Lyngby-Taarbæk Brandvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyngby-Taarbæk Brandvæsen 1904-2004"

Transkript

1 Jeppe Tønsberg Lyngby-Taarbæk Brandvæsen Den 1. juli 2004 kan Lyngby-Taarbæk Kommunes Brandvæsen fejre sit 100 års jubilæum. Udgangspunktet for jubilæet er, at kommunen i 1904 fik et vandværk og et rørledningsnet med brandhaner, således at brandvæsenet efterhånden kunne hente slukningsvand under tryk overalt i sit distrikt. Men ved nyorganiseringen i 1904 havde der allerede længe eksisteret et brandvæsen i Lyngby og i landsbyerne Virum, Lundtofte og Taarbæk, og omvendt var brandmændene frivillige og ulønnede frem til 1909, hvor der indførtes et ansat og lønnet brandkorps af deltidsbrandmænd. Man kunne derfor også vælge at datere brandvæsenet ud fra andre årstal; men det kommunale brandkorps, der eksisterede frem til 1961, regnede 1904 for sit grundlæggelsesår. Datoen den 1. juli 1904 ses på brandkorpsets gamle flag, som i sommeren 2003 blev leveret tilbage til Lyngby-Taarbæk Kommune og afslørede den rigtige dato. Herom nedenfor. Frem til ændringerne i 1904 og 1909 var brandslukningsberedskabet en fælles pligt for beboerne ligesom f.eks. snerydning af vejene, og de skulle vedligeholde landsbyens hestetrukne, håndbetjente sprøjte, der stod i et særligt sprøjtehus ved gadekæret. I Lyngby blev der i 1904 foruden sprøjten anskaffet et hestekøretøj til transport af mandskabet samt strålerør og slanger, der kunne skrues direkte på brandhanerne. Sprøjten blev nu kun anvendt uden for de områder, der havde fået vandværksvand og brandhaner. Brandslukningsmidler For at forstå de teknikker, der anvendes ved brandslukning, må man forestille sig, at en brand består af tre elementer: Der skal være et brandbart materiale, en temperatur der er høj nok til at det pågældende materiale kan bryde i brand (antændelsestemperaturen), samt tilstedeværelsen af ilt. Hvis man fjerner ét af de tre elementer, slukkes branden. Ved den klassiske måde at slukke en brand på, altså ved påsprøjtning af store vandmængder, bruges vandet til at nedkøle det brandbare materiale. Kun det vand, der opvarmes og fordamper ved berøringen, er effektivt, og det meste af vandet går til spilde eller forvolder endda vandskade. Ved denne teknik behøver man ikke at have mere tryk på vandet, end at man kan komme til at hælde det på ilden i en sikker afstand fra flammer, varme og røg, og derfor betragtede man dengang vandværkstrykket i ledningsnettet som tilstrækkeligt til brandslukning. Jeppe Tønsberg. f. 1950, stadsarkivar cand. mag. 63

2 Scene fra Lyngby Mølles brand i Til højre sprøjten med sugeslange monteret, en trykslange ligger i rendestenen. Hvor ruinerne skimtes i baggrunden, ligger i dag ejendommen Lyngby Hovedgade 26. Byhistorisk Samling Vand er stadig det mest anvendte slukningsmiddel ved brandslukning; men det har visse begrænsninger og kan f.eks. ikke anvendes til slukning af en brand i brandfarlige væsker. Omkring 1930 fandt man imidlertid på at fremstille skum, som er en blanding af vand, skumvæske og luft. Skummet lægges på overfladen af den brændende væske og forhindrer ilttilførsel til branden, som derved kvæles. Skummet anvendes også i sjældne tilfælde til at forhindre antændelse af f.eks. et stråtag, idet skummet kan blive hængende på en skrå eller lodret overflade. I 1960'erne indførte man en syntetisk skumvæske, der gør skummet væsentlig mere effektivt. Erfaringerne med slukning af store brande under 2.Verdenskrig medførte også, at man efter krigen begyndte at eksperimentere med at forstøve slukningsvandet til vandtåge og senere indførte højtryks pumper, således at man bedre kunne forstøve vandet og samtidig anvende mindre slanger, der var nemmere at arbejde med. I dag slukkes de fleste indendørs brande med højtryks tåge, hvor en ganske lille vandmængde forstøvet til vandtåge effektivt kan afkøle branden og samtidig fortrænge ilten, således at også vandskaderne begrænses. Ofte skal der ikke bruges mere vand, end brandsprøjten selv medfører i en tank. Til slukning af brande i elektriske anlæg, hvor vand eller skum vil 64

3 forårsage kortslutning, anvendtes tidligere kulsyre, der ved påsprøjtning omdannes til kultveilte og lægger en kvælende dyne over branden. I dag slukker man i stedet med pulver, der hæmmer branden kemisk (antikatalytisk). Øvelsesplads og motorisering I 1904 foregik alarmeringen stadig ved klemten med kirkeklokkerne samt i Bondebyen ved trommeslagning eller blæsning i horn eller konkylie. Hvis der blev klemtet tre gange med kirkeklokken, var branden udenbys, og hvis det var om natten, kunne beboerne i Lyngby bortset fra brandmændene sove roligt videre. Men fire klemt betød brand i selve Lyngby, og så skyndte man sig at stå op. Udrykningerne foregik fra det udvidede sprøjtehus på Lundtoftevej 22 ved den daværende kommuneskole. Ved omorganiseringen i 1909 blev der installeret alarmklokker i de enkelte brandmænds hjem, således at de kunne tilkaldes direkte. Brandvæsenet fik en øvelsesplads på vandværkets grund med et fire etagers tårn til klatreøvelser og ophængning af slanger til tørring, og der blev anskaffet nye hjælpemidler og redskaber, f.eks. krybestiger og springsejl. I 1921 blev brandvæsenet motoriseret, idet der blev købt en lastvogn af fabrikatet»unic«og en mindre Ford T vogn. Unic'en eksisterer stadig køreklar og tilhører Lyngby-Taarbæk Kommune. Den blev indkøbt som chassis med motor, hvorefter kommunens ingeniørkontor udarbejdede tegning til karrosseriet og karetmagermester Jens Andersen på Ford T-vogn med to Ellehammer-pumper i funktion. Der er næppe tale om Lyngby Brandvæsens vogn, som var indrettet til transport af fire personer; men pumperne var af samme type. Byhistorisk Samling Lyngby Hovedgade 80 opbyggede vognen. Fordvognen blev opbygget af smedemester Axel Jørgensen (»Reisenbergs Efterfølger«, Hovedgaden 67). De to biler skulle bringe mandskab og materiel frem til brandstedet, men var ikke udstyret med pumper. Der var derfor ikke tale om brandsprøjter i moderne forstand, og ved brande uden for vandværkets og brandhanernes dæknings område måtte man stadig benytte de hestetrukne sprøjter, der kunne suge vand op fra naturlige forekomster og pumpe det frem til brandstedet. Opfinderen J. C. Ellehammer havde 65

4 imidlertid konstrueret en pumpe, der kunne medføres på en bil og trækkes af bilens baghjul, når dens bagende blev klodset op. Brandvæsenet købte i 1923 to af disse pumper til Fordvognen. I 1925 fik Fordvognen monteret en såkaldt kapselpumpe, som var konstrueret af fabrikant T. G. Jungersen i Lyngby, og i 1929 fik Unic'en en tilsvarende pumpe. Ligeledes i 1929 anskaffedes den første egentlige brandsprøjte, et Ford A-chassis fra 1928 med elektrisk lys og start og med karrosseri fra karetmagermester Andersen. Brandsprøjten blev fra begyndelsen udstyret med Jungersen-pumpe og fik først i 1939 centrifugalpumpe. Desuden anskaffedes en 15 m efterløberstige, som kunne hægtes på Ford T-mandskabsvognen. Ved brandkorpsets 25 års jubilæum samme år følte man, at man nu rådede over et fuldt moderne brandvæsen. Brandstationen på Lyngby Hovedgade Da de to første biler blev anskaffet i 1921, var der ikke plads til dem i det gamle sprøjtehus på Lundtoftevej. Samtidig blev den hidtidige øvelsesplads inddraget til udvidelser af Vandværkets egne anlæg. Imidlertid havde Lyngby-Taarbæk Kommune i 1919 købt ejendommen Lyngby Hovedgade 67 ved skæringen Ford A-brandsprøjten fra 1929 og Unic-vognen fra 1921, fotograferet på Jægersborgvej ud for den gamle brandstation ved en øvelse ca Bag ved Ford'en er efterhængsstigen fra 1929 rejst i sine fulde 17 meters højde. Til højre står brandinspektøren, tømrermester Chr. Christiansen. Byhistorisk Samling 66

5 Mønstring af brandkorpset ved den gamle brandstation i slutningen af 1940'erne. Bemærk tilskuerne oppe på Lyngby Hovedgade. Byhistorisk Samling med Nordbanen, den såkaldte»reisenbergs Smedie«. I en af ejendommens bygninger indrettedes en ny brandstation, som blev taget i brug i På dette sted, ved Lyngby Hovedgades skæring med Nordbanen (fra 1936 viadukt for S- toget) og på hjørnet af Jægersborgvej, fandtes brandstationen frem til Her opførtes også et nyt øvelsestårn, som imidlertid på grund af lokale servitutter kun måtte være to etager højt. Dette tårn flyttedes senere til den nuværende brandstation på Høstvej, hvor det stod til Da der i 1936 kom S-tog fra København til Holte, blev jernbaneoverskæringen på Lyngby Hovedgade ændret til en viadukt, og brandstationen kom til at ligge neden for den hævede vejbane på Hovedgaden. Fra fortovet havde tilskuere derfor god udsigt over brandstationen, og mange nulevende borgere i Lyngby-Taarbæk har som børn hængt på gelænderet og fulgt med i brandkorpsets øvelser på pladsen foran garagerne. I de første mange år var brandstationen ubemandet, og den ene ende af bygningen og tagetagen over garagerne anvendtes til husvildeboliger. Ved alarm ringede telefonen hjemme hos brandinspektøren, der derefter aktiverede alarmklokkerne hos de enkelte brandmænd, hvorefter alle hastede til brandstationen. Både brandinspektøren og brandmændene skulle bo i nærheden af brandstationen, og i 1936 gik der angiveligt kun 5 minutter fra alarmen til første sprøjtes afgang. 67

6 Lyngby-Taarbæk Brandvæsens Ford V8-brandsprøjte af Normaltype II ved leveringen i Karrosseriet var opbygget af firmaet H. Meisner-Jensen, og vognen var forsynet med en 1000 liter/min. Aster III vandpumpe og en 1500 liter/min. skumpumpe. Desuden havde vognen en vandtank på 400 liter og en skumvæsketank på 100 liter. Byhistorisk Samling Modernisering i 1930'erne og under besættelsen I midten af 1930'erne blev Lyngby Brandvæsen imidlertid igen indhentet af udviklingen, idet politiet kasserede Ford T-vognen og forlangte bedre bremser på Ford A-vognen. Unic-vognen måtte kun anvendes i endnu en kort periode, så skulle også den udskiftes. Desuden ønskede politiet, at der kom fast mandskab på brandstationen parat til udrykning, og at der blev anskaffet mere moderne materiel. Stillet over for disse krav bad Lyngby-Taarbæk Sogneråd Falcks Redningskorps give tilbud på overtagelse af brandslukningen i kommunen; men efter indstilling fra Brandudvalget valgte man alligevel at beholde og forbedre det kommunale brandvæsen. Der blev bestilt en ny automobilsprøjte på et Ford V8-chassis med tilhørende påhængssprøjte fra firmaet H. Meisner- Jensen. Ford A-sprøjten fik nyt bremsesystem, og Unic'en blev ombygget til redskabs- og stigevogn. Idet brandkorpset var på 16 menige og 3 officerer, kunne man oprette 4 vagthold, således at de menige havde hjemmepligt hvert fjerde døgn og officererne hvert tredje. Den nye brandsprøjte med påhængssprøjten blev leveret i foråret 1937 og fik betegnelsen M 1, medens Ford A-sprøjten blev M 3 og Unic'en R 1. I løbet af efteråret blev stuelejligheden i brandstationen ombygget til 68

7 kontor og undervisningsrum for mandskabet; men der var endnu ikke nogen vagtstue - de vagthavende brandmænd skulle blot kunne tilkaldes fra deres hjem i tilfælde af brand. I 1938 blev der truffet aftale med politiet om, at alle brandalarmer gik til politistationen, der derefter alarmerede de vagthavende brandfolk. Samme år bestiltes en 25,5 meter Magirus-drejestige på Ford V8-chassis, som leveredes i begyndelsen af 1939 (S 1), og i 1940 anskaffedes en Plymouth mandskabs- og materielvogn (P 2), som også kunne medføre en båre. Denne vogn var lukket, hvorimod alle de hidtidige havde været åbne vogne; men i 1941 blev M 1 ombygget til lukket vogn, i 1946 M 3 og i 1952 S 1. Ved 2. Verdenskrigs udbrud blev der oprettet hjælpebrandstationer i Virum og i Taarbæk (på Kongevejens Skole og Taarbæk Skole), hvortil brandvæsenet afgav materiel. På brandstationen i Lyngby blev de to loftslejligheder rømmet og indrettet til depot for brandvæsenet. I 1928 havde brandvæsenet fået sine første to røgmasker, og i 1934 havde fire brandmænd været på røgmaskekursus hos Københavns Brandvæsen. I 1943 tog man næste skridt og anskaffede fire kredsløbsapparater, der fungerer ved, at udåndingsluften renses for kultveilte og tilsættes ren ilt, før den atter indåndes. Brugeren er således uafhængig af den omgivende luft. Fire mand blev uddannet som røgdykkere, og den nye Plymouth blev udstyret som røgdykkervogn. Detalje af Lyngby Brandkorps' flag med logoet, der består af Lyngby-Taarbæk Kommunes segl omgivet af brandredskaber. Skilte med logoet sidder stadig på de nuværende brandkøretøjers døre. Byhistorisk Samling Ved Lyngby Brandvæsens 40 års jubilæum i 1944 havde man således igen bragt brandvæsenet på niveau med tidens krav, og som en understregning af de tekniske fremskridt fik man dette år monteret elektriske signalhorn på M1, S1 og P2, således at manden ved siden af chaufføren ikke længere skulle pumpe i udrykningshornet under kørsel. Da politiet senere samme år blev interneret, blev der for første gang etableret direkte alarmering til en vagtstue på brandstationen. Besvær med at følge med udviklingen ( ) Kort efter krigen gik alarmeringen imidlertid tilbage til politiet. Der blev i 1946 ændret lidt på brandkorpsets normering, så man nu fik fire befalingsmænd 69

8 Den gamle brandstation og dens køretøjer ved 45 års jubilæet i I midten automobilsprøjterne, t.v. M 1 fra 1937 (ombygget 1941, jfr. billedet side 68) og t.h. M 3 fra 1929 (ombygget 1946, jfr. billedet side 66). Nederst t.v. ses R 1 (senere P 2) fra 1940 og t.h. drejestigen S 1 fra 1939, som i 1952 blev ombygget med lukket førerhus. Falck i Lyngby 70

9 (brandsinspektøren, cementstøber C. M. Nielsen, der var trådt i stedet for tømrermester Chr. Christiansen ved dennes død i 1939, en vicebrandsinspektør og to brandassistenter) samt 3 fastansatte og 12 honorarlønnede brandmænd (deltidsbrandmænd). Den samlede styrke var altså stadig på 19 mand; men senere samme år ansattes endnu tre honorarlønnede brandmænd, så brandkorpset nåede op på 22 mand. Sidst på året døde imidlertid brandinspektør C. M. Nielsen, og vicebrandinspektør, sognefoged Axel Nielsen blev konstitueret. Først i 1949 blev der udnævnt en ny brandinspektør, civilingeniør J. T. Forchhammer. Han blev fastansat med Diamond-førstehjælpssprøjten fra Vognen havde en 1500 liter/min. pumpe og en 400 liter vandtank samt en vandfyldt førstehjælpsslange med tågerør. Den kunne tilsluttes en brandhane, men medførte ikke sugeslange og havde kun et lille skumanlæg. I 1953 blev vognen forsynet med en særlig højtrykspumpe. Byhistorisk Samling En brandøvelse giver langt bedre end virkeligheden muligheden for en veldisponeret fotooptagelse uden generende røg. Ved Ørholm i 1952 er alt brandvæsenets materiel i funktion foruden tre lastbiler fra civilforsvaret. Brandkøretøjerne er fra venstre M1, M3, S1, M2 og (nederst) Unic en. Helt til højre den gamle stige fra

10 Commer-brandsprøjten fra 1956 var lige som Ford'en fra 1937 en Normaltype II (købstadssprøjte). Karrosseriet var opbygget af firmaet H. Meisner-Jensen, og vognen var udstyret med en 2000 liter/min. Aster I frontpumpe, en 1500 liter vandtank og en skumtank med kapacitet til at producere 45 kubikmeter skum. I mandskabskabinen fandtes en oprullet, vandfyldt førstehjælpsslange. Vognen blev leveret med en 1500 liter/min. påhængssprøjte. Commer-brandsprøjten, der blev meget beundret i sin samtid, eksisterer endnu. Da den i 1981 udgik efter 25 års tjeneste, var den fuldstændig intakt og overgik til Falck-museet. Efter at have stået udendørs som blikfang i tre år på Egeskov var vognen i 2002 ødelagt af vandskade og hærværk og skulle have været skrottet, men blev købt af en privatmand og var i 2003 under restaurering. Søren Rislunds arkiv halvdelen af sin tjenestetid ved brandvæsenet og resten i bygningsinspektoratet på Lyngby Rådhus. Brandvæsenets materiel var nu igen ved at blive umoderne; men i 1951 anskaffede man en ny automobilsprøjte, en såkaldt førstehjælpssprøjte, efter Søllerød Brandvæsens eksempel. Den nye brandsprøjte blev leveret af firmaet H. Meisner-Jensen på et Diamond-chassis. Den fik betegnelsen M 2, men var beregnet til at afgå som førsteudrykning og var udstyret med en 400 liter vandtank, førstehjælpsslange og tågeudstyr (fra 1953 med højtryk), således at den kunne påbegynde slukningen uden først at skulle tilsluttes en brandhane eller pumpe. Vognen havde radioforbindelse til Gentofte Brandvæsen, hvorfra der var direkte telefon til Lyngby Brandstationen. Sammen med denne vogn anskaffedes et kulsyresne-påhængsaggregat til slukning af brande i brandfarlige væsker eller elektriske anlæg. Det øvrige materiel begyndte at vise 72

11 tegn på slid, og der forekom udskiftninger af pumper og hovedreparationer af motorer. I 1954 besluttede man efter Tårnby Brandvæsens eksempel at anskaffe en ny automobilsprøjte på Commer-chassis, leveret af H. Meisner-Jensen, med tilhørende påhængssprøjte. Typen omtaltes i samtiden som»den rullende brandstation«, og navnlig Gentofte Brandvæsens eksemplar med kombineret høj- og lavtrykspumpe var forbilledlig. I Lyngby sparede man dog højtryksanlægget, og den oprullede, vandfyldte førstehjælpsslange i mandskabsrummet var dimensioneret til lavtryk. Commer'en blev leveret i 1956 og blev ny M1, og Ford V8-brandsprøjten fra 1937 blev M3. Den hidtidige M3 fra 1929 blev købt af virksomheden»atlas«m1 fra 1961 var den første brandsprøjte, som Falck anskaffede til Lyngby Brandvæsen, opbygget af firmaet R. C. Andersen på et Volvo-chassis. Vognen, der kørte til 1981, var af en almindelig type hos Falck, en såkaldt universalsprøjte. Den havde en 1600 liter/minuttet Ruberg-frontpumpe, 1500 liter vandtank og 15 kubikmeter skumydelse, og sammen med den leveredes en 1500 liter/minuttet påhængssprøjte. Søren Rislunds arkiv S1 fra 1962 var en 30 meter hydraulisk, trinpalløs Magirus-drejestige på Volvo-chassis. Den var den første af sin slags i Danmark og anvendtes frem til Den tilhørende 2200 liter/min. Ruberg-påhængssprøjte med Volvo-motor var i brug lige til Søren Rislunds arkiv 73

12 Branden på Virumgård i 1957 udviklede sig til et kæmpemæssigt bål, der kunne ses på lang afstand, og krævede indsats fra syv brandvæsener. På billedet har brandfolkene fået kontrol over ilden, men de to ladebygninger er nedbrændt. Det Kongelige Bibliotek i Lundtofte som fabrikssprøjte. Kulsyresne-aggregatet brugtes frem til ca I 1956 blev der desuden anskaffet et pulversluknings-aggregat, som i 1986 blev udskiftet med det nuværende. Ny brandstation Allerede i 1950 havde brandinspektør Forchhammer foreslået, at Lyngby fik en ny og tidssvarende brandstation, og at den skulle ligge ved Lundtoftevej mellem Lyngby og Lundtofte. I 1953 blev det klart, at første etape af Lyngby Omfartsvej nordfra ville munde ud i Lyngby Hovedgade lige over for den hidtidige brandstation, og at det ville det være nødvendigt at nedrive brandstationen, når Omfartsvejen senere skulle videreføres sydpå. I efteråret 1955 vedtog Brandudvalgets konservative flertal, at der skulle oprettes en midlertidig brandstation på Lyngbygård i Bondebyen, som Lyngby-Taarbæk Kommune netop havde købt af Københavns Kommune. Brandudvalgets socialdemokratiske mindretal ønskede en helt ny brandstation på Sorgenfrigårdsvej, hvor i dag»badeparken«ligger som en del af Lyngby Stadion; men i 1956 vedtog kommunalbestyrelsen at indret- 74

13 Den nye brandstation på Lyngbygård i Bondebyen, her ved den officielle indvielse som Falck-station den 22. juni Fra venstre ses M3 (Diamond, 1951), M2 (Commer, 1956), S1 (Volvo, 1962) og M1 (Volvo, 1961). Byhistorisk Samling 75

14 Toyota Landcruiser-slangetenderen fra 1967 var i tjeneste helt op til Vognen, der oprindeligt kun havde tre fremadgående gear, kunne godt have kørt længere, hvis det havde været muligt at skaffe reservedele til den. Søren Rislunds arkiv Metz-drejestige fra 1987 på MAN-chassis, leveret af H. F. Nielsens Maskinfabrik. Stigen kan skydes ud til 30 meter og er i modsætning til sin forgænger udstyret med redningskurv. Drejestigen er ikke beregnet til at medføre en påhængssprøjte, men har bagpå monteret en slangevogn med 300 meter slange til udlægning mellem pumpested og brandsted. I 1991 blev den udstyret med en 1500 liter/min. bærbar Tohatsu-sprøjte. Byhistorisk Samling MAN-automobilsprøjte fra 1975 leveret af H. F. Nielsens Maskinfabrik (»den højbenede«, M , M ). Vognen havde en hækmonteret 1600 liter/min. kombineret høj- og lavtrykspumpe og en 2600 liter vandtank. Søren Rislunds arkiv te brandstation på Lyngbygård, og arbejdet påbegyndtes i begyndelsen af Søndag den 3. november 1957 skete overflytningen til Lyngby-Taarbæk Brandvæsens nye station på Lyngbygård, som blev udstyret med et Automatic-mandskabsalarmeringsanlæg og eget radiotelefonanlæg. Brandkorpset blev øget til 7 fastansatte og 13 honorarlønnede brandmænd foruden de 4 befalingsmænd. Det betød, at der fremover kunne være to mand på vagt om natten, hvor der på den gamle brandstation kun havde været én nattevagt. Branden på Virumgård Om formiddagen fredag den 3. maj 1957 udbrød der brand i ladebygningen på Virumgård, hvor nogle børn havde leget med tændstikker. Laden lå vest for det trelængede gårdkompleks, som åbner sig mod Kongevejen, og bagved lå desuden endnu en stor ladebygning af træ. Det blæste kraftigt fra vest, og vejret havde længe været tørt, så der udviklede sig hurtigt en storbrand, som kunne ses vidt omkring. De to ladebygninger nedbrændte, og desuden brændte den stråtækte tagetage på staldbygningen; men det lykkedes Lyngby Brandvæsen med 76

15 Lyngby Brandvæsens udrykningskøretøjer fotograferet i oktober 2003 fra en lånt drejestige. Fra venstre slangetenderen (2001), automobilsprøjte M1 (1998), drejestigen (1987) og M2 (1981). De to MAN-automobilsprøjter har 2000 liter/min. kombinerede høj- og lavtrykspumper fra Ruberg, 2000 liter vandtanke (M liter) og 80 liter skumtanke samt hver 2 x 60 meter højtryksslange. Toyota-slangetenderen er forsynet med en 1500 liter/min. bærbar Tohatsu-sprøjte og 500 meter slange. Byhistorisk Samling hjælp fra brandvæsenerne i Gentofte, Gladsaxe, Søllerød, Birkerød og København samt Falck i Rødovre at redde resten af gårdens bygninger. Gnister og brændende flager af tagpap blev imidlertid af vinden ført over på den anden side af Kongevejen og ind over Frilandsmuseet, hvor de nærmeste gårde var stærkt truet. Frilandsmuseets medarbejdere indgik i et veltrænet brandkorps, som var udrustet med håndsprøjter, og fordi branden indtraf om dagen, hvor alle var på arbejde, lykkedes det at slukke antændelserne i stråtagene, efterhånden som de opstod. Museets daværende leder, Kai Uldall, var dog rystet af oplevelsen og følte sig svigtet af brandvæsenet. Selv om han som abonnent havde tilkaldt Falck til at hjælpe museet, var Falcks udrykning blevet omdirigeret til Virumgård, og Frilandsmuseet havde måttet klare sig selv. Overgang til Falck-brandvæsen Trods ny brandstation og forbedret materiel var brandvæsenet ikke i stand til at opfylde de krav, som kommunens befolkningstal og udbygningsgrad stillede. Der havde været kritik af brand- 77

16 Commer-automobilsprøjte fra Denne såkaldte vagtsprøjte var et af Falcks standardkøretøjer, som blev fremstillet i mange eksemplarer. Vognen var udstyret med en 1600 liter/min. Ruberg frontpumpe og en vandtank på hele 3000 liter. For at nedbringe vægten var dele af vognen fremstillet af glasfiber, hvilket medførte dens øgenavn»coca-cola bilen«. Søren Rislunds arkiv væsenets indsats ved branden på Virumgård, og efter en uanmeldt alarmeringsøvelse havde politimesteren i 1958 udbedt sig en rapport om brandvæsenets tilstand. Brandinspektøren ønskede udvidelser af mandskab og materiel; men kommunalbestyrelsens konservative flertal ville ikke acceptere de udgifter, som et større personel ville medføre. Efter forslag fra politimesteren undersøgte man derefter muligheden for en fælles ordning af Gentofte og Lyngby-Taarbæk brandvæsener; men det ville også blive for dyrt. I stedet bad kommunalbestyrelsen Falcks Redningskorps om at give tilbud på udførelse af brandslukning i Lyngby-Taarbæk Kommune, og den 14. oktober 1960 blev der indgået kontrakt om, at Falck skulle overtage brandslukningen i Lyngby-Taarbæk 1. april Når Falck kunne udføre brandslukningen billigere og alligevel have mere mandskab til rådighed, skyldtes det bl.a., at Falck i forvejen havde kontrakt med amtet om ambulancekørsel og abonnementsaftaler med talrige private om autohjælp. Ved en brandudrykning kunne man derfor udnytte det mandskab, som man rådede over i kraft af de andre funktioner. Det konservative flertal i kommunalbestyrelsen havde ønsket udliciteringen til Falck, hvorimod det socialdemokratiske mindretal ville beholde det kommunale brandvæsen, selv om det i første omgang var dyrere, idet man stræbte efter en harmonisering af brandvæsenet i hele Storkøbenhavn. Brandinspektør Forchhammer, der interesserede sig meget for brandslukningsteori og -planlægning, fremlagde i en kronik i Politiken den en plan for, hvordan de storkøbenhavnske kommuner kunne spare en fjerdedel af deres udgifter til brandslukning ved en fælles rationalisering og omfordeling af materiel og personel. Planen byggede på, at størrelsen af de købstadskommunale brandvæsener ganske vist var lovbestemt ud fra indbyggertallet, således at disse brandvæsener var dimensioneret til også at kunne udføre brandslukning i købstædernes opland. I Storkøbenhavn lå kommunerne, hvoraf mange havde købstads - ordnede brandvæsener, imidlertid så tæt, at de så at sige udgjorde hinandens opland og derfor, hvis de hjalp hinanden, kunne opnå samme effektivitet med mindre brandvæsener. Den såkaldte storkøbenhavnske brandslukningsord- 78

17 ning blev først indført i 1973; men den oprindelige idé skyldtes J. T. Forchhammer. Hvis der i dag indgår alarm fra et distrikt, hvis brandstation i forvejen er optaget af at slukke en brand, går alarmen automatisk videre til den nærmeste ubeskæftigede station, som så foretager udrykningen. På grund af den korte afstand kan udrykningstiden alligevel holdes inden for de 10 minutter, loven kræver i tæt bebyggede områder. Synspunkterne omkring Lyngby Brandvæsens videreførelse eller nedlæggelse i stod stejlt over for hinanden, og da kommunalbestyrelsen den 15. august 1960 med 10 konservative stemmer mod 5 socialdemokratiske havde vedtaget at overlade brandslukningen til Falck, blev beslutningen efterfulgt af en ugelang avispolemik i Lyngby- Taarbæk Bladet. Ingen af de fastansatte kommunale brandmænd ønskede at blive ansat hos Falck eller at overgå til andre kommunale stillinger, men gik alle på ventepenge eller pension, hvorimod to deltidsbrandmænd fortsatte hos Falck. Natten til den 1. april 1961, da Falck-folkene gik op ad brandstationens trappe og ind ad hoveddøren for at overtage vagten, forlod brandmændene stationen ad kælderdøren - de ville ikke tale med Falck-folkene. Samtidig tog de brandkorpsets flag med sig, og det forblev i privat varetægt frem til sommeren 2003, hvor en efterkommer afleverede det til Byhistorisk Samling. Amfibiekøretøjet kører i land fra Furesøen, fotograferet af Irving i Vognen/båden var ikke helt vandtæt og rustede hurtigt. Typen var bygget til Invasionen i Frankrig og var vel kun tænkt anvendt én gang. Byhistorisk Samling Falck-stationen på Lyngbygård Da Falck overtog driften af brandstationen på Lyngbygård, blev der foruden brandkøretøjerne også anskaffet tre ambulancer og to kranvogne, og med både Furesøen og Øresund inden for distriktet fik stationen desuden en Citroen-kassevogn fra 1957 med dykkerudstyr og samt et amfibiekøretøj, en Willys Jeep der både kunne køre og sejle. Den kunne køre 80 km/timen og sejle 6 knob, men blev efter et års tjeneste afløst af en motorbåd på trailer. Siden kom der mange andre og nye køretøjer til de forskellige formål inden for stationens virkeområde; men i denne sammenhæng er der kun plads til at omtale de egentlige udrykningskøretøjer til brandslukning. Falck overtog de fleste af Lyngby Brandvæsens køretøjer for en pris, der blev fastsat ved vurdering, og de hidtidige M1 og M2 fortsatte som hhv. M2 (Commer 1956) og M3 (Diamond 1951), medens M3 (Ford V8 1937) blev overladt til Frilandsmuseet (herom nedenfor). S1 fortsatte ligeledes en kort periode. Falcks Redningskorps havde udvik- 79

18 let en såkaldt»universalsprøjte«i modsætning til de kommunale brandvæseners normaltyper, og en sådan automobilsprøjte fik Falck i Lyngby i 1961 som ny M1. Den var bygget af firmaet R. C. Andersen på et Volvo-chassis, og den havde en kombineret høj- og lavtryks - pumpe fra Ruberg, der kunne yde 1600 liter/min. lavtryk, samt 1500 liter vandtank og skumanlæg. Året efter blev en ny 30 meter drejestige af fabrikat Magirus leveret, ligeledes på et Volvo-chassis. De to Volvo-vogne kom til at køre i hhv. 20 og 25 år og prægede dermed sammen med Commer'en fra 1956 i mange år billedet af den karakteristiske brandudrykning i Lyngby-Taarbæk jfr. s Diamond'en udgik i 1967 og erstattedes som M3 af en ny Commer-automobilsprøjte, en såkaldt vagtsprøjte med en 1600 liter/min. pumpe og en 3000 liter vandtank. Lige som sin forgænger var den I foråret 2000 brændte et stort parti af Dyrehavsbakkens vestlige del. Det blæste kraftitg, og ved slukningens begyndelse manglede der vand: efter den indøvede procedure kørte slangetenderen først ned til søen ved Kirsten Pils Kilde, hvor der ligger et underjordisk rør ud i søen, som pumpen kan tilsluttes. Imidlertid var røret blevet ødelagt, fordi en lastvogn tidligere var kørt hen over det. Derfor gik nogle kostbare minutter tabt, til man opdagede fejlen og fik lagt pumpens egen sugeslange ud. Farrokh Y-beik fot. Falck i Lyngby 80

19 Da Frilandsmuseet fik sin nye Commer-vagtsprøjte i 1968: Stationsleder Kai Olsen fra Falck i Lyngby demonstrerer højtryksudstyret for Frilandsmuseets leder overinspektør Peter Michelsen, direktør i Falck Peter Straarup, Lyngby-Taarbæk Kommunes brandinspektør Erik Christensen og vagtmester på Frilandsmuseet Helmer Grül. I baggrunden ses Frilandsmuseets hidtidige automobilsprøjte fra 1961 til 1968, Lyngby Brandvæsens tidligere M3 fra Byhistorisk Samling en let sprøjte beregnet til hurtig udrykning til mindre opgaver, som kunne klares med den medbragte vandmængde; men vognen, der delvis var bygget af glasfiber, var upopulær hos mandskabet og brugtes ikke meget. Da den udgik i 1975, blev den kun midlertidigt erstattet (jfr. nedenfor), og siden 1981 har Falck i Lyngby klaret sig med to automobilsprøjter. I 1967 anskaffede Falck desuden en Toyota-slangetender med en 1600 liter/min. pumpe og 500 meter slange. I 1975 anskaffedes som ny M1 en MAN automobilsprøjte (»den højbenede«) jfr. s. 76. Volvo'en blev M2, medens den nu 20 år gamle Commer blev M3. I 1981 udgik de to sidstnævnte vogne, og MAN'en fra 1975 blev M2. Som ny M1 købtes i 1981 en MAN-automobilsprøjte. I 1987 blev Volvo-drejestigen udskiftet med den nuværende MAN med en 30 meter Metz drejestige med kurv. I 1998 udgik MAN-automobilsprøj- 81

20 ten fra 1975, og en ny MAN som den fra 1981 blev anskaffet. I 2001 blev slangetenderen fra 1967 udskiftet med en tilsvarende ny. Ved årsskiftet var de senest nævnte køretøjer stadig aktive, således at 1.udrykningen kørtes med MANsprøjten fra 1998 og MAN-drejestigen fra 1987, efterfulgt af 2.udrykningen med MAN-sprøjten fra 1981 og Toyota-slangetenderen fra Lyngby-Taarbæk Brandvæsen er et såkaldt»minutbrandvæsen«, d.v.s. ved en brandalarm skal 1.udrykningen med 6 faste brandmænd afgå fra brandstationen inden for et minut. 2.udrykningen, der er bemandet med deltidsbrandmænd, skal afgå inden for 5 minutter. Antallet af brande i Danmark plejer at følge befolkningstallet (eller rettere sagt antallet af tilstedeværende personer) med ca. 3 brande pr personer om året uanset arten af bebyggelse, og det gælder også i Lyngby-Taarbæk. I København er brandfrekvensen højere, fordi mange mennesker fra andre kommuner er på arbejde i byen om dagen; men i Lyngby-Taarbæk er der lige mange, der pendler til og fra kommunen. Lyngbygård tilhørte Lyngby-Taarbæk Kommune og havde Falck som lejer; men da Falck selv sørgede for løbende ændringer og ombygninger, blev resultatet til sidst, at Falck købte Lyngbygård i Falck har altid været tilfreds med Lyngbygård, som ligger i den tætte bymæssige bebyggelse med bl.a. Bondebyen, men som alligevel har gode udfaldsveje til resten af kommunen. Frilandsmuseets Brandvæsen Under branden på Virumgård var Frilandsmuseet som nævnt stærkt truet, og de håndsprøjter, man rådede over, kunne ikke gennemvæde gårdenes stråtage som værn mod de gnister og brændende flager af tagpap, som vinden førte over Kongevejen. Derfor ønskede museet efter branden at råde over en automobilsprøjte, og i første omgang fik man lov til at låne den gamle Unic-vogn fra 1921, som Lyngby Brandvæsen ikke længere selv brugte. Ved Falcks overtagelse af brandslukningen i Lyngby-Taarbæk i 1961 blev Lyngby Brandvæsens hidtidige M3 imidlertid overflødig, og den blev så overført til Frilandsmuseet, hvor den var i brug til Dette år fik Frilandsmuseet en ny Commer-vagtsprøjte magen til den, Falck i Lyngby anskaffede. Vognen kørte til 1984, hvor den blev kasseret efter et brud i motoren. I en kort periode måtte Frilandsmuseet klare sig med en VW-varevogn læsset med skum- og håndsprøjter; men i 1985 anskaffede museet en Toyota Landcruiser, der svarede til Falcks slangetendere, men opbygget som en egentlig brandsprøjte af H. F. Nielsens Maskinfabrik i Haslev. Fra den kasserede Commer genbrugtes frontpumpen og projektøren, og resultatet blev en effektiv lille brandsprøjte, som passede godt til Frilandmuseets terrænforhold. Imidlertid valgte man i 2002 i forbindelse med nogle ændrede personaleforhold at afhænde vognen, som derefter solgtes til Kommandørgården på Rømø. Brandvæsen før og nu Hvis man betragter Lyngby-Taarbæk 82

21 Unic-brandsprøjten fra 1921 er trods senere småændringer et virkeligt klenodie. Den er tung at starte; men når først den er kommet i gang, kører den upåklageligt (jfr. omslaget og side 2). Brandvæsen i dag og for 100 år siden, er der sket en enorm teknisk udvikling. De fleste brande slukkes nu med en lille smule vand af nogle få mand, der kommer til stede i hurtige biler med alle moderne hjælpemidler. Større og mere indsatskrævende brande forekommer også, men så sjældent, at det er for kostbart at have en tilstrækkelig vagtstyrke siddende parat døgnet rundt for at vente på dem. Derfor bruges den 100 år gamle ordning stadig, hvor et antal deltidsbrandmænd med bopæl eller arbejde tæt ved brandstationen tilkaldes ved brand og rykker ud med 2.udrykningen. Hvis der skal bruges mere slukningsvand, end der er i brandsprøjternes tanke, kan der siden 1904 tages vand fra brandhanerne i de tæt bebyggede områder. Store dele af Lyngby-Taarbæk er imidlertid stadig ubebygget. Ved udrykning til sådanne steder, f.eks. til slottene, medfører slangetenderen derfor en påhængssprøjte. Den placeres ved et naturligt vandforsyningssted, hvorfra der suges an og udlægges slanger frem til brandstedet, ganske som man har gjort siden brandvæsenets barndom. På denne måde indgår der både nye og gammelkendte elementer i moderne brandslukning. Og nu som dengang gælder det, at uanset de tekniske hjælpemidler afhænger det først og fremmest af brandmændenes viden og kunnen, om slukningen eller redningen lykkes. Kilder og litteratur Byhistorisk Samling, Lyngby Brandvæsens arkiv (bl.a. Brandudvalgets forhandlingsprotokoller ) Brandfare og brandværn, årgang Henrik Mohr Balslev: Brandslukning i Søllerød Gunnar Haurum: Dansk brandvæsen Akilles Jensen og Einer Rasmussen: Brandmanden i Fortid og Nutid A. Krieger (red.): Danmarks Brandvæsener Søren Rislund: Brandbiler i Danmark Søren Rislund: Beredskab i ilden. I anledning af Roskilde Brandvæsens 125 årsdag Kjeld Simon Villadsen og Niels Kristoffersen: Gentofte Brandvæsen Forfatteren takker tidligere chef for Statens Brandinspektion Gunnar Haurum og forfatteren Søren Rislund samt stationslederne Henning og Jesper Ingeman-Petersen og mandskabet hos Falck i Lyngby for venlig hjælp ved udarbejdelsen af artiklen. 83

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Af: Overingeniør Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF og Kulturchef Frederik Madsen, Falck 5. juni 2012 Introduktion til brandvæsnet i Danmark

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Fra Sprøjtehus Til Brandstation Odder Brandvæsen 1898-1967

Fra Sprøjtehus Til Brandstation Odder Brandvæsen 1898-1967 Fra Sprøjtehus Til Brandstation Odder Brandvæsen 1898-1967 Indledning Tanken har slået mig. Den 15. december 2005 er det 40 år siden, at Brandstationen i Odder brændte ned til grunden, så er det vel på

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren:

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren: FORSØG MED SKÆRESLUKKER I PERIODEN APRIL - JUNI 2007 RAPPORT V. 1.3 TIL OFFENTLIGGØRELSE KØBENHAVNS BRANDVÆSEN BRAND- & REDNINGSAFDELINGEN H. C. ANDERSENS BOULEVARD 23 1553 KØBENHAVN V Side 1 af 9 /HET

Læs mere

7. Januar 194^ J."r.865.8

7. Januar 194^ J.r.865.8 7. Januar 194^ J."r.865.8 Under Henvisning til Skrivelse af 29/1 194-3 - J.Kr.21/1943 - fra Statens civile Luftværn fremsendes hermed til Godkendelse et nyt Udkast til Plan for Brandslukningstjenesten

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Tilbud på automobilsprøjte, tanksprøjte og vandtankvogn. Korrosions fri opbygning: ALPAS profiler med eloxerede overflader på 20 u

Tilbud på automobilsprøjte, tanksprøjte og vandtankvogn. Korrosions fri opbygning: ALPAS profiler med eloxerede overflader på 20 u 20. maj 2010 Tilbud på automobilsprøjte, tanksprøjte og vandtankvogn. Opbygning. Automobilsprøjte GKV Brandteknik Generator: 6,5 KW Hydraulisk Frontspil: Trækkraft 5443 kg. Hydraulisk Pumpe: Ziegler centrifugalpumpe

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Falck Aalbæk. Udrykninger i 2004. I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger.

Falck Aalbæk. Udrykninger i 2004. I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger. Falck Aalbæk Udrykninger i 2004 I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger. December 2003: Tirsdag den 16.12.03 Alarmen lød kl. 14.14 Melding: Aba alarm, Jerupvej 140, Hoveddepot

Læs mere

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing Ombygning af vagtcentral Der skal ombygges på vagtcentralen og den skal fremtidssikres til SINE. Der skal skabes mere plads, ved at sammenlægge 2 lokaler. Der skal indkøbes yderlig et vagtbord. 2013 Ejendomscenteret

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN Formål I forbindelse med brand er brandvæsnets indsats i bygningen afhængig af, at grundenarealet omkring, indrettes

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Projekt FS22 og FS31

Projekt FS22 og FS31 Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første

Læs mere

Bilag til sammenlægningsaftale for beredskaberne i Holstebro, Lemvig, Struer og Skive Kommuner

Bilag til sammenlægningsaftale for beredskaberne i Holstebro, Lemvig, Struer og Skive Kommuner Bilag til sammenlægningsaftale for beredskaberne i Holstebro, Lemvig, Struer og Skive Kommuner Aktiver og Passiver HOLSTEBRO Beskrivelse Værdisat Autosprøjte Mercedes 1117 årgang 1990 0 Vandtankvogn Mercedes

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven

Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven 1. Resume. Falck vil hermed som bidrag til debatten om Faxe Kommunes beredskabs fremtid kommentere

Læs mere

Notat vedr. anmodning af om anskaffelse af nye køretøjer til beredskabet.

Notat vedr. anmodning af om anskaffelse af nye køretøjer til beredskabet. Notat vedr. anmodning af om anskaffelse af nye køretøjer til beredskabet. Dette notat er udarbejdet på baggrund af ønsker om anskaffelser af nye køretøjer til beredskabet. Forud for beskrivelsen af de

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i April 2015

Brandvæsenets udrykninger i April 2015 Brandvæsenets udrykninger i April 015 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst Småredskaber 7 1 HT-rør 1 1 strålerør 1-3 strålerør 1 Over 3 strålerør 0 Blind 18 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Vejledning om vandforsyning til brandslukning

Vejledning om vandforsyning til brandslukning Vejledning om vandforsyning til brandslukning Vejledning om vandforsyning til brandslukning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 82 54 00 Telefax: 45 82 65 65 E-post: brs@brs.dk

Læs mere

1. Trafikken før 1953

1. Trafikken før 1953 1. Trafikken før 1953 Rutebiler fra I/S Møens Omnibusser i Damsholte omkring 1925. (Postkort) Fra Møn til omverdenen Fra gammel tid kom man til og fra Møn med postforbindelser, der havde diligencelignende

Læs mere

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter?

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 Skab sikkerhed. Vurder personen. Tilkald hjælp. Giv førstehjælp. Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens Skab sikkerhed. Hvad er en nødflytning? Det er en måde til, at flytte

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Tema om brandslukning

Tema om brandslukning 4. 10. 2002 Tema om brandslukning VAND OG AEROSOLER - I STEDET FOR HALON OG CO2 DEN 31.12.2003 ER DET DEFINITIVT SLUT MED AT BRUGE HALON SOM BRANDSLUKNING PÅ DANSKE FISKEFARTØJER. DET HAR MILJØSTYRELSEN

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Jens Birch Lars Ersgaard. BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik

Jens Birch Lars Ersgaard. BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik Jens Birch Lars Ersgaard BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik ET BÅDEBYGGERI I SVENDBORG I modsætning til flere andre af de kendte danske karrosserifabrikker har

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Distrikts lejr 2015 (DL2015)

Distrikts lejr 2015 (DL2015) " En forudsætning for en god lejr " En forudsætning for en god lejr, er blandt andet at vi alle følger de almindelige regler for godt spejder arbejde. Dette betyder at vi er gode til at omgås og tager

Læs mere

Indsats. Slangeudlægning

Indsats. Slangeudlægning Indsats Slangeudlægning Beredskabsstyrelsen 2006 Indsats Forfattere: Copyright 2005 Forsidefoto: Opsætning & Tryk: Udgivet af: Slangeudlægning John Clausen, Uffe Fast, Bjarne Jørgensen, Martin Sørensen,

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk 36. årgang nr. 3 December 2012 Vinterudgave Referat fra generalforsamlingen er at finde på foreningens hjemmeside www.beringsminde.dk. Det bli r måske hurtigt en kold

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i Juli 2014

Brandvæsenets udrykninger i Juli 2014 Brandvæsenets udrykninger i Juli 014 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst 4 Småredskaber 5 1 HT-rør 3 1 strålerør 1-3 strålerør 0 Over 3 strålerør 0 Blind 3 Falsk 1 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at hver af de 5 kommuner har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. I Ryslinge kommune

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15 Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15 1 Beskrivelse af Redningsberedskaberne Det samordnede beredskab i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, fungerer på nuværende tidspunkt som separate beredskaber,

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Skovledet d. 28. maj 2008

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Skovledet d. 28. maj 2008 Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Skovledet d. 28. maj 2008 Tilstede: Margrethe og Torben nr. 7, Nicolai nr. 8, Sisse nr. 9, Jesper nr. 13, Anders nr. 14, Jens nr. 16, Ole nr. 20, Niels

Læs mere

Ullerup frivillige Brandværn af 1932 F E S T S K R I F T. i anledning af Ullerup friv. Brandværns. 50 års jubilæum 23. november 1932.

Ullerup frivillige Brandværn af 1932 F E S T S K R I F T. i anledning af Ullerup friv. Brandværns. 50 års jubilæum 23. november 1932. Ullerup frivillige Brandværn af 1932 F E S T S K R I F T i anledning af Ullerup friv. Brandværns 50 års jubilæum 23. november 1932. Ved N. P. Thuesen Brandinspektør i Sundeved kommune, og æresmedlem af

Læs mere

Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde

Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde Kend sikkerhedsreglerne og din virksomheds ansvar! Ring gerne til os på 70 12 12 22 eller besøg www.if.dk/varmtarbejde Blot en enkelt gnist kan ulme

Læs mere

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT:

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT: VIDSTE DU, AT: Brandvæsenet rykker ud til ca. 100 brande om året i Danmark pga. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med anvendelse af grill? Brandvæsenet rykker ud til ca. 200 brande pga. afbrænding i

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at Faaborg Midtfyn Kommune har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. Den operative

Læs mere

Her er din nye støvsuger. FRITHIOF centralstøvsugere

Her er din nye støvsuger. FRITHIOF centralstøvsugere Her er din nye støvsuger B e d r e i n d e k l i m a M i n d r e s t ø j H ø j s u g e e v n e N e m i n s t a l l a t i o n I n g e n l u g t g e n e r B e d r e e r g o n o m i FRITHIOF centralstøvsugere

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i Maj 2014

Brandvæsenets udrykninger i Maj 2014 Brandvæsenets udrykninger i Maj 2014 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst 1 Småredskaber 5 1 HT-rør 9 1 strålerør 0 2-3 strålerør 2 Over 3 strålerør 0 Blind 31 Falsk 1 Mindre uheld m farlige

Læs mere

Brugsanvisning VAL 6

Brugsanvisning VAL 6 Brugsanvisning VAL 6 Betjeningsvejledning Vigtigt! Den Infrarøde oliebrænder VAL 6 må ikke placeres i nærheden af eksplosive eller let antændelige materialer. Ydermere er det ikke tilladt at opstille VAL

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

L Y N G B Y - T A A R B Æ K B R A N D V Æ S E N

L Y N G B Y - T A A R B Æ K B R A N D V Æ S E N AFBRÆNDING B R U G A F G R I L L, U K R U D T S B R Æ N D E R E M V. LY N G B Y - TA A R B Æ K B R A N D VÆ S E N AFBRÆNDING AF BÅL Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende, er forbudt,

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse.

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. Forebyggende afdeling Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. 4. udgave maj 2014 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm Telefon

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Brandslukningsmidler og følgeskader. Af AREPA Firenew A/S

Brandslukningsmidler og følgeskader. Af AREPA Firenew A/S Brandslukningsmidler og følgeskader Af AREPA Firenew A/S Copyright 2003 AREPA Firenew A/S Gennem mangeårigt arbejde med vurdering og renovering af teknisk udstyr efter skader, har vi hos AREPA opnået en

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

AFTER DARK. Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os ethvert ansvar

AFTER DARK. Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os ethvert ansvar AFTER DARK Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os ethvert ansvar Efter påsejling af Vestbroen har A/S Storebælt beslutte at bygge broen højere nogle steder. Dette vil da

Læs mere

Læses før ibrugtagning

Læses før ibrugtagning Læses før ibrugtagning Side 1 af 5 Følg venligst denne vejledning hver gang de tager dette anlæg i brug, herved sikre de, lang levetid for udstyret og sparer dem selv for unødige ærgrelser. Adskillelse,

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Bilag A.1. Kravspecifikation. vedr. opbygning til slamsluger

Bilag A.1. Kravspecifikation. vedr. opbygning til slamsluger Bilag A.1 Kravspecifikation vedr. opbygning til slamsluger 1 1. Indledning Nærværende kravspecifikation beskriver de tekniske specifikationer for indkøb af opbygning til slamsuger, til brug for Teknik-

Læs mere

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK A/S. Amagerbrogade 268, København S

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK A/S. Amagerbrogade 268, København S Velkommen som lejer hos UNGBO DANMARK A/S Amagerbrogade 268, København S UNGBO DANMARK A/S er administrator af den bolig du netop er flyttet ind i eller netop er i færd med at indrette dig i. eller fuldpakken.

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

Nyhedsbrev december 2012

Nyhedsbrev december 2012 Nyhedsbrev december 2012 Kære kolleger Har din kollega fået nyhedsbrevet? Jeg vil begynde årets sidste nyhedsbrev med at takke alle ansatte ved Ejendomscenteret for jeres indsats i forbindelse med etablering

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen April - juni 82 opgaver kørt af Falck. 7 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/10 Varde Kommune 2. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere