Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg"

Transkript

1 Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen

2 Version: Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 9: Bygningsafsnit med garageanlæg 1 Introduktion / forord Formål Bygningsafsnit, som er omfattet af dette bilag Opdeling i anvendelseskategorier, risikoklasser og brandklasser Materialer, konstruktioner og bygningsdele Brandtekniske installationer Læsevejledning Evakuering og redning af personer Generelt Præ-accepterede løsninger for tiltag til at gøre opmærksom på en brand Præ-accepterede løsninger for udformning af flugtveje... 9 Generelt om udformning af flugtveje Udgange fra rum/brandcelle til flugtvej Udformning af flugtveje Præ-accepterede løsninger for redningsåbninger Brandtekniske installationer til sikring af evakuering af personer Bærende konstruktioners brandmodstandsevne Generelt Præ-accepterede løsninger for bærende konstruktioners brandmodstandsevne Antændelse, brand- og røgspredning Generelt Præ-accepterede løsninger for antændelse, brand- og røgspredning Afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte Afstande til andre bygninger på samme grund Isoleringsmaterialer Udvendige overflader på vægge og tage Risiko for antændelse Inddeling i brandmæssige enheder samt brandadskillende bygningsdele Gennembrydninger i brandcelle- og brandsektionsadskillende bygningsdele Brand- og røgspredning via indvendige hulrum Indvendige overflader på væg, loft og gulv Nedhængte lofter Rør- og kabelinstallationer Brandtekniske installationer til begrænsning af brand- og røgspredning Side 2 af 34

3 5 Redningsberedskabets indsatsmuligheder Generelt Præ-accepterede løsninger for redningsberedskabets indsatsmuligheder Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger Side 3 af 34

4 1 Introduktion / forord Dette bilag til bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand anvendes ved brandsikring af bygningsafsnit, som indrettes med garageanlæg ved byggearbejder inden for opførelse af ny bebyggelse, til- og ombygning af bebyggelse og ændrede benyttelse af bebyggelse til garageanlæg, jf. BR18, kap. 1, 2. Ved bygningsafsnit med garageanlæg forstå bygningsafsnit indrettet med parkeringsarealer og køreveje for personbiler og tilsvarende med dertilhørende støttefunktioner, som eksempelvis ladestationer, toiletter og teknikrum. Disse garageanlæg er kendetegnet ved, at de anvendes af personer, der ved egen hjælpe kan bringe sig i sikkerhed. I en bygning med bygningsafsnit med garageanlæg kan der også være bygningsafsnit, som anvendes til andre formål. Sådanne bygningsafsnit kan brandsikres som beskrevet i de præaccepterede løsninger for bygningsafsnittets konkrete anvendelse og anvendelseskategori. Garageanlæg i anvendelseskategori 1 for større varebiler, lastbiler, busser mv. kan sædvanligvis brandsikres efter de præ-accepterede løsninger for bygningsafsnit med industri- og lagerbygninger jævnfør Bilag 10 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 - Brand. Garageanlæg i forbindelse med énfamilihuse og sammenbyggede enfamiliehuse i brandklasse 1 kan brandsikres efter de præ-accepterede løsninger for enfamiliehuse jævnfør Bilag 1 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 - Brand. Nogle garageanlæg kan tillige være omfattet af beredskabslovens bestemmelser for brand- og eksplosionsfarlig virksomhed og oplag. Der henvises til beredskabsloven og Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for brandfarlig virksomhed og oplag. Det er en forudsætning for anvendelse af dette bilag, at bygningen er inddelt i bygningsafsnit, og at bygningsafsnittet er indplaceret i anvendelseskategori 1 eller 3 og en af risikoklasserne 1-3, som beskrevet i bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 Brand. 1.1 Formål Dette bilag har til formål at beskrive præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg, der kan indplaceres i brandklasse 1 og 2, jf. BR18, kap. 27, 493 nr. 1 og 2. Ved anvendelse af de præ-accepterede løsninger i dette bilag kan brandkravene i BR18, kap. 5 anses som værende overholdt for bygningsafsnit i brandklasse 1 og 2, såfremt de præaccepterede løsninger følges i deres helhed. Visse dele af brandsikringen af bygningsafsnittet forudsættes udført som beskrevet i de præ-accepterede løsninger for bygningsafsnit med kontorer mv. jf. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand eller for bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv. mv. jf. Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand og i øvrigt med de ændringer, der fremgår af dette bilag. Det er dog tilladt for bygningsafsnit i brandklasse 1 og 2, som udføres efter de præ-accepterede løsninger i deres helhed, at udføre bygningsafsnittet med yderligere brandsikringstiltag, hvor dette er teknisk muligt, uden at bygningsafsnittets brandklasse ændres. De præ-accepterede løsninger i dette bilag vil også kunne anvendes for bygningsafsnit i brandklasse 3 og 4, fx for et bygningsafsnit i risikoklasse 3, hvor brandsikkerheden dokumenteres ved brug af en komparativ analyse med udgangspunkt i præ-accepterede løsninger. Her vil de præ-accepterede løsninger kunne danne grundlaget for den komparative analyse. Side 4 af 34

5 1.2 Bygningsafsnit, som er omfattet af dette bilag Dette bilag omfatter bygningsafsnit med garageanlæg i anvendelseskategori 1 og 3, og som er indplaceret i risikoklasse 1-3. Dermed kan bilaget anvendes for bygningsafsnit med garageanlæg, hvor bygningsafsnittet er indplaceret i anvendelseskategori 1, og gulv i øverste etage i bygningen er højst 45 m over terræn og højst 1 etage under terræn. Bilaget kan også anvendes for garageanlæg i anvendelseskategori 3, hvor bygningsafsnittet er indrettet til højst 150 personer og gulv i øverste etage i bygningen er højst 22 m over terræn og højst 1 etage under terræn eller bygningsafsnittet er indrettet til højst 1000 personer og bygningen er i højst 2 etager over terræn og 1 etage under terræn. Bilaget kan også benyttes til parkering af andre køretøjer, der svarer til personbiler. Herved forstås varebiler, anhængere, autocampere, cykler, knallerter, motorcykler, motorredskaber mv, såfremt vogntogets samlede tilladte totalvægt ikke overstiger 3500 kg. Det bemærkes, at visse køretøjer til erhvervsmæssig brug kan transportere farligt gods jf. ADR konventionen. Det er en forudsætning for brug af de præ-accepterede løsninger i dette bilag, at garageanlægget ikke anvendes af disse køretøjer. Bilaget kan ikke anvendes for automatiske parkeringsanlæg eller andre systemer, hvor køretøjer bl.a. kan være oplagret i flere lag på samme etage. 1.3 Opdeling i anvendelseskategorier, risikoklasser og brandklasser Bygningsafsnit skal i henhold til BR18 indplaceres i anvendelseskategorier, risikoklasser og i brandklasser. Bygningsafsnit med garageanlæg skal, som beskrevet i afsnit 1.2, være indplaceret i anvendelseskategori 1 eller 3 samt risikoklasse 1-3 for at være omfattet af dette bilag. For at et bygningsafsnit kan være indplaceret i anvendelseskategori 1, skal følgende forhold ifølge BR18, kap. 5, 85 være gældende for bygningsafsnittet: Personer, der opholder sig i bygningsafsnittet skal være kendte med flugtvejene, og personerne skal ved egen hjælp kunne bringe sig i sikkerhed. Bygningsafsnittet må ikke være indrettet med sovepladser. For at et bygningsafsnit kan være indplaceret i anvendelseskategori 3, skal følgende forhold ifølge BR18, kap. 5, 85 være gældende for bygningsafsnittet: Personer har mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsafsnittet må ikke være indrettet med sovepladser. Sammenhængen mellem anvendelseskategori 1 og 3 for bygningsafsnit med garageanlæg samt risiko- og brandklasser fremgår af Tabel 1.1. Side 5 af 34

6 Tabel 1.1. Sammenhæng mellem anvendelseskategori (AK), risikoklasse (RK) og brandklasse (BK) Brandklasse 1 Brandklasse 2 Risikoklasse 1 Risikoklasse 1 Risikoklasse 2 Risikoklasse 3 AK 1 Bygninger med højst 1 Bygninger med højst 1 Bygninger med gulv i Bygninger med gulv i etage over terræn og højst etage over terræn og øverste etage højst 9,6 øverste etage mellem 1 etage under terræn højst 1 etage under m over terræn og 9,6 m og 45 m over terræn højst 1 etage under terræn og højst 1 terræn etage under terræn og og Bygningens samlede etageareal må højst være 600 m 2 Bygningens samlede etageareal er større end 600 m 2 AK 3 Ikke muligt Ikke muligt Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn Bygninger med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn og højst 1 etage under terræn, og højst 150 personer i og bygningsafsnittet Antallet af personer i bygningsafsnit med eller fælles flugtveje må højst være 1000 personer Bygninger med højst 2 etage over terræn og højst 1 etage under terræn, og højst 1000 personer bygningsafsnittet i Dette bilag anvender ikke anvendelseskategorier, risikoklasser eller brandklasser ved beskrivelse af de præ-accepterede løsninger. Derfor beskrives emnet ikke yderligere. Der henvises til bygningsreglementets vejledning til kapitel. 5 Brand for nærmere beskrivelse af indplacering i bygningsafsnit, anvendelseskategorier, risikoklasser og brandklasser. 1.4 Materialer, konstruktioner og bygningsdele Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til bygningens brandsikkerhed, skal ifølge BR18, kap. 5, 87 anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne. I de præ-accepterede løsninger i dette bilag indgår derfor en række kriterier for brandtekniske egenskaber af materialer, konstruktioner og bygningsdele. Disse kriterier er opdelt i brandtekniske klasser i henhold til det europæiske system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele foretaget efter det europæiske klassifikationssystem. Dette klassifikationssystem er baseret på de europæiske brandklasser. I de præ-accepterede løsninger for bærende konstruktioners brandmodstandsevne anvendes der en kombination af bygningsdelens brandmodstandsevne og dennes reaktion på brand. Der findes i det europæiske system ikke en sammensat klassifikation for både brandmodstandsevne og reaktion på brand. Derfor anvendes fx benævnelsen REI 60 / A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], der angiver, at bygningsdelen har en brandmodstandsevne svarende til REI 60 [BD-bygningsdel 60] testet efter en standard for brandmodstandsevne svarende til anvendelsen af bygningsdelen. Samtidig skal samme bygningsdel klassificeres for reaktion på brand svarende til eksempelvis Side 6 af 34

7 klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], testet efter en materiale-standard. Samme termologi finder anvendelse ved beklædninger og brandbeskyttelsessystemer, som fx K 1 10 / B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Ved reaktion på brand skal klassifikationen læses som krav til de enkelte indgående materialers brandmæssige egenskaber, og der er dermed ikke tale om en samlet produkt klassifikation. Når der i de præ-accepterede løsninger er angivet en sammensat klassifikation, vist ved en skråstreg /, skal dette læses som, at den pågældende bygningsdel skal opfylde begge kriterier. Klassifikationer efter det hidtidige danske system vil fortsat være gyldig i en periode indtil overgangsperioden i den relevante harmoniserede standard eller den europæiske tekniske godkendelse er udløbet. I dette bilag angives først den europæiske brandklasse efterfulgt af den hidtidige danske klassifikation anført i firkantet parentes eksempelvis EI 60 / A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Der kan anvendes tætningslister/fugemasser i samlinger, false og anslag, selv om de ikke opfylder reaktion på brand kravene for produkterne i den bygningsdel, hvori de indgår, under forudsætning af, at de pågældende tætningslister/fugemasser ved prøvningen for brandmodstandsevne var monteret som forudsat, og ikke medførte svigt af integritet inden for bygningsdelens klassifikationstid. Det er altså altid vigtigt at sikre, at leverandørens monteringsanvisninger følges. Anvendelse af materialer, konstruktioner og bygningsdele skal ske i henhold til, at den aktuelle anvendelse og indbygning er i overensstemmelse med den anvendte byggevares klassifikations- og anvendelsesområde. 1.5 Brandtekniske installationer Der angives overordnede krav til brandtekniske installationer i BR18, kap. 5, Af BR18, kap. 5, 88 fremgår, hvilke formål brandtekniske installationer kan bidrage til, ved brandsikring af bygninger, og af BR18, kap. 5, 90 fremgår en række krav til, hvorledes brandtekniske installationer og slukningsmateriel skal projekteres og installeres i bygninger. Efterfølgende angives i BR18, kap. 5, en række detaljerede krav til, hvilke brandtekniske installationer der skal installeres i en bygning afhængigt af bygningsafsnittets anvendelseskategori og risikoklasse. Af BR18, kap. 5, 89 fremgår det, at brandkrav til brandtekniske installationer i BR18, kap. 5, kan fraviges, hvis det dokumenteres, at kravene i 82 opfyldes på anden vis. Ved brug af de præ-accepterede løsninger kan 89 ikke anvendes, med mindre det fremgår direkte af den enkelte præ-accepterede løsning. I dette bilag beskrives i afsnit 2-5 en række præ-accepterede løsninger, hvori der indgår brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel, der går ud over detailkravene i BR18, kap. 5, Det er ligeledes en forudsætning, at disse brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel skal projekteres og installeres som beskrevet i BR18, kap. 5, 90, for at de præ-accepterede løsninger er fulgt i sin helhed. Det er ligeledes en forudsætning for brug af de præ-accepterede løsninger, at der foretages funktionsafprøvninger af de brandtekniske installationer som beskrevet i BR18, kap. 5, , og at driften af de brandtekniske installationer sker, som beskrevet i BR18, kap. 5, Det forudsættes endvidere, at alle brandtekniske installationer designes, projekteres, udføres og kontrolleres som angivet i bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. Denne vejledning er under udarbejdelse. Indtil den foreligger skal brandtekniske installation projekteres og installeres som beskrevet i BR18, kap. 5, 90. Side 7 af 34

8 1.6 Læsevejledning Dette bilag til bygningsreglementets vejledning til kap. 5 - Brand følger opdelingen i BR18 og indeholder en række præ-accepterede løsninger, der kan anvendes for at opnå det sikkerhedsniveau, som er beskrevet i bygningsreglementet. Bilaget er opbygget med følgende afsnit: Afsnit 2: Evakuering og redning af personer. Afsnit 3: Bærende konstruktioners brandmodstandsevne. Afsnit 4: Antændelse, brand- og røgspredning. Afsnit 5: Redningsberedskabets indsatsmuligheder. Afsnit 6: Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger. I teksten i dette bilag anvendes ordet kan i tilfælde, hvor der kan være flere præ-accepterede løsninger til at opfylde ét funktionskrav, eller hvor en præ-accepteret løsning eksemplificeres. Kan skal betragtes som den løsning, der skal bruges med mindre anden metode eller løsning, der beskrives i dette bilag, har et tilsvarende sikkerhedsniveau. Hvor der i denne vejledning er angivet en brandteknisk klassifikation, skal dette forstås som et minimumskrav. Dermed kan fx bygningsdele, der har en højere klassifikation, end angivet i de præ-accepterede løsninger umiddelbart anvendes i stedet. Flere af de præ-accepterede løsninger er underbygget af figurer og illustrationer. De er ikke målfaste. Hvor der i figurer og illustrationer af vægge anvendes blå farvemarkering, skal dette læses som brandcelleadskillelse, bygningsdel klasse EI 60 [BD-Bygningsdel 60], rød farve som brandsektionsadskillelse, bygningsdel klasse EI 60 / A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120] og gul farve mindst som bygningsdel klasse EI 120 / A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at figurerne alene kan forventes at beskrive det konkrete forhold, der beskrives i teksten til figuren, hvorimod andre forhold vist på figuren ikke nødvendigvis er fyldestgørende. Som eksempel herpå kan nævnes, at en figur, der er tænkt til at vise udgange fra en brandcelle til en flugtvejsgang, også kan vise andre forhold så som trapper og redningsåbninger. Da figuren skal vise udgange, kan det ikke forudsættes, at figuren fx viser det nødvendige antal redningsåbninger. På tilsvarende vis kan en sådan figur heller ikke forudsættes at være fyldestgørende i forhold til, om det skal være en flugtvejstrappe eller en sikkerhedstrappe. Disse forhold vil fremgå af andre afsnit, der vedrører det konkrete forhold. Side 8 af 34

9 2 Evakuering og redning af personer 2.1 Generelt Det fremgår af BR18, kap. 5, 91, at bygninger skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer. Det fremgår endvidere af 91, at hovedformålet med kravet er, at evakuering og redning skal ske under hensyn til, at: 1) Personer kan blive opmærksomme på, at der er opstået en brand. 2) Flugtveje udformes, så der kan ske en evakuering af personer. 3) Der etableres redningsåbninger til redning af personer. BR18, kap. 5, opdeler dermed krav til evakuering og redning af personer i tre dele omfattende krav til, at: En evakuering af personer i nødvendigt omfang kan påbegyndes hurtigt ( 92 og 93). Evakuering på sikker vis kan ske via flugtveje, der fører til terræn i det fri ( 94-96). Der etableres redningsåbninger i bygninger ( 97 og 98), der gør, at redningsberedskabet i nødvendigt omfang vil kunne foretage redning via deres stiger. 2.2 Præ-accepterede løsninger for tiltag til at gøre opmærksom på en brand Formålet med, at personer kan blive opmærksomme på, at en brand er opstået, er ifølge BR18, kap. 5, 92, at der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering. Dette skal ske under hensyn til: 1) Behov for tidlig detektering. 2) Behov for varsling af personer i bygningen. 3) Personers mulighed for og evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. 4) Behov for alarmering af redningsberedskabet. Krav om tiltag til at gøre opmærksom på en brand opfyldes ved at installere de brandtekniske installationer, der fremgår af detailkravene i BR18, kap. 5, 93. Heraf fremgår, at der ikke er generelle krav om installation af brandtekniske installationer i bygningsafsnit med garageanlæg i anvendelseskategori 1, når bygningsafsnittene er indplaceret i risikoklasse 1-3. Der er derfor ikke grundlag for at beskrive præ-accepterede løsninger for disse garageanlæg for at kunne opfylde BR18, kap. 5, 92 og 93. For bygningsafsnit med garageanlæg i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, som er beregnet til mere end 150 personer, fremgår det af BR18, kap. 5, 93, nr. 1 og 2, at der skal udføres varsling med talt besked. Varsling kan dog undlades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til mere end 150 personer. Der er ikke yderligere krav om brandtekniske installationer til at gøre opmærksom på en brand. Der henvises i øvrigt til afsnit 0 for opsummering af bygningsreglementets krav til brandtekniske installationer til sikring af evakuering af personer samt beskrivelse af præaccepterede løsninger for brandtekniske installationer i bygningsafsnit med garageanlæg. 2.3 Præ-accepterede løsninger for udformning af flugtveje En flugtvej er i BR18, kap. 5, 94 defineret som et sammenhængende system af udgange, gangarealer, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, og den skal sikre, at personer kan forlade en bygning på sikker vis. Her angives i stk. 2 følgende funktionskrav til udformning af flugtvejene: Design, projektering og udførelse af flugtveje skal ske under hensyn til: Side 9 af 34

10 1) Personers kendskab til flugtvejene i bygningen. 2) At flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. 3) Personers mulighed for og evne til at anvende flugtveje i bygningen. 4) At evakuering af personer på sikker vis kan ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen og derfra på sikker vis til terræn i det fri. 5) At der ikke opstår kritiske temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller tilsvarende kritiske forhold i det tidsrum, i hvilket flugtvejene skal anvendes til evakuering. 6) At flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal benytte dem. 7) At døre i flugtveje skal være lette at åbne uden brug af nøgle og værktøj, når flugtvejen skal benyttes af personer, og at døre i flugtveje, der skal anvendes af flere end 150 personer, skal åbne i flugtretningen. 8) At flugtveje skal være fri i hele den nødvendige bredde. Disse funktionskrav suppleres af detailkrav til brandtekniske installationer til sikring af flugtveje ifølge BR18, kap. 5, 95 samt sikring af brug af flugtveje ifølge BR18, kap 5, 96. For bygningsafsnit med garageanlæg i anvendelseskategori 1 i risikoklasse 1-3 fremgår det af BR18, kap. 5, 96, at der skal installeres panikbelysning i trapper, der er flugtveje for bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 m over terræn. For bygningsafsnit med garageanlæg i anvendelseskategori 3 og risikoklasse 2-3 fremgår det af BR18, kap. 5, 96, nr. 2, at der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning i flugtvejene i bygningsafsnit med tilhørende flugtveje som er beregnet til mere end 150 personer. Hvor alle opholdsrum har adgang til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades. For bygningsafsnit med garageanlæg i anvendelseskategori 3, hvor der er opholdsrum indrettet til mere end 150 personer, fremgår det af BR18, kap. 5, 96, nr. 3, at der skal installeres flugtvejsbelysning af udgangene og panikbelysning i de gangarealer (passager), der fører til udgangene. Der henvises i øvrigt til afsnit 0 for opsummering af bygningsreglementets krav til brandtekniske installationer til sikring af evakuering af personer samt beskrivelse af præaccepterede løsninger for brandtekniske installationer i bygningsafsnit med garageanlæg. Generelt om udformning af flugtveje Som forudsætning for de præ-accepterede løsninger for udformning af flugtveje i dette afsnit gælder, at: Der etableres mindst én udgang fra ethvert rum, hvor en udgang kan være en dør til terræn i det fri, en dør til flugtvejsgang eller en dør til flugtvejstrappe. En udgang kan ligeledes være via en indkørsel/udkørsel fra et garageanlæg. En flugtvejsgang udføres som en selvstændig brandmæssig enhed udført som en selvstændig brandcelle. Flugtvejsgange indrettes til trafik, men kan også indrettes til andre formål, der ikke begrænser bredden af flugtvejen, og det sikres, at brandbelastningen i flugtvejsgangen er lav. En flugtvejstrappe udføres som en selvstændig brandmæssig enhed udført som en selvstændig brandsektion. Flugtvejstrapper indrettes alene til trafik, og dermed uden brandbelastning. Flugtvejstrapper fører direkte til terræn i det fri, evt. via et forrum. Side 10 af 34

11 Flugtveje fra et erhvervslejemål ikke føres igennem et andet erhvervslejemål. Evakuering af personer i bygningen sker som total evakuering. Herved forstås, at alle personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje forudsættes at påbegynde evakueringen samtidigt. Alle flugtveje kan anvendes ved evakuering. Forudsætningerne beskrives endvidere i de efterfølgende præ-accepterede løsninger. I det efterfølgende er de præ-accepterede løsninger opdelt så de starter med at beskrive udgange fra et rum efterfulgt af beskrivelse af flugtveje. Præ-accepterede løsninger for udgange relaterer sig også til behov for redningsåbninger. Hvor den præ-accepterede løsning forudsætter, at der er redningsåbninger fra et rum, vil det fremgå at den enkelte præaccepterede løsning. Udgange fra rum/brandcelle til flugtvej Generelt Det fremgår af BR18, kap. 5, 94, nr. 2 og 6, at flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende samt, at flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal anvende dem. Det fremgår tillige af BR18, kap. 5, 94, nr. 5, at personer ikke må udsættes for kritiske forhold under evakuering. Et rum skal derfor være udformet således, at placering af udgange sikrer, at udgangene er lette at nå og anvende og antallet af udgange skal stemme overens med det antal personer, som skal benytte dem. Placeringen og antallet af udgange skal tillige sikre, at personer ikke kan blive fanget af en brand i rummet. Ved brug af de præ-accepterede løsninger forudsættes det, at rum altid er udført som brandceller, som angivet i afsnit 4. Derfor tages der i den efterfølgende beskrivelse af præaccepterede løsninger for placering og antal af udgange udgangspunkt i, at rum er brandceller, med mindre andet fremgår af den enkelte præ-accepterede løsning. Det forudsættes også, at enhver udgang, der indgår i flugtvejssystemet, er en dør, der fører enten til terræn i det fri, en flugtvejsgang eller en flugtvejstrappe. Andre typer udgange er ikke omfattet af de præaccepterede løsninger. Bestemmelse af antal og placering af udgange bestemmes på baggrund af: Gangafstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til en udgang. Antallet af udgange. Der gives i afsnit præ-accepterede løsninger for placering og antal af udgange fra brandceller. Inden da gives en kort beskrivelse af hvorledes gangafstanden i en brandcelle bestemmes. Generelt kan garageanlæg med flere etager, der står i åben forbindelse med hinanden via ramper, forudsættes at være ét rum og dermed én brandcelle Gangafstande til udgange fra brandceller Gangafstanden i en brandcelle indrettet med garageanlæg bestemmes som den afstand en person skal gå fra et vilkårligt sted i brandcellen til den nærmeste udgang til en flugtvej i en anden brandmæssig enhed. Gangafstande kan bestemmes på to måder: Med fleksibel indretning, hvor indretningen ikke er kendt, eller hvor der ønskes mulighed for at ændre på indretning. Her bestemmes afstanden alene ud fra indretningen af bygningen med rum og øvrige faste vægge. Side 11 af 34

12 Med kendt indretning, hvor gangafstanden bestemmes på baggrund af den konkrete udformning af brandcellen samt placering af udgange og p-pladser. Gangafstanden bestemmes efter følgende principper, og som vist på Figur 2.1 og Figur. Hvor brandcellen indrettes med fleksibel indretning, kan bestemmelse af gangafstanden ske på følgende vis. Hvor en brandcelle har flere udgange og indretningen ikke tages i betragtning forbindes udgangene med et fiktivt gangareal. Gangarealet udlægges langs væggene, og således at placeringen er til ugunst for bestemmelse af gangafstanden. Dette gangareal (grøn markering) er kendetegnet ved at have adgang til udgang i modstående ender. Fra de områder af rummet, som ikke er dækket af gangarealet mellem udgangene, udlægges andre gangarealer (gul markering) vinkelret på væggene i retning mod gangarealet mellem udgangene. Dette gangareal giver adgang til udgange i én retning og udgør dermed en blind ende. På Figur 2.1 er der ligeledes angivet eksempler på, hvorledes gangafstande bestemmes fra et givet punkt. Det bemærkes, at brandceller kan have mange udformninger, og der kan være situationer, hvor gangafstanden kan være længere fra et andet punkt. Gangafstanden bestemmes herefter som den maksimale gangafstand, som en person, placeret et vilkårligt sted i rummet, skal tilbagelægge ved brug af gangarealerne, idet gangafstanden af gangarealer, der fører til udgang i én retning, multipliceres med 1,5. Dette skyldes, at der er større risiko for, at en person bliver fanget i et gangareal, der kun fører i én retning. Dermed bestemmes gangafstanden i meter, G som summen af de summerede gangafstande for henholdsvis A og B: G = 1,5 A + B Hvor A er gangafstande målt via gangarealer, der har adgang til en udgang i én retning (blind ende) og B er afstande målt via gangarealer, der har adgang til en udgang i modstående ender. Rum med én udgang G = 1,5 x (A1 + A2) Rum med to udgange Adgang til begge udgange G = 1,5 x A + B Adgang til én af udgangene G = 1,5 x (A1 + A2) Rum med tre udgange G = 1,5 x A Figur 2.1. Bestemmelse af gangafstande i brandceller ved fleksibel indretning Side 12 af 34

13 Rum med tre udgange G = 1,5 x A + B Rum med fire udgange G = B1 + B2 Figur 2.1. (fortsat) Bestemmelse af gangafstande i brandceller ved fleksibel indretning I brandceller med kendt indretning bestemmes gangafstanden efter samme principper som for brandceller med fleksibel indretning, idet gangarealerne bestemmes baseret på den faktiske indretning. Hvor brandcellen er indrettet med parkeringspladser, kan der være blinde ender mellem parkeringspladserne. Det accepteres, at der er blinde ender udlagt mellem parkeringspladserne på indtil 5 m uden tillæg på ganglængden. Længere blinde ender accepteres, såfremt gangafstanden fra den blinde ende forøges med 50 % i forhold til den faktiske længde af den blinde ende. Se Figur 2.2. Kørevejene kan indgå i gangarealerne. I så fald måles gangafstanden midt i kørevejen. Hvor der er udlagt gangarealer som fodgængerarealer i et garageanlæg, kan disse også indgå i bestemmelsen af ganglængderne. Også her bestemmes gangafstanden midt i fodgængerarealet. Én udgang G = 1,5 A Figur 2.2. Bestemmelse af gangafstande i brandceller med kendt indretning med parkeringspladser. Side 13 af 34

14 To udgange G = 1,5 A + B, hvis længde af p-plads er højst 5 m er G = A + B Tre udgange G = 1,5 A + B, hvis længde af p-plads er højst 5 m er G = A + B Figur 2.2 (fortsat). Bestemmelse af gangafstande i brandceller med kendt indretning med parkeringspladser. Side 14 af 34

15 Fire udgange G = 1,5 A + B, hvis længde af p-plads er højst 5 m er G = A + B Figur 2.2 (fortsat) Bestemmelse af gangafstande i brandceller med kendt indretning med parkeringspladser. Gangafstandene bestemmes som den vandrette afstand til en udgang, når der måles i samme niveau. Hvor ganglinjen går via trapper og ramper bestemmes gangafstanden som den skrå afstand, fra forkant trappetrin til gulv, som vist på Figur 2.3. Figur 2.3. Måling af skrå ganglinje. For præ-accepterede løsninger må ganglængden i brandceller ikke overstige 45 m Præ-accepterede løsninger for placering og antal af udgange fra en brandcelle En brandcelle skal som udgangspunkt udføres med mindst to udgange placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Placeringen og antallet af udgange afhænger tillige af antallet af personer, som brandcellen er indrettet til samt brandcellens udformning. I de efterfølgende præ-accepterede løsninger er det generelt en forudsætning, at gangafstanden også skal opfylde de præ-accepterede løsninger. Dette kan betyde, at der i Side 15 af 34

16 nogle tilfælde kan være behov for flere udgange fra en brandcelle for at opfylde krav til gangafstande Udgange fra brandceller, der er højst 150 m 2 Fra små brandceller, der er højst 150 m 2, vil det være tilstrækkeligt med én udgang, når brandcellen har redningsåbninger som beskrevet i afsnit 2.4 om redningsåbninger Udgange fra brandceller, der er højst 600 m 2 Hvor en brandcelle er højst 600 m 2, kan brandcellen udføres med to udgang, der vender mod samme flugtvejsgang, når brandcellen har redningsåbninger som beskrevet i afsnit 2.4 om redningsåbninger Udgange fra brandceller, der er større end 600 m 2 Når en brandcelle er større end 600 m 2 skal brandcellen have mindst to udgange, der fører til flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri. Ved uafhængige flugtveje forstås flugtveje, som er adskilte fra hinanden med mindst bygningsdel klasse EI 60 [bygningsdel-bd 60] Udgange fra brandceller i flere etager I brandceller i flere etager vil det, for at undgå at personer bliver fanget i brandcellen være nødvendigt, at der er udgange fra hver etage. Hvor etagearealet af den enkelte etage er højst 150 m 2, vil det være tilstrækkeligt med én udgang fra etagen. Når etagearealet er større end 150 m 2 skal der være mindst to udgange fra etagen. Overstiger etagearealet af den enkelte etage 600 m 2, skal der på etagen være mindst to udgange, der fører til flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri. Hvor flere etager forbindes med flugtvejstrapper, der fører til terræn i det fri, kan den samme trappe fungere som udgang fra flere etager i brandcellen. Dermed kan to trapper fungere som uafhængige flugtveje fra flere etager Præ-accepterede løsninger for placering og antal af udgange fra et gårdrum eller en tagterrasse Ved gårdarealer, tagterrasser mv. (herunder atriumgårde og lysgårde), som helt er omgivet af bygninger eller bygningsdele, skal der etableres udgang til 2 af hinanden uafhængige flugtveje, som er placeret i eller umiddelbart ved gårdarealets modstående ender. Udformning af flugtveje Det fremgår af BR18, kap. 5, 94, at flugtveje skal sikre at personer, der opholder sig i bygningen kan forlade den på sikker vis. Flugtvejene skal designes, projekteres og udføres under hensyntagen til de i BR18, kap. 5, 94 stk. 2 nævnte punkter. Flugtstrapper og flugtvejsgange skal derfor indrettes uden brandbelastning og altid være frie og rydelige i hele den nødvendige bredde, så de er nemme at anvende. Den nødvendige bredde bestemmes på baggrund af antallet af personer, som skal anvende flugtvejen. Trapperum skal dermed alene være indrettet til trafik. Der kan dog opsættes brevkasser af metal i trapperummet. Brevkasserne skal placeres, så de ikke reducerer trappens anvendelighed som flugtvej, herunder fx fri trappebredde eller bredde af en evt. durchsicht. Flugtvejsgange kan dog være indrettet til andre formål, men det skal sikres, at dette ikke reducerer gangenes anvendelighed, som flugtvej eller medfører en væsentligt forøget brandbelastning eller brandrisiko. For at sikre at flugtvejene til enhver tid er tilgængelige skal lejemål have flugtveje, som ikke fører gennem andet lejemål. Evakuering fra et lejemål over i en flugtvejsgang, der betjener Side 16 af 34

17 andre lejemål, kan kun accepteres, hvis flugtvejsgangen er udlagt som fællesareal for de lejemål, der har adgang til flugtvejsgangen. præ-accepterede løsninger for enfamiliehuse jævnfør Bilag 1 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 - Brand For garageanlæg med bygningsafsnit i AK 1 udformes flugtvejene som beskrevet for bygningsafsnit med kontorer mv. jf. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 - Brand, og for garageanlæg i AK 3 som beskrevet for forsamlingslokaler, butikker mv. jf. Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 - Brand, med følgende ændringer: Flugtvejsgange skal udføres som en brandcelle med adskillende bygningsdele udført som mindst bygningsdel klasse EI 60 [bygningsdel-bd 60], og døre mellem en flugtvejsgang og de brandceller som flugtvejsgangen betjener skal udføres som mindst dør klasse EI 2 30 [BD-dør 30 M], dog mindst dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] mellem en flugtvejsgang og lagerrum, depotrum mm. Hvor en indkørsel/udkørsel indgår i flugtvejssystemet, gøres opmærksom på, at flugtvejens skal kunne anvende uden brug af nøgle, låsekort og særligt værktøj, svarende til døre i flugtveje. Opmærksomheden henledes på, at gangafstanden mellem flugtvejstrapper ikke må overstige 60 meter. Dette skal også iagttages, hvor en brandcelle har direkte udgang til flugtvejstrapper Oversigt over brandmodstandsevne for døre Tabel 2.1 giver et samlet overblik over tilstrækkelig brandmodstandsevne for døre afhængig af, hvilken bygningsdel disse er placeret i og funktionen af de rum døren adskiller. Tabel 2.1. Krav til brandmodstandsevne for døre i brandmæssige adskillelser i garageanlæg. Placering i brandsektionsadskillelse Brandteknisk klasse Generelt Dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60] Mellem parkeringsområde og trapperum eller elevatorskakt Dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] 1) Placering i brandcelleadskillelse Brandteknisk klasse Generelt Dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] Mellem flugtvejsgang og baderum, wc-rum og lignende rum med meget lav brandbelastning Ingen krav Opdeling af flugtvejsgang ved etablering af uafhængige flugtveje Dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60] + ABDL Dør fra fyrrum til anden brandmæssig enhed Dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] 1) Dør fra elevatorskakt til rum i garageanlæg, kan udføres mindst som elevatordør klasse EI 30 jf. DS/EN Sikkerhedsforskrifter for udførelse og installation af elevatorer Undersøgelse og prøvninger Del 58: Prøvning af skaktdøres brandmodstandsevne, hvis elevatorskakten udføres med automatisk brandventilation. 2.4 Præ-accepterede løsninger for redningsåbninger En brandmæssig enhed til personophold skal ifølge BR18, kap. 5, 97 indrettes med redningsåbninger med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås. For følgende brandceller, kan et tilsvarende sikkerhedsniveau opnås uden at etablere redningsåbninger: En brandcelle, der udføres med to udgange til flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri. En brandcelle, hvor der er dør direkte til terræn i det fri fra alle rum i brandcellen. Side 17 af 34

18 De præ-accepterede løsninger for garageanlæg tager for brandceller, der er større end 150 m 2 udgangspunkt i, at der er mindst 2 udgange fra brandcellen. Hvor disse udgange er til flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri, kan disse brandceller udføres uden redningsåbninger. Det gælder tillige, at brandceller i garageanlæg, der er større end 600 m 2 skal have to udgange der fører til flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri. Dermed kan disse brandceller ligeledes udføres uden redningsåbninger. Når en indkørsel/udkørsel er udformet, så den kan anvendes som en udgang, vil denne udgang gøre, at der ikke er behov for redningsåbning, da indkørslen/udkørslen kan ligestilles med en dør til terræn i det fri. Dette gælder dog kun for adgangsetagen. For garageanlæg med bygningsafsnit i AK 1 forudsættes det, at antal, placering og udformning af redningsåbninger sker som beskrevet for præ-accepterede løsninger for bygningsafsnit med kontorer mv. jf. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand, og for garageanlæg i AK 3 sker dette som beskrevet for præ-accepterede løsninger for bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv. jf. Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Side 18 af 34

19 2.5 Brandtekniske installationer til sikring af evakuering af personer Tabel 2.2 gengiver de krav til brandtekniske installationer, der fremgår af BR18, kap. 5, 93, 95 og 96. Tabel 2.2. Krav om brandtekniske installationer for garageanlæg, der har til formål at understøtte evakuering og redning af personer iht. BR18, kap. 5, 93, 95 og 96. Varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet (BR18 93) Sikring af flugtveje (BR18 95) Sikring af brug af flugtveje (BR18 96) Automatisk brandalarmanlæg Automatisk varslingsanlæg Varslingsanlæg Røgalarmanlæg Automatisk sprinkleranlæg Panikbelysning Flugtvejsbelysning AK 1 og RK 1-3, gulv i øverste etage højst 22 m over terræn AK 1 og RK 3, gulv i øverste etage mere end 22 meter over X 1) - terræn AK 3 og RK X 2,3) - - X 4) X 4) AK 3 og RK 3 Højst 22 meter over terræn og højst 150 personer ) Gælder kun i flugtvejstrapper. 2) Varsling skal ske med talt besked. 3) Gælder for flugtveje fra bygningsafsnit med tilhørende flugtveje, som er beregnet til mere end 150 personer. Kan undlades hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri. 4) Gælder for opholdsrum til mere end 150 personer og omfatter flugtvejsbelysning af udgange og panikbelysning af gangarealer der fører til udgange. Ved brug af de præ-accepterede løsninger i dette bilag er det forudsat, at der installeres de brandtekniske installationer til sikring af evakuering af personer, der fremgår af Tabel 2.3. Det bemærkes, at de præ-accepterede løsninger ikke relaterer sig til personantallet i bygningsafsnittet men til etagearealet. Formålet er at sikre, at evakuering startes tidligt, og flugtvejene er synlige og let tilgængelige. Her er rummets størrelse også relevant. Side 19 af 34

20 Tabel 2.3. Præ-accepterede løsninger for brandtekniske installationer for garageanlæg, der har til formål at understøtte evakuering og redning af personer. Flugtvejsbelysning 2) Bygningsafsnittet er større end 600 m 2. Undtaget er bygningsafsnit i bygninger i én etage, når der er direkte adgang fra parkeringsområdet til terræn i det fri. Panikbelysning Bygningsafsnittet er større end m 2. Undtaget er bygningsafsnit i bygninger i én etage, når der er direkte adgang fra parkeringsområdet til terræn i det fri. Garageanlæg i AK1 1) Garageanlæg i AK3 1) Bygningsafsnittet er større end 600 m 2. Undtaget er bygningsafsnit i bygninger i én etage med et etageareal, der er højst 2000 m 2, når der er direkte adgang fra parkeringsområdet til terræn i det fri. Bygningsafsnittet er større end 2.000m 2. I flugtvejstrapper, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 m over terræn. Varslingsanlæg 2) Ingen For bygningsafsnit, der anvendes af flere end 150 personer. 1) Arealet af et bygningsafsnit bestemmes som alle etager, der er i åben forbindelse med hinanden via ramper samt etager, der er forbundet med fælles flugtveje. Hvor en bygning er opdelt i flere brandsektioner med fælles flugtveje, bestemmes bygningsafsnittets etageareal som summen af arealerne for de brandsektioner, der har fælles flugtveje. En eventuel tagparkering i det fri indgår ikke i bestemmelsen af bygningsafsnittets etageareal. 2) Dækningsområdet gælder ligeledes en eventuel tagparkering. Side 20 af 34

21 3 Bærende konstruktioners brandmodstandsevne 3.1 Generelt Det fremgår af BR18, kap. 5, 99, at bygninger og bygningsdele skal have en tilstrækkelig brandmodstandsevne. Projektering og udførsel af bygningers konstruktioner skal ske under hensyn til, at: 1) Evakuering af de personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis, og at der ikke sker væsentlige skader på bygningen. 2) Der ikke sker skade på personer og bygninger på anden grund. 3) Redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor. 4) Der ikke sker væsentlige skader på andre bygninger på egen grund, som kan medføre fare for personer eller redningsberedskabets indsatsmulighed. Brandmodstandevnen for de bærende konstruktioner bestemmes ifølge BR18, kap. 5, 100 enten ved standardbrandpåvirkning eller ved anvendelse af et naturligt brandforløb, som beskrevet i DS/EN Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster Brandlast og DS/EN DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster Brandlaster. De præ-accepterede løsninger angivet i dette bilag forudsætter alene brug af brandmodstandsevne bestemt ved en standardbrandpåvirkning ifølge BR18, kapitel 5, 100. Dermed kan andre brandpåvirkninger ikke anvendes ved brug af præ-accepterede løsninger. Eftervisning af de bærende konstruktioners bæreevne under brand sker ifølge BR18, kap. 5, 102 som beskrevet i BR18, kap. 15, Konstruktioner. Dermed fremgår det også, at fastlæggelse af de bærende konstruktioners brandmodstandsevne skal fremgå af den brandtekniske dokumentation, og eftervisningen af konstruktionens bæreevne ved ulykkes lasttilfælde Brand sker som en del af den statiske dokumentation. Ofte sker bestemmelsen af de samlede bygningskonstruktion brandmodstandsevne for de enkelte bygningsdele fx en søjle, en bjælke, et spær, et dæk eller en væg. Hvor disse bygningsdele sammenbygges, skal det ifølge BR18, kap. 5, 103 sikres, at den samlede bygningskonstruktion i brandmæssig henseende ikke har en ringere bæreevne i tilfælde af brand, end de enkelte bygningsdele i konstruktionen har. I de præ-accepterede løsninger i dette bilag forudsættes derfor, at samlinger mellem bygningsdele udføres med mindst samme brandmodstandevne som de bygningsdele, der sammenbygges, og at den enkelte bygningsdel ikke understøttes af bygningsdele, der har en ringere brandmodstandsevne. Brandmodstandsevnen for den enkelte bygningsdel forudsættes her bestemt jf. de præaccepterede løsninger angivet i afsnit 3.2. Hvor brandmodstandevnen af den enkelte bygningsdel måtte være større, betyder dette ikke at brandmodstandsevnen af sammenbygningen også skal være større. Den samlede bygningskonstruktions bæreevne under brand er, som det fremgår af BR18, kap. 5, 99, væsentlig for at sikre, at brandmæssige enheder forbliver intakte i den periode, der går med evakuering af bygningen samt sikring af redningsberedskabets indsats i forbindelse med redning af personer samt sikring mod brandspredning. De bærende konstruktioners brandmodstandsevne skal derfor ifølge BR18, kap. 5, 103 også have en brandmodstandsevne, der mindst svarer til de brandadskillende bygningsdele, som konstruktionen understøtter, uanset om de er bærende eller ej. Det bemærkes, at standardbrandpåvirkningen, som angivet i Eurocode 1, er den samme brandpåvirkning, som fremgår af DS/EN : Prøvning af brandmodstandsevne - Del 1: Side 21 af 34

22 Generelle krav. Dermed er brandmodstandsevne for bærende konstruktioner og brandmodstandsevne for ikke bærende bygningsdele begge baseret på den samme brandpåvirkning. Brandmodstandsevne, som beskrevet ved standardbrandpåvirkning i begge systemer, kan derfor ligestilles ved brug af de præ-accepterede løsninger. 3.2 Præ-accepterede løsninger for bærende konstruktioners brandmodstandsevne For garageanlæg med bygningsafsnit i AK 1 forudsættes det, at de præ-accepterede løsninger for brandmodstandsevne af bærende bygningsdele bestemmes som beskrevet for bygningsafsnit med kontorer mv. jf. jf. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand, og for garageanlæg i AK 3 som beskrevet for forsamlingslokaler, butikker mv. jf. Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Side 22 af 34

23 4 Antændelse, brand- og røgspredning 4.1 Generelt Det fremgår af BR18, kap. 5, 104, at bygninger skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at: 1) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses. 2) Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. 3) Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. 4) Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses. 5) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund. BR18, kap. 5, 104 uddybes med funktionskrav relateret til: Risiko for antændelse. Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår. Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår i, eller til bygninger på samme grund. Brandspredning til bygninger på nabogrund. Dette gøres ved følgende foranstaltninger: Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, udføres ifølge BR18, kap 5, 105, i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres. Indvendige overflader skal ifølge BR18, kap 5, 109 designes, projekteres og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af de indvendige overfladers brandtekniske egenskaber: Antændelighed. Brandspredning. Produktion af varme og røg. Produktion af brændende dråber og partikler. Der skal ved design, projektering af bygninger ifølge BR18, kap. 5, tages hensyn til, at: Bygninger opdeles i en eller flere brandmæssige enheder som brandceller og brandsektioner. Opdeling og placering af bygninger skal forhindre brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår. Bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde, at brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. Side 23 af 34

24 Bygninger derudover placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, sti- og vejmidte, eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Til begrænsning af brand og røgspredning kan der desuden være behov for installation af brandtekniske installationer, jf. BR18, kap Præ-accepterede løsninger for antændelse, brand- og røgspredning I de efterfølgende afsnit beskrives de præ-accepterede løsninger for opfyldelse af kravene i BR18, kap. 5, , , 125 for bygningsafsnit med garageanlæg i AK 1 med gulv i øverste etage højst 45 m over terræn og højst én etage under terræn samt for bygningsafsnit med garageanlæg i AK 3 med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn og højst én etage under terræn. Afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte Det fremgår af BR18, kap. 5, 125, at bygninger skal placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Brandspredning til bygninger på anden grund kan fx forhindres ved, at bygningen holdes i en passende afstand fra skel afhængigt af bygningens udvendige vægoverflader og tagdækning. Det kan også forhindres ved, at der mod skel mod nabo, vej- og stimidte udføres en brandadskillende bygningsdel som brandvæg. For garageanlæg med bygningsafsnit i AK 1 bestemmes afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte som beskrevet for bygningsafsnit med kontorer mv. jf. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand, og for garageanlæg i AK 3 som beskrevet for forsamlingslokaler, butikker mv. jf. Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand, med nedenstående ændringer: Garageanlæg kan ikke udføres med stråtag. Afstande til andre bygninger på samme grund Det fremgår af BR18, kap. 5, 118, at bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde, at brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. For garageanlæg med bygningsafsnit i AK 1 bestemmes afstand til andre bygninger på samme grund som beskrevet for bygningsafsnit med kontorer mv. jf. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand, og for garageanlæg i AK 3 som beskrevet for forsamlingslokaler, butikker mv. jf. Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand, med nedenstående ændringer: Garageanlæg kan ikke udføres med stråtag. Isoleringsmaterialer Det fremgår af BR18, kap. 5, 104, at bygninger skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Isoleringsmaterialer skal anvendes med de begrænsninger, som materiale klassen for isoleringsmaterialerne giver, jf. de efterfølgende afsnit. Ved et isoleringsmateriale forstås i denne sammenhæng ethvert materiale, der har en densitet, som er mindre end 300 kg/m³. Dette afsnit omfatter ikke andre plastbaserede byggevarer end de egentlige isoleringsmaterialer, fx ikke eldåser og -rør, faldstammer, ventilationsdele, kabelisolering, montageskum og lignende. Side 24 af 34

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 20-12-2018 Bilag

Læs mere

Bilag 5: Bygningsafsnit med undervisningslokaler mv.

Bilag 5: Bygningsafsnit med undervisningslokaler mv. Bilag 5 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med undervisningslokaler mv. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 20-12-2018

Læs mere

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv.

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Side 1 af 85 Version: 06-12-2018 Bilag 3 til Bygningsreglementets

Læs mere

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit, hvor personer ikke kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp Trafik-, Bygge- og

Læs mere

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Version:

Læs mere

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer Version: 25-02-2019 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 2: Evakuering og redning af personer 2.1.0 Generelt... 2 2.1.1 Strategi for evakuering... 3 2.2.0 Tiltag til at gøre opmærksom

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri Præ-accepterede løsninger Etageboligbyggeri Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt etageboligbyggeri Delvejledning: Etageboligbyggeri 1 INTRODUKTION / FORORD... 4 1.1 Formål...

Læs mere

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm.

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Præ-accepterede løsninger For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Side 2 af 85 Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri for forsamlingslokaler,

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger Præ-accepterede løsninger Kontorbygninger Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle kontorbygninger Delvejledning: Kontorbygninger 1 INTRODUKTION / FORORD...

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79 Præ-accepterede løsninger Undervisningsbygninger Side 1 af 79 Version: 04-06-2018 Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle undervisningsbygninger Delvejledning: Undervisningsbygninger

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv.

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv. Præ-accepterede løsninger Bygninger med hoteller, kollegier mv. Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri med hotel, kollegie mv. Version: 25-06-2018 Delvejledning:

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73 Præ-accepterede løsninger Bygninger i anvendelseskategori 6 Side 1 af 73 Version: 25-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle bygninger i anvendelseskategori 6 Delvejledning:

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold: Version: 11.12.2018 Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand INTRODUKTION 0.1.0. Regulering af brandsikkerhed i byggeri Den overordnede ramme for reguleringen af byggeri er byggeloven. Byggeloven

Læs mere

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Version: 29-01-2019 - Revision 1 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 1: Generelt om sikkerhed ved brand 1.1.0. Bygningsreglementets brandkrav... 2 1.2.0. Brandteknisk byggesagsbehandling...

Læs mere

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund Page 1 of 18 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 5. Brandforhold (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id76/0/42) 5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Præ-accepterede løsninger for brandsikring af landbrugserhvervets avls- og driftsbygninger

Præ-accepterede løsninger for brandsikring af landbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bilag 8 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af landbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Bilag 8 til Bygningsreglementets

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Industri- og lagerbygninger

Præ-accepterede løsninger. Industri- og lagerbygninger Præ-accepterede løsninger Industri- og lagerbygninger Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle industri- og lagerbygninger Version: 25-06-2018 Delvejledning: Industri- og

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er

Læs mere

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 OG VEJLEDNINGER SIDEN 1. JULI 2018 GÆLDER KUN BR18 OVERGANG MED TEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING OG CERTIFICERINGSORDNING

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 15.08.2019 Sagsnr. : 19.04.076 Udarbejdet af :

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

BR18 og certificeringsordning for statikere og brandrådgivere

BR18 og certificeringsordning for statikere og brandrådgivere BR18 og certificeringsordning for statikere og brandrådgivere Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Annemarie Poulsen og Anne-Sofie Bang Lassesen Onsdag den 17. januar 2018 Program Generelt

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn MK 6.00/010 9. udgave Juli 2018 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon eta@etadanmark.dk DK-2150 Nordhavn 7224 5900 Forudsætninger... 2 MK-godkendelsesordningen...

Læs mere

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Kapitel 3 Udkast af 10.07.2019 1 Indholdsfortegnelse 3 Lagerafsnit i bygning... 3.1 Generelle bestemmelser... 3 3.2 Brandmæssige adskillelser... 4 3.3 Konstruktive

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 1 Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Dato 23. maj 2016 Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri I

Læs mere

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + STUDERENDE PÅ MASTER I BRANDSIKKERHED (DTU) + ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER DER STILLES

Læs mere

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2 Notat A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi 27. juni 2016 Projekt nr. 217465 Dokument nr. 1220210666 Version 1 Udarbejdet af HHi Kontrolleret af Godkendt af INDHOLD 1 Indledning... 2 2 Bygningsbeskrivelse...

Læs mere

HOBROVEJ 24 UDVIDELSE

HOBROVEJ 24 UDVIDELSE FORBEREDELSESSKOLEN RANDERS HOBROVEJ 24 UDVIDELSE Brandteknisk redegørelse Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 01.04.2019 Sagsnr. : 17.09.173

Læs mere

Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion

Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion Dato : 1. november 2017 Version: : 4A Projektnummer : RE31659003 Projektadresse : Helsingør Stadion Helsingør Udarbejdet af : Mikael

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION

INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + IGANGVÆRENDE MASTER I BRANDSIKKERHED+ ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER BYGGEVARER OG BYGGEMATERIALER KLASSIFIKATION

Læs mere

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade 3 8900 Randers C Brandteknisk redegørelse 2. udgave September 2018 Udgivelsesdato : September 2018 Vores reference : 15044.03 Udarbejdet af : Søren Christian

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 HVEM ER DBI? DBI er Danmarks førende videncenter for brandsikkerhed og sikring. Vi kombinerer

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 30.10.2017 Sagsnr. : 16.11.209 Udarbejdet

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

Netværk for bindingsværk

Netværk for bindingsværk Brandsikring i teori og praksis Netværk for bindingsværk Træ i dansk byggetradition er det brandsikkert? Skal brandsikring vurderes, er der 3 vigtige begreber vi skal kende Reaktion på brandgenskaber brandbeskyttelsesevne

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Notatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018.

Notatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018. Version: 3 Notat Init.: AVE E-mail: ave@brandogsikring.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Notat vedr.: Vurdering af lejlighedsskel Bodil Ipsensvej 23 Efter henvendelse fra grundejerforeningen har DBI

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse REVISION A 06.04.2018 Revision : A Revisionsdato : 06.04.2018 Dato : 30.10.2017

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Hybel A/S ENFAMILIEHUS BRANDTEKNISK REDEGØRELSE

Hybel A/S ENFAMILIEHUS BRANDTEKNISK REDEGØRELSE Hybel A/S ENFAMILIEHUS BRANDTEKNISK REDEGØRELSE ENFAMILIEHUS 2 HYBEL A/S ENFAMILIEHUS RØNSLEV ApS Søndergade 26, 1., 8700 Horsens CVR 30596285 tlf. 22198700 info@ronslev.dk PROJEKTTITEL: PROJEKTUNDERTITEL:

Læs mere

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er: Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker

Læs mere

NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING 2017 Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 01.09.2017 Sagsnr. : 17.06.134 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch. Lynge Hus, gennemgang den 10. december 2018

Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch. Lynge Hus, gennemgang den 10. december 2018 Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch Falck Assistance Nordic A/S Brand - DK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde CVR 38049372 : +45 7011 3344 WWW.FALCKTEKNIK.DK : + 45 24 65 20 33 Mail : gerner.nielsen@falck.dk

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere