Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

Transkript

1 $UEHMGVPDUNHGVUHGHJ UHOVH Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet NYDUWDO 0HGSURJQRVHIRUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHRJ OHGLJKHGVDPWUHGHJ UHOVHIRUIODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Marts 2001

2

3 ,QGKROG 6DPPHQIDWQLQJ Forventninger til beskæftigelsen Forventninger til ledigheden Flaskehalssituationen 4 *UXQGODJHWIRUUnGHQHVUHGHJ UHOVHU Datagrundlag Udviklingen på arbejdsmarkedet Usikkerhed 8 )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQ Den offentlige sektor Fremstillingssektoren Bygge- og anlægssektoren Servicevirksomhed Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser 13 )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLOHGLJKHGHQ Ledigheden i 1. kvartal Ledigheden i 4. kvartal Ledigheden opdelt på a-kassegrupper Ledigheden opdelt på AF-regioner Ledigheden opdelt på køn og alder Træfsikkerhed 19 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer 23 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer 27

4 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHUL E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer 31 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULVHUYLFHVHNWRUHQ Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer 35,QLWLDWLYHUSnIODVNHKDOVRPUnGHUQH 37 %LODJ Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

5 1 Sammenfatning 6DPPHQIDWQLQJ )RUYHQWQLQJHUWLOEHVN IWLJHOVHQ Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen på kort sigt er stadig positiv, men dog mere afdæmpet for flere brancher end foregående år. Derimod er der mere positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på lang sigt, jf. skema NHPD )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLNYDU WDORJNYDUWDOIRUGHOWSnEUDQFKHU NYDUWDO 67 55( 67 55( NYDUWDO * Jern- og metalindusti * Forretningsservice m.v. * Forretningsservice * Jern- og metalindustri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Sociale institutioner m.v. * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. * Sociale institutioner m.v. * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Sundhedsvæsen m.v. * Sundhedsvæsen m.v. * Møbelind. og anden ind., herunder sten, * Post og telekommunikation ler og glas * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Træ-, papir og grafisk industri * Bygge- og anlægsvirksomhed * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Undervisning * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Bygge- og anlægsvirksomhed * * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * 0,1'5( * Transportvirksomhed * * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Finansierings og forsikringsvirksomhed 0,1'5( * Offentlig administration * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Undervisning * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Træ-, papir og grafisk industri * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Tekstil- og beklædningsindustri * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Transportvirksomhed * Post og telekommunikation Møbelind. og anden ind., herunder sten, * Offentlig administration ler og glas * Tekstil- og beklædningsindustri Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien større. På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien mindre. Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 1. kvartal 2001, henholdsvis i 4. kvartal år 2001, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage.

6 1 Sammenfatning Som det fremgår, findes de mest positive forventninger til beskæftigelsen inden for jern og metal samt forretningsservice både i 1. kvartal 2001 og i 4. kvartal Endvidere er der for 1. kvartal 2001 positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for hotel- og restaurationsvirksomhed, sociale institutioner m.v., mineralolie- kemisk- og plastindustri samt bygge- og anlægsområdet. Rådene forventer faldende beskæftigelse inden for landbrug mv. samt finansiering- og forsikringsvirksomhed både på kort og langt sigt. Yderligere forventer rådene, at beskæftigelsen inden for energi- og vandforsyning fortsat vil falde. Byggebranchen befinder sig stadig på et højt aktivitetsniveau i 1. kvartal 2001 på trods af, at reparationsarbejdet efter vinterstormene i 1999/2000 stort set er afsluttet. Der forventes dog ikke beskæftigelsesnedgang på hverken kort eller langt sigt. Den positive udvikling synes at fortsætte året ud, idet råd, der repræsenterer en tredjedel af beskæftigelsen, venter beskæftigelsesfremgang i 4. kvartal 2001 sammenlignet med 4. kvartal )RUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQ Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til ledigheden i 1. kvartal 2001 og 4. kvartal 2001 sammenholdt med de samme kvartaler året før. 7DEHO$QWDOOHGLJHRPUHJQHWWLOIXOGWLGVOHGLJHLRJNYDUWDO.YDUWDO.YDUWDO *) *) Ændring i procent: ,5 1, ,4-2,7 *) Arbejdsmarkedsrådenes og Arbejdsmarkedsstyrelsens forventninger til udviklini ledigheden - baseret på rådenes vurderinger, som er afgivet i januar I 1. kvartal 2001 skønner rådene, at i gennemsnit vil være ledige, hvilket er en stigning på 600 personer (0,4 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. I 4. kvartal år 2001 venter rådene, at i

7 1 Sammenfatning gennemsnit personer vil være ledige. Sammenlignet med 4. kvartal 2000 svarer det til et fald på ca personer (2,7 pct.). Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2001 og 4. kvartal 2001 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. På kort sigt (1. kvartal 2001) ventes det største fald i ledigheden at ske for metalarbejdere og fremstillingsfag. Modsat ventes ledigheden for øvrige a-kasser, kvindelige arbejdere samt funktionærer og tjenestemænd at stige på kort sigt. Udviklingen inden for metalarbejdere skal ses i lyset af, at især rådet på Fyn forventer et særlig kraftigt ledighedsfald for denne branche. På langt sigt (4. kvartal 2001) ventes ledigheden ligeledes at falde kraftigst for metalarbejdere. 6NHPD )RUYHQWQLQJHU WLO XGYLNOLQJHQ L OHGLJKHGHQ L NYDUWDO RJNYDUWDOIRUGHOWSnDNDVVHJUXSSHURJ$)UHJLRQHU $NDVVHJUXSSHU $)UHJLRQHU 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2001 )DOG )DOG )DOG )DOG * Metalarbejdere * Metalarbejdere * Bornholm * Vestsjælland * Fremstillingsfag * Selvstændige * Storstrøm * Storstrøm * Specialarbejdere * Handels- og kontorfunk- * Viborg * Sønderjylland * Akademikere tionærer * Fyn * Roskilde * Tekniske fuktionærer m.v. * Tekniske funktionærer m.v. * Sønderjylland * Bornholm * Specialarbejdere * Roskilde * Fyn 8 QGUHW * Funktionærer og tjeneste- * Ringkøbing *Selvstændige mænd m.v. 8 QGUHW * Århus * Byggefag * Kvindelige arbejdere * Storkøbenhavn * Vejle * Øvrige a-kasser * Frederiksborg * Viborg 6WLJQLQJ * Byggefag * Ringkøbing * Nordjylland * Øvrige a-kasser * Storkøbenhavn * Kvindelige arbejdere 6WLJQLQJ 6WLJQLQJ * Frederiksborg * Funktionærer og tjeneste- * Fremstillingsfag * Nordjylland * Ribe mænd m.v. * Akademikere * Ribe * Handels- og kontorfunk- * Vejle tionærer * Århus * Vestsjælland Anm.: A-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien fald. På tilsvarende måde er a-kassegrupper (AF-regioner), hvor der ventes en stigning i ledigheden, sorteret, så a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen er placeret øverst under kategorien stigning. I 1. kvartal 2001 forventer Bornholm det største fald i ledigheden, hvorimod fem regioner forventer ledighedsstigning på kort sigt.

8 1 Sammenfatning På et års sigt er der generelt positive forventninger til udviklingen i ledigheden. Således forventer samtlige regioner et fald. Rådene i Vestsjælland og Storstrøm forventer de største fald i ledigheden. )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Det vurderes, at flaskehalssituationen på GHW RIIHQWOLJH RPUnGH stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Den faldende tilgang til orlovsordningerne og flere dimittender som følge af de seneste års øgede optag på især de mellemlange uddannelser har afdæmpet flaskehalsproblemerne på det offentlige arbejdsmarked. Mange regioner har dog fortsat flaskehalsproblemer inden for socialog sundhedssektoren især for sygeplejersker og læger, jf. skema NHPD )ODVNHKDOVSUREOHPHU Sn GHW RIIHQWOLJH DUEHMGVPDUNHG L NYDUWDO 6XQGKHG 6RFLDOHRPUnGH 8QGHUYLVQLQJPY * Sygeplejersker * Social- og sundhedsassistenter * Folkeskolelærere * Læger * Socialrådgivere og * Gymnasielærere * Lægesekretærer socialformidlere * Skatterevisorer * Jordemødre * Social- og * Laboranter sundhedshjælpere * Ergo- og fysioterapeuter * Psykologer * Audiologiassistenter * Pædagoger * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner der vurderer at have flaskehalsproblemer på området. 'HW SULYDWH DUEHMGVPDUNHG er stadig præget af flaskehalse inden for langt de fleste brancher. Der er registreret flaskehalsproblemer over stort set hele landet, idet kun to regioner ikke har konstateret aktuelle flaskehalsproblemer i 1. kvartal Branchemæssigt findes de mest udbredte problemer inden for bygge- og anlægsområdet. Tømrere og elektrikere er de faggrupper, der er størst mangel på. Halvdelen af regionerne har registreret aktuelle flaskehalse for disse to fagområder i 1. kvartal Regionerne har endvidere registreret flaskehalsproblemer for maskinsnedkere og -arbejdere begge med CNCkendskab, elektrikere og IT-personale, jf. skema 1.4. Flaskehalssituationen er i øvrigt stort set uændret på det faglærte arbejdsmarked.

9 1 Sammenfatning 6NHPD )ODVNHKDOVSUREOHPHUSnGHWSULYDWHDUEHMGVPDUNHGL NYDUWDO )UHPVWLOOLQJ %\JJHRJDQO J 6HUYLFH * Maskinsnedkere med * Elektrikere * IT-personale CNC-kendskab * Tømrere og snedkere * Bagere * Maskinarbejdere med * Murere * Autolakerere CNC-kendskab * Bygningsmalere * Tjenere * Plastmagere m.v. * Tagdækkere * Slagtere * Ingeniører * Tekniske isolatører * Kokke * Smede * VVS-montører * Frisører * Værktøjsmagere * Glarmestre * Mekanikere/pladesmede * Elektronik- og * Anlægs- og bygningsstruktører * Revisorer automatikmekanikere * Brolæggere * Bogholdere * Industrislagtere * Entreprenørmaskinførere * Engroshandelsassistenter * Tarmrensere * Stilladsarbejdere * Advokatsekretærer * Svejsere * Gulvbelægningsarbejdere * Landbrugsmedhjælpere * Elektronikteknikere * Skibsmaskinister (ny) * Møbelpolstrere * Smørrebrødsjomfruer * Sprøjtestøbere * Hotelreceptionister * Væksthusgartnere * Industrilakerere (ny) Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner der vurderer at have flaskehalsproblemer på området.

10

11 2 Grundlaget for rådenes prognoser *UXQGODJHWIRUUnGHQHVUHGHJ UHO VHU 'DWDJUXQGODJ Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i NYDUWDORJNYDUWDO. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1) og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem godt virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 4. kvartal Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov mv.. 8GYLNOLQJHQSnDUEHMGVPDUNHGHW 5nGHQHVSURJQRVHUPn VHVLVDPPHQK QJ PHGGHQJHQHUHOOH NRQRPLVNHXGYLNOLQJ %nghlqghqirughq SULYDWHRJGHQRIIHQW OLJHVHNWRUIRUYHQWHU 5HJHULQJHQVWLJQLQJHU LEHVN IWLJHOVHQL Rådenes prognoser er udarbejdet under indtryk af, at den danske økonomi fortsat er stabil, om end der er forventning om en svagere udvikling i økonomi og aktivitetsniveau end tidligere. Økonomiministeriet forventer dog ifølge den seneste Økonomisk Oversigt fra december 2000 en fortsat stigning i beskæftigelsen i Danmark som følge af øget aktivitet i eksporterhvervene. Rådene har af tidsmæssige årsager dog ikke haft mulighed for at medinddrage opbremsningen i den økonomisk vækst i USA i vurderingerne. Økonomiministeriet skønner således i december 2000, at beskæftigelsen i den private sektor i 2001 vil stige med ca personer, mens den offentlige sektor ventes at beskæftige flere personer i 2001 end i For 2002 ventes stigninger på henholdsvis og personer. Beskæftigelsen har ifølge Danmarks Statistiks opgørelser på grund- 1) En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1.

12 2 Grundlaget for rådenes prognoser lag af ATP-indbetalingerne været jævnt stigende med mindre variationer i stort set alle kvartaler fra 1. kvartal 1994 til og med 3. kvartal Efter et mindre fald i beskæftigelsen fra 3. kvartal 1999 til 4. kvartal 1999 steg beskæftigelsen igen fra 4. til 2. kvartal Derimod faldt beskæftigelsen fra 2. kvartal til 3. kvartal 2000 med personer, når der korrigeres for sæsonbetingede bevægelser. Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsesudviklingen fra 3. kvartal til 4. kvartal 2000 er forholdsvis stabil. Således steg den private beskæftigelse med personer, hvorimod den offentlige beskæftigelse faldt med personer i perioden. Økonomiministeriet vurderer, at arbejdsstyrken i 2000 vil stige med: personer, i 2001 med ca , og i 2002 vil den stige med ca personer. Samlet vurderer Økonomiministeriet, at arbejdsudbuddet vil stige fra 1999 til 2002 med personer. Endvidere forventer Økonomiministeriet et ledighedsniveau på ca personer i 2000, personer i 2001 og personer i VLNNHUKHG )OHUHIRUKROGKDU EHW\GQLQJIRUSURJQR VHUQHVVLNNHUKHG Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelsesprognosen knytter sig til udviklingen i den økonomiske aktivitet. I denne sammenhæng spiller det en afgørende rolle, hvordan eksporterhvervenes ordresituation udvikler sig, og i hvilket omfang Pinsepakken påvirker boligmarkedet og aktiviteten inden for bygge- og anlægssektoren. Usikkerhedsmomenterne i ledighedsprognosen knytter sig naturligvis i meget høj grad til de samme forhold, som har betydning for beskæftigelsesudviklingen. Derudover spiller det en rolle, i hvilken takt det er muligt at fastholde og udbygge aktiveringsindsatsen, og dermed antallet af aktiverede ledige. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden påvirkes endvidere af, i hvilket omfang udbuddet af arbejdskraft har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Er der en særlig gunstig økonomisk udvikling på bestemte områder i økonomien, kan der opstå mangel på arbejdskraft og måske egentlige flaskehalsproblemer, selv om der er ledig arbejdskraft.

13 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQL EHVN IWLJHOVHQ Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 1. kvartal 2001 i forhold til samme kvartal i 2000 og i 4. kvartal 2001 sammenholdt med 4. kvartal Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 'HQRIIHQWOLJHVHNWRU Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i GHQ RIIHQWOLJH VHNWRU i 1. kvartal 2000, 1. kvartal 2001 og 4. kvartal De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de respektive brancher er brugt som vægte. )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUGHQRIIHQWOLJHVHNWRULNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Sundhedsvæsen 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Undervisning 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 1. kvartal 2001 og 4. kvartal 2001 er afgivet i januar 2001, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 1. kvartal 2000 er afgivet i januar Skema 1.A og skema 1.B i bilag 1 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Det er rådenes vurdering, at beskæftigelsesudviklingen inden for VR FLDOHLQVWLWXWLRQHUVXQGKHGVY VHQRJXQGHUYLVQLQJ er relativt stabil i den betragtede periode. Der er overvejende positive forventninger til beskæftigelsesudviklin-

14 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen gen inden for den offentlige sektor, både på det korte og det lidt længere sigt. Der er dog inden for XQGHUYLVQLQJ tildels tale om en mere afdæmpet beskæftigelsesudvikling på kort sigt i forhold til de øvrige områder af den offentlige sektor. Der er således tale om, at råd, der repræsenterer 10 pct. af beskæftigelsen inden for XQGHUYLVQLQJ, har forventning om en vigende beskæftigelse i 1. kvartal 2001, men mere positive forventninger på længere sigt. Yderligere skal det nævnes, at der til forskel fra tidligere år kan anes en afdæmpning i beskæftigelsesudviklingen inden for VRFLDOHLQVWL WXWLRQHU. )UHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Figur 3.2 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ. Inden for fremstillingssektoren findes de mest positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 1. kvartal 2001 inden for MHUQRJPH WDOLQGXVWULsamt NHPLVNRJSODVWLQGXVWUL. Modsat er det Q ULQJVRJQ\GHOVHVPLGGHOLQGXVWULHQ der tegner sig for de mest afdæmpede forventninger til beskæftigelsen i 1. kvartal Dette ses af, at råd, der repræsenterer 21 pct. af beskæftigelsen, forventer mindre beskæftigelse i 1. kvartal 2000 sammenlignet med 1. kvartal På længere sigt (4. kvartal 2001) er forventningerne generelt mere optimistiske. De mest positive forventninger til beskæftigelsen findes inden for MHUQ RJ PHWDORPUnGHW, idet råd, der repræsenterer 62 pct. af beskæftigelsen inden for dette område, har positive forventninger til beskæftigelsen. Ligeledes forventes der fremgang i beskæftigelsen i 4. kvartal 2001 sammenlignet med 4. kvartal 2000 inden for NHPLVN RJ SODVWLQGXVWULHQ Q ULQJV RJ Q\GHOVHVPLGGHO LQGXVWULHQ samt inden for P EHOLQGXVWULHQ.

15 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Jern/Metal 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Kemisk/Plast 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Møbelindustri 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Tekstil/beklædning 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur 3.1. %\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ. )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUE\JJHRJDQO JLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og anlægsvirksomhed 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur 3.1.

16 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen %\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ har tidligere været en sektor med store udsving i beskæftigelsen. Senest er udviklingen inden for sektoren blevet påvirket af flere kraftige vinterstorme i december 1999 og januar 2000, der betød en øget beskæftigelse på området p.g.a. den store efterspørgsel efter arbejdskraft til udbedring af skader m.v. Som det fremgår af figuren, forventes der ikke betydeligt fald i beskæftigelsen inden for E\JJH RJ DQO JVVHNWRUHQ i 1. kvartal 2001 sammenlignet med samme kvartal året før. Dette på trods af, at reparationsarbejdet efter stormene stort set er tilendebragt. Således er det i 1. kvartal 2001 kun råd, der repræsenterer 20 pct. af beskæftigelsen, der forventer fald i beskæftigelsesniveauet. Således befinder byggebranchen sig fortsat på et højt aktivitetsniveau. Hertil kommer, at der på langt sigt forventes yderligere fremgang beskæftigelsen, idet råd, der repræsenterer 34 pct. af beskæftigelsen, forventer større beskæftigelse. 6HUYLFHYLUNVRPKHG Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i VHUYLFHYLUNVRPKHG. På både kort og langt sigt findes de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for IRUUHWQLQJVVHUYLFH PY. Dette fremhæves af, at de fleste råd forventer større beskæftigelse i begge kvartaler sammenlignet med de foregående år. Derudover vurderes det, at KRWHO RJ UHVWDXUDWLRQVYLUNVRPKHG SRVWRJWHOHNRPPXQLNDWLRQsamt HQJURVRJDJHQWXUKGO vil opleve beskæftigelsesfremgang på kort sigt (1. kvartal 2001). På langt sigt (4. kvartal 2001) forventes ligeledes beskæftigelsesfremgang inden for de førnævnte brancher samt inden for GHWDLORJUH SDUDWLRQVYLUNVRPKHG. Som det fremgår, kan der derimod konstateres negative forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for ILQDQVLHULQJVRJIRUVLNULQJV YLUNVRPKHGVRPUnGHW. For 4. kvartal 2001 forventer råd, der repræsenterer 48 pct. af beskæftigelsen, fald i beskæftigelsen inden for dette område.

17 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUVHUYLFHVHNWRUHQLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U St ørre Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Finansiering/Forsikring 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Hotel 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Post/Tele 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Engros 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Detail 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Transport 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur DPPHQIDWQLQJDIUnGHQHVEHVN IWLJHOVHVSURJQRVHU Der danner sig et noget blandet billede af rådenes forventninger til de

18 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 'HUHUHQRYHUY JWDI EUDQFKHUKYRUIRU YHQWQLQJHUQHWLOEH VN IWLJHOVHVXGYLNOLQ JHQHUPLQGUHSRVLWLYH LNYDUWDOHQG GHWYDUWLOI OGHWIRUHW nuvlghq forskellige branchers beskæftigelsesudvikling i 1. kvartal Dog er der en overvægt af brancher, hvor rådene har mindre positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen end det var tilfældet på samme tid sidste år. Det gælder for bygge- og anlægsvirksomhed, nærings- og nydelsesmiddelindustri, kemisk- og plastindustri, tekstil- og beklædningsindustri, forretningsservice, post og telekommunikationsbranchen, detailhandel og reparationsvirksomhed samt inden for undervisning. Modsat tegner en række andre brancher sig for forventet beskæftigelsesfremgang sammenlignet med samme kvartal sidste år. Disse gælder jern- og metalindustri, møbelindustri, hotel- og restaurationsbranchen, engros- og agenturhandelsvirksomhed samt inden for sociale institutioner. 3nO QJHUHVLJWPHUH SRVLWLYHIRUYHQWQLQJHU På det længere sigt er forventningerne generelt mere positive sammenholdt med samme kvartal det foregående år. Således har de fleste brancher en mere positiv eller uændret beskæftigelsesforventning for 4. kvartal 2001 sammenholdt med samme kvartal Det er tilfældet for både den offentlige sektor, fremstillingssektoren (særligt møbelindustri), bygge- og anlægsområdet samt inden for servicesektoren. De direkte negative forventninger til beskæftigelsesudviklingen findes inden for finansiering og forsikringsbranchen. 'HPHVWSRVLWLYHIRU YHQWQLQJHUWLOEHVN I WLJHOVHVXGYLNOLQJHQ LQGHQIRUMHUQRJPHWDO VDPWIRUUHWQLQJVVHU YLFH Både på kort og langt sigt findes de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for jern og metal samt inden for forretningsservice.

19 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQL OHGLJKHGHQ /HGLJKHGHQLNYDUWDO Figur 4.1 viser ledigheden i 1. kvartal for hvert af årene 1994 til Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende siden Ledigheden er således faldet fra knap personer i 1994 til knap i 1. kvartal Figur 4.1 L edigheden 1994 til 2001 for 1. kvartal Gnst. antal fuldtidsledige Tal for perioden : Danmarks Statistik. Tal for 1. kvt. 2001: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering januar )RUYHQWHWVWLJQLQJL OHGLJKHGHQLNYDU WDOSnSFW De regionale råd forventer en ganske svag stigning i ledigheden i 1. kvartal 2001.Rådene skønner, at ledigheden i 1. kvartal 2001 vil være på ca personer. Det svarer til en stigning i ledigheden på ca. 600 personer (0,4 pct.) i forhold til 1. kvartal Hertil skal dog nævnes, at Bornholm og Storstrøm begge forventer ledighedsfald på henholdsvis 10 og 8 pct. sammenlignet med foregående år.

20 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden /HGLJKHGHQLNYDUWDO Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 4. kvartal )RUYHQWQLQJHURP IDOGLOHGLJKHGHQLGH VLGVWHNYDUWDOHUDI «For 4. kvartal 2001 skønner rådene, at ca personer vil være ledige. Sammenlignet med 3. kvartal 2001 svarer det til et fald på ca personer eller 2,7 pct. På langt sigt tegner Vestsjælland sig for det største forventede ledighedsfald på 7 pct. sammenlignet med året før. 7DEHO$QWDOOHGLJHRPUHJQHWWLOIXOGWLGVOHGLJH Ændring i pct Jan. kvt ,5 April kvt ,3 Juli kvt ,1 Okt. kvt ,7 Hele året ,9 Noter: 1) Rådenes vurdering afgivet januar ) Rådenes vurdering afgivet august ) Rådenes vurdering afgivet oktober De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes og Arbejdsmarkedsstyrelsens forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 1999 til oktober kvartal 2000 (inkl.) Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAM-statistik. RJGHWYLOY UHPHUH PDUNDQWHQGIUD WLO Ser man på den procentvise ændring fra 2000 til 2001, fremgår det endvidere af tabel 4.1, at ledigheden som nævnt i 1. kvartal er stigende, hvorefter den igen vil være faldende, også i 4. kvartal /HGLJKHGHQRSGHOWSnDNDVVHJUXSSHU Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 1. kvartal 2001 og 4. kvartal 2001, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. 3nNRUWVLJWYHQWHVGH VW UVWHOHGLJKHGVVWLJ QLQJHUIRUIXQNWLRQ UHURJWMHQHVWHP QG NYLQGHOLJDUEHMGHUH RJ YULJHNDVVHU«Rådene venter en lille stigning i ledigheden for alle D NDVVHIRUVLNUHGH på 1 pct. i 1. kvartal 2001 i forhold til samme kvartal året før. De kraftigste ledighedsstigninger ventes inden for funktionærer og tjenestemænd m.v. (5 pct.), kvindelige arbejdere (5 pct.) og øvrige a-kasser (4 pct.)

21 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden «PRGVDWIRUYHQWHV GHWVW UVWHOHGLJKHGV IDOGIRUPHWDODUEHM GHUH/LJHOHGHVYHQWHV IDOGLOHGLJKHGHQIRU IUHPVWLOOLQJRJVSH FLDODUEHMGHUH Rådene forventer derimod markant fald i ledighed inden for metalarbejdernes a-kasse (12 pct.) på kort sigt. Ligeledes forventes fald i ledigheden for fremstillingsfag (7 pct.) og specialarbejderne (3 pct.). Udviklingen i ledigheden for PHWDODUEHMGHUH skal ses i sammenhæng med, at specielt Fyn har forventninger om et meget kraftige ledighedsfald (35 pct.), samtidig med at en række regioner (Storstrøm, Bornholm, Sønderjylland og Vejle) forventer et mere moderat ledighedsfald i 1. kvartal 2001 sammenlignet med 1. kvartal Årsagen til det markante fald i ledigheden for metalområdet er, at metalvirksomhederne igen er oppe på normal aktivitet efter udbedringen af stormskaderne. Som det fremgår, forventer de regionale råd ikke større ændringer i ledigheden for E\JJHIDJHQH i 1. kvartal 2001 og et mindre ledighedsfald (1 pct.) i 4. kvartal Dette skal ses på baggrund af, at tre regioner (Fyn, Ribe og Nordjylland) forventer stigende ledighed i 1. kvartal 2001, hvorimod de resterende regioner forventer mindre fald i ledigheden på kort sigt (størst på Bornholm 34 pct.). På langt sigt forventer fire af regioner (Fyn, Sønderjylland, Ringkøbing og Viborg) stigende ledighed inden for byggefagene, hvorimod de resterende regioner forventer uændret eller et mindre fald i ledigheden. 7DEHO 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQLNYDUWDORJ NYDUWDO IRUGHOW HIWHU DNDVVHJUXSSHU VDPW UHODWLY QGULQJLIRUKROGWLOVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U 1. kvartal kvartal 2001 Selvstændige Akademikere Funkt. og tj.mænd m.v. Handels- og kt.funkt. Tekniske funkt. m.v. Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Øvrige a-kasser (0 pct.) (2 pct.) (5 pct.) (2 pct.) (1 pct.) (0 pct.) (-12 pct.) (-3 pct.) (5 pct.) (-7 pct.) (4 pct.) (-7 pct.) (1 pct.) (-2 pct.) (-7 pct.) (-7 pct.) (-1 pct.) (-8 pct.) (-3 pct.) (-2 pct.) (4 pct.) (-2 pct.) I alt (1 pct.) (-3 pct.)

22 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 3nHWnUVVLJWYHQWHV GHUIDOGHQGHOHGLJKHG LQGHQIRUGHIOHVWH DNDVVHJUXSSHU På længere sigt det vil sige for 4. kvartal 2001 er der mere positive forventninger (et fald på 3 pct.) til ledighedsudviklingen for alle a- kasser under ét. De kraftigste fald ventes, som på kort sigt, for metalarbejdere (8 pct.). Ligeledes forventer tre a-kasser (selvstændige, handel- og kontor og tekniske funktionærer) et ledighedsfald på 7 pct.. For de resterende a-kassegrupper ventes fald på mellem 3 og 1 pct.. Undtaget er dog fremstillingsfag, som forventer en stigning i ledigheden på 4 pct. i 4. kvartal 2001 sammenlignet med samme kvartal året før. /HGLJKHGHQRSGHOWSn$)UHJLRQHU 3nNRUWVLJWYHQWHV PLQLPDOOHGLJKHGV VWLJQLQJSnODQGVSODQ 6W UVWOHGLJKHGVVWLJ QLQJLNYDUWDO L1RUGM\OODQG Samlet set venter $)UHJLRQHUQH en ledighedsstigning i 1. kvartal 2001 på 0,4 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i Den største stigning i ledigheden forventes i Nordjylland (7 pct.). Derudover forventer fire regioner (Vestsjælland, Ribe, Vejle og Århus) mindre ledighedsstigninger. Bornholm og Storstrøm tegner sig for de mest positive forventninger til ledighedsudviklingen (fald på henholdsvis 10 og 8 pct.), hvorimod de resterende regioner enten forventer mere moderate ledighedsfald eller uændret ledighed i 1. kvartal 2001 sammenlignet med samme kvartal sidste år. 3nHWnUVVLJWYHQWHV GHVW UVWHOHGLJKHGV IDOGL9HVWVM OODQG 6WRUVWU PRJ6 QGHU M\OODQG På længere sigt i 4. kvartal 2001 forventer samtlige 14 regioner moderate ledighedsfald. Således er der samlet set en forventning på et ledighedsfald på 6 pct. på langt sigt. De største ledighedsfald i 4. kvartal 2001 sammenlignet med samme kvartal i 2000 forventes i Vestsjælland (7 pct.), Storstrøm (6 pct.) og Sønderjylland (5 pct.). /HGLJKHGHQRSGHOWSnN QRJDOGHU Rådene venter, at ledigheden vil stige med 2 pct. for kvinder 1. kvartal 2001 sammenholdt med samme kvartal i Ledigheden for mænd ventes derimod at falde med 1 pct.. I 4. kvartal 2001 forventer rådene et ledighedsfald for både mænd og kvinder på 3 pct.. 3nNRUWVLJWIRUYHQWHV OHGLJKHGHQDWIDOGH IRUGHPXQGHUnU I 1. kvartal 2001 ventes moderat ledighedsfald for de to yngste grupper (under 25 år og de årige) på henholdsvis 2 og 3 pct.. Ledigheden forventes derimod at stige med 4 pct. for de to ældste grupper (de årige og de årige).

23 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 3nODQJWVLJWIRUYHQ WHVGHWVW UVWHOHGLJ KHGVIDOGIRUGH nuljh På langt sigt forventer rådene derimod størst ledighedsfald for de årige (10 pct.) 2. Ligeledes forventes et moderat fald i ledigheden for både dem under 25 dem mellem 25 og 29 år, hvorimod der for de to øvrige grupper forventes uændret ledighed. 7U IVLNNHUKHG 7U IVLNNHUKHGSn SFW Rådene skønnede, at der i 4. kvartal 2000 ville være fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev , hvilket er flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed på 94,2 pct.. 2 Det bemærkes, at flere regioner ikke har nået at inddrage virkningen af den nye regel om, at rådene kan fritage årige fra aktivering i prognosen. Denne regel medvirker til en stigning i ledigheden for de ældste i gruppen af årige.

24

25 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem DNWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU, YULJHEDODQFHSUREOHPHU og PXOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUpå længere sigt, jf. bilag 1. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ HUVWRUWVHWX QGUHW VLGHQIRUHJnHQGH NYDUWDO'RJHUGHU IRUO JHUUHJLVWUHUHW IODVNHKDOVHL\GHUOLJH UHWUHUHJLRQHU De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er DNWXHOOH IODVNHKDOVSUREOHPHU for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked. Flaskehalssituationen er stort set uændreti 1. kvartal 2001 sammenlignet med 4. kvartal Dog findes forskellige ændringer for flere fag. Således tegner pædagogerne sig i mindre grad for flaskehalsproblemer, idet det nu kun er Vejle, der angiver at registrere flaskehalsproblemer for faggruppen. Ligeledes er der registreret lidt færre aktuelle flaskehalse for jordemødre, laboranter og folkeskolelærere. Modsat har tre regioner mere end i foregående kvartal angivet flaskehalsproblemer for læger, således at der nu er flaskehalsproblemer for denne gruppe i ni regioner. )OHUHUHJLRQHUKDU IODVNHKDOVSUREOHPHU IRUV\JHSOHMHUVNHU VRFLDORJVXQG KHGVDVVLVWHQWHURJ O JHVHNUHW UHU På trods af den positive udvikling i flaskehalssituationen generelt findes der stadig flaskehalse specielt inden for VRFLDORJVXQGKHGV RPUnGHW, hvor regionerne især har registreret flaskehalsproblemer for som nævnt læger samt sygeplejersker. Derudover er der aktuelle flaskehalsproblemer for social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, laboranter m.fl. En række regioner peger også på problemer med at rekruttere arbejdskraft til XQGHUYLVQLQJVVHNWRUHQ. Efterspørgslen er primært rettet mod folkeskolelærere. Stort set alle regioner (med undtagelse af Fyn og Viborg) har iværksat initiativer på det offentlige område. Det drejer sig f.eks. om rotationsprojekter på børne- og ældreområdet, bl.a. for social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer og laboranter. Flere regioner benytter sig af opkvalificering af ledige samt fremme af geografisk mobilitet inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor.

26 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHUSnGHWRIIHQWOLJHRPUnGH NYDUWDO 6XQGKHGVVHNWRUHQ Sygeplejersker Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter bioanalytikere Radiografer Køkken- og kantineassistenter 'HQVRFLDOHVHNWRU Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Psykologer 8QGHUYLVQLQJ Folkeskolelærere Undervisere til erhvervsskolerne Gymnasielærere 2IIHQWOLJDGPLQL VWUDWLRQ Skatterevisorer )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLRNWREHU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2000 i 4. kvartal 2000 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 i 1. kvartal 2001 på længere sigt

27 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW 6WRUWVHWDOOHUHJLRQHU IRUYHQWHUIRUWVDW IODVNHKDOVSUREOHPHU IRUGHWRIIHQWOLJH RPUnGHSnO QJHUH VLJW De fleste råd peger på, at der på længere sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. To regioner (Vestsjælland og Vejle) angiver dog, at de ikke forventer mulige flaskehalsproblemer inden for den offentlige sektor på længere sigt. De resterende regioner forventer derimod flaskehalsproblemer for flere faggrupper. Flere regioner peger på, at der særligt inden for den offentlige sektor bliver en stigende andel af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Der ventes således en stigende naturlig afgang for sygeplejersker, folkeskolelærere m.fl. i de kommende år. Samtidig bliver der flere ældre, og børnetallet stiger. Det betyder fortsat stigende efterspørgsel efter personale inden for undervisning, børnepasning og ældrepleje. Disse forskelligartede tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder kræver, at rådene fortsat retter en særlig opmærksomhed mod flaskehalssituationen på det offentlige område. YULJHEDODQFHSUREOHPHU YULJHEDODQFHSUR EOHPHUSnHWPLQGUH DQWDOIDJRPUnGHU For køkken- og kantineassistenter, pædagoger samt social- og sundhedshjælpere vurderer to af de regionale råd (Storkøbenhavn og Århus), at de aktuelle vanskeligheder med at formidle arbejdskraft skyldes andre årsager end manglende kvalifikationer hos de arbejdssøgende. Deltid og skæve/skiftende arbejdstider vurderes at være blandt de væsentligste årsager til rekrutteringsproblemerne på disse fagområder.

28

29 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU *HQHUHOWHUGHUUHJL VWUHUHWIOHUHDNWXHOOH IODVNHKDOVHLQGHQIRU IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQL NYDUWDOVDP PHQOLJQHWPHGIRUHJn HQGHNYDUWDO )OHUHIODVNHKDOVSUR EOHPHULQGHQIRUMHUQ RJPHWDOLQGXVWULHQ Sammenlignet med det foregående kvartal er der generelt sket en stigning i registreringen af aktuelle flaskehalsproblemerne inden for IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ i 1. kvartal Inden for MHUQRJPHWDOLQGXVWULHQ har ni regioner registreret flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001, hvilket er tre mere end i 4. kvartal Fire regioner har aktuelle flaskehalsproblemer for maskinarbejdere med kendskab til CNC i indeværende kvartal, hvilket er to mere (Århus og Viborg) end foregående kvartal. Ud over dette fagområde er der aktuelle flaskehalsproblemer for smede, svejsere, elektronik- og automatikmekanikere samt værktøjsmagere. Den aktuelle flaskehalssituation skal ses i sammenhæng med, at der i øjeblikket ventes et fald i ledigheden samt markant øget beskæftigelse inden for området i flere regioner. 0DQJHOSnPDVNLQ VQHGNHUHPHG&1& NHQGVNDELWU RJ P EHOLQGXVWULHQ )RUWVDWIODVNHKDOVSUR EOHPHULSODVWRJ JODVILEHULQGXVWULHQ 0DQJHOSnVYDJVWU P VLQJHQL UHURJHOHN WURQLNWHNQLNHUHL HOHNWURQLNLQGXVWULHQ )ODVNHKDOVSUREOHPHUL Q ULQJVRJQ\GHOVHV PLGGHOLQGXVWULHQ Inden for WU RJP EHOLQGXVWULHQ melder seks regioner om aktuelle flaskehalsproblemer. Der er i disse regioner overvejende tale om mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. I SODVWRJJODVILEHULQGXVWULHQer der fortsat flaskehalsproblemer for plastmagere, plastoperatører og sprøjtestøbere. Endvidere er der aktuelle flaskehalsproblemer inden for HOHNWUR QLNLQGXVWULHQi fem regioner, hvor virksomhederne har svært ved at rekruttere svagstrømsingeniører og elektronikteknikere. Tre regioner har flaskehalsproblemer inden for Q ULQJV RJ Q\ GHOVHVPLGGHOLQGXVWULHQ. Virksomhederne mangler industrislagtere og tarmrensere.

30 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ NYDUWDO Væksthusgartnere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Skibsbyggere Maskinsnedkere med CNC-kendskab Møbelpolstrere Procesoperatører/ industrioperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Glasfiberarbejdere Sprøjtestøbere Industrilakerere Smede Svejsere Maskinarbejdere med CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Metalslibere Grafikere, trykkere, bogbindere mv. Værktøjsmagere Kølemontører Elektronikteknikere Ingeniører )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLRNWREHU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2000 i 4. kvartal 2000 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 i 1. kvartal 2001 på længere sigt

31 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW )RUWVDWULVLNRIRU IODVNHKDOVSUREOHPHU LQGHQIRUMHUQRJ PHWDOLQGXVWULHQ Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i MHUQ RJ PHWDOLQ GXVWULHQ er overvejende positive på lidt længere sigt. Ni regioner vurderer derfor, at der fortsat er risiko for flaskehalse på området. De mulige flaskehalsproblemer ventes især at kunne omfatte maskinarbejdere med kendskab til CNC, smede og svejsere. 5LVLNRIRUIRUWVDWWH IODVNHKDOVSUREOHPHUL WU RJP EHOLQGX VWULHQ En række regioner skønner fortsat, at der på lidt længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer inden for WU RJ P EHOLQGXVWULHQ. På dette område er der risiko for mangel på møbel-, industri- og maskinsnedkere samt møbelpolstrere. 2JVnULVLNRIRUIOD VNHKDOVSUREOHPHULHQ U NNHDQGUHEUDQ FKHU Derudover er der risiko for flaskehalsproblemer inden for HOHNWUR QLNLQGXVWULHQ, hvor der kan blive mangel på ingeniører og elektronikteknikere. I SODVWLQGXVWULHQ kan der på længere sigt blive flaskehalsproblemer for bl.a. plastoperatører, og plastmagere. Inden for Q ULQJV RJ Q\GHOVHVPLGGHOLQGXVWULHQ kan der blive mangel på industrislagtere og mejerister. Endelig er der risiko for en mangel på ingeniører i Storkøbenhavn, Ringkøbing og Nordjylland. %HKRYIRUIOHUHO UH RJSUDNWLNSODGVHU Flere regioner påpeger, at antallet af lærepladser til fag indenfor industriområdet ikke er tilstrækkelig, og arbejdsmarkedsrådene opfordrer virksomhederne til at ansætte flere lærlinge/elever. YULJHEDODQFHSUREOHPHU Ingen af regionerne har registreret øvrige balanceproblemer for fremstillingssektoren.

32

33 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ. )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ NYDUWDO Tømrere/snedkere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land Tagdækkere Elektrikere Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Skiltemalere Kloakmestre, rørlæggere Blikkenslagere, VVS-montører Brolæggere Anlægsgartnere Gulvbelægningsarbejdere Murere Tekniske isolatører fugemontører Entreprenørmaskinførere Glarmestre Stilladsarbejdere )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLRNWREHU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2000 i 4. kvartal 2000 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 i 1. kvartal 2001 på længere sigt

34 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU UHJLRQHUKDUDNWX HOOHIODVNHKDOVSUR EOHPHULE\JJHRJ DQO JVVHNWRUHQ Arbejdsmarkedsrådene vurderer generelt, at der fortsat er høj aktivitet inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ i 1. kvartal Beskæftigelsen vil dog ikke fortsætte med at stige nær så kraftigt som i 1. kvartal 2000, da reparationsarbejdet efter stormen på det tidspunkt havde stor positiv afsmitning på beskæftigelsesudviklingen. Kun råd, der repræsenterer 14 pct. af beskæftigelsen, forventer dog stigende beskæftigelse. Rådene forventer således ikke noget betydeligt fald i beskæftigelsen sammenlignet med 1. kvartal Ni regioner vurderer, at flaskehalssituationen stort set er uændret sammenlignet med sidste kvartal, mens kun AF-Storkøbenhavn forventer flere flaskehalsproblemer (for glarmestre, bygnings- og anlægsstruktører samt tekniske isolatører) i 1. kvartal De mest udbredte problemer findes for 7 PUHURJHOHNWULNHUIDJH QH. Syv regioner angiver, at de har aktuelle flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 for disse områder. Derudover er der begrænsede flaskehalsproblemer for murere, tagdækkere, anlægs- og bygningsstruktører, bygnings- og skiltemalere, blikkenslagere og VVS-montører, tekniske isolatører og glarmestre. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. I f.eks. Roskilde har der i en årrække været nedsat en bygge- og anlægsgruppe bestående af repræsentanter fra de faglige organisationer og uddannelsesinstitutionerne, som overvåger og efter behov iværksætter aktiviteter til forebyggelse eller afhjælpning af eventuelle flaskehalse på bygge- og anlægsområdet. Ligeledes har Storkøbenhavn etableret samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer om indsatsen på området. 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW De fleste arbejdsmarkedsråd venter et fortsat højt aktivitetsniveau inden for bygge- og anlægssektoren i Dog vurderer tre regioner (Bornholm, Ringkøbing og Århus), at der ikke er risiko for flaskehalsproblemer i sektoren på længere sigt. Pinsepakken ventes at have en afdæmpende virkning på privat nybyggeri og renovering, og samtidig

35 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren )RUWVDWULVLNRIRU IODVNHKDOVSUREOHPHUL E\JJHRJDQO JVEUDQ FKHQ vil flere større motorvejsbyggerier snart være afsluttet. Samtidig har kommunerne som en del af økonomiaftalen med regeringen fået 3,5 mia. kroner årligt de kommende to år til bygning og renovering af skoler. Arbejdsmarkedsrådene vurderer samlet set, at der for flere faggrupper fortsat er risiko for, at der kan opstå flaskehalsproblemer. Regionerne peger på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for blikkenslagere/vvs-montører samt for bygningsmalere, tagdækkere, glarmestere, murere, snedkere/tømrere, elektrikere, og anlægs- og bygningsstruktører. 5HJLRQHUQHRSIRUGUHU YLUNVRPKHGHUQHWLODW HWDEOHUHYRNVHQO UOLQ JHIRUO ELQGHQIRU E\JJHRJDQO JVVHN WRUHQ De fleste regioner gør opmærksom på de særlige problemer, der er forbundet med et utilstrækkeligt antal lærlinge inden for bygge- og anlægssektoren trods stigning i antallet af indgåede aftaler. Ligeledes angiver regionerne, at der er en tendens til stigende rekrutteringsproblemer på alle områder inden for bygge- og anlægsbranchen. Årsagen er kombinationen mellem den lave ledighed inden for området og en høj gennemsnitsalder. Med henblik på at imødekomme det stigende medarbejderbehov inden for branchen også på længere sigt søger flere regioner derfor at fremme etablering af voksenlærlingeforløb på området. 5HJLRQHUQHKDULY UN VDWXGGDQQHOVHVLQLWLD WLYHULQGHQIRURPUn GHW Generelt har alle regioner taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som må forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat uddannelsesaktiviteter for relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet samt knyttet tættere kontakter til uddannelsesinstitutionerne specielt m.h.p. at forebygge flaskehalse på området. YULJHEDODQFHSUREOHPHU Ingen regioner har registreret øvrige balanceproblemer på bygge- og anlægsområdet.

36

37 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LVHUYLFHVHNWRUHQ Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for VHUYLFHVHNWRUHQ. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ VWRUWVHWX QGUHWL VHUYLFHVHNWRUHQ Sammenlignet med sidste kvartal er flaskehalssituationen i VHUYLFH VHNWRUHQ stort set uændret. Der er dog registreret lidt flere flaskehalsproblemer inden for enkelte faggrupper (bagere, tjenere, butikspersonale, hotelreceptionister og IT-personale) end i 4. kvartal )RUWVDWIODVNHKDOVHSn,7RPUnGHWLQLUHJLR QHU Det er fortsat inden for,7rpunghw, at der er registreret flest flaskehalse. Således tilkendegiver ni regioner, at de har aktuelle flaskehalsproblemer for faggruppen, hvilket er én mere end foregående kvartal. Mere specifikt drejer det sig bl.a. om IT-konsulenter, netværks- og systemkonsulenter, internet-, applikations- og netværksdesignere, projektledere, sælgere og programmører. 0DQJHOSnEODIULV UHUNRNNHRJWMHQHUH Regionerne melder om aktuelle flaskehalsproblemer for IULV UHU. Ligeledesinden for KRWHORJUHVWDXUDWLRQVYLUNVRPKHG er der flaskehalsproblemer for hotelreceptionister, kokke, tjenere og smørrebrødsjomfruer. )ODVNHKDOVSUREOHPHU IRUGHWDLOKDQGHORJ DXWREUDQFKHQ I GHWDLOKDQGHOHQ er der aktuelle flaskehalsproblemer for bagere, slagtere og butiksassistenter. Inden for DXWREUDQFKHQ (mekanikere, pladesmede og autolakerere) har fem regioner registreret flaskehalsproblemer. )ODVNHKDOVSUREOHPHU IRUVW\UP QGERJKRO GHUHRJDGYRNDWVHNUH W UHU Inden for VNLEVIDUW er det kun Århus, der har registrerret aktuelle flaskehalsproblemer for styrmænd og skibsmaskinister. Endelig har tre regioner registreret aktuelle flaskehalsproblemer for revisorer, bogholdere og/eller advokatsekretærer.

38 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULVHUYLFHVHNWRUHQ NYDUWDO Slagtere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land Bagere Engroshandels- og lagerassistenter Reservedelsekspedienter Mekanikere, pladesmede, autoelektrikere Autolakerere Kokke Tjenere Smørrebrødsjomfruer Transportarbejdere Frisører Rengøringspersonale Butikspersonale Forsikringsfunktionærer, assurandører mv. Revisorer, revisorass., finansmedarbejdere Advokatsekretærer Hotelreceptionister Bogholdere Postarbejdere Landbrugsmedhjælpere Chauffører Navigatører, styrmænd skibsmaskinister IT-personale )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLRNWREHU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2000 i 4. kvartal 2000 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 i 1. kvartal 2001 på længere sigt

39 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW 5LVLNRIRUIODVNHKDOV SUREOHPHULQGHQIRU HQU NNHRPUnGHUL VHUYLFHVHNWRUHQ Regionerne vurderer, at der er mulighed for flaskehalsproblemer for bl.a. pladesmede, autolakerere, reservedelsekspedienter og mekanikere inden for UHSDUDWLRQVYLUNVRPKHG. 2JVnULVLNRIRUIODVNH KDOVSUREOHPHULQGHQ IRUGHWDLOKDQGHOHQ JURVRJDJHQWXUKDQ GHORJKRWHORJUHVWDX UDWLRQVRPUnGHW Der kan endvidere blive mangel på slagtere og bagere i GHWDLOKDQ GHOHQInden for HQJURVRJDJHQWXUKDQGHO er der risiko for flaskehalsproblemer for engroshandels- og lagerassistenter. På KRWHO RJ UHVWDXUDWLRQVRPUnGHW kan der opstå flaskehalsproblemer for smørrebrødsjomfruer, kokke og tjenere. 5LVLNRIRUPDQJHOSn,7SHUVRQDOHRJIULV UHU De fleste regioner vurderer, at der på længere sigt er risiko for fortsatte flaskehalsproblemer for,7shuvrqdoh. Der er også mulighed for flaskehalsproblemer inden for IULV UIDJHW, og enkelte regioner peger på, at der kan opstå flaskehalsproblemer for assurandører, revisorer, og chauffører. YULJHEDODQFHSUREOHPHU YULJHEDODQFHSUR EOHPHUIRUEODEX WLNVDVVLVWHQWHUIULV UHUUHQJ ULQJVSHUVR QDOHNRNNHWMHQHUHRJ FKDXII UHU En række regioner vurderer, at der er øvrige balanceproblemer inden for GHWDLOKDQGHOHQ, hvor butikkerne bl.a. som følge af skæve/skiftende arbejdstider har svært ved at rekruttere butiksassistenter. Det er også vanskeligt at besætte ledige stillinger inden for UHQ J ULQJVVHNWRUHQ da der ofte er tale om deltidsstillinger og skæve arbejdstider. Ligeledes angiver enkelte regioner balanceproblemer for KRWHO RJ UHVWDXUDWLRQVEUDQFKHQ. Det vurderes, at en medvirkende årsag til balanceproblemerne for kokke er, at mange søger over i kantiner for på den måde at undgå aftenarbejde. Endvidere har IUL V UIDJHWsvært ved at rekruttere personale, bl.a. pga. arbejdsvilkårene inden for faget og arbejdsgivernes snævre afgrænsning af rekrutteringsgrundlaget. Endelig findes der øvrige balanceproblemer i et par regioner for chauffører.

40

41 9 Initiativer på flaskehalsområderne,qlwldwlyhusniodvnhkdovrpunghu QH På det private område har regionerne iværksat forskellige uddannelsesaktiviteter og overvåger i øvrigt de flaskehalsramte områder nøje med henblik på behov for yderligere styrkelse af flaskehalsindsatsen. Regionerne opfordrer bl.a. løbende virksomhederne til at benytte sig af mulighederne for at få tilskud til ansættelse af voksenlærlinge. De regionale råd og Arbejdsformidlingen tilrettelægger den flaskehalsforebyggende indsats ved hjælp af en række instrumenter og redskaber: Skærpet overvågning af flaskehalstruede områder gennem virksomhedskontakten og kon- Takten til de ledige Kontakt til aktører inden for flaskehalstruede områder Voksenlærlingeindsats Efteruddannelse af beskæftigede Opkvalificering af ledige i form af - flaskehalsforebyggende uddannelsesaktiviteter (specifikke og generelle) - jobtræning Påvirkning af virksomhedernes rekrutteringsmønstre Fremme af den geografiske mobilitet Etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker o.lign. Jobrotation Intensiv formidlingsindsats på særligt flaskehalstruede områder Løbende rådgivning af virksomheder og arbejdssøgende Det flaskehalsforebyggende arbejde gennemføres i et tæt samarbejde med de ledige, a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

42

43 %LODJ )RUNODULQJDIGHDQYHQGWHEHJUHEHU WLOEHVNULYHOVHDIPDQJHOVLWXDWLRQHU SnDUEHMGVPDUNHGHW $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU Et aktuelt flaskehalsproblem defineres som: En mere end rent midlertidig efterspørgsel fra virksomhederne i en region efter arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer, der ikke kan tilfredsstilles med ledig arbejdskraft. Definitionen omfatter flaskehalssituationen både på de dele af arbejdsmarkedet, som AF ikke aktuelt har et formidlingsmæssigt samarbejde med, og på de dele af arbejdsmarkedet, som AF betjener. Ud over de anmeldte flaskehalsproblemer, som viser sig direkte i form af et antal reelt ledige ordrer hos AF, indgår også i definitionen flaskehalsproblemer, der viser sig som tilkendegivelser om udækket behov for arbejdskraft. De sidstnævnte flaskehalsproblemer er udtryk for arbejdskraftbehov, der ikke er anmeldt direkte til AF. Vurderingen heraf er baseret på AF/RAR s generelle overvågningsaktiviteter som f.eks. virksomhedsbesøg, oplysninger fra a- kasser, kommuner og lokale erhvervsorganisationer. YULJHEDODQFHSUREOHPHU Øvrige balanceproblemer defineres som situationer, hvor der er tale om et udækket arbejdskraftbehov af mere end midlertidig karakter, som skyldes andre årsager end manglende kvalifikationssammenfald. 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW På grundlag af den regionale overvågnings- og analyseindsats identificerer de regionale råd områder med tendenser til eller risiko for, at der kan opstå flaskehalsproblemer på op til et års sigt. Disse områder sættes under særlig observation, samtidig med at der kan iværksættes særlige flaskehalsforebyggende initiativer.

44

45 %LODJ 7DEHO$ 8GG\EHQGHPDWHULDOHYHGUUnGHQHV IRUYHQWQLQJHUWLOEHVN IWLJHOVHQ 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOEHVN IWLJHOVHVXGYLNOLQJHQLEUDQFKHJUXSSHU LNYDUWDORJNYDUWDOLIRUKROGWLOVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Antal beskæf- 1. kvartal 2001 i forhold 4. kvartal 2001 i forhold tigede pr. til 1. kvartal 2000 til 4. kvartal 2000 BRANCHEGRUPPE 1. jan Større Uændret Mindre Større Uændret Mindre pct pct Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v Jern- og metalindustri Møbelind. og anden industri, herunder sten, ler og glas Energi- og vandforsyning samt råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirksomhed inkl. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansierings- og forsikringsvirksomhed Forretningsservice m.v Off. administration m.v Undervisning Sundhedsvæsen m.v Sociale institutioner m.v Renovation, foreninger og forlystelser m. v I alt (inkl. uoplyste) )RUNODULQJÃTabellen viser et vægtet gennemsnit af rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i hver enkelt branche. Eks.: For sundhedsvæsen m.v. er anført forventninger om 29 pct. "større", 70 pct. "uændret" og 0 pct. "mindre". Det betyder, at råd, som repræsenterer 29 pct. af beskæftigelsen inden for sundhedsvæsen m.v., forventer større beskæftigelse, mens råd, der repræsenterer 70 pct. af den samlede beskæftigelse, forventer uændret beskæftigelse, og råd, der repræsenterer 0 pct. af den samlede beskæftigelse inden for dette område, forventer mindre beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal året før.

46 6NHPDÃ$ )RUYHQWQLQJHUÃRPÃVW UUHÃX QGUHWÃRJÃPLQGUHÃEHVN IWLJHOVHÃLÃÃNYDUWDOÃÃÃ LÃIRUKROGÃWLOÃVDPPHÃNYDUWDOÃnUHWÃI UÃIRUGHOWÃSnÃDUEHMGVPDUNHGVUnGÃ RJÃEUDQFKHJUXSSHU $QJLYHWÃYHG = større = uændret = mindre Stor- Frede- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn S.jyl- Ribe Vejle Ring- År- Vi- N.jylkbh. riksb. kilde sjæll. strøm holm land køb. hus borg land Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri Nærings- og nyd.middel Tekstil- og beklædning Træ-, papir og grafisk industri Mineralolie, kemisk og plastind. m.v. Jern- og metalindustri Møbelind. og anden ind., sten, ler, glas Energi- og vandfors. råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhdl. undt. m. biler Detailh., reparationsvirks. inkl. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansierings- og forsikr.virksomhed Forretningsservice m.v. Offentlig administration m.v. Undervisning Sundhedsvæsen m.v. Sociale institutioner m.v. Renovation, foren. og forlyst. m.v.

47 6NHPDÃ% )RUYHQWQLQJHUÃRPÃVW UUHÃX QGUHWÃRJÃPLQGUHÃEHVN IWLJHOVHÃLÃÃNYDUWDOÃÃÃ LÃIRUKROGÃWLOÃVDPPHÃNYDUWDOÃnUHWÃI UÃIRUGHOWÃSnÃDUEHMGVPDUNHGVUnGÃ RJÃEUDQFKHJUXSSHU $QJLYHWÃYHG = større = uændret = mindre Stor- Frede- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn S.jyl- Ribe Vejle Ring- År- Vi- N.jylkbh. riksb. kilde sjæll. strøm holm land køb. hus borg land Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri Nærings- og nyd.middel Tekstil- og beklædning Træ-, papir og grafisk industri Mineralolie, kemisk og plastind. m.v. Jern- og metalindustri Møbelind. og anden ind., sten, ler, glas Energi- og vandfors. råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhdl. undt. m. biler Detailh., reparationsvirks. inkl. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansierings- og forsikr.virksomhed Forretningsservice m.v. Offentlig administration m.v. Undervisning Sundhedsvæsen m.v. Sociale institutioner m.v. Renovation, foren. og forlyst. m.v.

48

49 %LODJ 7DEHO$ 8GG\EHQGHPDWHULDOHYHGUUnGHQHV IRUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQ 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQLNYDUWDORJNYDUWDO IRUGHOWHIWHUN QIRUVLNULQJVNDWHJRULDOGHUDNDVVHJUXSSHRJ UHJLRQVDPWUHODWLY QGULQJLIRUKROGWLOVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Køn: 1. kvartal kvartal 2001 Mænd (-1 pct.) (-3 pct.) Kvinder (2 pct.) (-3 pct.),dow (0 pct.) (-3 pct.) Forsikringskategori: Heltidsforsikret (1 pct.) (-3 pct.) Deltidsforsikret (4 pct.) (-2 pct.) Ikke-forsikret (-1 pct.) (1 pct.),dow (0 pct.) (-3 pct.) Alder: Under 25 år (-2 pct.) (-1 pct.) år (-3 pct.) (-2 pct.) år (0 pct.) (0 pct.) år (4 pct.) (-10 pct.) år (4 pct.) (0 pct.),dow (0 pct.) (-3 pct.) A-kassegrupper: Selvstændige (0 pct.) (-7 pct.) Akademikere (2 pct.) (1 pct.) Funkt. og tj.mænd m.v (5 pct.) (-2 pct.) Handels- og kt.funkt (2 pct.) (-7 pct.) Tekniske funkt. m.v (1 pct.) (-7 pct.) Byggefag (0 pct.) (-1 pct.) Metalarbejdere (-12 pct.) (-8 pct.) Specialarbejdere (-3 pct.) (-3 pct.) Kvindelige arbejdere (5 pct.) (-2 pct.) Fremstillingsfag (-7 pct.) (4 pct.) Øvrige a-kasser (4 pct.) (-2 pct.),dow (1 pct.) (-3 pct.) Region: Storkøbenhavn (0 pct.) (-1 pct.) Frederiksborg (0 pct.) (-1 pct.) Roskilde (-2 pct.) (-4 pct.) Vestsjælland (2 pct.) (-7 pct.) Storstrøm (-8 pct.) (-6 pct.) Bornholm (-10 pct.) (-3 pct.) Fyn (-3 pct.) (-3 pct.) Sønderjylland (-3 pct.) (-5 pct.) Ribe (3 pct.) (-1 pct.) Vejle (3 pct.) (-2 pct.) Ringkøbing (0 pct.) (-3 pct.) Århus (3 pct.) (-3 pct.) Viborg (-4 pct.) (-2 pct.) Nordjylland (7 pct.) (-2 pct.) +HOHODQGHW (0 pct.) (-6 pct.) Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

50 7DEHOÃ% 5nGHQHVÃIRUYHQWQLQJHUÃWLOÃOHGLJKHGHQÃLÃÃNYDUWDOÃÃIRUGHOWÃSnÃN QÃDOGHUÃ IRUVLNULQJVNDWHJRULÃRJÃDNDVVHJUXSSHU Region: Storkbh. Fr.borg Rosk. Vestsj. Storst. Bornh. Fyn Sdr.jyll. Ribe Vejle Ringkøb. Århus Viborg Nrd.jyll. Køn: Mænd Kvinder I alt Forsikringskategori: Heltidsforsikrede Deltidsforsikrede Ikke-forsikrede I alt Alder: Under 25 år år år år år I alt A-kassegrupper: Selvstændige Akademikere Funkt. og tj.mænd m.v Handels- og kt.funkt Tekniske funkt m.v Byggefag Metalarbejderne Specialarbejderne Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Øvrige I alt

51 7DEHOÃ& 5nGHQHVÃIRUYHQWQLQJHUÃWLOÃOHGLJKHGHQÃLÃÃNYDUWDOÃÃIRUGHOWÃSnÃN QÃDOGHUÃ IRUVLNULQJVNDWHJRULÃRJÃDNDVVHJUXSSHU Region: Storkbh. Fr.borg Rosk. Vestsj. Storst. Bornh. Fyn Sdr.jyll. Ribe Vejle Ringkøb. Århus Viborg Nrd.jyll. Køn: Mænd Kvinder I alt Forsikringskategori: Heltidsforsikrede Deltidsforsikrede Ikke-forsikrede I alt Alder: Under 25 år år år år år I alt A-kassegrupper: Selvstændige Akademikere Funkt. og tj.mænd m.v Handels- og kt.funkt Tekniske funkt m.v Byggefag Metalarbejderne Specialarbejderne Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Øvrige I alt

52

53 %LODJ,QLWLDWLYHUWLOIRUHE\JJHOVHDIIOD VNHKDOVSUREOHPHU*) Til forebyggelse og afhjælpning af hvert enkelt registreret aktuelt eller muligt flaskehalsproblem har AF/RAR mulighed for at iværksætte forskellige typer af initiativer. Skema 4.A og skema 4.B på de følgende sider viser, hvilke initiativer de enkelte arbejdsmarkedsråd konkret har iværksat i relation til hvert enkelt registreret flaskehalsproblem samt mulige flaskehalsproblemer på lidt længere sigt. Tal-koderne i tabellerne dækker over følgende LQLWLDWLYHU: 6N USHWRYHUYnJQLQJDIRPUnGHW Dette initiativ kan dække over mange forskellige typer af aktiviteter, hvorfor det opdeles i to underpunkter: D E JHQQHPYLUNVRPKHGVNRQWDNWHQ Dette initiativ kan f.eks. omfatte analyser af brancheområdet eller øget kontakt til virksomhederne inden for området. JHQQHPNRQWDNWHQWLOGHOHGLJH Dette initiativ kan f.eks. omfatte analyse/udsøgning af de registrerede ledige med kvalifikationer inden for det pågældende område (fag/branche). Dette initiativ kan være et element i en særlig formidlingsindsats, jf. initiativ 10..RQWDNWWLODNW UHULQGHQIRURPUnGHW Dette initiativ kan f.eks. omfatte kontakt til brancheorganisationer, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, kommuner, amter m.v.. Formålet kunne eksempelvis være at foranledige en øget dimensionering inden for et givet uddannelsesområde eller at få oprettet flere lærlingepladser. Initiativet kan være led i et jobrotationsprojekt.

54 )UHPPHHWDEOHULQJDIYRNVHQO UOLQJHIRUO E Dette initiativ kan f.eks. omfatte kampagner og information om tilskudsmulighederne til ansættelse af voksenlærlinge. (IWHUXGGDQQHOVHDIDQVDWWH Dette initiativ kan f.eks. omfatte tillæring af ikke-faglærte og/eller opkvalificering af faglærte. Initiativet kan være led i et jobrotationsprojekt. 2SNYDOLILFHULQJDIOHGLJH Dette initiativ kan f.eks. omfatte fremme af faglig mobilitet gennem omskoling fra et fag til et andet, opkvalificering af faglærte og/eller tillæring af ikke-faglærte. Initiativet kan være led i et jobrotationsprojekt. 3nYLUNQLQJDIUHNUXWWHULQJVP QVWUH Dette initiativ kan f.eks. omfatte fremme af ansættelse af kvinder i mandefag, seniorer eller ledige fra etniske minoriteter. Initiativet kan være led i et jobrotationsprojekt. )UHPPHJHRJUDILVNPRELOLWHW Dette initiativ kan f.eks. omfatte benyttelse af tværregional formidling og/eller fleksibilitetsfremmende ydelse. (WDEOHULQJ DI YLNDUNRUSV UHNUXWWHULQJVEDQNHU HOOHU OLJQHQGH Dette initiativ kan f.eks. omfatte forberedelse af ledige til direkte at kunne rekrutteres til job på forskellige områder. Dette initiativ kan være et element i en særlig formidlingsindsats, jf. initiativ 10. -REURWDWLRQ Jobrotation kræver anvendelse af initiativerne 2, 4, 5 og evt. 6 samt ansættelse af erstatningsarbejdskraft. Ved angivelse af jobrotation skal man ikke samtidig angive disse initiativer, med mindre de anvendes selvstændigt. 6 UOLJIRUPLGOLQJVLQGVDWV Dette initiativ kan omfatte særlige formidlings- og

55 rekrutteringsinitiativer som f.eks. vejledning i forbindelse med uddannelse. Dette initiativ vil ofte være kombineret med andre initiativer som f.eks. 1 (udsøgning af de registrerede ledige inden for et område) og 8 (etablering af vikarkorps m.v.). $QGHW Initiativer, som ikke er omfattet af ovennævnte.

56 Skema 4.A AF-initiativer i forbindelse med aktuelle flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 i den offentlige og private sektor Vestsjæ lland OFFENTLIGE SEKTOR Sygeplejersker 1 1b,2 2,7,11 1a,1b, Fyn Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Storstrøm Bornholm Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland 1,2,10 1b,2,11 7 2,5,7,9 4,5,7 Jordemødre 2,6 1a,1b 1,2,10 1b,11 Læger 1 2, b,11 7 2,5 2,5,7,9 Lægesekretærer 1,3,10 5 2,3,4,9 1b,5,9, 11 Ergo- og fysioterapeuter 1a,1b Audiologiassistenter 7 Laboranter 2,3,4,9 1b,9,11 Social- og sundhedsassistenter 1,2,5 1b,5 2,5 2,5 5,8,9 2,5,7,9 Social- og sundhedshjælpere 5 5,8,9 2,5,7,9 Pædagoger 7,11 2,5 Socialrådgivere, socialformidlere 2,4,5,9 1b,5,7 2,5 Psykologer 1,2 1b,11 Folkeskolelærere 2,4,5,9 1b,5,7 5,7 1a,1b,2, 5,7 5,7,11 Gymnasielærere 6,7,11 Undervisere inden for IT (erhvervskolerne) Skatterevisorer 7 1a,1b,5, 7 5,8,9 PRIVATE SEKTOR Mejeriteknikere Tarmrensere 1,2,3,4, 7,10 Industrislagtere 1,2,3,4 1,2,3,7, 10 Plastmagere, plastoperatører, sprøjtestøbere 3,4,8 1a,1b,2, 3,5,7,8 Smede 1,2,3,7, 10 Svejsere 1,2,5,6, 7,10 Maskinarbejdere og Maskinarbejdere med kendskab til CNC 1,2,3,4, 5,8,10 5,7,11 3 1a,1b,2, 3,4,5,8, 11 1a,1b,2, 3,4,5,8, 11 1a,1b,2, 3,4,5,8, 11 Entrepenørmaskinfører 5,8,9,11 Værktøjsmagere 1,2,3,4 1,2,3,7, 3,5,7 10 Elektronikmekanikere, automatikmekanikere 3 1,2,3,4 1,2,3,7, 10 Elektronikteknikere 5,7,11 1a,3,5,7,9,11 Møbelpolstrere 1,2,3 Maskinsnedkere, møbelsnedkere 1a,1b,2, 3,7 1,2,3,7, 10 3,5,6,7, 11 1a,1b,2, 3,4,5,8, 11 Tømrere 3 1a,1b 3,5,7 1a,1b,2, 5,8,9,11 1,4 3,4,5,6, 8,11 Tagdækkere 1,2,3,4 1a,1b 5,8,9,11 Brolæggere 1,2,3,7, 5,8,9,11 10 Glarmestre 3 5,8,9,11 Tekniske isolatører 1a,1b,3 5,8,9,11 Bygningsstruktører 5,8,9,11 Elektrikere 1,2,3,5 3 1a,1b,2, 3,6 1,2,3,4 1b,4,5, 11 1a,1b,2, 3,4,5,6, 8,11 Blikkenslagere/VVS 3 1,2,3,7, 3,7 montører 10 Bygningsmalere 3 1a,1b 5,8,9,11 Murere 1,2,3,4 3,7,11 5,8,9,11 1,3,4 1a,3,6 1,3,4 1,3,4 1,3,4

57 Fortsættelse af skema 1 PRIVATE SEKTOR (fortsat) Kranførere Vestsjæ lland 1a,1b Fyn Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Storstrøm Bornholm Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Slagtere 1,3 1,2,3,4 3,5,7 1a,1b,2 3,5,8 Delikatesseassistent 1a,1b,2 3,5,8 Bagere 1,3 1,2,3,4 1a,1b 1,2,3,4, 7,10 1a,1b,2 3,5,8 Engros- og lagerass. 3 Karosserismede 1,2,3,4 Lastbilmekanikere 1b,3 5,7 Landbrugsmedhjælpere 1,2,5,10 Århus Viborg Nordjylland Anlægsgartnere og planteskolegartnere Landbrugsmaskinemekanikere 1b,5 Autolakerere 1 1,2,3,4 1b,3 1,2,3,7, 10 Smørrebrødsjomfruer 1,3 3,5,6,7, 11 Tjenere 1,3,10 1,2,3 3 Kokke 1,3 1,2,3 Advokatsekretærer 5 Revisorassitenter 5 Bogholdere/revisorer 1 5 Blomsterdekoratører 1,2,3,4 Frisører 1,2,3 1a,1b,3 2 IT-personale 1,2,5,6, 9,10 Ingeniører Styrmænd, skippere, maskinister 1a,1b,5, 8,10 1,2,3,4 1a,1b,2, 5 1a,1b, 2,5,7 5,8,9,11 1,2,5,10 2 2,8,9,11 2,4,5 1,2,5,6, 7,10 5,8 1a,3,5,7,9,11 Talkoderne i tabellen viser: 0= ingen initiativer 5= opkvalificering af ledige 1 = skærpet overvågning af området 6= påvirkning af rekrutteringsmønstre 1a = skærpet overvågning af området gennem virksomhedskontakten 7= fremme af geografisk mobilitet 1b = skærpet overvågning af området gennem kontakten til de ledige 8= etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker og lign. 2= kontakt til aktører inden for området 9= jobrotation 3= fremme af etablering af voksenlærlingeforløb 10= særlig formidlingsindssats 4= efteruddannelse af ansatte 11 = andet

58 Skema 4.B AF-initiativer i forbindelse med mulige flaskehalsproblemer i den offentlige og private sektor. Vurderet i 1. kvartal 2001 Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri Fyn Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing 1,3 1a,3,5 1a,1b 7 1a,1b,2, 3,4,5,8, 9,11 3,4,8 1,2,3,4,5, 6,7,8,9 1a,1b,3, 5 Århus Viborg Nordjylland 6,7,11 1a,1b,2, 3 5,7,11 1,3,8 Jern- og metalindustri 1,3,5,9 1a,1b,3, 5 1,2,3,4,5, 6,7,8,9 1a,1b,3, 4,5 2,3,5 1a,1b,3, 5,9,11 Elektronik og telekommunikation 1 1a,1b 1b,6,7,1 1 Møbelindustri samt sten-, ler- og glasindustri Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel Detailhandel og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed 3 1a,1b,2, 3,4,5,9 1,2,3 1a,1b,2, 3 1,2,3,5 3 1a,1b,2, 3,5,6,7 1a,2,3,5,8 1,2,3,4,5, 6,7,8 1a,1b,3, 4,5 2,3,5 1,2,3,7, 10 2,3 1a,3,8 1a,1b,5 2,3,5 1,3,10 1a,3 1a,2,3,5 1,2,3,7, 10 1a,1b,3, 9,11 3,5,7,11 1a,1b,2, 3,4,5,6, 8,11 Transportvirksomhed 11 1a,1b,2, 3,4,5,8, 9,11 Forretningsservice (inkl. frisører) Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1 1a,3,5 1a,1b,5, 7,9 IT-området 1,2,5,6, 1a,1b,5, 1a,3,5 1a,1b 1a,1b,5, 1a,1b,2, 9,10,11 8, ,11 Offentlig administration 1a,1b,4, 1,2,3,7, 5,7,9 10 Undervisning 1 1a 5,7 1,2 1a,1b,2, 5,11 Sundhedsvæsen 1,2,5,8 1b,5,7 1a,1b,2, 1a,1b,2, 7 2,3,5 1,2 1a,1b,2, 3,4,5,8, 4,5,6,8 5,9,11 9 Sociale institutioner 2,5 5 1a,1b,2, 3,4,5,8, 9 Renovation, foreninger og 3 forlystelser mv. (ekskl. frisører) 1,3,4,5 4,5,6,9 1a,1b,2, 3,8 1a,3,5 1a,3,5,7 1a,2,5, 6,7 1a,3,5 1a,1b,3, 6 2,5,11 1a,5,6 1a,1b,2, ,6 1,3 4,5 2,3,5 1,3 4,5 1a,2,5,6,7 Forklaring til talkoderne i tabellen fremgår af noterne til skema 4.A.

59

60