vi over 20 år har nedslidt vore ressourcer, hvad enten det er vejene, kloakkerne, skolerne, jorden eller drænene. Kan kun blive værre med S og SF Skulle nogen tro, min blide kritik af regeringen og dens endnu eksisterende politiske flertal på Christiansborg er det samme som en anbefaling af alliancen Thorning, Søvndal og Vestager med støtte fra de gamle kommunister Ole Sohn og Frank Aaen, så er det en fejltagelse. Men den problematiske virkelighed er jo, at alle har stemmeret, også de to tredjedele af befolkningen, der ikke bidrager til samfundet og som i øvrigt gerne ser en større beskatning. Vi kan skabe jobs Uanset hvem der danner regering, kommer Danmark til at omstille sig til grøn energi. Land- og skovbruget kan levere råmateriale til 50 pct. af hele Danmarks energiproduktion målt under ét, altså både transportsektoren, produktionen, el og opvarmning. Der ligger nye jobs i bioenergisektoren, når den er fuldt udbygget. Gad vide, om det kan få eksperter og politikere til at se mere positivt på landbruget... Hvad gør vi for at sikre fremtidig rigdom? Reelt ingenting! Også ved gæstebordene blev der lyttet opmærksomt til formandens beretning Direktør og formand i samtale

7 7 Generalforsamlingen er også en anledning til at udveksle meninger. Her ses bestyrelsesmedlem Mogens Worre-Jensen og delegeret Henning Jensen Annette Toft, direktør for Forskning og Fødevarer i Landbrug & Fødevarer i samtale med avlsdirektør Anders Mondrup i en pause Vind, solvarme, bølgeenergi og jordvarme skal klare den anden halvdel, så Danmark om 40 år kan være frigjort for anvendelse af fossile brændsler og afhængighed af de ofte demokratisk tvivlsomme stater, der sidder på hovedparten af klodens olie og naturgas. Arbejde mere, holde lønnen i ro Skal målene indfries, må Danmark sadle om. I de sidste mange år har vi arbejdet for lidt, fået for meget for det og lånt os til et overforbrug. Vi skal til at bestille noget mere, holde lønningerne i ro og sætte tæring efter næring. De véd det godt, både de blå og de røde, men de tør ikke sige det af skræk for vælgerne. Stadig flere vælgere foragter dem for denne fejhed. I dag giver det ingen mening at spørge, om den førte politik er højre- eller venstreorienteret? Den er ingen af delene. Den er desorienteret. Christiansborgs bedste investering vil være at stimulere landbruget og fjerne dets særbyrder. Det vil gavne beskæftigelsen og valutaindtjeningen og samtidig løse mange af Udkantdanmarks problemer. I finanssektoren skal direktions- og bestyrelsesmedlemmer kunne klare en Fit & Proper-test. Det undersøges, om man er kvalificeret til sin stilling og har økonomisk orden i eget hus. Er der blot en risiko for, at man på et tidspunkt kan komme til at forvolde långiver tab, må man forlade sin post. Sådanne regler burde indføres overalt, hvor der træffes vigtige beslutninger. Jeg vil foreslå, Finanssektorens regler kommer til at gælde specielt for Folketinget og regeringen. Mange her er ikke i stand til at styre egen økonomi, for så ville de reagere anderledes på fællesskabets vegne. En Fit & Proper paragraf i valgloven kunne være et effektivt middel på vejen til et økonomisk ansvarligt Danmark. Solgte mere og øgede igen markedsandelen DLFs nettoomsætning faldt i 2009/10 med tre procent til millioner kroner. Bag tallet ligger både faldende priser og stigende mængdeomsætning såvel i Europa som især i Rusland, Kina og på oversøiske markeder. Vort selskab har igen øget markedsandelen. Bruttoresultatet blev på 361 millioner kroner mod 379 millioner året før. Resultatet af ordinær drift faldt fra 51 til 43 millioner kroner. Efter skat og et uændret resultat til minoritetsinteresserne på to millioner kroner er der tilbage til DLF 31 millioner kroner mod 33 millioner året før. Denne bundlinje er nået i et år præget af frø indkøbt i et højprismarked og et salg til faldende engrospriser. På denne baggrund betegner bestyrelsen resultatet som tilfredsstillende også fordi vi, som sædvanlig, har betalt avlerne højere priser end konkurrenterne, sådan som det helt naturligt må forventes af et andelsselskab. Der er fra alle led i selskabet arbejdet målbevidst på at realisere dette resultat i et af branchens vanskeligste år i nyere tid. Større lager, samme sum Vi har også i det forløbne år modtaget mere frø, end vi har solgt. På grund af nedskrivninger står varelageret uændret til 586 millioner kroner. Vi er forsigtige, når vi opgør værdierne i DLF. Det ses også af, at vort betydelige genmateriale og vore sortsrettigheder står bogført til kun 11 millioner kroner. DLFs balance er faldet fra til millioner kroner. Heraf udgør egenkapitalen 677 millioner kroner mod 667 millioner kroner året før. Egenkapitalprocenten er steget fra 45,6 til 48,0 pct. Vores mulighed for at være med i den fortsatte konsolidering af frøbranchen internationalt, kan også måles på, at vore materielle anlægsaktiver grunde, bygninger og anlæg står bogført til 474 millioner kroner, hvilket kun er 70 pct. af egenkapitalen. Det er nøgletal, der signalerer styrke, og det véd vore kolleger ude i verden godt.

8 Bestyrelsens beretning 8 Øgede kilo-salget med 24 pct. I det forløbne regnskabsår øgede DLF afsætningen af kløver- og græsfrø med 24 pct. Fremgangen kom efter et år præget af den største salgsnedgang i koncernens historie i kølvandet på finanskrisen. Vi gik som global markedsleder ud med priser, der dels skulle øge salget og dels dæmme op for importen til vort europæiske hjemmemarked. Den blev vi ramt af året før som følge af en lav dollarkurs og høje priser i Europa. DLF er leverandør af plænegræsser til Buckingham Palace, og vi leverede græsfrø til de olympiske anlæg i Beijing. I år blev VM i fodbold i Sydafrika spillet på grønne plæner fra DLF. Når vi i skarp konkurrence vinder sådanne ordrer, befæstes selskabets position på topmarkedet for sportsbegivenheder. Vi går efter fortsat vækst, både når det gælder volumen og værdi. Men det er et krav, at forretningerne er profitable. Også det kan I læse om i selskabets årsrapport. Den er i det hele taget en aftens studier værd. Større frøareal igen i 2012 I EU blev der i 2009 høstet tons kløver- og græsfrø mod tons i 2008, en stigning på hele 16 pct. Frøarealet steg med syv pct., nemlig til hektar med kløver og hektar med græs. I Danmark havde vi hektar med græsfrø, en stigning på 18 pct., og knap hektar med kløver- og bælgplanter, en stigning på to pct. Vi høstede tons græsfrø, hvilket var 27 pct. mere end året før. Høsten af kløver- og bælgplanter steg med to pct. til tons. Ikke blot var høsten stor, den var også af god kvalitet. Alle led i organisationen øvede en betydelig indsats for at få sæsonen afviklet. Det danske frøareal blev reduceret med 29 pct. til hektar i Vi forventer et høstareal på samme niveau i Hermed venter vi at have genskabt balancen mellem udbud og efterspørgsel. Det vil afspejle sig positivt på to nøgleområder: Allerede i indeværende regnskabsår kan vi realisere en indtjening på et normalt niveau, og fra 2012 kan vi igen begynde at øge frøarealerne. Frøavlsforsøgene på DP, hvor nye sorters frøudbytte testes mod kendte målesorter 15,2 pct. af egenkapitalen fordelt på medlemskonti Ved årets start var avlernes driftsfond på 111,4 millioner kroner svarende til 16,7 pct. af selskabets egenkapital. Der er i årets løb udbetalt 24,5 millioner kroner til avlerne og samtidig fra avlerne tilbageholdt 10,2 millioner kroner til indsættelse på andelskonti. Bestyrelsen foreslår, at der fra reservefonden overføres 5,6 millioner kroner til driftsfonden, så den ved årets slutning er på 102,7 millioner kroner, svarende til 15,2 procent af egenkapitalen. Pr. 30. juni havde danske landmænd driftfondsindestående i DLF mod et år tidligere, avlere havde pr. 1. oktober tegnet frøavlskontrakt med selskabet mod året før.

9 9 Ny og bedre sorter bag DLFs salgsfremgang DLFs forsknings- og udviklingsaktiviteter koncentrerer sig i disse år om at udvikle ny og bedre sorter og få dem på nationale sortslister ud over kloden. Det lykkes ganske godt for os og har stor betydning for den salgsfremgang, vi noterer. Stadig flere DLF-sorter indeholder endofytter, godartede svampe, som gør sorten modstandsdygtig overfor insektangreb og stress. Vi tester i øjeblikket disse sorter i afgræsnings- og fodringsforsøg bl.a. i USA og Australien. Det er vores forventning, projektet vil øge vort salg af fodergræsser i begge lande samt i New Zealand. Vi har også udviklet sorter, der kan overleve og vokse under saltstress. Der er efterspørgsel efter sorter og blandinger, der kan dyrkes på saltholdige jorder. Vi forædler målrettet videre for at lave sorter med endnu højre salttolerance. Vi er også i færd med at udvikle bioteknologiske teknikker, som kan hjælpe os i det fremtidige forædlingsarbejde. Bioteknologien kan både give os genetiske markører for rust resistens og bidrage til at identificere specifikke sorter. Venter pænt stigende driftsresultat En række forhold får indflydelse på resultatet for indeværende regnskabsår: Et markant mindre frøareal i 2010 og igen i 2011 i sammenligning med tidligere år samt forventninger om et fornuftigt frøforbrug vil medføre en betydelig lagerreduktion og dermed en forbedret likviditet. Højere kornpriser bidrager også på sigt til en højere frøpris. Årets start har været præget af et godt aftræk af frø, især af fodergræsser. Alt i alt tror vi på en positiv markedsudvikling primært i Europa, som er selskabets hovedmarked. Vi forventer en uændret koncernomsætning i kroner og qua en betydelig lagerreduktion et pænt stigende driftsresultat. Så langt tilbage jeg kan huske, er det aldrig før sket, at DLF har udtalt så stærke og positive forventninger til det kommende regnskab. Mørkemænd bag GMO-forbud Gennem en årrække forskede vi også i gensplejsningsteknikker og nåede en række interessante resultater. Vi venter på, politikerne skal give os lov til at fortsættte dette lovende arbejde, bl.a. gennem markafprøvninger. Der ligger et betydeligt potentiale i GMO-teknologien til nytte for både frøavlerne og samfundet, og der bliver brug for den produktionsvækst, som GMO kan give os og en stadig stigende verdensbefolkning. Ud over verden i Nord- og Sydamerika, i Indien og Kina dyrkes der i dag GMO-afgrøder på et areal, der er 60 gange større end Danmarks samlede landbrug. Men indtil videre har mørkemænd skræmt offentligheden i Europa og dermed politikerne så meget, at vi må holde fremskridtet bag lås og slå. Filosoffen Arno Victor Nielsen sagde for nogle år siden, at havde man i sin tid vurderet antibiotika og vaccine på samme måde, som der i EU ses på GMO, ville ingen af delene være blevet frigivet. Det havde skånet os for nogle udfordringer. Så havde vi kun været tre milliarder mennesker på kloden, ikke snart syv milliarder. Og der havde været jord nok både til mad og bioenergiproduktion. Strategiplan DLF er et globalt førende selskab, når det gælder produktion og salg af kløver- og græsfrø til foder og plæneformål. Vi har i 2009/10 arbejdet med en strategiplan for de kommende års udvikling af selskabet. Det er vores mål at videreudvikle vore kompetencer og udbygge forretningen både på eksisterende og nye markeder. Midlerne hertil er såvel organisk vækst som opkøb af selskaber og indgåelse af alliancer med kollegavirksomheder, når det gælder forædling, avl, produktion og distribution. Strategiplanen har to nøglebegreber, Markedslederskab og Profitabel Vækst. Vi er i bestyrelsen og direktionen bevidste om, at alle tiltag og investeringer uanset hvor i verden, de foretages skal have DLFs formålsbestemmelse for øje. Vi er sat i verden for at give selskabets medlemmer og avlere en optimal afregningspris for det frø, vi modtager.

10 Bestyrelsens beretning 10 Solen går aldrig ned over DLF I gamle dage sagde man, at solen aldrig gik ned over Kejser Karl V s rige. I dag kan vi sige, at solen aldrig går ned over DLF-TRIFOLIUM. Det vil jeg bevise ved at tage jer med på en jordomrejse. Vi har plantet Dannebrog kloden rundt. Lad os begynde her i Europa, i Holland. Godt år i Holland Vort hollandske datterselskab Innoseeds B.V. fik krisen til trods endnu en gang et godt år under Gert van Straalens ledelse. Den hårde vinter var medvirkende årsag til, at fodergræssalget i Benelux blev øget med 47 pct. Også det professionelle plænemarked og detailsektoren købte mere, ligesom salget til det internationale marked blev øget. Tilpasningen af virksomheden fortsatte. Vi fik ekstraordinære indtægter fra salg af jord og bygninger i Lelystad og reducerede medarbejderstaben fra 120 til 101. Innoseeds kom endnu engang ud med et godt resultat, når betingelserne tages i betragtning. Også i Holland har vi tilpasset produktionen, fra hektar i 2009 til hektar i Bedre end budgetteret i UK I en kort hektisk forårssæson efter den strengeste vinter i 30 år blev der af DLF-Trifolium UK præsteret et meget betydeligt salg, som medvirkede til en afsætningsfremgang på 22 pct. Til trods for faldende priser steg omsætningen også målt i penge. Det forløbne år blev Laurence Scowens første hele regnskabsår, og han kunne aflevere et resultat, der var bedre end budgetteret. DLF er markedsleder i UK, og den position vil blive forsvaret og søgt styrket i det indeværende år, bl.a. ved en relancering af vort brand Johnsons Lawn Seed. Hård konkurrence i Frankrig Top Green S.A.S. i Frankrig øgede trods hård konkurrence såvel afsætningen som markedsandelen i det forløbne år og kunne notere et beskedent driftsresultat. En stor del af de solgte varer produceres i Danmark og sendes i forbrugeremballager til Frankrig. Økologi I det forløbne år solgte vi 494 tons økologisk frø til det danske marked, det samme som året før. Eksporten af økologisk frø blev på 657 tons mod 557 tons året før. Solgte 29 pct. mere via Tyskland Vort handelskontor i Hannover tæller under ledelse af Hans-Joachim Buck fire medarbejdere, som forestår markedsføring og salg til markederne i Tyskland, Østrig, Polen, Belgien og Slovenien. Også her mærkede DLF den strenge vinter samt stigende mælkepriser positivt. I den nordlige del af det nævnte område blev foderfrøsalget øget med 30 pct., i de sydlige områder med 15 pct. Der har også været god efterspørgsel efter plænegræsser. Finanskrisen prægede endnu engang industrisegmentet negativt, men samlet steg DLFs afsætning over Hannover-kontoret med 29 pct. Leverancerne effektueres fra Danmark. Brancheudvalget og Frøsektionen Vi har i DLF et fortrinligt samarbejde med Brancheudvalget for Frø og Frøsektionen under Landbrug og Fødevarer. Der sker her en helt nødvendig koordinering af branchens arbejde vedrørende emner som efterafgrøder, pesticidafgifter, N-reduktion, Frøafgiftsfonden og omkostninger i Plantedirektoratet. Gennmemførte besparelser i direktoratet er desværre ikke kommet branchen til gode i form af mere rimelige priser for certificeringsarbejdet. Pengene er i stedet brugt til af få Plantedirektoratets budget i balance. Det er vores opfattelse, at der stadig er optimeringsmuligheder i Plantedirektoratet. En omlægning i Landbrug og Fødevarer har øget DLFs betaling til Axelborg, mens Brancheudvalget slipper billigere. Vi rammes også af, at Finansministeriet har fjernet tilbagebetalingen af CO2-afgifter. Det koster DLFs avlere seks millioner kroner årligt. På det politiske plan vil jeg specielt nævne samspillet med formanden for Frøsektionen, Thor Gunnar Kofoed. Dit engagement har stor betydning for hele sektoren. Tak for det, mange tak for endnu et år med et godt samarbejde. Nu 93 pct. ejerandel i Tjekkiet I det forløbne år har vi øget vores ejerandel af DLF Hladké Životice i Tjekkiet fra 65 til 93 pct. Efter et betydeligt omsætningstab året før øgede selskabet salget i 2009/10 med 53 pct. og fik et tilfredsstillende resultat. Sparta Prag vandt i år det tjekkiske fodboldmesterskab på et nyt græstæppe leveret af DLF. Det er god markedsføring. Fra Tjekkiet forsyner vi også Slovakiet, der er hårdt ramt af krisen, hvilket vi mærker. Stort mersalg i Rusland Til gengæld efterspurgte stadig flere kunder i Rusland større leverancer af såvel foder- som plænegræs. Tilskyndet af myndighederne investeres der overalt i Rusland i en øget fødevareproduktion. DLF har fulgt op ved at få flere sorter på den russiske sortsliste. Fra Moskva satser vi sammen med en lokal distributør nu også i Hviderusland. Moskva-afdelingen øgede afsætningen med 79 pct. og er nu på samme volumen som før krisen. 35 pct.s markedsandel i Kina Fra Moskva rejser vi østpå. DLF-TRIFOLIUM Kina står for 35 pct. af salget af importeret frø til dette store land. Importen af kløver- og græs-

11 11 Vanskeligt år Lad os slutte rejsen herhjemme. Moderselskabet DLF-TRIFOLIUM A/S forædler, producerer og omsætter to tredjedele af koncernens samlede frømængde. Langt hovedparten af salget eksporteres. Betjeningen af de professionelle aktører inden for plænegræssegmentet i Danmark og Sverige samt salg til haveejere gennem detailforretninger sker fra Prodana Seeds A/S Danmark og denne virksomheds datterselskab Prodana Frö AB i Sverige. Faldende aktivitet i bygge- og anlægssektoren fik afsmittende virkning for os, men salget til det øvrige professionelle segment, kommuner, stadions og golfklubber, voksede lidt. Detailmarkedet voksede markant. Imod vore forventninger blev også afsætningen af rullegræs positiv. Prodana har sammen med DLG ejet selskabet DanÆrt. Vi har i det forløbne år solgt vores andel. Alt i alt har Prodana-selskaberne haft et svært år. Eksporten til Kina blev fordoblet i På billedet ses yderst til højre Zou Yuxin, som er leder af vores salgskontor i Beijing frø voksede næsten eksplosivt i det forløbne år. Alene til projekter, der har til formål at hindre ørkendannelse, blev importen øget med tons. Flere naturgenopretningsprojekter har også øget behovet for frø. Med produktion i både Europa, Nordamerika og New Zealand står DLF stærkt på dette stærkt voksende, men også konkurrencebetonede marked. Også her får vi egne sorter optaget på sortsliste. God købsinteresse i New Zealand Fra Kina tager vi sydpå, krydser Ækvator og lander i New Zealand, på Sydøen, hvor hovedbyen hedder Christchurch. Vi er her næsten helt præcis på den modsatte side af kloden. Først tørke og så et sent forår medførte et lavt fodergræsforbrug i New Zealand. DLF Seeds kunne til gengæld glæde sig over god købsinteresse fra selskabets kernekunder. Fra Christchurch styres forædling, produktion og salg til markederne i både Australien og New Zealand samt i nogen grad til DLFs selskaber i Kina og Europa. Vi er stadig i gang med opbygning af New Zealand-selskabet, men kan alligevel glæde os over et tilfredsstillende resultat. Store muligheder i Sydamerika Vi bliver på den sydlige halvkugle og hopper over Stillehavet til Sydamerika. Her har DLF etableret sig i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Herfra er vi i gang med at opbygge markeder i foreløbig Argentina, Uruguay, Chile og kontinentets største land, Brasilien, med 200 millioner indbyggere og et areal, der er større end Australien. Vi øgede afsætningen i Sydamerika med 35 pct. sidste år. Mulighederne er store her, når der gælder fodergræsser. 15 pct. mersalg i USA Fra Buenos Aires rejser vi nordpå til DLF International Seeds i Oregon på USAs Stillehavskyst mellem Californien og Canada. I USA forædler, producerer og sælger vi kløver- og græsfrø både til det nordamerikanske og kinesiske marked og til Sydamerika. Her har vi forædling og afprøvning med fokus på plænegræsser. DLF har i USA kæmpet med afmatning både i form af lav aktivitet på boligmarkedet og budgetnedskæringer i såvel den private som offentlige sektor. Alligevel formåede vi at øge den samlede afsætning med 15 pct. og kunne realisere et mindre positivt resultat. Danespo skal udvikles DLF og DLG ejer spise- og læggekartoffelvirksomheden Danespo Holding A/S med hver 50 pct. Læggekartoffelselskabet Danespo A/S noterede stigende afsætning, men faldende omsætning. Afregningsniveauet til avlerne må betegnes som acceptabelt. Det er målet, at Danespo skal udvikle sig. Ud herfra har selskabet købt det tyske kartoffelselskab NSP, der fra 1. juli i år er et 100 pct. ejet Danespo-datterselskab. Vi er også i færd med at introducere flere nye, egne kartoffelsorter. Afsætningen af spisekartofler sker gennem Danespo Holdings datterselskaber Lammefjordens Kartoffelcentral og VK Kartofler. Der sker lige nu en strukturtilpasning i spisekartoffelbranchen. Danespo-selskaberne hører til dem, der vil være her også i fremtiden både når det gælder spise- og læggekartofler. Danespo Holding noterede et tilfredsstillende resultat for 2009/10, men der trillede ikke så mange kroner ned på bundlinjen som året før. Scanola DLF ejer 12 pct. af Scanola A/S, som forarbejder en betydelig del af den danske rapshøst. En række andels-grovvareselskaber ejer de øvrige 88 pct. DLF har i det forløbne år øget sin afsætning til Scanola med 52 pct. Afsluttende bemærkninger Min store bekymring lige nu er den måde, vi i Danmark agerer på politisk. Jeg vil ønske for Lars Løkke, at han må blive lige så dygtig til at ansætte folk, som vi er i DLFs bestyrelse. Han skal skynde sig, for problemerne vokser og vokser. I bestyrelsen er vi stolte af og taknemlige for at stå i spidsen for verdens største frøfirma og for nogle rigtig dygtige medarbejdere, der arbejder sig igennem også et vanskeligt år og skaber en succes. Mange tak for en flot indsats! Tak for et prima samarbejde mellem bestyrelse og direktion og en meget stor tak til Truels Damsgaard for en unik indsats igen-igen. Tak også for et godt samarbejde i det daglige, Truels. Tak til mine bestyrelseskollger for et godt og tillidsfuldt samspil. Jeg vil slutte med at rette en stor tak til avlerne, DLFs ejere, både for loyal opbakning og for interesse for selskabets ve og vel. Tak!

12 Nyt Bestyrelsesmedlem 12 Lars Erik Garder valgt til DLFs bestyrelse Lars Erik Garder, 49 år, Vimtrupgaard, Lintrup ved Rødding, blev på generalforsamlingen valgt til DLFs bestyrelse, hvor han afløser Poul Jensen fra Tarm, der efter 11 år ikke ønskede genvalg. Vimtrupgaard er på 111 hektar. Den drives sammen med Sønderskov Hovedgaard på 133 hektar, som Lars Erik Garder har forpagtet. Godt og vel 25 pct. af markerne på de to landbrug er alm. rajgræs. Udover planteavl produceres der kyllinger om året på landbruget. Lars Erik Garder er gift med Dorthe, som er farmaceut. De har to døtre på 15 og 11 år. Generalforsamlingen genvalgte Benny Kirkebække Christensen, Niels Peder Christiansen, Peter Bagge Hansen og Henrik Kreutzfeldt til DLFs bestyrelse. Tillykke med valget, siger afgående bestyrelsesmedlem Poul Jensen (til venstre) til sin afløser Lars Erik Garder Rullegræs i det franske gadebillede Forsidebilledet, der pryder DLF-TRIFOLIUM A/S Årsrapport 2009/10, repræsenterer nytænkning og innovation inden for brug af græs i bymiljøer. Billedet er fra Frankrig, hvor der i flere byer ligger rullegræs mellem sporvognsskinnerne. Det giver en række miljøfordele. Græs giver bedre miljø i storbyer Flere byer i Frankrig indsætter nu igen sporvogne i byernes trafiksystem, som de ellers fjernede i 1960erne. Årsagerne til dette er flere. Begrænsning af forurening og drivhuseffekt Reduktion af forbruget af kulbrinter i byerne Sikring af bæredygtig udvikling med færre biler i byerne Brugen af rullegræs mellem skinnerne har mange fordele. Det reducerer vandafstrømning, dæmper støj, mindsker forurening, optager CO ² og omdanner det til ilt, har en kølende effekt og selvfølgelig ser attraktivt ud. DLF-TRIFOLIUM leverer frø til rullegræsproducenterne, som leverer rullegræsset. Området mellem skinnerne bliver belagt med rullegræs, med ophold hvor der er krydsende kørende trafik. I runde tal bruges der 1 ha rullegræs for hver 1,5 km skinnestrækning -Indtil nu er rullegræs mellem sporvognsskinner mest et fransk fænomen, men vi har også mødt interesse fra både spanske og italienske byer, fortæller Stephen Alderton, som er Top Greens eksport- og marketingdirektør. Top Green ejes af DLF-TRIFOLIUM og det franske firma Limagrain. I Frankrig leverer Top Green frø til rullegræsproducenter, som leveret rullegræs til projekter i bl.a. Lyon, Nantes, Paris, Le Mans og Angers.

13 EU- og landbrugspolitik 13 Mindre EU-støtte og større del heraf til grønne projekter Mariann Fischer Boel advarede mod alternativet til den siddende regering og opfordrede økologerne til at gå ind for GMO Nok har Mariann Fischer Boel været hele EU s landbrugskommissær i fem år og fra Bruxelles varetaget helhedens interesser uden skelen til partipolitik. Men helt glemt udgangspunktet havde hun ikke, da den også tidligere landbrugsminister talte til DLFs delegerede i forlængelse af generalforsamlingen i Nyborg: Direkte henvendt til DLFs formand sagde hun men henvisning til bestyrelsens beretnings markante kritik af en borgerlig regering, der ikke fører borgerlig politik: Jeg vil advare mod at tro, alternativet er bedre. I TV-krydsilden mellem Thorning Schmidt og Lars Løkke for nylig demonstrerede oppositionens leder, at hendes viden om landbruget kan ligge på et meget lille sted. Derefter øste Fischer Boel af betydelig viden og dristede sig til også at give vurderinger af den fremtidige EU- og landbrugspolitik. Forsamlingen fik bl.a. følgende med sig hjem: Der blev mindet om, at vi snart er syv milliarder mennesker på kloden og forventeligt flere end ni milliarder i 2050 og at fødevareproduktionen i de næste 40 år skal fordobles, fordi inderne og kineserne også vil have kød og ikke nøjes med ris. Det burde føre til en anden GMO-debat, sagde Fischer Boel, som frygter, at USA på et tidspunkt bruger WTO mod EU for at sige nej til de GMO-gener, vi i Europa ikke selv har udviklet pga. politikernes konservatisme. Der blev føjet til, at økologerne om nogen burde sige ja til GMO fordi det vil styrke den niche, økologi er. Den tidligere kommissær og minister talte for fuld dansk tilslutning til EU, altså et ja til afskaffelse af forbeholdene vedrørende forsvaret, retslige regler og dermed grænseoverskridende bekæmpelse af kriminalitet samt Euroen. Der er intet alternativ til kronen knyttet til den fælles valuta, og så kan vi lige så godt sidde med ved beslutningsbordet. Efter fem år i EUs maskinrum så hun for et lille land som Danmark afhængig af fri handel intet alternativ til et stærkt europæisk samarbejde. Specialiteter og bioenergi Danske landbrugsvarer har høj kvalitet og produceres i stor skala til eksport. Vi kan lære af f.eks. Italien på dette felt!, og også lave specialiteter med en kortere vej fra bonde til bord. Når det gælder produktion af bioenergi, har Danmark valgt rette vej ved ikke at putte fødevarer i benzintanken, men alene satse på restprodukter som energi-råvarer. I en ganske lang debat mellem forsamlingen og Fischer Boel var dagens taler enig i, at landbrugets rammevilkår er for ringe, og at det i sidste ende kan komme til at koste hele Danmark dyrt, både hvad angår eksport og beskæftigelse. 0,43 pct. af EUs BNP til landbruget EU er mere konservativt end Christiansborg, hvad landbrugsstøtte angår. Støtten fastholdes, også for at afværge tilbagevenden til nationale støtteordninger. Spørgsmålet er det fremtidige støtteniveau. De 10 ny lande med Polen i spidsen vil have samme ha-støtte som de gamle EU-medlemmer, hvilket bl.a. Tyskland er imod. Danmark vil formentlig skulle reducere støttesummen med pct., og der er stærke krav om, at flere midler øremærkes til grønne formål. EUs udkantområder, det er i Danmark 27 småøer, kan ventes tilgodeset efter udløbet af den nuværende støtteaftaleperiode i I dag bruges 40 pct. af EUs budget på landbruget. Det svarer til 0,43 pct. af EUs samlede BNP, eller minde end en fjerdedel af det, forsvaret koster. EUs budget udvides næppe. Konsekvensberegninger før enhver lovvedtagelse Fischer Boel berettede følgende om beslutningsformen i EU. Forslag skal altid følges af konsekvensberegninger vedrørende såvel økonomi som beskæftigelse. Det kan Danmark lære af. Her er det i dag relevant at stille spørgsmålet: Ønsker vi landbrugsproduktion i Danmark og de heraf afledte jobs? Det er på høje tid at få taget en debat med politikerne herom. Hvis jeg nogensinde bliver din bordherre, vil jeg tale med dig om alt andet end landbrug og EU, sagde Kirkebække, da han takkede Mariann Fischer Boel for et tankevækkende indlæg og gode svar på mange spørgsmål. Undervejs kom hun til at røbe, at herrer nu og da kan være beklemte ved at få den tidligere EUkommissær til bords, fordi de ikke vidste, hvad de skulle snakke med hende om

14 Regnskabsgennemgang 14 DLF-koncernens hovedtal RESULTATOPGØRELSE 1. juli juni / /09 tkr. tkr. Nettoomsætning Andre indtægter Vareforbrug Dækningsbidrag Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster m.v. (EBIT) Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat af ordinær drift Skat af årets resultat Koncernresultat Minoritetsinteressers andel DLF AmbAs andel i resultat BALANCE, aktiver pr. 30. juni / /09 tkr. tkr. Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt BALANCE, passiver pr. 30. juni 2010 Egenkapital Minoritetsinteresser Hensættelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt DLF-TRIFOLIUM leverer græsfrø til mange stadioner i Europa. Her besigtiges grønsværen på Aston Villas hjemmebane Villa Park i Birmingham. Fra venstre: Gert van Straalen, dir. Innoseeds B.V., adm. dir. Truels Damsgaard, økonomidir. Morten Andersen, koncernsalgs- og marketingdir. Søren Halbye

15 Regnskabsberetning 15 Blev styrket i vanskeligt år Der er basis for yderligere salgsfremgang, hed det i den adm. direktørs beretning. F.eks. kan der sælges betydeligt større mængder frø ikke blot i Rusland, men også til flere andre lande i regionen. Et værktøj for at nå dette er introduktion af fremavlede sorter, som egner sig specielt til jordbund og klima på enkeltmarkederne sorter, som er optaget på bl.a. den russiske officielle sortsliste. Denne satsning har givet DLF en andel af Ruslands frøimport på 60 pct. Udover Moskva-afdelingen har DLF datterselskaber eller salgskontorer i UK, Holland, Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Kina, New Zealand, Argentina og USA. Afregnede 23 pct. bedre end konkurrenterne Der blev i det forløbne år oprenset tons frø, 26,7 pct. mere end året før. Forarbejdningsomkostningen blev på 2,03 kr. pr. kg, et fald på 10 pct. i forhold til året før. Til avlerne afregnede DLF i 2009 i gennemsnit kroner pr. ha, hvilket er kroner mere end konkurrenternes gennemsnitlige pris en markant forskel på 23 pct. Truels Damsgaard nævnte, at DLF arbejder på at reducere lagrene, øge dækningsgraden og herigennem forbedre DLFs indtjening. Der har været en lille høst i 2010 og et godt salg i efteråret. Også næste år ventes en lille høst. Adm. direktør Truels Damsgaard gennemgik regnskabet DLF-TRIFOLIUMs adm. direktør Truels Damsgaard konkluderede forretningsåret 2009/10 i fire overskrifter, da han fremlagde regnskabet på selskabets generalforsamling i Nyborg i oktober: Afsætningen blev i mængder øget med 24 procent. Omkostningerne blev fastholdt uændret til trods for mængdemæssig stigning Der blev præsteret et rekordstort salg på nye vækstmarkeder. Markedsføringsmæssigt var årets højdepunkt, at DLF-TRIFOLIUM blev valgt som leverandør af græs til VM-fodbold-arenaerne i Sydafrika. Fodbold-VM manifesterede DLFs position Valget af DLF-TRIFOLIUM som leverandør af græsser til VM-fodboldbanerne i Sydafrika gav positiv pressedækning. Banerne var af meget høj klasse. Truels Damsgaard nævnte, at en sådan begivenhed øger kendskabet til virksomheden og manifesterer dens position på verdenskortet. Der blev præsteret et rekordstort salg på nye vækstmarkeder Flere tons, lavere priser Salgsfremgangen på 24 procent i mængder modsvaret af et tilsvarende prisfald som følge af finanskrisen, en generel ringere efterspørgsel og heraf afledt store lagre i branchen. DLF fortsatte trimningen af virksomheden, hvilket bidrog til et uændret omkostningsniveau trods den mængdemæssige salgsfremgang og sikrede en bundlinje på 32,6 millioner kroner efter skat mod 34,6 millioner året før. DLF har en egenkapital på 677 millioner kroner svarende til en soliditetsgrad på 48 procent. Selskabet kom stærkt igennem et globalt vanskeligt år for frøbranchen. Stort salg, lavere enhedsomkostninger Salget til Rusland steg med 122 pct. og til Kina med 112 pct. Også de vesteuropæiske hovedmarkeder efterspurgte mere frø, i alt 21 pct. takket være bl.a. et mersalg til Italien på 96 pct., Tyskland 36 pct. og UK 25 pct. Der var applaus fra salen til beretning og regnskab

16 Referat af debatten 16 Debatten var præget af tilfredshed og spørgsmål om enkelt-forhold DLFs formand og adm. direktør blev mødt med opbakning og tak for deres beretninger fra et vanskeligt driftsår og deres fremtidsvurderinger, da selskabet holdt generalforsamling i Nyborg sidst i oktober. Formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion Thor Gunnar Kofoed sagde om udsigten til, at S og SF overtager regeringskontorerne, at det da ikke kan blive meget værre end nu. For det er ikke liberal politik at ansætte flere i det offentlige, som det er sket. Kofoed var utilfreds med, at staten pålægger branchen og dermed frøavlerne dobbelt så store certificeringsafgifter som i udlandet, ligesom han kritiserede pesticidafgifterne uden håb om at finde lettelser. Det presser avlerne til at sprøjte mindre. Det kræver dygtighed, men kan også føre til dårligere afgrøder. Køberne af frø bør vide, om varen er ucertificeret og kommer fra USA, lød det videre. Frøsektionsformanden var enig i, at vi er på vej til stabilitet i de europæiske frølagre, men advarede om, at det måske ikke er tilfældet i USA og slet ikke i Canada. Kurt Pedersen, Frederikssund, glædede sig over, at DLFs formand i sin politiske beretningsdel både skød med spredehagl og riffel og ramte både bredt og præcist. Der blev samtidig uddelt skulderklap for bestyrelsens ledelse af DLF i samspil med direktionen. Årets rapsafregning Til gengæld blev der stillet spørgsmålstegn ved DLFs håndtering af raps i den overståede høst. Et ønsket lager i nærområdet kom ikke, og der blev indført et fradrag for spiret raps efter kun 16 dage, hvor der faldt 225 mm regn. Der var ikke megen information at få på hjemmesiden. Til gengæld er der set afregninger med store fradrag for spiret raps og denne mængde forsvinder og kan ikke, som det gælder for hvede, hentes af avleren til andet formål. DLF har et godt image på frø og skal også have det på raps. Kurt Pedersen var med på, at DLF følger regler fastsat af Scanola, men så må man tage det op med dette selskab. Benny Kirkebække Christensen nævnte, at Scanolas afregning var den samme, som DLF følger. Høsten var ekstrem med store vandmængder. Der blev leveret spirede partier med et stort vandindhold, som selv efter tørring til ni pct. kunne brænde sammen i siloerne med produktionsstop til følge. Truels Damsgaard forstod godt avlernes ærgrelse over at blive trukket for spirede rapsfrø. Han understregede, at partier med spiret frø kan give problemer af uforudset omfang og omkostninger både på lager og på oliemøllen. Der er stadig nervøsitet hos møllerne med tanke på, hvordan mon olien i råvarerne har det til foråret. DLFs merpris er naturlig Jørgen Petersen, Vejen, glædede sig over formandens bemærkning i beretningen om, at det er naturligt, at et andelsselskab betaler mere end andre for landmandens varer. Han forstod ikke, at et stort andelsselskab vil til at drive forretningen i aktieselskabsform og opfordrede til, at der passes på med store indeståender i banksektoren, der nogle steder er præget af for store direktørarmbevægelser. Denne risiko kan i øvrigt minimeres, hvis der fordeles flere rede penge til medlemmerne, lød det. Arne Gårdrup, Ringsted, takkede for en fantastisk virksomhedsledelse af DLF, der altid stiller med et overskud af en vis størrelse. Han var tilfreds med en del af de delegeredes seneste sommermøde, hvor selskabets gennemarbejdede strategier blev fremlagt men hvad var der til avlerne? Jo, indtransport og det var ikke positivt. Produktionsstyring Gårdrup slog et slag for, at gode andet års marker får lov at ligge et eller to år yderligere som i gamle dage. Han vidste godt, at DLF finder det nødvendigt at styre produktionsmængden, men for avleren er det altså svært at skulle pløje en god mark op. Her er et felt, hvor selskabet kan spare på basisfrø og landmanden på omkostninger. Peter Tillisch, Vordingborg, hæftede sig ved, at DLF har reduceret medarbejderstaben i Holland med 20 personer og ville vide, om der kan spares i samme omfang andre steder i koncernen. Andre spørgsmål var: Hvad har DLFs leverancer til og markedsføring af VM i fodbold givet af faktiske frøhandler? I vil forstærke kunderelationerne hvordan? Fortsætter DLF med at holde ucertificeret frø ude af Europa? Salget til Kina vokser stærkt, men er der også bundlinje i det? Er det nyt, at Prodana er begyndt at sælge maskiner? God ledelse: kroner mere pr. hektar Kirkebække ville ikke gøre sig klog på Danish Crowns etablering af et aktieselskab, som jo var det, DLF gjorde i sin tid for at skaffe penge til opkøb af en række andre frøforretninger og dermed starte den udvikling, der har givet selskabet dets globale førerposition. Den bedste måde at sikre sig mod tab på bankindeståender er ved ikke at have indeståender, sagde formanden og føjede til, han har den største tillid til Nordea, som er DLFs bank. I Holland benyttes Rabobank, som selskabet også vurderer meget positivt. God virksomhedsledelse, det er når DLF kan udbetale kroner mere pr. hektar end konkurrenterne, sagde Kirkebække til Arne Gårdrup, og Truels Damsgaard tilføjede, at det ikke går an at producere til lager, hvorfor pløjning af gode marker nogle gange kan være en nødvendighed. Andre gange kan det være nødvendigt med tredje og fjerde års marker, og så må man glæde sig over det.

17 17 Delegerede fra Stevns, fra venstre Asger Olsen, Preben Rasmussen, Søren Pedersen og forædler Niels Roulund Fodbold-VM god DLF-profilering Til Tillisch sagde DLFs adm. direktør, at DLF har skåret det mulige i medarbejderstaben, som globalt nu er på 660. Når markedet igen vokser, må der forudses vækst ud herfra, også på medarbejdersiden. Foreløbig har DLFs fodboldbaner i Sydafrika givet stolthed i hele koncernen og misundelse hos konkurrenterne. Det er svært at måle et konkret mersalg ud herfra, men den store fokus, der har været, er penge værd i det lange seje træk. Det bliver økonomien, der bestemmer DLFs indsats mod ucertificeret oversøisk frø, ikke en religiøs holdning. Kina har ikke været et højprisområde, men der er sort bundlinje og i en tid med store lagre er det rigtig godt at kunne øge salget markant på dette stigende, men ikke nemme marked. Til gengæld kan man her regne med, at en handel er en handel. DLF skal være her og vokse i fremtiden. Prodana har, sagde Damsgaard, i en årrække solgt maskiner til græssektoren. Året er begyndt godt Den adm. direktør oplyste, at indeværende salgssæson er begyndt godt med modtagelse af mange ordrer. Knud Rasmussen, Vejle, havde bemærket sig, at hele årets overskud blev overført til reservefond. Han havde gerne set en del af det udbetalt til avlerne. Henrik Lundsgaard, Vig, påpegede, at årets overskud ret præcist modsvarer indtægten ved salg af ejendomme. Bjarne Hansen, Korsør, havde gerne set en fyldigere omtale af Dansk Planeforædlings virksomhed i beretningerne. Der blev fulgt med under regnskabsgennemgangen. Her ses Henning Jensen, delegeret fra Midtsjælland Kirkebække fandt 31 millioner kroner for en passende konsolidering og mindede om, at ingen andre betaler priser som DLF til landmanden. Truels Damgaard nævnte, at både han og formanden havde haft flere afsnit om Dansk Planteforædlings virke, at DLF har et stærkt sortsprogram som basis for en god salgsudvikling. Afsluttende lød det, at DLFs ledelse var godt tilpas med, at der i et vanskeligt år var en ekstraordinær indtægt fra salg af ejendomme og dermed mulighed for som sædvanlig både at betale avlerne pænt og konsolidere selskabet. Godkendt Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning og årsrapporten med regnskabet for 2009/10, herunder resultatdisponeringen, blev godkendt af en enig generalforsamling, der også meddelte bestyrelsen decharge for det forløbne år.

18 DLF informerer 18 December termins afregning Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde Høsten renseopgørelser Der er indvejet ca. 55 pct. af årets avl og knap 40 pct. er blevet renset. Rensning af årets avl forventes afsluttet ultimo april Det er afsætningen, der afgør, hvornår de enkelte arter/sorter indtages/ oprenses. Høsten er i gennemsnit ca. 9 pct. over normaludbytte. Råvaren har en god rumvægt og et normalt rensesvind, og generelt er kvalitet god i renvaren. Afregning den 11. december 2010 Kløver- og græsfrø m.m. Her udbetales en acontoafregning på 75 pct. af det forventede totale afregningsbeløb. Der fratrækkes 75 pct. af forventede totale behandlingsomkostninger, og lagerleje udbetales med 75 pct. Slutafregning sker iht. kontrakt pr. 11.juni Kg renvare anvendes, såfremt avlen er oprenset. Såfremt der er foretaget analyse på partiet, anvendes denne i kalkulation af acontoprisen. For leveret, men ikke renset råvare, anslås renvaren så realistisk som muligt af renseafdelingen. For partier, der ikke er leveret, anvendes de af avler/konsulent vurderede kg råvare. Rensesvindet er vurderet af modtageafdelingen. Såfremt der er foretaget spireanalyse af partiet, anvendes denne til kalkulation af acontoprisen. Ærter, hestebønner og lupiner Fremavl er acontoafregnet iht. kontrakt pr. 11.december Udsædstillæg udbetales den 1. april Hovedparten af avlen ligger fortsat oplagret på avlers lager. Raps Pr. 11. december 2010 afregnes de rapsavlere, som har valgt at lade DLF-TRIFOLIUM disponere deres rapsavl. De partier, som endnu ikke er prisfastsat, skal prisfastsættes inden 31. december Kontakt venligst din konsulent eller kontoret i Randers for dette. Det er praksis i branchen at handle tons og ikke ha. Derfor skal avlerne være opmærksomme på, at der skal aftales afregningspris på overmængden, hvis der er leveret flere tons standardkvalitet, end der er handlet. Hvis der er leveret færre kg standardkvalitet, end der er handlet, må DLF genkøbe den manglende mængde til dagspris. I sådanne tilfælde vil avler, såfremt dagsprisen er højere end den handlede pris, blive debiteret forskellen i pris for denne mængde. Frøet skal være færdigtørret For ikke leveret avl på lagerlejeaftale, har vore konsulenter vurderet kvanta hos avler og målt vandindholdet i de enkelte partier. Der er målt vandindhold på op til 20 pct., og det er ganske uforståeligt. Man skal som frøavler kunne nedtørre avlen i høst! Få derfor kontrolleret vandindholdet inden levering. Send en repræsentativ prøve på gram til modtageafdelingen, så vil de måle vandindholdet. For at vores afdelinger kan arbejde rationelt, er det af stor betydning for os, at frøet er tørt, når det indkaldes af afdelingen. Der er mange penge at tjene ved korrekt tørring og efterbehandling af frøet. Man sparer penge på tørring over 28 øre/kg og man opnår en højere spireevne og dermed en højere afregningspris, noget som man måske ikke er så opmærksom på. Spireevnen er generelt god for høst 2010 I figur 1 er vist et eksempel på spireevnens indflydelse på afregningsprisen for et parti rødsvingel på kg renvare med 96 pct. renhed og en afregningspris på kr. 6,00 pr. kg. Der er en forskel i afregningsbeløbet på ca. kr ved en spireevne på henholdsvis 98 og 75 pct. Hvis DLF har tørret avlen, så skal der tillægges en udgift på over kr. til dette. Kr Afregningsbeløb for 10 tons rødsvingel Spireevne, % Figur 1: Eksempel på spireevnens betydning for afregningsprisen Stor tilslutning til AvlerLOGIN Omkring 70 pct. af de aktive avlere er nu på AvlerLOGIN og får tilsendt alle dokumenter som pdf, ligesom de lægges i avlers eget webarkiv, hvorfra også avlers regnskabsfører selv kan hente de nødvendige regnskabsoplysninger. Det sparer både tid for avler, regnskabsfører og firmaet og giver plads i ringbindene. Vi har for nylig udsendt opfordring til avlere, der ikke er på Avler- LOGIN til at tilmelde sig, og det har givet rigtigt mange tilmeldinger. Vi takker vore avlere for den store opbakning til AvlerLOGIN, og håber at de resterende avlere, der har internetforbindelse, også vil tilslutte sig. AvlerLOGIN udbygges i 2011 med yderligere faciliteter. Checks Grundet stigende omkostninger i forbindelse med håndtering af checks, er vi desværre nødsaget til at opkræve et gebyr på kr. 75,- pr. udstedt check. For at undgå at blive opkrævet dette gebyr kan man indsende bankkontonummer til os.

19 Nyheder 19 Næstformanden fejret Den 20. november valgte en masse veloplagte gæster at lægge vejen forbi næstformand Niels Peder Christiansens hjem, Hømgaarden ved Ringsted, for at fejre hans 60-års fødselsdag. Gæsterne kom fra nær og fjern og bidrog alle til at gøre receptionen yderst vellykket. Hømgaarden fremstår i dag som en helt moderne og utrolig velholdt planteavlsbedrift, hvor der dyrkes i alt 425 ha planteavl og 28 ha fredsskov. Udover at være næstformand i DLF AmbA har Niels Peder Christiansen desuden et bijob som vurderingsinspektør på landbrugsejendomme for Nordea. Opgaverne bliver udført til tiden og gjort helt færdige. For Niels Peder er dette mere værd end at spare en mandetime. Hømgaardens driftsbygninger er i dag totalt renoverede og alle faciliteter er topmoderne samtidig med, der er taget behørigt hensyn til omgivelser og fremtoning. Planteavlen drives ud fra samme præmisser, altid velpassede afgrøder hvor såning, diverse behandlinger, høst og tørring sker på det optimale tidspunkt. Niels Peder Christiansen blev næstformand i bestyrelsen for DLF- TRIFOLIUM i 1998, en post som han altid har lagt store ressourcer i. Et af de vigtigste grundlag for Niels Peder Christiansens bestyrelsesarbejde er, at både avlere og firma skal have det godt. Samtidig Ingrid og Niels Peder Christiansen, Hømgaarden Bo Nymand er tiltrådt som frøavlskonsulent på Falster fra 1. december. Han afløser Niels Arvidson, som rykker hjem til sin fødeegn i Nordjylland, hvor han ud over at drive sin fødegård også starter i et nyt job som planteavlskonsulent. Frøavl har altid haft Bo Nymands store interesse, og han har haft gode muligheder for at arbejde sig ind i de enkelte arters specielle dyrkningsforhold. Bo Nymand er 52 år og har igennem en årrække arbejdet som inspektør på Oreby og Berritsgård godser, der bl.a. har dyrket hvidkløver, engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel med stor succes. Senest har Bo haft ansvaret for driftsledelsen på Schackenborg Slot ved Møgeltønder. Gennem mange år har Bo Nymed at avlerne bliver betalt godt for deres avl, skal firmaet tjene tilstrækkeligt til, at der er råd til ekspansion, når muligheden byder sig. Som bestyrelsesmedlem er målsætningen for Niels Peder Christiansen, at virksomheden følger med tiden, fortløbende trimmes til de kommende generationer. Ny konsulent på Falster mand været valgt som delegeret fra Lolland-Falster. Han bor i Sakskøbing sammen med sin kone Benedicte og deres 2 piger. Bo Nymand har stor erfaring med både den tekniske og den praktiske del af frødyrkningen, og vi ønsker ham held og lykke med jobbet som frøavlskonsulent. SØGÅRD-FONDEN Hermed indkaldes ansøgninger til Søgård-Fonden. Af fondens midler kan der ydes tilskud til forsøg med frøavl af græsser og kløver, offentliggørelse af resultater samt udgifter i forbindelse med deltagelse i kongresser, der omhandler frøavl. Ansøgning om støtte skal være fonden i hænde senest den 11. februar Udlodning sker pr. 1. april. Ansøgning sendes til ipe@lf.dk eller: SØGÅRD-FONDEN, Axeltorv 3, 1609 København V c/o Brancheudvalget for Frø Att.: Nils Elmegaard Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 23. december 2010 Salgskonsulent Golf Jylland Per Knudsen, Prodana Seeds A/S, Dyrup 60 år: 16.januar 2011 Analyseassistent Birgit Winther Hansen, Dyrup

20 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr Har du tegnet kontrakt på alm. rajgræs? Lagrene er i bund, og prisen er på vej op. DLF-TRIFOLIUM tilbyder: Absolut bedste afregningspriser Tidlige og højtydende plæne- og fodersorter Professionel konsulentbistand Stort behov for arealer med alm. rajgræs i 2012 To alternativer: Udlæg i vårbyg foråret 2011 Udlæg i renbestand i august 2011 Kontakt din konsulent eller avlskontor og hør nærmere om mulighederne. Avlskontor Vestdanmark: Avlskontor Østdanmark: dlf@dlf.dk Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde