BRAND & SIKRING. Tema: Nye brandbestemmelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRAND & SIKRING. Tema: Nye brandbestemmelser"

Transkript

1 Nr. 2 Juni 2004 DBI Regler vendes på hovedet I gang med nye brandkrav Sådan udføres brandadskillelser ITV-branchen skal certificeres Boligbrande kostede mange liv Medlemskab med muligheder Tema: Nye brandbestemmelser

2 BI TEMA: Nr årgang Juni 2004 Udkommer 4 gange årligt Ansvarshavende: Peter Johansen, Redaktør: Ole B. Kristensen, Eksterne bidrag : Jan Broch Nielsen (jbn) Helge Kierkegaard, Sikkerheds- Branchen, (hk) NYE BRANDBESTEMMELSER Brandbestemmelser vendes på hovedet Slut med stive regler. Nu kan man selv bestemme, hvordan bygninger skal brandsikres - hvis sikkerheden kan dokumenteres. Fotos: Franz Henriksen Chili Foto & Arkiv Michael Boesen Peter Præstrud DBI Annoncer: Dina Bodnia, Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Boligstyrelsen: Der slækkes ikke på sikkerheden. Med indførelsen af funktionsbaserede brandkrav er der vendt op og ned på brandbestemmelserne i dansk byggeri. Med fjernelsen af de tidligere stive bestemmelser er der skabt nye muligheder og øget fleksibilitet for dansk byggeri. De nye regler betyder, at bygherrer og arkitekter ikke på forhånd er bundet af bestemte løsninger. Fremover har man mulighed for selv at bestemme, hvordan brandsikringen skal udformes. Kravet er dog, at sikkerhedsniveauet skal være det samme som hidtil, og derfor indebærer den nye metode, at man kan dokumentere, at den valgte sikkerhedsløsning er tilfredsstillende. De nye bestemmelser er i første række udmøntet i et nyt tillæg, Tillæg 8, til Bygningsreglement Tillægget går ind som nyt brandkapitel - kapitel 6 i bygningsreglementet. Fremmer udviklingen i byggeriet Som den myndighed, der administrerer bygningsreglementet, er det Erhvervs- og Boligstyrelsen, som står bag ændringerne af brandreglerne. Styrelsens vicedirektør Jesper Rasmussen siger i den forbindelse: - De nye brandbestemmelser betyder, at byggevirksomhederne får bedre muligheder for at bygge spændende og anderledes byggerier, fordi de ikke længere er bundet til bestemte udførelsesmåder. Det kan give innovation Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN Mekanisk røgventilation i kontorhus Bygninger som Nykredits hovedsæde ved havnefronten i København ville næppe kunne opføres uden anvendelse af principperne i de funktionsbaserede brandkrav. For at kunne anvende flugtvejstrapperne som interne trapper ønskede man at placere disse indvendigt i huset. Til sikring af brandmæssigt forsvarlige flugtvejsforhold var der derfor projekteret med mekanisk røgventilation af nogle små forrum mellem kontorer og trappeforløb. Til brug for brandmyndighedens godkendelse af løsningen blev der gennemført en række røgventilationsforsøg hos DBI. Forsøgene blev udført på en opbygget fuldskalamodel af trappeafsnit, kontor og forrum, som blev forsynet med mekanisk røgventilation. På baggrund af den gennemførte forsøgsrække blev det dokumenteret, at myndighedens krav om en sigtbarhed i trapperummet på mindst 10 meter, ved brand i kontorrummet, kunne opfyldes ved bortventilering af røgen. DBI Forsidebilledet Selv om Tivolis nye forlystelse Dæmonen vender tingene på hovedet, skal sikkerheden være i top. Det samme gælder for de nye funktionsbestemte brandbestemmelser; de vender også op og ned på tingene - men fastholder sikkerhedsniveauet. Foto: Tivoli. 2

3

4 BI TEMA: NYE BRANDBESTEMMELSER Marie-Louise Bjerg, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: Nu kan vi for alvor tage fat på at arbejde med tidssvarende brandsikring. og dermed konkurrencefordele for alle, der arbejder med dansk byggeri, Jesper Rasmussen understreger, at de nye krav ikke betyder, at der slækkes på sikkerheden. Ingen behøver at være utryg, når de går ind i en bygning, da kravene til brandsikkerhed vil være lige så høje, som de hele tiden har været, fastslår han. Bag de nye brandbestemmelser ligger et omfattende udviklingsarbejde. Herunder har Erhvervsog Boligstyrelsen lagt sine forslag ud til kommentering i to store offentlige høringer. Slut med usikkerhed Som følge af byggeriets udvikling og samfundets behov har der gennem de senere år været et stærkt stigende pres fra byggeriet parter for at få indført funktionsbaserede brandkrav især i forbindelse med større kultur- og erhvervsbyggerier. På baggrund af de gældende dispensationsmuligheder har det da også været muligt at opføre en række danske byggerier på grundlag af de funktionsbaserede principper - men i mange tilfælde ikke uden problemer. - I mangel af regler på området har såvel bygherrer som arkitekter og rådgivende ingeniører stået famlende over for, hvordan man i praksis skulle takle de design- og beregningsmæssige udfordringer. Tilsvarende har myndighederne været usikre med hensyn projekternes godkendelse. Derfor hilser vi det velkommen, at der med de nye bestemmelser er skabt afklaring. Nu kan vi for alvor tage fat på at arbejde med tidssvarende brandsikring af moderne byggeri, siger afdelingschef Marie-Louise Bjerg, Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Tillægget med de nye brandbestemmelser trådte i kraft den 1. juni Men der vil være en overgangsperiode på et halvt år, hvor både de hidtidige og de nye bestemmelser kan anvendes. Det betyder, at de hidtidige bestemmelser i kapitel 6 kan anvendes frem til 1. december I gang med nye brandkrav Brandkapitlet i bygningsreglementet er blevet mindre, mens kravene er blevet mere komplicerede. Men der er hjælp at hente. Det syner ikke af meget det nye Tillæg 8 til Bygningsreglement Tillægget, som erstatter det hidtidige kapitel 6, udgør i omfang kun en tredjedel af det gamle brandkapitel, som dominerede BR95 ved at optage fire ud af ti sider i reglementet. Men tillægget kommer heller ikke til at stå alene. For at lette overgangen fra de gældende regler til de nye, har Erhvervs- og Boligstyrelsen udgivet et par hjælpeværktøjer: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og Information om brandteknisk dimensionering. To publikationer, som skal hjælpe byggeriets parter i arbejdet med at finde frem til de rette brandsikringsløsninger. De gamle regler stillede krav om én bestemt måde at gennemføre brandsikringen på. De nye regler, derimod, er funktionsbaserede; hvilket vil sige, at de beskriver hensigten og målet med bestemmelserne, men ikke hvorledes bygningen i detaljer skal udføres. Det vil dog fortsat være muligt at benytte principperne fra det gamle kapitel 6 i bygningsreglementet. I så fald skal man nu De nye brandbestemmelser betyder, at man kan følge to forskellige principper ved projektering af brandsikkerheden. Det er dog muligt at kombinere de to principper, som det er sket ved projektering af større indkøbscentre - blandt andet i forbindelse med Ro s Torv i Roskilde. 4

5 TEMA: NYE BRANDBESTEMMELSER DBI have fat i eksempelsamlingen - og der vil være yderligere hjælp at hente, når Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) til efteråret udsender håndbogen Brandsikring af byggeri. (Se særskilt omtale side 8) Når eksempelsamlingen ikke rækker til de løsninger, man kunne tænke sig, er det Information om brandteknisk dimensionering, man skal have fat i. Her finder man de retningslinier, som gælder, når man får brug for at udføre en brandteknisk dimensionering af sit projekt. To metoder De funktionsbaserede bestemmelser indebærer således valgfrihed til at dokumentere, at byggeriet er brandsikkert enten ved anvendelse af eksempelsamlingen med fastlagte sikringsløsninger - eller på grundlag af dokumenteret beregning. På kort sigt forventer Erhvervs- og Boligstyrelsen, at eksempelsamlingen vil blive anvendt på alle almindelige byggeopgaver, mens metoden med brandteknisk dimensionering vil blive anvendt på sportsarenaer, indkøbscentre og andre større, komplekse byggerier til kulturelle og erhvervsmæssige formål mv. På længere sigt forventes brandteknisk dimensionering også at vinde indpas i mere almindelige byggeopgaver. Erhvervs- og Boligstyrelsen nævner som eksempel, at lejlighedsstørrelser i etageboligbyggeri kan gøres mere fleksible. I den forbindelse kunne boligsprinkleranlæg være et alternativ til det nuværende krav til brandsikker adskillelse mellem to lejligheder. De nye danske brandkrav hænger i øvrigt godt sammen med de nye europæiske brandklassifikationsstandarder for byggevarer. Den fælles branddokumentation for europæiske byggevarer gør det muligt at kombinere det store udvalg af byggevarer på mange forskellige måder, når man skal opfylde brandkravene. En faktor som også bidrager til øget konkurrence på byggevareområdet. Interesse for viden DBI har mærket en overvældende interesse fra arkitekter, ingeniører og andre byggeteknikere, som vil vide mere om, hvordan de nye brandbestemmelser kan og skal bruges. Det har betydet en stærkt stigende efterspørgsel efter brandteknisk rådgivning samt efter kurser og publikationer på området. En række gå hjem-møder, som afholdtes rundt om i landet i april måned, samlede omkring 550 deltagere. På grund af den overvældende interesse, er det besluttet at afholde yderligere to af disse møder til efteråret. Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, 5

6 BI TEMA: NYE BRANDBESTEMMELSER Her er hjælp at hente Publikationer om de nye brandbestemmelser i Bygningsreglement 1995: Bygningsreglement 1995 (BR95) inkl. alle 8 tillæg kr. 100,00 Tillæg 8 (til BR 95) alenekr. 30,00 Eksempelsamling, Brandsikring af byggeri kr. 140,00 Information om brandteknisk dimensionering kr. 140,00 Håndbog - Brandsikring af byggeri (DBI). Forventet pris ca. kr. 500,00 (Udkommer efteråret 2004) Alle priser er ekskl. moms. Publikationerne kan købes gennem DBI s forlag. Bestilling på fax eller via hjemmesiden Topdanmark Hallen Topdanmark Hallen i Ballerup er et godt eksempel på, hvad funktionsbaserede brandkrav er, og hvilke fordele de giver arkitekt og bygherre. Hallen blev opført som overdækket fodboldbane og måtte kun benyttes til idræt. Den var godkendt til ophold for højst 50 personer på baneområdet plus tilskuere. Da bygherren siden ønskede at kunne anvende hallen til andre formål, blev DBI bedt om at vurdere brand- og flugtsvejsforholdene i forbindelse med forskellige typer arrangementer. Med udgangspunkt i computersimuleringer blev der opstillet dokumentarion for alternative udnyttelser af hallen under forudsætning af etablering af ekstra varsling og brandvagt. Det gav grundlag for, at bygningen kunne udnyttes til formål som loppe- og kræmmermarkeder, hundeudstillinger, biludstillinger og blomsterudstillinger. Derimod var der ikke grundlag for, at hallen kunne udnyttes til koncertformål. Det skyldtes risikoen i forbindelse med en for kraftig brandpåvirkning af hallens stålkonstruktion. Brand- og evakueringssimuleringerne dokumenterede, at indtil personer kunne evakueres sikkert i forbindelse med de opstillede brandscenarier. Kursusarrangementer om de nye brandkrav, som udbydes af DBI i den kommende tid: Gå hjem-møder de nye funktionsbaserede brandkrav 16. november 2004, Fredericia. 17. november 2004, DBI, Hvidovre Bygningsreglement Nyt kapitel 6 7. september 2004, DBI, Hvidovre 14. september 2004, Fredericia Brandsikring af bygninger - Eksempelsamling og DBI håndbog 5. oktober 2004, DBI, Hvidovre 6. oktober 2004, Fredericia Udvikling af brandstrategi 28. oktober 2004, DBI, Hvidovre 1. november 2004, Fredericia Brandteknisk dimensionering oktober 2004, DBI, Hvidovre Udførlige kursusbeskrivelser fremgår af DBI s kursuskatalog (Efterår 2004) samt af hjemmesiden Kursustilmelding kan ske på fax eller via hjemmesiden. Job i DBI Sikringskonsulent Til forretningsudvikling og salg af sikringsteknisk rådgivning søger Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut en konsulent med erfaring fra sikringsbranchen. Brandtekniske rådgivere Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut søger brandingeniører til rådgivnings- og kursusafdelingen. Arbejdet omfatter kunderåd- givning vedrørende bl.a. funktionsbaserede brandkrav og sikring i øvrigt mod brand og eksplosion mv. Hertil kommer planlægning og gennemførelse af undervisning inden for disse områder samt deltagelse i DBI s forskningsog udviklingsarbejde. Nærmere oplysninger Se flere detaljer om de opslåede stillinger på 6

7

8 BI TEMA: NYE BRANDBESTEMMELSER Håndbog om brandsikring af byggeri Praktisk værktøj med kontante oplysninger om brandsikring af alle typer bygninger Kontaktperson: Henrik Bygbjerg, Er der brug for nød- flugtvejsbelysning i et dagcenter? Skal der installeres sprinkleranlæg i en svømmehal? Hvor lange gangafstande kan accepteres i flugtvejene på et vandrerhjem? Hvordan skal man forebygge vinkelsmitte på sygehuse? Og hvad gælder der om flugtveje og brandceller i et fængsel? Spørgsmålene er mange, når de brandmæssige forhold i forskellige typer bygninger skal projekteres. Og spørgsmålene er blevet endnu flere efter indførelsen af funktionsbestemte brandbestemmelser i dansk byggeri. Men heldigvis bliver der gode muligheder for at få svar på de mange specifikke spørgsmål, der helt sikkert vil rejse sig i den kommende tid. Foreløbig har Erhvervs- og Boligstyrelsen udsendt sin Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og Information om brandteknisk dimensionering, og senere på året udsender Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) håndbogen Brandsikring af byggeri. - Håndbogen tager udgangspunkt i eksempelsamlingen, da den først og fremmest er ment som en hjælp til arbejdet med at projektere brandsikkerheden i bygninger, hvor sikkerhedsniveauet ikke eftervises ved hjælp af beregninger, fortæller civilingeniør Henrik Bygbjerg fra DBI s rådgivningsafdeling. Seks anvendelseskategorier - For at gøre håndbogen praktisk og overskuelig, har vi disponeret indholdet, så det følger de seks kategorier for bygningsanvendelse, der er indført med Bygningsreglementets nye kapitel 6 (Tillæg 8). Kategorierne har betydning for, hvilke De viste vignetter, som er fra den kommende håndbog, illustrerer de seks anvendelseskategorier. krav der stilles om såvel konstruktions- og flugtvejsmæssige som installations- og anlægsmæssige forhold. Anvendelseskategorierne afspejler, om bygningen benyttes til dag- og/eller natophold, om personerne i bygningen kender bygningens indretning og flugtveje, og om personerne selv kan bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 1 omfatter for eksempel kontorbygninger mv., mens hospitaler og andre bygninger med særligt vanskelige evakueringsforhold er kategori 6-byggeri. Skal man for eksempel projektere en butik eller et forsamlingslokale, som er kategori 3, slår man simpelt hen op i kapitel 3, hvor alt, hvad der specifikt er værd at vide om brandsikring af denne anvendelseskategori, er samlet. Herudover indeholder håndbogen blandt andet et kapitel om opbygning af drift- og vedligeholdelsesplaner. Sådanne planer vil komme til at indgå som en vigtig del af brandsikringen i fremtidens bygninger, forklarer Henrik Bygbjerg. Håndbogen Brandsikring af byggeri er udarbejdet af DBI og det faglige indhold er behandlet i et teknisk udvalg, sammensat af repræsentanter for Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Forsikring & Pension samt en række organisationer, som repræsenterer brand-, bygge- og erhvervsfaglige interesser. Håndbogen ventes at udkomme i løbet af efteråret

9 TEMA: NYE BRANDBESTEMMELSER DBI Brandsikringen skal opretholdes men hvordan? Pålidelig inspektion og kontrol af brandsikringsanlæg får stigende betydning Den almindelige teknologisering af byggeriet betyder, at brandsikringsinstallationer, herunder automatiske sikringsanlæg, vil få stigende betydning i fremtidens danske byggeri. Men bygningsreglementets nye kapitel 6, som fokuserer mere specifikt på personsikkerheden, skubber også til denne udvikling. Dels giver de funktionsbaserede principper større frihed til at anvende tekniske sikringsløsninger, dels indeholder bestemmelserne konkrete skærpelser med hensyn til hvor, der skal installeres brandsikringsinstallationer og -anlæg. Driftssikkerhed får stigende betydning - Med stigende afhængig af de tekniske systemer, bliver det ekstra vigtigt, at systemerne fungerer, som de skal, og at de løbende bliver vedligeholdt og inspiceret, siger afdelingschef Finn Massesson, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. - Efter de hidtidige regler skulle brandtekniske installationer udføres, kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med helt bestemte retningslinjer. F.eks. skulle et Finn Massesson automatisk brandalarmanlæg udføres, kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med DBI s Forskrift 232, mens det for sprinkleranlæg var Forskrift 251, forklarer Finn Massesson og fortsætter: - I det nye brandkapitel er der ingen henvisninger til, hvordan installationerne skal håndteres, men det slås fast, at brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. For at kunne leve op til det krav skal der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, hvori det indgår, at installationerne løbende kontrolleres og vedligeholdes. I eksempelsamlingen til de nye brandbestemmelser kan man finde henvisninger til bl.a. DBI-forskrifter og forskellige standarder mv., som man kan benytte, når man skal dimensionere, udføre, kontrollere og vedligeholde brandalarmanlæg, sprinkleranlæg og andre tekniske brandsikringssystemer. Men der stilles ikke specifikke krav. Akkreditering bør fastholdes - Hensigterne i de nye bestemmelser er gode nok, men spørgsmålet er, hvordan bestemmelserne vil blive administreret i praksis. For at sikre en høj pålidelighed anbefaler vi i DBI, at princippet med akkrediteret tredjeparts-inspektion af automatiske brandalarm- og sprinkleranlæg mv. fastholdes. Det er hverken i ejeres, brugeres, myndigheders og forsikringsselskabers interesse, at fejl og mangler ved systemerne bliver overset, eller at en anlægsgennemgang kan tage karakter af et salgsbesøg. Det fastlår Finn Massesson, som peger på risikoen for, at antallet af fejlalarmer øges, og Hans-Jørgen Salomonsen, Århus Brandvæsen at der vil opstå flere alvorlige brande. 9

10 BI TEMA: NYE BRANDBESTEMMELSER Brandstrategi i livsstilshus Plan skal sikre, at brandsikkerhed opretholdes i bygningens levetid. Kontaktperson: Finn Massesson, Principperne i de funktionsbaserede brandkrav blev taget i anvendelse, da ejendommen Clemensborg, i hjertet af Århus, for nylig skulle bygges om. Ombygningen havde til formål at inddrage en ekstra etage i den 5 etager høje cityejendom til butiksformål. Om en af byens mest attraktive forretningsejendomme ligger Clemensborg i passagen mellem Strøget og det spændende miljø, som er skabt langs Åpromena- Opbakning Alt tyder dog på, at både brandmyndigheder og forsikringsselskaber bakker op om DBI s synspunkter. Til Brand og Sikring oplyser afdelingschef ved Århus Brandvæsen, Hans-Jørgen Salomonsen, at man der vil fastholde de hidtidige krav til brandsikringsanlæg, som skal tilsluttes brandvæsenets alarmcentral. - Fra vores side vil vi fortsat fastholde, at alle myndighedskrævede anlæg skal være udført, kontrolleret og vedligeholdt i henhold til DBI s gældende forskrifter. Det indebærer også, at vi fortsat kræver, at anlæggene inspiceres af et akkrediteret inspektionsfirma. Det fastslår Hans-Jørgen Salomonsen, som personligt er af den Jørgen Larsen, Topdanmark den i Århus. Bygningen, der ejes af ATP-ejendomme, indeholder livsstilsbutikker og kontorer. Åbent atrium Indtil for nylig var der kun butikker på bygningens tre nederste etager, mens de øverste etager var udlagt til kontorformål. Da den 4. etage skulle inddrages i butiksarealet, var det bygherrens ønske, at butikkerne her, i lighed med de øvrige butikker, fik åben mening, at også de frivilligt opsatte anlæg bør opfylde disse krav. Hverken brandvæsnet eller anlægsejerne kan være tjent med systemer, som ikke er underlagt en sådan kvalitetskontrol, mener han. Frygt for norske tilstande Hos forsikringsselskabet Topdanmark har man heller ikke har planer om at ændre på den nuværende praksis. - For at sikre, at brandsikringsanlæggene også i fremtiden er pålidelige og funktionsdygtige, ser jeg ingen grund til at ændre på de velfungerende ordninger, der samtidig er med til også at fastholde ejerens fokus på brandsikringsanlægget. Derfor vil vi fortsat forlange, at rabatgivende brandalarm- og sprinkleranlæg bliver inspiceret af et akkrediteret inspektionsselskab, oplyser overingeniør Jørgen Larsen fra Topdanmark i Ballerup. - Uden en inspektionsordning kan jeg frygte, at vi får de samme tilstande, som f.eks. i Norge, hvor det har vist sig, at sprinkleranlæggene ikke er pålidelige og vedligeholdte. Det har ført til flere storskader, som burde have været undgået, lyder forsikringsingeniørens vurdering. forbindelse til bygningens centrale atrium. Atriet går fra stueetagens gulv til loftet over 5. etage, idet kontoretagerne hidtil har været bygningsmæssigt adskilt mod atriet med F-glasparti 30. I det omfang, det var muligt, skete projekteringen på grundlag af det da gældende Bygningsreglement Men med ønsket om at kunne disponere de nu fire butiksetager som én stor åben brandsektion, blev det aftalt med brandmyndigheden i Århus, at bygningens flugtvejsforhold skulle dokumenteres ud fra funktionsbaserede regler. Det skulle ske på grundlag af det høringsudkast til nye funktionsbaserede brandregler, som forelå på projekteringstidspunktet. Brandstrategi På den baggrund udarbejdede Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut en brandstrategi for den ændrede anvendelse af bygningen. Til brug herfor blev der blandt andet gennemført brandog evakueringssimuleringer samt følsomhedsanalyser til bedømmelse af sikkerhedssystemernes sårbarhed. Udformning af en brandstrategi er en metode, der i væsentligt omfang vil komme til at indgå i fremtidens funktionsbaserede brandsikringsløsninger. Brandstrategirapporten for Clemensborg skulle primært beskrive de forhold, hvor kravene i det gamle bygningsreglement ikke kunne opfyldes. De konkrete tiltag Blandt de væsentlige elementer i brandstrategirapporten, kan nævnes: - For at sikre en hurtigere aktivering af sprinkleranlægget er de oprindelige sprinklerhoveder (med RTI-værdi 100) blevet udskiftet med 10

11 TEMA: NYE BRANDBESTEMMELSER DBI af de nye funktionsbaserede bestemmelser er kravet om en sådan vedvarende opretholdelse af sikkerheden et centralt element. Med brandstrategirapportens beskrivelse af disse tiltag kunne det dokumenteres, at bygningens brandsikkerhed levede op til det gældende sikkerhedsniveau i bygningsreglementet. Projektet blev godkendt og det ombyggede Clemensborg stod klar lige før påske DBI udarbejdede brandstrategirapporten for bygherrerådgiveren, Henning Christian Andersen Consult, Herning. Arbejdet er i øvrigt udført i samarbejde med arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen K/S samt Niras Rådgivende Ingeniører A/S. Kontaktperson: Anders Bach Vestergaard, 4 butiksetager i åben forbindelse via atriumblev brandsikret på grundlag af høringsudkast af 2003 til funktionsbaserede brandkrav. (Foto: Chili Foto & Arkiv) hurtigt reagerende quick responsesprinklere (med RTI-værdi 50). - For at sikre mod røgspredning i det åbne hus, er der etableret mekanisk brandventilation, styret af det automatiske brandalarmanlæg, således at der startes mekanisk udsugning fra den butik, hvor en eventuel brand opstår. Løsningen er etableret ved at anvende det eksisterende kanalsystem til komfortventilation. - For at sikre flugtvejene i evakueringstiden, er bygningen dækket af automatisk brandalarmanlæg, som ud over funktioner med stop af komfortventilation og aktivering af brandventilation, aktiverer lukning af branddøre og varslingsanlæg med talebesked. - Personalet i butikkerne skal være instrueret i at lede evakueringen i en nødsituation. Sikkerhed skal opretholdes Som led i projektet er der udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan, som skal være med til at sikre, at bygningens brandsikkerhed opretholdes i hele bygningens levetid. I forbindelse med indførelsen 11

12 BI Vil bekæmpe uønskede alarmer Fire organisationer går sammen om at reducere de årlige uønskede alarmer med 20 procent over tre år Hasse Larsen Nu skal antallet af uønskede alarmer bringes ned. Målet er 20 procent færre i løbet af tre år. Fire organisationer er gået sammen om opgaven. En fælles arbejdsgruppe har brugt nogle måneder på at fastlægge, hvordan alarmer skal registreres og hvordan oplysningerne skal bearbejdes. Organisationerne håber, at registreringen kan starte 1. juli. Når brandvæsenet kommer hjem fra en udrykning, skal denne registreres i detaljer på en web-side, der drives af Beredskabsstyrelsen. Et skema udfyldes med adresse, dato og klokkeslæt for udrykningen. Hvis der ikke var brand eller tilløb til brand, skal årsagen til udrykningen oplyses. Alarmen kan være kommet fra et automatisk alarmanlæg (ABA), men også fra for eksempel et sprinkleranlæg. Er det et ABA-anlæg, skal årsagen til alarmen angives, hvis den kendes. Er det unormal brug af bygningen? Trykkede en ansat på knappen? Vælges ukendt årsag, skal man udpege det firma, der vedligeholder ABA-anlægget. Firmaet får én mail, tager ud og kontrollerer anlægget og melder tilbage til brandmyndigheden, som så kan vende tilbage til den pågældende registrering og indføje årsagen til alarmen om året Efterhånden som data fra udrykningerne bliver registreret, kan en styregruppe trække statistikker ud, og så kan man begynde at gøre noget ved de årligt cirka falske alarmer, som de kaldes i aviserne omtale. Statistikken kan trækkes på mange måder. Man kan vælge at se på bygningens anvendelse: Er der for eksempel særlig mange uønskede alarmer fra butikker? Man kan se på en periode: Er der mange uønskede alarmer i julen? Eller man kan se på ABA-anlægget: Er der uforholdsmæssig mange uønskede alarmer fra ældre anlæg eller kommer alarmerne især i anlæggets indkøringsperiode? For os er det et utrolig vigtigt indsatsområde siger Hasse Larsen, formand for brand-udvalget i SikkerhedsBranchen, en af de fire organisationer bag arbejdet. Der bruges mange samfundsressourcer på de uønskede udrykninger. Selve udrykningen koster og der sker produktionstab, fordi bygningerne ryddes for mennesker ved en alarm. Desuden sløves opmærksomheden efter flere uønskede alarmer. Man bliver siddende på sin kontorstol, for er det nu også alvor? Og endelig er det jo et problem, hvis der er under udrykning til en uønsket alarm kommer en alarm fra en virkelig brand. Hasse Larsen tilføjer, at det også handler om troværdigheden hos medlemmerne af SikkerhedsBranchen, de firmaer, der installerer og servicerer ABA-anlæggene. Vi vil jo gerne have, at vore anlæg reagerer korrekt siger han. Han er ikke nervøs for resultatet af den fremtidige omhyggelige registrering af de uønskede alarmer. For nogle år siden blev der igennem et halvt år registreret uønskede alarmer i to kommuner. Vi bævrede nok lidt i branchen for, hvad der ville komme frem, men vi blev stort set frikendt. Det var ikke anlæggene, der var noget galt med, men andre ting, siger Hasse Larsen, der dog understreger, at det statistiske materiale fra undersøgelsen i de to kommuner var meget spinkelt. Den kommende registrering vil give en langt højere kvalitet i undersøgelsen. 4 i samarbejde De fire organisationer, der er gået sammen om at nedbringe antallet af uønskede alarmer, er DBI, Foreningen af Kommunale Brandchefer, Beredskabsstyrelsen og SikkerhedsBranchen. De kommunale brandmyndigheder indberetter udrykningerne selv om Falck i mange kommuner kører udrykningerne, men det er fordi myndigheden skal indberette. Beredskabsstyrelsen fører registret, DBI er sekretariatsfunktion og regelekspert og Sikkerheds- Branchens medlemmer opsætter og servicerer ABA-anlæg. Deltagelse er frivillig for SikkerhedsBranchens medlemmer og for de kommunale brandmyndigheder. Ifølge Hasse Larsen ser det ud til, at alle eller næsten alle medlemmer i SikkerhedsBranchen vil deltage, selv om det ikke bliver gratis for deltagerne. Men vi tror, vi kommer til at tjene pengene hjem igen. Vi tror meget på projektet siger Hasse Larsen fra Sikkerheds- Branchen. Hver tredje måned vil en styregruppe trække statistikker ud af materialet. Så håber vi at kunne se nogle mønstre, så vi kan komme i gang med at gøre noget ved de uønskede alarmer siger Hasse Larsen. hk 12

13 DBI Europæisk interesse for dansk brandsimulering Kurser og ny brugermanual gør det lettere at arbejde med computerbaseret brandsimulering Indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav i Danmark betyder et øget behov for at kunne udføre computerbaserede brandsimuleringer i forbindelse med større byggeprojekter. - Det afspejler sig blandt andet i en stigende international efterspørgsel efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandsimuleringsprogram Argos, fortæller civilingeniør Bjarne P. Husted, DBI. Interessen har medført, at DBI nu tilbyder at afholde brugerkurser på engelsk. Det første af disse kurser blev gennemført i slutningen af 2003 med deltagere fra Finland, Island, Tyskland og Danmark. Desuden er der gennemført to kurser i Norge (dog på dansk). Den øgede interesse giver sig også udslag i, at tekniske højskoler og universiteter tager brandsimulering ind i undervisningen. For tiden benyttes Argos til undervisning af brand- og bygningsingeniørstuderende i Danmark, Norge og Sverige. Bjarne Husted oplyser desuden, at DBI, som noget nyt, har udviklet en brugermanual på engelsk. Argos User s Guide - A step by step guide to fire simulation er titlen på manualen, som blev udsendt i starten af Brugermanualen gør det lettere af bruge Argos-programmet. Manualen fortæller systematisk og let tilgængeligt om brandsimulering og forklarer de forskellige brandtekniske begreber som for eksempel: kritiske forhold, brandtyper, aktive og passive systemer osv. Hertil kommer 8 cases, hvor programmets funktioner gennemgås på en nem og overskuelig måde. Hver case tager et konkret emne op - for eksempel brandalarmanlæg, sprinkleranlæg, brandventilation, branddørlukningsanlæg osv. Alle brugere med licens til Argos får automatisk den nye brugermanual tilsendt, mens andre interesserede kan købe den for 300 kroner (excl. moms). Den nye brugermanual til Argosprogrammet Kontaktperson: Bjarne P. Husted, Vil du vide mere om annoncering i Brand & Sikring, så ring til Dina Bodnia

14 BI Sådan udføres brandadskillende bygningsdele Vejledning skal fremme korrekt udførelse af brandvægge og brandsektionsadskillelser Kontaktperson: Søren Tofte, Passiv brandsikring skal hindre, at små bygningsbrande ikke når at udvikle sig til store brande. Når det i mange tilfælde alligevel går galt, skyldes det oftest fejl og mangler i forbindelse med den konstruktions- og håndværksmæssige udførelse af de brandadskillende bygningsdele. Derfor er det helt afgørende for en bygnings brandsikkerhed, at brandvægge, brandsektionsadskillelser og brandkamserstatninger er udført korrekt. I modsat fald vil en brand kunne brede sig fra en brandsektion til en anden. Det er baggrunden for, at Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) har udsendt Brandteknisk Vejledning 35, Brandvægge og brandsektionsadskillelser (BtV 35). Den nye vejledning skal bidrage til at fremme korrekt og forsvarlig udførelse af brandadskillende bygningskonstruktioner i dansk byggeri. Viser detaljer Den brandtekniske vejledning beskriver de lovmæssige krav og gennemgår, ved hjælp af en række eksempler, hvorledes brandvægge og brandsektionsadskillelser kan udføres i praksis. Herunder vises de vigtige samlingsdetaljer ved brandvægges og brandsektionsvægges tilslutning til andre bygningsdele, ligesom udformning af brandkamserstatninger beskrives. Desuden kan man se, hvordan udhæng og kviste kan udføres, så de brandmæssige krav til sektionsadskillelser er opfyldt. De forskellige eksempler er bl.a. forklaret ved hjælp af illustrative konstruktionstegninger. - Det er vigtigt, at udførelsen af de brandadskillende bygningsdele kontrolleres både under og efter opførelsen, og her er den nye vejledning et godt værktøj. Den beskriver, hvordan denne kontrol kan udføres, og vejledningen indeholder desuden en praktisk tjekliste, som kan bruges til den systematiske kontrol under byggeriet, oplyser ingeniør Søren Tofte, DBI. Vejledningen er udarbejdet af DBI i samarbejde med Forsikring & Pension. Brandteknisk Vejledning 35, Brandvægge og brandsektionsadskillelser, Udførelsesmæssige detaljer, er på 53 sider og koster 160 kr. ekskl. moms. Kan bestilles via DBI s hjemmeside Eksempel på brandkamserstatning fra den nye vejledning. 14

15 DBI Hjælp til sikring af eksplosionsfarlige områder Ny vejledning giver overblik over de ændrede regler for klassifikation af eksplosionsfarlige områder Som tidligere omtalt i Brand & Sikring, er der indført nye regler for klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Reglerne indebærer nye og skærpede krav til virksomheder, hvor der er eksplosionsrisiko. Til støtte for virksomhedernes arbejde med at opfylde de nye krav har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut udsendt en ny vejledning: Brandteknisk Vejledning 19, Eksplosionsfarlige områder. Der er tale om en gennemrevideret og stærkt udvidet udgave af den tidligere vejledningen fra Således er sidetallet fordoblet - fra 40 til 80 sider. Mange ændringer De ændrede regler skyldes først og fremmest gennemførelsen af de såkaldte ATEX-direktiver. I den forbindelse blev de første bekendtgørelser fra Beskæftigelsesministeriet samt By - og Boligministeriet udsendt i Senest er der i 2003 udsendt bekendtgørelser af Arbejdstilsynet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Desuden er der sket ændringer i Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter, således at kravene vedrørende områdeklassifikation, udstyr og installationer lever op til de nye bekendtgørelser. Hertil kommer, at det udvidede regelsæt har medført indførelsen af nye standarder. Den nye vejledning refererer til de relevante standarder, der er udgivet frem til marts 2004, idet der afventes færdiggørelse af enkelte relevante standarder om f.eks. eksplosionssikrede ventilatorer. Sparer tid og besvær Den nye brandtekniske vejledning - i daglig tale BtV 19 - giver en generel introduktion til emnet eksplosionssikring. Men først og fremmest er vejledningen et praktisk værktøj for de virksomheder, der skal opfylde kravene og levere den nødvendige dokumentation. Den nye vejledning har samlet det hele, så det bliver nemmere at finde rundt i junglen af regler, standarder og myndigheder i forbindelse med klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Vejledningen kan anvendes i forbindelse med identifikation og klassifikation af eksplosionsfarlige områder samt i arbejdet med at identificere og vurdere potentielle tændkilder, som er de første trin ved risikovurdering af anlæg og oplag mv. - Det er vores ambition, at BtV 19 skal spare brugerne for tid, samtidig med, at den bidrager til, at klassifikations- og dokumentationsarbejdet udføres kvalificeret. Vi håber desuden, at vejledningen kan medvirke til at øge opmærksomheden omkring risici ved eksplosionsfarlige atmosfærer, forklarer afdelingschef Marie-Louise Bjerg, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf Statisk elektricitet og støv Den brandtekniske vejledning beskriver forhold, man skal Marie-Louise Bjerg være opmærksom på i forbindelse med klassifikation af eksplosionsfarlige områder, og den omtaler en række forhold omkring mulige tændkilder, der skal vurderes. Specielt statisk elektrisk opladning er omtalt, idet denne potentielle tændkilde er nævnt specifikt i Arbejdstilsynets bekendt- BRAND Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. 15

16 BI gørelse om arbejde i eksplosionsfarlige områder. De nye regler bryder med hidtil anvendte begreber, bl. a. særlig sikret ventilation, og vejledningen beskriver ventilation og gasdetektion i forhold til de opdaterede standarder og Beredskabsstyrelsens ændrede vejledning. Lovgivningen fokuserer i dag mere på risici i forhold til brændbart støv end tidligere og samtidig er problemstillinger med brændbart støv et nyt tema for en del virksomheder. Derfor er forhold omkring eksplosionsfarlige områder som følge af støvtåger af brændbart støv behandlet i samme omfang som eksplosionsfarlige områder i forbindelse med dampe og gasser. - Derfor vil ikke mindst de mange virksomheder og de myndigheder, der involveres i de nye problemstillinger med brændbart støv, kunne få glæde af den brandtekniske vejledning, fastslår Marie-Louise Bjerg. Praktiske hjælpemidler Den nye vejledning indeholder nogle praktiske beslutningsskemaer, som kan bruges til arbejdet med at klassificere atmosfærer med gasser, dampe og støvtåger. Vejledningen indeholder endvidere en litteraturliste med opdaterede referencer vedrørende materialedata for gasser som væsker og støv samt, ligesom listen omfatter referencer vedrørende klassifikation og tændkilder fra amerikanske, engelske, svenske og tyske kilder. Ved udarbejdelsen af BtV 19 er der lagt vægt på at sikre såvel faglig kvalitet som brugervenlighed. Som garant herfor har et bredt sammensat teknisk udvalg med repræsentanter for relevante myndigheder og brancheorganisationer bidraget med gode råd og kommentarer i forbindelse med vejledningens redaktion. Brandteknisk vejledning nr. 19, Eksplosionsfarlige områder, 3. udgave 2004, 80 sider. Pris kr. 250,- ekskl. ekspedition og moms. Kan bestilles på ITV-branchen skal certificeres Certificering af ITV-virksomheder og etiske regler for vagtfirmaer er to af de nye tiltag, der skal styrke SikkerhedsBranchens medlemmer. Initiativerne kommer som et led i styrkelsen af Sikkerheds- Branchen. Overliggeren skal hæves siger direktør Kasper Skov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen, der er tidligere atletikudøver på eliteplan. Om den planlagte certificering siger Kasper Skov-Mikkelsen, at den skal dokumentere medlemsvirksomhedernes kvalitet og seriøsitet og i sidste ende give dem markedsmæssige fordele. Cowboy-land har nogle kaldt ITV-branchen. Der er ikke så mange regler, og dem, der er, overholdes ikke af alle. En enkelt virksomhed kan bringe hele branchen i vanry, også selv om virksomheden ikke er organiseret og alle de andre er. Certificeringen skal gøre det nemt for kunderne slutbrugerne at se, hvad de køber, herunder hvilke regler om anmeldelse til Datatilsynet osv, der skal overholdes. Certificeringen laves, så for eksempel anmeldelsen til Datatilsynet indbygges i den ret enkle procedure, ITV-firmaet og kunden følger, når et anlæg sælges og installeres. Datatilsynet er kun en af SikkerhedsBranchens mange samarbejdspartnere. Blandt de mere utraditionelle er Center for Menneskerettigheder ved Københavns Universitet. Vi fik øje på centret, da en avis skrev om overvågning, og vi kontaktede dem straks. Det er bedre at diskutere direkte. Jeg tror, vi kan lære noget af hinanden siger Kasper Skov- Mikkelsen om dette samarbejde. Nemt at ødelægge Vagtfirmaer er et andet område, hvor en enkelt kan ødelægge noget for mange. SikkerhedsBranchen forsøger nu at sætte overliggeren op med et sæt etiske regler, som ikke kun er til internt brug, men som kunderne også skal have. Vi vil gerne sætte nye standarder sammen med medlemmerne. Niveauet skal være i orden, det er både vi og samfundet interesseret i siger Kasper Skov-Mikkelsen. Han er netop indtrådt i NUSAs kommende advisery board som SikkerhedsBranchens repræsentant. Rådet skal udvikle flere uddannelser, hvor SikkerhedsBranchen især ønsker fokusering på det mekaniske område. Kasper Skov-Mikkelsen hk 16

17 DBI Boligbrande kostede mange liv i 2003 Kedelig rekord: Sidste år blev der registreret det højeste antal omkomne under boligbrande i nyere tid. 92 personer omkom i forbindelse med 84 brande i Danmark i Det viser den årlige opgørelse over dødsbrande fra Beredskabsstyrelsen og Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI). Tallet for omkomne ligger 15% over gennemsnittet på 80 for de foregående 10 år. I forhold til 2002, hvor dødsbrande kostede 76 personer livet, er der tale om en stigning på 21% Det er især antallet af brande i boliger, som er markant højere end tidligere. 84 personer mistede livet under brand i hjemmet i 2003, og det tal har ikke været højere i de 36 år, DBI har opgørelser fra. Hvis man fraregner de 18% af brandene, hvor brandårsagen er helt ukendt, viser opgørelsen, at rygning står bag 40% af de konstaterede og formodede brandår- sager. Uheld og uforsigtighed i forbindelse med åben ild mv., herunder levende lys, tegner sig for 24%, mens elektriske installationer og apparater er opgjort til 21% og uforsigtig madlavning til 12% af de konstaterede eller formodede brandårsager. Tallene er opgjort på grundlag af registrerede medieomtaler samt oplysninger fra DBI s undersøgelsesafdeling og Rigshospitalets Klinik for Brandsår og Plastikkirurgi. Opgørelsen over dødsbrande kan ses på DBI s hjemmeside Gennemsnitligt antal branddøde pr indbyggere Norge ,30 Sverige ,44 Danmark ,52 Finland ,65 Omkomne ved dødsbrande i fire nordiske lande Kilde: Norsk Brannvernforening Kontaktperson: Ole B. Kristensen, 17

18 BI Sådan fjernes miljøskadeligt slukningsmiddel Status for udfasning af halon i de nordiske lande Kontaktperson: David Westerman, Halon var gennem en årrække et meget anvendt slukningsmiddel til håndildslukkere og stationære slukningsanlæg. Men det viste sig desværre, at det højeffektive slukningsmiddel virker nedbrydende på jordens ozonlag. Derfor blev midlet omfattet af den såkaldte Montrealprotokol fra FN s globale aftale om udfasning af de ozonlagsskadelige stoffer. I dag, godt 10 år efter at udfasningen for alvor kom i gang, bruges halon stadig, om end i begrænset omfang. De nordiske lande i almindelighed og Danmark i særdeleshed er dog gået foran med lovgivning om begrænsning og afvikling af halonforbruget. Erfaringer fra bl.a. dansk halonhåndtering fremlægges nu til brug for andre EUlande. Eksempel for andre europæiske lande Men hvordan står det egentlig til med afvikling af halonen og omstilling til alternative brandsikringsmetoder i de nordiske lande? Og kan resten af Europa - herunder de baltiske lande og andre kommende EU-medlemmer - lære noget af de nordiske erfaringer? Disse spørgsmål ønskede Nordisk Ministerråd svar på, og DBI blev bedt om at se nærmere på sagen. - Det er der nu kommet et rapport ud af, som vi netop har afleveret til Nordisk Ministerråds Kemikaliegruppe, der har bestilt opgaven, fortæller ingeniør David Westerman, DBI. Han har stået i spidsen for arbejdet med at bearbejde de mange oplysninger, som er indsamlet fra alle de nordiske lande. - Vores opgørelse viser, at der stadig er flere hundrede tons halon i omløb i Norden, men det er der en forklaring på. Ifølge EUreglerne er det nemlig stadig tilladt at anvende halon på visse kritiske områder, som har særlig samfundsmæssig betydning, forklarer David Westerman. Undtagelserne gælder primært inden for flytrafik og til visse militære formål, heriblandt ubåde. Desuden er der fortsat mulighed for at anvende halon til eksplosionsbeskyttelse enkelte steder inden for søfart og olie-/gassektoren samt til beskyttelse af rum, hvor der kan være risiko for spredning af radioaktivt materiale. David Westerman peger desuden på, at en del mindre skibe, hovedsagelig i fiskeflåden, stadig har halonslukningsudstyr siddende. Det gælder sandsynligvis for flere hundrede danske fartøjer, selv om forbudet mod anvendelsen af halon på disse fartøjer trådte i kraft ved årsskiftet 2003/2004. Rapportens indhold og anvendelse Rapporten giver et overblik over gældende lovgivning i de forskellige nordiske lande og beskriver såvel de kritiske som de ikke-kritiske anvendelsesområder, hvor halon stadig anvendes. Desuden redegøres for, hvordan man i de enkelte lande har udfaset anvendelsen af halon, og de forskellige metoder, der er anvendt for til indsamling og bortskaffelse af slukningsmidlet, beskrives. Endelig gør rapporten rede for de gængse alternativer til halonslukning og kommer med beskrivelser af de hindringer, både tekniske og økonomiske, som kan stå i vejen for en udskiftning brandsikringssystemerne. Rapporten giver Nordisk Ministerråd et dokumentationsgrundlag til at bedømme halonsituationen i de nordiske lande. Samtidig har rådet fået et værktøj, som over for andre europæiske lande kan synliggøre, at omstilling fra halonslukning til miljøvenlige alternativer er en både mulig og overkommelig opgave, lyder vurderingen fra David Westerman. 18

19 DBI Medlemskab med muligheder Flere fordele til DBI-medlemmer Nu er det blevet endnu mere fordelagtigt at tegne et medlemskab hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Som medlem af ordningen får man mulighed for at trække på landets førende videncenter inden for brandog sikringsteknik. - DBI vil gerne knytte medlemmerne endnu tættere til sig og har derfor sikret medlemmerne flere eksklusive fordele. Det er vores ambition, at medlemskabet skal sikre, at værktøjskassen altid er fyldt op, så man har det bedste grundlag, når man skal løse sine brand- og sikringstekniske opgaver, forklarer markedschef Karsten Radant, DBI. Medlemsordningen benyttes af virksomheder, myndigheder, rådgivende ingeniører og arkitekter samt andre, som har brug for at være opdateret med relevant brandog sikringsteknisk information. Karsten Radant, Medlemsfordele Tomm Giiff DBI-medlemmer får automatisk tilsendt de fleste af de publikationer, som udgives af DBI. Det gælder for eksempel Brandtekniske Vejledninger, Brandtekniske Informationer, forskrifter og fagbladet Brand & Sikring. Derudover modtager man bl.a. kataloger og kursusprogrammer samt indbydelse til den årlige DBI-dag. Medlemskabet giver adgang til en særlig telefonrådgivning, ligesom DBI s bibliotek tilbyder at udføre litteratursøgning og holder medlemmerne informeret om nyanskaffelser i biblioteket. Sidst, men ikke mindst, skal det nævnes, at medlemmer får tilbudt en række af kursusafdelingens arrangementer til særpris. Har nytte af medlemskabet - DBI s medlemsordning er meget nyttig for os. Gennem de publikationer og det øvrige informationsmateriale, vi får tilsendt, sikrer vi os løbende ny viden på området. Samtidig har vi glæde af de rabattilbud, vi får på kurser og temadage. Det siger kvalitetschef Morten Lichtenstein fra OBH rådgivende ingeniører A/S i Odense, som har været DBI-medlem siden Hos TNG Engineering ApS i Vemmelev ved Slagelse er man også glad for ordningen. El-ingeniør Tomm Giiff siger: - Hvis man har behov for at være opdateret både på de lovgivningsmæssige og de mere praktiske områder, er det en god idé at være medlem hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Man holdes løbende ajour med, hvad der sker, og har desuden adgang til Danmarks største bibliotek inden for brandteknik. - Via telefonrådgivningen kan man desuden få hjælp til at komme videre, og DBI er i det hele taget en stærk og kompetent sparringspartner på det brandtekniske område, siger Tomm Giiff. Pris og tilmelding Et DBI-medlemskab koster kroner (ekskl. moms) om året. Et medlemskab gælder for alle virksomhedens medarbejdere på den adresse, som er knyttet til medlemskabet. Virksomheder med flere adresser kan tegne supplerende medlemskaber for de enkelte adresser. Et supplerende medlemskab koster kroner (ekskl. moms) pr. år. Flere oplysninger og tilmelding via DBI s hjemmeside klik ind på Nyhedscenter/Medlemskab. Eller kontakt Marianne Johnsen, som står for den daglige administration af ordningen. Kontaktperson: Marianne Johnsen, 19

20 BI Godt nyt til arkitekter om røgskærme CFD-simulering kan vise, om røgskærme nytter Kontaktperson: Bjarne P. Husted, Så er der godt nyt til alle arkitekter, der ikke bryder sig om røgskærme: I mange tilfælde er skærmene slet ikke nødvendige af hensyn til brandsikkerheden. Brandmyndighederne kræver i nogle tilfælde røgskærme i forbindelse med sprinklere, der er placeret nær en kant. Det kan for eksempel være sprinklere, der sidder nær en åben, lodret skakt i en bygning. Røgskærmen er en nedhængt plade, der skal koncentrere røgen ved sprinkleren for at sikre, at den udløser hurtigt nok. - Røgskærmene pynter ikke ligefrem på lokalerne. Derfor er løsningen meget lidt populær blandt arkitekter, siger civilingeniør Bjarne Husted. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har taget avancerede CFD- På sporet af brand Afslørende brandmønstre kortlægges Brandsimuleringer med beregningsgeometrier af temperaturfordelingen i et lokale, set fra siden. Den højere lofthøjde i højre side skyldes, at lokalet støder op til et åbent trapperum. De to simuleringer viser temperaturfordelingen efter brand i 5 minutter uden røgskærm (øverst) og med røgskærm (nederst). Som det ses, dannes der en større varmepude ved røgskærmen, men det kompenseres der i nogen grad for med en højere røg/lufthastighed, når røgskærmen er væk. Simuleringen viser, at røgskærmen kun får sprinklere, placeret nær loftkanten, til at udløse omkring et halvt minut hurtigere. udviklingsprojekt, hvor brandspor og -mønstre, som dannes under forskellige brandforløb er analyseres og registreres. Projektet omfatter en større serie brandforsøg med forskellige typer væsker og faste stoffer, antændt på forskellige gulvoverflader. Der er desuden udført forsøg, som viser brandpåvirkningen op langs lodrette vægflader. Kontaktpersoner: Gert Jakobsen, og Thomas Balleby, Brandmønster forårsaget af brændbar væske. En brand sletter alle spor. Eller gør den? Med henblik på at opbygge større viden om bedømmelse af stedfundne brandforløb, arbejder DBI blandt andet med kortlægning af visuelle brandspor. Det sker som led i et forsknings- og Dokumentation De gennemførte forsøg har indtil videre skabt dokumentation for en række spor og mønstre, som afsættes på de forskellige overflader ved forskellige brande. Projektet fortsætter med videre analyser af nedbrændingsprofiler i de forskellige materialer, forårsaget af de anvendte væsker og faste stoffer. Forsøgsserien afsluttes med gaskromatografiske analyser, som skal verificere gaskromatografis anvendelighed til dokumentation af afbrændte væsker. 20

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte Medlemsmøde d. 14.oktober 2010. Velkommen til Medlemsmøde i om Teknisk bytte 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Teknisk bytte Vi sætter fokus på funktionsbaseret brandsikring: Hvad kan der handles om

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav

Læs mere

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Statistisk analyse af ABA- og AVS-anlæg inspiceret af DBI i 2015 og 2016 Dato : 16. januar 2017 Version:

Læs mere

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) DBI Report 2009:02 1. april 2009 Statistisk analyse af AVS-anlæg inspiceret 2008 Rolf Knudsen Henrik Bygbjerg 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandundersøgelser giver svar Når en brand er slukket, er der behov for hurtig identifikation af årsag

Læs mere

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af AVS-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Totalrådgivning ét sted BRANDSIKRING

Totalrådgivning ét sted BRANDSIKRING Totalrådgivning ét sted BRANDSIKRING som et værdiskabende værktøj 1 Det handler om tryghed og sikkerhed BRANDRÅDGIVNING HISTORIEN OM BRANDSIKRING Regelsættet for brandsikring bygger på 300 års erfaring.

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

ATEXdirektiverne. En indføring i direktiverne omkring. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM.

ATEXdirektiverne. En indføring i direktiverne omkring. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM. ATEXdirektiverne En indføring i direktiverne omkring eksplosionsfarlige atmosfærer. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM Kursus ATEX-direktiver A ATEX-direktiverne

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 2 foldere til støtte for den kommunale brandtekniske byggesagsbehandling:

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 2 foldere til støtte for den kommunale brandtekniske byggesagsbehandling: Sagsgangen ved brandteknisk dimensionering December 2004 Side 1 FORORD Nærværende folder er et resultat af et samarbejde mellem: Dansk Bygningsinspektørforening Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension Februar 2002 Særlige Vejledning sikringsforanstaltninger mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder Forsikring & Pension Indholdsfortegnelse 000 Indledning 3 10 Alment 3 100 Forskrifter og regler 6

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19 3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Eksplosionsfarlige områder Brandteknisk Vejledning 19 Indholdsfortegnelse Forord.......................................... 2 Teknisk

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Version: 020a. Side 1 af 9. SKS Dokumentstyringsoversigt. Udlånt Dato/Initialer. Udlånt Dato/Initialer

Version: 020a. Side 1 af 9. SKS Dokumentstyringsoversigt. Udlånt Dato/Initialer. Udlånt Dato/Initialer Nummer Navn Ansvarlig Gyldig fra dato Placering Hjælpeværktøj Love og Bekendtgørelser A Forsyningsanlæg A-1 A-2 Fællesregulativet 2011 Tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande A-3 SIK-Meddelelser

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i

Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus Velkommen til Medlemsmøde i 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program 19. marts 2013 14:45 Velkomst Velkomst og Resume fra Arbejdsplan for Passiv Brandsikring

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling Guideline nr. 1 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Vagtcentral

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel 3. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej

Læs mere

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg 2009-09-15 Rev.: 2013-03-20 Dok.nr. N0006 Sag: FURA022 Init.: JAN/- E-mail: JAN@dbi-net.dk Dir.tlf. 20109037 Stående Teknisk udvalg for danske sprinklerretningslinier Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie

Læs mere

Velkommen til Medlemsmøde i

Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 3. november 2011. Velkommen til Medlemsmøde i Nyt om Passiv Brandsikring. 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program 3. november 2011 Velkomst og nyt fra Fagudvalget Passiv Brandsikrings

Læs mere

Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune

Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune Lejre Brandvæsen, Lejre Kommune Vintapperbuen 2, 4070 Kr. Hyllinge. Brandst., Syd: Horseager 6, 4330 Hvalsø. Brandst. Nord: Vintapperbuen

Læs mere

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel Forebyggende afdeling Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel 2. udgave februar 2009 Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel til Rudersdal

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Totalrådgivning ét sted Brandsikring

Totalrådgivning ét sted Brandsikring Totalrådgivning ét sted Brandsikring som et værdiskabende værktøj 1 Det handler om tryghed og sikkerhed BRANDRÅDGIVNING Historien om brandsikring Regelsættet for brandsikring bygger på 300 års erfaring.

Læs mere

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier På den sikre side Vi arbejder for at sikre liv og værdier DBI et videncenter for sikring og sikkerhed DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er Danmarks videncenter for sikring og brandsikkerhed.

Læs mere

DBI vejledning 10, del 1

DBI vejledning 10, del 1 2. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 1 Brandsikringsforanstaltninger Planlægning og gennemførelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning..................................

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Lars Vædeled Roed Dias 1 / 2007-10-30 / Lars Vædeled Roed / ATEX ATEX Eksplosionsfarlige områder Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Dias 2 / 2007-10-30 / Lars

Læs mere

Velkommen til Medlemsmøde i

Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 7.marts 2011. Velkommen til Medlemsmøde i Ny viden om CE-mærkning og se som de første den nye kampagne: Luk hullet. 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program (14:00) Velkomst Velkomst

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 2. udgave Marts 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut DBI retningslinie 232 Automatiske brandalarmanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

Medlemsmøde d. 19. marts 2014. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i

Medlemsmøde d. 19. marts 2014. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 19. marts 2014. Sikkerhedens Hus Velkommen til Medlemsmøde i 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program 19. marts 2014 14:00 Kaffe 14:10 Velkomst og introduktion til Passiv Brandsikring

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 SLM Grafisk ISBN 978-87-92018-55-7 Automatiske brandalarmanlæg Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk

Læs mere

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE KVALITET, KOMPETENCER OG KUNDEN I CENTRUM. Dedikeret til vagt og sikkerhed Vagtservice Danmark er en dedikeret vagt- og sikkerhedsvirksomhed,

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers

Læs mere

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008 Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen Program: -1) Baggrund -2) Produkter / ydelser -3) Brandstrategi / fravigelserne fra lovgivningen -4) forhåndsdialog -5) risikoafdækning -6) fordeling af ansvar Linket

Læs mere

Du kan trygt parkere. Din ventilationsløsning hos Novenco September 2006 LAND PRODUCTS & SYSTEMS

Du kan trygt parkere. Din ventilationsløsning hos Novenco September 2006 LAND PRODUCTS & SYSTEMS Car Park Du kan trygt parkere Din ventilationsløsning hos Novenco September 2006 LAND PRODUCTS & SYSTEMS DU FÅR DET HELE FOR DET HALVE SPAR OP TIL 50% PÅ INSTALLATION Hvis ventilationskanaler, brandvægge,

Læs mere

BRANDSIKRING AF BYGGERI

BRANDSIKRING AF BYGGERI RESUME Brandsikkerhed er vigtigt, men hvordan kan vi øge fokus på brandsikkerheden i nye og ældre bygninger? Og hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand? Martin Bach Kofoed Gummesen Bygningskonstruktør

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12.

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. Referat af møde i standardiseringsudvalget i CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. marts 2014 Deltagene lande med i alt 17 deltagere: Irland, Finland, Sverige, Norge, England, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig,

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere